Rapport over Videnscenter for Socialpsykiatris recovery-forprojekt, marts - juli 2002

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapport over Videnscenter for Socialpsykiatris recovery-forprojekt, marts - juli 2002"

Transkript

1 Rapport over Videnscenter for Socialpsykiatris recovery-forprojekt, marts - juli 2002 Af Pernille Jensen

2 Indhold Forord s Opsummering og anbefalinger s Opsummering s Anbefalinger s Derfor fokus på recovery s Hvad vil recovery sige? s Hvor mange kommer sig? s Vigtige faktorer for at komme sig s Internationale erfaringer s Recovery-orienteret indsats s Eksempler på praktiske erfaringer og modeller s Diskussion s. 30 Bilag s. 34 I. International søgning af Brigid Clarke s. 34 Registrering efter emne: s. 35 Alfabetisk liste: s. 41 II. Forprojektets formål, metode og afgrænsning s. 58 III. Referencepersoner s. 61 IV. Øvrig litteratur s. 63 2

3 Forord Denne rapport er en opsamling af et forprojekt om recovery iværksat af Videnscenter for Socialpsykiatri. Projektet er forløbet fra marts til juli 2002 og havde primært til formål at etablere et grundlag for bestyrelsens beslutninger om kommende aktiviteter på recovery-området. For nærmere beskrivelse af forprojektets formål, metode og afgrænsning, se bilag II. Med rapporten fremlægger Videnscenteret væsentlig international dokumentation for recovery og giver et første indblik i den internationale diskussion om begrebet og dets betydning for praksis, såvel inden for behandling som inden for støtte og rehabilitering. Den præsenterer bud på hvad recovery-perspektivet indebærer, og hvilke udfordringer det rejser - for brugere/patienter, for pårørende og for professionelle. Rapporten blev, sammen med et forslag til handleplan og idékatalog, behandlet på Videnscenterets bestyrelsesseminar d august og danner grundlag for Videnscenterets fortsatte arbejde med recovery. Den foreliggende rapport skal ikke betragtes som en afslutning eller som den endelige sandhed om recovery. Den er et foreløbigt dokument som først og fremmest skal opfattes som et oplæg til en fortsat og nødvendig debat. Det er således Videnscenterets klare håb at den fremlagte dokumentation og diskussion vil kunne fungere som afsæt for bl.a. en tværfaglig og tværsektoriel, fordomsfri dansk debat om emnet. Vi inviterer med rapporten til den diskussion og dialog som vi finder er påkrævet hvis vi i en dansk kontekst skal kunne tage kvalificeret stilling til hvorvidt og hvordan recovery-perspektivet kan bidrage til udviklingen på feltet. Rapporten er, bortset fra bilag I, udarbejdet af undertegnede som har været knyttet til forprojektet som ansvarlig. Den omfattende, internationale litteratursøgning som findes i bilag I, er foretaget af Brigid Clarke, der har været knyttet til centeret i foråret God læselyst! Pernille Jensen Videnscenter for Socialpsykiatri 3

4 1. Opsummering og anbefalinger 1.1. Opsummering Recovery, eller det at komme sig efter alvorlig sindslidelse, foregår i langt større omfang end tidligere antaget. En omfattende dokumentation, blandt andet i form af store internationale undersøgelser af patientgrupper som er blevet fulgt gennem flere årtier, er endnu meget lidt kendt i den danske offentlighed og blandt de mennesker som enten personligt eller fagligt er i berøring med sindslidelser. Siden 70'erne, og i voldsomt stigende omfang op gennem 90'erne, er recovery blevet den internationale betegnelse for en bevægelse som sætter håbet om at komme sig i fokus. Nyorienteringen, som har fået godt fat internationalt, udspringer dels af brugerbevægelsen og dels af forskning og opsamlet erfaring omkring psykosocial rehabilitering som er den internationale betegnelse for den indsats vi i Danmark har kaldt socialpsykiatri. Gennem de seneste årtier er indhøstet erfaring og opnået evidens om hvilke faktorer der henholdsvis fremmer og hæmmer recovery, og grundelementerne i hvordan man kan tilrettelægge en recovery-orienteret indsats i såvel behandling som støtte og rehabilitering, begynder at tegne sig. En række lande, stater, regioner og områder har allerede gennem adskillige år haft recovery som pejlemærke for indsatsen, og erfaringerne opsamles og diskuteres internationalt i forskningslitteratur, på konferencer osv. For at kunne afgøre om og hvordan recovery-perspektivet kan inspirere i en dansk sammenhæng, er der behov for koordinerede og gennemtænkte aktiviteter på tre hovedfelter: Holdning og viden: Der er brug for at den eksisterende viden om recovery gøres bredt tilgængelig som udgangspunkt for en åben dialog der omfatter alle interessenter: Brugerne og de pårørende såvel som politikere, planlæggere, beslutningstagere og praktikere i både behandlings- og socialpsykiatri. Fordybelse: Der er brug for at uddybe vores forståelse af recovery og at udvikle specifik viden om recovery i sammenhæng med aktuelle danske samfundsforhold. Der er brug for forskning og undersøgelser som forholder sig til recovery i forhold til dansk praksis inden for psykiatrisk behandling og socialpsykiatri, i forhold til uddannelse, beskæftigelse, bolig, holdninger i befolkningen m.m. Praksis: Der er dels brug for systematisk at indsamle viden om recovery fra brugere, pårørende og professionelle, og dels for at iværksætte konkrete projekter og forsøg på at arbejde recovery-orienteret og evaluere disse i sammenligning med hidtidig praksis. 4

5 De konkrete anbefalinger på disse tre hovedfelter gennemgås kort i næste afsnit, og kan læses mere uddybende beskrevet i Forslag til handleplan og idékatalog som udsendes separat til bestyrelsen Anbefalinger Overordnet er der på recovery-området brug for at lytte langt mere systematisk til brugernes erfaring om hvad der hjælper dem med at komme sig og hvad der ikke gør. Udvikling af mere præcise og operationelle definitioner på recovery er en kompliceret opgave som formentlig må løses både gennem udvikling og afprøvning af målemetoder i samarbejde med brugerne og gennem en systematisk opsamling og udveksling af erfaringer på tværs af tilbud og indsatsformer. Udover de aktiviteter der sættes i gang i Danmark, er en fortsat monitorering, vurdering og formidling af den internationale recoverylitteratur og forskning en afgørende forudsætning for at uddybe vores forståelse. Holdning og viden Netværk og alliancer Videnscenter for Socialpsykiatri vil arbejde for at etablere og udbygge netværk og alliancer til alle relevante interesserenter omkring recovery Formidling og udgivelser Videnscenter for Socialpsykiatri vil fortsætte og intensivere udgivelse af relevant recovery-materiale, opmuntre andre til at gøre det samme, og indgå i samarbejder for at styrke formidlingen af viden om recovery Internet Videnscenter for Socialpsykiatri vil gøre recovery-viden tilgængelig på og vil undersøge mulighederne for samarbejde om Fordybelse Forskning og undersøgelser Videnscenter for Socialpsykiatri vil indgå i fællesnordisk recovery-forskning, påtage sig at stå for et metastudie om recovery-orientering, opfordre til yderligere forskning, og medvirke til opbygning af netværk af recoveryinteresserede forskere Internationalt samarbejde Videnscenter for Socialpsykiatri vil intensivere internationalt og nordisk samarbejde og arbejde for at give danske interessenter mulighed for at møde og lære af udenlandske kapaciteter på området 5

6 Praksis Projekter og forsøg Videnscenter for Socialpsykiatri vil opmuntre til praksisprojekter på recoveryområdet og indgå i konkrete samarbejder med dem Netværk og formidling Videnscenter for Socialpsykiatri vil understøtte netværksopbygning, gensidig formidling og tværgående evaluering af praksisprojekter Uddannelse m.m. Videnscenter for Socialpsykiatri vil søge at imødekomme behov for uddannelsesmaterialer og -planer, og sikre evaluering og efterfølgende erfaringsspredning 6

