Ole Kühl MUSIKHISTORIENS IKONISERING MOTOWN OG BEBOP. PUFF - en skriftserie om pædagogisk udvikling, forskning og formidling i musiklivet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ole Kühl MUSIKHISTORIENS IKONISERING MOTOWN OG BEBOP. PUFF - en skriftserie om pædagogisk udvikling, forskning og formidling i musiklivet"

Transkript

1 Ole Kühl MUSIKHISTORIENS IKONISERING MOTOWN OG BEBOP PUFF - en skriftserie om pædagogisk udvikling, forskning og formidling i musiklivet

2 - 1 - PUFF Skriftserie fra VMK om pædagogisk udvikling, forskning og formidling i musiklivet Ole Kühl Musikhistoriens ikonisering: motown og bebop PUFF nr Esbjerg, november 2009 VMK Forlag Vestjysk Musikkonservatorium Kirkegade 61, 6700 Esbjerg. Tlf: Fax: Redaktion: Carl Erik Kühl (ansvarshavende) Anne Helle Jespersen Margrethe Langer Bro Tryk: Fællestrykkeriet - SUN Aarhus Universitet Universitetsparken, bygn Århus C. ISBN

3 - 3 - Ole Kühl MUSIKHISTORIENS IKONISERING: MOTOWN OG BEBOP Indledning Transmissionen af mindehøjtideligheden for Michael Jackson fra Staples Center i Los Angeles 7. juli 2009 blev en af de største mediebegivenheder nogen sinde. Mere end (en milliard) mennesker fulgte med på TV-skærmene verden over, mens godt deltog via live streaming. Således fortsatte denne unikke musikalske personlighed, der det meste af sit liv havde holdt medierne i ånde, med at skrive mediehistorie også efter sin død. Selv sad jeg fascineret og fulgte med i en ceremoni, hvor intense musikalske indslag afløstes af personlige bekendelser. Blandt dem, der følte sig kaldet til at holde en tale, og måske samtidig gøre lidt reklame for sig selv og sit produkt, var stifteren af Motown Records og manden bag Tamla Motown-lyden, den 79- årige Berry Gordy. Michael Jackson blev født i 1958, mens Tamla Records (som selskabet oprindeligt hed) blev grundlagt i januar Således omspandt Jacksons liv historien om det pladeselskab, der forandrede popmusikken. Som medlem af The Jackson 5 indspillede Michael en lang række hits for Motown Records fra 1969 til 1975, ligesom hans fire første soloalbums (det første udgivet, da han var 14 år!) udkom på Motown (herefter skiftede han til Epic Records og mødte Quincy Jones, men det er en anden historie).

4 - 4 - Lyden af Motown Men hvorfor var Tamla Motown Records så betydningsfuldt? Det er der flere grunde til, men kort fortalt kan man sige, at den usædvanlige talentmasse, Gordy fik samlet sammen, skabte en ny lyd, der med nye grooves, nye vokalharmonier, nye guitar licks og basfigurer, skulle fortrylle en hel verden. For det første resulterede arbejdet i en enestående række af hits 1, med stjerner, hvoraf mange er kendte den dag i dag, såsom Stevie Wonder, Marvin Gaye, Smokey Robinson, Diana Ross og The Supremes, The Four Tops osv. Dernæst var det netop sange som disse, de fire unge gutter, der kaldte sig The Beatles, gik og lyttede til i starten af 60erne, først i havnebyen Liverpool og dernæst i Hamburg, og som de efterlignede på deres første albums. 2 Og endelig var en del af disse hits så massive, at de udløste den såkaldte crossover-effekt, dvs. at de lå på flere hitlister samtidig. Netop crossover-effekten var særlig betydningsfuld for afroamerikanske kunstnere på denne tid. De amerikanske hitlister var dengang ikke blot inddelt efter genre (pop, rock, country, etc.), men også efter race: R&B-listen var et synonym for sort musik, som hvide ikke forventedes at lytte til. Så når det lykkedes et Motown-hit at krydse over den racebetingede skillelinje til en af de andre hitlister, og altså at ligge på flere hitlister samtidig, tilføjedes en ekstra betydningsdimension. I Motowns skygge Hvordan skabtes nu den lyd, der skulle få så stor indflydelse på popmusikken? Var det begavede komponister, arrangører og producere, der udviklede alle de nye musikalske elementer? Nej, det var en flok jazzmusikere, der jammede og legede sig frem til den baggrundsmusik, som solisterne derefter sang til. Det er i hvert fald den historie, der fortælles i filmen fra 2002: Standing in the Shadows of Motown. Her interviewes nogle af de overlevende fra den konstellation af musikere, der kaldte sig selv The Funk Brothers, om tiden i Detroit fra 1959 til

5 , hvor Motown-selskabet flyttede til Los Angeles. I denne periode spillede disse musikere med på (og lavede en betydelig del af musikken til) flere nr. 1 hits end The Beatles, Elvis Presley, The Rolling Stones og The Beach Boys tilsammen! Alligevel forblev de anonyme og ukendte for de fleste. Først i 1971, altså længe efter stilen havde haft sin indflydelse på resten af verden, begyndte studiemusikernes navne at stå på coveret af de albums, der nu var blevet almindelige. I de første banebrydende år var det singler, der blev produceret, og her var der ikke meget plads på coveret til supplerende oplysninger. (I 1972 flyttede selskabet som nævnt til Los Angeles, hvor det rekrutterede en ny gruppering af musikere, så de oprindelige Funk Brothers fik ikke meget glæde af, at man nu begyndte at skrive musikernes navne på pladecoveret.) Guitaristen Robert White fortæller f.eks., hvordan han kunne sidde i en restaurant og høre mega-hittet My Girl blive afspillet over højttalerne, mens han overvejede, om han skulle fortælle de mennesker, han var sammen med, at det var ham der spillede (og havde skabt) det berømte guitarriff. Det gjorde han ikke, fordi han ikke regnede med, at han ville blive troet, og den samme tilstand af anonymitet levede de fleste af disse musikere i, indtil guitaristen og produceren Allan Slutsky, også kendt som Dr. Licks, i 1989 udgav bogen Standing in the Shadows of Motown, der dannede grundlag for filmen af samme navn (Slutsky 1989). Slutskys oprindelige intention med bogen var at introducere den bassist, der i dag regnes som faderen til det moderne elbasspil, nemlig James Jamerson. Bogen var tænkt som en lærebog for bassister, og bragte en række kendte bassisters hyldest til Jamersons og en række transskriberede bud på, hvordan han havde påvirket deres basspil. Men samtidig gravede Slutsky ned i Jamersons tragiske historie, der på sæt og vis er historien om Motown-lyden. 3 I filmen beretter nogle af de overlevende musikere, hvordan der blev arbejdede i studiet, kaldet the snakepit, der lå i Berry Gordys ejendom Hitsville USA.. Gordy udleverede en stak sange til gruppen med besked om at fremstille den baggrundsmusik, som solisterne skulle synge henover. Selve arbejdet foregik nu i en slags kollektiv brainstorming, hvor musikerne sad og jammede og prøvede forskellige ideer af, indtil de gradvis fandt ind i et groove

