TUREN GÅR TIL BARCELONA & COSTA BRAVA AF OLE LOUMANN 5. UDGAVE

Transkript

1 TUREN GÅR TIL BARCELONA & COSTA BRAVA AF OLE LOUMANN 5. UDGAVE

2 N Barcelona m Tibidabo Ronda de Dalt Avinguda de Diagonal Ctra. d'esplugues Via Augusta Vallcarca GRÀCIA OG TIBIDABO Ronda de Dalt Vall d Hebron Av. de l'estatut Passeig de Valldaura Carrer de Sants Av. d'isabel Gran Via de Les Corts C. de la Botànica Carrer de Santa Eulàlia Passeig de la Zona Franca C. de Badal Camp Nou (FC Barcelona) PLAÇA DE ESPANYA Espanya MONTJUÏC C. de Tarragona Ronda del Litoral Av. de Josep Tarradellas Parc de Montjuïc PLAÇA DE LESSEPS Lesseps Avinguda de Diagonal Gran Vía de Les Cort Catalanes Avinguda del Paral.lel Paral-lel Ronda de Pau Carrer Ronda del General Mitre C. de l Hospital Diagonal Carrer d Aragó EL RAVAL Catedral de Barcelona Liceu Jaume I PLAÇA LA RIBERA Bogatell SANT JAUME Drassanes Estació de França Vila Olímpica Passeig de Colom Travessera de Gràcia Passeig de Gràcia PLAÇA DE CATALUNYA La Rambla Pass. de Gràcia RAMBLAEN Catalunya Fontana BARRI GÒTIC Passeig de Sant Joan La Barceloneta Travessera de Dalt Joanic EIXAMPLE Sagrada Familia Carrer de Sardenya Hospital de Sant Pau La Sagrada Familia PLAÇA DE LES GLÒRIES CATALANES Glóries Avinguda de Diagonal Av. de Meridiana Av. de Meridiana Ciutadella Vila Olímpica Ronda del Guinardó Llacuna BARCELONAS KYST Selva de Mar Carrer de Guipúscoa Maresme Fòrum Diagonal Mar Passeig Garcia Faria Ronda del Litoral Besòs Mar TT Grafik O COSTA BRAVA > 138

3 INDHOLD O... O.. O.. O.. O.. O.. O.. O.. O.. O.. O SLUPPET LØS I BARCELONA 5 BAG OM BARCELONA OG COSTA BRAVA Barcelona i dag 6 De unge, de rige og de mindre frie 8 Força Catalunya 10 Øjne på oplevelser 12 Gaudís cirkler 14 Appetit på Cataloni en 16 Fra kanonkamp til krig i cyberspace 18 Vigtige Årstal timer i Barcelona 23 Oaser på den vilde kyst 24 RAMBLAEN 27 BARRI GÒTIC 35 LA RIBERA 45 EL RAVAL 53 EIXAMPLE 63 MONTJUÏC 75 GRÀCIA OG TIBIDABO 83 BARCELONAS KYST 91 COSTA BRAVA 101 PRAKTISKE OPLYSNINGER 117 Sådan forbereder du dig 117, Rejse og ankomst 119, Sådan kommer du rundt 119, Overblik sådan klarer du dig 121, Hvis uheldet er ude 122, Lokale forhold 123, Årets gang 124, Hvor vil du bo? 125, Hvor vil du spise? 125, Hvad vil du lave? 126, Shopping 126, Om aftenen og natten 127, Særligt interessant for MINIPARLØR 128 SPISEKORTET 131 SYMBOLER 133 REGISTER 135 OVERSIGSTKORT COSTA BRAVA 138 METRO- OG SPORVOGNSKORT 139

4 4 BAG OM

5 SLUPPET LØS I BARCELONA JEG ELSKER at stå på Plaça de Catalunya dette kaotiske trafikale omdrejningspunkt midt i Barcelona fyldt med mennesker på vej i alle retninger. Kun på Café Zürichs fortovspladser sidder de kaffedrikkende stille bag solbrillerne, nipper til deres café con leche og betragter det store lærred i bevægelse. Voyeurerne mister, som jeg, ikke et nanosekund med at stjæle indtryk. Jeg elsker ikke pladsen, fordi den på nogen måde er smuk eller indbydende, men pga. de forventninger, den vækker. Pladsen er en affyringsrampe for denne dags enestående oplevelser. Hvis jeg skyder mig selv af mod vest, lander jeg i den moderne bydel Eixample, med brede boulevarder og fornemme huse, der stråler i det stærke middelhavslys, som arkitekten Gaudí mente, gav catalanerne en helt særlig sans for skønhed. Myriader af restauranter og tapasbarer er her også mange flere, end jeg nogensinde kan nå at besøge. Selv om jeg støtter mig til guidebog og bykort, vil jeg ofte lade mig friste til at improvisere. Netop sådan finder jeg nye steder med uforglemmelige menukort eller uundværlige ting på hylderne. I Eixample er der altid en butik mere, endnu en bar og yderligere en modernista-bygning, man må se. Slipper jeg mig selv løs mod øst, er det et helt andet Barcelona, jeg dumper ned i. Her venter en labyrintisk middelalderbydel med RAVAL-KVARTERET BUGNER AF SMÅ SHOPS MED BLANDT ANDET STREETWEAR, RETRO-TØJ OG GOTH-OUTFIT. snævre, krogede gader, der både kan føre til snuskede pisserender eller til hippe caféer, små listige designershops og forunderlige kulturpaladser. Man zigzagger sig gennem halvskumle gyder, og pludselig åbenbares et prægtigt Picasso-museum. Eller man overraskes af et flot designerhotel få hundrede meter fra en ældgammel bohemebar eller en endnu virksom ludergade. Pulsåren i den gamle bydel er fodgængerboulevarden Ramblaen, der ikke som mange andre bystrøg er en tur langs forudsigelige butikskæder, men hver gang en unik oplevelse af gøgl og mennesketeater. Ad Ramblaen kan man lade sig drive ud til Barcelonas kyst, der åbenbarer sig som en eksplosion af lys, havbrise og endeløse vidder få hundrede meter fra middelalderkvarterets mørke labyrint. Her venter en helt anden verden med partystemning og easy going strandliv langs Europas bedst tilrettelagte storbykyst. Seks kilometer med playas og fodgængerpromenader leder op til Vila Olímpica kyststrækningen er Barcelonas Los Angeles-distrikt symboliseret ved importerede tropiske palmer, Frank Gehrys store, guldglinsende fiskeskulptur samt hippe lounge -clubs, cocktailbarer og tjekkede restauranter, hvor man kan lade sig opvarte med lækker middelhavsgastronomi serveret praktisk taget i vandkanten. Ikke noget bedre sted at slå sig ned for at kigge på stjernerne og de fjerne lys fra fly på nattehimlen, mens man glæder sig over, at luften er lun, natten ung, og man selv lige er landet. O > INDHOLD 5

6 BAG OM BARCELONA BARCELONA I DAG SMUKKE BYGNINGER og romantiske gårdhaver, hvor god mad og vin nydes til sprød guitarmusik suppleret med klip fra stemningsfyldte caféer fyldt med kunstnere og lidenskabelige mennesker. Den får ikke for lidt på klichéerne om den varmblodede by Barcelona, personificeret i kunstmaleren design m.m. Især omdannelsen af et seks km nedslidt kystområde til strandpromenader, boliger og pladser med skulpturer har vakt international beundring. Ikke bare, hvad angår ikon-bygninger samt design- og mode, er Barcelona flyvende. I 2009 lykkedes det igen Ferran Adrià at opnå PÅ TRODS AF DEN SKØNMALERISKE FREMSTILLING ER INSTRUKTØREN WOODY ALLENS SYN PÅ BARCELONA DOG REPRÆSENTATIVT FOR MAN- GES SYN PÅ BYEN. Juan Antonio, som to amerikanske kvinder Vicky og Cristina lader sig forføre af i filmen Vicky Cristina Barcelona fra På trods af den skønmaleriske fremstilling er instruktøren Woody Allens syn på Barcelona dog repræsentativt for manges syn på byen. CATALANSK KLASSE Ud over skønhed skabt af bl.a. stærke farver fra arkitekten Gaudís bygninger i samspil med et solrigt klima og et blinkende Middelhav har Barcelona de sidste tyve år gennemgået en forbilledlig udvikling fra nedslidt industriby til trendy metropol for arkitektur, titlen som verdens bedste kok ifølge tidsskriftet Restaurant Magazine, og i hans kølvand er fulgt en stribe andre mad-ekvilibrister. Også i fodbold er Barça nærmest verdensmestre, idet los azulgrana (de blå- og rødstribede) i 2009 vandt hele tre mesterskaber herunder Champions League. 93% af barcelonerne selv hævder, at de er godt tilfredse med at bo i byen. På plussiden er det offentlige transportsystem, den lave kriminalitet og den ret problemløse integration af indvandrere. 75% er dog kede af den stærke støj- og luftforurening fra Barcelonas store bilpark. 6 > INDHOLD

7 J E A N N O U V E L H A R T E G N E T D E T 14 4 M H Ø J E TO R R E A G B A R ( > 6 ). PA R C D E L E S PA N YA I N D U S T R I A L F E J R E R B Y E N S I N D U S T R I E L L E F O R T I D. SLANGER I PARADISET Den største bekymring er imidlertid arbejdsløsheden affødt af finanskrisen. Den har primært sin rod i nedsmeltningen af byggesektoren, hvor flere store entreprenører og mange underleverandører er krakket, hvilket har fået ledigheden til at eksplodere. Mange er desuden plaget af stigende renter på boliglånene, hvilket især rammer den lavere middelklasse. Høje boligpriser gør det svært for selv mennesker med jobs og gode uddannelser at få ordentligt tag over hovedet. En FAKTA OM CATALONIEN Indbyggertal: 7,5 mio. (Spanien 47 mio.). Areal: km2 (ca. som Belgien). Hovedstad: Barcelona. Befolkning: Ca. 85% spaniere, 15% indvandrere. Sprog: Spansk og catalansk. Styreform: Parlamentarisk demokrati. Hovederhverv: Turisme og industri. Arbejdsløshed: 17% (2010). Befolkningstæthed: 234 pr. km2. del barcelonere er desuden harme over, at byen er blevet en turistby på bekostning af livskvaliteten for dens indbyggere, men myndighederne har lyttet til kritikken og bl.a. indført en lov, der har konverteret op mod 600 ejendomme, der før blev udlejet til turister for korte perioder, til boliger med permanente lejemål. Et lille skridt i den rigtige retning, så byen ikke blot på film og for turister kan udgøre et lidenskabernes eksperimentarium, men også blive et sted, hvor byens egne borgere kan udleve deres drømme. O Største byer: Barcelona: 1,6 mio., L Hospital de Llobregat: , Badalona: Religion: 90% er katolikker. Levealder: Mænd 78 år, kvinder 84 år. Antal børn pr. kvinde: 1,4. BNP pr. indb. 2009: Catalonien euro, Spanien (DK ). Klima: Subtropisk klima ved Middelhavet, tempereret oceanisk klima i Pyrenæerne. > INDHOLD 7

8 BEFOLKNING OG SAMFUND DE UNGE, DE RIGE OG DE MINDRE FRIE DET ER EN HED FREDAG AFTEN I JULI. Barcelona koger, og mange er søgt ud til strandene langs Vila Olímpica, hvor man kan håbe på en sval brise. Cristina og Sonia to catalanske singlepiger i starten af trediverne er på vej til beachparty på Playa de Bogatell. Forhold kan være meget komplicerede, og man lever godt alene, mener Cristina. Hun synes, børn passer dårligt til hendes livsrytme. Sonia er enig: Jeg vil måske gerne stifte familie, hvis jeg møder drømmefyren, men det er ikke en forudsætning for lykke, mener hun. Det gode liv for dem er at være sammen med vennerne, gå på restaurant, hænge ud på caféerne i Born- og Raval-kvarteret og i ny og næ tage på en rejse til udlandet. DET FEDE JOB, DET FRIE LIV Cristina og Sonias synspunkt er typisk for de yngre generationer i Spanien. Mange fravælger børn, for der skal være plads til at nyde livet. I forhold til generationen af unge efter dem er Cristina og Sonia privilegerede. De har faste job med gode lønninger og nåede at købe lejlighed, inden boligpriserne eksploderede fra ca Sonia er engelsklærer og har netop opnået en attraktiv fastansættelse med en månedsløn på ca euro. Cristina har en lederstilling i en skokæde, der ejes af hendes forældre. Hun er en typisk repræsentant for den catalanske businessmodel, der er baseret på mange mindre, familiedrevne firmaer. Catalanske virksomheder fremstiller det meste; fra møbler og belysning, beklædning og plastvarer til vin og cava. erhverv. Men flertallet af catalanere ønsker imidlertid ikke fortsat at betale mere til den spanske statskasse, end de modtager retur. Ud over høje boligpriser klager catalanerne over, at de, til forskel fra andre områder i Spanien, skal betale dyre motorvejsafgifter. Og hvorfor kan fx Andalusien tilbyde bedre ældrepleje, end vi har råd til her? spørger de. For at højne levestandarden fik lokalregeringen i 2006 gennemført en ny selvstyreordning (> 10), der gør, at regionen nu selv kan forvalte en større andel af de opkrævede skatter. Selv om siesta fortsat er udbredt, har catalanere ry for at arbejde hårdere og holde bedre på pengene end andre spaniere. De forklarer selv deres særegenhed med, at de er styret lige meget af seny og rauxa altså af sund fornuft og kreativt kaos EURO-GENERATIONEN euro-generationen er unge, nyuddannede i tyverne, der blot tjener ca euro om måneden. Lave lønninger og skyhøje EN ØKONOMISK MOTOR Catalonien er en af Spaniens rigeste regioner. Barcelonas største arbejdsplads er Seatbilfabrikkerne, som ejes af Volkswagen. Også turisme og byggeindustri er økonomisk tunge KÆRLIGHEDEN TRIVES, MEN UNGE SPANIERES DRØMME OM AT STIFTE FAMILIE SÆTTES OFTE PÅ STANDBY PGA. SKYHØJE BOLIGPRISER. 8 > INDHOLD

9 ejendomspriser gør deres drøm om egen bolig urealistisk. I Barcelona er der forsvindende få lejeboliger. For at sikre sig en skal man have fast job, hvilket er umuligt for flertallet af unge, der kun ansættes på korttidskontrakter. Mange lever en slags evigt ungdomsliv, mens de bor hjemme hos forældrene eller deler lejlighed med ligestillede. Deres situation indbyder ikke til at få børn. Spanske kvinder føder i snit kun 1,1 barn pr. kvinde, hvilket er nær verdensrekord i lav befolkningstilvækst. Undtagelsen er de relativt mange børn, der fødes i indvandrermiljøerne. DE NYE CATALANERE Ca. 45% af Cataloniens 7 mio. indbyggere stammer fra andre egne af Spanien. Mange kom som flygtninge under borgerkrigen i 30 erne. I 50 erne og 60 erne søgte yderligere hundrede tusinder, fra fattige landområder i bl.a. Murcia, Andalusien og Extremadura, lykken som industriarbejdere i Catalonien. Forfatteren Vázquez Montalbán, hvis familie kom til Barcelona som krigsflygtninge i 1930 erne, beskriver i bogen Pianisten, hvordan flere fattige familier fra hans forældres hjemegn Galicien delte én ussel lejlighed i en faldefærdig bolig i Barcelonas Raval-kvarter. Her var mange enlige kvinder, der levede af prostitution, mens manden var arbejdsløs eller i fængsel. Vázquez Montalbáns beskrivelser passer meget godt på nutiden, blot med den forskel, at de forarmede i dag er af primært afrikansk og asiatisk oprindelse. Omkring 10% af Cataloniens befolkning er indvandrere fra tredjeverdenslande, men tallet for fx Raval-kvarteret når op på ca. 20%. AHMEDS DILEMMA Hvis bolig og økonomi er et problem for catalanere, oplever mange indvandrere situationen som fortvivlende. Ahmed på 25 år kom fra Marokko i 2006 for at prøve arbejdslykken i Barcelona. Dengang var det ikke svært at finde arbejde i Catalonien heller ikke for indvandrere, der let kunne ansættes i byggeriet eller som hushjælp hos catalanske familier. Ahmed fik arbejde for et byggefirma på deltid og levede en årrække af en månedsløn på 400 euro. Da det firma, Ahmed var ansat i, krakkede i 2008 som følge af finanskrisen, mistede han sit job og optræder i dag i statistikken over de ca. 30% af Cataloniens indvandrere, der er arbejdsløse. Problemet er, at Ahmed ud over sit arbejde også har mistet sin opholdstilladelse. Indvandrere får nemlig i første omgang kun et års opholdtilladelse, som to gange kan forlænges med to år, forudsat at de er i arbejde. Først efter fem år mistes opholdstilladelsen ikke i tilfælde af arbejdsløshed. Ahmed står derfor p.t. i et svært dilemma: Skal han frivilligt rejse hjem til Marokko, eller er det bedre at vente på at blive smidt ud af Spanien, hvor han endnu håber på, at et job mirakuløst viser sig. O

10 BEFOLKNING OG SAMFUND FORÇA CATALUNYA MAN KAN NÆSTEN HØRE en knappenål falde til jorden på den menneskefyldte Plaça Sant Jaume, i sekunderne inden den 11-årige pige stiger til vejrs i det otte mand høje mennesketårn. Vild jubel bryder løs, da hun når toppen og i perfekt balance strækker armen som hilsen til mængden. Catalanerne opfandt disse mennesketårne castellers da de for over tusind år siden skulle forsvare deres land mod araberne og lynhurtigt havde brug for at stable en udsigtspost på benene. I dag er catalanerne stadig optaget af store byggerier og bedrifter, der skal bevise, at de er noget særligt. I 1992 fik de OL til Barcelona og stjal således for en stund fuldstændig billedet fra Madrid. Intet er større for catalanerne, end når deres forgudede fodboldhold, Barça, tæver arvefjenden Real Madrid og løber med det spanske fodboldmesterskab, som det senest skete i 2009 og FOR FÆDRELANDET Nogle hævder, at catalanerne stadig som da de opfandt els castellers er i krig mod resten af Spanien. Den bekymrende virkelighed for det konservative, katolske Spanien er, at Cataloniens røde eller nationalistiske flertal gang på gang kræver flere kompetencer overflyttet fra Madrid. Efter 7 år med en rød-grøn koalition ved magten vendte catalansk politik, da det borgerlige nationalistiske parti CiU vandt regionalvalget i Den dårlige håndtering af den økonomiske krise samt uenigheder i koalitionen fik vælgerne til at fælde en hård dom over socialistpartiet, PSC. CiU vandt valget på bl.a. løfter om mere økonomisk magt til Catalonien, slankning af den offentlige sektor og nedbringelse af arbejdsløsheden. Barcelona har som den eneste by i Spanien haft uafbrudt socialistisk styre siden 1979, men også her blæser vinden ifølge en meningsmåling fra 2011 de borgerliges vej. ØGET SELVSTYRE Den nye selvstyreordning blev vedtaget i det spanske parlament i 2006 med 189 stemmer for og 154 imod. Blandt nej-sigerne var, ud over PP, også ERC, der fandt de økonomiske indrømmelser for små og ikke kunne accep- 10 > INDHOLD

11 DET SUCCESRIGE FODBOLDHOLD BARÇA (> 10) ER MED TIL AT SPARKE DEN CATALANSKE NATIONAL FØLELSE FREMAD. I frustration over Madrids nej til at anerkende catalanske landshold i sport udtalte Carod Rovira, at så ville Catalonien heller ikke støtte Madrids kandidatur til OL i 2012, hvilket gjorde ham grundigt upopulær over det meste af Spanien. tere Madrids fortsatte suverænitet over catalanske havne og lufthavne. Juni 2006 blev den udvandede selvstyreordning så endeligt vedtaget ved en folkeafstemning i Catalonien, hvor 74% stemte ja. Catalonien kan nu beholde en større del af skatter og moms, der før gik til den spanske statskasse. Desuden har det regionale retsvæsen fået mere kompetence ligesom Catalonien for første gang i 300 år kan smykke sig med titlen nation. SABELRASLEN OG BOYKOT Den spanske højrefløj har tordnet mod det øgede selvstyre, som den anser for begyndelsen til enden på det spanske rigsfællesskab. Så højt gik bølgerne, at general Mena Aguado i 2006 truede med at invadere Catalonien i forsvaret for spanske interesser. Han blev straks fyret, men andre grupper organiserer boykot af catalanske varer. Catalansk cava gik en overgang seks procent ned i national omsætning pga. en boykot iværksat i protest mod det catalanske separatistparti ERC s leder Carod Rovira. PARLA CATALÀ? Det hedder også i selvstyreordningen, at catalanerne bør kende catalansk men der må ikke diskrimineres mod dem, der taler spansk. Netop den balancegang er jævnligt genstand for stridigheder. Er det fx diskrimination, når børn fra spansktalende familier kun tilbydes undervisning på catalansk i folkeskolerne? Det mener i hvert fald enkelte forældre, der kører retssager mod regeringen for at forsømme undervisning på spansk. Sandt er det, at catalansk har vundet fornyet udbredelse siden diktaturet, hvor det var totalt forbudt. Catalansk er i dag altdominerende, ikke bare på gade- og butiksskilte, men også på offentlige kontorer og i al undervisning fra børnehaver til universiteter. Uanset om man kommer fra Andalusien eller Afghanistan, skal man være flydende på català, hvis man har ambitioner om at blive skolelærer, politibetjent eller ansat andre steder i det offentlige. Unfair, mener nogle blandt de ca. 35% af befolkningen, der ikke taler sproget. Helt rimeligt, for vi er i Catalonien. Kan de ikke lide sproget, kan de bare rejse, mener andre. BARÇA MERE END EN KLUB Også fodboldklubben FC Barcelona bakker op om Cataloniens selvstyre og udbredelsen af det catalanske sprog. Barça deltager i en politisk platform, der lobbyer for øget selvstyre til regionen. Klubben sender også udenlandske spillere som Samuel Eto o og Lionel Messi på skolebænken for at lære catalansk. Barça blev grundlagt i 1899 og var fra begyndelsen synonym med catalansk nationalisme. Under Francos diktatur var klubbens stadion et af de få steder, man kunne lufte politiske slagord og svinge det forbudte nationalflag. Så længe Barça har tur i den, vil klubben fortsat være et vigtigt instrument til at catalanisere tilflyttere og skabe sympati for Cataloniens regionalpolitiske ambitioner. O > INDHOLD 11

12 KUNST OG KULTUR ØJNE PÅ OPLEVELSER TAG BLOT EN SLENTRETUR på Ramblaen eller i Barri Gòtic for at se, hvordan performancekulturen stortrives i Barcelonas gader. Levende statuer forestiller alt fra en havfrue til John Wayne. I en gyde bag domkirken frontalangriber en operasanger de gamle middelaldermure med sin skingre sopran. Og midt på pladsen tænder en humørfyldt transvestit af som Carmen i flamencodans. FRA GADETEATER TIL SHAKESPEARE Når kendte catalanske teatergrupper som Els Comediants, La Fura dels Baus eller Tricicle går i aktion, bliver showet endnu mere imponerende. Els Comediants har rod i gadeteater og benytter ofte groteske karnevalsfigurer og knaldfyrværkeri i deres forestillinger, der kan have en skov, en metrostation eller en hel bydel som scene. Tricicle er en tremandsgruppe specialiseret i humørfyldt mimeteater, der kan forstås på tværs af sprogbarrierer. Det samme kan La Fura dels Baus, der er kendt for eksperimenterende fysisk teater. De to sidstnævnte grupper kan opleves i den såkaldte Teaterby på Montjuïc-bjerget (> 76). Her optræder også Teatre Lliure, som er en af Spaniens mest velrenommerede grupper og kendt for sine kvalitetsopsætninger af tekstbaseret klassisk og nutidigt drama. FIND VERDENSKUNSTEN Barcelonas arkitektur er verdensberømt for især Antoni Gaudís modernista-bygninger (> 14). Men med til modernismen hører også en maler som Ramon Casas, der især er kendt for sine portrætter og karikatur tegninger af kendte Barcelona-personer. Casas opholdt sig ofte i Paris, hvor han bl.a. blev inspireret af de franske impressionister. Indflydelsen fra malere som Toulouse- Lautrec og Edgar Degas ses bl.a. i Casas berømte billede af ham selv og bartenderen Pere Romeu på en tandem (dette og andre af Casas vigtigste værker kan ses på MNACmuseet, > 76). Billedet er en munter karikaturplakat, hvor det især er personernes forenklede bevægelses- og ansigtsudtryk, der er lagt vægt på der er med andre ord ikke tale om realisme, men dekorativ kunst med et stærkt personligt udtryk. Samme fokus på øjeblikkets festlighed, farver og bevægelse ses også i en serie rekla-

13 meplakater, Casas designede for cavafirmaet Codorniu (> 17). Tandembilledet malede Casas i 1897 som dekoration til caféen Els Quatre Gats (> 42). En kopi af billedet kan den dag i dag ses på væggen i caféen, der, efter 75 år i mørke, genåbnede i Els Quatre Gats var omkring 1900 mødestedet for Barcelonas kunstneriske elite, med Ramon Casas i spidsen. Det var her, den unge Picasso indledte sin karriere med nogle Toulouse-Lautrec-inspirerede plakater og menukort. Picasso boede i Barcelona, fra han var 14 til 23 år, og malede bl.a., under sin blå periode, scener fra byens triste arbejderkvarterer. Hans billeder fra denne tid kan ses på Museu Picasso (> 47). TØJET I ØJET Frække former og friske farver er også nøgleord i catalansk mode og design, der er med helt fremme i den europæiske elite. Hvert år i februar afholdes i Barcelona Pasarella Gaudí, som er en designerbegivenhed på linje med de årlige modeshows i Milano, Paris og London. På podiet defilerer modellerne forbi med de nyeste kollektioner fra Antoni Miró, Lydia Delgado, Josep Font m.fl. Antoni Miró, der er kendt for sine sobre og simple kollektioner, blev i 1987 hædret som bedste spanske designer. I 1992 kreerede han det spanske OL-teams klædedragter, og i 2002 åbnede han haute couture-hotellet MED DALÍ PÅ COSTA BRAVA Salvador Dalí slog sine folder i Figueres og Cadaqués på Costa Brava, hvor områdets særlige lys og landskaber indgår i hans billeder. Dalí er Spaniens fremmeste repræsentant for surrealismen, men blev i 1936 smidt ud af bevægelsen for sine fascistiske standpunkter. Dalí-museet i Figueres (> 105) er en attraktion i verdensklasse. Også andre steder på Costa Brava har kendte kunstnere etableret kolonier. Fx i Tossa de Mar (> 107), hvor Marc Chagall en kort overgang i 1930 erne slog sig ned og bl.a. efterlod en flot akvarel til byens museum. Miró Hotel i Bilbao, hvor Miró har stået for bygningens indvendige design. Anderledes ungdommelig, outreret og indimellem gay-præget herremode finder man hos en designer som Celestino Muñoz, hvis vovede kreationer sælger så godt, at designeren, ud over tre butikker i Barcelona (> 43, 73), nu også har åbnet shops i Madrid og på Gran Canaria. Lydia Delgado, en tidligere balletdanser ved Liceu-operaen, gik efter sin læretid hos Miró i 1990 erne solo og er i dag en af Spaniens mest feterede modeskabere. Hendes ungdommelige og dristige kollektioner kan bl.a. prøves i hendes butik i gaden C. Minerva 21 (> 89). Javier Mariscal satte i 1980 erne sit bemærkelsesværdige aftryk på designerbarer, diskoteker og restauranter som Torres de Ávila, Velvet og Gambrinus. Taget på sidstnævnte forsynede han bl.a. med en munter, syv meter lang hummer-skulptur. Mariscal startede sin karriere med at udgive undergrundstegneserier. I 1988 opfandt han den olympiske maskot Cobi, og siden har han skabt et hav af karismatiske skulpturer, indretningskoncepter, logoer m.m. Mariscal står også bag det fashionable designerhotel Gran Hotel Domine Silken i Bilbao, ligesom han er initiativtager til Palo Alto, den kreative værkstedsby af designere, film producenter m.m., der er indrettet i en gammel tekstilfabrik i Barcelonas Poble Noudistrikt. O STREET PERFORMERS BOLTRER SIG MED BYENS MIDDELALDERMURE SOM BAGTÆPPE. > INDHOLD 13

14 KUNST OG KULTUR GAUDÍS CIRKLER HUSE, DER MINDER OM vinderoderede klippelandskaber, drypstenshuler og andre irrationelle, men perfekte former, naturen har skabt. Antoni Gaudí y Cornet ( ) kunne på genial vis aflæse den skjulte geometri i naturen og overføre den til bygninger, så de næsten forekommer levende. I korridorerne, han tegnede til Park Güell (> 84), er det næsten umuligt at skelne, hvor det naturskabte ender, og Gaudís værk begynder. Gaudí så Gud overalt i naturens fantastiske former, og alle hans værker er religiøse symboler udstyret med det kristne kors. Gaudí er den ypperste repræsentant for catalansk modernismo en kunstnerisk retning, der opstod i slutningen af 1800-tallet, og især slog igennem inden for arkitekturen. De mest kendte arkitekter var Antoni Gaudí, Lluís Domènech i Montaner og dennes elev, Puig i Cadafalch. Lignende bevægelser opstod samtidig i England under navnet Arts and Crafts, i Frankrig under navnet Art Nouveau, i Tyskland som Jugendstil og i Danmark som skønvirke. I Barcelona har stilen dog efterladt flere spor end i nogen anden europæisk by. GYLDNE TIDER Modernismen blev næret af et opsving i catalansk nationalisme, der var startet under navnet La Renaixença (genfødsel, > 21). Målet var at skabe en ny guldalder efter Cataloniens storhedstid i og 1300-tallet. Kulturelt og politisk ønskede borgerskabet at distancere sig fra Madrid, som med forfatteren Pérez Galdós ord ikke var andet end hovedstad af navn. En bondetamp iklædt en gentlemans frakke knappet over en laset, beskidt skjorte (fra romanen Fortunata y Jacinta, 1887). Modernismen red også på den bølge af rigdom, der var tilflydt Catalonien pga. industrialiseringen og handelen med Amerika. Den boomede samtidig med bygningen af den nye bydel, Eixample, hvor arkitekterne fik masser af plads at udfolde sig på. Desuden var der Verdensudstillingen i 1888, hvor Ciutadella-parken blev udstillingsvindue for catalansk industri og håndværk. GAUDÍS DOBBELTHED Modernismo-paladserne, som Gaudí og hans generation opførte, blev en måde at udstille 14 > INDHOLD