7 2. Derfor fokus på recovery 2.1. Hvad vil recovery sige? Det engelske begreb recovery, som på dansk bedst oversættes med "at komme sig", har i forhold til sindslidelser en lang historie. Det er på både dansk og engelsk et begreb fra hverdagssproget som også anvendes i mange andre sammenhænge; man kan komme sig (eller recover) efter en forkølelse, en kærestesorg, en nærtståendes dødsfald eller en ulykke. At recovery er et hverdagsord, betyder også at det ikke kræver en medicinsk eller psykologisk referenceramme eller forståelse af problemet man kan komme sig over meget At komme sig har en anden betydning end helbredelse, bedring, rehabilitering eller remission, men der er også betydningsmæssige overlap. Begrebet er på mange sprog knyttet sammen med at vende tilbage til en tilstand før den hændelse man skal komme sig over (re-, åter-), men i forhold til alvorlige psykiske lidelser har mange påpeget at tanken om at vende tilbage næppe er realistisk. Det handler snarere om at komme videre, idet man naturligvis integrerer de erfaringer som livet har givet én, også mens man var præget af psykisk lidelse. På dansk - med begrebet "at komme sig" - slipper vi for denne forestilling om blot at vende tilbage til en tidligere tilstand. Recovery eller at komme sig er desuden stærkt knyttet til det enkelte menneskes egen, aktive indsats - man kan ikke blive recovered af andre, lige som man kommer sig. Personen er subjekt i sin egen recovery-proces; recovery er set indefra, men anerkender at ydre faktorer - familie, professionelle, støttesystem, behandling m.m. enten kan fremme eller hæmme den enkeltes mulighed for at komme sig. Selv om ordet recovery formentlig har været anvendt ligeså længe som vi har talt om sindslidelser, har der ikke været stor opmærksomhed på fænomenet. For cirka 30 år siden begyndte William Anthony, direktør for Center for Psychiatric Rehabilitation ved Boston University i USA dog at fokusere intensivt på begrebet i rehabiliterings-sammenhæng, og siden 70'erne har psykiatribrugere og - overlevere, især i USA, aktivt taget begrebet til sig og knyttet det tæt sammen med empowerment og de individuelle og personlige recovery-processer som det enkelte menneske gennemgår. Recovery-bevægelsen blandt psykiatribrugerne havde forbindelse til 60'ernes "civil rights movement" - bl.a. kvindebevægelse og antiracistiske bevægelser - og førte bl.a. til anti-diskriminationslovgivning og senere til "Americans with Disabilities Act" i USA og "Disability Discrimination Act" i Storbritannien (Allot 2002) 1 1 Om litteraturhenvisninger Til orientering har litteraturhenvisninger i rapporten to former: Enten gives henvisningen i fuld længde i parentes umiddelbart efter det refererede/citerede Eller, hvis der er tale om bøger eller artikler som er medtaget i Resultater af international søgning, bilag I, eller Øvrig litteratur, bilag IV, gives henvisningen i en parentes med angivelse af forfatternavn og årstal 7

8 Vores nuværende viden om recovery baserer sig i høj grad på de erfaringsbaserede fortællinger og beretninger som bevægelsen af psykiatribrugere og -overlevere har produceret, hovedsageligt i USA. Patricia Deegan, Judi Chamberlin, Mary Ellen Copeland, Dan Fischer m.fl. er blandt de væsentlige bidragydere til den recovery-tænkning som er vokset frem gennem de seneste årtier. Herudover eksisterer der enkeltstående forskere som Richard Warner fra Colorado der længe har interesseret sig for recovery, ligesom forskningsmiljøer i Boston (bl.a. William Anthony og Courtney Harding), omkring Yale (bl.a. John Strauss og Larry Davidson), og i Norge og Sverige samlet i Nordic Recovery Research Group (bl.a. Alain Topor og Marit Borg) har bidraget til at øge vores forståelse for recovery-processen. Recovery og rehabilitering Recovery-konceptet bærer klart præg af at stamme fra både aktive, bevidste brugere/overlevere, og fra professionelle, oftest med rehabiliteringstankegang, og i litteraturen oplever man klare forskelle som afspejler recovery's to forskellige udspring: For brugerbevægelsen hænger recovery uløseligt sammen med empowerment, med en politisk og personlig kamp for at blive anerkendt som autonome, kompetente individer For andre, oftest professionelle, handler recovery mere om at lære færdigheder og kompensere for en psykosocial funktionshæmning Dr. Rachel Perkins (citeret i Turner-Crowson 2002) peger på det perspektivskift som recovery lægger op til: "Recovery-visionen skifter fokus fra hvad de professionelle systemer skal gøre, til den unikke personlige og individuelle rejse som det enkelte menneske skal foretage - og som professionelle kan fremme eller hæmme " 2 Men også blandt de mennesker som står for rehabiliteringstankegangen er der grøde, og mange tager afstand fra ideen om at rehabilitering er noget de professionelle gør for brugeren: "Vi professionelle har taget lidt for meget patent på rehabilitering, men vi er kun aktører i en andens rehabiliteringsproces. Det er borgeren selv som skal sætte målene for sin rehabilitering, og ud fra det må de forskellige fagpersoner i tæt samarbejde finde ud af hvordan de bedst kan bruge deres faglighed til at bidrage og støtte personen." (Ergoterapeut Gitte Madsen i Rehabiliteringsforum Danmark, nr.1, maj 2002) Sammenfattende kan man med Patricia Deegan (Deegan 1988) sige at mennesker med psykosociale funktionshæmninger ikke er passive modtagere af rehabiliteringsprogrammer, men mennesker som kommer sig: "Rehabilitering 2 Om citater Alle citater fra engelsksproget litteratur som indgår i denne rapport, er oversat af Pernille Jensen. De er ikke autoriseret, men alene at betragte som råoversættelser med det formål at lette tilegnelsen fremfor at bringe citaterne på engelsk. 8

9 refererer til tilbud og værktøj som stilles til rådighed for mennesker med funktionshæmning så de kan lære at tilpasse sig til deres verden. Recovery refererer til det enkelte menneskes gennemlevede eller erfarede oplevelse efterhånden som det accepterer og overvinder sin funktionshæmning." Aktuel fokus på recovery Selv om recovery-tanken har mange år på bagen, er det først i de seneste år begrebet har fået afgørende plads i diskussionerne omkring psykiatri og sindslidelse. Søger man på begrebet på Internettet, vælter det ind med referencer, og begrebet var i 2001 den absolutte topscorer blandt de emner som tages op i Psychiatric Rehabilitation Journal, et internationalt tidsskrift om psykosocial rehabilitering som udgives i Boston. Redaktøren, Irvin D. Rutman, fastslår at "forskellige artikler om recovery-processen har ført til nye målsætninger, nye vurderinger af resultater, og de har endda fået os til at genoverveje vores synspunkter i forhold til selve naturen af psykiske lidelser". ( Socialpsykiatri, nr.1, 2002). Det er dog stadig meget ujævnt hvor og hvor meget recovery-begrebet anvendes, der er f.eks. ingen henvisninger til recovery i World Health Report 2001(WHO 2001). Heller ikke det danske nationale indikatorprojekts gruppe om skizofreni nævner begrebet i sin rapport fra 2001(www.nip.dk), men fastslår at skizofreni oftest er en kronisk sindslidelse. Om sygdommens forløb angives at det "kan være kronisk progredierende, fluktuerende med længerevarende stabile faser afbrudt af psykosegennembrud eller i relativt få tilfælde selvlimiterende." At recovery internationalt er slået igennem i løbet af 90'erne, har flere gode grunde. At mange, både psykiatribrugere, pårørende og professionelle, har taget det til sig, er måske ikke så mærkeligt når man tænker på at begrebet er vigtigt for at formidle håb om forandring til det bedre. Omvendt har mange også en reel oplevelse af at mange mennesker med alvorlige sindslidelser oplever alvorlige og langvarige psykosociale funktionshæmninger. Disse oplevelser er med til at forklare hvorfor kronicitetsparadigmet endnu ikke entydigt er blevet forladt. Men også i et bredere samfundsmæssigt perspektiv er recovery-begrebet som sendt fra himmelen: I næsten alle industrialiserede lande står man over for truslen om mangel på arbejdskraft, og derfor er budskabet om at mange mennesker med alvorlige sindslidelser kan komme sig - og komme ud på arbejdsmarkedet - velkomment. Tidligere forskning (Warner 1994) dokumenterer at der også tidligere har været en direkte forbindelse mellem beskæftigelsessituationen og hvor mange der udskrives fra psykiatriske sygehuse og kommer sig. Jo mere brug for alle hænder og hoveder der er på arbejdsmarkedet jo flere ophører med patienttilværelsen og integreres i arbejdslivet. Der er derfor heller ingen tvivl om at et opgør med kronicitetsparadigmet kan mindske den stigma som mennesker med sindslidelser og deres pårørende i dag oplever, og kan betyde en fornyet optimisme for såvel de direkte berørte som for de professionelle. 9

