Redegørelse. Sydsjællands og lolland-falsters politi forord. Det væsentlige arbejdsmiljø. indsatser og resultater. Data om vores kreds

Transkript

1 arbejdsmiljø Redegørelse Sydsjællands og lolland-falsters politi 2008 forord side 2 Data om vores kreds side 3 organisering af sikkerhedsarbejdet side 5 Det væsentlige arbejdsmiljø side 7 indsatser og resultater side 8 arbejdsmiljømål for 2009 side 11

2 Forord 2008 har været et begivenhedsrigt og for mange et turbulent år, hvor reformen for alvor har foldet sig ud, og hvor der er sket forandringer for kredsens medarbejdere. Dette har naturligvis også på forskellig vis præget sikkerhedsorganisationens arbejde i Arbejdsmiljøredegørelsen er kredsens første af sin art, og målgruppen er primært kredsens medarbejdere, men redegørelsen er også tilgængelig for andre politikredse og eksterne interessenter. Det er målet med arbejdsmiljøredegørelsen, at du hurtigt og overskueligt kan skabe et overblik over arbejdet med arbejdsmiljøet i kredsen i 2008 samt de fremtidige mål på området. Sikkerhedsorganisationens indsats i 2008 har i første omgang drejet sig om at få styr på mødeaktivitet, samarbejdsformer og struktur, bl.a. i forhold til de lokale sikkerhedsudvalg, men også at få afviklet kredsens første APV. Det er en klar fornemmelse, at vi allerede er godt i gang med sikkerhedsarbejdet, og at der flere steder i kredsen ydes en stor indsats inden for sikkerhedsarbejdet, hvilket arbejds-miljøredegørelsen også vidner om, hvor det resultatmæssigt særligt kan måles i faldet i sygefraværet samt en mindre stigning i den samlede jobtilfredshed. Præstø For 2009 er det mit mål, at vi fortsætter arbejdet med at få hele sikkerhedsorganisationen involveret i opfølgningen af APV og brugen af vores nye arbejdsmiljøstyringssystem, få klædt sikkerhedsorganisationen på vidensmæssigt samt styrket samarbejdsrelationerne i forhold til sikkerhedsarbejdet og gøre sikkerhedsarbejdet vedkommende og en integreret del af hverdagen. Mette Lyster Knudsen vicepolitidirektør

3 3 DATA OM SYDSJÆLLANDS OG LOLLAND-FALSTERS POLITI Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi omfatter de tidligere politikredse Slagelse, Næstved, Vordingborg, Nykøbing F. og Nakskov samt en del af de tidligere Ringsted og Køge politikredse. Den nye politikreds omfatter 7 kommuner Faxe, Guldborgsund, Lolland, Næstved, Slagelse, Sorø og Vordingborg. Missionen - Politiets formål og virke Politiet skal efter bestemmelsen i 1 i lov om politiets virksomhed virke for tryghed, sikkerhed, fred og orden i samfundet. Politiet skal fremme dette formål gennem forebyggende, hjælpende og håndhævende virksomhed. Politiet har efter politilovens 2 følgende opgaver: at forebygge strafbare forhold, forstyrrelse af den offentlige fred og orden samt fare for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed, at afværge fare for forstyrrelse af den offentlige fred og orden samt fare for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed, at bringe strafbar virksomhed til ophør samt efterforske og forfølge strafbare forhold, at yde borgerne bistand i andre faresituationer, at udføre kontrol og tilsynsopgaver efter gældende ret, at yde andre myndigheder bistand efter gældende regler, og at udføre andre opgaver, der følger af gældende ret eller i øvrigt har en naturlig tilknytning til politiets virksomhed. Det overordnede mål med politireformen er at styrke og udvikle politiets evne til at løse deres opgaver i overensstemmelse med fremtidens krav og muligheder, med en ensartet høj faglig kvalitet overalt i landet og med en fleksibel Personaletal fordelt på antal medarbejdere og effektiv tilrettelæggelse af arbejdet, hvor borgerne er i centrum for politiets indsats. Visionen for Sydsjællands og Lolland-Falsters politi er således at få skabt tidens politi til tiden. Politikker omkring arbejdsmiljøet Personale- og ledelsespolitikken skal medvirke til at sikre, at Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi udvikles på en sådan måde, at kredsen til stadighed er i stand til at påtage sig og løse nye opgaver. Dette sikres ved en engageret og velkvalificeret stab af medarbejdere og ledere. Kredsen skal være en attraktiv og moderne arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder, der til stadighed er i stand til at tiltrække nye dygtige medarbejdere og ledere. Personale- og ledelsespolitikken bygger på klare gensidige krav og forventninger, på organisationens sociale ansvar over for medarbejderne og ledelsen og på respekt for den enkelte. Det skal sikres, at personaleforhold administreres efter ensartede og synlige rammer i kredsen. En væsentlig del af personale- og ledelsespolitikken er afsnittet om trivsel, der også kan beskrives som kredsens arbejdsmiljøpolitik. Her af fremgår det, at Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi skal være en arbejdsplads præget af trivsel og arbejdsglæde, og hvor der er fokus på såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø samt skabelse af de rigtige rammer for arbejdet. En arbejdsplads, hvor et godt arbejdsmiljø danner rammen for faglig og personlig udvikling og giver medarbejderne mulighed for at udføre arbejde af høj kvalitet. Arbejdsmiljøet skal derfor prioriteres i alle relevante sammenhænge, og arbejdsmiljøindsatsen skal rettes i mod både forebyggelse og problemløsning Politi Jurister Administrative Andre I alt (Personaletal pr. januar måned jf. BI/POLPAI. Politipersonalet er inkl. PG-elever). I forbindelse med arbejdsmiljø og sikkerhed er der i personaleog ledelsespolitikken, afsnittet om trivsel, beskrevet følgende fokuspunkter: Ledelse og medarbejdere har høj fokus på arbejdsmiljøet. De fysiske rammer skal være indrettet på en sådan måde, at alle sikres en god og hensigtsmæssig arbejdsplads, der i videst muligt omfang er indrettet under hensyntagen til den enkeltes behov.

4 4 Arbejdet tilrettelægges med hensyntagen til de ansattes sikkerhed og sundhed herunder i forhold til tjenesteplanlægningen. Sikkerhedsorganisationen inddrages forud for ændringer af arbejdsgange, større operationer, anskaffelser og nyindretninger, der kan have betydning for arbejdsmiljøet. Alle ansatte skal have den relevante uddannelse, ligesom alle nyansatte skal sikres en grundig instruktion, der sikrer, at arbejdet kan gennemføres kvalificeret og forsvarligt. Sikkerhedsudvalgene og andre relevante udvalg skal løbende undersøge muligheden for at forbedre arbejdsmiljøet på alle områder i kredsen samt aktivt følge de tiltag, der kan bidrage til dette, bl.a. gennem en aktiv indsats for at nedbringe antallet af arbejdsskader og ulykker. Der gennemføres arbejdspladsvurderinger og jobtilfredshedsundersøgelser, der skal identificere og prioritere løsninger af arbejdsmiljøproblemer med henblik på en systematisk opfølgning. Arbejdsmiljøet indgår som en væsentlig del af indholdet i de årlige medarbejderudviklingssamtaler.

5 5 ORGANISERING AF SIKKERHEDSARBEJDET Politikredsens sikkerhedsorganisation består af et hovedsikkerhedsudvalg, 6 lokale sikkerhedsudvalg samt pt. 21 sikkerhedsgrupper. Kredsen har en daglig sikkerhedsleder, som er udpeget til at varetage de overordnede og fælles arbejdsmiljøforhold i kredsen samt støtte de lokale sikkerhedsorganisationer. Den øverste ledelse har det overordnede ansvar for, at der er et godt arbejdsmiljø i kredsen, og skal sørge for, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Den øverste ledelse skal i samarbejde med sikkerhedsorganisationen sørge for, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres på fuldt forsvarligt vis. Arbejdsmiljøarbejdet skal foregå i et samarbejde mellem ledelsen og medarbejderne, som sker gennem et kaskadeprincip med involvering af de forskellige ledelsesniveauer, som i praksis skal sikre det gode arbejdsmiljø og inddragelse af medarbejderne. Hovedsikkerhedsudvalget (SIO) har en meget bred sammensætning, der skal sikre involvering og den fornødne faglige kompetence i udvalget. SIO planlægger, leder og koordinerer sikkerhedsog sundhedsarbejdet, herunder de lokale sikkerhedsudvalgs arbejde. SIO har den overordnede planlægning af arbejdspladsvurderingen. Det forudsættes, at de lokale sikkerhedsudvalg har gennemarbejdet alle løsningsmuligheder, inden de evt. involverer hovedsikkerhedsudvalget (SIO). De lokale sikkerhedsudvalg sørger for implementering og opfølgning af opgaver fra hovedsikkerhedsudvalget og skal sikre, at den lokale sikkerhedsorganisation fungerer og løser sine opgaver. De lokale sikkerhedsudvalg planlægger, leder og koordinerer det lokale sikkerheds- og sundhedsarbejde, herunder sikkerhedsgruppernes arbejde, og sørger for, at sikkerhedsgrupperne orienteres og vejledes om udvalgets arbejde. De lokale sikkerhedsudvalg arbejder lokalt med tiltag til forebyggelse og beskyttelse af de ansatte og til forebyggelse af risici for arbejdsmiljøproblemer og arbejdsulykker. Der arbejdes med at sikre årsager til ulykker og arbejdsskade, og gennemføre foranstaltninger, der kan hindre gentagelser. Sikkerhedsgrupperne skal i de afdelinger, de dækker, arbejde for at løse afdelingernes sikkerheds- og sundhedsproblemer samt forhindre, at problemer opstår. Sikkerhedsgrupperne varetager de ansattes daglige arbejdsmiljøforhold, således at arbejdet er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Sikkerhedsgrup-

6 6 perne deltager i aktiviteter til beskyttelse og forebyggelse af de ansattes sikkerheds- og sundhedsmæssige risici. Der medvirkes til gennemførelse af arbejdspladsvurderinger og sikkerhedsgrupperne deltager ved kortlægning af arbejdsmiljøforholdene og foretager kontrol af, at arbejdsforholdene og arbejdsprocesserne er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Arbejdsmiljøstyringssystem Sikkerhedsorganisationen har valgt at opbygge et arbejdsmiljøstyringssystem, der bygger på sikkerhedsorganisationen og dennes arbejde med arbejdspladsvurdering, og som skal skabe overblik over kredsens arbejde med det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Systemet er tilgængeligt på Polnet. Arbejdsmiljøstyringssystemet synliggør ansvar og kompetencer for arbejdsmiljøarbejdet. I praksis betyder det, at systemet indeholder forskellige procedurer med ansvarlige for opfølgning, men også at procedurerne kan anvendes som vejledning (actioncard) for medarbejdere og ledere. Andre udvalg med relation til arbejdsmiljø- og sikkerhedsarbejdet Følgegruppen vedr. køretøjsfordeling bestående af ledelses- og personalerepræsentanter, som sammen med ledelse, politiforening og sikkerhedsorganisation aftaler indkøb af køretøjstyper, således at køretøjerne også er udvalgt i forhold til sikkerhedsmæssige forhold. Udvalget drøfter f.eks. også etik og moral i forhold til udrykningskørsel samt udarbejder retningslinjer for serviceeftersyn af tjenestevogn, herunder særligt i forbindelse med udrykningskørsel. Personalepolitisk udvalg planlægger og aftaler rammerne for kredsens personalepolitiske aktiviteter, som også omhandler opfølgning af den årlige jobtilfredshedsundersøgelse og udarbejdelse af personale- og ledelsespolitik. Samarbejdsudvalget udvikler samarbejdet på hele arbejdspladsen, så den enkelte medarbejder gennem påvirkning af egen arbejdssituation kan bidrage til at udvikle arbejdspladsen. Udvalget har i forhold til sikkerhedsarbejdet særlig fokus på personalepolitik samt det psykiske arbejdsmiljø, herunder arbejdsrelateret stress.

7 7 VÆSENTLIGE ARBEJDSMILJØOMRÅDER Politiets væsentligste generelle arbejdsmiljøproblemer er beskrevet i Arbejdsmiljøvejviserne nr. 17 Kontor og nr. 21 Politi beredskab og fængsler. Af vejviserne fremgår det, at de væsentligste generelle arbejdsmiljøproblemer bl.a. er løft og arbejdsstillinger, ensidigt gentaget arbejde, stor arbejdsmængde og tidspres, høje følelsesmæssige påvirkninger, vold, trusler og traumatiske hændelser, ringe indflydelse på eget arbejde, manglende støtte samt skiftende arbejdstider. Drøftelser i den lokale sikkerhedsorganisation og antallet af abejdsskader bekræfter arbejdsmiljøvejvisernes vurdering, at håndteringen af anholdte i visse situationer medfører, at politipersonalet bliver udsat for fysiske overgreb i form af spyt, blod, afføring eller slag og spark. Ligeledes er politipersonalet særligt udsatte i forbindelse med indsatser ved trafikuheld, ofte på grund af manglende afmærkning eller når bilister overser afmærkningen. Endelig har kredsen nogle konkrete bygningsmæssige forhold, som giver anledning til indeklimaproblemer hos nogle medarbejdere. APV Arbejdspladsvurderingen (APV) foretages hvert 3. år eller efter et konkret behov for eksempel ved ændringer i arbejdsmetoder og arbejdsprocesser, samt i forbindelse med større politiaktioner. Næste APV for hele organisationen gennemføres dog i foråret 2010, således at der i forbindelse med politireformen sker en hurtigere opfølgning af APV. Arbejdspladsvurderingen er et redskab i en løbende proces, hvor ledelse, sikkerhedsorganisation og medarbejdere sammen arbejder for at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Den første APV i kredsen blev gennemført i 2008 som en elektronisk undersøgelse, hvor de lokale sikkerhedsgrupper har adgang til at udarbejde handleplaner, og hvor medarbejderne efterfølgende har elektronisk adgang til handleplanerne. APV undersøgelsen i 2008 havde et deltagerantal på 442 af de 675 medarbejdere, som APV en blev sendt ud til, hvilket oprundet giver en svarprocent på 65,5 %. De mest synlige overordnede problemstillinger er umiddelbart den manglende rengøring af lokaler, samt under det psykiske arbejdsmiljø manglende indflydelse på egen arbejdssituation. De lokale sikkerhedsudvalg afleverer i første kvartal af 2009 en redegørelse til hovedsikkerhedsudvalget om deres handleplaner samt forslag til tværgående indsatser, og efterfølgende skal der ske en evaluering af APV processen. Bygningsforhold I løbet af første halvår 2009 vil der ske en række bygningsmæssige ændringer som følge af nivelleringsplanen, hvor flere afdelinger skal flytte til andre lokaliteter for at frigive lejekroner. Efter implementeringen af nivelleringsplanen vil der skulle gennemføres en ny APV samt opstilles nye mål for opfølgning af APV undersøgelsen. [Fors.rubrik max 35 anslag]

8 8 INDSATSER OG RESULTATER I 2008 Afsnittet beskriver de mere overordnede indsatser, som sikkerhedsorganisationen eller andre udvalg har beskæftiget sig med i Hovedsikkerhedsudvalget har i 2008 afholdt 6 møder. Til sammenligning blev der i 2007 afholdt 8 møder. Samlet kendetegner det en sikkerhedsorganisation med et stort aktivitetsniveau. get i uddannelsen. I efteråret 2008 blev der gennemført 2 hold, og der er planlagt yderligere 1 hold i Indholdet af uddannelsen i 2008 har særligt haft fokus på lokale sikkerhedsmæssige forhold, og i forbindelse med kurserne har deltagerne haft lejlighed til at drøfte, hvad kredsen vil med sikkerhedsarbejdet. Deltagerne har på kurserne også udarbejdet skriftlige opgaver med flere gode oplæg om sikkerhedsarbejdet, som der primært i hovedsikkerhedsudvalget arbejdes videre med. Sygefravær Det samlede sygefravær (PRES-tal dvs. renset for bl.a. arbejdsskader og fleksjob m.v.) udgjorde 10,7 dage i gennemsnit pr. medarbejder, mens det i 2007 udgjorde 11,7 dage i gennemsnit pr. medarbejder. Målet er at komme på niveau med 2006, hvor medarbejderne havde 9,86 dage i gennemsnit. Den systematiske opfølgning, herunder i særlig grad fokus på medarbejdere med længerevarende fravær, medførte i 2008 et fald i sygefraværet på 1 dag i gennemsnit pr. medarbejder. Der har været behandlet 3 påbud eller mulige påbud, hvoraf de 2 i forbindelse med nærpolitistationerne i Skælskør og Sorø omkring manglende kendskab til sikkerhedsorganisationen samt manglende udarbejdelse af APV. Arbejdstilsynet er underrettet om den kommende APV samt kredsens nye sikkerhedsorganisation, og har herefter ikke haft overvejelser om påbud. Lokalpolitistationen i Nakskov arbejder fortsat på at følge op på en tilsynsrapport fra Arbejdstilsynets besøg i den gamle Nakskov politikreds i 2005, hvor der bl.a. blev påpeget mangler i forbindelse med omklædning og baderum, tilpasning af arbejdspladser til den enkelte samt indeklima-belastninger i sekretariatet. Forholdene er nu indarbejdet i den nye APV og der er udarbejdet handleplaner for opfølgning og løsning af de angivne mangler. Uddannelse Kredsens sikkerhedsorganisation blev startet op med en sikkerhedskonference for alle i sikkerhedsorganisationen over 1 dag, hvor rammerne for det fremtidige arbejde i sikkerhedsorganisationen blev præsenteret og drøftet, ligesom deltagerne blev informeret om forskellige sikkerhedsmæssige forhold. Der er i 2008 gennemført arbejdsmiljøuddannelse for de af sikkerhedsorganisationens medlemmer, som ikke tidligere har delta- Samme tendens gør sig gældende, når der ses på det samlede sygefravær for kredsen, hvilket også indeholder arbejdsskader, eksempelvis stressrelaterede, som også er en væsentlig arbejdsmiljø faktor. Her er der samlet også sket et fald i det totale sygefravær på 1,02 dag pr. medarbejder. Oversigt over kredsens samlede sygefravær og udviklingen fra 2007 til 2008 ses i nedenstående tabel: Fraværstyper Fleksjob fravær 1.410, ,7 Syg Upasselig 175,8 181,6 Arbejdsskade Graviditet 9 67 Midlt. nedsat tjeneste 174,7 379,8 Syg 56 28,5 14,5 Samlet , ,5 Gen.snit pr. medarbejder 15,69 14,67 (Kilde: BI/POLPAI udtræk pr. 13. februar 2009)

9 9 Det samlede sygefravær viser bl.a., at medarbejdere i fleksjob har oplevet en stigning i sygefraværet, mens det almindelige sygefravær er faldet markant. Endelig er der en øget brug af midlertidig nedsat tjeneste, der ofte bruges til at fastholde medarbejdere på arbejdspladsen frem for at være sygemeldte. For 2008 var der udarbejdet en operationsplan, som bl.a. i henhold til personale- og ledelsespolitikken indeholdt en systematisk opfølgning af sygefraværet, samt øget fokus på synliggørelse omkring sygefraværet. Arbejdsskader Hovedsikkerhedsudvalget gennemgår på hvert SIO møde nye arbejdsskader for at sikre opfølgning og være opmærksom på særlige problemstillinger. Opfølgningen sker bl.a. ud fra en samlet opgørelse over kredsens arbejdsskader samt uddybende indberetninger fra de lokale sikkerhedsudvalg. I 2008 blev der anmeldt 63 arbejdsskader mod 37 i 2007, hvilket betød en stigning i antallet af arbejdsskader pr. medarbejder fra 0,053 til 0,085. Anmeldelser af arbejdsskader over en 2-årig periode set i forhold til antal medarbejdere: Antal anmeldte arbejdsskader Antal medarbejdere Arbejdsskader pr. medarbejder 0,053 0,085 (Antal medarbejdere er opgjort pr. januar måned) Stigningen kan jf. nedenstående oversigt forklares med en stigning på visse skadetyper, men har formentlig også sammenhæng med den øgede fokus og synlighed omkring sikkerhedsarbejdet, samt medarbejderes ønske om at sikre fremtidig dokumentation for eventuelle helbredsmæssige eftervirkninger. Gennemgang af arbejdsskaderne for 2007 og 2008 viser mange forskellige former for skadetyper, men særligt kan der grupperes 6 skadetyper, som skiller sig markant ud i forhold til andre skadetyper. Heraf fremgår det, at forskellige former for vold mod politiansatte og færdselsuheld er steget markant. Det samme gør sig gældende omkring anmeldelser om stress. Her gør det sig særligt gældende, at 2 anmeldelser i 2007 og 6 anmeldelser i 2008 kommer fra den samme lokalpolitistation Påkørsel 4 4 Spark, slag, bid, spyt, anholdelse og tilsyn Sress 3 8 Færdselsuheld 0 6 Indeklima 0 2 Fald, løft, væltede genstande og lignende 8 7 Tjenestekøretøjer Der har i 2008 været 46 færdselsuheld, heraf 2 tilfælde, hvor holdende patruljebiler i forbindelse med uheld på motorvejen, er blevet påkørt. Derudover er der en række tilfælde, hvor politiet har påkørt andre bilister enten bevidst for at stoppe en gerningsmand eller ved et uheld. Samlet har der i 2008 været reparationer for 1.263,561 kr., hvoraf alene 8 uheld/reparationer har kostet næsten kr. For 2007 findes der ikke tal for færdselsuheld eller omkostningerne derved. Sundhedsfremme Personale- og ledelsespolitikken har en række afsnit, som vedrører sundhedsfremmende foranstaltninger, bl.a. omkring rygning, alkohol, fridøgnsbank (mulighed for opsparing til frihed til personlige og familiære formål), brug af wellness konsulenter, mulighed for at dyrke 1 times idræt i arbejdstiden og tjenestefri til deltagelse i bl.a. DHL-stafetten. 10 medarbejdere har i 2008 gennemgået kursus i arbejdsmiljø ved computer-arbejdspladser, mens 2 medarbejdere har deltaget i en konference om sundhedsfremme på Syddansk Universitet. Endelig har 2 medarbejdere deltaget i Rigspolitiets sikkerhedsseminar. Jobtilfredshed Der gennemføres årligt en jobtilfredshedsundersøgelse, som bruges til at styrke indsatsen med at forbedre jobtilfredsheden og trivslen i kredsen. For at følge op på jobtilfredshedsundersøgelsen i 2007 har der bl.a. været sat fokus på den interne information og kommunikation, herunder i form af ansættelsen af en kommunikationskonsulent. Der er også udviklet et nyt dialogbaseret system for MUS, som har styrket deltagelsen i MUS og sat ekstra fokus på kom-

10 10 petenceudvikling. Derudover har der løbende været foretaget ændringer af tjenestetilrettelæggelsen. Resultatet af undersøgelsen for 2008 viser, at jobtilfredsheden i politikredsen er stigende fra 2,13 i 2007 til 2,36 i 2008, hvilket særligt henset til udmeldingen om konsekvenserne af nivelleringsplanen, må anses for at være nogenlunde tilfredsstillende. Som udgangspunkt har politikredsen opnået den procentvis største stigning i jobtilfredsheden på landsniveau, hvilket skal ses i forhold til, at politikredsen i 2007 havde politiets laveste jobtilfredshed. Det vil dog stadig i 2009 kræve en særdeles aktiv indsats for at opnå en højere jobtilfredshed. både faglige og ledelsesmæssige områder, hvilket også indikerer, at for eksempel dialog og kommunikation i højere grad sker med den nærmeste leder, hvilket er en væsentlig del af liniekommunikationen Der er fortsat en høj deltagelsesprocent i undersøgelsen. Der er iværksat en lokal opfølgning på jobtilfredshedsundersøgelsen i de enkelte afdelinger. Den lokale opfølgning sker i en dialog mellem medarbejdere og ledere, og opfølgningen dokumenteres bl.a. gennem beskrivelse af lokale forslag til forbedringsmuligheder både centralt og lokalt. PPU vurderer efterfølgende behovet for mere tværgående aktiviteter. Svarprocenten for politikredsen i 2008 er fortsat høj, ligesom svarprocenten var i 2007, svarprocenten i 2008 er faldet med 0,51, svarende til 77,06 %, i forhold til svarprocenten på 77,57 %. Der er tale om den højeste svarprocent i forhold til sammenlignelige kredse. Dette tyder på, at politikredsens ansatte fortsat er interesseret i, at medvirke til en forbedring af jobtilfredsheden, hvilket er yderst positivt. Generelt viser undersøgelsen, at der ikke er tilfredshed på følgende områder: Opfølgning på tidligere gennemførte interne og eksterne undersøgelser Opfølgning på MUS Strategi og mål set i forhold til medarbejderressourcer samt udvikling af medarbejdernes kompetencer Involvering af medarbejderne i udarbejdelse af mål og handlingsplaner Sammenhæng mellem medarbejderressourcer og arbejdsopgaver/sagsgange Samarbejde og kommunikation Manglende dialog med øverste ledelse Tjenesteplanlægning og sponsorvagter. Bygninger Der har i 2008 været gennemført forberedelser til en nedjustering af bygningsmassen (nivelleringsplanen), som har ført til opsigelse af en række lejemål, og som i første halvår 2009 fører til flytning af en del medarbejdere. Sikkerhedsorganisationen og de lokale bygningsudvalg har løbende været involveret i processen. På 3 lokaliteter har der i 2008 været problemer med indeklimaet. Der er alle steder gennemført henholdsvis undersøgelser og forskellige målinger for at afdække problemerne. Der arbejdes fortsat på en løsning. Undersøgelsen viser, at en stor del af deltagerne i jobtilfredshedsundersøgelsen har oplevet en stigende jobtilfredshed siden sidste undersøgelse. Særligt på følgende områder viser resultatet af undersøgelsen positive elementer: Personalepolitikken, herunder muligheden for afvikling af ferie- og fridage samt hensyntagen til private forhold Størstedelen af deltagerne har deltaget i MUS inden for de seneste 2 år En overvejende del af deltagerne er tilfredse med variationen og afvekslingen i deres arbejdsopgaver Der er meget stor tilfredshed med nærmeste leder på

11 11 ARBEJDSMILJØMÅL OG INDSATSER FOR 2009 For 2009 er der planlagt nedennævnte overordnede mål og indsatser, som dog løbende vil blive suppleret med ad hoc mål og opgaver: Fortsat udbygning og konsolidering af sikkerhedsorganisationen, hvilket bl.a. vil ske gennem følgende indsatser: Afholdelse af 2 lokale sikkerhedsseminarer for hele sikkerhedsorganisationen Øget involvering af de lokale sikkerhedsorganisationer bl.a. i forhold til nedbringelse af sygefraværet En vis decentral økonomi til de lokale sikkerhedsudvalg med henblik på at medvirke til større lokal forankring og ansvarliggørelse i sikkerhedsarbejdet Fortsat udbygning af arbejdsmiljøstyringssystemet gennem følgende tiltag: Information om arbejdsmiljøstyringssystemet med henblik på at udbrede kendskabet og brugen af systemet Fortsat udbygning bl.a. procedurer om større politiaktioner, tæt-på-skader og håndtering af anholdte Evaluering af arbejdsmiljøstyringssystemet Generel synliggørelse af sikkerhedsarbejdet gennem bl.a. følgende tiltag: Lokale aktiviteter omkring information om sikkerhedsarbejdet Information om sikkerhedsarbejdet i medarbejderbladet Udarbejdelse af kommunikationsstrategi om sikkerhedsarbejdet i samarbejde med kredsens kommunikationskonsulent Uddannelse af sikkerhedsorganisationen bl.a. gennem følgende aktiviteter: Kursus i tunge løft Arbejdsmiljøtræning i rygtræning for medarbejdere som har haft rygproblemer Arbejdsmiljøkurser Afholdelsen af lokale sikkerhedsseminarer Ad hoc uddannelsestiltag, herunder i forhold til klimatopmødet Opfølgning af sygefravær med henblik på at nedbringe antallet af sygedage til niveauet for 2006 gennem bl.a. følgende tiltag: Udarbejdelse af operationsplan for nedbringelse af sygefraværet Øget involvering og ansvarliggørelse af de lokale sikkerhedsorganisationer i arbejdet med at nedbringe sygefraværet, samt fleksibelt udnytte personale- og ledelsespolitikkens forskellige elementer for at fastholde medarbejdere på arbejdet frem for at være sygemeldte Øget fokus og synliggørelse i organisationen af sygefraværet Øget synliggørelse og brug af kredsens stresspolitik Opfølgning af APV og jobtilfredshedsundersøgelse med henblik på at forbedre arbejdsmiljøet og jobtilfredsheden til 2006 niveauet: Evaluering af plan for opfølgning af APV Operationsplan for jobtilfredshedsundersøgelsen Lokal opfølgning af APV og jobtilfredshed Synliggørelse af opfølgningen. Opfølgning af arbejdsskader med henblik på at nedbringe antallet af arbejdsskader bl.a. gennem følgende tiltag: Lokal analyse af alle færdselsuheld samt opfølgning omkring hensigtsmæssig udrykningskørsel på temadage og møder i beredskabet m.v. Udarbejdelse af procedure i arbejdsmiljøstyringssystemet omkring håndtering af anholdte samt drøftelser i SIO om yderligere tiltag Stress jf. afsnittet om opfølgning af sygefravær Derudover skal der ske en vurdering af politistationernes sikkerhed for at imødegå f.eks. våbentyverier, og efterårets klimatopmøde vil have en særlig sikkerhedsmæssig fokus i alle faser. Endelig vil der ske en indsats for at sikre en høj svardeltagelse i forskellige helbredsundersøgelser, bl.a. VIMS-projektet og NFA s undersøgelse.