Når et hierarki er en god ting

Transkript

1 Når et hierarki er en god ting af Malene Hald Oprindelig postet d. 17/ på malenehald.dk/typografisk-hierarki Om få uger befinder en stor del af danske læseheste sig i Bellacenter til tre dages læse-ekstravaganza. Og vi glæææder os, især fordi Bogforum er flyttet til det større Bella Center. Nu kan man indånde luft som ikke er brugt af andre og tage skridt der er længere end 10 cm. Men noget der ikke er ændret er desværre det trykte program. Få jer en app! Inden jeg går i krig med at skille det trykte program ad, vil jeg råbe højt: Få jer dog en app! Det er en stor førstegangsudgift men de efterfølgende år kan man skifte indholdet ud. Forslag til funktioner kunne være: Søgning: Søg på forfatternavne og forlag men også på søgeord der går på tværs af scener: Mad, Børn, Krimi, Skuespillere, Signeringer... Favoritter: Gem mine favoritpunkter og få et overskueligt output med mit program Deling: Del programmet med venner og connect app en med Facebook og Twitter så jeg kan se, om nogle af mine venner skal se det samme som mig Kort: Hvis jeg nu vil høre Jussi Adler-Olsen tale, men opdager, at der er andre mennesker der har tænkt det samme. Så åbner jeg min Bogforum-app, som straks viser mig, hvad der sker i nærheden. Bare ikke helt godt nok Bogforums program er opsat af reklamebureauet Gottlieb & Co. Jeg beklager, hvis I læser det her og bliver stødt, for jeg er ikke ude på, at hænge nogen ud. Men en grafisk designer bør sætte typografisk håndværk i højsædet, akkurat som andre detaljeorienterede erhverv der kræver præcision og omtanke. En god tømrer lægger et gulv snorlige, hvor panelerne slutter perfekt til. En god kirurg syr små, præcise sting og skærer kun, hvor skæres bør. Bogforum hædrer det ypperligste af alle trykte medier: Bogen. Når man gør det, skal man altså udvise en smule rettidig omhu. Udsnittene fra kataloget er taget fra PDF-udgaven som ligger på Bogforums website. Så vidt jeg kan se, er det identisk med den trykte udgave. De lyserøde bokse og streger er mine tilføjelser. Hvorfor lige den skrifttype? Programmet er sat med DIN, skrifttypen som danske bureauer bruger, når de enten ikke gider overveje skriftvalget, eller vil have én der er dynamisk, moderne og uformel men samtidig seriøs. DIN er your-go-to-font når designes til idræt, street/ ungdomskultur, kultur og alt derimellem. Fordi den er så brugt, er den gået hen og 1

2 blevet anonym. DIN er der bare, og formidler sit budskab uden store falbelader, mens designet ligner så meget andet design. Bogforum som begivenhed kan sagtens bære at have en primær skrift med mere personlighed. Valget af skrifttype er noget af det vigtigste når man designer en bog, så det bør også være vigtigt til et event der fejrer bogen. Forsiden af programmet er designet af designstuderende Anne Bøgeholm som har brugt skriften Futura. Stilmæssigt er Futura og DIN ret langt fra hinanden, men det kan sagtens fungere at bruge forskellige skrifter fra år til år, hvis den visuelle identitet kan rumme det. Da Bogforum får designet en ny plakat hver år bør de have en visuel identitet som kan bære det. Det har Golden Days for eksempel. Et digert opslagsværk Selve programmet fylder 77 sider ud af 130. Der er flere hundrede forskellige programpunkter med forfattere der interviewes og signerer på 18 forskellige scener. Det er rigtig, rigtig mange programpunkter. Det er nærmest et opslagsværk: Mange, ret ens, punkter som er lige vigtige og skal fremstilles sådan. Et punkt må ikke fremhæves på bekostning af et andet og det skal man som designer tage hensyn til. Det er ikke en nem opgave det her, rent designmæssigt. Det er en udfordring som kræver overvejelse. Når man opsætter en tekst, starter man med at etablere et typografisk hierarki. Det vil sige, at man grupperer teksten efter funktion, indhold og vigtighed. Rubrikker og mellemrubrikker fremhæves, pagina sættes på én måde, konsultativ tekst på en anden og så videre. Ligesom skiltning og afmærkning i trafikken hjælper billister med at finde rundt, hjælper det typografiske hierarki læseren til at finde vej igennem teksten. Et standardopslag For at starte med den største fodfejl: Teksten holder ikke register (se pink linjer i illustrationen herunder). Register vil sige, at linjerne flugter på tværs af spalterne. Når teksten ikke holder register får layoutet et rodet og ufokuseret udtryk. Øverst på hver side står der PROGRAM Søndag kl. 10:00-10:45. Ordet program er fremhævet med både fed og versaler, mens dag og tidspunkt er sat i regular og minuskler. Typografisk signalerer det at program er det vigtigste ord, men det er det jo ikke. Den vigtigste information er dag og tidspunkt og de burde være fremhævet i stedet for. Tidspunkterne er gentaget i teksten i hvid tekst på en farvet baggrund. Først et timeinterval og herefter mindre intervaller. (Der er 17 punkter fra om lørdagen. Det siger lidt om, hvor mange punkter der er). Problemet er, at tidspunkterne er sat med samme skriftstørrelse som brødteksten. Der mangler kontrast mellem timetal og timeintervaller og mellem timeintervaller og brødteksten. De farvede kasser er en del af designkonceptet, men nogle gange kan konceptet spænde ben for læsehastigheden og brugervenligheden. Læseligheden nedsæt- 2

3 Forkert vægtning af information rent typografisk og manglende register i teksten. tes når kontrast mellem tekst og baggrund er svag og det er i den her. Den bedste læselighed opnås med mørk tekst på lys baggrund, men man må gerne sætte tekst med svag kontrast som her. Så skal man bare gøre noget andet, for eksempel hæve punktstørrelsen. Programmet er et brugsværktøj: Du står på Bogforum, klokken er og du vil gerne vide, hvad der sker lige nu. Du bruger klokkeslættene til at navigere. Derfor skal klokkeslættene være større. Punktum. Man kunne have opsat programmet efter scene, forfatternavn eller forlag men har valgt at opsætte det kronologisk. Så nytter det ikke, at man fortæller informationen ved hjælp af den typografiske ækvivalent til at gemme sig under sengen og hviske tidspunkterne ud, vel? Peter Madsens navn bliver skilt ad og Karsten Ifversen får også sit navn sakset op. Forfatternavnet er fremhævet med fed i programteksten. Jeg gætter på, at det er for at spare en linje væk til overskrift. Det kan man vinde en del sider ved, så det ræsonnement forstår jeg godt. Men så skal man også omskrive alle tekster så de 3

4 Øjets vej i venstre spalte er noget mere spjættende end højre spalte. starter med forfatternavnene. Som det er nu, flakker øjet forvirret fra det ene fede ord til det andet for at finde fodfæste, fordi forfatternavnene er placeret forskelligt i teksterne. Som læser har jeg svært ved at skimme siden. Flere steder bliver navnene også fordelt på to linjer eller delt midt i navnet. Det er uskønt og nedsætter læsehastigheden betragteligt. Nogle punkter indeholder ikke et forfatternavn så der er ingen fremhævet tekst. Så skal man læse hele teksten for at finde ud af, hvad punktet handler om. Det er uforskammet ikke at hjælpe læseren med at navigere i teksten. Forestil dig, at du kom ind på en restaurant og personalet stod med ryggen til og ignorerede dig. At du selv måtte finde et bord og efterfølgende rejse dig og gå op til baren og bestille, Hvis der ingen forfatternavne er, er der kun pilene tilbage at lægge øjet på. Og det er ikke det vigtigste information. 4

5 fordi tjeneren ikke kom hen til dit bord og fortalte dig om dagens menu. Det er ikke en sjov oplevelse og du kommer nok ikke i restauranten igen. Det er sådan, denne tekst er typograferet. Informationstekst der larmer for meget Under hvert punkt er der en linje med information om udstiller og stand. Den er sat i samme størrelse som resten af teksten og det er en dum idé. Denne information er mindre vigtig end brødteksten, så den skal placeres længere nede i det typografiske hierarki, for eksempel ved at gøre punktstørrelsen mindre. Så er det nemmere for læseren at genkende teksten som konsultativ tekst og ikke som brødtekst. Foran hver linje med standinfo er der et lille ikon, en pil. Der er to forskellige, en negativ og en positiv. Den ene henviser til Bogforums egne scener, den anden til udstillernes. Men hvorfor skal den være der? Jeg er ligeglad med, hvilken scene den forfatter jeg vil se, befinder sig på. Jeg tilvælger eller fravælger ikke scener baseret på hvem der ejer den. Ikonet er afsenderorienteret og ligegyldig information for modtageren. Væk med den. Pilen er desuden temmelig sort, så den fanger nemt øjet og tager opmærksomhed fra teksten. Og det er jo teksten man skal se, ikke pilen, n est-ce pas? To forskellige pile som ikke betyder en dyt for modtageren. De forplumrer bare designet. Man kunne prøve at lave ikoner for signering og interview. Når jeg skimmer siden, og for eksempel støder på Githa Nørby, tænker jeg: Yay, nu skal jeg høre hende læse op som hurtigt efterfølges af Øv, her signerer hun bare. Det havde jeg hurtigere aflæst med et ikon. Autografjagende bogfans kan også nemmere planlægge deres vej igennem programmet ved hjælp af ikoner. Lister, lister, lister Efter programmet følger et forfattergalleri. Her har jeg ikke meget at udsætte, andet end det ligegyldige i, at have forfatterens fødselsår som det første i teksten og manglende typografisk fremhævelse af links. Selvom det med fødselsåret er redaktionens beslutning, og ikke designerens, ville jeg stadig som designer påpege, at det er mindre væsentlig information som har fået tildelt en alt for vigtig plads: Den første sætning i teksten. Designeren må gerne blande sig i rækkefølgen informationen præsenteres i, det er de uddannet til at vide noget om. 5

6 Så kommer der en udstillerliste, som er opsat alfabetisk. Igen er der en skræmmende mangel på typografisk hierarki og hvid tekst på farvede kasser. Farvede kasser har hjemsøgt programmet i nogle år, så det er på tide at nogen siger: NEJ, det er ikke læseligt at sætte meget lille, hvid tekst på en farvet baggrund i et program som læses af mennesker på farten. Flere af de besøgende på Bogforum hører til den del af befolkningen der ikke ser så godt længere og måske bruger briller. Eller det er børnefamilier med lille Tom og Mette på slæb, som skal kviklæse programmet mens de skænker juice op eller tørrer snotnæse. Gør det nemt for dem. Efter den alfabetiske liste følger en liste opsat efter stand-numre og programmet afsluttes med et oversigtskort. Begge dele er fornuftigt og forventet indhold i sådan et program. Men, for der er et men. Forestil dig dette scenarie: Når jeg står på Bogforum og vil finde for eksempel Modtryks stand, så kan jeg næppe huske om det er C-03 eller C-17 eller noget helt tredje. Jeg kan ikke engang huske mit eget telefonnummer, for søren! Jeg må slå standnummeret op. Men den Alfabetisk oversigt over standene. 6

7 liste der er tættest på kortet, er med standnumre og jeg har brug for en alfabetisk. Så, bladre-bladre, DER er listen med udstillere, men den er meget lang (otte sider mod den med standnumrene som er på to sider), fordi der også står kontaktinfo under hver udstiller. Det tager ret lang tid at finde frem til det korrekte nummer. Ikke mindst fordi, pilene afleder min opmærksomhed igen. Og det er svært at læse den hvide tekst. Jeg kigger ikke de lister igennem ret mange gange, før jeg lader programmet ligge i tasken, og går rundt på må og få i stedet. Det ville være smart hvis man lavede en alfabetisk liste i samme layout som den med udstillernumre og placerer den klods op og ned af kortet. Gerne på samme side som kortet, eller på den flap hvor der er en reklame for Politikens forlag. Så kunne man have en liste med kontaktinfo et andet sted, for den skal selvfølgelig være der. Afslutningsvis... Visuel kommunikation, og herunder grafisk design, handler om at få et budskab ud til en modtager. Et program som dette er en serviceydelse, et værktøj til Bogforums gæster. Indholdet bør designes så det servicerer modtagerne bedst muligt, ikke afsenderen. Det er én ting. Noget helt andet er, at der er så mange typografiske fodfejl, at det næsten saboterer læsningen. Det kan sagtens være, at der har været for lidt tid, eller for lille budget, til at lave programmet ordenligt men come nu on. Hvis man prioriterer at lave et trykt program kan man også prioritere at finde tid og penge til at gøre det ordenligt. Forslag til ændringer En visuel identitet som kan rumme de skiftende plakater. Herunder også en ny skrifttype: Er DIN det rigtige valg? Få en nidkær grafisk designer til at sætte det op, en med respekt for og viden om typografi Brug tiden og pengene på at hyre den nidkære grafiske designer Overvej at bruge ikoner eller farver til at indikere signeringer og foredrag Fjern pilene Overvej rækkefølgen af indholdet og tilpas det til modtageren For at indlægget her ikke skulle blive en kilometer længere er jeg sprunget over de indledende sider. Det er ikke ensbetydende med, at de er gode. De er fyldt med typografisk miskmask. Du kan jo hygge dig med om du kan finde dem, efter at have læst mit indlæg. 7

8 8