Inspirationsmateriale til undervisning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Inspirationsmateriale til undervisning"

Transkript

1 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Forebyggelse af selvmord blandt sindslidende Udviklet af: Vibeke Mossing Thorenfeldt Sosufyn vith@sosufyn.dk December 2011

2 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - 1. Uddannelsesmålets sammenhæng til jobområde (FKB) FKB 2223 Socialpsykiatri og fysisk/psykisk handicap (MODER-FKB) FKB 2695 Sundheds- og sygeplejeopgaver i sygehusvæsenet Arbejdsfunktioner Der er øget opmærksomhed på forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg hos mennesker med en psykiatrisk lidelse i såvel behandlingspsykiatrien og socialpsykiatrien. Selvmord og selvmordsforsøg rammer udover mennesket med en psykisk lidelse også omgangskredsen, hvorfor det er nødvendigt med viden hos de professionelle i forhold til at støtte de pårørende. Deltagerforudsætninger Uddannelsen henvender sig primært til Social- og sundhedsassistenter og plejere, der arbejder med mennesker med en sindslidelse i behandlingspsykiatrien og socialpsykiatrien. Det anbefales, at deltageren i nogen grad i forvejen har viden om kommunikation, kriser, psykologisk udvikling samt betydning af netværk. Struktur Relevante uddannelser at kombinere med: Støtte ved selvskadende adfærd Opsporing af selvskadende adfærd Psykiatrisk suppleringsuddannelse 2. Ideer til tilrettelæggelse Det anbefales at uddannelsen afvikles samlet over 3 dage. Det anbefales at uddannelsen tilrettelægges med mulighed for anvendelse af forskellige læringsmetoder, oplæg, refleksionsopgaver, gruppearbejde, film, rollespil og debatter. 1 af 15

3 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Da uddannelsen henvender sig til deltagere med meget forskellige erfaringer, arbejdsområder og kompetencer i forhold til mennesker med en sindslidelse, vil det være nødvendigt at tage højde for dette i planlægningen af uddannelse, samt i introduktionen ved uddannelsesstart. Deltagerne vil kunne erfaringsudveksle, samt erhverve sig viden fra andre arbejdsområder, end eget arbejdsområde i løbet af uddannelsen. Det anbefales at inddrage deltagernes forskellige erfaringer i løbet af uddannelsen, og relatere dem til teorien i løbet af uddannelsen. Der findes forskellige definitioner på selvmordsforsøg. Center for Selvmordsforskning bruger WHO's definition: "En handling uden dødelig udgang, hvor en person med vilje indtager en overdosis medicin eller lignende - eller udviser anden ikke-vanemæssig adfærd, der vil være skadevoldende, hvis andre ikke griber ind, og hvor hensigten har været at fremme vedkommendes ønskede forandringer via handlingens forventede konsekvenser." Working Group on Preventive Practices in Suicide and Attempted Suicide, York, September 1986 [summary report]. Copenhagen, WHO Regional Office for Europe, 1986 (document ICP/PSF 017(S)). Det vil være relevant at inddrage ovenstående definition I uddannelsen for at skabe et fælles udgangspunkt i forhold til at opdage tegn på og forebygge selvmord og selvmordsforsøg samt støtte og vejlede pårørende til relevante støttemuligheder. Ligesom det vil være relevant at præsentere konkret viden om selvmord og selvmordsforsøg ved uddannelsens start, for at give deltagerne mulighed for at arbejde ud fra fælles sprog og viden om selvmord og selvmordsforsøg i løbet af uddannelsen. Det kan dreje sig om emner som, myter og fakta om selvmord, statistik, samt selvmord set i et historisk, kulturelt og samfundsmæssigt lys. Der har i de senere år været mere fokus på selvmordsforebyggelse, og der er derfor ny viden på området, ligesom man f.eks. er blevet mere opmærksom på hvilken betydning selvskadende adfærd har i forhold til selvmord og selvmordsforsøg. Såvel i udlandet som i Danmark er der i forskellige sammenhænge udviklet materiale og viden, der kan anvendes af personale der i det daglige arbejde møder mennesker med risiko for selvmord eller selvmordsforsøg. Det er yderst væsentligt at denne viden inddrages i uddannelsen, og at deltagerne får mulighed for at erhverve sig viden om hvor de, fremadrettet, kan erhverve den sidste nye viden om forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg hos mennesker med en psykisk lidelse. I psykiatrien er der et ønske om at forebygge selvmord og selvmordsforsøg bl.a. 2 af 15

4 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - ved at have øget fokus på screening af patienterne i forhold til selvmordsrisiko. Forskning viser endvidere at selvmord og selvmordsforsøg påvirker pårørende en del, hvorfor det vil være nødvendigt at arbejde med at skabe et overblik over hvor, man som personale, kan vejlede pårørende til at søge støtte. Begrebet livsmod er forsat yders relevant at arbejde med i forhold til forebyggelse af selvmord, hvorfor det bør inddrages i undervisningen på uddannelsen: Livsmod kan beskrives som en elementær oplevelse af tilværelsens meningsfuldhed. Ole Warming Livsmod som forebyggelse fra Synspunkter på selvmord en debatbog Center for selvmordsforebyggelse, Temaer Temaoversigt Tema 1: Introduktion til grundlæggende viden om selvmord og selvmordsadfærd Kendskab til WHO s definition på selvmord og selvmordsforsøg Præsentation af syn på selvmord historisk, kulturelt og samfundsmæssigt Viden om myter og fakta om selvmord og selvmordsforsøg Tema 2: Selvmord og selvmordsforsøg i psykiatrien Deltagernes erfaringer med selvmord og selvmordsforsøg Diagnosegrupper og risikofaktorer kort gennemgang af risikoen for selvmord og selvmordsforsøg ved de forskellige diagnosegrupper. Selvmordsprocessen kort gennemgang af udviklingen fra selvmordstanker til fuldbyrdet handling Tema 3: Faktorer der øger risikoen for selvmord og selvmordsforsøg Udvikler kompetence i forhold til at opdage tegn og signaler på selvmordsadfærd. Kendskabet til risikofaktorer kan skærpe opmærksomheden for, hvilke grupper af mennesker, der har forøget risiko for selvmordshandlinger, og dette kendskab er centralt, i forhold til forebyggelsen. Her præsenteres deltagerne for nogle af de fællestræk man ser hos mennesker der er selvmordstruede, som f.eks. uudholdelig psykisk smerte. Deltagerne arbejder med nogle af de faktorer der kan øge selvmordsrisikoen, f.eks. misbrug af rusmidler. 3 af 15

5 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Tema 4: Holdninger og handlinger i forhold til selvmord og selvmordsforsøg Deltagerne arbejder med at udvikle forståelse for omgivelsernes holdninger til selvmord og betydningen af disse for det selvmordstruede menneske. Der indgår refleksion over det etiske aspekt i forhold til at det enkelte menneske føler sig værdsat, herunder den professionelle medarbejders rolle hos mennesker med en psykisk lidelse. Tema 5: Forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg, herunder betydningen af at styrke den selvmordstruedes livsmod Deltagerne arbejder med at definere begrebet livsmod med henblik på at se egen rolle i forhold til at arbejde med begrebet professionelt hos mennesker der er selvmordstruede. Tema 6: Pårørende Deltagerne arbejder med hvordan de kan støtte og vejlede pårørende til selvmordstruede patienter, samt hvordan de kan støtte og vejlede pårørende efter et selvmord. Der er fokus på hvor de pårørende kan søge videre støtte i nærmiljøet. Tema 7: Personalet og tværfagligt samarbejde Der arbejdes med hvordan personalet kan støtte og vejlede hinanden i det professionelle arbejde med mennesker der er selvmordstruede. Tværfagligt samarbejde er yderst vigtigt i forebyggelsen af selvmord, hvorfor der er fokus på personalets forskellige roller hos selvmordstruede mennesker herunder arbejdes der med ansvar og kompetence hos de forskellige personalegrupper. Tema 1: Introduktion til grundlæggende viden om selvmord og selvmordsadfærd Definition på selvmord og selvmordsforsøg I introduktionen og gennemgangen af definitioner på selvmord kan det være relevant at tage udgangspunkt i følgende definitioner: Ifølge WHO er selvmord en handling med dødelig udgang, som afdøde, med viden eller forventning om et dødeligt udfald, havde foranstaltet og gennemført med det formål at fremkalde de af den afdøde ønskede forandringer. Selvmordsforsøget er ifølge WHO en handling uden dødelig udgang, hvor en person med vilje indtager en overdosis medicin eller lignende eller udviser anden ikke-vanemæssig adfærd, der vil være skadevoldende, hvis andre ikke griber ind, og hvor hensigten har været at fremme vedkommendes ønskede forandringer 4 af 15

6 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - via handlingens forventede konsekvenser. Definitionerne er renset for værdier og moral, idet de skal kunne anvendes i hele verden på trods af politik, religion og normer. Syn på selvmord Ordet selvmord er værdiladet og det indeholder en moralsk vurdering af handlingen. I Ordbog over det danske sprog defineres begrebet selvmord som en handling, hvorved man forsætligt berøver sig livet. Det kriminelle aspekt, mordet, er en alvorlig sag. I de fleste kulturer er mord forbundet med hårde straffe. Disse straffe får nogle steder i verden alvorlige konsekvenser for de efterladte efter en slægtnings selvmord. På uddannelsen kan man med fordel inddrage ovenstående, da bevidstgørelsen om den enkeltes syn på selvmord og selvmordsforsøg ofte kommer til udtryk i handlinger over for andre mennesker, ikke mindst de handlinger professionelle udfører hos selvmordstruede. Forskellige tider, kulturer og religioner har op igennem historien haft forskellige syn på selvmordet. I vor kristne kultur var der for 1500 år siden en fordømmende holdning til selvmordet, kirken betragtede selvmordet med foragt og som en kriminel handling. Straffen for at begå selvmord var bl.a. at den døde ikke fik en ordentlig begravelse og ej heller kunne begraves på indviet jord. I dette tema kan fokus være at præsentere forskellige syn på selvmord i forskellige historiske periode, samt hvorledes selvmordet betragtes i andre kulturer og religioner. Myter og fakta om selvmord og selvmordsforsøg Som indledning kan man afklare begreberne myte og fakta. Herefter gennemgå nogle af de myter der oftest er forbundet med selvmord og selvmordsforsøg, f.eks. selvmord sker uden varsel de fleste mennesker har kommunikeret deres tanker om selvmord ud inden selvmordet. Brug evt. Fra tabu til myte Fakta om selvmordsadfærd, Berit Sørensen, Faktaserien nr Center for selvmordsforskning. Gældende love i forhold til selvmord. Her vil det være relevant at se på muligheden for at anvende tvang i forhold til mennesker, der er selvmordstruede. Tal om selvmord her kan de sidste nye statistikker hentes på Center for selvmordsforsknings hjemmeside. 5 af 15

7 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Tema 2: Selvmord og selvmordsforsøg i psykiatrien Deltagernes erfaringer med selvmord Som professionel berøres man af selvmordet eller selvmordsforsøget - man berøres af at et menneske fravælger livet. Det er vigtigt at personale kan støtte hinanden i sådanne situationer, så ingen står ladt alene i en situation hvor en borger begår eller forsøger selvmord, eller udviser tegn på selvmordstanker. Da deltagerne på uddannelsen kommer med vidt forskellige erfaringer, er det vigtigt at få dette trukket frem, endvidere vil de kunne bruge hinandens erfaringer i løbet af uddannelsen. Det kan f.eks. gøres på følgende måde: Forslag til øvelse Walk and talk med følgende udleverede spørgsmål som deltagerne to og to taler om, herefter samles op i fællesskab på holdet. Spørgsmålene: Hvad er evt. din uddannelse? Beskriv kort dit arbejdssted. Beskriv kort målgruppen på din arbejdsplads. Hvilken erfaring har du med selvmord og selvmordsforsøg på din arbejdsplads? Hvordan kan du få støtte på din arbejdsplads når noget er svært? Efterfølgende samles der op fælles, grupperne kan hver især lave et notatark med stikord, der kopieres til de øvrige deltagere, eller anvende aktiv tavlen, således at hver kursist efterfølgende kan få notaterne med hjem samt anvende dem under kurset. Diagnosegrupper og risikofaktorer kort gennemgang af risikoen for selvmord og selvmordsforsøg ved de forskellige diagnosegrupper Deltagerne præsenteres for forskellige risikofaktorer hos mennesker med en psykisk lidelse. Her kan en gæsteunderviser fra psykiatrien indbydes. Endvidere vil det være relevant at trække på deltagernes erfaringer, der er blevet trukket frem tidligere i forløbet. Selvmordsprocessen Selvmordsprocessen kan gennemgås med eksempler. Overvejelsesfasen Ambivalensfasen Afgørelsesfasen Planlægningsfasen 6 af 15

8 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Tema 3: Indre og ydre faktorer der øger risikoen for selvmord og selvmordsforsøg Tegn, signaler og risikofaktorer Det er uhyre svært også for meget erfarne professionelle at vurdere hvornår et menneske er i risiko for at begå selvmord. Der kan være nogle fællestræk hos mennesker med selvmordsadfærd, den amerikanske forsker Edwin Shneidman har udarbejdet en oversigt over fællestræk han er fundet frem til via sin forskning (Shneidman, 1985), fællestrækken er: Uudholdelig psykisk smerte Uopfyldte psykiske behov Søge en løsning på et dilemma, en krise eller et problem Behov for at slukke bevidstheden Følelser af håbløshed, ensomhed, hjælpeløshed, skuffelse eller afvisning. Ambivalente følelser følelsen af at der ingen anden vej er og håbet om hjælp Kikkertsyn har et indsnævret perspektiv Udtryk for flugt, ønske om pause eller at få hjælp Ofte formidles tankerne til omgivelserne i ord og handlinger, Jeg vil ikke leve mere eller ting foræres bort Det er set at selvmordstruede ofte tidligere har haft svært ved at anvende hensigtsmæssige mestringsstrategier. Ved at kende til ovenstående fællestræk, kan deltagerne få en forståelse for hvorledes en selvmordstruet person opfatter sin egen situation, samt hvorledes den selvmordstruede vurdere sine handlemuligheder. Dette kendskab kan bidrage til at den professionelle bliver bevidst om hvordan støtten til et selvmordstruet menneske sættes ind. Der findes ingen facitliste på risikofaktorer i forhold til risikoen for at forsøge eller begå selvmord, mange faktorer spiller ind, og ved hver eneste vurdering af risikoen for selvmord er det nødvendigt at tage udgangspunkt i det samlede billede hos det enkelte menneske. Det er nødvendigt at danne sig et billede af livshistorie, psykiatrisk og fysisk diagnose, nuværende tilstand, aktuelle belastninger osv. Det er muligt at pege på en række faktorer der øger risikoen for selvmordshandlinger: Psykisk sygdom Kronisk fysisk sygdom Misbrug af rusmidler Arbejdsløshed 7 af 15

9 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Ensomhed Tidligere selvmordsforsøg Selvmordsforsøg og selvmord i familien Signaler på selvmordsadfærd Pia Langhoff, Faktaserien nr , Center for selvmordsforskning Selvmordsadfærd kommer sjældent som lyn fra en klar himmel, der vil ofte have været flere signaler inden forsøget. Mange undersøgelser peger på at den selvmordstruede ofte har søgt hjælp hos f.eks. egen læge eller andre professionelle i omgivelserne. Det er vigtigt at deltagerne præsenteres for de signaler der kan ses hos mennesker med selvmordstruende adfærd. Man taler om uspecifikke signaler, som f.eks.: Følelse af håbløshed, ensomhed, vrede, mindreværd, skyld, skam, vedvarende tristhed og angst Ændret adfærd, som øget forbrug af rusmidler, mareridt, øget interesse for døden, stærk uro, aggression og Psykiske forandringer, bliver apatisk, tilbagetrukket, manisk, oplever koncentrationsbesvær, søvnbesvær, appetitløshed, tab af interesser Udtalelser som, Jeg er her snart ikke længere, jeg vil ikke mere Af mere specifikke signaler kan der være tale om, klare tilkendegivelser om ønske om selvmord, samt handlinger hvor den selvmordstruede aktivt viser sin forberedelse på døden, ved f.eks. at forære ting bort. Når det drejer sig om mennesker, der har flere selvmordsforsøg bag sig, taler man om, at det er nødvendigt at kunne vurdere om, og hvornår patienten går fra overlevelsesønske til et dødsønske. Undersøgelser har vist, at mennesker der har forsøgt selvmord flere gange, og som er blevet reddet, på et tidspunkt kan udvikle et dødsønske, der vil være så stærkt at selvmordet lykkedes. Personale bør derfor altid være opmærksom på ovenstående tegn og signaler, også hos de patienter eller borgere, man før har oplevet overleve flere forsøg. Yderligere inspiration kan findes i Relationsbehandling i psykiatrien af Lars Thorsgaard bind 3. Flere regioner har udarbejdet retningslinjer til personalet, i forhold til at kunne foretage en vurdering af selvmordsrisikoen os patienter og borgere. Region Syddanmark har udarbejdet disse retningslinjer der kan findes via hjemmesidens Infonet: ddanmark.dk/files/dokument5924.htm 8 af 15

10 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Deltagerne kan præsenteres for denne, hvorefter de som en opgave kan arbejde med at undersøge egen arbejdsplads retningslinjer. Her vil det være en fordel med adgang til Internet. Ydre og indre faktorer Her arbejdes med indre faktorer der kan være tegn på selvmordsadfærd, så som social isolation. Der er fokus på ydre faktorer der kan øge selvmordsrisikoen, herunder en psykiatrisk diagnose, samt f.eks. dødsfald i nærmeste familie. Tema 4: Holdninger og handlinger i forhold til selvmord Betydningen af omgivelsernes holdninger og handlinger Det er væsentligt som professionel omsorgsperson at være opmærksom på at holdninger til selvmord og selvmordsforsøg ofte er private, tabubelagte og baseret på myter. Holdninger har stor betydning i forhold til de signaler vi sender til omverdenen. Sendes der signaler om, at det da er forståeligt i visse situationer at tage sit eget liv kan det få katastrofale følger for det menneske der opfanger disse signaler. Valget bliver måske lettere at træffe, samtidig med at man kan forestille sig at et menneske med selvmordstanker oplever ligegyldighed fra omgivelserne. Ligegyldigheden kan opleves af mennesket i en svær livssituation fordi det er svært for mange mennesker, såvel pårørende som professionelle, at tale om selvmord og derfor nemmere at lukke øjnene for. Den selvmordstruede kan opleve tavshed om det, der for ham er livsvigtige spørgsmål, men som han ikke selv magter at tage op. Tavsheden kan tolkes som ligegyldighed fra omgivelsernes side, hvor det jo i virkeligheden handler om omgivelsernes ubearbejdede tanker om et af livets store spørgsmål, nemlig retten til at vælge livet fra. Som professionel er det vigtigt at erkende at det spørgsmål er der, og nok altid vil være en del af livet, hvorfor det er væsentligt at have gjort sig tanker om, ikke blot alene, men sammen i personalegruppen, således at det ikke kommer som en overraskelse, der er svær at forholde sig til når problematikken opstår, og derfor noget vi lukker øjnene for, fordi det er for svært. Omgivelsernes holdninger til selvmord har således stor betydning for det selvmordstruede menneske, hvorfor det er relevant at deltagerne arbejder med holdninger og handlinger i uddannelsen. Forslag til øvelse Deltagerne kan arbejde i grupper med nedenstående rollespil. Rollespillene optages på video. Der arbejdes med små cases med forskellige problematikker, hvor mennesker med psykiske lidelser udviser selvmordsadfærd. 9 af 15

11 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Fokus i disse rollespil kan være personalets reaktioner på den selvmordstruende adfærd, samt på de signaler der sendes. F.eks.: Ung kvinde på et bosted, der ved morgenbordet giver udtryk for at hun ikke vil mere. Selvmordsadfærd hos en 45-årig mand, gift, far til 2, mellemleder i større virksomhed, indlagt på psykiatrisk afdeling med en svær depression for første gang. Personalet finder en 50-årig kvinde i sin lejlighed på bostedet, hun har drukket en flaske whisky og indtaget sin doserede medicin for de næste 14 dage. Dette er hendes 5 selvmordsforsøg. Modtagelse på en psykiatrisk afdeling af en kvinde på 50 år efter et selvmordsforsøg. Hun er kendt i afdelingen efter flere selvmordsforsøg. 81-årig enkemand modtages i psykiatrisk skadestue efter et alvorligt men mislykket selvmordsforsøg. En datter på 60 år er med. 17-årig pige indlægges efter et selvmordsforsøg med 50 tabletter Panodil. Hun indtog tabletterne efter et skænderi med sin veninde til en fest. En ung mand på 24 år med diagnosen Skizofreni, der kommer på et værested for mennesker med psykiske lidelser, udtrykker i en psykotisk tilstand tanker om at dø. Hver gruppe laver et rollespil der viser situationen, og fokus er personalets reaktioner over for patienten. Efter rollespillet kommer holdet med refleksioner over personalets handlemåder og hvilke holdninger de viste i deres rollespil. Spil evt. situationen igennem igen efter holdets fælles refleksioner. Fælles opsamling på holdningers betydning. Holdninger er meninger og opfattelser. Holdninger præger handlinger, privat som professionelt. Med vor blotte holdning til hinanden er vi med til at give hinandens verden dens skikkelse. Hvilken vidde og farve den andens verden får for ham selv, er jeg med til at bestemme med min holdning til ham. Jeg er med til at gøre den vid eller snæver, lys eller mørk, mangfoldig eller kedelig og ikke mindst er jeg med til at gøre den truende eller tryg. Ikke ved teorier eller anskuelser, men ved min blotte holdning. Hvorfor der er en uudtalt, så at sige anonym opfordring til os om at tage vare på det liv, som tilliden lægger i vor hånd. Knud Ejler Løgstrup Det etiske aspekt at det enkelte menneske føler sig værdsat Med udgangspunkt i Løgstrups ord kan det være relevant at deltagerne diskuterer hvordan det han siger her, kan have betydning i mødet med et selvmordstruet 10 af 15

12 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - menneske. Herunder hvordan man som professionel omsorgsperson, forbliver bevidst om sin etik i mødet med et selvmordstruet menneske, således at den enkelte føler sig værdsat. Tema 5:Forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg, herunder betydningen af at styrke den selvmordstruedes livsmod Forebyggelse Viden om selvmord forhindrer ikke i sig selv selvmordsforsøg eller selvmord, men at have en relevant viden om hvordan man som professionelle møder et selvmordstruet menneske har stor betydning i forebyggelsen af selvmord. For at kunne forebygge er det også nødvendigt at kunne vurdere risiko, visitere og følge op på kontakten til den selvmordstruede person. Efter en selvmordshandling uden dødelig udgang er det vigtigt at kunne yde en målrettet, specifik og hurtig behandlingsindsats, for kun derved kan nye selvmordshandlinger forebygges. At kunne forebygge selvmord og mindske en selvmordstruet persons smerte og belastninger forudsætter dels viden om egne og den selvmordstruede persons holdninger til selvmord, og dels både personlige og faglige kompetencer, der kommer i spil i mødet med den selvmordstuede person og dennes pårørende. Forebyggelse i forhold til den selvmordstruede bygger principielt både på at hjælpe, støtte, og holde fast frem til risikoen er mindsket. Derfor er der god ræson i at huske på sundhedsstyrelsens anbefaling: Ikke give slip på en selvmordstruet person før en anden fagperson har taget over. Altså lad ikke en selvmordstruet person være alene. Center for forskning og forebyggelse om forebyggelse af selvmord Deltagerne bør præsenteres for og arbejde med Sundhedsstyrelsens Vurdering og visitation af selvmordstruede - 2. udgave 2007 den kan downloades her Her kan også den medfølgende tjekliste downloades. Danske Regioner har et ønske om at der er øget fokus på forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg hos mennesker med en psykisk lidelse, se følgende link med eksempel på Region Hovedstadens screeningsværktøj: skal+forebygge+selvmord+blandt+patienter.aspx AFE6C4D88BCF124B6312ABD83.ashx Livsmod I forebyggelsen af selvmord er det vigtigt at have øje for begrebet livsmod. I velfærdssamfundet tages hånd om alle. Alligevel er der hver eneste dag mennesker 11 af 15

13 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - der begår eller forsøger selvmord. Mennesker hvor livet ikke rigtigt fungerer, med mistrivsel og ensomhed til følge, og hvor livssituationen synes uløselig på anden måde end ved hjælp af selvmordet. Et godt liv er altså ikke kun opfyldelse af basale behov som mad, husly, varme osv., men også at have mulighed for at opleve livskvalitet og livsmod. Livskvalitet er individuel og udtrykker tilfredshed med det liv man nu engang har. Livsmod kan beskrives som en elementær oplevelse at tilværelsens meningsfuldhed. Ole Warming Livsmod som forebyggelse fra Synspunkter på selvmord en debatbog Center for selvmordsforebyggelse, Hvad der er meningsfuldt for det enkelte menneske er forskelligt, alligevel er der visse emner eller områder der er fælles for mange mennesker i forhold til hvad der gør livet værd at leve, f.eks.: At blive elsket og selv elske andre At omgås og tage vare på andre At dele interesser og værdier med andre i f.eks. foreninger At modtage naturindtryk At stå for og deltage i gennemførelse og afslutning af vanskelige opgaver Ole Warming Livsmod som forebyggelse fra Synspunkter på selvmord en debatbog Center for selvmordsforebyggelse, At have øje for hvilken betydning livsmod har for et menneske med en psykisk lidelse, og være med til at skabe mulighed for udvikling af livsmod har stor betydning i det professionelle arbejde. Der vil være stor fordel i at trække begreberne Recovery og Empowerment ind i denne sammenhæng i uddannelsen. Tema 6: Pårørende Støtte og vejlede pårørende Selvmordstanker er ikke kun belastende for den selvmordstruede, også familie og venner oplever det belastende at være tæt på et andet menneske med selvmordstanker de oplever ofte en stor angst og uro for at kunne miste. Efter et selvmord er pårørende ofte tynget af sorgen over tabet, men oplever ofte også skyld og selvbebrejdelser i forhold til at de ikke kunne hjælpe. Deltagerne på uddannelsen præsenteres for forskellige muligheder for at hente støtte og hjælp. Via NEFOS Netværket for selvmordsramte, er der mange muligheder for såvel efterladte efter et selvmord, samt pårørende til selvmordstruede at 12 af 15

14 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - hente støtte og vejledning. Der er mulighed for at deltage i samtalegrupper med andre. Deltagerne arbejder med at erhverve sig viden om hvor pårørende kan hente støtte og hjælp i nærmiljøet. Endvidere kan hjemmesiden anbefales. Deltagerne ser film om det at være efterladt, der findes forskellige film der kan anvendes i den sammenhæng. Efter filmen kan der arbejdes i grupper med refleksionsspørgsmål der er relateret til filmen, og hvor deltagerne samtidig kan arbejde med hjemmesiden samt søge via nettet på hvor der kan hentes hjælp til pårørende i nærmiljøet. Center for selvmordsforskning har udgivet en DVD med 3 film om efterladte efter selvmord, filmene kan købes ved henvendelse til Anneberg Medier mailto:anneberg@a4media.dk Tema 7: Personalet og tværfaglige personalegrupper Hvordan personalet kan støtte og vejlede hinanden Det kan være hårdt som professionel, at opleve selvmord eller selvmordsforsøg hos borgere hvor man kommer for at yde hjælp. Det er vigtigt at personale kan støtte hinanden i sådanne situationer, så ingen står ladt alene i en situation hvor en borger begår eller forsøger selvmord, eller udviser tegn på selvmordstanker. Viden om selvmord og selvmordsforsøg vil give deltagerne handlemuligheder i forhold til at arbejde selvmordsforebyggende. Ligesom kendskab til hvorledes kollegial opmærksomhed og omsorg kan støtte den professionelle der har oplevet et selvmordsforsøg eller selvmord hos en borger. Der kan arbejdes med at deltagerne sammen udvikler rammer for hvordan man i dagligdagen kan støtte og hjælpe hinanden. Tværfagligt samarbejde I arbejdet med at forebygge selvmord hos mennesker med en psykisk lidelse har det tværfaglige samarbejde en høj prioritet. Der kan arbejdes med ansvar og kompetencer i forhold til selvmordsforebyggelse, hos de forskellige personalegrupper, ligesom betydningen af det gode og trygge tværfaglige samarbejde kommer i fokus. Her kan være tale om såvel oplæg, som forskellige typer refleksionsspørgsmål, hvor deltagerne selv er aktive i beskrivelsen af, hvordan de kan være med til at sikre såvel støtte til den enkelte kollega der har oplevet selvmordstruende adfærd, samt sikre det gode og sunde tværfaglige samarbejde med respekt for hinandens faglighed. Her arbejdes også med kompetencen i forhold til hvornår man som personale skal kontakte læge. Der kan arbejdes med følgende små cases: 13 af 15

15 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - 45-årig mand, der aldrig tidligere har været indlagt på psykiatrisk afdeling, indlægges til observation, da han har forsøgt at køre sin bil i havnen. Han går smilende rundt i afdelingen, spiser, deltager i samtaler. Hustruen kommer ind på kontoret og fortæller at hun er bekymret, han virker meget underlig. Siger, nu bliver det hele bedre, og at hun nok skal klare det. Han har under hendes besøg siddet og famlet med en tøjbøjle, og hun mener han gemmer medicin i sin bukselomme. Hvornår skal lægen kontaktes og hvorfor? På et bosted i socialpsykiatrien har en af beboerne igennem noget tid været trist og ked af det. Han har tidligere forsøgt at tage sit eget liv. Han er blevet øget i sin antidepressive medicin, men der er ikke rigtig nogen bedring endnu. Personalet er i tvivl om han tager sin medicin. Hvornår skal lægen kontaktes og hvorfor? 3. Opgaver og undervisningsmaterialer Ovenfor er beskrevet forskellige tanker og ideer, men det kan anbefales at følge op med det sidste nye inden for uddannelsens område på bl.a Litteraturliste mv. 1. WHO ICD-10 : Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. Klassifikation og diagnostiske kriterier 2. De psykiatriske lidelser, Berthelsen, Axel og Povl Munk-Jørgensen :. PsykiatriFondens Forlag. 3. Når selvmordet truer - livet til debat, Bente Hjorth Madsen, Merete Nordentoft og Lilian Zøllner. Forlag: Munksgaard, Mette en beretning om selvmord, Mettes mor, Psykiatrifonden, Grundbog i psykiatri, Simonsen, Erik og Bo Møhl, red Hans Reitzels Forlag 6. Vurdering og visitation af selvmordstruede, Sundhedsstyrelsen, 2 udgave, af 15

16 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - 7. Sorgen ved selvmord, Inger Anneberg, Forlaget Høst, Definitioner på selvmord og selvmordsforsøg. Zøllner, Lillian, Faktaserien nr. 1, 2002, Center for selvmordsforskning. 9. Fra tabu til myte fakta om selvmordsadfærd, Berit Sørensen, Faktaserien nr. 3, 2002, center for selvmordsforskning. 10. Signaler på selvmordsadfærd, Pia Langhoff, Faktaserien nr. 6, 2003, Center for selvmordsforskning 11. Synspunkter på selvmord en debatbog, Red, Henrik Schiødt, Center for selvmordsforskning, Dynamisk psykoseforståelse og dynamisk relationsbehandling i serien Relationsbehandling i psykiatrien af Lars Thorgaard,Hertervig Forlag, af 15

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Kontakt med sindslidende borgere i hjemmeplejen mm 40933 Udviklet af: Asta Nielsen

Læs mere

Aftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg

Aftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg Aftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg 2017-2020 2017 Aftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg 2017-2020 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader

Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader Farum Kulturhus 31. august 2016 Gert Jessen, Livsmod & Signe Storr, BUC Definitioner og begreber Hvad er Selvskade / selvtilføjet skade (herunder cutting)

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Selvmordsproblematik

Selvmordsproblematik Selvmordsproblematik V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen 1. Hvad ved vi generelt om selvmordsproblematik? 2. Vurdering af selvmordsrisiko Fakta Selvmord I Danmark i 2012: 661 heraf 494 mænd

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? Af Team børn af psykisk syge

Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? Af Team børn af psykisk syge Af Team børn af psykisk syge Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? 1 Time Out+ er et gratis tilbud med familiesamtaler og samtalegruppeforløb til unge voksne,

Læs mere

IT katalog IT kataloget er tænkt som vejledning til brug for personale på et socialpsykiatrisk bosted, som har at gøre med selvmordstruede beboere.

IT katalog IT kataloget er tænkt som vejledning til brug for personale på et socialpsykiatrisk bosted, som har at gøre med selvmordstruede beboere. Selvmordsforebyggelse Forside: billedet fra folderen og følgende tekst IT katalog IT kataloget er tænkt som vejledning til brug for personale på et socialpsykiatrisk bosted, som har at gøre med selvmordstruede

Læs mere

Velkommen Team børn af psykisk syge. Temadag mandag den 10. november 2008

Velkommen Team børn af psykisk syge. Temadag mandag den 10. november 2008 Velkommen Team børn af psykisk syge Temadag mandag den 10. november 2008 Præsentation af teamet Sekretær Helle Pedersen Psykolog Louise Holm Socialrådgiver Lene Madsen Pædagog Jan Sandberg www.boernafpsykisksyge.dk

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Vejledning og rådgivning af patienter/klienter og pårørende 44351 Udviklet af: Lise

Læs mere

TOP - hurtig udredning og behandling af unge med psykose

TOP - hurtig udredning og behandling af unge med psykose TOP - hurtig udredning og behandling af unge med psykose Psykose er en psykisk tilstand, hvor man ikke kan skelne fantasi fra virkelighed. Psykosen kan komme pludseligt eller udvikle sig langsomt. Der

Læs mere

FÆLLES FORBEDRINGSTEORI SELVMORDSFOREBYGGELSE

FÆLLES FORBEDRINGSTEORI SELVMORDSFOREBYGGELSE FÆLLES FORBEDRINGSTEORI SELVMORDSFOREBYGGELSE Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED November 2016 Hvidovre Hospital Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre Tel. +45 3862 2171 info@patientsikkerhed.dk

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Plejefamiliens samarbejde med barnets forældre 45314 Udviklet

Læs mere

Klinik for Selvmordsforebyggelse. Afdeling for Specialfunktioner Glæisersvej 50, 1. sal 4600 Køge

Klinik for Selvmordsforebyggelse. Afdeling for Specialfunktioner Glæisersvej 50, 1. sal 4600 Køge Klinik for Selvmordsforebyggelse Afdeling for Specialfunktioner Glæisersvej 50, 1. sal 4600 Køge Program Klinik for selvmordsforebyggelse (rammerne, henvisning, patientforløb) Selvmord og selvmordsforsøg

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44789 Udviklet af: Asta Nielsen Social- og Sundhedsskolen Gjesinglund

Læs mere

Velkommen dag 4. Jeg støttende omsorg. uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens oktober 2015 dag 4

Velkommen dag 4. Jeg støttende omsorg. uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens oktober 2015 dag 4 Velkommen dag 4 Jeg støttende omsorg uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens oktober 2015 dag 4 teammøde Sæt jer sammen i teamet Hvor langt er i nu Hvad mangler i Gør jeg nogle overvejelser om

Læs mere

Baggrund for selvmordsadfærd og forebyggelse

Baggrund for selvmordsadfærd og forebyggelse Baggrund for selvmordsadfærd og forebyggelse NOGLE TAL OM SELVMORD: Antallet af selvmord har været faldende gennem de sidste 10 år. i 2009 var antallet af kendte selvmord i Danmark 639, heraf ca. 40 i

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning Inspirationsmateriale til undervisning Uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens 42902 Udviklet af: Helle Akselbo Efter- og videreuddannelsesafdelingen Social og sundhedsskolen Fyn Vestre Stationsvej

Læs mere

opnår kendskab til samarbejdspartneres kompetenceområder og betydningen af tværfagligt samarbejde i forhold til selvmordsforebyggelse,

opnår kendskab til samarbejdspartneres kompetenceområder og betydningen af tværfagligt samarbejde i forhold til selvmordsforebyggelse, Afrapportering af projektet Viden vi deler med andre et elevprojekt om selvmord og selvmordsforebyggelse gennemført på Social- og sundhedsskolen i Odense, marts 2003. Inspireret af et seminar i marts 2002

Læs mere

Baggrund: I Danmark dør 1200 personer i alderen 20-54 år af kræft og nogle af dem er forældre.

Baggrund: I Danmark dør 1200 personer i alderen 20-54 år af kræft og nogle af dem er forældre. Omsorgsplan Sammenskrivning af Rødkilde Skoles omsorgsplan: Baggrund: I Danmark dør 1200 personer i alderen 20-54 år af kræft og nogle af dem er forældre. Hver dag oplever 10-20 børn at deres mor eller

Læs mere

Mødet, myter og mennesker med psykisk sygdom. v. Michael Bech-Hansen, ledende overlæge, Psykiatrien Øst, Region Sjælland

Mødet, myter og mennesker med psykisk sygdom. v. Michael Bech-Hansen, ledende overlæge, Psykiatrien Øst, Region Sjælland Mødet, myter og mennesker med psykisk sygdom v. Michael Bech-Hansen, ledende overlæge, Psykiatrien Øst, Region Sjælland Disposition - Mennesket i mødet, hvilke forestillinger har vi med os, når vi møder

Læs mere

Ældres selvmordshandlinger og risikofremmende forhold

Ældres selvmordshandlinger og risikofremmende forhold Ældres selvmordshandlinger og risikofremmende forhold Ældrepakken Selvmordsforebyggelse blandt ældre 7. November 2006, Nyborg v/ Jan-Henrik Winsløv, gerontopsykolog & forsker Formål Hvad karakteriserer

Læs mere

Kulturen på Åse Marie

Kulturen på Åse Marie Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Pædagogisk arbejde med udviklingshæmmede med sindslidelser 45392 Udviklet af: Jørgen Mohr Poulsen Social- og Sundhedsskolen, Vejle Amt 6. julivej

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning Inspirationsmateriale til undervisning Medvirken til pleje af borger med KOL 40121 Udviklet af: Anne Rasmussen Ole Hatting SOSU-skolen - Nykøbing Falster SOSU-skolen - Nykøbing Falster Fejøgade 1, 3. sal

Læs mere

Velkommen til bostedet Welschsvej

Velkommen til bostedet Welschsvej Velkommen til bostedet Welschsvej Hus 13-15 Hus 17 Sportsvej 1 Indholdsfortegnelse S.3 Velkommen S.4 Praktikstedet S.5 Værdigrundlag S.6 Din arbejdsplan for de første fire uger S.7 Vores forventninger

Læs mere

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Målgruppe: Primært elever, men også undervisere og vejledere. Baggrund: Vejledningen er tænkt som et brugbart materiale for eleverne på SOSU- og PA-

Læs mere

MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM

MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM JANUAR 2016 MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM Anbefalinger til sundhedspersonale MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM Anbefalinger til sundhedspersonale Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

INTRODUKTION TIL UDSKRIVNINGSGUIDEN

INTRODUKTION TIL UDSKRIVNINGSGUIDEN INTRODUKTION TIL UDSKRIVNINGSGUIDEN TIL MEDARBEJDERE OG PATIENTER I REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI SKREVET AF TIDLIGERE PATIENTER I SAMARBEJDE MED PÅRØRENDE OG MEDARBEJDERE FRA PSYKIATRIEN 2014 PROJEKT

Læs mere

Den pårørende som partner

Den pårørende som partner Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1. Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 57 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg Anledning: Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske bocentre på

Læs mere

INFORMATION TIL FAGPERSONER

INFORMATION TIL FAGPERSONER PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. Mind My Mind et udviklings-

Læs mere

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,

Læs mere

Lysten til. livet. Det er fem

Lysten til. livet. Det er fem Psykiatri Af Eva Nitschke Lysten til På Glim Refugium har en gruppe sindslidende med misbrug mulighed for at skabe sig en anderledes hverdag langt væk fra det gængse hospitalsmiljø. Egen permanent bolig

Læs mere

SELVMORDS- FOREBYGGELSE. Christian Møller Pedersen

SELVMORDS- FOREBYGGELSE. Christian Møller Pedersen SELVMORDS- FOREBYGGELSE Christian Møller Pedersen INTRODUKTION Oplæg til temaaftenen Bag hvert selvmord eller selvmordsforsøg er der en individuel skæbnehistorie. Når behandleren får indblik i denne, kan

Læs mere

Børn som pårørende. 14. marts 2013 Odense Universitetshospital Eva Erud Jack

Børn som pårørende. 14. marts 2013 Odense Universitetshospital Eva Erud Jack Børn som pårørende 14. marts 2013 Odense Universitetshospital Eva Erud Jack Indhold Kort præsentation af Børn, Unge & Sorg Hvad siger forskningen om børn som pårørende og efterladte? Børns reaktioner,

Læs mere

Retningslinier vedr. seksuelle overgreb.

Retningslinier vedr. seksuelle overgreb. Retningslinier vedr. seksuelle overgreb. Forord For at sikre en ensartet og hurtig indsats ved såvel mistanke som begået overgreb skal alle medarbejdere være bekendt med retningslinjerne, som er beskrevet

Læs mere

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Støtte- og Aktivitetscentret, Ringsted Kommune. Onsdag den 2. november 2011 fra kl. 09.00

Anmeldt tilsyn på Støtte- og Aktivitetscentret, Ringsted Kommune. Onsdag den 2. november 2011 fra kl. 09.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Støtte- og Aktivitetscentret, Ringsted Kommune Onsdag den 2. november 2011 fra kl. 09.00 Indledning Vi har på vegne af Ringsted Kommune aflagt tilsynsbesøg på Støtte- og

Læs mere

Bostedet Welschsvej. V.F. Welschsvej 11, 13, 15 og 17, samt Sportsvej 6-8 7500 Holstebro

Bostedet Welschsvej. V.F. Welschsvej 11, 13, 15 og 17, samt Sportsvej 6-8 7500 Holstebro Bostedet Welschsvej V.F. Welschsvej 11, 13, 15 og 17, samt Sportsvej 6-8 7500 Holstebro Klinisk underviser er Kirsten Kienke Mikkelsen, tlf. 9611 4719. Klinisk undervisning på Bostedet Welschsvej foregår

Læs mere

Øvelse 3: Fakta og myter om selvmord

Øvelse 3: Fakta og myter om selvmord Øvelse 3: Fakta og myter om selvmord Instruktion til øvelsen Dette ark skal ikke udleveres til kursisterne. Inddel gulvet i to felter: et, der betegner myte, og ét, der betegner fakta. Læs udsagnene op,

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 1 Forord Psykiatri- og misbrugspolitikken tager afsæt i fire politiske standpunkter, som hver især tilkendegiver de politiske holdninger

Læs mere

introduktion til udskrivningsguiden

introduktion til udskrivningsguiden introduktion til udskrivningsguiden Til medarbejdere og patienter i Region Hovedstadens Psykiatri skrevet af tidligere patienter i samarbejde med pårørende og medarbejdere fra psykiatrien 2014 Projekt

Læs mere

Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal.

Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal. Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal. Bremdal Dagtilbud, SFO og Skole. Indledning Dette beredskabs- skriv retter sig mod alle medarbejdere og ledere ansat på Bremdal

Læs mere

I kampens hede. Contrazone ved Jens Hyldahl

I kampens hede. Contrazone ved Jens Hyldahl . I kampens hede Formål: At sikre, at følelsesmæssige reaktioner i konfliktsituationer ikke spænder ben for faglighed, men derimod bliver anvendt til opbygningen af tillid i samarbejdsrelationer med henblik

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

Køn og sorg - med fokus på mænd. 28-01-2016 Maja O Connor, Århus Universitet www.psykotraume.dk

Køn og sorg - med fokus på mænd. 28-01-2016 Maja O Connor, Århus Universitet www.psykotraume.dk Køn og sorg - med fokus på mænd Den akutte reaktion Sorgforløbet Tosporsmodellen (Stroebe & Schut, 1999) Tabsorienteret fokus på tabet Genindførelses-orienteret fokus på det liv der er tilbage at leve

Læs mere

Praktiksteds beskrivelse for pædagogstuderende i 3. Praktikperiode. Socialpsykiatri Næstved kommune. Bo og Netværk Næstved, Døgn boligerne.

Praktiksteds beskrivelse for pædagogstuderende i 3. Praktikperiode. Socialpsykiatri Næstved kommune. Bo og Netværk Næstved, Døgn boligerne. Praktiksteds beskrivelse for pædagogstuderende i 3. Praktikperiode. Socialpsykiatri Næstved kommune. Bo og Netværk Næstved, Døgn boligerne. Organisatoriske forhold for Bo og Netværk. Struktur. Oversigt

Læs mere

Godskrivning af 1. og 2. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.

Godskrivning af 1. og 2. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper. Inspiration til metoder til afklaring af kompetencer med henblik på godskrivning, som kan benyttes af den uddannelsesansvarlige/praktikansvarlige på ansøgerens nuværende eller tidligere arbejdsplads. Gennemgang,

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016

VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016 BRØNDBY KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016 - En værdig ældrepleje FEBRUAR 2016 Værdighed Brøndby Kommunes ældrepolitik berører mange vigtige emner, der har betydning for skabelsen af et godt, langt og aktivt

Læs mere

Psykiatrisk sygdomslære og farmakologi

Psykiatrisk sygdomslære og farmakologi Psykiatrisk sygdomslære og farmakologi - Supplerende materiale i i-bogen Kapitel 1 Mennesket i centrum stigmatisering eller inklusion Side 21 Power point med illustrationer og tabeller for kapitel 1-2

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Arbejde med sindslidende med misbrug 40599 Udviklet af: Claus Lundholm Social

Læs mere

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2016.

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2016. Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje 2016. 1 Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje. Indhold: Side 3 Hvorfor en omsorgsplan? Side 4 Om at miste Side 4 Skilsmisse Side 4 Ulykker på tur med dagplejen Side 4 Forholdsregler

Læs mere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til pårørende 2 Kort om denne pjece Denne pjece er til dig, der er pårørende til en person, der skal i gang med et behandlingsforløb hos Enhed for Selvmordsforebyggelse.

Læs mere

Til medarbejdere i behandlings- og socialpsykiatri

Til medarbejdere i behandlings- og socialpsykiatri Til medarbejdere i behandlings- og socialpsykiatri Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk

Læs mere

Om antagelser for den efterladte efter selvmord

Om antagelser for den efterladte efter selvmord Om antagelser for den efterladte efter selvmord Værdier i vores rygsæk At dø for egen hånd er ikke en indøvet og accepteret del af vores kultur. Mennesker i forhold øver sig i at være sammen, udvikle sig

Læs mere

! "#$%&'( )!* ( * #$%& * ( * +, -+* ( -

! #$%&'( )!* ( * #$%& * ( * +, -+* ( - "#$%& ) #$%&,. / " # $ "$0 1 1 $" 2 3/ "$ 4 / 5 / 6 / 1 2 3 X X $ %", 6 b) Sætte sig ind i den enkeltes beboers livssituation ved at læse og reflektere over gældende handleplan, psykiatriske udredninger

Læs mere

AT TALE OM SELVMORDSTANKER V/ CAND.PSYCH. JULIE HOFFMANN JEPPESEN

AT TALE OM SELVMORDSTANKER V/ CAND.PSYCH. JULIE HOFFMANN JEPPESEN AT TALE OM SELVMORDSTANKER V/ CAND.PSYCH. JULIE HOFFMANN JEPPESEN LIVSLINIENS RÅDGIVNINGER Anonym selvmordsforebyggende rådgivning 70 201 201 Åbent alle dage mellem 11-04 Mandag og torsdag kl. 17-21 samt

Læs mere

Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel.

Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel. Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel. Finansieret af Sygekassernes Helsefond. 2 grupper med 4 børn i hver gruppe. Gr 1 børn i alderen 9-12 år. Start

Læs mere

Ældre- og værdighedspolitik. Center for Ældre

Ældre- og værdighedspolitik. Center for Ældre Ældre- og værdighedspolitik 2016 Center for Ældre Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Vi er i dag mere sunde og raske og lever længere end tidligere. Det betyder, at mange af os er på arbejdsmarkedet

Læs mere

OmSorg. Handleplan for GXU

OmSorg. Handleplan for GXU OmSorg for GXU Indhold: Ved forældres/søskendes død s. 2 Ved elevs alvorlig sygdom eller sygdom i nærmeste familie s. 2 Ved ulykke i skolen s. 3 Ved elevs død s. 3 Ved dødsfald blandt personalet s. 4 Ved

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper - gældende indtil 05.02.2012 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte

Læs mere

Næstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16

Næstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16 Næstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Vi er i dag mere sunde og raske og lever længere end tidligere. Det betyder, at mange af os er på arbejdsmarkedet

Læs mere

Hvad børn ikke ved... har de ondt af

Hvad børn ikke ved... har de ondt af 106 B Ø RN I PRAKSIS Hvad børn ikke ved... har de ondt af Karen Glistrup I denne artikel redegør en familie- og psykoterapeut for sine overvejelser i forbindelse med børn, der lever som pårørende til patienter

Læs mere

Overordnede retningslinier. Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem. Voksen handicap og psykiatriområdet

Overordnede retningslinier. Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem. Voksen handicap og psykiatriområdet Overordnede retningslinier Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem Voksen handicap og psykiatriområdet Dag- og døgntilbud - Handicap & Psykiatri - Ballerup Kommune 1

Læs mere

Mental sundhed i sundhedspolitikken

Mental sundhed i sundhedspolitikken Mental sundhed i sundhedspolitikken Haderslev Kommunes perspektiv Den 18. november 2010 Direktør Charlotte Scheppan, Haderslev Kommune Kommunale incitamenter Sundhedslovens 119 Omhandler forebyggende og

Læs mere

Seksualpolitik for Specialområde Udviklingshæmning og ADHD

Seksualpolitik for Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Seksualpolitik for Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Region Midtjylland Møgelkærvej 6, 8800 Viborg www.sua.rm.dk Indhold Formål... 2 Definition af seksualitet...

Læs mere

Gennemgang af de 43 anbefalinger fra Ældrekommissionen set i forhold til indsatsen i Roskilde Kommune

Gennemgang af de 43 anbefalinger fra Ældrekommissionen set i forhold til indsatsen i Roskilde Kommune Gennemgang af de 43 anbefalinger fra Ældrekommissionen set i forhold til indsatsen i Roskilde Kommune Nr. Anbefalinger fra Ældrekommissionen TEMA: Overgangen til livet på plejehjem 1 Forud for indflytning

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Revideret 23.06.2015 Hold:bosF14 1 Indhold Studieaktivitetsmodel... 3 Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere

Læs mere

Forebyggelse af ældres selvmord Risikofaktorer og ressourceværn

Forebyggelse af ældres selvmord Risikofaktorer og ressourceværn Forebyggelse af ældres selvmord Risikofaktorer og ressourceværn National Konference om selvmordsforebyggelse, 1. november, 2005, Odense Projektforsker Jan-Henrik Winsløv, cand., psych. Center for Gerontopsykologi

Læs mere

Når mad ikke er min livret. CESA mandag d. 16. november 2015.

Når mad ikke er min livret. CESA mandag d. 16. november 2015. Når mad ikke er min livret. CESA mandag d. 16. november 2015. Hvem er jeg? 10 år på Hillerød Hospitals Børneafdeling. Forfatter til bogen: Børn som spiser for lidt. Privat firma med foredrag og vejledning.

Læs mere

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen 1 Indholdsfortegnelse: Demens 1 3 Palliation 1 4 Borger med psykisk sygdom 5 Velfærdsteknologi 1 6 Rehabilitering 1 7 2 Demens 1

Læs mere

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Formål: at undgå ældre menneskers selvmord og selvmordsforsøg Mål: at personalet kan opfange og videregive symptomer på -depression

Læs mere

Forord Opsamling fra inspirationsdagen Information og viden viden videnscenter Undervisning Inddragelse reel indflydelse

Forord Opsamling fra inspirationsdagen Information og viden viden videnscenter Undervisning Inddragelse reel indflydelse Idékatalog Pårørende i psykiatrien Opsamling fra inspirationsmøde 9. juni 2011 Forord I Region Hovedstadens Psykiatri arbejder vi for at øge inddragelsen af pårørende i behandlingen. Vores ønske er et

Læs mere

Ældrepolitik 04.05.14. Center for Ældre

Ældrepolitik 04.05.14. Center for Ældre Ældrepolitik 04.05.14 Center for Ældre Forord I de kommende år bliver vi flere ældre i kommunen. De ældre er i dag mere sunde og raske end nogensinde. Vi lever længere end tidligere, hvor levevilkårene

Læs mere

Simonsen, E og Møhl, B., Grundbog i psykiatri. (2010). Hans Reitzels Forlag. s. 33-53 og s. 149-157.

Simonsen, E og Møhl, B., Grundbog i psykiatri. (2010). Hans Reitzels Forlag. s. 33-53 og s. 149-157. Bilag A Pensumliste for Regionspsykiatrien Vest, Herning, Modul 8 Selvvalgt pensum kan hentes fra faglitteratur relateret til jeres speciale. Evt. fra den litteratur vi har angivet som supplerende. Selvvalgt

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

Hvorfor er denne patient selvmordstruet?

Hvorfor er denne patient selvmordstruet? Hvorfor er denne patient selvmordstruet? Preben er en 55 år gammel mand, skilt for 2 år siden. Igennem flere år et stigende alkoholforbrug. Et meget lille netværk ser kun enkelte venner fra jagtklubben.

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder

Læs mere

Mænd og kvinder som pårørende

Mænd og kvinder som pårørende Mænd og kvinder som pårørende ÅRSDAG 2005 PÅRØRENDE EN RESSOURCE I DEN PALLIATIVE INDSATS? Lørdag den 19. November 2005 AUDITORIUM I, RIGSHOSPITALET Blegdamsvej 9, 2100 København Ø Samtalen med parret

Læs mere

Behovsanalyse omkring ældre og ensomhed

Behovsanalyse omkring ældre og ensomhed Behovsanalyse omkring ældre og ensomhed Esbjerg Kommune 2015 1 Indhold Indledning... 3 Hvad betyder det at være ensom?... 3 Omfang af ensomhed... 4 Baggrund for behovsanalysen... 4 Risikofaktorer der kan

Læs mere

Forældre er vigtige for unge med psykisk sygdom

Forældre er vigtige for unge med psykisk sygdom Forældre er vigtige for unge med psykisk sygdom Mere end ni ud af ti unge, som har eller har haft en psykisk sygdom, har fortalt det til deres forældre. Mange unge synes dog, at det er svært at åbne op

Læs mere

Solgårdens syge-og sundhedspolitik.

Solgårdens syge-og sundhedspolitik. Solgårdens syge-og sundhedspolitik. MED oktober 2011 1 Thisted kommunes overordnede politik om sygefravær. Målet med sygefraværspolitikken er at skabe et kollegialt miljø med engagerede medarbejdere, der

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold S2Vy November 23, uge 46-47 Indhold. Modulets fag og ECTS fordeling... 2 2. Modulets tema:

Læs mere

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Formål: at undgå selvmord og selvmordsforsøg Mål: at personalet kan opfange og videregive symptomer på -depression (kender

Læs mere

Tidlig forebyggende indsats i Furesø Kommune. Konference Torsdag d. 26.11 2009

Tidlig forebyggende indsats i Furesø Kommune. Konference Torsdag d. 26.11 2009 Tidlig forebyggende indsats i Furesø Kommune Konference Torsdag d. 26.11 2009 26.11. 2009 PROGRAM Kl. 15.00 Velkomst ved Jette Deltorp, direktør Børn og Unge, Kirsten Storinggård, leder af Sundhedstjenesten

Læs mere

Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2003. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning

Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2003. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Faktaserien Nr. 6 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2003 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning Søndergade

Læs mere

Sherpa - her bygger vi håbet op igen

Sherpa - her bygger vi håbet op igen Sherpa - her bygger vi håbet op igen Nogle gange slår livet en kolbøtte Ved du hvad? Vi kan alle komme til at løbe for stærkt og sige ja til for meget! Og når vi står midt i det, med fri adgang til udvalgsrapporter,

Læs mere

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE 1. INGREDIENSERNE I ET VELLYKKET SAMARBEJDE - virksomme faktorer i behandlingen 2. PARTNERSKAB MED KLIENTEN - løsningsfokuserede samtaleprincipper 3. KONTRAKTEN

Læs mere

BALANCE-projektet Nyhedskatalog

BALANCE-projektet Nyhedskatalog Nyhedskatalog Information om BALANCE-projektet fra: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, BALANCEkoordinatoren, Arbejdsmiljø København og Psykiatrifonden. Indhold Kære TRIO... 3 Nyt fra BALANCE-koordinationen...

Læs mere