SCT. MARIÆ SOGNS KIRKEBLAD

Transkript

1 SCT. MARIÆ SOGNS KIRKEBLAD Nr

2 Sct. Mariæ Sogns Kirkeblad Nummer 3/2009, 25. årgang Udgives af Sct. Mariæ Sogns menighedsråd og postomdeles gratis til alle husstande i Sct. Mariæ Sogn. Udkommer 4 gange om året. Redaktion: Kirsten Evald Grønbech, Jørgen Ingberg Henriksen, Helle Øst og Peter Christiansen (ansvh.). Lay-out: Lars Bjørn Madsen. Tryk: Nofoprint, Helsingør. kirkebladet@sctmariae.dk. Kirkens åbningstider Kirkekontoret: Tirsdag-fredag kl Torsdag tillige kl Kirken: 16/5-15/9: Daglig kl /9-15/5: Daglig kl Menighedsrådets sekretariat v/ Peter Christiansen Gl. Hellebækvej 27, 3000 Helsingør Telefon: Fax: sekretariatet@sctmariae.dk Sognets hjemmeside findes på adressen Her findes bl.a. oplysninger om arrangementer og aktiviteter i kirken, f.eks. gudstjenester, foredrag og koncerter. Der findes også mange praktiske oplysninger om, hvad man skal foretage sig i forbindelse med anmeldelse af en fødsel, foretagelse af vielse mv. Hjemmesiden, der løbende opdateres, er et udmærket supplement til kirkebladet, idet den omtaler arrangementer, der er fastlagt efter kirkebladets deadline samt oplyser om evt. ændrede eller aflyste arrangementer. Forsidebilledet Joakim Skovgaards fresco»indbydelsen til det store gæstebud«i Viborg Domkirke Kirkekontoret Kordegn Karen Marie Laybourn Sct. Anna Gade 38, 3000 Helsingør Telefon: , fax: kirkekontoret@sctmariae.dk Kontortid: Se spalte t.v. på denne side. Sognepræst Kirsten Evald Grønbech Sct. Annagade 40 a, 3000 Helsingør Telefon: , fax: keg@km.dk Træffes bedst tirsdag-fredag kl Torsdag tillige kl Korshærspræst Jørgen Ingberg Henriksen Stjernegade 16g, 1.th Helsingør Træffes onsdag mellem eller på tlf: alle ugens hverd. undt. mandag. jih@km.dk Kirketjener Helle Hansen Blishøj 10, 1.tv., 3000 Helsingør Telefon: hellehansen61@forum.dk Organist og kantor Henrik Fibiger Nørfelt Stengade 84 3, 3000 Helsingør Telefon: (kontor) organisten@sctmariae.dk Korleder (pigekoret) Anne Marie Steen Slettemarksvej 4, 3140 Aalsgaarde Telefon: Kirkeværge John Zilmer Stjernegade 19 d 2, 3000 Helsingør Telefon: kirkevaergen@sctmariae.dk Menighedsrådsformand Gunnar Jürgensen Nordre Strandvej 37 b, 3000 Helsingør Telefon: formanden@sctmariae.dk

3 ummelighed i kirken R» - s å m i t h u s k a n b l i v e f y l d t! «Møder jeg et menneske, der tørster, giver jeg hende eller ham noget at drikke, hvis jeg magter det. Forhåbentlig giver jeg den tørstige noget at drikke uden først at tage den tørstende i tredjegradsforhør: Hvorfor tørster du? Hvad har du selv gjort for ikke at tørste? Banker en hjemsendelsestruet afvist asylansøger på min dør, så åbner jeg min dør, hvis jeg kan og har mulighed for det. Kommer et menneske ind i en kirke og ønsker at sidde på en kirkebænk, afviser jeg forhåbentligt ikke hende eller ham. Men byder vedkomaf Korshærs- og sognepræst Jørgen Ingberg Henriksen Foto: Casper Christoffersen, Scanpix. Brorsonskirken. En gruppe hjemsendelsestruede afviste irakiske asylansøgere søger asyl. De banker på døren til en kirke. Brorsonskirken lukker sine døre op og tager i mod dem som det mest naturlige i verden. Så sikkert som amen i kirken bliver forholdet mellem politik og kristendom straks taget op i medierne. Og næstekærligheden går heller ikke ram forbi. Den skal også endevendes og en tur igennem mediemøllen. Igen oplever jeg, hvordan teoretiske og teologiske overvejelser nærmest tager næstekærligheden som gidsel. For mig at se må næstekærligheden først og sidst handle om kristen praksis. Selvfølgelig skal der drives og studeres teologi. Det er selvindlysende. Men som kristen kirke og menighed må vi holde fast i, at teologi er til for menneskers skyld og ikke omvendt. Menneske først, og så teologi. På en sabbat kom Jesus forbi nogle kornmarker, og undervejs begyndte hans disciple at plukke aks. Farisæerne sagde da til ham:»se dér, hvorfor gør de noget, som ikke er tilladt på en sabbat?«så sagde han til dem:»har I aldrig læst, hvad David gjorde, da han og hans mænd manglede mad og blev sultne, hvordan han på ypperstepræsten Ebjatars tid gik ind i Guds hus og spiste af skuebrødene, som det kun er tilladt præsterne at spise, og tilmed gav sine mænd noget?«og Jesus sagde til dem:»sabbatten blev til for menneskets skyld, og ikke mennesket for sabbattens skyld. (Matt. 2,23-27)

4 Rembrandt: Den fortabte søns hjemkomst. Ca Hermitage Muset i Sct. Petersborg. mende velkommen uden spørgsmål: Hvem er du og hvorfor kommer du her? Hvad vil du her? Og tjeneren meldte: Herre, det er sket, som du befalede, men der er stadig plads. Så sagde herren til tjeneren: Gå ud på vejene og langs gærderne og nød dem til at komme, så mit hus kan blive fyldt. (Lukas 14, 22-23). Kirken, den kristne menighed, bør ikke bare være rummelig med god plads, den skal være favnende inklusiv og ikke afvisende eksklusiv, selv dem ved gærderne skal nødes indenfor. Som kirke har vi allerede brugt alt for mange res- 4

5 sourcer på at ekskludere og ekskommunikere og sætte skillelinjer for, hvem der er velkommen indenfor i varmen. Vi opfører os som moralister, der mere interesserer sig for gerninger og levemåder end for mennesker, og derved er vi kommet til at gøre mennesker fortræd trods de fineste og bedste hensigter. Mennesker er ikke til for teologiens skyld. Den kristne kirke har en ikke synlig grænse. Den bør være favnende og inklusiv. Vi kan og skal ikke i hvert enkelt tilfælde træffe afgørelser om, hvem der hører med og hvem der ikke hører med. Hver eneste gang det sker, og det sker desværre stadig i mange kirker, ender det i snæverhed og dømmesyge, og det fører til at alle andre end de dømmende og ekskluderende er klar over, at den afstukne grænse ikke er sand. Alle dem udenfor, de ekskluderer hører med, og mange indenfor, kunne man fristes til at sige, er tvivlsomme. Den kristne kirke er og bør være en åben favn, der løber alle i møde med åbne arme, som faderen der fik medynk for sin fortabte søn og løb hen og faldt ham om halsen og kyssede ham. Der blev ikke løftet et eneste bebrejdende øjenbryn eller konkret krav om ændret adfærd og livsførelse. Den kristne kirke er en åben favn, der altid bør løbe mennesker i møde og den skal kysse os til tavshed, så ingen får lejlighed til at dumme sig ved mere eller mindre hyklerisk at udbrede sig om, hvor meget de angrer deres synder og hvor meget de vil ændre på deres adfærd og normalisere sig, så de passer ind for at blive lukket ind i det kristne fællesskab. Der er de dumheder vi stadig vil begå, hvis kirken ikke er favnende og inklusiv. Den såkaldte fortabte søn havde forberedt en pæn og nydelig lille forsoningstale, men får aldrig lov til at holde den. Han blev omfavnet og krammet og kysset til tavshed. Den kristne kirke har ikke en ydre grænse, men et centrum, Jesus Kristus. Han er kirkens eneste udgangspunkt, og hvor hans forkyndelse lyder frit og utvunget, dér er der kirke, ligegyldigt hvordan alt andet end tager sig ud. Hvor han ikke er, dér er der ikke kirke, om så alt tager sig nok så godt og pænt og ordentligt ud. Selvom det var muligt, sådan at samle den kristne elite af alle værdifulde og regelrette mennesker på denne klode med alle deres gode egenskaber og dyder, som de kunne medbringe, så ville det dog ikke være kirke, hvis ikke Kristus var der. Var det derimod muligt at samle alverdens udskud, udsvævende og anløbne usympatiske personager på jorden med Kristus i deres midte, ville der være kirke, hvad andre mennesker og moralister, præster og paver så end ville sige og mene om det. Senere sad Jesus til bords i hans hus, og mange toldere og syndere sad til bords sammen med han Derfor sprænger kirken alle grænser, som er sat i menneskelivet, de ydre og de indre. Den sprænger alle landegrænser og ænser ikke racers strid og konkurrence. Økonomiske og sociale og end ikke seksuelle eller moralske skillemure betyder nogen hindring for kirken. Kirken har ikke synlige grænser, den har et centrum, Jesus Kristus. Guds kærlighed. Kirken lever af Guds kærlighed, og kærligheden kender heller ikke til grænser eller forbehold og den kræver heller ikke betaling. Kirken skal nå lige så langt ud, som Kristi kærlighed og dens styrke er, Gud være lovet, ikke summen af de enkelte medlemmers styrke, men den kraft der er i Jesu ord han spiste med toldere og syndere, og han gjorde det med glæde. En kristen kirke må have plads til alle og nej der må ikke være en grænse Fortsættes side 8

6 KALENDEREN Tirsdag den 1. september: Babysalmesang starter* Onsdag den 9. september kl : Frokostmøde»Himmel og Helvede«* Fredag den 25. september: Kulturnatten* Lørdag den 26. september kl : Høstvandring* Onsdag den 14. oktober kl : Frokostmøde»Himmel og Helvede«* Søndag den 1. november kl : Allehelgen; mindegudstjeneste* Onsdag den 11. november kl : Frokostmøde»Himmel og Helvede«* Søndag den 29. november kl : Afskedsreception for organist Henrik Nørfelt* Søndag den 29. november kl : Ni læsninger* Onsdag den 9. december kl : Frokostmøde»Himmel og Helvede«* * henviser til nærmere omtale andetsteds i dette nummer. Noter Menighedsrådsmøder Alle møder er offentlige og afholdes kl i foredragssalen. Dagsorden for mødet ligger til gennemsyn på kirkekontoret fra mandag før mødets afholdelse. Referat fra mødet ligger til gennemsyn på kirkekontoret fra mandag efter mødets afholdelse. Dagsordener og referater kan også ses på kirkens hjemmeside De ordinære rådsmøder afholdes på følgende dage: Onsdag den 23. september 2009 Onsdag den 4. november 2009 Onsdag den 9. december 2009 Onsdag den 13. januar 2010 Onsdag den 17. februar 2010 Onsdag den 17. marts 2010 KIRKEBIL For gangbesværede er det muligt at bestille kirkebil for at deltage i søndagens gudstjeneste. Man bestiller en taxa, betaler selv og får en kvittering, som så refunderes af kordegnen. HJEMMEALTERGANG Er man forhindret i at komme til gudstjenesterne i kirken er man velkommen til at kontakte en af præsterne og aftale en hjemmealtergang. Vi hører også gerne om syge og ensomme, som trænger til besøg.

7 Gudstjenester Kronborg Slotskirke 6. september 13. s.e.trin. kl. 8.30: Kirsten Evald Grønbech 4. oktober 17. s.e.trin. kl. 8.30: Kirsten Evald Grønbech 1. november Alle Helgens dag kl. 8.30: Kirsten Evald Grønbech 6. december 2. s. i advent kl. 8.30: Kirsten Evald Grønbech Sct. Mariæ Kirke 6. september 13.s.e.trin. 13. september 14.s.e.trin. 20. september 15.s.e.trin. 27. september 16.s.e.trin. 4. oktober 17.s.e.trin. 11. oktober 18.s.e.trin. kl : Jørgen Ingberg Henriksen 18. oktober 19.s.e.trin. 25. oktober 20.s.e.trin. 1. november Alle Helgens dag kl : Andagt (begge præster) 6. november fredag kl : Korshærsgudstjeneste 8. november 8.s.e.trin. kl : Jørgen Ingberg Henriksen 15. november 23. s.e. trin. 22. november Sidste søndag i kirkeåret 29. november 1. s. i advent kl : Jørgen Ingberg Henriksen kl : Ni Læsninger 4. december fredag kl : Korshærsgudstjeneste 6. december 2. s. i advent Gudstjenester på Grønnehaven hver tirsdag kl Gudstjenester på Birkebo Onsdag den 23. september kl Onsdag den 21. oktober kl Onsdag den 18. november kl

8 Fortsat fra side 5 ellers går den ikke i sin herres fodspor. Den favner enhver, som faderen der tager imod sin søn. Og det skal selvfølgelig - og det må give sig selv - ikke være en tålt plads, de allernådigst kan få lov til at få, når de har rettet ind, ændret adfærd, men de skal op og sidde i første parket. Vi har stadig meget at lære i kirken, for toldere og syndere vælter jo ikke ligefrem ind i vore kirker. De skeler til kirkerne og vil måske gerne gå derind, men de har svært ved at få øje på Jesus, for de pæne og regelrette mennesker, der sidder inde på kirkebænkene. De pæne og regelrette kan ligefrem finde på at sige, at de vil forlade kirken hvis de også er velkomne, for dem vil vi ikke være sammen med, for der står jo i Bibelen, at den kristne kirke ikke har en ydre grænse, men et centrum og det sindelag, der i Kristus skal være i os vi skal være tjenere for hinanden og tjenere sidder ikke på troner, hvorfra de kan sende bandbuller ud mod de andre og fordømme og ekskludere dem. En tjeners rolle er at tage imod enhver gæst med ære og respekt og gøre hvad han kan, så de nye gæster kan føle sig hjemme i menighedens kærlige favn. Når jeg holder gadegudstjeneste på Axeltorv i Helsingør, så spørger jeg ikke de mennesker, der ønsker at gå til alters, om de er medlem af den evangelisk-lutherske kirke. De skal heller ikke fremvise en dåbsattest. Ingen bliver bortvist, men alle får lov til at tage del i Herrens nadver, for jeg kan ikke tillade mig at forhindre et menneske adgang til Herrens bord, og det selvom jeg har hele dogmatikken og kirkeretten på min side. Teologi er en god og nyttig beskæftigelse, som man aldrig bliver færdig med, men den må aldrig blive vigtigere end det enkelte menneske, der rækker hånden ud. Der banker på døren. Der beder om hjælp. Det hjælper ej, du kender Gud og ved af ham at sige, når fra hans ord og rene bud du vil med ondskab vige. (DDS 686 v. 2). Kirken har hverken ydre eller indre grænser, men den har et centrum, Jesus Kristus og han vil have sit hus fyldt op til sidste plads, også med dem der sidder på gærderne og dem på den anden side af gærderne. Hold dig til alles nød og trang med hjælp og trøst at lindre, lad verden aldrig nogen gang fra kærlighed dig hindre! (DDS nr. 686 v. 6). 8

9 Sct. Mariæ Kirkes musikkalender Søndag den 29. november kl : Ni læsninger Medvirkende: Oplæsere fra Sct. Mariæ Kirkes menighed; kirkens præster; Sct. Mariæ Kirkes Pigekor; Anne Marie Steen (dir.) og Henrik Fibiger Nørfelt (orgel). Fri adgang Afskedsreception Kirkens organist, Henrik Fibiger Nørfelt, ønsker at gå på pension den 30. november I den anledning afholder Menighedsrådet en reception for menigheden i Laxmandssalen søndag den 29. november ved 16-tiden efter De 9 læsninger. Her vil vi på behørig vis tage afsked med Henrik, der har været organist i Sct. Mariæ kirke siden den 1. juni Gunnar Jürgensen Det første nummer af det nye kirkeblad bragte i juni 1985 en omtale af vor nye organist, Henrik Fibiger Nørfelt. Menighedsrådet fik i sandhed ret i, at Henrik kunne give byens musikliv nye impulser! 9

