Introduktion. Ron Hubbard er efterhånden kendt overalt i verden som den, der har grundlagt

Transkript

1

2

3 Introduktion Fotografi af L. Ron Hubbard I 1959 indrettede L. Ron Hubbard Saint Hill Manor (herover) og flyttede ind med sin familie. Her voksede hans børn op og her tog han initiativet til forskellige lokale udviklingsprojekter. Han oprettede Saint Hill College og ledede den internationale udbredelse af Scientologi religionen. L. Ron Hubbard er efterhånden kendt overalt i verden som den, der har grundlagt Scientologi religionen. Han arbejdede overalt i verden og nåede folk overalt med sin filosofi uanset deres nationalitet eller kulturbaggrund. Det har resulteret i, at der nu findes Scientologi missioner og kirker på alle fem kontinenter. Denne internationale vækst tog sin begyndelse i den vigtige periode, hvor Hubbard anså Europa som sit hjem. Op gennem 50'erne tog han som en fortrop for Scientologi bevægelsen jævnligt over Atlanten til Europa på turne. På sin vej holdt han foredrag og etablerede nye centre. I 1959 kunne han se, at ekspansionen både i Europa og USA havde et omfang, der krævede et ordentligt internationalt center til at uddanne folk og administrere de mange henvendelser og folk, der opsøgte ham. Han erhvervede Saint Hill, et gammelt herresæde syd for London. Det blev herfra, han i de følgende år ledede den verdensomspændende ekspansion af Scientologi og fik stablet Saint Hill College på benene. Det blev stedet, hvor man bl. a. kunne blive uddannet til præst i Scientologi kirken. I dag har man overalt i verden mulighed for at studere og anvende L. Ron Hubbards filosofi og videnskab. Det er en kolossal mængde viden, der i dag foreligger i mere end trykte udgivelser og over foredrag, som han sikrede blev optaget på bånd. Den udbredte anerkendelse af Hubbard, adskillige tusinde priser og anerkendelser fra enkeltpersoner og grupper, og den popularitet hans værker nyder blandt folk i alle samfundslag, er alle vidnesbyrd om den anvendelighed, hans lære har. Vigtigere er det dog nok alligevel at millioner verden over synes, at de ikke har nogen bedre ven. Hubbard havde længe været berømt i USA som forfatter og opdagelsesrejsende, da udgivelsen af Dianetik: Den moderne videnskab om mental sundhed i 1950 rettede verdens opmærksomhed mod ham. Bogen markerede et vendepunkt, fordi den indeholdt den første effektive metode til at løse problemer med irrationel adfærd. Dianetik kan benyttes af alle til at hjælpe sig selv og andre. Dr. Frederick L. Schuman, professor i politisk videnskab ved Amherst College, udtalte i New York Times i forbindelse med bogens udgivelse: Historien er blevet et kapløb mellem Dianetik og katastrofen. Dianetik vil 1

4 L. Ron Hubbard har givet nogle virkelige, positive og uden for enhver tvivl varige bidrag. Peter Stoker, Director National Drug Alliance London vinde, hvis tilstrækkeligt mange mennesker møder udfordringen i tide og forstår den. Mange ville have lænet sig tilbage og hvilet på laurbærerne efter den bedrift, men ikke Hubbard. Han havde nok løst den gordiske knude menneskets sind men han havde stadig mange ubesvarede spørgsmål om menneskets egen natur. De endnu uopklarede gåder om det noget, vi kalder liv. Resultatet af hans metodiske og videnskabelige forskning mundede ud Scientologi en praktisk religion Den indeholder muligheder om ikke blot større duelighed og livsglæde, men også løsninger på tilsyneladende håbløse sociale problemer som stofmisbrug, de faldende moralske tilstande og analfabetisme. Helt præcist hvordan L. Ron Hubbard lagde grunden til Dianetik og Scientologi er en omfattende historie, som faktisk begynder længe før udgivelsen af Hubbards første bog om emnet. Selv i sin tidlige ungdom udviste han en sjælden evne til at holde fast i et formål og holde gejsten oppe, hvilket i kombination med hans eventyrlyst allerede dengang gjorde ham til noget af en levende legende. Hans søgen livet igennem efter svar på menneskets gåder blev på samme måde noget af et eventyr, for i modsætning til mange andre filosoffer var han ikke en af dem, der var tilfreds med at betragte begivenhederne fra et elfenbenstårn. Han arbejdede ud fra devisen, at man er nødt til at tage del i livet for virkelig at forstå mennesket. Man er nødt til at blande sig med alle slags folk og er nødt til at udforske livets fjerneste afkroge. Han fik et liv, der med enhver tænkelig målestok blev uhyre interessant og rigt. På de følgende sider vil vi forsøge at kaste lys over hans liv, men dets sande værdi vil nok først blive helt forstået, når man selv dykker ned i den arv, han efterlod menneskeheden. Han udtrykte det bedst selv, da han skrev: Jeg har rejst ud i verden og studeret mennesket for at forstå det, og det er mennesket, ikke de spændende oplevelser på min vej, som er vigtige... Det har aldrig været min hensigt at lave en historie om mig selv. Jeg har blot haft som formål at finde ud af noget om mennesket og forstå det. 2

5 L. Ron Hubbard i Paris, Jeg har ikke levet et afsondret liv og har ingen respekt for vismanden, som ikke har levet og den lærde, som ikke vil dele med andre. Der har levet mange visere mennesker end jeg, men få har rejst så vidt omkring. Jeg har set tilværelsen ovenfra og ned, og nedefra og op. Jeg ved, hvordan den ser ud fra begge sider, og jeg ved, at der findes visdom, og at der er håb. L. Ron Hubbard 3

6 L. Ron Hubbard De første år Når jeg tænker på alle de forskellige kundskaber, som har betydet noget for mig... så danner spejderbevægelsen basis. Jeg står i gæld til mange fine mennesker, som ofrede tid og opmærksomhed på en rastløs, støjende og meget aktiv dreng og teenager. Jeg må have stillet deres tålmodighed på prøve mange gange, men det lod de mig aldrig høre for. L. Ron Hubbard L. Ron Hubbard, født den 13. marts 1911 i Tilden, Nebraska, var søn af orlogskaptajn Harry Ross Hubbard og Ledora May Hubbard. Som 2-årig flyttede de til en ranch uden for Kalispell i Montana og senere til hovedstaden, Helena. Allerede som barn lærte han meget om at overleve ude i det vilde vesten af det, han kaldte, dens fandenivoldskhed, dens skæve humor, cowboyløjer og en ubekymrethed overfor de værste og farligste situationer. Han kunne ride i en alder af tre et halvt og endte alene af den grund op i forskellige farlige situationer, f.eks. måtte han flygte fra en flok prærieulve hængende på sin hest, Nancy Hanks. L. Ron Hubbards mor var en sjælden kvinde for sin tid. Hun havde en god uddannelse som lærer, før hun blev gift med faderen. Hun var derfor i stand til at hjemmeundervise sin søn. Derfor læste og skrev Ron Hubbard i en tidlig alder og tilfredsstillede sin nysgerrighed med værker af Shakespeare, græske filosoffer og alle mulige andre klassikere. Da faderens job i flåden gjorde det nødvendigt, at familien forlod Montana, fordi han fik opgaver rundt om i hele landet, blev det Unge Ron Hubbard med sin fader, Harry Ross Hubbard, ude at fiske på en af deres mange ture, da de boede i Montana. Harry Ross var ansat på flådestationen i Californien. 4

7 Hubbard var bare 13 år, da han blev Amerikas yngste Eagle Scout* i henhold til hans spejderbog beherskede han alle overlevelsesdisciplinerne (herunder). igen hans mor, som hjalp ham med at indhente det, han gik glip af i skolen. Det var også i sine tidlige år, at han første gang stødte på en anden kultur, nemlig Sortfodsindianerne, som på det tidspunkt stadig levede i isolerede bebyggelser i udkanten af Helena. Han fik her en helt speciel ven i en ældre medicinmand ved navn Gamle Tom, der, som han skrev, var lovløs og spændende, en fuldt uddannet Sortfods medicinmand...en lille drengs drøm. Han fik et enestående venskab med den ellers fåmælte indianer og blev snart indviet i stammens forskellige hemmeligheder, legender, skikke og måder at overleve på i de barske omgivelser. I en alder af seks blev han Sortfodsindianernes blodsbroder en ære der kun er overgået få hvide. Tidligt i 1923, i en alder af tolv, flyttede familien til Seattle i staten Washington, hvor faderen var blevet udstationeret på flådebasen der. Ron begyndte som drengespejder, og samme år opnåede han stolt en titel som drengespejder af første klasse. Det efterfølgende år blev han den yngste Eagle Scout* nogen sinde han havde allerede den gang ingen planer om et helt almindeligt liv. *Eagle Scout det højeste duelighedstegn i den amerikanske spejderbevægelse. 5

8 På vej til en af opdag opdagelses- rejserne i Orienten Den altid nysgerrige Ron Hubbard fik som 12-årig sin første introduktion til principperne i Freuds psykoanalyse gennem sit venskab med Joseph C. Thompson, en orlogskaptajn i den amerikanske flåde, som han mødte om bord på et skib i slutningen af 1923 på vej til Washington D.C. Slutningen af 1923 Washington, D.C. Islutningen af 1923 sejlede den unge Hubbard til Washington via Panamakanalen og mødte ombord orlogskaptajn Joseph C. Thompson fra den amerikanske flådes lægekorps. Thompson var den første officer, der blev udsendt af den amerikanske flåde for at studere under Sigmund Freud, og han fandt glæde ved at lære sin unge ven det essentielle i Freuds teorier. Gennem venskabet med ham, skrev Ron, fik jeg lov til overvære mange af de foredrag, han gav på flådehospitalerne, og blev således fortrolig med psykoanalysen i den form, som Freud havde givet den videre i Østrig. Selvom Ron var meget fascineret af orlogskaptajnens foredrag, var der også mange spørgsmål, han ikke fik besvaret. 6

9 Han fandt klasseværelset for begrænsende og fik arrangeret at kunne rejse omkring i Orienten om bord på skibe som USS Henderson (herunder). Blandt de mange fotografier, han tog, var blandt andet det fascinerende tempel med et tusind Buddhaer (til højre), og kejserinde Dowager Cixi's sommerpalads, (herunder til højre), begge i Beijing. Fotografi af L. Ron Hubbard Den unge Hubbard var bare 16 år, da han tog på sin første af adskillige rejser tværs over Stillehavet til Asien for at studere fjernøstens kultur. Som 16-årig tog Hubbard i 1927 på sin første af flere rejser over Stillehavet til Asien. Dels på egen hånd og dels i selskab med en officer fra den britiske legation, benyttede han denne enestående chance til at lære fjernøstens kultur at kende. Han blev blandt andre venner med en meget indsigtsfuld magiker fra Peking, som var den sidste i rækken af kinesiske magikere fra Kublai Khans hof. Selv om han primært var kendt som en entertainer, var Gamle Mayo også velbevandret i Kinas ældgamle visdom, som var blevet overleveret fra generation til generation. Ron Hubbard tilbragte mange aftener som medlevende tilhører i selskab med vise mænd som ham. Det var også på disse rejser, at han opnåede adgang til de meget omtalte, buddhistiske Fotografi af L. Ron Hubbard 7

10 Rons første rejser over Stillehavet førte ham til junglen i Guam, Kinas kyster og op i Himalaya. Som 17-årig forevigede han syv af den Kinesiske Murs bugtninger i et sjældent fotografi (herunder), som han tog nær Nan-k'ou-passet vest for Beijing. Hans fotografier fra Asien solgte han til det internationale fotobureau, Underwood & Underwood, og til National Geografic Guam Undervejs på sine rejser i Asien fik Ron adgang til sjældent besøgte buddhistiske templer i de vestlige bjerge i Kina. Den tid han brugte sammen med munke og aldrende kinesere viste sig at blive en uvurderlig erfaring i hans søgen efter svarene på menneskets basale spørgsmål Guam; Fotografi af L. Ron Hubbard Fotografi af L. Ron Hubbard lamaklostre i Kinas vestlige bjerge, som ellers var forbudt område både for de lokale bønder og for fremmede. Blandt de mærkelige ting, han oplevede var munke, der uden ophold mediterede i ugevis i deres søgen efter højere sandheder. Også her brugte han det meste af sin tid på at udforske og stille spørgsmål i sin egen søgen efter svar på det menneskelige dilemma. Uden for lamaklostrenes mure undersøgte han minutiøst den lokale kultur. Han opholdt sig blandt lokale tatarstammer og besøgte lovløse nomader, som oprindeligt kom fra Mongoliet. Han rejste videre, op og ned langs den kinesiske kyst, han gik på opdagelse i landsbyer og udforskede landets struktur nøje. Overalt hvor han rejste, stillede han dette gentagne spørgsmål 8

11 Ron i den Forbudte by (Beijing, 1928) før han vendte tilbage til Washington for at fortsætte sin skolegang. som forblev ubesvaret: Hvorfor?. Hvorfor så megen menneskelig lidelse og elendighed? Hvorfor var mennesket til trods for al denne visdom og viden, samlet i lærde bøger og templer, ude af stand til at løse så grundlæggende problemer som krig, sindssygdom og ulykke? For at finde svar på spørgsmål som dette havde han i en alder af nitten år rejst over kilometer og det længe før ruteflyvningens tidsalder. Ud over Kina, havde han været i Japan, Guam, Filippinerne og en del andre steder i Orienten. Verden var hans klasseværelse, hvor han sugede til sig med stor iver. Det han så og fandt ud af, skrev han i sine dagbøger, som han altid havde ved hånden, og han opbevarede dem alle omhyggeligt til senere brug. Overalt, hvor han kom frem, tog han sig tid til at give en hånd med og gerne med at gøre folk klogere. Blandt andet var han engang landet på en fjerntliggende ø i Stillehavet, hvor de indfødte var bange for en spøgelsesagtig hule, hvor der kom en stønnen fra. Da han gik ned i den, viste det sig, at det var vand, der brusede i en underjordisk flod. Ron Hubbard fortsatte sin søgen på de sydlige stillehavsøer. Han vovede sig dybt ind i junglen på Guam og fandt en gammel polynesisk begravelsesplads, et sted der var fyldt med heroiske krigeres og kongers traditioner. Hans indfødte venner var rædselsslagne på hans vegne. Men hans evige ønske om at vide mere fik ham til at fortsætte med sine undersøgelser i dette hellige område. Opholdene i Asien og på stillehavsøerne gjorde et dybt indtryk på ham, og gav ham en subjektiv forståelse af en østerlandsk filosofi, som var langt ældre end grækernes. Til trods for alle disse landes vidundere og den store respekt disse mennesker aftvang ham, mødte han også meget, som bekymrede ham: Kinesiske tiggere, der var villige til at dø i åbne grave i Peking, børn klædt i laser og pjalter og den udbredte ligegyldighed og fortvivlelse. De gamle skrifter indeholdt megen visdom, men han nåede til sidst til den uundgåelige konklusion, at Østen ikke havde løsningen på menneskets elendighed. Folks fornedrelse og tristhed viste det med al tydelighed. Som 19-årig havde Hubbard rejst mere end km længe før den ruteflyvningens tidsalder. Det var ikke kun Kina, men også til Japan, Guam, Filippinerne og en del andre steder i Orienten. 9

12 Udforskning af tilværelsens gåder Universitetsårene L. Ron Hubbard (øverste række, nummer to fra højre) sammen med studiekammerater ved George Washington Universitetet L. Ron Hubbard vendte i 1929 tilbage til USA og genoptog sin skolegang på Swavely forberedelsesskole i Manassas i Virginia, og han afsluttede med eksamen fra Woodward drengeskole i Washington. Han startede på George Washington Universitet, hvor han formentlig burde have studeret etnologi med al sin ekspertviden i de mange forskellige kulturer, han havde besøgt fra de filippinske pygmæer til Kayan-shamanerne på Borneo og Chamorroerne på Guam. Men skæbnen og hans far fik ham heldigvis ind på matematik- og ingeniørstudiet i stedet for. Hans viden om mange forskellige kulturer og hans voksende bevidsthed om menneskets tilstand i kombination med hans baggrund i ingeniørvidenskab og matematik kom ham til gode, da han på videnskabelig basis gik i gang med at løse gåderne om livet og menneskets åndelige potentiale. En teori om, at sub-atomare partikler måske kunne give et fingerpeg om menneskets tankeproces, fik ham til at melde sig ind på et af de første kurser i kernefysik i USA. 10

13 Samtidig med at Hubbard var studerende på et af Amerikas første kurser om atomfysik på George Washington University, skrev han både for Universitetetsbladet og Washington Herald. Desuden skrev han skuespil i det lokale radioteater og optrådte som visesanger. Han var også bekymret for sikkerheden i verden, fordi han kunne se, at mennesket måtte lære at håndtere sig selv, før det på en tilregnelig måde kunne håndtere atomet. Han opstillede så det mål at ville sammenfatte og efterprøve tilgængelig viden for at se, dels hvad der faktisk kunne observeres, dels hvad der virkede, og dels hvad der i virkeligheden kunne hjælpe mennesket med at løse dets problemer. Det var grunden til, at han satte sig for at finde ud af præcist, hvordan sindet fungerer. I et af sine pionérarbejder benyttede han et apparat til måling af lydbølger, et Koenig fotometer. To studerende med helt forskellige sprog japansk og engelsk læste poesi op til apparatet. Han fandt ud af, at apparatet identificerede deres tale som poesi uanset sproget. Når haiku blev læst op på originalt japansk, var bølgelængderne på Koenig fotometret de samme som dem, der fremkom, når de engelske vers blev læst op. Han fandt, at her var der et videnskabeligt bevis for, at folk ikke var så forskellige, som han var blevet forledt til at tro. Der var virkelig en fællesnævner alle sind reagerer faktisk ens på de samme påvirkninger. Ron Hubbard tog sine opdagelser med til det psykologiske fakultet i den sikre overbevisning, at de spørgsmål, som eksperimenterne rejste, kunne besvares af dem, der var betalt for at vide noget om sindet. Men i stedet for svar fandt han, at psykologerne på George Washington Universitetet ikke havde den ringeste forståelse for resultaterne, og hvad værre var, de var end ikke interesserede i den slags. Han måtte erkende, at ingen vidste, hvordan sindet fungerede. Dertil kom, at end ikke nogen inden for psykologien eller psykiatrien var på sporet af det. Ikke alene fandtes der ingen fuldgyldige svar i Østen der var heller ingen at finde i de vestlige kulturcentre. For at sige det lige ud, som han sagde, var det helt tydeligt, at jeg havde at gøre med og levede i en kultur, som vidste mindre om sindet end den mest primitive stamme, jeg nogensinde havde været i kontakt med. Jeg vidste også, at folk i Østen ikke var i stand til på en forudsigelig måde at nå så dybt ind i sindets gåder, som jeg var blevet forledt til at tro, så jeg blev nødt til at lave en masse forskning selv. Mens han gik på George Washington University, påbegyndte han en personlig søgen efter svarene på spørgsmålene om menneskets potentiale og dets åndelige natur. 11

14 Forskningen og dens opdagelser Ekspeditioner og litterær berømmelse L. Ron Hubbard behøver ingen introduktion. Det fremgår af de breve, I [læserne] sender ind, at hans historier er blandt de mest populære, vi har trykt. 12 Redaktøren, Thrilling Adventures magazine, 1934 Så snart hans historier viste sig på stativerne, gik de som varmt brød, og han blev en del af enhver fans kulturelle arv. Frederik Pohl, Kendt forfatter L. Ron Hubbard gjorde op med sig selv, at de formelle studier ikke havde mere at byde på, og forlod universitetet midt under 30'ernes depression. Han rettede atter sin søgen efter viden om livet mod den store verden og sagde om denne periode:... mit forfatterskab finansierede forskningen. Det omfattede ekspeditioner, hvis formål var at udforske primitive stammer for at se, om jeg kunne finde en fællesnævner for al eksistens, som ville være brugbar Han stod i spidsen for to ekspeditioner: Den Caribiske Filmekspedition, som varede to og en halv måned, hvor de rejste kilometer ombord på den firemastede skonnert, Doris Hamlin og den Vestindiske Mineralogiske Ekspedition, som færdiggjorde den første mineralogiske undersøgelse under amerikansk styre, af øen Puerto Rico. Da han vendte tilbage til USA, var der langt mellem de videnskabelige bevillinger, så han begyndte at skrive, så han kunne finansiere sin forskning. I den periode blev han en af de mest populære forfattere i 1930'ernes Amerika, hvilket gav penge på kistebunden og gjorde ham berømt. I Thrilling Adventures, et af de godt 30 magasiner, hvor han figurerede på forsiden, skrev redaktøren i oktober 1934: L. Ron Hubbard behøver ingen introduktion. Ifølge de breve, I sender os, er hans historier blandt de mest populære, vi har udgivet. Mange af jer har også undret jer over, hvorfra han får den strålende kolorit, som altid kendetegner hans historier om fjerne steder. Venner, svaret er: Han har været der! Han har været der, set det og prøvet det. Alle tre i rigt mål. Han fortsatte med at skrive for sine udgivere i New York og manuskripter til Hollywood, som f.eks. Skatteøens Hemmelighed. Dog indstillede han ikke på noget tidspunkt sin vigtige udforskning af mennesket. L. Ron Hubbard søgte efter et princip, som ville få viden til at gå op i en højere enhed og forklare meningen med tilværelsen noget andre filosoffer før ham havde forsøgt med større eller mindre held. Faktisk havde mange vestlige filosoffer opgivet ideen om, at forskellige folk havde noget til fælles og stillede end ikke længere spørgsmål om livskraften eller livets inderste væsen. Mennesket var bare blevet endnu et dyr blot kød og blod. Hubbard havde imidlertid et meget anderledes syn på mennesket. Han havde ikke noget navn for det endnu, men følte han sig overbevist om, at livet var mere end en tilfældig kæde af kemiske reaktioner, og at der lå en eller anden form for intelligent drift bag vore handlinger. Ved at organiserede den kolossale mængde af data, han havde samlet på

15 Samtidig med en produktiv forfatterkarriere i 30'erne for over 30 forskellige udgivere og manuskripter til Hollywood som f.eks. Skatteøens hemmelighed søgte og fandt L. Ron Hubbard også tilværelsens laveste fællesnævner: OVERLÉV. På en eller anden måde vidste Ron ting, som femogtyveårige normalt ikke kendte noget til hvordan mennesker tænker, hvad de brænder for, og hvilke mål de kæmper for. Han vidste også, hvornår han skulle slå til for at vinde til sidst. skrev Richard Kyle, redaktør på Argosy magazine sine rejser, i sin forskning og gennem sine eksperimenter, kunne han komme ind på en ny eksperimenterende bane denne gang med det formål at finde ud af, hvordan celler fungerer. Efter en række detaljerede eksperimenter tidligt i 1938 nåede han et stort gennembrud Han isolerede fællesnævneren for eksistens: OVERLEV. At mennesket overlevede var ikke en ny idé. Men at dette var den eneste grundlæggende fællesnævner for al eksistens dét var nyt. Den tids fremherskende teori var, at liv simpelthen var opstået som en tilfældig kædereaktion i et hav af ammoniak. Hans opdagelser, som modbeviste den materielle tankegang og dannede grundlag for alt hans senere arbejde, blev samlet i et filosofisk manuskript, Excalibur, som han skrev i starten af L. Ron Hubbard bemærkede engang, da han mindedes det første af sine mange manuskripter, som omhandlede emnet liv: Jeg begyndte at diskutere denne hemmelighed med mig selv, og da jeg havde skrevet ti tusinde ord, stod det endnu klarere for mig. Jeg rev de ti tusinde ord i stykker og begyndte at skrive igen. Responsen fra dem, der læste manuskriptet, var dramatisk, og adskillige forlag prøvede at få lov til at udgive det. Men Hubbard afviste. Excalibur indeholdt ingen terapi af nogen slags, men var en redegørelse for livets bestanddele. Jeg besluttede at arbejde videre, tilføjede han. 13

16 Opdagelsesrejsende og kaptajn Videre forskning; afbrudt af krigen For virkelig at forstå livet, må man være en del af det, man må ned og se. man må ind i livets kroge og hjørner. Man må blande sig med alle slags mennesker, før man kan sige noget konkret om, hvad mennesket er. L. Ron Hubbard 1940 Kysten ved British Columbia, på vej mod Alaska Ron Hubbard fortsatte med at finansiere sin forskning med sin stadigt mere populære skønlitteratur. Hans historier og romaner spændte over enhver genre fra eventyr og rejser til kriminalhistorier, westerns, kærlighedshistorier, science fiction og fantasy. Da han ikke skrev historier om maskiner og robotter, men om rigtige mennesker og virkelige eventyr, var han foregangsmand for en helt ny epoke inden for science fiction og var således med til at skabe det, der siden blev kendt som Golden Age of Science Fiction. Han fortsatte sine ekspeditioner. Han blev medlem af den prestigefyldte Explorers Club i New York og fik overdraget klubbens ærefulde flag til den Radioeksperimentelle Ekspedition til Alaska i maj Ekspeditionen var i høj grad en hjælp til at systematisere kystkortene for British Columbia og Alaska. Som Ron selv bemærkede, så gav denne ekspedition ham også lejlighed til at undersøge mytologien hos Aleut og Tlingit Indianerne fra Alaska. Jeg var specielt interesseret i deres historier og legender om den store oversvømmelse, som findes hos næsten alle de primitive racer, jeg har mødt. Fra det amerikanske handelsministerium opnåede L. Ron Hubbard i december 1940: Certifikat til at føre damp- og motorskibe. Tre måneder senere fik han endnu et certifikat, 14

17 The Explorers Club (til højre), med hovedsæde i New York, støttede nogle af det 20. århundredes dristigste ekspeditioner, herunder L. Ron Hubbards over 3000 km lange rejse i 1940 for at kortlægge British Columbias og Alaskas farefulde kyster. L. Ron Hubbard er en mand, hvis bidrag ikke kan overvurderes. Pavel Popovich, russisk kosmonaut som bevis på sin maritime kunnen: Autorisation til at føre sejlskibe på ethvert ocean. Sideløbende med alt dette fortsatte Ron Hubbard imidlertid sin søgen efter svar på menneskets gåder. Hans forfatterskab og ekspeditioner havde til formål at finansiere hans forskning og berige ham med viden om verden og livet. Så kom krigen. Ved udbruddet af Anden Verdenskrig, blev Hubbard indkaldt som løjtnant i den amerikanske flåde og fik kommandoen på forskellige korvetter. Han kom ud i krigshandlinger på Atlanterhavet og Stillehavet. Han var imidlertid ikke en person, der holdt af krig, og da han havde set drab nok for resten af sit liv og observeret indvirkningen af disse blodsudgydelser på menneskers forstand lovede han sig selv, at han ville fordoble sin indsats for at skabe en fornuftigere verden. Med den samme form for medfølelse gjorde han også alt, hvad der stod i hans magt for at tage sig af sine besætninger, hvilket fik en af hans folk til at skrive: Jeg føler, jeg skylder Dem megen tak. For det første, fordi jeg har lært Dem at kende. Dernæst fordi De for mig står som en mand, der har de egenskaber, en ideel flådeofficer skal have. Jeg har ved selvsyn konstateret, at De var en officer og en gentleman, længe før kongressen besluttede det. 15

18 Udvikling af en videnskab om sindet 16 Det jeg mest af alt forbinder med L. Ron Hubbard, er hans evne til at lære folk at få en bedre tilværelse og hans bidrag til at gøre jorden til et bedre og sundere sted at være. Irving Sarnoff, President Friends of the United Nations 1945 Flådehospitalet Oak Knoll I1945, hvor Hubbard var blevet delvist blind på grund af beskadigede synsnerver og lammet på grund af hofte- og rygskader, blev han indlagt på Oak Knoll flådehospital i Oakland i Californien. Blandt de fem tusind søfolk og marinesoldater, som var patienter på Oak Knoll, var der hundredvis af amerikanere, som var blevet befriet fra japanske krigsfangelejre rundt på øerne i det sydlige Stillehav. Mange var i en forfærdelig forfatning på grund af sult og andet og var ude af stand til at optage protein. I et forsøg på at løse dette problem gav flådelægerne dem testosteron, et mandligt kønshormon. Denne medicinske behandling gav dog ikke effektive resultater hos alle patienter, og Hubbard benyttede lejligheden til ikke blot at hjælpe sine soldaterkammerater, men også til i praksis at efterprøve en teori, som han havde udviklet. Han skrev: Alt, hvad jeg prøvede på at finde ud af, var, om det er sindet, der regulerer kroppen, eller kroppen, der regulerer sindet. For, når hormonerne ikke virkede på nogen, men gjorde det på andre, så var der måske en mental årsag. Hvis de patienter, hormonerne ikke virkede på, havde en alvorlig mental blokering, var det klart, at uanset hvor mange hormoner eller medicinske behandlinger de fik, ville de ikke komme sig. Hvis sindet i den grad var i stand til at lægge bånd på det fysiske legeme, måtte det helt klart betyde, at en almindeligvis accepteret kendsgerning var forkert nemlig at struktur skulle styre funktion. Jeg gik i gang med at bevise dette... Jeg var ikke interesseret i endokrinologi, men i at finde ud af hvorvidt funktion styrer struktur, eller om struktur styrer funktion. Gang på gang konstaterede han, når han benyttede de teknikker, han havde udviklet, at patienter, der tidligere var uimodtagelige for den medicinske behandling, nu oplevede en øjeblikkelig bedring fra behandlingen. Rent faktisk bliver struktur styret af funktion. Som Ron dengang bemærkede: Tanke er overordnet. Dette var en revolutionerende idé, som skar igennem de fejlagtige antagelser, der havde plaget Østens filosofi og videnskab i århundreder. Efter krigen fortsatte Hubbard straks med at undersøge brugbarheden af sine opdagelser. Det var intensiv forskning. Til sine undersøgelser valgte han folk fra alle samfundslag i Hollywood, hvor han arbejdede med skuespillere og forfattere og i Savannah i Georgia, hvor han hjalp dybt forstyrrede patienter på et sindssygehospital, samt i Washington, New York, New Jersey, Pasadena, Los Angeles og Seattle. Personligt havde han før 1950 i alt hjulpet over fire hundrede

19 I efterkrigsårene hjalp L. Ron Hubbard sårede krigsveteraner ved at bruge grundprincipperne fra Dianetik. I 1949 var han desuden kommet sig over sine egne mén efter krigshandlingerne, og han udgav nu sin oprindelige tese om Dianetik. Alt, hvad jeg prøvede på at finde ud af, var om det er sindet, der regulerer kroppen, eller om det er kroppen, der regulerer sindet, sagde Hubbard om sine undersøgelser i efterkrigsårene. Hans konklusion var: Tanke er overordnet. mennesker med helt usædvanlige resultater til følge. Han brugte de samme teknikker til at kurere sig selv for de skader og læsioner, han havde pådraget sig under krigen, og i 1949 havde han fuldstændigt genvundet sit helbred. Da Ron vendte tilbage til Washington, samlede han sine undersøgelser gennem 16 år i manuskriptet Den Oprindelige Tese (udgivet på dansk med titlen Livets Dynamikker). Denne afhandling skitserer de principper, han brugte. Han lod den ikke udgive, men gav nogle venner et par eksemplarer. De duplikerede den rask væk og sendte den til deres venner, som igen lavede kopier og sendte den til andre. På den måde blev manuskriptet videregivet fra hånd til hånd, og Dianetik blev spredt rundt om i verden. På den måde rygtedes det, at et revolutionerende gennembrud var en kendsgerning. L. Ron Hubbard havde fundet kilden til menneskelig aberration og havde udviklet en lære om sindet, som virkede. Dianetik var kommet til verden. Kort efter blev Hubbard bogstaveligt talt oversvømmet med breve fra folk, som efterlyste flere oplysninger om anvendelsen af hans opdagelser. Han håbede på at gøre disse opdagelser tilgængelige for et bredt publikum, og da hans daværende kolleger insisterede på det, tilbød han sine opdagelser til Den Amerikanske Lægeforening og Den Amerikanske Psykiatriforening. Svaret var meget klart. Ikke alene erklærede det etablerede sundhedsvæsen sig uinteresseret i hans arbejde, de afviste endog at undersøge hans resultater. 17

20 Dianetik tog USA med storm i 1950, Hvilket fremgik tydeligt af den store tilstrømning til foredragene, avisoverskrifterne og bestsellerlisterne Dianetikkens indflydelse vil medføre, at verden aldrig vil blive den samme igen. Historien er blevet et kapløb mellem Dianetik og katastrofen. Dianetik vil vinde, hvis tilstrækkeligt mange mennesker i tide møder udfordringen og forstår den Frederick L. Schuman, Professor, Williams College, USA Forfatteren med en førsteudgave En af de tidlige En af de tidlige demonstrationer L. Ron Hubbard laver af Dianetik teknikken L. Ron Hubbards venner og kolleger var chokerede over reaktionerne fra sundhedssektorens bastioner. På den ene side var der hundreder af journaler med vildt begejstrede vidnesbyrd fra mennesker, som havde studeret og brugt Dianetik, samt tusinder af breve fra folk, som ønskede at vide mere. Over for det stod de få eksperter, som greb til 220 volts strøm for at løse sindets problemer, og som aldrig havde sat 18 sig ind i Dianetik, men ikke desto mindre afviste den. På den baggrund blev der truffet en beslutning. L. Ron Hubbard ville henvende sig direkte til sit publikum med en håndbog, som i detaljer gjorde rede for hans opdagelser og de teknikker, han havde udviklet. Der var aldrig tidligere skrevet en sådan bog om sindet, et værk direkte skrevet for almindelige mennesker. Der kommer noget nyt til april, som kaldes Dianetik, skrev den amerikanske klummeskribent Walter Winchell den 31. januar, En ny videnskab, som virker med samme ensartethed som de fysiske videnskaber, blot inden for det menneskelige sind. Alt tyder på, at den vil vise sig at være lige så revolutionerende for menneskeheden, som da den første hulemand opdagede og begyndte at bruge ild. Winchells forudsigelse viste sig at være rigtig. Dianetik: Den moderne videnskab om mental sundhed blev udgivet den 9. maj 1950, og reaktionen var