6 - 6 - med nogle karakteristiske licks, et arrangement, og en ofte forbavsende raffineret harmonisering. Når de så var færdige kunne de få dollars hver for en formiddags arbejde, efter at have skabt musik, der måske solgte i millioner af eksemplarer. Deres navne stod ikke på pladerne ingen vidste, hvem de var. En efter min mening vigtig del af historien drejer sig om de bagvedliggende økonomiske forhold, der muliggjorde denne situation. I løbet af 50 erne havde arbejdsforholdene på jazzscenen i USA ændret sig radikalt. Fra at have været arbejdsplads for de rejsende big bands var dansescenernes omdrejningspunkt nu blevet mindre grupper, der var udstyret med de nye elektriske instrumenter, og som derfor var i stand til at spille en dansehal op uden 20 menneskers samlede energi. R&B havde afløst swingorkestrene, og de mange jazzmusikere var henvist til at konkurrere om pladsen i jazzklubberne. Det medførte naturligt en massiv arbejdsløshed blandt jazzmusikere, hvoraf mange trak til bilindustriens kraftcenter, Detroit, for at arbejde på bilfabrikkerne der. 4 Der opstod en lang række små jazzklubber i og omkring byen, hvor mange musikere spillede for håndører, og hvor Gordy let kunne rekruttere den talentmasse, han var ude efter. For mange af disse musikere var et studiejob, der set fra deres daværende økonomiske perspektiv var udmærket betalt, yderst attraktivt. I perioden indtil 1972 var, ifølge Slutskys research, omkring 100 musikere engageret i produktionen, hvoraf 13 udgjorde den kreative kerne, de oprindelige Funk Brothers. 5

7 - 7 - De musikhistoriske spørgsmål Det her skitserede begivenhedsforløb rejser nogle interessante spørgsmål om, hvordan musikken forandrer sig, og om hvordan fortællingen om musikken bliver til. Lad os nu antage, at det er rigtigt, hvad der efterhånden er almindelig konsensus om blandt musikhistorieskrivere, at Motown- stilen havde fundamental betydning for eftertidens pop og rock. To af de mest påtrængende spørgsmål, som musikhistorien gerne vil kunne besvare, er da: 1) Hvem kan siges at have skabt denne stil? og 2) Hvor kommer den fra? En egentlig besvarelse af sådanne spørgsmål er næppe mulig, og i hvert fald ikke indenfor rammerne af en kort tekst som denne, men vi kan i det mindste antyde nogle svarmuligheder. Hvad det første spørgsmål angår, er der tre kategorier af aktører involveret i skabelsen af Tamla Motown-lyden. Der er for det første de producere, der under ledelse af Berry Gordy styrede musikproduktionen ud fra det såkaldte KISS principle ( keep it simple, stupid ). Der er dog ikke meget, der tyder på, at de har været kreative i forhold til de konkrete musikalske elementer, som f.eks. en Phil Spector eller en Quincy Jones var og er det. Produktionen skulle være effektiv og overholde nogle basale, stilistiske krav, der efterhånden blev til en stil og en produktionskultur, men der blev samtidig overladt en betydelig frihed til de medvirkende musikere. Dernæst er der sangsolisterne, herunder vokalgrupperne, der selvfølgelig har haft afgørende betydning for succesen. Selskabet præsenterede en stjernerække af store navne som Smokey Robinson, Marvin Gaye, Stevie Wonder, Martha Reeves, Temptations, Michael Jackson osv., hvoraf de fleste senere har haft en stor karriere udenfor Motown (undtagelserne blandt de her nævnte er Marvin Gaye, der døde tidligt og Stevie Wonder, der aldrig har forladt Motown Records). Uden i øvrigt at forklejne disse sangeres musikalske betydning kan man dog godt hævde, at de (måske på nær Marvin Gaye, der også arbejdede som trommeslager og producerede en del af sine egne hits) ikke har haft meget indflydelse på lyden af Tamla Motown. De var dybt forankret i soulmusikken, der, med rødder i gospelmusikkens melismatiske teknikker og følelsesmæssige

8 - 8 - inderlighed, på denne tid revolutionerede poppens sangtraditioner. Og soulmusikken havde andre outlets end Motown Records, f.eks. det Chicagobaserede Vee Jay Records, Stax, der opererede fra Memphis, Tennessee; og Atlantic Records, som havde hovedkvarter i New York. Sangsolisternes indflydelse på Motown-lyden som sådan kan altså siges at have været ret begrænset. De kom ind i studiet, sang på det færdigproducerede bånd, og gik igen. Endelig er der så studiemusikerne, The Funk Brothers. Det vil nok være en overdrivelse at frakende de to øvrige grupperinger, producerne og solisterne, indflydelse på den nye lyd. F.eks. er det muligvis Berry Gordy, der har insisteret på at arbejde med fordoblinger af mange af instrumenterne (to trommeslagere, tamburin på efterslaget, fordobling af baslinjen etc.), hvilket er en væsentlig del af forklaringen på den særlige lyd. Men alle de små linjer, basfigurerne, guitarlicksene, de raffinerede harmoniseringer osv. er utvivlsomt opstået under det kreative samarbejde mellem de involverede jazzmusikere, der både teknisk og teoretisk har besiddet et stort overskud i forhold til det materiale, de arbejdede med. Og det er alle disse detaljer, som musikere over hele jorden siden har haft øre for og har efterlignet for at lære og blive inspireret af. F.eks. skal trommeslageren Richard Pistol Allen have udviklet et helt katalog af enkle og virkningsfulde drumfills, der stadig anvendes, og Jamerson s basfigurer (alle spillet med én pegefinger!) hører i dag til det grundlæggende pensum for el-bassister. Hvis denne udlægning af begivenhedernes gang har noget på sig, vil jeg påstå, at den klart peger i en bestemt retning: nemlig at synergien mellem de involverede musikere har været stærkere end summen af de enkelte musikeres bidrag. Dvs. at den fælles leg med materialet, undersøgelsen af de forskellige muligheder, den kreative gåen på opdagelse indenfor en ny sangs regelsæt, alt dette fører til resultater, som er rigere og mere betydningsladet end noget som den enkelte musiker/komponist/arrangør kunne opnå alene.

9 - 9 - Stilarternes semiotik Svaret på det første spørgsmål, om hvem der har skabt Tamla Motown-stilen, bliver således, at alle involverede parter nok har bidraget til resultatet, men at den afgørende forskel er kommet fra de anonyme musikeres kreative udforskning af materialet. Det andet spørgsmål, hvor den nye lyd kommer fra, og hvorfor det lyder lige præcis sådan som det gør, er langt mere komplekst, og et svar kan kun antydes her. En del af svaret kommer selvfølgelig til at handle om den musiktradition, som musikerne bragte med sig ned i the snakepit, ikke kun jazzen, men også den afroamerikanske kirkemusik, gospelmusikken, der sammen med bluestraditionen var en betydelig forudsætning for soulmusikken. Men spørgsmålet angår ikke blot musikalske stilarter og deres popularitet, men også forhold som mode og subkulturel identitet, og hvordan vi i det hele taget signalerer til hinanden i de (post)moderne storbymiljøer. Her drejer det sig om at skabe et sæt af tegnsystemer, signaler og koder, som en gruppe af mennesker kan tage til sig og identificere sig med. Og det er ikke kun den musikalske tegngivning, der er i spil. Hvis man skulle gennemanalysere Tamla Motown-lydens semiotik, blev man nødt til også at se på andre forhold, som tøjstil, frisurer og dans. Det er vigtigt at gøre sig klart, at en musikalsk stilart ikke er noget, man skaber alene. Det handler om grupper, om fællesskaber, om kommunikative strukturer og om delte værdier. Tit er det noget, der ligger i luften, indtil nogen samler det op og tydeliggør det for os andre. Vi har vidst det længe, men vi har ikke været i stand til at udtrykke det på en måde, så vi kunne være fælles om det, indtil vi hørte den sidste nye med Smokey Robinson eller Michael Jackson eller hvem det nu var. Eller som Torben Bille udtrykte det, da den nylige genudgivelse af Beatles samlede værker i digital renset form fik ham til at stikke hovedet frem fra sit selvvalgte eksil i Politikens fotoarkiv: Mødet med The Beatles lærte mig at blive kræsen, lærte mig, at musik ikke bare er musik, lærte mig, at jeg ikke var alene, men tilhørte en kultur, som jeg selv var med til at skabe (Politiken d. 6. september 2009).

10 Rebop! Historien om Funk-brødrene, der stod i skyggen af Motown, tilbyder altså en radikal anderledes tolkning af det gængse spørgsmål om, hvordan musikken udvikler sig, og hvordan fornyelserne opstår og får fodfæste. Den traditionelle fortælling handler om geniet, det store ikon, den ensomme begavelse, der kæmper med guderne og sit eget sind for at frembringe nye og revolutionerende lyde, som de mindre ånder derefter kopierer (for nu at stille sagen på spidsen). Uden på nogen måde at ville frakende W.A. Mozart, Charlie Parker og Elvis Presley deres storhed (hvad dette begreb så ellers præcist skal dække over), vil jeg hævde, at der er andre måder at begrebsliggøre den musikhistoriske udvikling på, end gennem den romantiske fortælling om den inspirerede ener, f.eks. en fortælling der handler om delte erfaringer og fælles stræben, og om en kulturel semiotik, en undersøgelse af koder og signaler i det fælles sociale rum. Lad os se på et andet eksempel, igen fra den afroamerikanske musikalske arv. Fortællingen om bebop ens fødsel frembyder en af de mest massive ikoniseringer, musikhistorien har at byde på: fortællingen om altsaxofonisten Charlie Parker, også kendt som Bird eller Yardbird. Allerede kort efter hans død i 1955 begyndte slagordet at dukke op, malet på mure og plankeværker rundt omkring i de amerikanske storbyer: Bird Lives! Han døde som en tragisk, misforstået skikkelse (det er altid godt for mytedannelsen), der på grund af sit udseende (han lignede en vagabond), sin væremåde (han havde meget lidt respekt for autoriteter og gjorde intet for at gøre sig spiselig overfor publikum) og sine vaner (et massivt kombineret alkohol- og narkotikamisbrug) havde mere end svært ved at skaffe sig arbejde i sine sidste leveår. En af myterne (som ikke har kunnet dokumenteres) vil vide, at han ved åbningen i 1949 af jazzklubben Birdland, der var opkaldt efter ham, blev nægtet adgang på grund af sit udseende og sin påklædning. Der er for mig ingen tvivl om, at hvis prædikatet genial overhovedet skal have nogen mening, så hører det hjemme her, hvad enhver kan overbevise sig om ved at lytte til Parkers teknisk brillante og dybt originale improvisationer.

11 Min anke går på forestillingen om, at han egenhændigt skal have skabt beboppen. Det er der flere forhold, der taler imod. For det første var hans kendskab til musikteori meget lille (hans øre til gengæld så meget større!): han kunne hverken læse noder eller spille klaver. Han var, med andre ord, det oplagte mål for forestillingen om en jazzens enfant sauvage (også godt stof for mytedannelsen). Men herudover tegner der sig, hvis man studerer forløbet mere detaljeret, en alternativ fortælling om, hvordan dette originale musikalske udtryk voksede frem hos en ny generation af jazzmusikere. Harlem-renæssancen Der eksisterer desværre kun meget lidt lydmateriale til dokumentation af beboppens tidlige historie. Fra august 1942 til november 1944 forhindrede en konflikt mellem American Federation of Musicians (AFM) og grammofonselskaberne enhver form for pladedokumentation af musikken. Yderligere medførte 2. verdenskrig en rationering af shellak (det materiale som 78ere blev fremstillet af), hvilket betød at pladeselskaberne fra 1941 og til 1946, da rationeringen blev ophævet, prioriterede deres udgivelser mod de bedst sælgende: eksperimenter fra et marginaliseret område som de såkaldte race records (dvs. plader målrettet det segregerede afroamerikanske marked) var uden interesse i denne sammenhæng. På nær en enkel session med Thelonious Monk som sideman i Coleman Hawkins Quartet fra 1944, nogle tilfældige optagelser med Dizzy Gillespie i forskellige swing big bands (Lionel Hampton, Cab Calloway m.fl.) samt nogle ganske få obskure private stålbåndsoptagelser fra klubber og hoteller, er beboppens formative periode udokumenteret. Som enhver med interesse for perioden ved, opstod beboppen i Harlembydelen i New York under 2. verdenskrig. Centreret omkring klubberne Minton s Playhouse og Monroe s Uptown House opstod der et samarbejde mellem en generation af unge musikere med en fælles baggrund og et fælles behov for at udtrykke sig på en radikalt anderledes måde. Mange af disse

12 musikere var skolede (men altså ikke Parker), dvs. at de via deres big band engagementer havde lært musikteori, kunne læse og skrive musik, og at de i mange tilfælde var i stand til at skrive arrangementer til store besætninger. Modsat den ældre generation af jazzmusikere var de ikke til sinds at lade sig nøje med rollen som entertainere, men ønskede at blive anerkendt som kunstnere på lige fod med de hvide musikere (dette var en generel tendens i Harlem på dette tidspunkt, jfr. bevægelser som The Harlem Renaissance og The New Negro Movement). Oprøret gav sig udslag på mange måder, bl.a. gennem påklædning og udseende: solbriller, goatee (gedebukkeskæg), og overdrevent store jakkesæt, ligesom Parkers vane med at tiltale udenforstående i pletfrit Oxford-engelsk kan tænkes at udspringe fra et lignende behov for at demonstrere ligeværdighed. Men fortællingen om geniet bryder sammen her: der er nemlig ingen dokumentation for at det var Parker der lærte de andre, hvordan man spiller bebop. Tværtimod tyder alt på, at klubberne i Harlem og på 52nd Street har fungeret som en langvarig workshop, hvor en række af musikere bidrog med hver deres brik til det puslespil, der til sidst skulle danne det samlede billede: bebop (eller rebop, som den nye stil i begyndelsen kaldtes). Der er tale om musikere, rodfæstet i swing- og bluestraditionerne, der søger nye veje. Parkers originale bidrag har nok især været på det rytmiske område, mens en musiker som Gillespie, i kraft af sit udfarende temperament, har været mere styrende. Han var en glimrende pianist og habil trommeslager, der således var i stand til at demonstrere for en rytmegruppe, hvad han kunne tænke sig, de skulle gøre. Den musikteoretiske udvikling (reharmoniseringer, II-V-I ere m.v.) er formentlig i første omgang blevet drevet af Gillespie samt Thelonious Monk, dog er her ikke så meget tale om et færdigt resultat, men snarere startskuddet til en langvarig proces med mange forskellige bidragsydere (f.eks. Tadd Dameron, Benny Golson og John Coltrane for nu at nævne et par stykker), der først topper i 1960erne.

13 Fra Big Bands til Bebop En radikal læsning af hele dette begivenhedsforløb finder vi hos den erklæret marxistiske jazzhistoriker og skribent Frank Kofsky (Kofsky 1970). Han peger på det forhold, at krigstidsøkonomien og den voldsomt forcerede produktion af våben, ammunition osv., skabte en situation, hvor der for første og eneste gang i den afroamerikanske befolknings historie var fuld beskæftigelse i ghettoerne. Det, der havde været drømmen for fremsynede folk som Langston Hughes, Zora Neale Hurston, W.E.B. DuBois m.fl., nemlig at den afroamerikanske befolkning skulle være i stand til at skabe sin egen kultur, sine egne kunstneriske institutioner, etc., var nu pludselig indenfor rækkevidde, idet ghetto-befolkningen økonomisk set var i stand til at betale for sit eget kulturforbrug, og dermed understøtte sine egne kunstnere. For musikerne betød det, at de nu havde et valg. De turnerende big bands, der som nævnt var hovedindtægtskilden for de fleste jazzmusikere dengang, fik problemer med benzinrationeringen, og i forvejen var disse turneer lidet attraktive, da de hovedsagelig gik til dansehallerne, hvoraf rigtig mange lå i det dybe syden, hvor diskriminationen og raceadskillelsespolitikken florerede. Hvis man nu havde valget mellem på den ene side en kaotisk og dårligt betalt turne, hvor man ofte skulle sove i bussen, hvis man ikke ville udsættes for Jim Crow 6, og på den anden side muligheden for at blive i Harlem og overleve ved at spille på de mange små klubber dér og på 52nd Street, så var dette valg ikke svært for de musikere, der havde lysten og gåpåmodet til at arbejde i de mindre grupper. Det var især de yngre musikere, som havde sværere end de ældre ved at acceptere diskriminationen, der valgte at undgå big band-turneerne og satse på de små klubber. Ifølge sagens natur var de unge musikere mere nysgerrige og eksperimenterende, og ofte også bedre teknisk og teoretisk funderede end deres ældre kolleger. Og endelig var de ofte, hvad vi i dag ville kalde mere politisk bevidste end deres ældre kolleger og ikke til sinds blot at acceptere diskriminationen. Denne cocktail af teknisk og teoretisk kunnen, politisk selvbevidsthed og lysten til at eksperimentere placeret i en situation, hvor det rent faktisk var

14 muligt at arbejde uden at bekymre sig om kommercielle hensyn, er utvivlsomt forudsætningen for beboppen. Et tentativt svar på spørgsmål 1 fra tidligere, hvem der skabte musikken, bliver da, at det var et større kollektiv af musikere, der i fællesskab skabte udviklingen. Lad os nu, for en ordens skyld, kaste et blik på spørgsmål 2: Hvor kom musikken fra? Det indlysende svar, at beboppen var en videreudvikling af swingmusikken, er selvfølgelig ikke forkert. En del af elementerne fandtes allerede der, f.eks. walkingbassen, Jo Jones bomber, etc. Men det er interessant, at der er et helt sæt af kulturelle koder knyttet til beboppen: Gedebukkeskægget (goatee), solbrillerne, baretten, og de overdrevent store jakkesæt udgjorde et tegnsystem, der også indeholdt en særlig måde at tale på, og sågar en bebop-dans. Sidstnævnte, som jeg har set demonstreret af musikere, der har oplevet perioden, var nu ikke meget af en dans. Den bestod i, at parret stod uden fysisk kontakt, manden og kvinden overfor hinanden, og bevægede benene i en slags gang på stedet. Dansen (eller skulle man kalde den anti-dansen?) er således karakteristisk for bebop-attituden, der var elitær og afvisende, hvilket bl.a. gav sig udslag ved de høje tempoer, svære tonearter og komplekse harmoniseringer. Hvis nogen sad ind med orkesteret for at vise sig frem og score, blev vedkommende lynhurtigt hægtet af ved at musikken forandredes til noget teknisk og teoretisk uhyre krævende. Bebop var kunst for kunstens skyld, den kunne synes verdensfjern og indadvendt, og dens musikere var oplagte ofre for den heroin, der kom til at ride musikken som en mare. Da dokumentationen som nævnt er nærmest ikke-eksisterende, kan det være vanskeligt at afgøre, i hvor høj grad kodningen var udtryk for et tidsfænomen, eller om den var rent idiosynkratisk. Gillespie fortæller f.eks. i sin selvbiografi (Gillespie 1982), at det rent faktisk var sådan folk i Harlem talte og gik klædt på det tidspunkt. Så måske er der snarere tale om en særlig Harlem kultur, der har udviklet sig under det økonomiske opsving, men som bagefter ikke var i stand til at slå bredt igennem. (Harlem havde allerede i 1920 erne udviklet sin egen kulturelle profil, som bydelen var meget selvbevidst omkring.)

