Verden er større. EUDemocrats

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Verden er større. EUDemocrats"

Transkript

1 Verden er større end EU EUDemocrats

2 Indhold Verden er større end EU... side 3 EU som global aktør... side 4 Det globale syd... side 7 Fort Europa... side 10 Retsundtagelsen i EU gavner retssikkerheden... side 13 Forsvarsundtagelsen en bedre vej for freden... side 14 ISBN yk 81 sag nr. 541 Tr Udgivet af EUD og Folkebevægelsen mod EU, december Redaktion: Rina Ronja Kari og Lave K. Broch. Layout: Karen Hedegaard. Tryk: Merco Print Køge A/S. Oplag:

3 Verden er større end EU -tilhængere bruger ofte begrebet Europa om EU, og nogle gan- kan man få indtrykket, at EU er det eneste internationale EUge samarbejde i verden. Men Europa er meget større end EU, og verden er meget større end Europa. Faktisk lever ca. 93% af verdens befolkning uden for EU. Derudover er der mange eksempler på, at EU sætter egne interesser forud for globalt fredsarbejde og bæredygtig udvikling i verden. Dette gælder ikke mindst EU s salg af våben til diktaturstater. Norge, der ikke er med i EU, har flere gange valgt at gå en anden vej end unionen, netop fordi de har sat fredsarbejdet og bæredygtig udvikling højere end EU. Dette gælder f.eks. Norges og EFTA s nej til en fiskeriaftale med Marokko (da aftalen også gælder for det besatte Vestsahara), Norges nej til at følge EU s terrorliste (da EU s terrorliste har skadet fredsprocesserne i bl.a. Sri Lanka og Mellemøsten) og Norges aktive kamp for en større CO 2 -reduktion end den, EU foreslår. Uden for EU ville Danmark have bedre muligheder for at kæmpe for fred og bæredygtig udvikling i verden. De danske undtagelser fra EU-forsvar og overnational retspolitik i EU giver Danmark en vis frihed til at handle globalt, og den frihed giver også Folketinget mulighed for at sige nej til EU-aktiviteter, når unionen sætter egne interesser forud for en bedre udvikling i verden. Det er på tide, at Danmark bruger denne frihed bedre, og hvis Folketingsflertallet ikke kan se det, så må vi aktivt lægge pres på dem. Vi kan alle gøre en forskel ved at sætte os ind i tingene og engagere os. God læselyst. 3

4 EU som global aktør s globale rolle tjener primært EU s egne interesser. Dette ses EU tydeligt på EU s ambitioner i forhold til det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område og på listen over diktaturstater, som EU samarbejder med. Supermagtsdrømme I Lissabon-traktaten står der, at freden er EU s første mål. Dette passer ikke særlig godt med, at der intet står om menneskelig sikkerhed, dialog eller forbud mod masseødelæggelsesvåben. Nedrustning er også kun nævnt som en sidebemærkning. Derimod står det helt klart i traktaten, at medlemslandene skal forbedre deres militære kapacitet. Samtidig lægges der stor vægt på, at EU skal udvikle en fælles udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik, hvor de to sidstnævnte skal sikre EU operationel kapacitet. Traktaten stiller heller ikke noget krav om, at der skal ligge et FNmandat til grund for Unionens militære operationer. Set i en global sammenhæng er dette et stort problem, da det undergraver FN-systemet og FN-pagtens forbud mod krig. Sammenholder man de to ting, bliver det klart, at EU ikke prioriterer den globale retsorden, freden eller overholdelse af menneskerettig - hederne, men derimod arbejder hen imod at blive en global supermagt. Og som andre supermagter varetager EU først og fremmest sine egne inter esser. 4 Samarbejde med diktatorer Dette afspejler sig i EU s konkrete politikker og i den lange liste over diktatorer, som EU er villig til at samarbejde og handle med. I sine bestræbelser på at sikre Unionens adgang til energi i fremtiden har EU i de seneste år indgået handelsaftaler med bl.a. Aserbajdsjan, Kasakhstan og Turkmenistan. Det er sket på trods af, at disse regimers krænkelser af menneskerettighederne er veldokumenterede, og på trods af Unionens egne højtidelige erklæringer om at arbejde for demokrati og menneskerettigheder. Et andet eksempel er EU s aftale med Libyens forhenværende diktator Gaddafi. Knap seks måneder før NATO med opbakning fra bl.a. EU og

5 Foto: EU-kommissionen FN besluttede at bombe diktatorens styrker, indgik EU en aftale med Libyen, som indebar, at EU over en 3-årig periode ville sende 373 millioner kroner til landet. Pengene var betaling for, at Libyen påtog sig at stoppe flygtninge, der via det nordafrikanske land forsøgte at rejse til EU. Aftalen blev indgået på trods af, at Libyen længe har været kendt for konsekvent og dokumenteret at overtræde fundamentale menneskerettigheder og for ikke at have underskrevet FN s flygtningekonvention. EU havde et tæt samarbejde med Libyens diktator Gaddafi indtil februar Dødens købmænd EU s ambitioner i forhold til det internationale våbenmarked og den placering, som en række medlemslande allerede indtager, slår også huller i billedet af EU som fredens og frihedens projekt. Allerede i 2006 stod de franske, britiske og tyske våbenproducenter alene for 23 procent af verdens våbeneksport, og i følge det anerkendte fredsforskningsinstitut SIPRI rangerede otte EU-lande på top 20-listen over verdens største våben producenter i

6 EU har godt nok et adfærdskodeks for våbensalg, som skal sikre, at våbnene ikke falder i de forkerte hænder. Men en række eksempler på modtagerlande viser med al tydelighed, at kodekset har store mangler. F.eks. har ikke mindre end 11 EU-lande solgt våben til Sri Lankas regering, som længe og helt åbenlyst har undertrykt tamilerne. En undertrykkelse, som foreløbig kulminerede i regeringens massive offensiv i foråret 2009, hvor tusinder af civile tamiler blev dræbt og endnu flere såret i følge FN. En række EU-lande har ligeledes igennem en årrække forsynet Gaddafis regime med våben. F.eks. steg EU-landenes militæreksportlicenser til Libyen med 37 procent fra i følge SIPRI. I EUD og Folkebevægelsen mod EU mener vi, at det er en rigtig dårlig idé at understøtte EU s udvikling hen imod en supermagt. Vi er klart modstandere af at udstyre EU med en hær, og vi mener, at der er alt for mange eksempler på, at EU sætter egeninteresser alt for højt uden hensyn til menneskerettigheder, miljø, velfærd eller andet. Vidste du at 6 EU aktivt støtter den europæiske våbenindustri. EU forpligter medlemslandene til hele tiden at øge deres militære kapacitet. EU ikke stiller krav om, at der skal foreligge et FN-mandat, før Unionen iværksætter militære operationer uden for EU. EU har indgået adskillige handels- og samarbejdsaftaler med diktaturstater som Aserbajdsjan, Kasakhstan, Turkmenistan samt Gadaffis tidligere regime i Libyen. EU-landene samlet set eksporterer flere våben end USA, og at EU-landene i dag er verdens største våbeneksportør.

7 Foto: Søren Zeuth Det globale syd På en lang række områder er EU s politik til stor skade for de fattige lande i det globale syd. Specielt inden for landbrugspolitik og fiskeripolitik har EU s virke store negative konsekvenser for mange mennesker. EU's handelspolitik, fiskeripolitik og landbrugspolitik fører til fattigdom i verden. EU støvsuger afrikanske have EU s fiskeripolitik medfører, at europæiske fiskeriflåder overfisker og tømmer farvandene ud for den afrikanske kyst for fisk. Det har store konsekvenser for bæredygtigheden og for de lokale fiskere, der mister deres beskæftigelse og dermed deres livsgrundlag. EU har indgået en række fiskeriaftaler med afrikanske lande, der giver adgang for europæiske fiskere, men aftalerne bliver langt fra indgået 7

8 på fair vilkår. Mange af de afrikanske lande er nemlig dybt afhængige af hjælp og økonomisk støtte, og EU har derfor rig mulighed for at presse priserne helt i bund. Flere af landene har således måtte acceptere aftaler, hvor der kun betales 2 8% af den reelle markedsværdi af de frisk, som de europæiske fiskeriflåder officielt fanger. Jagten på fisk tilsidesætter international lov EU har i sin jagt på adgang til fiskeriressourcer valgt at indgå en fiskeriaftale med det nordafrikanske land Marokko. Problemet med aftalen er, at den også inkluderer farvandet ud for landet Vestsahara, der er besat af Marokko og har været det siden Den Marokkanske besættelse af Vestsahara er talrige gange blevet erklæret ulovlig af FN, og Marokko har ifølge international lov derfor ikke ret til at sælge ud af Vestsaharas naturressourcer. Alligevel har EU valgt at indgå og senere også forlænge fiskeriaftalen med Marokko. Det er sket på trods af, at en lang række eksperter har sat spørgsmålstegn ved fiskeriaftalens lovlighed, og at EU-parlamentets egen juridiske tjeneste har erklæret fiskeriaftalen et brud med international lov. At EU ignorerer FN s fredsarbejde og behandler Vestsaharas søterritorium som ma - rokkansk, er endnu et eksempel på, hvordan EU sætter egne økonomiske interesser over globalt fredsarbejde og udvikling. Danmarks og Sveriges regeringer stemte nej til aftalen, men som EU-lande blev vi bundet af den. Norge og EFTA har til gengæld afvist en lignende aftale med Marokko. 8 En landbrugsstøtte, der skader EU s landbrugsstøtte udgør i dag den største post på EU s samlede budget. Den betyder blandt andet, at europæiske landmænd kan dumpe varer på markeder i udviklingslandene til priser, der er så lave, at de udkonkurrerer fattige bønder og ødelægger den lokale landbrugsproduktion. Landbrug udgør i dag livsgrundlaget for 75 procent af verdens fattige. Konsekvenserne af landbrugsstøtteordninger er derfor fatale for mange mennesker verden rundt. Så selvom EU samlet set er verden største bistandsdonor, betyder den manglende sammenhæng i unionens politik, at den store bistand mod-

9 virkes af de negative effekter ved bl.a. landbrugsstøtten. Hvis EU virkelig ønskede at gøre en stor forskel for verdens fattigste, ville afskaffelsen af landbrugsstøtten i stedet være vejen frem. I EUD og Folkebevægelsen mod EU mener vi, at landbrugsstøtten skal afskaffes, og at der skal ske et øjeblikkeligt stop for overfiskeriet ved Afrikas kyster. Det vil gavne de fattige lande. Vidste du at EU s landsbrugsstøtte koster årligt lige så meget, som det vil koste at flyve samtlige 23 millioner malkekøer i EU verden rundt med stop i Paris, Los Angeles, Tahiti, Auckland, Hong Kong, London og København og stadig give hver af dem 8500 kr. med i lommepenge. EU bryder international lov ved overfiskeri i farvandene ud for det besatte Vestsahara. Cirka 70 procent af al fisk, som bliver spist i EU, importeres fra lande uden for unionen, og omkring 200 millioner afrikaneres fødevaresikkerhed afhænger af protein fra fisk. Blandt nogle af de største modtagere af landbrugsstøtte i Danmark i 2010 var bl.a. tidligere fødevareminister Henrik Høegh, Nykredit, Prins Joachim og Arla. 9

10 Fort Europa Tusindvis af flygtninge på flugt fra politiske forfølgelse, krig, sult og fattigdom forsøger hvert år at krydse grænsen til EU. Det er ofte med livet som indsats, og mange omkommer i forsøget på at krydse de mange kilometer over Middelhavet i små overfyldte og faldefærdige træbåde. Selvom antallet af flygtninge er stigende i landene, der grænser op til Europa, fører EU en stadig mere usolidarisk og barsk flygtninge- og indvandrerpolitik. EU omtales ofte som et Fort Europa med høje mure og lukkede porte. Betegnelsen giver god mening, når man ser på EU s flygtninge- og indvandrerpolitik. Ved hjælp af bevæbnede både, kamphelikoptere, en flåde af overvågningsfly med ultrafølsomme kameraer, radarer samt satellitter og moderne langdistanceovervågning forsøger EU s grænseagentur FRONTEX hver dag at holde uvelkomne flygtninge og indvandrere ude af den Europæiske Union. Mange flygter som en konsekvens af EU s egen landbrugs- og fiskeripolitik, der er med til at underminere mange menneskers levebrød og fastholde dem i fattigdom. Ifølge FRONTEX egne tal blev mennesker fra ikke-eu-lande nægtet adgang til EU i Der er ingen præcise tal for, hvor mange flygtninge, der krydser EU s grænser, ej heller for, hvor mange, der omkommer i forsøget. Organisationen UNITED har alene i de første 6 måneder af 2011 registeret 1478 omkomne i forsøget på at krydse grænsen til EU, men det vurderes, at det reelle tal er langt højere. Og alt imens antallet af flygtninge i landene, der grænser op til EU, er stigende, har EU de seneste år kraftigt styrket sine grænser. Således er bevillingen til FRONTEX steget fra 6,2 millioner euro (45,8 millioner kr.) i 2005 til 88 millioner euro (651 millioner kr.) i 2010, en stigning på over tusind procent. 10 Flygtninges rettigheder tilsidesættes I EU s forsøg på at holde flygtninge og indvandrere fra døren er det ikke flygtningenes rettigheder, der står øverst på dagsordenen. EU afholder sig således ikke fra at samarbejde med diktaturstater. I oktober 2010, kort før det folkelige oprør i Libyen, indgik EU bl.a. en aftale med landets daværende diktator Muammar Gadaffi. Aftalen, som reelt udliciterede grænsekontrollen til Gadaffi og hans regime, er blevet kraftigt kritiseret

11 Foto: UNHCR/L.Boldrini af en række menneskerettighedsorganisationer, idet Libyens daværende regime var kendt for konsekvent at overtræde fundamentale menneskerettigheder og for ikke have underskrevet FN s flygtningekonvention. EU forhindrer mennesker i at søge asyl i Europa. Et usolidarisk asylsystem er brudt sammen EU s asylsystem bygger på Dublin-forordningen, der gælder for alle lande i EU. Den betyder, at en asylansøgers sag skal behandles i det EU-land, asylansøgeren ankom til først. En asylansøger i Danmark, der er kommet ind i EU via Grækenland, kan derfor sendes tilbage til Grækenland for at få behandlet sin asylsag. Dette system har sat det græske asylsystem under et så massivt pres, at systemet i landet reelt er brudt sammen under bunkerne af asylsager. 11

12 Sammenbruddet og de mange asylsager har betydet dybt kritiske tilstande i de græske asyllejre, og FN s Flygtningehøjkommissariat UNHCR har beskrevet situationen for asylansøgerne som en humanitær krise. Flere lande, herunder Norge, Sverige og Island og senere Danmark, har derfor på baggrund af opfordring fra FN besluttet ikke at sende flygtninge tilbage til Grækenland, før situationen er forbedret. EUD og Folkebevægelsen mod EU ønsker et velfungerende, retfærdigt og mere solidarisk asylsystem, der er i overensstemmelse med menneskerettighederne og bygger på FNs flygtningekonvention. I stedet for at indgå aftaler med diktaturstater og bygge murene omkring Fort Europa endnu højere mener vi, at EU bør vende blikket indad, f.eks. ved at afskaffe landbrugsstøtten. Vidste du at 12 Sydafrika modtager næsten lige så mange flygtninge som hele EU flygtninge er siden 2001 registreret druknet i for søget på at krydse over Middelhavet fra Afrika til EU s grænser. Heraf er 1088 alene registeret i Der findes ingen præcise tal, og det reelle tal for omkomne vurderes at være langt højere. Ifølge FN s Flygtningehøjkommissariat UNHCR var antal let af mennesker, der var drevet på flugt i ,3 millioner. Det tal har ikke været større siden midten af halvfemserne. Det er langt fra alle, som banker på EU s dør. Faktisk er det kun 1,7 million eller 16% (2008) af verdens flygt ninge, der befinder sig uden for den region, de stammer fra. Det er derfor de fattige ulande, som er vært for 80 procent af verdens flygtninge.

13 Retsundtagelsen i EU gavner retssikkerheden E fter vedtagelsen af Lissabontraktaten vil EU s retspolitik på længere sigt blive overnational. For Danmark betyder retsundtagelsen, at vi fortsat kan samarbejde mellemstatsligt med EU og andre lande, mens overnational retspolitik fra EU ikke vil gælde i Danmark. Dette er en fordel, fordi vi kan sikre en demokratisk udvikling af retspolitikken, og vi har mulighed for at sikre en høj grad af retssikkerhed, samtidig med at vi bekæmper international kriminalitet. Vi vil på samme måde som eksempelvis Norge selv bestemme vores retspolitik og hvornår og om hvad vi ønsker at samarbejde med EU eller andre lande. Det er selvfølgelig fornuftigt, at Danmark samarbejder internationalt om bl.a. bekæmpelse af menneskehandel. Vi skal også lære af hinanden, når det gælder civilretlige forhold, så vi hele tiden kan forbedre lovgivningen og understøtte en positiv udvikling i andre lande. Det gode ved den danske undtagelse og den ligeværdighed, et mellemstatsligt samarbejde giver, er netop, at vi kan samarbejde uden at afgive suverænitet over retspolitikken. Konkret betyder det, at vi på demo kratisk vis kan stille politikerne til ansvar for de love, der laves på Christiansborg. Det er langt mere vanskeligt, hvis lovene laves i Bruxelles. Så længe Danmark har en selvstændig retspolitik, er det f.eks. folketingsflertallet, der afgør, om vi skal følge EU s eller FN s terrorlister. Danmark har i øjeblikket tilsluttet sig EU s terrorliste på et mellemstatsligt niveau. Det har vist sig at være en rigtig dårlig beslutning, da EU s terrorstempling af de tamilske tigre førte til, at borgerkrigen i Sri Lanka blussede op, og at fredsprocessen blev ødelagt. Unionen var på forhånd blevet advaret af chefen for den internationale fredsmission, Ulf Henricsson. Desværre lyttede EU ikke til ham. Men så længe vi har frihed til at bestemme på retsområdet, kan vi altid sætte freden højere end EU s interesser. Det gjorde Norge f.eks., da EU terrorstemplede de tamilske tigre. Og det kan Danmark også, hvis folketingsflertallet tør bruge den frihed, der ligger i retsundtagelsen. 13

14 Forsvarsundtagelsen en bedre vej for freden EU er i fuld gang med at udvikle en forsvarspolitisk dimension. Da Lissabon-traktaten (dengang EU-forfatningen) blev forhandlet tilbage i 2002, var der stor bekymring i EU over, at medlemslandenes militærbudgetter var faldet siden murens fald. Man frygtede, at den europæiske våbenindustri ville miste markedsandele, og at EU ville sakke agterud som global magtfaktor også militært. Derfor oprettede man et forsvarsagentur i EU, som har til opgave at styrke forsvarssektorens industrielle og teknologiske basis, som det blev formuleret dengang. Det betyder, at våbenindustrien skal styrkes gennem offentlige forskningsmidler, øget samarbejde og et europæisk marked for våben. Målet er kort sagt at støtte EU s våbenindustrier. Man forpligtede også medlemslandene til, at de gradvis skulle forbedre deres militære kapacitet, og at netop våbenagenturet skulle kontrollere, at landene overholdt dette. Disse forslag blev vedtaget efter pres fra våbenindustriens lobbyister, som havde sæde i den ekspertgruppe, som skulle rådgive politikerne. Siden da er der kommet fart i opbygningen af en egentlig EU-hær. EU har i dag 18 kampgrupper, som hver består af mand, der kun er underlagt EU s interesser. Den danske forsvarsundtagelse sikrer, at Danmark ikke deltager i denne omfattende militære opbygning i EU. Forsvarsundtagelsen sikrer, at Danmark hverken er med i EU s kampgrupper eller EU s forsvarsagentur, og Danmark betaler heller ikke til EU s forsvarsdimension. Til gengæld kan Danmark godt støtte FN s fredsarbejde i verden. Danmark er f.eks. aktiv i arbejdet med at rydde landminer globalt. Friheden på forsvarsområdet giver os muligheder for at gå fredens vej. Det er derfor vigtigt, at vi bevarer forsvarsundtagelsen. 14

15 Få mere at vide om EU s globale rolle Folkebevægelsen mod EU eller Verden er større end EU-kampagnen EUdemocrats: Norske Nei til EU: Svenske Folkrörelsen Nej till EU: Svenske Junilistan: Folketingets EU-oplysning: eller L æs også de andre pjecer fra EUD og Folkebevægelsen mod EU. De er alle gratis og kan bestilles på hjemmesiden eller på tlf

16 Rina Ronja Kari, talsperson for Folkebevægelsen mod EU, studerer Virksomheds - ledelse på RUC. EU står ofte i vejen for bæredygtig udvikling og fred i verden. EU er i dag verdens største eksportør af våben, EU forhindrer flygtninge i at søge asyl, og EU havde et tæt samarbejde med nordafrikanske diktatorer indtil de folkelige oprør. Hvordan kan nogen kalde det et fredens projekt? EU-tilhængerne taler ofte om EU som et fredens projekt og en vigtig aktør for bæredygtig udvikling i verden. Dette er dog langt fra situationen. F.eks. ødelagde EU s terrorstempling af de tamilske tigre fredsprocessen i Sri Lanka, unionen støvsuger afrikanske farvande for fisk og opbygger et Fort Europa. Danmark kan vende sig imod denne udvikling. Rets- og forsvarsundtagelserne i EU giver Danmark bedre muligheder for at handle globalt, når EU prioriterer sine egne interesser. Læs mere om EU og verden i denne pjece. EUDemocrats ISBN The EUDemocrats are partially funded by the European Parliament. Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K Jeg vil vide mere! Jeg vil vide mere om Folkebevægelsen mod EU / EUD Jeg vil gerne være medlem (250 kr./100 kr. for pensionister, stude rende og arbejdsløse) Jeg vil gerne være medlem af Ungdom mod EU (75 kr.) Jeg vil gerne tilmeldes Folkebevægelsens digitale nyhedsbrev (husk adresse) Navn Adresse Postnr. By Tlf.nr. Ved indmeldelse: Folkebevægelsen mod EU / EUD Sjælland USF B Dato Underskrift

verden er STØRRE end eu

verden er STØRRE end eu verden er STØRRE end eu Gang på gang sætter EU egne økonomiske og storpolitiske interesser højere end fred og udvikling i verden. Det er et stort problem, især fordi en række af EU s egne politikker er

Læs mere

forslag fra Folkebevægelsen til det danske EU-formandskab

forslag fra Folkebevægelsen til det danske EU-formandskab 11 forslag fra Folkebevægelsen til det danske EU-formandskab Udgiver: Folkebevægelsen mod EU Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 København N Telefon 35 36 37 40 fb@folkebevaegelsen.dk www.folkebevaegelsen.dk

Læs mere

Svar på 20 spørgsmål om EU

Svar på 20 spørgsmål om EU Svar på 20 spørgsmål om EU En gennemgang af Sven Skovmand EUDemocrats Indhold 1. Hvad er EU egentlig? 3 2. Hvad går Lissabon-traktaten ud på? 4 3. Hvorfor stemmer så få ved EU-valgene? 5 4. Koster det

Læs mere

EU s overnationale retspolitik og Danmarks retsundtagelse

EU s overnationale retspolitik og Danmarks retsundtagelse EU s overnationale retspolitik og Danmarks retsundtagelse 11 påstande og svar om EU s overnationale retspolitik og den danske retsundtagelse og et bonusudsagn om Grundlovens bestemmelser. EUDemocrats Indholdsfortegnelse

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

EU s forfatning: Lissabon-traktaten

EU s forfatning: Lissabon-traktaten EU s forfatning: Lissabon-traktaten En gennemgang af Sven Skovmand EUDemocrats EU s forfatning: Lissabon-traktaten Lissabon-traktaten trådte i kraft den 1. december 2009, efter at det med en massiv kampagne

Læs mere

Forslag. Forslag vedr. vedtægter. Andre forslag

Forslag. Forslag vedr. vedtægter. Andre forslag Forslag Indkomne forslag til til Folkebevægelsen mod EUs landsmøde 30.-31. oktober 2010 på Jellebakkeskolen ved Århus Forslag vedr. vedtægter Forslag A1 Forslag om nye vedtægter for Folkebevægelsen mod

Læs mere

Opstillingsgrundlag for Folkebevægelsen mod EU ved valget til EU-parlamentet i 2014

Opstillingsgrundlag for Folkebevægelsen mod EU ved valget til EU-parlamentet i 2014 Opstillingsgrundlag for Folkebevægelsen mod EU ved valget til EU-parlamentet i 2014 Indledning Folkebevægelsen er den konsekvente EU-modstand. Det gør, at vi har blikket rettet mod vores endemål, der er

Læs mere

En debat om dansk udenrigspolitik. 1. april 2011

En debat om dansk udenrigspolitik. 1. april 2011 1. april 2011 Danmark har en lang tradition for at bruge design til at skabe nye innovative muligheder og løsninger. Det er samtidig et af nøgleområderne for fremtidens vækst i Danmark. Derfor har Radikale

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

EUX-GRUPPEN Det Radikale Venstre. Program til Europa-Parlamentsvalg 2004 Udkast

EUX-GRUPPEN Det Radikale Venstre. Program til Europa-Parlamentsvalg 2004 Udkast EUX-GRUPPEN Det Radikale Venstre Program til Europa-Parlamentsvalg 2004 Udkast 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 Det Radikale Venstre

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Danmarks. fire. EU-undtagelser

Danmarks. fire. EU-undtagelser Danmarks fire EU-undtagelser Den Danske Europabevægelse Den Danske Europabevægelse er en tværpolitisk, landsdækkende medlemsorganisation, der laver oplysningsarbejde om Europa. Vi har mere end 60 års erfaring

Læs mere

Europa. Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen

Europa. Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen Europa Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen Indholdsfortegnelse Forord Starten Traktaterne 5 1. Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (1952) 6 2. Romtraktaten

Læs mere

SPARET 1 KRONE I NØDHJÆLP INVESTERET ER 7 KRONER. Bæredygtig Spare og låne grupper. Skov I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER

SPARET 1 KRONE I NØDHJÆLP INVESTERET ER 7 KRONER. Bæredygtig Spare og låne grupper. Skov I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER tøt CARE Bæredygtig Spare og låne grupper Skov 1 KRONE INVESTERET I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER ER 7 KRONER SPARET I NØDHJÆLP Foto: Mozambique / CARE - Faith Amon CARE OG KLIMAET Tørkerne bliver længere,

Læs mere

Det militære EU. et freds- eller stormagtsprojekt?

Det militære EU. et freds- eller stormagtsprojekt? Det militære EU et freds- eller stormagtsprojekt? 13 påstande og svar om EU s militære udvikling og et bonusudsagn, som EU-tilhængerne aldrig ville komme med. Folkebevægelsen mod EU s delegation i GUE/NGL

Læs mere

EU Hvad Nu! - Fakta, Quiz, Spørgsmål og Afstemning INDHOLD FORORD. eu.webdialog.dk

EU Hvad Nu! - Fakta, Quiz, Spørgsmål og Afstemning INDHOLD FORORD. eu.webdialog.dk 1 EU Hvad Nu! - Fakta, Quiz, Spørgsmål og Afstemning INDHOLD - Forord - Historie - Arbejdsopgaver - Økonomi - Medlemslande - Demokrati - Quiz - Spørgsmål og Afstemning FORORD EU er gået i Stand by og holder

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

DEADLINE ATHEN. et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER

DEADLINE ATHEN. et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER DEADLINE ATHEN et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER INDHOLD Klar, parat, start flygt ind i spillet 3 Fakta 4 Sådan arbejder du journalistisk med Deadline Athen 5 Aktiviteter 6 Indledende aktiviteter

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika Danmarks Indsamling 2011 Det nye Afrika Fremtiden er de unges. Unge repræsenterer håb og mod. Men på et kontinent, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj, har Afrikas

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

1Danmark skal markere sig stærkere

1Danmark skal markere sig stærkere FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS BUD PÅ FREMTIDENS DANSKE udviklingspolitik 1Danmark skal markere sig stærkere Mere støtte fra Danmark: hjælpen må atter op på 1% af BNI Mere fattigdomsbistand fra DK: tre fjerdedele

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 5. marts 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 18.

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12.

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

SERVICEERHVERVENES INTERNATIONALE TALERØR

SERVICEERHVERVENES INTERNATIONALE TALERØR fremtiden starter her... SERVICEERHVERVENES INTERNATIONALE TALERØR Dansk Erhvervs medlemstilbud Indhold Dansk Erhverv og medlemmernes internationale aktiviteter 3 International afdeling tilbyder 4 Få indflydelse

Læs mere

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen.

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen. 'HQ,QWHUQDWLRQDOH$UEHMGVPLOM GDJDSULOL'DQPDUN 6LNNHUWRJVXQGWDUEHMGHIRUDOOH 6WDWXVRYHUDUEHMGVPLOM HWVWLOVWDQGL'DQPDUNRJXGODQGHW ,QGVDWVIRUVLNNHUWRJVXQGWDUEHMGH Globalt og nationalt udgør et dårligt arbejdsmiljø

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

Kapitel 7. Konklusion

Kapitel 7. Konklusion Kapitel 7. Konklusion 7.1 Indledning Siden 1993 har Danmark haft en særstilling i forhold til samarbejdet i den Europæiske Union. Selvom Danmark er fuldgyldigt medlem af EU, har Danmark en række undtagelser,

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 Projektgruppe: Mikkel Vedby Rasmussen Kristian Søby Kristensen Henrik

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 19.9.2012 2012/2223(INI) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender til Udenrigsudvalget om EU's bestemmelser

Læs mere

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Udgivet på Ræson ( http://raeson.dk/ ) Hjem > Flyt fokus: Demokratiske valg løser ikke Afrikas problemer FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Der er for meget fokus på kritisable

Læs mere

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 78 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Ansvar for Europa. Ansvar for Danmark.

Ansvar for Europa. Ansvar for Danmark. Ansvar for Europa. Ansvar for Danmark. Tag ansvar Radikale Venstres valgprogram til Europa-Parlamentsvalget 2014 Ansvar for Europa, ansvar for Danmark Et stærkt EU er i Danmarks interesse, da vi deler

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår nye regler for økologisk

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP)

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Vedtaget på Hovedorganisationernes EU-udvalgsmøde 18. november 2014 Indledning Som led i udviklingen af de tre hovedorganisationers EU-arbejde er

Læs mere

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande FATTIGE LANDE P E T E R B E J D E R & K A A R E Ø S T E R FATTIGE LANDE EN DEL AF DIN VERDEN Udsigt til U-lande Fattige lande en del af din verden Peter Bejder & Kaare Øster samt Meloni Serie: Udsigt til

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten Europa-Parlamentets beslutning af 7. april 2011 om brugen af seksuel vold under konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

Læs mere

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd.

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj er en hyldest til fremtiden. Det er den dag,

Læs mere

Synopsis i studieområdet del 3. Tema: Globalisering. Emne: Afrikas økonomiske udvikling. Fag: Samtidshistorie og international økonomi

Synopsis i studieområdet del 3. Tema: Globalisering. Emne: Afrikas økonomiske udvikling. Fag: Samtidshistorie og international økonomi Synopsis i studieområdet del 3 Tema: Globalisering Emne: Afrikas økonomiske udvikling Fag: Samtidshistorie og international økonomi X-købing Handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering...2

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Indvandringens historie

Indvandringens historie Indvandringens historie Den tidlige indvandring I tidens løb har mange forskellige folkeslag slået sig ned i Danmark. Fremmede der gennem historien er blevet modtaget meget forskelligt efter hvor rige

Læs mere

QK3a STILLES HVIS "STEMTE", KODE 1 I QK1 - ANDRE GÅ TIL QK3b

QK3a STILLES HVIS STEMTE, KODE 1 I QK1 - ANDRE GÅ TIL QK3b QK Valget til det europæiske parlament blev afholdt d. 7. juni 009. Af den ene eller anden grund stemte nogle danskere ikke ved valget. Stemte du selv ved det seneste valg til det europæiske parlament?

Læs mere

ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD

ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD BRIEF ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD Kontakt: Direktør, Bjarke Møller Analytiker, Eva Maria Gram +45 51 56 19 15 + 45 2614 36 38 bjm@thinkeuropa.dk emg@thinkeuropa.dk RESUME I august 2015 træder

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

ASYLREFORM STYR PÅ TILSTRØMNINGEN

ASYLREFORM STYR PÅ TILSTRØMNINGEN ASYLREFORM STYR PÅ TILSTRØMNINGEN ASYLREFORM STYR PÅ TILSTRØMNINGEN UDGIFTER TIL ASYL OG FAMILIESAMMENFØRING 10 9 8 7 MIA. KR. I 2014 kom 14.800 asylansøgere til Danmark.1 Det er det højeste antal i mere

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde

Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Det er på høje tid Danmark udarbejder en strategi for, hvad vi vil med EU på udviklingsområdet. Danmark har en stærk strategisk interesse i, at EU

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2011 Institution Silkeborg Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Hhx Samfundsfag C Lærer(e) Peter Hansen-Damm/

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Retfærdige grænser for flygtninge og indvandrere. Liberal Alliances udspil til en ny udlændingepolitik

Retfærdige grænser for flygtninge og indvandrere. Liberal Alliances udspil til en ny udlændingepolitik Retfærdige grænser for flygtninge og indvandrere Liberal Alliances udspil til en ny udlændingepolitik 01 Spørgsmålene om indvandrere og flygtninge og deres ophold i Danmark, hvad enten opholdet er kortvarigt

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 Projektgruppe: Kristian Søby Kristensen Henrik Ø. Breitenbauch Kristian

Læs mere

Links INTRO TAXI PARKEN. Udforsk forladt bygning. Gå i krattet. Interview Kabir (flygtninge) Sprg. 1: Hvorfor er du flygtet?

Links INTRO TAXI PARKEN. Udforsk forladt bygning. Gå i krattet. Interview Kabir (flygtninge) Sprg. 1: Hvorfor er du flygtet? Links INTRO del A hovedintro_a del B hovedintro_b TAXI Kort kort PARKEN dex.html#park_intro?park_forgren*6 Udforsk forladt bygning Del 1: forladt_bygning_intro?spil_fodbold*1 Del 2: forladt_bygning2 forladt_bygning_foto?forladt_bygning

Læs mere

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2013 1 De fem segmenter I rapporten skelnes

Læs mere

Team Europe-foredragsholdere

Team Europe-foredragsholdere Team Europe-foredragsholdere Team Europe er et netværk af uafhængige foredragsholdere, som har til formål at udbrede information om EU samt øge danskernes lyst til debat om EU-politikområder f.eks i foreninger,

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

H ver eneste dag informeres vi om

H ver eneste dag informeres vi om 130 Danmark - et sted i verden H ver eneste dag informeres vi om begivenheder, der foregår uden for Danmarks grænser. Når vi tænder for tv eller radio eller åbner en avis, bombarderes vi med nyheder fra

Læs mere

Frankiske Rige 700-800. Frankrig, Tyskland og Norditalien. Kejser som leder Støttes af katolske kirke

Frankiske Rige 700-800. Frankrig, Tyskland og Norditalien. Kejser som leder Støttes af katolske kirke Kalmar-unionen 1397-1523 Nordiske lande samlet under én hersker Margrete, der ønsker en stærk centralmagt: fælles konge, fælles udenrigspolitik og holde fred. Jugoslavien 1918-1995 Sovjetunionen 1917-1991

Læs mere

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Niels Helveg Petersen 2000: Redegørelse om humanitær intervention

Niels Helveg Petersen 2000: Redegørelse om humanitær intervention KAPITEL 10 Svage stater fejlslagne stater Niels Helveg Petersen 2000: Redegørelse om humanitær intervention Udenrigsminister Niels Helveg Petersen fremlagde i folketinget den 14. marts 2000 en redegørelse

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen

Læs mere

607354 Fattigdom 13/08/10 11:44 Side 1

607354 Fattigdom 13/08/10 11:44 Side 1 84 mio. mennesker eller 17 % af Europas befolkning lever i, eller er truet af fattigdom. Derfor har EU sat sig som mål, at Europas fattigdom skal mindskes med 25 % inden år 2020. Det betyder, at 20 mio.

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere