HSK - NYT Nr. 1 maj 2007

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HSK - NYT Nr. 1 maj 2007"

Transkript

1 HSK - NYT Nr. 1 maj 2007 Siden sidst Af Gitte Lindeløv 11. april afholdt HSK sin årlige generalforsamling på Københavns Universitet, Amager. Den nye bestyrelse fremgår af næste side. Før generalforsamlingen holdt folketingsmedlem René Skau Björnsson, Socialdemokratiet, oplæg om sit arbejde i Folketinget. Renë Skau Björnsson er kendt for at være en politiker, der yder en ekstraordinær indsat på handicapområdet. I sit oplæg fortalte han om sin tilgang til sit handicappolitiske arbejde og sit syn på handicappolitikkens status i dag. Det mest spændende han fortalte var, efter min mening, at han sammen med Pernille Frahm (SF), Martin Lindegaard (RV) og Line Barfod (EL) har fremsat et forslag til Folketinget om at forbedre arbejdsforholdene for handicaphjælpere. Forslaget blev fremsat 10. maj. For at forslaget kunne gå videre til første behandling, krævede det, at Dansk Folkeparti stemte for det og det gjorde de desværre ikke. Alle partier er enige om, at hjælperordningen er en god ordning, dog er der ikke flertal for at forbedre handicaphjælpernes lønforhold. Socialministeren sagde ved fremsættelsen, at problemstillingen er relevant, men at den ikke bør reguleres, for der er allerede regler for at forbedre forholdene i Socialministeriets Vejledning og i KL s regler, som ingen kommuner følger. De partier, der var imod forslaget, mener som socialministeren, at kommunerne skal følge de nævnte vejledninger. Jeg spekulerer over, hvordan vi får kommunerne til dette, idet mange kommuner netop ikke mener det er nødvendigt at følge reglerne, da de kun er vejledende. HSK har taget kontakt til praktikkoordinator Anita Lindquist for at finde ud af, hvorledes muligheden er for studerende med handicap at komme i praktik. Anita Lindquist oplyste, at der ikke var så mange handicappede, der søgte praktik. Dette kan måske skyldes, at praktikordningen på humaniora ikke er obligatorisk. For alle studerende kan det være meget lærerigt og inspirerende at være i praktik. Det er dog overordentlig vigtigt for studerende med handicap at få noget praktisk erfaring, da det bl.a. kan skrives på CV et. Mange studerende med handicap har ikke mulighed for at tage studenterjob og en praktikperiode ville kunne kompensere herfor. Anita Lindquist er meget interesseret i at få kendskab til de problemer, der kan være forbundet med at være i praktik, når man har et handicap. Hun vil meget gerne hjælpe studerende med handicap til at få en praktikplads. Jeg vil derfor opfordre de af jer, der har lyst til at komme i praktik, til at henvende jer. Ligeledes hører vi også gerne fra jer, der har erfaringer fra praktik. På Københavns Universitet eksisterer der ikke en overordnet handicappolitik

2 samt handleplaner, der kan lette handicappede studerendes problemer på de videregående uddannelser. Alt er overladt til tilfældigheder, hvilket mange gange resulterer i fatale fejl. Jeg tænker her på sundhedsuddannelsernes udflytning til Kommunehospitalet, Center for Sundhed og Samfund. Jeg har tidligere beskrevet, at dette sted på ingen måde lever op til en rimelig fysisk tilgængelighed. I HSK har vi haft møde med KU s direktør John Martinsen, Carsten Thinggaard fra den Tekniske Administration samt studievejleder Jakob Lange for at høre muligheden for at udarbejde i overordnet handicappolitik. Carsten Thinggaard foreslog, at der skulle være en ansvarlig person for den fysiske tilgængelighed og vi skulle have et møde hvert halve år med denne person for at følge op på bl.a. tilgængeligheden. Vi aftalte at skrive om de problemer, studerende med handicap løber ind i gennem studietiden. Vi skulle komme med konkrete eksempler samt løsningsmuligheder. Derudover skulle vi fremkomme med ønsker til, hvorledes vi kunne forestille os forholdene skulle være for at give studerende med handicap optimale studievilkår. Endnu har vi ikke hørt fra nogle af mødedeltagerne, men vi ser frem til, at vi får udarbejdet nogle retningslinier for KU s holdninger til studerende med handicap. HSK s bestyrelse ser nu således ud: Cand. psyk. Gitte Lindeløv, er formand og kasserer, Stud. comm. Vivi Kløcker er næstformand, Stud. mag. Julie Culmsee Pedersen og Cand. psyk. Mette Nyrup er ordinære bestyrelsesmedlemmer Cand. mag. René Ruby er suppleant. Ferielukning: Kontoret holder ferie fra den 23. juni og er tilbage mandag den 6. august. Alle ønskes en rigtig god sommer! Indhold i dette nummer Siden sidst Når alderdommen bliver et spørgsmål om at leve et liv eller vinde en krig Tietgenkollegiet med høje trin til fællesaltaner Temaarrangementer

