FKS-Odense mener at DFIF formålsparagraf skal pege på de områder, som organisationen bør varetage.

Transkript

1 DFIF i bevægelse Oplægget for DFIF i bevægelse er et fantastisk oplæg med rigtig mange gode tiltag og ideer. Man kan se at der er lagt sjæl bag arbejdet. Derfor vil FKS-Odense rose personerne bag projektet, og glæder os til at deltage i et visionært strategipolitisk oplæg, med det formål at styrke samarbejdet mellem foreningerne og forbundet, samt bidrage med løsninger / muligheder i foreningsudvikling - nytænkning til nye veje. FKS-Odense mener at DFIF formålsparagraf skal pege på de områder, som organisationen bør varetage. DFIF arbejdsområde er at servicere medlemsforeningerne. Det er så firmaidrætsforeningerne, som sørger for at udforme en formålsparagraf, der varetager firmaidrætten ude på arbejdspladserne. Dette er vores bud/kommentar/forslag punkt for punkt. Formålsparagraf. Dansk Firmaidrætsforbund motiverer, gennem dialog med foreningerne til Firmaidræts og sundhedsfremmende aktiviteter på arbejdspladserne, og foreningernes øvrige medlemmer. Firmaidræt er en samværsform, hvor man gennem breddeidræt, fremmer fællesskabet og højner sundheden på arbejdspladserne og giver livskvalitet for den enkelte.. Vision. At Dansk firmaidrætsforbunds medlemsforeninger er arbejdspladsernes foretrukne samarbejdspartner på firmaidræts- og sundhedsfremmeområdet. At DFIF og dens medlemsforeninger er en central medspiller på det idræts- og sundhedspolitiske område. Vi skaber udvikling og bevægelse gennem netværksdannelse og involvering af frivillige. Værdigrundlag. Værdigrundlaget som er udformet er det helt rigtige for DFIF, et punkt som måske mangler, er. Foreningerne udvikles i dialog og vejledning, således at de er rustet til fremtidens udfordringer. Strategiske mål. 1. Inden 2012 er der gennemført DFIF foreningsudviklingsforløb i 80% af vores foreninger (se note 1) Alle tiders tiltag, som efter vores erfaringer, vil hjælpe foreningerne i deres udvikling og nytænkning.

2 2. Fra 2010 skal antallet af aktivitetsmedlemmer stige med min. 5% om året. En medlemsfremgang på 5 % om året, fra 2010 er ikke et urealistisk mål. Der skal selvfølgelig fra foreningerne arbejdes målrettet og hårdt for at nå målet. Men sammen med et regionalt center, hvor virksomhedskonsulenten og foreningskonsulenten er et af omdrejningspunkterne, samt at foreningerne deltager i foreningsudviklingen, må det kunne lade sig gøre. 3. Inden 2012 er antallet af kvinder i den centrale ledelse steget med 50% Man kan selvfølgelig forvente at kvinder har en anden indgangsvikling, dog må spørgsmålet være Hvorfor, det må da være de bedste / dygtigste der skal beklæde leder posterne i DFIF. 4. Inden 2012 skal der være 8 regionale centre, der har til opgave i samarbejde med foreningerne at være opsøgende over for arbejdspladsen og udvikle aktiviteter indenfor firmaidræt og sundhedsfremme. (se note 2) Regionale centrene er en god ide, der skal dog regnes på hvor mange penge de forskellige modelmuligheder vil koste og om der kan indføres forskellige ordninger alt efter regionens størrelse og udviklings muligheder, samt hvor pengene bliver taget fra, i særdeleshed i overgangsperioden til en øget medlemstilgang opvejer udgiften for centeret. Det kan være at man på længere sigt skal overveje om centrene ikke også bør bemandes med en idrætskonsulent, til at hjælpe foreningerne med at udvikle og tilbyde gamle / nye aktiviteter, samt finde frivillige / lønnede hjælpere. Et regionalt center må ikke blive et mellemled mellem DFIF og firmaidrætsforeningerne, man skal fastholde den flade struktur som DFIF har i dag. MPA konsulentens placering i regionalcenteret er en rigtig god ide, det er ikke sikkert at der er mere end 20 timers arbejde, men her vil en MPA få et naturligt forhold til de lokale foreninger, hvorved at man undgår et Assens problem. Man skal sørge for at de lokale foreninger er med til at udforme strategien for regionalcentret, gerne ud fra et oplæg udarbejdet af DFIF. 5. Inden 2012 tilbydes foreningerne et centralt servicebureau til varetagelse af regnskaber, medlemsregistrering m.m. En rigtig god ide for de foreninger, som i dag betaler en ekstern person til at føre foreningens regnskab. De store foreninger eller foreninger med egne udlejningslokaler vil dette ikke have nogen betydning, da de som regel har lønnet personale til at stå for udlejningen og derfor også har personale til at føre regnskab og medlemsregistrering. Den ide med at DFIF stiller en server og program, med adgang via Internettet for foreningerne til rådighed er også en rigtig god ide, dette vil lette arbejdet når der skal tilmeldes til DM stævner og andre stævner og for planlægning af dem, i særdeleshed for de idrætter hvor der er snit blandet i.

3 Der bør laves retningslinie for hvordan og hvorledes man registrerer medlemmer, ud fra de forskellige måder man medlemsregistrere på i foreningerne. Det skal også afklares, hvor meget det vil koste de forskellige foreninger at tilslutte sig en central løsning. Det skal også afklares, hvordan en central løsning skal virke. Skal man have indført ny teknik rundt om i foreningerne? Hvem skal betale for den nye hardware og software? Det skal afklares hvilke analyser der kan hentes ud af regnskabet, og hvordan. 6. I 2012 kræver medlemskab af DFIF, at foreningen tilbyder Firmaidræt og sundhedsfremme. Ideen er god, FKS-Odense vil mene at udsagnet at tilbyde Firmaidræt og sundhedsfremme nok bør ændres til at tilbyde en af DFIF DM aktiviteter. Der vil også være et problem omkring Dansk Motions Forbund. Dette kunne løses ved et samarbejde mellem den lokale Firmaidrætsforening og den lokale DMF forening. Her må foreningskonsulenten være den der skaber forbindelsen og samler trådende. Der vil ligeledes være problemer (bl.a. økonomi) omkring de nuværende associerede FMI er rund om i foreningerne. 7. Vi arbejder kontinuerligt på at understøtte alle målsætninger med den nødvendige uddannelse. Det er bare en rigtig god ide. 8. Tilskudsordning ændres på repræsentantskabsmøde i 2009, således at den understøtter de strategiske mål. Ud fra de beregninger der afdækkes ved de regionale centre, skal man også kikke på hvilke tilskudsordninger der kan omstruktureres. Det behøver jo ikke lige være aktivitetstilskuddet det går ud over, man kunne jo hente noget i de forskellige puljer, så som FOU puljen, som ikke bliver brugt 100 %. Bl.a. vil et regionalt center være et naturligt mødested for kredsen, her er der givet en besparelse uden at dette må gå ud over de aktiviteter som kredsen varetager. Det kræver blandt andet de følgende: a. Afklaring af antal foreninger (min/max pr. kommune) Efter kommunesammenlægningerne, er der flere steder, hvor der er flere firmaidrætsforeninger i samme kommune. Dette kan løses ved at man samarbejder, og at man vedtager på forbundsplan, at man ikke opretter en forening i samme by, uden at den / de firmaidrætsforening der er i byen, er indforstået i det. Noget man heller ikke skal undervurdere er, at en stor forening har større mulighed for at opfylde de politiske mål. Er stærkere i et samarbejde med f.eks. kommunerne og

4 burde have større økonomiske muligheder for at markedsføre sig, til gavn for foreningen og DFIF. Her er bør der nok være et større samarbejde mellem DFIF og foreningens PR. b. Landskredsens fremtid koncerner som direkte medlem De store virksomheder i Danmark afholder i forvejen en eller anden form for idrætsdag(e), dette vil de gøre uanset om de er mellem af DFIF eller ej, og det gør de kun 1 til 2 gange årligt. Erfaring fra en stor virksomhed Elsam der i mange år har afholdt en sådan idrætsdag. Dette gør de uden at DFIF eller de lokale foreninger, er indblandet. Vi kan ikke se hvad DFIF har at tilbyde disse, ud over at de kan deltage i DFIF DMstævner, som Peder Bisgaard nævnte på mødet. Skulle problemet være at medlemskabet af de lokale foreninger er for dyre, for de store virksomheder. Kunne man fra forbundet se på og hjælpe de lokale foreninger, med en anden form for medlemskab. Bl.a. kunne det være et virksomhedsmedlemskab, hvor det er virksomheden der er medlem med et fast kontingent, eller en max. grænse på kontingentet. Dette er bare et eksempel, men mulighederne er mange. Reelt mangler der afklaring på, hvad der trykker de store virksomheder og hvad problemet er. I bund og grund er de en mærkelig afart der er kommet ind, mange af de store firmaer så som Coop Alliancen, Dansk Levnedsmiddel Idrætsforbund, Danske Jernbaners Fritidsforbund, Postens Idræts- og Fritidsforbund, SKAT Fritid & Idræt, Dansk Hospitalsidræt, Dansk Taxi Sport, Kommunernes Fritids- og Idrætsforbund, Dansk Politiidrætsforbund, Falck Sport er medlem rund om i firmaidrætsforeningerne i forvejen, så er det ikke bare en dobbelt registrering? Man skal passe på at virksomhederne ikke er nok i dem selv, således at vi igen har en Assens sag, med en udmelding af foreningen til følge. I alt fald bør man ikke gør problemet større ved at udvide Landskredsen. c. Den fremtidige placering af seniorer der har forladt arbejdspladsen DFIF hjælper firmaidrætsforeningerne med at indføre seniorerne og IoD i deres formålsparagraf, det er her de er og så er det også her der skal beskrives deres tilhørsforhold. d. MpA medlemskab Når MPA er ude i regionalcentrene vil et sammenarbejde blive en naturlig ting og vil være med til at tilføre foreningerne en ny dimension. Men ind til dette er sket, skal man finde de vise sten til et samarbejde med foreningerne, således at man ikke igen har en Assens sag. Også Sundhedscertificeringen bør have en naturlig tilknytning, til de lokale firmaidrætsforeninger. Hvorfor er firmaidrætsforeningerne ikke på en eller anden måde en del af Sundhedscertificeringen, når MPA er ude på virksomhederne?. Det er utroligt vigtigt, at MPA bliver en naturlig del af tilbudene fra foreningerne, el-

5 lers er vi bange for at der sker et knæk i DFIF troværdighed. Peder Bisgaard kan ikke blive ved med at sige at Bo har fået en over nakke og at han godt ved osv, e. Medlemsregistrering Det skal afklares, hvordan de forskellige foreninger registrerer medlemmerne og ud fra dette, se hvilke løsninger der er tidssvarende og gerne flere forskellige, som er acceptabel i DFIF, samt være på forkant med eventuelle kommende krav fra regeringen. 9. Ved kontinuerlig, synlig og aktiv påvirkning, er DFIF en central og accepteret medspiller på det idræts- og sundhedspolitiske område med fokus på at: Det er en klar og acceptabel målsætning. 10. Inden 2009 er der gennemført en dialog med de faglige organisationer om afsættelse af arbejdstid til organisering af Firmaidræt og sundhedsfremme på danske arbejdspladser En god ide, men husk at gøre firmaidrætsforeningerne til en del af arbejdet, således de ikke føler de bliver overset. Hvorledes håndteres DAI i den forbindelse. 11. I 2016 er Firmaidræt kendt af 10 % af den danske befolkning over 20 år Det er en rigtig god ide at få lavet et markedsføringsprogram. a. Alle foreninger har en opdateret hjemmeside i 2008 DFIF CMS løsning giver et godt grundlag for dette. En udbygning kunne være, at de firmaidrætsforeninger, som har valgt en anden løsning, let kan vælge dele af DFIF tilbud ind på deres hjemmeside. b. Organisationens navn ændres til: Firmaidræt Danmark i nov At navnet ændres er altid et holdningsspørgsmål, men Dansk Firmaidrætsforbund er svær at udtale og mange gange forveksles det med Dansk idrætsforbund, så et nyt navn vil være godt og vi tror at tiden er ved at være moden. c. 90 % af foreningerne har ændret navn til Firmaidræt + bynavn ved udgangen af 2012 Der vil være megen synergi i at foreningerne får samme navn eller et nærliggende. Her er man nød til at se på forskellighederne blandt foreningerne. f.eks. Firma- og Familieidræt Odense Odense Firmaidræt. d. Udvikling af nationale og lokale mærkevarer En god ide. Firmaidrætten mangler fyrtårne, som skal være en del af firmaidrætsforeningerne.

6 12. Vi skal opsøge partnerskaber rettet mod arbejdspladsen, hvor mindst en af nedenstående gevinster kan opnås: a. Øget aktivitetsniveau b. Øget produktsalg c. Større politisk synlighed d. Øget viden (Herunder forskning) e. Produktudvikling f. Deling af udviklingsomkostninger g. Øget markedsføring h. Netværksdannelse til gavn for organisationen En god ide. Men igen bør dette foregå samarbejde med den lokale forening, samt i de regionale centre. Med sportslig hilsen FKS-Odense