Indholdsfortegnelse ! "

Transkript

1 Indholdsfortegnelse!"#$%!&$''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''(! )*+,-+*)*.''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''(! /%0",-12-,$ '''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''3! #$%&'()*%$)+'($,-.///////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////0! +)1-*#)0*#20%!*4%)*.'''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''5! "-.%-"#+-2)*)$)0*-% '''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''6! 1%-*',12($!%.!)%&-,-.////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////3! 4,51+$5 ///////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////6! 5%7,8'1%-52$+12,9,5)(:5%7,8'1%-52$+12,%-,5)(///////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////6! #%5,2,%-($////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////// ;<! 7)+-*#4!"#$-0%)'''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''' 89! 5%7,8'1%-52$+12,9,5)(///////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////// ;;!!"#$%&'&()"*+,*-".#"/(&'&%"% ! 3+4&$#/+5(%-6/%&'&()"5(*5+-)$%&'&%"% ! 4,51+$58-8'=5(//////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////// ;>! 8&9"5*+,*9&(/6-(" :! ;$,% <! 4,51+$58-8'=2,51(!$(2-,-.($//////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////// ;6!!"%5&5,"-5" =1! %-+-.:%-,#- ''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''' ;;! 4,51+$5#5=1%'%., //////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////// "?! A"5"-"#% =2! B+,5&%&'&()"*+,*9&(/6-(C(D/+#+,& =7! 3"#'*+,*&9"5%&%"% =7! E+-(/"##&,"*%DC"-*9&(/6-(C(D/+#+,& =:! E+-(/5&5,(9"(&,5*+,*)"%+9" =<! )%&-,-. //////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////?"! F$-$9&,)" ! G'$9*"-*)+H5&5,I ! ;+H5&5,*CJ*$-H"K9(C#$9(" <! E+-"HD,,"#("*$.*)+H5&5, L=! G&(%+-&" ! M-,$5&($%&+5" =! 1-$0+-''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''' <<! )(2%4(!2,'!8-8'=5( //////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////// ><! 4,51+$5#5=1%'%.,51!8-8'=5(/////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////// >?!!*!,=#-'''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''' 3(! )%&-,-.!5%)!28&+/////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////// )%&-,-.!5%)!52BC //////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////// )%&-,-.!5%)!,)8.(///////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////// 06!! "

2 )%&-,-.!5%)!,-4,9,4+('2!8-598$////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////// 6<! )%&-,-.!5%)!8$&(C45),'CB#$%&'()82,1 //////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////// 6>! 4('1%-1'+5,%- ///////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////;<?! +)#4>##)0*''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''89<! )%&-,-.5#8$84,.)($!%.!247///////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////;<0!,-45825///////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////;;;! )%&&(#%',2,1 //////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////;;D! '(4('5(-5!$%''(/////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////;;0! 40*4,>#)0* '''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''8;8! /-%#/-4$)7-%)*. ''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''8;<!,)$$-%!$>%,)#$-'''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''8;6! "),!.?8 ''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''' *(C'E!&%.)F$1(!($!,11(!4(*,-($(2/!,-2($9,(A!)(4!)(48$&(C4($!*$8!G$//////////////////////////////////////////////////////////// /////////////////////////////////////////////////////////////////////////////// "),!.?; ''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''' *(C'E!&%.)F$1(!($!,11(!4(*,-($(2/! Abstract This project is a case study that seeks to investigate how discourses on bullying at TDC (Tele Danmark Communications) affects the prevention and handling of bullying. The project s main empiri is four semi-structured interviews with different employees from the same team at TDC. Following a discourse analytical approach that draws on discursive psychology, it seeks to analyze the discourses on bullying that exist among the interviewees, and the way in which the interviewees use these discourses rhetorically. Finally, the project discusses how discourses on bullying within TDC affects the prevention and handling of bullying, and how this process corresponds with the findings of current research in bullying. The project concludes that discourses within the company contribute to a tabooing of bullying that ultimately reduces the company s efforts against bullying.!?! D

3 Indledning I artiklen Flere er vidne til mobning på arbejdet, fra Magisterbladet fra den 16. August 2013, pointerer professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab, Åse Marie Hansen, at en mobbepolitik effektivt kan afhjælpe de konflikter, der opstår på en arbejdsplads. På baggrund af denne artikel, blev det i projektet interessant at undersøge om en specifik arbejdsplads, med en udarbejdet mobbepolitik, udnytter denne til at afhjælpe konflikter og mobning. Burde alle firmaer så ikke bare lægge noget energi og økonomiske ressourcer i at udvikle en mobbepolitik? Og hvad med de firmaer der allerede har en lever den op til det formål, der var tiltænkt med den, da den blev indført? Sidstnævnte spørgsmål syntes at være interessant at undersøge, hvilket førte til at TDC blev valgt som medie til vores undersøgelse, da der i 2007 blev skrevet artiklen: TDC bør koncentrere sig om sit psykiske arbejdsmiljø (DR, 17. august 2007). Det psykiske arbejdsmiljø kan spille en rolle for, om mobning forekommer eller ej og holdt op imod artiklen i Magisterbladet er det interessant, hvilken betydning mobbepolitikken har for medarbejderne ansat hos TDC. Hvis den for eksempel ikke kan mærkes i hverdagen på arbejdspladsen, skyldes det så manglende opmærksomhed på den fra ledelsens side eller skyldes det de diskursive perspektiver medarbejderne har til mobning og mobbepolitikken? Ud fra ovenstående blev det fundet relevant at bruge diskursanalyse som et værktøj til at undersøge, hvordan og hvorfor sociale fænomener kan blive opfattet forskelligt. Altså i dette projekt til at undersøge, hvordan italesættelsen af mobning og mobbepolitikken kan have en betydning for, hvordan et firma håndterer disse mobbesager. Problemfelt Når nu det ifølge professor Åse Marie Hansen handler om at tale om mobning og indføre en politik i en virksomhed for at undgå dette fænomen, er det tankevækkende, at der på to år ses en stigning af folk, der oplever mobning på arbejdet (Ejlertsen, 2013: 34). En undersøgelse, som Åse Marie Hansen selv har været med til at lave. Det skaber en undren, om mobbepolitikker bliver tilstrækkeligt udbredt og benyttet i de organisationer, der har en. Mobning er ikke fremmed for de fleste mennesker. Mange er formentlig også bevidste om, at det psykiske arbejdsmiljø i en organisation kan have en indflydelse på, om der opstår mobning på arbejdspladsen. I 2007 skrev DR en kritisk artikel om det psykiske arbejdsmiljø hos TDC, som Dansk Metal hævdede var meget dårligt (DR). Folk meldte sig syge på grund af det pres, der blev lagt på dem. Senere har projektet erfaret, at det var omkring denne tid, at TDC lancerede deres mobbepolitik. Det er spændende, om TDC efter lanceringen af mobbepolitikken anvender den, og hvordan de forskellige medarbejdere ser på den og forholder sig til den. Derfor er det interessant at undersøge, hvordan medarbejdere i forskellige niveauer i TDC forholder sig til mobning og ikke mindst mobbepolitikken i virksomheden. Tanken er, at der kan være en risiko for, at kendskabet til mobbepolitikken slet ikke er udbredt. Derudover også, at medarbejderne ikke har en fælles måde at italesætte mobning og mobbepolitikken, hvilket har en betydning for måden, hvorpå der handles eller ikke handles i forhold til den. Projektet tager derfor udgangspunkt i interviews med fire medarbejdere i forskellige niveauer i en afdeling hos TDC. Spørgsmålene til disse interviews er formuleret ud fra viden om emnet fra bogen Mobning på arbejdspladsen (Mikkelsen, Kullberg, Eriksen-Jensen, 2007). Den ene forfatter til bogen, Eva Gemzøe Mikkelsen, har været med til at >

4 mobbepolitikken hos TDC, hvilket også gør det interessant at undersøge netop dette firma. For at få et indblik i disse fire medarbejderes syn på mobning og forhold til mobbepolitikken, benytter projektet sig af diskursanalyse. Nærmere bestemt diskurspsykologisk analyse. Denne form for analyse belyser nemlig relationerne mellem individer eller gruppers betydningsdannelser og handlen. Denne analyse vil kunne belyse, hvorvidt medarbejderne benytter sig af de samme diskurser, og hvordan disse kan have en effekt på håndteringen af mobning, og dertil hvordan det afspejler sig i mobbepolitikken. Begrebsdefinitioner Nedenfor vil der være en gennemgang af nogle af de begreber, der er brugt i projektet, og som kan kræve en kort begrebsdefinition for at afklare deres betydning og anvendelse i dette projekt. Af dette er problemformuleringen udsprunget: Problemformulering Hvilke diskurser trækkes der på i italesættelsen af mobning blandt forskellige medarbejdere i afdelingen TDC Channels, Order Management, og hvordan har disse diskurser betydning for forebyggelsen og håndteringen af mobning? Dimensionsforankring Projektet forankres i Subjektivitet og Læring grundet emnet mobning, der knytter sig til subjektet. Derudover forankres projektet i Tekst og Tegn, da der foretages interviews, som efterfølgende transskriberes og analyseres ved hjælp af diskursanalyse.! 0! 3

5 Konflikter og mobning Projektet skelner mellem konflikt og mobning. Med konflikter menes i projektet uoverensstemmelser eller stridigheder mellem to eller flere personer. Projektet tilslutter sig Mikkelsen, Kullberg og Eriksen-Jensens definition af mobning, som gentagne, negative handlinger, der over længere tid rettes mod en person, der har vanskeligheder ved at forsvare sig selv mod dem. I interviewsituationen blev ordet konflikt til tider anvendt frem for mobning, da det blev erfaret, at respondenterne ikke altid ville svare på spørgsmålet, hvis ordet mobning blev anvendt. Dette kan resultere i, at respondenternes hensigt med svaret ikke kommer frem på den måde de havde tiltænkt det. Positioner I projektet bliver begrebet positioner anvendt på to forskellige måder, nemlig de strukturelle positioner og de retoriske positioner. De strukturelle positioner betegner de fire medarbejderes forskellige stillinger i afdelingen, og hvordan disse har betydning for, hvilke forudsætninger de har for at handle. De retoriske positioner betegner derimod, hvordan man positionerer sin egen identitet i forhold til andre, dette uafhængigt af eksempelvis ens stilling i firmaet. Diskurs Et af de emner, der har været mest omdiskuteret blandt diskursanalytiske teoretikere, er diskursbegrebet. Når der i projektet tales om diskurser, så menes der de sproglige meningskonstruktioner, der formes i et dialektisk samspil mellem makro- og mikrosociale praksisser. Måderne vi taler på (diskurser) er i den forstand ikke individuelle konstruktioner, men kollektive konstruktioner, der bruges taktisk af konkrete individer i konkrete situationer, hvorigennem diskurserne gradvist påvirkes og ændres. Socialkonstruktivisme/socialkonstruktionisme Når der i projektet skelnes mellem betegnelserne socialkonstruktivisme og socialkonstruktionisme, så er der tale om en rent formel skelnen uden betydelige indholdsmæssige konsekvenser. Projektet har sigtet mod at kalde den samme videnskabsteoretiske strømning for socialkonstruktivisme helt generelt, og socialkonstruktionisme mere konkret i forbindelse med diskurspsykologi.! 6! ;<

6 Videnskabsteori Dette projekt foretager et empirisk baseret casestudie af mobning på arbejdspladsen. Dette vil blive gjort på baggrund af diskursanalytisk metode og teori. Men for at opnå en komplet forståelse af de redskaber og den undersøgelsesstrategi som diskursanalysen tilbyder, er det vigtigt først at forstå den videnskabsteoretiske strømning som diskursanalysen tilhører. Denne strømning kaldes normalt for socialkonstruktivisme, og i det følgende afsnit vil der blive redegjort for denne strømnings generelle kendetegn, ligesom der vil blive fremhævet en række punkter, der er af central relevans for selve projektet. Herunder forskelle og ligheder på de forskellige diskursanalytiske retninger: diskursteori, kritisk diskursanalyse og diskurspsykologi. Dette skal bruges for at kunne give en forståelse for de valg og fravalg, som projektet vil benytte i analysen. Socialkonstruktivisme Socialkonstruktivisme er ikke betegnelsen for én videnskabsteori, men en hel række af videnskabsteoretiske tilgange, der har vundet tilslutning i løbet af de sidste par årtier. De socialkonstruktivistiske teorier er kendetegnet ved, at de på en række epistemologiske (erkendelsesteoretiske) og ontologiske (eksistensteoretiske) punkter adskiller sig radikalt fra positivismen, der har været den dominerende videnskabsteoretiske strømning i det meste af det 20. århundrede (Collin og Køppe, 2010: 248). Men selvom de socialkonstruktivistiske teorier er forenet i deres grundlæggende kritik af positivismen, hersker der markante forskelle og uenigheder blandt de forskellige tilgange. Disse forskelle vil blive fremhævet senere i afsnittet. Socialkonstruktivismens kritik af positivismen er hovedsageligt af epistemologisk karakter, og kun i en vis udstrækning ontologisk funderet. Socialkonstruktivismen anfægter positivismens påstand om, at der findes en objektiv virkelighed, der kan undersøges uafhængigt af menneskets individuelle og dermed socialt funderede virkelighedsopfattelse. I stedet påstår socialkonstruktivismen, at alle former for viden i udgangspunktet er socialt konstrueret. Dette betyder ikke nødvendigvis, at socialkonstruktivismen anfægter eksistensen af en virkelighed, der eksisterer uafhængigt af menneskets virkelighedsopfattelse (omend dette er tilfældet med visse former for socialkonstruktivisme), men denne diskussion antager af gode grunde en rent teoretisk karakter uden væsentlige implikationer for socialkonstruktivismen som en videnskabsteoretisk forskningsstrategi (Collin og Køppe, 2010: ) (Jørgensen og Phillips, 2013: ). Socialpsykologien er et af de steder, hvor socialkonstruktivismens kritik af positivismen har fået de største teoretiske konsekvenser. Her går socialkonstruktivismen hovedsageligt under betegnelsen socialkonstruktionisme. Indtil socialkonstruktionismens fremkomst var socialpsykologien i stor grad! ;;! ;"

7 domineret af kognitivismen. Kognitivismen er en videnskabsteoretisk strømning, der anser menneskets tankemønstre som psykologiens primære undersøgelsesobjekt. Ifølge kognitivismen findes der nogle grundlæggende måder at tænke på, som er fælles for alle mennesker, og som dermed kan undersøges og fastlægges videnskabeligt. I modsætning hertil påstår socialkontruktionismen (jf. socialkonstruktivismen), at vores måder at tænke på er socialt konstruerede, og at vores tanker således er produkterne af historisk og kulturelt specifikke opfattelser af verden. Denne opfattelse af menneskets tankegang som værende historisk og kulturelt specifik (en tilstand der ofte beskrives som kontingent, dvs. tilfældig) er en af socialkonstruktionismens mest kontroversielle påstande. Det er den især på baggrund af dens videnskabsteoretiske implikationer: Hvis alle vores måder at tænke på er resultatet af kontingente sociale processer, hvordan adskiller videnskabelig viden sig således grundlæggende fra andre former for viden? I det følgende kigges der lidt nærmere på, hvordan socialkonstruktivismen forholder sig til denne udfordring (Collin og Køppe, 2010: ). Relativisme og refleksivitet Spørgsmålet om videns status er et af de mest centrale spørgsmål i videnskabens historie. I forhold til den socialkonstruktivisme opfattelse af viden, er spørgsmålet om videns status relativt enkelt for positivisterne. Ifølge positivismen findes der en virkelighed, der eksisterer uafhængigt af de enkelte individers virkelighedsopfattelse, og det er muligt at nå frem til denne virkelighed ved hjælp af specifikke videnskabelige metoder og fremgangsmåder. Så længe disse videnskabelige forskrifter overholdes, må forskerens resultater og den viden disse frembringer, umiddelbart antages at være en mere korrekt beskrivelse af virkeligheden end den viden, der er frembragt ved hjælp af ikke-videnskabelige metoder og fremgangsmåder. For den socialkonstruktivistiske forsker er spørgsmålet om videns status langt fra så enkel. Som tidligere nævnt mener socialkonstruktivisterne ikke, at det er muligt at opnå adgang til en virkelighed, der eksisterer uafhængigt af de enkelte individers virkelighedsopfattelse. Ifølge socialkonstruktivismen er alle former for viden en social konstruktion, og der eksisterer således i princippet ikke nogen forskel på videnskabelig og ikke-videnskabelig viden. Denne påstand har ofte medført anklager om en ekstrem relativisme i socialkonstruktivismen, idet alle former for viden, jævnfør denne opfattelse, er lige gode. Det er dog i realiteten de færreste socialkonstruktivistiske forskere, der deler denne opfattelse. I deres forskningsmæssige praksis, formår de fleste socialkonstruktivister at opretholde et skel mellem videnskabelig og ikke-videnskabelig viden. Dette gør de blandt andet i kraft af en forskningsstrategi ved navn refleksivitet. Refleksivitet er et forsøg på at håndtere den videnskabsteoretiske udfordring, som socialkonstruktivismens relativisme medfører. Hvis alle former for viden i udgangspunktet er socialt specifikke og dermed kontingente beskrivelser af verden, hvordan kan forskeren så sikre sig, at dennes viden er kvalitativt bedre end andre former for viden? Her påstår socialkonstruktivister, at man som forsker kan kvalificere ens forskning ved hjælp af en refleksiv forskningsstrategi: Ved at forholde sig til de sociale (herunder politiske og/eller ideologiske) omstændigheder, der omgiver ens forskerrolle og forskningsproces, og ikke blot ens forskningsresultater, kan man sikre sig, at ens forskning har videnskabelig gyldighed (Jørgensen og Phillips, 2013: ). I den forbindelse skelner visse socialkonstruktivister også mellem blød og stærk videnskab, hvor videnskab vurderes i henhold til den grad af refleksivitet, der omgiver selve forskningsprocessen (Järvinen og Bertilsson, 1998: 29-32). Her er en socialkonstruktivistisk kritik af positivismen, at den ofte er! ;?! ;D

8 karakteriseret af en lav grad af refleksivitet, og at den således udgør en blød videnskab. På trods af den videnskabelige rygdækning, som strategien med refleksivitet tilbyder, indebærer socialkonstruktivistisk forskning altid et valg mellem forskellige repræsentationer af virkeligheden, og dermed i sidste ende også et fravalg af repræsentationer, der potentielt er gyldige. Denne problematik refereres til i socialkonstruktivismen som problematikken med blinde vinkler. Man kan visualisere det ved at tænke på en mand, der står i en mørk kælder med en tændt lommelygte. Hver gang manden retter lommelygten mod et bestemt sted i kælderen, bliver denne del af kælderen synlig. Men samtidig med at lommelygten rettes mod ét sted, så fremstår resten af kælderen mørk. Dette betyder imidlertid ikke, at den mørke del af kælderen ophører med at eksistere. I sidste ende kan den socialkonstruktivistiske forsker altså ikke komme uden om denne problematik, men en bevidsthed om den kan skærpe forskerens blik for, hvilke valg og fravalg vedkommende foretager i sin forskning. Socialkonstruktivismens normativitet Et aspekt ved socialkonstruktivismen der er værd at fremhæve, er den normativitet, der ligger bag en stor del af den socialkonstruktivistiske forskning. Ganske vist findes der forskere, der vil påstå at socialkonstruktivismen i udgangspunktet er en ikkenormativ teori. Dette gælder blandt andet Bertilsson, der beskriver socialkonstruktivismen som en anti-social teori: Muligvis kan den radikale socialkonstruktivistiske forsker forestille sig, at hun gennem sine anskuelser er med til at skabe en bedre verden, men den forestilling kommer udefra og er fremmed for den socialkonstruktivistiske anskuelse (...) Den rene socialkonstruktivisme i Nietzsches sande ånd er en fri kraft, fordi den ikke tynges af de distinktioner, som stopper den traditionelle analyse. I denne sin rene praktisknormative form er socialkonstruktivismen anti-social. (Järvinen og Bertilsson, 1998: 38) De fleste forskere vil imidlertid vedkende sig, at der i socialkonstruktivismen, hvis ikke rent teoretisk så i hvert fald i den praktiske anvendelse af teorien, findes en implicit normativitet (Jørgensen og Phillips, 2013: ) (Collin og Køppe, 2010: 249). Denne normativitet knytter sig til, hvad man kalder en afnaturalisering eller kulturliggørelse af de menneskelige forhold. Eller som Jørgensen og Phillips formulerer det: Socialkonstruktionismen bruger præmissen om alle betydningers principielle kontingens til at fremmedgøre sig fra det selvfølgelige, så man kan stille en række nye spørgsmål til det kendte. Hvis det ikke på forhånd er givet, hvad en kvinde er, eller at skellet mellem mænd og kvinder skal regulere store dele af vores hverdagsliv; hvis altså disse selvfølgeligheder suspenderes med et socialkonstruktionistisk 'det kunne have været anderledes', så kan man pludselig spørge: Hvordan konstitueres vi som kvinder og mænd i et livsforløb eller i bestemte situationer? (Jørgensen og Phillips, 2013: 164) Så snart noget går fra at være en naturlig konstruktion til en social og dermed samfundsmæssig konstruktion, åbnes der op for en diskussion af dette. Man kan sige, at socialkonstruktivismen søger at demokratisere diskussionen ved rent principielt at gøre alt diskutabelt. I det meste af den eksisterende socialkonstruktivistiske forskning knytter denne demokratiske ambition sig imidlertid til en begrænset række af emner blandt andet køn, seksualitet, etnicitet og social klasse. Diskursanalyse Der er nu redegjort for den brede videnskabsteoretiske strømning, der går under navnet socialkonstruktivisme, og som i vid udstrækning udgør det epistemologiske grundlag for de diskursanalytiske teorier. Dette projekt har begrænset sig til tre forskellige diskursanalytiske teorier: diskursteori, kritisk diskursanalyse og! ;@! ;>

9 diskurspsykologi. Senere i kapitlet vil der blive redegjort for hver af disse teorier, og argumenteret for den valgte til analysen, men for nu vil der blive refereret til dem under den samlede betegnelse diskursanalyse. I sin konkrete udformning er diskursanalysen imidlertid inspireret af en række andre teorier. En stor inspiration for diskursanalysen er poststrukturalismen, der har bidraget til diskursanalysen med sin strukturteori og sit sprogligt-analytiske fokus. I den forstand har poststrukturalismen været en af de mest centrale inspirationer for diskursanalysen. Projektet vil dog i det følgende afsnit koncentrere sig om en bestemt del af poststrukturalismen, navnlig de begreber om magt og viden, som formuleres hos den franske poststrukturalist, Michel Foucault, og som siden har haft stor indflydelse på diskursanalysen. Viden og diskurser Foucault deler grundlæggende den samme opfattelse af viden, der gør sig gældende i socialkonstruktivismen, dvs. at viden ikke blot er en afspejling af virkeligheden, men i stedet en social konstruktion. For Foucault gælder det desuden, at viden er en diskursiv konstruktion. Det vil sige, at viden er indlejret i bestemte diskurser (sproglige meningskonstruktioner), der hos Foucault går under navnet vidensregimer. Ifølge Foucault er det disse vidensregimer, der i enhver gældende historisk epoke bestemmer hvilke udsagn, der giver mening, og hvilke der ikke gør. Altså hvad der er sandt og hvad der er falsk. For Foucault gælder det dog, at der til hver en historisk epoke kun findes ét bestemt vidensregime. Foucault opererer således ud fra et monistisk diskursbegreb, som diskursanalysen siden hen forlader til fordel for et, der er mere pluralistisk. Her er det værd at bemærke, at den diskursanalytiske retning ved navn diskurspsykologi, som anvendes i projektet, og som redegøres for i et senere afsnit, anvender et markant anderledes diskursbegreb end Foucault (Jørgensen og Phillips, 2013: 21-24). I afsnittet om diskurspsykologi vil der blive redegjort for dette diskursbegreb. Magt Foucaults teori om viden og vidensregimer kommer således til at sætte sit præg på diskursanalysen. I sit senere arbejde udviklede Foucault imidlertid en teori om magt og viden, som også fik en stor indflydelse på diskursanalysen. Teorien tager sit udgangspunkt i et magtbegreb, der afviger fuldstændigt fra den magtopfattelse, der indtil Foucault havde domineret den videnskabelige debat. Foucault vender sig imod opfattelsen af magt som noget nogle agenter udøver henover passive subjekter (Jørgensen og Phillips, 2013: 22). Magt er i den foucaultianske optik ikke noget, som nogen har eller noget som man kan udøve. Hos Foucault er magt en decentral produktiv kraft, der gennemsyrer hele vores sociale verden, og som dermed spiller en konstitutiv rolle i vores forståelse af verden. I den forstand kan man heller ikke adskille viden og magt. De to begreber bliver som siderne på en mønt. Eller som Jørgensen og Phillips formulerer det: Magt bliver således den positive mulighedsbetingelse for det sociale. Det er i magt, at vores sociale omverden produceres, at objekter udskilles fra hinanden, og får karakteristika og relationer til hinanden. For eksempel bliver 'kriminalitet' efterhånden skabt som et område med egne institutioner (fx fængsler), særlige subjekter (fx 'kriminelle') og særlige praksisser (fx 'resocialisering'). Og magten er altid knyttet sammen med viden magt og viden forudsætter gensidigt hinanden. For eksempel kan det moderne fængselsvæsen ikke tænkes uden psykiatri og kriminologi (Foucault 1977). (Jørgensen og Phillips, 2013: 23) Magt er således en produktiv kraft i den udstrækning, at den skaber vores sociale omverden, den måde den ser ud på, og de måder den kan italesættes på. Men i denne! ;0! ;3

10 proces ligger der samtidig altid et fravalg af andre måder, hvorpå den sociale verden kunne struktureres og italesættes. Magten skaber således én verden ud af mange mulige verdener, og i den forstand er den også begrænsende. Ligesom magt og viden udgør hinandens forudsætning, ligeledes medfører magtens produktivitet også altid en begrænsning (Jørgensen og Phillips, 2013: 21-24). Dette syn på magt bliver især videreført i diskurspsykologien, som vil blive beskrevet senere. Først vil der kort blive redegjort for de tre diskursanalytiske retninger samt forskellene og lighederne i mellem dem. Diskursanalytiske retninger I forsøget på at finde den diskursanalytiske teori eller tilgang, der passer bedst til dette projekt, er der blevet kigget nærmere på tre forskellige diskursanalytiske retninger: diskursteori, kritisk diskursanalyse og diskurspsykologi. Disse tre retninger dækker ikke over samtlige diskursanalytiske teorier, men de favner dog ganske godt de forskellige videnskabelige områder, der egner sig til undersøgelser af kommunikationsprocesser i forskellige sociale sammenhænge (Jørgensen og Phillips, 2013: 9-10). Der eksisterer både betydelige ligheder og forskelle mellem de tre retninger. På den ene side bærer de præg af at have nogle fælles teoretiske udgangspunkter, hvor især socialkonstruktivismen og poststrukturalismen, herunder Foucault, har haft betydning. På den anden side bærer de præg af at tilhøre forskellige videnskabelige discipliner, hvis teoretiske paradigmer de har udviklet sig både i kraft af og i modsætning til. De forskellige teorier/retninger vil derfor nu kort blive introduceret, for bagefter at fremhæve på hvilke punkter de ligner hinanden, og på hvilke punkter de adskiller sig fra hinanden. Retningerne Diskursteori er en diskursanalytisk teori udviklet af teoretikerne Ernesto Laclau og Chantal Mouffe. Diskursteorien trækker på teoretiske indsigter fra både poststrukturalismen, marxismen og lacaniansk psykoanalyse. Ved at kombinere marxismens fokus på social og politisk kamp med poststrukturalismens fokus på sproglig struktur og meningsdannelse, søger diskursteorien at klargøre, hvordan sproget bruges til at føre en diskursiv kamp mellem forskellige sociale grupper. Ifølge diskursteorien prøver hver af disse grupper at fiksere deres mening (dvs. deres verdensopfattelse) i sproget gennem bestemte diskurser, men dette lykkedes aldrig helt på grund af sprogets grundlæggende ustabilitet. Ifølge Jørgensen og Phillips er teorien den mest rene poststrukturalistiske teori af de tre diskursanalytiske retninger (Jørgensen og Phillips, 2013: 15). Kritisk diskursanalyse er en diskursanalytisk teori udviklet af den britisk lingvist Norman Fairclough. Den kritiske diskursanalyse trækker både på lingvistisk sproganalyse og marxisme. Ved at kombinere en lingvistisk sproganalyse med centrale indsigter fra marxismen (bla. om magt og ideologi) søger Fairclough at skabe en diskursanalytisk teori, der kan synliggøre magtstrukturerne i sproget. Det er Faircloughs håb, at en sådan teori kan skabe en kritisk sprogbevidsthed i befolkningen. Den kritiske diskursanalyse trækker i højere grad end diskursteorien på traditionel marxisme, hvilket kommer til udtryk i en række af dens begreber og teoretiske antagelser. Eksempelvis dens opdeling af ideologiske og ikke-ideologiske diskurser samt dens opdeling af diskursive og ikke-diskursive former for social praksis (Jørgensen og Phillips, 2013: 15). Med diskurspsykologi er der, i modsætning til diskursteori og kritisk diskursanalyse, ikke tale om én teori, men en samling af teorier, der grundlæggende følger de samme teoretiske præmisser. Eftersom dette projekts undersøgelse af mobning har valgt at! ;6! "<

11 tage udgangspunkt i diskurspsykologien, vil en nærmere beskrivelse af retningen følge i det redegørende afsnit. Ligheder og forskelle mellem de tre retninger Lighederne mellem de tre forskellige retninger er nu i det store hele dækket. Fælles for de tre retninger er, at de alle tre tilslutter sig socialkonstruktivismens mest grundlæggende præmisser, ligesom de alle tre har udgangspunkt i poststrukturalismen og i varierende grad trækker på Foucaults magt- og diskursforståelse. Men hvordan adskiller de tre retninger sig så? Jørgensen og Phillips opstiller i den forbindelse to kontinua, der skal illustrere, hvordan de forskellige retninger adskiller sig fra hinanden. I det ene kontinuum er de tre retninger placeret alt efter i hvilken grad retningerne mener, at diskurser er konstituerende eller konstituerede. Det vil sige, i hvilken grad diskurserne former eller formes af ikke-diskursive forhold. Med ikke-diskursive forhold menes for eksempel en institutions konkrete og fysiske eksistens. Et af kritikpunkterne fra Jørgensen og Phillips er imidlertid, at Fairclough ikke forklarer de ikke-diskursive forhold godt nok. I kontinuummet placerer Jørgensen og Phillips diskursteori i den ene ende (konstituerende), mens kritisk diskursanalyse placeres i midten, og diskurspsykologi placeres mellem de to retninger. I modsætning til diskursteorien ser den kritiske diskursanalyse de diskursive og ikke-diskursive forhold i en dialektisk proces, hvor de gensidigt påvirker hinanden. Den kritiske diskursanalyse mener således, at man er nødt til at inddrage teorier om ikke-diskursive forhold og empiri i sin undersøgelse af diskurser, mens diskursteorien ser alle sociale forhold som diskursive. Diskurspsykologien er imidlertid svær at placere på kontinuummet, eftersom der ikke er tale om en teori, men flere forskellige teorier, der har divergerende opfattelse af, i hvor stor grad diskurser former eller formes af andre ikke-diskursive forhold (Jørgensen og Phillips, 2013: 28-30). I det andet kontinuum er retningerne placeret i forhold til deres diskursanalytiske fokus, dvs. om de fokuserer på diskurser i et større samfundsperspektiv (under betegnelsen abstrakte diskurser) eller om de fokuserer på diskurser i hverdagssituationer (kaldet hverdagsdiskurser). Her placeres diskursteori i den ene ende (abstrakte diskurser), mens diskurspsykologi placeres i den anden (hverdagsdiskurser), og kritisk diskursanalyse placeres midt på kontinuumet. Her understreger Jørgensen og Phillips endnu en gang det problematiske i at placere diskurspsykologien, for: Selvom diskurspsykologien fokuserer på folks konkrete hverdagspraksis, implicerer den hele tiden større samfundsmæssige struktureringer af diskurser, som folk så trækker på eller omformer i den konkrete diskursive praksis. (Jørgensen og Phillips, 2013: 30-31)! ";! ""

12 Redegørelse Diskurspsykologi I det næste afsnit vil der blive redegjort for diskurspsykologi, da det som tidligere nævnt er den diskursanalytiske retning som projektets analysedel tager udgangspunkt i. Til inspiration og viden om diskurspsykologi er bogen Videnskabsteori som teori og metode (Jørgensen og Philips, 2013) blevet anvendt som kilde. Hertil er det vigtigt at nævne, at vi selv tolker på teorien, og nedenstående er derfor et afsnit, der er blevet formet ud fra den fortolkning, vi har gjort os ud fra Jørgensen og Philips teori. Der vil i det følgende blive redegjort for, hvordan diskurspsykologi adskiller sig fra kognitivismen, og ligeledes hvilken betydning selv og identitet har inden for denne retning. Afslutningsvis vil det blive gennemgået, hvordan et diskursanalytisk projekt kan tage sig ud designmæssigt, og hvilke analytiske værktøjer, der er værd at kende. Alt dette skal bruges for at kunne give en forståelse for den senere analyse og de begreber, der her bliver brugt. Generelt Som tidligere nævnt har diskurspsykologien rødder tilbage til socialkonstruktivismen, hvilket blandt andet kommer til udtryk ved, at den ikke forstår selvet som værende autonomt og isoleret, men snarere som socialt dannet. I og med at individet forstås som et socialt handlende væsen, er undersøgelserne i diskurspsykologi også fokuseret på empiri, der kan vise, hvordan identiteter opstår og ændrer sig i sociale praksisser (Jørgensen og Phillips, 2013: 115). Det der er kendetegnende ved diskurspsykologien er, at den ikke anser selvets udvikling som en intern subjektiv proces, men som skabt i sociale relationer, hvorfor identiteter er relationelle og fleksible, i den konkrete situation de befinder sig i. Ergo når man inden for det diskurspsykologiske felt vil blive klogere på diskursers betydning for folks forståelser og opfattelser af verden, foregår det gennem en empirisk undersøgelse af diskurserne i deres sociale kontekst. Diskurspsykologien har således fokus på, at tekster og talt sprog er konstruktioner af verden, der orienteres mod social handling (Jørgensen og Phillips, 2013: 105). Diskurspsykologien mener både, at diskurser former og bliver formet af de sociale interaktioner. I diskurspsykologien undersøger man derfor sproget i en specifik social interaktion, hvilket er medvirkende til, at den adskiller sig fra strukturalistiske og poststrukturalistiske diskursteorier, men opfattelsen af selvet er fælles: Diskurspsykologiens socialkonstruktionistiske tilgang baseres både på den poststrukturalistiske opfattelse af selvet som diskursivt subjekt og på den interaktionistiske antagelse, at folk bruger diskurser aktivt som ressourcer og dermed ikke bare er bærere af diskurser. (Jørgensen og Phillips, 2013: 114)! "?! "D

13 Kognitivisme og diskurspsykologi Socialpsykologien har længe været domineret af kognitivismen, som har fokus på kognitive processer som sansning, tænkning og ræsonnering. Disse kognitive processer er universelle og dermed gældende for alle individers handlen. Individet ses som isoleret og adskilt fra samfundet, og er afhængige af de nævnte kognitive processer for at kunne skabe mening i tilværelsen. Diskurspsykologien mener derimod, at individer skaber mening gennem diskurser i social interaktion, som dermed fører til en handling (Jørgensen og Phillips, 2013: ). Inden for diskurspsykologien er individets forståelse af verden ikke universel, som den er for kognitivismen, men er derimod foranderlig fra person til person, altså afhængig af hvilken historisk periode og omgangskreds individet befinder sig i. Diskurspsykologer har foretaget undersøgelser der påviser tendenser omhandlende ændringer i folks tale, hvor de ofte modsiger sig selv, og det er forholdsvis sjældent, at folk formår at få deres holdninger til at hænge sammen (Jørgensen og Phillips, 2013: 108). Selv og identitet Diskurspsykologien ser individet som udefinerbart og foranderligt i takt med den sociale og historiske kontekst. Med dette menes, at man skaber forskellige identiteter alt afhængig af, hvad man taler om. Identiteter er dermed åbne for forandring, og de er fleksible i forhold til, hvad der bliver italesat. I forbindelse med selv og identitet, er der i det senmoderne samfund en tendens til modsætningsfyldte diskurser, som er med til at skabe ustabile individer. Med det menes der, at man skal tage stilling til mange identiteter, som ikke nødvendigvis går hånd i hånd, men derimod udfordrer hinanden (Jørgensen og Phillips, 2013: 115). Den identitet man besidder på et givent tidspunkt medfører, at man aflejrer tidligere diskurser. Altså vil man i løbet af ens liv møde og opbygge diskurser, som er med til at danne ens identitet. På et tidspunkt vil der være tilstrækkelig mange diskurser, og disse skaber en midlertidig lukning. Med midlertidig lukning menes der, at man selvfølgelig stadigvæk er villig til at blive påvirket af nye diskurser, hvilket betyder at ens identitet altid er under udvikling og har mulighed for at ændre sig. I det der sker en midlertidig lukning, vælger man én identitet frem for andre, og dette giver muligheden for kollektive identiteter, hvilket betegnes som imagined communities. Denne betegnelse er en forestilling om, at man inden for kollektive identiteter finder en fælles identitet. Et eksempel på en fælles identitet kunne være, at folk der bosætter sig i udlandet, har en tendens til at finde fællesskaber hos folk med samme oprindelse. Chancen for at disse folk deler samme sociale vilkår kunne være større, da de kommer fra samme land. De fællesskaber man identificerer sig med, er ikke nødvendigvis nogle man bliver ved med at identificere sig med, da ens lukninger som sagt kun er midlertidige. Man kan eksempelvis identificere sig med dele af et fællesskab på ét bestemt tidspunkt og andre dele af et fællesskab på et senere tidspunkt (Jørgensen og Phillips, 2013: ). Diskurspsykologien søger altså at forklare, hvordan diskurser former mennesker og mennesker former diskurser, men den har svært ved at forklare, hvorfor mennesker vælger eller påvirkes af bestemte diskurser. Derfor importerer diskurspsykologien begreber fra andre teorier. Diskurspsykologien har især brugt psykoanalysen til dette formål. Wendy Hollway og Michael Billig er begge diskurspsykologer, der forsøger at kombinere diskursanalyse med psykoanalyse (Jørgensen og Phillips, 2013: 117). I bogen Diskursanalyse som teori og metode (2013) beskrives, hvordan Hollway forsøger at sammenkoble Foucaults diskursteori, objekt-relationsteori og lacaniansk teori. Det er dog kun Hollways mening om objekt-relationsteorien, der bliver gennemgået i forhold til vigtigheden af individers udvælgelse af diskurser. Objekt-! "@! ">

14 relationsteorien påpeger, hvordan individets identitet og subjektivitet formes gennem den præ-ødipale fase. Denne fase bevæger sig fra barnets afhængighed og i-etfølelse med moderen til gennem interaktion at være et adskilt individ, der udvikler sin egen selvforståelse. I denne fase udvikler barnet sin selvforståelse og selvtillid, gennem omsorg fra moderen. Men der er samtidig tale om en voldsom proces, hvor barnets virkelighedsopfattelse bliver grundlæggende forandret, og den sikkerhed og helhedsfølelse som barnet oplevede hos moderen, dens ontologiske sikkerhed, bliver undermineret. Hollway mener, at man på baggrund af blandt andet denne proces kan forklare, hvorfor individer vælger at anvende forskellige diskurser (Jørgensen og Phillips, 2013: ). Michael Billig anvender derimod den freudianske teori og bruger begrebet det dialogiske ubevidste, som indbefatter at nogle ytringer bliver fortrængt i bestemte sociale sammenhænge (Jørgensen og Phillips, 2013). Dette betyder, at når man taler, accepterer man nogle temaer og tabuiserer andre, således at det man omtaler kan fortrænge noget andet. Anderledes formuleret, kan man anvende diskursanalyse til at vise, hvordan sproget spiller ind i de processer man fortrænger. Forskellige typer diskurspsykologi Indenfor diskurspsykologien er der stor forskel på, hvordan man bruger metode og teori til at analysere. Forsker i psykologi, Vivien Burr, skelner i sin introduktion til socialkonstruktionismen fra 1995 mellem analyse af diskurser og diskursanalyser. I analyse af diskurser analyserer man, hvilke diskurser folk trækker på, når de er i interaktion med hinanden. Analysen anvendes dermed for at finde ud af,... hvordan hver enkelt diskurs giver mening til verden ud fra et bestemt perspektiv (Jørgensen og Phillips, 2013: ). Diskursanalyse fokuserer i højere grad på, hvordan folk bruger diskurser. Det vil sige, hvordan de positionerer sig retorisk ved at gøre brug af bestemte diskurser. For at finde frem til dette trækker diskurspsykologien på etnometodologi og samtaleanalyse, hvilket er to retninger som begge fokuserer på analyse af det enkelte individs brug af diskurser (Jørgensen og Phillips, 2013: 122). I begge tilgange analyseres diskurser empirisk i deres sociale kontekst og ikke som abstrakte størrelser (Jørgensen og Phillips, 2013: 122). Én tilgang er ikke nødvendigvis bedre end den anden, da der er tale om to forskellige analysemetoder, der hver bidrager med deres teoretiske perspektiv. Forskningsdesign og metode Fælles for diskurspsykologiens tilgange er, at de deler en ti-trins opbygning af hvad empiriske undersøgelser skal indeholde. Mange af disse trin kan også findes i andre former for kvalitative undersøgelser. Disse ti trin vil blive gennemgået nedenfor. (Jørgensen og Phillips, 2013: 126) 1. Problemformulering Problemformuleringen skal ligesom i andre kvalitative undersøgelser rette sig mod, at analysen kan finde frem til en betydningsskabelse. Specifikt for diskurspsykologiens problemformulering er, at den retter sig mod, hvordan folk i deres brug af diskurser former verden, grupper og individer (Jørgensen og Phillips, 2013: 126). 2. Valg af sample Specielt for diskursanalyse er, at der ikke er en grænse for, hvor meget eller hvor lidt empiri man skal bruge i sin undersøgelse for at kunne kalde undersøgelsen for gyldig. Eksempelvis kan ti interviews være ligeså informationsrigt som et spørgeskema med hundrede svar. Hvor meget empiri man har afhænger af det spørgsmål, man forsøger at finde svar på i problemformuleringen. Da diskursanalyse analyserer sproget og ikke selve individet, kan analyse af én person være nok til at belyse et emne. Det er! "0! "3

15 dog vigtigt, at man kan argumentere for valg af empiri (Jørgensen og Phillips, 2013: 127). 3. Indsamling af naturligt forekommende materiale Naturligt forekommende materiale er noget som forskeren ikke selv er med til at påvirke. Dette materiale kan være en samtale mellem to medarbejdere, videnskabelige tekster osv. Grunden til at diskurspsykologer ofte anvender den slags materiale, er at det kan give et andet billede af den virkelighed, som man kan møde i eksempelvis et interview. Materiale som dette kan være tidskrævende at transskribere, og der er ligeledes etiske overvejelser angående brug af privat materiale (Jørgensen og Phillips, 2013: 127). 4. Materialeindsamling Indenfor diskurspsykologien er den mest anvendte metode til indsamling af empiri ved interview, de ustrukturerede og semi-strukturerede interviews. Ved disse former for interviews får respondenten mulighed for at præge interviewet. Forskeren kan dermed spotte, hvordan sproget bliver brugt til at danne diskurser. I det ustrukturerede interview, er det respondenten der påvirker retningen på dagsordnen. I det semi-strukturerede interview, kan intervieweren sørge for at gennemgå alle temaer i interviewguiden, men en fast rækkefølge på spørgsmålene er dog ikke nødvendig. Samtidig kan nye formuleringer og spørgsmål komme til. Diskurspsykologier anvender interviews, da disse giver bedst mulighed for at studere sprogbrug (Jørgensen og Phillips, 2013: 128). Et eksempel på dette kan ses på forskellen mellem surveymetoden og interview. Surveymetoden er spørgeskemaer, hvilket ikke egner sig godt til diskursanalyse, da deltagerne ikke får mulighed for at udtrykke sig ligesom i interviews. Diskurspsykologerne, Jonathan Potter og Margaret Wetherell, påpeger, at en anden forskel på surveyundersøgelser og interview er, hvordan man opfatter selvmodsigelser. Surveymetoden opfatter selvmodsigelser som værende dårlige for pålideligheden af undersøgelsen, hvorimod de for diskurspsykologien udtrykker, hvordan folk anvender forskellige diskurser (Jørgensen og Phillips, 2013: 129). En del af materialeindsamling i diskursanalyse og der, hvor den adskiller sig fra den kvalitative metode er, at ledende spørgsmål ikke ses som noget problem, men derimod som en del af interviewets interaktion (Jørgensen og Phillips, 2013: ). 5. Transskription Når man i diskurspsykologien skal analysere de transskriberede interviews er det vigtig, at transskriptionen viser den interaktion der foregår under interviewet. Med det menes, at hvis man ser interviewet som en social interaktion, skal man sørge for at have alle spørgsmål og svar med fra interviewet (Jørgensen og Phillips, 2013: ). 6. Kodning Kodning omhandler, hvordan man behandler det indsamlede materiale. Først og fremmest handler det om at gennemlæse ens materiale for at finde forskellige temaer. Disse temaer kan både være inden for den ramme man arbejder, men der kan også forekomme nye temaer. Man kan inddele tekstuddrag i forskellige temaer, og i takt med at forståelsen for disse udvikler sig, kan man finde flere tekstuddrag fra materialet. På den måde vil nogle temaer blive valgt fra og andre valgt til (Jørgensen og Phillips, 2013: 132). Når man behandler materialet, kan man ligeledes finde krisepunkter, der kan klargøre, hvor i interaktionen noget er gået galt. For at udpege hvor der opstår konflikter mellem diskurserne i interaktionen, er disse krisepunkter nyttige. Eksempelvis bliver dette tydeligt, hvis respondentens tale er tøvende, gentagende eller hvis der opstår pludselig tavshed. Endnu et punkt man kan se nærmere på er pronomener. Disse kan ses, når der eksempelvis er et skift fra brug af jeg til vi, hvilket kan antyde, hvornår i interaktionen individet går fra at bruge en! "6!?<

16 subjektposition i én diskurs, til en anden subjektposition i en anden diskurs (Jørgensen og Phillips, 2013: 133). 7. Analyse I anvendelsen og formidlingen af forskningsresultater, er det vigtigt at overveje ens målgruppe, eksempelvis hvilke mennesker resultaterne vedrører, og hvem der kan bruge disse (Jørgensen og Phillips, 2013: 134). Det varierer, hvordan de forskellige typer diskurspsykologi benytter analysen, grundet valg af analyseteknikker, hvilket blandt andet afhænger af den valgte teoretiske ramme og fremgangsmåde (Jørgensen og Phillips, 2013: 133). 8. Afgørelse af gyldighed En hyppig kritik af kvalitativ forskning fra den kvantitative forsknings side er, at den kvalitative forskning er mindre stringent og dermed mindre gyldig (Jørgensen og Phillips, 2013: 133). For at komme ovenstående til livs kan man afgøre diskursanalysens gyldighed ved eksempelvis at kigge på sammenhæng. Der skal være en sammenhæng mellem analytiske påstande og den diskursanalytiske redegørelse for at øge troværdigheden. Derudover kan man også se på gyldigheden i forhold til analysens frugtbarhed. Analysens frugtbarhed anvendes på tværs af videnskabelige paradigmer og referer til analysens forklaringspotentiale og dens kompetence i at opdage nye forklaringer (Jørgensen og Phillips, 2013: 133). 9. Forskningsrapporten I forskningsrapporten er gennemsigtighed afgørende, da det giver læseren mulighed for at bedømme forskerens fortolkninger. Som nævnt i punkt seks, kodning, er transskriptionen vigtig, da man her finder de temaer, der danner grundlaget for analysen. Det er derfor essentielt, at rapporten indeholder en fyldestgørende redegørelse og fortolkning af det empiriske materiale (Jørgensen og Phillips, 2013: 134). 10. Anvendelse af forskningsresultater!?;!?"

17 Mobning Afsnittet nedenfor er tænkt som en redegørelse for mobning. Det har til formål at give en grundlæggende viden om mobning og forskningen inden for emnet frem til i dag. Det er relevant at gennemgå, da den viden, dette afsnit giver, har været med til at sætte rammen for interviewguiden. Først vil der være en redegørelse for fænomenet mobning, hvor det kort vil blive beskrevet, hvad mobning er, og dernæst hvilke forskellige typer af mobning, der eksisterer. Efterfølgende vil der være et afsnit om mobning på arbejdspladsen for at give en forståelse for, hvorfor og hvordan mobning kan opstå her. Afslutningsvis vil det blive gennemgået, hvilke forebyggende indsatser en virksomhed kan benytte for at forebygge mobning. Efter diskursanalysen af projektets indsamlede empiri vil disse teorier blive brugt til undersøge, om det er muligt at nuancere det mobbefelt, der eksisterer, ud fra bogen Mobning på arbejdspladsen - årsager og løsning (Mikkelsen, Kullberg og Eriksen-Jensen, 2007) og Forebyggelse af mobning på arbejdspladsen en håndbog (Mikkelsen og Høgh, 2010). Paradigmer Mobning er et komplekst fænomen. Det findes mange steder i samfundet og ikke kun i skoleklasser. Der er en del teori om mobning i skolen og en del af den teori er også anvendt her. Det skyldes, at en del af teorierne synes relevante for arbejdspladserne såvel som for klasseværelserne. Ligesom i klasseværelserne er det også menneskelige dynamikker, der er på spil på arbejdspladsen. På grund af den kompleksitet der findes ved mobning, er der også flere tilgange til mobning. Filosoffen Robin May Schott fandt ud af, at der på tværs af kulturer ikke er nogen klar definition af begrebet mobning. Derfor besluttede hun sig for at kigge nærmere på de tre teoretiske paradigmer, som har sat rammerne for det meste af forskningen af fænomenet mobning, som beskrevet i Mobning sociale processer på afveje (Kofoed og Søndergaard, 2009: ). Mobning som et psykologisk betinget fænomen Selv om dette paradigme var det første teoretiske bag forskningen af mobning, er det stadig det førende. Her forstås mobning som en individuel aggression, der er udtryk for et individs fejlslagne primære socialisering. Det vil sige et individs tidlige opvækst. Denne tilgang har både sine fordele og ulemper. På grund af individualiseringen er det let at udpege mobberne og reagere på deres mobning. Det har gjort, at man har udviklet en række handlingsprogrammer i forhold til mobning. Disse er blandt andet udviklet på baggrund af det psykologiske paradigmes hovedteoretiker, den svenske mobbeforsker Dan Olweus. Men samtidig har en del nyere forskning vist, at denne tilgang i flere tilfælde er utilstrækkelig til at bekæmpe mobning effektivt (Kofoed og Søndergaard, 2009: ). Mobning som et samfundsmæssigt betinget fænomen!??!?d

18 Det samfundsmæssige paradigme har i denne sammenhæng hovedsageligt været praktiseret i lande, der har oplevet samfundsomvæltninger i nyere tid. Her bliver mobning oplevet som udtryk for en slags reproduktion af større samfundsmæssige konflikter på det mikrosociologiske plan. Ved at koble mobning sammen med samfundsmæssig brutalitet, fremhæver paradigmet mobningens dystre natur og konsekvenser. Desværre fremhæver det samtidig mobning som noget unormalt. Noget der står i diametral modsætning til normaliteten. På den måde er paradigmet muligvis med til at skjule mobningens tilstedeværelse i relativt normale sociale relationer (Kofoed og Søndergaard, 2009: ). Mobning som et socialt betinget fænomen Det sociale paradigme definerer mobning som en følge af undertrykkende eller dysfunktionelle gruppedynamikker. I modsætning til de ovenstående paradigmer tager denne tilgang afsæt i forestillingen om, at kilden til de problemer, der opstår i klasseværelset, også kan findes i klasseværelset. Paradigmet fokuserer især på de sociale inklusions- og eksklusionsprocesser der finder sted blandt grupper, og ligeledes den angst som disse processer kan føre til i dysfunktionelle grupper. Ifølge paradigmet opstår mobning som regel som en reaktion på denne eksklusionsangst, og som et forsøg på at opnå inklusion i kraft af eksklusionen af andre i gruppen. Paradigmets ulempe er, at dets komplekse tilgang til mobning som et socialt fænomen, der involverer mange andre end de udpegede mobbere, muligvis besværliggør en konkret indsats mod problemer med mobning (Kofoed og Søndergaard, 2009: ). Hvad er mobning? Mobning på arbejdspladsen er et forholdsvis nyt begreb. Derfor kan det for mange være svært at komme med en definition på, hvad mobning helt præcist er. Mobning på arbejdspladsen årsager og løsninger (Mikkelsen, Kullberg og Eriksen- Jensen, 2007) giver en kort definition: Det er mobning, når negative handlinger gentagne gange over længere tid rettes mod en person, der har svært ved at forsvare sig mod dem (Mikkelsen, Kullberg og Eriksen-Jensen, 2007: 33) Definitionen fokuserer på den mobbedes oplevelse og ikke på selve mobbehandlingen. Det kan resultere i, at en person føler sig mobbet, men at mobberen slet ikke er klar over mobningen. Disse sager kan være svære at håndtere, da organisationen hurtigt kan komme til at reagere mod mobberen, og på den måde komme til at udpege et nyt mobbeoffer i form af de konsekvenser, organisationen sætter i kraft (Mikkelsen, Kullberg og Eriksen-Jensen, 2007: 33-34). Overordnet set har flere undersøgelser vist, at der findes to former for mobning. Den norske psykolog og forsker Ståle Einarsen skelner mellem to former for mobning, som han kalder konfliktmobning og rovmobning (Mikkelsen, Kullberg, Eriksen- Jensen, 2007: 35-36). De vil derfor blive gennemgået nedenfor. Konfliktmobning Konfliktmobning beskrives som en konflikt, der bliver så negativ, at en eller flere føler sig mobbet af en anden. Konfliktforsker Friederich Glasl har lavet en model over, hvordan en sådan konflikts udvikling ser ud. Modellen beskriver, hvordan en konflikt kan udvikle sig til mobning over tre hovedfaser, som hver indeholder tre mellemfaser. Modellen viser, hvordan konflikten optrappes, hvilket medfører større gensidig modvilje og mindre dialog. Konflikten bliver drejet helt væk fra det den egentlig handlede om og bliver til sidst blot en konflikt om identitet. Fordi konflikten pludselig kun handler om identitet og ikke det egentlige emne, oplever begge parter konflikten og de forskellige angreb som helt i orden. De oplever det som en lige!?@!?>

19 kamp og så længe det er det, så er det i orden. Men denne form for destruktiv konflikt ender ud i mobning så snart der opstår ubalance i magtforholdet. En sådan ubalance kan forekomme ved, at den ene bliver støttet af kolleger, eller at den ene part må lægge sig syg. Ligegyldigt hvordan ubalancen opstår, fører den til, at en mister fodfæstet og føler sig mobbet. I sådanne sager siger det sig selv, at den som i sidste ende føler sig mobbet, ofte har været med til at starte eller optrappe konflikten (Mikkelsen, Kullberg og Eriksen-Jensen, 2007: 34-38). Rovmobning Rovmobning karakteriseres ved, at en uskyldig person bliver offer for aggressive handlinger fra en eller flere personer. Her kan det være mobberens ønske at vise, at han/hun har magt over den anden. Det kan også skyldes manglende tolerance overfor folk, der er anderledes. Her spiller organisationen en væsentlig rolle i forhold til normerne om samarbejde og kultur på arbejdspladsen. Det kan derfor også dreje sig om destruktiv ledelse. Dette forekommer ved gentagne uberettigede udskældninger, trusler om fyringer eller fratagelse af arbejdsområder. Her skyldes det altså organisationens opbygning og ledelsesformen. Under rovmobning hører også det, man kalder for klimamobning. Denne form for mobning optræder for eksempel ved en hård eller rå tone blandt medarbejderne. Her kan nogle blive mere påvirkede end andre og mobberen er måske heller ikke her klar over mobningen (Mikkelsen, Kullberg, Eriksen-Jensen, 2007: 38-39). Mobningens fire faser Der er opstillet en model over, hvordan mobning typisk vil udvikle sig på en arbejdsplads. Det vil som regel foregå over fire faser: Den afgørende hændelse Når det handler om konfliktmobning vil den afgørende hændelse bunde i uenighed om en konkret sag. Ved rovmobning vil det derimod typisk starte med, at en person bliver udpeget som problematisk eller vanskelig. Stigmatisering og mobning Her adskiller de to former for mobning sig. Det gør de, da der under konfliktmobning vil ske en optrapning af konflikten, som det blev beskrevet ovenfor. Herefter sker der mere eller mindre det samme for begge former for mobning. Den mobbede vil udvikle flere og flere stressreaktioner. Det vil blot få den mobbede til at fremstå endnu mere anderledes. Derfor opstår der en form for social isolation. Ledelsens personaleadministrative tiltag Ledelsen bliver nødt til at reagere på det, der foregår. På det her tidspunkt opfattes den mobbede som vanskelig og ledelsen vil derfor typisk prøve at fikse den mobbede. Ledelsen kan finde på at tage ansvarsområder fra den mobbede eller degradere medarbejderen. Denne negative indblanding vil belaste den mobbede endnu mere. Udstødelsen Den mobbede vil på det her tidspunkt i forløbet være så påvirket af situationen, at personen bliver langtidssygemeldt og/eller fyres eller tvinges til opsigelse (Mikkelsen, Kullberg, Eriksen-Jensen, 2007: 39-41). Mobning på arbejdspladsen Som det kan læses ovenfor, kan organisationen have stor betydning for, om mobning opstår. Derfor kan ledelse og lederstil også være afgørende for, om mobning bliver et alvorligt problem. Mobningen kan som skrevet ligge i selve arbejdsmiljøet. Ledelsen kan opleves som aggressiv, autoritær eller undvigende. De kan give medarbejderne!?0!?3

20 mindre medindflydelse eller en oplevelse af uklarheder og uoverensstemmelser mellem de forskellige roller og ansvarsområder de bestrider. Disse uklarheder om roller betegnes som rollekonflikt eller rolleuklarhed. Rent organisatorisk er der flere ting, der kan spille ind, når der opstår mobning: Psykosocialt arbejdsmiljø, individuel stress og mobning Hvis et arbejdsmiljø er præget af høje arbejdskrav, arbejdspres, uklarheder eller manglende information vil det stresse mange mennesker. Nogle mennesker bliver særligt stressede, som for eksempel folk, der i forvejen er stressede af private forhold. Stressen kan påvirke arbejdsindsatsen og overskuddet til den sociale aktiviteter på arbejdet. Det kan også vise sig ved, at personen isolerer sig eller lettere bliver irritabel. Den anderledes opførsel kan ødelægge de forventninger kolleger og ledere har til personen. De kan derfor mobbe som straf for den negative og uacceptable opførsel. Eksempelvis afhænger det også til en vis grad af organisationens normer og værdier, samt regler for omgangstonen og konfliktløsning (Mikkelsen, Kullberg og Eriksen-Jensen, 2007: ). Organisatorisk stress og mobning I dag bliver grænsen mellem arbejds- og privatliv mere og mere sløret. Det betyder, at en person hurtigere vil blive stresset, når familielivet også stiller krav. En kombination af stressede medarbejdere og en organisation under pres, fra for eksempel konkurrence, er ikke en god blanding. Det kan gøre, at arbejdspladsen er mindre tolerant over for dårlige præstationer. Det sociale samvær kan løsne stemningen lidt, men hvis der ikke er tid og overskud til den slags, isoleres de ansatte. Som beskrevet før, kan det medføre konflikter. Hvis man som enkeltperson er isoleret, er der større risiko for at blive syndebuk og dermed et mobbeoffer (Mikkelsen, Kullberg og Eriksen-Jensen, 2007: ). Rollekonflikt, rolleuklarhed og mobning Hvis der ikke eksisterer klare krav og forventninger til folks forskellige arbejdsopgaver og ansvarsområder, kan det medføre, at de ansatte begynder at kæmpe om opgaverne og områderne. Det kan blive meget destruktivt for arbejdssituationen og skabe en intern konkurrence. Dette øger selvfølgelig risikoen for konflikter og dermed også mobning (Mikkelsen, Kullberg og Eriksen-Jensen, 2007: ). Manglende organisatoriske visioner og mål Hvis det psykosociale arbejdsmiljø bliver kombineret med manglende udmeldinger fra organisationen om mål og visioner, kan medarbejderne blive frustreret og usikre, hvilket som nævnt øger risikoen for mobning (Mikkelsen, Kullberg og Eriksen- Jensen, 2007: ). Organisationsstruktur og arbejdets organisering Manglende ressourcer til at udføre arbejdet tilfredsstillende kan føre til konflikter, som bekendt fører til mobning blandt medarbejderne. Fraværende ledelse, som ikke er med i det daglige kan ligeledes føre til frustration hos medarbejderne (Mikkelsen, Kullberg og Eriksen-Jensen, 2007: ). Konsekvenser for organisationen I Mobning på arbejdspladsen årsager og løsninger (2007) viser forfatterne, i hvilken grad mobning har konsekvenser, der rækker langt ud over det individuelle plan. Mobning har ikke blot konsekvenser for det konkrete mobbeoffer, men i høj grad også for virksomheder og organisationer og i sidste ende samfundet. I forhold til organisationer udgør mobning et alvorligt problem i forhold til arbejdsmiljø, da det kan medføre sygefravær, nedsat effektivitet og øget personaleomsætning. Disse omkostninger har imidlertid ikke blot konsekvenser for den enkelte virksomhed, men er så udbredte, at de kan spores i samfundsøkonomien (Mikkelsen, Kullberg, Eriksen- Jensen, 2007: ).!?6! D<