10 Der er dog grund til at advare mod en for firkantet kobling mellem recovery og job på almindelige vilkår. Dels kan en ensidig fokus på evnen til selvforsørgelse forskyde opmærksomheden fra de elementer som den enkelte selv finder vigtige, dels kan kravet om almindeligt fuldtidsarbejde blive et pres som forsinker en virkelig recovery-proces. Den stærkt voksende interesse for recovery, både internationalt og her i landet, bygger på et humanistisk menneskesyn. Udgangspunktet er respekt for det enkelte menneske og dets oplevelse og erfaring som altid er andet og mere end blot en medicinsk diagnose. Recovery-perspektivet kan i den forstand opmuntre til en fornyet og mere åben dialog om hvordan vi forstår psykisk sygdom; om de teoretiske og erkendelsesmæssige problemer i de forskellige modeller og, afledt af det, en ydmyghed over for alt det vi ikke ved. Konceptuelt kan recovery betragtes som et nyt paradigme der er på vej til at slå igennem - sådanne paradigmeskift sker typisk over et tidsrum på omkring 20 år: "Hvis et menneske diagnosticeret med en alvorlig psykisk forstyrrelse kan komme sig uden psykiatrisk intervention eller ved brug af uortodokse metoder, udfordrer det grundlæggende antagelser om behandlingens nødvendighed og om den service der ydes fra støttesystemet." (Allot 2002). Recovery i Danmark Første gang recovery-begrebet blev introduceret i dansk sammenhæng, var så sent som i 2000 hvor Videnscenter for Socialpsykiatri tager begrebet frem med udgangspunkt i den nye forskning som den svenske psykolog Alain Topor (Topor 2001, 2002) med flere har igangsat ( Socialpsykiatri nr. 3 og 5, 2000). At begrebet så sent kommer på dagsordenen herhjemme, er der nok mange forklaringer på, men til gengæld gik det stærkt da begrebet først var landet på dansk jord: Allerede d marts 2001, på 25-års jubilæumskonferencen for psykiatriens udlægning til amterne, nævnte statsminister Poul Nyrup Rasmussen recovery som et af ti kommende satsningsområder (Socialpsykiatri, nr.2, 2001) Den 29. maj 2001 vedtog Folketinget en opfordring til regeringen om "at der i 2002 tages initiativ til forsøg, hvor perspektivet om at blive helbredt (recovery-perspektivet) sættes i centrum" (Forespørgsel F 39 d. 23. maj, vedtagelse V124 d. 29. maj 2001) Recovery blev også fremhævet af Udvalget vedrørende bedre samspil i psykiatrien og socialpsykiatrien, som anbefalede at der gennemføres tværsektoriel forskning og eventuelt forsøg hvor recovery-perspektivet (perspektivet om at komme sig af sin sindslidelse/blive helbredt og genfinde sin uafhængighed af behandlings- og støttetilbud) gøres til genstand for nærmere undersøgelse. (Rapport fra Udvalget vedr. bedre samspil mellem tilbuddene i psykiatrien og socialpsykiatrien, maj 2001) 10

11 Den nye regering, som tiltrådte efter Folketingsvalget i november 2001, har også medtaget recovery i sit handlingsprogram for de svageste grupper "Det fælles ansvar" (Regeringens redegørelse til Folketinget om udviklingen inden for psykiatrien. Afgivet til Folketinget d. 30. april Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Socialministeriet) Siden er begrebet blevet omfattende omtalt og beskrevet i en lang række medier, bl.a. OUTSideren, SIND-bladet, LAP-bladet, diverse fagblade, dagog ugeblade, og Videnscenteret har registreret en meget stor interesse for emnet i form af henvendelser med ønske om mere information, litteraturhenvisninger og ønske om oplægsholdere og undervisere. Interessen er primært registeret blandt brugere, pårørende og medarbejdere i socialpsykiatrien, men også blandt ansatte i behandlingspsykiatrien (især sygeplejersker og psykologer) har der været voksende interesse for recovery Recovery definitioner Netop fordi recovery, eller at komme sig, er et begreb fra hverdagssproget, findes der ikke en entydig definition, men mange bud med overlappende elementer. Grundlæggende kan man sige at der findes to typer af definitioner: Individuelle, subjektive definitioner som søger at indkredse betydende elementer og virkningsfulde faktorer for den enkeltes recovery-proces. William Anthony, John Strauss, Patricia Deegan og flere andre har givet gode bud på sådanne som omtales nedenfor Klinisk objektive, generaliserede definitioner som er egnet til måling, f.eks. af hvor mange der kommer sig og i hvilket omfang. Begreberne fuldstændig og social recovery som omtales i næste afsnit, er eksempler på sådanne definitioner Gennemgående for de mange definitioner som tager udgangspunkt i de individuelle erfaringer, er fokus på håb, på vækst eller forandring, og på snarere at beskrive recovery som en proces end som et endemål. At genvinde magten over sit eget liv og at spille en anden rolle end den som patient eller klient, indgår ofte. William Anthony, direktør ved Center for Psychiatric Rehabilitation ved Boston University, opsummerer sin definition som følger: "Recovery kan beskrives som en dybt personlig, unik proces som forandrer personens holdninger, værdier, følelser, mål og/eller roller. Det er en måde at leve et tilfredsstillende, håbefuldt og bidragende liv selv med de begrænsninger som er forårsaget af sygdommen. Recovery indebærer udviklingen af ny mening og formål i ens liv mens man vokser udover den psykiske sygdoms katastrofale følger." (Anthony 1993) John Strauss, psykolog og professor emeritus ved Yale University, School of Psychiatry, og en af veteranerne i forløbstudier og recoveryforskning, beskriver 11

12 recovery som "en proces henimod et nyt selvbillede, et jeg som ikke er fuldstændigt underkastet sygdommen, et jeg som betyder at patienten ikke længere er fuldstændig hjælpeløs overfor sygdommen." (Strauss et al. 1987) Patricia Deegan, psykolog med personlig erfaring med psykisk sygdom, beskriver recoveryprocessen bl.a. sådan: "Recovery er en proces, en måde at leve, en holdning og en måde at møde hverdagens udfordringer. Det er ikke en fuldstændig lineær proces. Nogle gange er vores kurs uberegnelig og vi snubler, glider tilbage, omgrupperer og begynder igen. Det afgørende er at møde de udfordringer handicappet sætter og at genetablere en ny og værdifuld følelse af integritet og formål, både indenfor og udover handicappets begrænsninger; håbet om at leve, arbejde og elske i et samfund som man kan give sit betydningsfulde bidrag til." (Deegan 1988) Ohios statslige Mental Health system, som har recovery som overordnet perspektiv, definerer recovery som "en personlig proces for at overvinde et psykiatrisk handicap på trods af dets fortsatte tilstedeværelse." (www.mh.state.oh.us/offices/oper/recovmodel.html) Ruth Ralph, Ph.D. ved University of Southern Maine, opsamler i et litteraturstudie recovery-definitioner på følgende måde: "Recovery kan defineres som den proces at lære at forholde sig til hver dags udfordringer, overvinde vore handicap, lære færdigheder, leve uafhængigt og bidrage til samfundet. Denne proces støttes af dem der tror på os og giver os håb." (Ralph 2000) Social og fuldstændig recovery Gennem hele det sidste århundrede har man klinisk været enige om at definere recovery på to måder, nemlig som fuldstændig recovery ("complete recovery") og social recovery. Fuldstændig recovery defineres som fravær af psykotiske symptomer og tilbagevenden til det funktionsniveau man havde før sygdommen, mens social recovery defineres som økonomisk og boligmæssig uafhængighed og lav grad af social forstyrrelse, mens personen stadig godt kan have visse symptomer. Det vil sige at en person som er kommet sig socialt, er i stand til at forsørge sig selv og ikke er afhængig af andre for at få dækket sine basale behov Det første begreb har den fordel at det er muligt at blive enige om hvad man vælger at betragte som psykotiske symptomer og så måle om de findes eller ej. Omvendt er det heller ikke uproblematisk: nyere forskning af bl.a. den hollandske psykiater Marius Romme (Romme 2000) har dokumenteret at ganske mange mennesker som aldrig har været i nærheden af en psykiatrisk diagnose, hører stemmer. Er det at høre stemmer så nødvendigvis et udtryk for at man ikke er kommet sig? Ligeledes er det problematisk at tale om tilbagevenden til et tidligere funktionsniveau: Hvis man diagnosticeres som skizofren i 17-årsalderen, og 12

13 måske år senere oplever at komme sig, vil man næppe vende tilbage til et funktionsniveau som en teenager. Som Richard Warner påpeger er det sidste begreb - social recovery - meget åbent for forskelligheder i målemetoden, og desuden problematisk fordi man risikerer at få en afspejling af den generelle beskæftigelsessituation fremfor af recovery. (Warner 1994). Forskelle i pensionssystem og adgangen til offentlig forsørgelse i bred forstand vil også påvirke den aktuelle recovery-rate. Her er det i en dansk sammenhæng værd at notere at recovery oftest beskrives som en ikke-lineær proces, og at fleksibilitet derfor er afgørende hvis man dels skal understøtte den enkeltes udviklingsbehov og dels sikre det nødvendige sikkerhedsnet. Dette handler ikke alene om lovgivningens rammer, men også om hvordan ordningerne i praksis administreres. Begrebets entydige fokus på selvforsørgelse er i en dansk (og skandinavisk) kontekst næppe helt dækkende: Når vi skal beskrive hvad det vil sige at være kommet sig socialt, vil vi oftest lægge en betydelig vægt på livskvalitetsparametre og graden af eget socialt netværk. Også spørgsmålet om indlæggelse på psykiatrisk afdeling indgår i fastlæggelsen af om en person er kommet sig eller ej. De fleste opfølgningsundersøgelser fastslår at en person ikke må have været indlagt inden for de seneste to år for at kunne betragtes som været kommet sig - socialt eller fuldstændigt. Også her må man dog være opmærksom på at sammensætningen af det psykiatriske behandlingstilbud, herunder antallet af sengepladser, har stor betydning for hvor sandsynlig en indlæggelse er på et givet sted og tidspunkt. Diskussion af recovery-begrebet Det er vigtigt at recovery ikke lanceres som et nyt modebegreb; en ny, smart metode som hurtigt og effektivt kan fjerne alvorlig psykisk lidelse. Alvorlig psykisk lidelse findes og vil også findes i fremtiden - ligesom der også altid har været mennesker der er kommet sig. Psykologen John Strauss siger i et interview at han "har det dårligt med at recovery bliver et krav så bliver det én til byrde oven i de mange som folk allerede bærer. Recovery kan også antyde at folk kan vende tilbage til en tidligere tilstand, og det gør man ikke - man påvirkes afgørende af en så magtfuld oplevelse som skizofreni. Jeg er også bange for at man betragter recovery som en lineær proces - udviklingen går op og ned, og det må man ikke opfatte som nederlag." ( Socialpsykiatri nr. 4, 2002) Også brugere og ex-brugere har givet udtryk for kritik over for termen nogle af dem foretrækker at tale om bedring, transformation, at overvinde problemerne osv. En del af kritikken går på tanken om at vende tilbage som afvises som umulig og ikke ønskelig: "Det er ikke sikkert at personen ønsker at komme tilbage til udgangspunktet, hvis det er det der fremkaldte sygdommen eller handicappet. 13

14 Hvis du har et meget stressende arbejde som du er blevet syg af, og så vender tilbage uden at ændre på vilkårene, bliver du syg igen." (Ex-psykiatribruger David Bonde Henriksen i Rehabiliteringsforum Danmark, nr.1 maj 2002) Et særligt problem, som ikke mindst har betydning i lande med forsikringsbaserede sundhedssystemer, er om man mister rettigheder, f.eks. til sygedagpenge eller pension hvis man af behandlingssystemet forsynes med etiketten "Recovered". For at understrege processen fremfor endemålet, foretrækker nogle at tale om recovering fremfor recovery. Men heller ikke det er uden problemer: bliver det i så fald en ny form for kronificering at man er recovering "på livstid"? Brug af begrebet Afgørende for brugen at termen recovery i dansk sammenhæng er at sikre klarhed over hvad man forstår ved begrebet. Vi kan ikke vælge enten en subjektiv eller en objektiv definition, men må fastholde at der er brug for begge dele: Den første for at forstå og rumme recovery's grundlæggende personlige og unikke karakter; den anden for at kunne opnå mere generaliseret viden om hvor mange der kommer sig. I dansk sammenhæng kunne man for eksempel vælge at tale om recovery som processen at lære at forholde sig til hverdagslivets udfordringer, overvinde psykosociale funktionshæmninger, og leve et uafhængigt og tilfredsstillende liv i gensidigt socialt samspil. I forhold til måling af hvor mange der kommer sig, vil det være oplagt at bygge videre på de allerede eksisterende termer, fuldstændig og social recovery. I forhold til fuldstændig recovery kan man, for klarhedens skyld, vælge at tale om fuldstændig klinisk recovery for at præcisere at der er tale om fravær af symptomer. Hvad enten man taler om fuldstændig eller social recovery, er det altid nødvendigt at tydeliggøre hvilke indikatorer og målemetoder man opererer med. Vi står foran et omfattende udviklingsarbejde hvis vi på dansk grund skal nå frem til operationelle recovery-måleinstrumenter; et udviklingsarbejde som også internationalt er i sin vorden (Ralph et al. 2002). En række måleinstrumenter er allerede udviklet, blandt dem Recovery Assessment Scale, Rochester Recovery Inquiry, Recovery Attitudes Questionnaire; The Recovery Interview og The Recovery Scale (Ralph 2000). I det fortsatte udviklingsarbejde er det afgørende at fastholde en stor opmærksomhed på recovery's unikke og individuelle karakter. Det er værd at overveje hvem der har retten til at definere hvad der er recovery, og hvordan man tager højde for at det der er recovery for én person ikke nødvendigvis gælder for andre. 14

15 2.2. Hvor mange kommer sig? Hvor mange mennesker med alvorlig psykisk sygdom der findes i Danmark, opgøres på vidt forskellig måde. Ifølge svenske undersøgelser kan man regne med at 20-30% af befolkningen lider af en eller anden form for psykisk forstyrrelse. Ifølge DIKE skønnedes det i 1994 at mindst danskere led af langvarige psykiske lidelser. (Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside - Ifølge Det Psykiatriske Centralregister var godt personer i 2001 i kontakt med det danske psykiatriske sygehusvæsen (heldøgn, deldøgn, ambulant og skadestue.) Godt af dem havde diagnoserne skizofreni eller skizofrenilignende lidelser, godt affektive lidelser og godt nervøse lidelser. Der var, ligeledes i 2001, knap heldøgnsindlæggelser (www.psychdem.dk). Data fra Lægemiddelstyrelsen viser at ca personer, eller 2,7% af befolkningen i 1998 har været i behandling med benzodiazepin, og at 3,7% har været i behandling med zopiclone og/eller zolpidem. Ca. 6,4% af befolkningen havde været i behandling med angstdæmpende midler, og 4,5% med et antidepressivt middel. (Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside - Nyligt offentliggjorte tal fra Lægemiddelstyrelsen (JyllandsPosten d ) fortæller at omkring en kvart million danskere hver dag tager piller mod depression. Det er næsten dobbelt så mange som for fem år siden, og lidt flere end de danskere som ifølge PsykiatriFondens skøn lider af depression. Kronicitet I hele det 20. århundrede har man overvejende betragtet alvorlige sindslidelser som kroniske sygdomme. Den alvorligste diagnose, skizofreni, kaldtes oprindeligt dementia praecox, eller tidlig demens, og blev betragtet som en uhelbredelig, fremadskridende sygdom. Kom man sig alligevel fra sygdommen, blev det længe betragtet som et bevis på at man havde været fejldiagnosticeret, om end man senere måtte acceptere at skizofreni havde mange typer af forløb, og at nogle rent faktisk kom sig helt. Det sidste blev ofte "forklaret" med termen "spontan helbredelse", hvor spontan tilsyneladende alene fortæller at patienten ikke er kommet sig på grund af behandlingsindsatsen. Incidensen (fremkomsten af nye tilfælde) af skizofreni ser ifølge WHOundersøgelser ud til at være påfaldende ens i selv meget forskellige lande Prevalensen (antallet af tilfælde på et givet tidspunkt) er langt mere varierende og fortæller noget om mindst tre faktorer, nemlig incidensen, dødeligheden og recovery-raten på det pågældende sted Opfølgningsundersøgelser På trods af at skizofreni stadig - både i lærebøger og i almindelig folkelig opfattelse - overvejende betragtes som en kronisk sygdom, taler opfølgningsundersøgelser et noget andet sprog. 15

16 Psykologen Courtney Harding, som selv har gennemført omfattende opfølgningsstudier i Vermont, USA, har i 1988 opsummeret resultaterne af fem tidligere opfølgninger af patienter med skizofreni. Resultaterne viser at mellem halvdelen og to tredjedele af patienter diagnosticeret med skizofreni kommer sig. Opfølgningsundersøgelserne er gennemført over lange tidsrum (mellem 23 og 37 år), og hovedresultaterne kan ses i tabellen herunder. Resultater fra opfølgningsstudier af patienter med diagnosen skizofreni Antal % kommet % kommet % kommet patienter sig helt sig socialt sig i alt Bleuler Harding et al Huber et al Tsuang et al Ciompi & Muller (Harding 1988, gengivet i Topor 1999) Nyere opfølgning Et flerfagligt forskerteam, ISoS - International Study of Schizophrenia, koordineret af WHO, har for nylig offentliggjort resultaterne af en undersøgelse af 18 store patientgrupper som er blevet fulgt gennem 25 år. Patientgrupperne er geografisk placeret over hele verden, i både I- og ulande, og det er samlet set lykkedes at genfinde 75% efter 25 år. Undersøgelsen viser at omkring 50% har et positivt udfald, dvs. er recovered i vis grad, men også at der er store geografiske forskelle: der er bedre recovery-chancer i nogle områder end i andre. Undersøgelsen viser også at 16% af dem der ikke kommer sig hurtigt, alligevel viser sig at komme sig på langt sigt. Undersøgelsen som er offentliggjort i British Journal of Psychiatry (Harrison et al. 2001), konkluderer at "en signifikant andel af de behandlede med skizofrenidiagnose opnår et positivt resultat på langt sigt. Sociokulturelle betingelser ser over tid ud til at påvirke forløbet. Programmer for tidlig intervention som fokuserer på såvel social som farmakologisk behandling kan føre til resultater på længere sigt." Supplerende fremhæver artiklen at "det overordnede budskab fra ISoS er at skizofreni og relaterede psykoser udviklingsmæssigt bør betragtes som episodiske forstyrrelser med et ret positivt udfald for en signifikant del af patienterne." Dette får forfatterne til at fastslå at "fordi forventninger er en magtfuld faktor i forhold til at komme sig, er det vigtigt at patienter, familier og klinikere hører dette." Undersøgelsen bekræfter Harding og andres resultater og understreger at "( )ISoS' fund slutter sig til andre når det gælder at befri patienter, støttemedarbejdere og klinikere fra det kronicitetsparadigme som har domineret tænkningen gennem det meste af det 20. århundrede." 16

17 Endelig, og med baggrund i de 16 % som kommer sig på et meget sent tidspunkt, fastslår artiklen at "( )der er grund til at bevare den terapeutiske optimisme og forsøge sig med beskæftigelses- og rehabiliteringsprogrammer, også selv om tidligere forsøg er slået fejl." Som ISoS-undersøgelsen bekræfter, er recovery-raten fra skizofreni meget forskellig fra sted til sted i verden, og forfatterne peger selv på behovet for at se nærmere på de sociokulturelle betingelser som ser ud til at påvirke forløbet af skizofreni. Tidligere forskning viser også tydeligt at recovery-raten hænger nøje sammen med samfundsøkonomiske faktorer som krise og højkonjunktur. Richard Warner har med udgangspunkt i 85 opfølgningsundersøgelser sammenlignet recoveryrater i USA og Europa med de inverterede arbejdsløshedstal fra USA og Storbritannien, og når frem til et forbløffende sammenfald (Warner 1994): Warner har samme sted, ligeledes på baggrund af de 85 opfølgningsundersøgelser, undersøgt forholdet mellem fremkomsten af de antipsykotiske mediciner midt i 50'erne med recovery-raten, og kan ikke finde nogen umiddelbar sammenhæng: 17

18 Han fastslår at recovery-raten ikke ser ud til at have ændret sig fra det 20. århundredes to første årtier til nutiden (1985), men ligger nogenlunde stabilt med 20-25% der kommer sig fuldstændigt og 40-45% der kommer sig socialt (Warner 1994). Warner konkluderer at "det ser ud til at vi har været for pessimistiske omkring udfaldet af ubehandlet skizofreni og for overbeviste om fordelene ved moderne behandling. Antipsykotisk medicin ser ikke ud til at have forbedret langtidsudfaldet af sygdommen; det var ikke medicinen alene som åbnede dørene på vores psykiatriske sygehuse og muliggjorde behandling af psykotiske i samfundet. På trods af massive årlige investeringer i behandlingen af skizofreni, er sygdommens udfald i de moderne industrisamfund ikke bedre end i den tredje verden." (Warner 1994) 2.3. Vigtige faktorer for at komme sig "Grundlæggende så ved vi ikke hvad der skal til for at den enkelte kommer sig; hver enkelt må gå sin egen vej, og der er ikke én bestemt vej som er den rigtige. Som professionelle er vores opgave efter min mening at hjælpe den enkelte med at finde sin vej ikke at komme med et program som skal følges." (John Strauss i Socialpsykiatri nr. 4, 2002) En udbredt, anerkendt opfattelse er at den psykiatriske behandling kan føre til stabilisering, et mindre alvorligt forløb og evt. til helbredelse af patienter med alvorlige psykiske lidelser. Tilsvarende anser man at den sociale støtte og rehabilitering, som bl.a. udfoldes i socialpsykiatrisk regi, kan mindske den enkeltes handicap ved at kompensere for de psykosociale funktionshæmninger som sygdommen kan have forårsaget. Der er dog grund til at tvivle på at denne beskrivelse er fuldt dækkende. Vi må i stedet ydmygt anerkende at vi i dag ved meget lidt om hvad der fører til helbredelse eller fuldstændig recovery, men at meget tyder på at social støtte kan yde et væsentligt bidrag. Eksempler på dette finder vi bl.a. i Vermont-undersøgelsen som over 30 år fulgte en gruppe kroniske, såkaldt "håbløse tilfælde"; dem der blev på hospitalerne når andre blev udskrevet. Denne gruppe patienter fik i 1956 et nøje planlagt og veltilrettelagt tilbud om rehabilitering og tilbagevenden til samfundet, bl.a. med selvstændig bolig, beskæftigelse og tæt støtte fra en kontaktperson. Opfølgningen 30 år senere viste at 82% af de tidligere patienter med skizofrenidiagnose i dag lever uafhængige liv i lokalsamfundet. De fleste med nære venskaber med kontaktpersonen som havde hjulpet dem til at skabe sig en plads i samfundet. Vermont-undersøgelsen havde en kontrolgruppe i Maine som i stedet blev udskrevet til institutioner. I sammenligningen mellem de to grupper fastslås det at "vi har meget stærke data der viser at samfundsmæssig integration, rehabilitering og uafhængighedsskabende modeller - som var det Vermont-folkene fik - er langt bedre end Maine-modellens medicinering, forsørgelse, vedligeholdelse og stabilisering." (Harding et al. 1987a + b) 18

19 En mindre undersøgelse er gennemført i Lyckebo i Sverige hvor man flyttede 14 patienter fra hvad der svarer til H-plejehjem til selvstændige lejligheder i et almindeligt boligkompleks. Det drejede sig om gamle mennesker, de fleste havde været indlagt år, og de fleste havde en skizofreni-diagnose. Ved opfølgningen to år efter udflytningen lever alle i egne hjem og klarer sig selv, evt. med hjælp fra kommunal hjemmepleje. Fem af de 14 er helt udskrevne af psykiatrien, og alle bruger tilbud uden for deres egen lejlighed, bl.a. de almindelige tilbud til pensionister. (Lappalainen 1995(bog), 1995(artikel)) Veje til viden For at få viden om hvilke faktorer der fremmer recovery, kan man gå to veje: Man kan enten studere forskellige behandlings- og støttemetoder og måle deres resultater, typisk i form af punkt- eller forløbsevalueringer eller man kan med et fænomenologisk udgangspunkt vælge at se nærmere på dem der er kommet sig, og spørge dem hvad der hjalp Det er den sidste vej som bl.a. Alain Topor og Nordic Recovery Research Group har valgt, bl.a. i erkendelse af at ingen tidligere undersøgelser har kunnet dokumentere at nogle metoder er signifikant bedre end andre, og at recovery-raten ikke ser ud til at være nævneværdigt påvirket af nye behandlingsmetoder og/eller ny medicin. Topor og Nordic Recovery Research Group begyndte at indsamle kvalitativ viden ved at interviewe mennesker som var kommet sig, og spørge dem Hvad hjælper? Har professionelle hjulpet - hvordan? Har andre? Hvordan hjælper du dig selv? I opsamlingen af interviewene har Alain Topor identificeret fire vigtige faktorer som gennemgående (Topor 2001). Det ser ud til at disse faktorer alle skal være tilstede for at et menneske kan opleve recovery, og det er tilsyneladende afgørende for recovery-processen at "timingen" er rigtig. Faktorerne er Mening At der er en mening med livsforløbet for den enkelte det er ikke afgørende om den er psykoterapeutisk, medicinsk, åndelig/religiøst eller interaktionelt funderet. Ofte er der tale om en blanding - en privat sandhed Individet selv Hvad personen klarer gennem egen formåen, egne beslutninger eller individuelle "mestringsstrategier" 19

