dialogliste 00:01:00 Speak: Danmark er et kristent land. Kristendommens indførsel i Danmark går tilbage til 900-tallet.

Transkript

1 Danskernes religion dialogliste 00:00:00 Musik Vignet starter Aktivitetsbilleder Skilt: Go dag Danmark 00:00:30 Folkemængde, klapsalver: Kongefamilien vinker Hurra, hurra, hurra, hurra, hurra. 00:00:54 Musik, aktivitetslyde Skilt: Danskernes religion 00:01:00 Speak: På kirkegård Danmark er et kristent land. Kristendommens indførsel i Danmark går tilbage til 900-tallet. 00:01:10 På stenen i Jelling, der kaldes Danmarks dåbsattest, Jelling Stenen kan man se den første danske Kristus på korset besmykket i vikingetidens stil. Det var Harald Blåtand, som satte stenen til ære for sin far og mor, og på stenen står, at han var den Harald, som gjorde Danerne kristne. 00:01:36 Kristendommen er en 2000 år gammel religion, som Familiebibel begyndte i Jerusalem og vandt hurtigt stor med tegninger udbredelse. Kristendommen bygger på troen på Jesu livshistorie og opstandelse som beskrevet i det ny testamente. Det gamle testamente, som er jødernes hellige skrift, og det ny testamente, udgør til sammen den kristne kirkes hellige skriftsamling Biblen. 00:02:10 De ti bud, som er blevet til for cirka 3000 år siden, De ti bud står i det gamle testamente. De anerkendes af både jøder, kristne og muslimer. De ti bud er Guds vejledning i, hvordan vi mennesker skal forholde os til Gud, og hvordan vi skal opføre os overfor hinanden. 1

2 00:02:30 Mandlig Præst: Vi kristne tror på at Gud, livets herre, kom til alle os mennesker i sin søn Jesus fra Nazareth, for at frelse os fra synden, fra alt det onde, alle de onde kræfter, fordi vi tror at det kan vi ikke selv, vi kan ikke lade være med at gøre det onde, men Gud selv kan frelse os fra det ved at tage ondskabens straf på sig, og det gjorde han, da han blev korsfæstet, Jesus fra Nazareth. Men han overvandt det. Han opstod igen påske morgen til nyt liv, og det tror vi på, vi kan få del i. 00:03:07 Speak: Syvarmede lysestager Kristendommens centrale budskab er guds kærlighed og Jesus på korset og tilgivelse. Gud sammenlignes med en fader der elsker og tilgiver sit barn, uanset synder og fejl. Som kristen er man påbudt på samme måde at tilgive sin næste og vise næstekærlighed. 00:03:25 Landsbykirker 00:03:30 Speak: Den kristne kirke har mange forskellige kirkesamfund, hvoraf et af dem er den danske folkekirke, som er en del af den Luthersk- Evangeliske kirke, og næsten alle danskerne er medlem af den danske folkekirke. Igennem middelalderen var samfundet dybt præget af den katolske kirke. Munkeordnerne organiserede den tids sociale samfundsliv og tog sig af de fattige og de udstødte. Såvel kongen som hans undersåtter var troende katolikker og derfor underlagt paven i Rom. 00:04:14 Mandlig præst: Dengang i middelalderen var den danske kirke jo en del af den romersk-katolske kirke med paven som overhoved, paven i Rom. Men i 1500-tallet voksede der en protestantbevægelse, en protestbevægelse frem i Tyskland imod den romersk-katolske kirke, og den vandt også gehør her i Danmark, fordi man var utilfreds med meget af det, der foregik indenfor den romersk-katolske kirke. Det var det sådan, at gudstjenesten altid foregik på latin, og der var ingen almindelige mennesker ude i de små sogne, der kunne 2

3 latin. Så man ville meget hellere have at gudstjenesten var på dansk, naturligvis, og på tysk i Tyskland, sådan at folk kunne få et direkte Gudsforhold og ikke behøvede præsten som mellemmand. Og derfor endte det altså med at mange kirker løsrev sig og blev til nationalkirker. Derfor kalder vi det den danske evangelisk-lutherske folkekirke, fordi den reformator i Tyskland som vi altså tilsluttede os dengang, var Martin Luther. 00:05:20 Speak: Landsbykirke Kirken er nu en national statskirke, og monarken er dens overhoved. I Danmark er religiøse omvæltninger altid foregået temmelig fredeligt. Så mens religionskrigene rasede i Europa, blev danske kirker kalket hvide indvendigt for at imødekomme den nye tros påbud om enkelhed og afkald på prægtig dekoration. 00:05:50 Mandlig præst: Men det at det enkelte menneske blev stillet helt frit og lige med alle andre, lige overfor Gud selv, betød jo også, at så er der ingen forskel på høj og lav mellem mennesker, så med denne form for kristendom kom faktisk også til Vesteuropa den demokratisk-politiske tankegang, at alle mennesker har en stemme og er stillet lige. Og derfor voksede kravet også med, inde fra samfundet om, at mennesker skulle have lige indflydelse, skulle have lov at bestemme lige meget. Det blev en del af en bevægelse i Danmark i 1800-tallet, som førte til en lov, den danske Grundlov i Her i denne grundlov blev så også skrevet ned, at den danske folkekirke er den kirke, som samfundet bekender sig som hørende til, og som skal understøttes af samfundet og samtidig at man har lov at tilhøre andre religiøse samfund, og at man skal have frihed til det her i Danmark. 00:07:00 Speak: Grundloven Det er ikke kirken som styrer staten, men tvært imod staten som styrer kirken. Stat og kirke hører ifølge Grundloven sammen. Men det diskuteres mere og mere, om det fortsat skal være sådan. 00:07:15 Kirkeministeriet er kirkens øverste myndighed. Kanalrundfart Kirkens drift dækkes af kirkeskat fra kirkens 3

4 og bybilleder medlemmer. Kirkeministeriet skal godkende alle ansættelser i kirken og betaler præsternes løn, som staten bidrager til. Det er folketinget, der lovgiver om folkekirken. 00:07:45 Mandlig præst: Præster har ikke nogen særstatus, er ikke nærmere Gud end ethvert andet menneske. Fordi en præst er ikke andet end en, som menigheden har valgt til den særlige opgave at forkynde om Gud og Jesus. Så derfor taler vi indenfor den Lutherske kirke om det almindelige præstedømme. Så der er i den forstand ikke noget særligt ved at være som jeg iklædt sort kjole og have pibekrave. Jeg er ikke et særligt indviet menneske til forskel fra andre. Derfor lever vi også som alle mulige andre mennesker et almindeligt borgerligt liv, vi præster. 00:08:25 Speak: Landsbykirke I Danmark bliver præster uddannet på universiteterne, efterfulgt af et kort forløb på et præsteseminarium. Både mænd og kvinder kan blive præster. 00:08:37 Salmesang i kirken: I kirken Amen, amen, amen. Kvindelig præst prædiker: Lad os høre fra det gamle testamente den hellige lektie, sådan som den skrives hos profeten Malakias. 00:09:02 Mandlig præst: Søndag er jo de kristnes hellige dag, til forskel fra lørdag hos jøderne og fredag hos muslimerne, og det skyldes at det var søndag morgen Jesus opstod fra de døde, og der viste at liv er stærkere end død, at Gud er stærkere end djævlen. Og om søndagen holder vi vores gudstjeneste og hører om Guds gerning for os mennesker, hører Guds ord forkyndt i prædiken. Kvindelig præst prædiker: og lade Dit ord lyde frit til os, sådan at dit rige kan blive for alle mennesker. Vi beder dig for vores folk og fædreland, som vi beder dig for verden omkring os. Lad aldrig dem, der styrer og reagerer, gøre det alene for magtens skyld. Lad dem aldrig glemme, at vi alle er mennesker. Mandlig præst: 4

5 Vi kommer sammen os kristne, for at lovsynge Gud, synge salmer sammen. Det gør vi meget i Danmark går vi meget op i at synge sammen til Guds ære og pris. Salmesang: Mit hjertes sjæl. 00:10:37 Kvindelig præst: Nadver Ligeså tog han også bægeret efter måltidet, takkede, gav dem det og sagde: Drik alle heraf. Dette bæger er den nye pagt ved mit blod, som udgydes for jer til Syndernes forladelse. Gør dette hver gang I drikker det, til ihukommelse af mig. Amen. Mandlig præst: Og så samles vi om nadveren ved alteret, hvor vi får del ved Guds kraft, i det vi deler brødet og vinen med hinanden som et måltid, som Jesus har indstiftet lige inden han led og dødede og opstod, hvor han delte brød ud og delte vin ud og sagde dette er mit legeme og dette er mit blod. Når I kommer sammen, så skal I spise dette og drikke dette til minde om mig, så får I del i mig. Kvindelig præst: Det er Jesu Kristi legeme, det er Jesu Kristi legeme Mandlig præst: Og dermed bliver vi et og derfor forstår vi det som et fællesskabsmåltid, både med hinanden og med Gud selv. Kvindelig præst: Det er Jesu Kristi blod. Den korsfæstede og opstandne frelser, hvor herre Jesus Kristus, som nu har givet jer sit hellige legeme og blod, hvormed han har gjort fyldest for alle jeres synder. Han styrke og opholde jer derved i en sand tro til det evige liv. Fred være med jer. Amen. 00:11:57 Mandlig præst: Det er ikke ualmindeligt at kommer man fra udlandet og er religiøs og vant til at praktisere sin religion, så kan man ikke forstå at i Danmark, der er stort set ni ud af ti medlemmer af folkekirken, og alligevel kan man ikke få øje på nogen religiøsitet i samfundet, fordi man ikke kan se den praktiseret. 5

6 00:12:15 Men det hænger jo sammen med det her, at det er i Assistents kirkegård hverdagen den evangeliske kristendom skal praktiseres. Det er jo noget med, hvordan man lever sit liv; behandler andre mennesker ordentligt, er oprigtig og troværdig og tillidsfuld og så videre. Det er jo ikke sådan lige at aflæse. 00:12:30 Ung mand: ung Øh, jeg tror på Gud, men ikke på Gud som sådan en mand på Assistents Vor Herre, en skikkelse der står og vogter over os kirkegård hele tiden. Men mere som helheden af alt ting. Jeg tror på at alting hænger sammen. 00:12:44 Ung kvinde: ung Jeg tror på der er en universel gud for alle, som er en kvinde på Assistents blanding af det islamiske princip og det hinduistiske, kirkegård det er et eller andet. Jeg tror der er nogle fælles sandheder for os alle sammen. 00:13:04 Speak: At være religiøs her i Danmark anses for en privatsag. Et mellemværende mellem Gud og den enkelte. 00:13:13 Speak: Barnedåb Men der er alligevel 4 begivenheder I Danmark, hvor man med familie og venner flokkes om de kirkelige handlinger. Og det er begravelse, bryllup, konfirmation og dåb. Dåben er den lille ny danskers første møde med folkekirken. Mandlig præst: Modtag det hellige korsets tegn både for dit ansigt og for dit bryst, til et vidnesbyrd om at du skal tilhøre den korsfæstede herre Jesus Kristus. Hvad er barnets navn? Gudmoder: Alma Skov Nordentoft. Mandlig præst: Alma Skov Nordentoft Speak: Der gives navn og opdragelsen i den kristne tro bekræftes af gudmoderen. 6

7 Præst: Vil du døbes i denne tro? Gudmoder: Ja. 00:14:18 Korsang Præst: Alma Skov Nordentoft, jeg døber dig i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. 00:14:24 Konfirmand, pige: Jeg vil gerne konfirmeres, fordi at jeg mener at jeg konfirmand tror på Gud, og jeg tilslutter mig den kristne religion og så synes jeg det er vigtigt for mig at sige, at det er det, jeg gør, fordi at da jeg blev døbt, så var det mine forældre, der sagde det. Og så synes jeg det er vigtigt for mig at sige at jeg selv synes det også. 00:14:45 Speak: Konfirmation Før selve konfirmationen har de unge fået undervisning hos den lokale præst i kristendomskundskab. 00:14:58 Korsang Konfirmander kommer ind 00:16:20 Speak: Speak: Konfirmationer bliver holdt over hele landet. Konfirmationen symboliserer overgangen til voksenlivet. Overfor Gud og den forsamlede familie bekræfter konfirmanden at tilhøre den kristne tro. Kvindelig præst: Theis Wamberg, den almægtige Gud, Hvor Herre Jesu Kristi fader, som nu har antaget dig til sit barn i den hellige dåb og gjort til arving til det evige liv. Han opholde dig i din dåbs nåde, din sjæl til saglighed. Theis, dit konfirmationsord lyder sådanne: Således elskede Gud verdenen, at han sendte sin søn, den enbårne, for at enhver som tror på ham ikke skal fortabes men skal have evigt liv. Tillykke. Theis, konfirmand: Tak. 7

8 Bryllup At blive gift er en festlig begivenhed i et menneskes liv. Mange vælger at blive gift i kirken for at få ægteskabet velsignet. Den højtidelige stemning understreger øjeblikkets vigtighed. 00:17:30 Ægtemand: Udenfor kirken Hun er dejlig! Præst: Så forkynder jeg jer nu at være ægtefolk, både for Gud og mennesker. Amen. Så overrækker jeg jer disse ringe, som I giver til hinanden, som et synligt tegn på jeres kærlighed. Lad kærlighedens fuldkomne bånd, som Paulus taler om, være symboliseret i ringens fuldkomne form, og hvor netop ringen uden begyndelse og uden ende også altid vil minde jer om Guds uendelige kærlighed. Bær over med hinanden og tilgiv hinanden hvis den ene har noget at bebrejde den anden, ligesom Herren tilgav jer, således skal også I gøre. Over alt dette skal I iføre jer kærligheden, som er det fuldkomne bånd. 00:17:44 Mandlig præst: Der er ingen tvivl om, at det kirkelige ritual, der står stærkest hos danskerne, det er begravelsen eller bisættelsen, hvor man tager afsked med den døde. 00:17:54 Mandlig præst: Begravelsesritual Af jord er du kommet, til jord skal du blive, af jorden skal du igen opstå. Herren velsigne dig og bevare dig, Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig. Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred, amen. Mandlig præst: Vi afleverer den døde i Guds evige varetægt, kan man sige, og det er der noget trøstende og styrkende i, og så bliver man så sendt tilbage til livet af ritualet. Og så skal man leve videre for og med hinanden bag efter igen. 00:17:58 Speak: På vej til kirkegården Næsten alle døde i storbyen brændes, hvorefter urnen sættes ned i et gravsted på kirkegården. På landet er det der imod meget almindeligt stadigvæk at kisten sænkes i jorden, hvorefter præsten foretager jordpåkastelsen på kirkegården. Alle borgere i Danmark, uanset tro, har ret til at blive begravet på 8

9 00:19:26 I skolen en dansk kirkegård. Men man skal underordne sig kirkegårdens regler. 00:19:34 Læreren: I klasseværelset Men Abraham, kan I huske, han indgår også en pagt. med Gud Speak: En religionslærer i en dansk skole er ikke præst, men uddannet folkeskolelærer. Lærer: Martin?! Martin, elev: Han lover dem et barn fordi at Abraham er et specielt menneske. Lærer: På samme måde som Noah, ikke?! Martin, elev: Ja. 00:19:53 Pige, elev: elev Jeg har hørt om verdens skabelse, og så har jeg hørt om Kain og Abel, hvor at jeg hører om sådan noget med godt og ondt. 00:20:08 Lærer: læreren I de små klasser og frem til en femte-sjette klasse, der handler det meget om den bibelske fortælling. Og så handler det selvfølgelig noget om folkekirken, og det handler om fester og højtider. Det kan være jul, det kan være påske og pinse og Sankt Hans. Når man så kommer op mod de ældre klasser, så skulle man gerne kende sin egen kultur godt nok til, at kunne begynde at tænke på andre menneskers måder at tænke på. Andre menneskers måde at forholde sig til livet på. Der begynder man at se på religioner, og ikke kun ens egen religion. Man skal kunne sammenligne religioner. Man skal kunne tænke det er andre menneskers svar på det, at være menneske. 9

10 00:20:52 Fisker: Ved havnen Det er ikke sådan i dag, at fiskere er specielt troende. fisker Det mener jeg ikke. Det var det måske tidligere, hvor det var et meget farligt erhverv og mange fiskersamfund var meget isolerede. Jeg har erkendt, at jeg tror ikke. Måske netop fordi jeg sætter så stor pris på mennesker, som er troende og af respekt for dem, så har jeg taget stilling til det og meldt mig ud af folkekirken. Men på den anden side, så føler jeg meget ansvarlighed. Det har været vigtigt, det ligger i min opdragelse, at man skal være ansvarlig overfor andre mennesker. Det er jo for så vidt også noget, der ligger i det kristne budskab omkring det med næstekærlighed. Det hænger meget sammen med mine holdninger, og de svarer for så vidt også til mine politiske holdninger, og det styrer meget. Hvis man endelig skulle sige at jeg troede på noget, så tror jeg på at det er det positive, det gode man viser andre mennesker og man gør for andre mennesker, at det overførers videre i flere generationer. 00:22:34 Speak: Ved kirken I dagens Danmark kan det være svært at se forskel på kristne og ikke-troende. De er fælles om den kristne kulturarv. De respekterer hinandens meninger og bryder sig ikke om folk, der påtrængende prøver at omvende andre. 00:22:55 Kvindelig præst: Jeg betragter mig selv som kristen, og min tro er kristendommen. Og det, som betyder mest for mig i den tro, det er budet om næstekærlighed. Man kan sige meningen med livet, det er, at vi skal være ordentlige ved hinanden og leve ordentligt med hinanden i et fællesskab. Og jeg tænker meget på det der med at glædes over, det der er i hverdagen, og kunne glædes over små ting. Og for mig er det da koblet sammen med kristendom. Det er det, der er vigtigt for mig i det kristne budskab, som jo er min religion. Men jeg forstår egentlig vældig godt de mange danskere, som ikke er vant til at komme i kirken, kan 10

11 synes at det er dødkedeligt. Og man kan sige at folkekirken afspejler jo det, at vi er lukkede og ikke er særligt gode til at vise følelser, fordi det sådan er meget stivt og der ikke er noget, der sprudler af livsglæde i en folkekirke. 00:24:13 Kirkens korshær synger: Julestemning på Amager torv Glade jul, dejlige jul, engle daler ned i skjul. Hid de flyver med paradis grønt, hvor de ser hvad for Gud er kønt. 00:24:32 Speak: I kirken Kirken er ikke længere en institution, som øver kontrol gennem sine moralnormer. Selvom danskernes religiøsitet ikke er så synlig, bygger velfærdsstaten i høj grad alligevel på kristne grundprincipper. 00:24:54 Kvindelig præst: Altså selve vores sociallovgivninger, selve vores overbevisning om, at den enkelte har ret til at blive understøttet, jamen det er jo en del af vores danske religion. 00:25:10 Kirkens korshær synger: Julestemning på Amager torv Evig er englenes sang. Speak: I Danmark har forskellige kirkelige organisationer en lang tradition for at indsamle penge og hjælpe mennesker i nød. 00:25:28 Speak: Ved kirken De kirkelige højtider er det centrale for danskerne i forhold til deres religion. 00:25:38 Mandlig præst: Den højtid som i hvert fald i vores evangeliskprotestantisk præst lutherske danske kirke spiller størst rolle, det er Julen, hvor vi fejrer Jesu fødsel. At Gud blev menneske, forlod sin himmel og åbenbarede sig i et menneske og blev født i stalden i Bethlehem som et ganske almindeligt lille menneske julenat. Det er gået hen og blevet den store, store fest for os kristne. 00:26:07 Speak: Gadebilleder med Julen i Danmark er blevet meget kommerciel. juledekorationer Danskerne giver mange og dyre gaver til deres børn 11

12 og til familie og venner. 00:26:20 Børn der synger: Dans om juletræet sin julegrød, så god og sød, han nikker og han spiser og han er så glad for julegrød det er hans bedste mad. Men rundt omkring står alle de små rotter, og de skotter og de skotter 00:26:36 Orgelmusik med salmesang: På vej i kirke Jesus Krist 00:26:44 Speak: Julegudstjeneste i kirken Gudstjenesterne omkring jul og påske er de højtider, hvor kirkerne fyldes helt op med folk, som kommer for at synge og høre præsten prædike. 00:26:59 Mandlig præst prædiker: Prædiken Den offentlige jul i Danmark er stort set blevet afkrybificeret. Det er smadder godt. Fordi så kan alle være med. Både kristne og muslimer og jøder og hedninger og dem, der ikke rigtigt er noget. På den front altså. I et afkrybificeret offentligt rum kan vi holde en fælles giga lysfest, uanset hvor man kommer fra, og det er godt. For hvis man så vil sige noget andet end nåh, så kan man jo bare gå i kirke eller man kan åbne sin salmebog, for sådan en har man jo selvfølgelig og læser i. Den koster ikke så meget og man kan også hive den ned fra nettet. Så kan man bare ikke bladre i den, så må man klikke. 00:28:05 Salmesang: Gadebilleder i snevejr Jesus Herre 28:18 Speak: Juleaften hos familie Efter julemessen mødes familie og venner omkring festmåltidet og juletræet, hvor gaverne venter. 28:37 Stemningsbilleder fra påske 30:42 Mandlig præst: Den største højtid for os kristne, det er først og fremmest påsken. 30:46 Mandlig præst prædiker: I kirken til påskemesse Påskens budskab gør en afgørende forskel. Og gør noget ved os. Påskens budskab forkynder, at vi skal ikke frygte hverken synd eller død. 12

13 00:29:03 Mandlig præst: Påsken handler om at Jesus blev korsfæstet, døde Langfredag og opstod Påskemorgen fra de døde. Det er faktisk hovedhøjtiden, fordi der sejrede Gud over al død og mørke og ødelæggelse. 00:29:18 Forskellige kirkebilleder 00:29:23 Speak: Med Grundloven af 1849 blev det tilladt i Danmark at danne andre trossamfund. At vi har religionsfrihed her i landet betyder, at man må dyrke sin egen religion. Men også at man skal respektere andres religioner og tro. 00:29:42 Speak: Gadebilleder I mange mange år har det danske folk været et ensartet folk, bundet sammen af fælles sprog og kultur. Men med en voksende befolkning af indvandrere og flygtninge, som medbragte deres egne religioner, begyndte den danske identitet at ændre sig. 30:02 Imamen prædiker I moskeen 00:30:07 Speak: Tager man for eksempel Islam under et, er den i dag den næststørste religiøse samfund i Danmark. 00:30:21 Kvindelig præst: Vi har naturligvis religionsfrihed i Danmark, det er jo en grundlovssikret og meget fundamental rettighed, ikke. Noget andet er så, at man kan begynde at se i praksis at vi måske i så lang tid ikke har gjort brug af den religionsfrihed. Så vi efterhånden måske ikke længere er religiøst set liberale. Og ikke nær så liberale for eksempel som vores broderlande i Sverige og Norge. Vi har her i landet meget svært ved og påfaldende svært ved at acceptere religionsudøvelse i praksis. Og dermed mener jeg selvfølgelig først og fremmest de muslimske indvandrere, der er kommet hertil. I virkeligheden har vi bare meget svært ved at forstå det, tror jeg, fordi vi for længst selv er holdt op 13

14 med at gå i kirke. Det er sådan det ligger. Og derfor kommer vi til at have så stort en usikkerhed, så stor en fremmedfølelse overfor en anden religion, som selvfølgelig kommer af ukendskab til det. 00:31:28 Speak: I skolen I fremtiden vil det at være dansker også betyde en kulturel mangfoldighed på mange områder. Ikke mindst det, at bekende sig til en religion. Og det kræver en stor grad af tolerance fra alle folk, der lever i dette land, Danmark. 31:49 Musik Outro starter Stemningsbilleder 32:33 Musik slut Sfinx Film/TV Bemærkning til læreren: Ved udskrivning af dialogen har vi konsekvent bibeholdt forkerte ord og ordformer, fordi vi mener, det kan bruges i sprogundervisningen. 14