Handlingsplan for øget gennemførelse

Transkript

1 Handlingsplan for øget gennemførelse Social- og sundhedsuddannelserne 2010 Institutionens navn: Århus Social- og Sundhedsskole Institutionsnummer: Indsæt link til skolens handlingsplan jf. Regler om kvalitetsarbejdet i uddannelserne i Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (nr ) 7. stk. 3 1

2 1. Opnåede resultater i 2009 og målsætning for Historisk udvikling og opnåede resultater Opnåede resultater i 2009 og målsætning for Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start Historisk udvikling måltal Mål og resultat resultat Fremtidige mål* måltal måltal Sosu - grundforløb 21,93 20,43 12,62 11,5 10,5 Sosu hjælper 15,63 14,63 17, Sosu - assistent 7, , Pgu/Pau 6,67 6 3,85 3,00 3,00 * Inkl. effekten af indsatsaftale om ekstra indsatsområde, fra handlingsplan 2009 Undervisningsdifferentiering ved hjælp af moderne teknologi, afprøvet i første omgang via naturfag Indsatsområdet er toårigt og løber også i 2010 se nedenfor for detaljer og justering af måltal for Måltal ved ekstra indsatsområde : Undervisningsdifferentiering ved hjælp af moderne teknologi, afprøvet i første omgang via naturfag : Skolen har i 2009 søgt og fået medfinansiering af det ekstra 2-årigt indsatsområde, med måltal i 2009 på 20,43 for grundforløb og 11,23 samlet for hovedforløb, i 2010 på 18,43 for grundforløbet og 10,48 for hovedforløb under ét. Skolen vurderer, at indsatsområdet ikke i 2010 vil have indflydelse på frafald på grundforløbet og vurderer videre, at indsatsområdet vil have virkning for social- og sundhedshjælperuddannelsen og socialog sundhedsassistentuddannelsen, hvorfor måltallene er udspecificeret for disse uddannelser. Social- og sundhedsassistentuddannelsen Fremtidige mål - hvis medfinansiering fra Undervisningsministeriet* Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start måltal og resultater måltal** Grundforløb under ét 20,43 (Resultat 12,62) Hovedforløb under ét 11,23 (Resultat 14,95) Social- og sundhedshjælperuddannelsen 15 (Bidrag fra indsatsområdet 0,25 %) 12 (Bidrag fra indsatsområdet 0,22 %) * Inkl. effekten af indsatsaftale fra 2009 ** Måltallet er revideret i forhold til handlingsplan 2009, idet det ikke vurderes, at indsatsområdet i 2010 vil have indflydelse på frafald på grundforløbet. 2 Målt på 3. og 4. kvartal 2008 og 1. og 2. kvartal Målt på 3. og 4. kvartal 2007 og 1. og 2. kvartal Målt på 3. og 4. kvartal 2009 og 1. og 2. kvartal Målt på 3. og 4. kvartal 2010 og 1. og 2. kvartal Målt på 3. og 4. kvartal 2008 og 1. og 2. kvartal Målt på 3. og 4. kvartal 2009 og 1. og 2. kvartal

3 Måltal 2010 og 2011 på baggrund af medfinansiering til ekstra indsatsområde Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start Fremtidige mål - hvis medfinansiering fra Undervisningsministeriet* måltal måltal Sosu - grundforløb 11 (Bidrag fra indsatsområdet 0,5 %) 10 (Bidrag fra indsatsområdet 0,5 %) Sosu - hjælper Sosu - assistent Pau * Inkl. effekten af evt. indsatsaftale Det ekstra indsatsområde er følgende Indsatsområde 6: Udvikling af lærings- og undervisningsmiljø med karakter af fagligt produktionsfællesskab Der er tale om et to-årigt indsatsområde, gældende handlingsplan 2010 og En del af skolens grundforløbselever har et fagligt efterslæb og har problemer med læring i en undervisningsform, hvor viden, indsigt, forståelse og færdigheder skal konsumeres/læres i forholdsvis store og komplicerede sammenhænge. Ofte er det koblet med sociale og personlige problemer. Disse elever er særligt frafaldstruede og har behov for et særligt læringsmiljø, som giver dem mulighed for at etablere sig socialt og samtidig giver dem chance for fagligt at kunne udvikle sig. Indsatsområdet skal skaffe os erfaring med og viden om udviklingen af læringsmiljøer, hvor elevernes ressourcer anerkendes, samtidig med at de stilles over for passende udfordringer. Målet er viden om, hvordan læringsmiljøet på samme tid kan tilgodese elevernes ønske om gruppetilhørsforhold og give plads for individuelle uddannelsesforløb. Hensigten er, at eleverne selv skal være med til at producere undervisningsmateriale, som henvender sig til deres alderstrin i stedet for brug af fagbøger o.l., som er beregnet for yngre aldersklasser. Materialerne skal samtidig fagligt bringe eleverne på omgangshøjde med de faglige krav på uddannelsen. Skolen ønsker at udvikle og beskrive, hvordan vi kommer fra et undervisende miljø til et fagligt produktionsfællesskab, som, med afsæt i opbygningen af en portal og den tilhørende pædagogiske tilrettelæggelse, bringer disse elever fra konsumentens rolle til producentens rolle. De producerede undervisningsmaterialer og opgaver i eksempelvis matematik og dansk vil indgå i en materialeportal, som også henvender sig til folkeskolens forskellige uddannelsestrin. Målet er at bryde den traditionelle undervisningsform, hvor eleven er den modtagende i klasserummet, men i stedet er medspiller i en producentgruppe, hvor skole/læring ikke nødvendigvis sker mellem kl. 8 14, men kan foregå på alle tidspunkter af døgnet. I vores overvejelser om dette koncept har vi været meget inspireret af ideen bag Computer Club House, et pædagogisk koncept fra MIT Universitetet i Boston. Konceptet har vist sig at kunne engagere og motivere truede unge/dropouts lærings- og udviklingsmæssigt. Ved at gå fra undervisning til produktion, hvor elever er med fra indgåelse af aftale med køber til produktion og levering af varen. I den proces spiller kortlægning af egne faglige kompetencer, for at kunne producere den ønskede vare, selvfølgelig en vigtig rolle for eleverne. 8 Målt på 3. og 4. kvartal 2009 og 1. og 2. kvartal Målt på 3. og 4. kvartal 2010 og 1. og 2. kvartal

4 Vi har vendt ideen med 2 inspektører i folkeskolen og de vil gerne spille med som bruger og afprøver af siden. Materialet/portalen forventes også at være et tidssvarende materiale, som kan bruges i forhold til voksne elever i andre af skolens uddannelsesaktiviteter. Midlerne søges til: Websitet, som skal beskrives opbygges, konstrueres og synliggøres Udvikling og indlæggelse af materialeeksempler på sitet Afprøvning af konceptet med 2 grupper af grundforløbselever på 6 8 i hver gruppe Afprøvning af konceptet på elever på de 2 nævnte folkeskoler Beskrivelse af: Pædagogikken og didaktikken i praksisudøvelsen Underviserrollen og de nødvendige underviserkompetencer Hvad der skal være til stede for at det kan fungere i dagligdagen Hvordan uddannelsen og lektionerne skal planlægges Hvordan et klasseværelse omdannes til et produktionsrum Hvordan en skolehverdag omdannes til en delvis produktionshverdag Budget for ekstra indsatsområde: Omkostninger Egenfinansiering Ansøgt beløb Pædagogisk planlægning Fagunderviser 60 t kr kr. af forløb Web-designer 60 t. Udgifter til mindre Fagundervisere 600 t kr kr kr. holdstørrelser i 2x20 uger Web-designer 600 t. Udgiftsdækning kr kr. involverede folkeskoler Erfaringsopsamling, Fagundervisere 62 t kr kr kr. rapportskriv- ning og videnspredning Web-designer 62 t. IT-udstyr kr kr kr. Køb af web-site o.a kr kr. materiale Kørsel/transport kr kr. Sociale og andre kr kr. pædagogiske aktiviteter I alt kr kr kr. Effekten af det ekstra indsatsområde forventes at være ekstra nedbringelsen af frafaldet på grundforløbet med 0,5 % i forhold til måltallet for 2010 og 0,5 % på måltallet for

5 1.2. Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2009 Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start Grundforløb Social- og - sundhedshjælper Social- og sundhedsassistent Pædagogisk assistentuddannelse/pgu Resultat ,93 15,63 7,41 6,67 Måltal ,43 14, Resultat ,62 17,27 14,22 3,85 Grundforløbet for Sundhed, omsorg og pædagogik. Målet var at nedbringe frafaldsprocenten fra 21,93 til 20,43. Der er sket et stort fald til 12,62 %, så målet er nået med en forbedring på 7-8 % i forhold til det forventede. Grundene til den kraftige nedgang i afbrudsprocenten skal ses i følgende udvikling: Da frafaldet for grundforløbet var det største på skolen, er der sat massivt ind på at nedbringe frafaldet. Der er satset på en højere grad af helhedsorienteret indsats i forhold til den enkelte frafaldstruede elev. Herunder kan nævnes ansættelsen af en professionel mentor med det formål at afstedkomme en hurtigere fastholdelsesreaktion, koordineret indsats mellem specialpædagogisk bistand og mentorer, intensiveret indsats i forhold til læse skrive støtte, inddragelse af forældre til frafaldsmøder for elever under 18 år, samt satsning på studiemiljøet i form af morgenmad m.m. Skolen oplever også, at grundforløbspakkerne kan bruges mere målrettet i forhold til de forskellige elevgrupper/enkelte elever. Social- og sundhedshjælperuddannelsen: Måltallet var at nedbringe afbuddene fra 15,63 i 2008 til 14,63 % og resultat for 2009 er 17,27 %. Målet er således ikke nået, der er i stedet tale om en lille stigning i forhold til Årsager: Skolen har i foråret 2009 iværksat en anden pædagogisk og didaktisk tilrettelæggelse af undervisning for frafaldstruede elever i form af stofreduktion ved hjælp af eksemplariske princip, en del af dagen er viet til individuelt tilrettelagt undervisning/lektiehjælp og der er høj grad af koordinering af lærernes undervisning. Indsatsen har ikke nået at slå igennem i tallene for afbrudte elever i indeværende handlingsplanperiode. Den nyoprettede AKT-funktion har ikke nået at slå igennem. De to-sprogede elever, som kommer fra grundforløbet, fastholder deres frivillige mentor i hovedforløbet, men det er ikke lykkedes at rekruttere så mange nye frivillige mentorer, at andre elever har kunnet få samme tilbud. Social- og sundhedsassistentuddannelsen: Måltallet var at nedbringe frafaldet fra 7,41 i 2008 til 7 i Frafaldsprocenten blev 14,22 i 2009, så måltallet er ikke nået, der er i stedet tale om en stigning på ca. 7 %. Årsag: Skolen har svært ved at pege på en bestemt årsag til stigningen i frafaldsprocent, bortset fra, at der er flere elever med personlige problemer, som på social- og sundhedsassistentuddannelsen ofte aktualiserer sig, når eleven kommer ud i praktik. PGU-uddannelsen/ Pædagogisk Assistentuddannelse: Måltallet var at nedbringe frafaldet fra 6,67 i 2008 til 6 % i 2009 og med et resultatet i 2009 på 3,85 % er måltallet er nået med en forbedring på 2,15 % i forhold til det forventede. At frafaldet ligger så lavt, som det gør kan være svært at forklare fuldt ud, men som årsager til nedgangen kan nævnes, at der er oprettet mentorstilling, som også fungerer i forhold til den pædagogiske assistentuddannelse, en koordineret indsats mellem specialpædagogisk bistand og mentorer, intensiveret indsats i forhold til støtte med læsning og skrivning samt besøg i praktikken for elever med sociale og 5

6 personlige problemer. Derudover har der været skoleintern brobygning mellem grundforløbet og pædagogisk assistentuddannelse. Indsatsområde 1: Øget personlig og social vejledning og rådgivning af den enkelte elev På grundforløbet kan følgende foranstaltninger nævnes som årsag til, at måltallet om fald på 0,5 % er nået: Den professionelle mentorstilling, oprettet i 2008, har haft tid til at slå igennem, der har været øget samarbejde med UU, sagsbehandlere, kontaktpersoner samt vores eksterne samarbejdspartnere for at skabe alternative uddannelsesforløb og helhedsorienteret indsats. Som del af dette har der været ugentlige møder mellem specialpædagogisk bistand og mentorer. Der er uddannet en læsevejleder til at virke på grundforløbet, ligesom, der har været intensiveret indsats i forhold til læse skrivestøtte, herunder studiestøttetimer. Der har på grundforløbet været en højere grad af inddragelse af forældre til fraværsmøder for elever under 18 år, ligesom der er udformet fast procedure i forhold til fravær - indkaldelse til møde og varsling hos UU ved ca. 10 % fravær. Nævnes kan også, at grundforløbet er i færd med at udvikle samarbejdet mellem den professionelle og frivillige mentorer. En del af arbejdet har også bestået i forsøg på at synliggøre støttefunktionerne i forhold til eleverne. For uddannelsen til pædagogisk assistent kan følgende aktiviteter kan nævnes som medvirkende til at målet om fald på 0,33 % er nået: Øget samarbejde med UU, sagsbehandlere, kontaktpersoner samt vores eksterne samarbejdspartnere, brug af læsevejleder, intensiveret indsats i forhold til læse skrivestøtte, herunder studiestøttetimer. Derudover besøg i praktikken for elever i lange praktikker med sociale og personlige problemer. For social- og sundhedshjælperuddannelsen kan følgende aktiviteter nævnes, herunder angivelse af årsager til, at målet om nedgang i frafald på 0,5 % ikke blev nået: Uddannelsen har haft fokus på fravær i form af nye fraværsregler - fraværssamtaler ved kontaktlærer efter 30 timers fravær og helhedsevaluering ved elevkoordinator ved 60 timers fravær på en skoleperiode. Skolen kan konstatere, at det ikke har slået igennem i faldende frafald. Skolen har etableret funktionen AKT- Adfærd, Kontakt og Trivsel, en forebyggende funktion med fokus på elevernes adfærd, kontakt til omverdenen og trivsel med et indhold af konfliktmægling elev-elev, lærer-elev, supervision og sparring. Funktionen blev for alvor etableret i foråret 2009 og opleves efterhånden som en integreret del af afdelingens indsats, men har som det fremgår kun haft kort tid af målperioden til at slå igennem i. Såvel undervisere som elever har skullet lære at bruge funktionen. Underviserteamene har i deres arbejde haft fokus på elever med problemer, herunder sproglige problemer for tosprogede, men heller ikke denne indsats har slået igennem i faldende frafald. Da der ikke har været tilstrækkeligt med frivillige mentorer, har afdelingen ikke kunnet udvide brugen af den frivillige mentorordning. Hvad angår øvrige støttefunktioner har afdelingen ikke haft en professionel mentor ansat, men har haft støttefunktioner i form af praktik- og elevkoordinator, samt AKT-funktion, som dækker det samme område. Indsatsområde 2: Undervisningsdifferentiering For grundforløb har følgende indsatser medvirket til, at målet om nedbringelse af frafaldsprocenten med 0,3 % er nået: Afdelingen har i højere grad formået at målrette undervisningen på de forskellige grundforløb/grundforløbspakker efter elevernes differentierede behov og vurderer, at virkningen af opdelingen i grundforløbspakker er slået igennem i planperioden. Skolen vurderer også, at arbejdet med en anderledes tilrettelæggelse af elevernes skoledag har afstedkommet et mere stabilt og roligt uddannelsesforløb, herunder en organisering af den daglige undervisning, der begynder med motion og morgenmad, hvilket vurderes at give bedre læringsmuligheder for den enkelte elev samt færre konflikter eleverne imellem. Der har været interne brobygningsaktiviteter mellem specielt grundforløbet og pædagogisk assistentuddannelse i form af oversættelse af kompetencemål, øget grad af sparring mellem de to uddannelser om enkeltelever, for at øge forståelsen uddannelserne imellem. 6

7 For social- sundhedshjælperuddannelsen kan følgende aktiviteter nævnes, herunder årsager til, at målet om nedgang på 0,2 % i afbrudsprocent ikke er nået: Uddannelsen har fra foråret 2009 oprettet opsamlingshold for frafaldstruede elever fra de øvrige hold nogle uger efter studiestart. Eleverne tilbydes her ny start på uddannelsen med en anden og mere individuel tilrettelæggelse af undervisningen stofreduktion ved hjælp af eksemplariske princip, indlæggelse af tid til individuel lektielæsning om eftermiddagen, brug af interaktive tavler, så eleverne ikke skal koncentrere sig om at notere ned og høj koordinering af lærernes undervisning. Effekten af indsatsen har ikke nået at slå igennem i dette års tal. Brobygningsaktiviteterne mellem grundforløb og social- og sundhedshjælperuddannelsen har ikke haft det omfang, man kunne ønske, noget der også kan være med til at forklare, at målet ikke er nået. Skolen har etableret ugentlig læringscafe, hvor der er hjælp at hente fagligt, sprogligt og til IT fra fag- og sproglærere samt specialpædagogisk bistand og læsevejledere. Afdelingen har derudover sat lærerkræfter ind på tidlig specialpædagogisk indsats i form af afklaring af behov før eleven begynder uddannelsen. Disse tiltag vurderes positivt, men har altså samlet ikke slået igennem til et fald i frafaldsprocenten. Indsatsområde 3: Kompetenceudvikling af lærerne med hensyn til personlig vejledning, rådgivning og konflikthåndtering Måltallene for dette område er nået på grundforløbet (nedgang på 0,2 %) og pædagogiske assistentuddannelse (nedgang på 0,34 %), mens målet om nedgang på 0,3 % på social- og sundhedshjælperuddannelsen ikke er nået. For de to første områder er der sket efteruddannelse af lærere i form af diplomuddannelse og kurser i coaching, coorperative learning m.v., ligesom der er uddannet en læsevejleder. På social- og sundhedshjælperuddannelsen kan følgende aktiviteter nævnes: Skolen har tilbudt underviserne diplommoduler i supervision og vejledning samt konflikthåndtering nogle er begyndt på uddannelsen, men det har ikke nået at slå igennem på frafaldet. I efteråret 2008 var der systematiseret supervision for teamene med ekstern konsulent. Den underviser, som skal varetage AKT-funktionen har taget en master i konfliktmægling, og kan i den sammenhæng vejlede andre undervisere. Der er uddannet en læsevejleder på uddannelsen og en anden underviser er tæt på at være færdiguddannet. Indsatsområde 4: Design af forlængede forløb for to-sprogede elever. Indsatsområdet forløber i 2009/10, så der er her tale om en foreløbig afrapportering Målgruppen for opsamlingsholdet på social- og sundhedshjælperuddannelsen, nævnt under indsatsområde 3, er i høj grad to-sprogede elever, med formindskelse af kompleksitet i læringsmiljøet, indlæggelsen af lektietimer i skemaet og specielt fokus på det sproglige. Som nævnt har forløbet ikke kørt så længe, at der kan ses en effekt på frafaldet. Indsatsområde 5: Undervisningsdifferentiering ved hjælp af moderne teknologi, afprøvet i første omgang via naturfag. Der er her tale om et indsatsområde på baggrund af medfinansiering, som først endelig skal afrapporteres i 2011: Baggrunden for indsatsområdet er nødvendigheden af undervisningsdifferentiering og af at støtte op om elever, der har behov for støtte til læsning og skrivning. Det fokuserer på undervisningsdifferentiering ved hjælp af moderne teknologi, i første omgang afprøvet på naturfag, fordi underviserne oplevede modstand hos eleverne mod naturfagets sprog og metoder. Indsatsen er i første omgang foregået på 1 hold og er siden udvidet til andre. Der arbejdes udelukkende med elektroniske undervisningsmidler i form af 1) Interaktivt web-baseret undervisningsprogram (Kor- 7

8 ridoren), som giver mulighed for høj grad af undervisningsdifferentiering og imødekommer behov for forskellige læringsstile i form af auditive og visuelle elementer. Det åbner videre op for at arbejde med stoffet på forskellige niveauer, hvilket giver en progression i stoffet for den enkelte. 2) Brug af smartboards, som giver sammenhæng i undervisningen, fleksibilitet for eleven og dynamik i stofvalg samt en stor grad af mulighed for fortløbende processuel evaluering for såvel elever som undervisere. De imødekommer ligeledes behov fra læsesvage elever, ordblinde og tosprogedes behov med større engagement og dialog til følge. 3) Adgangen til bærbare pc-ere for eleverne har givet øget mulighed for at arbejde interaktivt med undervisningsdifferentiering og forbedrede it-kundskaber hos eleverne. Alt i alt har oplevelsen været, at eleverne fastholdes i undervisningen og modstanden mod/frygten for faget er aftaget. Det har dog ikke kunnet manifestere sig i faldende frafaldsprocenter. 8

9 2. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer 2.1. Udviklingen i tilgangen Tilgang: 2007/ / / /11 UNI-C data UNI-C data (eget skøn) (eget skøn) Sosu - grundforløb Sosu - hjælper Sosu - assistent Pgu/Pau Overgangen mellem grundforløb og hovedforløb Status pr. februar 2010 for elever, som har påbegyndt grundforløbet i perioden august 2008-juni 2009 Antal elever I gang med social- og sundhedshjælperuddannelsen 67 I gang med pgu-uddannelsen/pædagogisk assistentuddannelse 36 Påbegyndt hovedforløb på skolen, men afbrudt 14 Gennemført grundforløb ikke overgået til hovedforløb på skolen 20 I gang med nyt grundforløb på skolen 5 Fortsat i gang med grundforløbet 14 Flyttet skole, orlov/syg 5 Afbrudte 45 Total 206 Tallene beror på skolens egen gennemgang af status for de enkelte hold på grundforløbet i , idet UNI-C s forløbsstatistik ikke giver oplysninger om fortsættelse på hovedforløb. Ud af 206 elever på grundforløbet er 103 elever således i gang med et hovedforløb på skolen. Yderligere 14 elever har været i gang med hovedforløb, men har afbrudt, mens 19 elever fortsat er i gang med enten deres oprindelige grundforløbet eller et nyt grundforløb. Sammenlignet med tallene fra 2007/08 er skolen blevet forholdsvis bedre til at fastholde de elever, der overgår fra grundforløb til hovedforløb, idet frafaldsprocenten for de, der begynder hovedforløb, men falder fra, er formindsket fra 9,6 % til 6,8. Der er stadig ca. 10 % af eleverne, der gennemfører et grundforløb uden umiddelbart at fortsætte i hovedforløb. 9

10 2.3. Elevsammensætning Fordeling på køn - % Grundforløb Social- og sundhedshjælper Social- og sundhedsassistent Pædagogisk assistentuddannelse Hovedforløb total Kvinder 83,01 88,41 90,83 73,08 87,50 Mænd 16,99 11,59 9,17 26,92 12,50 Fordeling på alder - % Grundforløb Social- og sundhedshjælper Social- og sundhedsassistent Pædagogisk assistentuddannelse Hovedforløb total -17 år 53,40 10,45 Ingen elever under 17 8,97 7, år 19,42 17,50 11,47 34,62 17, år 7,28 24,09 19,27 34,62 23, ,90 47,95 69,27 21,79 51,49 Fordeling etnicitet - % Grundforløb Social- og sundhedshjælper Social- og sundhedsassistent Pædagogisk assistentuddannelse Hovedforløb total Dansk herkomst 57,77 66,59 73,39 84,62 70,52 Efterkommere 10,68 5,68 3,67 5,13 5,03 Indvandrere 31,55 27,73 22,94 10,26 24,46 10

11 2.4. Frafaldsmønste Frafald uden omvalg Samlede tal - % Grundforløb Social- og sundhedshjælper Social- og sundhedsassistent Pædagogisk assistentuddannelse Hovedforløb total Efter 1 måned 1,94 1,82 1,83 0,00 1,63 Efter 2 måneder 4,37 5,68 3,67 0,00 4,48 Efter 6 måneder 12,62 17,27 14,22 3,85 14,95 Efter 12 måneder 17,96 23,64 17,43 5,13 19,84 Generelt er der ikke noget stort frafald de første to måneder, mens frafaldet stiger kraftigt mellem 2 og 6 måneder efter uddannelsesstart. Det fremgår af oplysningerne i UNI-C s forløbsstatistik, at der ud over afbrudte uden omvalg kun er 3 elever, der på grundforløbet har afbrud med omvalg til andet erhvervsfagligt grundforløb, i tal er der for afbrud uden omvalg tale om 26 efter 6 måneder, 37 efter 12 måneder, ud af population på 206. For hovedforløbene har kun 1 elev afbrud med omvalg nemlig på social- og sundhedshjælpeuddannelsen, hvor tallene for afbrudte uden omvalg er 76 efter 6 måneder og 104 efter 12 måneder, ud af population på 440. Skolen har på et par hovedforløbsoptag sammenlignet gennemførselskvotienter på hovedforløb mellem elever med og uden forudgående grundforløb. Det viser et blandet billede. For et af optagene til socialog sundhedshjælperuddannelsen var der stort set ingen forskel i gennemførelse, mens der for et andet af optagene var en del flere, som gennemførte uden forudgående grundforløb og endelig var der på et optag til pgu-uddannelsen en noget større gennemførselskvotient for elever med forudgående grundforløb. Frafald uden omvalg Fordelt på køn - % Grundforløb Social- og sundhedshjælper Social- og sundhedsassistent Pædagogisk assistentuddannelse Hovedforløb total Kvin der Mænd Mænd Kvin der Mænd Mænd Kvinder Kvinder Kvinder Mænd Efter 1 måned 2,34 0,00 1,80 1,96 1,52 5,00 0,00 0,00 1,55 2,17 Efter 2 måneder 5,26 0,00 5,40 7,84 2,53 15,00 0,00 0,00 4,04 7,61 Efter 6 måneder 12,28 14,29 16,45 23,53 12,63 30,00 5,26 0,00 14,29 19,57 Efter 12 måneder 17,54 20,00 21,85 37,25 15,66 35,00 7,02 0,00 18,63 28,26 På grundforløbet er der en lidt større frafaldsprocent for mændene end for kvinderne, dog bør det bemærkes, at det samlede antal mænd i opgørelsen for grundforløbet kun er på 35, hvorfor relativt små ændringer får stor effekt på den procentuelle fordeling. På social- og sundhedshjælperuddannelsen, som 11

12 har den største population af mænd, nemlig 51, er frafaldsprocenten noget større for mænd end for kvinder, i antal er 12 mænd faldet fra efter 6 måneder, 19 efter 12 måneder. På social- og sundhedsassistentuddannelsen har mændene ligeledes større frafaldsprocent, 6 ud af 20 er faldet fra efter 6 måneder. På pædagogisk assistentuddannelse er der ikke registreret frafald for mænd antallet af mænd er 21. Frafald uden omvalg Fordelt på alder - % - Grundforløb -17 år år år 25+ år* Efter 1 måned 1,82 2,50 0,00 2,44 Efter 2 måneder 3,64 10,00 0,00 2,44 Efter 6 måneder 11,82 22,50 6,67 7,32 Efter 12 måneder 14,55 30,00 13,33 17,07 Frafald uden omvalg Fordelt på alder - % - Hovedforløbene samlet -17 år år år 25+ år Efter 1 måned 1,89 1,55 1,71 1,58 Efter 2 måneder 1,89 4,65 5,71 4,22 Efter 6 måneder 7,55 13,18 17,71 15,30 Efter 12 måneder 15,09 17,83 22,29 20,05 Frafald uden omvalg Fordelt på alder - % - Social- og sundhedshjælperuddannelsen -17 år år år 25+ år Efter 1 måned 2,17 2,60 1,89 1,42 Efter 2 måneder 2,17 7,79 7,55 4,74 Efter 6 måneder 8,70 18,18 22,64 16,11 Efter 12 måneder 17,39 24,68 28,30 22,27 Frafald uden omvalg Fordelt på alder - % - Social- og sundhedsassistentuddannelsen -17 år år år 25+ år Efter 1 måned Ingen elever 0,00 2,38 1,99 Efter 2 måneder Ingen elever 0,00 4,76 3,97 Efter 6 måneder Ingen elever 12,0 16,67 13,91 Efter 12 måneder Ingen elever 16,00 19,05 17,22 12

13 Frafald uden omvalg Fordelt på alder - % - Pædagogisk assistentuddannelse -17 år år år 25+ år Efter 1 måned 0,00 0,00 0,00 0,00 Efter 2 måneder 0,00 0,00 0,00 0,00 Efter 6 måneder 0,00 0,00 0,00 17,65 Efter 12 måneder 0,00 0,00 3,70 17,65 På grundforløbet er det største frafald blandt elever på år, efterfulgt af gruppen over 25. For hovedforløbene samlet har elever mellem år og over 25 de største frafaldsprocenter. For social- og sundhedshjælperuddannelsen har gruppen mellem år det største frafald., men de årige og over 25 år ligger mere på linje. Den laveste frafaldsprocent på social- og sundhedshjælperuddannelsen ligger blandt elever under 17. Også på social- og sundhedsassistentuddannelsen ligger det største frafald i gruppen mellem år. Frafald uden omvalg Fordelt på etnicitet - % - Grundforløbet Dansk herkomst Efterkommere af indvandrere Indvandrere Efter 1 måned 1,68 0,00 3,08 Efter 2 måneder 5,04 4,55 3,08 Efter 6 måneder 12,61 13,64 12,31 Efter 12 måneder 15,97 22,73 20,00 Frafald uden omvalg Fordelt på etnicitet - % - Hovedforløb samlet Dansk herkomst Efterkommere af indvandrere Indvandrere Efter 1 måned 1,16 0,00 3,33 Efter 2 måneder 4,62 5,41 3,89 Efter 6 måneder 13,87 16,22 17,78 Efter 12 måneder 17,53 24,32 25,56 Frafald uden omvalg Fordelt på etnicitet - % - Social- og sundhedshjælperuddannelsen Dansk herkomst Efterkommere af indvandrere Indvandrere Efter 1 måned 1,37 0,00 3,28 Efter 2 måneder 6,48 8,00 3,28 Efter 6 måneder 17,75 20,00 15,57 Efter 12 måneder 23,21 28,00 23,77 13

14 Frafald uden omvalg Fordelt på etnicitet - % - Social- og sundhedsassistentuddannelsen Dansk herkomst Efterkommere af indvandrere Indvandrere Efter 1 måned 1,25 0,00 4,00 Efter 2 måneder 3,13 0,00 6,00 Efter 6 måneder 11,25 12,50 24,00 Efter 12 måneder 12,50 25,00 32,00 Frafald uden omvalg Fordelt på etnicitet - % - Pædagogisk assistentuddannelse Dansk herkomst Efterkommere af indvandrere Indvandrere Efter 1 måned 0,00 0,00 0,00 Efter 2 måneder 0,00 0,00 0,00 Efter 6 måneder 3,03 0,00 12,50 Efter 12 måneder 4,55 0,00 12,50 For grundforløbet er frafaldsprocenten nogenlunde ens for elever af dansk herkomst, efterkommere af indvandrere og indvandrere efter 6 måneder, men markant større for såvel efterkommere af indvandrere som indvandrere efter 12 måneder. To af skolens grundforløbspakker varer mere end 20 uger. Det ene af forløbene er et grundforløb for voksne med dansk som andetsprog, som i sagens vil falde i kategorien indvandrere. Det andet forløb, for elever, der måske ikke har bestået en fuld 9. klasses afgangsprøve eller har brug for særlig støtte i uddannelsesforløbet, indeholder også en del tosprogede, så de større tal efter 12 måneder afspejler også, at disse grupper udgør udfordringer for skolen. For hovedforløbene samlet er tallet markant højere for såvel efterkommere af indvandrere som indvandrere. På social- og sundhedshjælperuddannelsen, som har det største antal af såvel efterkommere af indvandrere som af indvandrere, har efterkommere af indvandrere en markant større frafaldsprocent. Størrelsesmæssigt er gruppen af indvandrere dog noget større end gruppen af efterkommere af indvandrere, nemlig henholdsvis 122 og 25 for social- og sundhedshjælperuddannelsens vedkommende, så små udsving i antal afbrudte vil slå stærkt igennem for den sidste gruppes vedkommende. Skolen har som beskrevet på social- og sundhedshjælperuddannelsen iværksat mange foranstaltninger, som i høj grad fungerer i forhold til de tosprogede elever. Den større lighed i frafaldsmønster mellem elever med dansk herkomst og indvandrere kan tages som udtryk for, at indsatsen har virket, selv om det ikke har givet sig udslag i generelt faldende frafaldsprocent. I hvert fald er frafaldsprocenten for efterkommere af indvandrere efter 6 måneder faldet fra 29,63 i 2007/08 til 20,00 i 2008/09, mens de tilsvarende tal for indvandrere er en stigning på lidt under 2 procent, for elever af dansk herkomst en stigning på næsten 3 procent. For social- og sundhedsassistentuddannelsen er der sket en stor procentvis stigning i frafald blandt indvandrere, nemlig til 24 % mod 3,85 i 2008 i tal er 12 indvandrere ud af 50 faldet fra efter 6 måneder i 2009 mod 1 ud af 26 i Årsager til elevfrafald: Det er fortsat skolens opfattelse, at mange faktorer påvirker frafald blandt skolens elever. 14

15 Sociale og familiemæssige forhold, Uddannelsesbaggrund i form af læse- og skrivefærdigheder - mange kommer til skolen med dårlige erfaringer fra skoleforløb Sproglige problemer Motivation i forhold til den aktuelle uddannelse Personlige årsager Elevernes opfattelse af læringsmiljøet Det sociale miljø på skolen Elevernes sociale integration Nærmere beskrivelse af skolens udfordringer med hensyn til gennemførelse og frafald: 1. Skolen har fortsat for mange elever, der falder fra skolens grundforløb og for mange, der ikke går videre på et af skolens hovedforløb. Selv om frafaldet på skolens januaroptag er faldet har optaget stadig et højere frafald end augustoptaget. Skolen skal således blive bedre til at fastholde grundforløbseleverne. 2. Skolen har for mange elever, der falder fra skolens social- og sundhedshjælperuddannelse. Det er skolens opfattelse, at mange faktorer spiller ind elevernes hjemlige situation, faglige udfordringer, sproglige udfordringer og sammensatte personlige udfordringer. 3. Skolen har en opgave i at støtte op omkring de forholdsvis mange elever, der har behov for ekstra faglig støtte i forhold til læsning, skrivning og dansk. Der er igangsat tiltag på området, men skolen har fortsat en stor opgave i at konsolidere indsatsen og finjustere den i forhold til enkeltelever. 4. Skolen skal fortsat støtte nogle elever i at fungere socialt såvel i klassen og undervisningssituationen som generelt, således at læring ikke blokeres. 5. Skolen skal støtte op om den gruppe elever, som har sociale og personlige problemer, som spiller ind på deres skolegang og påvirker gennemførselstid og som i nogle tilfælde er årsag til frafald. 6. Skolen har fortsat udfordring i at nedbringe fravær med henblik på at vænne elever til mønstre i dagligdagen, hvor der etableres strukturer for arbejdsliv, hjemmeliv og fritidsliv. 7. Skolen har et meget forskelligartet elevgrundflag, såvel aldersmæssigt som personligt, og skolen skal generelt kvalificere sig til at håndtere de mange forskellige elevønsker og elevbehov. 8. Skolen er placeret i et geografisk område hvor 65 % af en årgang påbegynder en gymnasial uddannelse. Det stiller særlige krav til skolen om at være et stærkt alternativ hertil. Skolen skal blive endnu dygtigere til at vise, at den er et konstruktivt alternative til en række mellemlange social- og sundheds- og pædagogiske uddannelser. Skolen vil gerne kunne rekruttere for at kunne fastholde. 9. Frafaldet blandt efterkommere af indvandrere er stadig størst såvel på grundforløb som på social- og sundhedshjælperuddannelsen. Skolen har en udfordring i at fastholde disse elever i højere grad end for nuværende. På social- og sundhedsassistentuddannelsen har der i tidligere planperiode været et stort frafald blandt indvandrere. Skolen har således også her en udfordring. 10. På grundforløbet, social- og sundhedshjælperuddannelsen og social- og sundhedsassistentuddannelsen falder forholdsvis flere mænd fra uddannelserne. 15

16 3. Særlige indsatsområder i 2010 Indsatsområde 1: Øget personlig og social vejledning og rådgivning af den enkelte elev Skolen ønsker at fortsætte dette indsatsområde, da skolen fortsat har mange elever, der falder fra uddannelserne af personlige og sociale årsager. Frafaldstal for grundforløbet 2009 viser en kraftig forbedring i forhold til Skolen vurderer, at en del af årsagen til dette er, at der har været arbejdet helhedsorienteret og målrettet med mentorfunktionen, specialpædagogisk bistand, læse-skrivestøtte, forældrekontakt m.v. Skolen vurderer, at et fortsat fald i antal elever, der afbryder grundforløbet, kun opnås gennem fortsat fokus på og konsolidering af dette område. På social- og sundhedshjælperuddannelsen oplever skolen fortsat, at der på nogle hold er mange elever med personlige og sociale problemer, som gør dem potentielt frafaldstruede, noget det øgede frafaldstal i 2009 underbygger. Uddannelsen skal således fortsat arbejde med dette område. Derfor er det et indsatsområde i Frafaldstallene for social- og sundhedsassistentuddannelsen viser i 2009 en stigning i forhold til Skolen vil derfor på denne uddannelse have øget fokus på personlige og sociale vejledning. Et andet mål er derfor, at færre elever falder fra de to hovedforløb af personlige og sociale årsager. Dette søges opnået gennem følgende: Skolen vil fortsat udbygge nedenstående indsatsområder for grundforløbseleverne: o Konsolidering af hurtig og konstant kontakt ved fravær og problemer i form af opsøgende arbejde, tæt vejledning af den enkelte, autentisk voksenkontakt og lærer- og mentorressourcer til at kunne følge op, når eleverne har behov for det. Udvikling af faste procedurer i denne forbindelse og synliggørelse af støttefunktioner for eleven. o Videreudvikling af systematiseringen af forældrekontakt for elever under 18 år, på familiesamarbejde og etniske minoriteter, på familien som aktør, kulturforståelse og hjemmebesøg. o Konsolidering af mentorfunktionen, som medvirker til at afstedkomme en hurtigere reaktion i det omfang, en elev er frafaldstruet og støtte til underviserne i forhold til elever, der har behov for øjeblikkelig støtte og hjælp. Der er hurtigere opfølgning i forhold til kontakt til UU. For social- og sundhedshjælperuddannelsens og social- og sundhedsassistentuddannelsens vedkommende søges målet nået gennem: o Der skal snarest ske en afklaring af, hvorvidt en mentorfunktion kan bidrage yderligere til fastholdelse med henblik på en tidlig forebyggende indsats. Skolen har i forvejen etableret støttefunktioner i form af elevkoordinator, praktikkoordinator og AKT-funktion. o Videreudvikling af indsatsen i læsecafé, læsevejledning og specialpædagogisk vejledning identificering af problemer inden start på uddannelsen. Herunder også fokus på sproglige problemer for skolens to-sproglige elever. o Videreudvikling af hurtig og konstant kontakt ved fravær og problemer, i form af opsøgende arbejde og tæt fremadrettet personlig vejledning af den enkelte. o Videreudvikling og konsolidering af kontakt mellem kontaktlærer og faglærer gennem systematisk arbejde i lærerteamene i forhold til elever med problemer. Skolen har særlig fokus på kontaktlærerordningens særlige betydning i forhold til tosprogede elever. 16

17 Konsolidering og udbygning af AKT-funktionen - Adfærd, Kontakt og Trivsel. Funktionen har fokus på elevernes adfærd, kontakt til omverdenen og trivsel. Der er tale om en forebyggende og problemknusende funktion i forhold til helt specielle situationer, der kan opstå i den daglige undervisning og læring på skolen. Den forventede effekt af indsatsen er, at nedbringe frafaldsprocenten for 2009/10 på grundforløbet med 0,5 %, på social- og sundhedshjælperuddannelsen med 0,75 % og på social- og sundhedsassistenten med 1 %. 17

18 Indsatsområde 2: Elev- og undervisningsdifferentiering Generelt er skolens uddannelser karakteriseret af stor spredning blandt eleverne såvel aldersmæssigt som fagligt og personligt. Det giver udfordringer for underviserne i forhold til differentieringen af undervisningen på de enkelte hold. Et lavere frafald søges nået gennem: Fortsat arbejde med at målrette skolens udbud af grundforløbspakker til forskellige elevgruppers behov og udfordringer. Skolen mener, der fortsat er muligheder i at udvikle de dele af grundforløbet, som målrettes de enkelte hovedforløb og de særlige kompetencemål og arbejdsområdet. Udvikling af intern brobygning mellem skolens grundforløb og hovedforløb, specielt mellem grundforløbet og social- og sundhedshjælperuddannelsen, med henblik på, at grundforløbspakkerne medvirker til, at eleverne fra grundforløbet ved overgang til social- og sundhedsuddannelsen i højere grad er afklarede med hensyn til valg af uddannelse og at dette vil have afsmittende effekt på frafaldet på hovedforløbene. Skolen ønsker at fortsætte dette indsatsområde, da indsatsen i tidligere planperiode ikke har haft det ønskede omfang. For social- og sundhedshjælperuddannelsens vedkommende satses på, at man inden uddannelsesstart kan identificere de elever, der har behov for en anden og mere individuel tilrettelæggelse af undervisningen stofreduktion ved hjælp af eksemplariske princip, der indlægges tid til individuel lektielæsning om eftermiddagen, brug af interaktive tavler, så eleverne ikke skal koncentrere sig om at notere ned og høj koordinering af lærernes undervisning. Indsatsen er påbegyndt i sidste års planperiode, men har ikke nået at slå igennem.. Der er her tale om at fortsætte sidste års indsatsområde 4, Design af forlængede forløb for tosprogede elever, vel at mærke i en form, hvor skolen inden studiestart identificerer elever, der har behov for en anderledes tilrettelæggelse. Målgruppen vil fortsat indeholde mange to-sprogede elever, men målgruppen udvides til også at gælde andre elever, som har behov for den mere individuelle tilrettelæggelse af undervisningen. Den specialpædagogiske indsats i form af oprettelse af læringscafé med specialpædagogisk bistand, hvor primære indlæringsvanskeligheder afhjælpes med tilstedeværelse af specialpædagogisk underviser og Støttelærerfunktion med individuel støtte til lektiehjælp og opgaveskrivning. For social- og sundhedshjælperuddannelsens vedkommende fortsat arbejde på fremrykning af den specialpædagogiske indsats, således at indsatsramme og vinkel er klar, når den enkelte elev påbegynder sin uddannelse. Det vurderes, om man på social- og sundhedsassistentuddannelsen med fordel kan anvende nogle af de samme værktøjer som ovenfor er beskrevet for social- og sundhedshjælperuddannelsens vedkommende, også på baggrund af stigningen i frafald blandt indvandrere. 18

19 Den forventede effekt af indsatsen er, at nedbringe frafaldsprocenten for 2009/10 på grundforløbet med 0,37 %, på social- og sundhedshjælperuddannelsen med 0,75 % og på social- og sundhedsassistentuddannelsen med 0,75 %. 19

20 Indsatsområde 3: Kompetenceudvikling af lærerne - personlig vejledning, rådgivning og konflikthåndtering samt videreudvikling af itkundskaber Skolen har fortsat en del elever, der falder fra uddannelserne af sociale og personlige årsager og skolen underviserne møder ofte konflikter i undervisningen på grund af forskellige holdninger til social adfærd og interaktion. Der er derfor behov for redskaber til at rådgive og vejlede eleverne, give dem ekstra personlig kontakt i rette tid i det daglige samt redskaber i forhold til konflikthåndtering. Dette søges opnået gennem følgende: Skolens fortsættelse af systematiseret supervision og mulighed for professionel samtale i svære situationer med henblik på at udbygge undervisernes problemløsende adfærd. Fortsat efteruddannelse af undervisere i forhold til konflikthåndtering tilbud om moduler på diplomuddannelse. Videreudvikling af it-kompetencer i forhold til brugen af interaktive uddannelsesprogrammer, interaktive tavler og andre elektroniske undervisningsmidler. Der satses på aktiviteter fra egentlige kurser til interne hands-on kurser afholdt af skolens undervisere Den forventede effekt af indsatsen er, at nedbringe frafaldsprocenten for 2009/10 på grundforløbet med 0,25 %, på social- og sundhedshjælperuddannelsen med 0,27 %, på social- og sundhedsassistentuddannelsen med 0,25 % og på den pædagogiske grunduddannelse med 0,85 %. 20

21 Indsatsområde 4: Design af forlængede forløb for to-sprogede elever. Indsatsområder 2009/10: Analysen af frafald i forhold til etnicitet for 2009 viser fortsat, at efterkommere af indvandrere på social- og sundhedshjælperuddannelsen har markant højere frafaldsprocent end såvel indvandrere som elever af dansk herkomst. Skolen har således fortsat en udfordring i at fastholde disse elever. Som nævnt har skolen i 2009 iværksat indsatsområdet i form af opsamlingshold, men som det fremgår af indeværende års indsatsområde 2 satser skolen på, inden uddannelsesstart at kunne identificere de elever, der har behov for en anden og mere individuel tilrettelæggelse af undervisningen. Som nævnt sker det i form af stofreduktion ved hjælp af eksemplariske princip, der indlægges tid til individuel lektielæsning om eftermiddagen, brug af interaktive tavler, så eleverne ikke skal koncentrere sig om at notere ned og høj koordinering af lærernes undervisning. Målgruppen vil fortsat indeholde mange tosprogede elever, men målgruppen udvides til også at gælde andre elever, som har behov for den mere individuelle tilrettelæggelse af undervisningen. Der vil stadig være specielt fokus på det sproglige. Den forventede effekt af indsatsområdet for social- og sundhedshjælperuddannelsen er at nedbringe frafaldsprocenten i målperioden for handlingsplan 2010 med 0,25 %. 21

22 Indsatsområde 5: Undervisningsdifferentiering ved hjælp af moderne teknologi, afprøvet i første omgang via naturfag. Skolen søgte og fik i planen for øget gennemførelse for 2009 medfinansiering til dette indsatsområde, jf. den indholdsmæssige afrapportering i afsnit 1. Den endelige afrapportering, herunder den regnskabsmæssige, finder sted i handlingsplan Budget og medfinansiering for indsatsområdet fremgår herunder. Budget for ekstra indsatsområde , som det fremgik af handlingsplan for Omkostninger Egenfinansiering Ansøgt beløb IT-pædgogisk 1 konsulent Kr Kr Kr konsulentarbejde Udviklingsarbejde, 6 lærere Kr Kr Kr lærere Øget forberedelsestid, 30 min./lektion Kr Kr Kr lærere, ti- mer Undervisning Kr Kr Kr Ledelse, videndeling Kr Kr Kr og dokumen- tation I alt Kr Kr Kr Indholdet i indsatsområdet blev i handlingsplan 2009 beskrevet som følger: Baggrunden for indsatsområdet er nødvendigheden af undervisningsdifferentiering og af at støtte op om elever, der har behov for støtte til læsning og skrivning. Indsatsområdet har til formål at øge gennemførelsesprocenterne for skolens grundforløb, social- og sundhedshjælper- og social- og sundhedsassistentuddannelsen. Indsatsområdet fokuserer på undervisningsdifferentiering ved hjælp af moderne teknologi, hvor naturfag vil være det første fag, som vil blive afprøvet. Der vil udelukkende blive anvendt elektroniske undervisningsmaterialer primært Korridoren, som er et webbaseret undervisningssystem, hvor der bl.a. kan skiftes mellem forskellige faglige niveau, teksten kan blive læst op, og der er mulighed for interaktivitet med underviseren fx i form af opgaveaflevering. Der vil blive anvendt intelligente tavler (Smart Boards), som bl.a. giver mulighed for at distribuere noter mv. fra tavlen elektronisk. Alle elever vil få adgang til en bærbar pc i forb. med naturfagsundervisningen. Indsatsen skal således tilgodese undervisningsdifferentiering på det enkelte hold i forhold til: 1) elevens faglige niveau, 2) elevens læse-kompetencer, 3) elevens læringsstil Indsatsen afprøves i første omgang i naturfag, som traditionelt opfattes som et svært fag af eleven. Som nævnt tidligere, forventer skolen ikke, at det ekstra indsatsområde vil have virkning i forhold til grundforløbet. Den forventede effekt justeres således til i 2010 at være nedbringelse af frafaldet med 0,25 % på social- og sundhedshjælperuddannelsen og 0,22 % på social- og sundhedsassistentuddannelsen. 22

23 Indsatsområde 6: Udvikling af lærings- og undervisningsmiljø med karakter af fagligt produktionsfællesskab Ekstra indsatsområde på baggrund af medfinansiering Der er tale om et to-årigt indsatsområde, gældende handlingsplan 2010 og En del af skolens grundforløbselever har et fagligt efterslæb og har problemer med læring i en undervisningsform, hvor viden, indsigt, forståelse og færdigheder skal konsumeres/læres i forholdsvis store og komplicerede sammenhænge. Ofte er det koblet med sociale og personlige problemer. Disse elever er særligt frafaldstruede og har behov for et særligt læringsmiljø, som giver dem mulighed for at etablere sig socialt og samtidig giver dem chance for fagligt at kunne udvikle sig. Indsatsområdet skal skaffe os erfaring med og viden om udviklingen af læringsmiljøer, hvor elevernes ressourcer anerkendes, samtidig med at de stilles over for passende udfordringer. Målet er viden om, hvordan læringsmiljøet på samme tid kan tilgodese elevernes ønske om gruppetilhørsforhold og give plads for individuelle uddannelsesforløb. Hensigten er, at eleverne selv skal være med til at producere undervisningsmateriale, som henvender sig til deres alderstrin i stedet for brug af fagbøger o.l., som er beregnet for yngre aldersklasser. Materialerne skal samtidig fagligt bringe eleverne på omgangshøjde med de faglige krav på uddannelsen. Skolen ønsker at udvikle og beskrive, hvordan vi kommer fra et undervisende miljø til et fagligt produktionsfællesskab, som, med afsæt i opbygningen af en portal og den tilhørende pædagogiske tilrettelæggelse, bringer disse elever fra konsumentens rolle til producentens rolle. De producerede undervisningsmaterialer og opgaver i eksempelvis matematik og dansk vil indgå i en materialeportal, som også henvender sig til folkeskolens forskellige uddannelsestrin. Målet er at bryde den traditionelle undervisningsform, hvor eleven er den modtagende i klasserummet, men i stedet er medspiller i en producentgruppe, hvor skole/læring ikke nødvendigvis sker mellem kl. 8 14, men kan foregå på alle tidspunkter af døgnet. I vores overvejelser om dette koncept har vi været meget inspireret af ideen bag Computer Club House, et pædagogisk koncept fra MIT Universitetet i Boston. Konceptet har vist sig at kunne engagere og motivere truede unge/dropouts lærings- og udviklingsmæssigt. Ved at gå fra undervisning til produktion, hvor elever er med fra indgåelse af aftale med køber til produktion og levering af varen. I den proces spiller kortlægning af egne faglige kompetencer, for at kunne producere den ønskede vare, selvfølgelig en vigtig rolle for eleverne. Vi har vendt ideen med 2 inspektører i folkeskolen og de vil gerne spille med som bruger og afprøver af siden. Materialet/portalen forventes også at være et tidssvarende materiale, som kan bruges i forhold til voksne elever i andre af skolens uddannelsesaktiviteter. Midlerne søges til: Websitet, som skal beskrives opbygges, konstrueres og synliggøres Udvikling og indlæggelse af materialeeksempler på sitet Afprøvning af konceptet med 2 grupper af grundforløbselever på 6 8 i hver gruppe Afprøvning af konceptet på elever på de 2 nævnte folkeskoler Beskrivelse af: 23

24 Pædagogikken og didaktikken i praksisudøvelsen Underviserrollen og de nødvendige underviserkompetencer Hvad der skal være til stede for at det kan fungere i dagligdagen. Hvordan uddannelsen og lektionerne skal planlægges. Hvordan et klasseværelse omdannes til et produktionsrum. Hvordan en skolehverdag omdannes til en delvis produktionshverdag. Budget for ekstra indsatsområde: Omkostninger Egenfinansiering Ansøgt beløb Pædagogisk planlægning Fagunderviser 60 t kr kr. af forløb Web-designer 60 t. Udgifter til mindre Fagundervisere 600 t kr kr kr. holdstørrelser i 2x20 uger Web-designer 600 t. Udgiftsdækning kr kr. involverede folkeskoler Erfaringsopsamling, Fagundervisere 62 t kr kr kr. rapportskriv- ning og videnspredning Web-designer 62 t. IT-udstyr kr kr kr. Køb af web-site o.a kr kr. materiale Kørsel/transport kr kr. Sociale og andre kr kr. pædagogiske aktiviteter I alt kr kr kr. Effekten af det ekstra indsatsområde forventes at være ekstra nedbringelse af frafaldet på grundforløbet med 0,5 % i forhold til måltallet for 2010 og 0,5 % på måltallet for