20 Andre Alle som har givet næring til håb, sat processer i gang, og bekræftet personen. Væsentligt for om andre bliver betydningsfulde er at der er gensidighed i relationen. Hvor det drejer sig om professionelle, ser det ud til at spille en rolle at disse har løbet en personlig risiko og måske ligefrem brudt regler Materielle forudsætninger At have en ordentlig bolig og et acceptabelt og sikkert forsørgelsesgrundlag, spiller også en rolle for muligheden for at komme sig Andre bud på faktorer De fire faktorer som Alain Topor er nået frem til, stemmer på mange måder overens med de faktorer som andre på mere erfaringsbaseret baggrund er nået frem til. For eksempel fremhæver Mark Ragins, MHA Village, Los Angeles Håb, eller en positiv vision for fremtiden Empowerment "Self-management" En meningsfuld rolle eller niche i livet (www.village-isa.org) Alison Reeves, som leder et brugerstyret krisehus i Birmingham, siger at recovery afhænger af En følelse af tryghed Socialt netværk Beskæftigelse der giver mening Et ønske om fremskridt og forandring for at opfylde mål og drømme En følelse af at høre til og have en gyldig rolle Spirituel vækst - at finde en individuel livsfilosofi (Kapitel 14 i "Early Intervention in Psychosis", Edited by M.Birchwood m.fl. Skallagrigg Crisis House, Birmingham. (Kopi af kapitlet, fulde bibliografiske oplysninger mgl.)) Nora Jacobson og Laurie Curtis lægger vægt på valgmuligheder og personligt ansvar, håbet om at forandring til det bedre er mulig, og endelig mening; at der er et formål og en retning i den enkeltes liv: "At finde en mening er højst personligt. For nogle mennesker reflekteres meningen i arbejde eller sociale relationer. Andre finder mening i politisk aktivitet og advokering. For andre indebærer stræben efter mening stærkt spirituelle elementer." (Jacobson & Curtis 2000) 20

Oplæg om recovery og 5 veje til et godt liv Erhvervs-, Vækst og Beskæftigelsesudvalget. Rudersdal Kommune september 2014

Oplæg om recovery og 5 veje til et godt liv Erhvervs-, Vækst og Beskæftigelsesudvalget. Rudersdal Kommune september 2014 Oplæg om recovery og 5 veje til et godt liv Erhvervs-, Vækst og Beskæftigelsesudvalget Rudersdal Kommune september 2014 Recovery og Psykosocial rehabilitering Recovery er den proces eller rejse, som det

Læs mere

Recovery og rehabilitering:

Recovery og rehabilitering: Recovery og rehabilitering: Er borgernes og det offentliges roller under forandring? Udviklingsleder Pernille Jensen Bo- og Rehabiliteringstilbuddet Orion Hvad jeg kort vil berøre: Vores viden om recovery

Læs mere

Dialogguide til recovery-orientering Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen

Dialogguide til recovery-orientering Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen Dialogguide til recovery-orientering Modelfoto Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen 2 Baggrund I Region Hovedstadens Psykiatriplan 2007 har regionsrådet meldt følgende politiske hensigtserklæring

Læs mere

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber

Læs mere

Procedure for kontaktpersonfunktion

Procedure for kontaktpersonfunktion Definition på ydelser: Alle ydelser er med udgangspunkt i den enkelte beboers 141 handleplan, omsat i en pædagogisk / personlig socialpædagogiskhandleplan, med fokus på en recovery orienteret indsats.

Læs mere

Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver

Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Lisa Korsbek Seniorforsker Region Hovedstadens Psykiatri og styregruppemedlem Peer-Netværket Betydningen af peer-støtte fra et brugerperspektiv

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Rehabilitering på social- og beskæftigelsesområdet

Rehabilitering på social- og beskæftigelsesområdet Trend 14 Comwell Holte d. 21. august 2014 FSD Foreningen af Socialchefer i Danmark Kreds Hovedstaden Rehabilitering på social- og beskæftigelsesområdet Definition af begreber og erfaringer fra Boston Præsentation

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud

Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud Når vi lykkes, hvad kræver det af samarbejdspartnere, medarbejdere, sagsbehandlere, ledelse og ikke mindst af borgerne? Henrik Suhr, Centerleder, Center for Socialpsykiatri

Læs mere

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Psykiatri Skolen for Recovery Kursuskatalog Efterår 2015 Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Indholdsfortegnelse Velkommen til Skolen for Recovery... 4 Praktiske oplysninger... 6 Oversigt

Læs mere

Notat om status på arbejdet med recovery i Ballerup Kommunes Socialpsykiatri

Notat om status på arbejdet med recovery i Ballerup Kommunes Socialpsykiatri 22.04.15 Notat om status på arbejdet med recovery i Ballerup Kommunes Socialpsykiatri Begrebet recovery dukkede op i psykiatrien i Danmark omkring årtusindskiftet, i forbindelse med en stigende interesse

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Session 2 Rehabilitering og recovery socialpsykiatriens bidrag til ressourceforløb og førtidspensionsreform

Session 2 Rehabilitering og recovery socialpsykiatriens bidrag til ressourceforløb og førtidspensionsreform Session 2 Rehabilitering og recovery socialpsykiatriens bidrag til ressourceforløb og førtidspensionsreform Formand Mogens Seider, Dansk selskab for psykosocial rehabilitering Leder Sven Preisel, Viborg

Læs mere

Oplæg om recovery-orientering

Oplæg om recovery-orientering Oplæg om recovery-orientering KommuneKontaktRådet Hovedstaden Temamøde 4.sept 2013 Udviklingskonsulent Peter Boldsen Socialforvaltningen Århus Kommune Oversigt Temaer 1. Recovery og rehabilitering. 2.

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

Rehabilitering, recovery og empowerment begreber i og historien bag rehabilitering

Rehabilitering, recovery og empowerment begreber i og historien bag rehabilitering Rehabilitering, recovery og empowerment begreber i og historien bag rehabilitering Hans Lund lektor og studieleder, Syddansk Universitet professor, Høgskolen i Bergen Disposition Gennem et historisk 'view'

Læs mere

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK)

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK) Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK) Socialområdet i Randers Kommune har gennem flere år arbejdet systematisk med faglig kvalitetsudvikling, dokumentation og

Læs mere

RECOVERY. Workshop for alle ansatte i Region Hovedstadens Psykiatri 2013/2014

RECOVERY. Workshop for alle ansatte i Region Hovedstadens Psykiatri 2013/2014 RECOVERY Workshop for alle ansatte i Region Hovedstadens Psykiatri 2013/2014 Formål med workshopdagen At inspirere hinanden til at få forankret en RECOVERY-ORIENTERET kultur Mål HVORFOR Det er på dagsordenen

Læs mere

Projektbeskrivelse: Projekt brugerstyrede senge i Klinik Nord, Brønderslev Psykiatriske Sygehus

Projektbeskrivelse: Projekt brugerstyrede senge i Klinik Nord, Brønderslev Psykiatriske Sygehus Projektbeskrivelse: Projekt brugerstyrede senge i Klinik Nord, Brønderslev Psykiatriske Sygehus Indhold 1. Projektets formål... 2 2. Projektets målgruppe/patientgruppe... 2 3. Beskrivelse af projektets

Læs mere

Rehabilitering i et Recovery perspektiv

Rehabilitering i et Recovery perspektiv Rehabilitering i et Recovery perspektiv Torsdag den 26. november 2015 Ved overlæge Annette Gosvig OPTe og TI Psykiatrien i Region Syddanmark Hvorfor beskæftige sig med det? Forskningsmæssig fokus og lovende

Læs mere

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet

Læs mere

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Opgaveudvikling på psykiatriområdet Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard

Læs mere

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Jens Einar Jansen Psykolog og Ph.d.-studerende Kompetencecenter for debuterende psykose jenj@regionsjaelland.dk Oversigt Hvad er psykose og hvordan

Læs mere

Region Hovedstaden. Visioner for FREMTIDENS PSYKIATRI

Region Hovedstaden. Visioner for FREMTIDENS PSYKIATRI Region Hovedstaden Visioner for FREMTIDENS PSYKIATRI FORORD Region Hovedstaden har ansvaret for at diagnosticere, behandle og rehabilitere mennesker med psykisk sygdom. Det er et meget kompliceret sundhedsvidenskabeligt

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? I det danske sundhedsvæsen har man valgt at organisere behandlingen af skizofrene patienter på forskellige måder. Alle steder bestræber man sig

Læs mere

Psykiatri Kompetencecenter for Dobbeltdiagnoser. Psykiatribrugere med misbrug

Psykiatri Kompetencecenter for Dobbeltdiagnoser. Psykiatribrugere med misbrug Psykiatribrugere med misbrug Socialpædagogik i psykiatrien Katrine Schepelern Johansen 1 Lille, selvstændig forsknings- og udviklingsenhed under centerledelsen på PC Sct. Hans Arbejder med rådgivning,

Læs mere

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune Notat til drøftelse og kvalificering i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Handicaprådet og FagMED HPU, marts/april 2014. Formål med kapacitetsanalysen

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Brugeren som samarbejdspartner

Brugeren som samarbejdspartner Velkommen til temadagen: Brugeren som samarbejdspartner 20. November 2013 Velkommen Søren Bredkjær Vicedirektør i Psykiatrien, Region Sjælland Dagens program Input Hvad synes I? Velkomst Dialog under fest

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

Indledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien

Indledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien Indledning til Rådets arbejde Magt og afmagt i psykiatrien Magt og afmagt i psykiatrien MAGT OG AFMAGT opleves utvivlsomt af alle, som har svær psykisk sygdom inde på livet, både på det personlige, det

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Kognitiv indsigt. Klinisk indsigt 09-10-2014. Baseline 3M 6M 12M Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej. Birchwood Insight Scale

Kognitiv indsigt. Klinisk indsigt 09-10-2014. Baseline 3M 6M 12M Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej. Birchwood Insight Scale Sygdoms indsigt eller udsigt Rikke Jørgensen, cand.cur. ph.d. Postdoc Forskningskonference 2014 Psykiatrisk sygepleje Fra forskning til praksis fra praksis til forskning 2 Forskning viser, at det er en

Læs mere

Sundhed i beskæftigelsesindsatsen Når sammenhæng er bundlinje

Sundhed i beskæftigelsesindsatsen Når sammenhæng er bundlinje Sundhed i beskæftigelsesindsatsen Når sammenhæng er bundlinje Det glade budskab! Mennesker med psykisk sygdom kan genvinde arbejdsevnen Driftstal fra Sherpa 0-2 års ledighed Sammenlignelige tal fra andre

Læs mere

Notat oktober Social og Arbejdsmarked Sekretariatet. J.nr.: Br.nr.:

Notat oktober Social og Arbejdsmarked Sekretariatet. J.nr.: Br.nr.: - 1 - Notat Forvaltning: Social og Arbejdsmarked Sekretariatet Dato: J.nr.: Br.nr.: oktober 2012 Udfærdiget af: Marlene Schaap-Kristensen Vedrørende: Temadrøftelse om borgere med dobbeltdiagnose Notatet

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Psykiatriugen 2014. Birgitte Bjerregaard

Psykiatriugen 2014. Birgitte Bjerregaard Psykiatriugen 2014 Birgitte Bjerregaard Præsentation Hvorfor arbejde med stemmer? Hvordan arbejde med stemmer? Lene Mike Spørgsmål Relationen. Eks Johns historie. Tale om det, som er vigtigt! Fra fejlfinding

Læs mere

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil.

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. 20.07.12/PV Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. Per Vendsborg (1), Johanne Bratbo (2), Anders Dannevang (2), Julie

Læs mere

Idéhæfte til brug af filmen om

Idéhæfte til brug af filmen om 1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,

Læs mere

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Bilag 1: Resume af behovsanalyse Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Resume af behovsanalysen I budgetaftale 2015 der det besluttet, at Socialforvaltningen og Økonomiforvaltningen

Læs mere

Idræt i Socialpsykiatrien

Idræt i Socialpsykiatrien Idræt i Socialpsykiatrien Projekt Bevægelse, Krop & Sind 4 partnere: Ringsted, Slagelse og Sorø Kommune og Regionsjælland Bevægelse, Krop & Sind 1. Forankring af forståelse for idrættens muligheder som

Læs mere

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune 1 Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle gange op og tænker på, hvor meget i vores daglige liv, vi egentlig tager for givet. Ishøj Kommune

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Derfor laver

Læs mere

Kolding. Borgere med psykiske vanskeligheder er ligeså motiveret for livsstilsændringer som almenbefolkningen.

Kolding. Borgere med psykiske vanskeligheder er ligeså motiveret for livsstilsændringer som almenbefolkningen. 29.9.2016 Kolding Borgere med psykiske vanskeligheder er ligeså motiveret for livsstilsændringer som almenbefolkningen. Professor Merete Nordentoft. Det gør en forskel. Om livstilsændringer i socialpsykiatrien.

Læs mere

En opdagelsesrejse på vej mod recovery-orientering

En opdagelsesrejse på vej mod recovery-orientering En opdagelsesrejse på vej mod recovery-orientering Fortællinger om personlige, fag-personlige og organisatoriske erfaringer med recovery og recovery-orientering Internationalt og nationalt Vidensmæssig

Læs mere

Dialogforum. 23. november 2015

Dialogforum. 23. november 2015 Dialogforum 23. november 2015 Projektleder Marie Løkke og underviser med brugererfaring Mads Lange Skolen for Recovery, Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Ballerup Hvor kommer Skolen for

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...

Læs mere

Introduktion... 13 Lene Falgaard Eplov, Lisa Korsbek, Lone Petersen og Mette Olander

Introduktion... 13 Lene Falgaard Eplov, Lisa Korsbek, Lone Petersen og Mette Olander Indholdsfortegnelse Redaktører... 8 Forfattere... 9 Forord... 11 Poul Nyrup Rasmussen Introduktion... 13 DEL I REHABILITERING I NUTIDENS PSYKIATRI... 17 Kapitel 1. Rehabilitering i et historisk perspektiv...

Læs mere

Nordisk Psykiatritopmøde

Nordisk Psykiatritopmøde Nordisk Psykiatritopmøde 6. november 2015 Session 5: De professionelles rolle Oplæg: Hjælp via indsatser, der samarbejder NAPHA (Natjonalt Kompetensecenter for Psykisk Helsearbeid), oplægsholder er Trond

Læs mere

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget Dokument oprettet 19-08-2009 Sag 09/693 Dok. 9195/09 MER/ck Baggrundsnotat til forslag fra HK, Dansk Socialrådgiverforening (DS) og Danske Handicaporganisationer (DH) om udviklings- og rehabiliteringsindsats

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

Inklusion på arbejdsmarkedet

Inklusion på arbejdsmarkedet Inklusion på arbejdsmarkedet Beskæftigelsen blandt mennesker med handicap i Danmark halter langt efter den almindelige beskæftigelsesprocent. I Danmark er beskæftigelsesprocenten på omkring 44 % blandt

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

Rehabilitering og recovery. Et skridt videre?

Rehabilitering og recovery. Et skridt videre? Rehabilitering og recovery Et skridt videre? Lone Petersen, psykolog, ph.d., MPG Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery, Psykiatrisk Center Ballerup Resultat og proces Klinisk forskning/opfølgningsundersøgelser

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres. OPGAVEBESKRIVELSE OG KOMMISSORIUM j.nr. 7-203-02-293/1/SIMT FORLØBSPROGRAMMER FOR PERSONER MED TRAU- MATISKE HJERNESKADER OG TILGRÆNSENDE LIDEL- SER SAMT APOPLEKSI Baggrund nedsatte i 1995 et udvalg, som

Læs mere

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008 Ph.d 10 l ergoterapeuten l januar 2008 Giv tidlig social støtte Mennesker med mild Alzheimers sygdom (AD) har mange ressourcer, men de overses ofte, mener ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen, som har

Læs mere

Benchmarking af psykiatrien 1

Benchmarking af psykiatrien 1 Benchmarking af psykiatrien 1 Psykiatrisk behandling er en væsentlig del af den behandling, der foregår på sygehusene, og det er en af regionernes kerneopgaver. Den psykiatriske behandling står for cirka

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER SIDE 1 INDHOLD ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER 3 Kort om baggrunden for Rådets arbejde 4 Fokus på adhd, depression og funktionelle lidelser 4 Diagnosen

Læs mere

Denne opfattelse er stadig udgangspunktet for SINDs opfattelse af indsatsen for mennesker med psykiske lidelse.

Denne opfattelse er stadig udgangspunktet for SINDs opfattelse af indsatsen for mennesker med psykiske lidelse. november 2016 Politikpapir om: Medicinsk behandling af mennesker med psykiske lidelser SINDs hovedbestyrelse har med dette politikpapir ønsket at udtrykke landsforeningens holdning til anvendelse af psykofarmaka

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014 2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige

Læs mere

Recoveryorientering i socialpsykiatrien i Århus Kommune. Recoverykoordinator Marianne Cohen

Recoveryorientering i socialpsykiatrien i Århus Kommune. Recoverykoordinator Marianne Cohen Recoveryorientering i socialpsykiatrien i Recoverykoordinator Marianne Cohen Disposition Socialpsykiatrien i Hvad er recoveryorientering Historien Strategien Udfordringer Hvad går godt? Perspektiver Lokalpsykiatrien

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

BLIV BRUGERLÆRER. og få indsigt i dit liv!

BLIV BRUGERLÆRER. og få indsigt i dit liv! BLIV BRUGERLÆRER og få indsigt i dit liv! En brugerlærer fortæller, inspirerer og motiverer Nu har du chancen for at blive brugerlærer. Det er et godt tilbud til dig, der gerne vil hjælpe andre og ikke

Læs mere

Sammen kan vi mere. - Tværfaglig og tværsektoriel funktionsevnevurdering med mennesket i centrum. Netværksdag d.7.november 2013, Marselisborgcenteret

Sammen kan vi mere. - Tværfaglig og tværsektoriel funktionsevnevurdering med mennesket i centrum. Netværksdag d.7.november 2013, Marselisborgcenteret Sammen kan vi mere - Tværfaglig og tværsektoriel funktionsevnevurdering med mennesket i centrum Netværksdag d.7.november 2013, Marselisborgcenteret v/helle Nørgaard Rasmussen, ledende terapeut på Psykiatrisk

Læs mere

Inspirationsoplæg til drøftelse af udredning på socialpsykiatriske botilbud

Inspirationsoplæg til drøftelse af udredning på socialpsykiatriske botilbud Inspirationsoplæg til drøftelse af udredning på socialpsykiatriske botilbud Knud Ramian, Mette Gubi Axelsen og Christina Laugesen, Center for Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland og arbejdsgruppen for

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne

Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne Hvorfor er samarbejdet med de somatiske afdelinger sås vigtigt? Patienter med psykiatrisk lidelse har væsentlig kortere levetid end andre

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Lokalsamfund og deltagelse. Hvad gør en forskel og hvordan kan I gøre en forskel?

Lokalsamfund og deltagelse. Hvad gør en forskel og hvordan kan I gøre en forskel? Lokalsamfund og deltagelse Hvad gør en forskel og hvordan kan I gøre en forskel? Disposition Baggrund hvorfor er det vigtigt med fokus på lokalsamfund og deltagelse Hvad er det spørgsmålet så til forskning

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område

gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område Med Plan 2020 lægger Gladsaxe Kommune op til en nyorientering af indsatsen overfor borgere med psykosociale handicap. Plan 2020 præsenterer en række visioner

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Minvej. Udvikling og forankring af en recovery- understø8ende metode med udgangspunkt i en app

Minvej. Udvikling og forankring af en recovery- understø8ende metode med udgangspunkt i en app Minvej Udvikling og forankring af en recovery- understø8ende metode med udgangspunkt i en app Oplæg ved: Anne- Cathrine Smith Lange Stud. Cand. Psych. og Edligere ansat i Minvejs projektgruppe, annecathrinelange@gmail.com

Læs mere

Udkast maj 2013. Ældrepolitik

Udkast maj 2013. Ældrepolitik Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit

Læs mere

Foredrag. Der er en mening med galskaben. En personlig beretning med almengyldige sandheder. om Paranoid skizofreni - og at komme sig

Foredrag. Der er en mening med galskaben. En personlig beretning med almengyldige sandheder. om Paranoid skizofreni - og at komme sig Foredrag om Paranoid skizofreni - og at komme sig Der er en mening med galskaben En personlig beretning med almengyldige sandheder Man skal leve i lyset af sig selv, ikke i skyggen af andre Jeg tilbyder

Læs mere

Skolen for Recovery. Vi skaber rum for gensidig læring mellem patienter, pårørende og personale

Skolen for Recovery. Vi skaber rum for gensidig læring mellem patienter, pårørende og personale Skolen for Recovery Vi skaber rum for gensidig læring mellem patienter, pårørende og personale Region Hovedstadens Psykiatri Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery, Psykiatrisk Center Ballerup

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: post@vejen.dk www.vejen.dk Foto: Colourbox Udarbejdelse: Social & Ældre Lay out og tryk: Vejen Kommune Udgivet:

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vision Temaplaner Drifts- og udviklingsplaner Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervsog bosætningskommune, der skaber rammer og

Læs mere

Rehabilitering, recovery, menneskesyn og værdier

Rehabilitering, recovery, menneskesyn og værdier Rehabilitering, recovery, menneskesyn og værdier Et perspektiv fra arbejdet med sindslidende i England John Larsen Head of Evaluation, Rethink Mental Illness, UK Rehabilitering i praksis de mange virkeligheder,

Læs mere

Har man haft psykiske problemer igennem længere tid, kan det være vanskeligt at vende direkte tilbage til et arbejde eller en uddannelse.

Har man haft psykiske problemer igennem længere tid, kan det være vanskeligt at vende direkte tilbage til et arbejde eller en uddannelse. Vision Visionen i Regnbuehuset er at skabe et arbejdsmæssigt og socialt fællesskab, hvor psykisk sårbare bliver medlemmer af huset, i stedet for at være patienter, klienter, borgere eller brugere og hvor

Læs mere

NOTAT: MULIGHEDER FOR FORBEDRING AF ADGANGEN TIL HJÆLP TIL SELVSKADENDE BØRN OG UNGE

NOTAT: MULIGHEDER FOR FORBEDRING AF ADGANGEN TIL HJÆLP TIL SELVSKADENDE BØRN OG UNGE Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 731 Offentligt NOTAT: MULIGHEDER FOR FORBEDRING AF ADGANGEN TIL HJÆLP TIL SELVSKADENDE BØRN OG UNGE Indholdsfortegnelse Muligheder for forbedring af

Læs mere

Mennesker med psykiske vanskeligheder. findes i alle målgrupper. Workshop 2 Årsmøde 2015. Socialt tilsyn. Finn Blickfeldt Juliussen Socialstyrelsen

Mennesker med psykiske vanskeligheder. findes i alle målgrupper. Workshop 2 Årsmøde 2015. Socialt tilsyn. Finn Blickfeldt Juliussen Socialstyrelsen Mennesker med psykiske vanskeligheder. findes i alle målgrupper Workshop 2 Årsmøde 2015. Socialt tilsyn Finn Blickfeldt Juliussen Socialstyrelsen fju@socialstyrelsen.dk Oplæggets pointer Alle målgrupper

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

SOLISTEN - psykose på det store lærred

SOLISTEN - psykose på det store lærred SOLISTEN - psykose på det store lærred PsykInfo 5. marts 2013 Ledende overlæge, Psykiatrien Øst Region Sjælland Litteratur Skizofreni og andre psykoser Psykiatrifonden 2011 ISBN: 978-87-90420-79-6 Litteratur

Læs mere

Handicappolitik. Et liv som alle andre

Handicappolitik. Et liv som alle andre Handicappolitik Et liv som alle andre Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere