Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede. Jesper Jespersen Roskilde Universitet

Transkript

1 Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede Jesper Jespersen Roskilde Universitet

2 Introduktion til makroøkonomisk uenighed 1. (Makro)økonomi er ikke en eksakt videnskab 2. Fortolkningsvidenskab uenighed 3. To dominerende traditioner/skoler: a. Deduktion Neoklassisk idealmarkeds- og matematik-model b. Induktion afsæt i virkeligheden, realisme: modeller er kontekstafhængige

3 John Maynard Keynes, Thomas Piketty, The General Theory of Employment, Interest and Money, 1936 Er den neoklassiske økonomiske teori realistisk?, Kapitalen i det 21. århundrede, 2013 Kan den stigende ulighed bremses?

4 Keynes og Piketty Uddannet i neoklassisk teori (og matematik) Kunne ikke forklare virkeligheden (DATA) 1. Keynes: permanent arbejdsløshed og stagnation 2. Piketty: Stigende ulighed i fortid og nutid Fænomener som ikke kan forklares inden for den idealiserede markedsmodel

5 Ligevægts-/udbudsøkonomerne har et problem Arbejdsløshed, Euro-zonen (15 lande) Antal personer Kilde: OECD, Economic Outlook, dec. 2011

6 Aftagende vækstrater

7 Øget ulighed De højeste BNP-vækstrater

8 procent (årligt gennemsnit) Men sammenhængen er ikke simpel! 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Sweden United Kingdom Euro area (15 countries) Denmark -0,5-1 Kilde: OECD, Economic Outlook, nov

9 Vi har været der før: at den neoklassiske teori kom til kort Krisen i 1930erne: Politikerne blev, ligesom i dag, rådgivet af Neoklassiske-udbudsøkonomer : Udbud skaber sin egen efterspørgsel! Rådene var derfor (også) dengang: 1. Besparelser 2. Reduceret velfærdsstat 3. Guldstandard og Fast valutakurs

10 Overvismand, 6. januar 2011 >>Centralt i den dominerende tankegang står en antagelse om, at hvis blot man kan få flere til at tilbyde deres arbejdskraft, vil der også opstå job til dem. >>Udbud skaber sin egen efterspørgsel<< >>Dette synspunkt dominerer, fordi det er så ukontroversielt. >>Ligesom det også dominerer i den offentlige debat, at vand fryser ved nul grader.«

11 Den idealøkonomiske grundmodel Det ideale marked Et pizza-marked Pris/kg udbud Ligevægtspris efterspørgsel Optimal mængde pizza Forudsætninger: Fuldkommen konkurrence, fuld information og fleksibel pris

12 Hvad er idealøkonomi? Aksiom: At det markedsøkonomiske system er overladt til sig selv selvregulerende: Generel ligevægt (udbud = efterspørgsel) på alle markeder! Fordi aktørerne antages at have rationelle forventninger til fremtiden = de antages at kende fremtiden (med sikkerhed) Det gælder f.eks. Den danske DREAM-model!

13 Hvad er idealøkonomi(i)? Hvis bare arbejdsmarkedet er tilstrækkeligt lønfleksibelt fuld beskæftigelse

14 Det neoklassiske arbejdsmarkedet, (JJ (II), figur 6.1, s. 131) Et neoklassisk arbejdsmarked Løn/time Udbud bestemt af nyttemaksimerende individer, der frit kan vælge mellem sikkert arbejde og fritid (betalt af dagpenge el. kontanthjælp) Efterspørgsel bestemt af profitmaximering og sikker viden om afsætning Uligevægt! arbejdskraft Fagforeningsmagt og/eller minimumsløn forårsager arbejdsløshed, lønnen er for høj, hvorved konkurrencen bliver sat (delvis) ud af kraft

15 Hvad er idealøkonomi(ii) Hvis bare der er frie kapitalmarkeder, og fleksibel rentedannelse, så vil al privat opsparing reale investeringer

16 Øget privat opsparing er ikke noget problem tværtimod! rente opsparing investering Investering og opsparing

17 Hvad er idealøkonomi(iii) Hvis bare der er fleksible markeder balance på de offentlige budgetter, så forvrides den private markedsøkonomi ikke søger af sig selv mod ligevægt! ethvert udbud skaber herved sin egen efterspørgsel fuld beskæftigelse Og offentlige gældskriser kan undgås! I Modellen

18 Så hvad er den ideale politik? 1. Af- og deregulering 2. Arbejdsmarkedsreformer 3. Styrke individuelle incitamenter 4. Balance de offentlige budgetter =>> Opskriften på den Laissez-faire politik, der søges gennemført, navnlig i Europa. Har den været en succes?

19 Knap taget hul på det 21. århundrede, før det helt gik galt! Udbudsøkonomi

20 Ligevægts-/udbudsøkonomerne har et problem Arbejdsløshed, Euro-zonen (15 lande) Antal personer Kilde: OECD, Economic Outlook, dec. 2011

21 Aldrig har så mange økonomer taget så meget fejl: 1. Hvorfor opstod krisen? 2. Hvorfor trækker den I langdrag? 3. Hvordan kommer vi ud af krisen? 4. Hvordan undgås, at en ny krise opstår? Den dominerende makro-økonomiske teori har ikke et overbevisende svar!

22 Hvad ville Keynes have sagt? 1. Jobbene kommer ikke af sig selv! 2. Der er permanent overopsparing i privat sektor 3. Den private opsparing skal aktiveres Er der meningsfyldte opgaver i privat eller offentlig sektor, som staten kan initiere? Look after employment,

23 Jamen, hvad med statsbudgettet? Hvad enhver makroøkonomi ved: Underskud = Overskud (Vand, ved 0 ) 1. Hvor er det til offentligt budgetunderskud svarende overskud? Svar udbedes: 2. Hvad kan have forårsaget budgetunderskud? Hvordan fjernes det? Look after unemployment, and the Budget will look after itself!

24 Hvad har Piketty at tilføje? Stigende ulighed kan virke som en vækstog velfærds-bremse: 1. Dæmper forbruget 2. Mindsker det private incitament til at investere: Øget opsparingsoverskud Øget arbejdsløshed budgetunderskud Nedskæringer Sociale spændinger Mindsket social mobilitet

25 Jamen, siver væksten ikke ned? US: What recovery? faldende realløn

26 Vækst og fordeling i det 21. århundrede Keynes: væksten kommer ikke af sig selv Look after unemployment Piketty: deregulering og velfærdsreformer øger uligheden uden at skabe vækst Mindsket ulighed øger derimod velfærden Hvad er så problemet?

27 Hvad er makroøkonomiens største udfordring? Thomas Piketty: Økonomiuddannelsen!

28 John Maynard Keynes, Thomas Piketty, The General Theory of Employment, Interest and Money, 1936 Er den neoklassiske økonomiske teori realistisk?, Kapitalen i det 21. århundrede, 2013 Kan den stigende ulighed bremses?