Rapport over Videnscenter for Socialpsykiatris recovery-forprojekt, marts - juli 2002

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapport over Videnscenter for Socialpsykiatris recovery-forprojekt, marts - juli 2002"

Transkript

1 Rapport over Videnscenter for Socialpsykiatris recovery-forprojekt, marts - juli 2002 Af Pernille Jensen

2 Indhold Forord s Opsummering og anbefalinger s Opsummering s Anbefalinger s Derfor fokus på recovery s Hvad vil recovery sige? s Hvor mange kommer sig? s Vigtige faktorer for at komme sig s Internationale erfaringer s Recovery-orienteret indsats s Eksempler på praktiske erfaringer og modeller s Diskussion s. 30 Bilag s. 34 I. International søgning af Brigid Clarke s. 34 Registrering efter emne: s. 35 Alfabetisk liste: s. 41 II. Forprojektets formål, metode og afgrænsning s. 58 III. Referencepersoner s. 61 IV. Øvrig litteratur s. 63 2

3 Forord Denne rapport er en opsamling af et forprojekt om recovery iværksat af Videnscenter for Socialpsykiatri. Projektet er forløbet fra marts til juli 2002 og havde primært til formål at etablere et grundlag for bestyrelsens beslutninger om kommende aktiviteter på recovery-området. For nærmere beskrivelse af forprojektets formål, metode og afgrænsning, se bilag II. Med rapporten fremlægger Videnscenteret væsentlig international dokumentation for recovery og giver et første indblik i den internationale diskussion om begrebet og dets betydning for praksis, såvel inden for behandling som inden for støtte og rehabilitering. Den præsenterer bud på hvad recovery-perspektivet indebærer, og hvilke udfordringer det rejser - for brugere/patienter, for pårørende og for professionelle. Rapporten blev, sammen med et forslag til handleplan og idékatalog, behandlet på Videnscenterets bestyrelsesseminar d august og danner grundlag for Videnscenterets fortsatte arbejde med recovery. Den foreliggende rapport skal ikke betragtes som en afslutning eller som den endelige sandhed om recovery. Den er et foreløbigt dokument som først og fremmest skal opfattes som et oplæg til en fortsat og nødvendig debat. Det er således Videnscenterets klare håb at den fremlagte dokumentation og diskussion vil kunne fungere som afsæt for bl.a. en tværfaglig og tværsektoriel, fordomsfri dansk debat om emnet. Vi inviterer med rapporten til den diskussion og dialog som vi finder er påkrævet hvis vi i en dansk kontekst skal kunne tage kvalificeret stilling til hvorvidt og hvordan recovery-perspektivet kan bidrage til udviklingen på feltet. Rapporten er, bortset fra bilag I, udarbejdet af undertegnede som har været knyttet til forprojektet som ansvarlig. Den omfattende, internationale litteratursøgning som findes i bilag I, er foretaget af Brigid Clarke, der har været knyttet til centeret i foråret God læselyst! Pernille Jensen Videnscenter for Socialpsykiatri 3

4 1. Opsummering og anbefalinger 1.1. Opsummering Recovery, eller det at komme sig efter alvorlig sindslidelse, foregår i langt større omfang end tidligere antaget. En omfattende dokumentation, blandt andet i form af store internationale undersøgelser af patientgrupper som er blevet fulgt gennem flere årtier, er endnu meget lidt kendt i den danske offentlighed og blandt de mennesker som enten personligt eller fagligt er i berøring med sindslidelser. Siden 70'erne, og i voldsomt stigende omfang op gennem 90'erne, er recovery blevet den internationale betegnelse for en bevægelse som sætter håbet om at komme sig i fokus. Nyorienteringen, som har fået godt fat internationalt, udspringer dels af brugerbevægelsen og dels af forskning og opsamlet erfaring omkring psykosocial rehabilitering som er den internationale betegnelse for den indsats vi i Danmark har kaldt socialpsykiatri. Gennem de seneste årtier er indhøstet erfaring og opnået evidens om hvilke faktorer der henholdsvis fremmer og hæmmer recovery, og grundelementerne i hvordan man kan tilrettelægge en recovery-orienteret indsats i såvel behandling som støtte og rehabilitering, begynder at tegne sig. En række lande, stater, regioner og områder har allerede gennem adskillige år haft recovery som pejlemærke for indsatsen, og erfaringerne opsamles og diskuteres internationalt i forskningslitteratur, på konferencer osv. For at kunne afgøre om og hvordan recovery-perspektivet kan inspirere i en dansk sammenhæng, er der behov for koordinerede og gennemtænkte aktiviteter på tre hovedfelter: Holdning og viden: Der er brug for at den eksisterende viden om recovery gøres bredt tilgængelig som udgangspunkt for en åben dialog der omfatter alle interessenter: Brugerne og de pårørende såvel som politikere, planlæggere, beslutningstagere og praktikere i både behandlings- og socialpsykiatri. Fordybelse: Der er brug for at uddybe vores forståelse af recovery og at udvikle specifik viden om recovery i sammenhæng med aktuelle danske samfundsforhold. Der er brug for forskning og undersøgelser som forholder sig til recovery i forhold til dansk praksis inden for psykiatrisk behandling og socialpsykiatri, i forhold til uddannelse, beskæftigelse, bolig, holdninger i befolkningen m.m. Praksis: Der er dels brug for systematisk at indsamle viden om recovery fra brugere, pårørende og professionelle, og dels for at iværksætte konkrete projekter og forsøg på at arbejde recovery-orienteret og evaluere disse i sammenligning med hidtidig praksis. 4

5 De konkrete anbefalinger på disse tre hovedfelter gennemgås kort i næste afsnit, og kan læses mere uddybende beskrevet i Forslag til handleplan og idékatalog som udsendes separat til bestyrelsen Anbefalinger Overordnet er der på recovery-området brug for at lytte langt mere systematisk til brugernes erfaring om hvad der hjælper dem med at komme sig og hvad der ikke gør. Udvikling af mere præcise og operationelle definitioner på recovery er en kompliceret opgave som formentlig må løses både gennem udvikling og afprøvning af målemetoder i samarbejde med brugerne og gennem en systematisk opsamling og udveksling af erfaringer på tværs af tilbud og indsatsformer. Udover de aktiviteter der sættes i gang i Danmark, er en fortsat monitorering, vurdering og formidling af den internationale recoverylitteratur og forskning en afgørende forudsætning for at uddybe vores forståelse. Holdning og viden Netværk og alliancer Videnscenter for Socialpsykiatri vil arbejde for at etablere og udbygge netværk og alliancer til alle relevante interesserenter omkring recovery Formidling og udgivelser Videnscenter for Socialpsykiatri vil fortsætte og intensivere udgivelse af relevant recovery-materiale, opmuntre andre til at gøre det samme, og indgå i samarbejder for at styrke formidlingen af viden om recovery Internet Videnscenter for Socialpsykiatri vil gøre recovery-viden tilgængelig på og vil undersøge mulighederne for samarbejde om Fordybelse Forskning og undersøgelser Videnscenter for Socialpsykiatri vil indgå i fællesnordisk recovery-forskning, påtage sig at stå for et metastudie om recovery-orientering, opfordre til yderligere forskning, og medvirke til opbygning af netværk af recoveryinteresserede forskere Internationalt samarbejde Videnscenter for Socialpsykiatri vil intensivere internationalt og nordisk samarbejde og arbejde for at give danske interessenter mulighed for at møde og lære af udenlandske kapaciteter på området 5