3 Når alderdommen bliver et spørgsmål om at leve et liv eller vinde en krig Af Cand. psyk. Mette Nyrup Den medicinske og teknologiske udvikling betyder på den ene side, at personer med fysiske handicaps i dag lever væsentlig længere end tidligere. På den anden side viser det sig, at aldringen er forbundet med en risiko for at udvikle senfølger i form af nedsat muskelkapacitet, hurtig udtrætning og smerter. Erfaringerne viser, at senfølgerne ud over de fysiske gener også har væsentlige konsekvenser for det psykosociale velvære, og det er disse, som denne artikel tager op til diskussion. Min interesse for senfølgeproblematikkerne opstod, da jeg som et led i afslutningen af mit psykologi-studium var i praktik i rehabiliteringscentret på Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesramte (PTU). Her erfarede jeg, at senfølgerne i praksis betød, at nogle måtte opgive deres selvstændige gangfunktion og dermed blev afhængige af hjælpemidler, mens andre ikke længere kunne varetage dagligdags gøremål som f.eks. madlavning, bilkørsel eller personlig hygiejne. I betragtning af de gennemgribende forandringer, som denne fornyede og ofte betydelige funktionsnedsættelse afstedkom, var det ganske forståeligt, at mange af de problemstillinger, som patienterne på PTU søgte psykologisk rådgivning omkring, på den ene eller den anden måde havde relation til senfølgerne. Derimod undrede det mig, at forskningen ikke havde interesseret sig særligt for de psykologiske og sociale problemstillinger, der opstår som konsekvens af senfølgerne, men det skyldes sandsynligvis, at vi har at gøre med et relativt nyt fænomen. Således var det oplagt at gribe muligheden for at anvende den efterfølgende specialeskrivningsproces til fordybelse i disse problemstillinger med særligt fokus på identitetsaspektet. Inden vi bevæger os nærmere ind på de psykologiske og sociale aspekter af senfølgerne, vil det være nyttigt med en kort skitsering af den fysiske aldringsproces, som den tager sig ud for personer med funktionsnedsættelse. At ældes med et handicap Som sagt er senfølger et ganske nyt fænomen, og det er således ikke mere end ca. 15 år siden, at man inden for rehabiliteringssystemet blev bekendt med de første tilfælde af senfølger hos personer, som havde overlevet polioepidemierne i 1940 erne og 1950 erne. Det viste sig imidlertid, at også personer med cerebral parese (spastisk lammelse) og rygmarvsskade udviste samme symptomer. Denne udvikling forekom noget overraskende i betragtning af, at disse handicaps traditionelt er blevet betragtet som ikke-progredierende (ikke-fremadskridende). Derfor begyndte man på Rehabilitation Research and Training Center on Aging with a Disability i Los Angeles at forske i, hvorfor nogle udvikler senfølger. Indtil videre mener man, at senfølgerne skal ses som en naturlig konsekvens af, at personer med handicap ældes hurtigere end normalt. Det forholder sig nemlig sådan, at hvor personer uden handicap ældes med ca. en pct. om året fra de er midt i 20 erne, så ældes personer med handicap med op til hele tre pct. om året. Det betyder,

4 at de i en alder af år har en krop, som svarer til en 75-årigs, og det sætter selv sagt visse begrænsninger i de fysiske udfoldelsesmuligheder. Der er imidlertid stor variation i hvem, der rammes af senfølger og hvornår, de indtræder. I denne forbindelse spiller faktorer som genetik, livsstil samt tidspunktet for den oprindelige funktionsnedsættelses indtræden en afgørende rolle. De psyko-sociale senfølger Allerede nu skulle det således gerne være klart, at der er to forhold, som spiller en afgørende rolle i forhold til forståelsen af de psykosociale senfølgevirkninger. For det første er forandringen uventet, og det giver potentielt anledning til mere psykologisk stress, end hvis forandringen var ventet. For det andet, og det er måske der, hvor andre handicapgrupper kan nikke genkendende til mange af problemstillingerne, giver senfølgerne også anledning til en oplevelse af at være for ung til at være gammel. I en alder af år vil man nemlig gerne begynde at nyde den frihed, der opstår ved, at børnene og karrieren er på skinner og derfor ikke kræver samme grad af opmærksomhed som tidligere. Denne frihed kan bruges til rejser, engagement i foreninger, kulturelle aktiviteter og ikke mindst aktivt samvær med børnebørnene, når disse melder deres ankomst. Erhvervelsen af senfølger betyder imidlertid, at der sjældent er overskud til sådanne aktiviteter, og i stedet bliver det nødvendigt at indstille sig på en langt mere fysisk passiv tilværelse og gøre sig overvejelser over, hvordan de tilbageværende ressourcer kan prioriteres bedst muligt. F.eks. begynder mange i denne periode at overveje, om det måske er ved at være tid til at nedsætte deltagelsen på arbejdsmarkedet for at få overskud til andre aktiviteter. Der ud over er senfølgerne og den reducerede fysiske selvstændighed forbundet med en større afhængighed af omgivelsernes hjælp og støtte, og her ligger der også et psykologisk arbejde i at affinde sig med denne afhængighed og alligevel kunne udvise selvstændighed. Når et mindre handicap giver større problemer Det er altså ganske forståeligt, at senfølgerne giver anledning til psykologisk stress forstået som en ubalance mellem på den ene side de krav, vi oplever os stillet overfor, og på den anden side de muligheder, vi ser, for at håndtere disse krav. Netop fordi der er tale om en individuel vurdering af balancen mellem krav og ressourcer, reagerer vi ikke ens på senfølgerne. Men tilsyneladende reagerer vi ikke mere forskelligt, end at der alligevel kan konstateres en vis lighed. I betragtning af at kongstanken inden for rehabiliteringssystemet har været, at jo større fysisk selvstændighed og dermed jo mere normalt et liv, jo højere livskvalitet, forekommer det således bemærkelsesværdigt, at det ofte er de, der trods senfølgerne bevarer en væsentlig grad af fysisk selvstændighed, som oplever de største tilpasningsproblemer, faktisk så store problemer, at der til tider bliver tale om en depressiv reaktion. Som sagt var der ikke meget at hente fra den eksisterende forskning, så udgangspunktet for den videre udforskning af dette tilsyneladende paradoks blev min egen 27 år lange personlige erfaring med CP. Over de sidste 10 år har min tilstand udviklet sig fra, at jeg kun brugte stokke eller kørestol over lange distancer til, at jeg i dag bruger el-kørestol, så snart jeg er uden for hjemmets fire vægge. Jeg kunne således på mange områder identificere mig med de senfølgeramte og husker stadig tydeligt, hvordan især erhvervelsen af en liftbus og elektrisk kørestol

5 var et virkelig hårdt slag for min selvopfattelse. Populært sagt føltes det faktisk som at blive sat ud af spillet. Jeg havde derfor en hypotese om, at graden af funktionsnedsættelse synes at have afgørende betydning for, hvilken identitet man som handicappet har mulighed for at skabe sig, og at det netop for de lettest handicappede er deres hidtidige identitet, som sættes på spil i forbindelse med senfølgerne. Opdraget til at identificere sig med sit handicap eller klare sig på trods Mit afsæt var, at vores identitet udvikles livet igennem, og derfor var det relevant at se nærmere på, hvilke særlige udviklingsopgaver der gør sig gældende, når vi taler om personer med handicap. Efterhånden, som jeg fik udarbejdet denne teori, blev det klart, at såvel børn som voksne med handicap har de samme udviklingsmæssige behov som ikkehandicappede, men deres forudsætninger for at få dem opfyldt er nogle andre. Det blev dog også klart, at personer med handicap mødes med ganske forskellige samfundsmæssige krav, alt efter omfanget af deres funktionsnedsættelse. Hvor der er tale om en mindre funktionsnedsættelse, foreligger der ofte en opmuntring til personen om at minimere betydningen af handicappet og klare sig på trods, således at livet i store træk kan leves på normale vilkår. Dette har imidlertid den bagside, at det bliver vanskeligt at få funktionsnedsættelsen integreret som en naturlig del af selvopfattelsen, og derfor kan vi betegne disse personer som minimizere. Er der derimod om en funktionsnedsættelse, som er så omfattende, at hjælpemidler er en nødvendighed, så synes håbet om et liv på normale vilkår urealistisk. I stedet gælder det så om at der leves et liv på funktionsnedsættelsens præmisser, uden at livsudfoldelsen begrænses unødigt. Under sådanne forudsætninger forekommer det langt lettere at gøre handicappet til en del af sin identitet, og disse personer kan således betegnes som identifiere. Identiteten og det sociale spil En vigtig forudsætning for, at vi udvikler et positivt syn på os selv, er, at vi omgås personer, der ligner os og som dermed kan bekræfte vores identitet. Graden af handicap bliver således delvis bestemmende for, hvilke sociale sammenhænge, vi dels ønsker at indgå i, dels har mulighed for at indgå i, fordi de øvrige tilstedeværende skal legitimere vores deltagelse. Derfor er det på mange måder som et spil: For at få lov at spille med er det nødvendigt at kende spillets regler, og hvis man vil vinde, må man have gode kort på hånden. På grund af den begrænsede funktionsnedsættelse forekommer det minimizer naturligt at omgås personer uden handicap og leve et liv ligesom dem. Det betyder meget forenklet at få sig en god uddannelse, et arbejde og stifte familie, hvilket de i høj grad formår. Blandt de ikke-handicappede hersker der imidlertid en bevidsthed om, at minimizer er handicappet, og det ligger således i spillereglerne, at hvis han/hun vil anerkendes inden for normal-kulturen, så må vedkommende være villig til at yde noget ekstra, især når det gælder akademiske og fysiske kompetencer. Nogle af de bedste spillekort, som minimizer kan have på hånden, består således i flid, dygtighed og stædighed, der gør det muligt at udføre præstationer, som kan tage pusten fra enhver uden funktionsnedsættelse og dermed udløse en anerkendelse og beundring, der bidrager væsentligt til minimizers selvværdsfølelse. For identifiers vedkommende betyder den omfattende funktionsnedsættelse, at det forekommer naturligt at søge samvær med andre handicappede. Men, eftersom identifier jo dagligt også færdes i normal-

6 kulturen, ville det være unaturligt, hvis de ikke også trods deres handicap ønskede sig uddannelse, familie og børn. Til forskel fra minimizer ligger det imidlertid i spillereglerne inden for handicapkulturen, at der må tages hensyn til de begrænsninger, som funktionsnedsættelsen sætter i forhold til at opnå disse mål. Det handler således om at leve et meningsfuldt liv på trods af sit handicap, hvilket ofte sker ved, at identifier på forskellig måde arbejder på at forbedre forholdende for handicappede. Dette vækker anerkendelse hos omgivelserne - handicappede som ikke-handicappede - og bidrager dermed til oplevelsen af selvværd. At blive sat ud af spillet Med senfølgernes komme har minimizer ikke længere overskud til at præstere så meget som tidligere. Det betyder, at minimizer nu forventes at betragte sig selv som handicappet og afstemme sin livsstil efter de spilleregler, som gør sig gældende inden for handicap-kulturen. Sekundært bevirker denne forandring, at minimizer mister en afgørende kilde til selvværd, idet store præstationer ikke længere vækker anerkendelse, men nærmere virker som en fornægtelse af realiteterne. Et yderligere problem består i, at dette fokus på præstationer har reduceret overskuddet til at etablere et bredt netværk af sociale relationer, som kan støtte i krisesituationer. Det manglende kendskab til 'handicap-kulturen' betyder endvidere, at minimizer heller ikke kender nogle ligestillede at dele erfaringer og frustrationer med, samt behandlere hos hvem, de kan søge råd og vejledning. Derfor bliver så mange minimizers så at sige sat ud af spillet. For identifier er situationen lettere i den forstand, at de bliver ved med at spille det samme spil, idet der er tale om mindre ændringer i forhold til den oprindelige livsstil. Endvidere betyder tilknytningen til handicap-kulturen, at identifier netop har et godt socialt netværk af ligestillede og behandlere, som de kan trække på under tilpasningen til den nye situation. Skal man tage sit handicap på sig? Man kan så spørge sig selv, om det betyder, at man altid bør tage sit handicap på sig? I skrivende stund vides det endnu ikke, om ovenstående teori er rigtig, eller om der er nogle væsentlige aspekter, som er blevet overset, og derfor skal der i fremtiden forskes mere i disse temaer. Ifald der er noget om snakken, så må det siges, at mange ting ville blive lettere, hvis selv det mindste handicap anerkendes og gøres til en af den personlige identitet allerede fra barnsben. Når det er sagt, så handler det efter min mening først og fremmest om at understrege, at en livsstil ikke pr. definition kan siges at være bedre end en anden. Derimod handler det om at foretage nogle velovervejede valg omkring, hvordan de begrænsede ressourcer forvaltes bedst muligt på lang sigt, således at alderdommen også kan blive en fornøjelse. Artiklen er baseret på specialeafhandlingen At leve et liv eller vinde en krig - et udviklingspsykologisk perspektiv på senfølgerne af polio, rygmarvsskade og Cerebral Parese.

7 Tietgenkollegiet med høje trin til fællesaltaner Et helt splinternyt luksuskollegium i Ørestaden har et ca. 25 cm højt trin til fællesaltanerne, og det er helt lovligt. Tiegtenfonden ærgrer sig og arbejder på en løsning Med tilladelse fra DHF bringes nedenstående artikel, som er bragt DHF-Nyt i 2006 Af Informationsmedarbejder Bente Rødsgaard, DHF Et af de mest omtalte og roste kollegier lige for tiden er Tietgenkollegiet. Arkitekturanmeldere i ind og udland har haft svært ved at få armene ned. Kollegiet er rundt som Colosseum i Rom, og de 360 værelser har forskellige størrelser. Alle køkkener og fællesrum vender ind mod den lukkede gård, som har en stor flot græsplæne. Og det er også til den side, de utilgængelige altaner er. Sarah Glerup er 20 år, kørestolsbruger og har hjælperordning 24 timer i døgnet. Hun er for nylig flyttet ind på kollegiet på et torumsværelse. Hun er i bund og grund tilfreds med at bo der, stedet er lyst og luftigt og tæt på Københavns Universitet, hvor hun studerer filmvidenskab. Badeværelset kunne dog godt have været større efter hendes mening, da der er meget lidt plads at gebærde sig på. Hendes far er lidt af en handymand, så han har lavet en lille rampe, så hun kan komme ud på sin egen altan, som også har et trin. Et lille, men dog nok til at det kræver en rampe. En antidiskriminationslov kunne være rart "Jeg blev skrevet op i 2003 og fik at vide, at alt var tilgængeligt. Det er ærgerligt, at vi ikke har en antidiskriminationslov, for så havde der ikke været 25 cm trin op ud til fællesaltanerne. Jeg har protesteret over, at jeg ikke kan komme ud på altanen til personalet i receptionen, men så siger de: "Det vidste du jo godt, da du flyttede ind". De har også sagt, at de vil se på det, men jeg ved ikke hvad der sker. Jeg tror, at Tietgenfonden formoder, at kollegiet er mere tilgængeligt end det er. I konkurrencematerialet lagde de meget vægt på, at det skulle være tilgængeligt for alle", siger Sarah Glerup. Fonden var uopmærksom Jens Ole Lyngby er leder af kollegiet, og han bekræfter, at Tiegtenfondens udgangspunktet var, at alt skulle være tilgængeligt. "Men det har været et stort og meget komplekst byggeprojekt, og så sker der hele tiden ændringer undervejs, og hvorfor der kom trin fortaber sig i det uvisse. Vi har ikke været tilstrækkeligt opmærksomme. Fællesaltanerne er lagt oven på andre etager, og derfor er de ikke niveaufri. Selvfølgelig ærgrer det Tietgenfonden. Vi blev først opmærksomme på det, da en beboer i kørestol flyttede ind, men vi arbejder på en løsning og gerne i samarbejde med beboeren". Altanerne kunne ikke være anderledes Arkitekt Peter Thorsen fra firmaet Lundgaard og Tranberg Arkitekter A/S har

8 denne forklaring på trinet. "På to af de i alt seks boligetager var der mulighed for at udforme fællesterrasser ovenpå fællesrum på den underliggende etage. Dette har man valgt at udnytte som en særlig ekstra kvalitet på disse to etager - helt i tråd med, at nogle boliger har en lille privat altan på kollegiets yderside, andre ikke. Men forudsætningen var, at det gennemgående betondæk blev isoleret og beklædt med 'gulv', som derfor kom til at ligge højere end de indvendige gulve - og deraf kommer det trin, du nævner. I modsat fald ville vi have været nødt til at trykke rumhøjden i fællesrummet på etagen under terrassen, hvilket ville være i konflikt med bygningsreglementets krav. Så alternativet til den aktuelle løsning havde i realiteten været IKKE at udnytte muligheden for at etablere terrasser, men blot udforme fladen som et tag, og dette ville fortsat ligge højere end indvendigt gulv i fordelingsgangen", siger Peter Thorsen. Gentagelser må forhindres Både Københavns Kommunes afdeling for byggesagsbehandling og Erhvervs - og Byggestyrelsen (EBST) har oplyst skriftligt til Dansk Handicap Forbund, at der ikke er lovhjemmel til, at kræve niveaufri adgang til fællesaltaner på samtlige etager i et nybyggeri. Men her er Claus Bjarne Christensen, arkitekt og formand for Bygge- og Trafikpolitisk Udvalg (BTPU) i Dansk Handicap Forbund, lodret uenig. "Jeg mener ikke, at trinet er foreneligt med bygningsreglementets funktionskrav om tilgængelighed eller højden af dørtrin og udligning af niveauforskelle. Til gengæld viser eksemplet, at funktionskrav i forhold til bygningsreglementet ikke duer. Jeg synes, at arkitekterne har udført et ringe arbejde, og at Københavns Kommune ikke kan læse loven, og jeg vil som formand for BTPU bede EBST om at se på sagen igen! BTPU er med i en følgegruppe omkring revisionen af bygningsreglementet, og her er det også oplagt at tage eksemplet med. Den slags må ikke gentage sig. Og hele sagen understreger samtidigt, hvor vigtigt det er, at tegnestuer har tilkoblet en ansvarlig for tilgængeligheden", siger Claus Bjarne Christensen.

9 X Sæt kryds i kalenderen allerede nu... Temaarrangementer i HSK Overgangen fra uddannelse til erhverv Torsdag 21. juni mellem kl. 15 og 17 v. HSK (se vedlagte invitation) Når tingene forandrer sig - for ung til at være gammel... Onsdag 19. september mellem kl. 17 og 19 v. HSK (mere senere) Det tilgængelige arbejdsmarked - et forhindringsløb? Torsdag 15. november mellem kl. 17 og 20 i Valby Medborgerhus Teatersal (mere senere) Redaktion af dette nummer af HSK-Nyt, Lotte Pehrsson Næste nummer forventes udsendt i september / oktober Indlæg kan sendes til: Handicappede Studerende & Kandidater - HSK Københavns Universitet, Njalsgade 130, lokale , 2300 København S Kontortid: Mandag, onsdag og fredag ml. kl. 10 og 12 Telefon: Girokonto Hjemmeside

Senfølger er ikke kun et fysisk problem

Senfølger er ikke kun et fysisk problem Senfølger er ikke kun et fysisk problem En lille funktionsnedsættelse giver flere problemer end en større, når det gælder tilpasning til senfølger AF METTE NYRUP, CAND. PSYK. TEGNING GITTE SKOV indgang

Læs mere

At leve et liv eller vinde en krig

At leve et liv eller vinde en krig At leve et liv eller vinde en krig Temadag arrangeret af PTU 12. marts 2013 Den fysiologiske aldring (Kuhlmann 2005) Ø Aldersrelaterede sygdomme: diabetes og hjerte-kar-sygdomme Ø Aldersrelaterede sygdomme:

Læs mere

Idéhæfte til brug af filmen om

Idéhæfte til brug af filmen om 1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,

Læs mere

KonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder

KonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder Lektion 2 Konflikttrappen Dias 1/19? Hør om der er spørgsmål eller kommentarer. Konflikttrappen Formålet med denne lektion er at lære konflikttrappen at kende trin for trin at give indsigt i hvordan konflikter

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Aktivitetsfolder Østjylland

Aktivitetsfolder Østjylland Aktivitetsfolder Østjylland Dette nr. Efterår 2008 2 Polio og senfølger: side 2 Den nye hjælpeordning: side 3 Køretekninske kurser: side 4 Emailadresser/selvhjælpsgrupper side 5 Generalforsamling m. foredrag

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Fakta om gigt Rigtigt gigtfodtøj

Fakta om gigt Rigtigt gigtfodtøj GIGT & FØDDER Gigt i fødderne Gigt kan gøre tilværelsen besværlig, men det behøver livet ikke at blive ringere af. Ofte drejer det sig om at gribe tingene lidt anderledes an. Den moderne behandling af

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

SUND OG VELLYKKET ALDRING. Seminar for kommende pensionister. Fredensborg Kommune 2013 Annette Johannesen www.able.dk

SUND OG VELLYKKET ALDRING. Seminar for kommende pensionister. Fredensborg Kommune 2013 Annette Johannesen www.able.dk SUND OG VELLYKKET ALDRING Seminar for kommende pensionister Fredensborg Kommune 2013 Annette Johannesen www.able.dk Aktiv og beskæftiget Kontakt med andre Internettet og teknologi Følg med i livet omkring

Læs mere

Et ønske gik i opfyldelse

Et ønske gik i opfyldelse Et ønske gik i opfyldelse Tre måneder er gået, siden Bjørn, Sara og Pernille besluttede at køre deres forældregruppe videre på egen hånd. I dag ser fremtiden lysere ud end meget længe Når man sender et

Læs mere

ApS. På de følgende sider gengives borgmester

ApS. På de følgende sider gengives borgmester ApS Åbning af Øfeldt Centrets Rødovre-afdeling For at nedbringe Øfeldt Centrets venteliste blev det i forbindelse med overenskomst 2000 med Sygesikringens Forhandlingsudvalg aftalt at forøge behandlingskapaciteten

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan?

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? Der skal to til et møde Mennesker med handicap er sjældent medlemmer af foreningerne. Det er der mange årsager

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008 Ph.d 10 l ergoterapeuten l januar 2008 Giv tidlig social støtte Mennesker med mild Alzheimers sygdom (AD) har mange ressourcer, men de overses ofte, mener ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen, som har

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Handicappolitik i Langeland Kommune. Handicappolitikken er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Langland Kommune april 2009

Handicappolitik i Langeland Kommune. Handicappolitikken er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Langland Kommune april 2009 Handicappolitik i Langeland Kommune Handicappolitikken er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Langland Kommune april 2009 Indledning Langeland Kommunes handicappolitik skal dække alle forvaltningsområder,

Læs mere

1 www.regionshospitalet-horsens.dk

1 www.regionshospitalet-horsens.dk 1 www.regionshospitalet-horsens.dk Arkitektur & Lindring, PAVI 2014 Hvorfor er omgivelserne vigtige? Projektet finansieres af: Familien Hede Nielsens Fond, Hospitalsenheden Horsens og Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 439 Offentligt Tale til samråd Spørgsmål O-S (sammenfatning): På baggrund af BPA-evalueringen bedes oplyst, hvilke ændringer regeringen overvejer

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

Når din nærmeste har en rygmarvsskade

Når din nærmeste har en rygmarvsskade Når din nærmeste har en rygmarvsskade 2 NÅR DIN NÆRMESTE HAR EN RYGMARVSSKADE Til DIG SOM PÅRØRENDE En rygmarvsskade påvirker ikke alene den tilskadekomne, men også de pårørende. Denne brochure henvender

Læs mere

GUIDE. Foreningens vedtægter

GUIDE. Foreningens vedtægter GUIDE Foreningens vedtægter Udskrevet: 2016 Foreningens vedtægter Denne guide er skrevet til bestyrelsesmedlemmer og andre i frivillige sociale foreninger, der arbejder med foreningens vedtægter. Vedtægter

Læs mere

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Et ud af 400 danske børn fødes med cerebral parese, og omkring 10.000 danskere har cerebral parese i varierende grad. 10-15 procent

Læs mere

Træning i kommunikation og konflikthåndtering i Akutafdelingen

Træning i kommunikation og konflikthåndtering i Akutafdelingen Formål Træning i kommunikation og konflikthåndtering i Akutafdelingen Når vi skilles, har I Hørt om grundlæggende vilkår for kommunikation Fået præsenteret forståelser af konflikt og håndtering af samme

Læs mere

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening 1 HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE KOLOFON --- --- --- --- 3 Mangfoldig

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD?

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? ET INTERAKTIVT TEATER HVOR DU ER MED TIL AT STYRE HANDLINGEN! Forberedelsesmateriale til lærere og erhvervsskoleelever på Social og Sundhedsskoler Dette projekt er et samarbejde

Læs mere

1. Anerkendende kommunal sagsbehandling

1. Anerkendende kommunal sagsbehandling 1. Anerkendende kommunal sagsbehandling Af Kirsti Hansen Demény, sagsbehandler i Skive Kommune Specialrådgivningen i Skive Kommune Specialrådgivningen i Skive Kommune er en del af social- og arbejdsmarkedsforvaltningen,

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

LIVTAG #3 2011. Jeg kom ude fra landet i Finland, så det var jo helt fantastisk med alt det jazz og rock, som vi kunne gå ud og høre i København

LIVTAG #3 2011. Jeg kom ude fra landet i Finland, så det var jo helt fantastisk med alt det jazz og rock, som vi kunne gå ud og høre i København 34 Jeg kom ude fra landet i Finland, så det var jo helt fantastisk med alt det jazz og rock, som vi kunne gå ud og høre i København Når hjælperen bliver en ven Af Merete Rømer Engel, journalist FOTO Christian

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Mit navn er Ásthildur Eygló Ástudóttir, jeg har taget på udveksling til Island, Vík í Mýrdal, på et lille plejehjem der hedder Hjallatún. Min email adresse er: eygloo@gmail.com

Læs mere

Sårbarhedsundersøgelse 2017

Sårbarhedsundersøgelse 2017 Sårbarhedsundersøgelse 2017 En spørgeskemaundersøgelse blandt 1.030 forældre til børn med autisme Maj 2017 Indledning: Når børn får diagnosen autisme, så kommer forældrene ind i det offentlige system og

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven Skyggeforløb af patienter med ondt i maven 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Hvad er skyggemetoden?... 3 Fremgangsmåde... 3 Resultater... 4 Den faktiske ventetid... 4 Oplevelsen

Læs mere

Velkommen til. Medicinsk sengeafsnit 4

Velkommen til. Medicinsk sengeafsnit 4 Velkommen til Medicinsk sengeafsnit 4 Regionshospitalet Randers Medicinsk sengeafsnit 4 Velkommen til Medicinsk sengeafsnit 4 Medicinsk sengeafsnit 4, der har plads til 18 patienter, er et afsnit for patienter

Læs mere

Udkast til ny handicappolitik

Udkast til ny handicappolitik Udkast til ny handicappolitik Forord Med den nye handicappolitik Lige muligheder i livet sætter vi endnu en ambitiøs kurs for handicapområdet i Rødovre. Handicapområdet er et fælles ansvar, som indebærer,

Læs mere

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank DONORBARN I SKOLE Inspiration til forældre KÆRE FORÆLDER Vi ønsker med dette materiale at give inspiration til dig, som har et donorbarn, der starter i skole. Mangfoldigheden i familier med donorbørn er

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om VILDE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge ER LIVET FOR VILDT? ER DU EN PIGE MELLEM 13-15 ÅR? Kan du kende noget af dette fra dig selv: Du kommer ofte op at skændes med

Læs mere

November 2015 Helle Vendel Petersen Sygeplejerske og seniorforsker HNPCC registret

November 2015 Helle Vendel Petersen Sygeplejerske og seniorforsker HNPCC registret November 2015 Helle Vendel Petersen Sygeplejerske og seniorforsker HNPCC registret Forskning gennem mere end 20 år I 60 erne opmærksomhed på familier med arvelig kræft Siden identifikation af de første

Læs mere

Interviewguide lærere med erfaring

Interviewguide lærere med erfaring Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Foto: Iris Guide September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan håndterer du parforholdets faresignaler De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Faresignaler

Læs mere

Hvorledes oplever man som forældre til børn, unge og voksne til udviklingshæmmede i Grønland hverdagen.

Hvorledes oplever man som forældre til børn, unge og voksne til udviklingshæmmede i Grønland hverdagen. Hvorledes oplever man som forældre til børn, unge og voksne til udviklingshæmmede i Grønland hverdagen. I forbindelse med oprettelsen af den landsdækkende forening INOOQAT besluttede foreningen at afdække

Læs mere

Foredrag 2015. Mindbooster. Foreningen hjernesund Færøvej 51 2800 Lyngby Telefon +45 4162 4887 E-mail: info@hjernesund.dk

Foredrag 2015. Mindbooster. Foreningen hjernesund Færøvej 51 2800 Lyngby Telefon +45 4162 4887 E-mail: info@hjernesund.dk Foredrag 2015 Mindbooster STYRK DET MODNE LIV - få inspiration og viden med foredrag fra Mindbooster Det bedste jeg kan gøre for mig selv, min familie og venner er at holde mig frisk og i live - Charlotte,

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

NASIM. et friskt pust. for Mellemøsten.

