Bilag 2: Produktivitetsforskelle på tværs af brancher

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 2: Produktivitetsforskelle på tværs af brancher"

Transkript

1 Den 9.januar 2013 Dagsordenens pkt. 2 Bilag 2: Produktivitetsforskelle på tværs af brancher Fokus på branchernes kendetegn giver anledning til en række hypoteser som i første omgang skal diskuteres i panelet Udvalgte brancher illustrerer betydningen af en række vigtige faktorer 1. Formål Dette notat er grundlaget for en drøftelse i produktivitetspanelet om betydningen af forskellige branchers kendetegn. Der er store forskelle i produktivitetsudviklingen på tværs af både hovedbrancher og underbrancher, jf. bilag 2a, der systematisk afrapporterer sekretariatets branchegennemgang. Nærværende notat viser hovedpointerne bag de branchemæssige forskelle ved at koble produktivitetsudviklingen med nogle af de vigtigste udviklingstendenser igennem de senere år. På den baggrund opstilles en række hypoteser eller spørgsmål som produktivitetspanelets bedes drøfte. Det er forventningen, at denne drøftelse kan føre til en række betragtninger, der kan danne grundlag for, at sekretariatet til mødet den 4. april kan præsentere panelet for et udkast til konkrete anbefalinger. Formålet med drøftelsen på mødet den 9. januar er således at drøfte muligheder og udfordringer. I dette notat bedes panelet med afsæt i sammenligninger og vurderinger af udvalgte brancheområder - industrien, byggeriet, engros og detail samt servicesektoren drøfte og vurdere betydningen af en række produktivitetsvigtige faktorer, herunder: Betydningen af højtuddannede og investeringer i F&U Outsourcing Overenskomstbestemte priser og lønninger Lokale versus globale markeder Offentlig regulering Digitalisering Sagsnr.:

2 Stor forskel i produktivitetsudviklingen på tværs af brancher I ni hovedbrancher svinger udviklingen fra et gns. årligt fald på 1,4 pct. til en stigning på 5,6 pct. 2. Store forskelle i produktiviteten på tværs af brancher Danmark har et problem med en meget svag produktivitetsudvikling, men der er meget stor forskel både på tværs af brancher og inden for brancherne. Den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i perioden var samlet set på 1,35 pct. i de private erhverv (når man ser bort fra ejendomsaktiviteter samt kultur, fritid og anden service). Der er dog langt fra tale om en ensartet tendens på tværs af brancher. En opdeling af den private sektor på ni hovedbrancher viser, at den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i perioden svinger fra et fald på 1,4 pct. i erhvervsservice til en vækst på 5,6 pct. indenfor finansiering og forsikring. Produktivitetsvækst, priser, kædede værdier, gns. årlig vækstrate Finansiering og forsikring Information og kommunikation Industri Råstofindvinding Landbrug, skovbrug og fiskeri Handel og transport mv. Bygge og anlæg Forsyningsvirksomhed Erhvervsservice Private erhverv Hele økonomien Anm.: Private erhverv er ekskl. ejendomsaktiviteter samt kultur og fritid Kilde: Danmarks statistik Også indenfor nogle hovedbrancher er udviklingen meget forskellig Industrien har oplevet et stort fald i TFP-væksten Kun medicinalindustrien har opretholdt TFP-væksten Det er primært virksomheder indenfor information og kommunikation, finansiering og forsikring samt industrien, der har trukket væksten op. Der er dog betydelige forskelle i produktivitetsudviklingen i underbrancherne til de enkelte hovedbrancher. Mens eksempelvis stort set alle underbrancher af information og kommunikation samt finansiering og forsikring har hevet produktivitetsvæksten op, er billedet i eksempelvis industrien og servicesektoren mere blandet. 3. Viden og outsourcing deler udviklingen i industrien Produktivitetsvæksten i industrien er aftaget markant siden 1995, hvilket hovedsageligt skyldes et stort fald i totalfaktorproduktiviteten. Hvis industrien opdeles i underbrancher, fremgår det at væksten i totalfaktorproduktiviteten er faldet i samtlige brancher. 2

3 Kun i medicinalindustrien har der været et mindre fald mens faldet er markant i de øvrige underbrancher. Gns. årligt TFP-bidrag i industrien, Medicinalindustri Elektronikindustri Kemisk industri Tekstil- og læderindustri Fremst. af elektrisk udstyr Træ- og papirindustri, trykkerier Maskinindustri Plast-, glas- og betonindustri Møbel og anden industri mv. Transportmiddelindustri Metalindustri Føde-, drikke- og tobaksvareindustri Kilde: Danmarks Statistik Opdelingen på underbrancher viser også at det historisk set er de fleste underbrancher, der har haft lavere vækst i totalfaktorproduktiviteten i perioden end i perioden Produktivitetsvækst i industrien, Gns. årlig vækstrate, 2005 priser, kædede værdier Elektronikindustri Medicinalindustri Fremst. af elektrisk udstyr Transportmiddelindustri Kemisk industri Maskinindustri Møbel og anden industri mv. Træ- og papirindustri, trykkerier Plast-, glas- og betonindustri Tekstil- og læderindustri Føde-, drikke- og tobaksvareindustri Metalindustri Kilde: Danmarks Statistik Størstedelen af industrien trækker den samlede private produktivitetsvækst op De fleste underbrancher i industrien har dog haft højere produktivitetsvækst end de 1,35 pct. om året, som de private erhverv har haft i perioden Det er kun indenfor fremstilling af plast, glas og beton, tekstil og læder, føde-, drikkeog tobaksvarer samt metal, at fremstillingssektoren har trukket produktivitetsudviklingen i det private ned. Føde-, drikke og tobaksvareindustrien er målt på værditilvæksten klart den største af de underbrancher, der har trukket væksten ned mens tekstil- og læderindustrien kun udgør en meget lille del. 3

4 Hvorfor er udviklingen så forskelligartet? Er forskellen mellem metalindustrien og maskinindustrien oplagt? Eller skal svaret findes i udnyttelsen af viden og outsourcing? Positiv sammenhæng mellem uddannelse og produktivitetsvækst Metal- versus maskinindustrien Ovenstående gennemgang viser, at der er betydelig forskel i produktivitetsvæksten på tværs af underbrancherne. Det gælder, uanset om man ser på den samlede produktivitet eller blot totalfaktorproduktiviteten. Spørgsmålet er, om man inden for industrien kan pege på nogle årsager til, at udviklingen i nogle underbrancher har været decideret negativ, mens der i andre har været pæn fremgang. Hvorfor er det for eksempel i langt højere grad lykkes for maskinindustrien end metalindustrien at øge produktiviteten? Selvom de to underbrancher på mange områder ligner hinanden, er der også betydelige forskelle, når det gælder virksomhedsstørrelser og international konkurrence, men er det givet? Eller kan den store forskel forklares ved, at det er lykkedes i maskinindustrien at tilføre ny viden og outsource lavproduktive dele af industrien i et helt andet omfang end i metalindustrien? Højtuddannede øger produktiviteten På tværs af de 12 underbrancher i industrien er der en positiv sammenhæng mellem andelen af de ansatte med en lang videregående uddannelse og produktivitetsvæksten. Mange højtuddannede øger produktiviteten Gns. årlig produktivitetsvækst og andelen af de ansatte med lang videregående udd. Produktivitetsvækst, pct Elektronikindustrien Kemisk industri Medicinalindustrien 2 Maskinindustrien Føde-, drikke- og tobaksvareindustri Metalindustrien -2 Kilde: Danmarks statistik Andel af ansatte med lang videregående udd. i pct. Det er velkendt, at velplacerede højtuddannede skaber øget produktivitet. Både via jobfunktionen i sig selv, men typisk ofte også via spill-over til andre jobfunktioner. Også positiv sammenhæng mellem F&U aktiviteter og produktivitet Yderligere er der sammenhæng mellem andelen af højtuddannede og virksomhedernes investering i forskning, udvikling og innovation. En undersøgelse fra Forsknings- og innovationsstyrelsen foretaget af Damvad viser, at F&U-aktive virksomheder har 15 pct. højere produktivitet end de ikke-aktive. Og 4

5 ydermere at øgede investeringer i F&U med én procent øger produktiviteten per medarbejder med 0,125 pct. Når det i højere grad er lykkedes for maskinindustrien at løfte produktiviteten via en øget andel af højtuddannede ift. til metalindustrien er det til dels et udtryk for, at det lykkes for maskindustrien at outsource mindre produktive dele af forretningen til udlandet. Og dermed potentielt også funktioner udført af medarbejdere på lavere uddannelsesniveauer. Er brugen af højtuddannede og outsourcing afgørende? Diskussion: Hvorfor er det lykkedes maskinindustrien at fastholde en langt bedre produktivitetsudvikling end i metalindustrien? Er det rimeligt at antage, at outsourcing og andelen af højtuddannede er to helt afgørende faktorer til, at industrien i Danmark kan øge produktiviteten? 4. Regulering offentlig som privat - har hæmmet mulighederne i bygge- og anlægssektoren Regulering er afgørende for TFP I bygge og anlæg er produktiviteten faldet pga. lavere TFP Regulering er en tungtvejende paramenter i mulighederne for at påvirke totalfaktorproduktiviteten i den ene eller anden retning hvad enten reguleringen er drevet af sektoren selv eller af det offentlige. Inden for f.eks. bygge- og anlægsbranchen har produktivitetsudviklingen været aftagende over en længere periode, og i perioden har produktiviteten været direkte faldende, som følge af en stærkt faldende totalfaktorproduktivitet. Bidragene til produktiviteten fra investeringer og uddannelsesniveau har været svagt positive. Produktivitetsvæksten fordelt på årsager, Bygge og anlæg Nybyggeriet har haft pæn positiv vækst -2 Kilde: Danmarks Statistik It-kapitalintensitet (software samt informations og kommunikationsudstyr) Anden kapitalintensitet (maskiner bygninger og transportmidler) Arbejdskraftkvalitet (uddannelsesniveauet i arbejdsstyrken) Totalfaktorproduktivitet (innovation, tekniske fremskridt og bedre organisation) Den negative udvikling i produktiviteten i bygge og anlæg fra dækker over, at nybyggeriet har haft en vækst på næsten to pct. om året, mens der både for anlægsvirksomhed -2 5

6 samt reparation og vedligeholdelse mv. har været faldende produktivitet siden Produktiviteten er faldet mest inden for anlægsvirksomhed. Produktivitetsvækst i bygge og anlæg, Gns. årlig vækstrate, 2005 priser, kædede værdier Nybyggeri Reparation og vedligeholdelse af bygninger Anlægsvirksomhed Kilde: Danmarks Statistik Overenskomsterne kan være hæmmende Overenskomstsystemet en hæmmende faktor En væsentlig del af den negative udvikling i totalfaktorproduktiviteten på bygge- og anlægsområdet kan muligvis forklares ved, at prisfastsættelse af materialer og ydelser ofte sker gennem overenskomstsystemerne. I nogle tilfælde alt afhængig af om arbejdet udføres i Øst eller Vest Danmark. Dette kunne pege i retning af, at overenskomstsystemet fastholder branchen i en position, hvor regler og prisaftaler hindrer branchens aktører i at plukke de lavthængende frugter. F.eks. hvis fastsatte akkorder ikke giver incitamenter til, at anvende nyere og smartere produkter, som måske er lidt mere besværlige at installere. Standarder og autorisationer kan reducere konkurrencen Også manglende udnyttelse af stordriftsfordele Tekniske standarder og autorisationer er med til at lukke branchen om sig selv Hertil kan regulering i form af tekniske standarder og krav om bestemt autorisation, som ikke er kompatible med andre landes formentlig have ført til reduceret konkurrence eftersom udenlandske aktører formentlig vil være tilbageholdende med at indtræde på det danske marked qua dets størrelse. Endeligt må det formodes, at håndværkerbranchen primært består af små og lokalforankrede enheder, og det i sig selv har begrænset mulighederne for at opnå stordriftsfordele og dermed hæmmet produktivitetsudviklingen. En diskussion som udfoldes yderligere i konkurrencepapiret. 6

7 Den offentlige sektor kan være hæmmende for særligt anlægssektoren Betydningen af det offentliges rolle som regulator og partner Den offentliges sektors generelle regulering kan i sig selv formentlig have medført begrænsende muligheder for at opnå produktivitetsforbedringer. En stor del af anlægssektorens projekter udgøres blandt andet af store offentlige infrastrukturprojekter, som kan formodes - grundet deres kompleksitet at være blevet vanskeligere at gennemføre, og dermed vanskeliggøres det at producere så effektivt som tidligere. Derudover kunne det tænkes, at den negative udvikling i totalfaktorproduktiviteten i anlægssektoren også henføres til uhensigtsmæssigheder i fordeling af risici og gevinst samt manglende muligheder for en effektiv organisering af arbejdets tilrettelæggelse og gennemførelse. Den negative produktivitetsudvikling kunne muligvis også være drevet af, at der fra offentlig side ikke har været tilstrækkelig fokus på indkøbspolitikken med hensyn til udbudsprocesser og mængden af leverandører, der anvendes i samme projekt. Er overenskomsterne hæmmende? Er det offentlige hæmmende? Hvorfor klarer nybyggeri sig så godt? Diskussion Er byggebranchens overenskomster og aftaler i virkeligheden begrænsende i sig selv og hvilken betydning har det, at byggebranchen i stor stil anvender normer og standarder? Hvilken betydning har det for virksomheder, at have det offentlige som partner i form af både regulering og styring? Inden for nubyggeri har der været en produktivitetsvækst på ca. to pct. årligt, en del af forklaringen er formentlig en øget tilstedeværelse af store typehusfirmaer og deraf stordriftsfordele. Hvorfor ses en lignende tendens ikke inden for reparation og vedligeholdelse af bygninger? Engros- og detailhandlen er to ens brancher med meget forskellig produktivitetsvækst 5. Engroshandlen har førertrøjen på mens detailhandlen står tilbage På mange måder er engros- og detailhandlen sammenlignelige brancher, hvorfor det er interessant at se nærmere på, hvorfor de to brancher rent produktivitetsmæssigt har udviklet sig ganske forskelligt. Inden for engroshandel er produktiviteten i gennemsnit steget med to pct. om året i perioden fra 1995 til 2011, inden for detailhandlen har den tilsvarende produktivitetsudvikling været på 0,4 pct. om året. En opdeling af produktivitetsudviklingen viser, at der også har været forskel i årsagerne til produktiviteten. Engroshandlen har været bedre til, at investere i it-kapital, samtidig har de- 7

8 tailhandlen slidt så meget på kapitalapparatet, at det bidrager negativt til produktivitetsudviklingen. 3,0 Store forskelle i produktivitetsudviklingen inden for handelssektoren Gns. produktivitetsudvikling , fordelt efter vækstårsager 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0-0,5-1,0 Totalfaktorproduktivitet Uddannelsesniveau Anden kapitalintensitet It-kapitalintensitet Detailhandel Engroshandel Kilde: Danmarks Statistik Den største forskel er TFP-bidraget Engroshandlen er udsat for international konkurrence... Men den største årsag til afvigelserne i produktivitetsudviklingen kommer dog fra totalfaktorproduktiviteten, hvor væksten i engroshandlen har været mere end tre gange højere end i detailhandlen. International konkurrence løfter produktiviteten på engrosområdet En stor del af forskellen skal muligvis findes i, at engroshandlen i langt højere grad befinder sig på et globalt marked sammenlignet med detailhandlen. Inden for engroshandel kan udenlandske konkurrenter uden væsentlige problemer sælge deres produkter på det danske marked, og tilsvarende kan danske grossister også sælge deres produkter på de udenlandske markeder. Detailhandlen er i langt højere grad lokalt forankret, og dermed mindre udsat for konkurrence fra udenlandsk side.... hvilket i højere grad presser ineffektive grossister ud af markedet end det sker i detailhandlen Mere regulering af detailhandlen Ineffektive grossister, der ikke er konkurrencedygtige i forhold til nationale og internationale engrosvirksomheder, vil i langt højere grad blive presset ud af markedet. Samtidig betyder den internationale konkurrence også, at kravene til de enkelte virksomheder indenfor engroshandlen er meget større, og dermed også en medvirkende årsag til den positive udvikling i totalfaktorproduktiviteten, blandt andet via innovation og forbedringer af forretningsmodeller og -processer. Er reguleringen detailhandlens akilleshæl? Detailhandlen er (sammen med engroshandel med salg til private) væsentlig mere reguleret end engroshandlen. Dette sker eksempelvis via planloven, lokalplaner og lukkeloven, hvor der 8

9 stilles krav til butikkers størrelse og placering, åbningstider mv. Lukkeloven er først lige blevet afskaffet Planloven hæmmer fortsat konkurrencen Også flere investeringer i engroshandlen Lukkeloven er pr. 1. oktober 2012 blevet afskaffet, men planloven har fortsat indflydelse på indretningen i detailsektoren. Planloven indeholder bl.a. regler om butiksstørrelser for dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker i bymidter og bydelscentre. Planloven har til formål at fremme en udvikling i bymidten i mange af de mindre og mellemstore byer. Planloven er således indført med et klart defineret formål, men er samtidig med til at svække udviklingen i detailsektoren. Planloven begrænser detailhandlens butiksfaciliteter og muligheden for stordriftsfordele. Planloven gør det sværere for nye store, danske såvel som udenlandske, butikskæder, at etablere sig og tage konkurrencen op med de små og mindre veldrevne butikker. Det er formentlig i de store butikskæder, at det er mest rentabelt at investere i bedre butiksfaciliteter, kasseapparater og it-løsninger (herunder også e-handel). Mangel på nyinvesteringer inden for detailhandel Engroshandlen har haft et højere investeringsniveau end detailsektoren, særligt inden for it-investeringer. Inden for engroshandlen har der været fokus på, at innovere sig opad i værdikæden gennem it-integrerende løsninger sammen med deres leverandører og kunder. Da engroshandlen ikke oplever geografiske begrænsninger i samme omfang som detailhandlen, har de dermed haft nemmere ved at kapitalisere på stordriftsfordele, da nyinvesteringer kan bruges på meget bredere kundegrupper. Øget brug af e-handel i detailsektoren vil være med til, at nedbryde de geografiske barrierer, som mange af de fysiske butikker oplever. Skyldes den forskelligartede udvikling manglende konkurrence og rigid regulering? Diskussion Er det manglen på konkurrence og rigid regulering, som kan forklare hele forskellen på, at detailhandlen ikke har fulgt med engroshandlen? Kan den megen regulering medføre, at den danske detailsektor ikke i tilstrækkeligt omfang kan investere og gennem stordriftsfordele høste produktivitetsgevinster? Betyder lokal tilstedeværelse, som med fysiske butikslokaler, at brancher bliver mere afskærmet for konkurrence og i mindre grad kan høste gevinst af stordriftsfordele? Stor forskel på produktivitetsudviklingen i servicesektoren 6. Servicesektoren bruger it meget forskelligt Brancherne inden for servicesektoren har investeret meget forskelligt i it og digitalisering af processer mv. Meget tyder på, at det kan forklare en del af de meget store forskelle, som man kan se på tværs af brancherne i sektoren. 9

10 Servicesektoren består i denne sammenhæng af information og kommunikation, finansiering og forsikring samt erhvervsservice (der består af videnservice og operational service). Dele af servicesektoren har haft den højeste vækst mens andre har haft den laveste vækst Digitalisering forklarer en stor del af forskellen It-kapitalens bidrag til væksten er lav i videnservice og operationel service Information og kommunikation samt finansiering og forsikring skiller sig ud ved klart at være de to brancher, der har haft størst produktivitetsvækst siden Samtidig har alle underbrancher haft en pæn produktivitetsvækst. Til sammenligning skiller erhvervsservice sig ud ved at være den branche, der har klaret sig dårligst, idet branchen samlet set har oplevet et fald i produktiviteten siden De eneste underbrancher, der siden 1995 har oplevet produktivitetsfremgang, er udlejning af materiel og den ikke-markedsmæssige forskning og udvikling. Se evt. bilag 2a. Særligt synes digitalisering at drive en betydelig del af forskellen, hvorfor der i det følgende vil være fokus på, hvordan nogle brancher har udnyttet den teknologiske udvikling bedre end andre. Produktivitetsudviklingen i servicesektoren En opdeling af væksten på fire hovedbrancher viser, at man har investeret langt mere i it-kapital i information og kommunikation, finansiering og forsikring end i både videnservice og operationel service. Det største bidrag til udviklingen positivt som negativt er i alle tre brancher kommet fra totalfaktorproduktiviteten. Produktivitetsvækst fordelt på årsager, Gns. årlig vækst Information og kommunikation Finansiering og forsikring Videnservice It-kapital Anden kapital Arbejdskraftkvalitet TFP Anm.: Hjælpevirksomhed til transport er for perioden Kilde: Danmarks statistik Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service Men primært totalfaktorproduktiviteten har på godt og ondt drevet udviklingen Årsagen til totalfaktorproduktivitetens store betydning kan meget vel også komme fra investeringer i it-kapital og digitalisering, idet disse har en lang række afledte effekter, der slår ud i totalfaktorproduktiviteten. Den øgede digitalisering har f.eks. gjort det muligt for den finansielle sektor, at ændre den måde 10

11 hvorpå man traditionelt har drevet bank. Tidligere var bankdriften i højere grad baseret på manuelt arbejde, som i dag er erstattet af it-baserede løsninger. Netbank og dankort er eksempler på dette, da det er løsningen hvor kunderne selv laver en stor del af arbejdet omkring betalinger mv. Produktivitetsforbedringerne i service kan kun opnås via ny teknologi og kapital men der er stor forskel på hvilken type kapital man bruger Uanset typen af kapital har kapitalintensiteten altid været lav i videnservice og operationel service Historisk set er der et fællestræk mellem information, kommunikation, finansiering, forsikring og erhvervsservice, idet de alle har været karakteriseret ved, at deres produkt ikke kunne transporteres. Det gælder uanset om det er rengøring, bankrådgivning eller telefoni, hvor arbejdet har været nødt til at foregå tæt på kunderne. Derfor har udfordringen altså været at øge produktiviteten på alle niveauer ved hjælp af større kapitalapparat og bedre teknologi. Dette er anderledes end i eksempelvis industrien, hvor man har kunnet outsource de mindst produktive dele af produktionen. Der er naturligvis stor forskel på arbejdets karakter i servicesektoren ikke mindst inden for erhvervsservice, hvor videnservice og operationel service er meget forskellige. Videnservice dækker primært over advokater, konsulenter, arkitekter, ingeniører og revisorer, mens den operationelle service indeholder rengøring, gartnere, vagttjenester mv. Det må forventes, at mulighederne for at udnytte ny it-kapital er størst i videnservice, mens operationel service oftere kræver en anden type kapital. Lav kapitalintensitet i både videnservice og operationel service Uanset om mulighederne for produktivitetsforbedringer i den operationelle service ligger i digitaliseringen eller andre teknologier, er de kun i meget ringe grad blevet udnyttet. Vækstbidraget fra ny kapital har ligget tæt på nul siden Også når man ser på kapitalniveauet per præsteret time ligger den oprationelle service ekskl. udlejning og leasing af materiel meget lavt, så den svage vækst i kapitalapparatet dækker ikke over en i forvejen stor beholdning. 11

12 Forbruget af kapital per præsteret time 2005 priser, kædede værdier Kroner per time 120 Kroner per time Industri Finansiering og forsikring Operationel service ekskl. leasing og udlejning af materiel Kilde: Danmarks statistik Information og kommunikation Videnservice Er det en naturlov at videnservice og operationel service skal have lav kapitalintensitet? Spørgsmålet er så, hvorfor man ikke har øget produktiviteten gennem flere investeringer i kapitalapparatet i såvel den operationelle service som videnservice? Indenfor information, kommunikation, finansiering og forsikring har man været i stand til at lægge mange opgaver over til kunderne eller selv lave dem hurtigere ved hjælp af digitalisering. Disse brancher har så at sige ad digitaliseringens vej overvundet de begrænsede muligheder for outsourcing. Findes der eksempelvis ikke bedre rengøringsteknologier? Og hvorfor har digitaliseringen i både den operationelle service og i videnservice været langsommere end i f.eks. banksektoren? Diskussion Hvorfor har videnservice ikke draget ligeså stor nytte af dig i- taliseringen? Er digitaliseringen kun forbeholdt finansiering og kommunikation eller kan andre sektorer opnå lignende vækstforløb? De mindst kapitalintensive erhverv er også dem med lavest vækst i kapitalen. Er nogle brancher fra naturens side pålagt et lavt teknologisk niveau eller er der andre mekanismer, der er årsagen? 12

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

Produktivitetsforskelle på tværs af brancher

Produktivitetsforskelle på tværs af brancher Den 9. januar 213 Produktivitetsforskelle på tværs af brancher Stor forskel i produktivitetsudviklingen på tværs af brancher 1. Store forskelle i produktiviteten på tværs af brancher Danmark har et problem

Læs mere

Erhvervslivets produktivitetsudvikling

Erhvervslivets produktivitetsudvikling Den 9. januar Erhvervslivets produktivitetsudvikling Stor forskel på tværs af brancher Den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i perioden 995- var samlet set,77 pct. i den private sektor mens den

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Produktivitet. Mette Hørdum Larsen, økonom i LO. Produktivitetsseminar, DØRS Mandag d. 24. april, Landsorganisationen i Danmark

Produktivitet. Mette Hørdum Larsen, økonom i LO. Produktivitetsseminar, DØRS Mandag d. 24. april, Landsorganisationen i Danmark Produktivitet Mette Hørdum Larsen, økonom i LO Produktivitetsseminar, DØRS Mandag d. 24. april, 217 Solid og varig vækst sikres via produktiviteten Gennemsnitligt bidrag til BVT-vækst Pct.-point 3,5 3,

Læs mere

Produktivitetsudviklingen

Produktivitetsudviklingen Den 22. juli 2014 KR Produktivitetsudviklingen Af Cheføkonom Klaus Rasmussen (kr@di.dk) Væksten i den danske produktivitet har siden 1995 været utilfredsstillende. Det har den også været i de senere år

Læs mere

Potentialer og barrierer for automatisering i industrien

Potentialer og barrierer for automatisering i industrien Potentialer og barrierer for automatisering i industrien November 2015 Hovedresultater Virksomhederne kan øge produktiviteten med 18 procent, hvis de gennemfører alle de automatiseringer af produktionen,

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark

Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark Bilagsdelen: Udviklingen i antallet af arbejdspladser på brancher og sektorer i Syddanmark, Fyn Sydjylland og de syddanske kommuner fra 2001-2011 Fremskrivning

Læs mere

Anvendelsen af højtuddannet arbejdskraft

Anvendelsen af højtuddannet arbejdskraft Anvendelsen af højtuddannet arbejdskraft er i nogle brancher fordoblet på blot otte år I perioden -18 er der sket et markant løft af uddannelsesniveauet blandt de beskæftigede. I finansierings- og forsikringsbranchen

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Københavns Kommune, Koncernservice, Statistik -

Københavns Kommune, Koncernservice, Statistik - Indhold Bruttoværditilvækst 2005 priser 1993-2005 2005 priser 2006-2012 Årets priser 1993-2005 Årets priser 2006-2012 Bruttoværditilvækst (mio kr) 2005 priser, kædede værdier 1993 1994 1995 1996 1997 1998

Læs mere

Industrien i Danmark. Der blev produceret for 614 mia. kr. i 2012. Af de ca. 300.000 beskæftigede. 63 pct. af omsætningen skete på eksportmarkedet

Industrien i Danmark. Der blev produceret for 614 mia. kr. i 2012. Af de ca. 300.000 beskæftigede. 63 pct. af omsætningen skete på eksportmarkedet Industriens udvikling 2000-2012 Temapublikation oktober 2013 Claus Andersen Industrien i Danmark Der blev produceret for 614 mia. kr. i 2012 Af de ca. 300.000 beskæftigede 63 pct. af omsætningen skete

Læs mere

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Brønderslev Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

Industriens udvikling

Industriens udvikling Industriens udvikling 2000-2012 Temapublikation oktober 2013 af Claus Andersen, Søren Kristensen og Ingeborg Vind Indhold Industriens udvikling ift. andre erhverv og i internationalt perspektiv Industriens

Læs mere

Up-market-produkter kræver produktudvikling

Up-market-produkter kræver produktudvikling Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 JANUAR 2017 Up-market-produkter kræver produktudvikling Fire ud af ti eksportkroner kommer fra up-market-produkter, som kan oppebære højere priser end

Læs mere

Hver anden lærling pendler efter læreplads

Hver anden lærling pendler efter læreplads Hver anden lærling pendler efter læreplads AE har undersøgt, hvor mange lærlinge der flytter sig efter lærepladsen. Mere end hver anden lærling flytter over kommunegrænsen efter en læreplads, og det er

Læs mere

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 19. januar 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 3. kvartal

Læs mere

INDHOLD. Befolkning 5. Pendling 7. Indkomst 9. Beskæftigelse 11. Erhverv 13. Uddannelse 17

INDHOLD. Befolkning 5. Pendling 7. Indkomst 9. Beskæftigelse 11. Erhverv 13. Uddannelse 17 & tal trends 2013 INDHOLD Befolkning 5 Pendling 7 Indkomst 9 Beskæftigelse 11 Erhverv 13 Uddannelse 17 Stigende indbyggertal og salg af byggegrunde Holstebro Kommune er i positiv udvikling på mange områder.

Læs mere

1-2.1.1 Produktion, BVT og indkomstdannelse (10a3-gruppering) efter prisenhed, transaktion, branche og tid

1-2.1.1 Produktion, BVT og indkomstdannelse (10a3-gruppering) efter prisenhed, transaktion, branche og tid -.. Produktion, BVT og indkomstdannelse (a-gruppering) efter prisenhed, transaktion, branche og tid Enhed: Mio. kr. Løbende priser P. Produktion A Landbrug, skovbrug og fiskeri B Råstofindvinding C Industri

Læs mere

Pæn fremgang i stort set alle private byerhverv

Pæn fremgang i stort set alle private byerhverv Kasper Hahn-Pedersen, økonomisk konsulent khpe@di.dk, 3377 3432 Jacob Bjerregaard Clausen, stud.polit JULI 2017 Pæn fremgang i stort set alle private byerhverv 20 var et godt år for de private byerhverv

Læs mere

Private og offentlige erhverv køber rådgivning i samme omfang

Private og offentlige erhverv køber rådgivning i samme omfang DI RÅDGIVERNE - ANALYSE September 2016 Private og offentlige erhverv køber rådgivning i samme omfang I både det offentliges indkøb og det private erhvervslivs indkøb, udgør rådgivning 12 pct. af deres

Læs mere

Analyse af byggeriet som forretning

Analyse af byggeriet som forretning Jakob Orbesen, konsulent jaor@di.dk, 2132 0321 OKTOBER 2017 Analyse af byggeriet som forretning Byggeriet er overordnet en fornuftig forretning, som i forhold til overskudsgrad og afkastet af investeret

Læs mere

Industriens betydning for den danske økonomi. Industriens andele af de samlede erhverv. Samlet antal beskæftigede

Industriens betydning for den danske økonomi. Industriens andele af de samlede erhverv. Samlet antal beskæftigede Industri 1 Industriens betydning for den danske økonomi Industriens betydning for samfundsøkonomien har været aftagende Industriens betydning i den samlede danske økonomi kan beskrives med centrale tal

Læs mere

Branchekonjunkturanalyse - efterår 2010

Branchekonjunkturanalyse - efterår 2010 Den 18. oktober Branchekonjunkturanalyse - efterår Af økonomisk konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk Fremgangen er tilbage i dansk økonomi, men tempoet er ikke højt. Fremgangen dækker næsten hele erhvervslivet,

Læs mere

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008 AMU aktiviteter i Region Midtjylland Resume 2004-2008 Formålet med dette notat er at undersøge baggrunden for udviklingen i AMU aktiviteten i Region Midtjylland i perioden 2004-2008, hvor der generelt

Læs mere

Konkurrencekraften svækket hos danske fødevarevirksomheder

Konkurrencekraften svækket hos danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Konkurrencekraften svækket hos danske fødevarevirksomheder AF KONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Konkurrencekraften for fødevarevirksomheder i er svækket.

Læs mere

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE i:\jan-feb-2001\8-a-02-01.doc Af Martin Windelin - direkte telefon: 3355 7720 22 RESUMÈ 28. februar 2001 DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE I dette notat analyseres den senest offentliggjorte

Læs mere

Lønudviklingen i 2. kvartal 2006

Lønudviklingen i 2. kvartal 2006 Sagsnr. Ref: HJO/MHO/BLA September Lønudviklingen i. kvartal Den årlige ændring i timefortjenesten på hele DA-området var, pct. i. kvartal, svarende til en stigning på, pct.-point i forhold til forrige

Læs mere

Temperaturmåling blandt virksomhederne i. Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014

Temperaturmåling blandt virksomhederne i. Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014 Temperaturmåling blandt virksomhederne i Ringkøbing-Skjern Kommune Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014 Stabil udvikling i de fleste virksomheder i kommunen 58 % af virksomhederne har angivet, at

Læs mere

Handel i tal. DI Handels konjunkturanalyse. September 2008. Omsætning i handel Indeks 2001=100

Handel i tal. DI Handels konjunkturanalyse. September 2008. Omsætning i handel Indeks 2001=100 DI Handels konjunkturanalyse September 8 Handel i tal Omsætning Engroshandlens omsætning er steget med 1/3 i løbet af de seneste 3 år. Alene inden for sidste år, er omsætningen i engroshandel steget med

Læs mere

Erhvervsdynamik og produktivitet

Erhvervsdynamik og produktivitet Den 9. januar 2013 Erhvervsdynamik og produktivitet Flere årsager bag sammenhængen Stor forskel på tværs af virksomhedsstørrelse Virksomhedsstørrelse varierer på tværs af brancher 1. Fra lille til stor

Læs mere

Produktivitetsanalyse 2017

Produktivitetsanalyse 2017 Produktivitetsanalyse 2017 Dybdegående indblik i produktivitets udviklingen i Region Sjælland over de seneste ti år Udarbejdet af Center for VækstAnalyse, Marienbergvej 132, 2., 4760 Vordingborg For Vækstforum

Læs mere

Historiske lav pris- og lønudvikling.

Historiske lav pris- og lønudvikling. 13-0542 - poul - 27.08.2013 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk Tlf.: 33 36 88 48 Historiske lav pris- og lønudvikling. Nu har Danmarks Statistik også offentliggjort lønudviklingen i den private sektor

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer Januar 214 Vanskelige finansieringsvilkår dæmper MMV ernes investeringer Af konsulent Nikolaj Pilgaard, nipi@di.dk og konsulent Mathias Secher, mase@di.dk Mere end hver femte virksomhed med op til 1 ansatte

Læs mere

Eksport giver job til rekordmange

Eksport giver job til rekordmange Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 OKTOBER 2018 Eksport giver job til rekordmange 805.000 danske jobs afhænger af eksport. Dette er det højeste niveau nogensinde. Virksomheder, der producerer

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

Private erhverv bruger mest rådgivning

Private erhverv bruger mest rådgivning Pernille Langgaard-Lauridsen, chefkonsulent pel@di.dk, 3377 4611 Thomas Peter Sørensen, studentermedhjælp thps@di.dk, 3377 4633 MARTS 2017 Private erhverv bruger mest rådgivning Det offentlige og det private

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. AMK-Øst 10. september 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. AMK-Øst 10. september 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 10. september 2015 September 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen i Hovedstaden målt

Læs mere

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER Til Ingeniørforeningen i Danmark Dokumenttype Rapport Dato Februar, 2012 INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-

Læs mere

Notat. Produktivitet i forsyningssektor

Notat. Produktivitet i forsyningssektor Notat Dok. ansvarlig: THA Sekretær: Sagsnr.: s1-791 Doknr: d17-19-. -1-17 Produktivitet i forsyningssektor Energiforsyning har en af Danmarks højeste produktivitetsniveau sammenlignet med andre sektorer

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

#3 januar Dansk industriproduktion ØKONOMISK TEMA

#3 januar Dansk industriproduktion ØKONOMISK TEMA #3 januar 2012 ØKONOMISK TEMA Dansk industriproduktion Den danske industriproduktion er steget med 4,3 pct. over det seneste år. Sensommeren og efteråret 2011 bød dog på faldende produktion. Det er særligt

Læs mere

Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen

Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen 1 Sammenfatning Formålet med denne analyse er at vise store virksomheders

Læs mere

Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser

Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Denne kortlægning skal ses i forlængelse af notaterne Den mangfoldige region et differentieret billede af Region Sjælland og Mulighederne for en balanceret

Læs mere

.DSLWHOÃ 9LUNVRPKHGHUQH

.DSLWHOÃ 9LUNVRPKHGHUQH .DSLWHOÃ 9LUNVRPKHGHUQH Folkeafstemning Deltagelse i euro-samarbejdet Omkring 1 år Op til 2-3 år Virksomhedernes omstilling til euro kan påbegyndes Omstilling i virksomhederne kan ske hurtigt forudsat

Læs mere

Lønudviklingen næsten uændret i den private sektor

Lønudviklingen næsten uændret i den private sektor 29.11.2006 Notat 14571 Poul Lønudviklingen næsten uændret i den private sektor Danmarks Statistik har netop udsendt tallene for lønudviklingen for den private sektor for 3. kvartal 2006. Den 12. december

Læs mere

4 ud af 10 virksomheder mangler strategi for sikring af kompetencer

4 ud af 10 virksomheder mangler strategi for sikring af kompetencer 13. december 2010 4 ud af 10 virksomheder mangler strategi for sikring af kompetencer Strategisk kompetenceudvikling i virksomheden. 44 procent af de små og mellemstore virksomheder har ikke en strategi

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK September 212 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

Branchemobilitet blandt NNFmedlemmer

Branchemobilitet blandt NNFmedlemmer Branchemobilitet blandt NNFmedlemmer Analysen viser, at hovedparten af NNF-medlemmerne er ansat inden for industri samt handel & transportsektoren. Siden 2004 er der dog sket forskydninger i sammensætningen

Læs mere

Investeringerne i de små og mellemstore virksomheder stadig udfordret

Investeringerne i de små og mellemstore virksomheder stadig udfordret 6. december 218 Investeringerne i de små og mellemstore virksomheder stadig udfordret Selvom erhvervslivets investeringer er steget de senere år, så ligger de fortsat på et lavt niveau efter at være faldet

Læs mere

Virksomheder og arbejdskraft i Danmark

Virksomheder og arbejdskraft i Danmark Virksomheder og arbejdskraft i Danmark Denne analyse ser nærmere på den værdi, virksomhederne skaber i forskellige dele af landet, og deres produktivitet. Analysen understøtter en positiv fortælling om

Læs mere

Væksten i Thy - det regionale perspektiv. Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland

Væksten i Thy - det regionale perspektiv. Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland Væksten i Thy - det regionale perspektiv Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland Disposition Generelle og globale tendenser Væksten i Region Nordjylland Væksten i Thy Vækstforums tilbud Eksempler

Læs mere

FRAVÆRSSTATISTIK 2014

FRAVÆRSSTATISTIK 2014 24. SEPTEMBER 2015 FRAVÆRSSTATISTIK 2014 REKORDLAVT SYGEFRAVÆR PÅ DA-OMRÅDET Sygefraværet på DA-området er faldet fra 3,1 pct. til 2,9 pct. af den mulige arbejdstid fra 2013 til 2014, jf. tabel 1. Det

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Jobrapporten for december. Side 1/14

Jobrapporten for december. Side 1/14 USA: Jobrapporten for december Puha for en skuffelse, men var det bare vejret? Side 1/14 Jobrapporten - konklusioner Konklusion: Jobrapporten var svagere end ventet næsten hele vejen rundt. Men der er

Læs mere

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været

Læs mere

INDUSTRIENS UDVIKLING I SYDDANMAK

INDUSTRIENS UDVIKLING I SYDDANMAK BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK INDUSTRIENS UDVIKLING I SYDDANMAK April 2014 1 Industriens udvikling i Syddanmark Industrien i Syddanmark har, som i resten af landet, oplevet et fald i beskæftigelsen siden

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

Renten faldet med 2 %-point for små og mellemstore virksomheder

Renten faldet med 2 %-point for små og mellemstore virksomheder Renten faldet med 2 %-point for små og mellemstore virksomheder Små og mellemstore virksomheders rente på kassekreditten er faldet med 2 %-point de seneste 2,5 år. Det er positivt, men det er fortsat bemærkelsesværdigt,

Læs mere

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE Indledning og datagrundlag Hvordan har beskæftigelsen udviklet sig i Aalborg Kommune i perioden januar 28 august 21?, er der i Aalborg Kommune

Læs mere

DE DANSKE REGIONER FORSKELLE OG LIGHEDER. REGIONALT Baggrund og analyse

DE DANSKE REGIONER FORSKELLE OG LIGHEDER. REGIONALT Baggrund og analyse REGIONALT Baggrund og analyse Befolkningsudvikling Flytninger Pendlingsoplande Arbejdsstyrke Ledighed Erhverv DE DANSKE REGIONER FORSKELLE OG LIGHEDER INTRO INDLEDNING BAGGRUND OG ANALYSE De danske regioner

Læs mere

Fremgang i dansk økonomi 30.000 flere i job i 2015

Fremgang i dansk økonomi 30.000 flere i job i 2015 Nationalregnskabet i 4. kvartal Den 29. februar 2016 Fremgang i dansk økonomi 30.000 flere i job i BNP steg med 0,2 pct. fra 3. kvartal til 4. kvartal, når der korrigeres for sæsonudsving og prisudvikling.

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Bredere økonomiske effekter i transportprojekter. DI Transport Samfundsøkonomi+ Transportministeriet 8. september 2014

Bredere økonomiske effekter i transportprojekter. DI Transport Samfundsøkonomi+ Transportministeriet 8. september 2014 Bredere økonomiske effekter i DI Transport Samfundsøkonomi+ Transportministeriet 8. september 2014 Rapportens konklusion og anbefalinger Konklusion Nuværende metode udelader betydelige samfundsøkonomiske

Læs mere

Brancheglidning har reduceret lønkvoten

Brancheglidning har reduceret lønkvoten ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Marts 2015 Brancheglidning har reduceret lønkvoten Den danske lønkvote er på det laveste niveau siden 2000. Det er af nogle blevet udlagt som en historisk stærk konkurrenceevne.

Læs mere

Konkursanalyse 2015. Flere tabte jobs ved konkurser i 2015

Konkursanalyse 2015. Flere tabte jobs ved konkurser i 2015 Flere tabte jobs ved konkurser i 2015 Resumé: Samlet gik 4.029 virksomheder konkurs i 2015. Dermed er konkurstallet stort set identisk med 2014, hvor 4.049 virksomheder gik konkurs. Det viser udtræk fra

Læs mere

ANALYSE. Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012. København, september 2012. www.fsr.dk

ANALYSE. Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012. København, september 2012. www.fsr.dk København, september 2012 Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012 ANALYSE www.fsr.dk 1 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Christoffer H. Theilgaard, Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 13.

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Christoffer H. Theilgaard, Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 13. Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Christoffer H. Theilgaard, Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 13. april 2016 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart

Læs mere

Flere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften

Flere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften DI Danmarks geografiske udfordringer og muligheder Den 29. april 2016 TQCH Flere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften i Danmark Initiativer der forbedrer de generelle rammevilkår for industrivirksomhederne

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Beskæftigelsen i bilbranchen

Beskæftigelsen i bilbranchen Beskæftigelsen i bilbranchen Sammenfatning Bilbranchen har sammen med DI s kompetenceenhed Arbejdsmarkeds-politik lavet en ny analyse om beskæftigelsen. Den tegner en profil af bilbranchen, som på mange

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2014

Direkte investeringer Ultimo 2014 Direkte investeringer Ultimo 24 4. oktober 25 IGEN FREMGANG I DIREKTE INVESTERINGER I 24 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet og udenlandske direkte investeringer i Danmark steg i 24 efter

Læs mere

Rekordmange jobs afhænger af eksport

Rekordmange jobs afhænger af eksport Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 APRIL 2019 Rekordmange jobs afhænger af eksport 825.000 eksportrelaterede jobs i Danmark. Aldrig nogensinde før har så mange danske jobs været afhængige

Læs mere

Disrupted? Mange små og mellemstore virksomheder står over for en teknologisk omstilling

Disrupted? Mange små og mellemstore virksomheder står over for en teknologisk omstilling Den Sociale Kapitalfond Analyse Disrupted? Mange små og mellemstore virksomheder står over for en teknologisk omstilling November 217 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Denne analyse

Læs mere

19/12/13. Industriens gensidige afhængighed. økonomi. Rapport udarbejdet for Dansk Metal

19/12/13. Industriens gensidige afhængighed. økonomi. Rapport udarbejdet for Dansk Metal 19/12/13 Industriens gensidige afhængighed af den øvrige økonomi Rapport udarbejdet for Dansk Metal For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all

Læs mere

Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger

Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen er faldet med 122.000 fuldtidspersoner siden toppunktet i 1. kvartal 2008. Faldet er mere end over dobbelt så stort som

Læs mere

Antal arbejdsplaser, beskæftigede og arbejdsstyrken ultimo november 2014

Antal arbejdsplaser, beskæftigede og arbejdsstyrken ultimo november 2014 Antal arbejdsplaser, beskæftigede og arbejdsstyrken ultimo november 2014 Dato: 04.05.2016 Kortet viser den procentvise ændring i antal arbejdspladser fra 2013 til 2014 for Danske Kommuner. Aalborg Kommunes

Læs mere

Effekter af frihandelsaftaler for Danmark

Effekter af frihandelsaftaler for Danmark Effekter af frihandelsaftaler for Udenrigsministeriet 21 November 2013 Denne rapport indeholder resultater af modelsimuleringer af fire EU frihandelsaftaler (USA, Japan, Korea og Canada.) Copenhagen Economics

Læs mere

Produktivitetsrådet. Nationaløkonomisk Forenings årsmøde januar Jesper Linaa

Produktivitetsrådet. Nationaløkonomisk Forenings årsmøde januar Jesper Linaa Produktivitetsrådet Nationaløkonomisk Forenings årsmøde 12.-13. januar 2018 Jesper Linaa Vismændenes rolle som produktivitetsråd Er mere produktivitet altid godt? Produktivitet er altafgørende for den

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Vækstpotentiale i cleantech

Vækstpotentiale i cleantech Vækstpotentiale i cleantech Maj 2012 2 Vækstpotentiale i cleantech Resume De senere års relativt beskedne økonomiske vækst har skabt fornyet interesse for virksomheders, branchers og nationers produktivitet.

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED København, august 2013 Udviklingen i konkurser blandt danske virksomheder August 2013 FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer

Læs mere

Notat. Beskæftigelse inden for privat forskning og udvikling. Modtager(e): Klik her for at angive tekst. Kopi: Klik her for at angive tekst.

Notat. Beskæftigelse inden for privat forskning og udvikling. Modtager(e): Klik her for at angive tekst. Kopi: Klik her for at angive tekst. Notat Modtager(e): Klik her for at angive tekst. Kopi: Klik her for at angive tekst. Beskæftigelse inden for privat forskning og udvikling Erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling i Danmark

Læs mere

Energibeskæftigelsen

Energibeskæftigelsen Energibeskæftigelsen Energibeskæftigelsen 2014 til 2016 Energibeskæftigelsen fordelt på brancher(2014-2016) Energiansatte Grønne energiansatte Branche 2014 2015 2016* 2014 2015 2016* B Råstofindvinding

Læs mere

Vækstpotentiale i Velfærdsteknologi og service (VTS)

Vækstpotentiale i Velfærdsteknologi og service (VTS) Vækstpotentiale i Velfærdsteknologi og service (VTS) September 2012 2 Vækstpotentiale i Velfærdsteknologi og -service Resume De senere års relativt beskedne økonomiske vækst har skabt fornyet interesse

Læs mere

Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2016

Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2016 Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2016 Dato: 06.03.2018 Indholdsfortegnelse: 1. Procentvise stigninger i antal arbejdspladser i hele Danmark... 2 2. Væksten

Læs mere

Vækstregnskab for Rudersdal Kommune. Juni 2018

Vækstregnskab for Rudersdal Kommune. Juni 2018 Vækstregnskab for Rudersdal Kommune Juni 2018 Disposition 1. Hovedresultater 2. Rudersdals erhvervsspecialisering 3. Vækstindikatorer 4. Iværksætteri 5. Indikatorer for konkurrenceevne 6. Erhvervspolitiske

Læs mere

Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2015

Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2015 Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2015 Dato: 27.02.2017 Indholdsfortegnelse: 1. Procentvise stigninger i antal arbejdspladser i hele Danmark... 1 2. Væksten

Læs mere

Regionalt barometer for Region Sjælland, oktober 2013

Regionalt barometer for Region Sjælland, oktober 2013 alt barometer for, oktober 2013 AF KONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE CAND. SCIENT. POL., MA, MA Dansk økonomi blev ramt hårdt, da den økonomiske krise satte ind i 2008, og siden har danske økonomi oplevet

Læs mere

Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2017

Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2017 Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 217 Dato: 15.3.219 Indholdsfortegnelse: 1. Procentvise stigninger i antal arbejdspladser i hele Danmark... 2 2. Væksten i

Læs mere