Review-essay. En (u)passende mængde pessimisme? om dystre sociologiske samtidsdiagnoser over arbejdslivet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Review-essay. En (u)passende mængde pessimisme? om dystre sociologiske samtidsdiagnoser over arbejdslivet"

Transkript

1 Review-essay En (u)passende mængde pessimisme? om dystre sociologiske samtidsdiagnoser over arbejdslivet Michael Hviid Jacobsen For den, som i dag diagnosticerer forfald uden opbrud, er blind; og den, som taler om opbrud uden forfald, er naiv Ulrich Beck, Fagre nye arbejdsverden I vore dage slår de rædsomste katastrofer ned på lykke og fromme, udvælger sig deres ofre på en bizar eller direkte ulogisk måde, og uddelegerer deres slag som i blinde, hvorfor det ikke er til at forudsige, hvem der er fortabt, og hvem der vil gå fri Zygmunt Bauman, Arbejdets storhed og fald Den sociologiske pessimisme Sociologien har en lang og stolt tradition for analytisk pessimisme. Denne pessimistiske tradition har, mindst, rødder tilbage til Max Weber og kommer bl.a. til udtryk i hans klassiske konstatering af, at det er ikke sommerens blomstring, der ligger foran os, men i første omgang en polarnat af isnende mørke og hårdhed (Weber 1919/2003, 266). Webers affortryllelsestese er dog langt fra det eneste udtryk for den tendens i sociolo gien, der retter sig særligt mod patologiske træk ved samfundsudviklingen så som fremvæksten af et rationalitetens jernbur, en dehumaniserende kapitalisme, en objektiverende kulturs udradering af den subjektive kultur, meningstab, fremmedgørelse, værdiernes og sædernes forfald eller en voksende disintegration og anomisk tilstand i samfundet. Fælles for en stor del af de klassiske sociologer hvilket i en vis udstrækning er blevet nedarvet af nyere generationer var et til tider udpræget pessimistisk syn på samfundsudviklingen og på de problemer, der ventede forude. Mens visse af klassikerne ganske vist hyldede fremskridtstanken, oplysningsidealet og modernitetsoptimismen, var mange af deres samtidige sortseere, der med et desillusioneret blik begræd eller ligefrem frygtede konsekvenserne af det nye samfunds komme og forandringernes uforudsigelige konsekvenser. Som Robert B. Bailey bemærkede i sin bog Sociology Faces Pessimism: 108 En (u)passende mængde pessimisme?

2 Mens sociologien opstod og kun kunne opstå i en atmosfære præget af optimisme, og hvor en overbevisning eksisterede om, at fremtiden kunne og ville blive bedre, hersker der i dag en atmosfære af voksende pessimisme (Bailey 1958, 34). Datidens sociologer var således opmærksomme på, at virkeligheden ikke stod mål med eller levede op til de på skrivebordet formulerede idealer for et godt samfund eller det fælles bedste. Det er denne tunge arv, som mange af nutidens sociologer bærer rundt på. Den sociologiske pessimisme og med den kultur- eller civilisationskritikken har så ledes altid haft gode vilkår, på samme måde som politisk pessimisme, fordi den så vanskeligt lader sig tilbagevise, og fordi læsere er villige til at suspendere deres mistro til eller tvivl om analysen til fordel for den gode eller dramatiske fortælling, som ganske vist ofte omhandler forfærdende for hold i samtiden eller grufulde beretninger om det, der venter lige om det næste historiske hjørne. På den måde er sociologien storleverandør af nogle af de mest bekymrede, fremtidsforegribende skrækscenarier og alarmistiske analyser, som samfundsvidenskaberne ellers i almindelighed er så righoldig på. Ofte driver det ned af siderne med dystre diagnoser, forskrækkede forudanelser eller frygtelige fremtidsscenarier, der alle tjener det formål enten at fortegne og fordreje virkeligheden, i forhold til den virkelighed, som den for de fleste empirisk eksisterende mennesker faktisk opleves, med henblik på det i øvrigt ædle formål at forsøge at forbedre den, eller fordi det efterhånden blot er blevet comme il faut i sociologien at lægge ansigtet i de bekymrede folder og foretrække de dystre og pessimistiske analyser på bekostning af mere positive eller optimistiske toner. Eftersom dette review-essay omhandler arbejde og arbejdslivet, kan man måske ligefrem hævde, at den udprægede sociologiske pessimisme eller tragiske vision måske er en arbejdsskade, fordi vi som sociologer ofte er optaget af samfundsmæssige problemer, de negative konsekvenser af samfundsudviklingen, og vi ser primært på tingene, når de fungerer uhensigtsmæssigt, mens vi som regel vender det blinde øje til, når alt går godt. Sociologer er således i vid udstrækning sortseere i deres diagnoser og analyser, og dette gør sig særligt men ikke eksklusivt gældende i forhold til studier af arbejdslivet (jf. Jacobsen 2004a). Det dystre spor i arbejdslivssociologien Arbejdets betydning for menneskers liv, identitet og betydningsdannelse, for samfundets organisering og overlevelse, dets øko nomiske fundament og funktionelle opdeling samt for vores sociale relationers karakter er naturligvis af betydeligt ældre dato end blot de seneste par århundreder, hvor sociologien har eksisteret og interesseret sig for arbejdet (Tilgher 1930). Imidlertid voksede sociologien og studier af arbejdet op sammen. Alle disciplinens tidlige klassikere bl.a. Karl Marx, Max Weber og Émile Durkheim var optagede af arbejdets funktion og rolle i organiseringen og transformationen af samfundslivet. For Marx vedkommende byggede analyserne af arbejdet på såvel økonomiske, sociologiske og antropologiske antagelser, der havde baggrund i en dialektisk materialisme. Igennem arbejdet realiserer mennesket som en homo faber sig selv, og samtidig hermed er det med til at omforme den fysiske og sociale omverden. I det kapitalistiske samfund bliver mennesket individuelt som kollektivt imidlertid fremmedgjort i forhold til arbejdet: fra produktet af sit arbejde, fra sine medproducenter og fra sin egen menneskelighed. Frihed til selvudfoldelse erstattes af nødvendighed af og ufrihed i arbejdet, og kun Tidsskrift for ARBEJDSliv, 9 årg. nr

3 en samfundsomvæltning baseret på klassekamp vil være i stand til at genskabe arbejdets kreative og ikke-fremmedgjorte karakter. Webers mere idealistiske analyse af arbejdet kom primært til udtryk i hans tese om den protestantiske etiks og de religiøse grundidéers betydning for kapitalismens ud viklingsforløb, men også i hans bureaukratiseringstese, hvor en instrumentel rationalitet bevirker, at orden og kun orden kommer til at dominere dagliglivet for dem, der udgør hjulene i det store bureaukratiske maskineri, omtales arbejdslivet. Disse ordensmennesker bliver, med Webers maleriske ordvalg, fagmennesker uden ånd, nydelsesmennesker uden hjerte. Durkheim var mere optimistisk i sin analyse af arbejdsdelingen og den fremvoksende organiske solidaritet i det moderne samfund. For ham betød arbejdsdelingen, at mere differentierede former for social organisation opstod, der medførte øget social kompleksitet og minimeringen af såvel klassekonflikter som af behovet for ydre social tvang og magtanvendelse. Durkheim var dog også opmærksom på de negative konsekvenser af denne udvikling, fordi den i sidste instans kunne føre til anomi og social disintegration (Berger 1964, 222ff). Alt i alt stod arbejdet centralt for sociologiens klassikere. Fælles for de sociologiske klassikeres dybdegående analyser og bredt anlagte diagnoser var, at de beskrev den historiske overgang fra et førmoderne og feudalt organiseret landbrugssamfund til et moderne industrisamfund, der samtidig såvel var foranlediget af som medførte andre sociale forandringsprocesser som urbanisering, sekularisering, rationalisering, teknologisering osv. I dag er det snarere overgangen fra sværindustri og store fabriksbygninger, fra den stående reservearmé af overskudsarbejdskraft, der venter på at blive indkaldt til aktiv tjeneste på arbejdsmarkedet, og fra keynesianske fantasiforestillinger om fuld beskæftigelse til et højteknologisk informations- og videnssamfund, hvor det er hjernearbejdet (Alvin Tofflers (1984) betegnelse) og den kreative klasse (Richard Floridas (2005) begreb) og deres McJobbing (Ulrich Becks (2002) betegnelse, der vist oprindeligt stammer fra den amerikanske sociolog George Ritzer), man nu i stigende grad fokuserer på i sociologiske analyser af arbejdslivet. Man kan ligefrem fornemme, at der på mange måder i nyere arbejdslivssociologi i takt med den konventionelle arbejderklasses gradvise forsvinden fra det sociale landkort er sket en analytisk fokusforskydning fra det hårde, fysisk nedslidende og fremmedgørende arbejde på fabrikker til arbejdsrelateret stress, nye subtile kontrolformer og de spidse albuers mentalitet i moderne organisationer og højteknologiske virksomheder. Allerede den kontroversielle amerikanske sociolog Charles Wright Mills (1951) var med bogen White Collar banebrydende i sin fokusering på kontorfunktionærerne mid delklassens helte i midten af det 20. århundrede der, som den forarmede fabriksarbejder i traditionel marxistisk inspireret industriteori, oplevede daglige ydmygelser og nederlag, nedslidning, politisk passivisering og fremmedgørelse. I dagens sociologi ser mange af Mills pointer om ubalancen mellem familieliv og arbejdsliv, fleksibiliseringens konsekvenser, individualisering og social isolation samt tiltagende udhuling af selvet på personlighedsmarkedet ud til atter at blive gentaget og i endnu højre grad vinde genklang blandt såvel sociologiske fortolkere som politiske beslutningstagere. Problemerne vedrører i udgangspunktet tilsyneladende ikke længere industrisamfundets marchkolonner af fabriksarbejdere, eller det den norske sociolog Lars Ove Seljestad (1998) betegner som de heteronome arbejdere, men derimod videnssamfundets og oplevelsesøkonomiens autonome arbejdere, atter med Seljestads ordvalg. Det er nu 110 En (u)passende mængde pessimisme?

4 middelklasseproblemerne snarere end arbejderklassevilkår, der optager en stor del af de sociologer, der beskæftiger sig med arbejdssfæren, selvom flere af dem herunder bl.a. Zygmunt Bauman (2005) også bekymrer sig for de konsekvenser, samfundets svageste og udstødte grupper oplever grundet arbejdets gradvise forvandling fra subsistensgrundlag til selvrealiseringsprojekt, fra arbejdets forbandelse til arbejdets forløsning. Et af de helt dominerende områder, hvor den føromtalte sociologiske pessimisme, og særligt i de senere år, har haft særdeles kronede dage, er derfor netop i forbindelse med studier af arbejdslivet. Mange af de diag noser, der i dag præsenteres over nutidens arbejdsliv, er på mange måder lige så en sidige, som de er forudsigelige. De præsenterer udelukkende de uhensigtsmæssige kon sekvenser af ændringer på arbejdsmarkedet og af arbejdslivet politiske, økonomiske og sociale der følger i kølvandet på transformationen fra et moderne, fordistisk organiseret industrisamfund til et senmoderne, nymoderne, postmoderne, flydende moderne, hypermoderne, radikalt moderne, højmoderne, numoderne, andet moderne eller refleksivt moderne (kært barn har som bekendt mange navne) samfund, der har fundet sted i løbet af de seneste årtier i den vestlige verden. Hvis man går tilbage til 1950 erne og 1960 ernes arbejdslivsociologi var tendensen derimod ofte diametralt modsat: Da tolkede man i hvert fald inden for en lang række traditioner repræsenteret bl.a. ved Alvin Toffler og Daniel Bell i vid udstrækning i mere positive termer; at nu var fritidssamfundet langt om længe på vej til at afløse arbejdssamfundet, at der var lys for enden af tunnelen, at det fremover ville være muligt at yde efter evne og nyde efter behov, og at det var blot et spørgsmål om tid, før arbejdets degraderende karakter og daglige dehumanisering ville være forhistorie. Man forestillede sig, at fritiden udviklede sig til en sfære, hvor man kunne søge tilflugt fra arbejdets fremmedgørende og dagligt fornedrende forhold. Som den svenske sociolog Edmund Dahlström konstaterede om den i marxistisk arbejdslivssociologi på daværende tidspunkt udbredte alienationsteori, der særligt gjorde sig gældende for de grupper, der var ansat i industriarbejdet, men som måske også gælder mere generelt: Grundtanken i alienationsteorien er, at in dividet på grund af en grundlæggende skuf felse i arbejdslivet radikalt vender sit en gagement væk fra arbejdet som sådan og søger andre kilder til tilfredsstillelse inden for fritidssfæren, frem for alt gennem løn og privilegier af forskellig slags samt i forhold til arbejdstiden Denne skuffelse fører til en følelse af magtesløshed, meningsløshed, isolation og normløshed i arbejdet (Dahlström in Fjæstad & Wolvén 2005, 34). Flugten fra arbejdet førte således for industriarbejderen direkte ind i fritidssfæren, der ville sikre forløsning og mulighed for ud foldelse. Selvom denne diagnose efterhånden er noget bedaget, er der dog stadig et kim af pessimisme, som nu også kan genfindes i nutidens analyser af arbejdet. I disse år er arbejdet nemlig atter på alle læber og i sociologien er det i vid udstrækning de samme ord, der kommer ud. I dagens sociologiske analyser udgør arbejdet og organiseringen heraf i modsætning til tidligere mere positive analyser derimod et socialt opløsningsmiddel, der skaber en afgrundsdyb kløft mellem mennesker, skaber stress og mismod, graver tidsmæssige skyttegrave i familierne, udhuler fritiden og smadrer menneskers fysiske og psykiske velvære. Arbejdssamfundet er over os, hører vi fra tid til anden aldrig før har mennesker arbejdet og produceret så meget, aldrig før har arbejdet udgjort en mere betydningsfuld kilde Tidsskrift for ARBEJDSliv, 9 årg. nr

5 for personlig selvskabelse og selv realisering, aldrig før har virksomheder haft mere gunstige vilkår til at rekruttere og skille sig af med arbejdskraft, aldrig før har arbejdsetikkens sirenesang været på en og samme tid så forførende og skræmmende, aldrig før har politikere talt så meget om at tvinge folk i arbejde som nu osv. (jf. Jacobsen & Tonboe 2004). Samtidig med arbejdets tiltagende betydning taler andre diagnoser om the end of work at omfanget af tilgængeligt arbejde i den vestlige verden er hastigt faldende, og at konsekvensen er, at kampen om jobbene bliver nådesløs, hvilket i sidste instans nødvendiggør, at vi må forsøge at opfinde nye måder at organisere ar bejdsmarkedet og arbejdsmængden på i frem tiden, hvor arbejdets (og arbejdsindtæg tens) betydning for individ og samfund, for sociale relationer og økonomisk status omorganiseres og omformuleres (Rifkin 1995). Den samlede effekt af disse to tilsyneladende modsatrettede, men måske gensidigt afhængige, tendenser er, at der kommer øget fokus og pres på arbejdslivet, og at arbejdet både bliver omgærdet af forbandelse og fascination. Det er denne ambivalens og ubalance, der afspejler sig i mange af nutidens sociologiske analyser men oftest med en pessimistisk slagside. I dette review-essay vil jeg beskæftige mig med et selektivt udvalg af nogle af de sociologiske analyser og diagnoser over sam fundslivet, som i de senere år har set da gens lys, og som hyppigt citeres både af skolede forskere og studerende som sand hedsvidner på samfundsudviklingen i almindelighed og arbejdslivssfæren i særdeleshed. Efter en komprimeret præsentation og gennemgang af hovedtankerne i flere af disse centrale tekster vil jeg afslutningsvis forholde mig til, hvad status er på det, jeg vil betegne som de pessimistiske pegasusanalyser af arbejdslivet. Konflikten mellem arbejdsliv og familieliv En af de mest omtalte bøger inden for nyere arbejdslivssociologi er den amerikanske sociolog Arlie Russell Hochschilds Tidsfælden når familien bliver arbejde og arbejdet bliver familie, der udgør opfølgeren til hendes bog The Second Shift, som ligeledes omhandlede, hvorledes det andet skift, familien og fritiden, efterhånden var blevet til arbejde, og hvordan livet ved siden af arbejdet for mange ansatte blev stadig mere presset og stresset. Man blev nu i familierne presset på flere fronter på samme tid. Hovedpointen i Hochschilds (1997/2003) opfølger er, at mange mennesker, høj som lav i arbejdsmar kedets hierarki, havner i en såkaldt tidsfælde, eller hvad den norske sociolog Anne Lise Ellingsæter (2005) på skandinavisk grund har betegnet med metaforen om tidsklemmen, der presser alt liv og energi ud af de arbejdende forældre, og som i sidste instans er med til at sønderrive familierne. Årsagen hertil skal findes i en lang række strukturelle forandringer inden for arbejdssfæren, der gør det umuligt både at være succesfuld og karriereminded på arbejdsmarkedet og samtidig have tilstrækkelige ressourcer og overskud til at varetage familiens fundamentale behov for samvær, følelsesmæssigt engagement og ikke mindst tid. På baggrund af en lang række interviews med ansatte på en internationalt orienteret amerikansk virksomhed kommer Hochschild frem til, at mange af dem og i særlig grad mellemlederne oplever en dagligdag præget af stress, usikkerhed og mangel på tid til de mange andre ting, der er vigtige i deres liv familie, børn og fritid. Der tages afsked med børnene gen nem et vinkevindue, man udliciterer om sorgsopgaver, påtager sig overarbejde i hid til uset omfang, fravælger deltagelse i vig tige familiebegivenheder, udskyder fritid og ferie indtil videre og skal i øvrigt sørge for hele tiden at være på forkant med 112 En (u)passende mængde pessimisme?

6 arbejdsopgaverne blot for at kunne hænge på. Derudover viser Hochschilds (2004) analyse også, hvordan den dominerende markedsmentalitet om effektivitet og rationalitet nu gennemsyrer familielivet, hvor succeskriterier for familieværdier opstilles, og nærvær måles og vejes (ofte af udefrakommende professionelle ekspertteams ) i forhold til, om der er tid til at gå ned for enden af indkørslen med børnene, om man formår at prioritere sine omsorgsopgaver i hjemmet, om man kan undgå at udvise stress og blive vred, og slutteligt om hvorvidt man er i stand til at viderebringe og tilføre gode værdier til ens børn. For at kunne gøre alt dette, er det vigtigt, at den ansatte i sit familieliv udvælger sig særlige højprioriteritetsaktiviteter, der skal udgøre hjørnestenene i skabelsen af en familie i balance og ikke konflikt med et krævende arbejdsliv. Familielivet på samme måde som arbejdslivet vurderes nu ud fra kriterier om ef fektivitet, tidsbesparelse og prioriteringer, som man kender fra (arbejds)markedet. Der sker med andre ord en markedsmæssiggørelse og instrumentalisering af menneskers privatliv, og familielivet gennemsyres derfor i stigende grad af værdier, der har deres berettigelse og ophav i arbejdssfæren. Som Hochschild skriver: Des mere vi er knyttet til arbejdslivet, des mere deadlines, pauser, afbrydelser og arbejdsperioder former vores liv, des mere er fa milielivet tvunget til at tilpasse sig presset fra arbejdet (Hochschild 1997/2003, 50). Det ender som en ond cirkel, for arbejdslivet opleves både som en sfære fri for mange af de problemer, som familielivet og sær ligt et familieliv under pres byder på, sam tidig med at frygten for at miste jobbet konstant hænger over hovedet på den ansatte, således at man påtager sig stadig flere arbejdsopgaver og bliver endnu mere stresset og tidspresset. Man kan hverken undslippe arbejdspresset på jobbet eller i hjemmet. Kort sagt befinder de ansatte sig i det, Gregory Bateson engang berømt betegnede som double bind en situation, hvor man ofte ubevidst udsættes for modsatrettede og gensidigt uforenelige budskaber, der fører til en følelse af skizofreni, handlingslammelse og afmagt. Det er denne double bind, som mange af de ansatte i Hochschilds studium oplever, og for mange af dem drejer det sig om at søge efter personlige eller isolerede løsninger på strukturelle problemer, hvilket ofte viser sig som en håbløs opgave. Hochschild konstaterer således, at dagliglivet blandt moderne familier afslører mange antydninger af en dæmpet, men indædt og vedvarende kamp mellem markedskulturen og familien. Ethvert udfald af denne kamp afgør, hvorvidt markedskulturen vil rykke ind i familien, eller om den vil forblive på markedet (Hochschild 2004, 128). Hochschild mere end antyder, at denne kamp, som det ser ud for nuværende, for det enkelte menneske og for den enkelte familie er tabt på forhånd, og at markedskulturen for længst har sparket fordøren ind til familielivet. Hochschilds analyse af arbejdslivet er udpræget dyster. Den handler om mennesker, der slides op indefra og udefra af stigende forventninger og uoverstigelige krav, om familier der går i opløsning, om børn der forsømmes, om individer der går ned, og om et samfund, der nu formes af en instrumentel rationalitet, der fortrænger intimitet, nær vær og en væren-for-andre. Hochschild af slutter ganske vist sin bog med nogle konkrete forslag til, hvordan arbejdssituationen for mange medarbejdere kan forbedres i form af opmærksomhed mod det, hun kalder det tredje skift, der drejer sig om nødvendigheden af at tage sig tid til at håndte- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 9 årg. nr

7 re de følelsesmæssige konflikter, der affødes af konfrontationen mellem det første skift (arbejdslivet) og det andet skift (familielivet), eller i form af forsøg med jobdeling, tids besparende tiltag på arbejdspladsen og selvstyrende arbejdsgrupper men bogens overordnede tone er særdeles pessimistisk og defaitistisk. Selv og personlighed under pres En anden hyppigt citeret sociologisk inspireret bog om nutidens arbejdsliv er forfattet af den amerikanske sociolog Richard Sennett, der i bogen Det fleksible menneske bl.a. på baggrund af personlige fortællinger om menneskers oplevelser med og på arbejdsmarkedet beskriver transformationen fra et rutiniseret til et mere usikkert arbejdsliv i skyggen af den såkaldt fleksible kapitalisme. På baggrund af særligt de to livsbiografier om Enrico og Rico, far og søn, og henholdsvis fagligt organiseret vicevært og suc cesfuld teknologi-ingeniør, samt en lang række andre eksempler fra det amerikanske arbejdsmarked i perioden fra 1970 erne til 1990 erne, er Sennetts tese, at nutidens arbejdsmarked og den uforudsigelighed og usik kerhed, der dominerer det, korroderer per sonligheden hos de ansatte og skaber et arbejdsliv og med det også et privatliv præget af konstant søgen, få fællesskaber og et generelt forfald i de grundlæggende vær dier, der er langsigtede, varige eller vigtige. For faderen Enrico var arbejdslivet en lineær, rutiniseret og kumulativ livsfortælling, som han selv følte, at han kunne kontrollere, mens sønnen Ricos karriere er et zig zaggende virvar af hændelser og tilskikkelser, som han ofte ikke selv er herre over. I dag er ustabilitet og usikkerhed blevet normaliseret, og konsekvensen er, at mennesker på arbejdsmarkedet nu i stigende grad er overladt til selv at forsøge at holde sig oven vande og hænge på. Denne situation presser det enkelte menneskes personlighed og følelse af selv til det yderste. Som Sennett konstaterer: Hvis jeg skulle formulere Ricos dilemma på et lidt højere abstraktionsplan, ville jeg sige, at den kortsigtede kapitalisme truer med at undergrave hans karakter, især de sider af den, som binder mennesker sammen og giver dem en fornemmelse af hver for sig at have et bæredygtigt selv (Sennett 1999, 25). På det strukturelle plan understøttes denne subjektive oplevelse af usikkerhed og risici af krav om fleksibilitet og omstillingsevne, konstant specialisering samt koncentration af magten trods forestillingen om, at magten i disse år decentraliseres og uddelegeres. Sennetts tese er derimod, at magten og kontrollen antager nye og mere usynlige og uigen nemskuelige former, men at grebet lang somt men sikkert strammes om de ansatte. Som han skriver: I realiteten indfører den ny orden nye kontrolformer men disse nye kontrolformer er svære at få øje på. Den nye kapitalisme er ofte præget af uigennemskuelig magtudøvelse Afskyen for den bureaukratiske rutine og ønsket om fleksibilitet har skabt nye magt- og kontrolstrukturer og ikke frigørende betingelser (Sennett 1999, 8, 48). Sennetts pointe er, at selv friheden, den højest besungne værdi i vores samfund, er et svindelnummer eller en potemkinkulisse for skjult magtudøvelse, og hans analyse viser tilsyneladende, at selv når vi bilder os ind, at vi får mere frihed til at vælge og skabe vores egne liv, er vi underlagt ubevidste og heteronome strukturer eller uigennemskuelige tvangsmekanismer og kontrolformer. På den måde er der slet ingen vej el ler smuthuller ud af jernburet vi kan al drig blive frie, og vi vil for altid være for- 114 En (u)passende mængde pessimisme?

8 tabte. I forhold til frihed i arbejdet skriver Sennett således malerisk: Arbejdets øer ligger ud for magtens fastland (Sennett 1999, 58). Smukt? Utvivlsomt. Men sandt? Og for hvor mange? Sennett mener at vide, at der er mange flere sårede end dem, som åbner mun den (Sennett 1999, 163), og jeg er ikke utilbøjelig til at give ham ret. Problemet er bare, at det mest af alt er et postulat og man kan naturligvis hævde, at det altid er bedre at være på den sikre side end at skyde under målet, men spørgsmålet rejser sig, om det er sociologiens opgave. På samme måde som Hochschilds analyse af arbejdslivet er Sennetts således heller ikke synderlig optimistisk eller vederkvægende læsning. Det skal understreges, at Sennett på ingen måde ønsker os tilbage til den rutiniserede sikkerhed og klaustrofobiske tryghed fra Enricos liv (Sennett 1999, 130), men det er samtidig tydeligt, at Sennetts fortælling heller ikke afslører eller afdækker noget nyt eller kvalitativt bedre i forhold til skildringen af Ricos liv. Man ef terlades derfor let med indtrykket af, at nu tidens arbejdsliv for langt de fleste mennesker er præget af kontingens, risici, skjult tvang og utryghed. Beskæftigelse på brasiliansk På en næsten tilsvarende måde som Sennett har også den tyske sociolog Ulrich Beck i bogen Fagre nye arbejdsverden beskrevet og kritiseret den fremvoksende fleksible kapitalisme, dog uden at benytte denne specifikke betegnelse. Beck, der i sociologkredse fortrinsvis er anerkendt for sin analyse af risikosamfundets konsekvenser, viser med sin bog om arbejdet, hvorledes risici i forbindelse med fyringsrunder, korttidsansættelser og en generel usikkerhed på arbejdsmarkedet nu også er blevet en iboende del af det, han betegner som arbejdssamfundet ; et samfund, hvor arbejdet fylder stadig mere, mens der bliver stadig mindre af det. Beck taler om, at vi i disse år oplever en brasilianisering af arbejdsmarkedet, foranlediget af fremvæksten af den nyliberale utopi om det frie marked i store dele af den vestlige verden, der fører til det, Beck betegner som demokratisk analfabetisme, et underskud på demokratisk-politisk handling og en passivisering af befolkningen. Dette smitter af på arbejdsmarkedet. Brasilianiseringen kommer konkret til udtryk ved, at stadig flere ifølge Becks diagnose enten bliver fuldtidsarbejdsløse, hvilket presser arbejdstagerne til at acceptere dårligere løn eller arbejdsvilkår af frygt for at havne i samme situation, eller at stadig flere oplever usikre og prekære ansættelsesforhold, hvilket yderligere lægger et pres på arbejdssamfundets udbudsside, der nu skal tilpasse sig de ukontrollerbare efterspørgselsmekanismer. Becks dystre forudanelser kommer bl.a. til udtryk i følgende profetiske konstatering: Hvis denne udviklingshastighed fortsætter og det er der meget, der taler for, at den gør er det om ti år kun hver anden afhængigt beskæftigede, der har en varig fuldtidsstilling, mens den anden halvdel så at sige arbejder brasiliansk (Beck 2002, 8). Politisk-økonomiske tiltag som fleksibilisering, privatisering og deregulering bevirker iføl ge Beck, at arbejdssamfundet udvikler sig til et risikosamfund, hvilket også Sennett bemærker, hvor enhver mulighed for kalkulerbarhed afløses af endemisk usikkerhed både for det enkelte individ og i forhold til stat og politik. Markedets mentalitet gennemsyrer nu i stigende grad områder som social integration, systemisk reproduktion og biografisk livsplanlægning samfun dets tre grundpiller. Socialstaten og dens rettighedsfundament er under afvikling, og arbejdsmarkedet kommer i stigende grad til at fremstå som en monstrøs Leviathan, der Tidsskrift for ARBEJDSliv, 9 årg. nr

9 fortærer alt og alle og dem, der ikke kan bruges, spyttes ud til evig fortabelse. Den efterhånden globale kapitalisme formår således at modvirke eller dæmme op for forsøg på at formulere alternative dagsordener, der stiller spørgsmål ved arbejdssamfundet. Beck forholder sig i sin diagnose derfor også til formålet med sin egen type af kritisk analyse ved at konstatere: Alle spørgsmål om fremtidens udformning må sættes på spidsen, ikke for radikalitetens egen skyld, men for at bryde det selvfølgeliges, naturliges og eviges skin, der tjener Er -tilstanden som et panser mod ethvert forsøg på at drage den i tvivl. Nutiden behøver antitesen for at finde ud af, hvor langt dens herredømmefordring rækker, hvor hvilket andet altså begynder. Men hvad er modbegrebet, antitesen til arbejdssamfundet? (Beck 2002, 17). Ifølge Beck er problemet i dag, at denne Ertilstand efterhånden er altdominerende, at antitesen til arbejdets totalitære værdicirkel at kun det, der lader sig godtgøre, er kende og anerkende som arbejde, betragtes som værdifuldt, og at værdi kun findes i arbejdet forekommer fraværende eller uto pisk. På lige fod med flere af de andre aner kendte sociologer, som skriver om arbejdslivet i disse år, rummer Becks forfatterskab, ligesom Zygmunt Baumans, som jeg ven der tilbage til nedenfor, således en forestilling om konkrete politiske tiltag, der kan modvirke tendenserne til fragmentering, fleksibilisering og favorisering af dem, der befinder sig solidt på arbejdsmarkedet på bekostning af dem, der ikke kan finde fodfæste eller slet ikke komme ind. Beck og Bauman, og en lang række andre tænkere, herunder André Gorz og Claus Offe, er således fortalere for borgerløn eller borgerarbejde, hvormed menes, at man i det såkaldt multiaktive samfund i stigende grad skal stræbe efter at anerkende og aflønne alternative former for arbejde, eksempelvis i civilsamfundet, således at det ikke kun er almindeligt lønarbejde, der tildeles status og værdi i samfundet, men at andre måder at bidrage med til samfundet anerkendes. Således kan der i store dele af nutidens sociologiske arbejdslivssociologi lokaliseres en markant politisk dimension og engagement i forhold til at omforme eller demontere arbejdssamfundets nuværende præmisser, hvor ved de svageste og mest marginaliserede grupper og deres potentielle bidrag anerkendes. Det gælder ifølge Beck om at indse, at knapheden på konventionelt arbejde i et samfund, hvor teknologien i stigende grad tager over, bør udnyttes positivt i form af en rigdom på tid til andre ting. Individualiseringens og fleksibiliseringens konsekvenser Ligesom Beck og Sennett ser den polsken gelske sociolog Zygmunt Bauman på arbejdslivets individualiserede tendenser, og ligesom Beck og Sennett er Bauman bekymret over de sociale (eller snarere asociale) konsekvenser, som denne udvikling medfører. Muligheden for at skabe et meningsfuldt og sammenhængende arbejdsliv er svin dende i et samfund, hvor alting efterhånden fragmenteres, og hvor alt er kortsigtet eller indtil videre. I kapitlet om arbejde i sin bog Flydende modernitet viser Bauman, hvordan overgangen fra en fast til en flydende modernitet og fra en tung til en let kapitalisme (fra store fabriksbygninger til lap top-computere) har medført en forvandling af arbejdet fra et livslangt kald præget af rutine og forudsigelighed til en episodisk affære præget af opbrud og usikkerhed. Bauman bemærker, at en person, der i begyndelsen af det 20. århundrede fik sit første job på Fords bilfabrikker, også med rimelighed kunne forvente at skulle pensioneres fra 116 En (u)passende mængde pessimisme?

10 selvsamme sted, mens de nye generationer på arbejdsmarkedet ifølge amerikanske statistikker inden de har fyldt tredive har et utal af forskellige korte og løse ansættelser bag sig, og kun usikkerhed foran sig. De, der i dag påbegynder et job hos Microsoft, citerer Bauman økonomen Daniel Cohen for, aner ikke, hvor eller hvornår karrieren ender (Bauman 2006, 78). Vi er med andre ord gået fra et langsigtet- til et kortsigtet perspektiv på arbejdslivet. Tidligere udgjorde arbejdet en kollektiv og samhørighedsskabende faktor i samfundet i dag er det et individualiserende og socialt opløsende middel. Hvor der tidligere trods arbejderopstande og klassekampe eksisterende en hellig alliance af gensidig afhængighed mellem arbejdsgivere og arbejdstagere af vital nødvendighed for samfundsordenen og økonomien, er der i dag snarere tale om, at arbejdsmarkedet ifølge Bauman er præget af en uhellig alliance, hvor arbejdstagerne i stigende grad presses fra såvel arbejdsgivere som politikere til konstant at yde mere (Bauman 2004; Jacobsen 2004b). Enhver forestilling om gensidig forpligtelse er i dag gjort til skamme. Arbejdskraften er blevet disponibel på en måde, som ikke tidligere var tilfældet i dag findes der voksende horder af chanceløse overflødige mennesker (Bauman 2005) og med velfærdsstatens demontering og politikkens opgivelse af det langsigtede perspektiv og det tunge træk står dem uden for arbejdsmarkedet svagere end nogensinde tidligere. Tilværelsens ulidelige lethed bliver en ubærlig byrde for dem, der ikke kan tjene til dagen og vejen. I dag er vi således alle nomader på arbejdsmarkedet, der hver især og hver for sig må forsøge at navigere i forhold til konstant foranderlige forventninger og udmeldinger. Det, der var værd at vide og optrænes til i går, er i dag en forældet og meningsløs foreteelse, og det arbejde, der i går skabte tryghed og sikkerhed, er i dag gennemsyret af frygten for afskedigelse, der ofte formuleres i anonyme managementtermer som downsizing, rationalisering eller fleksibilisering. Men disse begreber dækker, ifølge Bauman, over en ganske ensidig forestilling: Det, der ser ud som fleksibilisering på efterspørgselssiden, rammer alle dem, der hører til på udbudssiden, som en hård og grusom, urokkelig og uafvendelig skæbne: Jobs kommer og går; de forsvinder igen, så snart de er dukket op, og de bliver delt op og trukket tilbage uden varsel, mens reglerne for hyreog-fyre-lotteriet skifter uden varsel og der er ikke meget, arbejdstagerne og arbejdssøgerne kan stille op for at standse karrusellen (Bauman 1999, ). Ifølge denne dystre udlægning betyder flek sibilitet kun én ting fleksibilitet for arbejdsgiveren til at hyre og fyre efter behag, men fleksibilitet dækker også over andre ting. Man kan således tale om både en udbudsorienteret og efterspørgselsorien teret fleksibilitet. Hvor den førstnævnte omhandler arbejdstagernes muligheder for fleksi bilitet og mobilitet på arbejdsmarkedet og i ansættelsen, drejer sidstnævnte som Bauman, Beck og Sennett primært berører sig udelukkende om, hvordan arbejdsgivere hensynsløst kan skalte og valte med deres ansattes ansættelsesforhold, der uden videre varsel kan bringes til ophør, hvis behovet opstår. Således må en forståelse af fleksibilitet nuanceres i forhold til de her omtalte sociologiske studier. Arbejdsetikkens genopstandelse Hochschild, Sennett, Bauman og Beck er dog langt fra alene om at italesætte de negative konsekvenser af individualiseringen på menneskers arbejdsliv. Dette er et tema, som også mere klassisk arbejdslivssociologi Tidsskrift for ARBEJDSliv, 9 årg. nr

11 var optaget af i sine analyser af fabriksarbejderens vilkår på et arbejdsmarked præget af kollektive aftaler og stærke fagforeninger, men netop både Beck og Bauman mener, at den klassiske arbejdsetik fra industrisamfundet, der gjorde det til en kollektiv forpligtelse at yde men også til en moralsk forpligtelse at tage vare på de dårligst stillede, i dag har fået en ny og forstærket dimension med en asocial slagside. I bogen Arbejde, forbrugerisme og de nye fattige viser Bauman, hvordan arbejdsetikken fordringen om, at arbejde er godt, mens lediggang er roden til alt ondt langt fra er en saga blot. Faktisk forholder det sig sådan, at arbejdsetikken i disse år ifølge ham lyder stadig mere indtrængende og med stadig mere individualiserede konsekvenser for den enkelte. Arbejdsetikken rækker desuden udover arbejdssfæren og ind i alle afkroge af samfundslivet. Som Bauman skriver: Hver gang man hører nogen tale om etik, kan man være temmelig sikker på, at nogen et eller andet sted er utilfreds med den måde, andre opfører sig på, og helst ser, at de opfører sig på en anden måde. Denne betragtning har aldrig været så velplaceret, som når det gælder arbejdsetikken (Bauman 2002, 16). I arbejdsetikken ligger der altså en fordring om, at det er umoralsk og afvigende ja måske ligefrem kriminelt ikke at yde, og at det er ens moralske forpligtelse at bidrage til samfundets værdiskabelse. Ifølge Baumans analyse lever arbejdsetikken således i bedste velgående. Men hvor arbejdsetikken, der fremstiller de fattige i rollen som arbejdskraftens reservehær, begyndte sit liv som en åbenbaring lever den nu videre som en tilsløring (Bauman 2002, 135), hvis ikke ligefrem som en forbandelse. I dag er de fattige overflødige mennesker uden funktion og uden forventning om nogensinde at indtræde i aktiv tjeneste på arbejdsmarkedet. Hvor denne arbejdsetik tidligere var rettet mod hele det samfundsmæssige kollektiv uden undtagelse, på nær i forhold til de syge, der ikke kunne yde og derfor blev betragtes som Guds fortabte børn, man altruistisk skulle drage omsorg for, så er arbejdsetikken nu udelukkende rettet mod det enkelte, isolerede individ, der bliver ansvarlig for at skaffe og fastholde arbejde, og som selv må løfte byrden og bære skammen, hvis det mislykkes. De, der ikke kan bidrage, betragtes med slet skjult social mishag som snyltere, parasitter eller nassere. Den knivskarpe konkurrence, som forbrugersamfundet fremskynder, og som markedet understøtter, medfører derfor, at menneskers individuelle nederlag tjener som skræmmebilleder for andre. Det gør det lettere for virksomheder, globale som lokale, at manipulere med arbejdskraften, der viser sig mere end villig til at strække sig langt for at undgå afskedigelse og dermed følgende marginalisering og stigmatisering. Konsekvensen er, som Bauman påpeger, at nutidens firmaer kun aflønner de ansatte for den reelle arbejdstid, men til gengæld lægger beslag på alle deres evner, hele deres tilværelse og fulde personlighed. Den benhårde konkurrence er rykket fra yderverdenen ind i firmakontorerne: Arbejde betyder en daglig testning af evne og iver, og sammensparede fortjenester garanterer ikke fremtidig stabilitet (Bauman 2001, 128). Arbejdsetikkens genkomst drejer sig nu om at presse det enkelte menneske til at yde mere med truslen om fornedrelse eller fyring, hvis man fejler. Bauman er ikke ene om at mene dette. Beck formulerer den samme iagttagelse på følgende vis: 118 En (u)passende mængde pessimisme?

12 Den bibelske forbandelse, der siger, at kun den, som arbejder, spiser må spise er blevet til den arbejdsmoral, som begrunder menneskeværen; kun den, som arbejder, er et menneske (Beck 2002, 19-20). Arbejdsetikken adskiller således dem, der kan og vil, fra dem der hverken kan eller vil, og de sidstnævnte bliver den nye gruppe af socialt marginaliserede, overflødige individer, hvorom man må konstatere: De har kun sig selv at takke. Det, der i dag i høj grad er medvirkende til at fragmentere og individualisere arbejdslivet, er således arbejdsetikkens genkomst, hvilket også den australske samfundsforsker Sharon Beder har vist i Arbejdsmoral til salg. Hendes analyse, som er lige så dyster som de øvrige i dette review-essay, fokuserer netop på, hvordan arbejdsetikken eller arbejdsmoralen bevirker, at arbejdet er gået fra at være et middel til noget andet overlevelse og et materielt eksistensgrundlag til at være et mål i sig selv (Beder 2004), der truer med at komme til at udgøre det eneste omdrejningspunkt for mange menneskers liv. Arbejdet er blevet ophøjet til et helligt fænomen, ikke kun blandt politikere, moralister og økonomer, som Lafargue talte om, men også blandt selve den arbejdende befolkning. Der sættes en personlig ære i at arbejde og arbejde meget. I sin provokerende bog om den nye arbejdsmentalitet beskrev den franske forfatter Corinne Maier således det markedsmantra, som nu dagligt skal gentages af den enkelte medarbejder for at retfærdiggøre umenneskeligt lange arbejdstider: Arbejdet er en gave, dit job et privilegium. Har du et job? Værn om denne heldige omstændighed; ikke alle er lige så heldige som dig! (Maier 2005, 130). Dette mantra får folk til at yde stadig mere, og gør dem mere føjelige på arbejdsmarkedet. I dag har arbejdet således fået en ny religiøs dimension som supplement til den puritansk-altruistiske religiøsitet, som den klassiske arbejdsetik byggede på det er nu noget, som gennemsyrer den enkelte med en følelse af frelse og fuldendelse men også af ærefrygt (jf. Jacobsen 2007). Et liv uden arbejde er således at sammenligne med en tilværelse i skærsilden, og det er udelukkende op til den enkelte at sikre, at man ikke havner i den ulykkelige situation. En ny dagsorden en ny diskurs Ovenstående korte og i sagens natur ikke fyldestgørende gennemgang af nogle centrale og hyppigt citerede sociologiske teorier om nutidens arbejdssamfund indikerer, at der er tale om ofte særdeles dystre fo restillinger om og politiserede opfattelser af udviklingen inden for nutidens arbejdsmarked, hvor arbejdssamfundet i al sin uundgåelighed og almægtighed er over os; et arbejdssamfund, hvor kampen om det nærmest hellige arbejde for alvor er intensiveret, såvel på individ- som samfundsniveau, og hvor den enkelte (med)arbejder nu i stigende grad presses fra alle sider af såvel ydre krav som indre forventninger. Sådanne dystre diagnoser og forfaldsfortællinger der til tider grænser til en nostalgisk fremhævelse af fortiden har tilsyneladende vind i de sociologiske sejl i disse år til trods for en lang række positive samfundsudviklinger, der har haft til hensigt at beskytte (med)arbejdere og organisere arbejdsmarkedet på en mere human og hensigtsmæssig måde med flere rettigheder og bedre ansættelsesforhold. Man kan næsten formulere den pessimisme, disse diagnoser repræsenterer, som: Intet er så godt, at det ikke er galt for noget! Der kan være flere forskellige årsager til den dystre tone, som disse teorier anlægger. For det første bygger disse teorier i udgangs- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 9 årg. nr

13 punktet på udenlandske cases Tyskland, England og USA hvor arbejdsmarkedets organisering, beskæftigelsessituationen og beskyttelsen af arbejdstagere er betydeligt dårligere end på det danske arbejdsmarked. For det andet er de forfattet af samfundsforskere, der netop er kendt og anerkendt for deres samfundskritiske perspektiv og for en særlig moralsk indignation over eller afstandtagen fra det arbejdsmarked, der kan karakteriseres som globaliseret, fleksibelt kapitalistisk eller neoliberalistisk. For det tredje er der næppe nogen tvivl om, at der er hold i flere af deres antagelser at arbejdsmarkedet i disse år oplever et øget pres på mange ansatte, og nok særligt de autonome arbejdere, der nu i tider præget af flaskehalse og mangel på arbejdskraft (i hvert fald i Danmark) udgør en efterspurgt gruppe, der ganske vist også honoreres herfor, men som også oplever en mere presset hverdag mellem arbejde og familie. For det fjerde bygger mange af de omtalte studier på et abstrakt og til tider ganske spekulativt grundlag, der trækker vilkårligt eller i hvert fald selektivt på empiriske studier (selvom Hochschild og Sennett har foretaget konkrete empiriske studier), og flere af de omtalte tænkere er netop i udgangspunktet tænkere, ikke empirikere. De fleste af dem er end ikke arbejdsmarkeds- eller arbejdslivsforskere, hvorfor deres viden om feltet ofte baseres på nogle foruddefinerede teoretiske grundantagelser eller sekundære og selektivt udvalgte empiriske kilder. Man kunne kalde deres diagnoser for pegasus-analyser, fordi de bygger på den type af sociologi, som udspringer fra det, den svenske sociolog Walter Korpi (1990) omtalte som sociologiens pegasuser, som beskriver det fåtal af store og anerkendte sociologer, der som nærmest overnaturlige væsener i deres analyser svæver højt hævet over hverdagens empiriske virkelighed, på et abstrakt og mere ophøjet teoretisk niveau end andre almindelige, dødelige sociologer. Disse pegasusers funktion i sociologien er ifølge Korpi ligesom i fosforbelysning at tilvejebringe os et glimt at tingenes tilstand, at lyse ned på os, så vi i det mindste kan ane Den Store Sammenhæng (Korpi 1990, 3). For disse pegasus-analysers vedkommende er der dog som regel ikke meget førstehåndskontakt til den empiriske virkelighed, der be skrives, men en abstrakt fortolkning, der ren dyrker udvalgte (og ofte dystre) træk ved sam fundsudviklingen, mens andre (og ofte mere lyse) aspekter behændigt negligeres. Slut teligt, og i forlængelse heraf, har mange af de oven for omtalte teoridannelser samt en lang række andre, der i disse år interesserer sig for arbejdslivet som en optik til at for stå samfundslivet, i udgangspunktet en ny marxistisk eller kritisk teoretisk vinkel, der fortolker samfundstendenser ud fra en far vet terminologi om falsk bevidsthed, ud bytning, fremmedgørelse og manipulation, hvorfor deres fortolkninger på nærmest tautologisk vis både afspejler og dokumenterer eksistensen af disse fænomener. Berettiger disse fortolkningsmæssige forhold så, at skildringerne af arbejdssamfundet er så forholdsvis dystre og så pessimistiske, som tilfældet faktisk forekommer at væ re? Efter min mening er der både positi ve og mindre positive træk ved den sociologiske pessimisme, som fremvises. Det po sitive skal lokaliseres deri, at dystre diagnoser ofte får os befolkning, forskere, beslutningstagere til at spærre øjnene op og stille spørgsmålstegn ved, om vi ikke kan gøre det anderledes og bedre. De får os til at reflektere kritisk over vores samfund og de værdier, det dyrker og fremavler, og de prak sisser det anvender. Det mindre positive skal derimod lokaliseres deri, at der er en fare for, at virkeligheden ikke repræsenteres på en fyldestgørende eller retvisende måde at der 120 En (u)passende mængde pessimisme?

14 er en diskrepans mellem fortolk ning og faktisk oplevet verden, en fortolknings mæssig faldgrube om man vil. I sociologien taler vi ofte om tilstedeværelsen af selvopfyldende profetier i samfundslivet at analyser eller antagelser, der bygger på et i udgangspunktet falsk grundlag eller en forfejlet eller kon trafaktisk definition af problemer/situationer, er medvirkende til at fremmane forudsætningerne for deres egen virkeliggørelse (Merton 1968, 477) og man kan frygte, at denne fare for selvopfyldende profetier også lurer i forbindelse med mange af de pes simistiske sociologiske arbejdslivsanalyser; at man så at sige efterlades med indtrykket af, at arbejdslivet for de fleste faktisk er problematisk og dernæst handler i overensstemmelse med den ikke nødvendigvis korrekte overbevisning, hvorved man skaber grobund for utilfredshed og usikkerhed. Derfor er det problematisk, hvis de dystre analyser læses og forstås, som om de nødvendigvis afspejler en empirisk eksisterende virkelighed. Vi bør således både værdsætte men også forholde os skeptiske over for de sociologer, der uafvendeligt maler med de mest kritiske pensler og de mørkeste farver i deres beskrivelser af nutidens sociale kanvas. Alt er, trods alt, ikke opløsning, opbrud, forfald, undergang eller krise heller ikke i arbejdslivet. Som kontrast hertil er det således glædeligt, at der i de senere år også på dansk grund er udarbejdet grundige sociologisk-empiriske studier, der viser, at danskerne ikke og bestemt ikke alle har det så vanskeligt i forhold til arbejdsmarkedet, at mange faktisk er glade og tilfredse, og at arbejdslivet for man ge er et positivt bidrag til tilværelsen også blandt de såkaldt autonome arbejdere. En sådan alternativ vinkel bibringer et me re nuanceret og givetvis også mere retvisende billede af situationen på det danske arbejdsmarked, der ikke udelukkende er præget af mismod, usikkerhed, utryghed og afmagt. Det betyder dog ikke, at de i dette review-essay omtalte diagnoser skal forkastes, men at deres forklaringskraft og fortolkninger nok bør tages med et gran salt. Som overordnede iagttagelser af tendenser, trends, fornemmelser eller mulige fremtidsscenarier har de en del at bidrage med til analyser, men som gengivelser af empiriske fakta i relation til Danmark må vi anvende dem med varsomhed. Mange mennesker oplever faktisk et frugtbart, udbytterigt, udfordrende og inspirerende arbejdsliv. Det kunne være interessant, om sociologer blev opmærksomme herpå. På den måde kunne vi måske lære noget om, hvordan vi kan forbedre virkeligheden med afsæt i dens mest positive udviklingstræk snarere end fra dens mest forfærdende fremtrædelsesformer. Det kunne være en lærerig øvelse for mange sociologer i almindelighed og arbejdslivssociologer i særdeleshed. REFERENCER Bailey, Robert B. (1958): Sociology Faces Pessimism, Haag, Martinus Nijhoff. Bauman, Zygmunt (1999): Globalisering: De menneskelige konsekvenser, København, Hans Reitzels Forlag. Bauman, Zygmunt (2001): Fællesskab en søgen efter tryghed i en usikker verden, København, Hans Reitzels Forlag. Bauman, Zygmunt (2002): Arbejde, forbrugerisme og de nye fattige, København, Hans Reitzels Forlag. Bauman, Zygmunt (2004): Arbejdets storhed og fald, i Michael Hviid Jacobsen & Jens Tonboe (red.): Arbejdssamfundet den beslaglagte tid og den splittede identitet, København, Hans Reitzels Forlag. Tidsskrift for ARBEJDSliv, 9 årg. nr

15 Bauman, Zygmunt (2005): Forspildte liv moderniteten og dens udstødte, København, Hans Reitzels Forlag. Bauman, Zygmunt (2006): Flydende modernitet, København, Hans Reitzels Forlag. Beck, Ulrich (2002): Fagre nye arbejdsverden, København, Hans Reitzels Forlag. Beder, Sharon (2004): Arbejdsmoral til salg fra puritansk prædikestol til moderne virksomheds- PR, Århus, Klim. Berger, Peter L. (red.) (1964): The Human Shape of Work, Chicago, Gateway. Ellingsæter, Anne Lise (2005): Tidsklemme metafor for vår tid, i Tidsskrift for Samfunnsforskning, 46, 3, Fjæstad, Björn & Lars-Erik Wolvén (red.)(2005): Arbetsliv och samhällsförändringar, Lund, Studentlitteratur. Florida, Richard (2005): The Flight of the Creative Class, New York, Harper-Collins. Hochschild, Arlie Russell (1997/2003): Tidsfælden, København, Munksgaard. Hochschild, Arlie Russell (2004): Gennem sprækker i tidsfælden fra markedsmanagement til familiemanagement, i Michael Hviid Jacobsen & Jens Tonboe (red.): Arbejdssamfundet den beslaglagte tid og den splittede identitet, København, Hans Reitzels Forlag. Jacobsen, Michael Hviid & Jens Tonboe (red.)(2004): Arbejdssamfundet den beslaglagte tid og den splittede identitet, København, Hans Reitzels Forlag. Jacobsen, Michael Hviid (2004a): Fra moderne arbejdsetik til senmoderne selvvalgt slaveri? En kritisk analyse af arbejdets betydning hos Bauman, Beck og Sennett, i Michael Hviid Jacobsen & Jens Tonboe (red.): Arbejdssamfundet den beslaglagte tid og den splittede identitet, København, Hans Reitzels Forlag. Jacobsen, Michael Hviid (2004b): Arbejdssamfundets uhellige alliance om det hellige arbejde, i Dansk Sociologi, 15, 3, Jacobsen, Michael Hviid (2007): Til arbejdet, liv eller død! om arbejdets ambivalens i en flydende moderne verden, i Joel Haviv (red.): Arbejdet som religion, København, Samfundslitteratur [under udgivelse]. Korpi, Walter (1990): Om undran inför sociologerna, i Sociologisk Forskning, 27, 3, Maier, Corinne (2005): Bonjour Laziness Jumping Off the Corporate Ladder, New York, Pantheon Books (Da. udg.: Goddag til dovenskaben: Om kunsten og nødvendigheden af at lave mindst muligt på jobbet, København, Borgen, 2005). Merton, Robert K. (1968): Social Theory and Social Structure, New York, Free Press. Mills, Charles Wright (1951): White Collar: The American Middle Classes, New York, Oxford University Press. Rifkin, Jeremy (1995): The End of Work, the Decline of the Global Labour Force and the Dawn of the Post-Market Era, New York, G. P. Putnam s Sons. Seljestad, Lars Ove (1998): Arbeidets fascinasjon. Arbeidets forbannelse!, i Rune Åkvik Nilsen & Pål Veiden (red.): Sosiologisk fantasi: Essays, Oslo, Ad Notam/Gyldendal. Sennett, Richard (1999): Det fleksible menneske eller arbejdets forvandling og personlighedens nedsmeltning, Højbjerg, Hovedland. Tilgher, Adriano (1930): Work: What It Has Meant to Men Through the Ages, New York, Harcourt, Brace. Toffler, Alvin (1984): Fremtidsglimt, Skive, Chr. Erichsens Forlag. Weber, Max (1919/2003): Politik som levevej, i Max Weber: Udvalgte tekster, bind 1, København, Hans Reitzels Forlag. Michael Hviid Jacobsen, M.Sc., ph.d., er lektor ved Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation, Aalborg Universitet En (u)passende mængde pessimisme?

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

VÆR PROFESSIONEL. VI VIL TJENE VORES LØN UDEN AT SÆLGE SJÆLEN Charlotte Mandrup

VÆR PROFESSIONEL. VI VIL TJENE VORES LØN UDEN AT SÆLGE SJÆLEN Charlotte Mandrup VÆR PROFESSIONEL VI VIL TJENE VORES LØN UDEN AT SÆLGE SJÆLEN Charlotte Mandrup Individualisme & eksistens Når jobbet skal bære vores eksistens Vi vandt individualiteten & uafhængigheden og tabte: Religionens

Læs mere

Arbejde, selvrealisering og fællesskab: Konflikter og dilemmaer. Oplæg ved lektor i Sociologi, Anders Petersen

Arbejde, selvrealisering og fællesskab: Konflikter og dilemmaer. Oplæg ved lektor i Sociologi, Anders Petersen Oplæg ved lektor i Sociologi, Anders Petersen 1. Forandrede normative krav til arbejdet hvad anerkendes? 2. Nutidens (grænseløse) arbejde og fællesskab. 3. Konflikter. Vi har de sidste 40-50 år bevæget

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Karriereudviklingsværktøj Karriereanker

Karriereudviklingsværktøj Karriereanker Karriereudviklingsværktøj Karriereanker Karriereudvikling Du skal forsøge at besvare spørgsmålene så ærligt og hurtigt som muligt. Det tager ca. 15 minutter at udfylde skemaet. Hvor rigtige er følgende

Læs mere

Selvrealisering som selvrefleksion

Selvrealisering som selvrefleksion Selvrealisering som selvrefleksion Samfundets økonomiske udvikling, individualisering og sekulariseringen har skabt plads til den enkelte. Individet kan i dag selv bestemme sin egen livsvej. Ruten bliver

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Daniel Nayberg Hus: 07.1 Studienr.: 42736. I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3:

Daniel Nayberg Hus: 07.1 Studienr.: 42736. I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3: I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3: 1) Beskriv nogle forhold ved det senmoderne arbejdsliv, der kan give anledning til opståelsen af psykiske konflikter og har betydning for

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog Frygten for ens egen storhed eller at undgå sin skæbne eller at løbe bort fra ens bedste talent én ting er sikker, vi besidder alle muligheden for at blive mere, end vi faktisk er. Vi har alle uudnyttet

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Aut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut.

Aut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut. Aut. klinisk psykolog Helle Kjær Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord 10/30/06 Cand. psych. aut. Helle Kjær 1 Personlighed Selvfølelse Selvværd Selvtillid 10/30/06 Cand. psych. aut.

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Hvad skal der til for, at dine bedste medarbejdere bliver? Hvad virker bedst?

Hvad skal der til for, at dine bedste medarbejdere bliver? Hvad virker bedst? Fastholdelse Hvad skal der til for, at dine bedste medarbejdere bliver? Hvad virker bedst? Svar: Bliv en bedre leder! Rekruttering og fastholdelse af dygtige nøglemedarbejdere er ifølge danske ledere den

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

De svære valg. 1 Rune Mastrup Lauridsen

De svære valg. 1 Rune Mastrup Lauridsen De svære valg 1 Program for efterdagen 13.00-15.00 Helikopterperspektiv: Hvorfor er det så svært at vælge? Et oplæg om vores samtid, studerendes virkelighed. Refleksivitet, viden og valget! Valgstemmer

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Interviewguide lærere med erfaring

Interviewguide lærere med erfaring Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Hold op med at mærke efter i dig selv

Hold op med at mærke efter i dig selv Udgivet på Information (http://www.information.dk) Hjem > Hold op med at mærke efter i dig selv Hold op med at mærke efter i dig selv Psykologiprofessor Svend Brinkmann har lavet en syvtrinsguide, der

Læs mere

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Hvornår er følgende udsagn fra? Hvilken type person udtaler sig sådan? Vi

Læs mere

PROFESSIONSFAGLIG LEDELSE I EN VERDEN AF KOMPLEKSITET OG MODSÆTNINGER PIA BRAMMING 21. SEPTEMBER 2017 LEKTOR, PH.D.

PROFESSIONSFAGLIG LEDELSE I EN VERDEN AF KOMPLEKSITET OG MODSÆTNINGER PIA BRAMMING 21. SEPTEMBER 2017 LEKTOR, PH.D. PROFESSIONSFAGLIG LEDELSE I EN VERDEN AF KOMPLEKSITET OG MODSÆTNINGER præsentation Lektor, Ph.d. Afdelingsleder i afdeling for uddannelsesvidenskab, DPU, Aarhus Universitet (KBH) DPU siden 2010 NFA til

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL Cima Development udvikler ledere, medarbejdere og teams. Vi er specialiseret i at hjælpe: Nyetablerede teams og deres ledere, som skal godt og hurtigt fra start. Teams

Læs mere

Konsekvenser og straf

Konsekvenser og straf Kronik bragt i dagbladet Politiken den 26. august 2003: Konsekvenser og straf Begrebet konsekvens er blevet til et modeord, ikke mindst i politiske kredse, hvor det bliver brugt som et straffende begreb.

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret

Sidste søndag i kirkeåret Sidste søndag i kirkeåret Salmevalg 403: Denne er dagen 448: Fyldt af glæde 321: O Kristelighed 638: O, kommer hid dog til Guds søn 121: Dejlig er jorden Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø TEMAER i psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse Arbejdets indhold Kvalifikationer Selvstyring og medindflydelse Kollegiale relationer Ledelsesrelationer De seks guldkorn Indflydelse

Læs mere

Hvad sker der efter døden?

Hvad sker der efter døden? Lektion 10 Hvad sker der efter døden? Teorien om alles frelse bliver af modstandere skudt i skoene, at den har et svagt bibelsk belæg, og det er sandt, at skriftstederne, der taler for alles frelse, er

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager

Læs mere

Notat vedrørende analyse af balance mellem arbejds- og familieliv

Notat vedrørende analyse af balance mellem arbejds- og familieliv Notat vedrørende analyse af balance mellem arbejds- og familieliv Hvorfor er det så svært for den moderne medarbejder at skabe balance mellem arbejds- og familieliv? Der nedsættes Familie- og Arbejdsmarkedskommissioner

Læs mere

Hvad kan parterne gøre for at skabe en bedre balance mellem arbejdsliv og andet liv?

Hvad kan parterne gøre for at skabe en bedre balance mellem arbejdsliv og andet liv? Sagsnr. 17.01-05-21 Ref. MLK/hbj Den 27. maj 2005 Hvad kan parterne gøre for at skabe en bedre balance mellem arbejdsliv og andet liv? Af LO-sekretær Marie-Louise Knuppert Teknologirådets konference den

Læs mere

I dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget.

I dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget. DIMISSIONSTALE 2017 Kære studenter I dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget. Og I kender alle sammen manden, der er indbegrebet af denne tankegang. Manden, der søgte at

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Kultur og lederopgaven

Kultur og lederopgaven Kultur og lederopgaven Jeg har hørt De kender ikke til termostater radiator på 5 og åbne vinduer Hvis man ikke passer på stiger overarbejde stille og roligt De har ikke overblik og tager ikke ansvar De

Læs mere

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod En gang i mellem kan man som præst opleve at skulle skrive en begravelsestale over et menneske, der har levet sit liv, som om han eller hun var lige der, hvor han eller hun skulle være. Set ude fra kan

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER

DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER DS - NYBORG STRAND - 1. OKTOBER 2013 DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) ER DE UNGE FOR KRÆVENDE? Min

Læs mere

Københavns Universitet. Sociologisk Institut. Frigørelse. - a problem of disorder? Klassisk og Nyere Sociologisk Teori Vintereksamen 2012

Københavns Universitet. Sociologisk Institut. Frigørelse. - a problem of disorder? Klassisk og Nyere Sociologisk Teori Vintereksamen 2012 Københavns Universitet Sociologisk Institut Frigørelse - a problem of disorder? Klassisk og Nyere Sociologisk Teori Vintereksamen 2012 Iben Raskmark Eksamensnummer: 930 Antal tegn uden fodnoter: 5.022

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Fremtidsvision for offentlig ledelse anno 2030

Fremtidsvision for offentlig ledelse anno 2030 Fremtidsvision for offentlig ledelse anno 2030 3. plads i prisopgaven unge på en ungdomsuddannelse Hannah Engmose Johansen Borupgaard Gymnasium Offentlige ledere i 2030 skal tage højde for fem forhold

Læs mere

Den besidderiske kærlighed 3. At spille den besidderiske kærlighed 6. Dine opgaver i løbet af scenariet 7

Den besidderiske kærlighed 3. At spille den besidderiske kærlighed 6. Dine opgaver i løbet af scenariet 7 1 Den besidderiske kærlighed 3 Fortællingerne 4 Kontroltabet 4 At spille den besidderiske kærlighed 6 Monologerne 7 Dine opgaver i løbet af scenariet 7 Værktøjer 10 2 Den besidderiske kærlighed Scenariet

Læs mere

Individ og fællesskab i lyset af moderniseringen. Kulturstyrelsen 16. Juni 2015 Per Schultz Jørgensen

Individ og fællesskab i lyset af moderniseringen. Kulturstyrelsen 16. Juni 2015 Per Schultz Jørgensen Individ og fællesskab i lyset af moderniseringen Kulturstyrelsen 16. Juni 2015 Per Schultz Jørgensen Kulturel revolution Opbrudssamfundet De store paraplyer er borte En kulturel frisættelse Individualisering

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, side 1 Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, 24-32. I en tid hvor religion nærmest anses for at være roden til alt ondt, er det 3 vigtige tekster vi har fået at lytte til. Fastetiden i kirkeåret

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

Form din karriere. Projektleder Pia Ravn Dyhr

Form din karriere. Projektleder Pia Ravn Dyhr Form din karriere Projektleder Pia Ravn Dyhr Dagens program Velkomst & runde med præsentation af jer: Hvem er du? Karriereforståelser Hvem er du? Hvad kan du? Hvad vil du? Dine grundlæggende værdier øvelse:

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005. Det grænseløse arbejde

Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005. Det grænseløse arbejde Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005 Det grænseløse arbejde Hvilke årsager kan der være til, at mange føler sig pressede i hverdagen? Tilgangen til problemstillingen - overskrifterne

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

21. søndag efter trinitatis II

21. søndag efter trinitatis II 21. søndag efter trinitatis II»Fædrene spiser sure druer, og sønnerne får stumpe tænder.«sådan hørte vi før ordsproget fra Ezekiels bog. Et ordsprog der heldigvis, vil ligge fjernt fra de fleste menneskers

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV

FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV Af Gitte Haslebo, erhvervspsykolog Haslebo & Partnere, 2000 FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV Fusionen som en ustyrlig proces Fusionen er en særlig omfattende og gennemgribende organisationsforandring.

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats Introduktion Det er en kæmpe gave at være mor, hvilket jeg tror, at langt de fleste med glæde vil skrive under på. Men det er også benhårdt arbejde. Mere benhårdt end man på nogen måde kan forestille sig

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

KRONIKKEN Arbejdssamfundets uhellige alliance om det hellige arbejde

KRONIKKEN Arbejdssamfundets uhellige alliance om det hellige arbejde KRONIKKEN Arbejdssamfundets uhellige alliance om det hellige arbejde af Michael Hviid Jacobsen 89 De mennesker, der aldrig har tid, udretter mindst Georg C. Lichtenberg Arbejdssamfundet diskurs og virkelighed

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Integration. - plads til forskellighed

Integration. - plads til forskellighed Integration - plads til forskellighed Plads til forskellighed Integration handler ikke om forholdet til de andre. Men om forholdet til én anden - det enkelte medmenneske. Tryghed, uddannelse og arbejde

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget?

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget? I over 50 år har den arbejdsstrukturerede dag været en primær faktor i recovery processen for tusindvis af mennesker med en psykisk sygdom. Historisk set har man med udviklingen af den arbejdsstrukturerede

Læs mere

BLØDE PIGER I HÅRD KONKURRENCE

BLØDE PIGER I HÅRD KONKURRENCE 5.12.2013 BLØDE PIGER I HÅRD KONKURRENCE TALENTUDVIKLING SOSU - LUU KONFERENCE HVAD VIL I GIVE DE UNGE MED? INDTRYK FRA SKILLS 2013 Det rykkede! Engagement Søgende Åbenhed Mod Reflekterede Personlig udvikling

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Når det selvfølgelige bliver væk. Unges marginalisering oprør eller tab af det selvfølgelige

Når det selvfølgelige bliver væk. Unges marginalisering oprør eller tab af det selvfølgelige Når det selvfølgelige bliver væk Unges marginalisering oprør eller tab af det selvfølgelige Problemstilling Marginalisering social dynamik Valg af marginalisering som oprør Den usynlige marginalisering

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Nøglen til det succesfulde og fleksible arbejdsliv

Nøglen til det succesfulde og fleksible arbejdsliv Hovedartikel: Nøglen til det succesfulde og fleksible arbejdsliv 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Problematikken ved distancearbejde løses ikke, så længe de såkaldte eksperter bliver ved med at lave generaliserende

Læs mere