K&K. Nr. 109 Årgang 2010 AARHUS UNIVERSITETSFORLAG DEN SENMODERNE BY

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "K&K. Nr. 109 Årgang 2010 AARHUS UNIVERSITETSFORLAG DEN SENMODERNE BY"

Transkript

1 K&K Nr. 109 Årgang 2010 DEN SENMODERNE BY AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

2

3 K&K Kultur og Klasse Nr. 109 Årgang 2010 DEN SENMODERNE BY

4 Redaktion Mikkel Bolt (Københavns Universitet), Jacob Bøggild (Aarhus Universitet), Per Krogh Hansen (Syddansk Universitet, Kolding), Karen Hvidtfeldt Madsen (Syddansk Universitet, Odense), Henrik Skov Nielsen (Aarhus Universitet), Karen-Margrethe Simonsen (Aarhus Universitet), Kjersti Bale (Universitetet i Oslo), Mari Hatavara (University of Tampere), Stefan Jonsson (Södertörn högskola) Redaktionspanel Peter Burke (Emmanuel College, Cambridge), Peer Bundgaard (Aarhus Universitet), Lise Busk-Jensen, Terry Eagleton (University of Manchester), Arild Fetveit (Københavns Universitet), Anker Gemzøe (Aalborg Universitet), Kristin Gjesdal (Temple University), Jørgen Holmgaard, Irene Iversen (Universitetet i Oslo), Fredric Jameson (Duke University, North Carolina), Jørgen Dines Johansen (Syddansk Universitet, Odense), Jakob Lothe (Universitetet i Oslo), Anne-Marie Mai (Syddansk Universitet, Kolding), Jacob Lund (Aarhus Universitet), Søren Pold (Aarhus Universitet), Søren Schou (Roskilde Universitetscenter), Lars-Åke Skalin (Örebro Universitet), Anders Troelsen (Aarhus Universitet), Jacob Wamberg (Aarhus Universitet), Martin Zerlang (Københavns Universitet). Hovedredaktører K&K 109 Karen Hvidtfeldt Madsen og Hjørdis Havsteen Brandrup Kontakt K&K Kultur og Klasse nr. 109, 38. årgang Forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2010 Tilrettelægning, sats og omslag: Jørgen Sparre Ebogsprodukton: Narayana Press ISBN ISSN Aarhus Universitetsforlag Århus Langelandsgade Århus N København Tuborgvej København NV

5 K&K Indhold Forord 11 Andreas Huyssen: Verdensbyer urbane forestillingsverdener 29 Svend Erik Larsen: Leve i byen eller med byen By og litteratur efter modernismen 45 Martin Zerlang: Potsdamer Platz Myten om midten 55 Hjørdis Havsteen Brandrup: Kulturel dynamik i oplevelsesbyrummet en analyse af Brandts Klædefabrik 71 Gitte Marling: Den kulturelle podning af danske byer performativ arkitektur og mangfoldig bykultur 85 Helene Schytter: Havnen og det heterogene byrum Nordhavn betragtet gennem Georges Batailles heterologi 103 Pernille Larsen: Cittaslow som citybrand kampen for at genvinde den lokale heterogenitet

6 119 Mats Franzén: Varumärkets kortslutning? Stockholm The Capital of Scandinavia 133 Henrik Reeh: Møder og grænser tværkunstneriske planer for byens havn. En Sønderborg-historie 149 Maja Klausen: I flow gennem byen Fænomenet parkour i det senmoderne byrum 163 Om forfatterne 165 Abstracts

7 FORORD Dette nummer af K&K har byen som tema; ikke bare storbyen, som igennem de seneste århundreder er blevet uløseligt knyttet sammen med erfaringen af moderniteten, men byen som den fremtræder i det 21. århundrede, hvor tidligere fastlagte dikotomier mellem stor- og lilleby, provins og hovedstad, lokalt og globalt synes at være under ombrydning. I sit essay Storbyen og åndslivet fra 1903, analyserede Georg Simmel storbykulturen med udgangspunkt i sin oplevelse af livet i det ekspanderende Berlin og pegede på, at prisen for storbylivets intellektuelle og refleksive stimulation var en følelsesmæssig afstumpethed. Storbymennesket er et blasert væsen, relationer mellem mennesker var blevet overfladiske og præget af distance og reservation som det menneskelige sinds reaktion på livstempoet i storbyerne og deres koncentration af sanseindtryk og menneskemasser. Nærhed og menneskeligt engagement som i den lille by kunne umuligt bevares, mente Simmel. Simmels storby var et oplevelsescentrum på godt og ondt. Og i dag, godt et århundrede senere, er det netop oplevelsesbegrebet, der i mange tilfælde danner rammerne for analyser af byer og byrum. I takt med afviklingen af industrisamfundet i den vestlige verden har byen de seneste år indtaget en ny position; byen har udviklet sig fra et industri- og erhvervscentrum til et forbrugs- og fritidslandskab i det, man i dag kalder oplevelsesøkonomi, oplevelseskultur eller oplevelsessamfund. I oplevelsessamfundet er kultur noget, man gør; kultur er i mange tilfælde blevet et spørgsmål om performance. Det kommer til udtryk i byerne, som i disse år supplerer indkøbsområder med begivenhedsrum, fodgængergader og cafémiljøer. Oplevelser og underholdning er med andre ord mange steder hovedprioriteten i byplanlægningen. Både små og store byer brander sig selv med events og identitetsskabende slogans i en interurban konkurrence om at tiltrække beboere, skatteydere og forbrugere, hvorunder også relationen mellem det lokale, det nationale og det globale er i spil. Artiklerne i dette temanummer af K&K demonstrerer, at interessen for byen eksisterer usvækket. Byen tiltrækker stadig humanistiske og samfundsvidenskabelige forskere, der interesserer sig for bykultur enten i form af dens reelle udtryk

8 6 K&K Kultur&Klasse (betydningen af arkitektur, infrastruktur eller lignende) eller undersøger de æstetiske repræsentationer (kunst, litteratur mv.), der handler om eller foregår i byen. Byen er i fokus som stedet, hvor de nyeste tendenser kan sanses og registreres. Samtidig er der tydelige forandringer så vel i byernes status, deres indbyrdes relationer og i bykulturens karakter, og det er ikke mindst disse forandringer, som forskere i dag lader sig udfordre af. Hvilke byer er toneangivende i globaliseringens tidsalder, hvor etablerede hierarkier og magtbalancer er i bevægelse? Der er ingen traditioner, der betinger, hvor det enkelte menneske skal bosætte sig, hvilket sætter ikke bare storbyerne men også provinsbyer i konkurrence om at gøre sig attraktive i forhold til publikum i bred forstand. Det er betydningen af disse udviklinger og tendenser, som artiklerne i dette nummer afsøger. Hvad er byen overhovedet for en størrelse? En samling huse omkring en eller flere pladser? Et fællesskab? Et offentligt refleksionsrum? En oplevelse? En vare? Byer konstrueres af arkitekter og byplanlæggere, men der er væsentlige dele af bykulturen, som ikke kan planlægges. Byer kan analyseres som værker og læses som tekster, dog med det forbehold at de er dynamiske enheder, hvor læserne, brugerne eller borgerne er levende væsener, der til stadighed er i bevægelse. Byer er koncentrationer af mennesker, bebyggelser, bevægelser, møder, tanker, meninger, betydninger, intensitet og drømme, og redaktionen af K&K er glade for at kunne præsentere en række artikler, der på forskellig vis afsøger byens kulturelle betydninger og samtidig reflekterer over betingelserne for denne type analyser. Den første artikel er Morten Visbys oversættelse af den amerikanske germanist, litteratur- og kulturforsker Andreas Huyssens artikel Verdensbyer Urbane forestillingsverdener. Andreas Huyssen anskueliggør byens karakter ved at bruge palimpsesten som metafor: som en pergamentrulle, hvor tekster og billeder gennem århundreder er blevet vasket væk og nye tilføjet. Således er byen ikke alene en fysisk virkelighed, men en størrelse hvor erfaringer og erindringer ligger lige under overfladen. Alle byer er usynlige, citerer Huyssen Italo Calvino for, idet han understreger, at under hver enkelt bys umiddelbare urbane virkelighed ligger de usynlige strukturer af byers historiske erindringer og forestillingsverdener og venter på at blive afdækket og rekonstrueret. Byboernes forestillinger om deres by er ikke indbildning men (den måske mest interessante) del af byens virkelighed. En anden væsentlig tråd i Andreas Huyssens artikel handler om at bryde det hierarki af verdensbyer, som har domineret den samfundsvidenskabelige globaliseringsforskning i form af en opdeling af byer i, hvad han benævner som primære kerne-verdensbyer, primære semi-perifere og perifere byer. Huyssen argumenterer for, at nye indsigter vil opstå ved at fokusere på modernitetens opståen i den ikke-vestlige del af verden frem for New York, Paris, London osv., og på det faktum, at de postkoloniale byer har deres egen modernitet. En række af de modsætninger, der konstituerer den traditionelle forståelse af modernitet, kunne i samme anledning dekonstrueres og i bedste fald også kaste nye indsigter tilbage i forhold til de traditionelle byanalyser. Byen er ifølge Huyssen en størrelse, der må begribes i en

9 Forord 7 konstant dialektisk bevægelse mellem det lokale og det globale, der på intet tidspunkt kommer til at udelukke hinanden. I artiklen Leve i byen eller med byen. By og litteratur efter modernismen fremhæver Svend Erik Larsen den indisk-amerikanske forfatter Amitav Ghosh som eksempel på et forfatterskab, der kalder på en ny litteraturhistorisk optik for bylitteraturen. Hos Ghosh er det netop byen i en globaliseret verden, der fremstilles. Byen lukker sig ikke om sig selv, men er udgangspunkt for netværksdannelser mellem mennesker i forskellige byer verden over. Svend Erik Larsen henviser til netværksteoretikere som f.eks. Manuel Castells som inspiration for de nye litteraturhistoriske blikke og vinkler, der også formodes at kunne gøre modernismens og førmodernismens byer tilgængelige for nye læsninger, og eksemplificerer yderligere gennem læsninger af Jess Ørnsbo, Jens Baggesen, Jon Dos Passos og Jens Smærup Sørensen. I Martin Zerlangs artikel Potsdamer Platz demonstrerer han, hvordan de talrige forandringer, som Potsdamer Platz har været igennem i sin knap 300-årige eksistens, kan forstås som en følge af byens konstante længsel efter et centrum at definere sig selv ud fra. Med udgangspunkt i pladsens etablering, den arkitektoniske udvikling og de kunstnere, der gennem tiden har anvendt Potsdamer Platz som inspiration og motiv, fortæller Martin Zerlang, hvordan pladsen kan forstås i relation til hhv. aristokratiet og borgerskabet i det 18. og det 19. århundrede, og masserne i det 20. århundrede. Potsdamer Plads blev ramt, da Berlin blev bombet under Anden Verdenskrig og ligeledes, da Muren blev opført i Afslutningsvist redegør Martin Zerlang for, hvorledes rekonstruktionen af pladsens historie efter Tysklands genforening udgør en bevægelse fra en vækst- og erhvervsorienteret pladsindretning til underholdning og disneyfication, som han argumenterer for dominerer denne oplevelsens tidsalder. Det er ligeledes oplevelseskultur og -økonomi, der kontekstualiserer den prisbelønnede plads foran Brandts Klædefabrik i Odense i Hjørdis H. Brandrups artikel Kulturel dynamik i oplevelsesbyrummet en analyse af Brandts Klædefabrik. Hun viser, hvorledes (historiske) narrativer bevidst sættes i spil i kvarteret med henblik på at iscenesætte et særligt miljø præget af den i oplevelsesøkonomien så efterstræbelsesværdige autenticitet. Artiklen viser med udgangspunkt i Bourdieus teori om sociale og kulturelle kapitalformer og Gerhard Schulzes livsstilsmiljøer, hvordan prisen for denne udvikling er eksklusion af bestemte befolkningsgrupper: En del af byens befolkning måske dem som for alvor giver pladsen og byen liv og autenticitet er der ikke plads til i dette miljø. På samme måde peger Gitte Marling i artiklen Den kulturelle podning af danske byer performativ arkitektur og mangfoldig bykultur på, at mangfoldighed i byrummet er vigtigt. Det er et helt generelt vilkår for byer i dag, at de forandrer karakter under indflydelse af oplevelsesøkonomien, påpeger Gitte Marling og argumenterer for, at byerne typisk gør brug af både en indadvendt og en udadvendt strategi, når de begår sig i oplevelsesøkonomien. Den indadvendte strategi handler

10 8 K&K Kultur&Klasse om at bevare traditioner og fejre de eksisterende indbyggere. Den udadvendte strategi er orienteret mod opsigtsvækkende og originale events. Gitte Marling fastholder det brede oplevelsesbegreb og argumenterer for, at underholdning og Disneyland ikke er nok til at skabe og sikre den gode by. Ligesom byen skal give plads til alle mulige forskellige slags mennesker, skal den også kunne fungere som et offentligt refleksionsrum. Marling præsenterer og analyserer Århus Festuge, Bazar Fyn i Odense og Frederiksberg Ny Bymidte som eksempler på byrum og -begivenheder, der indfrier de opstillede kvalitetskrav om oplevelser, der både pirrer sanserne og muliggør refleksion og læring. Med udgangspunkt i Københavns Nordhavn skriver Helene Schytter i artiklen Havnen og det heterogene byrum om byplanlægningens udfordringer i forhold til at skabe og bevare rummelige og levende bymiljøer i den postindustrielle by. På baggrund af Georges Batailles begreber om det heterogene og det radikalt anderledes formulerer Helene Schytter en række temaer som optikker for en analyse af Københavns Nordhavn. Hun efterlyser ligesom Gitte Marling de urbane refleksionspotentialer og argumenterer for betydningen af at tænke i andre æstetiske strategier end de gængse, f.eks. i form af æstetiseringer af funktionstømte bygninger og ved i det hele taget at tænke i Bataille-inspirerede kategorier som det fremmedartede, det midlertidige, det ikke-planlagte og det uforudsigelige. Pernille Larsen skriver i Cittaslow som citybrand kampen for at genvinde den lokale heterogenitet om den sydfynske provinsbys arbejde på at planlægge og iscenesætte det gode liv for både nuværende og kommende beboere. Svendborg er som den første danske by blevet optaget i den internationale Cittaslowbevægelse, et netværk af hvad Huyssen ville kalde perifere byer, der forpligter sine medlemmer på en lang række målsætninger i retning af at blive en langsom by. Pernille Larsen argumenterer for, at bevægelsen kan forstås i relation til globaliseringen på flere forskellige niveauer: dels som en modreaktion på et stadig mere opskruet og hektisk livstempo i den senmoderne verden, dels i forhold til tendensen til ensretning og -artning af byer verden over. Desuden inddrager Pernille Larsen citybrandingfænomenet forstået som et globaliseringselement og peger på det paradoksale i, at det netop er mangfoldigheden eller det man kunne kalde det heterogene, der går tabt, når byer bliver til varer i offentligt finansierede og stramt styrede brandingstrategier. I artiklen Varumärkets kortslutning? Stockholm The Capital of Scandinavia har Mats Franzén ligeledes fokus på bybranding som fænomen, Stockholm som varemærke og de mulige problematikker, der knytter sig til den egenrådige udnævnelse af sig selv til Skandinaviens hovedstad, som Stockholm foretog i Mats Franzén viser, hvorledes brandingstrategien, der har som mål at tiltrække turister og ressourcestærke tilflyttere, samtidig har en række kortslutningsmuligheder indskrevet: Byen kan risikere at miste kontrollen over varemærket, som jo ikke er beskyttet copyright i traditionel forstand, ligesom en brandingstrategi, der i for høj grad er orienteret mod erhvervslivet, kan mangle fokus på og fornemmelse for

11 Forord 9 byens indbyggere og stedets egenlogik. For det gik jo meget godt i Stockholm allerede inden brandingkampagnen, konstaterer Mats Franzén, ligesom Svendborg allerede var et godt brand i sig selv, før den blev Cittaslow. Således risikerer byerne med de aggressive og politisk styrede brandingstrategier at ødelægge mere, end de vinder at støde flere mennesker fra sig, end de trækker til. Henrik Reehs artikel Møder og grænser tværkunstneriske planer for byens havn. En Sønderborg-historie redegør for en konkret byplanlægningsproces. Statens Kunstfond støttede i årene fra udarbejdelsen af en tværkunstnerisk plan for udviklingen af havnen i Sønderborg. Reeh redegør for to centrale modsætningsstrukturer i processen: dels den arbejdsgruppeinterne modsætning mellem på den ene side kunstnere og humanister og på den anden side ingeniører. Dels modsætningen mellem på den ene side planlæggerne (der er udenbys) og på den anden side de lokale modtagere af projektet. Henrik Reeh præsenterer den franske tænker Michel de Certeaus teori om byplanlæggeren og planlægningens paradoks i moderne tid og om overvindelsen af modsætningen mellem det nødvendige objektiverende overblik og fornemmelsen for det reelle hverdagsliv i den aktuelle by. Med udgangspunkt i erfaringerne fra Sønderborg havn og med reference til de Certeau foreslår Henrik Reeh en model i fire niveauer som metodisk fremgangmåde i denne type processer. Nummeret afsluttes med Maja Klausens artikel I flow gennem byen. Fænomenet parkour i det senmoderne byrum, hvori parkour introduceres som et eksempel på en subkultur i det senmoderne, der sigter mod at tilegne sig og rekontekstualisere byens rum gennem bevægelser og medieringer. Parkour defineres som bevægelseskunst udført primært af unge mænd, der finder nye veje gennem byen og søger et flow i bevægelsen gennem byen på tværs af de almindelige trafikale årer. Maja Klausen udpeger historiske forløbere i efterkrigstidens avantgardebevægelse, Situationistisk Internationale, og argumenterer for, at en neovitalistisk forståelsesramme kan anskueliggøre dynamikken mellem disse nye bevægelsesformer, møder og udvekslinger mellem mennesker, digital teknologi og senmoderne byrum, hvor forholdet mellem centrum og periferi er under udvikling på en række forskellige niveauer. På den interne front på K&K er der også sket både forandringer, forskydninger og bevægelser af grænseoverskridende art. Det nye layout og design, som præger K&K 109, er et af resultaterne af skiftet fra Forlaget Medusa til Aarhus Universitetsforlag, som er realiseret ved indgangen til K&K er fortsat et tidsskrift, der bringer originale videnskabelige artikler om filosofiske, litterære, æstetiske, medievidenskabelige og kulturanalytiske problemstillinger. Fremover publiceres artikler på så vel svensk, norsk og dansk, og K&K har i samme anledning etableret en nordisk redaktionsgruppe, idet tre nye medlemmer fra hhv. Sverige, Norge og Finland er trådt ind i redaktionen.

12

13 ANDREAS HUYSSEN VERDENSBYER URBANE FORESTILLINGSVERDENER For fremtiden vil jeg selv beskrive byerne havde Khanen sagt. Og du skal afgøre på dine rejser, om de eksisterer. Men de byer som Marco Polo besøgte, var altid forskellige fra dem, som kejseren havde forestillet sig. (Calvino, De usynlige byer 62) De fleste byer i verden har været udsat for store forandringer i de seneste årtier. Verden over har urbaniseringsprocesserne gennemgået en voldsom acceleration, og byerne er vokset tættere sammen både økonomisk og kulturelt. De transnationale selskaber og deres indvirkninger på så vel lokale som globale økonomier har skabt nye netværk af byer, og udbredelsen af globale og regionale kulturindustrier, kulturarvsfonde, masseturisme, beskæftigelsesmigration, akademiske udvekslinger og spektakulære kulturbegivenheder som biennaler, sportsstævner og udstillingssucceser har gjort andre byer til en del af vores måde at leve og opfatte verden på. Tillige med disse udviklinger er der kommet en ny, pulserende litteratur på banen blandt verdens økonomer, sociologer, antropologer og urbanteoretikere. Denne litteratur søger at beskrive tendensen i de urbane udviklinger, sådan som den kommer til udtryk i deres skiftende relationer til nationer og regioner, til sociale bevægelser og til konsekvenserne af den globaliserede økonomi og verdenskultur. Ganske vist ville man med rette kunne problematisere de historiske, hierarkiske og propagandistiske implikationer af mange af disse termer, for eksempel ord som globalisering og den globale by, men der er ingen tvivl om, at der er en ny forståelse af byer og verdenskultur under opsejling her i begyndelsen af det 21. århundrede. 1 Vi må udnytte den nye viden om byer, der er blevet produceret i sammenhæng med globalisering, idet vi samtidig skærper presset på de måder, hvorpå man hidtil har forstået globaliseringsprocesserne inden for de forskellige videnskaber. 1 For en fortrinlig kritisk gennemgang af det forskningsfelt, der knytter sig til globale byer, se redaktørernes introduktion i Brenner og Keil Se Michael Peter Smith for en gennemført kritik af og et alternativ til den binarisme, økonomisme og funktionalisme, der har været kendetegnende for tidligere forskning i globale byer eller verdensbyer hos folk som David Harvey, Manuel Castells, John Friedman og Saskia Sassen.

14 12 K&K Kultur&Klasse Som indvånere i Vestens akademiske verden og som kritikere af globaliseringens neoliberale sejrsstolthed har vi ofte utilstrækkeligt kendskab til de dybere historier bag og de aktuelle udviklinger i byområder i andre dele af verden. Derfor er vi nødt til at fokusere mere på byer uden for de nordatlantiske territorier og G8- landene. Dermed ønsker jeg på ingen måde at underkende den store gennemslagskraft, Paris, London, New York og Los Angeles urbane forestillingsverdener har haft i andre dele af verden, og da slet ikke at lade imperiets, den koloniale erobring og herredømmets historie ude af betragtning. At sætte parentes om det nordatlantiske område er en nødvendig, men i sig selv utilstrækkelig metode til forskydning af de redegørelser for moderniteten, der er udgået fra Vesten, et greb, som er analogt med, men en smule forskelligt fra Dipesh Chakrabartys forsøg på at marginalisere Europa. Det er helt enkelt baseret på den pragmatiske tanke, at vi behøver en langt dybere viden om modernitetens historiske opståen og udviklinger i den ikke-vestlige verdens byer, om de urbane konstellationer og konflikter, den har udløst der, og om hvad sådanne udviklinger kan betyde for bykulturer i bred forstand i dag. Men hvad skal man så forstå ved en urban forestillingsverden? På dette punkt vækker Italo Calvinos vidunder af en bog, De usynlige byer, overordentlig dyb resonans. Calvino har engang forholdsvis nostalgisk beskrevet sin egen bog som noget i retning af et sidste kærlighedsdigt om byen ( Italo Calvino on Invisible Cities ). Titlen anslår bogens egen fiktionspræmis, men den vidner også om, at man som enkeltperson aldrig vil kunne begribe en virkelig by i dennes nutidige eller fortidige totalitet. Det er netop grunden til, at de urbane forestillingsverdener er forskellige afhængigt af et væld af perspektiver og subjekt-positioner. Alle byer er palimpsester af virkelige, forskelligartede erfaringer og erindringer. De rummer en stor variation af forskellige spatielle praksisser, deriblandt arkitektur og byplanlægning, administration og erhvervsliv, arbejde og fritid, politik, kultur og hverdagsliv. De består af en kakofoni af stemmer og er som oftest kendetegnet ved en mangfoldighed af sprog. I en vis henseende forbliver alle byer dybest set usynlige, ligesom alle byer i dag er verdensbyer, i den forstand at der ikke længere findes nogen ren, ubesmittet, monokulturel eller ensproget lokalitet, hvilket i øvrigt historisk set formentlig har været undtagelsen snarere end reglen. Ikke desto mindre bliver lokaliteten til stadighed skabt på ny gennem vores alt andet end usynlige bevægelser gennem byrummet, gennem vores erkendelse og tackling af de byggede omgivelser, hvori vi befinder os, og gennem alle vores interaktioner med bylivet. 2 En urban forestillingsverden forstår jeg altså først og fremmest som byboernes forestilling om deres egen by som stedet, hvor hverdagslivet udfolder sig, og som ramme dels om inspirerende traditioner og kontinuiteter og dels om historier om destruktion, kriminalitet og konflikter i enhver afskygning. Byrummet vil altid være et socialt rum, der inddrager subjektiviteter og identiteter, som er differentieret af klasse og race, køn og alder, uddannelse og religion. De urbane forestillingsverdener er vores kognitive og somatiske billeder af de steder, vi bor, arbejder

15 Andreas Huyssen Verdensbyer urbane forestillingsverdener 13 og leger. Den er et legemliggjort materielt faktum. De urbane forestillingsverdener er således ikke ren indbildning, men derimod en del af byens virkelighed. Vores ageren i byen er styret af vores tanker om byen og vores syn på den. Det har altid forekommet mig, at det enten var alt for overilet og forhastet eller simpelthen en kategorifejl at snakke om globalisering og global kultur. Der findes tydeligvis ikke én global kultur, som er fælles for alle indbyggere på jordkloden, og der vil sandsynligvis heller aldrig opstå en sådan samlet kultur. Selve kulturbegrebet indebærer strid, kritik og konflikt. De lokale og nationale historier, religiøse tilhørsforhold og skikke, sprog og kulturelle udtryksmåder er helt enkelt alt for divergente til, at de nogensinde ville kunne sammensmeltes til en eller anden form for kulturelt esperanto. Det er det, jeg mener med kategorifejl. Det dystopiske indtryk af en enkelt, stadig mere dominerende hegemonisk globalkultur artikuleres af de folk i USA og resten af verden, der begræder den kulturelle amerikanisering gennem forbrugerisme, medier og McDonald's, og som holder den vestlige modernitet generelt ansvarlig for alverdens dårligdomme som regel uden selv at have gidet sætte sig ind i andre kulturer og sprog. I amerikansk sammenhæng risikerer kritikken af globaliseringen som decideret hegemonisk kulturimperialisme at forfalde til ahistorisk skyldspolitik kombineret med, hvad min kollega Gayatri Spivak har kaldt sanktioneret uvidenhed (9). Uden for USA knytter kritikken an til dybe nationale og kulturelle antiamerikanske strømninger, som ofte er udtryk for lige så stor uvidenhed. I begge tilfælde er den snæversynede provinsialisme ubestridt fremherskende. Under alle omstændigheder har hverken markedsøkonomiens, privatiseringens og cyber-fremtidens sejrsstolthed eller den apokalyptiske klagesang om homogenisering og kulturimperialisme a la Disney og McDonald s kunnet tilbyde overbevisende modeller for forståelsen af de aktuelle urbane transformationer af en ikke længere bipolær verden. Der er imidlertid en anden definition på global kultur, som virker mere lovende og måske ligefrem fremstår kosmopolitisk på en ny måde, idet den rummer og opretholder en dialektisk spænding mellem det universelle og det specielle frem for at satse på det ene frem for det andet. Dette synspunkt anerkender alle eksisterende kulturelle artikulationer i netop deres forskelligheder og affiniteter. Det hverken benægter eller overdriver den betydelige indvirkning, som den vestlige massekultur, teknologi og livsstil har haft verden over, men det fremhæver pluraliteten ved at fokusere på spatiel spredning, oversættelse, approprieringer, transnationale forbindelser og grænsekrydsninger, der for så vidt ikke er nye, men har gennemgået en voldsom acceleration og forstærkning i de senere årtier. 3 Ved ikke at opfatte de vestlige byer som det eneste mulige udgangspunkt for en analyse udvider denne tilgang ydermere vores geografiske forestillingsevne. Det drejer sig her 2 Produktionen af lokalitet er et af de mest anvendelige koncepter, der fremskrives i Appadurai Modernity at Large. 3 Se for eksempel Appadurai Modernity at Large, Hannerz, Pieterse og Smith.

16 14 K&K Kultur&Klasse om et overordentlig rigt forskningsfelt i relation til kulturel oversættelse, men det står endnu ubesvaret hen, hvordan man skal forene det universelle og det specielle i en kulturkritisk praksis uden at forfalde til hverken empirisk partikularisme eller abstrakt universalisme. For at få et bedre greb om det globale bør man fokusere på de steder, hvor den såkaldt globale kultur primært bliver produceret. Byer har altid virket fortættende på de kulturelle udviklinger og deres dynamik, og det gør de også i dag. I forlængelse af Charles Taylors brug af termen social imaginary og Henri Lefebvres argumentation omkring den sociale produktion af rum er det blevet forholdsvis udbredt at tale om urbane forestillingsverdener. 4 Det er imidlertid en term, der bliver brugt på forskellig vis. Nogle fokuserer fortrinsvis på mediebilleder, cyberspace og global populærmusik som det, der knytter byerne sammen. Andre fokuserer snarere på translokale sociale bevægelser i forbindelse med jordrettigheder, ulovlige bosættelser og boligforhold eller på transnationale, internetbaserede græsrodsaktiviteter med sigte på menneskerettigheder eller miljøanliggender. 5 Atter andre har set en nøgle til forståelsen af vor tids urbane forestillingsverdener i de forskellige forbindelsesled mellem lokal forankring og translokale erhvervsrelationer og handelspraksisser. 6 Faktisk er alle disse elementer i samspil med det longue duré, der udgøres af skikke, sprog og hverdagspraksisser et afgørende aspekt af tilblivelsen af samtidens urbane imagination. Ganske vist har utopierne om det gode liv og de spøgelsesagtige skrækscenarier med forbrydelse, korruption og forfald altid eksisteret side om side i de urbane forestillingsverdener. Tænk på den lysende by på toppen af bjerget eller den babylonske skøge, som begge er dybt rodfæstede kønnede metaforer for byen. Tænk på de glitrende storbymidter i glas og stål eller det 21. århundredes vidtstrakte megabyer og deres slumkvarterer, ghettoer og blikskursbyer. I dag gør både glansen og mørket sig gældende i de former, der er specifikke for det 21. århundrede: Den modernistiske utopi og dens aktuelle kommercielle og forbrugeristiske hybris med forstæder, velhavende omegnskvarterer og afspærrede boligområder side om side med modernitetens skyggeside, hvor ghettoer, blikskursbyer og favelaer strækker sig kilometer efter kilometer ud i landområderne. De urbane forestillingsverdener danner imidlertid også ramme om møder med andre byer medieret af rejser og turisme, diasporaer og beskæftigelsesmigration, biograffilm, fjernsyn og internet. Det globale og det lokale vil uvægerlig sammenblandes et faktum, som er blevet beskrevet med den rammende neologisme glokalisering (Robertson). Dette sproglige krumspring, som faktisk optrådte i en japansk bilreklame, før det vandt udbredelse i den akademiske verden, er imidlertid lige så abstrakt som den foregående tilgang, der opererede med en simpel binær modstilling mellem det lokale og det globale. Også denne vending risikerer at tilsløre mere, end den afdækker. Den afholder os fra at spørge ind til de nærmere detaljer af sammenblandingen af det globale og det lokale i en konkret urban forestillingsverden. I første omgang har den måske nok haft stor værdi som en kritik

17 Andreas Huyssen Verdensbyer urbane forestillingsverdener 15 af den tidligere binaritet mellem det globale og det lokale, men den globale tilgang risikerer selv at udvikle sig til ren abstraktion uden historisk dybde. Allerede for eksempel verdensudstillingerne, som i slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede frem til Anden Verdenskrig primært blev afholdt i den industrialiserede del af verden, skabte sådanne møder mellem det lokale og det globale, og nogle af deres kulturformer går igen i dag i begivenheder som De Olympiske Lege, VM i fodbold og, med et mere begrænset publikum, biennaler og specialiserede handelsmesser (biler, elektronik). 7 Nogle økonomer har påpeget, at verden allerede omkring år 1900 var lige så økonomisk sammenhængende som i dag. 8 Deres økonomiske argumentation er meget overbevisende, men enhver sammenligning mellem verdensudstillingskulturen fra Crystal Palace i London i 1851 til Century of Progress-udstillingerne i New York og Chicago i 1930 erne og de urbane erfaringer i vores samtid vil vise, at de mentale og reelle forbundetheder i dag udspiller sig i en helt anden målestok og gør sig gældende for et stadig stigende antal mennesker. Samtidig har denne øgede spatielle nærhed, faciliteret af de intensiverede bevægelser hen over landegrænserne, af rejseaktiviteter og legal og illegal immigration, genereret nye frygtformer og etniske konflikter verden over. Afstand og nærhed indgår i et nyt og omskifteligt forhold i vores verden. I sin analyse af modernitet og det postmoderne vilkår taler David Harvey meget elegant om den sammentrækning af tid og sted, som moderniteten har afstedkommet i verden. 9 Indordningen af den spatielle verden i et net af længde- og breddegrader og indførelsen af tidszoner i 1884 baseret på Greenwich-tid var de iøjnefaldende tegn på behovet for at styre relationen mellem tidslig og spatiel afstand og nærhed på globalt plan. I kølvandet på de stadig hurtigere befordringsmidler og kommunikationsteknologier er de spatielle og tidslige afstande skrumpet ind, og selve den menneskelige perception har gennemgået en historisk forskydning. Denne tese overser imidlertid en anden afgørende perceptuel forskydning, som er en direkte følge af sammentrækningen af tid og rum og ligeledes kan føres tilbage til en tidligere historisk fase i slutningen af det 19. århundrede. Som det fremgår af verdensudstillingernes enorme succes, var den særdeles reelle sammentrækning af tid og rum en følgevirkning af nye teknologier og imperial ekspansion, selv dengang ledsaget af samtidig udvidelse af tid og rum i forestillingsverdenen. 4 Blandt de nyere publikationer kunne man især fremhæve Taylor. Se også Lefebvre La production de l espace. 5 Mest interessant i den forbindelse er Smith, som forsøger at rekonstruere urbanteorien i transnationalt regi. 6 Sklair har leveret en af de mest indflydelsesrige beskrivelser af den transnationale kapitalist-klasse. 7 Rydell har skrevet nogle af de bedste indføringer i verdensudstillingernes historie (All the World s a Fair; World of Fairs). 8 Hirst & Thompson udvikler deres økonomiske analyse med henblik på at udfordre den fremherskende præsentistiske globaliseringsdiskurs. 9 Hvis Harveys forestilling om en sammentrækning af tid og sted frigøres for sin teknologiske og økonomiske determinisme, vil den være meget anvendelig i forbindelse med især litteratur- og kulturanalyse.

18 16 K&K Kultur&Klasse Verdensudstillingerne fokuserede ikke alene på teknologiske og urbane fremtidsvisioner, de iscenesatte også møder mellem Vesten og dens Andre. På flere af verdensudstillingerne var Kairos Gader en af de helt store attraktioner, som trak på og skærpede, hvad Edward Said har beskrevet som Vestens forestillede geografi (77). Disse altid kortvarige og meget teatrale optrin var i sig selv en primær mise en scene af tid/rum-sammentrækning. Ideologisk fungerede verdensudstillingerne som et afgørende led i populariseringen af Vestens formodede overlegenhed over orienten eller den primitive verden et greb, som blev stadig mere presserende og problematisk i takt med verdensdelenes konvergens. De dannede imidlertid også ramme om kulturmøder hen over grænserne og åbnede op for en ukendt verden fuld af muligheder hinsides det velkendte, hinsides det kuriøse. 10 Selvom den kuldsejlede i praksis, var den socialistiske internationalisme en af de centrale politiske manifestationer af denne udvidelse af tid og rum i forestillingsverdenen. De forskellige aspekter af arven efter den socialistiske internationalisme bør udforskes og omskrives og ikke henvises til historiens skraldespand. Denne samtidige sammentrækning og udvidelse vil jeg beskrive som det tid/rum-paradoks, moderniteten har skabt. I en tid, hvor afstandene mellem byerne synes at svinde ind, er og bliver de urbane forestillingsverdener en nøgle-lokation for denne udvidelse. Vi er i dag vidner til direkte møder med andre kulturer, en svækkelse af landegrænserne og de nationale identiteter, religionssammenstød og en opløsning af de stabile territorialiteter gennem konkret migration og medierepræsentationer. Alt dette giver sig udslag i imaginære udvidelser af rum og tid med indbyrdes stærkt modstridende konsekvenser. I vores globaliserede verden kommer folk ikke blot tættere på hinanden, hvilket potentielt skaber større fællesskab, som Marshall McLuhan gav udtryk for med sin katolske og i sidste ende antimoderne fantasi om den globale landsby. De bærer rundt på erindringer om konflikter og uforeneligheder med dybe historiske baggrunde, animositeter med rod i enten imperialt herredømme før og nu eller helt enkelt i frygt for andethed bibragt af historier om krig, religiøs konflikt og ideologisk manipulation. På trods af den nyfundne begejstring over bylivets potentialiteter hjemsøges vor tids urbane forestillingsverdener lige så meget af ødelæggelses- og forfaldsscenarier som tidligere. Det er derfor, Dickens og Dostojevskijs byromaner, E.A. Poes Manden i mængden, Döblins Berlin Alexanderplatz og Kracauers dystopiske prosaminiaturer om byscenarier i Berlin, Marseille og Paris stadig står så stærkt i europæisternes forestillingsverden. De globale byers diskurs Der er også noget andet, der må siges i forbindelse med, hvordan studiet af urbane forestillingsverdener udsprang af teorien om verdenssystemer og den nye urbangeografi, og hvordan man kan tænke dette studium i relation til de kulturelle og historiske spørgsmål, som er de humanistiske videnskabers primære fokus. I

19 Andreas Huyssen Verdensbyer urbane forestillingsverdener erne blev globaliseringsprocesserne forstået som et radikalt nyt fænomen, primært studeret som et spørgsmål om økonomi (finansielle markeder, handel, transnationale erhvervsselskaber), informationsteknologi (fjernsyn, computere, internettet), politik (nationalstatens og civilsamfundets aftagende betydning og ngo'ernes fremvækst) og internationale menneskerettigheder. Hvor en stor del af disse arbejder var præget af kortsigtet samfundsvidenskabelig modeldannelse, da har verdenssystemteoretikere som Immanuel Wallerstein og Giovanni Arrighi med rette påpeget, at kapitalismen må forstås i størst mulig spatiel og tidslig målestok nemlig inden for rammerne af en verdensøkonomi, som ikke opstod ud af det blå i 1980 erne eller 1990 erne, men faktisk har dybe historiske rødder. Sammen med Henri Lefebvres banebrydende arbejde med byrummet og hverdagslivets sociologi i 1960 erne 11 satte verdenssystem-tilgangen til politisk økonomi sit præg på den nye urbangeografi og bysociologi hos forskere som Manuel Castells, Edward Soja og David Harvey, der har bidraget utrolig meget til at gøre globaliseringsprocesserne synlige og forståelige som en ny fase i kapitalismens udvikling fra fordisme til postfordisme, fra nationaløkonomierne og deres internationalistiske sammenknytninger til de globale pengestrømme og netværkssamfundet. 12 Alle disse bestræbelser stod konfronteret med behovet for at forstå globaliseringen i en dybere historisk sammenhæng og sammenligne den med tidligere fænomener såsom internationalisering, imperiedannelse og kolonisering i hvert fald siden det 18. århundrede, hvis ikke endnu længere tilbage i tiden, for slet ikke at tale om de andre former for globalitet, der har haft deres opblomstringer, inden den europæiske modernitet overhovedet gjorde sin entré på verdensscenen (Hopkins). Omkring midten af 1990 erne havde globaliseringsdiskursen knyttet tætte forbindelser til den socialvidenskabelige byforskning. Ligeledes i de humanistiske videnskaber havde bykulturer været genstand for voksende interesse allerede siden 1970 erne. En stor del af dette arbejde forekommer at have været fremdrevet af en kritisk nostalgi efter en form for bydannelse, som reelt snarere tilhørte en tidligere, mere heroisk fase af moderniteten end vor tid: Baudelaires og Manets Paris, fin de siècle-wien, Bloomsbury-kredsens London, Weimar-Berlin og Harlem Renæssancens New York. Den fremherskende ånd i disse arbejder kan mest rammende beskrives med Hegels diktum, at Minervas ugle først begynder sin flugt, når natten falder på. Disse studier i de klassisk-modernistiske byer og deres kultur har karakter af værdifulde erindringsarbejder og står i den henseende i skyggen af de urbane transformationer, der har udspillet sig i vores egen tid. Det er således ikke tilfældigt, at de ofte røber en vis tabsfornemmelse for ikke at sige decideret nostalgi i forhold til den modernistiske by en nostalgi, der utvivlsomt er næret af visheden om, 10 Den dialektik er blevet understreget meget godt af Bennett. Se også Mitchell The World as Exhibition. 11 Lefebvre La production de l espace; Critique de la vie quotidienne. 12 Castells; Harvey; Soja. For en fremragende kritik af deres arbejde, se Smith.

20 18 K&K Kultur&Klasse at disse prototypiske modernistiske byer og deres pulserende fremtidsvisioner inden længe vil høre fortiden til og ikke længere er på forkant med de globale udviklinger. Siden 9/11 har selv New York ikke længere været delirious den term, Rem Koolhaas bragte på bane i 1978 for at gøre krav på denne dimension af modernismen over for så vel den postmoderne populisme (Venturi) som traditionalismen (Krier) i arkitekturen. 13 I de senere årtier har nogle af disse klassisk modernistiske byer i Europa tillagt sig en vis museal fernis som byer med fredning i højsædet. Vestens modernistiske by er tydeligvis blevet et historisk fænomen, men man bør ikke undervurdere den museale dimensions betydning for de urbane økonomier og bylivet. I dag er byer mere afhængige end nogensinde tidligere af kulturel ingeniørkunst for at kunne tiltrække kapital, erhvervsaktiviteter og magt. Selv små byer er afhængige af denne form for image-konstruktion skabelsen af et kulturelt image og en kulturel arv, der kan tiltrække så vel turister som tilflyttere og samtidig opfylde de lokale eliter og indbyggeres ønsker. Disse kulturelle dimensioner af de urbane transformationer i Vesten har naturligvis ikke været det primære fokus for den globale byforskning inden for samfundsvidenskaberne. Deres indsats har fortrinsvis været fremdrevet af logikken i de seneste økonomiske og teknologiske udviklinger. I forlængelse af de transnationale erhvervsselskabers hastige vækst er netværket af globale byer kommet til at fremstå som nøglen til kapitalismens ekspansion siden 1970 erne. Da selskaberne blev transnationale, etablerede de sig selvfølgelig i byerne frem for på landet. Tendensen til transnational økonomisk netværksdannelse accelererede voldsomt efter Berlinmurens fald i 1989, Sovjetunionens sammenbrud og Kinas åbning for kapitalistiske investeringer. Med den neoliberale økonomis triumf oplevede de amerikanske byer en genopblomstring, efter at mange i 1970'erne havde afskrevet dem som brændpunkter for kriminalitet, narko og tilbagegang. Dengang fik krisen i byerne kombineret med opkomsten af nye informationsteknologier mange forskere til fejlagtigt at mene, at byerne ville miste deres traditionelle funktion som velafgrænsede og centrerede rum inden for nationale rammer, og at det virkelige rum ville vige for det virtuelle rum. En stor del af de storstilede formuleringer om globale strømninger og netværk kan spores tilbage til denne konstellation af dystopisk urbanisme og teknologisk kommunikationsutopi. Disse forudsigelser viste sig naturligvis ikke at holde stik. Siden dengang er urbaniseringsprocesserne blot accelereret og blevet intensiveret. De virkelige byer kom til at stå i centrum for den samfundsvidenskabelige globaliseringsforskning. Det har resulteret i en forskning i verdensbyer eller globale byer, hvor man har inddelt byerne på grundlag af deres placering i det wallersteinske hierarki af kerne, semi-periferi og periferi. I denne første fase af forskningen i verdensbyer skelnede John Friedman således mellem primære kerne-verdensbyer (New York, London, Tokyo, Paris, Los Angeles og Chicago), primære semi-perifere verdensbyer (Rio, São Paulo, Singapore), sekundære kerne-verdensbyer (San Francisco, Houston, Miami, Toronto, Madrid, Milano, Wien, Sidney, Johannesburg) og sekundære

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet BIBLIOTEKARFORBUNDET BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet DORTE SKOT-HANSEN BYENSOMSCENE SCENE

Læs mere

Experience City - Et forskningsområde med nye perspek6ver på arkitektur, rum og byliv

Experience City - Et forskningsområde med nye perspek6ver på arkitektur, rum og byliv Experience City - Et forskningsområde med nye perspek6ver på arkitektur, rum og byliv Gi9e Marling Professor Arkitekt, Ph. D. Aalborg Universitet Byudvikling i Odense kommune at lege, lære og opleve Velfærdsbyen

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Litteratur i bevægelse. Verdenslitteratur 2. Nye tilgange til verdenslitteratur. Redigeret af Dan Ringgaard Mads Rosendahl Thomsen

Litteratur i bevægelse. Verdenslitteratur 2. Nye tilgange til verdenslitteratur. Redigeret af Dan Ringgaard Mads Rosendahl Thomsen Litteratur i bevægelse Nye tilgange til verdenslitteratur AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Verdenslitteratur 2 Redigeret af Dan Ringgaard Mads Rosendahl Thomsen litteratur i bevægelse nye tilgange til verdenslitteratur

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Værdibaseret planlægning. Bauman og byen. Michael Hviid Jacobsen Associate Professor, Aalborg Universitet. Hensigten med oplægget

Værdibaseret planlægning. Bauman og byen. Michael Hviid Jacobsen Associate Professor, Aalborg Universitet. Hensigten med oplægget Værdibaseret planlægning Bauman og byen - om den flydende moderne metropol Michael Hviid Jacobsen Associate Professor, Aalborg Universitet Hensigten med oplægget Præsentere et kritisk sociologisk perspektiv

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 WWW Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 Arbejdstitel: "Internet på hovedet" Projektet tager udgangspunkt i det formelt

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet

Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet af Trine Bille Kristiansand Kommune i Norge har en stiftelse Cultiva Kristiansand Kommunes Energiværksstiftelse. Stiftelsen har

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN 94 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN Tilgængelighed Tilgængelighed er nøgleordet, når en region skal sikre konkurrenceevnen i den globaliserede verden. Tilgængelighed

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

MODERNE LITTERATURTEORI

MODERNE LITTERATURTEORI MODERNE LITTERATURTEORI Sted REDAKTION Anne-Marie Mai Dan Ringgaard AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Sted Serien Moderne litteraturteori redigeres af Stefan Iversen og Henrik Skov Nielsen. I serien er udkommet:

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Lyd, litteratur og musik

Lyd, litteratur og musik Lyd, litteratur og musik Lyd, litteratur og musik Gestus i kunstoplevelsen Birgitte Stougaard pedersen Aarhus Universitetsforlag a Lyd, litteratur og musik Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag 2008

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY

FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY STATUSMARKØRER: FØR: Bil, hus, taske og tv IDAG: Tid, sundhed, motion, børn, fritid. 1. BILENS ROLLE 4 BILEN ER = MOBILITET OG BILPRODUCENTERNE

Læs mere

Lene Tortzen Bager: Tankens Museum

Lene Tortzen Bager: Tankens Museum Lene Tortzen Bager: Tankens Museum Hvilke genstande kan man forvente at finde i et tankens museum? En kortlægning af store tænkeres bedrifter? Eller objektet selv, Lenins hjerne, fx? Ikke hos Jytte Høy.

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering?

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering? 1 Begrebet kategorisering betyder ganske enkelt at inddele i grupper. Indenfor samfundsvidenskaberne taler man også om segmentering, men det handler om det samme: at opdele en population efter en eller

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Rejserapport. PEER workshop i Gent 4.- 5. marts 2004. Managing events in public open spaces

Rejserapport. PEER workshop i Gent 4.- 5. marts 2004. Managing events in public open spaces Rejserapport PEER workshop i Gent 4.- 5. marts 2004 Managing events in public open spaces Indhold 1) Rejserapport fra Gent 2) Rapport fra Gent: Study of the Ghent Festivities Baggrund for workshoppen Liveable

Læs mere

A ABERDEEN BILLUND. FORKLARING TIL DESTINATIONSLISTE: På Rammeaftale 16.08 Flyrejser har alle leverandører/flyselskaber skulle byde ind på følgende:

A ABERDEEN BILLUND. FORKLARING TIL DESTINATIONSLISTE: På Rammeaftale 16.08 Flyrejser har alle leverandører/flyselskaber skulle byde ind på følgende: Air Canada Air France Austrian Airlines British Airways/Iberia Brussels Airlines Finnair KLM LOT Polish Airlines Lufthansa Norwegian SAS Swiss International Airlines United Airlines FORKLARING TIL DESTINATIONSLISTE:

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

GPS, kommunikation. conference.aarhus@radissonblu.com radissonblu.com/hotel-aarhus. fra Kr. 605,- + moms

GPS, kommunikation. conference.aarhus@radissonblu.com radissonblu.com/hotel-aarhus. fra Kr. 605,- + moms GPS, kommunikation Mål Målet med dagen er, at give deltagerne en god oplevelse med fokus på samarbejde, kommunikation hvor alle uanset fysisk form har mulighed for at deltage. GPS, kommunikation Gruppen

Læs mere

Selvrealisering som selvrefleksion

Selvrealisering som selvrefleksion Selvrealisering som selvrefleksion Samfundets økonomiske udvikling, individualisering og sekulariseringen har skabt plads til den enkelte. Individet kan i dag selv bestemme sin egen livsvej. Ruten bliver

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

Byer og trafik i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker

Byer og trafik i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Byer og trafik i fremtiden Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader på vej fra oase til oasen Dagen som

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Seks vandringer i fiktionens skov

Seks vandringer i fiktionens skov Umberto Eco Seks vandringer i fiktionens skov Oversat af Søren Søgaard Seks vandringer i fiktionens skov indgår i serien Læringsarenaer 2006 Alinea, København Original amerikansk titel: Six Walks in the

Læs mere

Kunst på UCC Campus Carlsberg

Kunst på UCC Campus Carlsberg Kunst på UCC Campus Carlsberg 1 Tomás Saraceno: In Orbit : Installationsview. Kunstsammlung Nordrhein-Westfalen, K21 Ständehaus, Düsseldorf, 2013 2015. Foto: Studio Tomás Saraceno. Courtesy kunstneren

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Hvorfor flytte til Fyn?

Hvorfor flytte til Fyn? Hvorfor flytte til Fyn? Hvorfor flytte til Fyn i stedet for til f.eks. Sjælland eller Jylland? Folk siger altid, at de vil bo i nærheden af NATUREN Folk siger altid, at de vil bo i nærheden af NATUREN

Læs mere

ASSAK. Jessie Kleemann

ASSAK. Jessie Kleemann ASSAK Jessie Kleemann Rummet er fyldt med grønlandske symboler - det er ikke til at tage fejl af, mens man bevæger sig rundt. Men det er alt sammen lidt i overkanten. Den traditionelle grønlandske perlekrave

Læs mere

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 Del: Det kan blive svært for statsligt ansatte at gøre karriere, når de flytter

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Nr. 113 Årgang 2012. Fertilitet, teknologi og globalisering AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

Nr. 113 Årgang 2012. Fertilitet, teknologi og globalisering AARHUS UNIVERSITETSFORLAG K&K Nr. 113 Årgang 2012 Fertilitet, teknologi og globalisering AARHUS UNIVERSITETSFORLAG K&K Kultur og Klasse Nr. 113 Årgang 2012 FERTILITET, TEKNOLOGI OG GLOBALISERING Redaktion Kjersti Bale (Universitetet

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere STRATEGI 2015-2018 #meretilflere MERE TIL FLERE Mere til flere er kernen i den vision og strategi, der bærer rammeaftalen mellem Kulturministeriet og Statsbiblioteket for 2015-2018. Meretilflere er måske

Læs mere

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger Coaching - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger At coache er en færdighed som at cykle. Når først du har fået det lært, er det meget let og det vil kunne gøre det uden at tænke over det.

Læs mere

Den udvidede koncertoplevelse

Den udvidede koncertoplevelse Den udvidede koncertoplevelse Denne artikel er skrevet på baggrund af produktspecialet i oplevelsesøkonomi v/ Aarhus Universitet: Den udvidede koncertoplevelse. Specialet er udarbejdet af Cand. Mag. i

Læs mere

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine 2.0 Mediedækning Der er skrevet rigtig meget om angst, og derfor har det været nødvendigt for os at afgrænse vores søgning om emnet virkelig meget for at kunne overskue materialet. Vi har taget udgangspunkt

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 Randers Kommune Temamøde byrådet d. 25. oktober 2012 Negativ vækst Vækst i tilflytning Positiv vækst Gevinstkommuner Udviklingskommuner Herning Viborg Kolding Odense Esbjerg Vesthimmerlands

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Hvad er fremtiden for internettet?

Hvad er fremtiden for internettet? Hvad er fremtiden for internettet? pcfly.info Den Internettet er blot et par årtier gamle, men i dette korte tidsrum har oplevet væsentlige ændringer. Den voksede ud af et sammensurium af uafhængige netværk

Læs mere

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor Blandede børn lærer bedst Af Charlotte Ringsmose, professor 58 Ugebrevet A4 viser i en undersøgelse (Larsen, 2012) sammenhænge mellem, hvor man bor og vokser op, og om man får en ungdomsuddannelse og en

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

Introduktion til filosofi og ledelse

Introduktion til filosofi og ledelse Lektion 1: Introduktion til filosofi og ledelse Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Mandag d.19.august 11:30-12:30 Modulets teoretisk tematikker: Ledelsesfilosofi

Læs mere

Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil

Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil Grøn omstilling og specialisering kan godt være vejen frem for mellemstore byer som Sønderborg, der er nået et

Læs mere

Om at gå efter drømmen

Om at gå efter drømmen Om at gå efter drømmen Hvad laver du?, bliver jeg spurgt. Jeg rådgiver om indretning. Mange nikker, når jeg siger det de ved nemlig godt, hvad det er. En slags styling. Det er en udbredt opfattelse, at

Læs mere

Branding af en region som fx Sy Fyn

Branding af en region som fx Sy Fyn Branding af en region som fx Sy Fyn hvad? hvorfor? hvordan? hvem skal gøre det? v/ Christian Majgaard www.majgaardbranding.com tlf 20308060 Svendborg, 12. marts 2013 1 logoer eller brands? brand = indtryk

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Af Claus Elholm Andersen, dansk lektor, University of Minnesota, Minneapolis, USA

Af Claus Elholm Andersen, dansk lektor, University of Minnesota, Minneapolis, USA Den eksistentialistiske kop kaffe Eksistentialisme i globaliseringens tid. Af Claus Elholm Andersen, dansk lektor, University of Minnesota, Minneapolis, USA Da jeg forleden morgen, som enhver anden, stod

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

BRUG FOR EN. x-tra? Hvordan arbejder jeg sammen med studerende? Find din perfekte praktikant eller den helt rette til dit studiejob

BRUG FOR EN. x-tra? Hvordan arbejder jeg sammen med studerende? Find din perfekte praktikant eller den helt rette til dit studiejob BRUG FOR EN x-tra? Hvordan arbejder jeg sammen med studerende? Find din perfekte praktikant eller den helt rette til dit studiejob Forord Uddannelsesrådet ved Aalborg Kommune har i samarbejde med University

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere