K&K. Nr. 109 Årgang 2010 AARHUS UNIVERSITETSFORLAG DEN SENMODERNE BY

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "K&K. Nr. 109 Årgang 2010 AARHUS UNIVERSITETSFORLAG DEN SENMODERNE BY"

Transkript

1 K&K Nr. 109 Årgang 2010 DEN SENMODERNE BY AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

2

3 K&K Kultur og Klasse Nr. 109 Årgang 2010 DEN SENMODERNE BY

4 Redaktion Mikkel Bolt (Københavns Universitet), Jacob Bøggild (Aarhus Universitet), Per Krogh Hansen (Syddansk Universitet, Kolding), Karen Hvidtfeldt Madsen (Syddansk Universitet, Odense), Henrik Skov Nielsen (Aarhus Universitet), Karen-Margrethe Simonsen (Aarhus Universitet), Kjersti Bale (Universitetet i Oslo), Mari Hatavara (University of Tampere), Stefan Jonsson (Södertörn högskola) Redaktionspanel Peter Burke (Emmanuel College, Cambridge), Peer Bundgaard (Aarhus Universitet), Lise Busk-Jensen, Terry Eagleton (University of Manchester), Arild Fetveit (Københavns Universitet), Anker Gemzøe (Aalborg Universitet), Kristin Gjesdal (Temple University), Jørgen Holmgaard, Irene Iversen (Universitetet i Oslo), Fredric Jameson (Duke University, North Carolina), Jørgen Dines Johansen (Syddansk Universitet, Odense), Jakob Lothe (Universitetet i Oslo), Anne-Marie Mai (Syddansk Universitet, Kolding), Jacob Lund (Aarhus Universitet), Søren Pold (Aarhus Universitet), Søren Schou (Roskilde Universitetscenter), Lars-Åke Skalin (Örebro Universitet), Anders Troelsen (Aarhus Universitet), Jacob Wamberg (Aarhus Universitet), Martin Zerlang (Københavns Universitet). Hovedredaktører K&K 109 Karen Hvidtfeldt Madsen og Hjørdis Havsteen Brandrup Kontakt K&K Kultur og Klasse nr. 109, 38. årgang Forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2010 Tilrettelægning, sats og omslag: Jørgen Sparre Ebogsprodukton: Narayana Press ISBN ISSN Aarhus Universitetsforlag Århus Langelandsgade Århus N København Tuborgvej København NV

5 K&K Indhold Forord 11 Andreas Huyssen: Verdensbyer urbane forestillingsverdener 29 Svend Erik Larsen: Leve i byen eller med byen By og litteratur efter modernismen 45 Martin Zerlang: Potsdamer Platz Myten om midten 55 Hjørdis Havsteen Brandrup: Kulturel dynamik i oplevelsesbyrummet en analyse af Brandts Klædefabrik 71 Gitte Marling: Den kulturelle podning af danske byer performativ arkitektur og mangfoldig bykultur 85 Helene Schytter: Havnen og det heterogene byrum Nordhavn betragtet gennem Georges Batailles heterologi 103 Pernille Larsen: Cittaslow som citybrand kampen for at genvinde den lokale heterogenitet

6 119 Mats Franzén: Varumärkets kortslutning? Stockholm The Capital of Scandinavia 133 Henrik Reeh: Møder og grænser tværkunstneriske planer for byens havn. En Sønderborg-historie 149 Maja Klausen: I flow gennem byen Fænomenet parkour i det senmoderne byrum 163 Om forfatterne 165 Abstracts

7 FORORD Dette nummer af K&K har byen som tema; ikke bare storbyen, som igennem de seneste århundreder er blevet uløseligt knyttet sammen med erfaringen af moderniteten, men byen som den fremtræder i det 21. århundrede, hvor tidligere fastlagte dikotomier mellem stor- og lilleby, provins og hovedstad, lokalt og globalt synes at være under ombrydning. I sit essay Storbyen og åndslivet fra 1903, analyserede Georg Simmel storbykulturen med udgangspunkt i sin oplevelse af livet i det ekspanderende Berlin og pegede på, at prisen for storbylivets intellektuelle og refleksive stimulation var en følelsesmæssig afstumpethed. Storbymennesket er et blasert væsen, relationer mellem mennesker var blevet overfladiske og præget af distance og reservation som det menneskelige sinds reaktion på livstempoet i storbyerne og deres koncentration af sanseindtryk og menneskemasser. Nærhed og menneskeligt engagement som i den lille by kunne umuligt bevares, mente Simmel. Simmels storby var et oplevelsescentrum på godt og ondt. Og i dag, godt et århundrede senere, er det netop oplevelsesbegrebet, der i mange tilfælde danner rammerne for analyser af byer og byrum. I takt med afviklingen af industrisamfundet i den vestlige verden har byen de seneste år indtaget en ny position; byen har udviklet sig fra et industri- og erhvervscentrum til et forbrugs- og fritidslandskab i det, man i dag kalder oplevelsesøkonomi, oplevelseskultur eller oplevelsessamfund. I oplevelsessamfundet er kultur noget, man gør; kultur er i mange tilfælde blevet et spørgsmål om performance. Det kommer til udtryk i byerne, som i disse år supplerer indkøbsområder med begivenhedsrum, fodgængergader og cafémiljøer. Oplevelser og underholdning er med andre ord mange steder hovedprioriteten i byplanlægningen. Både små og store byer brander sig selv med events og identitetsskabende slogans i en interurban konkurrence om at tiltrække beboere, skatteydere og forbrugere, hvorunder også relationen mellem det lokale, det nationale og det globale er i spil. Artiklerne i dette temanummer af K&K demonstrerer, at interessen for byen eksisterer usvækket. Byen tiltrækker stadig humanistiske og samfundsvidenskabelige forskere, der interesserer sig for bykultur enten i form af dens reelle udtryk

8 6 K&K Kultur&Klasse (betydningen af arkitektur, infrastruktur eller lignende) eller undersøger de æstetiske repræsentationer (kunst, litteratur mv.), der handler om eller foregår i byen. Byen er i fokus som stedet, hvor de nyeste tendenser kan sanses og registreres. Samtidig er der tydelige forandringer så vel i byernes status, deres indbyrdes relationer og i bykulturens karakter, og det er ikke mindst disse forandringer, som forskere i dag lader sig udfordre af. Hvilke byer er toneangivende i globaliseringens tidsalder, hvor etablerede hierarkier og magtbalancer er i bevægelse? Der er ingen traditioner, der betinger, hvor det enkelte menneske skal bosætte sig, hvilket sætter ikke bare storbyerne men også provinsbyer i konkurrence om at gøre sig attraktive i forhold til publikum i bred forstand. Det er betydningen af disse udviklinger og tendenser, som artiklerne i dette nummer afsøger. Hvad er byen overhovedet for en størrelse? En samling huse omkring en eller flere pladser? Et fællesskab? Et offentligt refleksionsrum? En oplevelse? En vare? Byer konstrueres af arkitekter og byplanlæggere, men der er væsentlige dele af bykulturen, som ikke kan planlægges. Byer kan analyseres som værker og læses som tekster, dog med det forbehold at de er dynamiske enheder, hvor læserne, brugerne eller borgerne er levende væsener, der til stadighed er i bevægelse. Byer er koncentrationer af mennesker, bebyggelser, bevægelser, møder, tanker, meninger, betydninger, intensitet og drømme, og redaktionen af K&K er glade for at kunne præsentere en række artikler, der på forskellig vis afsøger byens kulturelle betydninger og samtidig reflekterer over betingelserne for denne type analyser. Den første artikel er Morten Visbys oversættelse af den amerikanske germanist, litteratur- og kulturforsker Andreas Huyssens artikel Verdensbyer Urbane forestillingsverdener. Andreas Huyssen anskueliggør byens karakter ved at bruge palimpsesten som metafor: som en pergamentrulle, hvor tekster og billeder gennem århundreder er blevet vasket væk og nye tilføjet. Således er byen ikke alene en fysisk virkelighed, men en størrelse hvor erfaringer og erindringer ligger lige under overfladen. Alle byer er usynlige, citerer Huyssen Italo Calvino for, idet han understreger, at under hver enkelt bys umiddelbare urbane virkelighed ligger de usynlige strukturer af byers historiske erindringer og forestillingsverdener og venter på at blive afdækket og rekonstrueret. Byboernes forestillinger om deres by er ikke indbildning men (den måske mest interessante) del af byens virkelighed. En anden væsentlig tråd i Andreas Huyssens artikel handler om at bryde det hierarki af verdensbyer, som har domineret den samfundsvidenskabelige globaliseringsforskning i form af en opdeling af byer i, hvad han benævner som primære kerne-verdensbyer, primære semi-perifere og perifere byer. Huyssen argumenterer for, at nye indsigter vil opstå ved at fokusere på modernitetens opståen i den ikke-vestlige del af verden frem for New York, Paris, London osv., og på det faktum, at de postkoloniale byer har deres egen modernitet. En række af de modsætninger, der konstituerer den traditionelle forståelse af modernitet, kunne i samme anledning dekonstrueres og i bedste fald også kaste nye indsigter tilbage i forhold til de traditionelle byanalyser. Byen er ifølge Huyssen en størrelse, der må begribes i en

