Review-essay. En (u)passende mængde pessimisme? om dystre sociologiske samtidsdiagnoser over arbejdslivet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Review-essay. En (u)passende mængde pessimisme? om dystre sociologiske samtidsdiagnoser over arbejdslivet"

Transkript

1 Review-essay En (u)passende mængde pessimisme? om dystre sociologiske samtidsdiagnoser over arbejdslivet Michael Hviid Jacobsen For den, som i dag diagnosticerer forfald uden opbrud, er blind; og den, som taler om opbrud uden forfald, er naiv Ulrich Beck, Fagre nye arbejdsverden I vore dage slår de rædsomste katastrofer ned på lykke og fromme, udvælger sig deres ofre på en bizar eller direkte ulogisk måde, og uddelegerer deres slag som i blinde, hvorfor det ikke er til at forudsige, hvem der er fortabt, og hvem der vil gå fri Zygmunt Bauman, Arbejdets storhed og fald Den sociologiske pessimisme Sociologien har en lang og stolt tradition for analytisk pessimisme. Denne pessimistiske tradition har, mindst, rødder tilbage til Max Weber og kommer bl.a. til udtryk i hans klassiske konstatering af, at det er ikke sommerens blomstring, der ligger foran os, men i første omgang en polarnat af isnende mørke og hårdhed (Weber 1919/2003, 266). Webers affortryllelsestese er dog langt fra det eneste udtryk for den tendens i sociolo gien, der retter sig særligt mod patologiske træk ved samfundsudviklingen så som fremvæksten af et rationalitetens jernbur, en dehumaniserende kapitalisme, en objektiverende kulturs udradering af den subjektive kultur, meningstab, fremmedgørelse, værdiernes og sædernes forfald eller en voksende disintegration og anomisk tilstand i samfundet. Fælles for en stor del af de klassiske sociologer hvilket i en vis udstrækning er blevet nedarvet af nyere generationer var et til tider udpræget pessimistisk syn på samfundsudviklingen og på de problemer, der ventede forude. Mens visse af klassikerne ganske vist hyldede fremskridtstanken, oplysningsidealet og modernitetsoptimismen, var mange af deres samtidige sortseere, der med et desillusioneret blik begræd eller ligefrem frygtede konsekvenserne af det nye samfunds komme og forandringernes uforudsigelige konsekvenser. Som Robert B. Bailey bemærkede i sin bog Sociology Faces Pessimism: 108 En (u)passende mængde pessimisme?

2 Mens sociologien opstod og kun kunne opstå i en atmosfære præget af optimisme, og hvor en overbevisning eksisterede om, at fremtiden kunne og ville blive bedre, hersker der i dag en atmosfære af voksende pessimisme (Bailey 1958, 34). Datidens sociologer var således opmærksomme på, at virkeligheden ikke stod mål med eller levede op til de på skrivebordet formulerede idealer for et godt samfund eller det fælles bedste. Det er denne tunge arv, som mange af nutidens sociologer bærer rundt på. Den sociologiske pessimisme og med den kultur- eller civilisationskritikken har så ledes altid haft gode vilkår, på samme måde som politisk pessimisme, fordi den så vanskeligt lader sig tilbagevise, og fordi læsere er villige til at suspendere deres mistro til eller tvivl om analysen til fordel for den gode eller dramatiske fortælling, som ganske vist ofte omhandler forfærdende for hold i samtiden eller grufulde beretninger om det, der venter lige om det næste historiske hjørne. På den måde er sociologien storleverandør af nogle af de mest bekymrede, fremtidsforegribende skrækscenarier og alarmistiske analyser, som samfundsvidenskaberne ellers i almindelighed er så righoldig på. Ofte driver det ned af siderne med dystre diagnoser, forskrækkede forudanelser eller frygtelige fremtidsscenarier, der alle tjener det formål enten at fortegne og fordreje virkeligheden, i forhold til den virkelighed, som den for de fleste empirisk eksisterende mennesker faktisk opleves, med henblik på det i øvrigt ædle formål at forsøge at forbedre den, eller fordi det efterhånden blot er blevet comme il faut i sociologien at lægge ansigtet i de bekymrede folder og foretrække de dystre og pessimistiske analyser på bekostning af mere positive eller optimistiske toner. Eftersom dette review-essay omhandler arbejde og arbejdslivet, kan man måske ligefrem hævde, at den udprægede sociologiske pessimisme eller tragiske vision måske er en arbejdsskade, fordi vi som sociologer ofte er optaget af samfundsmæssige problemer, de negative konsekvenser af samfundsudviklingen, og vi ser primært på tingene, når de fungerer uhensigtsmæssigt, mens vi som regel vender det blinde øje til, når alt går godt. Sociologer er således i vid udstrækning sortseere i deres diagnoser og analyser, og dette gør sig særligt men ikke eksklusivt gældende i forhold til studier af arbejdslivet (jf. Jacobsen 2004a). Det dystre spor i arbejdslivssociologien Arbejdets betydning for menneskers liv, identitet og betydningsdannelse, for samfundets organisering og overlevelse, dets øko nomiske fundament og funktionelle opdeling samt for vores sociale relationers karakter er naturligvis af betydeligt ældre dato end blot de seneste par århundreder, hvor sociologien har eksisteret og interesseret sig for arbejdet (Tilgher 1930). Imidlertid voksede sociologien og studier af arbejdet op sammen. Alle disciplinens tidlige klassikere bl.a. Karl Marx, Max Weber og Émile Durkheim var optagede af arbejdets funktion og rolle i organiseringen og transformationen af samfundslivet. For Marx vedkommende byggede analyserne af arbejdet på såvel økonomiske, sociologiske og antropologiske antagelser, der havde baggrund i en dialektisk materialisme. Igennem arbejdet realiserer mennesket som en homo faber sig selv, og samtidig hermed er det med til at omforme den fysiske og sociale omverden. I det kapitalistiske samfund bliver mennesket individuelt som kollektivt imidlertid fremmedgjort i forhold til arbejdet: fra produktet af sit arbejde, fra sine medproducenter og fra sin egen menneskelighed. Frihed til selvudfoldelse erstattes af nødvendighed af og ufrihed i arbejdet, og kun Tidsskrift for ARBEJDSliv, 9 årg. nr

3 en samfundsomvæltning baseret på klassekamp vil være i stand til at genskabe arbejdets kreative og ikke-fremmedgjorte karakter. Webers mere idealistiske analyse af arbejdet kom primært til udtryk i hans tese om den protestantiske etiks og de religiøse grundidéers betydning for kapitalismens ud viklingsforløb, men også i hans bureaukratiseringstese, hvor en instrumentel rationalitet bevirker, at orden og kun orden kommer til at dominere dagliglivet for dem, der udgør hjulene i det store bureaukratiske maskineri, omtales arbejdslivet. Disse ordensmennesker bliver, med Webers maleriske ordvalg, fagmennesker uden ånd, nydelsesmennesker uden hjerte. Durkheim var mere optimistisk i sin analyse af arbejdsdelingen og den fremvoksende organiske solidaritet i det moderne samfund. For ham betød arbejdsdelingen, at mere differentierede former for social organisation opstod, der medførte øget social kompleksitet og minimeringen af såvel klassekonflikter som af behovet for ydre social tvang og magtanvendelse. Durkheim var dog også opmærksom på de negative konsekvenser af denne udvikling, fordi den i sidste instans kunne føre til anomi og social disintegration (Berger 1964, 222ff). Alt i alt stod arbejdet centralt for sociologiens klassikere. Fælles for de sociologiske klassikeres dybdegående analyser og bredt anlagte diagnoser var, at de beskrev den historiske overgang fra et førmoderne og feudalt organiseret landbrugssamfund til et moderne industrisamfund, der samtidig såvel var foranlediget af som medførte andre sociale forandringsprocesser som urbanisering, sekularisering, rationalisering, teknologisering osv. I dag er det snarere overgangen fra sværindustri og store fabriksbygninger, fra den stående reservearmé af overskudsarbejdskraft, der venter på at blive indkaldt til aktiv tjeneste på arbejdsmarkedet, og fra keynesianske fantasiforestillinger om fuld beskæftigelse til et højteknologisk informations- og videnssamfund, hvor det er hjernearbejdet (Alvin Tofflers (1984) betegnelse) og den kreative klasse (Richard Floridas (2005) begreb) og deres McJobbing (Ulrich Becks (2002) betegnelse, der vist oprindeligt stammer fra den amerikanske sociolog George Ritzer), man nu i stigende grad fokuserer på i sociologiske analyser af arbejdslivet. Man kan ligefrem fornemme, at der på mange måder i nyere arbejdslivssociologi i takt med den konventionelle arbejderklasses gradvise forsvinden fra det sociale landkort er sket en analytisk fokusforskydning fra det hårde, fysisk nedslidende og fremmedgørende arbejde på fabrikker til arbejdsrelateret stress, nye subtile kontrolformer og de spidse albuers mentalitet i moderne organisationer og højteknologiske virksomheder. Allerede den kontroversielle amerikanske sociolog Charles Wright Mills (1951) var med bogen White Collar banebrydende i sin fokusering på kontorfunktionærerne mid delklassens helte i midten af det 20. århundrede der, som den forarmede fabriksarbejder i traditionel marxistisk inspireret industriteori, oplevede daglige ydmygelser og nederlag, nedslidning, politisk passivisering og fremmedgørelse. I dagens sociologi ser mange af Mills pointer om ubalancen mellem familieliv og arbejdsliv, fleksibiliseringens konsekvenser, individualisering og social isolation samt tiltagende udhuling af selvet på personlighedsmarkedet ud til atter at blive gentaget og i endnu højre grad vinde genklang blandt såvel sociologiske fortolkere som politiske beslutningstagere. Problemerne vedrører i udgangspunktet tilsyneladende ikke længere industrisamfundets marchkolonner af fabriksarbejdere, eller det den norske sociolog Lars Ove Seljestad (1998) betegner som de heteronome arbejdere, men derimod videnssamfundets og oplevelsesøkonomiens autonome arbejdere, atter med Seljestads ordvalg. Det er nu 110 En (u)passende mængde pessimisme?

4 middelklasseproblemerne snarere end arbejderklassevilkår, der optager en stor del af de sociologer, der beskæftiger sig med arbejdssfæren, selvom flere af dem herunder bl.a. Zygmunt Bauman (2005) også bekymrer sig for de konsekvenser, samfundets svageste og udstødte grupper oplever grundet arbejdets gradvise forvandling fra subsistensgrundlag til selvrealiseringsprojekt, fra arbejdets forbandelse til arbejdets forløsning. Et af de helt dominerende områder, hvor den føromtalte sociologiske pessimisme, og særligt i de senere år, har haft særdeles kronede dage, er derfor netop i forbindelse med studier af arbejdslivet. Mange af de diag noser, der i dag præsenteres over nutidens arbejdsliv, er på mange måder lige så en sidige, som de er forudsigelige. De præsenterer udelukkende de uhensigtsmæssige kon sekvenser af ændringer på arbejdsmarkedet og af arbejdslivet politiske, økonomiske og sociale der følger i kølvandet på transformationen fra et moderne, fordistisk organiseret industrisamfund til et senmoderne, nymoderne, postmoderne, flydende moderne, hypermoderne, radikalt moderne, højmoderne, numoderne, andet moderne eller refleksivt moderne (kært barn har som bekendt mange navne) samfund, der har fundet sted i løbet af de seneste årtier i den vestlige verden. Hvis man går tilbage til 1950 erne og 1960 ernes arbejdslivsociologi var tendensen derimod ofte diametralt modsat: Da tolkede man i hvert fald inden for en lang række traditioner repræsenteret bl.a. ved Alvin Toffler og Daniel Bell i vid udstrækning i mere positive termer; at nu var fritidssamfundet langt om længe på vej til at afløse arbejdssamfundet, at der var lys for enden af tunnelen, at det fremover ville være muligt at yde efter evne og nyde efter behov, og at det var blot et spørgsmål om tid, før arbejdets degraderende karakter og daglige dehumanisering ville være forhistorie. Man forestillede sig, at fritiden udviklede sig til en sfære, hvor man kunne søge tilflugt fra arbejdets fremmedgørende og dagligt fornedrende forhold. Som den svenske sociolog Edmund Dahlström konstaterede om den i marxistisk arbejdslivssociologi på daværende tidspunkt udbredte alienationsteori, der særligt gjorde sig gældende for de grupper, der var ansat i industriarbejdet, men som måske også gælder mere generelt: Grundtanken i alienationsteorien er, at in dividet på grund af en grundlæggende skuf felse i arbejdslivet radikalt vender sit en gagement væk fra arbejdet som sådan og søger andre kilder til tilfredsstillelse inden for fritidssfæren, frem for alt gennem løn og privilegier af forskellig slags samt i forhold til arbejdstiden Denne skuffelse fører til en følelse af magtesløshed, meningsløshed, isolation og normløshed i arbejdet (Dahlström in Fjæstad & Wolvén 2005, 34). Flugten fra arbejdet førte således for industriarbejderen direkte ind i fritidssfæren, der ville sikre forløsning og mulighed for ud foldelse. Selvom denne diagnose efterhånden er noget bedaget, er der dog stadig et kim af pessimisme, som nu også kan genfindes i nutidens analyser af arbejdet. I disse år er arbejdet nemlig atter på alle læber og i sociologien er det i vid udstrækning de samme ord, der kommer ud. I dagens sociologiske analyser udgør arbejdet og organiseringen heraf i modsætning til tidligere mere positive analyser derimod et socialt opløsningsmiddel, der skaber en afgrundsdyb kløft mellem mennesker, skaber stress og mismod, graver tidsmæssige skyttegrave i familierne, udhuler fritiden og smadrer menneskers fysiske og psykiske velvære. Arbejdssamfundet er over os, hører vi fra tid til anden aldrig før har mennesker arbejdet og produceret så meget, aldrig før har arbejdet udgjort en mere betydningsfuld kilde Tidsskrift for ARBEJDSliv, 9 årg. nr

5 for personlig selvskabelse og selv realisering, aldrig før har virksomheder haft mere gunstige vilkår til at rekruttere og skille sig af med arbejdskraft, aldrig før har arbejdsetikkens sirenesang været på en og samme tid så forførende og skræmmende, aldrig før har politikere talt så meget om at tvinge folk i arbejde som nu osv. (jf. Jacobsen & Tonboe 2004). Samtidig med arbejdets tiltagende betydning taler andre diagnoser om the end of work at omfanget af tilgængeligt arbejde i den vestlige verden er hastigt faldende, og at konsekvensen er, at kampen om jobbene bliver nådesløs, hvilket i sidste instans nødvendiggør, at vi må forsøge at opfinde nye måder at organisere ar bejdsmarkedet og arbejdsmængden på i frem tiden, hvor arbejdets (og arbejdsindtæg tens) betydning for individ og samfund, for sociale relationer og økonomisk status omorganiseres og omformuleres (Rifkin 1995). Den samlede effekt af disse to tilsyneladende modsatrettede, men måske gensidigt afhængige, tendenser er, at der kommer øget fokus og pres på arbejdslivet, og at arbejdet både bliver omgærdet af forbandelse og fascination. Det er denne ambivalens og ubalance, der afspejler sig i mange af nutidens sociologiske analyser men oftest med en pessimistisk slagside. I dette review-essay vil jeg beskæftige mig med et selektivt udvalg af nogle af de sociologiske analyser og diagnoser over sam fundslivet, som i de senere år har set da gens lys, og som hyppigt citeres både af skolede forskere og studerende som sand hedsvidner på samfundsudviklingen i almindelighed og arbejdslivssfæren i særdeleshed. Efter en komprimeret præsentation og gennemgang af hovedtankerne i flere af disse centrale tekster vil jeg afslutningsvis forholde mig til, hvad status er på det, jeg vil betegne som de pessimistiske pegasusanalyser af arbejdslivet. Konflikten mellem arbejdsliv og familieliv En af de mest omtalte bøger inden for nyere arbejdslivssociologi er den amerikanske sociolog Arlie Russell Hochschilds Tidsfælden når familien bliver arbejde og arbejdet bliver familie, der udgør opfølgeren til hendes bog The Second Shift, som ligeledes omhandlede, hvorledes det andet skift, familien og fritiden, efterhånden var blevet til arbejde, og hvordan livet ved siden af arbejdet for mange ansatte blev stadig mere presset og stresset. Man blev nu i familierne presset på flere fronter på samme tid. Hovedpointen i Hochschilds (1997/2003) opfølger er, at mange mennesker, høj som lav i arbejdsmar kedets hierarki, havner i en såkaldt tidsfælde, eller hvad den norske sociolog Anne Lise Ellingsæter (2005) på skandinavisk grund har betegnet med metaforen om tidsklemmen, der presser alt liv og energi ud af de arbejdende forældre, og som i sidste instans er med til at sønderrive familierne. Årsagen hertil skal findes i en lang række strukturelle forandringer inden for arbejdssfæren, der gør det umuligt både at være succesfuld og karriereminded på arbejdsmarkedet og samtidig have tilstrækkelige ressourcer og overskud til at varetage familiens fundamentale behov for samvær, følelsesmæssigt engagement og ikke mindst tid. På baggrund af en lang række interviews med ansatte på en internationalt orienteret amerikansk virksomhed kommer Hochschild frem til, at mange af dem og i særlig grad mellemlederne oplever en dagligdag præget af stress, usikkerhed og mangel på tid til de mange andre ting, der er vigtige i deres liv familie, børn og fritid. Der tages afsked med børnene gen nem et vinkevindue, man udliciterer om sorgsopgaver, påtager sig overarbejde i hid til uset omfang, fravælger deltagelse i vig tige familiebegivenheder, udskyder fritid og ferie indtil videre og skal i øvrigt sørge for hele tiden at være på forkant med 112 En (u)passende mængde pessimisme?

6 arbejdsopgaverne blot for at kunne hænge på. Derudover viser Hochschilds (2004) analyse også, hvordan den dominerende markedsmentalitet om effektivitet og rationalitet nu gennemsyrer familielivet, hvor succeskriterier for familieværdier opstilles, og nærvær måles og vejes (ofte af udefrakommende professionelle ekspertteams ) i forhold til, om der er tid til at gå ned for enden af indkørslen med børnene, om man formår at prioritere sine omsorgsopgaver i hjemmet, om man kan undgå at udvise stress og blive vred, og slutteligt om hvorvidt man er i stand til at viderebringe og tilføre gode værdier til ens børn. For at kunne gøre alt dette, er det vigtigt, at den ansatte i sit familieliv udvælger sig særlige højprioriteritetsaktiviteter, der skal udgøre hjørnestenene i skabelsen af en familie i balance og ikke konflikt med et krævende arbejdsliv. Familielivet på samme måde som arbejdslivet vurderes nu ud fra kriterier om ef fektivitet, tidsbesparelse og prioriteringer, som man kender fra (arbejds)markedet. Der sker med andre ord en markedsmæssiggørelse og instrumentalisering af menneskers privatliv, og familielivet gennemsyres derfor i stigende grad af værdier, der har deres berettigelse og ophav i arbejdssfæren. Som Hochschild skriver: Des mere vi er knyttet til arbejdslivet, des mere deadlines, pauser, afbrydelser og arbejdsperioder former vores liv, des mere er fa milielivet tvunget til at tilpasse sig presset fra arbejdet (Hochschild 1997/2003, 50). Det ender som en ond cirkel, for arbejdslivet opleves både som en sfære fri for mange af de problemer, som familielivet og sær ligt et familieliv under pres byder på, sam tidig med at frygten for at miste jobbet konstant hænger over hovedet på den ansatte, således at man påtager sig stadig flere arbejdsopgaver og bliver endnu mere stresset og tidspresset. Man kan hverken undslippe arbejdspresset på jobbet eller i hjemmet. Kort sagt befinder de ansatte sig i det, Gregory Bateson engang berømt betegnede som double bind en situation, hvor man ofte ubevidst udsættes for modsatrettede og gensidigt uforenelige budskaber, der fører til en følelse af skizofreni, handlingslammelse og afmagt. Det er denne double bind, som mange af de ansatte i Hochschilds studium oplever, og for mange af dem drejer det sig om at søge efter personlige eller isolerede løsninger på strukturelle problemer, hvilket ofte viser sig som en håbløs opgave. Hochschild konstaterer således, at dagliglivet blandt moderne familier afslører mange antydninger af en dæmpet, men indædt og vedvarende kamp mellem markedskulturen og familien. Ethvert udfald af denne kamp afgør, hvorvidt markedskulturen vil rykke ind i familien, eller om den vil forblive på markedet (Hochschild 2004, 128). Hochschild mere end antyder, at denne kamp, som det ser ud for nuværende, for det enkelte menneske og for den enkelte familie er tabt på forhånd, og at markedskulturen for længst har sparket fordøren ind til familielivet. Hochschilds analyse af arbejdslivet er udpræget dyster. Den handler om mennesker, der slides op indefra og udefra af stigende forventninger og uoverstigelige krav, om familier der går i opløsning, om børn der forsømmes, om individer der går ned, og om et samfund, der nu formes af en instrumentel rationalitet, der fortrænger intimitet, nær vær og en væren-for-andre. Hochschild af slutter ganske vist sin bog med nogle konkrete forslag til, hvordan arbejdssituationen for mange medarbejdere kan forbedres i form af opmærksomhed mod det, hun kalder det tredje skift, der drejer sig om nødvendigheden af at tage sig tid til at håndte- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 9 årg. nr

7 re de følelsesmæssige konflikter, der affødes af konfrontationen mellem det første skift (arbejdslivet) og det andet skift (familielivet), eller i form af forsøg med jobdeling, tids besparende tiltag på arbejdspladsen og selvstyrende arbejdsgrupper men bogens overordnede tone er særdeles pessimistisk og defaitistisk. Selv og personlighed under pres En anden hyppigt citeret sociologisk inspireret bog om nutidens arbejdsliv er forfattet af den amerikanske sociolog Richard Sennett, der i bogen Det fleksible menneske bl.a. på baggrund af personlige fortællinger om menneskers oplevelser med og på arbejdsmarkedet beskriver transformationen fra et rutiniseret til et mere usikkert arbejdsliv i skyggen af den såkaldt fleksible kapitalisme. På baggrund af særligt de to livsbiografier om Enrico og Rico, far og søn, og henholdsvis fagligt organiseret vicevært og suc cesfuld teknologi-ingeniør, samt en lang række andre eksempler fra det amerikanske arbejdsmarked i perioden fra 1970 erne til 1990 erne, er Sennetts tese, at nutidens arbejdsmarked og den uforudsigelighed og usik kerhed, der dominerer det, korroderer per sonligheden hos de ansatte og skaber et arbejdsliv og med det også et privatliv præget af konstant søgen, få fællesskaber og et generelt forfald i de grundlæggende vær dier, der er langsigtede, varige eller vigtige. For faderen Enrico var arbejdslivet en lineær, rutiniseret og kumulativ livsfortælling, som han selv følte, at han kunne kontrollere, mens sønnen Ricos karriere er et zig zaggende virvar af hændelser og tilskikkelser, som han ofte ikke selv er herre over. I dag er ustabilitet og usikkerhed blevet normaliseret, og konsekvensen er, at mennesker på arbejdsmarkedet nu i stigende grad er overladt til selv at forsøge at holde sig oven vande og hænge på. Denne situation presser det enkelte menneskes personlighed og følelse af selv til det yderste. Som Sennett konstaterer: Hvis jeg skulle formulere Ricos dilemma på et lidt højere abstraktionsplan, ville jeg sige, at den kortsigtede kapitalisme truer med at undergrave hans karakter, især de sider af den, som binder mennesker sammen og giver dem en fornemmelse af hver for sig at have et bæredygtigt selv (Sennett 1999, 25). På det strukturelle plan understøttes denne subjektive oplevelse af usikkerhed og risici af krav om fleksibilitet og omstillingsevne, konstant specialisering samt koncentration af magten trods forestillingen om, at magten i disse år decentraliseres og uddelegeres. Sennetts tese er derimod, at magten og kontrollen antager nye og mere usynlige og uigen nemskuelige former, men at grebet lang somt men sikkert strammes om de ansatte. Som han skriver: I realiteten indfører den ny orden nye kontrolformer men disse nye kontrolformer er svære at få øje på. Den nye kapitalisme er ofte præget af uigennemskuelig magtudøvelse Afskyen for den bureaukratiske rutine og ønsket om fleksibilitet har skabt nye magt- og kontrolstrukturer og ikke frigørende betingelser (Sennett 1999, 8, 48). Sennetts pointe er, at selv friheden, den højest besungne værdi i vores samfund, er et svindelnummer eller en potemkinkulisse for skjult magtudøvelse, og hans analyse viser tilsyneladende, at selv når vi bilder os ind, at vi får mere frihed til at vælge og skabe vores egne liv, er vi underlagt ubevidste og heteronome strukturer eller uigennemskuelige tvangsmekanismer og kontrolformer. På den måde er der slet ingen vej el ler smuthuller ud af jernburet vi kan al drig blive frie, og vi vil for altid være for- 114 En (u)passende mængde pessimisme?

8 tabte. I forhold til frihed i arbejdet skriver Sennett således malerisk: Arbejdets øer ligger ud for magtens fastland (Sennett 1999, 58). Smukt? Utvivlsomt. Men sandt? Og for hvor mange? Sennett mener at vide, at der er mange flere sårede end dem, som åbner mun den (Sennett 1999, 163), og jeg er ikke utilbøjelig til at give ham ret. Problemet er bare, at det mest af alt er et postulat og man kan naturligvis hævde, at det altid er bedre at være på den sikre side end at skyde under målet, men spørgsmålet rejser sig, om det er sociologiens opgave. På samme måde som Hochschilds analyse af arbejdslivet er Sennetts således heller ikke synderlig optimistisk eller vederkvægende læsning. Det skal understreges, at Sennett på ingen måde ønsker os tilbage til den rutiniserede sikkerhed og klaustrofobiske tryghed fra Enricos liv (Sennett 1999, 130), men det er samtidig tydeligt, at Sennetts fortælling heller ikke afslører eller afdækker noget nyt eller kvalitativt bedre i forhold til skildringen af Ricos liv. Man ef terlades derfor let med indtrykket af, at nu tidens arbejdsliv for langt de fleste mennesker er præget af kontingens, risici, skjult tvang og utryghed. Beskæftigelse på brasiliansk På en næsten tilsvarende måde som Sennett har også den tyske sociolog Ulrich Beck i bogen Fagre nye arbejdsverden beskrevet og kritiseret den fremvoksende fleksible kapitalisme, dog uden at benytte denne specifikke betegnelse. Beck, der i sociologkredse fortrinsvis er anerkendt for sin analyse af risikosamfundets konsekvenser, viser med sin bog om arbejdet, hvorledes risici i forbindelse med fyringsrunder, korttidsansættelser og en generel usikkerhed på arbejdsmarkedet nu også er blevet en iboende del af det, han betegner som arbejdssamfundet ; et samfund, hvor arbejdet fylder stadig mere, mens der bliver stadig mindre af det. Beck taler om, at vi i disse år oplever en brasilianisering af arbejdsmarkedet, foranlediget af fremvæksten af den nyliberale utopi om det frie marked i store dele af den vestlige verden, der fører til det, Beck betegner som demokratisk analfabetisme, et underskud på demokratisk-politisk handling og en passivisering af befolkningen. Dette smitter af på arbejdsmarkedet. Brasilianiseringen kommer konkret til udtryk ved, at stadig flere ifølge Becks diagnose enten bliver fuldtidsarbejdsløse, hvilket presser arbejdstagerne til at acceptere dårligere løn eller arbejdsvilkår af frygt for at havne i samme situation, eller at stadig flere oplever usikre og prekære ansættelsesforhold, hvilket yderligere lægger et pres på arbejdssamfundets udbudsside, der nu skal tilpasse sig de ukontrollerbare efterspørgselsmekanismer. Becks dystre forudanelser kommer bl.a. til udtryk i følgende profetiske konstatering: Hvis denne udviklingshastighed fortsætter og det er der meget, der taler for, at den gør er det om ti år kun hver anden afhængigt beskæftigede, der har en varig fuldtidsstilling, mens den anden halvdel så at sige arbejder brasiliansk (Beck 2002, 8). Politisk-økonomiske tiltag som fleksibilisering, privatisering og deregulering bevirker iføl ge Beck, at arbejdssamfundet udvikler sig til et risikosamfund, hvilket også Sennett bemærker, hvor enhver mulighed for kalkulerbarhed afløses af endemisk usikkerhed både for det enkelte individ og i forhold til stat og politik. Markedets mentalitet gennemsyrer nu i stigende grad områder som social integration, systemisk reproduktion og biografisk livsplanlægning samfun dets tre grundpiller. Socialstaten og dens rettighedsfundament er under afvikling, og arbejdsmarkedet kommer i stigende grad til at fremstå som en monstrøs Leviathan, der Tidsskrift for ARBEJDSliv, 9 årg. nr

9 fortærer alt og alle og dem, der ikke kan bruges, spyttes ud til evig fortabelse. Den efterhånden globale kapitalisme formår således at modvirke eller dæmme op for forsøg på at formulere alternative dagsordener, der stiller spørgsmål ved arbejdssamfundet. Beck forholder sig i sin diagnose derfor også til formålet med sin egen type af kritisk analyse ved at konstatere: Alle spørgsmål om fremtidens udformning må sættes på spidsen, ikke for radikalitetens egen skyld, men for at bryde det selvfølgeliges, naturliges og eviges skin, der tjener Er -tilstanden som et panser mod ethvert forsøg på at drage den i tvivl. Nutiden behøver antitesen for at finde ud af, hvor langt dens herredømmefordring rækker, hvor hvilket andet altså begynder. Men hvad er modbegrebet, antitesen til arbejdssamfundet? (Beck 2002, 17). Ifølge Beck er problemet i dag, at denne Ertilstand efterhånden er altdominerende, at antitesen til arbejdets totalitære værdicirkel at kun det, der lader sig godtgøre, er kende og anerkende som arbejde, betragtes som værdifuldt, og at værdi kun findes i arbejdet forekommer fraværende eller uto pisk. På lige fod med flere af de andre aner kendte sociologer, som skriver om arbejdslivet i disse år, rummer Becks forfatterskab, ligesom Zygmunt Baumans, som jeg ven der tilbage til nedenfor, således en forestilling om konkrete politiske tiltag, der kan modvirke tendenserne til fragmentering, fleksibilisering og favorisering af dem, der befinder sig solidt på arbejdsmarkedet på bekostning af dem, der ikke kan finde fodfæste eller slet ikke komme ind. Beck og Bauman, og en lang række andre tænkere, herunder André Gorz og Claus Offe, er således fortalere for borgerløn eller borgerarbejde, hvormed menes, at man i det såkaldt multiaktive samfund i stigende grad skal stræbe efter at anerkende og aflønne alternative former for arbejde, eksempelvis i civilsamfundet, således at det ikke kun er almindeligt lønarbejde, der tildeles status og værdi i samfundet, men at andre måder at bidrage med til samfundet anerkendes. Således kan der i store dele af nutidens sociologiske arbejdslivssociologi lokaliseres en markant politisk dimension og engagement i forhold til at omforme eller demontere arbejdssamfundets nuværende præmisser, hvor ved de svageste og mest marginaliserede grupper og deres potentielle bidrag anerkendes. Det gælder ifølge Beck om at indse, at knapheden på konventionelt arbejde i et samfund, hvor teknologien i stigende grad tager over, bør udnyttes positivt i form af en rigdom på tid til andre ting. Individualiseringens og fleksibiliseringens konsekvenser Ligesom Beck og Sennett ser den polsken gelske sociolog Zygmunt Bauman på arbejdslivets individualiserede tendenser, og ligesom Beck og Sennett er Bauman bekymret over de sociale (eller snarere asociale) konsekvenser, som denne udvikling medfører. Muligheden for at skabe et meningsfuldt og sammenhængende arbejdsliv er svin dende i et samfund, hvor alting efterhånden fragmenteres, og hvor alt er kortsigtet eller indtil videre. I kapitlet om arbejde i sin bog Flydende modernitet viser Bauman, hvordan overgangen fra en fast til en flydende modernitet og fra en tung til en let kapitalisme (fra store fabriksbygninger til lap top-computere) har medført en forvandling af arbejdet fra et livslangt kald præget af rutine og forudsigelighed til en episodisk affære præget af opbrud og usikkerhed. Bauman bemærker, at en person, der i begyndelsen af det 20. århundrede fik sit første job på Fords bilfabrikker, også med rimelighed kunne forvente at skulle pensioneres fra 116 En (u)passende mængde pessimisme?

10 selvsamme sted, mens de nye generationer på arbejdsmarkedet ifølge amerikanske statistikker inden de har fyldt tredive har et utal af forskellige korte og løse ansættelser bag sig, og kun usikkerhed foran sig. De, der i dag påbegynder et job hos Microsoft, citerer Bauman økonomen Daniel Cohen for, aner ikke, hvor eller hvornår karrieren ender (Bauman 2006, 78). Vi er med andre ord gået fra et langsigtet- til et kortsigtet perspektiv på arbejdslivet. Tidligere udgjorde arbejdet en kollektiv og samhørighedsskabende faktor i samfundet i dag er det et individualiserende og socialt opløsende middel. Hvor der tidligere trods arbejderopstande og klassekampe eksisterende en hellig alliance af gensidig afhængighed mellem arbejdsgivere og arbejdstagere af vital nødvendighed for samfundsordenen og økonomien, er der i dag snarere tale om, at arbejdsmarkedet ifølge Bauman er præget af en uhellig alliance, hvor arbejdstagerne i stigende grad presses fra såvel arbejdsgivere som politikere til konstant at yde mere (Bauman 2004; Jacobsen 2004b). Enhver forestilling om gensidig forpligtelse er i dag gjort til skamme. Arbejdskraften er blevet disponibel på en måde, som ikke tidligere var tilfældet i dag findes der voksende horder af chanceløse overflødige mennesker (Bauman 2005) og med velfærdsstatens demontering og politikkens opgivelse af det langsigtede perspektiv og det tunge træk står dem uden for arbejdsmarkedet svagere end nogensinde tidligere. Tilværelsens ulidelige lethed bliver en ubærlig byrde for dem, der ikke kan tjene til dagen og vejen. I dag er vi således alle nomader på arbejdsmarkedet, der hver især og hver for sig må forsøge at navigere i forhold til konstant foranderlige forventninger og udmeldinger. Det, der var værd at vide og optrænes til i går, er i dag en forældet og meningsløs foreteelse, og det arbejde, der i går skabte tryghed og sikkerhed, er i dag gennemsyret af frygten for afskedigelse, der ofte formuleres i anonyme managementtermer som downsizing, rationalisering eller fleksibilisering. Men disse begreber dækker, ifølge Bauman, over en ganske ensidig forestilling: Det, der ser ud som fleksibilisering på efterspørgselssiden, rammer alle dem, der hører til på udbudssiden, som en hård og grusom, urokkelig og uafvendelig skæbne: Jobs kommer og går; de forsvinder igen, så snart de er dukket op, og de bliver delt op og trukket tilbage uden varsel, mens reglerne for hyreog-fyre-lotteriet skifter uden varsel og der er ikke meget, arbejdstagerne og arbejdssøgerne kan stille op for at standse karrusellen (Bauman 1999, ). Ifølge denne dystre udlægning betyder flek sibilitet kun én ting fleksibilitet for arbejdsgiveren til at hyre og fyre efter behag, men fleksibilitet dækker også over andre ting. Man kan således tale om både en udbudsorienteret og efterspørgselsorien teret fleksibilitet. Hvor den førstnævnte omhandler arbejdstagernes muligheder for fleksi bilitet og mobilitet på arbejdsmarkedet og i ansættelsen, drejer sidstnævnte som Bauman, Beck og Sennett primært berører sig udelukkende om, hvordan arbejdsgivere hensynsløst kan skalte og valte med deres ansattes ansættelsesforhold, der uden videre varsel kan bringes til ophør, hvis behovet opstår. Således må en forståelse af fleksibilitet nuanceres i forhold til de her omtalte sociologiske studier. Arbejdsetikkens genopstandelse Hochschild, Sennett, Bauman og Beck er dog langt fra alene om at italesætte de negative konsekvenser af individualiseringen på menneskers arbejdsliv. Dette er et tema, som også mere klassisk arbejdslivssociologi Tidsskrift for ARBEJDSliv, 9 årg. nr

11 var optaget af i sine analyser af fabriksarbejderens vilkår på et arbejdsmarked præget af kollektive aftaler og stærke fagforeninger, men netop både Beck og Bauman mener, at den klassiske arbejdsetik fra industrisamfundet, der gjorde det til en kollektiv forpligtelse at yde men også til en moralsk forpligtelse at tage vare på de dårligst stillede, i dag har fået en ny og forstærket dimension med en asocial slagside. I bogen Arbejde, forbrugerisme og de nye fattige viser Bauman, hvordan arbejdsetikken fordringen om, at arbejde er godt, mens lediggang er roden til alt ondt langt fra er en saga blot. Faktisk forholder det sig sådan, at arbejdsetikken i disse år ifølge ham lyder stadig mere indtrængende og med stadig mere individualiserede konsekvenser for den enkelte. Arbejdsetikken rækker desuden udover arbejdssfæren og ind i alle afkroge af samfundslivet. Som Bauman skriver: Hver gang man hører nogen tale om etik, kan man være temmelig sikker på, at nogen et eller andet sted er utilfreds med den måde, andre opfører sig på, og helst ser, at de opfører sig på en anden måde. Denne betragtning har aldrig været så velplaceret, som når det gælder arbejdsetikken (Bauman 2002, 16). I arbejdsetikken ligger der altså en fordring om, at det er umoralsk og afvigende ja måske ligefrem kriminelt ikke at yde, og at det er ens moralske forpligtelse at bidrage til samfundets værdiskabelse. Ifølge Baumans analyse lever arbejdsetikken således i bedste velgående. Men hvor arbejdsetikken, der fremstiller de fattige i rollen som arbejdskraftens reservehær, begyndte sit liv som en åbenbaring lever den nu videre som en tilsløring (Bauman 2002, 135), hvis ikke ligefrem som en forbandelse. I dag er de fattige overflødige mennesker uden funktion og uden forventning om nogensinde at indtræde i aktiv tjeneste på arbejdsmarkedet. Hvor denne arbejdsetik tidligere var rettet mod hele det samfundsmæssige kollektiv uden undtagelse, på nær i forhold til de syge, der ikke kunne yde og derfor blev betragtes som Guds fortabte børn, man altruistisk skulle drage omsorg for, så er arbejdsetikken nu udelukkende rettet mod det enkelte, isolerede individ, der bliver ansvarlig for at skaffe og fastholde arbejde, og som selv må løfte byrden og bære skammen, hvis det mislykkes. De, der ikke kan bidrage, betragtes med slet skjult social mishag som snyltere, parasitter eller nassere. Den knivskarpe konkurrence, som forbrugersamfundet fremskynder, og som markedet understøtter, medfører derfor, at menneskers individuelle nederlag tjener som skræmmebilleder for andre. Det gør det lettere for virksomheder, globale som lokale, at manipulere med arbejdskraften, der viser sig mere end villig til at strække sig langt for at undgå afskedigelse og dermed følgende marginalisering og stigmatisering. Konsekvensen er, som Bauman påpeger, at nutidens firmaer kun aflønner de ansatte for den reelle arbejdstid, men til gengæld lægger beslag på alle deres evner, hele deres tilværelse og fulde personlighed. Den benhårde konkurrence er rykket fra yderverdenen ind i firmakontorerne: Arbejde betyder en daglig testning af evne og iver, og sammensparede fortjenester garanterer ikke fremtidig stabilitet (Bauman 2001, 128). Arbejdsetikkens genkomst drejer sig nu om at presse det enkelte menneske til at yde mere med truslen om fornedrelse eller fyring, hvis man fejler. Bauman er ikke ene om at mene dette. Beck formulerer den samme iagttagelse på følgende vis: 118 En (u)passende mængde pessimisme?

12 Den bibelske forbandelse, der siger, at kun den, som arbejder, spiser må spise er blevet til den arbejdsmoral, som begrunder menneskeværen; kun den, som arbejder, er et menneske (Beck 2002, 19-20). Arbejdsetikken adskiller således dem, der kan og vil, fra dem der hverken kan eller vil, og de sidstnævnte bliver den nye gruppe af socialt marginaliserede, overflødige individer, hvorom man må konstatere: De har kun sig selv at takke. Det, der i dag i høj grad er medvirkende til at fragmentere og individualisere arbejdslivet, er således arbejdsetikkens genkomst, hvilket også den australske samfundsforsker Sharon Beder har vist i Arbejdsmoral til salg. Hendes analyse, som er lige så dyster som de øvrige i dette review-essay, fokuserer netop på, hvordan arbejdsetikken eller arbejdsmoralen bevirker, at arbejdet er gået fra at være et middel til noget andet overlevelse og et materielt eksistensgrundlag til at være et mål i sig selv (Beder 2004), der truer med at komme til at udgøre det eneste omdrejningspunkt for mange menneskers liv. Arbejdet er blevet ophøjet til et helligt fænomen, ikke kun blandt politikere, moralister og økonomer, som Lafargue talte om, men også blandt selve den arbejdende befolkning. Der sættes en personlig ære i at arbejde og arbejde meget. I sin provokerende bog om den nye arbejdsmentalitet beskrev den franske forfatter Corinne Maier således det markedsmantra, som nu dagligt skal gentages af den enkelte medarbejder for at retfærdiggøre umenneskeligt lange arbejdstider: Arbejdet er en gave, dit job et privilegium. Har du et job? Værn om denne heldige omstændighed; ikke alle er lige så heldige som dig! (Maier 2005, 130). Dette mantra får folk til at yde stadig mere, og gør dem mere føjelige på arbejdsmarkedet. I dag har arbejdet således fået en ny religiøs dimension som supplement til den puritansk-altruistiske religiøsitet, som den klassiske arbejdsetik byggede på det er nu noget, som gennemsyrer den enkelte med en følelse af frelse og fuldendelse men også af ærefrygt (jf. Jacobsen 2007). Et liv uden arbejde er således at sammenligne med en tilværelse i skærsilden, og det er udelukkende op til den enkelte at sikre, at man ikke havner i den ulykkelige situation. En ny dagsorden en ny diskurs Ovenstående korte og i sagens natur ikke fyldestgørende gennemgang af nogle centrale og hyppigt citerede sociologiske teorier om nutidens arbejdssamfund indikerer, at der er tale om ofte særdeles dystre fo restillinger om og politiserede opfattelser af udviklingen inden for nutidens arbejdsmarked, hvor arbejdssamfundet i al sin uundgåelighed og almægtighed er over os; et arbejdssamfund, hvor kampen om det nærmest hellige arbejde for alvor er intensiveret, såvel på individ- som samfundsniveau, og hvor den enkelte (med)arbejder nu i stigende grad presses fra alle sider af såvel ydre krav som indre forventninger. Sådanne dystre diagnoser og forfaldsfortællinger der til tider grænser til en nostalgisk fremhævelse af fortiden har tilsyneladende vind i de sociologiske sejl i disse år til trods for en lang række positive samfundsudviklinger, der har haft til hensigt at beskytte (med)arbejdere og organisere arbejdsmarkedet på en mere human og hensigtsmæssig måde med flere rettigheder og bedre ansættelsesforhold. Man kan næsten formulere den pessimisme, disse diagnoser repræsenterer, som: Intet er så godt, at det ikke er galt for noget! Der kan være flere forskellige årsager til den dystre tone, som disse teorier anlægger. For det første bygger disse teorier i udgangs- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 9 årg. nr

13 punktet på udenlandske cases Tyskland, England og USA hvor arbejdsmarkedets organisering, beskæftigelsessituationen og beskyttelsen af arbejdstagere er betydeligt dårligere end på det danske arbejdsmarked. For det andet er de forfattet af samfundsforskere, der netop er kendt og anerkendt for deres samfundskritiske perspektiv og for en særlig moralsk indignation over eller afstandtagen fra det arbejdsmarked, der kan karakteriseres som globaliseret, fleksibelt kapitalistisk eller neoliberalistisk. For det tredje er der næppe nogen tvivl om, at der er hold i flere af deres antagelser at arbejdsmarkedet i disse år oplever et øget pres på mange ansatte, og nok særligt de autonome arbejdere, der nu i tider præget af flaskehalse og mangel på arbejdskraft (i hvert fald i Danmark) udgør en efterspurgt gruppe, der ganske vist også honoreres herfor, men som også oplever en mere presset hverdag mellem arbejde og familie. For det fjerde bygger mange af de omtalte studier på et abstrakt og til tider ganske spekulativt grundlag, der trækker vilkårligt eller i hvert fald selektivt på empiriske studier (selvom Hochschild og Sennett har foretaget konkrete empiriske studier), og flere af de omtalte tænkere er netop i udgangspunktet tænkere, ikke empirikere. De fleste af dem er end ikke arbejdsmarkeds- eller arbejdslivsforskere, hvorfor deres viden om feltet ofte baseres på nogle foruddefinerede teoretiske grundantagelser eller sekundære og selektivt udvalgte empiriske kilder. Man kunne kalde deres diagnoser for pegasus-analyser, fordi de bygger på den type af sociologi, som udspringer fra det, den svenske sociolog Walter Korpi (1990) omtalte som sociologiens pegasuser, som beskriver det fåtal af store og anerkendte sociologer, der som nærmest overnaturlige væsener i deres analyser svæver højt hævet over hverdagens empiriske virkelighed, på et abstrakt og mere ophøjet teoretisk niveau end andre almindelige, dødelige sociologer. Disse pegasusers funktion i sociologien er ifølge Korpi ligesom i fosforbelysning at tilvejebringe os et glimt at tingenes tilstand, at lyse ned på os, så vi i det mindste kan ane Den Store Sammenhæng (Korpi 1990, 3). For disse pegasus-analysers vedkommende er der dog som regel ikke meget førstehåndskontakt til den empiriske virkelighed, der be skrives, men en abstrakt fortolkning, der ren dyrker udvalgte (og ofte dystre) træk ved sam fundsudviklingen, mens andre (og ofte mere lyse) aspekter behændigt negligeres. Slut teligt, og i forlængelse heraf, har mange af de oven for omtalte teoridannelser samt en lang række andre, der i disse år interesserer sig for arbejdslivet som en optik til at for stå samfundslivet, i udgangspunktet en ny marxistisk eller kritisk teoretisk vinkel, der fortolker samfundstendenser ud fra en far vet terminologi om falsk bevidsthed, ud bytning, fremmedgørelse og manipulation, hvorfor deres fortolkninger på nærmest tautologisk vis både afspejler og dokumenterer eksistensen af disse fænomener. Berettiger disse fortolkningsmæssige forhold så, at skildringerne af arbejdssamfundet er så forholdsvis dystre og så pessimistiske, som tilfældet faktisk forekommer at væ re? Efter min mening er der både positi ve og mindre positive træk ved den sociologiske pessimisme, som fremvises. Det po sitive skal lokaliseres deri, at dystre diagnoser ofte får os befolkning, forskere, beslutningstagere til at spærre øjnene op og stille spørgsmålstegn ved, om vi ikke kan gøre det anderledes og bedre. De får os til at reflektere kritisk over vores samfund og de værdier, det dyrker og fremavler, og de prak sisser det anvender. Det mindre positive skal derimod lokaliseres deri, at der er en fare for, at virkeligheden ikke repræsenteres på en fyldestgørende eller retvisende måde at der 120 En (u)passende mængde pessimisme?

14 er en diskrepans mellem fortolk ning og faktisk oplevet verden, en fortolknings mæssig faldgrube om man vil. I sociologien taler vi ofte om tilstedeværelsen af selvopfyldende profetier i samfundslivet at analyser eller antagelser, der bygger på et i udgangspunktet falsk grundlag eller en forfejlet eller kon trafaktisk definition af problemer/situationer, er medvirkende til at fremmane forudsætningerne for deres egen virkeliggørelse (Merton 1968, 477) og man kan frygte, at denne fare for selvopfyldende profetier også lurer i forbindelse med mange af de pes simistiske sociologiske arbejdslivsanalyser; at man så at sige efterlades med indtrykket af, at arbejdslivet for de fleste faktisk er problematisk og dernæst handler i overensstemmelse med den ikke nødvendigvis korrekte overbevisning, hvorved man skaber grobund for utilfredshed og usikkerhed. Derfor er det problematisk, hvis de dystre analyser læses og forstås, som om de nødvendigvis afspejler en empirisk eksisterende virkelighed. Vi bør således både værdsætte men også forholde os skeptiske over for de sociologer, der uafvendeligt maler med de mest kritiske pensler og de mørkeste farver i deres beskrivelser af nutidens sociale kanvas. Alt er, trods alt, ikke opløsning, opbrud, forfald, undergang eller krise heller ikke i arbejdslivet. Som kontrast hertil er det således glædeligt, at der i de senere år også på dansk grund er udarbejdet grundige sociologisk-empiriske studier, der viser, at danskerne ikke og bestemt ikke alle har det så vanskeligt i forhold til arbejdsmarkedet, at mange faktisk er glade og tilfredse, og at arbejdslivet for man ge er et positivt bidrag til tilværelsen også blandt de såkaldt autonome arbejdere. En sådan alternativ vinkel bibringer et me re nuanceret og givetvis også mere retvisende billede af situationen på det danske arbejdsmarked, der ikke udelukkende er præget af mismod, usikkerhed, utryghed og afmagt. Det betyder dog ikke, at de i dette review-essay omtalte diagnoser skal forkastes, men at deres forklaringskraft og fortolkninger nok bør tages med et gran salt. Som overordnede iagttagelser af tendenser, trends, fornemmelser eller mulige fremtidsscenarier har de en del at bidrage med til analyser, men som gengivelser af empiriske fakta i relation til Danmark må vi anvende dem med varsomhed. Mange mennesker oplever faktisk et frugtbart, udbytterigt, udfordrende og inspirerende arbejdsliv. Det kunne være interessant, om sociologer blev opmærksomme herpå. På den måde kunne vi måske lære noget om, hvordan vi kan forbedre virkeligheden med afsæt i dens mest positive udviklingstræk snarere end fra dens mest forfærdende fremtrædelsesformer. Det kunne være en lærerig øvelse for mange sociologer i almindelighed og arbejdslivssociologer i særdeleshed. REFERENCER Bailey, Robert B. (1958): Sociology Faces Pessimism, Haag, Martinus Nijhoff. Bauman, Zygmunt (1999): Globalisering: De menneskelige konsekvenser, København, Hans Reitzels Forlag. Bauman, Zygmunt (2001): Fællesskab en søgen efter tryghed i en usikker verden, København, Hans Reitzels Forlag. Bauman, Zygmunt (2002): Arbejde, forbrugerisme og de nye fattige, København, Hans Reitzels Forlag. Bauman, Zygmunt (2004): Arbejdets storhed og fald, i Michael Hviid Jacobsen & Jens Tonboe (red.): Arbejdssamfundet den beslaglagte tid og den splittede identitet, København, Hans Reitzels Forlag. Tidsskrift for ARBEJDSliv, 9 årg. nr

15 Bauman, Zygmunt (2005): Forspildte liv moderniteten og dens udstødte, København, Hans Reitzels Forlag. Bauman, Zygmunt (2006): Flydende modernitet, København, Hans Reitzels Forlag. Beck, Ulrich (2002): Fagre nye arbejdsverden, København, Hans Reitzels Forlag. Beder, Sharon (2004): Arbejdsmoral til salg fra puritansk prædikestol til moderne virksomheds- PR, Århus, Klim. Berger, Peter L. (red.) (1964): The Human Shape of Work, Chicago, Gateway. Ellingsæter, Anne Lise (2005): Tidsklemme metafor for vår tid, i Tidsskrift for Samfunnsforskning, 46, 3, Fjæstad, Björn & Lars-Erik Wolvén (red.)(2005): Arbetsliv och samhällsförändringar, Lund, Studentlitteratur. Florida, Richard (2005): The Flight of the Creative Class, New York, Harper-Collins. Hochschild, Arlie Russell (1997/2003): Tidsfælden, København, Munksgaard. Hochschild, Arlie Russell (2004): Gennem sprækker i tidsfælden fra markedsmanagement til familiemanagement, i Michael Hviid Jacobsen & Jens Tonboe (red.): Arbejdssamfundet den beslaglagte tid og den splittede identitet, København, Hans Reitzels Forlag. Jacobsen, Michael Hviid & Jens Tonboe (red.)(2004): Arbejdssamfundet den beslaglagte tid og den splittede identitet, København, Hans Reitzels Forlag. Jacobsen, Michael Hviid (2004a): Fra moderne arbejdsetik til senmoderne selvvalgt slaveri? En kritisk analyse af arbejdets betydning hos Bauman, Beck og Sennett, i Michael Hviid Jacobsen & Jens Tonboe (red.): Arbejdssamfundet den beslaglagte tid og den splittede identitet, København, Hans Reitzels Forlag. Jacobsen, Michael Hviid (2004b): Arbejdssamfundets uhellige alliance om det hellige arbejde, i Dansk Sociologi, 15, 3, Jacobsen, Michael Hviid (2007): Til arbejdet, liv eller død! om arbejdets ambivalens i en flydende moderne verden, i Joel Haviv (red.): Arbejdet som religion, København, Samfundslitteratur [under udgivelse]. Korpi, Walter (1990): Om undran inför sociologerna, i Sociologisk Forskning, 27, 3, Maier, Corinne (2005): Bonjour Laziness Jumping Off the Corporate Ladder, New York, Pantheon Books (Da. udg.: Goddag til dovenskaben: Om kunsten og nødvendigheden af at lave mindst muligt på jobbet, København, Borgen, 2005). Merton, Robert K. (1968): Social Theory and Social Structure, New York, Free Press. Mills, Charles Wright (1951): White Collar: The American Middle Classes, New York, Oxford University Press. Rifkin, Jeremy (1995): The End of Work, the Decline of the Global Labour Force and the Dawn of the Post-Market Era, New York, G. P. Putnam s Sons. Seljestad, Lars Ove (1998): Arbeidets fascinasjon. Arbeidets forbannelse!, i Rune Åkvik Nilsen & Pål Veiden (red.): Sosiologisk fantasi: Essays, Oslo, Ad Notam/Gyldendal. Sennett, Richard (1999): Det fleksible menneske eller arbejdets forvandling og personlighedens nedsmeltning, Højbjerg, Hovedland. Tilgher, Adriano (1930): Work: What It Has Meant to Men Through the Ages, New York, Harcourt, Brace. Toffler, Alvin (1984): Fremtidsglimt, Skive, Chr. Erichsens Forlag. Weber, Max (1919/2003): Politik som levevej, i Max Weber: Udvalgte tekster, bind 1, København, Hans Reitzels Forlag. Michael Hviid Jacobsen, M.Sc., ph.d., er lektor ved Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation, Aalborg Universitet En (u)passende mængde pessimisme?

Arbejde, selvrealisering og fællesskab: Konflikter og dilemmaer. Oplæg ved lektor i Sociologi, Anders Petersen

Arbejde, selvrealisering og fællesskab: Konflikter og dilemmaer. Oplæg ved lektor i Sociologi, Anders Petersen Oplæg ved lektor i Sociologi, Anders Petersen 1. Forandrede normative krav til arbejdet hvad anerkendes? 2. Nutidens (grænseløse) arbejde og fællesskab. 3. Konflikter. Vi har de sidste 40-50 år bevæget

Læs mere

Daniel Nayberg Hus: 07.1 Studienr.: 42736. I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3:

Daniel Nayberg Hus: 07.1 Studienr.: 42736. I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3: I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3: 1) Beskriv nogle forhold ved det senmoderne arbejdsliv, der kan give anledning til opståelsen af psykiske konflikter og har betydning for

Læs mere

Notat vedrørende analyse af balance mellem arbejds- og familieliv

Notat vedrørende analyse af balance mellem arbejds- og familieliv Notat vedrørende analyse af balance mellem arbejds- og familieliv Hvorfor er det så svært for den moderne medarbejder at skabe balance mellem arbejds- og familieliv? Der nedsættes Familie- og Arbejdsmarkedskommissioner

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Værdibaseret planlægning. Bauman og byen. Michael Hviid Jacobsen Associate Professor, Aalborg Universitet. Hensigten med oplægget

Værdibaseret planlægning. Bauman og byen. Michael Hviid Jacobsen Associate Professor, Aalborg Universitet. Hensigten med oplægget Værdibaseret planlægning Bauman og byen - om den flydende moderne metropol Michael Hviid Jacobsen Associate Professor, Aalborg Universitet Hensigten med oplægget Præsentere et kritisk sociologisk perspektiv

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Selvrealisering som selvrefleksion

Selvrealisering som selvrefleksion Selvrealisering som selvrefleksion Samfundets økonomiske udvikling, individualisering og sekulariseringen har skabt plads til den enkelte. Individet kan i dag selv bestemme sin egen livsvej. Ruten bliver

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Oplæg til Teknologi-Rådets konference om Sammenhæng mellem arbejdsliv og andet liv, 5. april 2005, Christiansborg

Oplæg til Teknologi-Rådets konference om Sammenhæng mellem arbejdsliv og andet liv, 5. april 2005, Christiansborg Videnssamfundet, netværkssamfundet og den ny økonomi begrebernes betydning for fremtidens arbejdsliv Ann Westenholz Professor Institut for Organisation og Arbejdssociologi Copenhagen Business School Oplæg

Læs mere

DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER

DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER DS - NYBORG STRAND - 1. OKTOBER 2013 DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) ER DE UNGE FOR KRÆVENDE? Min

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget?

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget? I over 50 år har den arbejdsstrukturerede dag været en primær faktor i recovery processen for tusindvis af mennesker med en psykisk sygdom. Historisk set har man med udviklingen af den arbejdsstrukturerede

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

En overlevendes beretninger

En overlevendes beretninger En overlevendes beretninger Forord til Kirsten Kallesøe: "Lige om lidt " af Finn Skårderud 1 Kirsten Kallesøe har været med i krigen. Og hun har skrevet rapport derfra. Det er denne bog. Det er ikke krigen

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag.

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag. Skolens politikker Indhold Uddannelsespolitik o Pædagogisk og didaktisk fundament o Læringsmiljø Sundhedspolitik Personalepolitik o Politik for trivsel o Politik for kompetenceudvikling o Politik for ansættelse

Læs mere

Sebastian Frederik Holleufer 2011 SA/m Samfundsfag A 3m 24 12/03/2014 Terminsprøve

Sebastian Frederik Holleufer 2011 SA/m Samfundsfag A 3m 24 12/03/2014 Terminsprøve Arbejde eller marginalisering? Fællesdel 1a) Denne opgave vil ud fra en liberalistisk grundholdning argumentere imod Christian Bøgh Kristensens syn på globaliseringens følger. Globalisering bliver defineret

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Bettina Carlsen April 2011

Bettina Carlsen April 2011 Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk A POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? POSITIV PSYKOLOGI: FORSKNINGSOMRÅDER Livsglæde/Trivsel (gennem positive emotioner, engageret læring og kreativitet, sociale relationer og eksistentiel

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

ledelse istanceledelse

ledelse istanceledelse D istance- Helle Søndergaard ledelse istanceledelse D nu med kapitel om global distanceledelse Forlaget BIOS Helle Søndergaard Distanceledelse BIOS Distanceledelse 2010 Helle Søndergaard Produktion: BIOS/Vinge

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL Cima Development udvikler ledere, medarbejdere og teams. Vi er specialiseret i at hjælpe: Nyetablerede teams og deres ledere, som skal godt og hurtigt fra start. Teams

Læs mere

Forelsket i den forkerte.

Forelsket i den forkerte. Forelsket i den forkerte. Guds gode gave Enhver der har prøvet at være forelsket véd, at det er en følelse og en stemning ud over det almindelige. Triste og grå dage bliver pludselig til dage med solskin.

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Kreativ projektledelse i kaos

Kreativ projektledelse i kaos Kreativ projektledelse i kaos På et fortov i Rom spurgte min søn mig engang, om der overhovedet ikke fandtes regler i den italienske trafik. Han så kun et virvar af mennesker, scootere og biler; han hørte

Læs mere

Under havet mødes alle øer.

Under havet mødes alle øer. Under havet mødes alle øer. En rejse i forståelse af og håndtering af konflikter mellem mennesker. af SSP konsulent i Furesø Kommune, Charlie Lywood. Antagelser om menneskernes adfærd. Vi er alle forbundet

Læs mere

En moderne familiepolitik. Danmark et dejligt sted at leve i, at arbejde i og for børn at vokse op i?

En moderne familiepolitik. Danmark et dejligt sted at leve i, at arbejde i og for børn at vokse op i? En moderne familiepolitik. Danmark et dejligt sted at leve i, at arbejde i og for børn at vokse op i? Af Helle Rosdahl Lund, Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv Den offentlige debat og dagsorden

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

BØRN 20 Nr. 14. 1999

BØRN 20 Nr. 14. 1999 BØRN 20 Nr. 14. 1999 Forældremyndighed Af Karsten Larsen En skilsmisse bør defineres først og fremmest som en social begivenhed. har to forældre Er der børn med i spillet, bør der være tvungen rådgivning

Læs mere

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013 OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE Roskilde bibliotekerne 2013 1 FORSTÅ FORANDRINGSBEHOVET Det nye i opgaven? For mig som leder? krav til ledelse? Kulturen? For medarbejderne Arbejdsmetoderne? Kompetencer?

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I august og september måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af, hvor meget vi

Læs mere

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 Ny forskning viser, at mænd og kvinder er tilbøjelige til at løse problemer på vidt forskellige måder. Det er en vigtig pointe, når du som

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.)

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) NOTAT 12. marts 2013 J.nr.: 1301003 Dok. nr.: 1171103 HKJ.DKETIK s høringssvar angående forslag til lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) har modtaget et udkast til

Læs mere

Fremtidens sociale ansvar fremtidens ledere. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Fremtidens sociale ansvar fremtidens ledere. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Fremtidens sociale ansvar fremtidens ledere Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 8000 Befolkningsudviklingen i Danmark 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Den gode død findes den? 7. nationale kongres Foreningen for Palliativ Indsats Workshop

Læs mere

Når medarbejdere skal lede sig selv nye styringsformer og arbejdsmiljø

Når medarbejdere skal lede sig selv nye styringsformer og arbejdsmiljø Når medarbejdere skal lede sig selv nye styringsformer og arbejdsmiljø Pernille Hohnen og Anders Bojesen Arbejdsmiljøkonferencen 2008 21. Oktober 2008 Program 1. Symptomer 2. Hvad er selvledelse? - Det

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

Personligheden i arbejdslivet etablering af en ny arbejdsetik. Kirsten Marie Bovbjerg, adjunkt, DPU

Personligheden i arbejdslivet etablering af en ny arbejdsetik. Kirsten Marie Bovbjerg, adjunkt, DPU Personligheden i arbejdslivet etablering af en ny arbejdsetik Kirsten Marie Bovbjerg, adjunkt, DPU I de senere år er der fremkommet en ny arbejdsetik, som jeg mener har betydning for forholdet mellem arbejdsliv

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 2015 Skolerapport 100 besvarelser ud af 125 = 80%

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 2015 Skolerapport 100 besvarelser ud af 125 = 80% Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 215 Skolerapport besvarelser ud af 125 = % 1 Tolkning af resultatet 6 1 1 Kilde: Ennova MTU 211 præsentation 2 Arbejdsglæde - tilfredshed og motivation 213 215 74 82

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder.

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. FORSVARETS PERSONELTJENESTE LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. MARTS 2013 FØR SAMTALEN

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Interviewspørgsmål til de enkelte facetter

Interviewspørgsmål til de enkelte facetter Reflector Big Five Personality 2.1 Interviewspørgsmål til de enkelte facetter N1 Følsomhed -Hvilke situationer får dig til at føle dig bekymret eller urolig? -Hvordan ved du, at du er bekymret? Hvilke

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo

Læs mere

DET GRÆNSELØSE ARBEJDE PÅ GODT OG ONDT

DET GRÆNSELØSE ARBEJDE PÅ GODT OG ONDT DET GRÆNSELØSE ARBEJDE PÅ GODT OG ONDT TRÆK GRÆNSEN Stadig flere af os er påvirket af det grænseløse arbejde. Den teknologiske udvikling gør det muligt for os at arbejde på alle tider af døgnet, og vi

Læs mere

Fællesskaber, der rækker ud over skolen

Fællesskaber, der rækker ud over skolen Fællesskaber, der rækker ud over skolen Af Jørn Nielsen, psykolog Spørgsmålet om den inkluderende skole har været på dagsordenen i efterhånden flere år. Mange steder er der satset stort med undervisningsforløb,

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Grænseløst arbejde - Hvad er det og hvad gør det ved arbejdsmiljøet?

Grænseløst arbejde - Hvad er det og hvad gør det ved arbejdsmiljøet? Grænseløst arbejde - Hvad er det og hvad gør det ved arbejdsmiljøet? Karen Albertsen Før: Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) Nu: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) En jernhånd i en silkehandske

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING

Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING DI s konference om sundhedsfremme på arbejdspladsen - Sund Ledelse Tirsdag d. 16. september 2014, Odense Congress Center

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø TEMAER i psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse Arbejdets indhold Kvalifikationer Selvstyring og medindflydelse Kollegiale relationer Ledelsesrelationer De seks guldkorn Indflydelse

Læs mere

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø Enhedslisten Fælles om et bedre arbejdsmiljø 1 Enhedslistens arbejdsmiljøudvalg Maj 2009 Fælles om et bedre arbejdsmiljø Fælles om et bedre arbejdsmiljø Manglende opmærksomhed på arbejdsmiljøet afsløres

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere