Diagnostik og valg af behandling ved bakteriel conjunktivitis.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Diagnostik og valg af behandling ved bakteriel conjunktivitis."

Transkript

1 Diagnostik og valg af behandling ved bakteriel conjunktivitis. Forskningstræningsopgave november 2013 marts 2014 Specialeuddannelsen i Almen medicin, Aarhus Universitet Af: Dorte Lei Kaltoft, Henriette Froulund Nørmølle Sørensen, Susanne Henne Gertsen og Helle Dahl Kristiansen. Vejleder: Mogens Vestergaard [1]

2 Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Materiale og Metode... 5 Udvælgelse af artikler... 5 Artikler omhandlende diagnostik... 5 Artikler omhandlende behandling... 5 Baggrundsviden... 6 Øjenpodninger fra klinisk mikrobiologisk afdeling, Aarhus Universitets-hospital, Skejby... 6 Resultater... 7 Resultater - diagnostik... 7 Resultater - antibiotika Mikrobiologiske fund Procentvis fordeling af bakterier fordelt på alder Diskussion og konklusion Diskussion - diagnostik Konklusion - diagnostik Diskussion - antibiotika Konklusion - antibiotika Diskussion - mikrobiologi Konklusion - mikrobiologi Guideline conjunktivitis Litteraturliste [2]

3 Introduktion Conjunktivitis er årsag til 1-4 % af alle henvendelser i almen praksis. 4),6),16) Conjunktivitis kan forårsages af virus, bakterier, allergener og irritanter. Det er oftest en selvlimiterende tilstand 15),18). Bakteriel conjunktivitis forårsages primært af Streptococcus pneumoniae, Haemophilus influenzae og Staphylococcus aureus 17). Hos nyfødte er Chlamydia trachomatis en ikke uvæsentlig årsag til bakteriel conjunktivitis. Den hyppigste virale årsag er adenovirus 16), 17). Det er oftest svært at skelne de forskellige typer af conjunktivitis fra hinanden. De typiske symptomer og fund ved conjunktivitis er sammenklistrede øjne, fremmedlegemefornemmelse, lysfølsomhed, sekretion, evt. smerter, conjunktival rødme og chemosis 1). Der er ved henvendelse til praksis en forventning om behandling af conjunktivitis med antibiotika. Det kan skyldes mangel på viden om spontanforløbet af infektionen hos befolkningen, samt at mange ikke kender til forskellen mellem bakterielt og viralt udløst conjunktivitis. For lægen kan det synes lettere at udskrive antibiotika i stedet for at informere og muligvis diskutere en afventende holdning med hensyn til antibiotika 4). Hertil kommer, at mange daginstitutioner er af den overbevisning, at børnene skal være i antibiotisk behandling for at kunne modtages i pasningstilbud. Der er fra sundhedsstyrelsen et krav om vi i praksis nedbringer antallet af recepter på antibiotika i almindelighed og bredspektret antibiotika i særdeleshed. Vi oplever i vores dagligdag flere forskellige tilgange til emnet, både hvad angår diagnostik og behandling af conjunktivitis. Hos nogle læger tages stilling til udskrivning af antibiotika over telefonen. Andre laver altid objektiv undersøgelse, og nogle poder fra øjet, før behandling iværksættes. I nogle klinikker er holdningen til antibiotika restriktiv, andre behandler med bredspektret antibiotika som førstevalg. Såfremt de fleste henvendelser angående conjunktivitis kunne afklares telefonisk, ville man kunne opnå en samfundsøkonomisk besparelse. Det må også tages i betragtning, at der er ulemper ved behandling af conjunktivitis med antibiotika. Dette i form af mulige bivirkninger til salven/øjendråberne i form af kløe, øjenirritation, okulær hyperæmi 4),10), ubehag ved administrationen, især for børn, samt risikoen for udvikling af resistente bakterier. I og med det kan være svært at skelne mellem vira og bakterier, er der en tendens til at overbehandle, hvilket medfører en unødig samfundsøkonomisk belastning. Formålet med vores forskningsprojekt er: 1: At undersøge om der kan opstilles diagnostiske kriterier, der kan hjælpe med at skelne bakterielle infektioner fra ikke-bakterielle hos børn og voksne. [3]

4 2: At undersøge hvorvidt der er evidens for behandling af conjunktivitis med de i Danmark anbefalede antibiotika (fusidinsyre, kloramfenikol, tobramycin), og i givet fald om der er et antibiotikum, der er at foretrække frem for de andre. 3: At belyse hvilke bakterier, der er fundet i øjenpodninger fra børn i forskellige aldersgrupper ved hjælp af data fra Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Skejby. [4]

5 Materiale og Metode Litteraturstudie baseret på søgninger i PubMed. Der er desuden foretaget en analyse af positive øjenpodninger indsendt til Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Skejby, over en 10 års periode. Udvælgelse af artikler Til udvælgelse af artikler har vi har lavet 4 søgninger på PubMed 1. søgning: conjunctivitis, bacterial [MeSH] NOT trachoma. Begrænsede det til humans og studier fra de sidste 5 år samt english. Dette gav 109 hits. 2. søgning: conjunctivitis, bacterial [MeSH] AND fucidic acid. Dette gav 21 hits. 3. søgning: conjunctivitis AND general practice. Dette gav 135 hits. 4. søgning: conjunctivitis, bacterial [MeSH] AND diagnosis [MeSH] NOT trachoma AND primary care. Dette gav 13 hits. Ud fra overskrifter, abstracts og referencelister udvalgte vi 14 artikler. Artiklerne er udvalgt med henblik på: 1: At få belyst hvorvidt det er muligt at opstille kriterier for diagnosticeringen af bakteriel conjunktivitis. 2: At undersøge evidensen for behandling af bakteriel conjunktivitis med de i Danmark benyttede antibiotika (fusidinsyre, kloramfenikol og tobramycin). Vi udelukkede artikler omhandlende Chlamydia trachomatis, da det udgør en særlig problemstilling hos nyfødte. I de udvalgte artikler har man, med enkelte undtagelser, valgt at bruge følgende eksklusionskriterier ved udvælgelsen af deltagere med symptomer på infektiøs conjunktivitis: Kontaktlinsebrugere, akut synstab, antibiotikaforbrug 2 uger forud for inklusion, symptomvarighed over 7 dage, ciliær rødme, øjentraume, tidligere øjenkirurgi. Artikler omhandlende diagnostik 3 af artiklerne 1),3),9) omhandler studier, hvor der forsøges opstillet diagnostiske kriterier for diagnosticeringen af bakteriel conjunktivitis. Et 4. studie 12) omhandler praktiserende lægers selvvurderede evner til diagnosticering af bakteriel conjunktivitis Artikler omhandlende behandling 5 af artiklerne 2),7),8),13),14) omhandler studier, hvor effekten af forskellige kombinationer af de 3 antibiotika undersøges. Artiklerne er forskellige med hensyn til, om de undersøger de enkelte [5]

6 antibiotika vs. placebo, to typer antibiotika mod hinanden og for kloramfenikols vedkommende også øjeblikkelig behandling vs. forsinket behandling. Disse artikler er gennemgået med henblik på at undersøge, hvorvidt der er evidens for behandling af conjunktivitis med antibiotika, og i givet fald om der er et antibiotikum, der er at foretrække frem for et andet. Baggrundsviden De resterende 5 artikler 4),5),11),15),17) er brugt som baggrundsviden, suppleret med Sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen 6), pro.medicin.dk 10), IRF, vejl vol. 5 (opdateret ) 16), Oftalmologi: Nordisk lærebok og atlas 18) samt Sundhedsstyrelsens vejledning Smitsomme sygdomme hos børn og unge Vejledning i forebyggelse i daginstitutioner, skoler mv. 19) Øjenpodninger fra klinisk mikrobiologisk afdeling, Aarhus Universitets-hospital, Skejby For at få et billede af hvilke bakterier, der er forekommende i øjenpodninger i Danmark, har vi taget kontakt til Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Skejby. Vi har modtaget et udtræk fra deres database over positive fund, eksklusiv prøver til PCR (Chlamydia og virus), fra øjenpodninger indsendt fra almen praksis,speciallægepraksis samt hospitalsafdelinger fra børn i alderen 0 til og med 14 år i perioden 1. januar 2003 til 31. december Ud fra dette har vi lavet en tabel over de hyppigst forekommende patogene bakterier fordelt på alder. [6]

7 Resultater Resultater - diagnostik [7]

8 [8]

9 I 2012 har Everitt et al. 12) ved brug af spørgeskemaer undersøgt, hvordan 236 praktiserende læger i England undersøger, diagnosticerer og behandler akut conjunktivitis. Resultatet viser, at 92 % føler sig sikre/ meget sikre i at stille diagnosen. 95 % udskriver som regel antibiotika (87 % har kloramfenikol som 1. valg), selv om 58 % mener, at over halvdelen af tilfældene formentlig er virale infektioner. Kun 36 % mener sig i stand til at skelne mellem bakteriel og viral infektion. I ovenstående studie bruges ved diagnosticeringen et bredt spektrum af symptomer som øjensekretion, conjunktival injektion, røde øjne, sammenklistrede øjenvipper om morgenen, fremmedlegemefornemmelse, hævede øjenlåg og conjunktival ødem. Disse stemmer overens med de, der anvendes i danske retningslinier 6), 10), 16), 18), 19). Til at skelne mellem viral og bakteriel infektion anvendes oplysninger om forkølelse, udseende af sekret, mængde af sekret og om et eller begge øjne er afficeret. 3 studier har beskæftiget sig med de diagnostiske kriterier for hhv. børn og voksne i et forsøg på at gøre diagnosticering af bakteriel conjunktivitis mere simpel og sikker. I artiklen Meltzer et al. 3) undersøges 16 forskellige symptomer og fund, der kunne hænge sammen med fravær af bakterier. Man finder 5 indikatorer, der hver især er statistisk signifikant associeret med negativ bakteriedyrkning. Indikatoren lysskyhed blev ikke medtaget i de videre analyser, da 99 patienter (26,9 %), alle under 6 år, ikke kunne svare på, om dette symptom var til stede. Ud fra resultaterne blev der opstillet 4 prædiktorer, der hver især hang sammen med negativ dyrkning, og som tilsammen øgede sandsynligheden for dette, des flere, der var opfyldt: - Alder 6 år - Symptomer i april november - Ingen eller vandig flåd fra øjet - Ingen sammenklistrede øjne om morgenen Sandsynligheden for negativ dyrkning steg fra 11,8 % ved 0 prædiktorer opfyldt til 92,3 % ved alle 4 prædiktorer opfyldt. Dog er det kun 4 % af deltagerne, der opfylder alle 4 prædiktorer. Antal prædiktorer Sandsynlighed for negativ dyrkning i % 0 11,8 % 21 % 1 21,1 % 37 % 2 45,8 % 23 % 3 76,4 % 15 % 4 92,3 % 4 % Fordelingen af børn i studiet i % [9]

10 Ifølge tabel 2 i Meltzer et al. 3) er der også statistisk signifikans mellem næseflåd og negativ podning. Dette resultat er dog, af uvisse årsager, ikke med i de kriterier de danner. Det kunne indikere, at samtidig forkølelse også kan tale for viral årsag til conjunktivitis. I undersøgelsen laver de derefter subanalyser på børn over og under cut-off alderen 6 år. De finder fortsat 4 prædiktorer for negativ dyrkning i gruppen 6år, hvor ondt i halsen er en ny prædiktor: - infektion fra april november - intet flåd/vandigt flåd - ikke sammenklistrede øjne - ikke ondt i halsen Såfremt alle 4 prædiktorer er til stede, er sandsynligheden for negativ dyrkning 90,9 %. Hos børn < 6 år er der kun sammenhæng mellem 2 prædiktorer og effektmål: - intet/vandigt flåd - ikke sammenklistrede øjne Ved tilstedeværelse af begge prædiktorer er sandsynligheden for negativ dyrkning 66,7 %. Således giver aldersstratificering ikke en stærkere sammenhæng. Yderligere finder de ved studiet 231/360 (64 %) positive bakteriedyrkninger. De hyppigst fundne bakterier er H. influenzae (67,6 %), S. pneumoinae (19,7 %), S. aureus (8,0 %), H. parainfluenzae (2,5 %) samt andre bakterier (2,2 %). Hyppigst er bakterielle infektioner i aldersgruppen 0 5 år. Rietveld et al. 9) offentliggjorde i 2004 et studie med det formål at skabe et index til vurdering af, hvorvidt en given conjunktivitis er viral eller bakteriel. Eksklusionskriterierne i studiet er: alder under 18 år, symptomvarighed over 7 dage, akut synstab, kontaktlinsebrug, brug af lokal og/eller systemisk antibiotika inden for 2 uger, ciliær rødme, øjentraume eller tidligere øjenkirurgi. Resultatet er et tilsyneladende nemt og brugbart index baseret på OR, som kan bruges til voksne med symptomer på conjunktivitis. Indikator Klinisk score 2 sammenklistrede øjne 5 1 sammenklistret øje 2 Kløe -1 Anamnese med flere conjunktivitter -2 [10]

11 Ud fra anamnesen scores patienten. Ved 2 eller flere point er sandsynligheden for bakteriel infektion større end for viral infektion, hvorfor der findes indikation for antibiotisk behandling. Sandsynligheden for positiv podning er 77 % ved 5 point, ved 2 point 40 %, ved 0 point 18 % og ved -3 point 4 %. Der er ikke nogen statistisk signifikans af grad af rødme, periorbitalt ødem, sekrettype, fremmedlegemefornemmelse, kløe, brændende smerte eller oplysninger om allergi eller høfeber. I 2013 revurderede van Weert et al. 1) ovenstående studie. Her inkluderedes 210 voksne patienter i samme studiedesign. Ved analyse af data fra Rietveld et al. 9) findes en AUC-ROC på 0,72, mens den hos van Weert et al. 1) er 0,58. Konklusionen er, at de nævnte indikatorer ikke er brugbare til at skelne mellem bakteriel og viral conjunktivitis. Derfor vælges at analysere patienterne fra begge studier i en stor gruppe (n=386) for at få et mere robust datasæt til beregning af index. OR for positiv podning ved forskellige indikatorer beregnes, og man finder, at kun alder og sammenklistrede øjne om morgenen er signifikant sammenhængende med positiv bakteriedyrkning. Sandsynligheden for bakteriel infektion stiger med patientens alder og antallet af sammenklistrede øjne. [11]

12 Af ovenstående figur kan man se, at sandsynligheden for positiv bakteriedyrkning hos voksne uden sammenklistrede øjne højst er 40 % og for personer under 25 år højst 10 %. Med et sammenklistret øje stiger sandsynligheden til højst 55 %, og den er under 20 % for personer under 25 år. Med 2 sammenklistrede øjne er sandsynligheden for positiv bakteriedyrkning 70 % for personer over 65 år og 30 % for personer under 25 år. Derudover finder van Weert et al. 1) positiv bakteriedyrkning hos 36 %, hvilket er i overensstemmelse med Rietveld et al. 9), hvor 32 % af dykningerne er positive. Dette understreger vigtigheden af ikke pr. automatik at udskrive antibiotika til alle med symptomer på conjunktivitis. [12]

13 Resultater - antibiotika [13]

14 [14]

15 [15]

16 Rose et al. 2) samt Rietveld et al. 8) finder ingen signifikant forskel i helbredelsen på dag 7 ved antibiotisk behandling sammenlignet med placebo. Rose et al. 2) finder at 86 % af personerne behandlet med kloramfenikol er helbredt efter en uge mod 79 % i placebogruppen. Dette giver en differens på 7,4 % (95 % CI -0,9 % -15,6 %). Rietveld et al. 8) finder at 45/73 (62 %) er helbredt efter en uge ved behandling med 1 % fusidinsyre mod 53/90 (59 %) i placebogruppen, hvilket giver en risikodifferens på 2,8 % (95 % CI -13,5 18,6) og ved aldersjustering 5,3 % (95 % CI ). Rose et al. 2) og Rietveld et al. 8) har desuden undersøgt eradikationsraten af patogener i øjenpodninger. Rose et al. 2) finder patogener bedømt via dyrkning og PCR i 80 % af øjenpodningerne: 67 % bakterier, 3 % virus og 10 % både virus og bakterier. Efter 7 dage tages nye podninger. Der findes eradikation af patogener hos 50/125 (40 %) af personerne behandlet med kloramfenikol mod 29/125 (23 %) behandlet med placebo, differens 16,8 % (95 % CI 5,5-28,1 %). Forfatterne konkluderer heraf, at eradikation af patogener ikke er nødvendig for klinisk helbredelse. Ved kontrolpodning på dag 7 finder Rietveld et al. 8), hos patienterne med positiv dyrkning dag 0, bakteriel eradikation hos 76 % i den behandlede gruppe vs. 41 % i placebogruppen. Forfatterne har ikke udregnet konfidensintervaller. Everitt et al. 7) finder signifikant forskel på helbredelsestiden ved behandling med kloramfenikol vs. placebo (3,3 dage vs 4,8 dage). Sammenlignes i stedet øjeblikkelig behandling vs. forsinket behandling med kloramfenikol, findes der en forskel på 0,6 dage i helbredelsestiden (3,3 dage vs. 3,9 dage). Der er ikke udregnet signifikansgrad. De har også set på forskel i selvvurderet sværhedsgrad af symptomer dag 1-3 i de forskellige grupper. Her fandtes ingen signifikant forskel. Jackson et al. 13) og Hørven 14) undersøger to typer antibiotika mod hinanden. Hørven 14) finder, at 1 % fusidinsyre er lige så effektivt som 0,5 % kloramfenikol, hvorfor han konkluderer at 1 % fusidinsyre er førstevalget, da det kun skal administreres 2 gange dagligt. Jackson et al. 13) finder heller ikke signifikant forskel i behandlingseffekt mellem 1 % fusidinsyre og 0,3 % tobramycin, hvorfor de anbefaler, at man vælger det præparat med færreste administrationer, dvs. 1 % fusidinsyre, da 0,3 % tobramycin i deres studie administreres 4 gange dagligt. [16]

17 Mikrobiologiske fund Vi har indsamlet data bestående af alle positive øjenpodninger fra børn i alderen 0 til 14 år, indsendt til Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Skejby i årene Afdelingen betjener Aarhus Universitetshospital, Regionshospitalet Randers, Regionshospitalet Horsens, Hammel Neurocenter og de alment praktiserende læger og speciallæger i disse hospitalers optageområde. Prøverne er ikke undersøgt for Chlamydia trachomatis, der påvises ved PCR. Der var i perioden i alt 3522 positive dyrkninger fra børn i alderen 0 til 14 år. Vi har set på bakteriologien i forhold til barnets alder. Resultaterne præsenteres i tabellen nedenfor samt i figurerne på side 19. Bakterie 0-årige 1-årige 2-årige 3-6 årige 7-14 årige N= 3522 Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Haemophilus influenzae , , , ,5 6 4,3 Staph. aureus ,4 15 2,4 16 9, , ,3 Streptococcus pneumoniae , , , ,0 14 9,9 Non-hæm strep 172 7,2 16 2,6 2 1,1 2 1,0 9 6,4 Koagulase neg stafylokokker 116 4,9 11 1,8 6 3,4 4 2, ,6 G- stave tilh 88 3,7 7 1,1 2 1,1 3 1,5 2 1,4 enterobacteriaceae Moraxella catarrhalis 77 3,2 8 1,3 5 2,8 4 2,0 0 0,0 G+ coryneforme stave 54 2,3 3 0,5 1 0,6 2 1,0 10 7,1 Hæmolytiske streptokokker grp 1 0,0 4 0,6 4 2,3 8 4,1 1 0,7 ANeisseria spp 20 0,8 4 0,6 0 0,0 2 1,0 3 2,1 Hæm strep gr B 16 0,7 0 0,0 0 0,0 0 0,0 0 0,0 Acinetobacter sp 12 0,5 6 1,0 0 0,0 1 0,5 0 0,0 Pseudomonas aeruginosa 10 0,4 2 0,3 0 0,0 2 1,0 2 1,4 E. coli 2 0,1 0 0,0 0 0,0 0 0,0 0 0,0 Proteus sp 2 0,1 0 0,0 0 0,0 0 0,0 0 0,0 Meningokokker 0 0,0 0 0,0 0 0,0 0 0,0 3 2,1 Koagulase negative 86 3,6 2 0,3 2 1,1 3 1,5 5 3,5 stafylokokker, fl. slags Andre 114 4,8 15 2,4 5 2,8 15 7, ,1 Sum Overordnet set er de hyppigste patogener Haemophilus influenzae, Staphylococcus aureus og Streptococcus pneumoniae. Podninger fra de 0-årige udgør langt størstedelen (2387=68 %) af de positive prøver. Heraf udgør H. influenzae 26 %, Staphylococcus aureus 25 % og Streptococcus pneumoniae 16 %. Sjældnere patogener er Moraxella catarrhalis (3,7 %) og hæmolytiske streptokokker gruppe B (0,7 %). Sidstnævnte findes kun i denne aldersgruppe som udtryk for infektion opstået under fødslen. Blandt de nyfødte ses tarmbakterier som E. coli (0,1 %) også som årsag til conjunktivitis. En meget stor del af de resterende prøver er formentlig forurening. Podninger fra de 1-årige udgør den næststørste gruppe med 621 positive prøver. Her udgør H. influenzae 72 %. S. aureus er reduceret til at udgøre 2,4 % og S. pneumoniae udgør næsten uforandret 12,9 %. [17]

18 Antal podninger fra de 2-årige udgør 177. H. influenzae er fortsat den hyppigste bakterie og findes i 60,5 % af alle prøverne. S. pneumoniae udgør 15,3 % og S. aureus 9 %. Moraxella catarrhalis udgør 2,8 %. Resten vurderes som overvejende forurening. Gruppen af 3-6-årige repræsenteres af 196 positive prøver. Fordelingen minder lidt om den blandt de 0-årige med 23,5 % H. influenzae, 29,1 % S. aureus og 24 % S. pneumoniae. Herudover findes Moraxella catarrhalis (2 %) og hæmolytiske streptokokker gr. A (4,1 %). Blandt de 7-14-årige børn er der 141 positive prøver. S. aureus, dominerer billedet og udgør 38 % af de indsendte prøver. En anden væsentlig patogen i denne aldersgruppe er S. pneumoniae, der udgør 10 % af de positive prøver. Herudover findes væsentligst bakterier, der må betragtes som forurening/normalt forekommende i den raske conjunktiva 5). [18]

19 Procentvis fordeling af bakterier fordelt på alder [19]

20 Diskussion og konklusion Der findes ingen kliniske kriterier, der sikkert kan diagnosticere bakteriel conjunktivitis. Hos børn vil man ved tilstedeværelsen af prædiktorerne alder > 6 år, perioden april-november, fravær af sammenklistrede øjne samt intet / vandigt flåd med stor sandsynlighed finde de patienter, der ikke har bakteriel conjunktivitis. Hos voksne viser det sig, at stigende alder og sammenklistrede øjne øger sandsynligheden for bakteriel conjunktivitis. De 3 hyppigste patogener er H. influenzae, S. aureus og S. pneumoniae. H. influenzae ses hos børn, især blandt 0-2-årige. S. aureus ses især hos nyfødte, større børn og voksne og S. pneumoniae hos børn, særligt i førskolealderen. Langt de fleste personer med akut conjunktivitis behøver ikke antibiotika, da akut conjunktivitis oftest er en selvlimiterende sygdom i løbet af en uge. Hvis man vil udskrive antibiotika, er anbefalingen en wait and see - strategi med 1 % fusidinsyre, hvor der kan hentes recept efter 3 dage ved manglende bedring. Diskussion - diagnostik De prædiktorer, der findes i studierne, kan være en hjælp i beslutningen om, hvorvidt der er tale om en bakteriel eller viral infektion. Ud fra Everitt et al. 12) kan man se, at en del læger (64 %) finder det svært at skelne mellem de to infektionstyper. Studiet fremstår stærkt, da der er en relativ høj svarprocent (78 %) og bias i form af under- og overrapportering vurderes minimal. Eksempelvis rapporterer 95 %, at de udskriver antibiotika, trods vedvarende anbefalinger fra de britiske sundhedsmyndigheder om at nedbringe forbruget. Svagheden ved studiet er, at der ikke deltog patienter, hvorfor der ikke blev foretaget øjenpodninger. Dermed er det ikke muligt at vurdere, om lægernes vurdering er korrekte, eller om antibiotikavalget er hensigtsmæssigt. Styrkerne ved de 3 studier omhandlende diagnostiske kriterier for børn og voksne 1),3),9) er, at data vedrørende anamnese, symptomer og fund opsamles samtidig med at podning foretages, således at podesvarene ikke påvirker de svar, der bliver givet. Voksenstudierne 1),9) beskriver desuden blinding af analyserende laborant, således at podesvarene ikke kan påvirkes af symptombeskrivelserne. Studiet omhandlende børn 3) har en stor studiegruppe, hvilket også er tilfældet i den del af voksenstudiet 1) hvor data samles. Der er i alle studierne et lille velbeskrevet frafald. Van Weert et al. 1) vælger at blande data fra 2 studier lavet med 9 års mellemrum. Dette indebærer en risiko, idet symptomer og kliniske fund ikke nødvendigvis opfattes og rapporteres ens. I løbet af de 9 år er antibiotikapolitikken skærpet, hvilket kunne medføre, at både patienter og læger har fået en højere tolerancetærskel, og dermed ikke henvender sig hos læge og heller ikke rapporterer [20]

21 symptomer og klinik i samme omfang som før. I artiklen mangler separate datatabeller fra hvert studie, således er det ikke muligt at se, om der er forskel. Det er bemærkelsesværdigt, at ingen af de studier, vi har læst, har fundet sammenhæng mellem røde øjne og fund af bakterier ved dyrkning. Dette er også beskrevet i artiklen af Jefferys et al. 11), hvor de finder, at patienter med mild grad af røde øjne har større gavn af antibiotisk behandling end patienter med moderat til svær grad af røde øjne. Konklusion - diagnostik Ønskes høj diagnostisk sikkerhed for bakteriel conjunktivitis hos børn, kan man vælge at alle 4 prædiktorer skal være opfyldt. Derved får man en sensitivitet på mere end 90 % for, at podningen er negativ. Vælger man 4 prædiktorer som grænse, skal man dog være opmærksom på, at kun 4 % af de undersøgte børn opfyldte alle prædiktorer. Vælges i stedet tilstedeværelse af 3 eller flere prædiktorer falder sensitiviteten for negativ podning til 76,4 %, men til gengæld inkluderes 19 % af børnene i denne gruppe. Hos voksne kan man med 2 spørgsmål (alder, sammenklistrede øjne) vurdere sandsynligheden for, at der er tale om bakteriel infektion, forudsat at der ikke er andre symptomer på alvorligere øjensygdom (smerter, ciliær injektion, lysskyhed). Således ses sandsynligheden for bakteriel infektion at være højst 30 % ved personer under 25 år, mens den er 70 % hos personer over 65 år, hvis de samtidig har 2 sammenklistrede øjne. Diskussion - antibiotika Det er ikke lykkedes os at finde en artikel, hvor tobramycin vs. kloramfenikol blev undersøgt, hvorfor man ikke kan udlede, om der er forskelle de to imellem. De to præparater er dog begge undersøgt mod fusidinsyre, hvor der ikke fandtes nogen forskel i helbredelsestiden. Hvis man tillader sig at antage, at der heller ikke er forskel, hvis man undersøger tobramycin vs. kloramfenikol, ender man op med 3 præparater, der er lige effektive til behandling af conjunktivitis. Vil man prioritere præparaterne, må man derfor fokusere på andre egenskaber. Fusidinsyre skal kun administreres 2 gange dagligt og er smalspektret. Kloramfenikol skal administreres 3-6 gange dagligt, afhængig af om der vælges øjendråber eller salve, og er in vitro mere bredspektret end fusidinsyre. Tobramycin er efter udgivelsen af artiklen af Jackson et al. 13) kommet i depotform, så det nu kun skal administreres 2 gange dagligt, men tobramycin er væsentlig mere bredspektret end fusidinsyre. Sammenligner man de 3 forskellige antibiotika med hensyn til effekt, antal daglige administrationer samt det spektrum af bakterier, de rammer, må 1. valgs præparatet være fusidinsyre. At fusidinsyre er lige så effektivt som kloramfenikol og tobramycin, er ikke logisk, når man ser på fusidinsyre testet in vitro, hvor det hovedsageligt har effekt på stafylokokker. Årsagen til, at fusidinsyre alligevel virker på H. influenzae samt streptokokker ved lokalbehandling af øjnene, er, at der ved topisk administration opnås en meget højere koncentration af fusidinsyre i tårevæsken [21]

22 (15µg/ml efter 1 time og 6µg/ml efter 12 timer), end den koncentration, der er testet med ved in vitro resistensundersøgelse (1µg/ml) 14). Den væsentligt højere koncentration ved topisk administration gør, at streptokokker og H. influenzae, der er testet resistente in vitro, alligevel er følsomme ved topisk behandling med fusidinsyre. Hermed opnås, at de hyppigste bakterier, der er årsag til conjunktivitis, alle kan behandles med fusidinsyre. Et andet aspekt er, om akut conjunktivitis i det hele taget skal behandles. Rose et al. 2), Everitt et al. 7) og Rietveld et al. 8) er ikke enige i dette. Rose et al. 2) og Rietveld et al. 8) finder det ikke nødvendigt at behandle, da der efter 7 dage ikke er signifikant forskel på, om man er behandlet med hhv. kloramfenikol eller fusidinsyre vs. placebo. Studiet af Rietveld et al. 8) er dog for lille (n 181) til at kunne udelukke klinisk relevante behandlingsforskelle, da der er for få deltagere til at kunne opnå et smalt konfidensinterval. Studiet 8) har yderligere den svaghed, at der kun var i alt 50 personer ud af de inkluderede 181, der havde positiv øjenpodning på dag 0. En af årsagerne til dette kunne være, at inklusionsperioden var fra oktober 1999 til december 2002, hvilket også inkluderer sommerhalvåret, hvor der er en større forekomst af allergisk conjunktivitis, som kan have været med til at underestimere effekten af fusidinsyre. Rose et al. 2) (n=326), der undersøger kloramfenikol, kommer frem til det samme resultat som Rietveld et al. 8). Hvorvidt helbredelse er opnået, er i dette studie vurderet af forældrene og ikke af lægen som hos Rietveld et al. 8), hvilket er en mulig svaghed, da uensartet vurdering er en mulighed. På den anden side kan man formode, at der er lige så mange forældre, som vurderer deres barn fejlagtigt helbredt som ikke helbredt. Hos Rose et al. 2) er inklusionsperioden fra oktober til april i årene , hvor forekomsten af allergisk conjunktivitis er lav, hvilket burde give et mere reelt billede af kloramfenikols behandlingseffekt på bakteriel conjunktivitis. Med hensyn til podningerne fandtes der patogener i 80 % af øjenpodningerne i studiet af Rose et al. 2) mod 28 % i det af Rietveld et al. 8). Det skyldes formentlig, at Rose et al. 2) undersøger børn i alderen 6 måneder til 12 år i perioden oktober til april, hvor forekomsten af bakteriel conjunktivitis er høj, mens Rietveld et al. 8) undersøger voksne over en 3-årig periode. Everitt et al. 7) viser, som det eneste studie, signifikant effekt på helbredelsestiden ved brug af antibiotika til behandling af conjunktivitis. Styrken ved dette studie er, at der er lavet en daglig score over sværhedsgraden af symptomerne. Der findes signifikant kortere symptomvarighed ved øjeblikkelig eller forsinket behandling med kloramfenikol sammenlignet med placebo. Sammenligner man til gengæld øjeblikkelig kloramfenikol med forsinket kloramfenikol, findes der kun en forskel på symptomvarigheden på 0,6 dag. Derfor konkluderes, at den bedste strategi er wait and see, hvor der ved manglende bedring kan opstartes kloramfenikol efter 3 dage. Begrundelsen er, at antibiotikaforbruget reduceres med 50 %, mens symptomvarigheden kun forlænges med 0,6 dag. Reduktionen i antibiotikaforbruget er hensigtsmæssig, den øgede resistensudvikling taget i betragtning. Desuden fører dette regime til færre genhenvendelser til [22]

23 praksis, da en ny vurdering ikke er nødvendig inden igangsætning af behandling. Dette er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt. Rietveld et al. 8) vurderer først antallet af helbredte efter 7 dage. Rose et al. 2) har set på klinisk helbredelse hhv. dag 3 og 7. Det kunne have været interessant hvis de, som Everitt et al. 7), havde lavet en daglig symptomscore, så man kunne vurdere forskellen i tid til helbredelse på dagniveau og ikke først efter henholdsvis 3 og 7 dage. Dette i betragtning af, at conjunktivitis hos de fleste er selvlimiterende indenfor 7 dage uden antibiotisk behandling. Konklusion - antibiotika Bedømt ud fra artikler lavet af Rose et al. 2), Everitt et al. 7) og Rietveld et al. 8) findes der ikke overbevisende evidens for behandling af conjunktivitis med antibiotika, da langt de fleste vil blive raske af sig selv uden behandling. Dette er i tråd med Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedrørende conjunktivitis 19), hvor kun de svære tilfælde skal behandles med antibiotika og de lette tilfælde blot med saltvand. Det foretrukne antibiotikum bør være fusidinsyre. Diskussion - mikrobiologi I forhold til de i projektet inkluderede studier har vi et meget stort antal podninger (N=3522), hvilket giver en høj statistisk præcision. Dog er det en svaghed, at vi ikke kender antallet af indsendte prøver totalt, dvs. hvor antallet af negative dyrkninger fremgår. Overordnet set finder man i Aarhus Universitetshospitals optageområde de samme patogener som i de inkluderede studier. Haemophilus influenzae, Streptococcus pneumoniae og Staphylococcus aureus er de tre hyppigste 3),7),8),14),17). Flere studier nævner herudover Moraxella catarrhalis, Staphylococcus epidermidis, Streptococcus viridans og gram-negative tarmbakterier som hyppigt forekommende patogener 5)14), men hvor særligt de 3 sidstnævnte også kan repræsentere normalflora/forurening 5). Koagulase negative stafylokokker og coryneforme stave er ofte tilstede på raske conjunktivae, særligt hvis man poder fra øjenlågskanterne 5). Alle de her nævnte bakterier er repræsenteret i prøverne fra Aarhus Universitetshospital, men da vi ikke har anamnestiske oplysninger koblet til podningerne, kan vi ikke afgøre, hvorvidt fundene er udtryk for en infektiøs tilstand eller en del af normalfloraen/forurening. Det ville være et stort arbejde at indhente anamnestiske oplysninger retrospektivt, og resultatet ville ikke blive lige så validt, som hvis det var gjort prospektivt. Det ville derimod være enkelt at få datoen for podningen, og dermed den ene af de 4 prædiktorer for sandsynligheden for negativ podning (aprilnovember). Det er interessant at se, hvordan fordelingen af de tre hyppigste bakterier stort set er ens blandt de 0-årige børn og børnehavebørnene (3-6-årige), se diagram på næste side. Luftvejspatogenerne H. influenzae og S. pneumoniae udgør henholdsvis omkring 25 og 20 %, og S. aureus udgør [23]

24 omkring 25 %. Forskellen på de to grupper er antallet af positive prøver, hvor der er mere end 10 gange så mange positive prøver blandt de 0-årige i forhold til gruppen af 3-6-årige. Dette kan både skyldes forskel i incidensen af bakteriel conjunktivitis i de forskellige aldersgrupper, hvor man ved det er hyppigst blandt de 0-5-årige 3), og at læger er mere tilbøjelige til at foretage podninger hos spædbørn. Da vi ikke ved hvor mange negative podninger, der har været, kan resultatet også afspejle, at der er en højere andel af viral og allergisk betinget conjunktivitis hos de større børn. Anderledes ser det ud blandt vuggestuebørnene (1- og 2-årige). Her udgør H. influenzae langt den hyppigste patogen med henholdsvis 72 % og 60 % af alle positive prøver. Dette stemmer godt overens med de mange luftvejsinfektioner, denne gruppe rammes af, og hvor særligt de yngste hyppigt er syge. H. influenzae conjunktivitis ses ofte sammen med recidiverende otitis media og luftvejsinfektioner 5). Blandt skolebørnene forsvinder luftvejspatogenerne som årsag til conjunktivitis. H. influenzae udgør i denne aldersgruppe blot 4 % og S. pneumoniae 10 %. Derimod udgør S. aureus 38 % af de positive podninger. Dette stemmer også overens med fundene i de inkluderede studier, hvor der er foretaget podninger hos alle deltagere 2,5). I eksempelvis oversigtsartiklen af Høvding 5) beskrives nøjagtig denne aldersvariation. S. aureus er, i følge artiklen, den hyppigste årsag til bakteriel conjunktivitis på verdensplan og ses oftest hos nyfødte, ældre børn, voksne og ældre. Vi har i opgaven medtaget samtlige øjenpodninger indsendt til dyrkning, hvad enten prøven er taget i almen praksis, speciallægepraksis eller hospital. Vi har information om prøvetagningssted (praksis eller hospital) for hver prøve. For de 3 hyppigste bakterier, Haemophilus influenzae, Streptococcus pneumoniae og Staphylococcus aureus, gælder, at aldersfordelingen i store træk er den samme, hvad enten man kigger på prøver taget i praksis eller på hospital. Generelt udgør de tre hyppigste bakterier en større andel af praksisprøverne, hvorimod de sjældnere species er bedre repræsenteret i hospitalsprøverne. Dette kan både dække over mere alvorlige infektioner på hospitalerne, men også over større grad af forurening/normalflora. Konklusion - mikrobiologi Vi finder de samme patogener i podningerne fra Aarhus Universitetshospitals optageområde som i de inkluderede studier. Vi kan derfor overføre de anbefalinger, vi har fundet ved gennemgang af artiklerne omhandlende antibiotisk behandling af conjunktivitis, til danske forhold. Det ville være interessant at lave et studie, hvor man konsekutivt poder alle, der mistænkes for conjunktivitis i almen praksis. På den måde vil man også have adgang til de negative dyrkningssvar. [24]

25 Guideline conjunktivitis Conjunktivitis er en ofte set og hyppigst selvlimiterende lidelse. Hyppigste årsager (i vilkårlig rækkefølge): - allergi - bakterier - virus - irritanter Bakteriel infektion forårsages oftest af: - S. pneumoniae: Børn, særligt førskolebørn. - H. influenzae: Børn, særligt vuggestuebørn. Ikke skolebørn. - S. aureus: Nyfødte, større børn og voksne. Diagnostik: Hos børn kan bakteriel årsag med stor sandsynlighed udelukkes hvis: - Alder 6 år - Symptomer forekommer i april november - Ingen eller vandig flåd fra øjet - Ingen sammenklistrede øjne om morgenen Hos voksne stiger sandsynligheden for bakteriel årsag med alder og antallet af sammenklistrede øjne. Således ses sandsynligheden for bakteriel infektion at være højst 30 % ved personer under 25 år, mens den er 70 % hos personer over 65 år, hvis de samtidig har 2 sammenklistrede øjne. Behandling: Langt de fleste personer med akut conjunktivitis behøver ikke antibiotika, da akut conjunktivitis oftest er en selvlimiterende sygdom, der forsvinder indenfor en uge. Vælger man at behandle, er anbefalingen en wait and see strategi, hvor man opstarter fusidinsyre ved manglende bedring efter 3 dage. Til at holde øjet rent og fjerne pus anbefales saltvand. [25]

26 Litteraturliste 1) A new diagnostic index for bacterial conjunctivitis in primary care. A re-derivation study. van Weert HC, Tellegen E, Ter Riet Eur J Gen Pract Nov 21. 2) Chloramphenicol treatment for acute infective conjunctivitis in children in primary care: a randomised double-blind placebo-controlled trial. Rose PW, Harnden A, Brueggemann AB, Perera R, Sheikh A, Crook D, Mant D. Lancet Jul 2-8;366(9479): ) Identifying children at low risk for bacterial conjunctivitis. Meltzer JA, Kunkov S, Crain EF. Arch Pediatr Adolesc Med Mar; 164(3): doi: /archpediatrics ) Evidence-based treatment of acute infective conjunctivitis: Breaking the cycle of antibiotic prescribing. Visscher KL, Hutnik CM, Thomas M. Can Fam Physician Nov; 55(11): Review 5) Acute bacterial conjunctivitis. Høvding G. Acta Ophthalmol Feb; 86(1):5-17. Epub 2007 Oct 29. Review 6) Sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen.dk 7) A randomised controlled trial of management strategies for acute infective conjunctivitis in general practice. Everitt HA, Little PS, Smith PW BMJ Aug 12;333(7563):321. Epub 2006 Jul 17. Erratum in: BMJ Sep 2;333(7566):468 [26]

27 8) The treatment of acute infectious conjunctivitis with fusidic acid: a randomised controlled trial. Rietveld RP, ter Riet G, Bindels PJ, Bink D, Sloos JH, van Weert HC. Br J Gen Pract Dec; 55(521): ) Predicting bacterial cause in infectious conjunctivitis: cohort study on informativeness of combinations of signs and symptoms. Rietveld RP, ter Riet G, Bindels PJ, Sloos JH, van Weert HC. BMJ Jul 24;329(7459): Epub 2004 Jun 16 10) Promedicin.dk 11) Acute infective conjunctivitis in primary care: who needs antibiotics? An individual patient data meta-analysis. Jefferis J, Perera R, Everitt H, van Weert H, Rietveld R, Glasziou P, Rose P. Br J Gen Pract Sep; 61(590):e doi: /bjgp11X Review. 12) How do GPs diagnose and manage acute infective conjunctivitis? A GP survey. Everitt H, Little P. Fam Pract Dec; 19(6): ) Treatment of acute bacterial conjunctivitis: 1% fusidic acid viscous drops vs. 0.3% tobramycin drops. Jackson WB, Low DE, Dattani D, Whitsitt PF, Leeder RG, MacDougall R. Can J Ophthalmol Jun; 37(4):228-37; discussion ) Acute conjunctivitis. A comparison of fusidic acid viscous eye drops and chloramphenicol. Hørven I. Acta Ophthalmol (Copenh) Apr;71(2): ) A qualitative study of patients' perceptions of acute infective conjunctivitis. Everitt H, Kumar S, Little P. Br J Gen Pract Jan; 53(486):36-41 [27]

28 16) Øjenbetændelse - skal det behandles. Institut for rationel farmikoterapi, 26. juli 2005, opdateret 24. oktober ) Management of acute infective conjunctivitis. Drug and Therapeutics Bulletin. Drug Ther Bull Jul; 49(7): doi: /dtb Epub 2011 Jul 6 18) Oftalmologi: Nordisk lærebok og atlas, 13. udgave (norsk)bergen 2000 Gunnar Høvding, Toke Bek, Torstein Bertelsen, Niels Ehlers, Per Fagerholm og Bjørn Tengroth 19) Sundhedsstyrelsens vejledning: Smitsomme sygdomme hos børn og unge Vejledning i forebyggelse i daginstitutioner, skoler mv. [28]

Akut infektiøs konjunktivit Behandling med eller uden antibiotikum?

Akut infektiøs konjunktivit Behandling med eller uden antibiotikum? Øjensygdomme Akut infektiøs konjunktivit Behandling med eller uden antibiotikum? Af Anne Beiter Arreskov og Sverre Barfod Biografi Anne Beiter Arreskov er reservelæge på Medicinsk-hæmatologisk Afdeling,

Læs mere

Øjenbetændelse hos børn, skal det behandles med antibiotika?

Øjenbetændelse hos børn, skal det behandles med antibiotika? Øjenbetændelse hos børn, skal det behandles med antibiotika? Forskningstræningsopgave af Pia Bach Olsen og Rie (Karen Marie) Bennedsgaard Hold 9 Afleveret Marts 2010 Vejleder: Merethe Kousgaard Andersen

Læs mere

Er der evidens for lokal antibiotika behandling ved akut conjunctivitis? (Det klinisk røde øje)

Er der evidens for lokal antibiotika behandling ved akut conjunctivitis? (Det klinisk røde øje) Er der evidens for lokal antibiotika behandling ved akut conjunctivitis? (Det klinisk røde øje) 1 Indholdsfortegnelse Baggrund og formål 3 Metoder.4 Resultater...4 Diskussion.7 Konklusion.10 Referenceliste..11

Læs mere

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

KMA - I Luftvejs-infektioner, diagnostik i almen praksis, ver. 1

KMA - I Luftvejs-infektioner, diagnostik i almen praksis, ver. 1 Side 1 af 5 Sygehus Lillebælt - Kl. Mikrobiologi, VS - 10 Registreringer og arkivering - 10. 1 Laboratorieinformationssystem Dokumentbrugere: SLB/Mikrobiolo Læseadgang: Alle Kl. Mikrobiologi, VS Udskrevet

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma

Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma 3. august 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Lidt om allergi og astma...3 2.1 Udredning af allergi og astma...3 2.2 Behandlingen

Læs mere

FLEXICULT PRODUKTINFORMATION S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T. forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser

FLEXICULT PRODUKTINFORMATION S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T. forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser FLEXICULT SSI-urinkit S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S Tlf.: 3268 3268 Fax:

Læs mere

Steen Hoffmann, SSI Jordemoderforeningen, den 8. januar 2015

Steen Hoffmann, SSI Jordemoderforeningen, den 8. januar 2015 SSI, Neonatal konjunktivit forårsaget af gonokokker eller Chlamydia trachomatis Steen Hoffmann Afd. for Mikrobiologi og Infektionskontrol, Statens Serum Institut Conjunctivitis neonatorum Purulent konjunktivit

Læs mere

Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark

Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark Svarrapport 47 deltagere 2014 Audit om luftvejsinfektioner Region Syddanmark 2014 Denne rapport beskriver resultaterne af den registrering 47 praktiserende

Læs mere

Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Sjælland

Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Sjælland Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Sjælland Svarrapport 79 deltagere 2014 Audit om luftvejsinfektioner Region Sjælland 2014 Denne rapport beskriver resultaterne af den registrering 79 praktiserende

Læs mere

Metronidazol til behandling af dientamoebiasis hos børn i Danmark - Et randomiseret, placebo-kontrolleret, dobbeltblindet klinisk studie

Metronidazol til behandling af dientamoebiasis hos børn i Danmark - Et randomiseret, placebo-kontrolleret, dobbeltblindet klinisk studie Deltagerinformation til forældre I er netop blevet spurgt om jeres barn må deltage i studiet: Metronidazol til behandling af dientamoebiasis hos børn i Danmark - Et randomiseret, placebo-kontrolleret,

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Status for genoptræning, 2007 og 1. kvartal 2008

Status for genoptræning, 2007 og 1. kvartal 2008 Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. NOTAT Status for genoptræning, og 27-05- Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF) modtog i 5.215 genoptræningsplaner,

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Sundhedsstyring i vildtfugleopdræt II

Sundhedsstyring i vildtfugleopdræt II Sundhedsstyring i vildtfugleopdræt II vfl.dk 1 / 8 Sundhedsstyring i vildtfugleopdræt II Udgivet: Marts 2011 Rapporten er udarbejdet af: Dyrlægerne Lis Olesen & Susanne Kabell Videncentret for Landbrug

Læs mere

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

BOSTEDSANALYSE. Udviklingsenheden SPIR

BOSTEDSANALYSE. Udviklingsenheden SPIR Udviklingsenheden SPIR BOSTEDSANALYSE UNDERSØGELSE AF INDLÆGGELSER FRA KOMMUNALE OG PRIVATE BOSTEDER SAMT OPGANGSFÆLLESSKABER I SEKS KOMMUNER I PSYKIATRIEN VEST INDHOLD Undersøgelsens formål er at skaffe

Læs mere

Cytologisk årsmøde, 2016

Cytologisk årsmøde, 2016 Anvendelse af hjemmeopsamlede prøver i Region Midtjyllands screeningsprogram for livmoderhalskræft (projekt CHOiCE) Cytologisk årsmøde, 2016 Mette Tranberg Nielsen bioanalytiker, cand. scient. san., ph.d.-studerende

Læs mere

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie

Læs mere

Oversigt over regionale initiativer præsenteret på møde i Det Nationale Antibiotikaråd den 21. april 2015

Oversigt over regionale initiativer præsenteret på møde i Det Nationale Antibiotikaråd den 21. april 2015 Det Nationale Antibiotikaråd NOTAT Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPCHO Sags nr.: 1500717 Dok nr.: 1697169 Dato: 27. maj 2015 Oversigt over regionale initiativer præsenteret på møde

Læs mere

Luftvejsinfektioner i Almen Praksis. Resultater fra 102 læger i Danmark

Luftvejsinfektioner i Almen Praksis. Resultater fra 102 læger i Danmark Luftvejsinfektioner i Almen Praksis Resultater fra 12 læger i Danmark HAPPY AUDIT. September 28. Results from 12 doctors in Denmark A European project supported by EU (work package 5): Intervention material

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med

Læs mere

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres sygdommen? Der findes ikke nogen specifik

Læs mere

Baggrund.. side 3. Formål...side 6. Materiale og metode..side 6. Resultater.. side 7. Diskussion...side 16. Konklusion.. side 20

Baggrund.. side 3. Formål...side 6. Materiale og metode..side 6. Resultater.. side 7. Diskussion...side 16. Konklusion.. side 20 Indholdsfortegnelse Baggrund.. side 3 Formål...side 6 Materiale og metode..side 6 Resultater.. side 7 Diskussion...side 16 Konklusion.. side 20 Perspektivering side 20 Referencer... side 22 Bilag 1.side

Læs mere

FLEXICULT SSI-URINKIT

FLEXICULT SSI-URINKIT FLEXICULT SSI-URINKIT Udarbejdet af Niels Frimodt-Møller, Overlæge dr.med. Aase Meyer, Produktspecialist Layout Anja Bjarnum 2 FLEXICULT SSI-URINKIT er et dyrkningskit til diagnosticering af urinvejsinfektioner

Læs mere

ModicTeamet og Antibiotika behandling

ModicTeamet og Antibiotika behandling Rygcenter Syddanmark ModicTeamet og Antibiotika behandling Patientinformation Rygcenter Syddanmark www.sygehuslillebaelt.dk Rygcenter Syddanmark Du er blevet henvist til Modic teamet af din kontaktperson

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark En kortlægning af forbruget af demensmidler i perioden 1997-2003 9. oktober, 2003 Indhold Resumé Baggrund Datamateriale og metode Resultater Omsætning og

Læs mere

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

Læs mere

350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer

350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer Danmarks Apotekerforening Analyse 6. maj 215 35. ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer 6 procent af de ældre, der fik en medicingennemgang, anvendte risikolægemidler, der

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

(Wikipedia) Opportunistiske infektioner

(Wikipedia) Opportunistiske infektioner Survival Funktion Survival Funktion 15-02-2012 Opportunistiske infektioner (Wikipedia) Niels Nørskov-Lauritsen Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Århus Universitetshospital Skejby nielnoer@rm.dk

Læs mere

Rekommandationer. Topikal behandling af impetigo. National Rekommandationsliste

Rekommandationer. Topikal behandling af impetigo. National Rekommandationsliste Side 1 af 7 National Rekommandationsliste Topikal behandling af impetigo Den Nationale Rekommandationsliste (NRL) udarbejdes af IRF i Sundhedsstyrelsen. NRL støtter alment praktiserende læger i valget

Læs mere

Dødelighed i ét tal giver det mening?

Dødelighed i ét tal giver det mening? Dødelighed i ét tal giver det mening? Jacob Anhøj Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Hospitalsstandardiseret mortalitetsrate, HSMR Definition HSMR = antal d/odsfald forventet antal d/odsfald 100 Antal

Læs mere

Neutropen feber hos hæmatologiske patienter. Symptombehandling

Neutropen feber hos hæmatologiske patienter. Symptombehandling Neutropen feber hos hæmatologiske patienter Symptombehandling Oktober 2012 Antibiotisk behandling af infektioner hos patienter med hæmatologiske lidelser. Feber hos hæmatologiske patienter er hyppigt forekommende

Læs mere

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010 Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S. 1 Kontaktoplysninger S. 1 Definitioner og forkortelser S. 2 Baggrund S. 3 Førstegangs

Læs mere

Forskningsopgave. Mycoplasma genitalium ved akut urethritis hos mænd i almen praksis. Trine Overgaard og Lisa Videbæk Gow

Forskningsopgave. Mycoplasma genitalium ved akut urethritis hos mænd i almen praksis. Trine Overgaard og Lisa Videbæk Gow Forskningsopgave Mycoplasma genitalium ved akut urethritis hos mænd i almen praksis Trine Overgaard og Lisa Videbæk Gow Marts 2011 Introduktion. Mænd, der henvender sig hos praktiserende læge med urethritissymptomer;

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by

Læs mere

Visitation af det syge barn i praksis Fredag d. 11. Maj 2012. Visitation af Syge børn i praksis v børnelæge Annette Bache

Visitation af det syge barn i praksis Fredag d. 11. Maj 2012. Visitation af Syge børn i praksis v børnelæge Annette Bache Visitation af det syge barn i praksis Fredag d. 11. Maj 2012 Rapport: Danske børn sundhed og sygelighed år 2005 (SUSY 2005) 7000 børn interview forældre (maj 2005-febr 2006) Vigtigste konklusioner: Hver

Læs mere

Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin

Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel

Læs mere

PCV 2 i det skjulte - vaccination for enhver pris? Danvet Årsmøde 13. marts 2015 Hanne Bak, dyrlæge, Ph. D. Projektleder Svin, Boehringer Ingelheim

PCV 2 i det skjulte - vaccination for enhver pris? Danvet Årsmøde 13. marts 2015 Hanne Bak, dyrlæge, Ph. D. Projektleder Svin, Boehringer Ingelheim PCV 2 i det skjulte - vaccination for enhver pris? Danvet Årsmøde 13. marts 2015 Hanne Bak, dyrlæge, Ph. D. Projektleder Svin, Boehringer Ingelheim Da PCV2 kom til Danmark Fra år 2000 spredtes sygdommen

Læs mere

Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme

Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme Holdningspapir Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme Holdningspapiret er udarbejdet i 2015 af en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Selskab for medicinsk

Læs mere

INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF OSTEOPOROSE

INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF OSTEOPOROSE INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF OSTEOPOROSE 2013 Titel Indberettede bivirkninger i forbindelse med medicinsk behandling af osteoporose Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen

Læs mere

PenSam's førtidspensioner2009

PenSam's førtidspensioner2009 PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen

Læs mere

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Regionshuset Aarhus CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Koncern Kvalitet Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Aarhus N Tel. +45 7841 0003 www.cfk.rm.dk

Læs mere

Bærerskab, patienten som smittekilde!

Bærerskab, patienten som smittekilde! Bærerskab, patienten som smittekilde! Konference med fokus på Infektionshygiejne Region Syddanmark 17. marts 2016, 9:40 10:15 Jens Kjølseth Møller Overlæge, professor dr.med. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

S T A T U S R A P P O R T

S T A T U S R A P P O R T Jour.nr. 1121-989 S T A T U S R A P P O R T om bivirkninger og forbrug af Ritalin og Eltroxin Lægemiddelstyrelsen Afdeling for Forbrugersikkerhed August 20 Indhold INTRODUKTION... 2 OVERVÅGNING AF LÆGEMIDDELSIKKERHED...

Læs mere

Vejledning til praktiserende læger om ny influenzavirus af ny subtype ( svineinfluenza )

Vejledning til praktiserende læger om ny influenzavirus af ny subtype ( svineinfluenza ) Vejledning til praktiserende læger om ny influenzavirus af ny subtype ( svineinfluenza ) APRIL 2009 Indhold Forord 3 1 Indledende vurdering af patienten 4 2 Hvem gør hvad? 4 3 Sygdomsdefinition af influenza

Læs mere

Er CRP en valid undersøgelses teknik ved diagnostik af bakteriel sinuitis maxillaris?

Er CRP en valid undersøgelses teknik ved diagnostik af bakteriel sinuitis maxillaris? FORSKNINGSTRÆNINGSOPGAVE HOLD 001 Af lægerne Susanne Top og Peer Gregersen Kirkebjerg Er CRP en valid undersøgelses teknik ved diagnostik af bakteriel sinuitis maxillaris? Baggrund/introduktion Undersøgelsen

Læs mere

Yderligere information til svar på spørgsmål 704 udg 2

Yderligere information til svar på spørgsmål 704 udg 2 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 424 Offentligt Yderligere information til svar på spørgsmål 704 udg 2 Af svar på spørgsmål 704 1 fremgår det, at der er foretaget en ny analyse

Læs mere

Småbørn, Infektioner og Antibiotika

Småbørn, Infektioner og Antibiotika Forskningsenheden for Antibiotic Stewardship og Implementering, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital Småbørn, Infektioner og Antibiotika - En bog med viden til forældre 1 Indledning

Læs mere

Elektronisk luftvejsaudit om luftvejsinfektioner i almen praksis registrering

Elektronisk luftvejsaudit om luftvejsinfektioner i almen praksis registrering Elektronisk luftvejsaudit om luftvejsinfektioner i almen praksis 21 2. registrering Elektronisk audit om luftvejsinfektioner i almen praksis 2. registrering 21 Denne audit beskriver resultaterne fra 2.

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager

Læs mere

Et sammenhængende sundhedsvæsen eller bistrosyndromet! Frede Olesen

Et sammenhængende sundhedsvæsen eller bistrosyndromet! Frede Olesen Et sammenhængende sundhedsvæsen eller bistrosyndromet! Frede Olesen Starfield og sundhedsvæsner Tre kerneværdier i et SUV Kerneydelsen - der skal flyttes sundhed Brugeren betaleren -value for money - tilfreds

Læs mere

Monitorering af indlæggelse af nyfødte metodebeskrivelse

Monitorering af indlæggelse af nyfødte metodebeskrivelse SAL/CHHV 1. mar. 2016 Monitorering af indlæggelse af nyfødte metodebeskrivelse Baggrund Monitorering af indlæggelse af nyfødte omfatter opgørelser af indlæggelsesvarighed og genindlæggelser af nyfødte.

Læs mere

9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression.

9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression. Biostatistik - Cand.Scient.San. 2. semester Karl Bang Christensen Biostatististisk afdeling, KU kach@biostat.ku.dk, 35327491 9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression. http://biostat.ku.dk/~kach/css2014/

Læs mere

RASK ELLER SYG? Til forældre med et barn i dagtilbud i: Vuggestue Børnehave Integreret institution Dagpleje. Magistratens 1.

RASK ELLER SYG? Til forældre med et barn i dagtilbud i: Vuggestue Børnehave Integreret institution Dagpleje. Magistratens 1. RASK ELLER SYG? Til forældre med et barn i dagtilbud i: Vuggestue Børnehave Integreret institution Dagpleje Magistratens 1. afdeling Personalet i Århus Kommunes dagtilbud sikrer, at raske børn har gode

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk

Læs mere

Hvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling?

Hvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling? Klaus Johansen RATIONEL FARMAKOTERAPI 1105 Hvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling? Man kan fremover ikke nøjes med at meddele patienten, at kolesteroltallet er for højt, udskrive en

Læs mere

Deltager information

Deltager information READ, Bilag 10 Fortroligt Side 1 af 7 Deltager information Protokol DBCG 07-READ, dateret 15. oktober 2009. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige kombinationer af kemoterapi til patienter med brystkræft.

Læs mere

Colon irritable efter mavetarm-infektion Tarmbakteriologisk Årsmøde, Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi Slagelse Sygehus, d. 13.

Colon irritable efter mavetarm-infektion Tarmbakteriologisk Årsmøde, Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi Slagelse Sygehus, d. 13. Colon irritable efter mavetarm-infektion Tarmbakteriologisk Årsmøde, Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi Slagelse Sygehus, d. 13. juni Anna Tølbøll Svendsen, Læge og klinisk assistent Sjællands Universitetshospital

Læs mere

Luftvejsinfektioner og antibiotika I valg af behandling er forventet benefit vigtigere end diagnosen

Luftvejsinfektioner og antibiotika I valg af behandling er forventet benefit vigtigere end diagnosen Luftvejsinfektion Luftvejsinfektioner og antibiotika I valg af behandling er forventet benefit vigtigere end diagnosen Af Rune Aabenhus og Lars Bjerrum Biografi Rune Aabenhus er læge og under hoveduddannelsen

Læs mere

16S PCR til diagnostik af infektioner problemer og muligheder

16S PCR til diagnostik af infektioner problemer og muligheder 16S PCR til diagnostik af infektioner problemer og muligheder Marianne Voldstedlund Lisbeth Nørum Pedersen og Kurt Fuursted KMA, Skejby Sygehus Oversigt Indledning 16S PCR til klinisk brug. Generelle betragtninger.

Læs mere

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79. Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev

Læs mere

Opgørelse af sundhedsparametre på rådyr i 2010/11 og 2011/12 baseret på oplysninger fra jægere og andre borgere

Opgørelse af sundhedsparametre på rådyr i 2010/11 og 2011/12 baseret på oplysninger fra jægere og andre borgere Videnblad nr. 4. 19. juni 213 Opgørelse af sundhedsparametre på rådyr i 21/11 og 211/12 baseret på oplysninger fra jægere og andre borgere Ole Roland Therkildsen 1, Karsten Laursen 1, Peter Sunde & Mariann

Læs mere

BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS

BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS Indholdsfortegnelse Kort om behandlings- og sundhedskompasset...4 Den optimale kurs mod din behandling...7 Second opinion...9 Samarbejde med det offentlige...11 Samspil med

Læs mere

Afgørelse vedr. KO-2016-1089 reklamemateriale vedr. Aubagio (teriflunomid).

Afgørelse vedr. KO-2016-1089 reklamemateriale vedr. Aubagio (teriflunomid). København, den 23. marts 2016 AFGØRELSE Afgørelse vedr. KO-2016-1089 reklamemateriale vedr. Aubagio (teriflunomid). Granskningsmandspanelet har dags dato truffet følgende afgørelse i klagesagen imellem

Læs mere

Referat Møde i Mikroterm gruppen Sundhedsstyrelsen Torsdag 10/11-2011 kl. 12:30-15:50

Referat Møde i Mikroterm gruppen Sundhedsstyrelsen Torsdag 10/11-2011 kl. 12:30-15:50 Referat Møde i Mikroterm gruppen Sundhedsstyrelsen Torsdag 10/11-2011 kl. 12:30-15:50 Deltagere: Dennis, Brita, Palle, Marianne Afbud: Jørgen Prag, Camilla, Ulla Agenda: 12:30 12:35 Velkomst 12:35 12:45

Læs mere

MRSA 398. - er der grund til at frygte denne bakterie? Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.d., Key Opinion Leader Manager

MRSA 398. - er der grund til at frygte denne bakterie? Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.d., Key Opinion Leader Manager MRSA 398 - er der grund til at frygte denne bakterie? Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.d., Key Opinion Leader Manager MRSA - Methicillin Resistente Stap. Aureus En helt almindelig stafylokok bakterie Staphylococcus

Læs mere

Henoch-Schönlein s Purpura

Henoch-Schönlein s Purpura www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation

Læs mere

Lændesmerter i Fyns Amt

Lændesmerter i Fyns Amt Lændesmerter i Fyns Amt Et tværfagligt rygprojekt 25 Resultater 39 alment praktiserende læger, 12 kiropraktorer og Rygcenter Fyn Side 2 Lændesmerter i Fyns Amt Lændesmerter i Fyns Amt Denne rapport beskriver

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Hyppigste komplikation. akut otit/øreflåd: 3% - 30%

Hyppigste komplikation. akut otit/øreflåd: 3% - 30% Dræn og/eller pool? Armstrong 1954 Indikation: serøs otit recidiverende akut otit Hyppigste operation i GA af børn DK: 30-32.000 dræn/år USA: 1.000.000 dræn /år Omkostning: USA: 5 milliarder dollars/år

Læs mere

Årsrapport 2013. Utilsigtede hændelser i Almen Praksis

Årsrapport 2013. Utilsigtede hændelser i Almen Praksis Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Årsrapport 2013 Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Utilsigtede hændelser i Almen Praksis Dato 16-01-2014 Lene Bjerregård

Læs mere

Afholdt d. 22. maj 2015

Afholdt d. 22. maj 2015 NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER - erfaringer fra processen Brian Kristensen Fagchef, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne NIR: EN STOR INDSATS FRA MANGE PARTER Retningslinje Antal

Læs mere

Forbedret diagnostik og behandling af urinvejsinfektioner i almen praksis Svarrapport 39 praksis

Forbedret diagnostik og behandling af urinvejsinfektioner i almen praksis Svarrapport 39 praksis Forbedret diagnostik og behandling af urinvejsinfektioner i almen praksis Svarrapport 39 praksis 1 Kolofon: Forbedret diagnostik og behandling af urinvejsinfektioner i almen praksis Udgivet af: Audit Projekt

Læs mere

Resultatrapport 2/2012

Resultatrapport 2/2012 Resultatrapport 2/2012 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten

Læs mere

Den gode mikrobiologiske rekvirering

Den gode mikrobiologiske rekvirering Fællesmøde Praktiserende læger 24. november 2015 Efter mødet suppleret med uddrag af Brugerhåndbogen for KMA om selvtagne vaginalpodninger til undersøgelse for Chlamydia trachomatis og gonokokker (på side

Læs mere

Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri

Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri Titel Titel på guidelines skal være kortfattet, men alligevel tydeligt angive det emne der behandles, f.eks.: Medikamentel behandling af skizofreni

Læs mere

CRP måling, og nedre luftvejsinfektion i almen praksis.

CRP måling, og nedre luftvejsinfektion i almen praksis. CRP måling, og nedre luftvejsinfektion i almen praksis. Forskningstræningsprojekt af Lene Mikkelsen og Lone Kudsk, hold 002 INTRODUKTION...3 METODE...4 RESULTATER OG ANALYSE...5 Studie 1: Contribution

Læs mere

Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn

Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn. Denne information er udarbejdet af personalet, vi har taget udgangspunkt i sundhedsstyrelsens vejledning:

Læs mere

INDHOLD. Indledning 2

INDHOLD. Indledning 2 INDHOLD Indledning 2 Tabel 1: Anmeldelser fordelt på dækningsområder 4 Tabel 2: på udvalgte områder 5 Tabel 3: på offentlige hospitaler 6 Tabel 4: fordelt på private hospitaler 7 Tabel 5: fordelt på afgørelsestyper

Læs mere

Referat fra MRSA møde på Statens Serum Institut den 14. juni 2007

Referat fra MRSA møde på Statens Serum Institut den 14. juni 2007 Referat fra MRSA møde på Statens Serum Institut den 14. juni 2007 Velkomst Elsebeth Tvenstrup Jensen, CAS, bød velkommen og redegjorde for baggrunden for mødet. Vejledningen har nu fungeret siden 31. oktober

Læs mere

Anne Illemann Christensen

Anne Illemann Christensen 7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.

Læs mere

Jeg har i øvrigt lige en urin med

Jeg har i øvrigt lige en urin med Jeg har i øvrigt lige en urin med 12. september 2014 Jan Berg Gertsen, Overlæge Kirsten Paulsen, Afsnitsledende bioanalytiker Hvorfor er prøven taget? Symptomer? Hvornår, hvor og hvordan er prøven taget?

Læs mere

Hvorfor dør de mindst syge?

Hvorfor dør de mindst syge? Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko

Læs mere

Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388

Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 En screeningsundersøgelse af danske slagtekyllingebesætninger i månederne januar til april 2007 har vist, at IB stammen D388

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt N O T A T Bidrag til ministerens besvarelse af spørgsmål 30, som folketingets Sundheds og Ældreudvalg

Læs mere

Akut bronkitis og antibiotika

Akut bronkitis og antibiotika Akut bronkitis og antibiotika Almenmedicinsk forskningstræningsopgave ÅRHUS, November 2010-Marts 2011 Hold 12 Tanja Nygaard Henriksen Lise Bøg Christoffersen Christina Kaas Løber Vejleder: Morten Charles

Læs mere

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Baggrund for spørgsmål(ene) Kort beskrivelse af problemfeltet og argumentation for projektets

Læs mere

MEDTRONIC CARELINK. Funktionen Risikostatus for hjertesvigt i Heart Failure Management-rapporten. Teknisk håndbog

MEDTRONIC CARELINK. Funktionen Risikostatus for hjertesvigt i Heart Failure Management-rapporten. Teknisk håndbog MEDTRONIC CARELINK Funktionen Risikostatus for hjertesvigt i Heart Failure Management-rapporten Teknisk håndbog 0123 2011 Følgende liste indeholder varemærker eller registrerede varemærker tilhørende Medtronic

Læs mere

En intro til radiologisk statistik

En intro til radiologisk statistik En intro til radiologisk statistik Erik Morre Pedersen Hypoteser og testning Statistisk signifikans 2 x 2 tabellen og lidt om ROC Inter- og intraobserver statistik Styrkeberegning Konklusion Litteratur

Læs mere

Prostataspecifikt antigen-test: skal skal ikke?

Prostataspecifikt antigen-test: skal skal ikke? 9 Prostataspecifikt antigen-test: skal skal ikke? Flemming Bro Få test er så vanskelige at bruge på relevant vis i praksis som prostataspecifikt antigen-testen. Den kan bruges i diagnostikken af prostatakræft,

Læs mere

BRS-vaccine til slagtekalve - skal/skal ikke. Lars Erik Larsen, Veterinærinstituttet, DTU og Anne Mette Graumann, AgroTech

BRS-vaccine til slagtekalve - skal/skal ikke. Lars Erik Larsen, Veterinærinstituttet, DTU og Anne Mette Graumann, AgroTech BRS-vaccine til slagtekalve - skal/skal ikke. Lars Erik Larsen, Veterinærinstituttet, DTU og Anne Mette Graumann, AgroTech BRSV FOREKOMST Globalt Alle aldre, mest alvorligt kalve < 9 mdr Hyppige reinfektioner

Læs mere