HSK - NYT Nr. 1 maj 2007

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HSK - NYT Nr. 1 maj 2007"

Transkript

1 HSK - NYT Nr. 1 maj 2007 Siden sidst Af Gitte Lindeløv 11. april afholdt HSK sin årlige generalforsamling på Københavns Universitet, Amager. Den nye bestyrelse fremgår af næste side. Før generalforsamlingen holdt folketingsmedlem René Skau Björnsson, Socialdemokratiet, oplæg om sit arbejde i Folketinget. Renë Skau Björnsson er kendt for at være en politiker, der yder en ekstraordinær indsat på handicapområdet. I sit oplæg fortalte han om sin tilgang til sit handicappolitiske arbejde og sit syn på handicappolitikkens status i dag. Det mest spændende han fortalte var, efter min mening, at han sammen med Pernille Frahm (SF), Martin Lindegaard (RV) og Line Barfod (EL) har fremsat et forslag til Folketinget om at forbedre arbejdsforholdene for handicaphjælpere. Forslaget blev fremsat 10. maj. For at forslaget kunne gå videre til første behandling, krævede det, at Dansk Folkeparti stemte for det og det gjorde de desværre ikke. Alle partier er enige om, at hjælperordningen er en god ordning, dog er der ikke flertal for at forbedre handicaphjælpernes lønforhold. Socialministeren sagde ved fremsættelsen, at problemstillingen er relevant, men at den ikke bør reguleres, for der er allerede regler for at forbedre forholdene i Socialministeriets Vejledning og i KL s regler, som ingen kommuner følger. De partier, der var imod forslaget, mener som socialministeren, at kommunerne skal følge de nævnte vejledninger. Jeg spekulerer over, hvordan vi får kommunerne til dette, idet mange kommuner netop ikke mener det er nødvendigt at følge reglerne, da de kun er vejledende. HSK har taget kontakt til praktikkoordinator Anita Lindquist for at finde ud af, hvorledes muligheden er for studerende med handicap at komme i praktik. Anita Lindquist oplyste, at der ikke var så mange handicappede, der søgte praktik. Dette kan måske skyldes, at praktikordningen på humaniora ikke er obligatorisk. For alle studerende kan det være meget lærerigt og inspirerende at være i praktik. Det er dog overordentlig vigtigt for studerende med handicap at få noget praktisk erfaring, da det bl.a. kan skrives på CV et. Mange studerende med handicap har ikke mulighed for at tage studenterjob og en praktikperiode ville kunne kompensere herfor. Anita Lindquist er meget interesseret i at få kendskab til de problemer, der kan være forbundet med at være i praktik, når man har et handicap. Hun vil meget gerne hjælpe studerende med handicap til at få en praktikplads. Jeg vil derfor opfordre de af jer, der har lyst til at komme i praktik, til at henvende jer. Ligeledes hører vi også gerne fra jer, der har erfaringer fra praktik. På Københavns Universitet eksisterer der ikke en overordnet handicappolitik

2 samt handleplaner, der kan lette handicappede studerendes problemer på de videregående uddannelser. Alt er overladt til tilfældigheder, hvilket mange gange resulterer i fatale fejl. Jeg tænker her på sundhedsuddannelsernes udflytning til Kommunehospitalet, Center for Sundhed og Samfund. Jeg har tidligere beskrevet, at dette sted på ingen måde lever op til en rimelig fysisk tilgængelighed. I HSK har vi haft møde med KU s direktør John Martinsen, Carsten Thinggaard fra den Tekniske Administration samt studievejleder Jakob Lange for at høre muligheden for at udarbejde i overordnet handicappolitik. Carsten Thinggaard foreslog, at der skulle være en ansvarlig person for den fysiske tilgængelighed og vi skulle have et møde hvert halve år med denne person for at følge op på bl.a. tilgængeligheden. Vi aftalte at skrive om de problemer, studerende med handicap løber ind i gennem studietiden. Vi skulle komme med konkrete eksempler samt løsningsmuligheder. Derudover skulle vi fremkomme med ønsker til, hvorledes vi kunne forestille os forholdene skulle være for at give studerende med handicap optimale studievilkår. Endnu har vi ikke hørt fra nogle af mødedeltagerne, men vi ser frem til, at vi får udarbejdet nogle retningslinier for KU s holdninger til studerende med handicap. HSK s bestyrelse ser nu således ud: Cand. psyk. Gitte Lindeløv, er formand og kasserer, Stud. comm. Vivi Kløcker er næstformand, Stud. mag. Julie Culmsee Pedersen og Cand. psyk. Mette Nyrup er ordinære bestyrelsesmedlemmer Cand. mag. René Ruby er suppleant. Ferielukning: Kontoret holder ferie fra den 23. juni og er tilbage mandag den 6. august. Alle ønskes en rigtig god sommer! Indhold i dette nummer Siden sidst Når alderdommen bliver et spørgsmål om at leve et liv eller vinde en krig Tietgenkollegiet med høje trin til fællesaltaner Temaarrangementer

3 Når alderdommen bliver et spørgsmål om at leve et liv eller vinde en krig Af Cand. psyk. Mette Nyrup Den medicinske og teknologiske udvikling betyder på den ene side, at personer med fysiske handicaps i dag lever væsentlig længere end tidligere. På den anden side viser det sig, at aldringen er forbundet med en risiko for at udvikle senfølger i form af nedsat muskelkapacitet, hurtig udtrætning og smerter. Erfaringerne viser, at senfølgerne ud over de fysiske gener også har væsentlige konsekvenser for det psykosociale velvære, og det er disse, som denne artikel tager op til diskussion. Min interesse for senfølgeproblematikkerne opstod, da jeg som et led i afslutningen af mit psykologi-studium var i praktik i rehabiliteringscentret på Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesramte (PTU). Her erfarede jeg, at senfølgerne i praksis betød, at nogle måtte opgive deres selvstændige gangfunktion og dermed blev afhængige af hjælpemidler, mens andre ikke længere kunne varetage dagligdags gøremål som f.eks. madlavning, bilkørsel eller personlig hygiejne. I betragtning af de gennemgribende forandringer, som denne fornyede og ofte betydelige funktionsnedsættelse afstedkom, var det ganske forståeligt, at mange af de problemstillinger, som patienterne på PTU søgte psykologisk rådgivning omkring, på den ene eller den anden måde havde relation til senfølgerne. Derimod undrede det mig, at forskningen ikke havde interesseret sig særligt for de psykologiske og sociale problemstillinger, der opstår som konsekvens af senfølgerne, men det skyldes sandsynligvis, at vi har at gøre med et relativt nyt fænomen. Således var det oplagt at gribe muligheden for at anvende den efterfølgende specialeskrivningsproces til fordybelse i disse problemstillinger med særligt fokus på identitetsaspektet. Inden vi bevæger os nærmere ind på de psykologiske og sociale aspekter af senfølgerne, vil det være nyttigt med en kort skitsering af den fysiske aldringsproces, som den tager sig ud for personer med funktionsnedsættelse. At ældes med et handicap Som sagt er senfølger et ganske nyt fænomen, og det er således ikke mere end ca. 15 år siden, at man inden for rehabiliteringssystemet blev bekendt med de første tilfælde af senfølger hos personer, som havde overlevet polioepidemierne i 1940 erne og 1950 erne. Det viste sig imidlertid, at også personer med cerebral parese (spastisk lammelse) og rygmarvsskade udviste samme symptomer. Denne udvikling forekom noget overraskende i betragtning af, at disse handicaps traditionelt er blevet betragtet som ikke-progredierende (ikke-fremadskridende). Derfor begyndte man på Rehabilitation Research and Training Center on Aging with a Disability i Los Angeles at forske i, hvorfor nogle udvikler senfølger. Indtil videre mener man, at senfølgerne skal ses som en naturlig konsekvens af, at personer med handicap ældes hurtigere end normalt. Det forholder sig nemlig sådan, at hvor personer uden handicap ældes med ca. en pct. om året fra de er midt i 20 erne, så ældes personer med handicap med op til hele tre pct. om året. Det betyder,

4 at de i en alder af år har en krop, som svarer til en 75-årigs, og det sætter selv sagt visse begrænsninger i de fysiske udfoldelsesmuligheder. Der er imidlertid stor variation i hvem, der rammes af senfølger og hvornår, de indtræder. I denne forbindelse spiller faktorer som genetik, livsstil samt tidspunktet for den oprindelige funktionsnedsættelses indtræden en afgørende rolle. De psyko-sociale senfølger Allerede nu skulle det således gerne være klart, at der er to forhold, som spiller en afgørende rolle i forhold til forståelsen af de psykosociale senfølgevirkninger. For det første er forandringen uventet, og det giver potentielt anledning til mere psykologisk stress, end hvis forandringen var ventet. For det andet, og det er måske der, hvor andre handicapgrupper kan nikke genkendende til mange af problemstillingerne, giver senfølgerne også anledning til en oplevelse af at være for ung til at være gammel. I en alder af år vil man nemlig gerne begynde at nyde den frihed, der opstår ved, at børnene og karrieren er på skinner og derfor ikke kræver samme grad af opmærksomhed som tidligere. Denne frihed kan bruges til rejser, engagement i foreninger, kulturelle aktiviteter og ikke mindst aktivt samvær med børnebørnene, når disse melder deres ankomst. Erhvervelsen af senfølger betyder imidlertid, at der sjældent er overskud til sådanne aktiviteter, og i stedet bliver det nødvendigt at indstille sig på en langt mere fysisk passiv tilværelse og gøre sig overvejelser over, hvordan de tilbageværende ressourcer kan prioriteres bedst muligt. F.eks. begynder mange i denne periode at overveje, om det måske er ved at være tid til at nedsætte deltagelsen på arbejdsmarkedet for at få overskud til andre aktiviteter. Der ud over er senfølgerne og den reducerede fysiske selvstændighed forbundet med en større afhængighed af omgivelsernes hjælp og støtte, og her ligger der også et psykologisk arbejde i at affinde sig med denne afhængighed og alligevel kunne udvise selvstændighed. Når et mindre handicap giver større problemer Det er altså ganske forståeligt, at senfølgerne giver anledning til psykologisk stress forstået som en ubalance mellem på den ene side de krav, vi oplever os stillet overfor, og på den anden side de muligheder, vi ser, for at håndtere disse krav. Netop fordi der er tale om en individuel vurdering af balancen mellem krav og ressourcer, reagerer vi ikke ens på senfølgerne. Men tilsyneladende reagerer vi ikke mere forskelligt, end at der alligevel kan konstateres en vis lighed. I betragtning af at kongstanken inden for rehabiliteringssystemet har været, at jo større fysisk selvstændighed og dermed jo mere normalt et liv, jo højere livskvalitet, forekommer det således bemærkelsesværdigt, at det ofte er de, der trods senfølgerne bevarer en væsentlig grad af fysisk selvstændighed, som oplever de største tilpasningsproblemer, faktisk så store problemer, at der til tider bliver tale om en depressiv reaktion. Som sagt var der ikke meget at hente fra den eksisterende forskning, så udgangspunktet for den videre udforskning af dette tilsyneladende paradoks blev min egen 27 år lange personlige erfaring med CP. Over de sidste 10 år har min tilstand udviklet sig fra, at jeg kun brugte stokke eller kørestol over lange distancer til, at jeg i dag bruger el-kørestol, så snart jeg er uden for hjemmets fire vægge. Jeg kunne således på mange områder identificere mig med de senfølgeramte og husker stadig tydeligt, hvordan især erhvervelsen af en liftbus og elektrisk kørestol

5 var et virkelig hårdt slag for min selvopfattelse. Populært sagt føltes det faktisk som at blive sat ud af spillet. Jeg havde derfor en hypotese om, at graden af funktionsnedsættelse synes at have afgørende betydning for, hvilken identitet man som handicappet har mulighed for at skabe sig, og at det netop for de lettest handicappede er deres hidtidige identitet, som sættes på spil i forbindelse med senfølgerne. Opdraget til at identificere sig med sit handicap eller klare sig på trods Mit afsæt var, at vores identitet udvikles livet igennem, og derfor var det relevant at se nærmere på, hvilke særlige udviklingsopgaver der gør sig gældende, når vi taler om personer med handicap. Efterhånden, som jeg fik udarbejdet denne teori, blev det klart, at såvel børn som voksne med handicap har de samme udviklingsmæssige behov som ikkehandicappede, men deres forudsætninger for at få dem opfyldt er nogle andre. Det blev dog også klart, at personer med handicap mødes med ganske forskellige samfundsmæssige krav, alt efter omfanget af deres funktionsnedsættelse. Hvor der er tale om en mindre funktionsnedsættelse, foreligger der ofte en opmuntring til personen om at minimere betydningen af handicappet og klare sig på trods, således at livet i store træk kan leves på normale vilkår. Dette har imidlertid den bagside, at det bliver vanskeligt at få funktionsnedsættelsen integreret som en naturlig del af selvopfattelsen, og derfor kan vi betegne disse personer som minimizere. Er der derimod om en funktionsnedsættelse, som er så omfattende, at hjælpemidler er en nødvendighed, så synes håbet om et liv på normale vilkår urealistisk. I stedet gælder det så om at der leves et liv på funktionsnedsættelsens præmisser, uden at livsudfoldelsen begrænses unødigt. Under sådanne forudsætninger forekommer det langt lettere at gøre handicappet til en del af sin identitet, og disse personer kan således betegnes som identifiere. Identiteten og det sociale spil En vigtig forudsætning for, at vi udvikler et positivt syn på os selv, er, at vi omgås personer, der ligner os og som dermed kan bekræfte vores identitet. Graden af handicap bliver således delvis bestemmende for, hvilke sociale sammenhænge, vi dels ønsker at indgå i, dels har mulighed for at indgå i, fordi de øvrige tilstedeværende skal legitimere vores deltagelse. Derfor er det på mange måder som et spil: For at få lov at spille med er det nødvendigt at kende spillets regler, og hvis man vil vinde, må man have gode kort på hånden. På grund af den begrænsede funktionsnedsættelse forekommer det minimizer naturligt at omgås personer uden handicap og leve et liv ligesom dem. Det betyder meget forenklet at få sig en god uddannelse, et arbejde og stifte familie, hvilket de i høj grad formår. Blandt de ikke-handicappede hersker der imidlertid en bevidsthed om, at minimizer er handicappet, og det ligger således i spillereglerne, at hvis han/hun vil anerkendes inden for normal-kulturen, så må vedkommende være villig til at yde noget ekstra, især når det gælder akademiske og fysiske kompetencer. Nogle af de bedste spillekort, som minimizer kan have på hånden, består således i flid, dygtighed og stædighed, der gør det muligt at udføre præstationer, som kan tage pusten fra enhver uden funktionsnedsættelse og dermed udløse en anerkendelse og beundring, der bidrager væsentligt til minimizers selvværdsfølelse. For identifiers vedkommende betyder den omfattende funktionsnedsættelse, at det forekommer naturligt at søge samvær med andre handicappede. Men, eftersom identifier jo dagligt også færdes i normal-

6 kulturen, ville det være unaturligt, hvis de ikke også trods deres handicap ønskede sig uddannelse, familie og børn. Til forskel fra minimizer ligger det imidlertid i spillereglerne inden for handicapkulturen, at der må tages hensyn til de begrænsninger, som funktionsnedsættelsen sætter i forhold til at opnå disse mål. Det handler således om at leve et meningsfuldt liv på trods af sit handicap, hvilket ofte sker ved, at identifier på forskellig måde arbejder på at forbedre forholdende for handicappede. Dette vækker anerkendelse hos omgivelserne - handicappede som ikke-handicappede - og bidrager dermed til oplevelsen af selvværd. At blive sat ud af spillet Med senfølgernes komme har minimizer ikke længere overskud til at præstere så meget som tidligere. Det betyder, at minimizer nu forventes at betragte sig selv som handicappet og afstemme sin livsstil efter de spilleregler, som gør sig gældende inden for handicap-kulturen. Sekundært bevirker denne forandring, at minimizer mister en afgørende kilde til selvværd, idet store præstationer ikke længere vækker anerkendelse, men nærmere virker som en fornægtelse af realiteterne. Et yderligere problem består i, at dette fokus på præstationer har reduceret overskuddet til at etablere et bredt netværk af sociale relationer, som kan støtte i krisesituationer. Det manglende kendskab til 'handicap-kulturen' betyder endvidere, at minimizer heller ikke kender nogle ligestillede at dele erfaringer og frustrationer med, samt behandlere hos hvem, de kan søge råd og vejledning. Derfor bliver så mange minimizers så at sige sat ud af spillet. For identifier er situationen lettere i den forstand, at de bliver ved med at spille det samme spil, idet der er tale om mindre ændringer i forhold til den oprindelige livsstil. Endvidere betyder tilknytningen til handicap-kulturen, at identifier netop har et godt socialt netværk af ligestillede og behandlere, som de kan trække på under tilpasningen til den nye situation. Skal man tage sit handicap på sig? Man kan så spørge sig selv, om det betyder, at man altid bør tage sit handicap på sig? I skrivende stund vides det endnu ikke, om ovenstående teori er rigtig, eller om der er nogle væsentlige aspekter, som er blevet overset, og derfor skal der i fremtiden forskes mere i disse temaer. Ifald der er noget om snakken, så må det siges, at mange ting ville blive lettere, hvis selv det mindste handicap anerkendes og gøres til en af den personlige identitet allerede fra barnsben. Når det er sagt, så handler det efter min mening først og fremmest om at understrege, at en livsstil ikke pr. definition kan siges at være bedre end en anden. Derimod handler det om at foretage nogle velovervejede valg omkring, hvordan de begrænsede ressourcer forvaltes bedst muligt på lang sigt, således at alderdommen også kan blive en fornøjelse. Artiklen er baseret på specialeafhandlingen At leve et liv eller vinde en krig - et udviklingspsykologisk perspektiv på senfølgerne af polio, rygmarvsskade og Cerebral Parese.

7 Tietgenkollegiet med høje trin til fællesaltaner Et helt splinternyt luksuskollegium i Ørestaden har et ca. 25 cm højt trin til fællesaltanerne, og det er helt lovligt. Tiegtenfonden ærgrer sig og arbejder på en løsning Med tilladelse fra DHF bringes nedenstående artikel, som er bragt DHF-Nyt i 2006 Af Informationsmedarbejder Bente Rødsgaard, DHF Et af de mest omtalte og roste kollegier lige for tiden er Tietgenkollegiet. Arkitekturanmeldere i ind og udland har haft svært ved at få armene ned. Kollegiet er rundt som Colosseum i Rom, og de 360 værelser har forskellige størrelser. Alle køkkener og fællesrum vender ind mod den lukkede gård, som har en stor flot græsplæne. Og det er også til den side, de utilgængelige altaner er. Sarah Glerup er 20 år, kørestolsbruger og har hjælperordning 24 timer i døgnet. Hun er for nylig flyttet ind på kollegiet på et torumsværelse. Hun er i bund og grund tilfreds med at bo der, stedet er lyst og luftigt og tæt på Københavns Universitet, hvor hun studerer filmvidenskab. Badeværelset kunne dog godt have været større efter hendes mening, da der er meget lidt plads at gebærde sig på. Hendes far er lidt af en handymand, så han har lavet en lille rampe, så hun kan komme ud på sin egen altan, som også har et trin. Et lille, men dog nok til at det kræver en rampe. En antidiskriminationslov kunne være rart "Jeg blev skrevet op i 2003 og fik at vide, at alt var tilgængeligt. Det er ærgerligt, at vi ikke har en antidiskriminationslov, for så havde der ikke været 25 cm trin op ud til fællesaltanerne. Jeg har protesteret over, at jeg ikke kan komme ud på altanen til personalet i receptionen, men så siger de: "Det vidste du jo godt, da du flyttede ind". De har også sagt, at de vil se på det, men jeg ved ikke hvad der sker. Jeg tror, at Tietgenfonden formoder, at kollegiet er mere tilgængeligt end det er. I konkurrencematerialet lagde de meget vægt på, at det skulle være tilgængeligt for alle", siger Sarah Glerup. Fonden var uopmærksom Jens Ole Lyngby er leder af kollegiet, og han bekræfter, at Tiegtenfondens udgangspunktet var, at alt skulle være tilgængeligt. "Men det har været et stort og meget komplekst byggeprojekt, og så sker der hele tiden ændringer undervejs, og hvorfor der kom trin fortaber sig i det uvisse. Vi har ikke været tilstrækkeligt opmærksomme. Fællesaltanerne er lagt oven på andre etager, og derfor er de ikke niveaufri. Selvfølgelig ærgrer det Tietgenfonden. Vi blev først opmærksomme på det, da en beboer i kørestol flyttede ind, men vi arbejder på en løsning og gerne i samarbejde med beboeren". Altanerne kunne ikke være anderledes Arkitekt Peter Thorsen fra firmaet Lundgaard og Tranberg Arkitekter A/S har

8 denne forklaring på trinet. "På to af de i alt seks boligetager var der mulighed for at udforme fællesterrasser ovenpå fællesrum på den underliggende etage. Dette har man valgt at udnytte som en særlig ekstra kvalitet på disse to etager - helt i tråd med, at nogle boliger har en lille privat altan på kollegiets yderside, andre ikke. Men forudsætningen var, at det gennemgående betondæk blev isoleret og beklædt med 'gulv', som derfor kom til at ligge højere end de indvendige gulve - og deraf kommer det trin, du nævner. I modsat fald ville vi have været nødt til at trykke rumhøjden i fællesrummet på etagen under terrassen, hvilket ville være i konflikt med bygningsreglementets krav. Så alternativet til den aktuelle løsning havde i realiteten været IKKE at udnytte muligheden for at etablere terrasser, men blot udforme fladen som et tag, og dette ville fortsat ligge højere end indvendigt gulv i fordelingsgangen", siger Peter Thorsen. Gentagelser må forhindres Både Københavns Kommunes afdeling for byggesagsbehandling og Erhvervs - og Byggestyrelsen (EBST) har oplyst skriftligt til Dansk Handicap Forbund, at der ikke er lovhjemmel til, at kræve niveaufri adgang til fællesaltaner på samtlige etager i et nybyggeri. Men her er Claus Bjarne Christensen, arkitekt og formand for Bygge- og Trafikpolitisk Udvalg (BTPU) i Dansk Handicap Forbund, lodret uenig. "Jeg mener ikke, at trinet er foreneligt med bygningsreglementets funktionskrav om tilgængelighed eller højden af dørtrin og udligning af niveauforskelle. Til gengæld viser eksemplet, at funktionskrav i forhold til bygningsreglementet ikke duer. Jeg synes, at arkitekterne har udført et ringe arbejde, og at Københavns Kommune ikke kan læse loven, og jeg vil som formand for BTPU bede EBST om at se på sagen igen! BTPU er med i en følgegruppe omkring revisionen af bygningsreglementet, og her er det også oplagt at tage eksemplet med. Den slags må ikke gentage sig. Og hele sagen understreger samtidigt, hvor vigtigt det er, at tegnestuer har tilkoblet en ansvarlig for tilgængeligheden", siger Claus Bjarne Christensen.

9 X Sæt kryds i kalenderen allerede nu... Temaarrangementer i HSK Overgangen fra uddannelse til erhverv Torsdag 21. juni mellem kl. 15 og 17 v. HSK (se vedlagte invitation) Når tingene forandrer sig - for ung til at være gammel... Onsdag 19. september mellem kl. 17 og 19 v. HSK (mere senere) Det tilgængelige arbejdsmarked - et forhindringsløb? Torsdag 15. november mellem kl. 17 og 20 i Valby Medborgerhus Teatersal (mere senere) Redaktion af dette nummer af HSK-Nyt, Lotte Pehrsson Næste nummer forventes udsendt i september / oktober Indlæg kan sendes til: Handicappede Studerende & Kandidater - HSK Københavns Universitet, Njalsgade 130, lokale , 2300 København S Kontortid: Mandag, onsdag og fredag ml. kl. 10 og 12 Telefon: Girokonto Hjemmeside

Aktivitetsfolder Østjylland

Aktivitetsfolder Østjylland Aktivitetsfolder Østjylland Dette nr. Efterår 2008 2 Polio og senfølger: side 2 Den nye hjælpeordning: side 3 Køretekninske kurser: side 4 Emailadresser/selvhjælpsgrupper side 5 Generalforsamling m. foredrag

Læs mere

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Et ud af 400 danske børn fødes med cerebral parese, og omkring 10.000 danskere har cerebral parese i varierende grad. 10-15 procent

Læs mere

Idéhæfte til brug af filmen om

Idéhæfte til brug af filmen om 1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,

Læs mere

SUND OG VELLYKKET ALDRING. Seminar for kommende pensionister. Fredensborg Kommune 2013 Annette Johannesen www.able.dk

SUND OG VELLYKKET ALDRING. Seminar for kommende pensionister. Fredensborg Kommune 2013 Annette Johannesen www.able.dk SUND OG VELLYKKET ALDRING Seminar for kommende pensionister Fredensborg Kommune 2013 Annette Johannesen www.able.dk Aktiv og beskæftiget Kontakt med andre Internettet og teknologi Følg med i livet omkring

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Handicappolitik for studerende Vedtaget i Strategisk Ledelse 14. april 2015 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Handicappolitikens status... 3 1.2 Bidragydere... 3 2. Fundament...

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 3. december 2009. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 3. december 2009. Betænkning. over Til lovforslag nr. L 34 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 3. december 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse og regionsloven (Kommunalbestyrelsernes

Læs mere

1 www.regionshospitalet-horsens.dk

1 www.regionshospitalet-horsens.dk 1 www.regionshospitalet-horsens.dk Arkitektur & Lindring, PAVI 2014 Hvorfor er omgivelserne vigtige? Projektet finansieres af: Familien Hede Nielsens Fond, Hospitalsenheden Horsens og Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Til Århus afdelingens beretning

Til Århus afdelingens beretning Til Århus afdelingens beretning Vi er 280 medlemmer. Det er for nedadgående. Det betyder, at vi ikke har så mange kongrespladser som tidligere. Bestyrelsens arbejde Bestyrelsen har haft et travlt og lidt

Læs mere

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan?

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? Der skal to til et møde Mennesker med handicap er sjældent medlemmer af foreningerne. Det er der mange årsager

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Henvendelsen fra Evald Krog, formand for Muskelsvindfonden til sundhedsminister Astrid Krag om respirationsbehandlingen i Region Hovedstaden lyder:

Henvendelsen fra Evald Krog, formand for Muskelsvindfonden til sundhedsminister Astrid Krag om respirationsbehandlingen i Region Hovedstaden lyder: Koncernøkonomi Indkøb POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 192 Dato: 23. oktober 2012 Stillet af: Susanne Langer (Ø) Besvarelse udsendt den: 1. november 2012 Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Når din nærmeste har en rygmarvsskade

Når din nærmeste har en rygmarvsskade Når din nærmeste har en rygmarvsskade 2 NÅR DIN NÆRMESTE HAR EN RYGMARVSSKADE Til DIG SOM PÅRØRENDE En rygmarvsskade påvirker ikke alene den tilskadekomne, men også de pårørende. Denne brochure henvender

Læs mere

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg i Boenheden

Læs mere

Materielle værdier/ting: hjælpemidler, biler og minicrosser Immaterielle værdier: socialt samvær og gode familierelationer Forbedringer

Materielle værdier/ting: hjælpemidler, biler og minicrosser Immaterielle værdier: socialt samvær og gode familierelationer Forbedringer !" # $ !" # Forbund af personer med funktionsnedsættelse i bevægeapparatet - Personer med fysisk handicap Stiftet i 1925 - del af DH Lige muligheder for alle Henvendelser til relevante instanser og støtter

Læs mere

Servicedeklaration for Værkstedsgården i Handicapafdelingen

Servicedeklaration for Værkstedsgården i Handicapafdelingen Servicedeklaration for Værkstedsgården i Handicapafdelingen Værkstedsgården, Kastanievej 28, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6605 Email: vaerkstedsgården@langelandkommune.dk Hjemmeside: vaerkstedsgaarden.langelandkommune.dk

Læs mere

Muligheder frem for begrænsninger

Muligheder frem for begrænsninger Muligheder frem for begrænsninger Universitetsstuderendes syn på fremtiden Forord Der er langt mellem de gode nyheder i mediernes udlægning af beskæftigelsessituationen blandt nyuddannede akademikere.

Læs mere

Vedtægter foreningen Samtaleboblen 28.februar 2011

Vedtægter foreningen Samtaleboblen 28.februar 2011 Vedtægter foreningen Samtaleboblen 28.februar 2011 Navn og hjemsted 1 Foreningens navn er samtaleboblen og hjemsted Odense Formål 2 Foreningens virke bygger på et tredelt fundament: 1) Folkeoplysning -

Læs mere

1 års rapport Høreforeningens Projekt Netværksdannelse

1 års rapport Høreforeningens Projekt Netværksdannelse 0 1 års rapport 1 års rapport - Find vej i hørejunglen, med netværksgruppen som GPS http://www.hoereforeningen.dk/netvaerksgrupper Netværk kan give styrke til at klare de høremæssige udfordringer jobmæssigt

Læs mere

Eksempel på en handleplan

Eksempel på en handleplan Eksempel på en handleplan Eksempel på en handleplan Handleplan til handicappolitikken for Danmarks Universitet I dette eksempel på en handleplan kan I hente inspiration til hvordan en handleplan kan være

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 439 Offentligt Tale til samråd Spørgsmål O-S (sammenfatning): På baggrund af BPA-evalueringen bedes oplyst, hvilke ændringer regeringen overvejer

Læs mere

BEÆEDELIGHED KØRSEL. www.almirall.com. Solutions with you in mind

BEÆEDELIGHED KØRSEL. www.almirall.com. Solutions with you in mind BEÆEDELIGHED KØRSEL www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION 1. Mobilitet Mobilitet defineres som vores evne til at bevæge os baseret på vores egen muskelkraft, koordination,

Læs mere

Boligpolitik Dansk Epilepsiforenings mål og strategi

Boligpolitik Dansk Epilepsiforenings mål og strategi Boligpolitik Dansk Epilepsiforenings mål og strategi Vision: Med udgangspunkt i individuelle ønsker, behov og ressourcer skal mennesker med epilepsi tilbydes attraktive, fleksible og differentierede boliger/boformer.

Læs mere

VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør

VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Helsingør Kommune, i daglig tale Konservative i Helsingør. Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere

HSK - NYT Nr. 1 marts 2004

HSK - NYT Nr. 1 marts 2004 HSK - NYT Nr. 1 marts 2004 Siden sidst Af Gitte Lindeløv HSK afholder sin årlige generalforsamling fredag 16. april kl. 17.00-21.00 i Valby Medborgerhus. Generalforsamlingen vil blive indledt med et oplæg

Læs mere

rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF)

rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF) rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF) 2 Plejefamilieområdet er et ganske særligt område. En lang række af de forhold vi arbejder under er ikke direkte sammenlignelige

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

DINE medlems- fordele

DINE medlems- fordele DINE medlemsfordele 1 Brug dine medlemsfordele 2 3 Brug dine medlemsfordele I PTU arbejder vi hele tiden på at kunne tilbyde det, som vores medlemmer efterspørger. I denne brochure kan du få et overblik

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

Referat af det ordinære repræsentantskabsmøde lørdag den 07. maj 2011 kl. 15:00 i Valby Kulturhus

Referat af det ordinære repræsentantskabsmøde lørdag den 07. maj 2011 kl. 15:00 i Valby Kulturhus Dato: 07-06-2011 Referat af det ordinære repræsentantskabsmøde lørdag den 07. maj 2011 kl. 15:00 i Valby Kulturhus Formanden, Bent R. Nielsen, bød velkommen til de 7 fremmødte fra i alt 3 foreninger. 1.

Læs mere

Referat af borgermødet om handicappolitikken i Gentofte kommune 18.9.2012

Referat af borgermødet om handicappolitikken i Gentofte kommune 18.9.2012 Referat af borgermødet om handicappolitikken i Gentofte kommune 18.9.2012 Den 18. september inviterede borgmester Hans Toft og Handicaprådet til borgermøde på Gentofte Rådhus, hvor temaet var evalueringen

Læs mere

Kommunale rettigheder. Cafémøde Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplæg ved PTU s Socialrådgiver Bente Elton Rasmussen

Kommunale rettigheder. Cafémøde Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplæg ved PTU s Socialrådgiver Bente Elton Rasmussen Kommunale rettigheder Cafémøde Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplæg ved PTU s Socialrådgiver Bente Elton Rasmussen Dagens program Præsentation Oversigt over generelle rettigheder Arbejdsevne og mulige foranstaltninger

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

REFERAT FOR SUNDHEDSUDVALGETS SUNDHEDSUDVALGET TORSDAG DEN 18. JANUAR 2007 KL. 15:30

REFERAT FOR SUNDHEDSUDVALGETS SUNDHEDSUDVALGET TORSDAG DEN 18. JANUAR 2007 KL. 15:30 REFERAT FOR SUNDHEDSUDVALGETS SUNDHEDSUDVALGET TORSDAG DEN 18. JANUAR 2007 KL. 15:30 1 Indholdsfortegnelse 1 Åben - Valg af formand og næstformand for Sundhedsuvalget 2 Åben - Meddelelser til udvalgets

Læs mere

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk

Læs mere

Et aktivt liv på sin egen måde

Et aktivt liv på sin egen måde Artikel i Muskelkraft nr. 4, 2005 Et aktivt liv på sin egen måde Om et halvt år flytter 29-årige Marc Jørgensen hjemmefra og ind i sit eget hus en opfyldelse af et af hans mål i livet Af Jane W. Schelde

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 2015 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykiske

Læs mere

Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune. Vedtægter

Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune. Vedtægter Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune Vedtægter VEDTÆGTER for Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune 1 Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune,

Læs mere

Vedtægter for Det Konservative Folkeparti i Middelfart

Vedtægter for Det Konservative Folkeparti i Middelfart Vedtægter for Det Konservative Folkeparti i Middelfart 1 Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Middelfart Kommune, i daglig tale Konservative i Middelfart. Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

Efteruddannelse & komperenceudvikling

Efteruddannelse & komperenceudvikling efterår 2012HK Kurser Efteruddannelse & komperenceudvikling Det arbejder HK Midt også for... Et HK-medlemskab er adgangsbillet til en lang række tilbud, som kan styrke din personlige udvikling og dine

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom.

Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Fagkonference om Usher Syndrom Udarbejdet af Bente Ramsing Eikholt Drammen, November 2013

Læs mere

Professionshøjskolen UCC's handicappolitik for studerende

Professionshøjskolen UCC's handicappolitik for studerende Professionshøjskolen UCC's handicappolitik for studerende Ledelsessekretariatet Februar 2014 Ref.: KAHO FUNDAMENTET FOR UCC'S HANDICAPPOLITIK UCC's handicappolitik bygger på de 4 grundprincipper, som er

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgifter ved forsørgelsen - børn - ferielejr

Læs mere

Referat fra ordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Nøddeparken onsdag den 26. februar 2014

Referat fra ordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Nøddeparken onsdag den 26. februar 2014 30 huse var repræsenteret. Referat fra ordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Nøddeparken onsdag den 26. februar 2014 Carsten Zornig bød velkommen og fortalte, at Kasper, som var bestyrelsens

Læs mere

Sociale og kulturelle koder er svære at knække

Sociale og kulturelle koder er svære at knække Godt nok er jeg født her, men i mange situationer er det svært både for mig selv og andre at finde ud af, om min adfærd afviger fra normen på grund af noget kulturelt eller min funktionsnedsættelse. Sociale

Læs mere

Vedtægter for Odense Konservative Vælgerforening

Vedtægter for Odense Konservative Vælgerforening Vedtægter for Odense Konservative Vælgerforening 1 Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Odense kommune, i daglig tale Odense Konservative Vælgerforening (OKV). Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere

Vedtægter for Aalborg SeniorSport

Vedtægter for Aalborg SeniorSport Vedtægter for Aalborg SeniorSport 1 Foreningens navn: Foreningens navn er Aalborg SeniorSport. Stiftet: 9. marts 2000. 2 Foreningens hjemsted: Foreningen er hjemmehørende i Aalborg Kommune. 3 Foreningens

Læs mere

PATIENTFORENING. Ectodermal Dysplasi. Vedtægter. Bestyrelsen V E D T A G E T P Å G E N E R A L F O R S A M L I N G D. XX XX XXXX

PATIENTFORENING. Ectodermal Dysplasi. Vedtægter. Bestyrelsen V E D T A G E T P Å G E N E R A L F O R S A M L I N G D. XX XX XXXX PATIENTFORENING A Ectodermal Dysplasi Vedtægter Bestyrelsen 2010 V E D T A G E T P Å G E N E R A L F O R S A M L I N G D. XX XX XXXX Indholdsfortegnelse Vedtægter:...3 1 Navn:...3 Hjemsted:...3 Foreningens

Læs mere

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke Det gælder livet Krop og sundhed Afspændingspædagog Ane Moltke Indholdet i oplægget Udbytte og barrierer for fysisk aktivitet Hvordan griber vi det an? Lad os starte med at prøve det Og mærke hvordan det

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Love og vedtægter. Selskabets navn er Dansk Selskab for Intensiv Terapi (The Danish Society of Intensive Care Medicine).

Love og vedtægter. Selskabets navn er Dansk Selskab for Intensiv Terapi (The Danish Society of Intensive Care Medicine). Love og vedtægter for Dansk Selskab for Intensiv Terapi 1. Navn Selskabets navn er Dansk Selskab for Intensiv Terapi (The Danish Society of Intensive Care Medicine). Stk. 2. Sekretariatets adresse angiver

Læs mere

DUAB-retningslinie nr. 2 til afdelingsbestyrelserne: Hvad bør der stå i forretningsordenen for arbejdet i en DUAB-afdelingsbestyrelse?

DUAB-retningslinie nr. 2 til afdelingsbestyrelserne: Hvad bør der stå i forretningsordenen for arbejdet i en DUAB-afdelingsbestyrelse? Hellerup 10.01.2008 DUAB-retningslinie nr. 2 til afdelingsbestyrelserne: Hvad bør der stå i forretningsordenen for arbejdet i en DUAB-afdelingsbestyrelse? Kære afdelingsbestyrelse DUAB s organisationsbestyrelse

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

HANDICAP OG LIGEBEHANDLING

HANDICAP OG LIGEBEHANDLING HANDICAP OG LIGEBEHANDLING - ET REFLEKSIONSPAPIR DET CENTRALE HANDICAPRÅD UDGIVER DET CENTRALE HANDICAPRÅD BREDGADE 25 SKT. ANNÆ PASSAGE, OPG. F, 4. SAL 1260 KØBENHAVN K TELEFON 33 11 10 44 TELEFAX 33

Læs mere

95% Undgå skimmelsvamp og energispild og lad dit hjem ånde. varme.danfoss.dk. Ventilation med varmegenvinding. af varmen bliver genanvendt.

95% Undgå skimmelsvamp og energispild og lad dit hjem ånde. varme.danfoss.dk. Ventilation med varmegenvinding. af varmen bliver genanvendt. Ventilation med varmegenvinding Undgå skimmelsvamp og energispild og lad dit hjem ånde Op til 95% af varmen bliver genanvendt Danfoss ventilation med varmegenindvinding genanvender det meste af varmen,

Læs mere

GUIDEN / TILGÆNGELIGHED TIL NYBYGGERI OG OMBYGNING

GUIDEN / TILGÆNGELIGHED TIL NYBYGGERI OG OMBYGNING GUIDEN / TILGÆNGELIGHED TIL NYBYGGERI OG OMBYGNING VÆRKTØJET TIL FYSISK TILGÆNGELIGHED CENTER FOR LIGEBEHANDLING AF HANDICAPPEDE INDHOLD / MAINSTREAMING AF HANDICAPOMRÅDET INTRODUKTION Betydningen af tilgængelighed

Læs mere

Referat fra møde i Midtfyns Gymnasiums bestyrelse mandag den 19. marts 2012

Referat fra møde i Midtfyns Gymnasiums bestyrelse mandag den 19. marts 2012 Referat fra møde i Midtfyns Gymnasiums bestyrelse mandag den 19. marts 2012 Medlemmer af bestyrelsen: Svend Aage Koch-Christensen Fhv. adm. direktør Formand. Udpeget af DI Fyn Herdis Hanghøi Socialudvalgsformand

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Grundejerforeningen Lille Grundet

Grundejerforeningen Lille Grundet Grundejerforeningen Lille Grundet Referat af ordinær generalforsamling onsdag den 26. april 2006 i Kobbelhusenes fælleshus Ringdams Kobbel. 1. Velkomst og valg af dirigent og referent Formand Finn Lindgaard

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven Til lovforslag nr. L 212 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Socialudvalget den 27. maj 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven 1. Ændringsforslag Socialistisk Folkepartis

Læs mere

Referat af ORDINÆR GENERALFORSAMLING Tirsdag 18. MARTS 2003 KL. 19.00 I SUNDBYØSTERHALLEN

Referat af ORDINÆR GENERALFORSAMLING Tirsdag 18. MARTS 2003 KL. 19.00 I SUNDBYØSTERHALLEN ANDELSBOLIGFORENINGEN AMAGERBRO Smyrnavej 34 2300 København S Kontortid: Tirsdag kl. 18.30-19.30 Referat af ORDINÆR GENERALFORSAMLING Tirsdag 18. MARTS 2003 KL. 19.00 I SUNDBYØSTERHALLEN Med følgende dagsorden:

Læs mere

Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til borgere med autisme og andre udviklingsforstyrrelser

Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til borgere med autisme og andre udviklingsforstyrrelser Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til borgere med autisme og andre udviklingsforstyrrelser Herning VHP Dokument VHP Sagsgange Dokumentansvarlig Hans Grarup Serviceramme Støtte i eget hjem Titel

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse COACHING, PSYKOTERAPI OG ETIK FÆLLES ELEMENTER OG FORSKELLE Af JESPER SLOTH Fotos LIANNE ERVOLDER, MPF Ligesom enhver ustraffet kan kalde sig psykoterapeut (vel at mærke uden MPF!), således også med titlen

Læs mere

Inde i hovedet kan jeg alting

Inde i hovedet kan jeg alting Artikel i Muskelkraft nr. 8, 2000 Inde i hovedet kan jeg alting Mette Have Justsen, 19 år, vil ikke acceptere ret mange begrænsninger i sit liv. En 70 dages rundrejse i Australien var derfor en selvfølge

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

1 Klubbens navn er Amager Triatlon Klub, og er stiftet i 2013, med tilhørsforhold til Københavns kommune.

1 Klubbens navn er Amager Triatlon Klub, og er stiftet i 2013, med tilhørsforhold til Københavns kommune. 1 Klubbens navn er Amager Triatlon Klub, og er stiftet i 2013, med tilhørsforhold til Københavns kommune. 2 Klubbens formål er at skabe en platform hvor triatlon interesserede på alle niveauer, kan finde

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

VEDTÆGTER SØNDERHÅ-HØRSTED

VEDTÆGTER SØNDERHÅ-HØRSTED VEDTÆGTER SØNDERHÅ-HØRSTED SPAREKASSE Navn, hjemsted og formål. 1 Sparekassens navn er Sønderhå-Hørsted Sparekasse. Dens hjemsted er Sønderhå i Thisted kommune. Sparekassens formål er at drive bank- og

Læs mere

Idébank for pårørende. Det gode liv med demens - nye perspektiver

Idébank for pårørende. Det gode liv med demens - nye perspektiver Idébank for pårørende Det gode liv med demens - nye perspektiver Samarbejde i plejebolig for pårørende, frivillige og fagpersoner Opsamling på 1. landdækkende seminar Den 30. & 31. august 2012 Brogården

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn 10. september 2012 Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Jobkollegiet Tilbudstype og form Privat botilbud, der

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

8 gode grunde til at behandle demens

8 gode grunde til at behandle demens 1580-06 Lundb 8 gode grunde 25/08/06 11:46 Side 1 8 gode grunde til at behandle demens - længst muligt i eget liv Af speciallæge i almen medicin Kim Kristiansen og speciallæge i psykiatri Ole Skausig 1580-06

Læs mere

BRUG FOR HJÆLP? Vi støtter dig i livet efter ulykken

BRUG FOR HJÆLP? Vi støtter dig i livet efter ulykken BRUG FOR HJÆLP? Vi støtter dig i livet efter ulykken 02 BRUG FOR HJÆLP? Læs mere Rekvirer en brochure om ulykkesskader, whiplashskader, rygmarvsskader eller polio på tlf. 36 73 90 21. Hvem er PTU? PTU

Læs mere

Vedtægter for personaleforeningen for ansatte på Roskilde Universitet

Vedtægter for personaleforeningen for ansatte på Roskilde Universitet Vedtægter for personaleforeningen for ansatte på Roskilde Universitet 1 Foreningens navn Foreningens navn er RUC on. 2 Foreningens formål Stk. 1 Foreningens formål er, igennem selskabeligt samvær og fælles

Læs mere

Handicap, Etik og Fosterdiagnostik. - et refleksionspapir

Handicap, Etik og Fosterdiagnostik. - et refleksionspapir Handicap, Etik og Fosterdiagnostik - et refleksionspapir Det Centrale Handicapråd februar 2005 Udgiver Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, Skt. Annæ Passage, opg. F, 4. sal 1260 København K Tlf.: 33

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014. Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi

Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014. Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014 Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi Familier med ADHD Høj grad af arvelighed Familiens funktion Familiens forståelse af barnet

Læs mere

17 virksomheder Gro Andersen (dirigent) Niels Strange (referent) 7. Fremlæggelse af næste års budget samt fastsættelse af kontingent og indskud

17 virksomheder Gro Andersen (dirigent) Niels Strange (referent) 7. Fremlæggelse af næste års budget samt fastsættelse af kontingent og indskud Generalforsamling i Dansk Tækkemandslaug Den 12. marts 2005, kl. 13.00 Byggecentrum, Hindsgavl Allé 2, 5500 Middelfart Mødedeltagere: Fra sekretariatet: 17 virksomheder Gro Andersen (dirigent) Niels Strange

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Ordinær generalforsamling. Sundhedscentret, Hvidovrevej 278 E Tirsdag 24. marts 2015

Ordinær generalforsamling. Sundhedscentret, Hvidovrevej 278 E Tirsdag 24. marts 2015 Ordinær generalforsamling Sundhedscentret, Hvidovrevej 278 E Tirsdag 24. marts 2015 Kalenderåret 2014 Grundejerforeningen Ny Hvidovre Hjemhørende i Hvidovre Kommune Stiftet 16. juni 1918 Titel Referat

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

År 2010, den 19. april, kl. 18.00, blev der afholdt ordinær generalforsamling i. A/B Matthæusgården,

År 2010, den 19. april, kl. 18.00, blev der afholdt ordinær generalforsamling i. A/B Matthæusgården, År 2010, den 19. april, kl. 18.00, blev der afholdt ordinær generalforsamling i A/B Matthæusgården, på Oehlenschlægersgades Skole og med følgende dagsorden: 1. Valg af dirigent og referent. 2. Bestyrelsens

Læs mere

www.handicaphistoriskselskab.

www.handicaphistoriskselskab. www.handicaphistoriskselskab. Historisk Selskab for Handicap og Samfund www.handicaphistoriskselskab.dk Årsmøde og generalforsamling den 9. april 2011 på Kofoedsminde i Rødbyhavn Årsmøde og generalforsamling

Læs mere

Partnerstyringsmodeller KURSER. MAGASIN FOR ADVOKATVIRKSOMHEDER 4 december 2012. - Interwiev med Peter Appel om vejen til partnerskabet

Partnerstyringsmodeller KURSER. MAGASIN FOR ADVOKATVIRKSOMHEDER 4 december 2012. - Interwiev med Peter Appel om vejen til partnerskabet Erhvervsjurister i Advokatbranchen - tre bud på vejen ind Rating Systemet - pro et kontra Dialogmøder - reportage fra Næstved Bestyrelsesmedlemmerne fortæller - tanker om bestyrelsesarbejdet Reportage

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

Susanne Lunaus 25 års jubilæum

Susanne Lunaus 25 års jubilæum Susanne Lunaus 25 års jubilæum flotte kager, frisk frugt og skøn kølig hyldebærsaft. Den 1. september 2014 skinnede solen fra en næsten skyfri himmel efter at weekenden havde budt på voldsomt skybrud i

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere