Pinsebevægelsen i 100 år. ICQUS nr. 4,

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pinsebevægelsen i 100 år. ICQUS nr. 4, 2001 157"

Transkript

1 Pinsebevægelsen i 100 år - en slags folkelig katolicisme? Af lektor Ph.d Kurt E. Larsen Den 1. januar 1901 dedicerede paven i Rom det nye århundrede til Helligånden ved at synge Kom Helligånd på århundredets første dag. Den selvsamme dag - men på et helt andet sted i verden - blev pinsebevægelsen til, da en amerikansk kvinde begyndte at tale i tunger. Et århundrede efter kan man konstatere, at pinsebevægelsen blev 1900-tallets mest betydningsfulde bevægelse i den kristne kirke. Der har aldrig før i kirkehistorien været en missionsbevægelse, der er vokset så hurtigt. I dag er pinsebevægelsen - bredt forstået - den næststørste af de kristne traditioner, kun overgået af den romersk-katolske kirke. I det følgende ser jeg dog bort fra den karismatiske bevægelse i de gamle kirker og de utallige uafhængige karismatiske kirker og focuserer på den klassiske pinsebevægelse. Målet med artiklen er at pege på en - for nogen sikkert ret overraskende - tæt samhørighed mellem den klassiske pinsebevægelse og romerkirken. Mange vil anse de to for at være hinandens absolutte modpoler - man kan blot tænke på de afgørende forskelle i sakramentsynet og i kirkeopbygning. Historisk har forholdet mellem de to også været meget belastet, idet den romersk-katolske kirke ofte for pinsefolk har stået som indbegrebet af kirkelig traditionalisme og ufrihed - ja som den store skøge fra Åbenbaringsbogen - mens katolikker til gengæld ofte har anset pinsefolk for at være sværmeriske proselytmagere. Heroverfor står så en ledende forskers vurdering af pinsebevægelsen som en slags folkelig katolicisme: If one is not prepared to consider Pentecostalism as a kind of popular Catholicism, a catholic piety without the theological and juridical Überbau of the catholic Church, one would at least have to see Pentecostalism as a denomination sui generis 1. I det følgende vil jeg påpege nogle forhold i pinsebevægelsens baggrund og udvikling for nærmere at indkredse forholdet mellem romersk katolicisme og pinsebevægelse. Begyndelsen i 1901 På en bibelskole i Topeka, Kansas, i USA havde man studeret Apostlenes Gerninger og var nået frem til at tegnet på at være døbt med Helligånden var tungetalens nådegave. Og kort tid efter, i 1901, oplevede man, at een af eleverne talte i tunger. Det epokegørende ved denne begivenhed var ikke, at hun talte i tunger. Det var ikke et ukendt fænomen i amerikanske vækkelseskredse i 1800-tallet endsige i kirkens ældre historie 2. Det nye var heller ikke, at der lagdes en sådan vægt på Helligåndens dåb, for det var meget udbredt i slutningen af 1800-tallet i Holiness-bevægelsen. Det nye var kombinationen: Tungetalens gave som selve tegnet på, at man var døbt med Helligånden. På grund af begivenhederne i Kansas, kan pinsebevægelsens begyndelse fastsættes til Holiness-bevægelsen som forløber Den schweiziske ex-pinsepræst Walter Hollenweger, der er nestor inden for den videnskabelige behandling af pinsebevægelsen på verdensplan, taler om pinsebevægelsens 5 rødder, 1 Hollenweger i: Kärkkainen, p. 230f. Se også Hollenweger 1997, p f 2 Synan 87ff. 110f. 237f Pedersen, p ff. 85f. 95. ICQUS nr. 4,

2 Kurt E. Larsen hvoraf de fire var taget i arv fra Holiness-bevægelsen, der fra 1867 var udbredt i mange amerikanske kirkesamfund - og som igen i høj grad byggede videre på arven fra John Wesley. Opstillingen kan diskuteres i detaljerne 3, men utvivlsomt har han ret i at pinsebevægelsen i høj grad byggede videre på Holiness-bevægelsen - som den store danske kender af de internationale vækkelsesbevægelser, Elith Olesen, i øvrigt har gennemgået meget grundigt i sin disputats fra 1996: De frigjorte og trællefollet. Holiness-bevægelsen var kendetegnet af ønsket om et liv i størst mulig hellighed - et liv i fuld overgivelse til Gud. Almindeligvis talte man i holiness-kredse om helliggørelse som en second blessing - en begivenhed, adskilt fra omvendelsen (og naturligvis dåben), hvor man momentant oplevede en frigørelse til et højere kristenliv. I 1800-tallets slutning, en tid med voksende velstand i USA og med stigende vægtlægning på præsternes teologiske uddannelse og på kirkernes sociale og kulturelle betydning, var holiness-bevægelsen på mange måder en reaktion. Man ville genoplive That Old Time Religion fra vækkelsestiden. Langt på vej var der også tale om en genoplivelse af træk fra metodismens vækkelse, idet man genoptog traditionen for Camp Meetings, hvor stærke følelsesmæssige udbrud forekom som i metodismens storhedstid. Igen forekom der tungetale og folk kunne råbe og gø ved møderne. De samme træk forekom for øvrigt også i mormonernes sekt, der på den måde også kan ses som en - helt afartet - del af det amerikanske vækkelsesmiljø. Allerede før 1900 var vægtlægningen på dåben med Helligånd og ild og forventningen om en ny, kommende pinsetid så udbredt i Holiness-kredse, at det var populært at benævne kirker Pentecostal Churches of America eller Pentecostal Holiness Church. Det var altså ikke først begivenheden i Kansas, der skabte pinsebevægelsens navn. Fra at tale om dåben med ild som en third blessing - efter omvendelsen og helliggørelsen - var der ikke langt til hævdelsen af tungetalen som selve tegnet på dåben med Helligånden 4. Der var på mange måder langt fra holiness-bevægelsen til romerkirken, men der var dog også nogle fællestræk: Wesley var som nærmest højkirkelig engelsk præst præget af katolske opbyggelsesbøger. Han - og hele hans tradition frem til pinsebevægelsen - var arminiansk i sin teologi, dvs. lægger vægt på menneskets afgørelse og valg i omvendelsen. Den katolske kirke har som bekendt noget af den samme tradition, modsat den lutherske kirke, der har set dybere i syndens alvor 5. Inspiration fra Restoration-bevægelsen Præsten Irving og hans katolsk-apostolske kirke, der sprang frem i 1830'ernes England ønskede at genskabe det oldkirkelige menighedsliv. Her forekom også tungetale og profeti ved gudstjenesterne. Irvingianerne var en udpræget restoration-bevægelse, og som sådan udgør den en vigtig del af pinsebevægelsens forhistorie. Allerede navnet peger jo frem mod den fløj af pinsebevægelsen, der kalder sig Apostolsk Kirke, der dog har voksendåb, mens Katolsk-Apostolsk kirke med sin barnedåbspraksis stod folkekirken nær. Genrejsningstankegangen har hele pinsebevægelsen fælles med Irving. Apostolsk Kirke har en stadigt stigende 3 Hollenweger 1997, p. 14. Madsen, p. 293, nævner med rette også som tros-helbredelsesbevægelsen og restorationbevægelsen som en del af pinsebevægelsens baggrund. 4 Se foruden Olesens nævnte bog, Synan p. 11ff. 49ff. 63ff og Anderson, p. 12ff. 5 Synan, p. x og 3. Hollenweger 1997, p Kärkkäinen, p. 104ff ICQUS nr. 4, 2001

3 grad af genrejsning af kirken som sin selvforståelse: Luther genrejste retfærdiggørelseslæren, Calvin genrejste tanken om bibelsk menighedsorden, Wesley genrejste helliggørelseslæren, med pinsevækkelsen kom åndsdåben og de åndelige nådegaver tilbage - og toppunktet var Apostolsk Kirke, der genrejste de 5 tjenester til ledelse af kirken: apostel, profet, evangelist, hyrde og lærer. Der er på nogle punkter langt fra Apostolsk kirke til romerkirken, men ved ønsket om at ville bygge menighedslivet op efter bibelske idealer kommer den alligevel til at minde om romerkirken. Romerkirken lagde også vægt på vigtigheden af kirkens ydre orden og kontinuiteten med det apostolske udgangspunkt, blot ved en vægtlægning på successionen. Ved fokuseringen på den ydre kirkeorden adskiller begge sig fra den lutherske tradition, hvor man traditionelt har anset kirkeordningsspørgsmål for adiafora 6. Den afrikanske baggrund Blandt Hollenwegers fem rødder til pinsebevægelsen findes også den sorte mundtlige rod. Lederen af bibelskolen i Topeka var Charles F. Parham - en hvid og ret racistisk indstillet prædikant. Derfor måtte den sorte W. J. Seymour, søn af en negerslave, stå uden for døren på bibelskolen, hvis han ville lytte med. Seymour tog pinsebevægelsens lærdom med sig, da han i 1906 blev prædikant i en holiness-kirke i Los Angeles. Seymour skabte straks splittelse i sin menighed med den nye lære om tungetale som tegnet, og han lejede så en bygning i Azusa Street til sine møder. Los Angeles havde aldrig set et kirkeliv mage til det, der udspillede sig hos Seymour. Der var møder næsten hele døgnet; folk råbte og skreg, faldt omkuld, begyndte at tale i tunger, sang i Ånden, fik uddrevet onde ånder. Folk af begge køn og alle aldre og racer og sociale lag prædikede og vidnede og bad. Hvad der skete i Azusa Street var blandt andet dette, at pinsebevægelsen fik præg af den mundtlige kultur i de afro-amerikanske miljøer. En vis arv fra de afrikanske religioner var fulgt med negerslaverne over i de afro-amerikanske kirker, så der var blevet tale om en særlig mødekultur i de farvedes kirker. Dans og trommer indgik i gudstjenesten, der også blev præget af en høj grad af emotionalitet, bevægelighed, engagement og spontanitet. Pinsebevægelsen har ikke indført disse ting, men blot videreført dem. Pinsebevægelsens særlige budskab om nådegaverne passede dog specielt godt ind i dette miljø, for det begrundede hvorfor alle kunne/ burde medvirke ved gudstjenesten. Pinsebevægelsens understregning af Helligåndens umiddelbare ledelse og indgreb støttede også tanken om en spontan gudstjenesteform. I den sorte, mundtlige kultur fik man et fromhedsliv og en gudstjenesteform, der var ganske anderledes end det, der er vokset ud af en vesterlandsk, skriftlig kultur og inspireret af en teologiprofessor som Martin Luther eller en jurist som Calvin. Hans Hauge sammenlignede i Kr. Dagblad med rette Desmond Tutus medvirken på Danske Kirkedage i 2001 med LokalTV-gudstjenesterne fra Århus pinsemenighed. Sammenhængen skyldes ikke, at Desmond Tutu tilfældigvis har samlet lidt inspiration op hos de mange pinsefolk i Sydafrika, men fordi såvel han som pinsebevægelsen er af afrikansk rod. For afrikanerne virker hele pinsebevægelsens stil og mundtlighed med rette hjemligt - og de er stolte af, at 6 Se jubilæumsbogen: Apostolsk Kirke i Danmark , Roskilde 1974, p Kärkkäinen, p. 99 Madsen, p. 67ff ICQUS nr. 4,

4 Kurt E. Larsen der endelig er et kirkesamfund, der kan siges at være vokset ud af en afrikansk kultur 7. Som det fremgår af følgende tabel vokser pinsebevægelsen specielt hurtigt på Afrikas kontinent 8. Figur 1: Pinsebevægelsen - fordelt på verdensdele Verdensdel tilknyttede 1960 tilknyttede 1995 Vækst Afrika % Oceanien % Asien % Amerika % Europa % i alt % Der er tilsyneladende langt fra afrikansk kultur til den vestligt prægede romerkirke. Men den afrikanske forståelse af de åndelige kræfters betydning i verden giver en forbindelseslinje til romerkirken, der via sit traditionsbegreb ikke har glemt den oldkirkelige forståelse af livet som en kamp mellem Gud og Djævelen. Ad forskellige veje når begge traditioner til et før-moderne standpunkt og dermed tættere på det bibelske. Fra Azusa Street til verdens ende Vækkelsen i Los Angeles i 1906 blev hastigt kendt ud over jorden. Det lå i vækkelsens selvforståelse, at Helligånden var blevet udgydt på en særlig måde i endetiden, fordi der skulle drives mission, og en stærk missionsvirksomhed blev følgen over hele jorden. Hjemme i Azusa Street blev bevægelsen derimod ret kortvarig. Det kom til et brud mellem Parham og Seymour. Racespørgsmålet og mødeformen adskilte dem, og Parham tog også afstand fra, at møderne havde givet plads for folk fra okkulte bevægelser. Til gengæld kom Parham under anklage for moralske fald 9. 7 Synan, p.178ff Anderson, p. 15 Jongeneel 1992, p. 74f 8 Her - og i de følgende statistikker - stammer tallene fra World Christian Handbook, London Synan, p. 100ff 160 ICQUS nr. 4, 2001

5 Allerede fra første færd led den nye bevægelse under interne splittelser, moralske fald og en vis leddeløshed i læremæssige spørgsmål. I USA blev det hurtigt sådan, at sorte og hvide fik hver deres egne pinsekirker. Netop de splittelser, der var bevægelsens svage side, kan dog også ses som dens styrke. Fordi alle pinsefolk i princippet var missionærer og prædikanter, blev bevægelsen udpræget lægmandsorienteret - og dermed tog pinsebevægelsen mere end noget andet kirkesamfund præg af sine omgivelser. Den blev meget opsplittet, netop fordi den blev præget af det sociale lag, den race og subkultur, den enkelte virkede iblandt. Der er på een måde langt fra den splittede pinsebevægelse til den hierarkiske romerkirke, men begge kirker er dog fælles om i praksis at være katolske - således at der bliver plads til folk med forskellig social, kulturel og sproglig baggrund. Katolsk tradition har været rummelig med hensyn til fx spiritualitet og nye bevægelser - kirken skulle jo være katolsk. Pinsebevægelsen forbinder man normalt ikke med rummelighed, men på sin vis er den det dog. Fordi den ikke holdes sammen af nogen formuleret lære, findes der inden for bevægelsen store læremæssige forskelle: Der findes pinsekirker, der afviser treenighedslæren og andre, der praktiserer barnedåb 10. Først og fremmest er bevægelsen rummelig, fordi den i så høj grad har formået at tage skikkelse af den kultur, den virker i. De evangeliske kirker vil også være katolske i den forstand, men bliver vist alligevel ofte mere fastlåste i deres udtryk og virkeformer, jf. den udbredte danske tanke om orgelet som det helt selvfølgelige og uerstattelige kirkemusikinstrument. Fattige menneskers kultur er som regel mundtlig, og fra begyndelsen fik pinsebevægelsen held til specielt at samle de fattige og marginaliserede i samfundet ind i egne menigheder med egne ledere. I 1995 var pinsebevægelsen med 23 millioner tilknyttede den tredjestørste kristne konfession i USA - efter den romersk-katolske kirke (59 millioner) og baptisterne (43 millioner). Men USA er dog ikke længere pinsebevægelsens højborg, idet vægten er flyttet til tredje verden, hvor tre fjerdedele af verdens pinsefolk boede i 1995! 11 Figur 2: Pinsebevægelsens højborge i verden Tilknyttede pinsebevægelsen Brasilien USA Nigeria Indonesien Zaire Chile Hollenweger 1997, p. 196 Anderson, p Synan, p. 203 Shaull, p. 44. Ifølge WCH boede 47 % af pinsefolkene i USA, Canada og Europa i 1960, mens det i 1995 kun var 26%. ICQUS nr. 4,

6 Kurt E. Larsen Det er karakteristisk, at pinsebevægelsen fortsat er vokset hos meget fattige og socialt udstødte mennesker. I Brasilien har væksten været usædvanlig stor, og som grunde hertil kan en række faktorer overvejes 12 : 1) Pinsebevægelsens budskab om omvendelse og et forvandlet liv i hellighed har gode sociale følgevirkninger, bl.a. styrkes familiesammenholdet - derfor er der specielt mange kvinder med - og man får i menigheden et (nyt) socialt netværk. 2) Pinsebevægelsen er meget lægmandsorienteret og bliver derfor også meget lokal. Budskabet føres frem af mennesker fra deres eget miljø og på deres eget sprog. Både den katolske kirke og de ældre protestantiske kirker i Brasilien har lidt under at være præget af udlændinge. Med pinsebevægelsen er der for første gang tale om en virkelig brasiliansk kirke. 3) Det almindelige præstedømme betyder, at man kan bruges - det giver en værdighed til mennesker, der ellers ikke regnes for meget. 4) Mennesker, der føler sig bundet af udefra kommende magter - fx sociale magtstrukturer eller onde åndsmagter - vil være specielt modtagelige for pinsebevægelsens forkyndelse af Jesu magt over alle onde magter. Netop i Brasilien er åndedyrkelsen voldsomt udbredt, ligesom mange lever under stadigt mere håbløse sociale forhold. For folk, der i øvrigt ingen muligheder ser, virker det stærkt at høre, at Gud er mulighedernes Gud. Det giver dem et håb om, at Gud i dag - eller en anden dag - hører deres bøn og befrier dem. Det giver nyt håb i håbløsheden. 5) Det understreger min pointe, at pinsebevægelsens højborg i dag er Brasilien - et land med gammel katolsk tradition. Pinsebevægelsen og katolsk tradition Ser vi på pinsebevægelsens udbredelse i dag er det et faktum, at pinsebevægelsen er specielt fremgangsrig i lande med en romersk-katolsk kirkelig tradition. Det kommer frem, når vi sammenligner bevægelsens fremgang i forskellige lande i Europa: Figur 3: Om pinsebevægelsen i Europas forskellige kirkelige traditioner Land Vækst Lande med overvejende Protestantisk tradition Danmark Norge Sverige Finland % 12 Smith p. 21ff Shaull p.8ff. 90ff. 139ff. 154ff. 193ff Mortensen, p ICQUS nr. 4, 2001

7 Storbrittanien Tyskland Lande med katolsk tradition 869 % Italien Frankrig Spanien Lande med overvejende Ortodoks tradition Grækenland % Rumænien Bulgarien Bevægelsen fik forholdsvis ringe indgang i Danmark, efter at den kom hertil straks efter Det kunne hænge sammen med, at den ledende skikkelse, Sigurd Bjørner, skabte læremæssig uro ved at afvise den dobbelte udgang og siden splittede bevægelsen ledelsesmæssigt, da han blev apostel og i 1924 fik en del af bevægelsen forvandlet fra løst organiseret pinsevækkelse til en centralt styret Apostolsk Kirke 13. I de andre nordiske lande fik pinsebevægelsen generelt en noget større indgang, men bevægelsens vækst siden 1960 er dog langt større i europæiske lande med en katolsk baggrund. Desværre må vi lade det ellers meget spændende spørgsmål om den mulige sammenhæng mellem den ortodokse (og den orientalske) kirketradition og pinsebevægelsen ligge, og nøjes med at se på romerkirken. Der kan være forskellige forklaringer på pinsebevægelsens stærke vækst i de katolske lande. Der kunne være tale om et mangelsymptom inden for romerkirken. Måske vokser pinsebevægelsen, fordi romerkirken har forsømt at lære lægfolket at bruge Bibelen, eller måske fordi der nogle steder i den katolske kirke er en forfærdelig præstemangel. Jeg vil dog mene, at man snarere skal søge forklaringen i nogle teologisk-strukturelle træk, som pinsebevægelsen kan siges at have fælles med de romersk-katolske: 1) Den katolske kirke har aldrig glemt Helligånden og de ekstraordinære nådegaver. I middelalderen erfarede folk som Ansgar, Bernhard, Hildegard og Frans de ekstraordinære nådegaver som fx helbredelser og tungetale. Den folkelige katolicisme har en stærk tradition 13 Neiiendam 1958, p. 139 og Apostolsk Kirke i Danmark , Roskilde 1974 Madsen, p. 295 ICQUS nr. 4,

8 Kurt E. Larsen for vægtlægning på undere og helbredelser. Katolikker valfarter til bl.a. Lourdes for at blive raske, det svarer nøje til at pinsefolk tager til møder med helbredelsesprædikanter. Derfor har det også været katolsk tradition at bede om en fortsat pinse med udgydelse af Helligånden og de åndelige gaver. Det viste sig da også, at den katolske kirke havde lettere ved at tage imod og inkorporere den karismatiske bevægelse, da den opstod i 1960'erne. Man kendte i forvejen dette anliggende og følte det ikke som noget helt fremmed; man var generelt åben for flere typer af spiritualitet og liturgi - og via 2. Vatikanerkoncil var man blevet mere opmærksom på at kunne opdage skatte hos andre traditioner og på at lægge mere vægt på bibellæsning. Pinsebevægelsen lægger vægt på tungetalen som tegnet på Åndsdåben, men i den katolske kirkes første mange hundrede år forekom tungetalen også ved gudstjenesten - og pga. det katolske traditionssyn har det været lettere at acceptere, at det kom ind igen 14. I protestantisk teologi har vi med rette set Helligåndens virke, overalt hvor mennesker lever troens liv - også uden at de ekstraordinære nådegaver forekom. Det har givet et sundere syn end det, man kan møde når pinsebevægelsens egne folk vurderer kirkehistorien. Hans P. Pedersen fra den danske pinsebevægelse har skrevet en kirkehistoriefremstilling, og trods mange spændende iagttagelser er det hans svaghed, at han fører alle ekstraordinære oplevelser tilbage til Helligånden, også selvom de sker hos helt sværmeriske bevægelser, hvis lære han typisk nok er tilbageholdende med at kritisere. I luthersk Helligåndsteologi understreger vi mest - og med rette - at Helligånden er Sandhedens Ånd. Denne vægtlægning betyder ikke, at Helligåndens ekstraordinære gaver har været helt glemt i luthersk tradition, og da slet ikke hos Luther selv. Kun enkelte protestanter som B.B. Warfield har været direkte cessationister, dvs tilhænger af det synspunkt, at de ekstraordinære nådegaver kun hørte aposteltiden til. Alligevel er spørgsmålet dog om ikke denne side af Bibelens budskab alligevel er blevet forsømt i vores tradition 15. 2) Katolikkerne lægger vægt på konfirmationen som et selvstændigt sakramente, der formidler Helligånden til konfirmanden. Dermed virker det ikke så fremmed, når pinsefolk tilsvarende taler om en fra omvendelsen adskilt second blessing, en Åndsdåb 16. 3) Katolikkerne har deres munkeregler og ordensvæsen for folk, der vil leve et mere indviet og fuldkomment kristenliv - dermed er det heller ikke så fremmed for dem at møde pinsefolks tale om et højere kristenliv i glæde og kraft 17. 4) Den katolske kirke har sine helgener, der spiller en stor rolle i folkefromheden, og fokuseringen på biskoppen/ paven. Pinsebevægelsen har tilsvarende en tradition for at fremhæve den karismatiske lederskikkelse, der i øvrigt også ofte kaldes biskop (fx Afrika). 5) Den katolske kirke har forstået at gøre kirke og tro meget synlig i hverdagen: Krucifikser ved vejen, korstegn før fodboldkampe og optog gennem byen. Pinsebevægelsen tager også 14 Pedersen, p ff Synan p. x. og ff. 244ff Kärkkäinen, p. 79f. 228ff. 15 Kärkkäinen, p. 123f Pedersen, p. 26f f Om cessationismen, se Max Turner: The Holy Spirit and Spiritual Gifts Then and Now, revised ed., London 1999, p. 278ff 16 Madsen, p. Hollenweger 1997, p. 165 Kärkkäinen, p. 78 (note 85) 17 Kärkkäinen, p ICQUS nr. 4, 2001

9 troen med ud blandt folket: Gademission, friluftsmøder og efterhånden en intensiv brug af massemedier - og det virker ikke så usædvanligt i en katolsk sammenhæng som i lande, hvor kristentroen er blevet gjort til noget mere indre 18. 6) Katolsk teologi lærer, at Ånden også virker uden for kirken - og tilsvarende har pinsebevægelsen en tro på Åndens direkte ledelse af mennesker gennem åbenbaringer og drømme 19. Emnet er stort; det er svært at drive teologi på en uteologisk bevægelse - og pladsen tillader desværre ikke at gå nærmere ind i en drøftelse af de mange spørgsmål, disse iagttagelser rejser. Jeg håber dog, at artiklen har givet en fornemmelse af, at kirkehistoriske linjer på overraskende måder kan gå på kryds og tværs. Litteratur: Anderson, Allan: The Significance of Pentecostalism in the Third World, i: Mortensen, Viggo (red.): The Charismatic Movement and the Churches, Aarhus 2001 Hollenweger, Walter J.: Charismatisch-pfingstliches Christentum - Herkunft, Situation. Økumenische Chancen, Göttingen Jongeneel, J.A.B. (red.) Pentecost, Mission and Ecumenism - Essays on Intercultural Theology - Festschrift in honour of Professor Walter J. Hollenweger, Frankfurt am Main 1992 Kärkkäinen, Veli-Matti: Ad ultimum terrae - Evangelization, Proselytism and Common Witness in the Roman Catholic Pentecostal Dialogue ( ), Frankfurt am Main, 1999 Madsen, Ole Skjerbæk: Genoprettelse - En bog om Helligånden, kirken og den karismatiske fornyelse, Kbh 1995 Mortensen, Viggo (red.): The Charismatic Movement and the Churches, Aarhus 2001 Neiiendam, M.: Frikirker og sekter, 4. udgave, Kbh Pedersen, Hans P.: 2000 år med Helligånden, København 1999 Shaull, R. & Cesar, W. : Pentecostalism and the Future of the Christian Churches, Grand Rapids 2000 Smith, Brian H.: Religious politics in Latin America, Pentecostal vs. Catholic, Notre Dame, Indiana, 1998 Synan, Vinson: The Holiness-Pentecostal Tradition - Charismatic Movements in the Twentieth Century, 2. udg., Grand Rapids Shaull, p. 18ff 19 Kärkkäinen, p. 74ff. 151f ICQUS nr. 4,

Apostolsk Kirke i Danmark

Apostolsk Kirke i Danmark Apostolsk Kirke i Danmark v. Frikirkepræst cand. Teol. Johs Hansen Oprindelse Apostolsk Kirke eller Den Apostolske Kirke, som den oprindelig hed, hører med sine ca. 3000 medlemmer til blandt de mellemstore

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Hvad er en Pastoral Vejleder?

Hvad er en Pastoral Vejleder? Hvad er en Pastoral Vejleder? Den 16. juni 2012 blev pastor Børge Haahr Andersen indviet som Pastoral Vejleder ved en gudstjeneste i Løsning Kirke. Indvielsen foregik ved bøn og håndspålæggelse og var

Læs mere

En præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet

En præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet En præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet Sankt Ansgar Fællesskabet (SAF) blev stiftet på Kristi Legems Fest torsdag d. 7. juni i år. Det er en gruppe medlemmer af den danske folkekirke, primært i København,

Læs mere

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden.

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Opsummering Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Nådegaver og Åndens frugter er ikke det samme. Alle kristne har Åndens frugter i større eller mindre udstrækning.

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Vedtægter for Skive Bykirke

Vedtægter for Skive Bykirke - 1 - Vedtægter for Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed 1. Navn Menighedens navn er Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed. Skive Bykirke er hjemhørende i Skive Kommune. 2. Grundlag

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Dansk Oase. - den grimme ælling blandt vækkelseskristne?

Dansk Oase. - den grimme ælling blandt vækkelseskristne? Dansk Oase - den grimme ælling blandt vækkelseskristne? Bachelorprojekt ved Levi E. Dørken Projektformulering: En beskrivelse af Dansk Oases historie samt en undersøgelse af forholdet mellem Dansk Oase

Læs mere

Af lektor Kurt Larsen

Af lektor Kurt Larsen Forholdet mellem vækkelsesbevægelserne og folkekirken Forholdet mellem vækkelsesbevægelserne og folkekirken Af lektor Kurt Larsen Resume: Forholdet mellem vækkelsesbevægelserne og folkekirken behandles

Læs mere

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Temaet for Vestjysk Kirkehøjskole i 2012 Kristendommens billedsprog Formiddagene er åbne for alle og kræver ingen andre forudsætninger end nysgerrighed på livet.

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED

V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED FRIME NIG H ED EN BR OE N V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED Stk. 1. Menighedens navn er Frimenigheden Broen. Menigheden er en evangelisk-luthersk frimenighed som nævnt i den kirkelige frihedslovgivning.

Læs mere

********** Indledning

********** Indledning Indledning Som det fremgår af referatet fra AS-mødet d. 29. marts pkt. 4, besluttede AS, at LM Bornholm nu er der i processen, hvor det er nødvendigt, at AS prøver at blive mere konkrete fsva. hvad en

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Kristendommen - en kort gennemgang af en verdensreligion -

Kristendommen - en kort gennemgang af en verdensreligion - Kristendommen - en kort gennemgang af en verdensreligion - GUD En af kristendommens centrale læresætninger er læren om treenigheden. Den kristne lære om treenigheden går ud på, at der kun er én Gud (monoteisme

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Arbejdsdokument. Baggrund Vision Værdier Teologisk identitet Netværk og struktur Mulige samarbejdsområder Personkreds og proces

Arbejdsdokument. Baggrund Vision Værdier Teologisk identitet Netværk og struktur Mulige samarbejdsområder Personkreds og proces Arbejdsdokument Baggrund Vision Værdier Teologisk identitet Netværk og struktur Mulige samarbejdsområder Personkreds og proces Baggrund Der blæser mange vinde ind over Den kristne kirke i vor tid, og ofte

Læs mere

Vi vokser sammen. Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1

Vi vokser sammen. Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1 Vi vokser sammen Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1 Opdag din tjeneste i livet De 5 tjenester 28-10-2010 2 Sidste gang: At lede og at lære FIRKANTEN! Discipelskabets fire

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU 1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU The moment of truth. Guds time, der forandrer alt. Åbenbaringsøjeblikket. Mange, som har kendt Jesus, siden de var unge, kan se tilbage på øjeblikke,

Læs mere

Den sidste reformation af Torben Søndergaard

Den sidste reformation af Torben Søndergaard Den sidste reformation af Torben Søndergaard Copyright: 2010, Torben Søndergaard Udgivelse: Mission Produktion ISBN: 978-87-989848-6-3 Bestilling: www.oplevjesus.dk, www.mission.dk eller pr. tlf. 22 93

Læs mere

VEDTÆGTER FOR LM-FRIMENIGHEDEN I HERNING

VEDTÆGTER FOR LM-FRIMENIGHEDEN I HERNING side 1 VEDTÆGTER FOR LM-FRIMENIGHEDEN I HERNING 1. Identitet & hjemsted Navnet på Luthersk Missions Frimenighed i Herning er: (_Navn_). Den har hjemsted i Herning kommune. 2. Grundlag Menigheden bygger

Læs mere

Hvornår bruger man betegnelsen "Jesus af Nazareth"? Når man taler om den historiske Jesus.

Hvornår bruger man betegnelsen Jesus af Nazareth? Når man taler om den historiske Jesus. Hvornår bruger man betegnelsen "Jesus af Nazareth"? Når man taler om den historiske Jesus. Var Jesus kristen? Nej, han var jøde. Hvor er Jesus født? Ifølge Bibelen i Betlehem, men man ved det ikke med

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

Rejse eller endestation

Rejse eller endestation Rejse eller endestation Mit råb løber efter dig. Fra Åndelig sang af Johannes af Korset»Dem, der hører til Vejen.«Før de kristne havde fundet på at kalde sig kristne, var det sådan, de omtalte sig selv.

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Fadervor? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten fra Katekismus

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Bilag 8, Fester og højtider

Bilag 8, Fester og højtider Bilag 8, Fester og højtider I alle kulturer er der opstået fester i forbindelse med de afgørende begivenheder menneskets liv: fødsel, overgang fra barn til voksen og indgåelse af ægteskab. Sådanne begivenheder

Læs mere

Prædiken / langfredag 2015 / Musikgudstjeneste med Stabat Mater af Pergolesi.

Prædiken / langfredag 2015 / Musikgudstjeneste med Stabat Mater af Pergolesi. Prædiken / langfredag 2015 / Musikgudstjeneste med Stabat Mater af Pergolesi. I kirkebladet står der i omtalen af gudstjenesten i dag, at en ikon med Maria tilbage i 1995 græd i 8 måneder inde i København,

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Som et led i planlægningen af gudstjenesten skal der lyde en opfordring til, at der bliver begyndt i god tid. For at gudstjenesten kan

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT

TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT 8 lørdage med»viden om tro «Kursusår 2015 Velkommen til Teologi for voksne! Dette nye tilbud om gedigen teologisk undervisning for alle interesserede er Haderslev Stifts

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Historisk rids i forhold til at diakoni og retfærdighedsbegrebet er kommet mere på dagsordenen i evangelikale kirkesammenhænge

Historisk rids i forhold til at diakoni og retfærdighedsbegrebet er kommet mere på dagsordenen i evangelikale kirkesammenhænge Historisk rids i forhold til at diakoni og retfærdighedsbegrebet er kommet mere på dagsordenen i evangelikale kirkesammenhænge Int. diakoni seminar 25. Juni 2014 Missionsselskaber Katolsk Protestantisk

Læs mere

Sola Scriptura. Vi har valgt følgende emner: 2015: Sola Scriptura 2016: Sola Fide 2017: Sola Gratia

Sola Scriptura. Vi har valgt følgende emner: 2015: Sola Scriptura 2016: Sola Fide 2017: Sola Gratia Sola Scriptura Inspiration til studiekredsaftener om Luthers skriftsyn Studiekredsmateriale til brug i menighederne med henblik på en markering af reformationsjubilæet 2017 I 2017 er det 500 år siden,

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

MED LIVET SOM INDSATS

MED LIVET SOM INDSATS Prædien af Morten Munch 2. s. e. trinitatis / 29. juni 2014 Tekst: Luk 14,25-35 Luk 14,25-35 s.1 MED LIVET SOM INDSATS Provokerende ord; trinitatistidens langfredag Det er snart ferie for de fleste, men

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Religion C Marie Secher

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

FOR ALLE. FrikirkeNets Forlag

FOR ALLE. FrikirkeNets Forlag FOR ALLE FrikirkeNets Forlag FOR ALLE FrikirkeNets Forlag Frikirke for alle FrikirkeNets Forlag ISBN 87-991631-0-1 1. oplag: november 2006 2. oplag: marts 2007 Tekst: Svend L. Madsen Produktion: cpress

Læs mere

Folkekirken som Helligsted

Folkekirken som Helligsted Folkekirken som Helligsted Projektrapport i Religion B Kristoffer Johan Nielsen, Vestegnen HF og VUC Projektbeskrivelse Jeg vil undersøge, hvad det er i kirkearkitekturen der gør kirken til et helligt

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Hvorfor skal jeg bruge en hel uge af min kostbare sommerferie på en sommercamp?

Hvorfor skal jeg bruge en hel uge af min kostbare sommerferie på en sommercamp? Sommercamp Mariager 2013 Indholdsfortegnelse: 1. Gode grunde til at tage på Sommercamp Mariager 2. Introduktion til dette års tema 3. Tematisk udvikling igennem ugens gudstjenester 4. Introduktion til

Læs mere

Dåbsteologiske udfordringer

Dåbsteologiske udfordringer Dåbsteologiske udfordringer Af Georg Klinting Trykt i Præsteforeningens Blad den 13. februar 2009 Én ting er selve dåben, noget andet er kirkens ansvar for at følge dåben op. Der tales for tiden meget

Læs mere

ALPHA I LUTHERSK SAMMENHÆNG

ALPHA I LUTHERSK SAMMENHÆNG ALPHA I LUTHERSK SAMMENHÆNG - nedkog Alpha i luthersk sammenhæng - Nedkog v/ Kristoffer Kruse Originaludgave: Vejledning i at bruge Alpha i en almindelig luthersk sammenhæng, 2004 - v/ Jens Linderoth,

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Når frivillige leder professionelle

Når frivillige leder professionelle Når frivillige leder professionelle Definitionskamp Kamp mellem to forskellige organisationsforståelser: En værdibaseret (teologisk/kristen) organisationsforståelse overfor en demokratisk organisationsforståelse.

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

N YT LIV 3-2014 Å RG. 4 7 DØDEN OG DET KRISTNE OPSTANDELSESHÅB TRÆNGSLERNE FØRER TIL MÅLET DEN UMULIGE KIRKEKAMP

N YT LIV 3-2014 Å RG. 4 7 DØDEN OG DET KRISTNE OPSTANDELSESHÅB TRÆNGSLERNE FØRER TIL MÅLET DEN UMULIGE KIRKEKAMP N YT LIV 3-2014 Å RG. 4 7 DØDEN OG DET KRISTNE OPSTANDELSESHÅB TRÆNGSLERNE FØRER TIL MÅLET DEN UMULIGE KIRKEKAMP Nyt Livs kontor: Postboks 57, 9330 Dronninglund Tlf.: 9884 4384 E-mail: nyt.liv@fiberpost.dk

Læs mere

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer.

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS LITURGI Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS INDLEDNING KORSTEGN OG HILSEN P: I Faderens og Sønnens og Helligåndens

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Teologisk Voksenundervisning

Teologisk Voksenundervisning Teologisk Voksenundervisning Aalborg Stift Vinteren 2014 2015 Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift Formål Formålet med Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift er at give en bred og grundig

Læs mere

Godt Nyt. Januar 2006. månedsblad fra Roskilde Frikirke. månedsblad fra Roskilde Frikirke

Godt Nyt. Januar 2006. månedsblad fra Roskilde Frikirke. månedsblad fra Roskilde Frikirke Godt Nyt Januar 2006 månedsblad fra Roskilde Frikirke månedsblad fra Roskilde Frikirke Søndag den 15. januar har vi menighedsmøde efter gudstjenesten. Vi vil bl.a. tale om menighedslejr, budget og praktiske

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

Vedtægter for Menighedsfakultetet Aarhus. Menighedsfakultetet/ Lutheran School of Theology in Aarhus

Vedtægter for Menighedsfakultetet Aarhus. Menighedsfakultetet/ Lutheran School of Theology in Aarhus Vedtægter for Menighedsfakultetet Aarhus Menighedsfakultetet/ Lutheran School of Theology in Aarhus 1 Navn Menighedsfakultetet (MF) / Lutheran School of Theology in Aarhus (LSTA) er en selvejende og uafhængig

Læs mere

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1 Lørdag den 23. februar 2013 1 Vi skal snakke om Hvad skal vi i grunden som menighedsråd? Hvad gør vi ved det der med målsætninger og visioner? Hvad skal vi stille op med de andre sogne? En formiddag med

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække.

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. 1 Nollund Kirke. Fredag d. 29. marts 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. Salmer. DDS 193 O hoved, højt forhånet (gerne Hasslers mel.). DDS 197 Min Gud,

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

Præsteløftet skal bevares i sin nuværende form, i: Præsteløftet i krydsfeltet mellem teologi og jura, TPC, Løgumkloster 2010: 43-47

Præsteløftet skal bevares i sin nuværende form, i: Præsteløftet i krydsfeltet mellem teologi og jura, TPC, Løgumkloster 2010: 43-47 Bibliografi for Kurt Larsen Bøger En bevægelse i bevægelse. Indre Mission i Danmark 1861-2011, Fredericia: Lohse 2011, 456 sider Fra Christensen til Krarup Dansk Kirkeliv i det 20. Århundrede, 372 sider,

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011 Buddhisme i Danmark. To måneder i Danmark gået, og jeg i Taiwan blevet budt velkommen hjem igen - det varmer. Det har været godt at møde familie og venner og folk i mange sammenhænge. Det var godt at overveje

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder 1 Knud Erik Andersen: Ateisterne. Kristendommen møder modstand Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2013 Forlagsredaktion: Mette Viking Forside: Bertel Thorvaldsens statue af Jesus Kristus i Vor Frue

Læs mere

5 2005 SEPTEMBER TEMA VÆKKELSE

5 2005 SEPTEMBER TEMA VÆKKELSE 5 2005 SEPTEMBER TEMA VÆKKELSE Budskabet TIDSSKRIFT FOR BIBELSTUDIUM, TROSLIV OG MISSION Sand og falsk vækkelse Hvor bliver vækkelsen af? Forkyndelse og vækkelse BUDSKABET 5 2005 TIDSSKRIFT FOR BIBELSTUDIUM,

Læs mere

Biskoppernes vejledning om dåb i folkekirken

Biskoppernes vejledning om dåb i folkekirken Biskoppernes vejledning om dåb i folkekirken Indledning De formelle bestemmelser om dåb i folkekirken findes i Anordning om dåb i folkekirken af den 2. januar 2008. I denne anordning forudsættes det, at

Læs mere

Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til Kristi himmelfartsdag, Luk. 24,46-53, 2. tekstrække. Salmer. DDS 355 Gud har fra evighed givet sin Søn os til Herre. DDS 264

Læs mere

LÆS OM: Et forvandlende møde med Jesus Missionsaften med Jariya Menighedsweekend Dåbsundervisning Gæsteprædikant Røde Kors-indsamling Teen U&S

LÆS OM: Et forvandlende møde med Jesus Missionsaften med Jariya Menighedsweekend Dåbsundervisning Gæsteprædikant Røde Kors-indsamling Teen U&S LÆS OM: Et forvandlende møde med Jesus Missionsaften med Jariya Menighedsweekend Dåbsundervisning Gæsteprædikant Røde Kors-indsamling Teen U&S www.vanløsefrikirke.dk Kirkeblad september-oktober 2014 Vanløse

Læs mere

Hvorfor blev pionererne i vækkelsesbevægelserne inden for folkekirken?

Hvorfor blev pionererne i vækkelsesbevægelserne inden for folkekirken? Artikel Kurt Larsen 27 Hvorfor blev pionererne i vækkelsesbevægelserne inden for folkekirken? LEKTOR,PH.D,CAND.THEOL. KURT E. LARSEN INTRODUKTION: De danske vækkelsesbevægelser i 1800-tallet valgte i altovervejende

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Tema Liv og lære om Dansk Oase

Tema Liv og lære om Dansk Oase 03 Maj 2008 Årgang 144 Tidsskrift for bibelstudium, trosliv og mission Tema Liv og lære om Dansk Oase Rummelighed Hvad kan vi lære af Dansk Oase? PREP for menigheder indhold; leder 02 Rummelighed tema

Læs mere