Ole Kühl MUSIKHISTORIENS IKONISERING MOTOWN OG BEBOP. PUFF - en skriftserie om pædagogisk udvikling, forskning og formidling i musiklivet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ole Kühl MUSIKHISTORIENS IKONISERING MOTOWN OG BEBOP. PUFF - en skriftserie om pædagogisk udvikling, forskning og formidling i musiklivet"

Transkript

1 Ole Kühl MUSIKHISTORIENS IKONISERING MOTOWN OG BEBOP PUFF - en skriftserie om pædagogisk udvikling, forskning og formidling i musiklivet

2 - 1 - PUFF Skriftserie fra VMK om pædagogisk udvikling, forskning og formidling i musiklivet Ole Kühl Musikhistoriens ikonisering: motown og bebop PUFF nr Esbjerg, november 2009 VMK Forlag Vestjysk Musikkonservatorium Kirkegade 61, 6700 Esbjerg. Tlf: Fax: Redaktion: Carl Erik Kühl (ansvarshavende) Anne Helle Jespersen Margrethe Langer Bro Tryk: Fællestrykkeriet - SUN Aarhus Universitet Universitetsparken, bygn Århus C. ISBN

3 - 3 - Ole Kühl MUSIKHISTORIENS IKONISERING: MOTOWN OG BEBOP Indledning Transmissionen af mindehøjtideligheden for Michael Jackson fra Staples Center i Los Angeles 7. juli 2009 blev en af de største mediebegivenheder nogen sinde. Mere end (en milliard) mennesker fulgte med på TV-skærmene verden over, mens godt deltog via live streaming. Således fortsatte denne unikke musikalske personlighed, der det meste af sit liv havde holdt medierne i ånde, med at skrive mediehistorie også efter sin død. Selv sad jeg fascineret og fulgte med i en ceremoni, hvor intense musikalske indslag afløstes af personlige bekendelser. Blandt dem, der følte sig kaldet til at holde en tale, og måske samtidig gøre lidt reklame for sig selv og sit produkt, var stifteren af Motown Records og manden bag Tamla Motown-lyden, den 79- årige Berry Gordy. Michael Jackson blev født i 1958, mens Tamla Records (som selskabet oprindeligt hed) blev grundlagt i januar Således omspandt Jacksons liv historien om det pladeselskab, der forandrede popmusikken. Som medlem af The Jackson 5 indspillede Michael en lang række hits for Motown Records fra 1969 til 1975, ligesom hans fire første soloalbums (det første udgivet, da han var 14 år!) udkom på Motown (herefter skiftede han til Epic Records og mødte Quincy Jones, men det er en anden historie).

4 - 4 - Lyden af Motown Men hvorfor var Tamla Motown Records så betydningsfuldt? Det er der flere grunde til, men kort fortalt kan man sige, at den usædvanlige talentmasse, Gordy fik samlet sammen, skabte en ny lyd, der med nye grooves, nye vokalharmonier, nye guitar licks og basfigurer, skulle fortrylle en hel verden. For det første resulterede arbejdet i en enestående række af hits 1, med stjerner, hvoraf mange er kendte den dag i dag, såsom Stevie Wonder, Marvin Gaye, Smokey Robinson, Diana Ross og The Supremes, The Four Tops osv. Dernæst var det netop sange som disse, de fire unge gutter, der kaldte sig The Beatles, gik og lyttede til i starten af 60erne, først i havnebyen Liverpool og dernæst i Hamburg, og som de efterlignede på deres første albums. 2 Og endelig var en del af disse hits så massive, at de udløste den såkaldte crossover-effekt, dvs. at de lå på flere hitlister samtidig. Netop crossover-effekten var særlig betydningsfuld for afroamerikanske kunstnere på denne tid. De amerikanske hitlister var dengang ikke blot inddelt efter genre (pop, rock, country, etc.), men også efter race: R&B-listen var et synonym for sort musik, som hvide ikke forventedes at lytte til. Så når det lykkedes et Motown-hit at krydse over den racebetingede skillelinje til en af de andre hitlister, og altså at ligge på flere hitlister samtidig, tilføjedes en ekstra betydningsdimension. I Motowns skygge Hvordan skabtes nu den lyd, der skulle få så stor indflydelse på popmusikken? Var det begavede komponister, arrangører og producere, der udviklede alle de nye musikalske elementer? Nej, det var en flok jazzmusikere, der jammede og legede sig frem til den baggrundsmusik, som solisterne derefter sang til. Det er i hvert fald den historie, der fortælles i filmen fra 2002: Standing in the Shadows of Motown. Her interviewes nogle af de overlevende fra den konstellation af musikere, der kaldte sig selv The Funk Brothers, om tiden i Detroit fra 1959 til

5 , hvor Motown-selskabet flyttede til Los Angeles. I denne periode spillede disse musikere med på (og lavede en betydelig del af musikken til) flere nr. 1 hits end The Beatles, Elvis Presley, The Rolling Stones og The Beach Boys tilsammen! Alligevel forblev de anonyme og ukendte for de fleste. Først i 1971, altså længe efter stilen havde haft sin indflydelse på resten af verden, begyndte studiemusikernes navne at stå på coveret af de albums, der nu var blevet almindelige. I de første banebrydende år var det singler, der blev produceret, og her var der ikke meget plads på coveret til supplerende oplysninger. (I 1972 flyttede selskabet som nævnt til Los Angeles, hvor det rekrutterede en ny gruppering af musikere, så de oprindelige Funk Brothers fik ikke meget glæde af, at man nu begyndte at skrive musikernes navne på pladecoveret.) Guitaristen Robert White fortæller f.eks., hvordan han kunne sidde i en restaurant og høre mega-hittet My Girl blive afspillet over højttalerne, mens han overvejede, om han skulle fortælle de mennesker, han var sammen med, at det var ham der spillede (og havde skabt) det berømte guitarriff. Det gjorde han ikke, fordi han ikke regnede med, at han ville blive troet, og den samme tilstand af anonymitet levede de fleste af disse musikere i, indtil guitaristen og produceren Allan Slutsky, også kendt som Dr. Licks, i 1989 udgav bogen Standing in the Shadows of Motown, der dannede grundlag for filmen af samme navn (Slutsky 1989). Slutskys oprindelige intention med bogen var at introducere den bassist, der i dag regnes som faderen til det moderne elbasspil, nemlig James Jamerson. Bogen var tænkt som en lærebog for bassister, og bragte en række kendte bassisters hyldest til Jamersons og en række transskriberede bud på, hvordan han havde påvirket deres basspil. Men samtidig gravede Slutsky ned i Jamersons tragiske historie, der på sæt og vis er historien om Motown-lyden. 3 I filmen beretter nogle af de overlevende musikere, hvordan der blev arbejdede i studiet, kaldet the snakepit, der lå i Berry Gordys ejendom Hitsville USA.. Gordy udleverede en stak sange til gruppen med besked om at fremstille den baggrundsmusik, som solisterne skulle synge henover. Selve arbejdet foregik nu i en slags kollektiv brainstorming, hvor musikerne sad og jammede og prøvede forskellige ideer af, indtil de gradvis fandt ind i et groove

6 - 6 - med nogle karakteristiske licks, et arrangement, og en ofte forbavsende raffineret harmonisering. Når de så var færdige kunne de få dollars hver for en formiddags arbejde, efter at have skabt musik, der måske solgte i millioner af eksemplarer. Deres navne stod ikke på pladerne ingen vidste, hvem de var. En efter min mening vigtig del af historien drejer sig om de bagvedliggende økonomiske forhold, der muliggjorde denne situation. I løbet af 50 erne havde arbejdsforholdene på jazzscenen i USA ændret sig radikalt. Fra at have været arbejdsplads for de rejsende big bands var dansescenernes omdrejningspunkt nu blevet mindre grupper, der var udstyret med de nye elektriske instrumenter, og som derfor var i stand til at spille en dansehal op uden 20 menneskers samlede energi. R&B havde afløst swingorkestrene, og de mange jazzmusikere var henvist til at konkurrere om pladsen i jazzklubberne. Det medførte naturligt en massiv arbejdsløshed blandt jazzmusikere, hvoraf mange trak til bilindustriens kraftcenter, Detroit, for at arbejde på bilfabrikkerne der. 4 Der opstod en lang række små jazzklubber i og omkring byen, hvor mange musikere spillede for håndører, og hvor Gordy let kunne rekruttere den talentmasse, han var ude efter. For mange af disse musikere var et studiejob, der set fra deres daværende økonomiske perspektiv var udmærket betalt, yderst attraktivt. I perioden indtil 1972 var, ifølge Slutskys research, omkring 100 musikere engageret i produktionen, hvoraf 13 udgjorde den kreative kerne, de oprindelige Funk Brothers. 5

7 - 7 - De musikhistoriske spørgsmål Det her skitserede begivenhedsforløb rejser nogle interessante spørgsmål om, hvordan musikken forandrer sig, og om hvordan fortællingen om musikken bliver til. Lad os nu antage, at det er rigtigt, hvad der efterhånden er almindelig konsensus om blandt musikhistorieskrivere, at Motown- stilen havde fundamental betydning for eftertidens pop og rock. To af de mest påtrængende spørgsmål, som musikhistorien gerne vil kunne besvare, er da: 1) Hvem kan siges at have skabt denne stil? og 2) Hvor kommer den fra? En egentlig besvarelse af sådanne spørgsmål er næppe mulig, og i hvert fald ikke indenfor rammerne af en kort tekst som denne, men vi kan i det mindste antyde nogle svarmuligheder. Hvad det første spørgsmål angår, er der tre kategorier af aktører involveret i skabelsen af Tamla Motown-lyden. Der er for det første de producere, der under ledelse af Berry Gordy styrede musikproduktionen ud fra det såkaldte KISS principle ( keep it simple, stupid ). Der er dog ikke meget, der tyder på, at de har været kreative i forhold til de konkrete musikalske elementer, som f.eks. en Phil Spector eller en Quincy Jones var og er det. Produktionen skulle være effektiv og overholde nogle basale, stilistiske krav, der efterhånden blev til en stil og en produktionskultur, men der blev samtidig overladt en betydelig frihed til de medvirkende musikere. Dernæst er der sangsolisterne, herunder vokalgrupperne, der selvfølgelig har haft afgørende betydning for succesen. Selskabet præsenterede en stjernerække af store navne som Smokey Robinson, Marvin Gaye, Stevie Wonder, Martha Reeves, Temptations, Michael Jackson osv., hvoraf de fleste senere har haft en stor karriere udenfor Motown (undtagelserne blandt de her nævnte er Marvin Gaye, der døde tidligt og Stevie Wonder, der aldrig har forladt Motown Records). Uden i øvrigt at forklejne disse sangeres musikalske betydning kan man dog godt hævde, at de (måske på nær Marvin Gaye, der også arbejdede som trommeslager og producerede en del af sine egne hits) ikke har haft meget indflydelse på lyden af Tamla Motown. De var dybt forankret i soulmusikken, der, med rødder i gospelmusikkens melismatiske teknikker og følelsesmæssige

8 - 8 - inderlighed, på denne tid revolutionerede poppens sangtraditioner. Og soulmusikken havde andre outlets end Motown Records, f.eks. det Chicagobaserede Vee Jay Records, Stax, der opererede fra Memphis, Tennessee; og Atlantic Records, som havde hovedkvarter i New York. Sangsolisternes indflydelse på Motown-lyden som sådan kan altså siges at have været ret begrænset. De kom ind i studiet, sang på det færdigproducerede bånd, og gik igen. Endelig er der så studiemusikerne, The Funk Brothers. Det vil nok være en overdrivelse at frakende de to øvrige grupperinger, producerne og solisterne, indflydelse på den nye lyd. F.eks. er det muligvis Berry Gordy, der har insisteret på at arbejde med fordoblinger af mange af instrumenterne (to trommeslagere, tamburin på efterslaget, fordobling af baslinjen etc.), hvilket er en væsentlig del af forklaringen på den særlige lyd. Men alle de små linjer, basfigurerne, guitarlicksene, de raffinerede harmoniseringer osv. er utvivlsomt opstået under det kreative samarbejde mellem de involverede jazzmusikere, der både teknisk og teoretisk har besiddet et stort overskud i forhold til det materiale, de arbejdede med. Og det er alle disse detaljer, som musikere over hele jorden siden har haft øre for og har efterlignet for at lære og blive inspireret af. F.eks. skal trommeslageren Richard Pistol Allen have udviklet et helt katalog af enkle og virkningsfulde drumfills, der stadig anvendes, og Jamerson s basfigurer (alle spillet med én pegefinger!) hører i dag til det grundlæggende pensum for el-bassister. Hvis denne udlægning af begivenhedernes gang har noget på sig, vil jeg påstå, at den klart peger i en bestemt retning: nemlig at synergien mellem de involverede musikere har været stærkere end summen af de enkelte musikeres bidrag. Dvs. at den fælles leg med materialet, undersøgelsen af de forskellige muligheder, den kreative gåen på opdagelse indenfor en ny sangs regelsæt, alt dette fører til resultater, som er rigere og mere betydningsladet end noget som den enkelte musiker/komponist/arrangør kunne opnå alene.

9 - 9 - Stilarternes semiotik Svaret på det første spørgsmål, om hvem der har skabt Tamla Motown-stilen, bliver således, at alle involverede parter nok har bidraget til resultatet, men at den afgørende forskel er kommet fra de anonyme musikeres kreative udforskning af materialet. Det andet spørgsmål, hvor den nye lyd kommer fra, og hvorfor det lyder lige præcis sådan som det gør, er langt mere komplekst, og et svar kan kun antydes her. En del af svaret kommer selvfølgelig til at handle om den musiktradition, som musikerne bragte med sig ned i the snakepit, ikke kun jazzen, men også den afroamerikanske kirkemusik, gospelmusikken, der sammen med bluestraditionen var en betydelig forudsætning for soulmusikken. Men spørgsmålet angår ikke blot musikalske stilarter og deres popularitet, men også forhold som mode og subkulturel identitet, og hvordan vi i det hele taget signalerer til hinanden i de (post)moderne storbymiljøer. Her drejer det sig om at skabe et sæt af tegnsystemer, signaler og koder, som en gruppe af mennesker kan tage til sig og identificere sig med. Og det er ikke kun den musikalske tegngivning, der er i spil. Hvis man skulle gennemanalysere Tamla Motown-lydens semiotik, blev man nødt til også at se på andre forhold, som tøjstil, frisurer og dans. Det er vigtigt at gøre sig klart, at en musikalsk stilart ikke er noget, man skaber alene. Det handler om grupper, om fællesskaber, om kommunikative strukturer og om delte værdier. Tit er det noget, der ligger i luften, indtil nogen samler det op og tydeliggør det for os andre. Vi har vidst det længe, men vi har ikke været i stand til at udtrykke det på en måde, så vi kunne være fælles om det, indtil vi hørte den sidste nye med Smokey Robinson eller Michael Jackson eller hvem det nu var. Eller som Torben Bille udtrykte det, da den nylige genudgivelse af Beatles samlede værker i digital renset form fik ham til at stikke hovedet frem fra sit selvvalgte eksil i Politikens fotoarkiv: Mødet med The Beatles lærte mig at blive kræsen, lærte mig, at musik ikke bare er musik, lærte mig, at jeg ikke var alene, men tilhørte en kultur, som jeg selv var med til at skabe (Politiken d. 6. september 2009).

10 Rebop! Historien om Funk-brødrene, der stod i skyggen af Motown, tilbyder altså en radikal anderledes tolkning af det gængse spørgsmål om, hvordan musikken udvikler sig, og hvordan fornyelserne opstår og får fodfæste. Den traditionelle fortælling handler om geniet, det store ikon, den ensomme begavelse, der kæmper med guderne og sit eget sind for at frembringe nye og revolutionerende lyde, som de mindre ånder derefter kopierer (for nu at stille sagen på spidsen). Uden på nogen måde at ville frakende W.A. Mozart, Charlie Parker og Elvis Presley deres storhed (hvad dette begreb så ellers præcist skal dække over), vil jeg hævde, at der er andre måder at begrebsliggøre den musikhistoriske udvikling på, end gennem den romantiske fortælling om den inspirerede ener, f.eks. en fortælling der handler om delte erfaringer og fælles stræben, og om en kulturel semiotik, en undersøgelse af koder og signaler i det fælles sociale rum. Lad os se på et andet eksempel, igen fra den afroamerikanske musikalske arv. Fortællingen om bebop ens fødsel frembyder en af de mest massive ikoniseringer, musikhistorien har at byde på: fortællingen om altsaxofonisten Charlie Parker, også kendt som Bird eller Yardbird. Allerede kort efter hans død i 1955 begyndte slagordet at dukke op, malet på mure og plankeværker rundt omkring i de amerikanske storbyer: Bird Lives! Han døde som en tragisk, misforstået skikkelse (det er altid godt for mytedannelsen), der på grund af sit udseende (han lignede en vagabond), sin væremåde (han havde meget lidt respekt for autoriteter og gjorde intet for at gøre sig spiselig overfor publikum) og sine vaner (et massivt kombineret alkohol- og narkotikamisbrug) havde mere end svært ved at skaffe sig arbejde i sine sidste leveår. En af myterne (som ikke har kunnet dokumenteres) vil vide, at han ved åbningen i 1949 af jazzklubben Birdland, der var opkaldt efter ham, blev nægtet adgang på grund af sit udseende og sin påklædning. Der er for mig ingen tvivl om, at hvis prædikatet genial overhovedet skal have nogen mening, så hører det hjemme her, hvad enhver kan overbevise sig om ved at lytte til Parkers teknisk brillante og dybt originale improvisationer.

11 Min anke går på forestillingen om, at han egenhændigt skal have skabt beboppen. Det er der flere forhold, der taler imod. For det første var hans kendskab til musikteori meget lille (hans øre til gengæld så meget større!): han kunne hverken læse noder eller spille klaver. Han var, med andre ord, det oplagte mål for forestillingen om en jazzens enfant sauvage (også godt stof for mytedannelsen). Men herudover tegner der sig, hvis man studerer forløbet mere detaljeret, en alternativ fortælling om, hvordan dette originale musikalske udtryk voksede frem hos en ny generation af jazzmusikere. Harlem-renæssancen Der eksisterer desværre kun meget lidt lydmateriale til dokumentation af beboppens tidlige historie. Fra august 1942 til november 1944 forhindrede en konflikt mellem American Federation of Musicians (AFM) og grammofonselskaberne enhver form for pladedokumentation af musikken. Yderligere medførte 2. verdenskrig en rationering af shellak (det materiale som 78ere blev fremstillet af), hvilket betød at pladeselskaberne fra 1941 og til 1946, da rationeringen blev ophævet, prioriterede deres udgivelser mod de bedst sælgende: eksperimenter fra et marginaliseret område som de såkaldte race records (dvs. plader målrettet det segregerede afroamerikanske marked) var uden interesse i denne sammenhæng. På nær en enkel session med Thelonious Monk som sideman i Coleman Hawkins Quartet fra 1944, nogle tilfældige optagelser med Dizzy Gillespie i forskellige swing big bands (Lionel Hampton, Cab Calloway m.fl.) samt nogle ganske få obskure private stålbåndsoptagelser fra klubber og hoteller, er beboppens formative periode udokumenteret. Som enhver med interesse for perioden ved, opstod beboppen i Harlembydelen i New York under 2. verdenskrig. Centreret omkring klubberne Minton s Playhouse og Monroe s Uptown House opstod der et samarbejde mellem en generation af unge musikere med en fælles baggrund og et fælles behov for at udtrykke sig på en radikalt anderledes måde. Mange af disse

12 musikere var skolede (men altså ikke Parker), dvs. at de via deres big band engagementer havde lært musikteori, kunne læse og skrive musik, og at de i mange tilfælde var i stand til at skrive arrangementer til store besætninger. Modsat den ældre generation af jazzmusikere var de ikke til sinds at lade sig nøje med rollen som entertainere, men ønskede at blive anerkendt som kunstnere på lige fod med de hvide musikere (dette var en generel tendens i Harlem på dette tidspunkt, jfr. bevægelser som The Harlem Renaissance og The New Negro Movement). Oprøret gav sig udslag på mange måder, bl.a. gennem påklædning og udseende: solbriller, goatee (gedebukkeskæg), og overdrevent store jakkesæt, ligesom Parkers vane med at tiltale udenforstående i pletfrit Oxford-engelsk kan tænkes at udspringe fra et lignende behov for at demonstrere ligeværdighed. Men fortællingen om geniet bryder sammen her: der er nemlig ingen dokumentation for at det var Parker der lærte de andre, hvordan man spiller bebop. Tværtimod tyder alt på, at klubberne i Harlem og på 52nd Street har fungeret som en langvarig workshop, hvor en række af musikere bidrog med hver deres brik til det puslespil, der til sidst skulle danne det samlede billede: bebop (eller rebop, som den nye stil i begyndelsen kaldtes). Der er tale om musikere, rodfæstet i swing- og bluestraditionerne, der søger nye veje. Parkers originale bidrag har nok især været på det rytmiske område, mens en musiker som Gillespie, i kraft af sit udfarende temperament, har været mere styrende. Han var en glimrende pianist og habil trommeslager, der således var i stand til at demonstrere for en rytmegruppe, hvad han kunne tænke sig, de skulle gøre. Den musikteoretiske udvikling (reharmoniseringer, II-V-I ere m.v.) er formentlig i første omgang blevet drevet af Gillespie samt Thelonious Monk, dog er her ikke så meget tale om et færdigt resultat, men snarere startskuddet til en langvarig proces med mange forskellige bidragsydere (f.eks. Tadd Dameron, Benny Golson og John Coltrane for nu at nævne et par stykker), der først topper i 1960erne.

13 Fra Big Bands til Bebop En radikal læsning af hele dette begivenhedsforløb finder vi hos den erklæret marxistiske jazzhistoriker og skribent Frank Kofsky (Kofsky 1970). Han peger på det forhold, at krigstidsøkonomien og den voldsomt forcerede produktion af våben, ammunition osv., skabte en situation, hvor der for første og eneste gang i den afroamerikanske befolknings historie var fuld beskæftigelse i ghettoerne. Det, der havde været drømmen for fremsynede folk som Langston Hughes, Zora Neale Hurston, W.E.B. DuBois m.fl., nemlig at den afroamerikanske befolkning skulle være i stand til at skabe sin egen kultur, sine egne kunstneriske institutioner, etc., var nu pludselig indenfor rækkevidde, idet ghetto-befolkningen økonomisk set var i stand til at betale for sit eget kulturforbrug, og dermed understøtte sine egne kunstnere. For musikerne betød det, at de nu havde et valg. De turnerende big bands, der som nævnt var hovedindtægtskilden for de fleste jazzmusikere dengang, fik problemer med benzinrationeringen, og i forvejen var disse turneer lidet attraktive, da de hovedsagelig gik til dansehallerne, hvoraf rigtig mange lå i det dybe syden, hvor diskriminationen og raceadskillelsespolitikken florerede. Hvis man nu havde valget mellem på den ene side en kaotisk og dårligt betalt turne, hvor man ofte skulle sove i bussen, hvis man ikke ville udsættes for Jim Crow 6, og på den anden side muligheden for at blive i Harlem og overleve ved at spille på de mange små klubber dér og på 52nd Street, så var dette valg ikke svært for de musikere, der havde lysten og gåpåmodet til at arbejde i de mindre grupper. Det var især de yngre musikere, som havde sværere end de ældre ved at acceptere diskriminationen, der valgte at undgå big band-turneerne og satse på de små klubber. Ifølge sagens natur var de unge musikere mere nysgerrige og eksperimenterende, og ofte også bedre teknisk og teoretisk funderede end deres ældre kolleger. Og endelig var de ofte, hvad vi i dag ville kalde mere politisk bevidste end deres ældre kolleger og ikke til sinds blot at acceptere diskriminationen. Denne cocktail af teknisk og teoretisk kunnen, politisk selvbevidsthed og lysten til at eksperimentere placeret i en situation, hvor det rent faktisk var

14 muligt at arbejde uden at bekymre sig om kommercielle hensyn, er utvivlsomt forudsætningen for beboppen. Et tentativt svar på spørgsmål 1 fra tidligere, hvem der skabte musikken, bliver da, at det var et større kollektiv af musikere, der i fællesskab skabte udviklingen. Lad os nu, for en ordens skyld, kaste et blik på spørgsmål 2: Hvor kom musikken fra? Det indlysende svar, at beboppen var en videreudvikling af swingmusikken, er selvfølgelig ikke forkert. En del af elementerne fandtes allerede der, f.eks. walkingbassen, Jo Jones bomber, etc. Men det er interessant, at der er et helt sæt af kulturelle koder knyttet til beboppen: Gedebukkeskægget (goatee), solbrillerne, baretten, og de overdrevent store jakkesæt udgjorde et tegnsystem, der også indeholdt en særlig måde at tale på, og sågar en bebop-dans. Sidstnævnte, som jeg har set demonstreret af musikere, der har oplevet perioden, var nu ikke meget af en dans. Den bestod i, at parret stod uden fysisk kontakt, manden og kvinden overfor hinanden, og bevægede benene i en slags gang på stedet. Dansen (eller skulle man kalde den anti-dansen?) er således karakteristisk for bebop-attituden, der var elitær og afvisende, hvilket bl.a. gav sig udslag ved de høje tempoer, svære tonearter og komplekse harmoniseringer. Hvis nogen sad ind med orkesteret for at vise sig frem og score, blev vedkommende lynhurtigt hægtet af ved at musikken forandredes til noget teknisk og teoretisk uhyre krævende. Bebop var kunst for kunstens skyld, den kunne synes verdensfjern og indadvendt, og dens musikere var oplagte ofre for den heroin, der kom til at ride musikken som en mare. Da dokumentationen som nævnt er nærmest ikke-eksisterende, kan det være vanskeligt at afgøre, i hvor høj grad kodningen var udtryk for et tidsfænomen, eller om den var rent idiosynkratisk. Gillespie fortæller f.eks. i sin selvbiografi (Gillespie 1982), at det rent faktisk var sådan folk i Harlem talte og gik klædt på det tidspunkt. Så måske er der snarere tale om en særlig Harlem kultur, der har udviklet sig under det økonomiske opsving, men som bagefter ikke var i stand til at slå bredt igennem. (Harlem havde allerede i 1920 erne udviklet sin egen kulturelle profil, som bydelen var meget selvbevidst omkring.)

15 Fortælling og ikonisering Svaret til spørgsmål 2, som handler om, hvor musikken i den form vi møder den, egentlig er kommet fra, er altså heller ikke her særlig klart. Det skyldes til dels, at der er tale om et dybt kompliceret forhold, som forskningen langt fra er enig om, endsige har bare nogenlunde klarhed over. Hele spørgsmålet om, hvorfor vi gør som vi gør, hvordan kultur nedarves, videreføres og forandres, er et stridspunkt mellem flere metodologisk set meget forskellige videnskabelige discipliner: historieskrivning, semiotik, antropologi, kognitionsforskning, etc. Med de to eksempler jeg har refereret her, har jeg blot ønsket at vise, hvordan kulturelle forandringer på en eller anden måde kan siges at være begrundet i, og måske ligefrem udspringe fra, en fælles virkelighed, et delt erfaringssæt, og hvordan de materielle og psykologiske forandringer semiotisk set udmønter sig i nye sæt af signaler og koder. Men mit egentlige anliggende har været at diskutere det første spørgsmål: hvem skaber musikken? Jeg har kritiseret myten om eneren for i stedet at argumentere for, at det er musikerne, der trækker læsset i hvert fald i de to eksempler, jeg har givet her: Motown og bebop. Selvfølgelig har jeg udvalgt eksemplerne med omhu, men det gør dem ikke mindre tankevækkende. Jeg vil heller ikke påstå, at særligt talentfulde eller flittige mennesker slet ingen indflydelse har på, hvordan f.eks. musik udvikler sig. Ja, måske er afroamerikansk musik (og i det hele taget afroamerikansk kultur) særlig opmærksom på denne dialektik mellem den enkelte og samfundet. Det mener i hvert fald den afroamerikanske forfatter Ralph Waldo Ellison, selv jazzmusiker i sine yngre dage, der i sin bog Shadow and Act, betoner vigtigheden af, at individualiteten afbalanceres med gruppens sociale behov. Det sker bl.a. gennem det, jazzmusikere kalder paying dues, hvor man tilegner sig tidligere stilarter og spillemåder som en nødvendig forudsætning for at finde sit eget personlige udtryk: True jazz is an art of individual assertion against the group (s. 234).

16 I den forbindelse er det værd at pege på, at den amerikanske kongres i 1987 vedtog en resolution, der erklærede jazzen en sjælden og værdifuld national amerikansk skat (a rare and valuable national American treasure). Det skete bl.a. med den begrundelse, at jazzen makes evident to the world an outstanding artistic model of individual expression and democratic cooperation within the creative process, thus fulfilling the highest ideals and aspirations of our republic. (Berliner 1994, s. 759). Endelig er der endnu et forhold, der trænger sig på i denne diskussion, nemlig spørgsmålet om, hvordan fortællingerne skabes, om selve ikoniseringen. Hvis det er rigtigt, at fornyelser har et langt bredere grundlag end den enkeltes ensomme stræben, hvorfor opstår så alle disse myter? Har vi, som biologisk art, et særligt behov for overskrifter og forsimplede fremstillinger af virkeligheden i form af ikoner? Det lader i hvert fald til, at vi søger efter den enkle og overskuelige forklaring i stedet for den mere præcise, sandere, forklaring, der som oftest er mere kompleks, vanskeligere at forstå, og sværere at overskue konsekvenserne af. Ikoniseringen, konceptualiseringen af det komplekse i et enkelt, overskueligt begreb er måske ligefrem et kognitivt behov, der er indbygget i vores hjerner? Hvis der er en pointe i historierne om Motown og bebop, så må det være den, at forklaringerne på fænomenerne sjældent er så enkle som vi kunne ønske os.

17 Charlie Parker,

18 NOTER 1 Mellem 1961 og 1971 havde selskabet ikke mindre end 110 singler på top Numre som Money, You Really Got a Hold on Me og Please Mister Postman var oprindeligt Motown hits. 3 Jamerson døde fattig og ukendt i 1983 af leversvigt efter lang tids alkoholmisbrug. 4 Detroit kaldes også Motor City, heraf navnet Motown. 5 For ikke her at videreføre traditionen om anonymitet skal jeg nævne deres navne: Joe Hunter, Earl Van Dyke og Johnny Griffith (pn); James Jamerson (bs); Benny Papa Zita Benjamin, Richard Pistol Allen og Uriel Jones (dm); Robert White, Eddie Willis og Joe Messina (gt); og endelig Jack Ashford, Jack Brokensha og Eddie Bongo Brown (perc). 6 De såkaldte Jim Crow-love statslige og lokale love, der diskriminerede den farvede befolkning blev først afskaffet i 1965!

19 Litteratur Berliner, Paul F. (1994): Thinking in Jazz. University of Chicago Press. Ellison, Ralph Waldo (1967): Shadow and Act. London: Secker and Warburg. Gillespie, Dizzy with Al Fraser (1982): Dizzy to Be or Not to Bop. The autobiography of Dizzy Gillespie. London: Quartet Books. Kofsky, Frank (1970): Black Nationalism and the Revolution in Music. New York: Pathfinder. Kofsky, Frank (1998): Black Music, White Business. New York: Pathfinder. Slutsky, Allan (1989): Standing in the Shadows of Motown. The Life and Music af Legendary Bassist James Jamerson. Hal Leonard Corporation. DVD Standing in the Shadows of Motown. Instrueret af Paul Justman (2002/2004). Momentum Pictures. Wikipedia. Om forfatteren: Ole Kühl har arbejdet som professionel jazzmusiker i 40 år. Tog ph.d.-graden i 2006 med afhandlingen Musical Semantics. Er p.t. ansat som postdoc ved Institutt for Musikkvitenskap ved Universitetet i Oslo på forskningsprojektet Music, Motion and Emotion.

20 PUFF Skriftserie fra VMK om pædagogisk udvikling, forskning og formidling i musiklivet PUFF kan afhentes eller rekvireres gratis på VMK, så længe oplaget rækker. PUFF bringer primært artikler fra skribenter med tilknytning til VMK men alle interesserede er velkomne til at indsende bidrag til redaktionen med henblik på skriftlig og elektronisk publikation. Elektroniske udgaver af PUFF fås på adressen: PUFF støttes af Firmaet Juhl-Sørensen tel

Mulighederne i Music Delta Master & Planet

Mulighederne i Music Delta Master & Planet Mulighederne i Music Delta Master & Planet MUSIC DELTA - BAGGRUND Music Delta ny måde at tænke musikundervisning for børn. Det norske IT-forlag Grieg Music Education har udviklet en ny og innovativ IT-platform

Læs mere

Søren Ryge Petersen MUSIK I TV. PubliMus - en skriftserie fra Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole

Søren Ryge Petersen MUSIK I TV. PubliMus - en skriftserie fra Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole Søren Ryge Petersen MUSIK I TV PubliMus - en skriftserie fra Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole PubliMus Skriftserie fra SMKS Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole Søren Ryge Petersen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold maj-juni, 05/06 Marie Kruses Skole stx musik, niveau C

Læs mere

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler

Læs mere

JazzGro. oves. JazzGro. JazzGro

JazzGro. oves. JazzGro. JazzGro ANDEN del ANDEN del no. 5 27. september Carsten Dahl Talk `N tangent Focus: Solopiano no. 6 25. oktober Krølle Sulsbrück Perc `n Talk Focus: latin percussion no. 7 29. november Bjarke Falgren String `n

Læs mere

Målgruppe: Musiklærere og andre interesserede undervisere

Målgruppe: Musiklærere og andre interesserede undervisere Målgruppe: Musiklærere og andre interesserede undervisere den 27. februar 2012 på Vinde Helsinge Fri- og efterskole i samarbejde med Vestmus University College Sjælland Center for Undervisningsmidler Stenstuegade

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 I SMN: 97 907 06801 95 7 Pr odukt : SPNA1 1 1 1 607 Indholdsfortegnelse Del 1 Introduktion til Spil Smart Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06 Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 Spil

Læs mere

MODERNE KLAVER 1 NATALIA V. POULSEN

MODERNE KLAVER 1 NATALIA V. POULSEN MODERNE KLAVER 1 Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. 2009 MUFO ISMN-nr: M-66133-183-4 1. oplag 2009 1. udgave

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Åben Efterskole. Onsdag d. 22/9 2010 kl. 20.00: Mai Allermand med band. Entré 50 kr.

Åben Efterskole. Onsdag d. 22/9 2010 kl. 20.00: Mai Allermand med band. Entré 50 kr. Åben Efterskole Arrangementer på Den Rytmiske Efterskole skoleåret 2010/11 Vi byder jer alle velkomne til en række spændende koncerter med nogle af Danmarks bedste musikere samt arrangementer hvor skolens

Læs mere

Orla Vinther AT TOLKE ET DIGT. Om Robert Schumanns lied Mondnacht. PubliMus - en skriftserie fra Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole

Orla Vinther AT TOLKE ET DIGT. Om Robert Schumanns lied Mondnacht. PubliMus - en skriftserie fra Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole Orla Vinther AT TOLKE ET DIGT Om Robert Schumanns lied Mondnacht PubliMus - en skriftserie fra Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole PubliMus Skriftserie fra SMKS Syddansk Musikkonservatorium

Læs mere

Medlemmerne i panelet i. Annes Atelier. www.annes-atelier.dk

Medlemmerne i panelet i. Annes Atelier. www.annes-atelier.dk Medlemmerne i panelet i Annes Atelier www.annes-atelier.dk Peter Rasmus Lind Peter Rasmus Lind åbnede i 1990 Gallerie Rasmus i Odense. I 1997 udvidede han galleriet, med en afdeling i København. Desuden

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Riverside City Jazz Band Lørdag den 4. juli germanns Jazzkonfekt Lørdag den 11. juli

Riverside City Jazz Band Lørdag den 4. juli germanns Jazzkonfekt Lørdag den 11. juli Riverside City Jazz Band Lørdag den 4. juli Riverside City Jazz Band, er et af vores husorkestre som var med fra starten sammen med The Farmers, hvor de spillede for et goodwill beløb fordi de troede på

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Musik

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Musik Fagplan for Musik Formål Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve og fordybe sig i sang, musik og bevægelse, og til at udtrykke sig på disse områder. Gennem

Læs mere

Informationsbehandling

Informationsbehandling Informationsbehandling Spørgsmål 1 og 2 vedrører følgende oplysninger: For at konfektionsfabrikanterne kan producere tøj, der passer, er de nødt til at kende den typiske højde på folk i forskellige aldre.

Læs mere

Lærermateriale - Forslag til undervisningen.

Lærermateriale - Forslag til undervisningen. Lærermateriale - Forslag til undervisningen. Kære lærer Vi glæder os til at se jer og jeres klasse til koncert i DR Koncerthuset. Vi har sammensat et elevmateriale, så eleverne kan forberede sig lidt før

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse.

I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse. Årsplan for musik med 6. Klasse 2011-2012 I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse. For at eleverne får et bredt repertoire af sange vil vi,

Læs mere

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HVAD ER OPHAVSRET? I Danmark og stort set resten af den øvrige verden har man en lovgivning om ophavsret. Ophavsretten beskytter værker såsom bøger, artikler, billedkunst,

Læs mere

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Indhold i værktøjskassen Pressekontakt sådan o Før I kontakter medierne o Når I kontakter medierne o Når medierne kontakter jer Pressekontakt sådan I Presseværktøjskassen

Læs mere

På rejse med musikken

På rejse med musikken Eksotiske fugle På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 På rejse med musikken Du skal snart på besøg hos DR SymfoniOrkestret. Her skal du høre symfoniorkestret spille flere forskellige musikværker. Men vi

Læs mere

Gold-MSI spørgeskema Juni 2014 Dansk (version 1.0)

Gold-MSI spørgeskema Juni 2014 Dansk (version 1.0) Sæt venligst ring om den mest passende kategori: 1 1. Jeg bruger meget af min fritid på musik-relaterede aktiviteter. Gold-MSI spørgeskema Juni 01 Dansk (version 1.0) Meget Uenig Hverken enig eller Enig

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Vindblæs. Musikskole. Program

Vindblæs. Musikskole. Program Vindblæs Musikskole Program 2013/2014 Velkommen Velkommen til Vindblæs Musikskole! Det er en gave livet igennem at kunne spille på et instrument eller være god til at synge. At spille musik træner ens

Læs mere

Brug computeren som kreativt musikinstrumen

Brug computeren som kreativt musikinstrumen Brug computeren som kreativt musikinstrumen Af Morten Just og Stig Vognæs, University College Lillebælt, Pædagoguddannelsen i Odense Komposition af musik er normalt for de få. Men projektet Computeren

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

ALMUS Amager Lille Skoles Musikskole SÆSON 2013-2014

ALMUS Amager Lille Skoles Musikskole SÆSON 2013-2014 ALMUS Amager Lille Skoles Musikskole SÆSON 2013-2014 1-2-3-4 Så kan vi endelig præsentere det nye Almus skema og de nye lærere for jer. Skemaet har været lidt af et puslespil, i forhold til alles ønsker

Læs mere

Koncertoplevelse - og fællessang i spil dansk ugen 27.okt.-31.okt.2014

Koncertoplevelse - og fællessang i spil dansk ugen 27.okt.-31.okt.2014 Vær med til at markere Jammerbugt Kommune som Spil Dansk kommune 2014 Koncertoplevelse - og fællessang i spil dansk ugen 27.okt.-31.okt.2014 Giv jeres omgivelser og personale en uventet og enestående musikoplevelse.

Læs mere

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Titelblad Navn Mark Friis (10512) Email mark-f.r.i.i.s@hotmail.com Semester Forår 2012 Dagens dato 13 August 2012 Spørgsmål: Hvilke faktorer motiverede dig til

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Kirkemusikhøjskole 2011-2012

Kirkemusikhøjskole 2011-2012 Kirkemusikhøjskole 2011-2012 . Kirkemusikhøjskole 2011-2012 Storring-Stjær, Skivholme-Sjelle-Skørring, Skovby og Galten sogne Atter bydes der velkommen til en sæson i kirkemusikhøjskolen ved Storring-Stjær,

Læs mere

Invitation til. Musikskolens Musikuge

Invitation til. Musikskolens Musikuge Invitation til Musikskolens Musikuge Uge 9 2014 1 Velkommen til Musikugen Musikskolen omlægger i uge 9 al den almindelige undervisning og tilbyder i stedet andre spændende, anderledes og alternative undervisningstilbud.

Læs mere

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Anne Bøgh Fangel, projektleder Introduktion Bød velkommen og introducerede dagens forløb og projektets

Læs mere

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet TokeWith DanmarksMedie2ogJournalisthøjskole 20142PUJ Forsidehistorie.+ 5 Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet Forbrugerne ser mere og mere TV på 25 Det er et oprør mod priserne. Og nu sætter de dem

Læs mere

Epinion og Pluss Leadership

Epinion og Pluss Leadership Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

Årsberetning Klüvers Big Band 2010

Årsberetning Klüvers Big Band 2010 Årsberetning Klüvers Big Band 2010 Indledning 2010 var både et økonomisk og kunstnerisk godt år for Klüvers Big Band (KBB). Bigbandet spillede mange større projekter med mange forskellige solister og indenfor

Læs mere

Medvirkende New Journal Lars Egegaard Sørensen, Visuel Designer

Medvirkende New Journal Lars Egegaard Sørensen, Visuel Designer Medvirkende New Journal Lars Egegaard Sørensen, Visuel Designer Med speciale i nyudvikling af 3D hologram scenografi sætter Lars Egegaard Sørensen et helt særligt præg på enhver forestilling, han er tilknyttet

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Mind Your Own Business Prisen

Mind Your Own Business Prisen Icebreakers Denne pris går til en virksomhed, som dommerkomiteen særligt ønsker at rose for dens måde at organisere sig på og for virksomhedens fokus på medarbejderudvikling. Virksomheden har etableret

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Vigtige stilarter i det 20. århundrede

Vigtige stilarter i det 20. århundrede OVERBLIK - DESIGN, KUNST & ARKITEKTUR TIDSLINIE 1900 ART NOUVEAU (SKØNVIRKE - DK) 1910 RUSSISK KONSTRUKTIVISME 1919 BAUHAUS 1920 ART DECO 1940 CINEMA NOIR 1948 BLUE NOTE 1950 SWISS STYLE 1957 SAUL BASS

Læs mere

Indhold, kort. Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15

Indhold, kort. Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15 Indhold, kort Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15 De Tre Strategier 15 To verdner 15 Første strategi: Hvad: Frigør dig af emnernes tyranni 16

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

NORDJYLLAND MANGLER ET NYSKABENDE OG PROFESSIONELT RYTMISK ENSEMBLE

NORDJYLLAND MANGLER ET NYSKABENDE OG PROFESSIONELT RYTMISK ENSEMBLE NORDJYLLAND MANGLER ET NYSKABENDE OG PROFESSIONELT RYTMISK ENSEMBLE PROJEKTBESKRIVELSE FOR NORDKRAFT BIG BAND 2012 2015 1 NORDJYLLAND MANGLER ET NYSKABENDE OG PROFESSIONELT RYTMISK ENSEMBLE PROJEKTBESKRIVELSE

Læs mere

Himmerland og den fælles sjæl

Himmerland og den fælles sjæl Himmerland og den fælles sjæl - om at spille ny musik på tværs af genrer, grænser og kulturer Det er en mild efterårs aften i marts på en af Australiens største folk festivals. De mange mennesker i det

Læs mere

Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard. Alle kan lave musik I kontakt med din egen musikalitet. Inspirationshæfte

Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard. Alle kan lave musik I kontakt med din egen musikalitet. Inspirationshæfte Alle kan lave musik I kontakt med din egen musikalitet Inspirationshæfte Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard www.mortenmusik.dk +45-28 40 66 95 morten@mortenmusik.dk Indhold Indledning...

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Fjordholmen Country Line Dancers..Klubblad:

Fjordholmen Country Line Dancers..Klubblad: Fjordholmen Country Line Dancers.Klubblad: Pris. 10 kr. Klubsblad 1. Kvartal 2011 Indholdsfortegnelse: Side 1: Billedet er taget fra vores fødselsdag 2010. Side 2: Indholdsfortegnelse. Side 3: Danseliste

Læs mere

Ideer til IT og ipad i dagtilbud

Ideer til IT og ipad i dagtilbud Ideer til IT og ipad i dagtilbud Konkrete forløb sorteret efter læreplanstemaer Samlet og redigeret af Lone Adamsen, ITleg.dk Indhold Forord hvordan bruges denne publikation... 9 Del I Læreplanstemaerne...11

Læs mere

Fredagsbrev. Århus Friskole fredag d. 28. januar 2011

Fredagsbrev. Århus Friskole fredag d. 28. januar 2011 Fredagsbrev Århus Friskole fredag d. 28. januar 2011 Så fik endnu en uge ben at gå på. Ben at gå på, skulle man også have i SFO en i den forgangne uge. Her ses Århus Friskole børn i BLÅ, hvor der blev

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Man skal gøre netop det man er bange for

Man skal gøre netop det man er bange for Man skal gøre netop det man er bange for Bare fordi der er en ramme, betyder det ikke, at man er nødt til at holde sig inden for den. Manager og producer Mikkel Bondesen har faktisk gjort en karriere ud

Læs mere

ABONNEMENTSVILKÅR BIBZOOM 2013 BIBLIOTEKERNES DIGITALE MUSIKTJENESTE

ABONNEMENTSVILKÅR BIBZOOM 2013 BIBLIOTEKERNES DIGITALE MUSIKTJENESTE ABONNEMENTSVILKÅR BIBZOOM 2013 BIBLIOTEKERNES DIGITALE MUSIKTJENESTE ABONNEMENTSVILKÅR 2013 SIDE 2 ABONNEMENTSVILKÅR BIBZOOM 2013 INTRODUKTION 2012 har været et spændende år for Bibzoom. Med lanceringen

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Beethovens 9. symfoni

Beethovens 9. symfoni Beethovens 9. symfoni Koncert med DR SymfoniOrkestret s. 2 Beethoven Du skal snart til koncert med DR SymfoniOrkestret. Ved koncerten skal du høre en symfoni. Symfonien er skrevet af en tysk komponist,

Læs mere

Musik som brandingplatform En MEC analyse af danskernes musikforbrug

Musik som brandingplatform En MEC analyse af danskernes musikforbrug Musik som brandingplatform En MEC analyse af danskernes musikforbrug ER MUSIK VIGTIGT? Vi har taget temperaturen på om forbrugeren er parat til at mærkevarer bruger musik som indholdsplatform: Hvad er

Læs mere

Musikvideo og markedsføring

Musikvideo og markedsføring EAL Erhvervs Akademi Lillebælt Multimediedesign (MMD) Musikvideo og markedsføring 1. SEMESTER, PROJEKTOPGAVE 2 December, 2014 Line Falkenberg Jensen Cpr. Nr.: 281293-1558 E- mail: linefalkenberg93@gmail.com

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

PÅ OPDAGELSE I SPROGET:

PÅ OPDAGELSE I SPROGET: PÅ OPDAGELSE I SPROGET: Sprogfilosofisk tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 3 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige opgaver.

Læs mere

1 I 1 1 1 I ddffe996-789b-434f-a637-8722ae46a1f2

1 I 1 1 1 I ddffe996-789b-434f-a637-8722ae46a1f2 Ansøgningsskema til udviklingspuljen I Il 01 I Il I Il Il 11111 III Il II III Il II 1 I 1 1 1 I ddffe996-789b-434f-a637-8722ae46a1f2 Dato 10-03-2015 22:35:19 Blanket ID F0907_766 KLE 18.14.00G01 (ddffe996-7891,434f-a637-8722ae46a1f2)

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Slip kontrollen, lad brugerne styre

Slip kontrollen, lad brugerne styre STOF nr. 21, 2013 Slip kontrollen, lad brugerne styre - I MotivationsHuset i Esbjerg er det brugerne, som styrer deres egen behandling. Det gør de ved at anvende Byggeklodsmodellen, der er en enkel måde

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE for elever fra 6. kl. LINEDANSEREN - om at forfølge en drøm SPILLEPERIODE: 25. FEBRUAR - 9. MARTS

UNDERVISNINGSMATERIALE for elever fra 6. kl. LINEDANSEREN - om at forfølge en drøm SPILLEPERIODE: 25. FEBRUAR - 9. MARTS UNDERVISNINGSMATERIALE for elever fra 6. kl. LINEDANSEREN - om at forfølge en drøm SPILLEPERIODE: 25. FEBRUAR - 9. MARTS Undervisningsmaterialet er udarbejdet af Teater Nordkrafts PR-afd. Copyright Teater

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

BRØNSHØJ JAZZ NYT. 21. Årgang Nr. 2 Februar 2009. Björn Ingelstam Band. Lørdag den 7. februar

BRØNSHØJ JAZZ NYT. 21. Årgang Nr. 2 Februar 2009. Björn Ingelstam Band. Lørdag den 7. februar BRØNSHØJ JAZZ NYT 21. Årgang Nr. 2 Februar 2009 Björn Ingelstam Band Lørdag den 7. februar Spisning ekskl. entré kr. 80,00 kl. 19.00 Dørene åbnes kl. 18.30 Musikken begynder kl. 20.30 Entré kr. 40,00/60,00

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

14.- 16. september 2015 på Emmaus Galleri og Kursuscenter i Haslev

14.- 16. september 2015 på Emmaus Galleri og Kursuscenter i Haslev Tidssvarende gudstjeneste på et luthersk grundlag? - kirkemusikalske udfordringer i 2015 14.- 16. september 2015 på Emmaus Galleri og Kursuscenter i Haslev Hermed indbyder vi til den årlige tværfaglige

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse MUSIK

Pædagogisk diplomuddannelse MUSIK Pædagogisk diplomuddannelse MUSIK Formålet med uddannelsen Musikpædagogiske uddannelser, der retter sig mod skoler, gymnasier, institutioner og den frivillige musikundervisning samt uddannelse af professionelle

Læs mere