Effektiv økologisk studeproduktion

Transkript

1 DANSK LANDBRUGSRÅDGIVNING, LANDSCENTRET ØKOLOGI Effektiv økologisk studeproduktion Eksempler fra 4 bedrifter

2 Forfattere: Layout og grafik: Fotos: Udgivet af: Tryk: Kirstine Flintholm Jørgensen, Landscentret, Økologi og Per Spleth, Dansk Kvæg Lisbeth Andersen Larsen, Landscentret, Planteproduktion Kirstine F. Jørgensen, Camilla Kramer og Søren Nilausen, Landscentret, Økologi Landscentret, Økologi Printbutikken, Landscentret Oplag: 300 Dato: Juni 2009

3 Forord Efterspørgslen efter økologisk oksekød er stigende, og der er på nuværende tidspunkt mangel på økologisk oksekød. Der er derfor et ønske om at fremme produktionen af det økologiske oksekød herhjemme. I den økologiske mælkeproduktion bliver tyrekalvene oftest solgt videre til opdræt hos konventionelle slagtekalveproducenter. Det betyder, at en del af kalvene "går tabt" i det økologiske system, og at der er potentiale til at udvide produktionen. I dette hæfte gives der 4 eksempler på, hvordan man kan producere økologiske stude på rentabel vis. Formålet med hæftet er at bidrage med inspiration til landmænd, som er i gang med - eller som overvejer - at producere økologiske stude. Dette hæfte er medfinansieret af Økokød amba og Fonden for Økologisk Landbrug. Der rettes en tak for bidraget. Der rettes også en stor tak til de 4 studeproducenter, som har åbnet stalddørene og har bidraget med deres erfaringer. Landscentret, Økologi

4 4

5 Indholdsfortegnelse Forord Stude og planteavl i tæt samspil... 7 Udfordringer i økologisk studeproduktion Bent Korsholms studeproduktion... 9 Markdriften... 9 Fodring... 9 Afgræsning Sundhed Økonomi Kastanjegaards studeproduktion Markdriften Fodring Sundhed Økonomi Ny Haugegaards studeproduktion Markdriften Fodring Afgræsning Sundhed Økonomi Fuglsangs studeproduktion Markdriften Fodring Sundhed Økonomi Økonomiske betragtninger Hvor meget skal studene betale for græsset? Slagteresultater og økonomi Tilskudsordninger Optimale forhold ved studeproduktion Indkøb af kalve - hvor gamle? Strategi vedrørende afgræsning Slutfedning

6 6

7 1. Stude og planteavl i tæt samspil I den økologiske planteproduktion vil der være klare fordele ved at have stude på bedriften. En økologisk planteproduktion er afhængig af, at en del af sædskiftet består af bælgplanter - oftest i form af kløvergræsmarker - for at reducere behovet for at tilføre kvælstof til marken. Kløvergræsmarker kan øge udbyttet med 5-15 % det første år, der dyrkes fx korn efter kløvergræs, afhængigt af jordtype og afgrøde. Kløvergræsmarkerne er desuden et vigtigt redskab til at begrænse ukrudtet i det økologiske sædskifte. Studene kan udnytte kløvergræsset og bidrager samtidig med gødning til planteproduktionen. Kombinationen af økologisk planteavl og studeproduktion giver flere fordele for helheden på bedriften i form af: Udnyttelse af kløvergræsset Ukrudtsbekæmpelse Gødning til planteavlen Udfordringer i økologisk studeproduktion For at producere økologiske stude, skal produktionen leve op til de økologiske regler. Der er særlige udfordringer i økologisk studeproduktion, som er vigtige at tage højde for, inden man begynder: At kalven skal have mælk i de første 3 måneder af dens liv. Den økologiske mælkeproducent ønsker at få tyrekalvene solgt videre, når de er 2-3 uger gamle, hvor studeproducenten vil foretrække at købe kalve ældre end 3 måneder. At der er tale om en langsigtet produktion og dermed en langsigtet satsning, idet studene vil være næsten 2 år på bedriften, før de kan slagtes. Der er således ingen garanti for, at man kan opnå de priser, der er udgangspunktet på det tidspunkt, hvor man køber kalven. De vigtigste regler for økologisk studeproduktion er gengivet bagerst i hæftet. 7

8 Vigtige forhold, som kan gøre den økologiske studeproduktion mere rentabel: At kunne udnytte eksisterende staldanlæg fx fra tidligere mælkeproduktion At kunne inddrage ekstensive græsarealer i produktionen, som kan øge afkastet i form af miljøtilskud At kunne indgå i naturplejeaftaler, hvor studeproducenten betales for at pleje arealerne At fodre studene så billigt som muligt - dvs. have en lang afgræsningssæson og slutfede dem på grovfoder og minimere tildelingen af korn i perioder, hvor kornprisen er høj Bedre plantesædskifte, ukrudtsbekæmpelse og højere udbytter i marken Husdyrgødningen fra studene har stor værdi i det økologiske plantesædskifte I de næste afsnit beskrives produktionssystemet hos 4 studeproducenter, hvor der ses nærmere på markdrift, fodring, afgræsning, eventuelle sundhedsproblemer samt det økonomiske resultat fra studene i den enkelte besætning. I afsnit 6 gives der en samlet oversigt over bedrifternes slagteresultater og økonomiske beregninger. 8

9 2. Bent Korsholms studeproduktion Bent Korsholm omlagde sin malkekvægbedrift til økologi i Da kvoten blev solgt i 2002, var der 80 malkekøer med opdræt og stude på bedriften. Siden har der været studeproduktion og planteavl på bedriften. I øjeblikket har Bent 220 stude, og det er planen, at der leveres ca. 10 stude om måneden. Der er hovedsageligt renracede SDM/RDM, kødkvæg af forskellige racer (primært Limousine) og ganske få jersey-stude. Kødkvægskalvene indkøbes som 6 måneders kalve, mens SDM indkøbes som 3 måneders kalve. Studene går i den tidligere sengebåsestald til malkekøerne og i 2 større dybstrøelsesbokse i en lade. Markdriften Der dyrkes 204 ha i alt, hvoraf de 60 ha er egen jord, og resten er tilforpagtet. Arealet dyrkes med: 0,5-1 ha med grøntsager 9 ha kartofler 50 ha korn (byg, havre og rug) 12 ha frøgræs (rajgræs) 89 ha sædskiftegræs 43 ha permanent græs Sædskiftet kan se således ud: kløvergræs, kartofler, frøgræs med udlæg. Græsmarker tæt på ejendommen lægges om hvert 5. år. Af de 50 ha korn dyrkes de 28 ha til modenhed, og det meste af kornet sælges. Af resten laves der helsædsensilage. Der sælges 1. slæt græs fra de 25 ha af sædskiftegræsarealet til en mælkeproducent i nabolaget. De 43 ha med permanent græs er under MVJ-ordningen, og studene indgår på arealerne som et led i naturplejen. Fodring Der fodres med en grundration med helsæd-/græsensilage og grøntsagsaffald. I vinterhalvåret fodres studene ( kg.) i gennemsnit med: 0,9 Fe grøntsagsaffald 5,11 Fe byghelsæd + 1. slæts græsensilage 0,04 Fe halm Kridt Øko-mineralblanding Studene er opdelt i 3 grupper: 1. Ca. 15 småkalve i alderen 3-5 måneder, som holdes på stald og fodres med en kalveblanding og grønpiller, som er presset af frøgræshalm og grundrationen kalve fra 5-10 mdr, der fodres med grundrationen og halm. Kalvene fodres også med græsensilage, når de er på græs anden års stude. 9

10 Afgræsning Dyrene bindes ud fra 1. maj og er ude så længe vejret tillader det. Ved besøget i december, var dyrene stadig ude. Efter 1. november har studene adgang til stalden. De sidste 3 måneder slutfedes studene med grønpiller, ensilage (den bedste kvalitet, der høstes) og restriktiv tildeling af korn. Tidligere fik studene i gennemsnit 5 kg korn pr. dag, men nu er mængden reduceret til mindre end 2 kg pr. dag pga. de stigende kornpriser. Stude, som ikke er under slutfedning, fodres generelt restriktivt om vinteren, så de vokser langsommere, og dermed skal kompensere, når de er på græs. Det er Bents erfaring, at SDM/RDM-studene, i modsætning til kødkvægsstudene, klarer sig meget dårligt på de ekstensive MVJ-græsarealer. Kødkvægsstudene kommer direkte på de ekstensive græsarealer i sommerhalvåret. Det er fremover planen at indkøbe kødkvægskalve, som afgræsser de ekstensive græsarealer, mens SDM-studene stort set kun holdes på sædskiftegræsarealerne. For at SDM/RDM-studene kan afgræsse ekstensive arealer, bør de iflg. Bent være ældre end 19 måneder. De stude, der ikke er store nok, skal hjem og slutfedes i nærheden af stalden inden slagtningen. Sundhed De største sundhedsmæssige problemer i besætningen er leverikter, lungeorm og lungebetændelse, som dog svinger meget over sæsonen. Dyrlægeudgifterne ligger i gennemsnit på ca kr. i alt om året. SDM/RDMkalvene er kastreret, når de kommer til bedriften, mens kødkvægskalvene skal kastreres, hvilket medfører en ekstra udgift. Økonomi Bents primære årsager til at have stude på bedriften er at få gødningen fra dyrene samt at få udnyttet de kløvergræsmarker, som indgår i sædskiftet. Bent bruger ca. 5 timer pr. dag på at passe studene om vinteren og ca. ½ time pr. dag om sommeren. En af de største udfordringer i produktionen har været at få SDM-studene op i en tilstrækkelig formklassificering, hvor de samtidig ikke har overskredet en alder på 30 måneder. Indtil juli i 2007 var formkravet 3,5 til økologiske stude leveret til Friland A/S, men kravet er efterfølgende blevet sænket til 2,5, hvilket har forbedret afregningen. Studene er i gennemsnit 26½ måneder ved slagtning og har opnået en slagtevægt på 306 kg i Beregningen i tabel 1 viser et dækningsbidrag pr. stud pr. foderdag med og uden præmier. Ifølge beregningen var DB pr. stud i 2007 på 3128 kr. med handyrpræmier, svarende til 4,34 kr. pr. foderdag. 10

11 Tabel 1. Dækningsbidrag pr. stud. Slagtevægt, tilvækst, form, pris pr. kg kød er et gennemsnit af slagteafregningen for 79 stude leveret til Friland i Fe-behovet er estimeret ud fra foderplanerne udarbejdet af Vestjysk Landboforening. Priserne er fra 2006 og Kg Stk. Pris Kroner Udbytte Indkøbte kalve á 96 kg -1, Stude á 589 kg lev.vægt 306 kg slagtet 0,980 24,35 Studepræmier 2x 838,62 0, Gødningsværdi , I alt 6951 Stykomkostninger Fe Kg Pris Kroner Kalveblanding ,05 62 Byg (købspris) , Grønpiller, frøgræshalm ,50 27 Mineralblanding Grøntsagsaffald ,07 48 Grovfoder (byghelsæd, græsensilage) , Afgræsning , Halm , Dyrlæge 73 I alt måned 3317 Fe 3824 Dækningsbidrag pr. prod. stud 3127 Dækningsbidrag/foderdag 721 dage 4,34 Resultat uden præmier Dækningsbidrag pr. prod. stud 1484 Dækningsbidrag/foderdag 721 dage 2,06 11

12 3. Kastanjegaards studeproduktion På Kastanjegaard har Birger Jessen Hansen haft malkekøer siden Bedriften blev omlagt til økologisk drift i I 2005 blev malkekøerne sat ud, og Birger begynder på studeproduktionen. De første stude er blevet leveret fra august Birger har mellem stude i alt og planlægger at levere stude om året. Antallet bliver justeret ind, så der produceres færre stude, når kornpriserne er høje. På bedriften har der både været SDM og jersey-stude, men når de sidste jersey-stude slagtes i januar 2008, vil der fremover kun være stude af stor race. Studene går om vinteren i den gamle løsdriftstald til malkekøerne og i nogle læskure på marken. Kalvene købes i en alder af 3-4 uger af en handelsmand. De får økologisk sødmælkserstatning indtil 3 måneders alderen. I 2006 var pulveret billigere, men i 2007 er prisen steget, hvilket har gjort produktionen en del dyrere. Markdriften Der dyrkes 105 ha i alt, hvoraf de 10 ha er tilforpagtet. Arealet dyrkes med: 25 ha majs 15 ha korn 65 ha græs, heraf 1 ha under MVJ-ordningen Et typisk sædskifte kan se således ud: Kløvergræs-kløvergræs-majsensilage-korn med udlæg. Kornet høstes som helsæd eller som grønkorn, hvis ukrudtstrykket bliver for stort. I marken er der størst problemer med skræpper og tidsler. Majsensilagen og en del af græsensilagen sælges til økologiske mælkeproducenter i nabolaget, der så leverer gødning til noget af arealet. Der indkøbes halm til strøelse fra ca. 30 ha. Derudover indkøbes der frugtsaft-affald fra en kartoffelmelsfabrik som gødningssupplement. Alt græs på nær 1 ha er i omdrift. Der veksles mellem slæt og afgræsning, og der tages maks. 3 slæt. Birger har studene for at få sædskiftet til at fungere. Studene fodres med 2. og 3. slæts græs, mens det meste af 1. slæt sælges fra. Fodring De små kalve fodres med økologisk sødmælkserstatning, eget korn (byg), proteintilskudsfoder og græsensilage. 12

13 Der fodres efter ædelyst og foderet består af græsensilage og helsæds- eller majsensilage. Studene slutfedes med 2-4 kg korn pr. dag i de sidste 2 mdr. samt ensilage af den bedste kvalitet. Grovfoderet udfodres på foderbord, og kornet strøs over. Der fodres således kun med korn til helt små og helt store stude. Studene er inddelt i 3 grupper: 1. op til 8 måneder 2. fra 8 til 18 måneder 3. over 18 måneder De store stude bindes ud den 15. april på de græsmarker, som senere på året skal dyrkes med majs, mens de mindre stude bindes ud senere. I vinterhalvåret fodres studene ( kg) i gennemsnit med: 0,1 Fe tilskudsfoder 0,6 Fe byg 2,5 Fe kløvergræsensilage 1,2 Fe majsensilage 0,4 Fe halm 10 gram kridt 40 gram mineral Sundhed De væsentligste sundhedsmæssige problemer opstår hos kalve under 1 år, og de typiske problemer er græsmarks-coccidiose og lungeorm. De største problemer ses hos de små kalve, der kommer på græs, når de er 4 måneder. Birger har taget konsekvensen af det og køber nu mange kalve i august-september, så kalvene er ca. 8 måneder, når de lukkes på græs første gang. På den måde vil kalvene være ældre og stærkere, og Birger regner dermed at komme coccidioseproblemet til livs. Derudover kan der i perioder være problemer med lungebetændelse hos de nyindsatte kalve. Økonomi Studene er i gennemsnit 26½ måneder ved slagtning og har opnået formklassificering på 3,68 og en slagtevægt på 292 kg i Der leveres til Friland A/S. Afregningsprisen for de 28 stude var i gennemsnit 19,73 kr. pr. kg, og dertil kommer økologitillæg og efterbetalinger, så den endelige pris har været 22,98 kr. pr. kg. Afregningsprisen er lavere end hos de 3 andre studeproducenter. Der har blandt de leverede stude været 5 jersey-stude, som trækker DB ned, idet afregningsprisen for de 5 jersey-stude har været 13,9 kr. pr. kg, sammenlignet med en pris på 20,5 kr. pr. kg for SDM-studene. 13

14 I gennemsnit trækker det afregningen ned med næsten 1 kr. pr. kg kød. En ekstra krone i afregning vil forbedre DB med ca. 280 kr. Dækningsbidraget i tabel 2 er beregnet til 2894 kr. pr. stud inkl. handyrpræmier og dermed 3,68 kr. pr. foderdag. Slutfedningen med korn, hvor der er regnet med, at der bruges ca. 200 kg byg (ca. 3 kg pr. dag i 2 mdr.), øger foderudgifterne med ca. 400 kr. Tabel 2. Dækningsbidrag pr. stud. Slagtevægt, slagtealder, form, pris pr. kg kød er et gennemsnit over slagteafregningen for 28 stude - heraf 5 jerseystude - leveret til Friland i Fe-behovet er estimeret ud fra foderplaner. Kg Stk. Pris Kroner Udbytte Indkøbte kalve á ca. 52 kg -1, Stude á 564 kg lev.vægt 292 kg slagtet 0,980 22,98 Studepræmier 2x838,62 kr. 0, Gødningsværdi , I alt 7028 Stykomkostninger Fe Kg Pris Kroner Sødmælkserstatning 22, Proteintilskud , Byg (købspris) , Ensilage (kløvergræs+majs) , Afgræsning , Halm , Mineraler 87 Halm strøelse 57 Dyrlæge 200 I alt ½. måned 3486 Fe 4135 Dækningsbidrag pr. prod. stud 2894 Dækningsbidrag pr. foderdag (787 dage) 3,68 Resultat uden præmier: Dækningsbidrag pr. prod. stud 1251 Dækningsbidrag pr. foderdag (787 dage) 1,59 Studene udnytter de eksisterende bygninger, så udgifter til stalden er minimeret. Om vinteren er der en mand ansat i et flexjob, som hjælper med pasningen af studene. Birger har studene for at få udnyttet de økologiske kløvergræsmarker, som er en nødvendighed i det økologiske sædskifte. Men det betyder meget for Birger, at staldbygningerne kan udnyttes, og at studene således er med til at stabilisere indtjeningen og samtidig giver udfordringer til hans økologiske landbrug. 14

15 4. Ny Haugegaards studeproduktion Jacob Kjærsgaard er 3. generation på slægtsgården Ny Haugegaard. Jacob startede i 1986 med 37 ha i konventionel drift. Vandmiljøplanen med en ordning om nedsat N-tilførsel var medvirkende til, at der blev lagt om til økologi, og at bedriften med 100 RDM/SDM malkekøer er blevet drevet økologisk siden Da begyndte Jacob at levere stude, der blev opdrættet i samarbejde med 3 økologiske planteavlere. Malkekøerne blev sat ud i 2005 til fordel for studeproduktionen. I dag er målet at producere ca. 160 stude om året på gården. Hovedparten er indkøbte SDM tyrekalve (ca. 2/3), mens resten er krydsningsdyr med bl.a kødkvægrace. Jacob overvejer at ændre produktionen til ammekvæg i fremtiden. I 2007 blev der leveret 96 stude til Friland A/S. Leveringen er forskudt i forhold til sæsonen, idet der leveres flest stude i vintermånederne og færrest i forårs- og sommermånederne. Jacob har en fast aftale med flere økologiske mælkeproducenter, som leverer kalvene i en alder af 2-4 uger. De afhornes og studes, når de er 2-3 måneder gamle. I besætningen er der ca. 14 malkekøer, som malkes 2 gange dagligt i den gamle malkestald. Mælken fra køerne bruges til kalvene. Det er målet, at kalvene skal have mælk, indtil de er 5-6 måneder gamle, hvilket pt. vil kræve lidt flere køer. Kalvene får mælk 2 gange dagligt - i alt 5-6 l pr.dag, indtil de er 3 måneder. Herefter får de 2-3 l mælk en gang dagligt, indtil de er 5 måneder. Jacob synes, at ordningen fungerer fint. Det tager dagligt omkring 2x20 min. at malke køerne. Markdriften På bedriften er der 134 ha og et lejet areal på 50 ha. De 172 ha er i omdrift, mens 12 ha er vedvarende græs, hvor der er indgået en aftale om naturpleje af arealet. På arealet dyrkes der: 100 ha kløvergræs 12 ha vedvarende græs 20 ha frøgræs (hybridgræsser som rajsvingel (ligger af og til i 2 år) og rajgræs) 52 ha korn, primært havre (32 ha) og vintertriticale (21 ha) 15

16 Det meste af kornet sælges. Jacob har samarbejde med 5 økologiske nabo-landmænd. I alt eksporteres der 80 DE gylle til naboerne mod at få frøgræshalm og hønsegødning (20 DE/år) ind på bedriften. Derudover anvendes der konventionelt kartoffelvand i marken for at sikre kaliumtilførslen. Der indkøbes også konventionel strøhalm til presseprisen. Jacob understreger, at jo mere samarbejde, der kan etableres med andre økologer, jo bedre kan driften optimeres. Sædskiftet ser normalt således ud: kløvergræs, kløvergræs, kløvergræs, havre med frøgræsudlæg, frøgræs, korn evt. med kløvergræsudlæg. Vintertriticalen sås i renbestand om efteråret. Det optimale er - ifølge Jacob - at have % kløvergræs i sædskiftet. Der afgræsses på ca. halvdelen af græsarealerne og tages slæt på det resterende. Der tages 3 slæt pr. sæson, og udbyttet er ca Fe/ha på sædskiftegræsset og ca Fe/ha på de vedvarende græsarealer. Fodring De små kalve under 3 måneder fodres, udover mælk fra køerne, med græsensilage om vinteren, græs om sommeren og gram kalveblanding pr. dag. De lidt større kalve får ca. 1-1,5 Fe græsensilage og kalveblanding (vinter). Græsensilagen, som fodres til kalvene, er helst af 1. slæt og ved mangel på 1. slæt anvendes 2. slæt græsensilage. Kalve, der er ældre end 5 måneder, får græsensilage eller græs og type 3 mineral hele året. Der bruges ikke korn eller nogen form for slutfedning. Afgræsning De vedvarende græsarealer afgræsses af 2. års-studene. Kødkvægs-krydsningerne anvendes helst til naturpleje på de vedvarende græsarealer. Udover afgræsning skal de vedvarende græsarealer pudses af en gang i sæsonen. Studene starter med at afgræsse de højere liggende arealer. I løbet af maj flyttes de til lavtliggende arealer med vedvarende græs samt til slætgræs-arealer - og senere til efterslæt på frøgræsarealerne. De mindste kalve kommer altid på rent græs og blandes ikke med ældre dyr. Det er vigtigt for at mindske parasitbelastningen, understreger Jacob. Sundhed Sidste vinter var der en del problemer med lungebetændelse, hvor dødeligheden steg blandt studene. I år har der ikke været de samme problemer endnu (besøgt i december 2007). Derudover blev 3-4 dyr behandlet for løbetarmorm i 2006, mens kun 1 dyr er blevet behandlet i

17 Økonomi De 96 stude, som er blevet leveret til Friland A/S i 2007, har i gennemsnit været 27,2 måneder ved slagtningen og har opnået en slagtevægt på 309 kg og en form-klassificering på 3,60. Studene har i gennemsnit haft en daglig tilvækst på ca. 673 g pr. dag og har været på bedriften i 810 dage. Der laves ikke foderplaner i besætningen, så beregningerne af foderbehovet i tabel 3, er estimeret på baggrund af Økologibudgetkalkuler for stude fra Landscentret med et foderforbrug på 6,92 Fe pr. kg tilvækst. Der bruges ca. 8 tons kalveblanding og 4 tons mineralblanding pr. år. I beregningen koster det ca. 500 kr. pr. stud at anvende mælk fra de 14 sødmælkskøer, hvor køernes forventede gennemsnitlige ydelse er sat til 8-10 kg mælk pr. ko pr. dag. Det er vel at mærke, hvis prisen på kløvergræs- og kløvergræsensilage sættes til den interne vejledende overførselspris på 1,18 kr. pr. Fe. Hvis man i stedet anvender prisen til at dække omkostningerne til græsmark og slæt mv. på 0,60 kr. pr. Fe, vil omkostningerne på sødmælkskøerne være 300 kr. pr. stud. Dækningsbidraget er beregnet til 2762 kr. pr. stud med handyrpræmier, og dermed 3,41 kr. pr. foderdag. Tabel 3. Dækningsbidrag pr. stud. Slagtevægt, tilvækst, form, pris pr. kg kød er et gennemsnit over slagteafregningen for 96 stude leveret til Friland i Fe-behovet er estimeret ud fra et forbrug på 6,92 Fe/kg tilvækst (Økologibudgetkalkuler). Kg Stk. Pris Kroner Udbytte Indkøbte kalve á ca. 52 kg -1, Stude á 595 kg lev.vægt. 309 kg slagtet 0,980 23, Studepræmier 2x 838,62 kr 0, Gødningsværdi , I alt 7714 Stykomkostninger Fe Kg Pris Kroner Sødmælkskøer Kalveblanding 83 2, Kløvergræsensilage/græs , Mineral 92 3, Halm 456 0, Dyrlæge 325 I alt måned 3771 Fe 4952 Dækningsbidrag pr. prod. stud 2762 Dækningsbidrag pr. foderdag (810 dage) 3,41 Resultat uden præmier: Dækningsbidrag pr. prod. stud 1119 Dækningsbidrag pr. foderdag (810 dage) 1,38 17

18 5. Fuglsangs studeproduktion Bent Rørbye producerer stude sammen med sin bror Leif på deres fælles fødegård - nu I/S Fuglsang. Leif har tidligere haft en malkekvægbesætning på en anden gård, som blev omlagt til økologisk drift i I/S Fuglsang startede studeproduktionen i 2005, hvor bedriften også begyndte omlægning til økologisk drift. I 2005 blev produktionen startet med indkøbte stude og krydsningskalve fra kvierne i Leifs malkekvægsbesætning. Desuden er der indkøbt en hel studebesætning på 245 stude, hvoraf en del af studene er krydsningsstude mellem malkerace og kødrace. De første dyr blev leveret fra 1. januar dyr er slagtet til privat afsætning bl.a. Barritskov Gods. Fra september er dyr blevet leveret til Friland A/S, som fremover kommer til at aftage dyrene. Målet er at producere 250 stude om året. Der er investeret i en ny hal til studene. Hallen, som er købt brugt, er selvbyg, og med nyt inventar. Derudover går der kalve i en ældre lade. På I/S Fuglsang er der plads til ca. 500 dyr. I øjeblikket er 80 af studene på hotel. På bedriften indgår også en ammetantebesætning på omkring 30 køer. På bedriften er der også ca. 50 krydsningskvier (SDMxLimousine). Krydsningskvierne løbes med en kødracetyr (Hereford). De kælver én gang, når de er ca. 24. måneder, og slagtes så inden de bliver 30 måneder gamle. Markdriften På bedriften er der et jordtilliggende på 22 ha, som er udlagt med græs. Det er fremover planen at få mere korn ind i sædskiftet. Studene produceres i et tæt samarbejde med Barritskov gods, som er nabo til ejendommen. I samarbejdsaftalen indgår græsningsretten til ca. 300 ha i alt, og studene leverer gødning til godset. I øjeblikket er de 160 ha med permanent græs, der er forholdsvist nyomlagt og af samme kvalitet som sædskiftegræs ha er med sædskiftegræs og 16 ha er permanente engarealer. På MVJ-arealerne tages der høslæt efter Skt. Hans, og høet ladetørres på Barritskov Gods. Fodring Der indkøbes SDM kalve, når de er mellem dage gamle. Kalvene købes af 2 faste mælkeproducenter og via en handelsmand. Kalvene afhornes ikke. Der kommer kalve om måneden, og der studes hver måned, når kalvene er ca. 5 uger gamle. I besætningen er der en ammetanteordning med ca. 30 lakterende SDMkøer, som er indkøbte celletalskøer. Kalvene går hos ammetanterne, fra de ankommer, og til de er 3-4 måneder gamle. Ammetanterne er delt i 2 hold og har ca. 2 kalve pr. ko. Der er ammetanter til de fleste kal- 18

19 ve og de kalve, der ikke kan komme med på ammetanteholdet, fodres med sødmælkserstatning. Ammetanterne insemineres med kødkvægstyre (Limousine). De går på græs om sommeren, og om vinteren fodres de med samme fuldfodermix, som studene - suppleret med ca. 3 Fe kraftfoder - for at undgå for dårligt huld. Om sommeren er kalvene på græs med ammetanterne. Om vinteren fodres de med kraftfoder og ladetørret hø. De større stude er om vinteren inddelt i mindre hold. De fodres med en fuldfoderration bestående af græsensilage, ladetørret hø, og grøntsagsaffald. Fuldfoderet fodres efter ædelyst, og der bruges ca. 9,5 ton pr. dag. Der bruges næsten ikke noget korn. Studene er på græs fra midten af april til 1. november. Alle dyrene klippes ved indbinding for at øge tilvæksten. Eksempel på foderration for en stud på kg: 4,0 Fe græsensilage 1,2 Fe grønrug 0,1 Fe frugt- og grøntsagsaffald Type 3 mineral, kridt og fodersalt Sundhed Hos I/S Fuglsang oplever man, at de største problemer med hensyn til sundhed er lungebetændelse hos de små kalve og lungeorm hos de større stude. I sommeren 2007 blev ca. 300 dyr behandlet for lungeorm. En del af kalvene er ikke blevet afhornet. Det vil de dog blive fremover, da det giver for mange skader, og det ikke er optimalt, at dyr med og uden horn går i samme boks. Økonomi For at have nogle gode rammer at producere dyrene i, har Bent og Leif valgt at investere i en ny stald til studene. SDM-studene er mellem mdr. ved slagtning, mens krydsningsstudene typisk slagtes i en alder af ca. 22. mdr. Ud fra slagteafregningen på de 69 stude, som er slagtet hos Danish Crown i 2007, har den gennemsnitlige slagtevægt været 288 kg og formklassificeringen 3,65. Ifølge Bent og Leif har det ikke været noget problem at opnå den ønskede formklassificering. Den gennemsnitlige pris, der er opnået på disse stude er 21,35 kr. pr. kg slagtet, og dertil kommer kontrakttillægget samt efterbetaling fra Danish Crown og Friland. Den endelige afregningspris er dermed 24,60 kr. pr. kg. Udgifterne til at have ammetanterne er anslået til at være ca. 748 kr. pr. kalv. Dækningsbidraget er beregnet til 2859 kr. pr. stud inkl. handyrpræmierne, hvilket svarer til 3,82 kr. pr. foderdag (tabel 4). 19

20 Tabel 4. Dækningsbidrag pr. stud. Slagtevægt, tilvækst, form, pris pr. kg kød er et gennemsnit over slagteafregningen for 69 stude leveret til Friland i LandbrugsRådgivning Øst har bidraget med tal til beregningen af foderbehov mv. Kg Stk. Pris Kroner Udbytte Indkøbte kalve á 52 kg -1, Stude á 552 kg lev. vægt 288 kg slagtet 0,980 24, Studepræmier 2x 838,62 kr. 0, Gødningsværdi , I alt 7489 Stykomkostninger Fe Kg Pris Kroner "Ammetanter" Mælkeerstatning 4,5 3 22,00 66 Kalveblanding 1,9 2 3,22 6 Byg (købspris) ,10 84 Grøntsagsaffald 65, ,07 14 Grovfoder (grønrug, græsensilage) , Afgræsning , Mineraler Halm , Dyrlæge I alt måned 3418 Fe 4630 Dækningsbidrag pr. prod. stud 2859 Dækningsbidrag/foderdag (748 dage) 3,82 Resultat uden præmier Dækningsbidrag pr. prod. stud 1216 Dækningsbidrag/foderdag (748 dage) 1,63 20

21 6. Økonomiske betragtninger Hvor meget skal studene betale for græsset? I beregningen af dækningsbidraget er studeproduktionen behandlet som en separat driftsgren. De udregnede dækningsbidrag fortæller dermed ikke noget om det endelige økonomiske resultat på bedriftsniveau, da det ikke inddrager øvrige driftsgrene. Det kan diskuteres, hvorvidt studene skal betale fuld pris, fx i form at den vejledende interne overførselspris for kløvergræs og kløvergræsensilage, da kløvergræsset er et nødvendigt element i sædskiftet. De 4 studeproducenter vil have forskellig adgang til billige grovfoder emner. I beregningen er der indgået et kompromis, så kløvergræs er sat til en værdi af øre pr. Fe, og kløvergræsensilagen og andet grovfoder er sat til den gennemsnitlige interne overførselspris for på 1,18 kr. pr. Fe. Gødningsværdi Det kan ligeledes diskuteres, hvor stor en værdi studenes gødning har for bedriften. Det vil også bero på individuelle forhold på den enkelte bedrift. I beregningerne er gødningsværdien sat til 0,12 øre pr. Fe fodret i vinterhalvåret. Slagteresultater og økonomi En stud skal veje fra 261 til 340 kg slagtet for at opnå den bedste pris pr. kg. Det optimale i dag er at levere stude af SDM og RDM til slagtning, når de levende vejer kg. Klassificeringen af stude stiger sammen med vægten. Alderen på en stud ved slagtning ligger normalt på mdr. afhængigt af intensiteten i fodringen. I tabel 5 ses en oversigt over slagteresultater og foderforbrug hos de 4 studeproducenter. Slagteprisen er beregnet på baggrund af slagteafregningen fra de dyr, som er slagtet og varierer mellem 23-24,5 kr. pr. kg kød. Forskellene i slagtepriser mellem producenterne er påvirket af, hvor mange dyr, der har opnået den rette slagtevægt, form og fedmegrad. Studene har i gennemsnit været mellem 25 og 27 måneder ved slagtningen (tabel 5). Der er forskel på, hvordan grovfoderkvaliteten har været, og om studene fx er blevet slutfedet med korn. Foderudnyttelsen har ligget på 6,7-6,9 Fe pr. kg tilvækst. 21

22 Tabel 5. Oversigt over opnåede slagteresultater, slagtepris og forbrug af foderenheder i 2007 hos de 4 studeproducenter. Bent Korsholm Kastanjegaard Ny Haugegaard I/S Fuglsang Slagtevægt Slagteform - 3,68 3,60 3,65 Slagteafregning, kr. pr. kg 24,35 22,98 23,66 24,60 Alder ved indkøb, dage Alder ved slagt., dage Foderdage på bedriften Daglig tilvækst, gram Fe pr. dag 4,6 4,4 4,7 4,6 Fe forbrug på bedriften I tabel 6 er udbytte, stykomkostninger og dækningsbidrag (DB) gjort op. DB ligger mellem kr. pr. produceret stud, hvilket svarer til 3,41-4,34 kr. pr. foderdag pr. stud, når handyrpræmierne er medregnet. Som tommelfingerregel bør DB pr. foderdag inkl. handyrpræmier være på omkring 3 kr. pr. stud pr. dag for at kunne dække fx kapacitetsomkostninger og aflønning. Det beløb har alle 4 studeproducenter opnået i En væsentlig del af indtægten stammer fra handyrpræmierne. Uden handyrpræmierne ligger DB pr. foderdag pr. stud mellem 1,4-2,1 kr. Det betyder, at studeproduktionen - med de pågældende priser - ikke vil være rentabel, når handyrpræmierne afkobles i Tabel 6. Oversigt over dækningsbidrag for de 4 studeproducenter. Bent Korsholm Kastanjegaard Ny Haugegaard I/S Fuglsang Udbytte Indkøb af kalv, kr Slagtepris Handyrpræmier Gødningsværdi I alt Stykomkostninger Foder, halm, dyrlæge Resultat med præmier DB pr. prod. stud DB pr. foderdag 4,34 3,68 3,41 3,82 Resultat uden præmier DB pr. prod. stud DB pr. foderdag 2,06 1,59 1,38 1,63 22

23 Tilskudsordninger I de økonomiske beregninger fremgår det ikke, om producenten får særlige tilskud eller har indgået særlige aftaler om naturpleje af ekstensive græsarealer. På den måde kan studene hente nogle ekstra indtægter til bedriften, uden at det fremgår af DB pr. stud, og det kan have stor betydning for det økonomiske resultat. Der er forskellige tilskudsordninger under landdistriktsprogrammet: MVJ-MiljøVenlige Jordbrugsforanstaltninger (5-årig ordning, som kunne søges i ), MiljøBetinget (MB)-tilskud, samt tilskud til pleje af græs og naturarealer. MVJ-ordningen er nu afløst af ordningen med tilskud til pleje af græs og naturarealer på Særligt Følsomme Landbrugsområder (SFL). Desuden er det muligt at søge MB-tilskud til alle arealer. I tabel 7 er de forskellige tilskudsordninger og betingelserne for tilskuddet samlet. Ud over tilskuddene kan der være mulighed for at indgå pleje-aftaler, hvor studeproducenten bliver betalt for, at studene afgræsser, og dermed plejer nogle arealer, så det åbne landskab bevares. Disse aftaler kan imidlertid være meget individuelle. Tabel 7. Tilskudsordninger og betingelser ved miljøvenlig drift samt omlægning til økologi. Beløb Betingelser Generelle tilskud MB-tilskud 750 kr. pr. ha. Begrænset anvendelse af kvælstof (maks. 140 kg N/ha) og uden brug af sprøjtemidler. Pleje af græs og naturarealer 1400 kr. pr. ha ved forpligtelse til afgræsning. 800 kr. pr. ha ved forpligtelse til afgræsning eller slæt. Kun SFL-områder* Kun gødning fra græssende dyr og uden brug af sprøjtemidler. Kun SFL-områder*. Kun gødning fra græssende dyr -og uden brug af sprøjtemidler. Økologi Omlægningstilskud 1050 kr. pr. ha. I de 2 første omlægningsår. 100 kr. pr. ha. I de 3 efterfølgende år. *) Særligt Følsomme Landbrugsområder 23

24 7. Optimale forhold ved studeproduktion De mest ideelle forhold, hvis man skal etablere sig som studeproducent er, at man i forvejen har nogle staldbygninger eller en lade, der ikke anvendes længere, samt at man har en økologisk planteproduktion, hvor kløvergræs indgår i en del af sædskiftet. Desuden vil marginale jorde evt. kunne udnyttes til afgræsning, så græsdækket og det åbne landskab bevares. Indkøb af kalve - hvor gamle? Økologiske kalve skal have mælk til de er 3 måneder. En af de 4 studeproducenter indkøber kalvene, når de er 3 mdr. gamle, mens de 3 øvrige har valgt forskellige systemer til at mælkefodre yngre kalve. Prisen på kalven og omkostninger ved at fodre kalven indtil fravænning er sammenlignet i tabel 8 for de 4 studeproducenter. De samlede udgifter hos producenten, som indkøber fravænnede kalve, ligger på niveau med de 3 producenter, som indkøber kalve i 2-4 ugers alderen og selv mælkefodrer dem - enten ved at malke egne køer eller ved at bruge ammetanter eller økologisk sødmælkserstatning. Producenten, som bruger sødmælkserstatning, har knap 200 kr. mindre i udgifter. Dette vil imidlertid afhænge af, hvor meget mælk man vælger at fodre med, og det er desuden meget følsomt over for prisændringer på den økologiske sødmælkserstatning. Beregninger viser i disse tilfælde, at der ikke er stor forskel på, om man indkøber kalve, når de er 3 måneder i stedet for 3 uger, da prisen for den yngste kalv udlignes af de omkostninger, der er ved at fodre den i 2-2½ mdr. Dog vil det kræve plads, og der vil være ekstra arbejde i at skulle mælkefodre og passe kalvene frem for at indkøbe dem som fravænnede. 24

25 Tabel 8. Udgifter til indkøb og beregnede omkostninger for kalve indkøbt ved forskellig alder og med forskellige mælkefodringssystemer. Alder ved indkøb Kalvepris 1) Udgifter Omkostninger i alt Bent Korsholm 90 dage 2162 Ingen 2162 Kastanjegaard 3-4 uger 1354 Mælkeerstatning (15 kg): 330 kr. Korn: 72 Tilskudsfoder: 105 Græsensilage: 20 Dyrlæge: 100 I alt: 656 Ny Haugegaard 2-4 uger 1317 Sødmælkskøer: 500 kr. pr. kalv Kalveblanding: 235 Dyrlæge: 100 I alt: 835 I/S Fuglsang 2-3 uger 1276 Ammetanter: 8,5 FE pr. dag heraf 2,5 FE kraftfoder: 5085 kr. pr. år Halm: 150 Dyrlæge: 100 I alt: 5235 kr. pr. år 3,5 hold kalve pr år, 2 kalve pr. hold I alt pr. kalv: 748 1) priserne er gennemsnitspriser for Strategi vedrørende afgræsning De fleste økologiske studeproducenter har en kombination af kløvergræs på sædskiftejord og en del permanent græs på fugtige arealer - eller på tørt overdrev. Stude skal have så lang en græsningsperiode, der er muligt under de danske klimaforhold. Målet er, at stude kan gå på græs fra ca. 20. april til 20. november for at opnå en billig fodring med maksimal græsoptagelse. En god strategi kan være at lukke studene ud på kløvergræs på sædskiftegræs april, hvor der normalt er ved at være vækst i græs. Der bør suppleres med byghalm som struktur, da græsset på denne tid er meget letfordøjeligt og har et højt proteinindhold. Der skal også gives en god mineralblanding med magnesium og natrium og de øvrige mikromineraler. Det kan være en mineralblanding, fx type 4. Græsblandingen kan være en blanding 45 eller 46. Det er blandinger, der starter væksten tidligt om foråret, selv om temperaturen er lav. Studene kan så gå på sædskiftegræsset, til der er græs på de permanente græsarealer, hvilket der som regel er fra ca.15. maj. Stude over 12 mdr. klarer sig bedst på de ekstensive græsarealer. Hvis man lukker mindre stude på ekstensive arealer, skal man være ekstra opmærksom på græsudbud og parasitangreb (løbetarm-orm, lungeorm og leverikter). På sædskiftegræsset, som får fred fra den 15. maj, kan der tages slæt til vinterfoder ca. 1. juli og igen ca. 20. august, mens studene græsser på de permanente græsarealer. Når græsvæksten slutter på de permanente græsarealer ca. 1. oktober, kan studene flyttes hjem på arealer med sædskiftegræs eller efterslæt igen, hvor de kan gå indtil indbindingen - normalt i slutningen af november. 25

26 På denne måde kan man få en lang græsningssæson på ca. 7 mdr. og samtidig få høstet noget vinterfoder af en god kvalitet fra marken. Desuden sker der en god bekæmpelse af rodukrudt på marken, når der veksles mellem afgræsning og slæt. Slutfedning Behovet for slutfedning af stude diskuteres ofte mellem producenterne. Når korn og kraftfoder er dyrt, bør slutfedningen foregå med grovfoder. Det kan være god græsensilage eller helsæd. Helsæd af byg/ært fungerer godt, da det indeholder en passende mængde stivelse og protein. En god kløvergræsensilage kan indeholde meget protein og sukker, og hvis den gives efter ædelyst, vil studene få tynd gødning og foderudnyttelsen vil være lavere. Majsensilage kan også bruges sammen med græsensilage. Majs kan dog være sværere at dyrke for økologer. Byg/ærtehelsæd, der høstes, når bygkernen er dejagtig ca. 20. juli, er normalt en nem afgrøde at dyrke. Om der skal slutfedes på stude inden slagtning afhænger af årstiden, og hvordan græsudbuddet er om sommeren. Hvis dyrene er i godt huld i november ved indbinding, er der ikke så stort behov for slutfedning. Hvis dyrene er i dårligt huld og er for små, når de er 24 mdr. gamle, anbefales en slutfedning på ca. 2 mdr. Her kan tildeles helsæd efter ædelyst og mineraler. 26

27 Regler for økologisk studeproduktion De vigtigste økologiregler fra Plantedirektoratets Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion (november, 2008), der gælder studeproduktion, er gengivet nedenfor. Vejledningen kan læses på Plantedirektoratets hjemmeside, Kalve Indkøbte kalve skal komme fra økologiske besætninger. Kalven skal have mælk i de første 3 måneder. Kalve ældre end 1 uge må ikke stå i enkeltboks. Afhorning af kalve skal anmeldes til Plantedirektoratet (se blanket på hjemmesiden). Fodring og afgræsning Kalve i alderen 4 til 6 måneder skal have adgang til afgræsning i perioden 1. maj til 1. september. Stude ældre end 6 måneder skal på græs fra den 15. april til 1. november, hvor dyrene skal have et reelt optag af frisk, afbidt græs. Stude ældre end 6 måneder skal have minimum 60 % grovfoder i deres daglige foderration. Foderet skal være økologisk eller have omlægningsstatus (se vejledningen). Slutfedning på stald i sommersæsonen er tilladt, når studen er ældre end 9 mdr., og perioden maks. varer 1/5 af studens liv og maks. 3 mdr. i alt. I alderen 9-12 mdr. (brancheaftale pr. 1. januar 2009) skal der være adgang til fold eller løbegård. Stald og opstaldning Alle dyrene skal kunne bevæge sig frit og skal kunne ligge i ren og tør strøelse. For stude i sengebåsestalde skal der være mindst 1 sengebås pr. stud. Mindst halvdelen af det samlede gulvareal skal være fast gulv - ikke spalter. Det er muligt at anvende både økologisk og ikke-økologisk strøelse. Indendørs arealkrav: Indtil 100 kg: 1,5 m 2 pr. dyr Indtil 200 kg: 2,5 m 2 pr. dyr Indtil 350 kg: 4 m 2 pr. dyr Over 350 kg: 5 m 2 pr. dyr, dog mindst 1 m 2 /100 kg Sygdomsbehandling Dyrene må ikke behandles forebyggende med veterinære lægemidler. Sygdomsbehandling med veterinære lægemidler, herunder antibiotika, må kun udføres af en dyrlæge. (Brancheaftale pr. 1. januar 2009). Efterbehandling må dog foretages af kalve under 6 måneder. Tilbageholdelsestiden ved behandling er 2 gange den tid, der er fastsat af Lægemiddelstyrelsen for det pågældende præparat. Sygdomsbehandlingerne skal føres i en medicinlogbog. Operative indgreb som studning/kastration og afhorning skal føres i medicinlogbogen. Behandles studen med veterinære lægemidler mere end 3 gange inden for 12 måneder, skal den genomlægges. Genomlægningstiden for kvæg til kødproduktion er 12 måneder.

28