Rejsekort Dok aug. 2003
|
|
- Ejvind Sørensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rejsekort Dok aug Titel: Rejsekort Forfatter: Projektchef Hans Holmgren, Projekt Rejsekort Resume Rejsekortet er nu på vej. DSB, HUR, Ørestadsselskabet, STS, VT, VAT og NT stiftede Rejsekort A/S i august i år. Det ny selskab har indledt udbudsforretningen og en leverandør påregnes valgt i begyndelsen af Systemet påregnes taget i brug fra slutningen af 2006, og vil være fuldt udbygget nogle år senere. Rejsekort er et markant projekt indenfor den kollektive transport, der vil skabe mulighed for et betydeligt serviceløft og bidrage til at den kollektive trafik kan vinde markedsandele. Et landsdækkende billetteringssystem vil gøre den kollektive transport lettere tilgængelig. Det bliver lettere at være kunde, da samme kort kan bruges overalt i landet på samme vis. Samtidig opnår trafikselskaberne en række fordele. Baggrund Taksterne i den offentlige kollektive trafik i Danmark fastsættes af lokale og regionale takstmyndigheder, samt fsa. den landsdækkende togtrafik, af DSB. Hver takstmyndighed har sine billetter og kort. Den kollektive trafik i Danmark har i mange år været reguleret af et sæt af specielle love, der har lagt rammerne for trafikselskabernes kompetencer og virke. De enkelte trafikselskaber har lovgivningsmæssigt kompetencen til at fastlægge taksterne, men gennem frivillige aftaler, er der sikret sammenhængende takstsystemer i den regionale trafik, og et omfattende samarbejde mellem de regionale takstmyndigheder og DSB. Systemerne bygger på billetter og kort af pap og papir; kontantbilletter, klippekort og periodekort. Systemerne markerede i sin tid afgørende løft for den kollektive trafik, og fungerer fortsat. De eksisterende systemer har sine begrænsninger af bl.a. følgende årsager: Trafikdage på Aalborg Universitet
2 begrænsede muligheder for udvidelse af samarbejdet, uoverskuelighed for den rejsende i nye eller uvante relationer, begrænset fleksibilitet, en ofte uhensigtsmæssig prisstruktur, hvor rejser af tilsvarende længde er prissat vidt forskelligt, en prisstruktur, der pga den indbyggende logik i zonesystemerne kan give uforståelige resultater med forskellig pris på ud- og hjemtur, og klippekort kan være billigere end periodekort selv for den faste kunde, og mulighederne for forfalskninger bliver stadig større pga let adgang til kopierings- og printsystemer af meget høj kvalitet. Endelig gør de eksisterende systemer, at selskabernes viden om rejsemønstre og belastningsgrader må opnås ved særskilte tællinger, og selv da kun er summarisk. Systemerne har i sine grundformer eksisteret i en længere årrække, men er blevet videreudviklet over årene, hvor bl.a. kort og billetter er blevet gjort mere differentierede. Et kvantespring i samarbejde og tilbud til kunderne er blevet etableret gennem det såkaldte busder gjorde det er muligt at købe en billet, der inkluderer såvel en togrejse som tog samarbejde, de tilsluttende busrejser. Nye muligheder Trafikselskaberne har hidtil levet med de eksisterende systemers svagheder. Der eksisterede ikke bedre alternativer. Men enkelhed for kunderne, differentierede billetprodukter, gode passagertællinger og effektive barrierer overfor snyd, prioriteres højt af trafikselskaberne Flere amter har i den sidste 10-års periode indført elektroniske systemer for salg af kontantbilletter, og nogle har også indført elektroniske kort til sin egen trafik. Hvis denne udvikling ville fortsætte, ville resultatet blive en række isolerede øer med forskellige tekniske systemer, der ikke kan fungere sammen. En sådan udvikling ville underminere mulighederne for at bevare og udvide det nuværende takstsamarbejde. Rejsekort vil, med det landsdækkende koncept, sikre at der skabes et samlet system. Ny teknologi baseret på kontaktfrie chipkort, er nu blevet de facto standard ved etablering af nye systemer. Trafikdage på Aalborg Universitet
3 Rejsekort Dok aug Det grundlæggende princip i et sådant system er, at kunden har et personligt eller upersonligt smartcard. Kortet kan anvendes som værdikort, hvor der kan rejses for et vist beløb der er forudbetalt (som taletidskort) eller hvor forbruget betales efterfølgende. Der trækkes penge i overensstemmelse med den valgte prisstruktur (eventuelt med rabat og bonus). Kortet kan genoplades automatisk ved abonnementsordninger, eller efter behov via internet, i automater og kortsalg. Kortet kan også bruges som periodekort. Kortet minder på mange måder om et Danmøntkort eller telekort, men selve betalingen/udveksling af data foregår kontaktfrit på brøkdele af et sekund ved at kortet føres forbi en læser. Den kontaktfri teknologi er meget hurtig, og betalingen kan gennemføres med kortet liggende i en pung eller taske. Dette giver, sammen med effektive IT-systemer, helt nye muligheder for sikker, kundevenlig og fleksibel håndtering af billetteringen. Samtidig er nye medier, som internet, blevet meget udbredte med mulighed for at tilbyde såvel salg som information direkte til kunderne, i hjemmet eller mobilt. Formål og vision De overordnede målsætninger for det nye billetsystem er, at systemet skal resultere i: flere tilfredse kunder, et øget passagertal, øgede indtægter, og reducerede omkostninger. Rejsekortet giver fordele til kunderne det bliver lettere at være bruger af den kollektive transport, og til trafikselskaberne der kan give en bedre service, vinde markedsandele og opn å bedre driftseffektivitet. De overordnede krav er, at systemet skal være: enkelt, let forståeligt og nemt at bruge set fra kundernes synsvinkel, let tilgængeligt, med en vifte af salgskanaler tilpasset kundernes forskellige behov, udformet med stor fleksibilitet, således at fremtidige tiltag ikke begrænses unødigt. Visionen er, at alle i hele Danmark skal have et Rejsekort - gyldig til alle rejser, overalt. Benefits Trafikdage på Aalborg Universitet
4 Følgende benefits påregnes for kunder og trafikselskaber. Makedstilpassede takster og rejsehjemler: et kort til alle typer rejser, fleksible muligheder for takstdifferentiering over tid, afstand, rejserelation og målgruppe, mængderabatter, samt bonus- og loyalitetsprogrammer, fleksible og kundetilpassede korttyper, mulighed for andre takstsystemer, end de nuværende zonesystemer. Markedsføring: hurtig opfølgning på konsekvenserne af nye tiltag, mulighed for markedsføring overfor udvalgte kunde segmenter. Forbedret salgssystem: større tilgængelighed, bredt anvendelige abonnementssystemer, der kan anvendes af alle uanset rejsehyppighed, fælles salgssystem kortet kan oplades overalt. Bedre datagrundlag: ledelsesinformation, trafikplanlægning, afregning og indtægtsfordeling mellem parterne, markedsføring. Af øvrige benefits kan nævnes: reduktion af snyd og gratister, lavere distributionsomkostninger, erstatning af nuværende tællesystemer. Konceptet Rejsekortet udformes primært som et værdikort, der skal præsenteres ved rejsens start og afslutning. Dette værdikort erstatter de nuværende klippe- og periodekort. Kortet vil kunne bruges overalt, og kunden behøver ikke at kende det bagvedliggende takstsystem, da systemet beregner rejsens pris. Rejsekortsystemet indeholder en fælles ramme for takstsystemet, som hvert takstmyndighed kan udfylde med egne priser og rabatter. Trafikdage på Aalborg Universitet
5 Rejsekort Dok aug Rabatter og evt. bonus kan være en funktion af rejseomfanget, og disse udformes således, at såvel de nuværende klippekortskunder som periodekortskunder tilgodeses. Salgssystemet etableres med en bred vifte af tilbud, betjent salg fra stationer og andre salgssteder, selvbetjent salg i automater og via internet. Kortet kan genoplades hvor som helst i landet. Fleksible abonnementsordninger med tilknyttet automatisk betaling forventes at tiltrække mange kunder. Internettet, fast og mobilt, forventes også at blive den foretrukne kanal for information. Oplysninger om kundernes rejseveje (i anonymiseret form) vil via systemet indgå i trafikselskabernes planlægning og opfølgning. Systemet opbygges med en central IT-installation, der servicerer alt lokalt udstyr placeret i busser, på perroner og salgssteder. Konceptet bygger på en høj grad af decentralisering. Det lokale udstyr skal kunne fungerede uafhængigt af det centrale system, i op til flere dage. Rejsekort systemet er i videst mulig omfang et stand-alone system, men der vil være flere berøringsflader til Trafikselskaberne it-systemer og administrative procedurer. Udviklingen og erfaringer Den kollektive transport har gennem flere år benyttet sig af elektronisk billettering. Særlig har der i Metro-systemer været benyttet små magnetstribekort til at komme ind og ud fra stationer, og en del trafikselskaber har også benyttet magnetkort i busser. Andre selskaber har forsøgt sig med smartcards, baseret på kontaktteknologien (som Danmønt og de kommende chip-kort), men sådanne systemer har ikke vundet større udbredelse, især grundet den langsomme håndtering af selve billetteringen. Udviklingen tog for alvor fart fra ca. 1995, hvor den kontaktfrie teknologi fik sit gennembrud. Der er i dag mange systemer i drift, herunder en række store systemer. Af de mere fremtrædende eksempler kan nævnes Hong Kong, Singapore, East Japan rail og Helsinki. Mange byer og regioner er godt på vej med at introducere systemer, f.eks. Paris, Rom, London, San Fransisco, Los Angeles, Washington, Göteborg og Stockholm. Trafikdage på Aalborg Universitet
6 De fleste steder er der tale om regionale systemer, der omfatter en by med omliggende region. Ofte medvirker indførelsen af de nye systemer til et mere omfattende billetsamarbejde mellem de implicerede selskaber, og flere steder er dette en væsentlig begrundelse for at indføre et nyt system. I Holland er der, ligesom i Danmark, taget et landsdækkende initiativ. Der er således en klar trend. Trafikselskaber i hele verden går over til nye systemer, baserede på den kontaktløse teknologi. Teknologien er blevet moden. Et afgørende princip for Rejsekort i Danmark har været at det skal bygge på moden teknologi, der er i drift i store systemer. Dette kriterium kan nu opfyldes. Sideløbende med at teknologien er modnet, er også de internationale standards kommet på plads. Langt de fleste vælger i dag systemer baseret på ISO-standarder. Dette muliggør en teknisk samvirken og reducerer afhængigheden af bestemte leverandører. Ovenpå disse tekniske standarder udvikles der også specifikationer vedr. anvendelsen af kortene, f.eks. vedrørende hvilke billettyper der forekommer og disses indhold. Eksempler herpå kan nævnes ITSO i England og Kernapplikation i Tyskland. I Skandinavien er der udviklet en fælles specifikation, Rejsekortspecifikationen, der lægger grunden til et udvidet samarbejde i Skandinavien, herunder i Øresundsregionen. De rejsekort der er på vej i Göteborg og Stockholm, samt Rejsekortet i Danmark såvel som i Skåne, bygger på denne specifikation. Risiko Indførelse af et nyt billetteringssystem er en stor og kompleks opgave. Der lægges vægt på, at systemet baseres på eksisterende, vel gennemprøvet teknologi, tilpasset vores særlige forhold. Driftsikkerhed er et væsentligt krav, og systemet vil derfor opbygges efter et decentralt koncept, der ikke altid er afhængig af en central computer, som det er tilfældet med Dankortterminal-systemet. Ved indføring af det nye system påtænkes risiciene minimeret ved en successiv introduktion, hvor kunderne gradvis skifter fra de bestående systemer til det nye system, over en periode. Ulempen herved er, at de gamle systemer skal holdes i sideløbende drift i en periode. Trafikselskaberne vil fastlægge priser og rabatter i det nye system, på grundlag af grundige analyser og overvejelser. Det vil dog ikke kunne undgås, at nogle kunder får en prissænkning, Trafikdage på Aalborg Universitet
7 Rejsekort Dok aug og at andre får en prisforhøjelse. Dette er i øvrigt naturligt, da en af hensigterne er, at skabe et system, hvor sammenhæng mellem ydelse og pris er klarere end det er tilfældet i dag. Selve overgangsperioden vil formodentlig indebære såvel politiske som kundemæssige reaktioner, således som det også har været tilfældet ved tidligere gennemførte takstreformer. Erfaringerne fra blandt andet bus-tog samarbejdet viser dog, at kunderne modtager nye tiltag positivt, hvis formålet er kommunikeret klart. Ved indførelsen af Rejsekortet må der konkret foretages en afvejning af fordele og ulemper mellem hurtig og successiv indførelse. Det vil være hensigtsmæssigt om de kommende årlige takst- og billetændringer afspejler de tanker som tænkes realiseret ved etablering af Rejsekort. Kundernes vurderinger Forudgående vurderinger og kundetests viser, at et system som Rejsekort, kundemæssigt meget attraktivt system. vil være et Der er gennemført kundetests med en bred brugergrupperepræsentation, aldersgrupper, faste som mere lejlighedsvise kunder, etc. dækkende alle Analysef irmaet Megafon, der har gennemført kundetestene, konkluderer på denne baggrund: Generelt modtages rejsekortet overordentlig positivt. Der er bred enighed om, at det er en god idé at indføre det nye billetteringssystem som erstatning for de nuværende. Trafikselskabernes initiativ til at indføre ny teknologi mødes generelt med en positiv holdning. Respondenternes imødekommende interesse og nysgerrighed over for det nye billetteringssystem afspejler, at de oplever trafikselskaberne som dynamiske, nyskabende og på forkant med udviklingen, idet de tager ny teknologi i anvendelse. Det grundlæggende alternativ til et fælles Rejsekortsystem Det alternative valg kunne for nogle selskaber være at beholde de nuværende systemer i endnu en årrække. Udviklingsmulighederne for at udvikle/ændre de bestående takstsystemer vil være meget begrænsede, og i flere tilfælde nærmer de nuværende systemer sig sin forventede levetidsgrænse, med stigende vedligeholdelsesomkostninger som konsekvens. Trafikdage på Aalborg Universitet
8 Andre selskaber kunne vælge at indføre egne elektroniske systemer, således at den hidtidige trend, hvor enkelte trafikselskaber selv indfører lokale løsninger, fortsætter. Dette vil indebære, at der skabes en række forskellige løsninger, der ikke kan (eller kun delvist kan) kommunicere sammen. Det nuværende takstsamarbejde vil blive undermineret, og mulighederne for et endnu tættere samarbejde vanskeliggøres. Forarbejdet og projekteringen DSB og HUR fulgte gennem en årrække udviklingen på billetteringsområdet, og et større udredningsarbejde (BUG) blev afsluttet i Konklusionen heraf var, at tiden syntes moden, og at man skulle gøre sig klare til at udnytte de nye muligheder. HUR og DSB besluttede i 1995 at etablere et fælles projekt sammen med Ørestadselskabet m ed formål at formulere et beslutningsgrundlag for etablering af et nyt billetteringssystem. Forprojekteringen afsluttedes i 1998 og viste at: kundefordelene var store at projektet ville være teknisk velfunderet at økonomien syntes gunstig at projektet mest hensigtsmæssigt realiseredes i fælles regi I 1999 blev det besluttet at udvide konceptet til et landsdækkende koncept idet de samlede fordele ved et sådant er betydelige. Dette koncept blev udviklet i samarbejde med de amtslige trafikselskaber. Projektet var oprindeligt tænkt som et traditionelt leveranceprojekt, men siden udvidet til en totalleverance hvor også drift, finansiering og forretningsudvikling indgår. Et projekt af denne karakter er stort og komplekst. Samtidig er de mulige fordele betydelige. Dette forhold kalder på en grundig projektrealisering. Projektet valgte at benytte en hovedrådgiver i forløbet, Carl Bro, samt herudover en række andre rådgivere indenfor specielle områder. De væsentligste aktiviteter har været: at afklare trafikselskabernes behov, at undersøge markedet og de tekniske muligheder, at undersøge kundernes forventninger og deres holdninger til det nye koncept, Trafikdage på Aalborg Universitet
9 Rejsekort Dok aug at afklare de lovmæssige forhold, samt de implicerede myndigheders syn. F.eks. Forbrugerombudsmanden, Finanstilsynet, Datatilsynet, Konkurrencestyrelsen, etc. at klarlægge det økonomiske grundlag, at udvikle en udbudsstrategi, at vurdere de finansieringsmæssige forhold og muligheder, at vurdere de forretningsmæssige perspektiver der ligger udover Rejsekortet, at udarbejde en kravspecifikation og det samlede udbudsmateriale samt, at afklare den organisatoriske ramme for det videre arbejde og definere parternes roller heri. Projekteringen er nu afsluttet. Sagen har været forelagt de deltagende selskabers besluttende organer, der alle har godkendt at den organisatoriske ramme kan etableres og udbudet iværksættes. Udbud Udbudet gennemføres som et udbud efter forhandling iht. EU s udbudsdirektiv. Udbudet er et funktionsudbud, hvor tilbudsgiverne byder ind med konkrete løsninger. Et væsentligt princip er, at der indgås én aftale med et leverandørkonsortium, for hele leverancen, således at den kommende leverandør får det samlede ansvar, og har et eget interesse i at systemet virker og leveres til tiden. Udbudet omfatter: udvikling, installation og idriftsættelse, vedligehold, drift, videreudvikling, finansiering, (option), og udvikling af nye forretningsområder. Tidsplan Udbudet er i gang med den indledende prækvalifikation. Det forventes, at der kan prækvalificeres et antal leverandørkonsortier, der vil blive inviterede til at afgive tilbud i november Herefter udarbejder tilbudsgiverne sine tilbud, hvorefter disse forhandles. Trafikdage på Aalborg Universitet
10 Erfaringerne fra tilsvarende udbud andre steder, indikerer at denne proces kan tage op mod et års tid. Aftalen skal herefter godkendes af de deltagende selskabers besluttende organer. Der er forventning om, at der kan indgås aftale med en leverandør i det først halvår af 2005, og at systemet kan tages i brug i Hovedstadsregionen fra slutningen af 2006, med en efterfølgende udbygning til resten af landet i et antal trin, startende øst for Storbælt, herefter mod vest og nord iht. DSB s hovedstrækninger, koordineret med indføring i de tilstødende amter der er med fra start. Herefter følger de resterende DSB og Arriva-strækninger. Andre trafikselskaber kan melde sig til undervejs og disse vil blive forsøgt koordineret med udbygningen for DSB. Det forventes at systemet kan blive fuldt udbygget på ca. 3 4 år. Herudover vil der for hvert deltagende trafikselskab ske en gradvis udfasning af de eksisterende korttyper, samt en successiv indføring af nye pris og rabatstrukturer, således at kunderne flyttes over til Rejsekort-systemet successivt. Systemet er i udgangspunktet tænkt som erstatning og videre udbygning af de kollektive trafikselskabers takst- og billetsystemer, men systemet er fuldt ud åbent for ikkediskriminerende inddragelse af private trafikudbydere, der måtte have interesse i at være med. Den organisatoriske ramme Samarbejdet omkring Rejsekort er forankret i Rejsekortselskabet. Rejsekortselskabet ejes initialt af DSB, HUR, ØSS, STS, VT, VAT og NT. Tanken er at ejerkredsen skal udvides med flere. De trafikselskaber som ønsker at bruge Rejsekortet skal indgå en aftale med Rejsekortselskabet. Man behøver dog ikke være medejer for at bruge systemet (man kan være bruger), og også private trafikudbydere kan tilslutte sig. Erfaringerne viser, at det er hensigtsmæssigt at have en meget klar organisation, der står for udbud og den efterfølgende implementering og drift. Organisationen skal være fuldt dedikeret til opgaven med at indføre Rejsekort. Efter grundige overvejelser blev det besluttet at vælge en aktieselskabsform. De involverede parter; trafikselskaber, takstmyndigheder, operatører, entreprenører, Rejsekortselskabet og leverandøren vil indgå i et samspil. Trafikdage på Aalborg Universitet
11 Rejsekort Dok aug Rejsekort a/s står for: gennemfører udbudet og indgår aftale med en leverandør, styrer og kontrollerer udvikling, implementering og drift, indgår aftaler med brugerne om betingelserne for at bruge systemet, sikrer at systemet videreudvikles. Leverandøren står for: udvikling, installation og idriftsættelse, vedligehold, drift, videreudvikling, finansiering, evt., udvikling af nye forretningsområder. Trafikselskaberne står for: at bruge systemet, at have kundekontakten, at drive salgskanaler, Takstmyndighederne står for: at fastsætte takster og i fællesskab, at fastlægge billetprodukter og rejseregler. Forretningsmæssige perspektiver Rejsekortet har et potentiale i kraft af sin landsdækkende udbredelse og store kundemasse hovedparten af alle danskere får et Rejsekort. Dette potentiale forventes at kunne udnyttes til andet og mere end til betaling for den kollektive transport, til gavn for kunderne, trafikselskaberne og leverandøren. Der kan blive tale om udnyttelse til betalingsformidling, service i forbindelse med rejser, adgangskontrol, studiekort, kantinekort og meget andet. Der er gennemført en omfattende analyse af mulighederne og om hvorledes disse muligheder kan udvikles. Konklusionen er, at sådanne anvendelser mest hensigtsmæssigt udvikles i privat regi, hvorfor denne opgave er udbudt som en del af det samlede udbud. Strategiske perspektiver Trafikdage på Aalborg Universitet
12 Rejsekortet gør det lettere at være kunde i den kollektive trafik, og det giver de kollektive trafikselskaber mulighed for at blive mere effektive. På kort sigt er det afgørende at Rejsekort A/S gives den fornødne handlekraft og gennemfører et udbud på en effektiv måde, og får det grundlæggende system etableret og idriftsat. Det forudsætter målrettethed hos Rejsekort A/S og dets ejerkreds. På sigt er der ingen der vil kunne forstå, at man tidligere kunne klare sig uden den store fleksibilitet og sikkerhed, der sikres af de servicepakker, der tilbydes gennem udnyttelsen af Rejsekortsystemet. Trafikdage på Aalborg Universitet
Systemet bygger på billetter og kort af pap og papir; kontantbilletter, ti-turs-kort og personlige og upersonlige periodekort.
Projekt REJSEKORT af Projektchef Hans Holmgren, Hovedstadens Trafikselskab Projekt REJSEKORT er et fælles projekt mellem HT, DSB, Ørestadsselskabet og privatbanerne (Østbanen, Hornbækbanen, Gribskovbanen,
Læs mereRejsekortet. kommer til Sjælland i 2008
Rejsekortet kommer til Sjælland i 2008 Nemt og trygt Indhold Trafikselskabernes mål med det kommende rejsekort er, at kunder nemt og trygt kan rejse med bus, tog og Metro til hver en tid - uden først at
Læs mereKortlæsere og automater Prototyper
Kortlæsere og automater Prototyper Hans Ege, Hovedstadens Udviklingsråd 4. sept 2006 1 Visionen: Enkelt at bruge Kort til al kollektiv trafik i Danmark (inklusiv Øresund) Samme system i hele landet Ensartede
Læs mereHvad er rejsekortprojektet?
Hvad er rejsekortprojektet? Projekt startet af HUR, DSB og Ørestadsselskabet i 1995 (behov for et moderne elektronisk billetteringssystem for hovedstadsområdet). Rejsekort A/S etableret i 2003. Aktuelt
Læs mereOrientering om rejsekortet 27 august 2012 Trafikdage i Aalborg. Bjørn Wahlsten, adm. direktør i Rejsekort A/S
Orientering om rejsekortet 27 august 2012 Trafikdage i Aalborg Bjørn Wahlsten, adm. direktør i Rejsekort A/S Rejsekortsystemet - fakta Rejsekort A/S er ejet af trafikvirksomheder i Danmark og kravene til
Læs mere1. Hvad er rejsekortet?
Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 137 Offentlig Notat Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed 30. november 2004 Rejsekortet i den kollektive trafik I nedenstående notat redegøres der for planerne for udvikling
Læs mere09 maj 2012. Bjørn Wahlsten, adm. direktør i Rejsekort A/S
Orientering om rejsekortet 09 maj 2012 Bjørn Wahlsten, adm. direktør i Rejsekort A/S Rejsekortsystemet - fakta Rejsekort A/S er ejet af trafikvirksomheder i Danmark og kravene til rejsekortsystemet udspringer
Læs mere5 Takst og billettering
5 Takst og billettering 5.1 Takstpolitik De fleste trafikselskaber har målsætninger, som indebærer, at man ønsker flest mulige passagerer. Takstpolitikken er et vigtigt instrument til at få opfyldt denne
Læs merePå rejser, der foretages inden for et amt, anvendes det amtslige trafikselskabs takst- og billetsystem.
Indlæg på Trafikdage på AAU, 24. aug. 1998 Af Jens Elsbo, COWI DSB og de regionale kollektive trafikselskaber uden for hovedstadsområdet indledte pr. 28. september 1997 et takstsamarbejde, der gør det
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om orientering om Rigsrevisionens undersøgelse af rejsekortprojektet. December 2010
Notat til Statsrevisorerne om orientering om Rigsrevisionens undersøgelse af rejsekortprojektet December 2010 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Orientering om Rigsrevisionens undersøgelse
Læs mereIndstilling. Midttrafiks tilslutning til Rejsekortet. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 6. marts 2013 Midttrafiks tilslutning til Rejsekortet 1. Resume Midttrafik har endnu ikke truffet beslutning om eventuel tilslutning til
Læs mereOrientering om rejsekort 14. maj 2014 Kunden i fokus
Orientering om rejsekort 14. maj 2014 Kunden i fokus Bjørn Wahlsten, adm. direktør i Rejsekort A/S :: Orientering om rejsekort :: 1 Hvorfor rejsekort? - Visionen Modernisering af de nuværende og udslidte
Læs mere- Indlæg på Trafikdage på AAU, 24. aug. 1998 Af Erik Toft, Færdselsstyrelsen og Jens Elsbo, COWI
- Indlæg på Trafikdage på AAU, 24. aug. 1998 Af Erik Toft, Færdselsstyrelsen og Jens Elsbo, COWI Den 28. september 1997 blev der gennemført en nedsættelse af taksterne i den lokale og regionale kollektive
Læs mereOrientering om rejsekortet 10 maj 2012. Bjørn Wahlsten, adm. direktør i Rejsekort A/S
Orientering om rejsekortet 10 maj 2012 Bjørn Wahlsten, adm. direktør i Rejsekort A/S Rejsekortsystemet - fakta Rejsekort A/S er ejet af trafikvirksomheder i Danmark og kravene til rejsekortsystemet udspringer
Læs mereStatus Rejsekort. Midttrafik - oktober 2011
Status Rejsekort Aktuel status Der er i år: Gennemført 1 mio. rejser på rejsekort Solgt 50.000 rejsekort Omsat 25 mio. kr. på rejsekort og 12 mio. kr. for billetsalg i busser De næste skridt NT stationer
Læs mere%XV 7RJ7DNVWVDPDUEHMGHW
N O T A T %XV 7RJ7DNVWVDPDUEHMGHW 1LHOV0RUWHQVHQ%XV 7RJ6HNUHWDULDWHW Takstsamarbejdet er et af målene med Bus & Tog Samarbejdet, der blev etableret som projekt i foråret 1996. Foruden takst- og billetsamarbejdet
Læs mereImplementering af rejsekort i Midttrafik Status fjerde kvartal 2014
Implementering af rejsekort i Midttrafik Status fjerde kvartal 2014 Resume Midttrafik besluttede at gå med i rejsekortsamarbejdet i april 2013. I Juni 2013 indgik Midttrafik en leveranceaftale med Rejsekort
Læs mere05. Takst 2008-1. behandling. Indstilling: Direktionen indstiller, at:
Politisk dokument med resume 05. Takst 2008-1. behandling Indstilling: Direktionen indstiller, at: 1/5 Bestyrelsen der gennemføres en gennemsnitlig takststigning på 3,0 pct. i Movia s tre takstområder
Læs mereREJSEKORT INTRODUKTION
9/5/2013 SHS REJSEKORT INTRODUKTION Mod fuld Udrulning I 2015 05-09-2013 Titel på præsentation 3 REJSEKORT PÅ 30 SEKUNDER (EFTER UDFASNING) Anskaf et rejsekort personlig med tankop-aftale en gang for alle
Læs mereKommunerne i Region Midtjylland samt Region Midtjylland. Høring om Midttrafiks tilslutning til rejsekortprojektet.
RegionalU dvikling Bilag tilpunkt 2 Rejsekortet - H øring om M idttrafiks tilslutning tilrejsekortprojektet - Resum é af business case for Rejsekortprojektet Panelfor kollektiv trafik M øde den 11.m arts
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om driften af rejsekortet
Rigsrevisionens notat om beretning om driften af rejsekortet August 2017 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om driften af rejsekortet (beretning nr. 11/2014) 1. august 2017 RN 701/17
Læs mereStatus for Rejsekortprojektet
Status for Rejsekortprojektet Kollektiv Trafik Konference 2008 Direktør Gregers Mogensen, Rejsekort A/S Side 1 20081009 TØF: Kollektiv Trafik Konference Hvad er rejsekortet? Et trådløst smartcard: Billet
Læs mereRejsekort - en RFID applikation
Rejsekort - en RFID applikation RFID i Danmark d. 3/5/2011 Gregers Mogensen - gem@rejsekort.dk Rejsekort A/S www.rejsekort.dk RFID teknologi Rejsekortet er MiFare Classic, 4k memory. Følger ISO 14443A,
Læs mereTemadrøftelse om Rejsekortet. Bestyrelsesmødet 12. marts 2010 / side 1
Temadrøftelse om Rejsekortet Bestyrelsesmødet 12. marts 2010 / side 1 Hvad er rejsekortet? Betalingskort og elektronisk billet, som kan bruges i alle kollektive trafikmidler i hele landet Hver rejse har
Læs mere77. Viden om - Rejsekortprojektet
1/6 77. Viden om - Rejsekortprojektet Indstilling: Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. 2 08 2006 / Resume: HUR, STS og VT var i 2003 medstifter af Rejsekort A/S, som i
Læs mereFynBus strategi for baserer sig på tre værdier: KUNDEN I CENTRUM SIKKER DRIFT KONTINUERLIG KVALITETSUDVIKLING
DET SKAL VÆRE NEMT Det skal være nemt at rejse med FynBus. Det er visionen i FynBus nye strategi for årene 2018-2020. FynBus ledelse har i samarbejde med trafikselskabets mange interessenter og medarbejdere
Læs mere5 Takst og billettering
5 Takst og billettering 5 Takst og billettering... 1 5.1 Takstpolitik... 1 5.1.1 Elementer i takstsystemerne... 1 5.1.2 Prisberegning... 2 5.1.3 Takststruktur... 2 5.1.4 Billetter og rabatter... 3 5.1.5
Læs mereOrientering om rejsekortet 12 juni 2012 Transportudvalget
Transportudvalget 2011-12 TRU alm. del Bilag 365 Offentligt Orientering om rejsekortet 12 juni 2012 Transportudvalget Bjørn Wahlsten, adm. direktør i Rejsekort A/S Rejsekortsystemet - fakta Rejsekort A/S
Læs merePolitisk dokument uden resume. 21 Status for it-projekter. Indstilling: Administrationen indstiller,
Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 30. april Peter Jensby Lange 21 Status for it-projekter Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen status for it-projekter
Læs mereStadig DET SKAL VÆRE NEMT
Stadig DET SKAL VÆRE NEMT I 2018 formulerede FynBus en flerårig strategi for årene 2018-2020 med visionen Det skal være nemt at rejse med FynBus. Intet er ændret i den forbindelse her i 2019. FynBus har
Læs mereForslag til organisationsplan for et trafikselskab
Forslag til organisationsplan for et trafikselskab 1. januar 2007 skal der være (mindst) 1 trafikselskab i funktion i Region Midtjylland. Der er tale om en ny myndighed, som på vegne af regionen og kommunerne
Læs mereTil bestyrelsesformænd og administrerende direktører i Movia, Metroselskabet og DSB
MINISTEREN Til bestyrelsesformænd og administrerende direktører i Movia, Metroselskabet og DSB Dato J. nr. 2010-1762 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 41 71 27 00 Transportministeriet
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om harmonisering af taksterne i den kollektive trafik
Rigsrevisionens notat om beretning om harmonisering af taksterne i den kollektive trafik August 2018 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om harmonisering af taksterne i den kollektive
Læs mereKundeanalyse 2014. Rejsekortkunder. Nordjyllands Trafikselskab
Kundeanalyse 2014 Rejsekortkunder Nordjyllands Trafikselskab Målgruppe Analysen er foretaget via elektronisk spørgeskema og udsendt til alle rejsekort kunder, der har sagt ja tak til at modtage servicebeskeder
Læs mereTAKST SJÆLLAND MIDTVEJS-MÅLING
TAKST SJÆLLAND MIDTVEJS-MÅLING MOVIA EPINION MARTS 24/03/17 BAGGRUND OG FORMÅL METODE Trafikselskabet Movia har i tæt samarbejde med DSB, Metro, Trafik- og Byggestyrelsen og Transport- og Bygningsministeriet
Læs mereRUC Om rejsekort. Gregers Mogensen, Rejsekort A/S. 19-11-2015 RUC projekt
RUC Om rejsekort Gregers Mogensen, Rejsekort A/S 19-11-2015 RUC projekt 1 DK Public transport tickets in 2000 Side 2 Rejsekort A/S - Payment Card conference, Riga 05-11-2015 2 Hvorfor rejsekort? Modernisering
Læs mereMidttrafik Repræsentantskab m fl 4 november 2011
Midttrafik Repræsentantskab m fl 4 november 2011 Temadrøftelse om rejsekort Bjørn Wahlsten, adm. direktør i Rejsekort A/S Peder Østermark Andreasen, bestyrelsesformand Rejsekort A/S Rejsekortsystemet -
Læs mereStrategi for billetprodukter
Strategi for billetprodukter Pernille Jørgensen Dok.nr. 2370920 10.05.2012 / Køge Målsætninger for strategi for billetprodukter Trafikselskaberne har følgende målsætninger ved brugen af billetplatforme:
Læs mere5 spørgsmål/svar til forslag til lov om trafikselskaber
5 spørgsmål/svar til 5 spørgsmål/svar til forslag til lov om trafikselskaber Spørgsmål: 1) Hvorfor kommer der en helt ny lov om trafikselskaber? 2) Betyder kommunalreformen at den bus du plejer at bruge
Læs mereÅben tillægsdagsorden. til mødet i Bestyrelsen for Midttrafik 23. marts 2012 kl. 09.00 Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg
Åben tillægsdagsorden til mødet i Bestyrelsen for Midttrafik 23. marts 2012 kl. 09.00 Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side 1 Forslag til takstnedsættelser 1 1 1-25-1-11
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering af taksterne i den kollektive trafik. Februar 2016
Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering af taksterne i den kollektive trafik Februar 2016 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 19/2014 om harmonisering
Læs mereAFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO. Journalnummer: Klageren: 1360 København K
AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2012-0389 Klageren: XX 1360 København K Indklagede: Movia Klagen vedrører: Grænsestoppested har forskelligt zonenummer afhængigt af buslinje.
Læs mereAf områdechef Analyser og Indtægter Peter Rosbak Juhl og centerchef Eskil Thuesen, Movia
Udvidet resumé Takst Sjælland 2016 Et enkelt takstsystem øst for Storebælt Af områdechef Analyser og Indtægter Peter Rosbak Juhl og centerchef Eskil Thuesen, Movia Abstrakt 10 år efter kommunalreformen
Læs mereTrafikudvalget Status for udrulning af rejsekort i Danmark
Finansudvalget 2010-11 (1. samling) Aktstk. 105 endeligt svar på 28 spørgsmål 1 Offentligt Trafikudvalget Status for udrulning af rejsekort i Danmark Præsentation den 12. april 2011 Peder Østermark Andreasen,
Læs mereFYNBUS STRATEGI FOR. Flere passagerer
FYNBUS STRATEGI FOR Flere passagerer 2016 1 Indhold Om FynBus strategi for flere passagerer 2016... 3 Strategiens grundlag... 4 Fra strategi til virkelighed... 5 Strategiens indsatsområder... 6 Strategi
Læs mereTakst Sjælland takstharmonisering. Kollektivforum og Kollektivtrafikkforeningen 24. april 2018 Lone Keller Madsen, Movia
Takst Sjælland takstharmonisering Kollektivforum og Kollektivtrafikkforeningen 24. april 2018 Lone Keller Madsen, Movia (lkm@moviatrafik.dk) Agenda Kort præsentation af kollektiv trafik i Danmark Hvorfor
Læs mere5HMVHSODQO JJHU'DQPDUN
5HMVHSODQO JJHU'DQPDUN &KULVWLDQ%/HJDUWK%XV 7RJ6HNUHWDULDWHW %DJJUXQG Siden 1993 har DSB, HT og NT samarbejdet om udviklingen af elektronisk køreplan for både bus og tog - det såkaldte Projekt Rejseplanlægger.
Læs mereI det følgende refereres de modtagne høringssvar efter emne. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens kommentarer følger i kursiv.
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon Fax 7262 6790 info@tbst.dk www.tbst.dk Høringsnotat Bekendtgørelse om kompensation til pendlere inden for trafikselskabet på Sjællands geografiske område
Læs mereNyt uniformsregulativ på vej; drøftes og forhandles med selskaberne. Videoovervågning i alle busser, drøftes og forhandles med selskaberne
SIDEN SIDST Nyt uniformsregulativ på vej; drøftes og forhandles med selskaberne Videoovervågning i alle busser, drøftes og forhandles med selskaberne Fly High obligatorisk fra nu, drøftes og forhandles
Læs mereMovia gennemfører medio 2019 en ny model for flextur og en ny mulighed for plustur.
Notat Dokumentnummer 583323 Dato 08 02 2019 Sagsbehandler: JNK Direkte: +45 36 13 16 23 CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 Orientering om ny model for flextur og ny mulighed for plustur Movia gennemfører
Læs mereTalepapir til brug ved åbent samråd i TRU om rejsekort 2. november 2010
Trafikudvalget 2010-11 TRU alm. del Svar på Spørgsmål 17 Offentligt Talepapir til brug ved åbent samråd i TRU om rejsekort 2. november 2010 Spørgsmål G: Med henvisning til den seneste tids artikler i dagbladet
Læs mereTiltrådt, idet det bemærkes, at ændringen træder i kraft en måned efter ibrugtagning af det nye bestillingssystem.
Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 14. april 2011 Mads Lund Larsen 05 Ændring af rabatsatser for online-kunder i Flextur Indstilling: Det indstilles, at Movia ændrer rabatstrukturen for
Læs mereMålrettede turistbilletter Enkeltbilletter Mobilklippekort Rejsekort. - CityPass - 24-timer billet - Flex Card og. Notat. Til: Transportministeriet
Notat Til: Transportministeriet Kopi til: DSB, Metroselskabet I/S, Trafikselskabet Movia, Rejsekort A/S Sagsnummer Sagsbehandler PEJ Direkte +45 36 13 18 28 Fax 36 13 18 96 PEJ@moviatrafik.dk CVR nr: 29
Læs mereUdtalelse. Udtalelse vedr. SF s forslag om forsøg med billige busbilletter. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 19. december 2014.
Udtalelse Til: Aarhus Byråd via Magistraten Den 19. december 2014 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Udtalelse vedr. SF s forslag om forsøg med billige busbilletter. 1. Konklusion Teknik og Miljø deler ambitionen
Læs mereUdkast 23. oktober 2015
Udkast 23. oktober 2015 Takst Sjælland 2016 Banekonferencen 17. maj 2016 Centerchef i Movia Eskil Thuesen Områdechef i Movia Peter Rosbak Juhl Hvorfor takstharmonisering? Kritik af manglende takstharmonisering
Læs mereNYHEDSBREV. strat EGIplan KOMMUNER OG REGION // NR. 13 - JUNI 2013. Status for rejsekortet. Læs den nye strategiplan på Midttrafik.
NYHEDSBREV KOMMUNER OG REGION // NR. 13 - JUNI 2013 Status for rejsekortet 2 Læs den nye strategiplan på Midttrafik.dk 2 Årsberetningern 2012 er på gaden Fly High II starter nye hold til september 2 Ungdomskort
Læs mereRejsekortet. Oplæg på møde i kvalitetsudvalget 7. juni 2012 v/michael Steinberg
Rejsekortet Oplæg på møde i kvalitetsudvalget 7. juni 2012 v/michael Steinberg Hvad og hvorfor rejsekort? Elektronisk billet og betalingskort til busser og tog i hele landet. Rabatkort billigst for de
Læs merePolitisk dokument uden resume. 07 Trafikstyrelsens rapport 'Fælles rejsekorttakster på Sjælland' Indstilling: Administrationen indstiller:
Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 30. april 2015 Lone Keller Madsen 07 Trafikstyrelsens rapport 'Fælles rejsekorttakster på Sjælland' Indstilling: Administrationen indstiller: at bestyrelsen
Læs mereTransportudvalget, Transportudvalget, Transportudvalget L 136 Bilag 1, L 136 A Bilag 1, L 136 B Bilag 1 Offentligt
Transportudvalget, Transportudvalget, Transportudvalget 2013-14 L 136 Bilag 1, L 136 A Bilag 1, L 136 B Bilag 1 Offentligt Lovforslaget betyder også, at kommunernes incitamenter til at lade regionerne
Læs mereRegion Midtjylland. Takster for øvrige billettyper. Bilag. til Underudvalget vedr. dannelse af Trafikselskabets møde 24. november 2006 Punkt nr.
Region Midtjylland Takster for øvrige billettyper Bilag til Underudvalget vedr. dannelse af Trafikselskabets møde 24. november 2006 Punkt nr. 8 Bilag 1 Takster på øvrige billettyper Indledning og baggrund
Læs mereAFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO. Manglende mulighed for køb af mobil 10-turskort på Windows Phoneenheder
AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2016-0108 Klageren: XX 4000 Roskilde Indklagede: DSB CVRnummer: 25 05 00 53 Klagen vedrører: Parternes krav: Manglende mulighed for køb af
Læs mereUdgifter til cross border leasing skal indarbejdes; 19 kommuner har sparet 35 mio. kr. i forhold til DUT
Budget 2011 Busdrift budgettet er foreløbigt fordi: Udgifter til cross border leasing skal indarbejdes; 19 kommuner har sparet 35 mio. kr. i forhold til DUT Regionens effektiviseringer; besparelser hos
Læs mereAdministrerende direktør Bjørn Wahlsten. Møde med IDA Rail 7. december 2016
Møde med IDA Rail 7. december 2016 Administrerende direktør Bjørn Wahlsten Status: Der er solgt over 2,4 mio rejsekort, heraf er næsten 2 mio rejsekort i brug Rejsekort systemet har 320 mio rejser på rejsekort
Læs mereUdviklingen i den kollektive trafiks takster og rejser - Afrapportering til departementets Kollektive Trafikkontor
Udviklingen i den kollektive - Afrapportering til departementets Kollektive Trafikkontor September 2008 3 Udviklingen i den kollektive Forord Forord Nedenstående udgør Trafikstyrelsens første afrapportering
Læs mereMovia gennemfører medio 2019 en ny model for flextur og en ny mulighed for plustur.
Notat Til: Kommunerne Dokumentnummer 583323 Dato 27 03 2019 Sagsbehandler: JNK Direkte: +45 36 13 16 23 CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 Baggrund for nye muligheder med flextur og plustur Movia
Læs mereBilag B. NOTAT. Rejsekort teknologi - v3 3-6-2012
Bilag B. NOTAT Til: Midttrafik Rejsekort A/S Borgergade 14, 3. sal DK-1300 København K Tlf. 33 43 24 00 Fax 33 43 24 01 Kopi til: RK- ledelse CVR 27 33 20 72 D-nummer 16078 v3 Initialer GEM Mobil 4030
Læs merePolitisk dokument uden resume. 10 Justering af rejsereglerne. Indstilling: Administrationen indstiller,
Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 13. september 2012 Mads Lund Larsen 10 Justering af rejsereglerne Indstilling: Administrationen indstiller, At bestyrelsen tiltræder, at rejsereglerne
Læs merePassagerudvikling og forklarende faktorer. Baggrund. Hovedresultater - råderummet. Trafikdage på Aalborg Universitet 2005 1
Passagerudvikling og forklarende faktorer Civ. ing. Jens Groth Lorentzen, COWI Chef konsulent Lone Keller Madsen, HUR Baggrund Med baggrund i de store takstændringer i januar 2004 har takstfællesskabet
Læs mereRejsekort Præsentation og status ITS Norge Elektronisk billettering 28.09.2010 Bjørn Wahlsten, administrerende direktør for Rejsekort A/S
Rejsekort Præsentation og status ITS Norge Elektronisk billettering 28.09.2010 Bjørn Wahlsten, administrerende direktør for Rejsekort A/S 28.09.2010 IA Hvad er rejsekort? Et trådløst smartcard: billet
Læs mereHovedstadsområdets Trafikselskab
Hovedstadsområdets Trafikselskab Per Homann Jespersen/26. oktober 2012 - En alternativ organisering af den kollektive trafik øst for Storebælt Dette oplæg er et indspil til Trængselskommissionens arbejde
Læs mereRejsekort projektet status
Rejsekort projektet status TØF - 2009 7.oktober 2009 Gregers Mogensen, Rejsekort A/S Hvad er rejsekortet? Et trådløst smartcard: Billet + Betalingsmiddel Til alle rejser For alle rejsende Med alle trafikvirksomheder
Læs merePolitisk dokument uden resume. 09 Forsøg med Flextur. Indstilling: Administrationen indstiller, at
Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 10. december 2015 Jens Peter Langberg 09 Forsøg med Flextur Indstilling: Administrationen indstiller, at Allerede iværksatte forsøg med Flextur videreføres
Læs mereAt orienteringen om kundetilfredshedsundersøgelse i Flextrafik tages til efterretning
Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 5. december 2013 Mads Lund Larsen 18 Kundetilfredshedsundersøgelse i Flextrafik Indstilling: Administrationen indstiller, At orienteringen om kundetilfredshedsundersøgelse
Læs mereTaksterne i den kollektive trafik i København sammenlignes med følgende fem europæiske storbyer:
Trafikudvalget 2008-09 B 165 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt NOTAT DEPARTEMENTET Dato 25. juni 2009 Dok.id 837046 J. nr. 559-37 Center for Kollektiv Trafik Sammenligning af takster i den kollektive trafik
Læs merePolitik for konkurrenceudsættelse. (Indkøbs- og Udbudspolitik)
Politik for konkurrenceudsættelse (Indkøbs- og Udbudspolitik) Økonomisk Forvaltning April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 2 1 POLITIKKENS DÆKNINGSOMRÅDE... 3 1.1 Hvad dækker politikken... 3 1.2 Hvem
Læs mereAnalyse af fremtidige takstsystemer
Analyse af fremtidige takstsystemer Analyse af fremtidige takstsystemer Udgivet af: Transport- og Energiministeriet Frederiksholms Kanal 27 1220 København K e-mail: trm@trm.dk www.trm.dk Udarbejdet af:
Læs mereFYNBUS STRATEGI FOR. Flere passagerer
FYNBUS STRATEGI FOR Flere passagerer 2015 1 Indhold Om FynBus strategi for flere passagerer 2015... 3 Strategiens grundlag... 4 Fra strategi til virkelighed... 5 Strategiens indsatsområder... 6 Strategi
Læs mereIndstilling. Finansiering af køb af kontantautomater. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Århus Byråd via Magistraten.
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. november 2008 Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune Finansiering af køb af kontantautomater 1. Resume Kontantautomaterne i bybusserne
Læs mereKommuner Region Midtjylland. Vedr. høring af Trafikplan for jernbanen, 2008-2018
Kommuner Region Midtjylland Vedr. høring af Trafikplan for jernbanen, 2008-2018 Dato 23. juni 2008 Journalnummer 1-30-75-16-08 Kontaktperson Grethe Hassing Midttrafiks bestyrelse har den 20. juni 2008
Læs mereSvar på de 20 påståede rejsekort fælder i Ekstra Bladet den 21. november 2014
Svar på de 20 påståede rejsekort fælder i Ekstra Bladet den 21. november 2014 Bilag 2. december 2014 1. Glemmer at checke ud Folk bliver konstant pålagt bøder på 50 kr. for at glemme at checke ud. I hundredvis
Læs mereUDBUD AF DØDSTARTSRESERVE I DK
Udbud af Dødstartsreserve i DK1 2019-2021 1/6 Energinet Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia NOTAT UDBUD AF DØDSTARTSRESERVE I DK1 2019-2021 +45 70 10 22 44 info@energinet CVR-nr. 28 98 06 71 Dato: 21.
Læs mereSamarbejdsaftale mellem DSB, Metroselskabet I/S, Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune
Dato: 11. April 2011 Samarbejdsaftale mellem DSB, Metroselskabet I/S, Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune Indholdsfortegnelse 1. Formål: Baggrund og formål 2. Projektbeskrivelse 3. Projektets organisering
Læs mereMovias seneste trafikplan er fra Der skal derfor foreligge en ny trafikplan for Movias område senest i 2013.
Notat Til: Jeppe Gaard Kopi til: Thomas Damkjær Petersen, Carina Botoft Sagsnummer Sagsbehandler TDP Direkte 36 13 16 72 Fax 36 13 20 93 TDP@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 6.
Læs mereInformationsforvaltning i det offentlige
Informationsforvaltning i det offentlige 1 Baggrund Den omfattende digitalisering af den offentlige sektor i Danmark er årsag til, at det offentlige i dag skal håndtere større og større mængder digital
Læs mereTilslutning til det fælleskommunale udbud af samarbejdsplatform
Punkt 8. Tilslutning til det fælleskommunale udbud af samarbejdsplatform 2015-058796 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig det fælleskommunale udbud
Læs mereNye elementer i dagrenovationsordningen - procesplan
Notat Dato: 8. marts 2012 Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Nye elementer i dagrenovationsordningen - procesplan Indledning Såfremt der træffes principbeslutning om at arbejde videre mod indførelse
Læs mereIndkøb i Aalborg Forsyning. Udbuds- og Indkøbspolitik
Indkøb i Aalborg Forsyning Udbuds- og Indkøbspolitik UD T S KA Indhold Forord... 3 Formål og indhold... 5 Samfundsansvar og FN s Verdensmål... 7 Effektivitet og innovation... 9 Samarbejde og kommunikation...
Læs mereNotat om rammer for EU-udbud af buskørsel i Svendborg Kommune
FynBus 24 oktober 2011 Notat om rammer for EU-udbud af buskørsel i Svendborg Kommune Baggrund I 2008 blev buskørsel i Svendborg Kommune udbudt for perioden køreplanskiftet 2008 30. juni 2012. Der forventes
Læs mereTiltrådt, idet vilkår og muligheder for udvidet cykelmedtagning i busser evalueres inden for et år.
Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 13. september 2012 Mads Lund Larsen 08 Cykelmedtagning i busserne Indstilling: Administrationen indstiller, At muligheden for cykelmedtagning fra køreplanskiftet
Læs mereBestyrelsen tager markedsplan for udrulningen af rejsekort i takstområde Hovedstad til efterretning.
Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 13. september 2012 Maria Danebod Jørgensen 13 Markedsplan for udrulning af rejsekort i takstområde Hovedstad Indstilling: Administrationen indstiller,
Læs mereIndstilling. Høring om Midttrafiks tilslutning til rejsekortprojektet. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 25. februar 2008 Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune Høring om Midttrafiks tilslutning til rejsekortprojektet. 1. Resume Midttrafik
Læs mereUdbudslovens potentiale udnyttes ikke
Laura Svaneklink, chefkonsulent lans@di.dk JANUAR 2017 Bertil Egger Beck, konsulent beeb@di.dk Peter Beyer Østergaard, student pebo@di.dk Udbudslovens potentiale udnyttes ikke Kommuner og andre offentlige
Læs mereVelkommen til Repræsentantskabet for Midttrafik 27. april Møde i Repræsentantskabet for Midttrafik 27. april 2012 / side nr.
Velkommen til Repræsentantskabet for Midttrafik 27. april 2012 Møde i Repræsentantskabet for Midttrafik 27. april 2012 / side nr. 1 Et godt regnskab Samlede udgifter til busdrift: 1.397,3 mio. kr. Samlede
Læs mereNY VISION FOR BUS & TOG FREMTIDENS REJSER
NY VISION FOR BUS & TOG FREMTIDENS REJSER 29 09 2008 VISIONER FOR BUS&TOG - Bus & Tog - Mission, visioner og strategier - Handlingsplan 2009 Fremtidens rejser/ 2 Fælleskontoret For Kollektiv Trafik Rejseplanen
Læs mereReferat Bestyrelsesmøde i NT den 14. april 2015
0-101-2-09 17. april 2015/OS Referat Bestyrelsesmøde i NT den 14. april 2015 Deltagere Thomas Kastrup-Larsen, Aalborg kommune Svend Heiselberg, Region Nordjylland Daniel Nyboe Andersen, Aalborg kommune
Læs mereDSB s fremtidige rolle & konkrete fremtidsprojekter. TØF Kollektiv Trafik Konferencen 2014 7. oktober Korsør
DSB s fremtidige rolle & konkrete fremtidsprojekter TØF Kollektiv Trafik Konferencen 2014 7. oktober Korsør DSB s fremtidige rolle En jernbane i udvikling Signalsystem Fremtidens Tog Timemodellen Dobbelt
Læs mereAnbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle
Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger fra omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle Uddrag fra kommissoriet for omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle:
Læs mereFLEKSIBLE UDBUDSFORMER
1 Senior jurist Klaus Iversen, COWI A/S 1 De fleksible udbudsformer Konkurrencepræget dialog Udbud med forhandling Innovationspartnerskaber Forsyningsvirksomhedsdirektivets artikel 47 49 Udbudslovens 61-79
Læs mereStatus for rejsekort i Danmark. Præsentation 5. maj 2011 Bjørn Wahlsten, adm. direktør i Rejsekort A/S
Trafikkonference f 2011 Status for rejsekort i Danmark Præsentation 5. maj 2011 Bjørn Wahlsten, adm. direktør i Rejsekort A/S Trafikkonference 5. maj 2011 Rejsekort er i drift Siden 1. februar 2011 har
Læs meremater, idet man først kan få en mere nøjagtig pris, når produktønsket er nærmere specificeret.
Mobilitet Kalkværksvej 10, 8000 Aarhus C Lene Horsbøl, Venstres byrådsgruppe Side 1 af 8 10-dages forespørgsel om app og billetautomater. Hermed svar på 10-dages forespørgsel om betalings-app samt billetautomater.
Læs mere