Verden er større. EUDemocrats

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Verden er større. EUDemocrats"

Transkript

1 Verden er større end EU EUDemocrats

2 Indhold Verden er større end EU... side 3 EU som global aktør... side 4 Det globale syd... side 7 Fort Europa... side 10 Retsundtagelsen i EU gavner retssikkerheden... side 13 Forsvarsundtagelsen en bedre vej for freden... side 14 ISBN yk 81 sag nr. 541 Tr Udgivet af EUD og Folkebevægelsen mod EU, december Redaktion: Rina Ronja Kari og Lave K. Broch. Layout: Karen Hedegaard. Tryk: Merco Print Køge A/S. Oplag:

3 Verden er større end EU -tilhængere bruger ofte begrebet Europa om EU, og nogle gan- kan man få indtrykket, at EU er det eneste internationale EUge samarbejde i verden. Men Europa er meget større end EU, og verden er meget større end Europa. Faktisk lever ca. 93% af verdens befolkning uden for EU. Derudover er der mange eksempler på, at EU sætter egne interesser forud for globalt fredsarbejde og bæredygtig udvikling i verden. Dette gælder ikke mindst EU s salg af våben til diktaturstater. Norge, der ikke er med i EU, har flere gange valgt at gå en anden vej end unionen, netop fordi de har sat fredsarbejdet og bæredygtig udvikling højere end EU. Dette gælder f.eks. Norges og EFTA s nej til en fiskeriaftale med Marokko (da aftalen også gælder for det besatte Vestsahara), Norges nej til at følge EU s terrorliste (da EU s terrorliste har skadet fredsprocesserne i bl.a. Sri Lanka og Mellemøsten) og Norges aktive kamp for en større CO 2 -reduktion end den, EU foreslår. Uden for EU ville Danmark have bedre muligheder for at kæmpe for fred og bæredygtig udvikling i verden. De danske undtagelser fra EU-forsvar og overnational retspolitik i EU giver Danmark en vis frihed til at handle globalt, og den frihed giver også Folketinget mulighed for at sige nej til EU-aktiviteter, når unionen sætter egne interesser forud for en bedre udvikling i verden. Det er på tide, at Danmark bruger denne frihed bedre, og hvis Folketingsflertallet ikke kan se det, så må vi aktivt lægge pres på dem. Vi kan alle gøre en forskel ved at sætte os ind i tingene og engagere os. God læselyst. 3

4 EU som global aktør s globale rolle tjener primært EU s egne interesser. Dette ses EU tydeligt på EU s ambitioner i forhold til det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område og på listen over diktaturstater, som EU samarbejder med. Supermagtsdrømme I Lissabon-traktaten står der, at freden er EU s første mål. Dette passer ikke særlig godt med, at der intet står om menneskelig sikkerhed, dialog eller forbud mod masseødelæggelsesvåben. Nedrustning er også kun nævnt som en sidebemærkning. Derimod står det helt klart i traktaten, at medlemslandene skal forbedre deres militære kapacitet. Samtidig lægges der stor vægt på, at EU skal udvikle en fælles udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik, hvor de to sidstnævnte skal sikre EU operationel kapacitet. Traktaten stiller heller ikke noget krav om, at der skal ligge et FNmandat til grund for Unionens militære operationer. Set i en global sammenhæng er dette et stort problem, da det undergraver FN-systemet og FN-pagtens forbud mod krig. Sammenholder man de to ting, bliver det klart, at EU ikke prioriterer den globale retsorden, freden eller overholdelse af menneskerettig - hederne, men derimod arbejder hen imod at blive en global supermagt. Og som andre supermagter varetager EU først og fremmest sine egne inter esser. 4 Samarbejde med diktatorer Dette afspejler sig i EU s konkrete politikker og i den lange liste over diktatorer, som EU er villig til at samarbejde og handle med. I sine bestræbelser på at sikre Unionens adgang til energi i fremtiden har EU i de seneste år indgået handelsaftaler med bl.a. Aserbajdsjan, Kasakhstan og Turkmenistan. Det er sket på trods af, at disse regimers krænkelser af menneskerettighederne er veldokumenterede, og på trods af Unionens egne højtidelige erklæringer om at arbejde for demokrati og menneskerettigheder. Et andet eksempel er EU s aftale med Libyens forhenværende diktator Gaddafi. Knap seks måneder før NATO med opbakning fra bl.a. EU og

5 Foto: EU-kommissionen FN besluttede at bombe diktatorens styrker, indgik EU en aftale med Libyen, som indebar, at EU over en 3-årig periode ville sende 373 millioner kroner til landet. Pengene var betaling for, at Libyen påtog sig at stoppe flygtninge, der via det nordafrikanske land forsøgte at rejse til EU. Aftalen blev indgået på trods af, at Libyen længe har været kendt for konsekvent og dokumenteret at overtræde fundamentale menneskerettigheder og for ikke at have underskrevet FN s flygtningekonvention. EU havde et tæt samarbejde med Libyens diktator Gaddafi indtil februar Dødens købmænd EU s ambitioner i forhold til det internationale våbenmarked og den placering, som en række medlemslande allerede indtager, slår også huller i billedet af EU som fredens og frihedens projekt. Allerede i 2006 stod de franske, britiske og tyske våbenproducenter alene for 23 procent af verdens våbeneksport, og i følge det anerkendte fredsforskningsinstitut SIPRI rangerede otte EU-lande på top 20-listen over verdens største våben producenter i

6 EU har godt nok et adfærdskodeks for våbensalg, som skal sikre, at våbnene ikke falder i de forkerte hænder. Men en række eksempler på modtagerlande viser med al tydelighed, at kodekset har store mangler. F.eks. har ikke mindre end 11 EU-lande solgt våben til Sri Lankas regering, som længe og helt åbenlyst har undertrykt tamilerne. En undertrykkelse, som foreløbig kulminerede i regeringens massive offensiv i foråret 2009, hvor tusinder af civile tamiler blev dræbt og endnu flere såret i følge FN. En række EU-lande har ligeledes igennem en årrække forsynet Gaddafis regime med våben. F.eks. steg EU-landenes militæreksportlicenser til Libyen med 37 procent fra i følge SIPRI. I EUD og Folkebevægelsen mod EU mener vi, at det er en rigtig dårlig idé at understøtte EU s udvikling hen imod en supermagt. Vi er klart modstandere af at udstyre EU med en hær, og vi mener, at der er alt for mange eksempler på, at EU sætter egeninteresser alt for højt uden hensyn til menneskerettigheder, miljø, velfærd eller andet. Vidste du at 6 EU aktivt støtter den europæiske våbenindustri. EU forpligter medlemslandene til hele tiden at øge deres militære kapacitet. EU ikke stiller krav om, at der skal foreligge et FN-mandat, før Unionen iværksætter militære operationer uden for EU. EU har indgået adskillige handels- og samarbejdsaftaler med diktaturstater som Aserbajdsjan, Kasakhstan, Turkmenistan samt Gadaffis tidligere regime i Libyen. EU-landene samlet set eksporterer flere våben end USA, og at EU-landene i dag er verdens største våbeneksportør.

7 Foto: Søren Zeuth Det globale syd På en lang række områder er EU s politik til stor skade for de fattige lande i det globale syd. Specielt inden for landbrugspolitik og fiskeripolitik har EU s virke store negative konsekvenser for mange mennesker. EU's handelspolitik, fiskeripolitik og landbrugspolitik fører til fattigdom i verden. EU støvsuger afrikanske have EU s fiskeripolitik medfører, at europæiske fiskeriflåder overfisker og tømmer farvandene ud for den afrikanske kyst for fisk. Det har store konsekvenser for bæredygtigheden og for de lokale fiskere, der mister deres beskæftigelse og dermed deres livsgrundlag. EU har indgået en række fiskeriaftaler med afrikanske lande, der giver adgang for europæiske fiskere, men aftalerne bliver langt fra indgået 7

8 på fair vilkår. Mange af de afrikanske lande er nemlig dybt afhængige af hjælp og økonomisk støtte, og EU har derfor rig mulighed for at presse priserne helt i bund. Flere af landene har således måtte acceptere aftaler, hvor der kun betales 2 8% af den reelle markedsværdi af de frisk, som de europæiske fiskeriflåder officielt fanger. Jagten på fisk tilsidesætter international lov EU har i sin jagt på adgang til fiskeriressourcer valgt at indgå en fiskeriaftale med det nordafrikanske land Marokko. Problemet med aftalen er, at den også inkluderer farvandet ud for landet Vestsahara, der er besat af Marokko og har været det siden Den Marokkanske besættelse af Vestsahara er talrige gange blevet erklæret ulovlig af FN, og Marokko har ifølge international lov derfor ikke ret til at sælge ud af Vestsaharas naturressourcer. Alligevel har EU valgt at indgå og senere også forlænge fiskeriaftalen med Marokko. Det er sket på trods af, at en lang række eksperter har sat spørgsmålstegn ved fiskeriaftalens lovlighed, og at EU-parlamentets egen juridiske tjeneste har erklæret fiskeriaftalen et brud med international lov. At EU ignorerer FN s fredsarbejde og behandler Vestsaharas søterritorium som ma - rokkansk, er endnu et eksempel på, hvordan EU sætter egne økonomiske interesser over globalt fredsarbejde og udvikling. Danmarks og Sveriges regeringer stemte nej til aftalen, men som EU-lande blev vi bundet af den. Norge og EFTA har til gengæld afvist en lignende aftale med Marokko. 8 En landbrugsstøtte, der skader EU s landbrugsstøtte udgør i dag den største post på EU s samlede budget. Den betyder blandt andet, at europæiske landmænd kan dumpe varer på markeder i udviklingslandene til priser, der er så lave, at de udkonkurrerer fattige bønder og ødelægger den lokale landbrugsproduktion. Landbrug udgør i dag livsgrundlaget for 75 procent af verdens fattige. Konsekvenserne af landbrugsstøtteordninger er derfor fatale for mange mennesker verden rundt. Så selvom EU samlet set er verden største bistandsdonor, betyder den manglende sammenhæng i unionens politik, at den store bistand mod-

9 virkes af de negative effekter ved bl.a. landbrugsstøtten. Hvis EU virkelig ønskede at gøre en stor forskel for verdens fattigste, ville afskaffelsen af landbrugsstøtten i stedet være vejen frem. I EUD og Folkebevægelsen mod EU mener vi, at landbrugsstøtten skal afskaffes, og at der skal ske et øjeblikkeligt stop for overfiskeriet ved Afrikas kyster. Det vil gavne de fattige lande. Vidste du at EU s landsbrugsstøtte koster årligt lige så meget, som det vil koste at flyve samtlige 23 millioner malkekøer i EU verden rundt med stop i Paris, Los Angeles, Tahiti, Auckland, Hong Kong, London og København og stadig give hver af dem 8500 kr. med i lommepenge. EU bryder international lov ved overfiskeri i farvandene ud for det besatte Vestsahara. Cirka 70 procent af al fisk, som bliver spist i EU, importeres fra lande uden for unionen, og omkring 200 millioner afrikaneres fødevaresikkerhed afhænger af protein fra fisk. Blandt nogle af de største modtagere af landbrugsstøtte i Danmark i 2010 var bl.a. tidligere fødevareminister Henrik Høegh, Nykredit, Prins Joachim og Arla. 9

10 Fort Europa Tusindvis af flygtninge på flugt fra politiske forfølgelse, krig, sult og fattigdom forsøger hvert år at krydse grænsen til EU. Det er ofte med livet som indsats, og mange omkommer i forsøget på at krydse de mange kilometer over Middelhavet i små overfyldte og faldefærdige træbåde. Selvom antallet af flygtninge er stigende i landene, der grænser op til Europa, fører EU en stadig mere usolidarisk og barsk flygtninge- og indvandrerpolitik. EU omtales ofte som et Fort Europa med høje mure og lukkede porte. Betegnelsen giver god mening, når man ser på EU s flygtninge- og indvandrerpolitik. Ved hjælp af bevæbnede både, kamphelikoptere, en flåde af overvågningsfly med ultrafølsomme kameraer, radarer samt satellitter og moderne langdistanceovervågning forsøger EU s grænseagentur FRONTEX hver dag at holde uvelkomne flygtninge og indvandrere ude af den Europæiske Union. Mange flygter som en konsekvens af EU s egen landbrugs- og fiskeripolitik, der er med til at underminere mange menneskers levebrød og fastholde dem i fattigdom. Ifølge FRONTEX egne tal blev mennesker fra ikke-eu-lande nægtet adgang til EU i Der er ingen præcise tal for, hvor mange flygtninge, der krydser EU s grænser, ej heller for, hvor mange, der omkommer i forsøget. Organisationen UNITED har alene i de første 6 måneder af 2011 registeret 1478 omkomne i forsøget på at krydse grænsen til EU, men det vurderes, at det reelle tal er langt højere. Og alt imens antallet af flygtninge i landene, der grænser op til EU, er stigende, har EU de seneste år kraftigt styrket sine grænser. Således er bevillingen til FRONTEX steget fra 6,2 millioner euro (45,8 millioner kr.) i 2005 til 88 millioner euro (651 millioner kr.) i 2010, en stigning på over tusind procent. 10 Flygtninges rettigheder tilsidesættes I EU s forsøg på at holde flygtninge og indvandrere fra døren er det ikke flygtningenes rettigheder, der står øverst på dagsordenen. EU afholder sig således ikke fra at samarbejde med diktaturstater. I oktober 2010, kort før det folkelige oprør i Libyen, indgik EU bl.a. en aftale med landets daværende diktator Muammar Gadaffi. Aftalen, som reelt udliciterede grænsekontrollen til Gadaffi og hans regime, er blevet kraftigt kritiseret

11 Foto: UNHCR/L.Boldrini af en række menneskerettighedsorganisationer, idet Libyens daværende regime var kendt for konsekvent at overtræde fundamentale menneskerettigheder og for ikke have underskrevet FN s flygtningekonvention. EU forhindrer mennesker i at søge asyl i Europa. Et usolidarisk asylsystem er brudt sammen EU s asylsystem bygger på Dublin-forordningen, der gælder for alle lande i EU. Den betyder, at en asylansøgers sag skal behandles i det EU-land, asylansøgeren ankom til først. En asylansøger i Danmark, der er kommet ind i EU via Grækenland, kan derfor sendes tilbage til Grækenland for at få behandlet sin asylsag. Dette system har sat det græske asylsystem under et så massivt pres, at systemet i landet reelt er brudt sammen under bunkerne af asylsager. 11

12 Sammenbruddet og de mange asylsager har betydet dybt kritiske tilstande i de græske asyllejre, og FN s Flygtningehøjkommissariat UNHCR har beskrevet situationen for asylansøgerne som en humanitær krise. Flere lande, herunder Norge, Sverige og Island og senere Danmark, har derfor på baggrund af opfordring fra FN besluttet ikke at sende flygtninge tilbage til Grækenland, før situationen er forbedret. EUD og Folkebevægelsen mod EU ønsker et velfungerende, retfærdigt og mere solidarisk asylsystem, der er i overensstemmelse med menneskerettighederne og bygger på FNs flygtningekonvention. I stedet for at indgå aftaler med diktaturstater og bygge murene omkring Fort Europa endnu højere mener vi, at EU bør vende blikket indad, f.eks. ved at afskaffe landbrugsstøtten. Vidste du at 12 Sydafrika modtager næsten lige så mange flygtninge som hele EU flygtninge er siden 2001 registreret druknet i for søget på at krydse over Middelhavet fra Afrika til EU s grænser. Heraf er 1088 alene registeret i Der findes ingen præcise tal, og det reelle tal for omkomne vurderes at være langt højere. Ifølge FN s Flygtningehøjkommissariat UNHCR var antal let af mennesker, der var drevet på flugt i ,3 millioner. Det tal har ikke været større siden midten af halvfemserne. Det er langt fra alle, som banker på EU s dør. Faktisk er det kun 1,7 million eller 16% (2008) af verdens flygt ninge, der befinder sig uden for den region, de stammer fra. Det er derfor de fattige ulande, som er vært for 80 procent af verdens flygtninge.

13 Retsundtagelsen i EU gavner retssikkerheden E fter vedtagelsen af Lissabontraktaten vil EU s retspolitik på længere sigt blive overnational. For Danmark betyder retsundtagelsen, at vi fortsat kan samarbejde mellemstatsligt med EU og andre lande, mens overnational retspolitik fra EU ikke vil gælde i Danmark. Dette er en fordel, fordi vi kan sikre en demokratisk udvikling af retspolitikken, og vi har mulighed for at sikre en høj grad af retssikkerhed, samtidig med at vi bekæmper international kriminalitet. Vi vil på samme måde som eksempelvis Norge selv bestemme vores retspolitik og hvornår og om hvad vi ønsker at samarbejde med EU eller andre lande. Det er selvfølgelig fornuftigt, at Danmark samarbejder internationalt om bl.a. bekæmpelse af menneskehandel. Vi skal også lære af hinanden, når det gælder civilretlige forhold, så vi hele tiden kan forbedre lovgivningen og understøtte en positiv udvikling i andre lande. Det gode ved den danske undtagelse og den ligeværdighed, et mellemstatsligt samarbejde giver, er netop, at vi kan samarbejde uden at afgive suverænitet over retspolitikken. Konkret betyder det, at vi på demo kratisk vis kan stille politikerne til ansvar for de love, der laves på Christiansborg. Det er langt mere vanskeligt, hvis lovene laves i Bruxelles. Så længe Danmark har en selvstændig retspolitik, er det f.eks. folketingsflertallet, der afgør, om vi skal følge EU s eller FN s terrorlister. Danmark har i øjeblikket tilsluttet sig EU s terrorliste på et mellemstatsligt niveau. Det har vist sig at være en rigtig dårlig beslutning, da EU s terrorstempling af de tamilske tigre førte til, at borgerkrigen i Sri Lanka blussede op, og at fredsprocessen blev ødelagt. Unionen var på forhånd blevet advaret af chefen for den internationale fredsmission, Ulf Henricsson. Desværre lyttede EU ikke til ham. Men så længe vi har frihed til at bestemme på retsområdet, kan vi altid sætte freden højere end EU s interesser. Det gjorde Norge f.eks., da EU terrorstemplede de tamilske tigre. Og det kan Danmark også, hvis folketingsflertallet tør bruge den frihed, der ligger i retsundtagelsen. 13

14 Forsvarsundtagelsen en bedre vej for freden EU er i fuld gang med at udvikle en forsvarspolitisk dimension. Da Lissabon-traktaten (dengang EU-forfatningen) blev forhandlet tilbage i 2002, var der stor bekymring i EU over, at medlemslandenes militærbudgetter var faldet siden murens fald. Man frygtede, at den europæiske våbenindustri ville miste markedsandele, og at EU ville sakke agterud som global magtfaktor også militært. Derfor oprettede man et forsvarsagentur i EU, som har til opgave at styrke forsvarssektorens industrielle og teknologiske basis, som det blev formuleret dengang. Det betyder, at våbenindustrien skal styrkes gennem offentlige forskningsmidler, øget samarbejde og et europæisk marked for våben. Målet er kort sagt at støtte EU s våbenindustrier. Man forpligtede også medlemslandene til, at de gradvis skulle forbedre deres militære kapacitet, og at netop våbenagenturet skulle kontrollere, at landene overholdt dette. Disse forslag blev vedtaget efter pres fra våbenindustriens lobbyister, som havde sæde i den ekspertgruppe, som skulle rådgive politikerne. Siden da er der kommet fart i opbygningen af en egentlig EU-hær. EU har i dag 18 kampgrupper, som hver består af mand, der kun er underlagt EU s interesser. Den danske forsvarsundtagelse sikrer, at Danmark ikke deltager i denne omfattende militære opbygning i EU. Forsvarsundtagelsen sikrer, at Danmark hverken er med i EU s kampgrupper eller EU s forsvarsagentur, og Danmark betaler heller ikke til EU s forsvarsdimension. Til gengæld kan Danmark godt støtte FN s fredsarbejde i verden. Danmark er f.eks. aktiv i arbejdet med at rydde landminer globalt. Friheden på forsvarsområdet giver os muligheder for at gå fredens vej. Det er derfor vigtigt, at vi bevarer forsvarsundtagelsen. 14

15 Få mere at vide om EU s globale rolle Folkebevægelsen mod EU eller Verden er større end EU-kampagnen EUdemocrats: Norske Nei til EU: Svenske Folkrörelsen Nej till EU: Svenske Junilistan: Folketingets EU-oplysning: eller L æs også de andre pjecer fra EUD og Folkebevægelsen mod EU. De er alle gratis og kan bestilles på hjemmesiden eller på tlf

16 Rina Ronja Kari, talsperson for Folkebevægelsen mod EU, studerer Virksomheds - ledelse på RUC. EU står ofte i vejen for bæredygtig udvikling og fred i verden. EU er i dag verdens største eksportør af våben, EU forhindrer flygtninge i at søge asyl, og EU havde et tæt samarbejde med nordafrikanske diktatorer indtil de folkelige oprør. Hvordan kan nogen kalde det et fredens projekt? EU-tilhængerne taler ofte om EU som et fredens projekt og en vigtig aktør for bæredygtig udvikling i verden. Dette er dog langt fra situationen. F.eks. ødelagde EU s terrorstempling af de tamilske tigre fredsprocessen i Sri Lanka, unionen støvsuger afrikanske farvande for fisk og opbygger et Fort Europa. Danmark kan vende sig imod denne udvikling. Rets- og forsvarsundtagelserne i EU giver Danmark bedre muligheder for at handle globalt, når EU prioriterer sine egne interesser. Læs mere om EU og verden i denne pjece. EUDemocrats ISBN The EUDemocrats are partially funded by the European Parliament. Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K Jeg vil vide mere! Jeg vil vide mere om Folkebevægelsen mod EU / EUD Jeg vil gerne være medlem (250 kr./100 kr. for pensionister, stude rende og arbejdsløse) Jeg vil gerne være medlem af Ungdom mod EU (75 kr.) Jeg vil gerne tilmeldes Folkebevægelsens digitale nyhedsbrev (husk adresse) Navn Adresse Postnr. By Tlf.nr. Ved indmeldelse: Folkebevægelsen mod EU / EUD Sjælland USF B Dato Underskrift

verden er STØRRE end eu

verden er STØRRE end eu verden er STØRRE end eu Gang på gang sætter EU egne økonomiske og storpolitiske interesser højere end fred og udvikling i verden. Det er et stort problem, især fordi en række af EU s egne politikker er

Læs mere

forslag fra Folkebevægelsen til det danske EU-formandskab

forslag fra Folkebevægelsen til det danske EU-formandskab 11 forslag fra Folkebevægelsen til det danske EU-formandskab Udgiver: Folkebevægelsen mod EU Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 København N Telefon 35 36 37 40 fb@folkebevaegelsen.dk www.folkebevaegelsen.dk

Læs mere

Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet

Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Af Lave K. Broch, kampagnekoordinator for Folkebevægelsen mod EU Findes der er en vej ud af EU for Danmark?

Læs mere

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik

EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik Indledning Du læser hermed Radikal Ungdoms bud på EU s fremtidige fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. EU skal være en civil supermagt. EU s udenrigs- og sikkerhedspolitik

Læs mere

Svar på 20 spørgsmål om EU

Svar på 20 spørgsmål om EU Svar på 20 spørgsmål om EU En gennemgang af Sven Skovmand EUDemocrats Indhold 1. Hvad er EU egentlig? 3 2. Hvad går Lissabon-traktaten ud på? 4 3. Hvorfor stemmer så få ved EU-valgene? 5 4. Koster det

Læs mere

Debat om de fire forbehold

Debat om de fire forbehold Historiefaget.dk: Debat om de fire forbehold Debat om de fire forbehold Rollespil hvor modstandere og tilhængere af Danmarks fire EUforbehold diskuterer fordele og ulemper ved dansk EU-medlemskab uden

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3071 - RIA Bilag 5 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3071 - RIA Bilag 5 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3071 - RIA Bilag 5 Offentligt NOTAT Dato: 23. februar 2011 Kontor: Internationalt Supplerende samlenotat til brug for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24. 25. februar

Læs mere

Flygtningekrisen og det etiske grundlag for flygtningepolitik

Flygtningekrisen og det etiske grundlag for flygtningepolitik Flygtningekrisen og det etiske grundlag for flygtningepolitik Nils Holtug Centre for Advanced Migration Studies Afdeling for filosofi Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Dias 1 Hvilke etiske

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

Enhedslisten anbefaler at stemme på Folkebevægelsen mod EU

Enhedslisten anbefaler at stemme på Folkebevægelsen mod EU Enhedslistens topkandidater på Folkebevægelsens liste: Rina Ronja Kari, Ole Nors Nielsen og Christian Juhl. Enhedslisten anbefaler at stemme på Folkebevægelsen mod EU For et socialt Europa styrk EU-modstanden

Læs mere

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder Uretfærdig middag Befolkning Vand Verdens befolkning har meget forskellige levevilkår. Du mærkede nogle af forskellene på din egen krop ved den uretfærdige

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

EU s overnationale retspolitik og Danmarks retsundtagelse

EU s overnationale retspolitik og Danmarks retsundtagelse EU s overnationale retspolitik og Danmarks retsundtagelse 11 påstande og svar om EU s overnationale retspolitik og den danske retsundtagelse og et bonusudsagn om Grundlovens bestemmelser. EUDemocrats Indholdsfortegnelse

Læs mere

Dan Jørgensen den 28. april 2016 Hvornår: Den 7. juni 2016

Dan Jørgensen den 28. april 2016 Hvornår: Den 7. juni 2016 Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 697 Offentligt Talepapir Arrangement: Udkast til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AE fra medlem af Folketinget

Læs mere

Ytrings- og mediefrihed er afgørende for demokratiet også i Danmark

Ytrings- og mediefrihed er afgørende for demokratiet også i Danmark Ytrings- og mediefrihed er afgørende for demokratiet også i Danmark FN- forbundet finder, at ytringsfrihed er en menneskeret som skal beskyttes, og som kun i helt særlige tilfælde bør begrænses. FN- forbundet

Læs mere

Forslag. Forslag vedr. vedtægter. Andre forslag

Forslag. Forslag vedr. vedtægter. Andre forslag Forslag Indkomne forslag til til Folkebevægelsen mod EUs landsmøde 30.-31. oktober 2010 på Jellebakkeskolen ved Århus Forslag vedr. vedtægter Forslag A1 Forslag om nye vedtægter for Folkebevægelsen mod

Læs mere

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305.

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305. 31 DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER den 15. og 16. juni 2001 BILAG 33 BILAG Bilag I Erklæring om forebyggelse af spredning af ballistiske missiler Side 35 Bilag II Erklæring om Den

Læs mere

TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE

TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE Den 3. december 2015 skal danskerne stemme om, hvorvidt det nuværende retsforbehold skal omdannes til en tilvalgsordning. INFORMATION OM FOLKEAFSTEMNINGEN OM RETSFORBEHOLDET

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 1.6.2005 B6-0352/2005 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2 af Elmar Brok, James

Læs mere

ÅRSPLAN 2016-17. 3 Politisk indledning

ÅRSPLAN 2016-17. 3 Politisk indledning ÅRSPLAN 2016-17 2 3 Politisk indledning 4 EU er på dagsordenen! Og det er ikke kun her i Folkebevægelsen. Vi står som unionsmodstandere i en 5 situation, hvor EU's udvikling og situation, gør at mange

Læs mere

EU s forfatning: Lissabon-traktaten

EU s forfatning: Lissabon-traktaten EU s forfatning: Lissabon-traktaten En gennemgang af Sven Skovmand EUDemocrats EU s forfatning: Lissabon-traktaten Lissabon-traktaten trådte i kraft den 1. december 2009, efter at det med en massiv kampagne

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

Den europæiske union

Den europæiske union Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. november 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og folkeafstemninger

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

Folkebevægelsen mod EUs første forslag til finanslov

Folkebevægelsen mod EUs første forslag til finanslov www.folkebevaegelsen.dk Folkebevægelsen mod EUs første forslag til finanslov 19,4 milliarder ekstra på budgettet! 2007 Folkebevægelsen mod EUs første forslag til finanslov 19,4 milliarder ekstra på budgettet!

Læs mere

NÅR KRIG OG KONFLIKTER TVINGER FOLK PÅ FLUGT, SÅ HAR VI ET ANSVAR

NÅR KRIG OG KONFLIKTER TVINGER FOLK PÅ FLUGT, SÅ HAR VI ET ANSVAR NÅR KRIG OG KONFLIKTER TVINGER FOLK PÅ FLUGT, SÅ HAR VI ET ANSVAR SF S FLYGTNINGEPOLITIK 2016 2 ORDFØRER/KONTAKT: JACOB MARK jacob.mark@ft.dk 3337 4418...vi vil arbejde for internationale bæredygtige løsninger

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

Det militære EU. EUDemocrats. et freds- eller stormagtsprojekt? 13 påstande og svar om EU s militære udvikling og et bonusudsagn, som EUtilhængerne

Det militære EU. EUDemocrats. et freds- eller stormagtsprojekt? 13 påstande og svar om EU s militære udvikling og et bonusudsagn, som EUtilhængerne Det militære EU et freds- eller stormagtsprojekt? 13 påstande og svar om EU s militære udvikling og et bonusudsagn, som EUtilhængerne aldrig ville komme med. EUDemocrats Forord Hvad betyder EU for freden

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget og Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 16.

Læs mere

Opstillingsgrundlag for Folkebevægelsen mod EU ved valget til EU-parlamentet i 2014

Opstillingsgrundlag for Folkebevægelsen mod EU ved valget til EU-parlamentet i 2014 Opstillingsgrundlag for Folkebevægelsen mod EU ved valget til EU-parlamentet i 2014 Indledning Folkebevægelsen er den konsekvente EU-modstand. Det gør, at vi har blikket rettet mod vores endemål, der er

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

EU's militære historie: Militær hammer med vokseværk

EU's militære historie: Militær hammer med vokseværk EU's militære historie: Militær hammer med vokseværk Analyse, kritik og alternativer Af Rune Lund Januar 2010 1 EU's militære historie: Militær hammer med vokseværk Formålet med dette historiske rids af

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

Verden går stadig fremad - I anledning af Folkemødet på Bornholm

Verden går stadig fremad - I anledning af Folkemødet på Bornholm En artikel fra KRITISK DEBAT Verden går stadig fremad - I anledning af Folkemødet på Bornholm Skrevet af: Christian Juhl Offentliggjort: 15. juni 2014 VERDEN GÅR STADIG FREMAD, siger de store og rige mænd,

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Hvis demokratiet skal begrænses

Hvis demokratiet skal begrænses Jens-Peter Bonde Hvis demokratiet skal begrænses Før afstemningen Gyldendal Indhold Forord 11 Kapitel 1: En rigtig EU-grundlov 15 Lad os få en ærlig snak om fremtiden 1.6. Vi skal ikke stemme i mange,

Læs mere

En debat om dansk udenrigspolitik. 1. april 2011

En debat om dansk udenrigspolitik. 1. april 2011 1. april 2011 Danmark har en lang tradition for at bruge design til at skabe nye innovative muligheder og løsninger. Det er samtidig et af nøgleområderne for fremtidens vækst i Danmark. Derfor har Radikale

Læs mere

BEVAR RETSFORBEHOLDET STEM NEJ LÆS, HVORFOR RETSFORBUNDET ANBEFALER ET NEJ

BEVAR RETSFORBEHOLDET STEM NEJ LÆS, HVORFOR RETSFORBUNDET ANBEFALER ET NEJ BEVAR RETSFORBEHOLDET STEM NEJ LÆS, HVORFOR RETSFORBUNDET ANBEFALER ET NEJ Regeringen mener... ikke, at der er behov for at fortsætte dialogen med Kommissionen om... en eventuel parallelaftale Daværende

Læs mere

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN UNIONENS HØJTSTÅENDE REPRÆSENTANT FOR UDENRIGSANLIGGENDER OG SIKKERHEDSPOLITIK Bruxelles, den 17.12.2015 JOIN(2015) 35 final 2015/0303 (NLE) Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE om

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

PÅ VEJ FRA RETSSTAT TIL POLITISTAT.

PÅ VEJ FRA RETSSTAT TIL POLITISTAT. PÅ VEJ FRA RETSSTAT TIL POLITISTAT. Da USA s præsident Buch i 2001 erklærede krig mod terror forandrede det verden. Dog ikke til det bedre. Det myldrede frem med navne på personer og organisationer, som

Læs mere

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009 retssikkerhed Advokatrådets program 2009 BEHOV FOR ØGET RETSSIKKERHED Balancen mellem hensynet til at beskytte borgerne mod overgreb fra staten og hensynet til terrorbekæmpelse har ændret sig markant.

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 17. november 2014 Dok.: 1349685 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

Udenrigs- og forsvarspolitik. Nærhed og udsyn i en global verden

Udenrigs- og forsvarspolitik. Nærhed og udsyn i en global verden Udenrigs- og forsvarspolitik Nærhed og udsyn i en global verden En stigende internationalisering og globalisering stiller det danske samfund overfor store muligheder og store udfordringer. Globaliseringen

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter. Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske

Læs mere

Fiskeriudvalget ARBEJDSDOKUMENT. om fælles regler for gennemførelsen af den fælles fiskeripolitiks eksterne dimension, herunder fiskeriaftaler

Fiskeriudvalget ARBEJDSDOKUMENT. om fælles regler for gennemførelsen af den fælles fiskeripolitiks eksterne dimension, herunder fiskeriaftaler Europa-Parlamentet 2014-2019 Fiskeriudvalget 24.6.2015 ARBEJDSDOKUMENT om fælles regler for gennemførelsen af den fælles fiskeripolitiks eksterne dimension, herunder fiskeriaftaler Fiskeriudvalget Ordfører

Læs mere

Q&A OM FOLKEAFSTEMNINGEN DEN 3. DECEMBER 2015

Q&A OM FOLKEAFSTEMNINGEN DEN 3. DECEMBER 2015 Q&A OM FOLKEAFSTEMNINGEN DEN 3. DECEMBER 2015 Oversigt over spørgsmålene: Hvad er fordelene ved, at Danmark løbende kan foretage tilvalg af EU s regler på retsområdet med tilvalgsordning? Kan vi ikke bare

Læs mere

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER 2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER INDHOLD Introduktion 3 Opgaver 4 Tema 1. 4 Hungersnød forårsaget af klimaforandringer og tørke. 4 Tema 2. 5 Udenlandsk indblanding.

Læs mere

Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015?

Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015? Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015? Side 1 af 7 Indhold 1. Kort om retsforbeholdet baggrund... 3 2. Hvorfor skal vi til folkeafstemning?... 3 a. Hvad betyder

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om forlængelse af gyldigheden af afgørelse 2011/492/EU og udsættelse af anvendelsen af dens relevante foranstaltninger

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om forlængelse af gyldigheden af afgørelse 2011/492/EU og udsættelse af anvendelsen af dens relevante foranstaltninger EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.6.2014 COM(2014) 369 final 2014/0186 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om forlængelse af gyldigheden af afgørelse 2011/492/EU og udsættelse af anvendelsen af dens

Læs mere

Spørg om EU. Folketingets

Spørg om EU. Folketingets Spørg om EU Folketingets EU-Oplysning Indhold Hvad er EU-Oplysningen? side 3 Vi finder svaret til dig side 4 Vores publikationer side 6 www.eu-oplysningen.dk side 8 Her finder du os side 11 Folketingets

Læs mere

Nej til patentdomstolen

Nej til patentdomstolen Stem nej til patentdomstolen den 25. maj 2014 Nej til patentdomstolen Hvis vi stemmer ja til patentdomstolen, kommer der til at gælde mange flere patenter i Danmark. Det vil skade samfundsudviklingen.

Læs mere

Rapport fra Kommissionen. Årsrapport ( )

Rapport fra Kommissionen. Årsrapport ( ) EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 16.12.2014 COM(2014) 737 final Rapport fra Kommissionen Årsrapport (2012-2013) om anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 953/2003 af 26. maj 2003 om hindring af omlægning

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 4. september 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og

Læs mere

Kampagnen mod Eritrea

Kampagnen mod Eritrea Kampagnen mod Eritrea 4 religioner i harmoni i Eritrea. Der kører i øjeblikket en systematisk misinformations kampagne rettet mod Eritrea, som beskyldes for at have gigantiske slavelejre (Politiken 11.juni

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik Eksemplet Afghanistan Danmarks Udviklingsbistand Målsætningerne Fattigdomsorienteringen Tværgående hensyn Principplanen 2006-11 God regeringsførelse Kvinder drivkraft

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Europaudvalget 2004-05 (1. samling) EUU Alm.del Info Note 28 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Læs mere

EUX-GRUPPEN Det Radikale Venstre. Program til Europa-Parlamentsvalg 2004 Udkast

EUX-GRUPPEN Det Radikale Venstre. Program til Europa-Parlamentsvalg 2004 Udkast EUX-GRUPPEN Det Radikale Venstre Program til Europa-Parlamentsvalg 2004 Udkast 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 Det Radikale Venstre

Læs mere

SYDLIGE PARTNERE RETSGRUNDLAG INSTRUMENTER

SYDLIGE PARTNERE RETSGRUNDLAG INSTRUMENTER SYDLIGE PARTNERE Den europæiske naboskabspolitik (ENP) omfatter ti af EU's naboer i det østlige og sydlige Middelhavsområde: Algeriet, Egypten, Israel, Jordan, Libanon, Libyen, Marokko, Palæstina, Syrien

Læs mere

Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER CIG 1/12

Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER CIG 1/12 1796 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Protokoll in dänischer Sprachfassung (Normativer Teil) 1 von 10 KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER Bruxelles, den 14. maj

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien:

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien: Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder Rettigheder er ifølge teorien: 1) Civile rettigheder = fri bevægelighed, retten til privatliv, religionsfrihed og frihed fra tortur. 2) Politiske rettigheder

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

Ambitiøs plan for fremtidens retspolitik i EU

Ambitiøs plan for fremtidens retspolitik i EU Executive summary EU-Kommissionen er kommet med et udspil til det politiske program for EU s retspolitik de næste fem år. Det såkaldte Stokholm-program er ambitiøst og sigter grundlæggende mod at normalisere

Læs mere

EU som udviklingsaktør

EU som udviklingsaktør EU som udviklingsaktør Og EU s fælles landbrugspolitik efter 2013? Laust Leth Gregersen, sekretariatsleder llg@concorddanmark. CONCORD Concord Europe: 1600 udviklings- og nødhjælps-ngoer 18 internationale

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens tale ved Flagdagen den 5. september 2010 Kære veteraner, kære udsendte og kære pårørende. Det er mig en stor ære og glæde at stå her i dag. Jeg vil gerne begynde med at sige tusind

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING

RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING BRIEF RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Projektmedarbejder, Michella Lescher +45 28 69 62 96 mnl@thinkeuropa.dk RESUME I januar 2015 træder

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3389 - udenrigsanliggender Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3389 - udenrigsanliggender Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3389 - udenrigsanliggender Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, sagsnr: 2015-214 FORSVARSMINISTERET Den 4. maj 2015 Rådsmøde (udenrigsanliggender, inkl. forsvar) den

Læs mere

Radikale principper for forsvarspolitikken

Radikale principper for forsvarspolitikken Radikale principper for forsvarspolitikken Tag ansvar Radikale principper for forsvarspolitikken 1.0. Radikale principper for forsvarspolitikken - Forsvaret er blot et af mange instrumenter i Danmarks

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Hvad laver dine. skattekroner. i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand

Hvad laver dine. skattekroner. i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand Hvad laver dine skattekroner i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand Udgivet i forbindelse med Debatkaravanens rundtur i Danmark efteråret 2014 med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling. AOF DANMARK

Læs mere

Mellemøsten anno 2015 Fokus på Libyen

Mellemøsten anno 2015 Fokus på Libyen Folkeuniversitetet i Odense, lokale 152, 12. november 2015, 18.00-19.45 Mellemøsten anno 2015 Fokus på Libyen Lektor, phd Peter Seeberg, direktør for DJUCO (www.djuco.org.) Center for Mellemøststudier,

Læs mere

Afstemning om retsforbeholdet. Hvad stemmer vi om den 3/12?

Afstemning om retsforbeholdet. Hvad stemmer vi om den 3/12? Afstemning om retsforbeholdet Hvad stemmer vi om den 3/12? Det Konservative Folkeparti Oktober 2015 Baggrunden for afstemningen Danmark har, siden vi i 1992 stemte nej til Maastricht-traktaten, haft fire

Læs mere

Tables BASE % 100%

Tables BASE % 100% Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNION OG UDVIKLINGSLANDENE

DEN EUROPÆISKE UNION OG UDVIKLINGSLANDENE Professor Morten Broberg giver i bogens første del en historisk oversigt over, hvordan Europas relationer til udviklingslandene har forandret sig fra de oprindelige kolonirelationer over afkoloniseringen

Læs mere

Indhold. Forord 11 DEL I 13

Indhold. Forord 11 DEL I 13 Indhold Forord 11 DEL I 13 Kapitel 1. FN - en introduktion 15 FN's formål og grundlæggelse 15 Grundlæggende principper 17 FN's struktur 20 Generalforsamlingen 20 Sikkerhedsrådet 23 Sekretariatet 24 Det

Læs mere

Danmarks. fire. EU-undtagelser

Danmarks. fire. EU-undtagelser Danmarks fire EU-undtagelser Den Danske Europabevægelse Den Danske Europabevægelse er en tværpolitisk, landsdækkende medlemsorganisation, der laver oplysningsarbejde om Europa. Vi har mere end 60 års erfaring

Læs mere

Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit. Besvarelse af 37- spørgsmål nr Kære Sara Olsvig

Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit. Besvarelse af 37- spørgsmål nr Kære Sara Olsvig Naalakkersulsoq lor Erhverv. A!be}dsmarlted. Handel og NAALAKKERSUISUT UdenrigsanUggender N8alakkersulsoq for Natur, Milja og Juslil50mmdel GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit

Læs mere

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed

Læs mere

Udenrigsudvalget B 40 Bilag 3 Offentligt DANSK MAROKKANSK FORUM

Udenrigsudvalget B 40 Bilag 3 Offentligt DANSK MAROKKANSK FORUM Udenrigsudvalget 2013-14 B 40 Bilag 3 Offentligt DANSK MAROKKANSK FORUM Formål DANSK MAROKKANSK FORUM At forklare problematikken omkring den marokkanske sahara. Tættere samarbejdsforhold og dialog og venskab

Læs mere

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri tænketanken europa Danskerne og EU En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri Om undersøgelsen Danskerne og EU Rapportens konklusioner

Læs mere

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk 19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ

Læs mere

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 1 Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 Af: Sune Skadegaard Thorsen og Roxanne Batty Menneskerettighederne i din hverdag Hvornår har du sidst tænkt over dine menneskerettigheder? Taler du nogensinde med

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005. Udenrigsudvalget URU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22.

Læs mere

Kampen mod den Globale Ulighed

Kampen mod den Globale Ulighed Kampen mod den Globale Ulighed I de seneste par år, er der kommet en stigende fokus på den galoperende ulighed, både i Danmark og i resten af verden. Det er særligt den franske økonom Thomas Piketty og

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU Beslutningsforslag nr. B 30 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. oktober 2009 af Pia Adelsteen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Martin Henriksen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Tina Petersen (DF) og Peter

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Kommissionens redegørelse. jf. forretningsordenens artikel 103, stk.

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Kommissionens redegørelse. jf. forretningsordenens artikel 103, stk. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 9.12.2004 B6-0213/2004 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Kommissionens redegørelse jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2 af Francis Wurtz for GUE/NGL-Gruppen

Læs mere