Death Wish (1974, En mand ser rødt, instr. Michael Winner).

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Death Wish (1974, En mand ser rødt, instr. Michael Winner)."

Transkript

1 Death Wish (1974, En mand ser rødt, instr. Michael Winner). Byen bløder Selvtægt og urbanitet i Death Wish-serien A f Jacob Lillemose og Karsten W ind M eyhoff I begyndelsen var junglen - skoven, hvor der er vilde dyr - stedet, hvor der var fare på færde. Men vi overvandt junglen. Som civiliserede mennesker søgte vi tilflugt i byerne for at opnå sikkerhed. O prindeligt var netop det byens funktion. Og i sidste ende besejrede vi også dyrene; som Biblen har fortalt os, blev vi herskere over de vilde dyr i vildmarken, og vi skiftede junglen ud med byen. Men nu er byen igen blevet jungle, stedet hvor der er fare på færde. (Will Eisner i Eisner/Miller 2005: 214) Paul Kersey, hovedpersonen i Michael W inners Death Wish (1974, En mand ser rødt), er en lovlydig borger i New York City. Sammen med sin smukke kone bor han i en stilbevidst lejlighed på Riverside Drive og har gjort karriere som byplanlægger i et velrenommeret arkitektfirma. H an er indbegrebet af en frisindet new yorker, der har formået at videreføre nogle af 1960 ernes visioner i et velfungerende, civiliseret liv, og hvis hjerte, som han selv udtrykker det, bløder lidt for de underbe- midlede. Han repræsenterer fremskridtet, den optimistiske tro på, at mennesket kan skabe en bedre verden for sig selv - i hans tilfælde gennem byplanlægning og arkitek- 115

2 Byen bløder tur. Men årtiet er 1970 erne, og New York Citys fremtid ser alt andet end lovende ud. Umiddelbart er det dog ikke noget, som påvirker Kersey. I modellerne på hans arbejdsbord figurerer der ingen krim i nelle. Her hersker modernistisk orden og fornuft. Det er den internationale stils1 stramme, enkle og geometriske former, og bygningerne står hvide og uberørte af den virkelighed, de skal placeres i. Men da indbrudstyve dræber hans kone og voldtager hans datter, ændres hans verdenssyn radikalt. Hans reaktion overtrum fer den rationelle dømmekraft, og troen på de menneskelige og samfundsmæssige kvaliteter i den m oderne storby forsvinder. Kersey bliver en inkarnation af ordsproget: en konservativ er en frisindet, som er blevet berøvet af virkeligheden. 2 Angst for at bevæge sig rundt i byen bevæbner han sig med en sok fyldt med m ønter til brug i selvforsvar. Men angsten viger snart for vrede, og for at få hævn og retfærdighed begynder Kersey at drive rundt i byens gader bevæbnet med en pistol, på udkig efter gerningsmændene og andre af deres slags. En selvtægtsmand er født. Som Paul Talbot redegør for, var selvtægtsmanden Paul Kersey en kontroversiel figur (2006: 18-30). Filmpublikummet strømmede til biograferne og jublede, når Kersey skød storbyens freaks. Omvendt så flere medier Death Wish som det arketypiske eksempel på den type af moralsk dubiøse voldsfilm, der vandt stærkt frem i de amerikanske biografer i 1970 erne og eksploderede i antal de følgende årtier. De kritiserede Kerseys brutalitet for at repræsentere en samfundsskadelig og misforstået handlen. Nogle mener, at Hollywood aldrig tilgav Bronson for at tage imod rollen, der oprindeligt var tiltænkt Steve McQueen, som dog takkede nej Bronson havde med sin medvirken i film som Sergio Leones westernopera Once Upon a Time in the West (1968, Vestens hårde halse) og Michael W inners to actionfilm TheMechanic (1972, Mechanic - menneskejægeren) og The Stone Killer (1973) allerede skabt sig et ry som en koldblodig dræber på filmlærredet og var et oplagt andetvalg. Om rollen fik så afgørende en betydning for Bronsons videre karriere, som nogle har spekuleret i, er svært at afgøre. Men Paul Kersey blev ikke desto m indre arketypisk for Bronsons efterfølgende roller, og næsten alt for symbolsk er hans sidste film Death Wish V. The Face o f Death (1994, En mand ser rødt 5, instr. Allan Goldstein).3 Brian Garfield, der skrev rom anforlægget Death Wish i 1972, tog offentligt afstand fra Winners filmatisering, ikke m indst på grund af Bronson, som han mente reducerede selvtægtsmanden til en simpel voldsmand, og skrev som direkte svar efterfølgeren Death Sentence (1976), som ekspliciterede hans modstand mod selvtægt. Death Wish-serien rum m er åbenlyst de voldsforherligende tendenser, som senere blev typiske for am erikanske film. Og over sine mere end tyve år udvikler serien sig til et voldsorgie, mest ekstremt i Death Wish IV. The Crackdown (1987, En m and ser rødt 4 - hævnen, instr. J. Lee Thompson), hvor Kersey, der nu betegner sig selv som Døden, har skiftet sin kaliber.32 Smith & Wesson ud med et arsenal af automatrifler og som en slags lejesoldat nedkæmper hele tre narkoligaer. Men Death Wish-serien rummer også tendenser i andre retninger, særligt i de tre første film. H er behandler serien en række centrale sociale og etiske problematikker vedrørende selvtægtsmotivets betydning i amerikansk kultur. Og snarere end at forsøge at anvise løsninger beskriver serien deres kompleksitet og portrætterer

3 a f Jacob Lillemose & Karsten W ind M eyhoff Charles Bronson som byplanlæggeren Paul Kersey i Death Wish (1974, En m and ser rødt, instr. Michael W inner). Paul Kersey som en tvetydig figur, hinsides sam fundsmæssige strukturer, retfærdig populærkulturelle stereotyper. Frem for hedsfølelse og lovens ord, og som udkry at være et partsindlæg for berettigelsen stalliseres inden for den historiske kontekst a f selvtægt eller at reducere selvtægt til et af det, Jane Jacobs har beskrevet som de spørgsmål om enten at være for eller im od am erikanske storbyers død og liv.4 Kersey, stiller filmene udfordrende spørgs I dette perspektiv repræsenterer Kerseys m ål om selvtægtens betydning: Er Kersey selvtægtsm and ikke blot et m oralsk dilem en nødvendig helt eller et sym ptom på en ma, m en en radikal kritik af de principper, by i krise? E r han egoistisk hæ vner eller den m oderne storby er bygget på. social mobilisator? E r det byplanlæggeren Paul Kersey eller selvtægtsm anden Paul Et motiv, en genre. Death Wish er ikke Kersey, der tegner N ew York Citys fremtid? den eneste amerikanske film fra 1970 erne, I forlængelse af disse spørgsmål vil hvor selvtægtsmotivet tematiseres. Faktisk denne artikel argum entere for, at Death er der så mange selvtægtsfilm, at m an kan Wish-serien snarere end et voldsorgie skal tale om frem kom sten af en decideret genre, ses som en refleksion over en ideologisk sådan som blandt andre Joan Allen, Seth splittelse i det m oderne USA. En splittelse, Cagin og Philip Dray sam t Eric Lichtenfeld der har udgangspunkt i forholdet mellem har gjort.5 Flere kritikere som f.eks. Lich menneske og system, individuel frihed og tenfeld ser disse film som en slags subgenre 117

4 Byen bløder inden for actionfilmgenren. Men fokuseringen på filmenes actionelement bagatelliserer selvtægtsmotivet til en katalysator og et alibi for vold, og dermed til et sekundæ rt aspekt snarere end det centrale tema. I dette perspektiv kritiseres selvtægtsfilm, som nævnt ikke m indst Death Wish, ofte for at være degenereret underholdning og populistisk spekulation m ed chauvinistiske, racistiske og moralsk anløbne dagsordner. Ved at tale om selvtægtsfilm uafhængigt af actionfilmgenren er det derim od muligt at diskutere selvtægtsmotivet som en selvstændig psykologisk og ideologisk problematik, hvor volden er sekundær, om end ikke en bagatel. Selvtægtsfilm er nogle af de mest m indeværdige og vitale film fra perioden. Ikke så meget på grund af deres eksplicitte vold, men på grund af deres skarpe, dramatiske og udfordrende skildringer af den am e rikanske tilstand. De beskriver, hvordan den fejlslagne krig i Vietnam, økonomisk lavkonjunktur, institutionel tum ult samt en generel kulturel orienteringsløshed efter 1960 ernes fremtidsoptimisme sætter deres præg på perioden og den såkaldt alm indelige amerikaners liv. Paul Kersey og hans medselvtægtsmænd i de andre film er da heller ikke voldpsykopater, der handler i blodrus, men typisk netop almindelige amerikanere - taxachauffører, revisorer, arkitekter, m atem a tikprofessorer, politimænd - for hvem det sociale og politiske system har spillet fallit i det Amerika, de har kendt og troet på. Den amerikanske drøm er endt som et levende mareridt. I dette perspektiv kan diagnosen bag selvtægtsmotivet i lettere karikeret form sammenfattes sådan: Amerika er i krig med sig selv, og undtagelsestilstanden har bredt sig til hele samfundet. Med Robert F. Kennedys udtryk om fagforeninger ne er det en krig m od an enemy w ithin, en indre fjende. Og hverken politi, militær eller regering er i stand til at bringe orden i det sociale kaos og beskytte borgerne mod overgreb. D erfor er der kun én løsning tilbage: Borgeren - som individ eller kollektiv - må selv tage affære og med vold fjerne de destruktive elementer og tilbagevinde (forestillingen om) dét Amerika, hvor der hersker respekt og orden, så enhver, uanset herkomst, race, religion, køn osv., frit kan realisere sine drømme. Det er oftest ikke bare en krig m od kriminelle, m en også m od de nye tiders frisindede og alternative strømninger, der udgør en trussel mod nationens kulturelle identitet. Og selv om selvtægtsmændene i de fleste tilfælde sejrer, så består filmenes kulturpessimisme. Det fredelige og retfærdige Amerika, de kæmper for, fremstår både som en historisk illusion og som en umulighed i nutiden. Filmene skildrer nationen som en kultur med vold som sit civilisatoriske fundament, fanget i en skæbnesvanger, selvdestruktiv spiral, som i Joe (1970, John G. Avildsen), hvor reklamem anden Bill under nedskydningen af en flok hippier kommer til at slå sin egen datter ihjel. Hvorfor fremhæve Death Wish-senen i denne sammenhæng? I forhold til film som Dirty Harry (1970, Don Siegel), Sam Peckinpahs Straw Dogs (1971, Køterne) og Martin Scorseses Taxi Driver fra 1976 er serien nok mindre prominent, både hvad angår filmisk håndværk og skuespillerpræstation. Denne artikel argumenterer for, at serien rum m er særlige kvaliteter i sin beskrivelse af selvtægtsmotivet gennem figuren Paul Kersey og hans forhold til storbyen, der gør, at den skiller sig ud fra andre film i genren. Kersey er ikke, som seriens danske titel indikerer, blot en m and der ser rødt. Han er repræsentant for den almindelige am erikaners oplevelse af et fundamentalt

5 a f Jacob Lillemose & Karsten Wind Meyhoff Paul Kersey og hans by. Death Wish (1974, En mand ser rødt, instr. Michael Winner). tab og efterfølgende hjemløshed i storbyens systematisering af menneskers liv, og hans selvtægtsmotiv et komplekst og problem a tiserende udtryk for denne tilstand. Han er på én og samme tid en fejl og en regulerende instans i det urbane system, han er skabt af og har været med til at skabe og gerne vil bevare. Og netop denne ambivalens gør Death W ish-serien til en interessant eksponent for selvtægtgenren. Selvtægtens historie og mytologi. Et af de afgørende karaktertræk ved Death Wishserien og selvtægtsgenren i 1970 erne er, at den trækker på tankegods fra en lang tradition for selvtægt i amerikansk historie og mytologi. I den amerikanske historiker Richard Maxwell Browns bog Strain of Violence. Historical Studies o f American Violence and Vigilantism lyder indgangsreplikken illusionsløst: Vold har stort set ledsaget hvert eneste skridt i vor nations udvikling. (Brown 1975: 3). Til den udbredte voldsanvendelse hører en lang tradition for selvtægt, som Brown knytter sammen med en social konservatisme og opretholdelsen af det amerikanske klassesamfunds værdier om lov og orden og den private ejendomsret: Kriminelle og uregerlige individer, der truede samfundets strukturer, er ihærdigt blevet m ødt med vold af de officielle og uofficielle kræfter, som har til formål at opretholde lov og orden. (Ibid.: 4). Forsvaret for social orden har impliceret folkelige ratificeringer af voldsanvendelse, der ikke er rodfæstet i de institutionaliserede praksisser (retssystem, politi osv.), samt nedsættelse af selvtægts- 119

6 Byen bløder grupper, vagtværn eller professionelle regulators med midler til at genoprette orden i bestemte sociale værdiers navn. Historisk set knytter der sig ofte rom antiske forestillinger om frihed og retfærdighed til disse grupper, som allerede tidligt havde sans for at fabrikere velklingende navne, der kunne generere myter om deres aktiviteter. Til de sagnom spundne grupper hører The South Carolina Regulator Movement, The San Francisco Vigilance Committee of 1856, Pinkertons, Ku Klux Klan og nutidens Minuteman Project. Sidstnævnte opererer i grænseegnene mellem Mexico og USA, hvor de sørger for at holde illegale immigranter ude af am erikansk territorium.6 Flere af disse selvtægtsgrupper er omgærdet af mystik, men det ændrer ikke ved, at deres aktiviteter træ k ker lange spor af blod og m ord efter sig op gennem den amerikanske historie. I mange tilfælde har selvtægt historisk set udm øntet sig i sammenstød mellem m ennesker og grupper med forskellig opfattelse af, hvilke værdier og hvilken orden der skal opretholdes (ibid: 4). Drivkraften i mange af disse sammenstød er dels en stærk social konservatisme, hvor den hvide del af befolkningen søger at bibeholde deres magt og privilegier. Denne kamp indeholder typisk elementer af racisme, klassekamp, religion og andre værdier, der skaber en uhellig cocktail af vold, idealisme og egoisme. Og det idémæssige tankegods om retfærdighed i selvtægtstænkningen bliver et skalkeskjul for alle mulige idiosynkratiske dagsordener. Selvtægt finder imidlertid også sted i forsøg på at mobilisere social forandring og sanktionere fundamentale, men uindfriede amerikanske værdier. Black Panther Party ( ) kæmpede eksempelvis for lige rettigheder og sortes ret til selvforsvar, mens Weather U nderground Organizations ( ) aktiviteter blev ført under et banner af frihedskamp og oprør m od et fascistisk samfund. Selvtægt bedrives også af enkeltindivider. Fra det vilde vestens gunslingers og dusørjægere til nutidige enmandshære som Ted Kaczynski (f. 1942) og Timothy McVeigh ( ), der hver især angreb officielle instanser med bomber.71 det hele taget er der utallige eksempler på amerikanere, der som protest m od lovgivning, sager eller tendenser griber til selvtægt af voldelig karakter. Fælles for disse forskellige former for selvtægt er en mistro til eller direkte m odstand mod samfundets magtinstanser. Motiverne spænder fra opretholdelsen af tingenes tilstand til revolution, og som ideologisk størrelse går selvtægt således på tværs af traditionelle politiske positioner. Kersey i gun country. Til trods for sine liberale aner knytter Paul Kerseys selvtægt an til den ideologisk konservative del af den amerikanske selvtægtstradition. Klangbunden for Kerseys vendetta er med andre ord de ideologiske hensigtserklæringer, en lang række selvtægtsgrupper allerede form ulerede i 1800-tallet: Vi tror på doktrinen om folkets suverænitet; at dette lands folk er de egentlige suveræne. Vi tror på, at folket har ret til at beskytte sin ejendom og tage affære over for forbrydere efter bedste skøn, når lovene, skabt af dem, som er blevet udvalgt af folket, ikke længere er i stand til at beskytte det. (Cit. in Brown 1975: 95). Teksten er fra 1858 og bærer titlen Resolution of northern Indiana vigilantes. Den bygger på en grundlæggende skelnen mellem privat og offentlig ejendomsret. Folket er det suveræne subjekt, der afgiver magt og autoritet til nogle delegerede, som til gengæld laver love for at beskytte folket m od individer, der truer den etablerede sociale orden. Fungerer denne overenskomst

7 a f Jacob Lillemose & Karsten Wind Meyhoff ikke, har folket ret til at beskytte sig selv og selv agere domstol. I den amerikanske forfatnings anden tilføjelse hedder det: En velreguleret m i lits, der er nødvendig for at opretholde en fri stats sikkerhed, og folkets ret til at have og bære våben skal ikke krænkes. 8 Men hvem er folket, og hvordan vurderer man, om de officielle institutioner fungerer efter hensigten? Disse grundlæggende spørgsm ål må så at sige besvares af hver enkelt amerikaner. Er det lovens ord eller våbnets magt, der er øverste autoritet? Går man et skridt videre for at forstå, hvad der kan udløse en tilsidesættelse af loven og de eksisterende institutionelle praksisser, så støder m an ind i mere eller mindre klare definitioner på grupper eller individer, der netop truer den givne ordens forestillinger om det gode liv. I en anden tekst fra m idten af 1800-tallet finder vi følgende formulering af problemstillingen: Hver eneste fiber i kroppen vibrerer af vrede og væmmelse, når vi møder en bandit, en morder eller en marodør. Vi afskyr sentimental blødsødenhed. Tanken om myrdede ofre, vanærede kvinder, plyndrede vejfarende, brændende huse og alle de andre beviser på skurkagtighed, udelukker fuldkommen nåde efter vores mening. Ære, sandhed og selvopofrelse i kampen for retfærdighed og menneskehedens bedste - disse dyder er vores, vi havde næ r sagt guddommelige, ledestjerner; men for de lave, brutale, ondskabsfulde, dovne, ignorante, uforskammede, lystige og blasfemiske skurke, der hærger vore frontiers, har vi kun én følelse til overs: afsky - dybfølt, stærk og uforanderlig. For disse tilfælde er rebet det eneste middel, vi har til rådighed.9 (Cit. in Brown 1975: 95). Vreden, der udløser selvtægt, er dels rettet m od kriminelle individer - navnlig dem, der truer andre på livet og ikke respekterer ejendomsretten. Dels er den rettet mod alle, der udviser brutalitet, ondskab, dovenskab, dumhed, uforskammethed, lyst og blasfemi - kort sagt alle, der ikke lever op til de uskrevne regler for et arbejdsomt og borgerligt liv i overensstemmelse med det republikanske fællesskabs værdier (respekt, ærlighed, selvopofrelse). Paul Kersey giver ikke nogen offentlig erklæring om sine motiver. Ikke desto m indre er hans selvtægtsmotiv på afgørende punkter baseret på et had mod særlige samfundsgrupper, der svarer til 1800-tallets misdædere. Kersey har ingen tillid til, at loven, hverken domstolene eller politiet, kan yde ham retfærdighed. Death Wish og en lang række andre af 1970ernes selvtægtsfilm trækker således på en lang tradition for civil ulydighed (regressiv såvel som progressiv) og selvbestemmelse, i hvilken forfatningens anden tilføjelse spiller en afgørende rolle. I Death Wish får Paul Kersey netop sin første pistol af en overbevist second amendment-tilhænger, der m inder ham om, at this is gun country. Men hvor "folkets ret til at besidde og bære våben ifølge forfatningstilføjelsen er formuleret som en nødvendighed for at sikre den fri stats sikkerhed, så antager den i forhold til selvtægtsmotivet problematisk karakter og udgør på paradoksal vis en trussel mod staten. Det er med denne tradition i baghovedet, Kersey tager affære i storbyen. Det Vilde Østen i 1970 erne. Det New York City, hvor Death Wish-serien tager sin begyndelse i starten af 1970 erne, er en by på randen af sammenbrud på grund af raceuroligheder og fattigdom. Flere kvarterer havde karakter af deciderede krigszoner, og byens økonomi var truet af bankerot. I sine erindringer beskriver fotografen Allan Tannenbaum billedligt situationen: Beskidt, farlig og forarmet. Sådan var New York City i 1970 erne erne var endnu ikke forbi, og krigen hærgede stadig i Vietnam og leverede brændstof til foragt for regeringen. Nixon og 121

8 Byen bløder endnu mere frygt. Parkerne var også i forfald. Plænerne var tomme, og det flød med affald. Røvere og voldtægtsmænd huserede. Da styret for den stolte by New York blev tvunget til at bede den føderale regering om en finansiel redningsaktion, sagde præsidenten nej. Daily News overskrift sagde det hele: Ford til Byen - Drop dead! (Tannenbaum 2004). Co-starring VINCENT GARDENIA-WILLIAM REDFIELD and HOPE LANGE/M usic by HERBIE HANCOCK From the novel "DEATH WISH" by BRIAN GARFIELD/Screenplay by WENDELL MAYES/Produced by HAL LANDERS and BOBBY ROBERTS/Directed and Co-Produced by MICHAEL WINNER/COLOR FROM COLUMBIA PICTURES/A DIVISION OF COLUMBIA PICTURES INDUSTRIES, INC. Plakat til Death Wish (1974, En mand ser rødt, instr. Michael Winner). Watergate-skandalen skabte mere foragt, kynisme og skepticisme. En kombination af stagnation og inflation skabte økonomisk en fornemmelse af en sygdomstilstand. I 1973 ramte den arabiske olieembargo yderligere den amerikanske økonomi hårdt og førte til ulykkeligt lange benzinkøer. Forholdene i Harlem og Bed-Stuy var gruopvækkende med forladte bygninger og udbredt fattigdom. Undergrundsbanen var overdækket med graffiti, og togene var upålidelige. Det var som om hele infrastrukturen var i forfald. Politisk korruption, sløset bogføring og krigens pris var ved at slå byen ihjel. Times Square, hvor verdens veje mødtes, var smudsig og tarvelig. Det var alfonser, ludere og narkohandlere, der ejede natten. Kriminalitet var omsiggribende, og politiet kunne intet stille op for at stoppe den. Son of 122 Sams 10 tilfældige mord fyldte new yorkere med Forholdene i New York afspejlede sig tydeligt i arkitekturen, hvorfor det også giver god mening, at Winner lader Kersey være arkitekt, snarere end revisor som i Garfields forlæg, da dette var et erhverv med vital betydning for den aktuelle situation.11 Skyskraberne - fra Empire State Building (1930) og Seagram Building (1958) til Twin Towers i World Trade Center ( ) - der udgjorde byens vartegn og symboliserede dens magt og rigdom, tårnede i dramatisk kontrast til ruinerne i ghettoerne og de tomme fabriksbygninger, hvor kun kunstnere og subsistensløse turde bo. Som Rem Koolhaas nogle år senere diagnosticerede det i sit retroaktive manifest Delirious New York, var byen arena for den vestlige civilisations dødskramper (Koolhaas 1978). Men hvor Koolhaas så nye muligheder for arkitekturen hinsides modernismen i denne urbane febervildelse, var det de færreste new yorkere, som kunne få øje på andet end en håbløs virkelighed. For dem var det modernistiske projekt ikke blot stødt på grund, men imploderet og havde efterladt dem m ed usikkerhed og frygt, hvorfor flere af dem, op m od en million, flyttede eller rettere flygtede ud af byen til forstæderne, præcis som Paul Kerseys kollega.12 New York City var Det Vilde Østen, og i stedet for store løsninger på tegnebordet måtte der handles lokalt og personligt af dem, der turde blive tilbage i byen. Det er i denne historiske sammenhæng, at Death Wish-serien fungerer som en kritisk kom m entar til N ew York City, og

9 a f Jacob Lillemose & Karsten Wind Meyhoff til dels også Los Angeles, som ekstreme eksempler på den m oderne storby som et defekt, dehum aniserende og sam fundsødelæggende system. Sat på spidsen kan Death Wz's/i-filmene beskrives som en lang dystopisk elegi over den m oderne storbys forfald til en anarkisk samfundstilstand, styret og reguleret af kriminelle. Det kom m er til udtryk gennem en dyster iscenesættelse af storbyen som et ureguleret mylder af mennesker, der lystfuldt og hæmningsløst boltrer sig i opløsningens muligheder. Skeler m an til Garfields romanforlæg Death Wish fra 1972, præsenteres New York netop som et skue af en fortabt u n derverden: Times Square var et væskende sår og vrim lede med sminkede ludere, gabende turister, svansende trækkerdrenge og mænd, som stjålent smuttede ind i pornoteatrene. Man så mange gadebetjente, to og to, og de var formodentlig korrupte, for ellers burde halvdelen af de tilstedeværende for længst være arresteret. Hér var pølen med det virkelige bundfald. De triste ansigter gled forbi i det stærke neonlys, og Paul gik hurtigt videre, opfyldt både af afsmag og vrede. (Garfield 1974: 141). New Yorks indbyggere er i Kerseys øjne ikke længere individer, men forvandlet til pølen og til bundfald, der er danske oversættelser af the scum, the freaks, the creeps, the filth og termer i samme dur. Diagnosen af den m oderne storbys lovløse tilstand gør dels indbyggerne til potentielle ofre, der dag og nat kan blive udsat for tilfældige overgreb og pludselig død, dels bliver byen et udtryk for de ansvarlige instansers manglende evne til at opretholde retssamfundet og civil orden. Kerseys selvtægt er et desperat og dybt problematisk forsøg på at håndtere og om vende denne udvikling. Selvhad og urban kritik. Kerseys egen udvikling til selvtægtsmand tager meget sigende sin begyndelse langt væk fra storbyen. På en rekonvalescerende forretningsrejse til Arizona præsenteres han for en anden urban model i Tucson, Arizona, en legendarisk by i Det Vilde Vestens mytologi, og ikke mindst for en anden forståelse af forholdet mellem arkitektur og land. Kunden, som Kersey arbejder for, en velhavende og excentrisk cowboy ved navn Ames Jainchill, tager ham med ud til byggegrunden, for at han skal se landskabet, inden han begynder at planlægge projektet. Den underforståede dagsorden er, at Jainchill opfatter Kersey som repræsentant for den modernistiske arkitekturs brutalitet, der er tænkt og tegnet i et kontor i storbyen uden at være i kontakt med, endsige tage hensyn til landskabet. Da Kersey til Jainchills krav om ikke at jævne to bakker med jorden svarer, at det ville betyde, at en masse rum stod uudnyttet hen, replicerer Jainchill, at i stedet for at tale om udnyttelse af rum skulle 1 store entreprenører begynde at tale om rum for liv, rum for mennesker, for heste og køer. Som det diametrale modbillede til New York City, der netop er bygget på bulldozet jord, er Tucson en by, hvor det er m enneskene og landskabet, der definerer arkitekturen, og ikke omvendt. Her lever ånden fra pionererne, der drog vestpå, før landet blev målt op, sat i orden og udstykket af Kerseys forgængere (Linklater 2002). Det er (idealet om) det oprindelige Amerika før storbyen som en mulig ny begyndelse. Genopdagelse og videreførelse af traditionen har erstattet m odernistisk progressivitet som drivkraft for byplanlægningen. Kersey ender med at levere et projekt, der ikke bare er i overensstemmelse med Jainchills krav, men også gør ham så begejstret, at han forærer Kersey en pistol i afskedsgave, som han kan tage med hjem til New York City.13 Jainchill kan således siges 123

10 Byen bløder En mand med en gun. Death Wish (1974, En mand ser rødt, instr. Michael Winner). 124 at repræsentere et dobbelt omvendingspunkt for Kersey, dels i forhold til byplanlægning, dels som direkte medvirkende til hans udvikling til selvtægtsmand. Gennem Jainchill understreges den grundlæggende forbindelse mellem kritik af modernistisk byplanlægning og retten til og nødvendigheden af at bære våben. Men det er en anden erfaring i Tucson, der udgør det egentlige omvendingspunkt for Kersey, og som er anledning til gaven. En aften inviterer Jainchill Kersey med hen i den lokale skydeklub. Her prædiker Jainchill over, hvordan et skydevåben er som et stykke værktøj, der holder ræven ude af hønsehuset, banditter ude af banken. Modsat borgerne i New York City kan borgerne i Tucson roligt gå gennem byen efter mørkets frem brud, fordi de ikke bare har ret til at bæ re våben, men også til at anvende dem om nødvendigt.14 Efter sin lovtale giver Jainchill Kersey en pistol af en model, der var udbredt i Det Vilde Vesten. Kersey, der ellers just har fortalt, at han var m ilitærnægter under Korea-krigen, ram m er lige m idt i skydeskiven og griber umiddelbart efter interesseret en Colt, der ifølge Jainchill har tilhørt a real gunfighter named Candy Dan i slutningen af 1800-tallet. Kersey affyrer pistolen og ram mer igen m idt i skydeskiven. Det viser sig, at han er vokset op med skydevåben, som søn af en jæger. Men efter faderens død på grund af et vådeskud lovede han sig selv aldrig mere at røre skydevåben og valgte i stedet at følge moderens værdier. Valget var dog ikke let, for som han med en pistol i hånden siger, elskede han sin far.

11 a f Jacob Lillemose & Karsten Wind Meyhoff Gennem episoden i skydeklubben kommer Kersey i kontakt ikke bare med sin egen, m en også m ed Amerikas fortid og bliver m indet om fraværet af en stærk faderfigur, ikke bare i sit eget, men også i nationens liv efter 1960 ernes kulturrevolution. Kerseys rejse til Tucson fungerer som en rite de passage tilbage og ikke frem i tiden, sådan som hans arbejde som byplanlægger ellers foreskriver. Den skaber en slags historisk omvending, hvor New York City bliver det 20. århundredes udgave af Tucson, og Kersey en m oderne udgave af den sherif, som han overværer skyde en flok banditter for turisterne i forlystelsesparken Old Tucson, hvor D et Vilde Vestens historie er forvandlet til underholdning. Modsat turisterne ser Kersey iscenesættelsen som en reel virkelighed, en mulig frem tid.15 Selv om Jainchill opfordrer Kersey til at flytte til Tucson, vælger han at blive i New York City. Men ved hjemkomsten er han en anden person, og den storby, han hele sit voksne liv har identificeret sig med, er ham pludselig fremmed og truende. Han forsætter sit arbejde for fremskridtet, i Death Wish III (1985, En m and ser rødt 3, instr. Michael W inner) endda med sit eget firma. Men det sker med en ny reaktionær erkendelse af, at byplanlægning ikke alene kan skabe orden og sikkerhed for samfundets borgere. D et kan kun borgerne selv: ved at tage loven i egen hånd. Det konstruktive arbejde på tegnebordet må suppleres med destruktion på gadeplan, udført ikke med bulldozere, men med våben. Ud over at være udtryk for en farlig skizofreni, der i Death Wish IV koster ham muligheden for et ægteskab og dermed en tilbagevenden til tiden før Death Wish, rum m er Kerseys selvtægtsmotiv således også et grundlæggende element af skyldbevidsthed og selvhad. Den form for byplanlægning, som han repræsenterer, er jo den indirekte årsag til både hans kones og datters død. D enne fortolkning af Kerseys selvtægtsmotiv kvalificeres også af seriens titel, Death Wish, der har sin oprindelse i en sætning fra Wendell Mayes udkast til manuskriptet, som ikke kom med i filmen. Sætningen lyder: Man må være sindssyg for at handle som denne selvtægtsmand. Man må have et dødsønske. (Talbot 2006: 17-18). Death wish betegner ifølge Oxford English Dictionary an unconscious desire for one s own death, mens det i psykiatrisk terminologi også kan referere til et ubevidst ønske om andres død. Kerseys selvtægtsmotiv rum m er denne dobbelte betydning. For selv om han dræber kriminelle, så er det i yderste konsekvens resultatet af hans eget arbejde, han slår til mod. De kriminelle er den unheimliche tilbagekomst af det, som storbyens civiliseringsproces har fortrængt. Derfor må han gøre regnskabet op, New York Citys såvel som sit eget, for så vidt de overhovedet kan adskilles. Paradoksalt nok ved en ligeså unheimlich tilbagekomst af det, han som repræsentant for denne civiliseringsproces havde fortrængt i sig selv, nemlig brugen af våben. Og ligesom han som byplanlægger nøje beregner detaljerne i sine projekter, så er han som selvtægtsmand konsekvent i sin handling. Som han formulerer det i Death Wish III: You have to kill them all. Other- wise, what s the point? En totalløsning på gadeplan, der med et morbidt twist spejler byplanlægningens totalløsninger på det overordnede strukturelle plan. Social organisator? Fortolkningen af Paul Kersey som en kølig og egoistisk dræber har nok sin berettigelse. Et gennemgående fokus i Death Wish-serien er dog samtidig, hvordan hans selvtægtsmotiv spiller sam men m ed kriminalitetsbekæmpelse i det 125

12 Byen bløder Paul Kersey (Charles Bronson) i aktion i New Yorks subway i Death Wish (1974, En mand ser rødt, instr. Michael Winner). 126 omgivende samfund, hvor han opnår status af en slags nødvendigt onde eller ligefrem af borgerhelt. På den ene side instrumentaliseres Kersey af det politiske system, og på den anden side repræsenterer han borgernes ret til at handle uafhængigt af dette system. Det er en dobbeltrolle, som serien lader fremstå klart. Især hans forhold til politiet, storbyens detroniserede magtfaktor, er væsentligt i denne sammenhæng. Da politiet i seriens første film identificerer ham som the vigilante, arresterer de ham ikke, ej heller offentliggør de hans navn. De beder ham i al hemmelighed om at rejse ud af byen. Kersey rejser til Los Angeles, hvor seriens anden film udspiller sig. Her genfinder han det civiliserede livs ro og orden, lige indtil hans datter kidnappes og under et flugtforsøg springer i døden, og selvtægtsmanden genopstår. Politiet i Los Angeles får fornemmelsen af, at der er en selvtægtsmand på spil, og kontakter politiet i New York City for at høre om deres erfaringer. Politiet i New York City indser hurtigt, at det er Kersey-historien, der gentager sig. Og for at undgå, at det skal komme frem, at man i sin tid lod Kersey gå, sender de en m and til Los Angeles for at arrestere ham og bringe ham tilbage til New York City. Det lykkes imidlertid ikke, og Kersey undslipper endnu en gang arrestation, selv om politiet kender til hans skyld. I seriens tredje film vender Kersey tilbage til New York City, hvor en politichef, der erklærer sig som fan af Kersey, hyrer ham i kampen m od en bande, der terroriserer et kvarter og har slået en af Kerseys venner ihjel. Politichefen må dog hurtigt sande, at han har igangsat en proces, han ikke kan kontrollere. Snart er det Kersey, der har kom m andoen. Uden hensynstagen til politichefens instruktioner, gældende lov eller menneskeliv leder Kersey den målrettede

13 a f Jacob Lillemose & Karsten Wind Meyhoff udslettelse af banden. Og ligesom i de tidligere tilfælde slipper han for arrestation. Disse forhold viser, hvor problem a tisk en figur Kersey er for politiet og dets forhold til loven og det politiske system. På den ene side er han en kriminel selvtægtsmand, der ikke bare bør arresteres, men også udstiller deres magtesløshed. På den anden side er han deres ultimative våben, en uafhængig agent, der ikke er begrænset af lovens ord, og hvis handlinger politiet ikke kan stilles til ansvar for. Det er en slags catch-22, hvor Kersey bliver et symptom på en splittelse, dobbeltmoral og selvmodsigelse i det politiske system, hvor politiet er den udøvende magt. Gennem denne skildring stiller Death Wish-serien det kritiske spørgsmål, om det er politiet og det politiske system eller Kersey, der er den egentlige kriminelle og sande trussel mod storbyen. Spørgsmålet får yderligere kritisk tyngde, al den stund det er umuligt at svare, når loven, som det er tilfældet, ligger i ruiner - nøjagtigt som kvarteret efter Kerseys udslettelsesaktion. Politiets ambivalente holdning til Kersey skal også ses i forhold til, at medierne hylder ham som helt, fordi han, modsat politiet, får krim inaliteten til at falde. Denne rolle som borgerhelt er mest udtalt i Death Wish III, hvor han er vendt tilbage til New York City. H er bliver han en slags rollemodel og leder for en gruppe ældre borgere - dem, der T or tyve år siden bestemte i denne verden - i deres væbnede kamp mod en bande, der hærger og styrer kvarteret. Da Kersey flytter ind i sin dræbte vens lejlighed, knytter han sociale relationer til de andre beboere i kvarteret, f.eks. spiser han middag hos den jødiske familie og hjælper det latinamerikanske par. G ennem disse relationer får kampen, ud over at være et bestillingsarbejde og et hævntogt, karakter af et forsvar af fællesskabet i kvarteret og den fredelige sameksistens mellem dets beboere. Kvarteret udgør et mini- Amerika med bred repræsentation af storbyens m inoriteter og et eksempel på Jane Jacobs forestilling om en byplanlægning, hvor menneskene selv og deres forskellighed skaber orden. Uden at være direkte sentimental er Kerseys kamp en kamp for et historisk (bevidst) New York City, som den modernistiske byplanlægning er et definitivt opgør med. Og det er sigende, at det også er den sidste af filmene, hvor han er byplanlægger. Kersey hjælper beboerne med at forsvare sig selv som et fællesskab, og hans selvtægt bliver ikke bare et spørgsmål om kriminalitetsbekæmpelse og retfærdighedsfølelse, men om social selvorganisering. På den ene side er han et udtryk for daværende præsident Ronald Reagans konservative vision om mindre regering, og at det politiske systems eneste magtkilde er det suveræne folk.16 På den anden side er han et ekko af liberale idéer om samfundet som et selvregulerende økosystem og om bevaring af den kulturelle m angfoldighed, som den amerikanske storby bygger på. Kersey kan altså ikke placeres entydigt i forhold til etablerede ideologiske positioner, men bliver snarere en figur, der udfordrer sådanne positioner. Snarere end at handle med et politisk mål for øje synes Kersey at være opsat på at redde storbyen, New York City, den by han holder af og har savnet, som han udtrykker det i Death Wish III, Ikke længere som modernistisk byplanlægger med centralistisk perspektiv, men som socialt engageret amerikaner med det, Jacobs betegner som locality knowledge (1961: 436). En mærkværdig cirkel er sluttet. Gennem selvtægten har han genfundet en vision for storbyen, en ny følsomhed over for det menneskelige element, men den kommer til udtryk gen- 127

14 Byen bløder nem vold med døden til følge. Selvtægtsgenren, revisited and extended. Med Death Wish-serien som eksempel, turde det fremgå, at selvtægtsgenren lægger op til en kritisk diskussion af ideologiske - snarere end moralske - konflikter, der er funderet dybt og smertefuldt i den amerikanske selvforståelse, sådan som den er formet af de seneste 300 års historie. Hinsides actionfilmens universelle voldsforherligelse skildrer selvtægtsfilm kom plekse og evigt aktuelle konflikter mellem lov og følelser, rettigheder og retfærdighed, system og individ og storbyen som civilisatorisk højdepunkt og dead end i en specifik amerikansk kontekst. Skildringerne har ikke, som i størstedelen af amerikanske mainstreamfilm, karakter af forsoning eller afslutning, men virker netop mere vedkommende ved at lade konflikterne stå uafklarede og ambivalente. I stedet for at hylde USA som stormagt, militært, politisk og moralsk, viser de illusionsløst, hvordan en kombination af den frihed og det mod, der besynges i nationalsangen Star Spangled Banner, i tilfælde som Paul Kersey kan bringe ikke bare storbyen, men landet i krig med sig selv. Selvtægtsfilm Joe (1970, instr. John G. Avildsen) Billy Jack (1971, instr. Tom Laughlin) Dirty Harry (1971, instr. Don Siegel) Straw Dogs 1971, Køterne, instr. Sam Peckinpah) Deliverance (1972, Udflugt med døden, instr. John Boorman) Coffy (1973, Coffy - den nådesløse hævner, instr. Jack Hili) Magnum Force (1973, Dirty Harry går amok, instr. Ted Post) Walking Tall (1973, Sheriffen, der ikke ville dø, instr. Phil Karlson) Death Wish (1974, En mand ser rødt, instr. M i chael Winner) Open Season (1974, Farlig jagt, instr. Peter Col- 128 linson) Ihe No Mercy M an (1975, instr. Daniel Vance) rihe Enforcer (1976, Dirty Harry renser ud, instr. James Fargo) Vigilante Force (1976, instr. George Armitage) Fighting Mad (1976, En mand går amok, instr. Jonathan Demme) Taxi Driver (1976, instr. M artin Scorsese) Rolling Thunder (1977, Iskold hævn, instr. John Flynn) A Real American Hero (1978, instr. Lou Antonio) Defiance (1980, Køllesmæk til hårde børster, instr. John Flynn) The Exterminator (1980, instr. James Gilckenhaus) Death Wish II (1982, En mand ser rødt 2, instr. Michael W inner) Fighting Back (1982, instr. Lewis Teague) First Blood (1982, Rambo, instr. Ted Kotcheff) Sudden Impact (1983, Dirty Harry vender tilbage, instr. Clint Eastwood) Vigilante (1983, instr. William Lustig) Death Wish III (1985, En mand ser rødt 3, instr. Michael W inner) Stand Alone (1985, instr. Alan Beattie) Death Wish IV. The Crackdown. (1987, En mand ser rødt - hævnen, instr. J. Lee Thompson) Falling Down (1993, instr. Joel Schumacher) Death Wish V. The Face of Death. (1994, En mand ser rødt 5, instr. Allan A. Goldstein) Noter 1. Den internationale stil er betegnelsen for en m odernistisk arkitekturstil, der opstod i 1920 erne og med Le Corbusier, Mies van der Rohe og Walter Gropius i spidsen dyrkede transparens, det ornamentløse og volumen. Betegnelsen blev introduceret i 1932 i forbindelse med en udstilling på Museum of Modern Art i New York City organiseret af Philip Johnson, og stilen markerede et brud med de gotiske og barokke tendenser, som havde domineret fra midten af 1800-tallet. Udstillingen fik stor indflydelse på New York Citys arkitektur, og i løbet af de følgende årtier blev den europæiske stil i en særlig amerikansk fortolkning (ofte betegnet International Style IT) inspirationen for bygninger som f.eks. FN-bygningen ( ), Rockefeller Plaza ( ), Guggenheim-museet (1959) og Twin Towers (1970). 2. Ordsprogets oprindelse tilskrives neokonservatismens gudfar, Irving Kristol ( ), der har brugt det i sin argumentation for, at neokonservatisme ikke er en ideologi, men en overbevisning. 3. Death Wish-serien består af Death Wish (1974), Death Wish II (1982), Death Wish

15 a f Jacob Lillemose & Karsten Wind M eyhoff III (1985), Death Wish IV. The Crackdown (1987) og Death Wish V. The Face o f Death (1995) og udgør tilsam m en en kronologisk fortælling med B ronson i den gennemgående hovedrolle som Paul Kersey. Serien er base ret på rom anen D eath Wish (1972) af Brian Garfield. I rom anerne hedder hovedpersonen dog Paul Benjamin. The Death and Life o f Great American Cities er titlen på Jane Jacobs indflydelsesrige bog om, hvordan den m odernistiske byplanlæg ning fra 1930 erne, især som den manifeste rede sig i byplanlægger Robert Moses planer for New York City, h a r ødelagt storbyernes indre i både arkitektonisk og eksistentiel for stand gennem dens rationalisering af byens økosystem af organisk liv, som for hende var kimen til et velfungerende samfund, økono misk såvel som socialt. Som Jacobs udtrykte det, havde design a f m ennesker erstattet menneskelig handlen som den retningsgi vende faktor for storbyens udvikling. Bogen var en væsentlig inspiration for kritikken af den anden fase af den modernistiske byplan lægning i bevægelser som New Urbanism og New C om m unalism og hos kunstnere som Robert Smithson og G ordon Matta-Clark. Endnu i dag udgør bogen og Jacobs værk i det hele taget en genkom m ende reference i diskussionen af am erikansk byudvikling. Se Allen 1977: ; Cagin & Dray 1984; Lichtenfeld 2007b. For en opdatering af gen rens udvikling i 1980 e rne, se Jeffords På dansk har Rikke Schubart påpeget selv tægtstematikken i am erikanske actionfilm, se Schubart For en klar fremstilling af selvtægtsfænome net i henholdsvis C aliforniens og Amerikas historie, se Davis 2006 og Culbersons Ted Kacynzki er også kendt som the Unabomber, fordi han angreb universiteter og luftfartsselskaber ( airlines ). Tim othy McVeigh stod i 1995 bag the O klahoma City bombing, der dræbte 168 m ennesker og indtil 9-11 var den voldsom ste terroraktion inden for USA s grænser. Constitution of the United States stam m er fra 1787 og er Amerikas grundlov. De første ti tilføjelser, den såkaldte Bill ofrights, blev ratificeret i 1791 uden Thomas Jeffersons bifald. Se American Historical Documents : Citatet er fra Thomas J. Dimsdale: The Vigilantes o f Montana (1865). Son of Sam (David Richard Berkowitz, født Richard David Falco) var en seriem order og brandstifter, der terroriserede New York City fra juli 1976 til sin anholdelse i august W inner har selv forklaret, at grunden til, at m an gjorde Paul Kersey til arkitekt, var, at m an ikke mente, at Bronson m ed sit lange hår og muskler ville virke troværdig som revisor. Se Talbot 2006: Se (september 2009) 13. Jainchill-karakteren er ikke m ed i Garfields roman, hvor Paul Benjamin selv køber sin pistol. W inners tilføjelse er signifikant, ikke m indst fordi Jainchill har så afgørende betyd ning for Kerseys udvikling m od selvtægts mand, og den accentuerer filmenes tem ati sering af forholdet mellem Det Vilde Vesten og New York City som del af en fundam ental storbykritik. Således er Jainchill udtryk for, at filmene, snarere end at være en sekundær og endimensionel adaption af rom anens selvtægtsmotiv m ed fokus på volden, er en kompleks og kritisk fortolkning af Paul Benjamin/Kersey-figuren. 14. D enne idylliske fremstilling af Tucson er, som James Sanders har pointeret, ikke h i storisk korrekt, da Tucson og lignende byer i om rådet lå langt højere end New York City i de fleste kriminalitetsstatistikker. I samme forbindelse betegner Sanders ligeledes p o r træ ttet af krim inaliteten i New York City som urealistisk. For Sanders er denne m a nipulerende omgang m ed fakta udtryk for Death Wish-seriens forsøg på at lukrere på og stadfæste den amerikanske middelklas ses fordomme og frygt for det urbane liv (Sanders 2001: ). Denne kritik var et vedvarende akkom pagnem ent til Death Wish-serien, og den tog til i takt m ed filme nes accelererende vold. 15. Flere kritikere, blandt andre Eric Lichtenfeld, ser episoden i Old Tucson som den centrale under Kerseys rejse til Arizona og uafhæ n gigt af hans øvrige aktiviteter. For Lichten feld er det således denne episode, der føder Kerseys (misforståede) rolle som gunslinger i den klassiske westerntradtionen. Omvendt argum enter denne artikel for, at episoden skal ses i sam m enhæng med Kerseys arbejde for Jainchill, og at hans identifikation med gunslinger-figuren er del af en mere om fat tende identifikation med m åden at leve på i Det Vilde Vesten. 16. Tv-transmitteret tale holdt i 1964 i forbin delse med Barry Goldwaters præ sidentkam pagne. Litteratur Allen, Joan (1977). Big Bad Wolves. Masculinity in the American Film. New York, Pantheon Books. 129

16 Byen bløder Brown, Richard Maxwell (1975). Strain of Violence. Historical Studies of American Violence and Vigilantism. Oxford, Oxford University Press. Cagin, Seth og Philip Dray (1984). Hollywood Films of the Seventies: Drugs, Violence, Rock n Roll, and Politics. New York, Harper- Collins. Bill o f Rights (1791). American Historical Documents Harvard, Harvard Classics. Culberson, William C. (1990). Vigilantism. Political History of Private Power in America. New York, Praeger Publishers. Davis, Mike og Justin Akers Chacon (2006). No One Is Illegal. Fighting Racism and State Violence on the U.S.-Mexican Border. Chicago, Haymarket Books. Eisner, Will og Frank Miller (2005). Eisner/Miller. A one-on-one interview. Milwaukee, Dark Horse. Garfield, Brian (1972). Death Wish. New York, David McKay Company. (På dansk oversat til Dræberne (1974), Berlingske krimiserie, København.) Garfield, Brian (1975). Death Sentence. New York, M. Evans & Co. (På dansk oversat til Dødsdømt (1976). København, Berlingske krimiserie. Jacobs, Jane (1961). The Death and Life of Great American Cities. New York, Random House. Jeffords, Susan (1994). Hard Bodies. Hollywood Masculinity in the Reagan Era. New Brunswick, Rutgers University Press. Koolhaas, Rem (1978). Delirious New York. A Retroactive Manifesto for Manhattan. New York, Monacelli Press. Kristol, Irving (2003). The Neoconservative Persuasion. In: The Weekly Standard, årg. 8 nr. 47, Washington. Lichtenfeld, Eric (2007a). Action Speaks Louder. Violence, Spectacle, and the American Action Movie. Middletown, Wesleyan University Press. Lichtenfeld, Eric (2007b). Killer Films. Why the new vigilante movies are a lot like the old vigilante movies. Se: Linklater, Andro (2002). Measuring America. How the United States was Shaped by the Greatest Land Sale in History. London, HarperCollins. Sanders, James (2001). Celluloid Skyline. New York and the Movies. New York, Alfred A. Knopf. Stolberg, Benjamin (1937). Vigilantism. In: The Nation, årg. 145 nr. 7, s , New York. Schubart, Rikke (2002). Med vold og magt. Actionfilm fra Dirty Harry til rihe Matrix. København, Rosinante. Skoble, Aeon J. (2007). G ods Lonely Man: Taxi Driver and the Ethics of Vigilantism. In: Mark T. C onard (red.): The Philosophy of Martin Scorsese. Lexington, University Press of Kentucky. Talbot, Paul (2006). Bronsons Loose! The Making o f the Death Wish Films. Lincoln, Universe. Tannenbaum, Allan (2004). New York in the 70s: A Remembrance, The Digital Journalist,

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Lektor, ph.d. Michael Nørager Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning Mandag 27.04.15 Aalborg bibliotekerne 5 ting der kendetegner den velfungerende

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Resumé af Forsoningens dilemma

Resumé af Forsoningens dilemma 1 Resumé af Forsoningens dilemma Vil du kunne tilgive den, der har gjort dig ondt? Mbosa er offer for rebellernes brutalitet. Jonathan er tidligere rebel. De skal nu mødes ansigt til ansigt for første

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx Lindvig Osmundsen Side 1 Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Mark. 7,31-37. Kan du høre mig? Jeg kan ikke høre dig. Når man bliver over 60 så får lyden på fjernsynet en ekstra streg eller

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Støtte til manden i krise

Støtte til manden i krise Støtte til manden i krise Rigshospitalet 12000 Depression Et paradoks Selvmord 10000 8000 6000 4000 2000 0 Depression Mænd Kvinder Selvmord Alder og selvmord Og endnu et Depression Alkoholmisbrug Alkohol

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale.

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale. TVM OPTAGELSESPRØVER 2011 Opgave 1: Skriv to historier Løs de følgende opgaver. 1/ Beskriv en konkret detalje fra dagen i dag på en måde, så læseren forstår, hvorfor du trækker lige præcis den frem. Giv

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Vigtige stilarter i det 20. århundrede

Vigtige stilarter i det 20. århundrede OVERBLIK - DESIGN, KUNST & ARKITEKTUR TIDSLINIE 1900 ART NOUVEAU (SKØNVIRKE - DK) 1910 RUSSISK KONSTRUKTIVISME 1919 BAUHAUS 1920 ART DECO 1940 CINEMA NOIR 1948 BLUE NOTE 1950 SWISS STYLE 1957 SAUL BASS

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Selvrealisering som selvrefleksion

Selvrealisering som selvrefleksion Selvrealisering som selvrefleksion Samfundets økonomiske udvikling, individualisering og sekulariseringen har skabt plads til den enkelte. Individet kan i dag selv bestemme sin egen livsvej. Ruten bliver

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

POWER-DESIGN. Hjælp! vi har kræft. Om det kræftsyge samfund. Birgit Lynge B Y G A D E N 23 F E J R U P - H E L G E N Æ S D K 8 4 2 0 K N E B E L

POWER-DESIGN. Hjælp! vi har kræft. Om det kræftsyge samfund. Birgit Lynge B Y G A D E N 23 F E J R U P - H E L G E N Æ S D K 8 4 2 0 K N E B E L POWER-DESIGN Hjælp! vi har kræft Om det kræftsyge samfund Birgit Lynge 2012 B Y G A D E N 23 F E J R U P - H E L G E N Æ S D K 8 4 2 0 K N E B E L Hjælp! vi har kræft Om det kræftsyge samfund Jeg flyver

Læs mere

I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011

I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011 I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011 Om Thomas Kluges kunst For mange mennesker er Thomas Kluge (f. 1969) en befriende kontrast til det, man ellers kender som MODERNE KUNST. Man kan se,

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session Gennem årene har det verdensomspændende klubhusfællesskab lagt mere og mere vægt på "fællesskabs" aspektet i sin definition af, hvad der gør et klubhus til et klubhus. Vi har erkendt, at det faktum at

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

AT gøre et bo tilbud til en realitet Af Nancy Emory, Gateway House, South Carolina Præsenteret ved 14 th IS in Milwaukee, Wisconsin

AT gøre et bo tilbud til en realitet Af Nancy Emory, Gateway House, South Carolina Præsenteret ved 14 th IS in Milwaukee, Wisconsin I går havde vi muligheden for at høre Tilly Brasch, et bestyrelsesmedlem fra Stepping Stone Clubhouse i Australien, fortælle om hendes søn, Riley. Efter flere år med nyttesløs og ligegyldig behandling,

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 10/11 Institution Ringkjøbing Handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Engelsk

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje?

Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje? a f o r i s m e r Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje? Introduktion Rygestop? Du kan tro, du kan! er en opdatering af den oprindelige samling aforismer, som udkom

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

Grundbogen til Sidste Søndag

Grundbogen til Sidste Søndag Hvad er rollespil I dette kapitel vil vi forklare lidt omkring hvad rollespil er. Først vil vi forsøge at definere rollespil (en svær opgave), og derefter har vi et afsnit skrevet specielt til forældrene

Læs mere

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL Cima Development udvikler ledere, medarbejdere og teams. Vi er specialiseret i at hjælpe: Nyetablerede teams og deres ledere, som skal godt og hurtigt fra start. Teams

Læs mere

De væsentlige ændringer og nye regler per 1. juli 2014.

De væsentlige ændringer og nye regler per 1. juli 2014. Område Beskrivelse Regel Kampområdet Der er nu mulighed for at bruge en Oktogon-form Artikel 3 Kampområdet (Ottekantet-form) bane til stævnerne. Punkt 1.2 og 2.2 Kampområdet Sekundanterne skal sidde udenfor

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Forelsket i den forkerte.

Forelsket i den forkerte. Forelsket i den forkerte. Guds gode gave Enhver der har prøvet at være forelsket véd, at det er en følelse og en stemning ud over det almindelige. Triste og grå dage bliver pludselig til dage med solskin.

Læs mere

Jeg har været forbi Graffitigalleriet til en snak om graffiti og gadekunst i Danmark.

Jeg har været forbi Graffitigalleriet til en snak om graffiti og gadekunst i Danmark. September 2014 Fra gade til galleri Interview & Portræt Jeg har været forbi Graffitigalleriet til en snak om graffiti og gadekunst i Danmark. FRA GADE TIL GALLERI Interview af Louise Jørgensen Graffiti,

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR Det er først for nylig, at mænd er beg yndt at reflektere over deres køn. Drenge og mænd er historisk set ikke opdraget til at skulle tale om maskulinitet,

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

BØRN 20 Nr. 14. 1999

BØRN 20 Nr. 14. 1999 BØRN 20 Nr. 14. 1999 Forældremyndighed Af Karsten Larsen En skilsmisse bør defineres først og fremmest som en social begivenhed. har to forældre Er der børn med i spillet, bør der være tvungen rådgivning

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane Handleplan For medarbejder i forbindelse med vold, mobning og chikane 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Definition på vold... 3 Ved vold forstår vi i SdU... 3 Handleplan for håndtering af vold... 4 Definition på mobning

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK er udviklet af Roskilde Museum i samarbejde med Gunnar Wille, Jakob Wille, Niels Valentin og

Læs mere

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 Ny forskning viser, at mænd og kvinder er tilbøjelige til at løse problemer på vidt forskellige måder. Det er en vigtig pointe, når du som

Læs mere

Human Performance Institute.dk. By Johan Munck Larholm. Unleash The. Champion. Within. 6 Hours Concept. Professional Business Advisor Human Resource

Human Performance Institute.dk. By Johan Munck Larholm. Unleash The. Champion. Within. 6 Hours Concept. Professional Business Advisor Human Resource Unleash The Champion Within 6 Hours Concept Titelbælte 2014 Hvad Human performance Institute har betydet for mig! Af Joachim Christensen Hvis man ser bort fra Johans og min relation fra de tidligere år

Læs mere

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på?

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? Transaktionsanalyse Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? De fleste af os er nok ikke helt bevidste om, hvordan vi taler? Ikke mindst, hvordan vi opleves af andre, når vi taler. Omvendt møder

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

So - London Reklame. Af Jacob, Morten & Nicolaj.

So - London Reklame. Af Jacob, Morten & Nicolaj. So - London Reklame Af Jacob, Morten & Nicolaj. Indhold: 1. Storyboard 2. Branding af storby 3. Kravspecifikation 4. Målgruppeanalyse 5. Filmteknik 6. Overvejelser omkring vinkling og områder 7. Refleksioner

Læs mere

Studie. Døden & opstandelsen

Studie. Døden & opstandelsen Studie 13 Døden & opstandelsen 73 Åbningshistorie Et gammelt mundheld om faldskærmsudspring siger, at det er ikke faldet, der slår dig ihjel, det er jorden. Døden er noget, de færreste mennesker glæder

Læs mere

Kommunikation og forældresamarbejde

Kommunikation og forældresamarbejde Kommunikation og forældresamarbejde Generelt - Form - Tidsforløbet (Claus og Susanne melder datoer ud, når de er endelige) - Indhold - mere redskabsorienteret - Læringsteoretiske tilgange 1. Refleksiv

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

FANATIC LIVE. Nye regler for KP, rustning, skade, evner og magi. Gældende fra spilgangen d. 16 / 11-2014. war war : never : changes

FANATIC LIVE. Nye regler for KP, rustning, skade, evner og magi. Gældende fra spilgangen d. 16 / 11-2014. war war : never : changes FANATIC LIVE : f a n a t i c l i v e Nye regler for KP, rustning, skade, evner og magi. Gældende fra spilgangen d. 16 / 11-2014 war war : never : changes KP og skade. KP: Til Fanatic Live spilles der med

Læs mere

RUSLAND: OLIGARKERNE STØTTER STADIG PUTIN DE HAR INTET VALG

RUSLAND: OLIGARKERNE STØTTER STADIG PUTIN DE HAR INTET VALG RUSLAND: OLIGARKERNE STØTTER STADIG PUTIN DE HAR INTET VALG Engang var det oligarkerne, der styrede russisk politik. I dag bakker de op om Putin trods sanktioner og valutakrise. Ruslands stærke mand er

Læs mere

How do we know bias when we can t even see it in ourselves? (Hvordan forstår vi fordomme, når vi ikke kan se dem I os selv?)

How do we know bias when we can t even see it in ourselves? (Hvordan forstår vi fordomme, når vi ikke kan se dem I os selv?) God eftermiddag How do we know bias when we can t even see it in ourselves? (Hvordan forstår vi fordomme, når vi ikke kan se dem I os selv?) Howard Ross April 27, 2007 Først og fremmest vil jeg sige, hvor

Læs mere

arbejdsplads ligger på et befærdet sted. Med

arbejdsplads ligger på et befærdet sted. Med Tryghed mod terrortruslen. Danmark opleves generelt som et trygt samfund. Men når danskerne bevæger sig på steder med mange mennesker, falder følelsen af tryghed. Det viser en undersøgelse, som TrygFonden

Læs mere

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af terrortruslen mod Danmark 8. januar 2013 Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Det globale trusselsbillede er dynamisk, fragmenteret og komplekst.

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

3. Generations Christinia. - Den nye generation taler ud!

3. Generations Christinia. - Den nye generation taler ud! 3. Generations Christinia - Den nye generation taler ud! - Rosinhuset: rammen om historien! I 3 generation Christiania følger vi en gruppe unge mellem 11 og 13år. De har går alle sammen en tilknytning

Læs mere

Et af de andre børn på anbringelsesstedet fortæller, at Heidi på 13 år bliver slået, når hun er hjemme på weekend.

Et af de andre børn på anbringelsesstedet fortæller, at Heidi på 13 år bliver slået, når hun er hjemme på weekend. Et af de andre børn på anbringelsesstedet fortæller, at Heidi på 13 år bliver slået, når hun er hjemme på weekend. 1 Under samtale med Selmas mor observerer du, at Selmas mor har et tydeligt blåt mærke

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere