Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Intensiv Terapi Afsnit (ITA) er et afsnit under Anæstesiologisk afdeling på Århus Sygehus. Afdelingen har afsnit på både Nørrebrogade og Tage Hansens Gade. Århus Sygehus er inddelt i 5 centre og Anæstesiologisk Afdeling er tilhørende Kirurgisk Center. De øvrige anæstesiologiske afsnit på Nørrebrogade er: Observationsafsnittet Respirationscenter Vest Dagkirurgisk center E-NK-H/J -L og Z/O-anæstesi Smerteteamet Anæstesiologisk afdelings ledelse består af en administrerende overlæge og en oversygeplejerske Ledelsen i ITA består af en overlæge og to afdelingssygeplejersker. Se i øvrigt afdelingens hjemmeside: Link Den daglige koordinering varetages af to sygeplejersker, som er faste koordinatorer. Fysiske rammer og organisering af sygeplejen Intensivafsnittet er opdelt i 3 identiske grupper med plads til fire patienter i hver gruppe. Der er desuden mulighed for en isolationsstue. Mødetider: Dagvagt: Aftenvagt: Nattevagt: Sygeplejen i afsnittet er organiseret i form af tildelt patientpleje, som tilstræber størst mulig kontinuitet i sygeplejerske patientforholdet. Hver patient har således tildelt en sygeplejerske eller sosu-assistent i hver vagt, som har ansvaret for at organisere og udføre alle sygeplejeopgaver tilpasset patientens individuelle behov samt dokumentere og tilrettelægge plejen fremadrettet i plejeplaner. Til de langtidsindlagte patienter etableres team af en personalegruppe, som er fast tilknyttet patienten og med ansvar for tilrettelæggelsen af sygeplejen i hele patientforløbet. Med henblik på at sikre kvaliteten i de længerevarende patientforløb afholdes tværfaglige konferencer én gang ugentlig. Patient/borger kategorier ITA er et stort alment medicinsk / kirurgisk intensivafsnit og modtager patienter, der har behov for intensiv overvågning, behandling og sygepleje. Patienterne kan komme fra alle sengeafdelinger på Århus Sygehus, Nørrebrogade samt fra andre sygehuse. Patienterne i ITA kommer fra følgende lægefaglige specialer: Kirurgisk Gastroenterologisk (afd. L) Ortopædkirurgisk (afd. E) Øre, næse, hals (afd. H) Medicinsk Endokrinologisk (afd. M) Lungemedicinsk (afd. B) Neurologisk (afd. F) Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 1 af 9

2 Medicinsk Hepato-gastroenterologisk (afd. V) Plastikkirurgisk (afd. Z) Onkologisk (afd. D) Idet patienterne i ITA kommer fra mange forskellige afdelinger, er det rigtig mange forskellige typer af sygdomsdiagnoser, der er årsagen til patienternes indlæggelse. Sygdomsdiagnoserne er inden for både de medicinske og kirurgiske specialer. Patienternes alder spænder også vidt. Der er kun enkelte børn i afsnittet, som tilhører de kirurgiske specialer. For alle patienter vil en eller flere af nedenstående patosfysiologisk problemstillinger være årsagen til indlæggelsen på intensiv: Infektioner / sepsis Væske og elektrolytforstyrrelser Kredsløbsinsufficiens Respirationsinsufficiens Akut nyreinsufficiens Leverinsufficiens Blødninger Traumer Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener Eksempler på patientforløb i ITA Patient indlægges akut via skadestuen efter trafikuheld. Pt. er inden ankomsten til ITA CT-scannet, hvor der er konstateret flere costa-frakturer. Pt. indlægges i ITA til intensiv observation (evt. uopdagede skader), hjælp til respiration samt intensiv smertebehandling. Efter 1-2 døgn kan patienten flyttes til et ortopædkirurgisk afsnit. Patient overflyttes fra afd. L pga. komplikationer opstået efter kirurgisk indgreb i øvre mave-tarmregion. Pt. har lækage fra mave-tarmregionen som har medført svær infektion med svær almen påvirkning samt påvirkning af pt. respiration og blodtryk (sepsis). Pt. behandles for infektionen samt de påvirkninger, den har medført eks. respiratorbehandling.. Indlæggelsesforløbet på ITA kan blive langvarigt eks. 2-3 uger. Patient indlægges på ITA direkte efter en planlagt operation, hvor en del at leveren er fjernet pga. cancer. Pt. indlægges primært mhp. observation for komplikationer til operationen - specielt for blødning og tilbageflyttes til afd. L efter 1-2 dage. Patient overflyttes fra lungemedicinsk afd. Pt. har en kronisk obstruktiv lungelidelse, som nu er forværret pga. en pneumoni. Pt. indlægges på ITA til intensiv observation af respirationen med overvågningsudstyr og med blodgasanalyser, intensiv CPAP-behandling og Lomholt-behandling. Patienten behandles med antibiotika intravenøst. Efter 5 dage i ITA flyttes pt. tilbage til sengeafsnittet. Centrale kliniske problemstillinger Centrale sygeplejeproblemstillinger knyttet til fysiologiske behov Patienten har ingen eller begrænsede mulighed for indtagelse af væske eller ernæring peroralt. Patienten har ingen eller meget begrænsede muligheder for mobilitet. Patienten oplever smerter, kvalme eller ubehag. Patienten har operationssår og dræn. Patienten har ingen eller begrænsede mulighed for selv at udføre sin kropspleje. Patienten har ingen eller begrænsede muligheder for selv at kontrollere kropsudskillelser af urin og afføring. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 2 af 9

3 Centrale sygeplejeproblemstillinger knyttet til psykosociale og eksistentielle behov Patienten har ingen eller meget begrænsede muligheder for verbalt kommunikation pga. bevidsthedspåvirkning eller intubering. Patienten er i risiko for uhensigtsmæssig sansestimulering (intensiv delir). Patient og pårørende oplever trussel om tab af livsfunktioner eller af livet. Patienten er i vist omfang isoleret fra sine pårørende. Patienten oplever lufthunger (angst). Patienten har svært ved at få en døgnrytme, hvor sammenhængen mellem hvile/søvn og aktivitet er tilpasset patientens behov. Centrale sygeplejeproblemstillinger knyttet til behandling Patienternes patofysiologiske problemstillinger vil medføre delegerede sygeplejefaglige opgaver rettet mod observationer af væsentlige organfunktioner som; respiration, cirkulation, nyrefunktion og mave/tarmfunktion. Observationer der danner grundlag for behandlingen. De delegerede opgaver retter sig desuden mod at udføre omfattende medicinsk terapi og terapi rettet mod at afhjælpe respiratoriske problemer, eks. respiratorbehandling. Samarbejdsrelationer Samarbejde med sengeafsnit Der samarbejdes omkring det enkelte patientforløb med de sengeafsnit, som patienterne modtages fra og overflyttes til. Samarbejde med skadestuen og traumecentret i forbindelse af med modtagelse af patienter, der indlægges via skadestuen, eks. efter trafikuheld. Samarbejde med undersøgelses- og behandlingsafdelinger Operationsafdelinger Anæstesiafsnit Radiologisk afdeling Endoskopisk afdeling Kliniske Biokemisk afdeling Blodbanken Klinisk Mikrobiologisk afdeling Klinisk farmakologisk afdeling Samarbejde med serviceafdelinger Køkkenet Medio-teknisk afdeling Patienthotellet Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 3 af 9

4 Tværfaglige og tværsektorielle forhold Sygeplejefagligt personale Der er ansat ca. 100 sygeplejersker og 5 sosu-assistenter i plejen af patienterne. Der er ca. 45 sygeplejersker i afsnittet der har taget den 1½-årig intensive specialuddannelse. Ressourcepersoner og personale med nøglefunktioner Personale med ansvar for uddannelse Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Kliniske vejledere for Sygeplejerskeuddannelsen Kliniske vejledere for Specialuddannelsen i intensiv sygepleje Personale med ansvar for den sygeplejefaglige kvalitet og udvikling Tre specialeansvarlige sygeplejersker Klinisk sygeplejespecialist Ph.d. studerende Kvalitetskoordinator i forhold til Den Danske Kvalitetsmodel (DDK) og E- dok. Uddannelse i afsnittet: Afsnittet er uddannelsessted for to studerende i modul 1-4 og to studerende i modul 11 og 12.. ITA er desuden uddannelsessted for den 1½-årig Specialuddannelsen i intensiv sygepleje, og dermed kommer der kursister fra andre intensivafdelinger i praktik. Lægefagligt personale Læger tilknyttet ITA er speciallæger i Anæstesiologi, og de har behandlingsansvaret for patienterne i tæt samarbejde med læger fra patienternes stamafdeling. Øvrige væsentlige tværfaglige samarbejdspartnere Serviceassistenter Bioanalytikere Fysioterapeuter Radiografer Sygehuspræsten Falckreddere Tværsektorielt samarbejdes der med andre sygehuses intensivafdelinger i forbindelse med overflytning af patienter. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 4 af 9

5 Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Sygeplejefaglige opgaver Overordnet retter de sygeplejefaglige opgaver sig mod at tilrettelæggelse og udføre sygeplejen til én af afsnittets patienter. Dette foregår i et tæt samarbejde med afsnittes læger og omfatter både delegerede og selvstændige sygeplejeopgaver. Den intensive sygepleje har et væsentligt fokus på den behandlende, forebyggende, sundhedsbevarende og lindrende sygepleje og i mindre grad fokus på den sundhedsfremmende og rehabiliterende sygepleje. Følgende er en skitsering af de sygeplejeopgaver, der kan være aktuel at udøve til patienterne i afsnittet, og som udgør de studerendes læringsmuligheder i ITA. Kropspleje Sengebad og hårvask i sengen Nedre toilette og kateterpleje Hud-, negle-, øjenpleje Mundpleje Sengeredning og skift af sengetøj med og uden patient i sengen Hygiejniske forholdsregler Håndhygiejne Adskillelse af og omgang med rent / urent Beskyttelse af patient og personale mod smitte Funktionen af skyllerum og præparation Mobilisering og aktivering Brug af hjælpemidler til forflytning og forflytningsteknik Mobilisering af patient i sengen, til stol og stående / gående Lejring af den intensive patient Forebygge og behandle immobiliseringens følger Tilrettelæggelse af patientens døgnrytme i forhold til behovet for søvn / hvile, sansestimulering og aktivering Respiration Vurdering af patientens respiration og symptomer på respirationsinsufficiens Vurdering af sekretmængde og udseende Lejring af den respirationspåvirkede patient CPAP behandling Behandling med ilt nasalt eller Lomholt Cirkulation Måling og vurdering af puls og blodtryk Observation og vurdering af patientens cirkulatoriske tilstand ud fra monitorerede værdier og kliniske observationer Væske- og elektrolytbalance Observation og vurdering af patientens væskebalance Udregning af patientens væskebalance Observation og vurdering af patientens elektrolytbalance Tilføre patienten væske og elektrolytter ud fra lægeordination Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 5 af 9

6 Ernæring Vurdering af patientens ernæringstilstand Udarbejde ernæringsberegning Afhjælpe hæmmende faktorer på patientens appetit Anvende forskellige kostformer Servering / hjælp til indtagelse af mad Registrering af patientens kost- og væskeindtagelse Udføre sondeernæring med forskellige typer ernæringssonder Udskillelse Måling og vurdering af patientens forskellige former for udskillelser Hjælpe patienten med bækken / bækkenstol Regulering af patientens mave- og tarmfunktion Afhjælpe inkontinens for afføring Anlæggelse af kateter a demeur Engangskaterisation Legemstemperatur Måling af og vurdering af patientens temperatur perifert / centralt Regulering af patientens temperatur perifert / centralt Sygepleje til patienter med feber eller hypotermi Sanse og nervesystem Observation og vurdering af patientens bevidsthedsniveau Observation vurdering af patientens neurologiske forhold sensibilitet og bevægelse Stimulere patientens sanser og skærme mod uhensigtsmæssig sansestimulering Smerter Observation og vurdering af patientens smerter evt. vha. NRS Afhjælpe patientens smerter ud fra smertens fremmende og hæmmende faktorer. Hud og slimhinder Observation og vurdering af patientens hud og slimhinder Observation og vurdering af patientens sår Forbindskift og sårpleje ved rene / urene sår Observation og pleje af dræn og katetre Diagnostik Undersøgelse forberede og støtte patienten Prøvetagning bestille, tage og sende prøver Kontakt til patienten /pårørende Samtale med den intensive patient og evt. dennes pårørende Formidle relevant information til patienten og evt. til dennes pårørende Bruge patient og pårørende som datakilde Dokumentation Dokumentere observationer samt behandlings- og sygeplejetiltag på observationskurven Dokumentere i sygeplejejournalen Udarbejde plejeplaner Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 6 af 9

7 Udviklings- og forskningsområder og -tiltag Der arbejdes med udviklingsprojekter i forhold til bariatriske patienter og smertebehandling til sederede patienter. Ph.d.-studerende Helle Svenningsen er i gang med et forskningsprojekt inden for emnet; intensiv delirium. I anæstesiologisk afdeling er ansat en kvalitetskoordinator, som arbejder med implementering af standarder fra Den Danske Kvalitetsmodel. Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder Sygeplejeprocessen anvendes som et redskab til systematisk indsamling og analyse af patientdata samt planlægning og evaluering af sygeplejen. Samtidig anvendes sygeplejeprocessen som et analyse- og refleksionsredskab i den kliniske undervisning. Dokumentationsredskaber Alle observationer af patientens fysiologiske livsfunktioner, eks. cirkulation og respiration dokumenteres løbende over hele døgnet på en observationskurve. Observationskurven og sygeplejejournalen udgør dokumentationsredskaberne for sygeplejen. Scoringsredskaber Patientens ernæringsbehov beregnes vha. et ernæringsskema med fastlagte beregningskriterier. Til vurdering af patientens smerteintensitet anvendes scoringsredskabet NRS eller VAS. Bradenscoren anvendes til vurdering af patientens risiko for decubitus og dermed behovet for trykaflastende luftmadras. Ramsay er et scoringsredskab, der anvendes til vurdering af patientens bevidsthedsniveau. Ved observation og vurdering af patientens mentale og neurologiske funktion anvendes Glascow Coma Scale. Udviklingsmetoder Det tilstræbes at afholde sygeplejefaglige konferencer i de enkelte grupper, hvor aktuelle patientsituationer og problemstillinger drøftes. Ved længerevarende patientforløb afholdes tværfaglige konferencer. Hver onsdag afholdes undervisning i forskellige sygeplejefaglige emner. Der er mulighed for sygeplejefaglig vejledning både løbende i faste grupper og ved behov, som eks. ved meget følelsesmæssigt belastende patientsituationer/patientforløb. Der er løbende undervisning rettet både mod nyansatte og mere erfarent personale. I afsnittet findes en undervisningsstue med en dukke tilkoblet div. intensivt udstyr. Mindre arbejdsgrupper arbejder med diverse emner indenfor både tværfaglige og selvstændige sygeplejefaglige områder. Forflytningsgruppe, som består af en serviceassistent, sosu-assistenter og sygeplejersker arbejder kontinuerligt med at sikre de bedste forflytningsredskaber til patientforflytning, og de står til rådighed med instruktion og vejledning i forflytning. Sikkerhedsrepræsentanter arbejder kontinuerligt med at sikre vores arbejdsplads, så vi forebygger skader og uhensigtsmæssige arbejdsforhold med fokus på både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Dokumentationsgruppen arbejder løbende med kvalificering af dokumentationen af sygeplejen i afsnittet i forhold til regionale og nationale strategier. Proceduregruppen arbejder kontinuerligt med opdatering afsnittets beskrivelser af kliniske sygeplejeprocedurer ud fra den bedst anerkendte viden. Alle procedurer og standarder ligger i E-dok. Der arbejdes med patientsikkerhed for at sikre, at vi lærer af vores fejl og nær-ved-fejl. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 7 af 9

8 Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse De kliniske vejledere er ansvarlige for tilrettelæggelsen og organiseringen af den kliniske undervisning og varetager den kliniske undervisning i samarbejde med en fast tilknyttet vejleder (ad hoc vejleder) samt afsnittets øvrige sygeplejersker. Den studerendes tilstedeværelse i afdelingen planlægges ud fra et læringshensyn og med størst mulig kontinuitet i forhold til vejlederne. Tilstedeværelsestiden er 30 timer pr uge. Ved planlægningssamtalen udarbejder den studerende sammen med den kliniske vejleder en individuel klinisk studieplan for organiseringen af den kliniske undervisning, herunder tidsplan i forhold til patient-, og sygdomsforløb samt patientfortælling. Studieplanen sendes til tilknyttede underviser fra sygeplejerskolen inden for den første uge. I den daglige koordinering og tildeling af patienter til den studerende tilstræbes at patientens sygdomssituation er mindst mulig kompliceret, samt at der er mulighed for at den studerende kan følge patienten over flere dage. Læringsmiljø /Studiemiljø ITA er et afsnit med et meget positivt læringsmiljø. Der er stor åbenhed og imødekommenhed over for nyt personale/studerende, som derved hurtigt oplever sig integreret i afsnittes personalegruppe. Miljøet er desuden præget af et sygeplejefagligt speciale, der spænder utrolig vidt, hvor der i høj grad er fokus på den enkeltes sygeplejefaglige udvikling i forhold til at varetage de specialiserede opgaver inden for den intensive sygepleje. Der er en høj grad af sygeplejefaglig sparring blandt personalet og et miljø, hvor det er legalt og forventeligt at stille spørgsmål og udnytte hinandens forskellige kompetencer. Vejlednings- og evalueringstilbud Den studerende følges med den kliniske vejleder omkring plejen af patienter gennemsnitlig én dag om ugen, og den kliniske vejleder afholder evalueringssamtale med den studerende ca. hver anden uge. Den kliniske vejleder giver tilbagemelding og vejledning på de skriftlige beskrivelser, de studerende skal udarbejder ud fra obligatoriske studiemetoder. Den studerende vil altid være i følge med en sygeplejerske, som oftest vil være den studerendes faste vejleder. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Der er to kliniske vejledere i ITA til at varetage den kliniske undervisning for studerende. Anja Ginnerup har Specialuddannelse i intensiv sygepleje, har vejlederuddannelsen og er påbegyndt diplomstudie. Lisbeth Hansen har Specialuddannelse i intensiv sygepleje, har vejlederuddannelsen og har planlagt et diplomstudie. Begge kliniske vejledere har flere års erfaring med det intensive speciale. Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Litteraturlisten sendes sammen med velkomstbrev til den studerende før studiestart. Der indgår selvvalgt pensum på sider, som den studerende dokumenterer i studiebogen. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 8 af 9

9 Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Den studerende skal opfylde nedenstående kriterier for at kunne indstille sig til den kliniske prøve ved afslutningen af. Være forberedt til planlægningssamtalen ved præsentation og udkast til individuel klinisk studieplan jævnfør beskrivelsen i Studiebogen. Sende individuel klinisk studieplan til afsnittets tilknyttede underviser fra sygeplejerskolen. Engagerer sig i sygeplejefaglige temaer og deltage i sygeplejefaglige opgaver, der er centrale for sygeplejen i afsnittet 30 timer pr. uge. Udarbejde og følge op på en individuel klinisk studieplan. Være forberedt til evalueringssamtaler med en opdateret individuel studieplan. Organisere studiet i forhold til ét patientforløb, jævnfør beskrivelsen i Studiebogen. Organisere studiet i forhold til ét sygdomsforløb, jævnfør beskrivelsen i Studiebogen. Organisere studie i forhold til én patientfortælling jævnfør beskrivelsen i Studiebogen. Deltage i ét seminar jævnfør beskrivelsen i Studiebogen. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 9 af 9