6 Praksis Projekter og forsøg Videnscenter for Socialpsykiatri vil opmuntre til praksisprojekter på recoveryområdet og indgå i konkrete samarbejder med dem Netværk og formidling Videnscenter for Socialpsykiatri vil understøtte netværksopbygning, gensidig formidling og tværgående evaluering af praksisprojekter Uddannelse m.m. Videnscenter for Socialpsykiatri vil søge at imødekomme behov for uddannelsesmaterialer og -planer, og sikre evaluering og efterfølgende erfaringsspredning 6

7 2. Derfor fokus på recovery 2.1. Hvad vil recovery sige? Det engelske begreb recovery, som på dansk bedst oversættes med "at komme sig", har i forhold til sindslidelser en lang historie. Det er på både dansk og engelsk et begreb fra hverdagssproget som også anvendes i mange andre sammenhænge; man kan komme sig (eller recover) efter en forkølelse, en kærestesorg, en nærtståendes dødsfald eller en ulykke. At recovery er et hverdagsord, betyder også at det ikke kræver en medicinsk eller psykologisk referenceramme eller forståelse af problemet man kan komme sig over meget At komme sig har en anden betydning end helbredelse, bedring, rehabilitering eller remission, men der er også betydningsmæssige overlap. Begrebet er på mange sprog knyttet sammen med at vende tilbage til en tilstand før den hændelse man skal komme sig over (re-, åter-), men i forhold til alvorlige psykiske lidelser har mange påpeget at tanken om at vende tilbage næppe er realistisk. Det handler snarere om at komme videre, idet man naturligvis integrerer de erfaringer som livet har givet én, også mens man var præget af psykisk lidelse. På dansk - med begrebet "at komme sig" - slipper vi for denne forestilling om blot at vende tilbage til en tidligere tilstand. Recovery eller at komme sig er desuden stærkt knyttet til det enkelte menneskes egen, aktive indsats - man kan ikke blive recovered af andre, lige som man kommer sig. Personen er subjekt i sin egen recovery-proces; recovery er set indefra, men anerkender at ydre faktorer - familie, professionelle, støttesystem, behandling m.m. enten kan fremme eller hæmme den enkeltes mulighed for at komme sig. Selv om ordet recovery formentlig har været anvendt ligeså længe som vi har talt om sindslidelser, har der ikke været stor opmærksomhed på fænomenet. For cirka 30 år siden begyndte William Anthony, direktør for Center for Psychiatric Rehabilitation ved Boston University i USA dog at fokusere intensivt på begrebet i rehabiliterings-sammenhæng, og siden 70'erne har psykiatribrugere og - overlevere, især i USA, aktivt taget begrebet til sig og knyttet det tæt sammen med empowerment og de individuelle og personlige recovery-processer som det enkelte menneske gennemgår. Recovery-bevægelsen blandt psykiatribrugerne havde forbindelse til 60'ernes "civil rights movement" - bl.a. kvindebevægelse og antiracistiske bevægelser - og førte bl.a. til anti-diskriminationslovgivning og senere til "Americans with Disabilities Act" i USA og "Disability Discrimination Act" i Storbritannien (Allot 2002) 1 1 Om litteraturhenvisninger Til orientering har litteraturhenvisninger i rapporten to former: Enten gives henvisningen i fuld længde i parentes umiddelbart efter det refererede/citerede Eller, hvis der er tale om bøger eller artikler som er medtaget i Resultater af international søgning, bilag I, eller Øvrig litteratur, bilag IV, gives henvisningen i en parentes med angivelse af forfatternavn og årstal 7

8 Vores nuværende viden om recovery baserer sig i høj grad på de erfaringsbaserede fortællinger og beretninger som bevægelsen af psykiatribrugere og -overlevere har produceret, hovedsageligt i USA. Patricia Deegan, Judi Chamberlin, Mary Ellen Copeland, Dan Fischer m.fl. er blandt de væsentlige bidragydere til den recovery-tænkning som er vokset frem gennem de seneste årtier. Herudover eksisterer der enkeltstående forskere som Richard Warner fra Colorado der længe har interesseret sig for recovery, ligesom forskningsmiljøer i Boston (bl.a. William Anthony og Courtney Harding), omkring Yale (bl.a. John Strauss og Larry Davidson), og i Norge og Sverige samlet i Nordic Recovery Research Group (bl.a. Alain Topor og Marit Borg) har bidraget til at øge vores forståelse for recovery-processen. Recovery og rehabilitering Recovery-konceptet bærer klart præg af at stamme fra både aktive, bevidste brugere/overlevere, og fra professionelle, oftest med rehabiliteringstankegang, og i litteraturen oplever man klare forskelle som afspejler recovery's to forskellige udspring: For brugerbevægelsen hænger recovery uløseligt sammen med empowerment, med en politisk og personlig kamp for at blive anerkendt som autonome, kompetente individer For andre, oftest professionelle, handler recovery mere om at lære færdigheder og kompensere for en psykosocial funktionshæmning Dr. Rachel Perkins (citeret i Turner-Crowson 2002) peger på det perspektivskift som recovery lægger op til: "Recovery-visionen skifter fokus fra hvad de professionelle systemer skal gøre, til den unikke personlige og individuelle rejse som det enkelte menneske skal foretage - og som professionelle kan fremme eller hæmme " 2 Men også blandt de mennesker som står for rehabiliteringstankegangen er der grøde, og mange tager afstand fra ideen om at rehabilitering er noget de professionelle gør for brugeren: "Vi professionelle har taget lidt for meget patent på rehabilitering, men vi er kun aktører i en andens rehabiliteringsproces. Det er borgeren selv som skal sætte målene for sin rehabilitering, og ud fra det må de forskellige fagpersoner i tæt samarbejde finde ud af hvordan de bedst kan bruge deres faglighed til at bidrage og støtte personen." (Ergoterapeut Gitte Madsen i Rehabiliteringsforum Danmark, nr.1, maj 2002) Sammenfattende kan man med Patricia Deegan (Deegan 1988) sige at mennesker med psykosociale funktionshæmninger ikke er passive modtagere af rehabiliteringsprogrammer, men mennesker som kommer sig: "Rehabilitering 2 Om citater Alle citater fra engelsksproget litteratur som indgår i denne rapport, er oversat af Pernille Jensen. De er ikke autoriseret, men alene at betragte som råoversættelser med det formål at lette tilegnelsen fremfor at bringe citaterne på engelsk. 8

9 refererer til tilbud og værktøj som stilles til rådighed for mennesker med funktionshæmning så de kan lære at tilpasse sig til deres verden. Recovery refererer til det enkelte menneskes gennemlevede eller erfarede oplevelse efterhånden som det accepterer og overvinder sin funktionshæmning." Aktuel fokus på recovery Selv om recovery-tanken har mange år på bagen, er det først i de seneste år begrebet har fået afgørende plads i diskussionerne omkring psykiatri og sindslidelse. Søger man på begrebet på Internettet, vælter det ind med referencer, og begrebet var i 2001 den absolutte topscorer blandt de emner som tages op i Psychiatric Rehabilitation Journal, et internationalt tidsskrift om psykosocial rehabilitering som udgives i Boston. Redaktøren, Irvin D. Rutman, fastslår at "forskellige artikler om recovery-processen har ført til nye målsætninger, nye vurderinger af resultater, og de har endda fået os til at genoverveje vores synspunkter i forhold til selve naturen af psykiske lidelser". ( Socialpsykiatri, nr.1, 2002). Det er dog stadig meget ujævnt hvor og hvor meget recovery-begrebet anvendes, der er f.eks. ingen henvisninger til recovery i World Health Report 2001(WHO 2001). Heller ikke det danske nationale indikatorprojekts gruppe om skizofreni nævner begrebet i sin rapport fra 2001(www.nip.dk), men fastslår at skizofreni oftest er en kronisk sindslidelse. Om sygdommens forløb angives at det "kan være kronisk progredierende, fluktuerende med længerevarende stabile faser afbrudt af psykosegennembrud eller i relativt få tilfælde selvlimiterende." At recovery internationalt er slået igennem i løbet af 90'erne, har flere gode grunde. At mange, både psykiatribrugere, pårørende og professionelle, har taget det til sig, er måske ikke så mærkeligt når man tænker på at begrebet er vigtigt for at formidle håb om forandring til det bedre. Omvendt har mange også en reel oplevelse af at mange mennesker med alvorlige sindslidelser oplever alvorlige og langvarige psykosociale funktionshæmninger. Disse oplevelser er med til at forklare hvorfor kronicitetsparadigmet endnu ikke entydigt er blevet forladt. Men også i et bredere samfundsmæssigt perspektiv er recovery-begrebet som sendt fra himmelen: I næsten alle industrialiserede lande står man over for truslen om mangel på arbejdskraft, og derfor er budskabet om at mange mennesker med alvorlige sindslidelser kan komme sig - og komme ud på arbejdsmarkedet - velkomment. Tidligere forskning (Warner 1994) dokumenterer at der også tidligere har været en direkte forbindelse mellem beskæftigelsessituationen og hvor mange der udskrives fra psykiatriske sygehuse og kommer sig. Jo mere brug for alle hænder og hoveder der er på arbejdsmarkedet jo flere ophører med patienttilværelsen og integreres i arbejdslivet. Der er derfor heller ingen tvivl om at et opgør med kronicitetsparadigmet kan mindske den stigma som mennesker med sindslidelser og deres pårørende i dag oplever, og kan betyde en fornyet optimisme for såvel de direkte berørte som for de professionelle. 9

10 Der er dog grund til at advare mod en for firkantet kobling mellem recovery og job på almindelige vilkår. Dels kan en ensidig fokus på evnen til selvforsørgelse forskyde opmærksomheden fra de elementer som den enkelte selv finder vigtige, dels kan kravet om almindeligt fuldtidsarbejde blive et pres som forsinker en virkelig recovery-proces. Den stærkt voksende interesse for recovery, både internationalt og her i landet, bygger på et humanistisk menneskesyn. Udgangspunktet er respekt for det enkelte menneske og dets oplevelse og erfaring som altid er andet og mere end blot en medicinsk diagnose. Recovery-perspektivet kan i den forstand opmuntre til en fornyet og mere åben dialog om hvordan vi forstår psykisk sygdom; om de teoretiske og erkendelsesmæssige problemer i de forskellige modeller og, afledt af det, en ydmyghed over for alt det vi ikke ved. Konceptuelt kan recovery betragtes som et nyt paradigme der er på vej til at slå igennem - sådanne paradigmeskift sker typisk over et tidsrum på omkring 20 år: "Hvis et menneske diagnosticeret med en alvorlig psykisk forstyrrelse kan komme sig uden psykiatrisk intervention eller ved brug af uortodokse metoder, udfordrer det grundlæggende antagelser om behandlingens nødvendighed og om den service der ydes fra støttesystemet." (Allot 2002). Recovery i Danmark Første gang recovery-begrebet blev introduceret i dansk sammenhæng, var så sent som i 2000 hvor Videnscenter for Socialpsykiatri tager begrebet frem med udgangspunkt i den nye forskning som den svenske psykolog Alain Topor (Topor 2001, 2002) med flere har igangsat ( Socialpsykiatri nr. 3 og 5, 2000). At begrebet så sent kommer på dagsordenen herhjemme, er der nok mange forklaringer på, men til gengæld gik det stærkt da begrebet først var landet på dansk jord: Allerede d marts 2001, på 25-års jubilæumskonferencen for psykiatriens udlægning til amterne, nævnte statsminister Poul Nyrup Rasmussen recovery som et af ti kommende satsningsområder (Socialpsykiatri, nr.2, 2001) Den 29. maj 2001 vedtog Folketinget en opfordring til regeringen om "at der i 2002 tages initiativ til forsøg, hvor perspektivet om at blive helbredt (recovery-perspektivet) sættes i centrum" (Forespørgsel F 39 d. 23. maj, vedtagelse V124 d. 29. maj 2001) Recovery blev også fremhævet af Udvalget vedrørende bedre samspil i psykiatrien og socialpsykiatrien, som anbefalede at der gennemføres tværsektoriel forskning og eventuelt forsøg hvor recovery-perspektivet (perspektivet om at komme sig af sin sindslidelse/blive helbredt og genfinde sin uafhængighed af behandlings- og støttetilbud) gøres til genstand for nærmere undersøgelse. (Rapport fra Udvalget vedr. bedre samspil mellem tilbuddene i psykiatrien og socialpsykiatrien, maj 2001) 10

11 Den nye regering, som tiltrådte efter Folketingsvalget i november 2001, har også medtaget recovery i sit handlingsprogram for de svageste grupper "Det fælles ansvar" (Regeringens redegørelse til Folketinget om udviklingen inden for psykiatrien. Afgivet til Folketinget d. 30. april Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Socialministeriet) Siden er begrebet blevet omfattende omtalt og beskrevet i en lang række medier, bl.a. OUTSideren, SIND-bladet, LAP-bladet, diverse fagblade, dagog ugeblade, og Videnscenteret har registreret en meget stor interesse for emnet i form af henvendelser med ønske om mere information, litteraturhenvisninger og ønske om oplægsholdere og undervisere. Interessen er primært registeret blandt brugere, pårørende og medarbejdere i socialpsykiatrien, men også blandt ansatte i behandlingspsykiatrien (især sygeplejersker og psykologer) har der været voksende interesse for recovery Recovery definitioner Netop fordi recovery, eller at komme sig, er et begreb fra hverdagssproget, findes der ikke en entydig definition, men mange bud med overlappende elementer. Grundlæggende kan man sige at der findes to typer af definitioner: Individuelle, subjektive definitioner som søger at indkredse betydende elementer og virkningsfulde faktorer for den enkeltes recovery-proces. William Anthony, John Strauss, Patricia Deegan og flere andre har givet gode bud på sådanne som omtales nedenfor Klinisk objektive, generaliserede definitioner som er egnet til måling, f.eks. af hvor mange der kommer sig og i hvilket omfang. Begreberne fuldstændig og social recovery som omtales i næste afsnit, er eksempler på sådanne definitioner Gennemgående for de mange definitioner som tager udgangspunkt i de individuelle erfaringer, er fokus på håb, på vækst eller forandring, og på snarere at beskrive recovery som en proces end som et endemål. At genvinde magten over sit eget liv og at spille en anden rolle end den som patient eller klient, indgår ofte. William Anthony, direktør ved Center for Psychiatric Rehabilitation ved Boston University, opsummerer sin definition som følger: "Recovery kan beskrives som en dybt personlig, unik proces som forandrer personens holdninger, værdier, følelser, mål og/eller roller. Det er en måde at leve et tilfredsstillende, håbefuldt og bidragende liv selv med de begrænsninger som er forårsaget af sygdommen. Recovery indebærer udviklingen af ny mening og formål i ens liv mens man vokser udover den psykiske sygdoms katastrofale følger." (Anthony 1993) John Strauss, psykolog og professor emeritus ved Yale University, School of Psychiatry, og en af veteranerne i forløbstudier og recoveryforskning, beskriver 11

12 recovery som "en proces henimod et nyt selvbillede, et jeg som ikke er fuldstændigt underkastet sygdommen, et jeg som betyder at patienten ikke længere er fuldstændig hjælpeløs overfor sygdommen." (Strauss et al. 1987) Patricia Deegan, psykolog med personlig erfaring med psykisk sygdom, beskriver recoveryprocessen bl.a. sådan: "Recovery er en proces, en måde at leve, en holdning og en måde at møde hverdagens udfordringer. Det er ikke en fuldstændig lineær proces. Nogle gange er vores kurs uberegnelig og vi snubler, glider tilbage, omgrupperer og begynder igen. Det afgørende er at møde de udfordringer handicappet sætter og at genetablere en ny og værdifuld følelse af integritet og formål, både indenfor og udover handicappets begrænsninger; håbet om at leve, arbejde og elske i et samfund som man kan give sit betydningsfulde bidrag til." (Deegan 1988) Ohios statslige Mental Health system, som har recovery som overordnet perspektiv, definerer recovery som "en personlig proces for at overvinde et psykiatrisk handicap på trods af dets fortsatte tilstedeværelse." (www.mh.state.oh.us/offices/oper/recovmodel.html) Ruth Ralph, Ph.D. ved University of Southern Maine, opsamler i et litteraturstudie recovery-definitioner på følgende måde: "Recovery kan defineres som den proces at lære at forholde sig til hver dags udfordringer, overvinde vore handicap, lære færdigheder, leve uafhængigt og bidrage til samfundet. Denne proces støttes af dem der tror på os og giver os håb." (Ralph 2000) Social og fuldstændig recovery Gennem hele det sidste århundrede har man klinisk været enige om at definere recovery på to måder, nemlig som fuldstændig recovery ("complete recovery") og social recovery. Fuldstændig recovery defineres som fravær af psykotiske symptomer og tilbagevenden til det funktionsniveau man havde før sygdommen, mens social recovery defineres som økonomisk og boligmæssig uafhængighed og lav grad af social forstyrrelse, mens personen stadig godt kan have visse symptomer. Det vil sige at en person som er kommet sig socialt, er i stand til at forsørge sig selv og ikke er afhængig af andre for at få dækket sine basale behov Det første begreb har den fordel at det er muligt at blive enige om hvad man vælger at betragte som psykotiske symptomer og så måle om de findes eller ej. Omvendt er det heller ikke uproblematisk: nyere forskning af bl.a. den hollandske psykiater Marius Romme (Romme 2000) har dokumenteret at ganske mange mennesker som aldrig har været i nærheden af en psykiatrisk diagnose, hører stemmer. Er det at høre stemmer så nødvendigvis et udtryk for at man ikke er kommet sig? Ligeledes er det problematisk at tale om tilbagevenden til et tidligere funktionsniveau: Hvis man diagnosticeres som skizofren i 17-årsalderen, og 12

13 måske år senere oplever at komme sig, vil man næppe vende tilbage til et funktionsniveau som en teenager. Som Richard Warner påpeger er det sidste begreb - social recovery - meget åbent for forskelligheder i målemetoden, og desuden problematisk fordi man risikerer at få en afspejling af den generelle beskæftigelsessituation fremfor af recovery. (Warner 1994). Forskelle i pensionssystem og adgangen til offentlig forsørgelse i bred forstand vil også påvirke den aktuelle recovery-rate. Her er det i en dansk sammenhæng værd at notere at recovery oftest beskrives som en ikke-lineær proces, og at fleksibilitet derfor er afgørende hvis man dels skal understøtte den enkeltes udviklingsbehov og dels sikre det nødvendige sikkerhedsnet. Dette handler ikke alene om lovgivningens rammer, men også om hvordan ordningerne i praksis administreres. Begrebets entydige fokus på selvforsørgelse er i en dansk (og skandinavisk) kontekst næppe helt dækkende: Når vi skal beskrive hvad det vil sige at være kommet sig socialt, vil vi oftest lægge en betydelig vægt på livskvalitetsparametre og graden af eget socialt netværk. Også spørgsmålet om indlæggelse på psykiatrisk afdeling indgår i fastlæggelsen af om en person er kommet sig eller ej. De fleste opfølgningsundersøgelser fastslår at en person ikke må have været indlagt inden for de seneste to år for at kunne betragtes som været kommet sig - socialt eller fuldstændigt. Også her må man dog være opmærksom på at sammensætningen af det psykiatriske behandlingstilbud, herunder antallet af sengepladser, har stor betydning for hvor sandsynlig en indlæggelse er på et givet sted og tidspunkt. Diskussion af recovery-begrebet Det er vigtigt at recovery ikke lanceres som et nyt modebegreb; en ny, smart metode som hurtigt og effektivt kan fjerne alvorlig psykisk lidelse. Alvorlig psykisk lidelse findes og vil også findes i fremtiden - ligesom der også altid har været mennesker der er kommet sig. Psykologen John Strauss siger i et interview at han "har det dårligt med at recovery bliver et krav så bliver det én til byrde oven i de mange som folk allerede bærer. Recovery kan også antyde at folk kan vende tilbage til en tidligere tilstand, og det gør man ikke - man påvirkes afgørende af en så magtfuld oplevelse som skizofreni. Jeg er også bange for at man betragter recovery som en lineær proces - udviklingen går op og ned, og det må man ikke opfatte som nederlag." ( Socialpsykiatri nr. 4, 2002) Også brugere og ex-brugere har givet udtryk for kritik over for termen nogle af dem foretrækker at tale om bedring, transformation, at overvinde problemerne osv. En del af kritikken går på tanken om at vende tilbage som afvises som umulig og ikke ønskelig: "Det er ikke sikkert at personen ønsker at komme tilbage til udgangspunktet, hvis det er det der fremkaldte sygdommen eller handicappet. 13

14 Hvis du har et meget stressende arbejde som du er blevet syg af, og så vender tilbage uden at ændre på vilkårene, bliver du syg igen." (Ex-psykiatribruger David Bonde Henriksen i Rehabiliteringsforum Danmark, nr.1 maj 2002) Et særligt problem, som ikke mindst har betydning i lande med forsikringsbaserede sundhedssystemer, er om man mister rettigheder, f.eks. til sygedagpenge eller pension hvis man af behandlingssystemet forsynes med etiketten "Recovered". For at understrege processen fremfor endemålet, foretrækker nogle at tale om recovering fremfor recovery. Men heller ikke det er uden problemer: bliver det i så fald en ny form for kronificering at man er recovering "på livstid"? Brug af begrebet Afgørende for brugen at termen recovery i dansk sammenhæng er at sikre klarhed over hvad man forstår ved begrebet. Vi kan ikke vælge enten en subjektiv eller en objektiv definition, men må fastholde at der er brug for begge dele: Den første for at forstå og rumme recovery's grundlæggende personlige og unikke karakter; den anden for at kunne opnå mere generaliseret viden om hvor mange der kommer sig. I dansk sammenhæng kunne man for eksempel vælge at tale om recovery som processen at lære at forholde sig til hverdagslivets udfordringer, overvinde psykosociale funktionshæmninger, og leve et uafhængigt og tilfredsstillende liv i gensidigt socialt samspil. I forhold til måling af hvor mange der kommer sig, vil det være oplagt at bygge videre på de allerede eksisterende termer, fuldstændig og social recovery. I forhold til fuldstændig recovery kan man, for klarhedens skyld, vælge at tale om fuldstændig klinisk recovery for at præcisere at der er tale om fravær af symptomer. Hvad enten man taler om fuldstændig eller social recovery, er det altid nødvendigt at tydeliggøre hvilke indikatorer og målemetoder man opererer med. Vi står foran et omfattende udviklingsarbejde hvis vi på dansk grund skal nå frem til operationelle recovery-måleinstrumenter; et udviklingsarbejde som også internationalt er i sin vorden (Ralph et al. 2002). En række måleinstrumenter er allerede udviklet, blandt dem Recovery Assessment Scale, Rochester Recovery Inquiry, Recovery Attitudes Questionnaire; The Recovery Interview og The Recovery Scale (Ralph 2000). I det fortsatte udviklingsarbejde er det afgørende at fastholde en stor opmærksomhed på recovery's unikke og individuelle karakter. Det er værd at overveje hvem der har retten til at definere hvad der er recovery, og hvordan man tager højde for at det der er recovery for én person ikke nødvendigvis gælder for andre. 14

15 2.2. Hvor mange kommer sig? Hvor mange mennesker med alvorlig psykisk sygdom der findes i Danmark, opgøres på vidt forskellig måde. Ifølge svenske undersøgelser kan man regne med at 20-30% af befolkningen lider af en eller anden form for psykisk forstyrrelse. Ifølge DIKE skønnedes det i 1994 at mindst danskere led af langvarige psykiske lidelser. (Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside - Ifølge Det Psykiatriske Centralregister var godt personer i 2001 i kontakt med det danske psykiatriske sygehusvæsen (heldøgn, deldøgn, ambulant og skadestue.) Godt af dem havde diagnoserne skizofreni eller skizofrenilignende lidelser, godt affektive lidelser og godt nervøse lidelser. Der var, ligeledes i 2001, knap heldøgnsindlæggelser (www.psychdem.dk). Data fra Lægemiddelstyrelsen viser at ca personer, eller 2,7% af befolkningen i 1998 har været i behandling med benzodiazepin, og at 3,7% har været i behandling med zopiclone og/eller zolpidem. Ca. 6,4% af befolkningen havde været i behandling med angstdæmpende midler, og 4,5% med et antidepressivt middel. (Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside - Nyligt offentliggjorte tal fra Lægemiddelstyrelsen (JyllandsPosten d ) fortæller at omkring en kvart million danskere hver dag tager piller mod depression. Det er næsten dobbelt så mange som for fem år siden, og lidt flere end de danskere som ifølge PsykiatriFondens skøn lider af depression. Kronicitet I hele det 20. århundrede har man overvejende betragtet alvorlige sindslidelser som kroniske sygdomme. Den alvorligste diagnose, skizofreni, kaldtes oprindeligt dementia praecox, eller tidlig demens, og blev betragtet som en uhelbredelig, fremadskridende sygdom. Kom man sig alligevel fra sygdommen, blev det længe betragtet som et bevis på at man havde været fejldiagnosticeret, om end man senere måtte acceptere at skizofreni havde mange typer af forløb, og at nogle rent faktisk kom sig helt. Det sidste blev ofte "forklaret" med termen "spontan helbredelse", hvor spontan tilsyneladende alene fortæller at patienten ikke er kommet sig på grund af behandlingsindsatsen. Incidensen (fremkomsten af nye tilfælde) af skizofreni ser ifølge WHOundersøgelser ud til at være påfaldende ens i selv meget forskellige lande Prevalensen (antallet af tilfælde på et givet tidspunkt) er langt mere varierende og fortæller noget om mindst tre faktorer, nemlig incidensen, dødeligheden og recovery-raten på det pågældende sted Opfølgningsundersøgelser På trods af at skizofreni stadig - både i lærebøger og i almindelig folkelig opfattelse - overvejende betragtes som en kronisk sygdom, taler opfølgningsundersøgelser et noget andet sprog. 15

16 Psykologen Courtney Harding, som selv har gennemført omfattende opfølgningsstudier i Vermont, USA, har i 1988 opsummeret resultaterne af fem tidligere opfølgninger af patienter med skizofreni. Resultaterne viser at mellem halvdelen og to tredjedele af patienter diagnosticeret med skizofreni kommer sig. Opfølgningsundersøgelserne er gennemført over lange tidsrum (mellem 23 og 37 år), og hovedresultaterne kan ses i tabellen herunder. Resultater fra opfølgningsstudier af patienter med diagnosen skizofreni Antal % kommet % kommet % kommet patienter sig helt sig socialt sig i alt Bleuler Harding et al Huber et al Tsuang et al Ciompi & Muller (Harding 1988, gengivet i Topor 1999) Nyere opfølgning Et flerfagligt forskerteam, ISoS - International Study of Schizophrenia, koordineret af WHO, har for nylig offentliggjort resultaterne af en undersøgelse af 18 store patientgrupper som er blevet fulgt gennem 25 år. Patientgrupperne er geografisk placeret over hele verden, i både I- og ulande, og det er samlet set lykkedes at genfinde 75% efter 25 år. Undersøgelsen viser at omkring 50% har et positivt udfald, dvs. er recovered i vis grad, men også at der er store geografiske forskelle: der er bedre recovery-chancer i nogle områder end i andre. Undersøgelsen viser også at 16% af dem der ikke kommer sig hurtigt, alligevel viser sig at komme sig på langt sigt. Undersøgelsen som er offentliggjort i British Journal of Psychiatry (Harrison et al. 2001), konkluderer at "en signifikant andel af de behandlede med skizofrenidiagnose opnår et positivt resultat på langt sigt. Sociokulturelle betingelser ser over tid ud til at påvirke forløbet. Programmer for tidlig intervention som fokuserer på såvel social som farmakologisk behandling kan føre til resultater på længere sigt." Supplerende fremhæver artiklen at "det overordnede budskab fra ISoS er at skizofreni og relaterede psykoser udviklingsmæssigt bør betragtes som episodiske forstyrrelser med et ret positivt udfald for en signifikant del af patienterne." Dette får forfatterne til at fastslå at "fordi forventninger er en magtfuld faktor i forhold til at komme sig, er det vigtigt at patienter, familier og klinikere hører dette." Undersøgelsen bekræfter Harding og andres resultater og understreger at "( )ISoS' fund slutter sig til andre når det gælder at befri patienter, støttemedarbejdere og klinikere fra det kronicitetsparadigme som har domineret tænkningen gennem det meste af det 20. århundrede." 16

17 Endelig, og med baggrund i de 16 % som kommer sig på et meget sent tidspunkt, fastslår artiklen at "( )der er grund til at bevare den terapeutiske optimisme og forsøge sig med beskæftigelses- og rehabiliteringsprogrammer, også selv om tidligere forsøg er slået fejl." Som ISoS-undersøgelsen bekræfter, er recovery-raten fra skizofreni meget forskellig fra sted til sted i verden, og forfatterne peger selv på behovet for at se nærmere på de sociokulturelle betingelser som ser ud til at påvirke forløbet af skizofreni. Tidligere forskning viser også tydeligt at recovery-raten hænger nøje sammen med samfundsøkonomiske faktorer som krise og højkonjunktur. Richard Warner har med udgangspunkt i 85 opfølgningsundersøgelser sammenlignet recoveryrater i USA og Europa med de inverterede arbejdsløshedstal fra USA og Storbritannien, og når frem til et forbløffende sammenfald (Warner 1994): Warner har samme sted, ligeledes på baggrund af de 85 opfølgningsundersøgelser, undersøgt forholdet mellem fremkomsten af de antipsykotiske mediciner midt i 50'erne med recovery-raten, og kan ikke finde nogen umiddelbar sammenhæng: 17

18 Han fastslår at recovery-raten ikke ser ud til at have ændret sig fra det 20. århundredes to første årtier til nutiden (1985), men ligger nogenlunde stabilt med 20-25% der kommer sig fuldstændigt og 40-45% der kommer sig socialt (Warner 1994). Warner konkluderer at "det ser ud til at vi har været for pessimistiske omkring udfaldet af ubehandlet skizofreni og for overbeviste om fordelene ved moderne behandling. Antipsykotisk medicin ser ikke ud til at have forbedret langtidsudfaldet af sygdommen; det var ikke medicinen alene som åbnede dørene på vores psykiatriske sygehuse og muliggjorde behandling af psykotiske i samfundet. På trods af massive årlige investeringer i behandlingen af skizofreni, er sygdommens udfald i de moderne industrisamfund ikke bedre end i den tredje verden." (Warner 1994) 2.3. Vigtige faktorer for at komme sig "Grundlæggende så ved vi ikke hvad der skal til for at den enkelte kommer sig; hver enkelt må gå sin egen vej, og der er ikke én bestemt vej som er den rigtige. Som professionelle er vores opgave efter min mening at hjælpe den enkelte med at finde sin vej ikke at komme med et program som skal følges." (John Strauss i Socialpsykiatri nr. 4, 2002) En udbredt, anerkendt opfattelse er at den psykiatriske behandling kan føre til stabilisering, et mindre alvorligt forløb og evt. til helbredelse af patienter med alvorlige psykiske lidelser. Tilsvarende anser man at den sociale støtte og rehabilitering, som bl.a. udfoldes i socialpsykiatrisk regi, kan mindske den enkeltes handicap ved at kompensere for de psykosociale funktionshæmninger som sygdommen kan have forårsaget. Der er dog grund til at tvivle på at denne beskrivelse er fuldt dækkende. Vi må i stedet ydmygt anerkende at vi i dag ved meget lidt om hvad der fører til helbredelse eller fuldstændig recovery, men at meget tyder på at social støtte kan yde et væsentligt bidrag. Eksempler på dette finder vi bl.a. i Vermont-undersøgelsen som over 30 år fulgte en gruppe kroniske, såkaldt "håbløse tilfælde"; dem der blev på hospitalerne når andre blev udskrevet. Denne gruppe patienter fik i 1956 et nøje planlagt og veltilrettelagt tilbud om rehabilitering og tilbagevenden til samfundet, bl.a. med selvstændig bolig, beskæftigelse og tæt støtte fra en kontaktperson. Opfølgningen 30 år senere viste at 82% af de tidligere patienter med skizofrenidiagnose i dag lever uafhængige liv i lokalsamfundet. De fleste med nære venskaber med kontaktpersonen som havde hjulpet dem til at skabe sig en plads i samfundet. Vermont-undersøgelsen havde en kontrolgruppe i Maine som i stedet blev udskrevet til institutioner. I sammenligningen mellem de to grupper fastslås det at "vi har meget stærke data der viser at samfundsmæssig integration, rehabilitering og uafhængighedsskabende modeller - som var det Vermont-folkene fik - er langt bedre end Maine-modellens medicinering, forsørgelse, vedligeholdelse og stabilisering." (Harding et al. 1987a + b) 18

19 En mindre undersøgelse er gennemført i Lyckebo i Sverige hvor man flyttede 14 patienter fra hvad der svarer til H-plejehjem til selvstændige lejligheder i et almindeligt boligkompleks. Det drejede sig om gamle mennesker, de fleste havde været indlagt år, og de fleste havde en skizofreni-diagnose. Ved opfølgningen to år efter udflytningen lever alle i egne hjem og klarer sig selv, evt. med hjælp fra kommunal hjemmepleje. Fem af de 14 er helt udskrevne af psykiatrien, og alle bruger tilbud uden for deres egen lejlighed, bl.a. de almindelige tilbud til pensionister. (Lappalainen 1995(bog), 1995(artikel)) Veje til viden For at få viden om hvilke faktorer der fremmer recovery, kan man gå to veje: Man kan enten studere forskellige behandlings- og støttemetoder og måle deres resultater, typisk i form af punkt- eller forløbsevalueringer eller man kan med et fænomenologisk udgangspunkt vælge at se nærmere på dem der er kommet sig, og spørge dem hvad der hjalp Det er den sidste vej som bl.a. Alain Topor og Nordic Recovery Research Group har valgt, bl.a. i erkendelse af at ingen tidligere undersøgelser har kunnet dokumentere at nogle metoder er signifikant bedre end andre, og at recovery-raten ikke ser ud til at være nævneværdigt påvirket af nye behandlingsmetoder og/eller ny medicin. Topor og Nordic Recovery Research Group begyndte at indsamle kvalitativ viden ved at interviewe mennesker som var kommet sig, og spørge dem Hvad hjælper? Har professionelle hjulpet - hvordan? Har andre? Hvordan hjælper du dig selv? I opsamlingen af interviewene har Alain Topor identificeret fire vigtige faktorer som gennemgående (Topor 2001). Det ser ud til at disse faktorer alle skal være tilstede for at et menneske kan opleve recovery, og det er tilsyneladende afgørende for recovery-processen at "timingen" er rigtig. Faktorerne er Mening At der er en mening med livsforløbet for den enkelte det er ikke afgørende om den er psykoterapeutisk, medicinsk, åndelig/religiøst eller interaktionelt funderet. Ofte er der tale om en blanding - en privat sandhed Individet selv Hvad personen klarer gennem egen formåen, egne beslutninger eller individuelle "mestringsstrategier" 19

20 Andre Alle som har givet næring til håb, sat processer i gang, og bekræftet personen. Væsentligt for om andre bliver betydningsfulde er at der er gensidighed i relationen. Hvor det drejer sig om professionelle, ser det ud til at spille en rolle at disse har løbet en personlig risiko og måske ligefrem brudt regler Materielle forudsætninger At have en ordentlig bolig og et acceptabelt og sikkert forsørgelsesgrundlag, spiller også en rolle for muligheden for at komme sig Andre bud på faktorer De fire faktorer som Alain Topor er nået frem til, stemmer på mange måder overens med de faktorer som andre på mere erfaringsbaseret baggrund er nået frem til. For eksempel fremhæver Mark Ragins, MHA Village, Los Angeles Håb, eller en positiv vision for fremtiden Empowerment "Self-management" En meningsfuld rolle eller niche i livet (www.village-isa.org) Alison Reeves, som leder et brugerstyret krisehus i Birmingham, siger at recovery afhænger af En følelse af tryghed Socialt netværk Beskæftigelse der giver mening Et ønske om fremskridt og forandring for at opfylde mål og drømme En følelse af at høre til og have en gyldig rolle Spirituel vækst - at finde en individuel livsfilosofi (Kapitel 14 i "Early Intervention in Psychosis", Edited by M.Birchwood m.fl. Skallagrigg Crisis House, Birmingham. (Kopi af kapitlet, fulde bibliografiske oplysninger mgl.)) Nora Jacobson og Laurie Curtis lægger vægt på valgmuligheder og personligt ansvar, håbet om at forandring til det bedre er mulig, og endelig mening; at der er et formål og en retning i den enkeltes liv: "At finde en mening er højst personligt. For nogle mennesker reflekteres meningen i arbejde eller sociale relationer. Andre finder mening i politisk aktivitet og advokering. For andre indebærer stræben efter mening stærkt spirituelle elementer." (Jacobson & Curtis 2000) 20

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Psykiatri Skolen for Recovery Kursuskatalog Efterår 2015 Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Indholdsfortegnelse Velkommen til Skolen for Recovery... 4 Praktiske oplysninger... 6 Oversigt

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Mennesker med alvorlige psykiske problemer kan komme sig Hvordan kan det gå til?

Mennesker med alvorlige psykiske problemer kan komme sig Hvordan kan det gå til? Mennesker med alvorlige psykiske problemer kan komme sig Hvordan kan det gå til? Af Alain Topor Mennesker kommer sig Psykiatrien har længe formidlet en vis håbløshed når det gælder muligheden for at komme

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Fra klinik til borgerens livsverden

Fra klinik til borgerens livsverden Fra klinik til borgerens livsverden Paradigmeskifte, recovery og rehabilitering 6. Danske rehabiliteringskonference 30.10.2013 Marselisborgcenteret og Rehabiliteringsforum Danmark Finn Blickfeldt Juliussen

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Idræt i Socialpsykiatrien

Idræt i Socialpsykiatrien Idræt i Socialpsykiatrien Projekt Bevægelse, Krop & Sind 4 partnere: Ringsted, Slagelse og Sorø Kommune og Regionsjælland Bevægelse, Krop & Sind 1. Forankring af forståelse for idrættens muligheder som

Læs mere

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud Åbent brev til Folketingets Sundhedsudvalg Folketingets Socialudvalg Sundhedsminister Astrid Krag Social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil.

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. 20.07.12/PV Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. Per Vendsborg (1), Johanne Bratbo (2), Anders Dannevang (2), Julie

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Bilag 1: Resume af behovsanalyse Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Resume af behovsanalysen I budgetaftale 2015 der det besluttet, at Socialforvaltningen og Økonomiforvaltningen

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold SS X Februar 203, uge 6-7 Indholdsfortegnelse.0 Hensigt med beskrivelsen af Modul 8, 4.

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Et liv som deltager - psykosocial bæredygtighed gennem samarbejde, partnerskaber og samskabelse

Et liv som deltager - psykosocial bæredygtighed gennem samarbejde, partnerskaber og samskabelse Et liv som deltager - psykosocial bæredygtighed gennem samarbejde, partnerskaber og samskabelse Agnete Neidel, ph.d., faglig konsulent i Socialstyrelsen Hvorfor fokus på netværk og deltagelse? Recveryforskningen

Læs mere

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED Vi vil gerne opfordre dig til at deltage i dette originale forskningsprojekt. Du skal kun deltage, hvis du selv har lyst, og

Læs mere

Rehabilitering, recovery, menneskesyn og værdier

Rehabilitering, recovery, menneskesyn og værdier Rehabilitering, recovery, menneskesyn og værdier Et perspektiv fra arbejdet med sindslidende i England John Larsen Head of Evaluation, Rethink Mental Illness, UK Rehabilitering i praksis de mange virkeligheder,

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Baggrund WHO forudser, at psykisk sygdom de kommende år vil rykke op på andenpladsen over de meste belastende sygdomme både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget?

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget? I over 50 år har den arbejdsstrukturerede dag været en primær faktor i recovery processen for tusindvis af mennesker med en psykisk sygdom. Historisk set har man med udviklingen af den arbejdsstrukturerede

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Psykiatriugen 2014. Birgitte Bjerregaard

Psykiatriugen 2014. Birgitte Bjerregaard Psykiatriugen 2014 Birgitte Bjerregaard Præsentation Hvorfor arbejde med stemmer? Hvordan arbejde med stemmer? Lene Mike Spørgsmål Relationen. Eks Johns historie. Tale om det, som er vigtigt! Fra fejlfinding

Læs mere

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Attesten udfærdiges på dansk. I det omfang, der anvendes latinske betegnelser, skal det danske udtryk tilføjes. Lægen skal

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Recovery ud fra et organisationsperspektiv: Hvordan finde og bruge recovery-prosesser ved hjælp af screeningsverktøj?

Recovery ud fra et organisationsperspektiv: Hvordan finde og bruge recovery-prosesser ved hjælp af screeningsverktøj? Recovery ud fra et organisationsperspektiv: Hvordan finde og bruge recovery-prosesser ved hjælp af screeningsverktøj? Peter Boldsen Udviklingskonsulent Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE Det fælles grundlag Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE 2 Titel: Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats. Planen er godkendt af Socialudvalget

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Det anerkendende møde Oplægsholder: Projektleder, psykolog Johanne Bratbo

Det anerkendende møde Oplægsholder: Projektleder, psykolog Johanne Bratbo Temadag: Mødet mellem mennesker Region Sjælland, den 7.november 2013 Det anerkendende møde Oplægsholder: Projektleder, psykolog Johanne Bratbo EN AF OS en kampagne for alle Disposition Meget kort om Landskampagnen

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

DSKS workshop Den gode psykiatriske afdeling. Den 10. januar 2014 Implementeringsstrategier fra projekt til drift

DSKS workshop Den gode psykiatriske afdeling. Den 10. januar 2014 Implementeringsstrategier fra projekt til drift DSKS workshop Den gode psykiatriske afdeling Den 10. januar 2014 Implementeringsstrategier fra projekt til drift Den gode psykiatriske afdeling Den gode psykiatriske afdeling skal være med til at skabe

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Lokalsamfund og deltagelse. Hvad gør en forskel og hvordan kan I gøre en forskel?

Lokalsamfund og deltagelse. Hvad gør en forskel og hvordan kan I gøre en forskel? Lokalsamfund og deltagelse Hvad gør en forskel og hvordan kan I gøre en forskel? Disposition Baggrund hvorfor er det vigtigt med fokus på lokalsamfund og deltagelse Hvad er det spørgsmålet så til forskning

Læs mere

LIVET MED SKIZOFRENI

LIVET MED SKIZOFRENI LIVET MED SKIZOFRENI HJÆLP OG BARRIERER PSYKIATRIFONDENS SKIZOFRENI-UNDERSØGELSE 213 PSYKIATRIFONDEN.DK UNDERSØGELSENS BAGGRUND Psykiatrifonden gennemførte i foråret 213 en spørgeskema-undersøgelse blandt

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Model med flydende overgang

Model med flydende overgang Model med flydende overgang Somatisk Psykisk Todimensionel model Somatisk Psykisk Tredimensionel (bio-psyko-social) model Somatisk Psykisk Social KRONIFICERINGSFAKTORER BIOLOGISK NIVEAU Dispositioner Tidligere

Læs mere

Lægeerklæring til brug ved Justitsministeriets behandling af ansøgninger om dansk indfødsret

Lægeerklæring til brug ved Justitsministeriets behandling af ansøgninger om dansk indfødsret Lægeerklæring til brug ved Justitsministeriets behandling af ansøgninger om dansk indfødsret Erklæringen udfyldes af lægen og skal udfærdiges på dansk. I det omfang, der anvendes latinske betegnelser,

Læs mere

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje november 2008 Resumé Hvis vi skal sikre vores fælles velfærd på langt sigt, står vi i dag over for store udfordringer og vigtige valg.

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem 1. Indledning I Danmark kommer op imod 20.000 personer hvert år alvorligt til skade i trafikken. Antallet af dødsfald er heldigvis faldet meget betydeligt

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Foredrag. Der er en mening med galskaben. En personlig beretning med almengyldige sandheder. om Paranoid skizofreni - og at komme sig

Foredrag. Der er en mening med galskaben. En personlig beretning med almengyldige sandheder. om Paranoid skizofreni - og at komme sig Foredrag om Paranoid skizofreni - og at komme sig Der er en mening med galskaben En personlig beretning med almengyldige sandheder Man skal leve i lyset af sig selv, ikke i skyggen af andre Jeg tilbyder

Læs mere

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Edel Sauntes alle 10, Opg. 62 2100 København Ø Psykiatrisk Center København Anoreksiklinikken Døgnbehandling: 10 sengepladser.

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden:

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Pos 1: Pos 2: Pos 3: Pos 4: Pos 9: Beboer nr.: Laveste nr. = først indflyttet Der indgår 12 beboere i det statistiske

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Idéhæfte til brug af filmen om

Idéhæfte til brug af filmen om 1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014 Sunde tanker Det værste er ikke, når det sker, men tanken om det, der skal ske. Når det bygger sig op... 7. maj 2014 Når det er sket, så bliver jeg lettet. Niels Baden, psykolog Citat fra klient i fobibehandling,

Læs mere

Folketingets ombudsmand

Folketingets ombudsmand Folketingets ombudsmand Det kan man klage over Det kan man ikke klage over Klageprocedure Klageafgørelse Folketingets Ombudsmand er en uvildig (uafhængig) instans, og ombudsmanden vælges af Folketinget

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr.

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. REGION HOVEDSTADEN Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011 Sag nr. 4 Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. Bilag 1 Til: Psykiatri og handicapudvalget Koncern Plan og Udvikling Enhed

Læs mere

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE ISBN nr. 978-87-989872-6-0 Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvidovre Hospital, Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre 2/14 INDHOLD INDHOLD INDHOLD...3

Læs mere

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Jens Einar Jansen Psykolog og Ph.d.-studerende Kompetencecenter for debuterende psykose jenj@regionsjaelland.dk Oversigt Syn på Skizofreni tidligere

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis. Faglig Baggrund. Program

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis. Faglig Baggrund. Program Dias 1 Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis Logopæd og faglig konsulent Tine Egebjerg 2. Nordiske konference om stammen og løbsk tale Bergen, Norge, maj 2011 Dias 2

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug

Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug STOFMISBRUG 2020 KABS KONFERENCE 19-20 MARTS 2013. Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug Konst. Klinikchef Mette Brandt-

Læs mere

Det Sociale Akuttilbud Bredgade 14

Det Sociale Akuttilbud Bredgade 14 Det Sociale Akuttilbud Bredgade 14 Velkommen til en kort præsentation af Det Sociale Akuttilbud Fælles stue og køkken Samtalerum Værelse til overnatning Velkommen til en kort præsentation af Det Sociale

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere.

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Michael Petterson Arbejdsmarkedschef/Vejle kommune Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Kommer omkring. Ø Hvordan er billedet

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil TRAFIKFORSKNING an de gamle køre bil SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR. 2 2011 Ældre bag rattet bliver ofte betragtet som farlige i trafikken, selv om de generelt er den sikreste gruppe af bilister. Det fastslår

Læs mere

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Indholdsfortegnelse: 1) Ledernetværksmøde 1, kick-off: at styrke et allerede velfungerende

Læs mere