NASIM. et friskt pust. for Mellemøsten. 26 HUMANIST Studerende netværker NASIM et friskt pust fra Mellemøsten NASIM er et netværk af studerende, hvis formål er at udbrede en neutral og nuanceret viden om Mellemøsten. Netværket holder til på

Læs mere

Nyt fra Den Sikre Vej

Nyt fra Den Sikre Vej Nyhedsbrev maj 2005 Nyt fra Den Sikre Vej I dette nyhedsbrev kan jeg tilbyde en frisk opdatering på dagligdagen hos Camino Seguro, efter den nye skolebygning er taget i brug i en artikel skrevet af Anne

Læs mere

Ja, det er utroligt, at man her i april kan lave nyhedsbrev med 20 grader udenfor og med dejlig solskinsvejr.

Ja, det er utroligt, at man her i april kan lave nyhedsbrev med 20 grader udenfor og med dejlig solskinsvejr. NYHEDSBREV APRIL 2007 Kære medlemmer! Ja, det er utroligt, at man her i april kan lave nyhedsbrev med 20 grader udenfor og med dejlig solskinsvejr. Den 27. marts 2007 blev der holdt generalforsamling i

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Der er forskel på, hvordan multipel sklerose påvirker den enkeltes mobilitet. For at få bedre viden om emnet, gennemførte man for nogle år siden en stor international undersøgelse.

Læs mere

1. Fortolkning af interview med Rolf (bilag_rt)

1. Fortolkning af interview med Rolf (bilag_rt) BILAG_rf: 1. Fortolkning af interview med Rolf (bilag_rt) Forskningsspørgsmål: Hvordan forholder ældre sig til motion og hvordan kan Ældre Sagen i Rudersdal styrke inaktive medlemmers mulighed for et godt

Læs mere

ErhvervsKvindeNyt Herning Januar 2013

ErhvervsKvindeNyt Herning Januar 2013 ErhvervsKvindeNyt Herning Januar 2013 ErhvervsKvinder Herning er kommet godt fra start i dette nye år. Hvad kan lokke friske og aktive kvinder ud i sne, frost, kulde og... fra en håndboldkamp? - Det kunne

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

NYHEDSBREV NR. 1/2017

NYHEDSBREV NR. 1/2017 SELVHJÆLP Ringkøbing-Skjern NYHEDSBREV NR. 1/2017 I dette nyhedsbrev kan du bl.a. læse om et nyt tilbud: Åben café for alle, der har erhvervet en senhjerneskade samt deres pårørende. Selvhjælp Ringkøbing-Skjern

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

Medlemsundersøgelse 2009

Medlemsundersøgelse 2009 Spg. 1. Er det korrekt, at du er medlem af PTU? Ja 100 100% Nej 0 0% Spg. 2. Hvor længe har du været medlem af PTU? Under 1 år 4 4% 1-2 år 4 4% 3-5 år 11 11% 6-8 år 15 15% 9-12 år 22 22% 13-15 år 11 11%

Læs mere

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK

Læs mere

Handicappolitik. Et liv som alle andre

Handicappolitik. Et liv som alle andre Handicappolitik Et liv som alle andre Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Sociale og kulturelle koder er svære at knække

Sociale og kulturelle koder er svære at knække Godt nok er jeg født her, men i mange situationer er det svært både for mig selv og andre at finde ud af, om min adfærd afviger fra normen på grund af noget kulturelt eller min funktionsnedsættelse. Sociale

Læs mere

HJÆLP I HJEMMET til personer med polio. Til visitator, hjemmesygeplejerske, social- og sundhedsassistenter/ hjælpere

HJÆLP I HJEMMET til personer med polio. Til visitator, hjemmesygeplejerske, social- og sundhedsassistenter/ hjælpere HJÆLP I HJEMMET til personer med polio Til visitator, hjemmesygeplejerske, social- og sundhedsassistenter/ hjælpere 2 HJÆLP I HJEMMET TIL PERSONER MED POLIO Hjælp i hjemmet til personer med polio Særlige

Læs mere

Stress hos personer med hjerneskade -

Stress hos personer med hjerneskade - Stress hos personer med hjerneskade - i forbindelse med tilbagevenden til arbejdsmarkedet Hjerneskadecentrets 20 års jubilæumskonference 1. oktober 2010 1 Faktorer, der kan medvirke til at udløse stress

Læs mere

En kur mod sygefravær

En kur mod sygefravær En kur mod sygefravær - Er en kur mod usunde relationer på en arbejdsplads Pernille Steen Pedersen Institut for Ledelse, Politik og filosofi & PPclinic Lån & Spar & Alectia Det gode liv Indsatser: Sundhedstjek

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

1 års rapport Høreforeningens Projekt Netværksdannelse

1 års rapport Høreforeningens Projekt Netværksdannelse 0 1 års rapport 1 års rapport - Find vej i hørejunglen, med netværksgruppen som GPS http://www.hoereforeningen.dk/netvaerksgrupper Netværk kan give styrke til at klare de høremæssige udfordringer jobmæssigt

Læs mere

Referat fra møde i Midtfyns Gymnasiums bestyrelse mandag den 19. marts 2012

Referat fra møde i Midtfyns Gymnasiums bestyrelse mandag den 19. marts 2012 Referat fra møde i Midtfyns Gymnasiums bestyrelse mandag den 19. marts 2012 Medlemmer af bestyrelsen: Svend Aage Koch-Christensen Fhv. adm. direktør Formand. Udpeget af DI Fyn Herdis Hanghøi Socialudvalgsformand

Læs mere

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om STILLE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge: Stille Piger er for dig, hvis du kan genkende noget af dette fra dig selv: Du er den stille pige i klassen, som ikke tør sige

Læs mere

Handicappolitik. Januar Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf:

Handicappolitik. Januar Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf: Handicappolitik Januar 2009 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Handicappolitik Overordnet politik Norddjurs Kommunes overordnede politik er at sikre ligeværd og lige

Læs mere

Redskaber. Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget

Redskaber. Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget Redskaber Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget Kort og godt - Derfor skal dagplejen være helt røgfri De vigtigste budskaber Problemet I dag kan små børn blive udsat for tobaksrøgens giftige