9 Forord 7 konstant dialektisk bevægelse mellem det lokale og det globale, der på intet tidspunkt kommer til at udelukke hinanden. I artiklen Leve i byen eller med byen. By og litteratur efter modernismen fremhæver Svend Erik Larsen den indisk-amerikanske forfatter Amitav Ghosh som eksempel på et forfatterskab, der kalder på en ny litteraturhistorisk optik for bylitteraturen. Hos Ghosh er det netop byen i en globaliseret verden, der fremstilles. Byen lukker sig ikke om sig selv, men er udgangspunkt for netværksdannelser mellem mennesker i forskellige byer verden over. Svend Erik Larsen henviser til netværksteoretikere som f.eks. Manuel Castells som inspiration for de nye litteraturhistoriske blikke og vinkler, der også formodes at kunne gøre modernismens og førmodernismens byer tilgængelige for nye læsninger, og eksemplificerer yderligere gennem læsninger af Jess Ørnsbo, Jens Baggesen, Jon Dos Passos og Jens Smærup Sørensen. I Martin Zerlangs artikel Potsdamer Platz demonstrerer han, hvordan de talrige forandringer, som Potsdamer Platz har været igennem i sin knap 300-årige eksistens, kan forstås som en følge af byens konstante længsel efter et centrum at definere sig selv ud fra. Med udgangspunkt i pladsens etablering, den arkitektoniske udvikling og de kunstnere, der gennem tiden har anvendt Potsdamer Platz som inspiration og motiv, fortæller Martin Zerlang, hvordan pladsen kan forstås i relation til hhv. aristokratiet og borgerskabet i det 18. og det 19. århundrede, og masserne i det 20. århundrede. Potsdamer Plads blev ramt, da Berlin blev bombet under Anden Verdenskrig og ligeledes, da Muren blev opført i Afslutningsvist redegør Martin Zerlang for, hvorledes rekonstruktionen af pladsens historie efter Tysklands genforening udgør en bevægelse fra en vækst- og erhvervsorienteret pladsindretning til underholdning og disneyfication, som han argumenterer for dominerer denne oplevelsens tidsalder. Det er ligeledes oplevelseskultur og -økonomi, der kontekstualiserer den prisbelønnede plads foran Brandts Klædefabrik i Odense i Hjørdis H. Brandrups artikel Kulturel dynamik i oplevelsesbyrummet en analyse af Brandts Klædefabrik. Hun viser, hvorledes (historiske) narrativer bevidst sættes i spil i kvarteret med henblik på at iscenesætte et særligt miljø præget af den i oplevelsesøkonomien så efterstræbelsesværdige autenticitet. Artiklen viser med udgangspunkt i Bourdieus teori om sociale og kulturelle kapitalformer og Gerhard Schulzes livsstilsmiljøer, hvordan prisen for denne udvikling er eksklusion af bestemte befolkningsgrupper: En del af byens befolkning måske dem som for alvor giver pladsen og byen liv og autenticitet er der ikke plads til i dette miljø. På samme måde peger Gitte Marling i artiklen Den kulturelle podning af danske byer performativ arkitektur og mangfoldig bykultur på, at mangfoldighed i byrummet er vigtigt. Det er et helt generelt vilkår for byer i dag, at de forandrer karakter under indflydelse af oplevelsesøkonomien, påpeger Gitte Marling og argumenterer for, at byerne typisk gør brug af både en indadvendt og en udadvendt strategi, når de begår sig i oplevelsesøkonomien. Den indadvendte strategi handler

10 8 K&K Kultur&Klasse om at bevare traditioner og fejre de eksisterende indbyggere. Den udadvendte strategi er orienteret mod opsigtsvækkende og originale events. Gitte Marling fastholder det brede oplevelsesbegreb og argumenterer for, at underholdning og Disneyland ikke er nok til at skabe og sikre den gode by. Ligesom byen skal give plads til alle mulige forskellige slags mennesker, skal den også kunne fungere som et offentligt refleksionsrum. Marling præsenterer og analyserer Århus Festuge, Bazar Fyn i Odense og Frederiksberg Ny Bymidte som eksempler på byrum og -begivenheder, der indfrier de opstillede kvalitetskrav om oplevelser, der både pirrer sanserne og muliggør refleksion og læring. Med udgangspunkt i Københavns Nordhavn skriver Helene Schytter i artiklen Havnen og det heterogene byrum om byplanlægningens udfordringer i forhold til at skabe og bevare rummelige og levende bymiljøer i den postindustrielle by. På baggrund af Georges Batailles begreber om det heterogene og det radikalt anderledes formulerer Helene Schytter en række temaer som optikker for en analyse af Københavns Nordhavn. Hun efterlyser ligesom Gitte Marling de urbane refleksionspotentialer og argumenterer for betydningen af at tænke i andre æstetiske strategier end de gængse, f.eks. i form af æstetiseringer af funktionstømte bygninger og ved i det hele taget at tænke i Bataille-inspirerede kategorier som det fremmedartede, det midlertidige, det ikke-planlagte og det uforudsigelige. Pernille Larsen skriver i Cittaslow som citybrand kampen for at genvinde den lokale heterogenitet om den sydfynske provinsbys arbejde på at planlægge og iscenesætte det gode liv for både nuværende og kommende beboere. Svendborg er som den første danske by blevet optaget i den internationale Cittaslowbevægelse, et netværk af hvad Huyssen ville kalde perifere byer, der forpligter sine medlemmer på en lang række målsætninger i retning af at blive en langsom by. Pernille Larsen argumenterer for, at bevægelsen kan forstås i relation til globaliseringen på flere forskellige niveauer: dels som en modreaktion på et stadig mere opskruet og hektisk livstempo i den senmoderne verden, dels i forhold til tendensen til ensretning og -artning af byer verden over. Desuden inddrager Pernille Larsen citybrandingfænomenet forstået som et globaliseringselement og peger på det paradoksale i, at det netop er mangfoldigheden eller det man kunne kalde det heterogene, der går tabt, når byer bliver til varer i offentligt finansierede og stramt styrede brandingstrategier. I artiklen Varumärkets kortslutning? Stockholm The Capital of Scandinavia har Mats Franzén ligeledes fokus på bybranding som fænomen, Stockholm som varemærke og de mulige problematikker, der knytter sig til den egenrådige udnævnelse af sig selv til Skandinaviens hovedstad, som Stockholm foretog i Mats Franzén viser, hvorledes brandingstrategien, der har som mål at tiltrække turister og ressourcestærke tilflyttere, samtidig har en række kortslutningsmuligheder indskrevet: Byen kan risikere at miste kontrollen over varemærket, som jo ikke er beskyttet copyright i traditionel forstand, ligesom en brandingstrategi, der i for høj grad er orienteret mod erhvervslivet, kan mangle fokus på og fornemmelse for

11 Forord 9 byens indbyggere og stedets egenlogik. For det gik jo meget godt i Stockholm allerede inden brandingkampagnen, konstaterer Mats Franzén, ligesom Svendborg allerede var et godt brand i sig selv, før den blev Cittaslow. Således risikerer byerne med de aggressive og politisk styrede brandingstrategier at ødelægge mere, end de vinder at støde flere mennesker fra sig, end de trækker til. Henrik Reehs artikel Møder og grænser tværkunstneriske planer for byens havn. En Sønderborg-historie redegør for en konkret byplanlægningsproces. Statens Kunstfond støttede i årene fra udarbejdelsen af en tværkunstnerisk plan for udviklingen af havnen i Sønderborg. Reeh redegør for to centrale modsætningsstrukturer i processen: dels den arbejdsgruppeinterne modsætning mellem på den ene side kunstnere og humanister og på den anden side ingeniører. Dels modsætningen mellem på den ene side planlæggerne (der er udenbys) og på den anden side de lokale modtagere af projektet. Henrik Reeh præsenterer den franske tænker Michel de Certeaus teori om byplanlæggeren og planlægningens paradoks i moderne tid og om overvindelsen af modsætningen mellem det nødvendige objektiverende overblik og fornemmelsen for det reelle hverdagsliv i den aktuelle by. Med udgangspunkt i erfaringerne fra Sønderborg havn og med reference til de Certeau foreslår Henrik Reeh en model i fire niveauer som metodisk fremgangmåde i denne type processer. Nummeret afsluttes med Maja Klausens artikel I flow gennem byen. Fænomenet parkour i det senmoderne byrum, hvori parkour introduceres som et eksempel på en subkultur i det senmoderne, der sigter mod at tilegne sig og rekontekstualisere byens rum gennem bevægelser og medieringer. Parkour defineres som bevægelseskunst udført primært af unge mænd, der finder nye veje gennem byen og søger et flow i bevægelsen gennem byen på tværs af de almindelige trafikale årer. Maja Klausen udpeger historiske forløbere i efterkrigstidens avantgardebevægelse, Situationistisk Internationale, og argumenterer for, at en neovitalistisk forståelsesramme kan anskueliggøre dynamikken mellem disse nye bevægelsesformer, møder og udvekslinger mellem mennesker, digital teknologi og senmoderne byrum, hvor forholdet mellem centrum og periferi er under udvikling på en række forskellige niveauer. På den interne front på K&K er der også sket både forandringer, forskydninger og bevægelser af grænseoverskridende art. Det nye layout og design, som præger K&K 109, er et af resultaterne af skiftet fra Forlaget Medusa til Aarhus Universitetsforlag, som er realiseret ved indgangen til K&K er fortsat et tidsskrift, der bringer originale videnskabelige artikler om filosofiske, litterære, æstetiske, medievidenskabelige og kulturanalytiske problemstillinger. Fremover publiceres artikler på så vel svensk, norsk og dansk, og K&K har i samme anledning etableret en nordisk redaktionsgruppe, idet tre nye medlemmer fra hhv. Sverige, Norge og Finland er trådt ind i redaktionen.

12

13 ANDREAS HUYSSEN VERDENSBYER URBANE FORESTILLINGSVERDENER For fremtiden vil jeg selv beskrive byerne havde Khanen sagt. Og du skal afgøre på dine rejser, om de eksisterer. Men de byer som Marco Polo besøgte, var altid forskellige fra dem, som kejseren havde forestillet sig. (Calvino, De usynlige byer 62) De fleste byer i verden har været udsat for store forandringer i de seneste årtier. Verden over har urbaniseringsprocesserne gennemgået en voldsom acceleration, og byerne er vokset tættere sammen både økonomisk og kulturelt. De transnationale selskaber og deres indvirkninger på så vel lokale som globale økonomier har skabt nye netværk af byer, og udbredelsen af globale og regionale kulturindustrier, kulturarvsfonde, masseturisme, beskæftigelsesmigration, akademiske udvekslinger og spektakulære kulturbegivenheder som biennaler, sportsstævner og udstillingssucceser har gjort andre byer til en del af vores måde at leve og opfatte verden på. Tillige med disse udviklinger er der kommet en ny, pulserende litteratur på banen blandt verdens økonomer, sociologer, antropologer og urbanteoretikere. Denne litteratur søger at beskrive tendensen i de urbane udviklinger, sådan som den kommer til udtryk i deres skiftende relationer til nationer og regioner, til sociale bevægelser og til konsekvenserne af den globaliserede økonomi og verdenskultur. Ganske vist ville man med rette kunne problematisere de historiske, hierarkiske og propagandistiske implikationer af mange af disse termer, for eksempel ord som globalisering og den globale by, men der er ingen tvivl om, at der er en ny forståelse af byer og verdenskultur under opsejling her i begyndelsen af det 21. århundrede. 1 Vi må udnytte den nye viden om byer, der er blevet produceret i sammenhæng med globalisering, idet vi samtidig skærper presset på de måder, hvorpå man hidtil har forstået globaliseringsprocesserne inden for de forskellige videnskaber. 1 For en fortrinlig kritisk gennemgang af det forskningsfelt, der knytter sig til globale byer, se redaktørernes introduktion i Brenner og Keil Se Michael Peter Smith for en gennemført kritik af og et alternativ til den binarisme, økonomisme og funktionalisme, der har været kendetegnende for tidligere forskning i globale byer eller verdensbyer hos folk som David Harvey, Manuel Castells, John Friedman og Saskia Sassen.

14 12 K&K Kultur&Klasse Som indvånere i Vestens akademiske verden og som kritikere af globaliseringens neoliberale sejrsstolthed har vi ofte utilstrækkeligt kendskab til de dybere historier bag og de aktuelle udviklinger i byområder i andre dele af verden. Derfor er vi nødt til at fokusere mere på byer uden for de nordatlantiske territorier og G8- landene. Dermed ønsker jeg på ingen måde at underkende den store gennemslagskraft, Paris, London, New York og Los Angeles urbane forestillingsverdener har haft i andre dele af verden, og da slet ikke at lade imperiets, den koloniale erobring og herredømmets historie ude af betragtning. At sætte parentes om det nordatlantiske område er en nødvendig, men i sig selv utilstrækkelig metode til forskydning af de redegørelser for moderniteten, der er udgået fra Vesten, et greb, som er analogt med, men en smule forskelligt fra Dipesh Chakrabartys forsøg på at marginalisere Europa. Det er helt enkelt baseret på den pragmatiske tanke, at vi behøver en langt dybere viden om modernitetens historiske opståen og udviklinger i den ikke-vestlige verdens byer, om de urbane konstellationer og konflikter, den har udløst der, og om hvad sådanne udviklinger kan betyde for bykulturer i bred forstand i dag. Men hvad skal man så forstå ved en urban forestillingsverden? På dette punkt vækker Italo Calvinos vidunder af en bog, De usynlige byer, overordentlig dyb resonans. Calvino har engang forholdsvis nostalgisk beskrevet sin egen bog som noget i retning af et sidste kærlighedsdigt om byen ( Italo Calvino on Invisible Cities ). Titlen anslår bogens egen fiktionspræmis, men den vidner også om, at man som enkeltperson aldrig vil kunne begribe en virkelig by i dennes nutidige eller fortidige totalitet. Det er netop grunden til, at de urbane forestillingsverdener er forskellige afhængigt af et væld af perspektiver og subjekt-positioner. Alle byer er palimpsester af virkelige, forskelligartede erfaringer og erindringer. De rummer en stor variation af forskellige spatielle praksisser, deriblandt arkitektur og byplanlægning, administration og erhvervsliv, arbejde og fritid, politik, kultur og hverdagsliv. De består af en kakofoni af stemmer og er som oftest kendetegnet ved en mangfoldighed af sprog. I en vis henseende forbliver alle byer dybest set usynlige, ligesom alle byer i dag er verdensbyer, i den forstand at der ikke længere findes nogen ren, ubesmittet, monokulturel eller ensproget lokalitet, hvilket i øvrigt historisk set formentlig har været undtagelsen snarere end reglen. Ikke desto mindre bliver lokaliteten til stadighed skabt på ny gennem vores alt andet end usynlige bevægelser gennem byrummet, gennem vores erkendelse og tackling af de byggede omgivelser, hvori vi befinder os, og gennem alle vores interaktioner med bylivet. 2 En urban forestillingsverden forstår jeg altså først og fremmest som byboernes forestilling om deres egen by som stedet, hvor hverdagslivet udfolder sig, og som ramme dels om inspirerende traditioner og kontinuiteter og dels om historier om destruktion, kriminalitet og konflikter i enhver afskygning. Byrummet vil altid være et socialt rum, der inddrager subjektiviteter og identiteter, som er differentieret af klasse og race, køn og alder, uddannelse og religion. De urbane forestillingsverdener er vores kognitive og somatiske billeder af de steder, vi bor, arbejder

15 Andreas Huyssen Verdensbyer urbane forestillingsverdener 13 og leger. Den er et legemliggjort materielt faktum. De urbane forestillingsverdener er således ikke ren indbildning, men derimod en del af byens virkelighed. Vores ageren i byen er styret af vores tanker om byen og vores syn på den. Det har altid forekommet mig, at det enten var alt for overilet og forhastet eller simpelthen en kategorifejl at snakke om globalisering og global kultur. Der findes tydeligvis ikke én global kultur, som er fælles for alle indbyggere på jordkloden, og der vil sandsynligvis heller aldrig opstå en sådan samlet kultur. Selve kulturbegrebet indebærer strid, kritik og konflikt. De lokale og nationale historier, religiøse tilhørsforhold og skikke, sprog og kulturelle udtryksmåder er helt enkelt alt for divergente til, at de nogensinde ville kunne sammensmeltes til en eller anden form for kulturelt esperanto. Det er det, jeg mener med kategorifejl. Det dystopiske indtryk af en enkelt, stadig mere dominerende hegemonisk globalkultur artikuleres af de folk i USA og resten af verden, der begræder den kulturelle amerikanisering gennem forbrugerisme, medier og McDonald's, og som holder den vestlige modernitet generelt ansvarlig for alverdens dårligdomme som regel uden selv at have gidet sætte sig ind i andre kulturer og sprog. I amerikansk sammenhæng risikerer kritikken af globaliseringen som decideret hegemonisk kulturimperialisme at forfalde til ahistorisk skyldspolitik kombineret med, hvad min kollega Gayatri Spivak har kaldt sanktioneret uvidenhed (9). Uden for USA knytter kritikken an til dybe nationale og kulturelle antiamerikanske strømninger, som ofte er udtryk for lige så stor uvidenhed. I begge tilfælde er den snæversynede provinsialisme ubestridt fremherskende. Under alle omstændigheder har hverken markedsøkonomiens, privatiseringens og cyber-fremtidens sejrsstolthed eller den apokalyptiske klagesang om homogenisering og kulturimperialisme a la Disney og McDonald s kunnet tilbyde overbevisende modeller for forståelsen af de aktuelle urbane transformationer af en ikke længere bipolær verden. Der er imidlertid en anden definition på global kultur, som virker mere lovende og måske ligefrem fremstår kosmopolitisk på en ny måde, idet den rummer og opretholder en dialektisk spænding mellem det universelle og det specielle frem for at satse på det ene frem for det andet. Dette synspunkt anerkender alle eksisterende kulturelle artikulationer i netop deres forskelligheder og affiniteter. Det hverken benægter eller overdriver den betydelige indvirkning, som den vestlige massekultur, teknologi og livsstil har haft verden over, men det fremhæver pluraliteten ved at fokusere på spatiel spredning, oversættelse, approprieringer, transnationale forbindelser og grænsekrydsninger, der for så vidt ikke er nye, men har gennemgået en voldsom acceleration og forstærkning i de senere årtier. 3 Ved ikke at opfatte de vestlige byer som det eneste mulige udgangspunkt for en analyse udvider denne tilgang ydermere vores geografiske forestillingsevne. Det drejer sig her 2 Produktionen af lokalitet er et af de mest anvendelige koncepter, der fremskrives i Appadurai Modernity at Large. 3 Se for eksempel Appadurai Modernity at Large, Hannerz, Pieterse og Smith.

16 14 K&K Kultur&Klasse om et overordentlig rigt forskningsfelt i relation til kulturel oversættelse, men det står endnu ubesvaret hen, hvordan man skal forene det universelle og det specielle i en kulturkritisk praksis uden at forfalde til hverken empirisk partikularisme eller abstrakt universalisme. For at få et bedre greb om det globale bør man fokusere på de steder, hvor den såkaldt globale kultur primært bliver produceret. Byer har altid virket fortættende på de kulturelle udviklinger og deres dynamik, og det gør de også i dag. I forlængelse af Charles Taylors brug af termen social imaginary og Henri Lefebvres argumentation omkring den sociale produktion af rum er det blevet forholdsvis udbredt at tale om urbane forestillingsverdener. 4 Det er imidlertid en term, der bliver brugt på forskellig vis. Nogle fokuserer fortrinsvis på mediebilleder, cyberspace og global populærmusik som det, der knytter byerne sammen. Andre fokuserer snarere på translokale sociale bevægelser i forbindelse med jordrettigheder, ulovlige bosættelser og boligforhold eller på transnationale, internetbaserede græsrodsaktiviteter med sigte på menneskerettigheder eller miljøanliggender. 5 Atter andre har set en nøgle til forståelsen af vor tids urbane forestillingsverdener i de forskellige forbindelsesled mellem lokal forankring og translokale erhvervsrelationer og handelspraksisser. 6 Faktisk er alle disse elementer i samspil med det longue duré, der udgøres af skikke, sprog og hverdagspraksisser et afgørende aspekt af tilblivelsen af samtidens urbane imagination. Ganske vist har utopierne om det gode liv og de spøgelsesagtige skrækscenarier med forbrydelse, korruption og forfald altid eksisteret side om side i de urbane forestillingsverdener. Tænk på den lysende by på toppen af bjerget eller den babylonske skøge, som begge er dybt rodfæstede kønnede metaforer for byen. Tænk på de glitrende storbymidter i glas og stål eller det 21. århundredes vidtstrakte megabyer og deres slumkvarterer, ghettoer og blikskursbyer. I dag gør både glansen og mørket sig gældende i de former, der er specifikke for det 21. århundrede: Den modernistiske utopi og dens aktuelle kommercielle og forbrugeristiske hybris med forstæder, velhavende omegnskvarterer og afspærrede boligområder side om side med modernitetens skyggeside, hvor ghettoer, blikskursbyer og favelaer strækker sig kilometer efter kilometer ud i landområderne. De urbane forestillingsverdener danner imidlertid også ramme om møder med andre byer medieret af rejser og turisme, diasporaer og beskæftigelsesmigration, biograffilm, fjernsyn og internet. Det globale og det lokale vil uvægerlig sammenblandes et faktum, som er blevet beskrevet med den rammende neologisme glokalisering (Robertson). Dette sproglige krumspring, som faktisk optrådte i en japansk bilreklame, før det vandt udbredelse i den akademiske verden, er imidlertid lige så abstrakt som den foregående tilgang, der opererede med en simpel binær modstilling mellem det lokale og det globale. Også denne vending risikerer at tilsløre mere, end den afdækker. Den afholder os fra at spørge ind til de nærmere detaljer af sammenblandingen af det globale og det lokale i en konkret urban forestillingsverden. I første omgang har den måske nok haft stor værdi som en kritik

17 Andreas Huyssen Verdensbyer urbane forestillingsverdener 15 af den tidligere binaritet mellem det globale og det lokale, men den globale tilgang risikerer selv at udvikle sig til ren abstraktion uden historisk dybde. Allerede for eksempel verdensudstillingerne, som i slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede frem til Anden Verdenskrig primært blev afholdt i den industrialiserede del af verden, skabte sådanne møder mellem det lokale og det globale, og nogle af deres kulturformer går igen i dag i begivenheder som De Olympiske Lege, VM i fodbold og, med et mere begrænset publikum, biennaler og specialiserede handelsmesser (biler, elektronik). 7 Nogle økonomer har påpeget, at verden allerede omkring år 1900 var lige så økonomisk sammenhængende som i dag. 8 Deres økonomiske argumentation er meget overbevisende, men enhver sammenligning mellem verdensudstillingskulturen fra Crystal Palace i London i 1851 til Century of Progress-udstillingerne i New York og Chicago i 1930 erne og de urbane erfaringer i vores samtid vil vise, at de mentale og reelle forbundetheder i dag udspiller sig i en helt anden målestok og gør sig gældende for et stadig stigende antal mennesker. Samtidig har denne øgede spatielle nærhed, faciliteret af de intensiverede bevægelser hen over landegrænserne, af rejseaktiviteter og legal og illegal immigration, genereret nye frygtformer og etniske konflikter verden over. Afstand og nærhed indgår i et nyt og omskifteligt forhold i vores verden. I sin analyse af modernitet og det postmoderne vilkår taler David Harvey meget elegant om den sammentrækning af tid og sted, som moderniteten har afstedkommet i verden. 9 Indordningen af den spatielle verden i et net af længde- og breddegrader og indførelsen af tidszoner i 1884 baseret på Greenwich-tid var de iøjnefaldende tegn på behovet for at styre relationen mellem tidslig og spatiel afstand og nærhed på globalt plan. I kølvandet på de stadig hurtigere befordringsmidler og kommunikationsteknologier er de spatielle og tidslige afstande skrumpet ind, og selve den menneskelige perception har gennemgået en historisk forskydning. Denne tese overser imidlertid en anden afgørende perceptuel forskydning, som er en direkte følge af sammentrækningen af tid og rum og ligeledes kan føres tilbage til en tidligere historisk fase i slutningen af det 19. århundrede. Som det fremgår af verdensudstillingernes enorme succes, var den særdeles reelle sammentrækning af tid og rum en følgevirkning af nye teknologier og imperial ekspansion, selv dengang ledsaget af samtidig udvidelse af tid og rum i forestillingsverdenen. 4 Blandt de nyere publikationer kunne man især fremhæve Taylor. Se også Lefebvre La production de l espace. 5 Mest interessant i den forbindelse er Smith, som forsøger at rekonstruere urbanteorien i transnationalt regi. 6 Sklair har leveret en af de mest indflydelsesrige beskrivelser af den transnationale kapitalist-klasse. 7 Rydell har skrevet nogle af de bedste indføringer i verdensudstillingernes historie (All the World s a Fair; World of Fairs). 8 Hirst & Thompson udvikler deres økonomiske analyse med henblik på at udfordre den fremherskende præsentistiske globaliseringsdiskurs. 9 Hvis Harveys forestilling om en sammentrækning af tid og sted frigøres for sin teknologiske og økonomiske determinisme, vil den være meget anvendelig i forbindelse med især litteratur- og kulturanalyse.

18 16 K&K Kultur&Klasse Verdensudstillingerne fokuserede ikke alene på teknologiske og urbane fremtidsvisioner, de iscenesatte også møder mellem Vesten og dens Andre. På flere af verdensudstillingerne var Kairos Gader en af de helt store attraktioner, som trak på og skærpede, hvad Edward Said har beskrevet som Vestens forestillede geografi (77). Disse altid kortvarige og meget teatrale optrin var i sig selv en primær mise en scene af tid/rum-sammentrækning. Ideologisk fungerede verdensudstillingerne som et afgørende led i populariseringen af Vestens formodede overlegenhed over orienten eller den primitive verden et greb, som blev stadig mere presserende og problematisk i takt med verdensdelenes konvergens. De dannede imidlertid også ramme om kulturmøder hen over grænserne og åbnede op for en ukendt verden fuld af muligheder hinsides det velkendte, hinsides det kuriøse. 10 Selvom den kuldsejlede i praksis, var den socialistiske internationalisme en af de centrale politiske manifestationer af denne udvidelse af tid og rum i forestillingsverdenen. De forskellige aspekter af arven efter den socialistiske internationalisme bør udforskes og omskrives og ikke henvises til historiens skraldespand. Denne samtidige sammentrækning og udvidelse vil jeg beskrive som det tid/rum-paradoks, moderniteten har skabt. I en tid, hvor afstandene mellem byerne synes at svinde ind, er og bliver de urbane forestillingsverdener en nøgle-lokation for denne udvidelse. Vi er i dag vidner til direkte møder med andre kulturer, en svækkelse af landegrænserne og de nationale identiteter, religionssammenstød og en opløsning af de stabile territorialiteter gennem konkret migration og medierepræsentationer. Alt dette giver sig udslag i imaginære udvidelser af rum og tid med indbyrdes stærkt modstridende konsekvenser. I vores globaliserede verden kommer folk ikke blot tættere på hinanden, hvilket potentielt skaber større fællesskab, som Marshall McLuhan gav udtryk for med sin katolske og i sidste ende antimoderne fantasi om den globale landsby. De bærer rundt på erindringer om konflikter og uforeneligheder med dybe historiske baggrunde, animositeter med rod i enten imperialt herredømme før og nu eller helt enkelt i frygt for andethed bibragt af historier om krig, religiøs konflikt og ideologisk manipulation. På trods af den nyfundne begejstring over bylivets potentialiteter hjemsøges vor tids urbane forestillingsverdener lige så meget af ødelæggelses- og forfaldsscenarier som tidligere. Det er derfor, Dickens og Dostojevskijs byromaner, E.A. Poes Manden i mængden, Döblins Berlin Alexanderplatz og Kracauers dystopiske prosaminiaturer om byscenarier i Berlin, Marseille og Paris stadig står så stærkt i europæisternes forestillingsverden. De globale byers diskurs Der er også noget andet, der må siges i forbindelse med, hvordan studiet af urbane forestillingsverdener udsprang af teorien om verdenssystemer og den nye urbangeografi, og hvordan man kan tænke dette studium i relation til de kulturelle og historiske spørgsmål, som er de humanistiske videnskabers primære fokus. I

19 Andreas Huyssen Verdensbyer urbane forestillingsverdener erne blev globaliseringsprocesserne forstået som et radikalt nyt fænomen, primært studeret som et spørgsmål om økonomi (finansielle markeder, handel, transnationale erhvervsselskaber), informationsteknologi (fjernsyn, computere, internettet), politik (nationalstatens og civilsamfundets aftagende betydning og ngo'ernes fremvækst) og internationale menneskerettigheder. Hvor en stor del af disse arbejder var præget af kortsigtet samfundsvidenskabelig modeldannelse, da har verdenssystemteoretikere som Immanuel Wallerstein og Giovanni Arrighi med rette påpeget, at kapitalismen må forstås i størst mulig spatiel og tidslig målestok nemlig inden for rammerne af en verdensøkonomi, som ikke opstod ud af det blå i 1980 erne eller 1990 erne, men faktisk har dybe historiske rødder. Sammen med Henri Lefebvres banebrydende arbejde med byrummet og hverdagslivets sociologi i 1960 erne 11 satte verdenssystem-tilgangen til politisk økonomi sit præg på den nye urbangeografi og bysociologi hos forskere som Manuel Castells, Edward Soja og David Harvey, der har bidraget utrolig meget til at gøre globaliseringsprocesserne synlige og forståelige som en ny fase i kapitalismens udvikling fra fordisme til postfordisme, fra nationaløkonomierne og deres internationalistiske sammenknytninger til de globale pengestrømme og netværkssamfundet. 12 Alle disse bestræbelser stod konfronteret med behovet for at forstå globaliseringen i en dybere historisk sammenhæng og sammenligne den med tidligere fænomener såsom internationalisering, imperiedannelse og kolonisering i hvert fald siden det 18. århundrede, hvis ikke endnu længere tilbage i tiden, for slet ikke at tale om de andre former for globalitet, der har haft deres opblomstringer, inden den europæiske modernitet overhovedet gjorde sin entré på verdensscenen (Hopkins). Omkring midten af 1990 erne havde globaliseringsdiskursen knyttet tætte forbindelser til den socialvidenskabelige byforskning. Ligeledes i de humanistiske videnskaber havde bykulturer været genstand for voksende interesse allerede siden 1970 erne. En stor del af dette arbejde forekommer at have været fremdrevet af en kritisk nostalgi efter en form for bydannelse, som reelt snarere tilhørte en tidligere, mere heroisk fase af moderniteten end vor tid: Baudelaires og Manets Paris, fin de siècle-wien, Bloomsbury-kredsens London, Weimar-Berlin og Harlem Renæssancens New York. Den fremherskende ånd i disse arbejder kan mest rammende beskrives med Hegels diktum, at Minervas ugle først begynder sin flugt, når natten falder på. Disse studier i de klassisk-modernistiske byer og deres kultur har karakter af værdifulde erindringsarbejder og står i den henseende i skyggen af de urbane transformationer, der har udspillet sig i vores egen tid. Det er således ikke tilfældigt, at de ofte røber en vis tabsfornemmelse for ikke at sige decideret nostalgi i forhold til den modernistiske by en nostalgi, der utvivlsomt er næret af visheden om, 10 Den dialektik er blevet understreget meget godt af Bennett. Se også Mitchell The World as Exhibition. 11 Lefebvre La production de l espace; Critique de la vie quotidienne. 12 Castells; Harvey; Soja. For en fremragende kritik af deres arbejde, se Smith.

20 18 K&K Kultur&Klasse at disse prototypiske modernistiske byer og deres pulserende fremtidsvisioner inden længe vil høre fortiden til og ikke længere er på forkant med de globale udviklinger. Siden 9/11 har selv New York ikke længere været delirious den term, Rem Koolhaas bragte på bane i 1978 for at gøre krav på denne dimension af modernismen over for så vel den postmoderne populisme (Venturi) som traditionalismen (Krier) i arkitekturen. 13 I de senere årtier har nogle af disse klassisk modernistiske byer i Europa tillagt sig en vis museal fernis som byer med fredning i højsædet. Vestens modernistiske by er tydeligvis blevet et historisk fænomen, men man bør ikke undervurdere den museale dimensions betydning for de urbane økonomier og bylivet. I dag er byer mere afhængige end nogensinde tidligere af kulturel ingeniørkunst for at kunne tiltrække kapital, erhvervsaktiviteter og magt. Selv små byer er afhængige af denne form for image-konstruktion skabelsen af et kulturelt image og en kulturel arv, der kan tiltrække så vel turister som tilflyttere og samtidig opfylde de lokale eliter og indbyggeres ønsker. Disse kulturelle dimensioner af de urbane transformationer i Vesten har naturligvis ikke været det primære fokus for den globale byforskning inden for samfundsvidenskaberne. Deres indsats har fortrinsvis været fremdrevet af logikken i de seneste økonomiske og teknologiske udviklinger. I forlængelse af de transnationale erhvervsselskabers hastige vækst er netværket af globale byer kommet til at fremstå som nøglen til kapitalismens ekspansion siden 1970 erne. Da selskaberne blev transnationale, etablerede de sig selvfølgelig i byerne frem for på landet. Tendensen til transnational økonomisk netværksdannelse accelererede voldsomt efter Berlinmurens fald i 1989, Sovjetunionens sammenbrud og Kinas åbning for kapitalistiske investeringer. Med den neoliberale økonomis triumf oplevede de amerikanske byer en genopblomstring, efter at mange i 1970'erne havde afskrevet dem som brændpunkter for kriminalitet, narko og tilbagegang. Dengang fik krisen i byerne kombineret med opkomsten af nye informationsteknologier mange forskere til fejlagtigt at mene, at byerne ville miste deres traditionelle funktion som velafgrænsede og centrerede rum inden for nationale rammer, og at det virkelige rum ville vige for det virtuelle rum. En stor del af de storstilede formuleringer om globale strømninger og netværk kan spores tilbage til denne konstellation af dystopisk urbanisme og teknologisk kommunikationsutopi. Disse forudsigelser viste sig naturligvis ikke at holde stik. Siden dengang er urbaniseringsprocesserne blot accelereret og blevet intensiveret. De virkelige byer kom til at stå i centrum for den samfundsvidenskabelige globaliseringsforskning. Det har resulteret i en forskning i verdensbyer eller globale byer, hvor man har inddelt byerne på grundlag af deres placering i det wallersteinske hierarki af kerne, semi-periferi og periferi. I denne første fase af forskningen i verdensbyer skelnede John Friedman således mellem primære kerne-verdensbyer (New York, London, Tokyo, Paris, Los Angeles og Chicago), primære semi-perifere verdensbyer (Rio, São Paulo, Singapore), sekundære kerne-verdensbyer (San Francisco, Houston, Miami, Toronto, Madrid, Milano, Wien, Sidney, Johannesburg) og sekundære

K&K. Nr. 109 Årgang 2010 AARHUS UNIVERSITETSFORLAG DEN SENMODERNE BY

K&K. Nr. 109 Årgang 2010 AARHUS UNIVERSITETSFORLAG DEN SENMODERNE BY K&K Nr. 109 Årgang 2010 DEN SENMODERNE BY AARHUS UNIVERSITETSFORLAG K&K Kultur og Klasse Nr. 109 Årgang 2010 DEN SENMODERNE BY Redaktion Mikkel Bolt (Københavns Universitet), Jacob Bøggild (Aarhus Universitet),

Læs mere

Kultur og Klasse Nr. 109 Årgang 2010

Kultur og Klasse Nr. 109 Årgang 2010 K&K Kultur og Klasse Nr. 109 Årgang 2010 DEN SENMODERNE BY Redaktion Mikkel Bolt (Københavns Universitet), Jacob Bøggild (Aarhus Universitet), Per Krogh Hansen (Syddansk Universitet, Kolding), Karen Hvidtfeldt

Læs mere

VERDENSBYER URBANE FORESTILLINGSVERDENER

VERDENSBYER URBANE FORESTILLINGSVERDENER A N D R E A S H U Y S S E N VERDENSBYER URBANE FORESTILLINGSVERDENER For fremtiden vil jeg selv beskrive byerne havde Khanen sagt. Og du skal afgøre på dine rejser, om de eksisterer. Men de byer som Marco

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet BIBLIOTEKARFORBUNDET BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet DORTE SKOT-HANSEN BYENSOMSCENE SCENE

Læs mere

Psyken. mellem synapser og samfund

Psyken. mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre

Læs mere

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers Mænd Køn under forvandling Kenneth Reinicke unı vers Mænd Køn under forvandling unı vers Mænd Køn under forvandling Af Kenneth Reinicke Mænd Køn under forvandling Univers 14 Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Materialiseringer. Nye perspektiver på materialitet og kulturanalyse. Redaktion. Tine Damsholt. Dorthe Gert Simonsen. Aarhus Universitetsforlag

Materialiseringer. Nye perspektiver på materialitet og kulturanalyse. Redaktion. Tine Damsholt. Dorthe Gert Simonsen. Aarhus Universitetsforlag Materialiseringer Nye perspektiver på materialitet og kulturanalyse Redaktion Tine Damsholt Dorthe Gert Simonsen Aarhus Universitetsforlag Camilla Mordhorst Materialiseringer Materialiseringer Nye perspektiver

Læs mere

Experience City - Et forskningsområde med nye perspek6ver på arkitektur, rum og byliv

Experience City - Et forskningsområde med nye perspek6ver på arkitektur, rum og byliv Experience City - Et forskningsområde med nye perspek6ver på arkitektur, rum og byliv Gi9e Marling Professor Arkitekt, Ph. D. Aalborg Universitet Byudvikling i Odense kommune at lege, lære og opleve Velfærdsbyen

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere. 1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,

Læs mere

Mobilitetsmani Det mobile liv og rejsers betydninger for moderne mennesker

Mobilitetsmani Det mobile liv og rejsers betydninger for moderne mennesker METTE JENSEN Mobilitetsmani Det mobile liv og rejsers betydninger for moderne mennesker AARHUS UNIVERSITETSFORLAG MOBILITETSMANI Hvorfor har vi ondt af folk der ikke rejser? Fordi de, eftersom de ikke

Læs mere

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Den stigende urbanisering er en global tendens, som ikke er til at fornægte. Verdens befolkning er i en voldsom grad på vej mod byerne, hvilket i stigende grad

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Litteratur i bevægelse. Verdenslitteratur 2. Nye tilgange til verdenslitteratur. Redigeret af Dan Ringgaard Mads Rosendahl Thomsen

Litteratur i bevægelse. Verdenslitteratur 2. Nye tilgange til verdenslitteratur. Redigeret af Dan Ringgaard Mads Rosendahl Thomsen Litteratur i bevægelse Nye tilgange til verdenslitteratur AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Verdenslitteratur 2 Redigeret af Dan Ringgaard Mads Rosendahl Thomsen litteratur i bevægelse nye tilgange til verdenslitteratur

Læs mere

verden på fransk verdenslitteratur 4 Aarhus Universitetsforlag

verden på fransk verdenslitteratur 4 Aarhus Universitetsforlag verden på fransk verden på fransk verdenslitteratur 4 Aarhus Universitetsforlag Verden på fransk Forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2015 Tilrettelægning og omslag: Jørgen Sparre Redaktører af dette

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Fragmentering og sammenhæng i de nye storbylandskaber

Fragmentering og sammenhæng i de nye storbylandskaber Fragmentering og sammenhæng i de nye storbylandskaber Byer uden grænser Randers, 19-20. juni 2007 Introduktion Fra nationalt hierarki til globalt netværkssamfund Territorial konkurrence Globalisering Det

Læs mere

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

REGIONEN HAR ET STÆRKT BEHOV FOR AT BLIVE EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

REGIONEN HAR ET STÆRKT BEHOV FOR AT BLIVE EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD EXECUTIVE SUMMARY REGIONEN HAR ET STÆRKT BEHOV FOR AT BLIVE EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD Den Europæiske Kulturhovedstad er et initiativ, der blev søsat af EU i 1985. Athen var den første Europæiske Kulturhovedstad,

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Letbanen Fra opdelt til sammenhængende omegn Oktober 2016

Letbanen Fra opdelt til sammenhængende omegn Oktober 2016 www.pwc.dk Letbanen Fra opdelt til sammenhængende omegn Oktober 2016 Indhold Fokus på byerne Attraktive byer skaber økonomisk vækst s undersøgelser og målinger Indikatorer og variable Transport og infrastruktur

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

OPRØR MOD PLEJER-KULTUREN

OPRØR MOD PLEJER-KULTUREN OPRØR MOD PLEJER-KULTUREN - om det er muligt at være lidt mere grænseoverskridende i dansk planlægning? Michael Sloth, regionsdirektør, Kuben Management [klip I] HVORFOR ER DET HER KLIP RELEVANT? Forstå

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

CATALYST ARCHITECTURE

CATALYST ARCHITECTURE BYENS RUM OPLEV BÆREDYGTIG ARKITEKTUR I UDSTLLINGEN CATALYST ARCHITECTURE / UTZON CENTER 3. DECEMBER 2014-8. MARTS 2015 CATALYST ARCHITECTURE INDHOLD OM CATALYST ARCHITECTURE...3 DE FIRE VÆKSTBYER: KØBENHAVN...5

Læs mere

verdenslitterær kritik og teori

verdenslitterær kritik og teori verdenslitterær kritik og teori Hovedredaktør af serien Verdenslitteratur er Jørn Erslev Andersen. Serieredaktionen består af Inger Hunnerup Dalsgaard, Søren R. Fauth, Jesper Hede, Steen Bille Jørgensen,

Læs mere

kan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde.

kan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde. Dansk resume Denne afhandling undersøger omfanget af det formelle og uformelle frivillige arbejde i Danmark. Begrebet frivilligt arbejde i denne afhandling omfatter således både formelle og uformelle aktiviteter,

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI den 15-07-2017 kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Det narrative perspektiv Begrebet narrativ implicerer en relation. Der er en, som fortæller en historie til

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen

Læs mere

Uddannelse under naturlig forandring

Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

KULTURANALYSE I ORGANISATIONER

KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Cathrine Hasse KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Begreber, metoder og forbløffende læreprocesser Cathrine Hasse KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Begreber, metoder og forbløffende læreprocesser Cathrine Hasse

Læs mere

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Marie Louise Juul Søndergaard, DD2010 Studienr. 20104622 Anslag: 11.917 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 AUTO ILLUSTRATOR 2 METAFORER OG METONYMIER

Læs mere

Da billedkunsten blev kreativ Om en enkelt af kreativitetens mange facetter

Da billedkunsten blev kreativ Om en enkelt af kreativitetens mange facetter Da billedkunsten blev kreativ Om en enkelt af kreativitetens mange facetter Af Martin Simonsen Dette billede: Suprematisme. Kasimir Malevich: Nr. 50, 1917 Da Daguerre opfandt fotografiet i 1830 erne, rakte

Læs mere

PROCES DOKUMENT FUTURISME

PROCES DOKUMENT FUTURISME PROCES DOKUMENT FUTURISME JUNAD ASHRAF GRUPPE 5 1 1 Inholdsfortegnelse 1.Forside 2.Inholdsfortegnelse 3.Perioden & Stilarten 4.Tidstypiske Kunstrere 5.Karakteristisk Træk 6.Typografi 7.Reference til Nutiden

Læs mere

OGFILM TERROR. rambo iii fight CluB starship troopers BrAZil the siege minority report independence DAY Alien mad CitY the truman show

OGFILM TERROR. rambo iii fight CluB starship troopers BrAZil the siege minority report independence DAY Alien mad CitY the truman show rambo iii fight CluB starship troopers BrAZil the siege minority report independence DAY Alien mad CitY the truman show TERROR OGFILM redigeret Af CArsten BAgge laustsen og kasper VAnDBorg rasmussen AArHus

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Det samfund der møder den nye globale verden stærkest, er det samfund, der frisætter den enkelte borgers skabende potentiale bedst muligt.

Det samfund der møder den nye globale verden stærkest, er det samfund, der frisætter den enkelte borgers skabende potentiale bedst muligt. 1 Mine Damer og Herrer Jeg skal med det samme takke universitetet for den ære det er for et i akademisk forstand helt og aldeles udannet mennesket, at tale fra denne stol, nu skal i ikke forvente en smuk

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Sygeplejekunstens etik

Sygeplejekunstens etik Sygeplejekunstens etik Af formanden for Etisk Råd, fhv. amtsborgmester Erling Tiedemann Etableringen af organer for etisk overvejelse er ofte et svar på abstinenssymptomer: man får en stigende fornemmelse

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Nordisk perfektion i en ustabil omverden

Nordisk perfektion i en ustabil omverden Nordisk perfektion i en ustabil omverden Oplæg om Krise, kunnskap og konkurrencekraft Den 28. August 2013, Oslo Bengt-Åke Lundvall Aalborg Universitet Min baggrund Professor i Økonomi ved Aalborg Universitet

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Lektion 5: Professionsetik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.

Lektion 5: Professionsetik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20. Lektion 5: Professionsetik Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.august 13:30-15:00 Litteratur og tematikker Emne: Professionsetik Litteratur Husted, Etik

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Den lærende pædagog. Pædagogiske kompetencer i praksis. Redaktion: Fl. Andersen og Klaus G. Henriksen. a r e n a e e r r

Den lærende pædagog. Pædagogiske kompetencer i praksis. Redaktion: Fl. Andersen og Klaus G. Henriksen. a r e n a e e r r Den lærende pædagog Pædagogiske kompetencer i praksis Redaktion: Fl. Andersen og Klaus G. Henriksen a r e n a e e r r Den lærende pædagog Pædagogiske kompetencer i praksis Redaktion: Flemming Andersen

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

DIALOG GIVER NUANCERET SYN PÅ VERDEN

DIALOG GIVER NUANCERET SYN PÅ VERDEN DIALOG GIVER NUANCERET SYN PÅ VERDEN I et forsøg på Stavanger Katedralskole har lærere og forskere samarbejdet om at fremme dialogen i undervisningen i fagene religion og etik og historie og filosofi.

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY

FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY STATUSMARKØRER: FØR: Bil, hus, taske og tv IDAG: Tid, sundhed, motion, børn, fritid. 1. BILENS ROLLE 4 BILEN ER = MOBILITET OG BILPRODUCENTERNE

Læs mere

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 WWW Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 Arbejdstitel: "Internet på hovedet" Projektet tager udgangspunkt i det formelt

Læs mere

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi 12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke

Læs mere

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur?

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur? Islam, muslimske familier og danske skoler 1. Forskningsspørgsmål og undren Jeg vil her forsøge at sætte en ramme for projektet, og de 7 delprojekter som har defineret det overordnede projekt om Islam,

Læs mere

Klimaets sociale tilstand

Klimaets sociale tilstand Rockwool fonden Klimaets sociale tilstand Af Peter GundelA ch, BettinA hau G e o G e sther n ørreg ård-n ielsen Klimaets sociale tilstand peter gundelach, bettina hauge og esther nørregård-nielsen Klimaets

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet CHARLOTTE BLOCH FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet Samfundslitteratur Charlotte Bloch FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur

Læs mere

Værdibaseret planlægning. Bauman og byen. Michael Hviid Jacobsen Associate Professor, Aalborg Universitet. Hensigten med oplægget

Værdibaseret planlægning. Bauman og byen. Michael Hviid Jacobsen Associate Professor, Aalborg Universitet. Hensigten med oplægget Værdibaseret planlægning Bauman og byen - om den flydende moderne metropol Michael Hviid Jacobsen Associate Professor, Aalborg Universitet Hensigten med oplægget Præsentere et kritisk sociologisk perspektiv

Læs mere

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid 7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden

Læs mere

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur

Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Birgitte Tufte er professor, dr. Pæd. ved CBS i København. Hun er bl.a. kendt for at stå bag den meget brugte Zigzag-model

Læs mere

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx 08-12-2009 Problemstilling: Der findes flere forskellige kulturer, nogle kulturer er mere dominerende end andre. Man kan ikke rigtig sige hvad definitionen

Læs mere

VERDENS UNGE GÅR PÅ GADERNE

VERDENS UNGE GÅR PÅ GADERNE VERDENS UNGE GÅR PÅ GADERNE - Hvor går de danske unge hen? KONFERENCE DEN 22. MARTS 2012 VERDENS UNGE GÅR PÅ GADERNE - Hvor går de danske unge hen? Konference hos Center for Ungdomsforskning den 22. marts

Læs mere

Grænser. Overordnede problemstillinger

Grænser. Overordnede problemstillinger Grænser Overordnede problemstillinger Grænser er skillelinjer. Vi sætter, bryder, sprænger, overskrider, forhandler og udforsker grænser. Grænser kan være fysiske, og de kan være mentale. De kan være begrænsende

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet Det er en udbredt opfattelse, at nyere individuelle motionsformer som løb og fitness, der har vundet kraftigt frem, står i modsætning til

Læs mere

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet af Finn Frandsen Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet Udgangspunktet for dette bind er dobbelt, nemlig for det første den banale konstatering, at kommunikationsforskningen har været genstand

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

PROGRAM. Contextual Conditions. Spree MIKKEL LANG MIKKELSEN. Park. Site E. Köpenicker Str. M A P P I N G

PROGRAM. Contextual Conditions. Spree MIKKEL LANG MIKKELSEN. Park. Site E. Köpenicker Str. M A P P I N G SITE 1 Contextual Conditions MIKKEL LANG MIKKELSEN PROGRAM Park Spree M A P P I N G Site E er et industrielt område der er lokaliseret mellem Köpenicker str. og Spree. Området er præget af lave industrielle

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt

Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt HR Uddannelse Etnicitet er noget man er født med, men den får først betydning når man præsenteres for andre etniske grupper. (Plum,

Læs mere

Tema: Kulturmøde halvmånen og korset

Tema: Kulturmøde halvmånen og korset Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Kulturmøde korset og halvmånen Tema: Kulturmøde halvmånen og korset Indholdsfortegnelse s. 2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Ny forskning antyder, at kræft var en sjælden sygdom i oldtiden. Det strider imod mange kræftforskeres opfattelse af sygdommen. Af Andreas R. Graven,

Læs mere