Death Wish (1974, En mand ser rødt, instr. Michael Winner).

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Death Wish (1974, En mand ser rødt, instr. Michael Winner)."

Transkript

1 Death Wish (1974, En mand ser rødt, instr. Michael Winner). Byen bløder Selvtægt og urbanitet i Death Wish-serien A f Jacob Lillemose og Karsten W ind M eyhoff I begyndelsen var junglen - skoven, hvor der er vilde dyr - stedet, hvor der var fare på færde. Men vi overvandt junglen. Som civiliserede mennesker søgte vi tilflugt i byerne for at opnå sikkerhed. O prindeligt var netop det byens funktion. Og i sidste ende besejrede vi også dyrene; som Biblen har fortalt os, blev vi herskere over de vilde dyr i vildmarken, og vi skiftede junglen ud med byen. Men nu er byen igen blevet jungle, stedet hvor der er fare på færde. (Will Eisner i Eisner/Miller 2005: 214) Paul Kersey, hovedpersonen i Michael W inners Death Wish (1974, En mand ser rødt), er en lovlydig borger i New York City. Sammen med sin smukke kone bor han i en stilbevidst lejlighed på Riverside Drive og har gjort karriere som byplanlægger i et velrenommeret arkitektfirma. H an er indbegrebet af en frisindet new yorker, der har formået at videreføre nogle af 1960 ernes visioner i et velfungerende, civiliseret liv, og hvis hjerte, som han selv udtrykker det, bløder lidt for de underbe- midlede. Han repræsenterer fremskridtet, den optimistiske tro på, at mennesket kan skabe en bedre verden for sig selv - i hans tilfælde gennem byplanlægning og arkitek- 115

2 Byen bløder tur. Men årtiet er 1970 erne, og New York Citys fremtid ser alt andet end lovende ud. Umiddelbart er det dog ikke noget, som påvirker Kersey. I modellerne på hans arbejdsbord figurerer der ingen krim i nelle. Her hersker modernistisk orden og fornuft. Det er den internationale stils1 stramme, enkle og geometriske former, og bygningerne står hvide og uberørte af den virkelighed, de skal placeres i. Men da indbrudstyve dræber hans kone og voldtager hans datter, ændres hans verdenssyn radikalt. Hans reaktion overtrum fer den rationelle dømmekraft, og troen på de menneskelige og samfundsmæssige kvaliteter i den m oderne storby forsvinder. Kersey bliver en inkarnation af ordsproget: en konservativ er en frisindet, som er blevet berøvet af virkeligheden. 2 Angst for at bevæge sig rundt i byen bevæbner han sig med en sok fyldt med m ønter til brug i selvforsvar. Men angsten viger snart for vrede, og for at få hævn og retfærdighed begynder Kersey at drive rundt i byens gader bevæbnet med en pistol, på udkig efter gerningsmændene og andre af deres slags. En selvtægtsmand er født. Som Paul Talbot redegør for, var selvtægtsmanden Paul Kersey en kontroversiel figur (2006: 18-30). Filmpublikummet strømmede til biograferne og jublede, når Kersey skød storbyens freaks. Omvendt så flere medier Death Wish som det arketypiske eksempel på den type af moralsk dubiøse voldsfilm, der vandt stærkt frem i de amerikanske biografer i 1970 erne og eksploderede i antal de følgende årtier. De kritiserede Kerseys brutalitet for at repræsentere en samfundsskadelig og misforstået handlen. Nogle mener, at Hollywood aldrig tilgav Bronson for at tage imod rollen, der oprindeligt var tiltænkt Steve McQueen, som dog takkede nej Bronson havde med sin medvirken i film som Sergio Leones westernopera Once Upon a Time in the West (1968, Vestens hårde halse) og Michael W inners to actionfilm TheMechanic (1972, Mechanic - menneskejægeren) og The Stone Killer (1973) allerede skabt sig et ry som en koldblodig dræber på filmlærredet og var et oplagt andetvalg. Om rollen fik så afgørende en betydning for Bronsons videre karriere, som nogle har spekuleret i, er svært at afgøre. Men Paul Kersey blev ikke desto m indre arketypisk for Bronsons efterfølgende roller, og næsten alt for symbolsk er hans sidste film Death Wish V. The Face o f Death (1994, En mand ser rødt 5, instr. Allan Goldstein).3 Brian Garfield, der skrev rom anforlægget Death Wish i 1972, tog offentligt afstand fra Winners filmatisering, ikke m indst på grund af Bronson, som han mente reducerede selvtægtsmanden til en simpel voldsmand, og skrev som direkte svar efterfølgeren Death Sentence (1976), som ekspliciterede hans modstand mod selvtægt. Death Wish-serien rum m er åbenlyst de voldsforherligende tendenser, som senere blev typiske for am erikanske film. Og over sine mere end tyve år udvikler serien sig til et voldsorgie, mest ekstremt i Death Wish IV. The Crackdown (1987, En m and ser rødt 4 - hævnen, instr. J. Lee Thompson), hvor Kersey, der nu betegner sig selv som Døden, har skiftet sin kaliber.32 Smith & Wesson ud med et arsenal af automatrifler og som en slags lejesoldat nedkæmper hele tre narkoligaer. Men Death Wish-serien rummer også tendenser i andre retninger, særligt i de tre første film. H er behandler serien en række centrale sociale og etiske problematikker vedrørende selvtægtsmotivets betydning i amerikansk kultur. Og snarere end at forsøge at anvise løsninger beskriver serien deres kompleksitet og portrætterer

3 a f Jacob Lillemose & Karsten W ind M eyhoff Charles Bronson som byplanlæggeren Paul Kersey i Death Wish (1974, En m and ser rødt, instr. Michael W inner). Paul Kersey som en tvetydig figur, hinsides sam fundsmæssige strukturer, retfærdig populærkulturelle stereotyper. Frem for hedsfølelse og lovens ord, og som udkry at være et partsindlæg for berettigelsen stalliseres inden for den historiske kontekst a f selvtægt eller at reducere selvtægt til et af det, Jane Jacobs har beskrevet som de spørgsmål om enten at være for eller im od am erikanske storbyers død og liv.4 Kersey, stiller filmene udfordrende spørgs I dette perspektiv repræsenterer Kerseys m ål om selvtægtens betydning: Er Kersey selvtægtsm and ikke blot et m oralsk dilem en nødvendig helt eller et sym ptom på en ma, m en en radikal kritik af de principper, by i krise? E r han egoistisk hæ vner eller den m oderne storby er bygget på. social mobilisator? E r det byplanlæggeren Paul Kersey eller selvtægtsm anden Paul Et motiv, en genre. Death Wish er ikke Kersey, der tegner N ew York Citys fremtid? den eneste amerikanske film fra 1970 erne, I forlængelse af disse spørgsmål vil hvor selvtægtsmotivet tematiseres. Faktisk denne artikel argum entere for, at Death er der så mange selvtægtsfilm, at m an kan Wish-serien snarere end et voldsorgie skal tale om frem kom sten af en decideret genre, ses som en refleksion over en ideologisk sådan som blandt andre Joan Allen, Seth splittelse i det m oderne USA. En splittelse, Cagin og Philip Dray sam t Eric Lichtenfeld der har udgangspunkt i forholdet mellem har gjort.5 Flere kritikere som f.eks. Lich menneske og system, individuel frihed og tenfeld ser disse film som en slags subgenre 117

4 Byen bløder inden for actionfilmgenren. Men fokuseringen på filmenes actionelement bagatelliserer selvtægtsmotivet til en katalysator og et alibi for vold, og dermed til et sekundæ rt aspekt snarere end det centrale tema. I dette perspektiv kritiseres selvtægtsfilm, som nævnt ikke m indst Death Wish, ofte for at være degenereret underholdning og populistisk spekulation m ed chauvinistiske, racistiske og moralsk anløbne dagsordner. Ved at tale om selvtægtsfilm uafhængigt af actionfilmgenren er det derim od muligt at diskutere selvtægtsmotivet som en selvstændig psykologisk og ideologisk problematik, hvor volden er sekundær, om end ikke en bagatel. Selvtægtsfilm er nogle af de mest m indeværdige og vitale film fra perioden. Ikke så meget på grund af deres eksplicitte vold, men på grund af deres skarpe, dramatiske og udfordrende skildringer af den am e rikanske tilstand. De beskriver, hvordan den fejlslagne krig i Vietnam, økonomisk lavkonjunktur, institutionel tum ult samt en generel kulturel orienteringsløshed efter 1960 ernes fremtidsoptimisme sætter deres præg på perioden og den såkaldt alm indelige amerikaners liv. Paul Kersey og hans medselvtægtsmænd i de andre film er da heller ikke voldpsykopater, der handler i blodrus, men typisk netop almindelige amerikanere - taxachauffører, revisorer, arkitekter, m atem a tikprofessorer, politimænd - for hvem det sociale og politiske system har spillet fallit i det Amerika, de har kendt og troet på. Den amerikanske drøm er endt som et levende mareridt. I dette perspektiv kan diagnosen bag selvtægtsmotivet i lettere karikeret form sammenfattes sådan: Amerika er i krig med sig selv, og undtagelsestilstanden har bredt sig til hele samfundet. Med Robert F. Kennedys udtryk om fagforeninger ne er det en krig m od an enemy w ithin, en indre fjende. Og hverken politi, militær eller regering er i stand til at bringe orden i det sociale kaos og beskytte borgerne mod overgreb. D erfor er der kun én løsning tilbage: Borgeren - som individ eller kollektiv - må selv tage affære og med vold fjerne de destruktive elementer og tilbagevinde (forestillingen om) dét Amerika, hvor der hersker respekt og orden, så enhver, uanset herkomst, race, religion, køn osv., frit kan realisere sine drømme. Det er oftest ikke bare en krig m od kriminelle, m en også m od de nye tiders frisindede og alternative strømninger, der udgør en trussel mod nationens kulturelle identitet. Og selv om selvtægtsmændene i de fleste tilfælde sejrer, så består filmenes kulturpessimisme. Det fredelige og retfærdige Amerika, de kæmper for, fremstår både som en historisk illusion og som en umulighed i nutiden. Filmene skildrer nationen som en kultur med vold som sit civilisatoriske fundament, fanget i en skæbnesvanger, selvdestruktiv spiral, som i Joe (1970, John G. Avildsen), hvor reklamem anden Bill under nedskydningen af en flok hippier kommer til at slå sin egen datter ihjel. Hvorfor fremhæve Death Wish-senen i denne sammenhæng? I forhold til film som Dirty Harry (1970, Don Siegel), Sam Peckinpahs Straw Dogs (1971, Køterne) og Martin Scorseses Taxi Driver fra 1976 er serien nok mindre prominent, både hvad angår filmisk håndværk og skuespillerpræstation. Denne artikel argumenterer for, at serien rum m er særlige kvaliteter i sin beskrivelse af selvtægtsmotivet gennem figuren Paul Kersey og hans forhold til storbyen, der gør, at den skiller sig ud fra andre film i genren. Kersey er ikke, som seriens danske titel indikerer, blot en m and der ser rødt. Han er repræsentant for den almindelige am erikaners oplevelse af et fundamentalt

5 a f Jacob Lillemose & Karsten Wind Meyhoff Paul Kersey og hans by. Death Wish (1974, En mand ser rødt, instr. Michael Winner). tab og efterfølgende hjemløshed i storbyens systematisering af menneskers liv, og hans selvtægtsmotiv et komplekst og problem a tiserende udtryk for denne tilstand. Han er på én og samme tid en fejl og en regulerende instans i det urbane system, han er skabt af og har været med til at skabe og gerne vil bevare. Og netop denne ambivalens gør Death W ish-serien til en interessant eksponent for selvtægtgenren. Selvtægtens historie og mytologi. Et af de afgørende karaktertræk ved Death Wishserien og selvtægtsgenren i 1970 erne er, at den trækker på tankegods fra en lang tradition for selvtægt i amerikansk historie og mytologi. I den amerikanske historiker Richard Maxwell Browns bog Strain of Violence. Historical Studies o f American Violence and Vigilantism lyder indgangsreplikken illusionsløst: Vold har stort set ledsaget hvert eneste skridt i vor nations udvikling. (Brown 1975: 3). Til den udbredte voldsanvendelse hører en lang tradition for selvtægt, som Brown knytter sammen med en social konservatisme og opretholdelsen af det amerikanske klassesamfunds værdier om lov og orden og den private ejendomsret: Kriminelle og uregerlige individer, der truede samfundets strukturer, er ihærdigt blevet m ødt med vold af de officielle og uofficielle kræfter, som har til formål at opretholde lov og orden. (Ibid.: 4). Forsvaret for social orden har impliceret folkelige ratificeringer af voldsanvendelse, der ikke er rodfæstet i de institutionaliserede praksisser (retssystem, politi osv.), samt nedsættelse af selvtægts- 119

6 Byen bløder grupper, vagtværn eller professionelle regulators med midler til at genoprette orden i bestemte sociale værdiers navn. Historisk set knytter der sig ofte rom antiske forestillinger om frihed og retfærdighed til disse grupper, som allerede tidligt havde sans for at fabrikere velklingende navne, der kunne generere myter om deres aktiviteter. Til de sagnom spundne grupper hører The South Carolina Regulator Movement, The San Francisco Vigilance Committee of 1856, Pinkertons, Ku Klux Klan og nutidens Minuteman Project. Sidstnævnte opererer i grænseegnene mellem Mexico og USA, hvor de sørger for at holde illegale immigranter ude af am erikansk territorium.6 Flere af disse selvtægtsgrupper er omgærdet af mystik, men det ændrer ikke ved, at deres aktiviteter træ k ker lange spor af blod og m ord efter sig op gennem den amerikanske historie. I mange tilfælde har selvtægt historisk set udm øntet sig i sammenstød mellem m ennesker og grupper med forskellig opfattelse af, hvilke værdier og hvilken orden der skal opretholdes (ibid: 4). Drivkraften i mange af disse sammenstød er dels en stærk social konservatisme, hvor den hvide del af befolkningen søger at bibeholde deres magt og privilegier. Denne kamp indeholder typisk elementer af racisme, klassekamp, religion og andre værdier, der skaber en uhellig cocktail af vold, idealisme og egoisme. Og det idémæssige tankegods om retfærdighed i selvtægtstænkningen bliver et skalkeskjul for alle mulige idiosynkratiske dagsordener. Selvtægt finder imidlertid også sted i forsøg på at mobilisere social forandring og sanktionere fundamentale, men uindfriede amerikanske værdier. Black Panther Party ( ) kæmpede eksempelvis for lige rettigheder og sortes ret til selvforsvar, mens Weather U nderground Organizations ( ) aktiviteter blev ført under et banner af frihedskamp og oprør m od et fascistisk samfund. Selvtægt bedrives også af enkeltindivider. Fra det vilde vestens gunslingers og dusørjægere til nutidige enmandshære som Ted Kaczynski (f. 1942) og Timothy McVeigh ( ), der hver især angreb officielle instanser med bomber.71 det hele taget er der utallige eksempler på amerikanere, der som protest m od lovgivning, sager eller tendenser griber til selvtægt af voldelig karakter. Fælles for disse forskellige former for selvtægt er en mistro til eller direkte m odstand mod samfundets magtinstanser. Motiverne spænder fra opretholdelsen af tingenes tilstand til revolution, og som ideologisk størrelse går selvtægt således på tværs af traditionelle politiske positioner. Kersey i gun country. Til trods for sine liberale aner knytter Paul Kerseys selvtægt an til den ideologisk konservative del af den amerikanske selvtægtstradition. Klangbunden for Kerseys vendetta er med andre ord de ideologiske hensigtserklæringer, en lang række selvtægtsgrupper allerede form ulerede i 1800-tallet: Vi tror på doktrinen om folkets suverænitet; at dette lands folk er de egentlige suveræne. Vi tror på, at folket har ret til at beskytte sin ejendom og tage affære over for forbrydere efter bedste skøn, når lovene, skabt af dem, som er blevet udvalgt af folket, ikke længere er i stand til at beskytte det. (Cit. in Brown 1975: 95). Teksten er fra 1858 og bærer titlen Resolution of northern Indiana vigilantes. Den bygger på en grundlæggende skelnen mellem privat og offentlig ejendomsret. Folket er det suveræne subjekt, der afgiver magt og autoritet til nogle delegerede, som til gengæld laver love for at beskytte folket m od individer, der truer den etablerede sociale orden. Fungerer denne overenskomst

7 a f Jacob Lillemose & Karsten Wind Meyhoff ikke, har folket ret til at beskytte sig selv og selv agere domstol. I den amerikanske forfatnings anden tilføjelse hedder det: En velreguleret m i lits, der er nødvendig for at opretholde en fri stats sikkerhed, og folkets ret til at have og bære våben skal ikke krænkes. 8 Men hvem er folket, og hvordan vurderer man, om de officielle institutioner fungerer efter hensigten? Disse grundlæggende spørgsm ål må så at sige besvares af hver enkelt amerikaner. Er det lovens ord eller våbnets magt, der er øverste autoritet? Går man et skridt videre for at forstå, hvad der kan udløse en tilsidesættelse af loven og de eksisterende institutionelle praksisser, så støder m an ind i mere eller mindre klare definitioner på grupper eller individer, der netop truer den givne ordens forestillinger om det gode liv. I en anden tekst fra m idten af 1800-tallet finder vi følgende formulering af problemstillingen: Hver eneste fiber i kroppen vibrerer af vrede og væmmelse, når vi møder en bandit, en morder eller en marodør. Vi afskyr sentimental blødsødenhed. Tanken om myrdede ofre, vanærede kvinder, plyndrede vejfarende, brændende huse og alle de andre beviser på skurkagtighed, udelukker fuldkommen nåde efter vores mening. Ære, sandhed og selvopofrelse i kampen for retfærdighed og menneskehedens bedste - disse dyder er vores, vi havde næ r sagt guddommelige, ledestjerner; men for de lave, brutale, ondskabsfulde, dovne, ignorante, uforskammede, lystige og blasfemiske skurke, der hærger vore frontiers, har vi kun én følelse til overs: afsky - dybfølt, stærk og uforanderlig. For disse tilfælde er rebet det eneste middel, vi har til rådighed.9 (Cit. in Brown 1975: 95). Vreden, der udløser selvtægt, er dels rettet m od kriminelle individer - navnlig dem, der truer andre på livet og ikke respekterer ejendomsretten. Dels er den rettet mod alle, der udviser brutalitet, ondskab, dovenskab, dumhed, uforskammethed, lyst og blasfemi - kort sagt alle, der ikke lever op til de uskrevne regler for et arbejdsomt og borgerligt liv i overensstemmelse med det republikanske fællesskabs værdier (respekt, ærlighed, selvopofrelse). Paul Kersey giver ikke nogen offentlig erklæring om sine motiver. Ikke desto m indre er hans selvtægtsmotiv på afgørende punkter baseret på et had mod særlige samfundsgrupper, der svarer til 1800-tallets misdædere. Kersey har ingen tillid til, at loven, hverken domstolene eller politiet, kan yde ham retfærdighed. Death Wish og en lang række andre af 1970ernes selvtægtsfilm trækker således på en lang tradition for civil ulydighed (regressiv såvel som progressiv) og selvbestemmelse, i hvilken forfatningens anden tilføjelse spiller en afgørende rolle. I Death Wish får Paul Kersey netop sin første pistol af en overbevist second amendment-tilhænger, der m inder ham om, at this is gun country. Men hvor "folkets ret til at besidde og bære våben ifølge forfatningstilføjelsen er formuleret som en nødvendighed for at sikre den fri stats sikkerhed, så antager den i forhold til selvtægtsmotivet problematisk karakter og udgør på paradoksal vis en trussel mod staten. Det er med denne tradition i baghovedet, Kersey tager affære i storbyen. Det Vilde Østen i 1970 erne. Det New York City, hvor Death Wish-serien tager sin begyndelse i starten af 1970 erne, er en by på randen af sammenbrud på grund af raceuroligheder og fattigdom. Flere kvarterer havde karakter af deciderede krigszoner, og byens økonomi var truet af bankerot. I sine erindringer beskriver fotografen Allan Tannenbaum billedligt situationen: Beskidt, farlig og forarmet. Sådan var New York City i 1970 erne erne var endnu ikke forbi, og krigen hærgede stadig i Vietnam og leverede brændstof til foragt for regeringen. Nixon og 121

8 Byen bløder endnu mere frygt. Parkerne var også i forfald. Plænerne var tomme, og det flød med affald. Røvere og voldtægtsmænd huserede. Da styret for den stolte by New York blev tvunget til at bede den føderale regering om en finansiel redningsaktion, sagde præsidenten nej. Daily News overskrift sagde det hele: Ford til Byen - Drop dead! (Tannenbaum 2004). Co-starring VINCENT GARDENIA-WILLIAM REDFIELD and HOPE LANGE/M usic by HERBIE HANCOCK From the novel "DEATH WISH" by BRIAN GARFIELD/Screenplay by WENDELL MAYES/Produced by HAL LANDERS and BOBBY ROBERTS/Directed and Co-Produced by MICHAEL WINNER/COLOR FROM COLUMBIA PICTURES/A DIVISION OF COLUMBIA PICTURES INDUSTRIES, INC. Plakat til Death Wish (1974, En mand ser rødt, instr. Michael Winner). Watergate-skandalen skabte mere foragt, kynisme og skepticisme. En kombination af stagnation og inflation skabte økonomisk en fornemmelse af en sygdomstilstand. I 1973 ramte den arabiske olieembargo yderligere den amerikanske økonomi hårdt og førte til ulykkeligt lange benzinkøer. Forholdene i Harlem og Bed-Stuy var gruopvækkende med forladte bygninger og udbredt fattigdom. Undergrundsbanen var overdækket med graffiti, og togene var upålidelige. Det var som om hele infrastrukturen var i forfald. Politisk korruption, sløset bogføring og krigens pris var ved at slå byen ihjel. Times Square, hvor verdens veje mødtes, var smudsig og tarvelig. Det var alfonser, ludere og narkohandlere, der ejede natten. Kriminalitet var omsiggribende, og politiet kunne intet stille op for at stoppe den. Son of 122 Sams 10 tilfældige mord fyldte new yorkere med Forholdene i New York afspejlede sig tydeligt i arkitekturen, hvorfor det også giver god mening, at Winner lader Kersey være arkitekt, snarere end revisor som i Garfields forlæg, da dette var et erhverv med vital betydning for den aktuelle situation.11 Skyskraberne - fra Empire State Building (1930) og Seagram Building (1958) til Twin Towers i World Trade Center ( ) - der udgjorde byens vartegn og symboliserede dens magt og rigdom, tårnede i dramatisk kontrast til ruinerne i ghettoerne og de tomme fabriksbygninger, hvor kun kunstnere og subsistensløse turde bo. Som Rem Koolhaas nogle år senere diagnosticerede det i sit retroaktive manifest Delirious New York, var byen arena for den vestlige civilisations dødskramper (Koolhaas 1978). Men hvor Koolhaas så nye muligheder for arkitekturen hinsides modernismen i denne urbane febervildelse, var det de færreste new yorkere, som kunne få øje på andet end en håbløs virkelighed. For dem var det modernistiske projekt ikke blot stødt på grund, men imploderet og havde efterladt dem m ed usikkerhed og frygt, hvorfor flere af dem, op m od en million, flyttede eller rettere flygtede ud af byen til forstæderne, præcis som Paul Kerseys kollega.12 New York City var Det Vilde Østen, og i stedet for store løsninger på tegnebordet måtte der handles lokalt og personligt af dem, der turde blive tilbage i byen. Det er i denne historiske sammenhæng, at Death Wish-serien fungerer som en kritisk kom m entar til N ew York City, og

9 a f Jacob Lillemose & Karsten Wind Meyhoff til dels også Los Angeles, som ekstreme eksempler på den m oderne storby som et defekt, dehum aniserende og sam fundsødelæggende system. Sat på spidsen kan Death Wz's/i-filmene beskrives som en lang dystopisk elegi over den m oderne storbys forfald til en anarkisk samfundstilstand, styret og reguleret af kriminelle. Det kom m er til udtryk gennem en dyster iscenesættelse af storbyen som et ureguleret mylder af mennesker, der lystfuldt og hæmningsløst boltrer sig i opløsningens muligheder. Skeler m an til Garfields romanforlæg Death Wish fra 1972, præsenteres New York netop som et skue af en fortabt u n derverden: Times Square var et væskende sår og vrim lede med sminkede ludere, gabende turister, svansende trækkerdrenge og mænd, som stjålent smuttede ind i pornoteatrene. Man så mange gadebetjente, to og to, og de var formodentlig korrupte, for ellers burde halvdelen af de tilstedeværende for længst være arresteret. Hér var pølen med det virkelige bundfald. De triste ansigter gled forbi i det stærke neonlys, og Paul gik hurtigt videre, opfyldt både af afsmag og vrede. (Garfield 1974: 141). New Yorks indbyggere er i Kerseys øjne ikke længere individer, men forvandlet til pølen og til bundfald, der er danske oversættelser af the scum, the freaks, the creeps, the filth og termer i samme dur. Diagnosen af den m oderne storbys lovløse tilstand gør dels indbyggerne til potentielle ofre, der dag og nat kan blive udsat for tilfældige overgreb og pludselig død, dels bliver byen et udtryk for de ansvarlige instansers manglende evne til at opretholde retssamfundet og civil orden. Kerseys selvtægt er et desperat og dybt problematisk forsøg på at håndtere og om vende denne udvikling. Selvhad og urban kritik. Kerseys egen udvikling til selvtægtsmand tager meget sigende sin begyndelse langt væk fra storbyen. På en rekonvalescerende forretningsrejse til Arizona præsenteres han for en anden urban model i Tucson, Arizona, en legendarisk by i Det Vilde Vestens mytologi, og ikke mindst for en anden forståelse af forholdet mellem arkitektur og land. Kunden, som Kersey arbejder for, en velhavende og excentrisk cowboy ved navn Ames Jainchill, tager ham med ud til byggegrunden, for at han skal se landskabet, inden han begynder at planlægge projektet. Den underforståede dagsorden er, at Jainchill opfatter Kersey som repræsentant for den modernistiske arkitekturs brutalitet, der er tænkt og tegnet i et kontor i storbyen uden at være i kontakt med, endsige tage hensyn til landskabet. Da Kersey til Jainchills krav om ikke at jævne to bakker med jorden svarer, at det ville betyde, at en masse rum stod uudnyttet hen, replicerer Jainchill, at i stedet for at tale om udnyttelse af rum skulle 1 store entreprenører begynde at tale om rum for liv, rum for mennesker, for heste og køer. Som det diametrale modbillede til New York City, der netop er bygget på bulldozet jord, er Tucson en by, hvor det er m enneskene og landskabet, der definerer arkitekturen, og ikke omvendt. Her lever ånden fra pionererne, der drog vestpå, før landet blev målt op, sat i orden og udstykket af Kerseys forgængere (Linklater 2002). Det er (idealet om) det oprindelige Amerika før storbyen som en mulig ny begyndelse. Genopdagelse og videreførelse af traditionen har erstattet m odernistisk progressivitet som drivkraft for byplanlægningen. Kersey ender med at levere et projekt, der ikke bare er i overensstemmelse med Jainchills krav, men også gør ham så begejstret, at han forærer Kersey en pistol i afskedsgave, som han kan tage med hjem til New York City.13 Jainchill kan således siges 123

10 Byen bløder En mand med en gun. Death Wish (1974, En mand ser rødt, instr. Michael Winner). 124 at repræsentere et dobbelt omvendingspunkt for Kersey, dels i forhold til byplanlægning, dels som direkte medvirkende til hans udvikling til selvtægtsmand. Gennem Jainchill understreges den grundlæggende forbindelse mellem kritik af modernistisk byplanlægning og retten til og nødvendigheden af at bære våben. Men det er en anden erfaring i Tucson, der udgør det egentlige omvendingspunkt for Kersey, og som er anledning til gaven. En aften inviterer Jainchill Kersey med hen i den lokale skydeklub. Her prædiker Jainchill over, hvordan et skydevåben er som et stykke værktøj, der holder ræven ude af hønsehuset, banditter ude af banken. Modsat borgerne i New York City kan borgerne i Tucson roligt gå gennem byen efter mørkets frem brud, fordi de ikke bare har ret til at bæ re våben, men også til at anvende dem om nødvendigt.14 Efter sin lovtale giver Jainchill Kersey en pistol af en model, der var udbredt i Det Vilde Vesten. Kersey, der ellers just har fortalt, at han var m ilitærnægter under Korea-krigen, ram m er lige m idt i skydeskiven og griber umiddelbart efter interesseret en Colt, der ifølge Jainchill har tilhørt a real gunfighter named Candy Dan i slutningen af 1800-tallet. Kersey affyrer pistolen og ram mer igen m idt i skydeskiven. Det viser sig, at han er vokset op med skydevåben, som søn af en jæger. Men efter faderens død på grund af et vådeskud lovede han sig selv aldrig mere at røre skydevåben og valgte i stedet at følge moderens værdier. Valget var dog ikke let, for som han med en pistol i hånden siger, elskede han sin far.

11 a f Jacob Lillemose & Karsten Wind Meyhoff Gennem episoden i skydeklubben kommer Kersey i kontakt ikke bare med sin egen, m en også m ed Amerikas fortid og bliver m indet om fraværet af en stærk faderfigur, ikke bare i sit eget, men også i nationens liv efter 1960 ernes kulturrevolution. Kerseys rejse til Tucson fungerer som en rite de passage tilbage og ikke frem i tiden, sådan som hans arbejde som byplanlægger ellers foreskriver. Den skaber en slags historisk omvending, hvor New York City bliver det 20. århundredes udgave af Tucson, og Kersey en m oderne udgave af den sherif, som han overværer skyde en flok banditter for turisterne i forlystelsesparken Old Tucson, hvor D et Vilde Vestens historie er forvandlet til underholdning. Modsat turisterne ser Kersey iscenesættelsen som en reel virkelighed, en mulig frem tid.15 Selv om Jainchill opfordrer Kersey til at flytte til Tucson, vælger han at blive i New York City. Men ved hjemkomsten er han en anden person, og den storby, han hele sit voksne liv har identificeret sig med, er ham pludselig fremmed og truende. Han forsætter sit arbejde for fremskridtet, i Death Wish III (1985, En m and ser rødt 3, instr. Michael W inner) endda med sit eget firma. Men det sker med en ny reaktionær erkendelse af, at byplanlægning ikke alene kan skabe orden og sikkerhed for samfundets borgere. D et kan kun borgerne selv: ved at tage loven i egen hånd. Det konstruktive arbejde på tegnebordet må suppleres med destruktion på gadeplan, udført ikke med bulldozere, men med våben. Ud over at være udtryk for en farlig skizofreni, der i Death Wish IV koster ham muligheden for et ægteskab og dermed en tilbagevenden til tiden før Death Wish, rum m er Kerseys selvtægtsmotiv således også et grundlæggende element af skyldbevidsthed og selvhad. Den form for byplanlægning, som han repræsenterer, er jo den indirekte årsag til både hans kones og datters død. D enne fortolkning af Kerseys selvtægtsmotiv kvalificeres også af seriens titel, Death Wish, der har sin oprindelse i en sætning fra Wendell Mayes udkast til manuskriptet, som ikke kom med i filmen. Sætningen lyder: Man må være sindssyg for at handle som denne selvtægtsmand. Man må have et dødsønske. (Talbot 2006: 17-18). Death wish betegner ifølge Oxford English Dictionary an unconscious desire for one s own death, mens det i psykiatrisk terminologi også kan referere til et ubevidst ønske om andres død. Kerseys selvtægtsmotiv rum m er denne dobbelte betydning. For selv om han dræber kriminelle, så er det i yderste konsekvens resultatet af hans eget arbejde, han slår til mod. De kriminelle er den unheimliche tilbagekomst af det, som storbyens civiliseringsproces har fortrængt. Derfor må han gøre regnskabet op, New York Citys såvel som sit eget, for så vidt de overhovedet kan adskilles. Paradoksalt nok ved en ligeså unheimlich tilbagekomst af det, han som repræsentant for denne civiliseringsproces havde fortrængt i sig selv, nemlig brugen af våben. Og ligesom han som byplanlægger nøje beregner detaljerne i sine projekter, så er han som selvtægtsmand konsekvent i sin handling. Som han formulerer det i Death Wish III: You have to kill them all. Other- wise, what s the point? En totalløsning på gadeplan, der med et morbidt twist spejler byplanlægningens totalløsninger på det overordnede strukturelle plan. Social organisator? Fortolkningen af Paul Kersey som en kølig og egoistisk dræber har nok sin berettigelse. Et gennemgående fokus i Death Wish-serien er dog samtidig, hvordan hans selvtægtsmotiv spiller sam men m ed kriminalitetsbekæmpelse i det 125

12 Byen bløder Paul Kersey (Charles Bronson) i aktion i New Yorks subway i Death Wish (1974, En mand ser rødt, instr. Michael Winner). 126 omgivende samfund, hvor han opnår status af en slags nødvendigt onde eller ligefrem af borgerhelt. På den ene side instrumentaliseres Kersey af det politiske system, og på den anden side repræsenterer han borgernes ret til at handle uafhængigt af dette system. Det er en dobbeltrolle, som serien lader fremstå klart. Især hans forhold til politiet, storbyens detroniserede magtfaktor, er væsentligt i denne sammenhæng. Da politiet i seriens første film identificerer ham som the vigilante, arresterer de ham ikke, ej heller offentliggør de hans navn. De beder ham i al hemmelighed om at rejse ud af byen. Kersey rejser til Los Angeles, hvor seriens anden film udspiller sig. Her genfinder han det civiliserede livs ro og orden, lige indtil hans datter kidnappes og under et flugtforsøg springer i døden, og selvtægtsmanden genopstår. Politiet i Los Angeles får fornemmelsen af, at der er en selvtægtsmand på spil, og kontakter politiet i New York City for at høre om deres erfaringer. Politiet i New York City indser hurtigt, at det er Kersey-historien, der gentager sig. Og for at undgå, at det skal komme frem, at man i sin tid lod Kersey gå, sender de en m and til Los Angeles for at arrestere ham og bringe ham tilbage til New York City. Det lykkes imidlertid ikke, og Kersey undslipper endnu en gang arrestation, selv om politiet kender til hans skyld. I seriens tredje film vender Kersey tilbage til New York City, hvor en politichef, der erklærer sig som fan af Kersey, hyrer ham i kampen m od en bande, der terroriserer et kvarter og har slået en af Kerseys venner ihjel. Politichefen må dog hurtigt sande, at han har igangsat en proces, han ikke kan kontrollere. Snart er det Kersey, der har kom m andoen. Uden hensynstagen til politichefens instruktioner, gældende lov eller menneskeliv leder Kersey den målrettede

13 a f Jacob Lillemose & Karsten Wind Meyhoff udslettelse af banden. Og ligesom i de tidligere tilfælde slipper han for arrestation. Disse forhold viser, hvor problem a tisk en figur Kersey er for politiet og dets forhold til loven og det politiske system. På den ene side er han en kriminel selvtægtsmand, der ikke bare bør arresteres, men også udstiller deres magtesløshed. På den anden side er han deres ultimative våben, en uafhængig agent, der ikke er begrænset af lovens ord, og hvis handlinger politiet ikke kan stilles til ansvar for. Det er en slags catch-22, hvor Kersey bliver et symptom på en splittelse, dobbeltmoral og selvmodsigelse i det politiske system, hvor politiet er den udøvende magt. Gennem denne skildring stiller Death Wish-serien det kritiske spørgsmål, om det er politiet og det politiske system eller Kersey, der er den egentlige kriminelle og sande trussel mod storbyen. Spørgsmålet får yderligere kritisk tyngde, al den stund det er umuligt at svare, når loven, som det er tilfældet, ligger i ruiner - nøjagtigt som kvarteret efter Kerseys udslettelsesaktion. Politiets ambivalente holdning til Kersey skal også ses i forhold til, at medierne hylder ham som helt, fordi han, modsat politiet, får krim inaliteten til at falde. Denne rolle som borgerhelt er mest udtalt i Death Wish III, hvor han er vendt tilbage til New York City. H er bliver han en slags rollemodel og leder for en gruppe ældre borgere - dem, der T or tyve år siden bestemte i denne verden - i deres væbnede kamp mod en bande, der hærger og styrer kvarteret. Da Kersey flytter ind i sin dræbte vens lejlighed, knytter han sociale relationer til de andre beboere i kvarteret, f.eks. spiser han middag hos den jødiske familie og hjælper det latinamerikanske par. G ennem disse relationer får kampen, ud over at være et bestillingsarbejde og et hævntogt, karakter af et forsvar af fællesskabet i kvarteret og den fredelige sameksistens mellem dets beboere. Kvarteret udgør et mini- Amerika med bred repræsentation af storbyens m inoriteter og et eksempel på Jane Jacobs forestilling om en byplanlægning, hvor menneskene selv og deres forskellighed skaber orden. Uden at være direkte sentimental er Kerseys kamp en kamp for et historisk (bevidst) New York City, som den modernistiske byplanlægning er et definitivt opgør med. Og det er sigende, at det også er den sidste af filmene, hvor han er byplanlægger. Kersey hjælper beboerne med at forsvare sig selv som et fællesskab, og hans selvtægt bliver ikke bare et spørgsmål om kriminalitetsbekæmpelse og retfærdighedsfølelse, men om social selvorganisering. På den ene side er han et udtryk for daværende præsident Ronald Reagans konservative vision om mindre regering, og at det politiske systems eneste magtkilde er det suveræne folk.16 På den anden side er han et ekko af liberale idéer om samfundet som et selvregulerende økosystem og om bevaring af den kulturelle m angfoldighed, som den amerikanske storby bygger på. Kersey kan altså ikke placeres entydigt i forhold til etablerede ideologiske positioner, men bliver snarere en figur, der udfordrer sådanne positioner. Snarere end at handle med et politisk mål for øje synes Kersey at være opsat på at redde storbyen, New York City, den by han holder af og har savnet, som han udtrykker det i Death Wish III, Ikke længere som modernistisk byplanlægger med centralistisk perspektiv, men som socialt engageret amerikaner med det, Jacobs betegner som locality knowledge (1961: 436). En mærkværdig cirkel er sluttet. Gennem selvtægten har han genfundet en vision for storbyen, en ny følsomhed over for det menneskelige element, men den kommer til udtryk gen- 127

14 Byen bløder nem vold med døden til følge. Selvtægtsgenren, revisited and extended. Med Death Wish-serien som eksempel, turde det fremgå, at selvtægtsgenren lægger op til en kritisk diskussion af ideologiske - snarere end moralske - konflikter, der er funderet dybt og smertefuldt i den amerikanske selvforståelse, sådan som den er formet af de seneste 300 års historie. Hinsides actionfilmens universelle voldsforherligelse skildrer selvtægtsfilm kom plekse og evigt aktuelle konflikter mellem lov og følelser, rettigheder og retfærdighed, system og individ og storbyen som civilisatorisk højdepunkt og dead end i en specifik amerikansk kontekst. Skildringerne har ikke, som i størstedelen af amerikanske mainstreamfilm, karakter af forsoning eller afslutning, men virker netop mere vedkommende ved at lade konflikterne stå uafklarede og ambivalente. I stedet for at hylde USA som stormagt, militært, politisk og moralsk, viser de illusionsløst, hvordan en kombination af den frihed og det mod, der besynges i nationalsangen Star Spangled Banner, i tilfælde som Paul Kersey kan bringe ikke bare storbyen, men landet i krig med sig selv. Selvtægtsfilm Joe (1970, instr. John G. Avildsen) Billy Jack (1971, instr. Tom Laughlin) Dirty Harry (1971, instr. Don Siegel) Straw Dogs 1971, Køterne, instr. Sam Peckinpah) Deliverance (1972, Udflugt med døden, instr. John Boorman) Coffy (1973, Coffy - den nådesløse hævner, instr. Jack Hili) Magnum Force (1973, Dirty Harry går amok, instr. Ted Post) Walking Tall (1973, Sheriffen, der ikke ville dø, instr. Phil Karlson) Death Wish (1974, En mand ser rødt, instr. M i chael Winner) Open Season (1974, Farlig jagt, instr. Peter Col- 128 linson) Ihe No Mercy M an (1975, instr. Daniel Vance) rihe Enforcer (1976, Dirty Harry renser ud, instr. James Fargo) Vigilante Force (1976, instr. George Armitage) Fighting Mad (1976, En mand går amok, instr. Jonathan Demme) Taxi Driver (1976, instr. M artin Scorsese) Rolling Thunder (1977, Iskold hævn, instr. John Flynn) A Real American Hero (1978, instr. Lou Antonio) Defiance (1980, Køllesmæk til hårde børster, instr. John Flynn) The Exterminator (1980, instr. James Gilckenhaus) Death Wish II (1982, En mand ser rødt 2, instr. Michael W inner) Fighting Back (1982, instr. Lewis Teague) First Blood (1982, Rambo, instr. Ted Kotcheff) Sudden Impact (1983, Dirty Harry vender tilbage, instr. Clint Eastwood) Vigilante (1983, instr. William Lustig) Death Wish III (1985, En mand ser rødt 3, instr. Michael W inner) Stand Alone (1985, instr. Alan Beattie) Death Wish IV. The Crackdown. (1987, En mand ser rødt - hævnen, instr. J. Lee Thompson) Falling Down (1993, instr. Joel Schumacher) Death Wish V. The Face of Death. (1994, En mand ser rødt 5, instr. Allan A. Goldstein) Noter 1. Den internationale stil er betegnelsen for en m odernistisk arkitekturstil, der opstod i 1920 erne og med Le Corbusier, Mies van der Rohe og Walter Gropius i spidsen dyrkede transparens, det ornamentløse og volumen. Betegnelsen blev introduceret i 1932 i forbindelse med en udstilling på Museum of Modern Art i New York City organiseret af Philip Johnson, og stilen markerede et brud med de gotiske og barokke tendenser, som havde domineret fra midten af 1800-tallet. Udstillingen fik stor indflydelse på New York Citys arkitektur, og i løbet af de følgende årtier blev den europæiske stil i en særlig amerikansk fortolkning (ofte betegnet International Style IT) inspirationen for bygninger som f.eks. FN-bygningen ( ), Rockefeller Plaza ( ), Guggenheim-museet (1959) og Twin Towers (1970). 2. Ordsprogets oprindelse tilskrives neokonservatismens gudfar, Irving Kristol ( ), der har brugt det i sin argumentation for, at neokonservatisme ikke er en ideologi, men en overbevisning. 3. Death Wish-serien består af Death Wish (1974), Death Wish II (1982), Death Wish

15 a f Jacob Lillemose & Karsten Wind M eyhoff III (1985), Death Wish IV. The Crackdown (1987) og Death Wish V. The Face o f Death (1995) og udgør tilsam m en en kronologisk fortælling med B ronson i den gennemgående hovedrolle som Paul Kersey. Serien er base ret på rom anen D eath Wish (1972) af Brian Garfield. I rom anerne hedder hovedpersonen dog Paul Benjamin. The Death and Life o f Great American Cities er titlen på Jane Jacobs indflydelsesrige bog om, hvordan den m odernistiske byplanlæg ning fra 1930 erne, især som den manifeste rede sig i byplanlægger Robert Moses planer for New York City, h a r ødelagt storbyernes indre i både arkitektonisk og eksistentiel for stand gennem dens rationalisering af byens økosystem af organisk liv, som for hende var kimen til et velfungerende samfund, økono misk såvel som socialt. Som Jacobs udtrykte det, havde design a f m ennesker erstattet menneskelig handlen som den retningsgi vende faktor for storbyens udvikling. Bogen var en væsentlig inspiration for kritikken af den anden fase af den modernistiske byplan lægning i bevægelser som New Urbanism og New C om m unalism og hos kunstnere som Robert Smithson og G ordon Matta-Clark. Endnu i dag udgør bogen og Jacobs værk i det hele taget en genkom m ende reference i diskussionen af am erikansk byudvikling. Se Allen 1977: ; Cagin & Dray 1984; Lichtenfeld 2007b. For en opdatering af gen rens udvikling i 1980 e rne, se Jeffords På dansk har Rikke Schubart påpeget selv tægtstematikken i am erikanske actionfilm, se Schubart For en klar fremstilling af selvtægtsfænome net i henholdsvis C aliforniens og Amerikas historie, se Davis 2006 og Culbersons Ted Kacynzki er også kendt som the Unabomber, fordi han angreb universiteter og luftfartsselskaber ( airlines ). Tim othy McVeigh stod i 1995 bag the O klahoma City bombing, der dræbte 168 m ennesker og indtil 9-11 var den voldsom ste terroraktion inden for USA s grænser. Constitution of the United States stam m er fra 1787 og er Amerikas grundlov. De første ti tilføjelser, den såkaldte Bill ofrights, blev ratificeret i 1791 uden Thomas Jeffersons bifald. Se American Historical Documents : Citatet er fra Thomas J. Dimsdale: The Vigilantes o f Montana (1865). Son of Sam (David Richard Berkowitz, født Richard David Falco) var en seriem order og brandstifter, der terroriserede New York City fra juli 1976 til sin anholdelse i august W inner har selv forklaret, at grunden til, at m an gjorde Paul Kersey til arkitekt, var, at m an ikke mente, at Bronson m ed sit lange hår og muskler ville virke troværdig som revisor. Se Talbot 2006: Se (september 2009) 13. Jainchill-karakteren er ikke m ed i Garfields roman, hvor Paul Benjamin selv køber sin pistol. W inners tilføjelse er signifikant, ikke m indst fordi Jainchill har så afgørende betyd ning for Kerseys udvikling m od selvtægts mand, og den accentuerer filmenes tem ati sering af forholdet mellem Det Vilde Vesten og New York City som del af en fundam ental storbykritik. Således er Jainchill udtryk for, at filmene, snarere end at være en sekundær og endimensionel adaption af rom anens selvtægtsmotiv m ed fokus på volden, er en kompleks og kritisk fortolkning af Paul Benjamin/Kersey-figuren. 14. D enne idylliske fremstilling af Tucson er, som James Sanders har pointeret, ikke h i storisk korrekt, da Tucson og lignende byer i om rådet lå langt højere end New York City i de fleste kriminalitetsstatistikker. I samme forbindelse betegner Sanders ligeledes p o r træ ttet af krim inaliteten i New York City som urealistisk. For Sanders er denne m a nipulerende omgang m ed fakta udtryk for Death Wish-seriens forsøg på at lukrere på og stadfæste den amerikanske middelklas ses fordomme og frygt for det urbane liv (Sanders 2001: ). Denne kritik var et vedvarende akkom pagnem ent til Death Wish-serien, og den tog til i takt m ed filme nes accelererende vold. 15. Flere kritikere, blandt andre Eric Lichtenfeld, ser episoden i Old Tucson som den centrale under Kerseys rejse til Arizona og uafhæ n gigt af hans øvrige aktiviteter. For Lichten feld er det således denne episode, der føder Kerseys (misforståede) rolle som gunslinger i den klassiske westerntradtionen. Omvendt argum enter denne artikel for, at episoden skal ses i sam m enhæng med Kerseys arbejde for Jainchill, og at hans identifikation med gunslinger-figuren er del af en mere om fat tende identifikation med m åden at leve på i Det Vilde Vesten. 16. Tv-transmitteret tale holdt i 1964 i forbin delse med Barry Goldwaters præ sidentkam pagne. Litteratur Allen, Joan (1977). Big Bad Wolves. Masculinity in the American Film. New York, Pantheon Books. 129

16 Byen bløder Brown, Richard Maxwell (1975). Strain of Violence. Historical Studies of American Violence and Vigilantism. Oxford, Oxford University Press. Cagin, Seth og Philip Dray (1984). Hollywood Films of the Seventies: Drugs, Violence, Rock n Roll, and Politics. New York, Harper- Collins. Bill o f Rights (1791). American Historical Documents Harvard, Harvard Classics. Culberson, William C. (1990). Vigilantism. Political History of Private Power in America. New York, Praeger Publishers. Davis, Mike og Justin Akers Chacon (2006). No One Is Illegal. Fighting Racism and State Violence on the U.S.-Mexican Border. Chicago, Haymarket Books. Eisner, Will og Frank Miller (2005). Eisner/Miller. A one-on-one interview. Milwaukee, Dark Horse. Garfield, Brian (1972). Death Wish. New York, David McKay Company. (På dansk oversat til Dræberne (1974), Berlingske krimiserie, København.) Garfield, Brian (1975). Death Sentence. New York, M. Evans & Co. (På dansk oversat til Dødsdømt (1976). København, Berlingske krimiserie. Jacobs, Jane (1961). The Death and Life of Great American Cities. New York, Random House. Jeffords, Susan (1994). Hard Bodies. Hollywood Masculinity in the Reagan Era. New Brunswick, Rutgers University Press. Koolhaas, Rem (1978). Delirious New York. A Retroactive Manifesto for Manhattan. New York, Monacelli Press. Kristol, Irving (2003). The Neoconservative Persuasion. In: The Weekly Standard, årg. 8 nr. 47, Washington. Lichtenfeld, Eric (2007a). Action Speaks Louder. Violence, Spectacle, and the American Action Movie. Middletown, Wesleyan University Press. Lichtenfeld, Eric (2007b). Killer Films. Why the new vigilante movies are a lot like the old vigilante movies. Se: Linklater, Andro (2002). Measuring America. How the United States was Shaped by the Greatest Land Sale in History. London, HarperCollins. Sanders, James (2001). Celluloid Skyline. New York and the Movies. New York, Alfred A. Knopf. Stolberg, Benjamin (1937). Vigilantism. In: The Nation, årg. 145 nr. 7, s , New York. Schubart, Rikke (2002). Med vold og magt. Actionfilm fra Dirty Harry til rihe Matrix. København, Rosinante. Skoble, Aeon J. (2007). G ods Lonely Man: Taxi Driver and the Ethics of Vigilantism. In: Mark T. C onard (red.): The Philosophy of Martin Scorsese. Lexington, University Press of Kentucky. Talbot, Paul (2006). Bronsons Loose! The Making o f the Death Wish Films. Lincoln, Universe. Tannenbaum, Allan (2004). New York in the 70s: A Remembrance, The Digital Journalist,

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23

Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23 Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23 Salmer: 122 Den yndigste 117 En rose så jeg 114 Hjerte løft 125 Mit hjerte altid vanker (438 Hellig) Kun i Vejby 109.5-6 (Som natten aldrig) 103 Barn Jesus

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle rettigheder. 1 Prolog Jeg vil i denne opgave se på, hvordan en

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 12.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Matt. 12,31-42.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 12.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Matt. 12,31-42. side 1 Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Matt. 12,31-42. Hvor er det dejligt at man kan bruge ord, til at tale med. Hvor er det dejligt at man har ører så man kan høre hvad der bliver

Læs mere

Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme.

Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme. 1 Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme. Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, Amen.

Læs mere

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56.

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Opstandelsen lyser på langfredag, det var den korsfæstede som opstod. I lyset fra påskemorgen får langfredag sin betydning.

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Ild fortællingen - Fysisk Frihed

Ild fortællingen - Fysisk Frihed Ild fortællingen - Fysisk Frihed Anslag Igangsættende plotpunkt Eskalation Vendepunkt Point of no return Klimaks Erobring og besættelse Tilfangetagelse og slaveri Oprør og væbnet modstand Magten slår tilbage

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Fjendebilleder: Propaganda

Fjendebilleder: Propaganda Roskilde Tekniske Gymnasium Dansk, Samfundsfag og Engelsk Fjendebilleder: Propaganda Af Henrik Breddam Skrevet: 2006-12-06 Længde: 9 sider Side 1 af 9 Indhold Indhold... 2 Formål... 3 Indledning... 3 Gammeldags

Læs mere

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer?

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? ANALYSE November 2010 Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? Mehmet Ümit Necef Hvordan skal man f.eks. som forælder, som beboer eller blot som privat individ agere i forhold til de

Læs mere

4. søndag efter Trinitatis

4. søndag efter Trinitatis 4. søndag efter Trinitatis Salmevalg 747: Lysets engel går med glans 302: Gud Helligånd, o kom 276: Dommer over levende og døde 688: Skal kærlighed sin prøve stå 696: Kærlighed er lysets kilde Dette hellige

Læs mere

Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30

Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 749 I østen 448 Fyldt af glæde 674 Sov sødt barnlille 330 Du som ud af intet skabte 438 hellig 477 Som brød 13 Måne og sol Rødding

Læs mere

Unge, vold og politi

Unge, vold og politi Unge, vold og politi Politisk vold i Danmark efter 2. Verdenskrig Fem casestudier om konflikt og vold blandt (unge) i Danmark BZ-bevægelse og Autonome Racistiske og antiracistiske aktioner Vrede unge indvandrere

Læs mere

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, side 1 Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, 24-32. I en tid hvor religion nærmest anses for at være roden til alt ondt, er det 3 vigtige tekster vi har fået at lytte til. Fastetiden i kirkeåret

Læs mere

Skrtorsdag 2014. Dagen hedder den rene torsdag, fordi Jesus vaskede sine disciples fødder denne dag eller rettere denne aften.

Skrtorsdag 2014. Dagen hedder den rene torsdag, fordi Jesus vaskede sine disciples fødder denne dag eller rettere denne aften. Skrtorsdag 2014 Der er noget uheldsvarslende tungt over Skærtorsdag. Derfor skulle vi også begynde gudstjenesten med at synge Jakob Knudsens tunge mørke natteskyer, for det er sådan, stemningen er i fortællingen

Læs mere

4. søndag efter Helligtrekonger Læsninger: Job bog 38, 1-11 Rom 13, 8-10 Matt 8, 23-27

4. søndag efter Helligtrekonger Læsninger: Job bog 38, 1-11 Rom 13, 8-10 Matt 8, 23-27 4. søndag efter Helligtrekonger 2017 Læsninger: Job bog 38, 1-11 Rom 13, 8-10 Matt 8, 23-27 Salmer: 749: I Østen stiger 448: Fyldt af glæde 674 v. 2 og 7: Sov sødt 20: Jeg ser dit kunstværk (Sperontes

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen.

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen. Leni Riefenstahl filminstruktøren Filmen indgår i en serie med 5 titler under overskriften Hitlers kvinder Udsendelse 2: Leni Riefenstahl - filminstruktøren ------------------------------------------------------------------

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44.

Bruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44. Bruger Side 1. 10-10-2016 Prædiken til 20.søndag efter trinitatis 2016. Tekst. Matt. 21,28-44. Hvor skal vi sætte skellet? Et skel sættes omkring en have eller et stykke jord for at vise hvad der er mit.

Læs mere

Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke / , s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl Matt.

Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke / , s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl Matt. Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke 754-397 - 396 / 277-287,2+3 52 6.s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl.10.00. Matt. 5,20-26 BØN: I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn! Amen.

Læs mere

Identitet og digital kommunikation

Identitet og digital kommunikation Identitet og digital kommunikation Vi lever i et internetomsluttet samfund, hvor vi hele tiden er online og tilgængelige. Mængden af smartphones på perronerne og restauranterne stiger støt, som årene går,

Læs mere

Jazzens veje fra New Orleans. Om jazzhistorie, legender og traditioner

Jazzens veje fra New Orleans. Om jazzhistorie, legender og traditioner Jazzens veje fra New Orleans Om jazzhistorie, legender og traditioner Jazzens veje fra New Orleans Om jazzhistorie, legender og traditioner Knud Knudsen Udgivet af Historiestudiet, Aalborg Universitet

Læs mere

DANSEN OM DEN VARME GRØD

DANSEN OM DEN VARME GRØD 1 2 lorem ipsum DANSEN OM DEN VARME GRØD ELLER HISTORIEN OM DET INDRE BÆST Vi skaber selv, det indre bæst Sådan bliver den, din exceptionelle ven Hvad jeg i virkeligheden frygter, er at han har en stærkere

Læs mere

18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696

18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696 18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696 Lad os alle bede! Kære Herre, tak fordi Du er kærligheden og derfor vil du, at vi skal leve i din

Læs mere

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde:»mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent side 1. Prædiken til 2.søndag i advent Tekst. Lukas 21,25-36.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent side 1. Prædiken til 2.søndag i advent Tekst. Lukas 21,25-36. 04-12-2016 side 1 Prædiken til 2.søndag i advent 2016. Tekst. Lukas 21,25-36. Adventstiden er fyldt af forventning. At vente på noget fylder meget i vores liv. Vi er alle mennesker som lever med forventninger.

Læs mere

6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725. Borgerskab i to riger

6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725. Borgerskab i to riger 1 6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725 Borgerskab i to riger 1. Det er søndag. 6. søndag efter påske. Søndag er Herrens dag. Guds lovs dag. Det er menighedens dag. Det er også

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

i deres spil. tabte kampe.

i deres spil. tabte kampe. Fjerde søndag efter trinitatis 13.juli 2014. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 598 O Gud, 306 O Helligånd, 710 Kærlighed til fædrelandet, 752 Morgenstund, Nadver: 377 I Herrens udvalgte. Gråbrødre

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Tanker om TERROR. Erik Ansvang.

Tanker om TERROR. Erik Ansvang. 1 Tanker om TERROR Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tanker om TERROR Af Erik Ansvang World Trade Center, New York den 11. september 2001 Efter 11. september 2001 Efter angrebet på World Trade Center

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Aut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut.

Aut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut. Aut. klinisk psykolog Helle Kjær Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord 10/30/06 Cand. psych. aut. Helle Kjær 1 Personlighed Selvfølelse Selvværd Selvtillid 10/30/06 Cand. psych. aut.

Læs mere

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen)

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen) STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI Introduktion til konceptet 1 At være et menneske er at have en historie at fortælle Isak Dinesen (Karen blixen) Den gode historie Den gode historie bevæger os, får os til

Læs mere

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Eksamensprojektet hf 2011 Historie og mediefag SYNOPSIS TIL EP FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Problemformulering På hvilken måde formidles kritikken af efterkrigstidens samfund i filmen Metropolis

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag

Prædiken til 2. pinsedag Prædiken til 2. pinsedag Salmer Indgangssalme: DDS 299: Ånd over ånder Salme mellem læsninger: DDS 294: Talsmand, som på jorderige Salme før prædikenen: DDS 292: Kærligheds og sandheds Ånd! Salme efter

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx Lindvig Osmundsen Side 1 Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Mark. 7,31-37. Kan du høre mig? Jeg kan ikke høre dig. Når man bliver over 60 så får lyden på fjernsynet en ekstra streg eller

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers Mænd Køn under forvandling Kenneth Reinicke unı vers Mænd Køn under forvandling unı vers Mænd Køn under forvandling Af Kenneth Reinicke Mænd Køn under forvandling Univers 14 Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Prædiken til 4. s. efter påske

Prædiken til 4. s. efter påske 1 Prædiken til 4. s. efter påske 5 - O havde jeg dog tusind tunger 300 Kom sandheds Ånd 249 Hvad er det at møde 492 Guds igenfødte 439 O, du Guds lam 245 v. 5 på Det dufter lysegrønt 234 Som forårssolen

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, Amen. En fremmed kommer til byen.

I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, Amen. En fremmed kommer til byen. Påskesøndag, 31.marts, Domkirken, kl.10.00 Salmer: 224, 218, 239 // 236, 234; altergang 227 Tekster: Mark. 16,1-8 Ingen dåb; altergang rit c, O du Guds lam v.1 efter helligsang I Faderens og Sønnens og

Læs mere

Lindvig Osmundsen Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1. Prædiken til Skærtorsdag Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen.

Lindvig Osmundsen Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1. Prædiken til Skærtorsdag Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen. Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1 Prædiken til Skærtorsdag 2016. Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen. Skærtorsdag er en dag hvor der skete meget i Jesu liv. Jesu er i Bethania hvor han har overnattet

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Salmer: 729: Nu falmer skoven, 561: Jeg kender et land v. 8-10 + 13, 571: Den store hvide flok, 552: Nu har taget fra os, 787: Du, som har tændt

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Homoseksualitet, Romerbrevet 1 og en nations død

Homoseksualitet, Romerbrevet 1 og en nations død Homoseksualitet, Romerbrevet 1 og en nations død Af Bill Muehlenberg I Romerbrevet 1 gøres det klart at homoseksualitet er den synd som udgør højdepunktet i menneskets oprør mod Gud. Der findes næppe en

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

22 ADVOKATEN 08/12 NEW YORK

22 ADVOKATEN 08/12 NEW YORK SERIE NEW YORK Advokat i udlandet FARVEL, DANMARK Det kræver sin kvinde eller mand at slå igennem som advokat i udlandet. Ikke bare skal de juridiske kompetencer være på plads. Den juridiske viden skal

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.

1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v. 1 1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.4, 375 Gud, lad os leve af dit ord Som dagligt brød på denne

Læs mere

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 1 11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 Åbningshilsen Vi er i kirke på sensommerens sidste dag. Festugen er begyndt,

Læs mere

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Kort om mig Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Arbejder med Strategisk og brugercentreret innovation Teori U Psykisk arbejdsmiljø, konflikter og trivsel Hvad er det der gør, at nogen

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

Tekster: Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38

Tekster: Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38 Mariæ Bebudelse Tekster: Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38 767 Tiden skrider 68 Se hvilket menneske 71 Nu kom der bud 201 Det hellige kors 477 Som korn 773 Bliv hos os Og Ordet blev kød og tog bolig

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer: Lihme 9.00 751 Gud ske tak og lov, Dåb: 448 Fyldt af glæde, 52 Du herre Krist, 41 Lille Guds barn, 807 Den lange lyse sommerdag Lem 10.30 751 Gud

Læs mere

Anders Fogh Rasmussens nytårstale den 1. januar 2002

Anders Fogh Rasmussens nytårstale den 1. januar 2002 Anders Fogh Rasmussens nytårstale den 1. januar 2002 Anders Fogh Rasmussen overtog magten i 2001 efter en markant sejr over den siddende regering. I sin første nytårstale skitserede han sine visioner for

Læs mere

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra gruppen Al-Qaeda et kæmpe terrorangreb på USA. Det blev starten på Vestens krig mod terror. Af

Læs mere

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor.

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Med afsløring af de psykologiske spil, der spilles i familien og på arbejdspladsen. Forlaget BB KULTUR 1 KOPI eller ÆGTE Bodil Brændstrup, 2009

Læs mere

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige.

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige. Tekster: Salme 8 i Det Gamle Testamente Galaterbrevets kapitel 4, vers 1-7 Salmisten skriver: Herre, vor Herre! Hvor herligt er dit navn over hele jorden, du som har bredt din pragt ud på himlen! Af børns

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2009/2010 Institution HTX Vibenhus (Københavns Tekniske Skole) Uddannelse Fag og niveau Htx Teknologihistorie

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den.

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 9. marts 2014 Kirkedag: 1.s.i fasten/b Tekst: Luk 22,24-32 Salmer: SK: 614 * 698 * 199,1-4 * 199,5+6 * 679,1 LL: 614 * 698 * 624 * 199,1-4 * 199,5+6 *

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 102 Åbningshistorie Det lille, runde morgenmadsbord var fanget midt mellem det vrede par. Selv om der kun var en meter imellem dem, virkede det som om, de kiggede på hinanden

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Lukas 4,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Lukas 4, 06-12-2015 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2015. Tekst. Lukas 4, 16-30. Revolution eller indre forandring. Det er ofte vanskeligt at høre evangeliet. Det kommer så enkelt og stærkt til os, klædt

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen d.9/5 2012 Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Det er ikke sikkert, at verden bliver ved med at bestå.

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Ny bevidsthed Nyt sprog

Ny bevidsthed Nyt sprog 1 Ny bevidsthed Nyt sprog John Henry Barrows www.visdomsnettet.dk 2 Ny bevidsthed Nyt sprog Af John Henry Barrows Disciplen i Den Nye Tidsalder vil være kendetegnet ved præcist ordvalg. World Goodwill-centrene

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

1. søndag advent 2015, Hurup og Gettrup. Afskedsgudstjeneste Lukas 4, Herre Jesus Kristus, Guds Søn forbarm dig over mig synder.

1. søndag advent 2015, Hurup og Gettrup. Afskedsgudstjeneste Lukas 4, Herre Jesus Kristus, Guds Søn forbarm dig over mig synder. 1. søndag advent 2015, Hurup og Gettrup. Afskedsgudstjeneste Lukas 4, 16-30 Herre Jesus Kristus, Guds Søn forbarm dig over mig synder. AMEN Det mest bemærkelsesværdige ved denne fortælling er ikke, at

Læs mere

Fortid kontra Historie

Fortid kontra Historie HistorieLab http://historielab.dk Fortid kontra Historie Date : 20. maj 2016 Ordet historie bruges med mange forskellige betydninger, når man interviewer lærere og elever om historiefaget og lytter til,

Læs mere

Bog 1. Indledningen Hvad var anledningen til, at Sokrates denne dag var i Piræus? Hvem var Sokrates sammen med denne dag?

Bog 1. Indledningen Hvad var anledningen til, at Sokrates denne dag var i Piræus? Hvem var Sokrates sammen med denne dag? Arbejdsspørgsmål til Staten af Platon side 1 Anvendt udgave Spørgsmålene nedenfor henviser til: Platon, Staten, Platonselskabets Skriftserie, Oversat af Otto Voss med et essay af Egil A. Wyller, Museum

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige 6. s. e. Trin. - 27. juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken 10.00 754 691 392 / 385 472 655 Christian de Fine Licht Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (19, 16 26): Og

Læs mere

4. søndag efter trinitatis, den 19. juli 2016 Vor Frue kirke kl. 17. Tekst: (5. Mos 24,17-22) Mt 5,43-48 Salmer: 313, 434, 276, 710, 292, 473, 778.

4. søndag efter trinitatis, den 19. juli 2016 Vor Frue kirke kl. 17. Tekst: (5. Mos 24,17-22) Mt 5,43-48 Salmer: 313, 434, 276, 710, 292, 473, 778. 1 4. søndag efter trinitatis, den 19. juli 2016 Vor Frue kirke kl. 17 Jesper Stange Tekst: (5. Mos 24,17-22) Mt 5,43-48 Salmer: 313, 434, 276, 710, 292, 473, 778. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

12. søndag efter Trinitatis

12. søndag efter Trinitatis 12. søndag efter Trinitatis Salmevalg 743: Nu rinder solen op af østerlide 417: Herre Jesus, vi er her 414: Den Mægtige finder vi ikke 160: Jeg tror det, min genløser 418: Herre Jesus, kom at røre Dette

Læs mere

Formen. Kamera. Perspektiv: Normal perspektiv er oftest brugt i filmen. Der bliver brugt normal perspektiv forskudt.

Formen. Kamera. Perspektiv: Normal perspektiv er oftest brugt i filmen. Der bliver brugt normal perspektiv forskudt. Forrest Gump Berettermodel Formen Kamera Perspektiv: Normal perspektiv er oftest brugt i filmen. Der bliver brugt normal perspektiv forskudt. Vinkel: Der er meget total, halvtotal og nær. Der bliver brugt

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores

6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores 6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores bror, det handler om tilgivelse. Og der bliver ikke lagt

Læs mere