15 Fortælling og ikonisering Svaret til spørgsmål 2, som handler om, hvor musikken i den form vi møder den, egentlig er kommet fra, er altså heller ikke her særlig klart. Det skyldes til dels, at der er tale om et dybt kompliceret forhold, som forskningen langt fra er enig om, endsige har bare nogenlunde klarhed over. Hele spørgsmålet om, hvorfor vi gør som vi gør, hvordan kultur nedarves, videreføres og forandres, er et stridspunkt mellem flere metodologisk set meget forskellige videnskabelige discipliner: historieskrivning, semiotik, antropologi, kognitionsforskning, etc. Med de to eksempler jeg har refereret her, har jeg blot ønsket at vise, hvordan kulturelle forandringer på en eller anden måde kan siges at være begrundet i, og måske ligefrem udspringe fra, en fælles virkelighed, et delt erfaringssæt, og hvordan de materielle og psykologiske forandringer semiotisk set udmønter sig i nye sæt af signaler og koder. Men mit egentlige anliggende har været at diskutere det første spørgsmål: hvem skaber musikken? Jeg har kritiseret myten om eneren for i stedet at argumentere for, at det er musikerne, der trækker læsset i hvert fald i de to eksempler, jeg har givet her: Motown og bebop. Selvfølgelig har jeg udvalgt eksemplerne med omhu, men det gør dem ikke mindre tankevækkende. Jeg vil heller ikke påstå, at særligt talentfulde eller flittige mennesker slet ingen indflydelse har på, hvordan f.eks. musik udvikler sig. Ja, måske er afroamerikansk musik (og i det hele taget afroamerikansk kultur) særlig opmærksom på denne dialektik mellem den enkelte og samfundet. Det mener i hvert fald den afroamerikanske forfatter Ralph Waldo Ellison, selv jazzmusiker i sine yngre dage, der i sin bog Shadow and Act, betoner vigtigheden af, at individualiteten afbalanceres med gruppens sociale behov. Det sker bl.a. gennem det, jazzmusikere kalder paying dues, hvor man tilegner sig tidligere stilarter og spillemåder som en nødvendig forudsætning for at finde sit eget personlige udtryk: True jazz is an art of individual assertion against the group (s. 234).

16 I den forbindelse er det værd at pege på, at den amerikanske kongres i 1987 vedtog en resolution, der erklærede jazzen en sjælden og værdifuld national amerikansk skat (a rare and valuable national American treasure). Det skete bl.a. med den begrundelse, at jazzen makes evident to the world an outstanding artistic model of individual expression and democratic cooperation within the creative process, thus fulfilling the highest ideals and aspirations of our republic. (Berliner 1994, s. 759). Endelig er der endnu et forhold, der trænger sig på i denne diskussion, nemlig spørgsmålet om, hvordan fortællingerne skabes, om selve ikoniseringen. Hvis det er rigtigt, at fornyelser har et langt bredere grundlag end den enkeltes ensomme stræben, hvorfor opstår så alle disse myter? Har vi, som biologisk art, et særligt behov for overskrifter og forsimplede fremstillinger af virkeligheden i form af ikoner? Det lader i hvert fald til, at vi søger efter den enkle og overskuelige forklaring i stedet for den mere præcise, sandere, forklaring, der som oftest er mere kompleks, vanskeligere at forstå, og sværere at overskue konsekvenserne af. Ikoniseringen, konceptualiseringen af det komplekse i et enkelt, overskueligt begreb er måske ligefrem et kognitivt behov, der er indbygget i vores hjerner? Hvis der er en pointe i historierne om Motown og bebop, så må det være den, at forklaringerne på fænomenerne sjældent er så enkle som vi kunne ønske os.

17 Charlie Parker,

18 NOTER 1 Mellem 1961 og 1971 havde selskabet ikke mindre end 110 singler på top Numre som Money, You Really Got a Hold on Me og Please Mister Postman var oprindeligt Motown hits. 3 Jamerson døde fattig og ukendt i 1983 af leversvigt efter lang tids alkoholmisbrug. 4 Detroit kaldes også Motor City, heraf navnet Motown. 5 For ikke her at videreføre traditionen om anonymitet skal jeg nævne deres navne: Joe Hunter, Earl Van Dyke og Johnny Griffith (pn); James Jamerson (bs); Benny Papa Zita Benjamin, Richard Pistol Allen og Uriel Jones (dm); Robert White, Eddie Willis og Joe Messina (gt); og endelig Jack Ashford, Jack Brokensha og Eddie Bongo Brown (perc). 6 De såkaldte Jim Crow-love statslige og lokale love, der diskriminerede den farvede befolkning blev først afskaffet i 1965!

19 Litteratur Berliner, Paul F. (1994): Thinking in Jazz. University of Chicago Press. Ellison, Ralph Waldo (1967): Shadow and Act. London: Secker and Warburg. Gillespie, Dizzy with Al Fraser (1982): Dizzy to Be or Not to Bop. The autobiography of Dizzy Gillespie. London: Quartet Books. Kofsky, Frank (1970): Black Nationalism and the Revolution in Music. New York: Pathfinder. Kofsky, Frank (1998): Black Music, White Business. New York: Pathfinder. Slutsky, Allan (1989): Standing in the Shadows of Motown. The Life and Music af Legendary Bassist James Jamerson. Hal Leonard Corporation. DVD Standing in the Shadows of Motown. Instrueret af Paul Justman (2002/2004). Momentum Pictures. Wikipedia. Om forfatteren: Ole Kühl har arbejdet som professionel jazzmusiker i 40 år. Tog ph.d.-graden i 2006 med afhandlingen Musical Semantics. Er p.t. ansat som postdoc ved Institutt for Musikkvitenskap ved Universitetet i Oslo på forskningsprojektet Music, Motion and Emotion.

20 PUFF Skriftserie fra VMK om pædagogisk udvikling, forskning og formidling i musiklivet PUFF kan afhentes eller rekvireres gratis på VMK, så længe oplaget rækker. PUFF bringer primært artikler fra skribenter med tilknytning til VMK men alle interesserede er velkomne til at indsende bidrag til redaktionen med henblik på skriftlig og elektronisk publikation. Elektroniske udgaver af PUFF fås på adressen: PUFF støttes af Firmaet Juhl-Sørensen tel

Jazzens veje fra New Orleans. Om jazzhistorie, legender og traditioner

Jazzens veje fra New Orleans. Om jazzhistorie, legender og traditioner Jazzens veje fra New Orleans Om jazzhistorie, legender og traditioner Jazzens veje fra New Orleans Om jazzhistorie, legender og traditioner Knud Knudsen Udgivet af Historiestudiet, Aalborg Universitet

Læs mere

Lær at spille klaver - på den rigtige måde

Lær at spille klaver - på den rigtige måde Harman Music Methods København : London Lær at spille klaver - på den rigtige måde Kontakt Harman s Music Methods Tel: +45 3696 8749 DK Tel: +44 207 5588337 UK Email: about@jhmms.org Web: www.jhmms.org

Læs mere

Musik B stx, juni 2010

Musik B stx, juni 2010 Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.

Læs mere

Konservatoriets kantine på 5. etage holder åbent fra kl. 13.00-15.00 og vil i dagens anledning servere familievenlig mad.

Konservatoriets kantine på 5. etage holder åbent fra kl. 13.00-15.00 og vil i dagens anledning servere familievenlig mad. Musik til livet Velkommen til en dag, hvor Aarhus Musikskole vil fylde Musikhuset Aarhus og Det Jyske Musikkonservatoriums lokaler med aktiviteter fra morgen til aften. Her er chancen for at høre musik

Læs mere

Tom Frederiksen Finn Olafsson Torsten Olafsson

Tom Frederiksen Finn Olafsson Torsten Olafsson En aften med Tom Frederiksen Finn Olafsson Torsten Olafsson Synger/sangskrivere før og nu Med nomineringen af Tom Frederiksens debut-album Synger/sangskriver ved Danish Music Awards 2008 blev idéen til

Læs mere

Rejs med os tilbage i musikhistorien!

Rejs med os tilbage i musikhistorien! Rejs med os tilbage i musikhistorien! Aarhus Symfoniorkester spiller klassisk musik. Noget af musikken er skrevet nu, men det meste af den klassiske musik er skrevet for flere hundrede år siden. I dette

Læs mere

Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse

Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og

Læs mere

Fredrik Søegaard LYDEN AF VIKING. Et musikformidlingsprojekt i en virksomhed. PUFF - en skriftserie om pædagogisk udvikling, forskning og formidling.

Fredrik Søegaard LYDEN AF VIKING. Et musikformidlingsprojekt i en virksomhed. PUFF - en skriftserie om pædagogisk udvikling, forskning og formidling. Fredrik Søegaard LYDEN AF VIKING Et musikformidlingsprojekt i en virksomhed PUFF - en skriftserie om pædagogisk udvikling, forskning og formidling. PUFF Skriftserie fra Vestjysk Musikkonservatorium om

Læs mere

JazzGro næstved ungdoms skole for fremtidens voksne. oves. JazzGro. JazzGro. JazzGrooves no. 1 1. december. JazzGrooves no. 2 26.

JazzGro næstved ungdoms skole for fremtidens voksne. oves. JazzGro. JazzGro. JazzGrooves no. 1 1. december. JazzGrooves no. 2 26. no. 1 1. december no. 2 26. januar no. 3 23. februar no. 4 29. marts Nye efterår 2012 er under udvikling. Se www.naestvedung.nu info. Næstved skole voksne Præsenterer jazz-klubben jazzgro - byens um jazz-edutainment

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Den tragiske Schuberts 4. symfoni

Den tragiske Schuberts 4. symfoni Den tragiske Schuberts 4. symfoni Koncert med DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Franz Schubert Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en

Læs mere

SÅDAN KAN MAN OGSÅ SPILLE AUTUMN LEAVES...

SÅDAN KAN MAN OGSÅ SPILLE AUTUMN LEAVES... 28 omlyd December 2009 SÅDAN KAN MAN OGSÅ SPILLE AUTUMN LEAVES... AUTUMN LEAVES ER BLEVET SPILLET I UENDELIGT MANGE UDGAVER. I DENNE ARTIKEL ANALYSERES KEITH JARRETTS UDGAVE, SOM DEN BLEV SPILLET UNDER

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres

Læs mere

præsenterer OTTO MORTENSEN

præsenterer OTTO MORTENSEN T R I O E N S A M K L A N G præsenterer OTTO MORTENSEN 1907 1986 Som komponist, pædagog, dirigent, pianist og musikvidenskabelig forsker. I Sang / Musik Fortælling og Billeder Hvilken betydning har Otto

Læs mere

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik,

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik, Musik C 1. Fagets rolle Musikfagets rolle er at skabe sammenhæng mellem musikalsk praksis og teoretisk forståelse, musikalsk fortid og nutid, lokale og globale udtryksformer, samt musikalsk stil og originalitet.

Læs mere

At få fortællinger til at arbejde med børn

At få fortællinger til at arbejde med børn At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse

Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse Fagformål for faget musik Eleverne skal i faget musik udvikle kompetencer til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Faget skal bibringe dem forudsætninger for

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

JazzGro. oves. JazzGro. JazzGro

JazzGro. oves. JazzGro. JazzGro ANDEN del ANDEN del no. 5 27. september Carsten Dahl Talk `N tangent Focus: Solopiano no. 6 25. oktober Krølle Sulsbrück Perc `n Talk Focus: latin percussion no. 7 29. november Bjarke Falgren String `n

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

CENTER FOR TRAUME- OG TORTUROVERLEVERE (CETT) PSYKIATRIEN I REGION SYDDANMARK

CENTER FOR TRAUME- OG TORTUROVERLEVERE (CETT) PSYKIATRIEN I REGION SYDDANMARK PULJE FOR PERSONALEPOLITISKE PROJEKTER REGION SYDDANMARK SAMKLANG MUSISK SAMARBEJDE AFSLUTTENDE RAPPORT CENTER FOR TRAUME- OG TORTUROVERLEVERE (CETT) PSYKIATRIEN I REGION SYDDANMARK Indhold Projektets

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Vardes Kulturelle Rygsæk

Vardes Kulturelle Rygsæk Vardes Kulturelle Rygsæk Juni 2016 Den Kulturelle Rygsæk Den Kulturelle Rygsæk omfatter børn og unge mellem 5-16 år i Varde Kommune. Deltagelse i Vardes Kulturelle Rygsæk er obligatorisk, og eleverne på

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Mødet med det fremm. Lærerstuderende fra Århus i Ungarn. Essay af Nikoline Ulsig, - -

Mødet med det fremm. Lærerstuderende fra Århus i Ungarn. Essay af Nikoline Ulsig, - - Mødet med det fremm Lærerstuderende fra Århus i Ungarn - - var dels tale om deciderede Kodályskoler 1, som kan sammenlignes med det, vi her- en helt normal skole. Det er i mødet med det fremmede, man får

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

Himmerland og den fælles sjæl

Himmerland og den fælles sjæl Himmerland og den fælles sjæl - om at spille ny musik på tværs af genrer, grænser og kulturer Det er en mild efterårs aften i marts på en af Australiens største folk festivals. De mange mennesker i det

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: majjuni, 10 Htx

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik (BMus) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bachelor i musik (BMus). På engelsk: Bachelor of Music (BMus). I tilknytning hertil angives uddannelseslinje, for eksempel

Læs mere

Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde. Leonard Rossiter. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.

Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde. Leonard Rossiter. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2. Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde sig selv. Leonard Rossiter 184 185 Medierne Ordet medie stammer fra det latinske medium, der har betydningen at stå midt imellem

Læs mere

Indstilling. Realisering af musikpolitiske initiativer. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice.

Indstilling. Realisering af musikpolitiske initiativer. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Kultur og Borgerservice 13. juni 2012 Aarhus Kommune Kulturforvaltningen Kultur og Borgerservice Realisering af musikpolitiske initiativer. 1. Resume Magistratsafdelingen

Læs mere

Mulighederne i Music Delta Master & Planet

Mulighederne i Music Delta Master & Planet Mulighederne i Music Delta Master & Planet MUSIC DELTA - BAGGRUND Music Delta ny måde at tænke musikundervisning for børn. Det norske IT-forlag Grieg Music Education har udviklet en ny og innovativ IT-platform

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Portfolio. Tlf. 29 24 46 59 E-mail anneranegaard@gmail.com

Portfolio. Tlf. 29 24 46 59 E-mail anneranegaard@gmail.com Portfolio Anne Ranegaard Clausen Tlf. 29 24 46 59 E-mail anneranegaard@gmail.com Samson Fotograf Om Samson Samson er et mediemagasin, som bliver drevet af studerende på medie-, kommunikations- og journalistuddannelser

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse 1 Termin maj-juni, 2015 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse stx Fag og niveau Musik C Lærer Lars Petersen Gede Hold 1g mu Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel

Læs mere

Årsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering

Årsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering Årsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering 33 Velkommen til musik. Introduktion til musiklokalet og dets instrumenter. Regler og rutiner i musiklokalet.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold maj-juni, 05/06 Marie Kruses Skole stx musik, niveau C

Læs mere

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Et enkeltkunstnermuseum som J. F. Willumsens Museum er særdeles velegnet i kunstformidling til børn og unge. Tilegnelsen af værkerne bliver mere overskuelig,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

dobbeltliv På en måde lever man jo et

dobbeltliv På en måde lever man jo et Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.

Læs mere

Det sker i Brøndby. Kulturhuset Brønden

Det sker i Brøndby. Kulturhuset Brønden KULTURKALENDER OKTOBER 2014 Det sker i Brøndby Lørdag den 25. oktober kl. 20.00 Irsk aften med Trad Lads & Green Steps Kulturhuset Brønden Kulturkalender oktober 2014 Det sker i Brøndby KULTURKALENDER

Læs mere

Slutmålet efter 6. klasse er, at eleverne kan: Musikudøvelse

Slutmålet efter 6. klasse er, at eleverne kan: Musikudøvelse MUSIK Forord Formålet med undervisningen i musik er at opelske børnenes naturlige evne og glæde ved at udfolde sig med sang, musik og bevægelse. Undervisningen skal bibringe børnene en livslang glæde ved

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere. 1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,

Læs mere

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

Carola Lehmann: "Mickey Mouse på sigtekornet" 5. maj 2007

Carola Lehmann: Mickey Mouse på sigtekornet 5. maj 2007 Carola Lehmann: "Mickey Mouse på sigtekornet" 5. maj 2007 Carola Lehmann står i Turbinehallernes lounge i kælderetagen. Modsat mange andre der har optrådt der, står hun ikke i én af vægnicherne, men har

Læs mere

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet TokeWith DanmarksMedie2ogJournalisthøjskole 20142PUJ Forsidehistorie.+ 5 Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet Forbrugerne ser mere og mere TV på 25 Det er et oprør mod priserne. Og nu sætter de dem

Læs mere

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Indhold i værktøjskassen Pressekontakt sådan o Før I kontakter medierne o Når I kontakter medierne o Når medierne kontakter jer Pressekontakt sådan I Presseværktøjskassen

Læs mere

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Mozarts liv I dette hæfte kan du arbejde med et lille musikværk, som hedder Eine kleine Nachtmusik. Musikværket er skrevet af en komponist, der hedder Wolfgang

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Almanak, Bonde -Practica og Big-Bang

Almanak, Bonde -Practica og Big-Bang http://www.per-olof.dk mailto:mail@per-olof.dk Blog: http://perolofdk.wordpress.com/ Per-Olof Johansson: Almanak, Bonde -Practica og Big-Bang Indlæg på blog om Bonde-Practica 13.januar 2014 Københavns

Læs mere

Kærligheden og øjeblikket, der varer evigt

Kærligheden og øjeblikket, der varer evigt Kærligheden og øjeblikket, der varer evigt Danmarks repræsentanter til Eurovision Song Contest 2010 fandt sammen over internettet, men selv om Chanée bor i København og n evergreen i Moskva har kærligheden

Læs mere

Komponisten Gustav Mahler

Komponisten Gustav Mahler Mahlers 6. symfoni På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Gustav Mahler Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en symfoni. Ved du,

Læs mere

Målgruppe: Musiklærere og andre interesserede undervisere

Målgruppe: Musiklærere og andre interesserede undervisere Målgruppe: Musiklærere og andre interesserede undervisere den 27. februar 2012 på Vinde Helsinge Fri- og efterskole i samarbejde med Vestmus University College Sjælland Center for Undervisningsmidler Stenstuegade

Læs mere

Deltagere: Aarhus: Louise, Jannik, Jane, Pauline, Anna og Mark. Roskilde: Mette, Hanne, Stine, Allan og Henriette. Birgit deltog som følgeforsker.

Deltagere: Aarhus: Louise, Jannik, Jane, Pauline, Anna og Mark. Roskilde: Mette, Hanne, Stine, Allan og Henriette. Birgit deltog som følgeforsker. Bilag 8 Deltagere: Aarhus: Louise, Jannik, Jane, Pauline, Anna og Mark. Roskilde: Mette, Hanne, Stine, Allan og Henriette. Birgit deltog som følgeforsker. 1. Aarhus fremlægger output fra rum 1 med udgangspunkt

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Musik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben

Musik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben Musik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Undervisningen

Læs mere

Trinmål i musik klasse

Trinmål i musik klasse Trinmål i musik 7. 10. klasse I hele forløbet af undervisning af 7. til 10. klasse. Er det målet, at undervisningen er en blanding af musikudøvelse, musikalsk skaben og musikforståelse. De ovennævnte tre

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen?

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen? Transskription af interview med Emil 14/04/2016 Så skal jeg lige høre først, hvor gammel du er? Jeg er 25. 25, øh, og det er så basket du spiller? Dyrker du andre sportsgrene, sådan? Øh, altså, jeg går

Læs mere

Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole Sang og musik anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag for børn i alle aldre. På Sdr. Vium Friskole undervises i sang og musik en lektion ugentligt

Læs mere

Komponisten Gustav Mahler

Komponisten Gustav Mahler Mahlers 8. symfoni På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Gustav Mahler Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en symfoni. Ved du

Læs mere

Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin

Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin UVMs Trinmål synoptisk fremstillet: Musikudøvelse Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin deltage opmærksomt i legende musikalsk udfoldelse deltage opmærksomt

Læs mere

Frihed. af Henriette Larsen

Frihed. af Henriette Larsen Frihed af Henriette Larsen Frihed af Henriette Larsen FRIHED Henriette Larsen, København 2016 Illustrationer og layout Maria Tønnessen www.byme&henry.com 1. udgave, 1. oplag ISBN 978-87-999041-0-5 FORORD

Læs mere

Gold-MSI spørgeskema Juni 2014 Dansk (version 1.0)

Gold-MSI spørgeskema Juni 2014 Dansk (version 1.0) Sæt venligst ring om den mest passende kategori: 1 1. Jeg bruger meget af min fritid på musik-relaterede aktiviteter. Gold-MSI spørgeskema Juni 01 Dansk (version 1.0) Meget Uenig Hverken enig eller Enig

Læs mere

Fuldt Navn. Fødselsdag. Biografi

Fuldt Navn. Fødselsdag. Biografi Fuldt Navn Jens Mohr Larsen (Kunstner navn: Jens Mohr) Fødselsdag 16. Juli 1992 Biografi Jens Mohr Larsen (Kunstnernavn: Jens Mohr), født den 16. Juli 1992, voksede op i en lille landsby, Øster Vedsted,

Læs mere

LØRDAG 23.APRIL. skrevet af Allan

LØRDAG 23.APRIL. skrevet af Allan LØRDAG 23.APRIL skrevet af Allan Tidligt op og med flyet til Melbourne. Vi lander midt på formiddagen og finder den gratis turist-sporvogn som bringer os frem til hotellet hvor vi efterlader bagagen og

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Eleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse. Eleven kan arrangere og komponere musikalske udtryk

Eleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse. Eleven kan arrangere og komponere musikalske udtryk Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Musikudøvelse Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2011 Htx

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Design dit eget computerspil med Kodu

Design dit eget computerspil med Kodu Design dit eget computerspil med Kodu I sensommeren var vi to CFU-konsulenter ude i SFO en på Borup Ris Skolens Grønbro-afdeling. Her var vi sammen med børnene for at få erfaringer i arbejdet med platformen

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Referat fra møde i Aftagerpanel mandag den 21. november 2011 kl. 12 til 15, lokale: rektors kontor, Det Jyske Musikkonservatorium

Referat fra møde i Aftagerpanel mandag den 21. november 2011 kl. 12 til 15, lokale: rektors kontor, Det Jyske Musikkonservatorium Referat Oprettet: november 2010 Senest rev.: 111201 J.nr.: 2011-000411 Aftagerpanel møder 2011 Ref: Meo Behandlet / godkendt af: Aftagerpanel Referat fra møde i Aftagerpanel mandag den 21. november 2011

Læs mere

KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER

KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD AKTIVITETSTEMA KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER Indhold 3 4 5 6 8 9 Indledning Kulturelle udtryksformer og værdier i Fremtidens Dagtilbud Fokusområder Pædagogiske

Læs mere

Vardes Kulturelle Rygsæk

Vardes Kulturelle Rygsæk VARDES KULTURELLE RYGSÆK 1 Vardes Kulturelle Rygsæk Den Kulturelle Rygsæk Den Kulturelle Rygsæk omfatter børn og unge mellem 5-16 år i Varde Kommune. Deltagelse i Vardes Kulturelle Rygsæk er obligatorisk,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj/juni 2014 Institution Marie Kruses Skole

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj/juni 2014 Institution Marie Kruses Skole Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2014 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Musik B Lotte Vestergaard

Læs mere

Dette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter.

Dette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter. Sammenligning med JJJ/IU/LY/SB og med JEV oplæg 6/11-12= med gult er steder med ubetydelig eller ingen rettelser. Med rødt er vores formuleringer med sort er den tilrettede version.: Kompetencemål i musik

Læs mere

Master Class på tværs

Master Class på tværs Master Class på tværs 2016-2017 Er du nysgerrig og har du lyst til at lære noget, der ligger lidt ud over det sædvanlige, så tilbyder skolen MasterClass inden for forskellige emner. MasterClass på tværs

Læs mere

Analyse af den amerikanske økonomi, og forventninger til 2014

Analyse af den amerikanske økonomi, og forventninger til 2014 Analyse af den amerikanske økonomi, og forventninger til 2014 Jeg har i figur 1 vist henholdsvis Leading, Coincident og Lagging Indicator for den amerikanske økonomi. Data bag graferne er fra Conference

Læs mere

12. september kl 13.30 16.30:

12. september kl 13.30 16.30: ARTIST CORNER Artist Corner er et samarbejde mellem Det Jyske Musikkonservatorium, AAU Musikvidenskab, Den Rytmiske i Nordkraft, Aalborg Kulturskole og Huset, hvis formål er at afholde arrangementer, hvor

Læs mere

Århus Musiklærerforening. Musiklærerdag, september 2014

Århus Musiklærerforening. Musiklærerdag, september 2014 Århus Musiklærerforening Musiklærerdag, september 2014 Kære musikkolleger Vores kursusfolder ligger nu klar med et godt tilbud om musiklærerdag i september. Efter en lille pause laver vi musiklærerdag

Læs mere