10 Frokostmøder i efteråret Himmel og Helvede Hvad ved vi om himmel og helvede og livet efter døden? Ikke meget, skulle man tro, og så alligevel. Går vi til Biblen, til kunsten og litteraturen, og til troslivet, vrimler det med billeder og fremstillinger af både det ene og det andet. I meget grove træk kan man sige, at der før reformationen i tallet virkelig var forskel på himmel og jord. Liv og død var hinandens modsætninger, og der var en skarp adskillelse mellem himmel og jord. Men i de følgende århundreder skete der noget, bl.a. på baggrund af naturvidenskabens frembrud. Afstanden mellem himmel og jord mindskedes, og man mente i modsætning til Paulus og reformatorerne, at livet i Paradis begyndte umiddelbart efter døden. Ikke noget med at sove i gravene til den endelige opstandelse på den yderste dag. Himmel og jord blev heller ikke længere betragtet som strukturelle modsætninger, men det himmelske liv blev set som en fortsættelse og opfyldelse af det materielle liv. Himlen var nok stedet for hvile, men der var også en aktivitet, for så vidt som den åndelige udvikling rejsen mod Gud fortsatte i evigheden. Efterhånden flyttede fokus også fra Guds kærlighed som det essentielle til menneskers indbyrdes kærlighed. Og det betød, at familien så at sige flyttede ind i himlen, og vi stod med nogle billeder af Joakim Skovgaard:»Kristus i de Dødes Rige«livet i Paradiset, som afspejlede idealforestillinger om den gode familie. I Danmark blev disse forestillinger om himlen og det evige liv punkteret af P.G. Lindhardts legendariske tale på Askov højskole i 1952 en tale, der gav genlyd i hele kongeriget, fordi man mente, at Lindhardt afskaffede det evige liv og tog håb og barnetro fra folk. P.G. Lindhardts søn Jan Lindhardt har om faderens opgør sagt, at han ville gøre op med den opfattelse, at det evige liv er noget, man kan forlange. Altså forestillingen om, at hvis man er god ved hunden og ikke slår konen, kan man være sikker på at komme op til Gud. Det var denne opfattelse i befolkningen, at man ved hjælp af god moral kunne tilkæmpe sig en plads hos Gud, han ville gøre op med. Det var altså ikke opstandelsestroen P.G. Lindhardt var ude efter, men det var det billede af Paradis, der var vokset 10

11 frem, hvor livet efter døden blev opfattet som en videreførelse af det jordiske liv og endda forudsatte en særlig moralsk videreudvikling i evigheden. Siden P.G. Lindhard holdt sin tale har det ikke været nemt at tale om Paradis og evighed. Men når man ikke taler om tingene, bliver de abstrakte og uvirkelige eller måske endda groteske eller truende. Folk afviser forestillingerne totalt, eller de søger andre steder hen for at finde den mening, som disse begreber rummer. I reinkarnationstanken, i fatalisme eller ateisme, i forestillingen om, at vi kan kontrollere og forsikre os til et bedre liv her og hisset. Men måske får vi gjort himlen for trang og helvede for grumt og livet på jorden for lemfældigt, hvis vi lader os føre ubevidst af sted udfra vores diffuse trang til sikkerhed, frygt for det ukendte og længsel efter opfyldelse. I efterårets række af frokostmøder vil vi derfor gerne bidrage til at finde eller genfinde billeder og sprog, så vi igen kan tale kvalificeret med hinanden om himmel og helvede og det evige liv. Efterårets program ser sådan ud: 9. september kl kommer lektor, cand.theol. Geert Hallbäck og taler om Himmel og Helvede i Det Nye Testamente. 14. oktober kl kommer tidligere leder af PET Hans Jørgen Bonnichsen, og han har fået arbejdstitlen: Himmel og Helvede og terrortrussel. 11. november kl kommer tidl. præst ved Købehavns Domkirke Johannes Værge og taler om Himmel og Helvede i oldkirken hos Dante og H.C. Andersen. 9. december kl viser sognepræst Jørgen Ingberg Henriksen billeder fra kunstens verden af Himmel og Helvede. Foredraget varer en time og derefter spiser vi frokost og drikker te eller kaffe med lidt sødt til. Det er gratis at høre foredraget, men det koster 20 kr. at spise med. Alle er velkomne. Kulturnat 25. september I år er temaet for kulturnatten:»god energi«, og hvad giver mere energi end at synge, synge sammen og synge for hinanden. I år byder vi i Sct. Mariæ kirke på en koncert kl 20 med kirkens pigekor under ledelse af Anne Marie Steen og med Dunja Lundberg ved orglet. Desuden vil der være åbent hus i klostret fra kl 19-21, hvor familier kan bruge god energi på at gå rundt efter spændende historier i rum og buegange. På denne rundtur har man mulighed for at besvare 10 spørgsmål og måske vinde en tur i biografen i efterårsferien. KEG 11

12 Høstvandring Hvad kan vi samle og hvad har vi samlet, som vi kan leve af! Lørdag 26. september 2009, kl Foto: Lars Bjørn Madsen 2008 I samarbejde med sognepræst Kirsten Winther inviterer jeg til en dag med vandring og besindelse ud fra kristentroen omkring livsvandring, modenhed, høst, vækst, forråd, overskud og hvile. Vi vil gå en rute over Gurre sø, Nygaard og Teglstrup hegn og mest i skov og på småveje. Turen starter kl. 10,00 med andagt i Sct. Mariæ kirke. Herefter køres vi til Gurre sø, hvor vi går nord om søen mod Helsingør. Turen er ca. 20 km., som gås i vandretempo. Tilbage i Helsingør spiller domorganist Bo Grønbech for os i Domkirken. Derefter får vi aftensmad i Domkirkens hus, og holder altergangsgudstjeneste i kirken. Og så taler vi sammen om dagens indtryk, erfaringer og indsigter. Undervejs på vandringen holder vi to andagter, hvor vi ligesom i morgenandagten i Sct. Mariæ kirke og altergangsgudstjenesten i Domkirken bruger bibelske tekster til at åbne ind til vandringens temaer med. Deltagerne medbringer selv madpakke, drikke og hvad man har behov for til dagen. Tilmelding til Kirsten Winther eller Kirsten Grønbech Pris for deltagelse er 50 kr. til aftensmad, som betales ved tilmelding. Deltagerantallet er begrænset. KEG 12

13 Bibelmaraton Det danske Bibelselskab har udgivet Det Nye Testamente på nudansk, det vil sige en oversættelse af den græske nytestamentlige tekst til et nutidigt og almindeligt dansk, som vi taler det i skolen og hører det i bussen. Vi vil gerne i et samarbejde ned Helsingør Aftenskole læse denne udgave af Det Nye Testamente sammen med kursets deltagere. Og undervisningen vil bestå af oplæg fra underviserne og samtale omkring det i forvejen læste stof. Vi forventer, at sprogtonen i denne bibeloversættelse vil give en særlig indgang til tekstens betydning, og at vi i undervisningen sammen vil få øje på nye betydninger. Vi vil læse således, at vi først læser de dele af Det Nye Testamente, som er nedskrevet tidligst, nemlig Paulus breve. Læseplan fås midt i oktober ved henvendelse til en af underviserne eller Helsingør Aftenskole. Det forudsættes, at man selv har bogen Den Nye aftale, Det Nye Testamente på nudansk. Undervisere: Sognepræsterne Kirsten Winther, Jørgen Ingberg Henriksen, Kirsten Grønbech Mødedatoer: 10 onsdage 6. januar, 20. januar, 3. februar, 24. februar, 24. marts, 7. april, 21. april, 5. maj, 19. maj og 2. juni. Mødetid: Kl Mødested: Laxmandssalen, Vor Frue Kloster Tilmelding til Helsingør Aftenskole Deltagerpris: Gratis KEG 13

14 Babysalmesang Babysalmesang & rytmik er et musikalsk tilbud til småbørn i alderen fra 2-8 måneder. I Vestervang Kirke underviser organist Leif Valbjørn og Anne-Katrine Kirst. I Sct. Mariæ kirke og Domkirken underviser sanger Pernille Manly Larsen. Vi mødes i en gruppe af 8-10 fædre/mødre. Hver gang synger vi små salmevers eller sange og lærer sanglege med forskellige legesager. Sang og rytmik styrker dit barns koncentrations- og indlæringsevne, og barnet får sans for musikalitet, bevægelse og rytme. Babysalmesang er sjovt og hyggeligt samvær med andre forældre med nyfødte børn. Kirkerummet har en særlig lyd og atmosfære. Der er meget at se og pege på for små børn, og sang og musik opleves anderledes i det store rum både for den voksne og for barnet. Det er ikke nødvendigt, at man selv er god til at synge for at deltage. Der serveres kaffe, te og frugt hver gang. Hvornår? Næste hold starter 1. september Hvor? I Vestervang kirke, Gurrevej 66, Helsingør. Ved flere tilmeldte oprettes tillige et hold i Sct. Mariæ kirke. Hvad koster det? Det koster 200 kr. at deltage, og hver deltager modtager bogen Min første salmebog. Hvordan tilmelder man sig? Man kontakter kirkens kontor (Gurrevej 66, tlf ) i åbningstiden og bliver skrevet op. Man kan også tilmelde sig hos Leif Valbjørn. For yderligere oplysning kontakt: Organist Leif Valbjørn tlf / Sognepræst Kirsten Grønbech tlf

15 Fotografik: Lars Bjørn Madsen Allehelgen Mindegudstjeneste den 1. november kl 14 Allehelgens dag er fra gammel tid en dag, hvor man har mulig hed for at mindes de døde ved en særlig højtidelighed i kirken. I år vil vi den 1. no vem ber kl 14 holde en sådan særlig Allehel gensgudstjeneste i Sct. Mariæ kirke. Den vil forme sig som en mindehøjtidelighed for alle, der har mistet. Vi vil læse navnene på dem, der døde i året, der er gået, og vi vil gennem musik og salmer, tekststykker og bønner give ord og billeder til dem, der kan have brug for at lægge lidelse, sorg og ufuldkommenhed fra sig og finde kræf ter til at se fremad, eller som vil udtrykke deres glæde og tak nemmelighed over alt godt, som livet med den døde har givet. KEG 15

16 Hvordan finder man en forsvunden gravsten? af John Zilmer I Nationalmuseets storværk om Danmarks Kirker beskrives de enkelte kirker meget grundigt med angivelse af både det inventar, der i tidens løb er gået tabt, og endnu eksisterende inventar. Værket begyndte at udkomme i 1933, og så sent som i 1992 var kun lidt over halvdelen af de over middelalderkirker og omkring 800 nyere kirker blevet beskrevet. Af og til lykkes det at genfinde inventar, som har været anset for at være gået tabt. Det gælder således Hans von Antwerpens gravsten fra år Hans von Antwerpen og hans hustru døde med få dages mellemrum i år 1600, henholdsvis den 19. og den 11. i marts måned. Ifølge kirkens regnskaber lod Hans von Antwerpen den 13. marts sin hustru jorde i fraterhaven og den 21. marts blev Hans v. A. murmester selv begravet sammesteds. Deres gravsten er en overraskende velbevaret lille kalksten med reliefversalier. Over skrifttavlen ses to kranier på hver side af et timeglas. I tekstfeltet står der: HER LIGEN BEGRAVEN HANS VON ANT- VERPEN UNNDE SINE TRVE HVSFROVE MARINE PETERS VON ALKMOR DE IN DEN HEREN SELIGLICK GESTORVEN SINT DEN 11 UNDE 19 MARTII ANNO HVA Under indskriften ses et bomærkeskjold flankeret til venstre af en pensel, vinkel, mejsel og et lodbrædt. Til højre to murskeer og en murhammer. Hans von Antwerpen var yngre broder til kunstneren Cornelis Floris og kom til Helsingør i Han blev i 1577 og igen i 1595 udnævnt til bygmester og tilsynsmand på Kronborg. I kæmnerregnskaberne fra Sundtolden benævnes han Hans van Andorph. Han har bl. bygget møllen i Hellebæk, dér hvor der senest var møbelforretning, og han har bygget Chr. IV s Gjethus (det er et støberi) i Helsingør, men nåede ikke at blive færdig med det, inden han døde. Danmarks Kirker fortæller videre, at den meget velbevarede sten blev fundet i Fratergården under Storchs restaurering, og at den i 1909 var i Lazarussalen i klosterets nordfløj, men at den nuværende placering er ukendt. Helsingør Bymuseum foretog for nogen tid siden en udgravning af Gjethuset, og der kom spændende ting til syne, som man i dag kan se på bymuseet. I udstillingen ville museet gerne vise gravstenen og rettede henvendelse til mig, om jeg vidste, hvor den var. Jeg kunne til alt held huske, at den stod lænet op ad sydmuren i vestenden af Sct. Mariæ Kirke. Mine undersøgelser viste, at stenen blev afleveret til kirken, da museet flyttede fra klosteret til den nuværende bygning i Sct. Anna Gade. Museet bad om lov at låne den til udstillingen af fundene fra Gjethuset. Det fik de lov til, og man spurgte senere, om gravstenen kunne blive deponeret på museet. Stiftsøvrigheden har efter indstilling fra menighedsrådet og domprovsten godkendt museets ønske, så gravstenen er nu deponeret på bymuseet. 16