Pinsebevægelsen i 100 år. ICQUS nr. 4,

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pinsebevægelsen i 100 år. ICQUS nr. 4, 2001 157"

Transkript

1 Pinsebevægelsen i 100 år - en slags folkelig katolicisme? Af lektor Ph.d Kurt E. Larsen Den 1. januar 1901 dedicerede paven i Rom det nye århundrede til Helligånden ved at synge Kom Helligånd på århundredets første dag. Den selvsamme dag - men på et helt andet sted i verden - blev pinsebevægelsen til, da en amerikansk kvinde begyndte at tale i tunger. Et århundrede efter kan man konstatere, at pinsebevægelsen blev 1900-tallets mest betydningsfulde bevægelse i den kristne kirke. Der har aldrig før i kirkehistorien været en missionsbevægelse, der er vokset så hurtigt. I dag er pinsebevægelsen - bredt forstået - den næststørste af de kristne traditioner, kun overgået af den romersk-katolske kirke. I det følgende ser jeg dog bort fra den karismatiske bevægelse i de gamle kirker og de utallige uafhængige karismatiske kirker og focuserer på den klassiske pinsebevægelse. Målet med artiklen er at pege på en - for nogen sikkert ret overraskende - tæt samhørighed mellem den klassiske pinsebevægelse og romerkirken. Mange vil anse de to for at være hinandens absolutte modpoler - man kan blot tænke på de afgørende forskelle i sakramentsynet og i kirkeopbygning. Historisk har forholdet mellem de to også været meget belastet, idet den romersk-katolske kirke ofte for pinsefolk har stået som indbegrebet af kirkelig traditionalisme og ufrihed - ja som den store skøge fra Åbenbaringsbogen - mens katolikker til gengæld ofte har anset pinsefolk for at være sværmeriske proselytmagere. Heroverfor står så en ledende forskers vurdering af pinsebevægelsen som en slags folkelig katolicisme: If one is not prepared to consider Pentecostalism as a kind of popular Catholicism, a catholic piety without the theological and juridical Überbau of the catholic Church, one would at least have to see Pentecostalism as a denomination sui generis 1. I det følgende vil jeg påpege nogle forhold i pinsebevægelsens baggrund og udvikling for nærmere at indkredse forholdet mellem romersk katolicisme og pinsebevægelse. Begyndelsen i 1901 På en bibelskole i Topeka, Kansas, i USA havde man studeret Apostlenes Gerninger og var nået frem til at tegnet på at være døbt med Helligånden var tungetalens nådegave. Og kort tid efter, i 1901, oplevede man, at een af eleverne talte i tunger. Det epokegørende ved denne begivenhed var ikke, at hun talte i tunger. Det var ikke et ukendt fænomen i amerikanske vækkelseskredse i 1800-tallet endsige i kirkens ældre historie 2. Det nye var heller ikke, at der lagdes en sådan vægt på Helligåndens dåb, for det var meget udbredt i slutningen af 1800-tallet i Holiness-bevægelsen. Det nye var kombinationen: Tungetalens gave som selve tegnet på, at man var døbt med Helligånden. På grund af begivenhederne i Kansas, kan pinsebevægelsens begyndelse fastsættes til Holiness-bevægelsen som forløber Den schweiziske ex-pinsepræst Walter Hollenweger, der er nestor inden for den videnskabelige behandling af pinsebevægelsen på verdensplan, taler om pinsebevægelsens 5 rødder, 1 Hollenweger i: Kärkkainen, p. 230f. Se også Hollenweger 1997, p f 2 Synan 87ff. 110f. 237f Pedersen, p ff. 85f. 95. ICQUS nr. 4,

2 Kurt E. Larsen hvoraf de fire var taget i arv fra Holiness-bevægelsen, der fra 1867 var udbredt i mange amerikanske kirkesamfund - og som igen i høj grad byggede videre på arven fra John Wesley. Opstillingen kan diskuteres i detaljerne 3, men utvivlsomt har han ret i at pinsebevægelsen i høj grad byggede videre på Holiness-bevægelsen - som den store danske kender af de internationale vækkelsesbevægelser, Elith Olesen, i øvrigt har gennemgået meget grundigt i sin disputats fra 1996: De frigjorte og trællefollet. Holiness-bevægelsen var kendetegnet af ønsket om et liv i størst mulig hellighed - et liv i fuld overgivelse til Gud. Almindeligvis talte man i holiness-kredse om helliggørelse som en second blessing - en begivenhed, adskilt fra omvendelsen (og naturligvis dåben), hvor man momentant oplevede en frigørelse til et højere kristenliv. I 1800-tallets slutning, en tid med voksende velstand i USA og med stigende vægtlægning på præsternes teologiske uddannelse og på kirkernes sociale og kulturelle betydning, var holiness-bevægelsen på mange måder en reaktion. Man ville genoplive That Old Time Religion fra vækkelsestiden. Langt på vej var der også tale om en genoplivelse af træk fra metodismens vækkelse, idet man genoptog traditionen for Camp Meetings, hvor stærke følelsesmæssige udbrud forekom som i metodismens storhedstid. Igen forekom der tungetale og folk kunne råbe og gø ved møderne. De samme træk forekom for øvrigt også i mormonernes sekt, der på den måde også kan ses som en - helt afartet - del af det amerikanske vækkelsesmiljø. Allerede før 1900 var vægtlægningen på dåben med Helligånd og ild og forventningen om en ny, kommende pinsetid så udbredt i Holiness-kredse, at det var populært at benævne kirker Pentecostal Churches of America eller Pentecostal Holiness Church. Det var altså ikke først begivenheden i Kansas, der skabte pinsebevægelsens navn. Fra at tale om dåben med ild som en third blessing - efter omvendelsen og helliggørelsen - var der ikke langt til hævdelsen af tungetalen som selve tegnet på dåben med Helligånden 4. Der var på mange måder langt fra holiness-bevægelsen til romerkirken, men der var dog også nogle fællestræk: Wesley var som nærmest højkirkelig engelsk præst præget af katolske opbyggelsesbøger. Han - og hele hans tradition frem til pinsebevægelsen - var arminiansk i sin teologi, dvs. lægger vægt på menneskets afgørelse og valg i omvendelsen. Den katolske kirke har som bekendt noget af den samme tradition, modsat den lutherske kirke, der har set dybere i syndens alvor 5. Inspiration fra Restoration-bevægelsen Præsten Irving og hans katolsk-apostolske kirke, der sprang frem i 1830'ernes England ønskede at genskabe det oldkirkelige menighedsliv. Her forekom også tungetale og profeti ved gudstjenesterne. Irvingianerne var en udpræget restoration-bevægelse, og som sådan udgør den en vigtig del af pinsebevægelsens forhistorie. Allerede navnet peger jo frem mod den fløj af pinsebevægelsen, der kalder sig Apostolsk Kirke, der dog har voksendåb, mens Katolsk-Apostolsk kirke med sin barnedåbspraksis stod folkekirken nær. Genrejsningstankegangen har hele pinsebevægelsen fælles med Irving. Apostolsk Kirke har en stadigt stigende 3 Hollenweger 1997, p. 14. Madsen, p. 293, nævner med rette også som tros-helbredelsesbevægelsen og restorationbevægelsen som en del af pinsebevægelsens baggrund. 4 Se foruden Olesens nævnte bog, Synan p. 11ff. 49ff. 63ff og Anderson, p. 12ff. 5 Synan, p. x og 3. Hollenweger 1997, p Kärkkäinen, p. 104ff ICQUS nr. 4, 2001

3 grad af genrejsning af kirken som sin selvforståelse: Luther genrejste retfærdiggørelseslæren, Calvin genrejste tanken om bibelsk menighedsorden, Wesley genrejste helliggørelseslæren, med pinsevækkelsen kom åndsdåben og de åndelige nådegaver tilbage - og toppunktet var Apostolsk Kirke, der genrejste de 5 tjenester til ledelse af kirken: apostel, profet, evangelist, hyrde og lærer. Der er på nogle punkter langt fra Apostolsk kirke til romerkirken, men ved ønsket om at ville bygge menighedslivet op efter bibelske idealer kommer den alligevel til at minde om romerkirken. Romerkirken lagde også vægt på vigtigheden af kirkens ydre orden og kontinuiteten med det apostolske udgangspunkt, blot ved en vægtlægning på successionen. Ved fokuseringen på den ydre kirkeorden adskiller begge sig fra den lutherske tradition, hvor man traditionelt har anset kirkeordningsspørgsmål for adiafora 6. Den afrikanske baggrund Blandt Hollenwegers fem rødder til pinsebevægelsen findes også den sorte mundtlige rod. Lederen af bibelskolen i Topeka var Charles F. Parham - en hvid og ret racistisk indstillet prædikant. Derfor måtte den sorte W. J. Seymour, søn af en negerslave, stå uden for døren på bibelskolen, hvis han ville lytte med. Seymour tog pinsebevægelsens lærdom med sig, da han i 1906 blev prædikant i en holiness-kirke i Los Angeles. Seymour skabte straks splittelse i sin menighed med den nye lære om tungetale som tegnet, og han lejede så en bygning i Azusa Street til sine møder. Los Angeles havde aldrig set et kirkeliv mage til det, der udspillede sig hos Seymour. Der var møder næsten hele døgnet; folk råbte og skreg, faldt omkuld, begyndte at tale i tunger, sang i Ånden, fik uddrevet onde ånder. Folk af begge køn og alle aldre og racer og sociale lag prædikede og vidnede og bad. Hvad der skete i Azusa Street var blandt andet dette, at pinsebevægelsen fik præg af den mundtlige kultur i de afro-amerikanske miljøer. En vis arv fra de afrikanske religioner var fulgt med negerslaverne over i de afro-amerikanske kirker, så der var blevet tale om en særlig mødekultur i de farvedes kirker. Dans og trommer indgik i gudstjenesten, der også blev præget af en høj grad af emotionalitet, bevægelighed, engagement og spontanitet. Pinsebevægelsen har ikke indført disse ting, men blot videreført dem. Pinsebevægelsens særlige budskab om nådegaverne passede dog specielt godt ind i dette miljø, for det begrundede hvorfor alle kunne/ burde medvirke ved gudstjenesten. Pinsebevægelsens understregning af Helligåndens umiddelbare ledelse og indgreb støttede også tanken om en spontan gudstjenesteform. I den sorte, mundtlige kultur fik man et fromhedsliv og en gudstjenesteform, der var ganske anderledes end det, der er vokset ud af en vesterlandsk, skriftlig kultur og inspireret af en teologiprofessor som Martin Luther eller en jurist som Calvin. Hans Hauge sammenlignede i Kr. Dagblad med rette Desmond Tutus medvirken på Danske Kirkedage i 2001 med LokalTV-gudstjenesterne fra Århus pinsemenighed. Sammenhængen skyldes ikke, at Desmond Tutu tilfældigvis har samlet lidt inspiration op hos de mange pinsefolk i Sydafrika, men fordi såvel han som pinsebevægelsen er af afrikansk rod. For afrikanerne virker hele pinsebevægelsens stil og mundtlighed med rette hjemligt - og de er stolte af, at 6 Se jubilæumsbogen: Apostolsk Kirke i Danmark , Roskilde 1974, p Kärkkäinen, p. 99 Madsen, p. 67ff ICQUS nr. 4,

4 Kurt E. Larsen der endelig er et kirkesamfund, der kan siges at være vokset ud af en afrikansk kultur 7. Som det fremgår af følgende tabel vokser pinsebevægelsen specielt hurtigt på Afrikas kontinent 8. Figur 1: Pinsebevægelsen - fordelt på verdensdele Verdensdel tilknyttede 1960 tilknyttede 1995 Vækst Afrika % Oceanien % Asien % Amerika % Europa % i alt % Der er tilsyneladende langt fra afrikansk kultur til den vestligt prægede romerkirke. Men den afrikanske forståelse af de åndelige kræfters betydning i verden giver en forbindelseslinje til romerkirken, der via sit traditionsbegreb ikke har glemt den oldkirkelige forståelse af livet som en kamp mellem Gud og Djævelen. Ad forskellige veje når begge traditioner til et før-moderne standpunkt og dermed tættere på det bibelske. Fra Azusa Street til verdens ende Vækkelsen i Los Angeles i 1906 blev hastigt kendt ud over jorden. Det lå i vækkelsens selvforståelse, at Helligånden var blevet udgydt på en særlig måde i endetiden, fordi der skulle drives mission, og en stærk missionsvirksomhed blev følgen over hele jorden. Hjemme i Azusa Street blev bevægelsen derimod ret kortvarig. Det kom til et brud mellem Parham og Seymour. Racespørgsmålet og mødeformen adskilte dem, og Parham tog også afstand fra, at møderne havde givet plads for folk fra okkulte bevægelser. Til gengæld kom Parham under anklage for moralske fald 9. 7 Synan, p.178ff Anderson, p. 15 Jongeneel 1992, p. 74f 8 Her - og i de følgende statistikker - stammer tallene fra World Christian Handbook, London Synan, p. 100ff 160 ICQUS nr. 4, 2001

5 Allerede fra første færd led den nye bevægelse under interne splittelser, moralske fald og en vis leddeløshed i læremæssige spørgsmål. I USA blev det hurtigt sådan, at sorte og hvide fik hver deres egne pinsekirker. Netop de splittelser, der var bevægelsens svage side, kan dog også ses som dens styrke. Fordi alle pinsefolk i princippet var missionærer og prædikanter, blev bevægelsen udpræget lægmandsorienteret - og dermed tog pinsebevægelsen mere end noget andet kirkesamfund præg af sine omgivelser. Den blev meget opsplittet, netop fordi den blev præget af det sociale lag, den race og subkultur, den enkelte virkede iblandt. Der er på een måde langt fra den splittede pinsebevægelse til den hierarkiske romerkirke, men begge kirker er dog fælles om i praksis at være katolske - således at der bliver plads til folk med forskellig social, kulturel og sproglig baggrund. Katolsk tradition har været rummelig med hensyn til fx spiritualitet og nye bevægelser - kirken skulle jo være katolsk. Pinsebevægelsen forbinder man normalt ikke med rummelighed, men på sin vis er den det dog. Fordi den ikke holdes sammen af nogen formuleret lære, findes der inden for bevægelsen store læremæssige forskelle: Der findes pinsekirker, der afviser treenighedslæren og andre, der praktiserer barnedåb 10. Først og fremmest er bevægelsen rummelig, fordi den i så høj grad har formået at tage skikkelse af den kultur, den virker i. De evangeliske kirker vil også være katolske i den forstand, men bliver vist alligevel ofte mere fastlåste i deres udtryk og virkeformer, jf. den udbredte danske tanke om orgelet som det helt selvfølgelige og uerstattelige kirkemusikinstrument. Fattige menneskers kultur er som regel mundtlig, og fra begyndelsen fik pinsebevægelsen held til specielt at samle de fattige og marginaliserede i samfundet ind i egne menigheder med egne ledere. I 1995 var pinsebevægelsen med 23 millioner tilknyttede den tredjestørste kristne konfession i USA - efter den romersk-katolske kirke (59 millioner) og baptisterne (43 millioner). Men USA er dog ikke længere pinsebevægelsens højborg, idet vægten er flyttet til tredje verden, hvor tre fjerdedele af verdens pinsefolk boede i 1995! 11 Figur 2: Pinsebevægelsens højborge i verden Tilknyttede pinsebevægelsen Brasilien USA Nigeria Indonesien Zaire Chile Hollenweger 1997, p. 196 Anderson, p Synan, p. 203 Shaull, p. 44. Ifølge WCH boede 47 % af pinsefolkene i USA, Canada og Europa i 1960, mens det i 1995 kun var 26%. ICQUS nr. 4,

6 Kurt E. Larsen Det er karakteristisk, at pinsebevægelsen fortsat er vokset hos meget fattige og socialt udstødte mennesker. I Brasilien har væksten været usædvanlig stor, og som grunde hertil kan en række faktorer overvejes 12 : 1) Pinsebevægelsens budskab om omvendelse og et forvandlet liv i hellighed har gode sociale følgevirkninger, bl.a. styrkes familiesammenholdet - derfor er der specielt mange kvinder med - og man får i menigheden et (nyt) socialt netværk. 2) Pinsebevægelsen er meget lægmandsorienteret og bliver derfor også meget lokal. Budskabet føres frem af mennesker fra deres eget miljø og på deres eget sprog. Både den katolske kirke og de ældre protestantiske kirker i Brasilien har lidt under at være præget af udlændinge. Med pinsebevægelsen er der for første gang tale om en virkelig brasiliansk kirke. 3) Det almindelige præstedømme betyder, at man kan bruges - det giver en værdighed til mennesker, der ellers ikke regnes for meget. 4) Mennesker, der føler sig bundet af udefra kommende magter - fx sociale magtstrukturer eller onde åndsmagter - vil være specielt modtagelige for pinsebevægelsens forkyndelse af Jesu magt over alle onde magter. Netop i Brasilien er åndedyrkelsen voldsomt udbredt, ligesom mange lever under stadigt mere håbløse sociale forhold. For folk, der i øvrigt ingen muligheder ser, virker det stærkt at høre, at Gud er mulighedernes Gud. Det giver dem et håb om, at Gud i dag - eller en anden dag - hører deres bøn og befrier dem. Det giver nyt håb i håbløsheden. 5) Det understreger min pointe, at pinsebevægelsens højborg i dag er Brasilien - et land med gammel katolsk tradition. Pinsebevægelsen og katolsk tradition Ser vi på pinsebevægelsens udbredelse i dag er det et faktum, at pinsebevægelsen er specielt fremgangsrig i lande med en romersk-katolsk kirkelig tradition. Det kommer frem, når vi sammenligner bevægelsens fremgang i forskellige lande i Europa: Figur 3: Om pinsebevægelsen i Europas forskellige kirkelige traditioner Land Vækst Lande med overvejende Protestantisk tradition Danmark Norge Sverige Finland % 12 Smith p. 21ff Shaull p.8ff. 90ff. 139ff. 154ff. 193ff Mortensen, p ICQUS nr. 4, 2001

7 Storbrittanien Tyskland Lande med katolsk tradition 869 % Italien Frankrig Spanien Lande med overvejende Ortodoks tradition Grækenland % Rumænien Bulgarien Bevægelsen fik forholdsvis ringe indgang i Danmark, efter at den kom hertil straks efter Det kunne hænge sammen med, at den ledende skikkelse, Sigurd Bjørner, skabte læremæssig uro ved at afvise den dobbelte udgang og siden splittede bevægelsen ledelsesmæssigt, da han blev apostel og i 1924 fik en del af bevægelsen forvandlet fra løst organiseret pinsevækkelse til en centralt styret Apostolsk Kirke 13. I de andre nordiske lande fik pinsebevægelsen generelt en noget større indgang, men bevægelsens vækst siden 1960 er dog langt større i europæiske lande med en katolsk baggrund. Desværre må vi lade det ellers meget spændende spørgsmål om den mulige sammenhæng mellem den ortodokse (og den orientalske) kirketradition og pinsebevægelsen ligge, og nøjes med at se på romerkirken. Der kan være forskellige forklaringer på pinsebevægelsens stærke vækst i de katolske lande. Der kunne være tale om et mangelsymptom inden for romerkirken. Måske vokser pinsebevægelsen, fordi romerkirken har forsømt at lære lægfolket at bruge Bibelen, eller måske fordi der nogle steder i den katolske kirke er en forfærdelig præstemangel. Jeg vil dog mene, at man snarere skal søge forklaringen i nogle teologisk-strukturelle træk, som pinsebevægelsen kan siges at have fælles med de romersk-katolske: 1) Den katolske kirke har aldrig glemt Helligånden og de ekstraordinære nådegaver. I middelalderen erfarede folk som Ansgar, Bernhard, Hildegard og Frans de ekstraordinære nådegaver som fx helbredelser og tungetale. Den folkelige katolicisme har en stærk tradition 13 Neiiendam 1958, p. 139 og Apostolsk Kirke i Danmark , Roskilde 1974 Madsen, p. 295 ICQUS nr. 4,

8 Kurt E. Larsen for vægtlægning på undere og helbredelser. Katolikker valfarter til bl.a. Lourdes for at blive raske, det svarer nøje til at pinsefolk tager til møder med helbredelsesprædikanter. Derfor har det også været katolsk tradition at bede om en fortsat pinse med udgydelse af Helligånden og de åndelige gaver. Det viste sig da også, at den katolske kirke havde lettere ved at tage imod og inkorporere den karismatiske bevægelse, da den opstod i 1960'erne. Man kendte i forvejen dette anliggende og følte det ikke som noget helt fremmed; man var generelt åben for flere typer af spiritualitet og liturgi - og via 2. Vatikanerkoncil var man blevet mere opmærksom på at kunne opdage skatte hos andre traditioner og på at lægge mere vægt på bibellæsning. Pinsebevægelsen lægger vægt på tungetalen som tegnet på Åndsdåben, men i den katolske kirkes første mange hundrede år forekom tungetalen også ved gudstjenesten - og pga. det katolske traditionssyn har det været lettere at acceptere, at det kom ind igen 14. I protestantisk teologi har vi med rette set Helligåndens virke, overalt hvor mennesker lever troens liv - også uden at de ekstraordinære nådegaver forekom. Det har givet et sundere syn end det, man kan møde når pinsebevægelsens egne folk vurderer kirkehistorien. Hans P. Pedersen fra den danske pinsebevægelse har skrevet en kirkehistoriefremstilling, og trods mange spændende iagttagelser er det hans svaghed, at han fører alle ekstraordinære oplevelser tilbage til Helligånden, også selvom de sker hos helt sværmeriske bevægelser, hvis lære han typisk nok er tilbageholdende med at kritisere. I luthersk Helligåndsteologi understreger vi mest - og med rette - at Helligånden er Sandhedens Ånd. Denne vægtlægning betyder ikke, at Helligåndens ekstraordinære gaver har været helt glemt i luthersk tradition, og da slet ikke hos Luther selv. Kun enkelte protestanter som B.B. Warfield har været direkte cessationister, dvs tilhænger af det synspunkt, at de ekstraordinære nådegaver kun hørte aposteltiden til. Alligevel er spørgsmålet dog om ikke denne side af Bibelens budskab alligevel er blevet forsømt i vores tradition 15. 2) Katolikkerne lægger vægt på konfirmationen som et selvstændigt sakramente, der formidler Helligånden til konfirmanden. Dermed virker det ikke så fremmed, når pinsefolk tilsvarende taler om en fra omvendelsen adskilt second blessing, en Åndsdåb 16. 3) Katolikkerne har deres munkeregler og ordensvæsen for folk, der vil leve et mere indviet og fuldkomment kristenliv - dermed er det heller ikke så fremmed for dem at møde pinsefolks tale om et højere kristenliv i glæde og kraft 17. 4) Den katolske kirke har sine helgener, der spiller en stor rolle i folkefromheden, og fokuseringen på biskoppen/ paven. Pinsebevægelsen har tilsvarende en tradition for at fremhæve den karismatiske lederskikkelse, der i øvrigt også ofte kaldes biskop (fx Afrika). 5) Den katolske kirke har forstået at gøre kirke og tro meget synlig i hverdagen: Krucifikser ved vejen, korstegn før fodboldkampe og optog gennem byen. Pinsebevægelsen tager også 14 Pedersen, p ff Synan p. x. og ff. 244ff Kärkkäinen, p. 79f. 228ff. 15 Kärkkäinen, p. 123f Pedersen, p. 26f f Om cessationismen, se Max Turner: The Holy Spirit and Spiritual Gifts Then and Now, revised ed., London 1999, p. 278ff 16 Madsen, p. Hollenweger 1997, p. 165 Kärkkäinen, p. 78 (note 85) 17 Kärkkäinen, p ICQUS nr. 4, 2001

9 troen med ud blandt folket: Gademission, friluftsmøder og efterhånden en intensiv brug af massemedier - og det virker ikke så usædvanligt i en katolsk sammenhæng som i lande, hvor kristentroen er blevet gjort til noget mere indre 18. 6) Katolsk teologi lærer, at Ånden også virker uden for kirken - og tilsvarende har pinsebevægelsen en tro på Åndens direkte ledelse af mennesker gennem åbenbaringer og drømme 19. Emnet er stort; det er svært at drive teologi på en uteologisk bevægelse - og pladsen tillader desværre ikke at gå nærmere ind i en drøftelse af de mange spørgsmål, disse iagttagelser rejser. Jeg håber dog, at artiklen har givet en fornemmelse af, at kirkehistoriske linjer på overraskende måder kan gå på kryds og tværs. Litteratur: Anderson, Allan: The Significance of Pentecostalism in the Third World, i: Mortensen, Viggo (red.): The Charismatic Movement and the Churches, Aarhus 2001 Hollenweger, Walter J.: Charismatisch-pfingstliches Christentum - Herkunft, Situation. Økumenische Chancen, Göttingen Jongeneel, J.A.B. (red.) Pentecost, Mission and Ecumenism - Essays on Intercultural Theology - Festschrift in honour of Professor Walter J. Hollenweger, Frankfurt am Main 1992 Kärkkäinen, Veli-Matti: Ad ultimum terrae - Evangelization, Proselytism and Common Witness in the Roman Catholic Pentecostal Dialogue ( ), Frankfurt am Main, 1999 Madsen, Ole Skjerbæk: Genoprettelse - En bog om Helligånden, kirken og den karismatiske fornyelse, Kbh 1995 Mortensen, Viggo (red.): The Charismatic Movement and the Churches, Aarhus 2001 Neiiendam, M.: Frikirker og sekter, 4. udgave, Kbh Pedersen, Hans P.: 2000 år med Helligånden, København 1999 Shaull, R. & Cesar, W. : Pentecostalism and the Future of the Christian Churches, Grand Rapids 2000 Smith, Brian H.: Religious politics in Latin America, Pentecostal vs. Catholic, Notre Dame, Indiana, 1998 Synan, Vinson: The Holiness-Pentecostal Tradition - Charismatic Movements in the Twentieth Century, 2. udg., Grand Rapids Shaull, p. 18ff 19 Kärkkäinen, p. 74ff. 151f ICQUS nr. 4,

Protestantisme og katolicisme

Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et

Læs mere

DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM

DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM SIDE 1 AF SOFIE HYLDIG REIMICK LEKTOR I HISTORIE OG RELIGION, AARHUS KATEDRALSKOLE DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM ÉN KRISTENDOM ELLER FLERE KRISTENDOMME? Kristendom opstod og udviklede sig til en selvstændig

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Sakramenter Dåb, både barnedåb og bekendelsesdåb og nadver er de eneste to sakramenter kirken har.

Sakramenter Dåb, både barnedåb og bekendelsesdåb og nadver er de eneste to sakramenter kirken har. Kirkesamfund Kristen eller ikke kristen kirke? Fælles for de kirker, som vi har valgt at definere som kristne er, at de som kirke som tilbeder og bekender én Gud Faderen, Sønnen og Helligånden som Skaber,

Læs mere

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen? 1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min

Læs mere

CHRISTIAN BARTHOLDY,

CHRISTIAN BARTHOLDY, KURT E. LARSEN CHRISTIAN BARTHOLDY, vækkelseskristendom og dansk kirkeliv Studier i Indre Missions historie, ca. 1930-1960 KOLON Indhold Forord ved udgivelsen 7 1 Forskningshistorie, metode, disposition,

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 1. juni 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække Salmer DDS 722: Nu blomstertiden kommer DDS 299: Ånd over ånder DDS

Læs mere

Det er blevet formuleret som tre alener : Skriften alene Kristus alene Troen alene

Det er blevet formuleret som tre alener : Skriften alene Kristus alene Troen alene Luthersk eller Kristen? (Undervisning i Fyns Frimenighed d.21/11 2010). På løbesedlen står der: Hvorfor kalder vi os lutherske, pinsevenner eller baptister? Og som lutherske kalder man sig LMere, IMere,

Læs mere

Apostolsk Kirke i Danmark

Apostolsk Kirke i Danmark Apostolsk Kirke i Danmark v. Frikirkepræst cand. Teol. Johs Hansen Oprindelse Apostolsk Kirke eller Den Apostolske Kirke, som den oprindelig hed, hører med sine ca. 3000 medlemmer til blandt de mellemstore

Læs mere

Menighedsfakultetets tilbud om. foredrag

Menighedsfakultetets tilbud om. foredrag Menighedsfakultetets tilbud om foredrag 1 Bestil en taler fra Menighedsfakultetet Menighedsfakultetet uddanner teologer for kirkens skyld. Derfor stiller vore lærere, så langt tid og ressourcer rækker,

Læs mere

HELLIGÅNDENS DÅB & GAVER

HELLIGÅNDENS DÅB & GAVER UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HELLIGÅNDENS DÅB & GAVER Helligåndens dåb er ikke kun en lille del af

Læs mere

Bornholmske Frikirker. Et åbent fællesskab!

Bornholmske Frikirker. Et åbent fællesskab! Bornholmske Frikirker Et åbent fællesskab! 2 INDHOLD Rønne: 3 Baptistkirken Bornholmske Frikirker i samarbejde 4 Frelsens Hær 5 Metodistkirken 6 Missionskirken 7 Pinsekirken Et åbent fællesskab! Hasle:

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Fra Jerusalem til Folkekirken

Fra Jerusalem til Folkekirken Fra Jerusalem til Folkekirken Indledning. Oversigt over program. Formål Hvad er kirke? 0 400 Fra huskirke til statskirke. 3. Bibelen Kirkemøder og bekendelser. Kanon 451 og 1054 Bibeloversættelser Øst

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb TROENS GRUNDVOLD JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB Helligåndens dåb De to dåb som Bibelen taler mest om er dåben i vand, hvor man begraver det gamle og dåben i Helligånden hvor man får kraft til tjeneste.!

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden.

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Opsummering Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Nådegaver og Åndens frugter er ikke det samme. Alle kristne har Åndens frugter i større eller mindre udstrækning.

Læs mere

Danmarks kirkehistorie

Danmarks kirkehistorie Martin Schwarz Lausten Danmarks kirkehistorie GYLDENDAL Indhold Forord 9 Middelalderen Missionstiden 12 Vikingernes hedenskab 121 Den første missionær 151 Ansgar 181 Den hedenske Gorm den Gamle og den

Læs mere

Formandsberetning Aalborg IMU 2010

Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Denne formandsberetning er opdelt i to dele. Første del vil handle om året der er gået, hvad der er sket af interessante ting i Aalborg IMU, lidt om mine tanker og oplevelser

Læs mere

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 8. februar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække Salmer DDS 12: Min sjæl, du Herren love Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Vedtægter for Lolland-Falster Kirken

Vedtægter for Lolland-Falster Kirken Grundlæggende om menigheden Navn og hjemsted 1 Menighedens navn er Lolland-Falster kirken. Menigheden har hjemsted på Lolland-Falster. Grundlag 2 Menigheden er en evangelisk luthersk frimenighed, der bygger

Læs mere

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Temaet for Vestjysk Kirkehøjskole i 2012 Kristendommens billedsprog Formiddagene er åbne for alle og kræver ingen andre forudsætninger end nysgerrighed på livet.

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag

Prædiken til 2. pinsedag Prædiken til 2. pinsedag Salmer Indgangssalme: DDS 299: Ånd over ånder Salme mellem læsninger: DDS 294: Talsmand, som på jorderige Salme før prædikenen: DDS 292: Kærligheds og sandheds Ånd! Salme efter

Læs mere

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 3.s. i fasten 2015.docx 08-03-2015. side 1. Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 3.s. i fasten 2015.docx 08-03-2015. side 1. Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28. side 1 Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28. Gud er den stærkeste magt, som kan beskytte et menneske på dets vej gennem livet. Jeg vil tage jer med til landet med 13 måneders solskin.

Læs mere

og regler, traditioner og fordomme. Men hans komme og virke er samtidig en helt naturlig forlængelse af den tro, kultur og tradition, de er vokset op

og regler, traditioner og fordomme. Men hans komme og virke er samtidig en helt naturlig forlængelse af den tro, kultur og tradition, de er vokset op Gudstjeneste i Skævinge & Gørløse Kirke den 31. juli 2016 Kirkedag: 10.s.e.Trin/B Tekst: Ez 33,23+30-33; Hebr 3,12-14;Matt 11,16-24 Salmer: SK: 749 * 447 * 449 * 143 * 6,2 * 11 Gørløse: 1 * 347 * 592 *

Læs mere

ikke så godt ud på Jesu CV, at han fuldbragte opgaven, og så kan vi bare holde kirken op for ham, og sige, hvad så lige med den her og enighed?

ikke så godt ud på Jesu CV, at han fuldbragte opgaven, og så kan vi bare holde kirken op for ham, og sige, hvad så lige med den her og enighed? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 8. maj 2016 Kirkedag: 6.s.e.påske/B Tekst: Joh 17,20-26 Salmer: SK: 257 * 254 * 267 * 262,2 * 264 LL: 257 * 251 * 254 * 267 * 262,2 * 264 Sidste søndag

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

Decimal klassification - DK5. Kategori 2. kategori 3. kategori

Decimal klassification - DK5. Kategori 2. kategori 3. kategori Decimal klassification - DK5 Kategori 2. kategori 3. kategori 01.56 Forfatter Leksikoner Danmark 01.62 Aszetische Literatur 03.00 Leksikoner og ordbøger 03.50 Leksikoner og ordbøger Teologiske Lexsika

Læs mere

Category. 20.80 Kristendom kristendom mystik gamle_teologisk_litteratur 20.90 Kristendom helgener historie biografie middelalder

Category. 20.80 Kristendom kristendom mystik gamle_teologisk_litteratur 20.90 Kristendom helgener historie biografie middelalder Decimal classification 01.56 Forfatter Leksikoner Danmark 01.62 Aszetische Literatur 03.00 Leksikoner og ordbøger 03.50 Leksikoner og ordbøger Teologiske Lexsika 03.81 Leksikoner og ordbøger Græske og

Læs mere

En præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet

En præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet En præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet Sankt Ansgar Fællesskabet (SAF) blev stiftet på Kristi Legems Fest torsdag d. 7. juni i år. Det er en gruppe medlemmer af den danske folkekirke, primært i København,

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369

Læs mere

Hvad er en Pastoral Vejleder?

Hvad er en Pastoral Vejleder? Hvad er en Pastoral Vejleder? Den 16. juni 2012 blev pastor Børge Haahr Andersen indviet som Pastoral Vejleder ved en gudstjeneste i Løsning Kirke. Indvielsen foregik ved bøn og håndspålæggelse og var

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26

5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26 5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26 323, 292, 332 / 54, 477, 725 Magleby Byg, Jesus, med et Guddoms-bliv, af stene, som har ånd og liv, dit tempel i vor midte! Amen Dagens evangelium er en central tekst.

Læs mere

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer: Lihme 9.00 751 Gud ske tak og lov, Dåb: 448 Fyldt af glæde, 52 Du herre Krist, 41 Lille Guds barn, 807 Den lange lyse sommerdag Lem 10.30 751 Gud

Læs mere

Vedtægter for Skive Bykirke

Vedtægter for Skive Bykirke - 1 - Vedtægter for Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed 1. Navn Menighedens navn er Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed. Skive Bykirke er hjemhørende i Skive Kommune. 2. Grundlag

Læs mere

Indledning. Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10).

Indledning. Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10). Indledning Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10). Begrebet forvalter indeholder en stor bibelsk dybde. Det angiver,

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside.

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Kristendomskundskab 1. årgang 2012/2013 Periode og emne Materialer Metode/arbejdsform Mål

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

20.s.e.trin. II. Strellev

20.s.e.trin. II. Strellev For nogen tid siden var det meget moderne at iføre sig en ja-hat. Når man har en ja-hat på, så fokuserer man på muligheder frem for begrænsninger. Man kalder problemer for udfordringer, for man kan klare

Læs mere

Fortolkning af Mark 2,13-17

Fortolkning af Mark 2,13-17 Fortolkning af Mark 2,13-17 Af Jonhard Jógvansson, stud. theol. 13 Καὶ ἐξῆλθεν πάλιν παρὰ τὴν θάλασσαν καὶ πᾶς ὁ ὄχλος ἤρχετο πρὸς αὐτόν, καὶ ἐδίδασκεν αὐτούς. 14 Καὶ παράγων εἶδεν Λευὶν τὸν τοῦ Ἁλφαίου

Læs mere

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 1 Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 743 Nu rinder solen op 46 Sorrig og glæde 516 - Klynke og klage 28 De dybeste lag i mit hjerte 675 Gud vi er i gode hænder Den 9. april 1945 ved daggry

Læs mere

16. søndag efter trinitatis, den 20. september 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 7,1-17 Salmer: 739, 434, 305, 148, 349, 467, 728 v.

16. søndag efter trinitatis, den 20. september 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 7,1-17 Salmer: 739, 434, 305, 148, 349, 467, 728 v. 1 16. søndag efter trinitatis, den 20. september 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 7,1-17 Salmer: 739, 434, 305, 148, 349, 467, 728 v.3-4, 560 Gud, lad os leve af dit ord som dagligt

Læs mere

Når det i det hele taget handler om åbenbaringen af Gud, så er der et element i hele frelseshistorien, som det er meget vigtigt,

Når det i det hele taget handler om åbenbaringen af Gud, så er der et element i hele frelseshistorien, som det er meget vigtigt, Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. maj 2016 Kirkedag: Trinitatis søndag/b Tekst: Es 49,1-6; Ef 1,3-14; Matt 28,16-20 Salmer: SK: 356 * 418 * 9 * 364 * 6,2 * 11 LL: 356 * 9 * 364 * 6,2

Læs mere

Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12

Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12 Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12 Evige Gud, vor Far i Himlen hold vore døde i dine gode hænder og tag imod vore nyfødte, så at de erfarer, at de altid bliver ledet af din hånd nu og i evighed.

Læs mere

Bøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Bøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Centrale kundskabs- og færdighedsområder Bøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er at styrke elevernes forståelse af kristendommen som grundlæggende for vor livsanskuelse

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

Kristendom under forandring - et øjebliksbillede af religion på Færøerne

Kristendom under forandring - et øjebliksbillede af religion på Færøerne Kristendom under forandring - et øjebliksbillede af religion på Færøerne Af Janna Egholm Hansen, ph.d. Samtidsreligion på Færøerne er et emne og et felt, som der ikke forsket meget i, men som mange har

Læs mere

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 1 Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 Åbningshilsen I dag fejrer vi en begivenhed, en milepæl, noget, der kun sker

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation teentro frikirkelig konfirmation Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 1 5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 Åbningshilsen Det har været en særlig uge, i aftes frydede alle sportselskere

Læs mere

sider af et Fællesskab

sider af et Fællesskab sider af et Fællesskab Velkommen Vi er glade for at kunne præsentere dette hæfte, der handler om Kristent Fællesskab i Rødovre. Hæftet fortæller om 4 sider af fællesskabet - Vision, Fællesskab, Tjeneste

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED

V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED FRIME NIG H ED EN BR OE N V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED Stk. 1. Menighedens navn er Frimenigheden Broen. Menigheden er en evangelisk-luthersk frimenighed som nævnt i den kirkelige frihedslovgivning.

Læs mere

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU 1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU The moment of truth. Guds time, der forandrer alt. Åbenbaringsøjeblikket. Mange, som har kendt Jesus, siden de var unge, kan se tilbage på øjeblikke,

Læs mere

Hvordan kan vindene mødes?

Hvordan kan vindene mødes? Hvordan kan vindene mødes? Rapport forud for spiritualitetsdagen den 9. oktober 2006 Af Elizabeth Knox-Seith Danske Kirkers Råd og Areopagos har indbudt til en netværksdag om kristen spiritualitet, som

Læs mere

Kundskab vs. Kendskab

Kundskab vs. Kendskab Kundskab vs. Kendskab JESUS ACADEMY TEMA: KUNDSKAB VS. KENDSKAB For os kristne er det at kende Gud selve grundlaget for vores tro, men vi tænker måske ikke altid over hvilken enorm påstand dette er.! At

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Stiftelsen 13. september 1861

Stiftelsen 13. september 1861 Stiftelsen 13. september 1861 Stiftelsen 13. september 1861 Missionsforeningen af 1853 var løbet ind i store problemer. Provst C.F. Rønne var kommet i bestyrelsen for at holde sammen på foreningen, men

Læs mere

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14, Bruger Side 1 15-05-2016. Tekst. Johs. 14, 15-21. Der er altid noget overstadigt over Pinsesøndags gudstjeneste. Det er så let at synge og i al sin glans stråler livslyset over Guds nåde. Det er centrum

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: HÅNDSPÅLÆGGELSE. Håndspålæggelse

JESUS ACADEMY TEMA: HÅNDSPÅLÆGGELSE. Håndspålæggelse TROENS GRUNDVOLD JESUS ACADEMY TEMA: HÅNDSPÅLÆGGELSE Håndspålæggelse Håndspålæggelse, bliver indenfor religiøse sammenhænger praktiseret rigtig meget, men man hører ikke ret meget undervisning angående

Læs mere

Fra Jerusalem til folkekirken

Fra Jerusalem til folkekirken Modul 8 Fra Jerusalem til folkekirken For ca. 2000 år siden, blev en gruppe mennesker grebet af det ubegribelige. De så at Kristus var opstået fra de døde. Siden har budskabet om Kristus spredt sig i hele

Læs mere

Bibel, omvendelse, mission og menighed: Et responsum

Bibel, omvendelse, mission og menighed: Et responsum 31 Bibel, omvendelse, mission og menighed: Et responsum Lektor, ph.d. cand.theol. Kurt E. Larsen Redaktøren af dette tidsskrift har bedt om en kommentar til de fire foregående dokumenter. Jeg vil først

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider

Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider Georg Græsholt sognepræst, cand.theol: Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider Tidsskriftet Fønix Årgang

Læs mere

Fastelavnssøndag d. 26. februar 2017

Fastelavnssøndag d. 26. februar 2017 Fastelavnssøndag d. 26. februar 2017 Salmer 736 Den mørke nat forgangen er 441 Alle mine kilder 70 Du kom til vor runde jord --- 141 Mig lyster nu at træde 192,7 Du, som har dig selv mig givet 192 Hil

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen ANSGAR på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen: Ansgar på mission blandt vikinger. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2012 Forlagsredaktion:

Læs mere

Studie. Kirken & dens mission

Studie. Kirken & dens mission Studie 21 Kirken & dens mission 116 Åbningshistorie Seks personer stod tavse og kiggede på, da han i fuld fart kørte fra gerningsstedet. To kvinder var på vej ud af et stormagasin med tunge indkøbsposer

Læs mere

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013 Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Jeg er jo bare et menneske. Sådan forklarer vi vores svagheder. Det hører med til at være menneske, at jeg

Læs mere

Fremtiden får ikke så mange ord med i evangelierne. Tales der endeligt om fremtiden, så er det i evighedens betydning.

Fremtiden får ikke så mange ord med i evangelierne. Tales der endeligt om fremtiden, så er det i evighedens betydning. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 1. juni 2014 Kirkedag: 6.s.e.påske/B Tekst: Joh17,20-26 Salmer: SK: 257 * 254 * 264 * 263 * 251,3 * 267 LL: 257 * 254 * 263 * 251,3 * 267 I et par og 30

Læs mere

Frimodighed og mirakler

Frimodighed og mirakler Frimodighed og mirakler MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: FRIMODIGHED OG MIRAKLER Det kan være spænende at læse om de første kristne og hvordan de vendte op ned på hele den daværende kendte verden. Når man læser

Læs mere

Forord. Thomas Kristensen

Forord. Thomas Kristensen Forord Der blev stor opstandelse i Jerusalem, da Jesus opstod. Han var virkelig Kristus, Guds Søn! Disciplene glædede sig. Men alligevel var de bange og holdt sig inden døre. Hvordan skulle de dog få dette

Læs mere

Tema 10 Kirkehistorien og dens personer Europa fem Danmark fem personer personer Paulus Konstantin Ansgar Harald Blåtand Frans af Assisi

Tema 10 Kirkehistorien og dens personer Europa fem Danmark fem personer personer Paulus Konstantin Ansgar Harald Blåtand Frans af Assisi Tema 10 Kirkehistorien og dens personer Du skal kende de væsentligste tidsperioder og de største begivenheder i kristendommens historie fra den tidligste urmenighed i Jerusalem efter år 30 og helt frem

Læs mere

Program for Nicolaifællesskabet ved Sct. Nicolai kirke, Aabenraa Sogn

Program for Nicolaifællesskabet ved Sct. Nicolai kirke, Aabenraa Sogn Program for Nicolaifællesskabet ved Sct. Nicolai kirke, Aabenraa Sogn August 2015 Juni 2016 August Program for Nicolaifællesskabet 26.08 Bibelundervisning ApG. 1,1-14 Optakt til den åndelige krig! Gudsriget

Læs mere

ÅR A, B og C LANGFREDAG

ÅR A, B og C LANGFREDAG ÅR A, B og C LANGFREDAG 1. For Kirken: Kære kristne, lad os bede for Guds hellige Kirke, at vor Gud og Herre vil skænke den fred, enhed og beskyttelse over hele jorden, så vi i vort liv kan herliggøre

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Lad dig fylde med Guds Ord!

Lad dig fylde med Guds Ord! Lad dig fylde med Guds Ord! Prædikener på CD og DVD Her kan du vælge mellem en række prædikener på CD og DVD. Det er åndsinspireret undervisning, som artiklerne her på Kampen om Sandheden. Men her er meget

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Matt 28,16-20, s.1 Prædiken af Morten Munch Trinitatis søndag / 15. juni 2014 Tekst: Matt 28,16-20 SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Trinitatis/trefoldighed Det er trinitatis søndag. Søndagen

Læs mere

Kend Kristus. Discipelskab. Målrettet 16-18 år. Troy Fitzgerald. Unge

Kend Kristus. Discipelskab. Målrettet 16-18 år. Troy Fitzgerald. Unge Kend Kristus Discipelskab Målrettet 16-18 år Troy Fitzgerald Unge Kend Kristus Troy Fitzgerald Unge 16-18 år 3 Originaltitel: ChristWise 2013 Dansk Bogforlag Grafisk bearbejdning: Sat med: ITC Century

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2016 02-01-2016 side 1. Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2016 02-01-2016 side 1. Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20. 02-01-2016 side 1 Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20. På Helligtrekongers søndag kender vi alle historien om De tre vise mænd. Vi har set dem i julens krybbespil, og det at se

Læs mere

4. søndag i advent, den 20. december 2015 Vor Frue kirke kl. 17. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord

4. søndag i advent, den 20. december 2015 Vor Frue kirke kl. 17. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord 1 4. søndag i advent, den 20. december 2015 Vor Frue kirke kl. 17 Jesper Stange Tekst: (Es 12) Johs 3,25-36 Salmer: 268, 441, 82, 86, 123 v.7, 90. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

Udklit Katekismus. Udarbejdet af konfirmanderne i Rødding, Løvel og Pederstrup

Udklit Katekismus. Udarbejdet af konfirmanderne i Rødding, Løvel og Pederstrup Udklit Katekismus Udklit Katekismus Udarbejdet af konfirmanderne i Rødding, Løvel og Pederstrup 2016 KONFIRMANDERNES TI BUD 1. Du skal elske dine medmennesker. 2. Du skal passe på dyrene og alt det andet,

Læs mere

morgen Min sjæl fortæres af længsel efter Herrens forgårde, mit hjerte og min krop råber efter den levende Gud. Sl 84,1-5

morgen Min sjæl fortæres af længsel efter Herrens forgårde, mit hjerte og min krop råber efter den levende Gud. Sl 84,1-5 indhold 1 Længsel efter Gud 2 Stands op for Guds virkelighed 3 Ånden gør levende 4 At kende Gud 5 Guds hellige mysterium 6 Menneskeligt og guddommeligt 7 Guds hemmelighed: Kristus i mig 8 Som vand over

Læs mere

6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum

6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum 6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum Joh. 15,26-16,4: At være vidne. Det er festdag i dag. Flaget er hejst. Det hvide kors på den røde baggrund. Opstandelsens hvide kors lyser på langfredagens

Læs mere

Kategori 2. kategori 3. kategori Decimal klassification -DK5

Kategori 2. kategori 3. kategori Decimal klassification -DK5 Kategori 2. kategori 3. kategori Decimal klassification -DK5 Aszetische Literatur 01.62 Bibelen Apókryferne 22.80 Bibelen Atlas, geografi og arkeologi 22.08 Bibelen Bibelske personer Jesu Liv 22.90 Bibelen

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen: Ansgar på mission blandt vikinger Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion: Mette

Læs mere