Ungeprojekt+2011+/+ en+analyse+af+kravfrihed+og+anerkendelse+i+socialt+ arbejde+med+psykisk+sårbare+unge+

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ungeprojekt+2011+/+ en+analyse+af+kravfrihed+og+anerkendelse+i+socialt+ arbejde+med+psykisk+sårbare+unge+"

Transkript

1 Ungeprojekt+2011+/+ en+analyse+af+kravfrihed+og+anerkendelse+i+socialt+ arbejde+med+psykisk+sårbare+unge+ Socialvidenskab,+Roskilde+Universitet+ 6.+semester+ +bachelorprojekt Gruppe+nr.+85:+ Anne+Kyed+Vejbæk+ Birgitte+Ebert+Pedersen+ Kirstine+Bygballe+Mikkelsen+ Poul+Simon+Rasmussen+ + Vejleder:+Klaus+Rasborg+

2 Indholdsfortegnelse- 1.#Indledning#...#2 1.1#Problemfelt#...#3 1.2#Problemformulering#...#4 1.3#Uddybning#af#problemformulering#...#4 1.4#Arbejdsspørgsmål#...#5 1.5#Projektdesign#...#5# 2.#Videnskabsteori#...#8 2.1#Socialkonstruktivismen#...#8 2.2#Den#teoretiske#konstruktion#...#9 2.3#Filosofisk#hermeneutik#J#forståelse#er#fortolkning#...#11 2.4#Socialkonstruktivisme#og#hermeneutik#i#samspil#...#13# 3.#Metode#...#14 3.1#Adgang#til#feltet#...#14 3.2#Den#kvalitative#metode#...# Overvejelseriforbindelsemedinterviewafdeunge Overvejelseriforbindelsemedinterviewafprojektmedarbejderne #Overvejelser#i#forbindelse#med#lokalitet#og#rammerne#for#interviewene#...#19 3.4#Etiske#overvejelser#i#den#kvalitative#forskning#...#20 3.5#Generaliserbarhed#og#validitet#ved#det#kvalitative#metode#design#...#23 3.6#Analysemetode#til#fortolkning#af#interviewene#...#23# 4.#Teori#...#26 4.1#Sandhedsregimer#og#normaliseringsmagt#(Michel#Foucault)#...#26 4.2#Den#sociale#konstruktion#af#afvigelse#og#marginalisering#(Howard#S.#Becker)#...#28 4.3#Anerkendelse#i#socialt#arbejde#(Axel#Honneth)#...#32# 5.#Genstandsfelt#...#36 5.1#Det#normale#ungdomsliv#...#36 5.2#Sundhedsaftalen#2010J2014#...#38 5.3#Ungeprojekt#2011#...#39# 6.#Empiri#...#41 6.1#Præsentation#af#projektmedarbejderne#...#41 6.2#Præsentation#af#Benjamin#...#42 6.3#Præsentation#af#Casper#...#43 6.4#Præsentation#af#Kristina#...#45 6.5#Præsentation#af#Mads#...#46# 1

3 7.#Analysen#...#48# 7.1#Projektmedarbejdernes#forståelsesramme#...#48 7.2#Mødet#mellem#Ungeprojekt#2011#og#de#unge#...# DeungesudgangspunktformødetmedUngeprojekt Detkravfriearbejdeipraksis Detanerkendendearbejdeipraksis #Inddragelsen#af#samfundets#diskurser#...# Medarbejdernesinddragelseafsamfundetsdiskurser Deungesinddragelseafsamfundetsdiskurser #Anerkendelse#som#middel#mod#afvigelse#...# StemplingogUngeprojekt Redskabertildetkonventionelleliv #Diskussion#...#77# 9.#Konklusion#...#81# 10.#Litteraturliste#...#82# 2

4 1. Indledning 1.1 Problemfelt Dette projekt vil tage sit udgangspunkt i Ungeprojekt 2011, der er et nystartet tilbud til unge i svær mistrivsel i Holbæk Kommune. Mere specifikt skal ungeprojektet forstås som et forebyggende tilbud til psykisk sårbare unge i alderen år. Ungeprojektet ønsker at arbejde ud fra den unges egne præmisser og har dermed den unges stemme i fokus. Tilbuddet adskiller sig fra andre lignende kommunale tilbud ved, at de i deres arbejde ønsker at være kravfrie over for den unge. Projektet ønsker med en anerkendende tilgang at tage udgangspunkt i den enkelte unges behov, hvilket betyder, at projektmedarbejderne ikke arbejder ud fra et på forhånd opstillet mål for, hvad relationen med den unge skal munde ud i. Forskning inden for socialt arbejde har belyst, at til trods for en socialarbejders på forhånd gode intentioner, er denne underlagt de normer og værdier, der findes inden for den institutionelle ramme, men også de samfundsmæssige vilkår, som arbejdet er indlejret i. På den måde bliver borgernes egne forståelser ofte undertrykt i mødet med velfærdssamfundets institutioner ved, at borgeren bliver usynlig i mødet (Højlund & Juul 2005: 11ff; Järvinen & Mik-Meyer 2004: 15ff). Borgerens identitet og selvopfattelse bliver derved ikke taget i betragtning, men bliver derimod stillet over for krav, denne ikke kan identificere sig selv med. Arbejdet med den sårbare borger bliver altså ikke et resultat af, at socialarbejderen og borgeren i fællesskab arbejder om et mål men tager derimod sit udgangspunkt i institutionens rammer og de samfundsmæssige vilkår. Konsekvensen af dette bliver, at borgeren bliver gjort til et objekt for, at socialarbejderen kan opfylde eksplicitte såvel som implicitte krav til sit arbejde (Højlund & Juul 2005: 12). Dette underbygges af en undersøgelse foretaget af Rådet for Socialt Udsatte, der i maj 2013 udkom med en rapport, der bygger på samtaler med socialt udsatte unge og omhandler de unges møde med systemet. De unge medvirkende i undersøgelsen fortæller, at de ikke oplever at blive mødt i øjenhøjde, ligesom de heller ikke oplever, at der bliver lyttet til dem fra systemets side. Undersøgelsen af Rådet problematiserer, at 3

5 de udsatte unge i stedet for at føle sig som ligeværdige borgere oplever at blive mødt som en diagnose, et problem eller en udgift. En af de unge udtaler i rapporten: Man føler sig som en tennisbold, der bliver kastet frem og tilbage i systemet (Rådet for Socialt Udsatte 1: udsatte.dk, ). Vi finder det bekymrende, at ovenstående peger på, at socialt sårbare borgere i Danmark føler sig overset i mødet med kommunale tilbud, der er sat i søen for at hjælpe dem tilbage på rette vej. Ungeprojekt 2011 adskiller sig i høj grad fra de velfærdsinstitutioner og typer af socialt arbejde, som ovenstående viden tager sit udgangspunkt i. Ungeprojekt 2011 har ifølge deres eget værdigrundlag hverken implicitte eller eksplicitte krav til de unge, hvorfor de unge selv er styrende for, hvad der skal arbejdes med i mødet med ungeprojektet. Dermed er ungeprojektet et kommunalt tilbud, der på væsentlige områder ikke kan sammenlignes med generelle velfærdsstatslige tilbud, hvorfor vi finder det relevant at undersøge, i hvor høj grad denne anderledes måde at arbejde på giver mulighed for at være anerkendende og kravfri i arbejdet med de unge brugere. Vi mener, at denne type af socialt arbejde er underbelyst, hvorfor vi finder det interessant at gå i dybden med ovenstående problemstilling. Drivkraften for dette projekt skal altså findes i en fælles interesse for, hvorvidt Ungeprojekt 2011s gode intentioner formår at virkeliggøre sig ved at have en anerkendende og kravfri indgangsvinkel til arbejdet med sårbare unge. Herefter ønsker vi at undersøge, om det med en anerkendende og kravfri tilgang kan undgås at usynliggøre de unge brugere, og om det hermed bliver muligt at skabe en praksis, hvori borgeren føler sig værdsat. 1.2 Problemformulering Hvilken rolle indtager Ungeprojekt 2011 i arbejdet med sårbare unge, og i hvilken grad er ungeprojektet i stand til at leve op til dets egne målsætninger om en kravfri og anerkendende tilgang i mødet med de unge? 1.3 Uddybning af problemformulering For at undersøge hvilken betydning Ungeprojekt 2011 har i arbejdet med sårbare unge, ønsker vi at analysere, hvilken rolle ungeprojektet har i konstruktionen af de unges 4

6 afvigelse 1. Når vi i nærværende projekt benytter termen sårbare unge, forstår vi det som personer, hvis livsførelse ikke stemmer overens med de fremherskende samfundsnormer (Järvinen & Mik-Meyer 2004: 12), hvilket vil blive yderligere uddybet i afsnit 5.1. Vi ønsker at belyse, om projektmedarbejdernes egne idealer og forestillinger om deres sociale arbejde stemmer overens med de unges oplevelse af mødet med Ungeprojekt Fokus vil her være på, hvorvidt de unge anser tilbuddet som værende kravfrit og anerkendende. Idet vi anvender et interaktionistisk perspektiv, vil vi i analysen inddrage empiri fra henholdsvis medarbejderne i ungeprojektet samt deres brugere for herigennem at belyse ovenstående problemformulering. Dertil vil vi, hvor vi finder det relevant, inddrage de herskende samfundsdiskurser. Dette gør vi, da vi forstår den sociale praksis i Ungeprojekt 2011 som indlejret i en samfundsmæssig og historisk kontekst. For at besvare ovenstående problemformulering på bedst mulig vis vil vi i dette projekt besvare nedenstående fire arbejdsspørgsmål. 1.4 Arbejdsspørgsmål 1. Hvilke forståelser arbejder projektmedarbejderne i Ungeprojekt 2011 ud fra? 2. Hvordan foregår mødet i Ungeprojekt 2011 mellem projektmedarbejderne og de unge? 3. Er det muligt at være regelhåndhæver samtidig med at arbejde kravfrit? 4. Hvordan påvirker projektmedarbejdernes anerkendende tilgang de sårbare unge i Ungeprojekt 2011? 1.5 Projektdesign I det følgende afsnit præsenteres projektets opbygning, således at det for læseren bliver muligt at få indblik i projektets struktur. Nedenstående beskrivelse vil tage sit udgangspunkt i figur 1 på næste side. 1 Termen afvigelse anvendes her og i det følgende som betegnelse for personer, der på forskellig vis er socialt sårbare og marginaliserede. Denne forståelse er inspireret af Howard S. Becker. 5

7 Først og fremmest tager dette projekt sit afsæt i en problemformulering, der har til formål at besvare projektets overordnet problemstilling. På baggrund af denne problemformulering er der udsprunget videnskabsteoretiske, metodiske samt teoretiske valg, der alle tilsammen skal sikre, at projektets overordnede problemformulering kan besvares på bedst mulig vis. Vi har hertil valgt at sætte de sociale aktører i Ungeprojekt 2011 i en bredere samfundsmæssig kontekst ved inddragelse af vores genstandsfelt. I forlængelse af og med et afsæt i disse betragtninger er der blevet foretaget interviews med henholdsvis medarbejderne i Ungeprojekt 2011 og fire unge, som er tilknyttet til projektet. Selve rammen for analysen blev skabt på baggrund af fire arbejdsspørgsmål, der alle tilsammen havde de ovenstående perspektiver in mente. Afslutningsvis har projektets analyse ført til en diskussion, før det til sidst mundede ud i en konklusion. 6

8 Problemformulering: Hvilken rolle spiller Ungeprojekt 2011 i arbejdet med sårbare unge, og i hvilken grad er ungeprojektet i stand til at leve op til dets egne målsætninger om en kravfri og anerkendende tilgang i mødet med de unge? Videnskabsteori Metode Teori: "Normaliseringsmagt "AfvigerteorivedHowardS.Becker "AnerkendelsesteorivedAxelHonneth Genstandsfelt - Det normale ungdomsliv - Sundhedsaftalen - Ungeprojekt 2011 Interview med de to projektmedarbejdere Interview med unge fra Ungeprojekt 2011 Analyse: 1. Hvilke forståelser arbejder projektmedarbejderne i Ungeprojekt 2011 ud fra? 2. Hvordan foregår mødet i Ungeprojekt 2011 mellem projektmedarbejderne og de unge? 3. Er det mulit at være regelhåndhæver samtidig med at arbejde kravfrit? 4. Hvordan påvirker projektmedarbejdernes anerkendende tilgang de udsatte unge i Ungeprojekt 2011? Diskussion Figur1' Konklusion 7

9 2. Videnskabsteori I det følgende vil vi præsentere de videnskabsteoretiske forudsætninger, der ligger til grund for projektet. Formålet med dette kapitel bliver derved at anskueliggøre vores videnskabsteoretiske udgangspunkt for læseren, idet det spiller en væsentlig rolle i forhold til de metodiske valg og den viden, vi søger at skabe med projektet. Yderligere vil der indgå refleksioner over projektets teoretiske konstruktion, hvori vi også vil reflektere over betydningen af teoriernes videnskabsteoretiske afsæt. 2.1 Socialkonstruktivismen Dette projekts videnskabsteoretiske udgangspunkt tager sit afsæt i socialkonstruktivismen. Derfor vil vi i dette afsnit kort beskrive grundlæggende og overordnede træk ved socialkonstruktivismen, for derefter at afgrænse os til den variant, som vi anvender i nærværende projekt. Dette finder vi nødvendigt, da socialkonstruktivismen er et mangeartet og komplekst begreb, som ofte bruges i flæng (Rasborg 2005: 349). Den grundlæggende antagelse hos socialkonstruktivisterne er, at virkeligheden præges eller til dels formes af vores erkendelse af den. Dette betyder, at de samfundsmæssige fænomener opfattes som foranderlige, da de er blevet til qua historiske og sociale processer (Rasborg 2007: 349). Forståelsen af virkeligheden som værende konstrueret betyder, at virkeligheden ikke kan forstås uafhængigt af vores fortolkninger af den. Inden for videnskabsteoretiske positioner modstilles socialkonstruktivismen til realismen, hvor grundantagelsen er, at virkeligheden har en objektiv eksistens og eksisterer uafhængigt af vores viden og erkendelse af den (Rasborg 2007: 553; Collin 2009: 13). I en yderligere konkretisering af vores socialkonstruktivistiske tilgang, tager vi udgangspunkt i filosoffen Finn Collins systematiske opdeling mellem henholdsvis en erkendelsesteoretisk og ontologisk konstruktivisme (Collin 2009: 24). I projektet anvender vi en erkendelsesteoretisk variant af socialkonstruktivismen. Ifølge denne er vores viden om virkeligheden socialt konstrueret ved at være samfundsmæssig og historisk bestemt. Viden er altså ikke blot en afspejling af en uafhængig virkelighed, idet viden selv er med til at konstituere den samfundsmæssige virkelighed (Collin 2009: 8

10 28f). Heroverfor står den ontologiske konstruktivisme, der betegnes som en mere radikal form for socialkonstruktivisme, idet den hævder, at det ikke kun er viden om virkeligheden men selve virkeligheden, der er en social konstruktion (Collin 2009: 29; Rasborg 2007: 353). Erkendelsen af virkeligheden er altså ikke bare en afspejling af virkeligheden men er selv med til at forme virkeligheden. En del af projektets kritiske element skal forstås som påpegningen af, at samfundsmæssige fænomener ikke er evige og uforanderlige men derimod er opstået via historiske og sociale processer. Hermed danner det socialkonstruktivistiske aspekt grundlag for vores opfattelse af, at sårbare unge er konstrueret på baggrund af den sociale kontekst, som de unge er en del af. Ud fra en erkendelsesteoretisk socialkonstruktivisme kan man således sige, at vores erkendelse af virkeligheden præges af de sociale omstændigheder, og at sociale handlinger opstår, når en given adfærd tolkes i lyset af den handlendes intentioner (Rasborg 2007: 379). Med udgangspunkt i projektmedarbejderne og de unge, der er tilknyttet ungeprojektet, bliver vores interesse derfor at studere, hvordan de forskellige aktører sammen er med til at konstituere den sociale praksis. Dertil ønsker vi, at orientere os mod de sociale strukturer, der foreskriver, hvad en ung skal være i dag. Med denne antagelse om, at virkeligheden er socialt konstrueret, er formålet med nærværende projekt ikke at kunne sige noget objektivt eller endegyldigt på baggrund af den viden, vi skaber men i stedet at kunne sige noget om, hvad der er på spil i forholdet mellem projektmedarbejderne i Ungeprojekt 2011 og dets brugere. I forlængelse af præsentationen af dette projekts socialkonstruktivistiske position vil vi nedenfor beskrive, hvordan og hvorfor projektets inddragede teoretikere kan benyttes i samspil. Det skal i den forbindelse påpeges, at projektets teoretiske konstruktion, ligeledes påvirker udfaldet af analysen og tolkningen af projektets empiri, hvorfor vi finder det relevant at tydeliggøre hvilke tanker, der ligger bag vores valg af teoretikere. 2.2 Den teoretiske konstruktion I dette projekt benytter vi teoretikerne Howard S. Becker (1928), Michel Foucault ( ) og Axel Honneth (1949) til at åbne op for den inddragede empiri. Begrundelsen for, hvorfor vi ser vores teoretikere som supplerende for hinanden, finder 9

11 vi særligt relevant at tydeliggøre, da vi inddrager tre teoretikere, der ikke ligger inden for samme videnskabsteoretiske position. I forlængelse af projektets socialkonstruktivistiske forståelse af, at sårbare unge konstrueres af sociale processer, finder vi det relevant at inddrage Beckers forståelse af afvigelse. Becker anser fænomener som samfundsskabte og derfor bidrager hans perspektiv i nærværende projekt som værktøj til at forstå, hvordan samfundets regler opstår og skabes, og hvordan disse rammer personer i samfundet, samt i hvilken grad Ungeprojekt 2011 kan ses som aktør i skabelsen af afvigere. Hermed positionerer Becker sig inden for det socialkonstruktivistiske paradigme men er af den forståelse, at der går handling forud for den sociale konstruktion af den unge som ' afvigende' eller ikke-afvigende i samfundet. Herved betoner han, at der er noget 'uden for' de sociale konstruktioner - nemlig de givne handlinger (Becker 2005: 29ff). Jf. ovenstående afsnit kan Beckers socialkonstruktivistiske retning dermed betegnes som en erkendelsesteoretisk socialkonstruktivisme, da der for Becker netop foregår handlinger forud for den sociale konstruktion. Dog finder vi det gavnligt at udvide Beckers teori på nogle punkter, idet vi ønsker at belyse, hvorvidt det er muligt for Ungeprojekt 2011 at skabe et magtfrit rum, som er kravfrit og anerkendende. Der er i Beckers teori ikke fokus på magt, ligesom der heller ikke er fokus på, hvordan et givent samfundssyn på normalitet opstår. Derfor finder vi det nødvendigt at oparbejde et magtbegreb, med inspiration fra Foucault, til at analysere, sandhedsregimer og normaliseringsmagt i samfundet. Hermed kan vi åbne op for, hvilken konstruktion af normalitet, der er til stede i et givent samfund, samt hvordan bestemte opfattelser muligvis sætter sig igennem i det konkrete arbejde med de unge, der er tilknyttet ungeprojektet. På denne måde kan vi med hjælp fra Foucaults begreber forstå, hvad det normale ungdomsliv indeholder, i hvilken grad magtrelationen gør sig gældende i Ungeprojekt 2011, samt i hvor høj grad de unge oplever, at denne normaliseringsmagt er til stede i ungeprojektet. Idet vi, jf. problemformuleringen, ønsker at undersøge, i hvilken udstrækning det er muligt at skabe et kravfrit og anerkendende rum, er Foucaults forståelse af magtens mikrofysik særdeles anvendelig. Herudfra kan det undersøges, i hvor høj grad det er muligt at etablere et kravfrit rum, set 10

12 i forhold til de skjulte magtrelationer, der i Foucaults optik er allestedsnærværende (Järvinen & Mortensen 2004: 14). Magt kommer hermed til at stå som modpol til den anerkendende tilgang, som Ungeprojekt 2011 forsøger at skabe i deres arbejde med sårbare unge. Dog stiller vi os skeptiske over for magtens cirkularitet, der ligger i den Foucaultianske tilgang, hvor alt bliver tolket som udtryk for magtrelationer. Begreber, der kan åbne op for den anerkendende tilgang i ungeprojektets arbejde, finder vi hos den kritiske teoretiker Axel Honneth. Med sin anerkendelsesteori belyser Honneth, hvilke forudsætninger, der skal være til stede for, at et individ kan føle sig fuldt ud anerkendt og integreret i et samfund (Honneth 2006). Til trods for at vi via Honneth inddrager en normativ teoretiker, hvis videnskabsteoretiske position på mange måder står i modsætning til Foucaults, finder vi det på baggrund af ovenstående alligevel yderst givende at kombinere Honneth med Foucault og Becker. Således kan vi nemlig undersøge spillet mellem magt og anerkendelse i en konkret social kontekst Ungeprojekt Ved kun at inddrage Foucault vil vi blive draget ind i magtens cirkularitet, og omvendt vil vi med Honneth kun kunne åbne op for anerkendelse og ikke kunne medtage magtens betydninger. Med vores tilgang åbner vi derimod op for at se dialektikken mellem magt og anerkendelse. Dermed er vi i stand til at stille os kritiske overfor, i hvor høj grad det er muligt at skabe et kravfrit og anerkendende rum mellem socialarbejderne i Ungeprojekt 2011 og dets brugere. Hermed mener vi altså, at teoretikerne komplementerer hinanden. I ovenstående afsnit er det præsenteret, med hvilket formål vi har inddraget Becker, Foucault og Honneth, og hvordan denne teoretiske konstruktion spiller sammen med projektets videnskabsteoretiske position. 2.3 Filosofisk hermeneutik - forståelse er fortolkning Som tidligere beskrevet medfører projektets socialkonstruktivistiske position, at nærværende projekts viden og konklusion er konstrueret ud fra vores egen virkelighedsforståelse. Hermed er projektet blevet til i en social kontekst, som vi selv er med til at konstruere. For at undgå en uoverensstemmelse mellem vores videnskabsteoretiske ståsted og vores praktiske udførelse, har vi under projektets tilblivelsesproces forsøgt at være opmærksomme på, hvordan vi selv påvirker udfaldet af processerne. Vi finder det derfor fordelagtigt at inddrage et filosofisk hermeneutisk 11

13 perspektiv sideløbende med projektets socialkonstruktivistiske ståsted, da den filosofiske hermeneutik vægter den individuelle forståelse og fortolkning af den sociale virkelighed. Dette ser vi som særlig brugbart i udarbejdelsen af de kvalitative interviews, til refleksion og betydning af vores egne forforståelser og fordomme, samt i analysen, hvor vi ønsker at forstå interaktionen mellem aktørerne i ungeprojektet. Ovenstående skal dog ikke forstås på den måde, at vi ønsker at benytte den filosofiske hermeneutik som et metodeværktøj til at sikre vejen til den sande viden, som det havde været tilfældet ved brug af den metodiske hermeneutik. Derimod er vi inspireret af Gadamers filosofiske hermeneutik, hvor mennesket ses som et fortolkende, historisk og sprogligt væsen (Højberg 2007: 339). Forståelsesbegrebet udgør en række komponenter, der er grundlæggende for den måde, vi som mennesker er til i verden på og er ligeledes styrende for, hvordan vi som mennesker erkender verden, hvorfor Gadamers forståelsesbegreb er ontologisk. Forståelsesbegrebet indebærer, at vi som mennesker altid tolker ud fra allerede etablerede forforståelser og fordomme, hvilket skal accepteres som en produktiv forudsætning for erkendelse af verdenen. Disse forforståelser og fordomme udgør forståelseshorisonten, hvor Horisonten er et synsfelt som omfatter alt hvad der kan ses fra en bestemt synsvinkel ( ). Vi taler om en snæver horisont, at åbne op for nye horisonter og så videre. (Gadamer 1989: 269 i; Højberg 2007: 323). Forståelse og mening opstår i horisontsammensmeltningen, der indebærer en konstant cirkulær bevægelse mellem del og helhed forskeren og genstanden. Helheden kan altså kun forstås i kraft af delene, og delene kan kun forstås i kraft af helheden (Højberg 2007: 324). Denne cirkulære bevægelse er derfor styrende i vores udarbejdelse af projektet, hvor der har været en kontinuerlig bevægelse mellem vores kvalitative empiri og teori samt os selv som forskere. Vores egne forforståelser og fordomme indgår altså i denne vekselvirkning, og det er derfor vigtigt, at vi som forskere sætter vores fordomme på spil, for at udfordre dem og ligeledes gør det gennemsigtigt, fra hvilken position vi anskuer feltet. Ligeledes er vi bevidste om, at vores valg af teorier udgør en del af vores forståelseshorisont, hvorfor begrundelsen for udvælgelsen er beskrevet i forrige afsnit. 12

14 Med inddragelse af den filosofiske hermeneutik er fordomme grundlæggende for al forståelse, og i kraft af at forståelse altid tolkes ud fra en given position, er al forståelse kontekstuel og historisk betinget (Højberg 2007: 322). Hermed er det, som det også er tilfældet med det socialkonstruktivistiske perspektiv, ikke hensigten, at vi med nærværende projekt ønsker at skabe en endelig og generaliserbar viden, da meningen skabes mellem genstande og fortolkeren og derfor altid vil være socialt og historisk betinget (Højberg 2007: 320). 2.4 Socialkonstruktivisme og hermeneutik i samspil Som ovenfor beskrevet er den filosofiske hermeneutik og socialkonstruktivismen baseret på en forståelse af, at virkeligheden er menneskeskabt. Begge retninger betoner altså, at virkeligheden altid er en fortolket virkelighed, og dermed anser vi det ikke som et problem at inddrage den filosofiske hermeneutik i fortolkningen af vores empiri, da socialkonstruktivismen ikke indebærer præferencer for bestemte metoder (Esmark m.fl. 2005: 14). Vi ser altså de to retninger som supplerende hinanden og ikke gensidigt udelukkende. Ligeså argumenterer lektor ved Roskilde Universitet Jacob Dahl Rendtorff for, at de to retninger godt kan kombineres: Man går helt galt i byen, når man fastholder, at socialkonstruktivisme og hermeneutik umiddelbart udtrykker to traditioner, der ikke kan forenes. Snarere er der tale om yderpunkter på samme linje, der deler forudsætningen om, at virkeligheden er baseret på menneskelig fortolkning (Rendtorff 2003: 101) Med denne kombination af socialkonstruktivismen og den filosofiske hermeneutik er vores videnskabsteoretiske ståsted således placeret, og ydermere er det beskrevet, hvilke konsekvenser denne position har for udformningen og konklusionen af projektet. Vi vil i nedenstående præsentere de metodiske overvejelser, der ligger til grund for projektet. Disse overvejelser skal forstås i forlængelse af nærværende kapitel, idet vi anser tilrettelæggelsen for vores undersøgelse som en sammenhængende proces. 13

15 3. Metode Dette kapitel har til formål at præsentere projektets metodevalg og de hertil knyttede metodiske refleksioner i forbindelse med vores valg. Derudover ønsker vi med kapitlet at gøre det gennemsigtigt for læseren, hvad vi har draget vores konklusioner på baggrund af. Derfor vil vi løbende i dette afsnit tydeliggøre de forskellige beslutninger, vi har truffet i forbindelse med vores kvalitative forskningsdesign. 3.1 Adgang til feltet Måden hvorpå der opnås adgang til et forskningsfelt har stor betydning for den empiri og dermed den viden, der fremskaffes. Derfor vil nedenstående beskrivelse omhandle vores adgang til Ungeprojekt 2011 samt refleksioner over betydningen af måden, hvorpå vi fik etableret kontakt samt interviewaftaler med henholdsvis projektmedarbejderne og de unge brugere af tilbuddet. I februar 2013 lå et opslag fra Ungeprojekt 2011 på RUC-innovations hjemmeside. Ungeprojekt 2011 efterspurgte studerende til at udføre en evaluering af henholdsvis deres arbejde med de unge og dets samarbejdspartnere. Vi kontaktede ungeprojektet og efter to møder fik vi afstemt forventninger til forløbet og indledte et samarbejde. Da vi som udgangspunkt ønskede at lave et kvalitativt studie, og vores interesse ligger inden for sårbare unge, var vores fokus i opstarten af projektforløbet at komme i kontakt med tre til fire unge, der havde været eller stadig var i kontakt med ungeprojektet. Vi ønskede ikke at stille nogle krav til, hvorvidt den unges oplevelse hos Ungeprojekt 2011 havde været positiv eller negativ, eller om forløbet havde været af kort eller lang varighed, da vi ønskede at forstå de unges oplevelser hos ungeprojektet uanset udfaldet. I samarbejde med Ungeprojekt 2011 aftalte vi, at vejen til de unge skulle gå gennem ungeprojektets samarbejdspartnere 2. Dette skyldtes, at projektmedarbejderne i ungeprojektet var bange for at komme til at misbruge den magt, de har i relationen med de unge, hvis de selv skulle spørge unge fra projektet, om de ville medvirke i et interview. Vi fik derfor udleveret kontaktoplysninger til ungeprojektets samarbejdspartnere i Holbæk Kommune, hvorefter vi var i telefonisk 2 Samarbejdspartnere skal forstås som institutioner i Holbæk Kommune, der har henvist eller oprettet en bekymringshenvendelse på en eller flere unge til Ungeprojekt

16 kontakt med 24 af disse. Det var en lang og tidskrævende proces, som ikke fik det udfald, vi ønskede. Ud af de 24 samarbejdspartnere fik vi ikke etableret kontakt til nogen unge, som ville lade sig interviewe. Udover at kontakte samarbejdspartnerne hængte vi en løbeseddel op hos ungeprojektet, samt fik lavet et opslag til Lystavlens hjemmeside 3. Dette kom der ligeledes ingen henvendelser ud af. Da samarbejdet med Ungeprojekt 2011 afhang af, om der kunne skabes kontakt til de unge, tilbød projektmedarbejderne at gå på kompromis med deres forbehold om selv at kontakte de unge. Projektmedarbejderne sendte herefter en sms ud til otte unge brugere af projektet. Heraf var der fire, der meldte tilbage, at de ønskede at medvirke i et interview, og vi fik efterfølgende deres telefonnummer. Vi havde ingen indflydelse på, hvilke unge der blev kontaktet. Projektmedarbejderne valgte de unge ud fra, at de havde haft et længere forløb hos Ungeprojekt 2011, og at deres oplevelse med ungeprojektet havde været positiv. Der knytter sig en række overvejelser til måden, hvorpå udvælgelsen af informanterne har fundet sted. Da udvælgelsen af de unge er sket på baggrund af positive oplevelser med ungeprojektet, vil de unge, vi har interviewet, med stor sandsynlighed udtale sig i positive vendinger om ungeprojektet. Dette kan muligvis have indflydelse på resultatet af dette projekts vurdering af Ungeprojekt Udover dette kan de unge have følt sig mindre frie til at forholde sig negativt til projektet under interviewet, da de var bevidste om, at projektmedarbejderne havde kendskab til deres deltagelse i interviewet. Ydermere kunne man forestille sig, at dette projekts interviewpersoner udgør en del af de mere ressourcestærke unge, der deltager i ungeprojektet, da de har haft overskud til at medvirke i et interview. Udover at interviewe de unge brugere af Ungeprojekt 2011, er der ligeledes blevet foretaget interviews med de to projektmedarbejdere i Ungeprojekt Aftaler vedrørende interview med projektmedarbejderne foregik telefonisk og forløb uden problemer. 3.2 Den kvalitative metode I dette projekt ønsker vi at belyse, hvordan forskellige aktører er på banen i en konkret 3 Lystavlen er en hjemmeside, hvor unge kan orientere sig og læse om tilbud og begivenheder i Holbæk Kommune. 15

17 social praksis Ungeprojekt På baggrund af vores videnskabsteoretiske ståsted, finder vi et kvalitativt forskningsdesign som værende det bedst egnede. På baggrund af kvalitative forskningsinterviews med henholdsvis projektmedarbejderne i Ungeprojekt 2011 og de unge brugere, søger vi at belyse spillet mellem magt og anerkendelse i Ungeprojekt Som udgangspunkt for udførelsen af vores kvalitative interviews har vi i dette projekt valgt at benytte Steiner Kvale og Svend Brinkmanns (2009) tilgang til det kvalitative forskningsinterview. De definerer det kvalitative forskningsinterview som værende: ( ) et interview, der har til formål at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden med henblik på at fortolke betydningen af de beskrevne interview. (Kvale & Brinkmann 2009: 19). Med udgangspunkt i ovenstående definition bliver vores interviews genstand altså interviewpersonens livsverden - det vil sige, den verden som interviewpersonen oplever. Metoden, hvormed vi ønsker at fortolke betydningen af vores interviews, skal forstås i forlængelse af vores filosofiske hermeneutiske udgangspunkt, der blev præsenteret i afsnit 2.3. Ifølge Kvale og Brinkmann bygger det kvalitative forskningsinterview på dagliglivets samtaler men bør anskues som en professionel samtale, idet det skal indhente beskrivelser med henblik på en efterfølgende analyse. Derfor er det vigtigt at forstå, at der i samtalen er et asymmetrisk forhold mellem den interviewede og intervieweren, idet samtalen bør have en struktur og et formål. På den måde rækker interviewet ud over den spontane udveksling af synspunkter, der sker i en dagligdagssamtale (Kvale & Brinkmann 2009: 51). På baggrund af disse overvejelser betegner Kvale og Brinkmann dermed deres kvalitative forskningsinterview som et semistruktureret livsverdensinterview. Det semistrukturerede livsverdensinterview er til dels inspireret af fænomenologien til at illustrere, hvordan mennesker oplever fænomener i deres livsverden (Kvale & Brinkmann 2009: 31). Grundet vores socialkonstruktivistiske tilgang ønsker vi ikke kun at fokusere på, hvordan vores interviewpersoner oplever deres virkelighed men ligeså fortolke på, hvordan den sociale 16

18 praksis i Ungeprojekt 2011 er med til at konstruere den sociale verden, som vores interviewpersoner indgår i. Vores udgangspunkt i Kvale og Brinkmanns semistrukturerede interview foreskriver, at vores interviews udføres i overensstemmelse med en interviewguide, der fokuserer på bestemte temaer, og som har forslag til spørgsmål under interviewet. Kvale og Brinkmann anbefaler dog, at der gøres plads til at forfølge uventede og interessante emner, der kan komme op under selve interviewet, såfremt de er relevante for undersøgelsen, hvoraf beskrivelsen af interviewet som semistruktureret opstår (Kvale & Brinkmann 2009: 19). For at vores interviewguides ikke blev for styrende for vores interviews, har vi metodisk prøvet at imødekomme dette ved at skabe åbne interviews, der ikke har været bundet af interviewguides. Dette har vi gjort for at opnå så detaljerede og nuancerede beskrivelser som muligt. I selve udformningen af vores interviewguides har vi fokuseret på nogle prædefinerede temaer, da vi på denne måde kunne dreje interviewene ind på de områder, vi ønskede at berøre. Disse områder var bestemt ud fra vores på forhånd teoretiske forståelse af sårbare unge og forholdet mellem system og bruger, hvorfor vi i vores interviewguide fik mulighed for at komme ind på områder, hvor vi, i overensstemmelse med vores hermeneutiske forståelse af viden, kunne sætte vores faglige og teoretiske forforståelse i spil. Nedenstående to afsnit har til formål at belyse de refleksioner, der har været i forbindelse med udformningen af vores interviewguides til henholdsvis de unge og projektmedarbejderne Overvejelser i forbindelse med interview af de unge. Som udgangspunkt for selve udførelsen af vores interview med de unge fandt vi det først og fremmest yderst vigtigt at få skabt et rum, hvor de følte en tryghed og kunne formulere sig i deres egne sprog og termer. Derfor fandt vi det fordelagtigt at inddrage Bolette M. Christensens At interviewe for at lære (1994), da vi med inspiration herfra i større grad fik mulighed for at mindske den asymmetriske magtrelation. Formålet var derved, at de unge, i så høj grad som muligt, fik lov til at være den styrende. Udgangspunktet for samtalen er, at interviewpersonen ses som eksperten, der sidder 17

19 inde med en viden, som kun han/hun er i stand til at fortælle. Derfor havde vi også til formål, at de unge skulle føle, at vi var nysgerrige på deres fortællinger og deres erfaringer med Ungeprojekt På baggrund af Christensens kritik af det semistrukturerede interview, fandt vi det fordelagtigt ikke at have en lang interviewguide, der foreskrev hvad vores næste spørgsmål skulle være. Dette gjorde vi, da vi som udgangspunkt ikke ønskede at være fuldstændig styrende for, hvilken drejning interviewet skulle tage. De unge skulle have lov til at udtrykke sig om det, der havde betydning for dem, og herved skulle det, der var styrende i deres livsverden, også have lov til at komme til udtryk i interviewet (Christensen 1994: 12). Vi valgte at beholde en interviewguide, idet vores interviews stadigvæk skulle anskues som en professionel samtale, da vi skulle indhente beskrivelser med henblik på en efterfølgende analyse jf. ovenstående afsnit. En anden grund til at vi ikke valgte at fralægge os en interviewguide skyldes, at den for os også var tiltænkt som et element, der kunne bidrage til at sikre en tryg interviewsituation. Strukturen for interviewguiden blev udformet på baggrund af fire tematikker, som interviewet skulle igennem. Til hvert tema var et grand tour spørgsmål samt et til to underspørgsmål. Grand tour spørgsmålene giver interviewpersonen mulighed for at udtrykke sig så meget og så detaljeret som muligt, i sit eget sprog, og har til formål at give intervieweren en rundvisning i interviewpersonens liv og oplevelser (Christensen 1994: 45). Med beskrivende spørgsmål, der fokuserede på konkrete situationer i den interviewedes liv og især med henblik på mødet med Ungeprojektet 2011, var det vores hensigt at opnå så detaljerede beskrivelser fra de unge, for på den måde at få et så nuanceret indblik i deres livsverden og møde med ungeprojektet som muligt. I vores gennemgang af empiri vil vi belyse de refleksioner, vi har gjort os i forbindelse med vores interviews med de unge. Vi vil i det nedenstående gå i dybden med vores metodiske overvejelser i forbindelse med interviewene af projektmedarbejderne. 18

20 3.2.2 Overvejelser i forbindelse med interview af projektmedarbejderne Lektor ved Roskilde Universitet, Catharina Juul Kristensen, beskriver, at der overordnet set er to typer af forskningsinterviews med enkeltpersoner. Hun udpeger henholdsvis det dybdegående interview, hvor forskeren ønsker en detaljeret viden om et bestemt emne og det sonderende interview, hvor formålet er at indhente informationer, der kun sparsomt, eller slet ikke, er tilgængelig andre steder (Kristensen 2010: 282). I forbindelse med vores interview af de to projektarbejdere fra Ungeprojekt 2011 anskuer vi både den sonderende og dybdegående interviewform som værende relevant. Idet Kvale og Brinkmanns kvalitative forskningsinterview kun søger at indhente en dybdegående viden, fandt vi det derfor nødvendigt at udvide vores eksisterende definition af det kvalitative forskningsinterview. Med et udgangspunkt i Kristensens definition vil vores kvalitative forskningsinterview med projektmedarbejderne derfor have til formål at:..indhente og fortolke information om en given problemstilling hos personer, der forventes at have viden om den. (Kristensen 2010: 285) Modsat interviewet med de unge valgte vi at have en mere struktureret interviewform i interviewet med projektmedarbejderne. Vi tog stadigvæk vores udgangspunkt i temaer men føjede flere underspørgsmål til hvert tema, idet vi i højere grad selv ville styre interviewet ind på områder, vi ønskede belyst. Dette skyldes, at vi til dels igennem vores interviews med de unge havde fået nye perspektiver på Ungeprojekt 2011, men også i erkendelse af, at det asymmetriske magtforhold i en interviewsituation ofte forskydes i interviewsituationer med professionelle (Kristensen 2010: 284f). 3.3 Overvejelser i forbindelse med lokalitet og rammerne for interviewene Interviewene med de unge foregik et neutralt sted i Holbæk. Under selve interviewet var der to interviewere tilstede, hvoraf den ene var styrende i den indledende del af interviewet, mens resten af interviewet blev styret ligeligt fordelt mellem de to interviewere i en naturlig samtale. For at skabe en afslappet og hyggelig stemning i interviewsituationen var drikkelse og snacks stillet frem. Igen for at løsne stemningen blev der inden interviewets start snakket om løst og fast. I forbindelse med interviewets start forklarede vi den unge, at denne var anonym, og at vi med tilladelse gerne ville have lov til at optage interviewet. Informanten var inden mødet blevet informeret om, 19

21 hvilken form interviewet ville tage. Dette blev dog også gentaget i selve interviewsituationen. I forhold til vores interviews med projektmedarbejderne foregik disse i ungeprojektets egne lokaler. Ligeledes var vi her to interviewere til stede. Her var rollerne, at der var én, der sørgede for at holde strukturen i interviewet, mens den anden havde en mere fri rolle og skulle koncentrere sig om samtalen og sikre, at de nye ting, der end måtte komme frem i samtalen, skulle følges. 3.4 Etiske overvejelser i den kvalitative forskning Kvalitativ forskning omhandler ofte menneskers personlige liv og erfaringer, hvilket sætter krav til forskeren om at overveje en række etiske forhold. Hvor den kvantitative forskning, som for eksempel statistisk metodologi, skjuler private og individuelle egenskaber bag tal og gennemsnit, arbejder den kvalitative forskning mere direkte med private, subjektive og ofte intime aspekter af menneskers liv. Dette vækker nogle etiske potentialer og giver for eksempel mulighed for, at marginaliserede gruppers stemmer kan blive hørt i det offentlige rum (Brinkmann 2010: 429). Samtidig rejses nogle etiske dilemmaer, som forskeren nødvendigvis må forholde sig til, hvilket vi finder særligt relevant, da ungeprojektets brugere ofte er udsatte og sårbare unge. I nærværende projekt er vi derfor opmærksomme på det komplekse forhold mellem de etiske problemer og potentialer, og vi vil i dette afsnit forsøge at tydeliggøre vores etiske overvejelser ved hjælp af Brinkmanns 4 fire etiske tommelfingerregler for kvalitativ forskning; informeret samtykke, fortrolighed, konsekvenser og forskerrollen. Reglerne er opstillet som en slags huskeliste over etiske dimensioner, der altid bør overvejes, snarere end en entydig sandhed om forskningsetik, da der langtfra altid vil være en entydig løsning på de etiske spørgsmål (Brinkmann 2010: 443). Informeret samtykke Med informeret samtykke menes, at forskningsdeltagerne ved, hvad de deltager i (Brinkmann 2010: 443). I vores undersøgelse er dette særligt væsentligt i forhold til de unge, som vi har lavet interviews med, da deltagelsen fra de unge skulle være 4 De samme fire etiske retningslinjer er fremhævet i Kvale og Brinkmann (2009), men vi anvender i dette projekt Brinkmann (2010), da dette er en nyere udgivelse. 20

22 fuldstændig frivillig. Dette skyldes, at vi ikke ville påvirke eller udnytte den magtrelation, der nødvendigvis er mellem projektmedarbejderne og den unge, der modtager hjælp. Det var derfor vigtigt for os at pointere over for de unge, at det var os som studerende, der skulle bruge interviewet til vores bachelorprojekt, og at deres interview ikke ville indgå som en del af deres forløb i Ungeprojekt Derfor så vi det som et positivt tegn, at der kun var fire ud af de otte unge, som ungeprojektet spurgte, der havde lyst til at medvirke i interviewet og dermed var der altså fire der følte, at de kunne takke nej. Vi forsøgte at være meget eksplicitte i forhold til at informere og forberede de unge, der deltog på, hvad de kunne forvente af interviewsituationen samt af vores bearbejdning heraf. Fortrolighed Fortrolighed kan blandt andet opnås ved at anonymisere de involverede personer, hvilket vi i dette projekt har valgt at gøre i de unges tilfælde (Brinkmann 2010: 443). Udover at udskifte deres og andre fremtrædende navne i transskriberingen, har vi udskiftet private oplysninger som specifikke skoler, arbejdspladser og vejnavne. Vi har dog af flere årsager ikke valgt at anonymisere medarbejderne fra Ungeprojekt For det første ville det være svært at anonymisere de to projektmedarbejdere, da de er de eneste ansatte på projektet. En anonymisering af medarbejderne ville altså have krævet et omfattende sløringsarbejde af det konkrete projekt samt lokaliteten herfor. Dette har vi fravalgt, da vi mener, det vil være forstyrrende for undersøgelsens resultater og læserens forståelse. For det andet ønskede medarbejderne ikke at være anonyme, da de netop ønsker, at lade deres projekt og arbejde komme til orde. Et sidste og afgørende etisk dilemma som vi har gjort os overvejelser omkring i forhold til fortroligheden, er det dilemma, der opstår mellem de oplysninger, som de unge giver os under interviewet og de oplysninger, vi kan videregive til medarbejderne i Ungeprojekt Dette dilemma har vi håndteret således, at vi under interviewene gjorde det klart overfor de unge, at det færdige projekt ville blive vist til de to projektmedarbejdere. Samtidig oplyste vi dem om, at vi ikke var en del af projektet, og at de derfor godt kunne komme med kritik, som vi så ville anonymisere. Denne anonymisering af de unges oplysninger over for medarbejderne er den vanskeligste. Medarbejderne har ikke konkret kendskab til de fire udvalgte unge, men da de har et tæt 21

23 forhold til de unge, der benytter Ungeprojekt 2011, vil der være stor sandsynlighed for, at medarbejderne vil kunne genkende den enkelte historie. Vi har derfor håndteret det således, at vi løbende gennem hele opgaven har vurderet hver enkel oplysning i forhold til det etiske dilemma om de unges fortrolighed. Dette har dog ikke været et stort problem, da de unge overvejende var positive over for Ungeprojekt 2011 og medarbejdernes arbejde. Dertil sagde flere af de unge selv, at de ikke havde noget at sige, som vi ikke kunne bringe videre til medarbejderne. Konsekvenser Når der tales om de etiske overvejelser i forhold til konsekvensen, kan konsekvensen opdeles i to; en mikro- og en makroetisk dimension. De mikroetiske problematikker handler om at tage vare på de personer, der deltager i forskningen. Dette er i vores tilfælde især de unge, der interviewes, men også ungeprojektets medarbejdere. De mikroetiske problemstillinger kan imødekommes ved at opnå deltagernes informerede samtykke, sikre fortroligheden og undgå at deltagerne kan lide nogen overlast ved at deltage i interviewet (Brinkmann 2010: 439). I dette projekt har vi udover allerede fremhævede overvejelser vedrørende det mikroetiske forhold, søgt at gøre det tydeligt for vores interviewpersoner, at de selv bestemte, hvad de ønskede at svare på. I de tilfælde hvor interviewpersonerne undveg at svare på vores spørgsmål, accepterede vi det og lod emnet ligge. Ligeledes har vi forholdt os til de mere uforudsigelige makroetiske konsekvenser om, hvordan projektet vil kunne anvendes af interesserede parter. Her mener vi godt at kunne stå inde for de makroetiske konsekvenser af de resultater, vi formidler i nærværende projekt (Brinkmann 2010: 444). Forskerrollen I kvalitativ forskning er forskeren selv det primære forskningsredskab (Brinkmann 2010: 444). Som forskere har vi brugt vores erfaring og sensitivitet til at gøre iagttagelser, stille spørgsmål og lytte efter svar i interviewsituationen. Vi har løbende gennem hele processen forsøgt at reflektere over vores egne fordomme og forforståelser, der kan have haft indflydelse på vores forskning, og forsøgt at tydeliggøre disse for læseren i det omfang, vi har fundet det relevant. 22

24 Vi har ligeledes gjort os overvejelser om, hvorvidt vi selv som forskere gennem vores interviews med de unge, har været med til at konstruere dem i rollen som sårbare. I relation til projektets socialkonstruktivistiske position, må vi erkende, at vi ikke kan sige os fri fra denne problematik. Ovenstående fremhævede tommelfingerregler i forhold til etiske potentialer og problemer i nærværende projekt, skal ses som et forsøg på at tydeliggøre de refleksioner, som vi løbende har gjort os i processen. 3.5 Generaliserbarhed og validitet ved det kvalitative metode design En almindelig indvending mod kvalitativ interviewforskning er, at der ikke er nok interviewpersoner med i undersøgelsen til, at resultatet kan generaliseres. Dette ser vi ikke som et problem, idet det for os ikke er et mål, at vores resultater skal kunne generaliseres. Tværtimod er den viden vi skaber i stedet kontekstualiseret, som nævnt i afsnit 2.3, og dermed hverken universel eller endegyldig (Kvale & Brinkmann 2009: 288). Det er vigtigt, at det kvalitative metodedesign er gennemsigtigt for læseren, da dette sikrer undersøgelsens validitet (Kvale og Brinkmann 2009: 287). I nærværende projekt forsøger vi løbende at efterleve dette ved at tydeliggøre, hvordan vi er kommet i kontakt med Ungeprojekt 2011, hvilke metodiske overvejelser, der ligger bag vores interview, hvilke konsekvenser projektets videnskabsteoretiske ståsted har, med hvilket formål vi inddrager Becker, Foucault og Honneth, og ligeledes forsøges det løbende i analysen at tydeliggøre, hvordan vi når frem til nye forståelser og dermed bliver i stand til at besvare projektets problemformulering. Nedenstående afsnit vil i forlængelse af validiteten belyse de overvejelser vi har haft i forbindelse med transskriberingen af vores interviews. 3.6 Analysemetode til fortolkning af interviewene I dette projekt bygger den metodiske tilgang til analyse og fortolkning af interviewene på Kvale og Brinkmanns beskrivelse heraf (2009). Det metodologiske formål ved en meningskondensering er, at empiri kan behandles systematisk, uden at det nødvendigvis skal omformuleres til kvantitative udtryk. 23

25 Denne form for meningskondensering kan bruges til at analysere omfattende og ofte komplekse interviewtekster ved at se efter naturlige meningsenheder og udlægge deres hovedtemaer. Disse temaer kan derefter gøres til genstand for mere omfattende fortolkning og teoretisk analyse. (Kvale & Brinkmann 2009: 228) Meningskondensering er anvendelig til forskellige former for kvalitative undersøgelser og begrænser sig dermed ikke til en fænomenologisk tilgang. En analyse, der anvender meningskondensering som tilgang, omfatter fem trin: (1) gennemlæsning af interviews, (2) bestemmelse af naturlige meningsenheder, (3) tematisering, (4) stille spørgsmål ud fra undersøgelsens specifikke formål og sidst (5) at omskrive de væsentlige temaer i interviewet til deskriptive udsagn. (Kvale og Brinkmann 2009: 228). Vi kommer ikke i nærværende analyse til at gennemgå alle fem trin, men vi vil lade os inspirere af den systematiske tilgang, en meningskondensering tilbyder, da vi finder denne tilgang gavnlig til at tydeliggøre vores proces og fremgangsmåde for læseren. Vores fortolkning af interviewene er reduceret til fire trin; (1) Først gennemlæste vi det samlede interview, for at få en fornemmelse for helheden. (2) Derpå bestemte vi de naturlige meningsenheder samtidig med, at vi foretog en løbende tematisering. Dette gjorde vi for at sikre en systematisk gennemlæsning af interviewet, ligesom det blev en hjælp for os til efterfølgende hurtigt at kunne orientere os i de udskrevne interviews. (3) Som det tredje punkt gik vi ind og stilede spørgsmål til meningsenhederne ud fra projektets problemformulering, arbejdsspørgsmål og teoretiske forståelsesramme. (4) Til sidst udarbejdede vi deskriptive præsentationer af informanterne, hvor vi præsenterer de væsentligste temaer i interviewet. Ud fra vores hermeneutisk filosofiske tilgang er vi bevidste om, at en interviewfortolkning altid vil kunne indeholde forskellige meningsindhold alt efter, hvem der fortolker stoffet. Dette har vi med vores valg af videnskabsteori søgt at være eksplicitte omkring. Som analysekontrol anbefaler Kvale og Brinkmann, at der er flere fortolkere til samme interview. Dette giver mulighed for en vis kontrol af vilkårlig eller ensidig subjektivitet i analysen og kan dermed forbedre kvaliteten af fortolkningen 24

26 (Kvale 1997: 202). Vi har derfor valgt som minimum at været to fortolkere på hvert interview. For at kunne foretage selve meningskondenseringen fandt vi det nødvendigt at transskribere samtlige interviews. Dette gøres ligeså for, at læseren får mulighed for at validere den inddragede empiri jf. ovenstående afsnit. Ved selve transskriberingen var vi særligt opmærksomme på, at alle transskriptioner foregik ud fra samme retningslinjer. 25

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

AKTIVERING. Hjælp eller Tvang

AKTIVERING. Hjælp eller Tvang AKTIVERING Hjælp eller Tvang Kasper Worsøe Kira Damgaard Pedersen Vejleder Catharina Juul Kristensen Roskilde Universitet Sam basis 3. Semester Januar 2007 Hus 20.2 1 Indholdsfortegnelse Kap 1. Indledning...

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Hvordan oplever unge mødre en terapeutisk indsats. En fænomenologisk undersøgelse.

Hvordan oplever unge mødre en terapeutisk indsats. En fænomenologisk undersøgelse. 1 Hvordan oplever unge mødre en terapeutisk indsats En fænomenologisk undersøgelse. Afgangsprojekt November 2011 Den sociale diplomuddannelse Børn og Unge University College Lillebælt Den Sociale Højskole,

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Frivilligheden på facebook

Frivilligheden på facebook Frivilligheden på facebook - Et stakeholderperspektiv på kommunikation af frivillighed Mathilde Kiær Larsen Studieretning: Cand.ling.merc. Virksomhedskommunikation Vejleder: Jette Eriksen-Benrós Afleveringsdato:

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Resumé. Camilla Burger, Ane Mette Kjølby Bachelorprojekt Januar 2013, gruppe 29

Resumé. Camilla Burger, Ane Mette Kjølby Bachelorprojekt Januar 2013, gruppe 29 Resumé Bachelorprojektet har en hermeneutisk tilgang, og omhandler den resocialiserende indsats på Kærshovedgård Statsfængsel. Projektet undersøger, hvilken betydning den resocialiserende indsats kan have

Læs mere

3 TEORI...26 3.1 SOCIALT MEDBORGERSKAB...26 3.2 ANERKENDELSE...31 3.3 MARGINALISERING...34 3.4 OPSUMMERING AF TEORI...39

3 TEORI...26 3.1 SOCIALT MEDBORGERSKAB...26 3.2 ANERKENDELSE...31 3.3 MARGINALISERING...34 3.4 OPSUMMERING AF TEORI...39 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...5 1.1 PROBLEMFELT...5 1.2 PROBLEMFORMULERING...6 1.3 BEGREBSAFKLARING...7 1.3.1 Hjemløshed...7 1.3.2 Normalsamfundet...8 1.4 FOKUS OG AFGRÆNSNING...10 2 METODE...12

Læs mere

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i specialpædagogik Formål: På dette modul arbejder den studerende med teori og metoder inden for specialpædagogikken med henblik på at behandle

Læs mere

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og skrivning i EUD Per Svejvig, Ph.d., Institut for Marketing og Organisation, Aarhus Universitet, e-mail: psve@asb.dk

Læs mere

Kapitel 1.0 - PROBLEM... 5. 1.1 Indledning... 5. 1.2 Problemfelt... 5. 1.3 Problemformulering... 7. 1.4 Arbejdsspørgsmål & forklaring...

Kapitel 1.0 - PROBLEM... 5. 1.1 Indledning... 5. 1.2 Problemfelt... 5. 1.3 Problemformulering... 7. 1.4 Arbejdsspørgsmål & forklaring... Indholdsfortegnelse Kapitel 1.0 - PROBLEM... 5 1.1 Indledning... 5 1.2 Problemfelt... 5 1.3 Problemformulering... 7 1.4 Arbejdsspørgsmål & forklaring... 7 1.5 Begrebsafklaring... 8 Kapitel 2.0 - METODE...

Læs mere

Teamsamarbejde om målstyret læring

Teamsamarbejde om målstyret læring Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt... 1 1.1 Overordnet emne og interesse... 1 1.2 Interessen opstod under en evaluering... 1 1.3 To forskellige interviewere, to forskellige interviewteknikker... 1 1.4

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Rasmus Krogh-Jensen, stud. mag., Københavns Universitet, Musikvidenskabeligt

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Forbrugets betydning for identitetskonstruktion

Forbrugets betydning for identitetskonstruktion Forbrugets betydning for identitetskonstruktion En undersøgelsen af unge kvinders jagt på autenticitet i det senmoderne samfund Af Cornelius Moulvad, Kasper Helmgaard Rask og Pernille Botnen Ellermann

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Forside til projektrapport 3. semester, BP3:

Forside til projektrapport 3. semester, BP3: Forside til projektrapport 3. semester, BP3: År: 2013 Semester: 3. Semester Hus: P.11 Projekttitel: Resocialiseringens effektivitet Projektvejleder: Peter Mølgaard Nielsen Gruppenr.: 19 Studerende (fulde

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere

Læs mere

Etiske retningslinjer

Etiske retningslinjer Etiske retningslinjer Generelle etiske retningslinjer Studerende på sociologiuddannelsen er underkastet de retningslinjer, der gælder for god forskningsetik inden for samfundsvidenskaberne. Et sæt af generelle

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Indledning...2 Motivation...2 Problemfelt...3 Functional Medicine...5 Problemformulering...5 Projektets fremgangsmåde og relevans...

Indledning...2 Motivation...2 Problemfelt...3 Functional Medicine...5 Problemformulering...5 Projektets fremgangsmåde og relevans... Indholdsfortegnelse Indledning...2 Motivation...2 Problemfelt...3 Functional Medicine...5 Problemformulering...5 Projektets fremgangsmåde og relevans...6 Metode...7 Metodiske overvejelser...7 Filosofisk

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

Den gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave

Den gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave Den gode overgang fra dagpleje og vuggestue til børnehave Barnet skal ikke føle, at det er et andet barn, fordi det begynder i børnehave. Barnet er stadig det samme barn. Det er vigtigt at blive mødt på

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen.

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen. At være censor på et bachelorprojekt En kort introduktion til censorrollen. Hvad er bachelorprojektet og baggrunden for det? Den studerende er næsten færdig med uddannelsen til maskinmester, men kan være

Læs mere

Idræt, handicap og social deltagelse

Idræt, handicap og social deltagelse Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-projekt Anne-Merete Kissow ak@handivid.dk Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde www.handivid.dk NNDR 2013 Projektets tema Projektets tema er sammenhængen mellem

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Anerkendelse, magt og professionel omsorg - Et bachelorprojekt om pædagogiske dilemmaer i mødet med voksne udviklingshæmmede

Anerkendelse, magt og professionel omsorg - Et bachelorprojekt om pædagogiske dilemmaer i mødet med voksne udviklingshæmmede Pædagoguddannelsen København UCC Anerkendelse, magt og professionel omsorg - Et bachelorprojekt om pædagogiske dilemmaer i mødet med voksne udviklingshæmmede Bachelorprojektet er udarbejdet af: Cecilie

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommunes integration af flygtninge

Ringkøbing-Skjern Kommunes integration af flygtninge Ringkøbing-Skjern Kommunes integration af flygtninge - Ringkøbing Skjern Municipality s integration of refugees Semesterprojekt af: Anne Kirstine Mørkeberg, 54855 Celine Middelhede Christensen, 54920 Ida

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: -KUBI Side 1 af 6 Et oplæg til dokumentation og evaluering...1 Dokumentations modeller: -KUBI...1 KUBI - modellen )...3 Indledning...3

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse

Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse Agenda: Procedure for mundtlig eksamen med mundtlig fremlæggelse af projekt De kritiske spørgsmål Mundtlig eksamen i praksis mundtlig

Læs mere

Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence

Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm

Læs mere

Evaluering. Opland Netværkssted og mentorordning

Evaluering. Opland Netværkssted og mentorordning Evaluering Opland Netværkssted og mentorordning Oktober 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første

Læs mere

Etisk forventningskatalog

Etisk forventningskatalog LOS De private sociale tilbud Etisk forventningskatalog Gældende for samtlige af LOS medlemmer LOS 24-02-2015 Indhold Indledning... 3 Formål med LOS etiske forventningskatalog... 3 Værdigrundlag... 3 Professionalisme...

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Evaluering Opland Netværkssted

Evaluering Opland Netværkssted Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1.1 PROBLEMFELT...2 1.2 PROBLEMFORMULERING...6 1.3BEGREBSAFKLARING...6 2.1 KAPITELGENNEMGANG...8 2.2 PROJEKTDESIGN...

Indholdsfortegnelse 1.1 PROBLEMFELT...2 1.2 PROBLEMFORMULERING...6 1.3BEGREBSAFKLARING...6 2.1 KAPITELGENNEMGANG...8 2.2 PROJEKTDESIGN... Indholdsfortegnelse 1.1 PROBLEMFELT...2 1.2 PROBLEMFORMULERING...6 1.3BEGREBSAFKLARING...6 2.1 KAPITELGENNEMGANG...8 2.2 PROJEKTDESIGN...9 2.3 AFGRÆNSNING AF PROJEKTET... 10 2.4 PROJEKTGRUPPENS VIDENSKABSTEORETISKE

Læs mere

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166 Med udgangspunkt i min projektsemesteropgave, vil jeg i denne synopse forsøge at redegøre og reflektere for nogle af de videnskabsteoretiske valg og metoder jeg har foretaget i forbindelse med projektopgaven

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen Fortællinger om etnicitet i folkeskolen folkeskolelæreres fortællinger om oplevelser med elever af anden etnisk oprindelse end dansk Kathrine Vognsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Vedlagt findes også en foreløbig disposition over projektets opbygning. Den er mest tænkt som en brainstorm, som vi lavede tidligt i forløbet.

Vedlagt findes også en foreløbig disposition over projektets opbygning. Den er mest tænkt som en brainstorm, som vi lavede tidligt i forløbet. Hej Elisa, Lotte, Tom & Annette, Hermed sendes oplægget til workshoppen. Det indeholder en indledning, der endnu ikke er færdig. Den skulle gerne fylde ca. en side mere, hvor emnet bliver mere indsnævret.

Læs mere

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for Børnehuset i Aabybro!

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for Børnehuset i Aabybro! Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for Børnehuset i Aabybro! Dette er en beskrivelse af, hvad vi som praktiksted kan tilbyde vore studerende og hvilke krav vi stiller til os selv og de studerende.

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Sådan skaber du dialog

Sådan skaber du dialog Sådan skaber du dialog Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe ejerskab og engagement hos dine medarbejdere. Øge medarbejdernes forståelse for forskellige spørgsmål og sammenhænge (helhed og dele).

Læs mere

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen 1. Innovativ patientinddragelse på to brystkirurgiske afdelinger Projektet Innovativ patientinddragelse skal være med til gøre

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Sociale/samarbejdsmæssige kompetencer Personlige kompetencer Borgeren Udviklingskompetencer Faglige kompetencer

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

STUDIEORDNING FOR SIDEFAGSFORLØB I SAMFUNDSFAG PÅ DELTID VED AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR SIDEFAGSFORLØB I SAMFUNDSFAG PÅ DELTID VED AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR SIDEFAGSFORLØB I SAMFUNDSFAG PÅ DELTID VED AALBORG UNIVERSITET GÆLDENDE FRA 1. SEPTEMBER 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDEFAGSFORLØB I SAMFUNDSFAG Kapitel 1: Generelle bestemmelser... 3 1.

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar B 31. Januar 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

Ungeprojekt 2011. Forår

Ungeprojekt 2011. Forår Forår 14 Ungeprojekt 2011 - En undersøgelse af samarbejdet mellem Ungeprojekt 2011 og de praktiserende læger i Holbæk Kommune. Projektnavn: Ungeprojekt 2011 Vejleder: Margit Neisig Gruppemedlemmer: Sarah

Læs mere

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem

Læs mere

Frafald et vildt problem af Helle Brok, leder VIA UC Psykomotorikuddannelsen. Indholdsfortegnelse. Kvalitetssikring en nødvendighed.

Frafald et vildt problem af Helle Brok, leder VIA UC Psykomotorikuddannelsen. Indholdsfortegnelse. Kvalitetssikring en nødvendighed. 1 Frafald et vildt problem af Helle Brok, leder VIA UC Psykomotorikuddannelsen Indholdsfortegnelse Kvalitetssikring en nødvendighed... 1 Baggrund... 1 Problemformulering... 1 To måder at evaluerer på...

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord...1. Læsevejledning...2

Indholdsfortegnelse. Forord...1. Læsevejledning...2 Indholdsfortegnelse Forord...1 Læsevejledning...2 1.0 Problemstilling...3 1.1.0 Problembaggrund... 3 1.2.0 Problemformulering... 6 1.2.1 Hypoteser... 6 1.2.2 Nominelle definitioner... 6 1.2.3 Operationelle

Læs mere

Forside til projektrapport 3. semester, BP3:

Forside til projektrapport 3. semester, BP3: Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse Forside til projektrapport 3. semester, BP3: År: 2013 Semester: 3. semester Hus: 19.2 Projekttitel: Udlicitering til andre aktører i beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 Bilag 29 Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om virksomhedens bæredygtighed i en markedsorienteret

Læs mere

Den socialpædagogiske. kernefaglighed

Den socialpædagogiske. kernefaglighed Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste

Læs mere

De pædagogiske pejlemærker

De pædagogiske pejlemærker De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker På de næste sider præsenteres 10 pejlemærker for det pædagogiske arbejde i skoler og daginstitutioner i Sorø Kommune. Med pejlemærkerne

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Mundtlig del. Censor- og eksaminatorhæfte. Maj-juni 2009. Indhold: 1. Prøvens niveau og bedømmelsen. 2. Oversigt over prøven

Prøve i Dansk 3. Mundtlig del. Censor- og eksaminatorhæfte. Maj-juni 2009. Indhold: 1. Prøvens niveau og bedømmelsen. 2. Oversigt over prøven Prøve i Dansk 3 Maj-juni 2009 Mundtlig del Censor- og eksaminatorhæfte Indhold: 1. Prøvens niveau og bedømmelsen 2. Oversigt over prøven 3. Vejledende censor- og eksaminatorark 4. Prøveafholdelsen 5. Bedømmelsesskema

Læs mere

Dialogbaseret APV Hvad, hvorfor og hvordan? Fra anonyme målinger til fælles dialog og meningsskabelse

Dialogbaseret APV Hvad, hvorfor og hvordan? Fra anonyme målinger til fælles dialog og meningsskabelse Dialogbaseret APV Hvad, hvorfor og hvordan? Fra anonyme målinger til fælles dialog og meningsskabelse Af Chefkonsulent Peter Hansen-Skovmoes, Synergi HRM og chefkonsulent Gert Rosenkvist, Rosenkvist Consult

Læs mere

Vejledning til professionsprojekt. Praktik i MERITlæreruddannelsen

Vejledning til professionsprojekt. Praktik i MERITlæreruddannelsen Vejledning til professionsprojekt Praktik i MERITlæreruddannelsen 2012/2013 Praktikken og professionsprojektet 4 Hvorfor skal du arbejde med et professionsprojekt? 4 Bedømmelse 4 Hvad indgår i professionsprojektet?

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Fasen kort fortalt Idéfase har to elementer, som I kan afvikle samlet eller delt op i to workshops.

Fasen kort fortalt Idéfase har to elementer, som I kan afvikle samlet eller delt op i to workshops. FASE 4: IDÉ I skal nu bruge jeres viden fra opdagelsesrejsen og tematiseringen som brændstof til at få nye ideer, der giver jer svaret på jeres innovationsspørgsmål. I de foregående faser fik I med stor

Læs mere

Banalitetens paradoks

Banalitetens paradoks MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k D e c e m b e r 2 0 1 2 Banalitetens paradoks Af Jonas Grønbæk

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Fleksibilitet og balance

Fleksibilitet og balance Roskilde Universitet Fleksibilitet og balance Projekttitel: Fleksibilitet og balance Fag: Arbejdslivsstudier Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Studienr.: Projektets art Emma Kjeldsteen Nørgaard 49526

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Arbejdstilsynet succes eller fiasko?

Arbejdstilsynet succes eller fiasko? DEBATARTIKEL Tage Søndergård Kristensen Arbejdstilsynet succes eller fiasko? Har Arbejdstilsynet ingen effekt på arbejdsmiljøet eller er det kritikerne, der skyder ved siden af? I år 2000 udkom der to

Læs mere

Metodekursus for ansatte i Region Hovedstaden. Konsulenter Karen Skjødt Hansen, Rikke Gut og Brian Rimdal

Metodekursus for ansatte i Region Hovedstaden. Konsulenter Karen Skjødt Hansen, Rikke Gut og Brian Rimdal Metodekursus for ansatte i Region Hovedstaden Konsulenter Karen Skjødt Hansen, Rikke Gut og Brian Rimdal Præsentation af Enheden for Brugerundersøgelser Hvem er vi Hvad laver vi 1 chefkonsulent 3 specialkonsulenter

Læs mere