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Aalborg Tegnsprogs Ordinære generalforsamling Lørdag d. 16 marts 2013

Aalborg Tegnsprogs Ordinære generalforsamling Lørdag d. 16 marts 2013 Aalborg Tegnsprogs Ordinære generalforsamling Lørdag d. 16 marts 2013 Dagsorden 1. a. Valg af dirigent b. Valg af referent c. Valg af bisidder d. Valg af 2 stemmetæller 2. Årsberetning af: a. Tegnsprogsforeningen

Læs mere

Muligheder frem for begrænsninger

Muligheder frem for begrænsninger Muligheder frem for begrænsninger Universitetsstuderendes syn på fremtiden Forord Der er langt mellem de gode nyheder i mediernes udlægning af beskæftigelsessituationen blandt nyuddannede akademikere.

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Referat fra ordinær generalforsamling i VKK lørdag d. 29. november 2014

Referat fra ordinær generalforsamling i VKK lørdag d. 29. november 2014 Referat fra ordinær generalforsamling i VKK lørdag d. 29. november 2014 1. Valg af dirigent. Freddy Christensen blev valgt til dirigent 2. Bestyrelsens beretning for det forgangne år. Formand Kenn P. Korsager

Læs mere

ABL 4+52, 5 og 105 samt SEL 85 Længerevarende botilbud uden døgndækning

ABL 4+52, 5 og 105 samt SEL 85 Længerevarende botilbud uden døgndækning Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for ABL 4+52, 5 og 105 samt SEL 85 Længerevarende botilbud uden døgndækning Godkendt i Socialudvalget 3. november 2015 Formål Lovgrundlag Målgruppe Levering af ydelsen

Læs mere

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 HANDICAPPOLITIK Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 Produktion og Layout: Tryk: Oplag: Eksemplarer af folderen

Læs mere

Formandens beretning 2016

Formandens beretning 2016 Formandens beretning 2016 Kære alle fremmødte, forældre, medarbejdere og skoleledelse Skoleåret 2015/2016 har budt på en lang række forandringer. Forandringer der er kommet til med det mål, at gøre tingene

Læs mere

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL). Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 191 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om overfladetemperaturkrav til

Læs mere

Sådan oversætter du centrale budskaber

Sådan oversætter du centrale budskaber Sådan oversætter du centrale budskaber Dette er et værktøj for dig, som Vil blive bedre til at kommunikere overordnede budskaber til dine medarbejdere, så de giver mening for dem Har brug for en simpel

Læs mere

SPARCLE. Livskvalitet og social deltagelse blandt 8-12-årige børn med cerebral parese

SPARCLE. Livskvalitet og social deltagelse blandt 8-12-årige børn med cerebral parese SPARCLE Livskvalitet og social deltagelse blandt 8-12-årige børn med cerebral parese Resultater for forældre Marts 2009 Denne folder indeholder et resumé af resultaterne fra SPARCLE undersøgelsen. I 2004-05

Læs mere

Ø-posten, december 2014

Ø-posten, december 2014 Indholdsfortegnelse: Om Ø-posten 1 Træffetid og telefontid 1 VAR DET NOGET FOR DIG? (Førtidspensionistnetværk) 2 Tur går til Christiansborg 2 Sidste Torsdagscafe inden jul 2 Det er sket: - Medlesmøde om

Læs mere

06-01-2016. Til ØU. Sagsnr. 2015-0219451. Dokumentnr. 2015-0219451-4. Svar fra Movia om handicaptilgængelighed i busserne

06-01-2016. Til ØU. Sagsnr. 2015-0219451. Dokumentnr. 2015-0219451-4. Svar fra Movia om handicaptilgængelighed i busserne KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Til ØU Svar fra Movia om handicaptilgængelighed i busserne Økonomiudvalget havde den 25. august 2015 møde med kommunens Handicapråd.

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Jeanette Ringkøbing Rothenborg

Jeanette Ringkøbing Rothenborg INTRODUKTION Jeanette Ringkøbing Rothenborg cand.merc.int. (interkulturel kommunikation, strategi & ledelse, CBS/WSU) Journalist og ICC-certificeret coach Kommunikationschef Center for Familieudvikling,

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge m.v. Til lovforslag nr. L 35 Folketinget 2009-10

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge m.v. Til lovforslag nr. L 35 Folketinget 2009-10 Til lovforslag nr. L 35 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Socialudvalget den 16. november 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgifter ved forsørgelsen - børn - ferielejr

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Drikker dit barn for meget?

Drikker dit barn for meget? Drikker dit barn for meget? Ny undersøgelse viser, at unge i Hedensted Kommune 5 drikker mere end unge i de omkringliggende kommuner. Stærke alkoholtraditioner, misforståelser og kedsomhed er nogle af

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Side 1. Værd at vide om...

Side 1. Værd at vide om... Side 1 Værd at vide om... ... dit arbejde i hjemmeplejen Forbindelsesvej 12. 2. sal 2100 København Ø Telefon +45 38 38 00 00 - www.competencehouse.dk Værd at vide om forebyggelse af konflikter i trekantssamarbejdet

Læs mere

Eksempel på en handleplan

Eksempel på en handleplan Eksempel på en handleplan Eksempel på en handleplan Handleplan til handicappolitikken for Danmarks Universitet I dette eksempel på en handleplan kan I hente inspiration til hvordan en handleplan kan være

Læs mere

Refleksionsark til personer med overvægt

Refleksionsark til personer med overvægt Refleksionsark til personer med overvægt Refleksionsark, der er udfyldt og drøftet 1a. Invitation til samarbejde 1b. Aftaleark Problemlister 1. Samarbejdsaftale marker Problemer, der arbejdes med nu Afslutningsaftale

Læs mere

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Konflikter med kunder. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henrik og Lisbeth, hvor Henrik

Læs mere