Industriens Bygninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Industriens Bygninger"

Transkript

1 Industriens Bygninger Bygningskulturens Dag 2007 Af Thomas Birket- Smith

2

3 Forord Indledning Industrien i kulturen Industri er cool Strategier for bevarelse af industri Interiørdesign Kontrast mellem nyt og gammelt Byens antikviteter Industrielle objekter med skulpturelle kvaliteter Museumsløsningen Velbevarede anlæg med høj kulturhistorisk værdi Forsigtig genanvendelse Respekt for histore og oprindelig arkitektur Radikal konvertering Fokus på ny anvendelse Kulturelle flagskibe Udvikling af kultur- og byliv Successiv konvertering Pragmatisk genanvendelse af industrianlæg Sameksistens Moderne byfunktioner og industri side om side Byudvikling Industribygninger som identitetsskabende elementer Regional udvikling Revitalisering af en industriel region eller byområde

4

5 Forord Af kulturminister Brian Mikkelsen TV-nyheder fra Kvægtorvet, kunst i klædefabrikken og en hel ny bydel, der vokser frem mellem bryghuse og Elefantport. Ikke alle industriens bygninger er, hvad de altid har været, men præsenterer sig i nye klæder og nye sammenhænge. Detalje Knippelsbro, København Det er i disse år, at vi får øjnene op for industriens bygninger som en del af den kulturhistoriske og arkitektoniske bagage, vi har med os ind i videnssamfundet. Flere virksomheder er i fuld funktion og udvikling, mens andre bygninger står tilbage og vidner om en tid og en tænkning, der danner grundlag for det samfund, vi kender i dag. Det er nu, vi skal tage stilling til industriens bygninger og deres fremtid. Regeringen har med sin nye arkitekturpolitik sat fokus på kulturarven. Kulturarvsstyrelsen har siden 2003 haft industrisamfundets kulturarv som satsningsområde. 25 nationale industriminder er udpeget og ca. 150 regionale. Vi står midt i Industrikulturens År: Industrien er sat på den kulturelle dagsorden. Det gælder også på Bygningskulturens Dag, hvor Danmark er med for 15. gang, når man i over 40 europæiske lande sætter fokus på kulturarven hvert år i september. Hæftet her stiller skarpt på genanvendelsen af industribygninger - med danske og internationale eksempler på bevaring og nyfortolkning. Et kulkogeri i Ruhr-området figurerer på UNESCO s verdensarvsliste, i selskab med Utzons operahus. Det signalerer, at man overalt ser den industrielle bygningskultur som umistelig og værdifuld. Hvad vil vi herhjemme? Den debat er der nu åbnet for. Og så er der i øvrigt åbent! Bygningskulturens Dag er en lejlighed til at møde industriens bygninger ved selvsyn, til at fornemme motorkraft, røg, støj og fremskridtstro. Og måske også til at fundere over disse bygningers fremtid og potentialer. Bygningskulturens dag 2007

6 Indledning Siloer ved Aalborg havn Under en rundvisning på det gamle elværk Nordkraft i Aalborg oplevede jeg for et par år siden en gammel socialdemokratisk fagforeningsmand hviske til mig: Riv lortet ned. Han så kun en nedslidt og farlig arbejdsplads, som på ingen måde repræsenterede noget positivt i hans verden. Han så ikke kraftværket som en del af byens historie, som en ressource eller et råstof, der kunne anvendes i en konvertering til et tidssvarende kulturhus, som det faktisk blev tilfældet. Men industrien er fascinerende. Industriens bygninger kan anvendes til noget. Og interessen for den industrielle kultur øges i takt med, at fabrikkerne forsvinder. Danmark er et bondeland, det er en alment accepteret kliché. Men i realiteten er Danmark i ligeså høj grad et industriland. Når generationen, der selv stod på fabriksgulvet forsvinder, så er der ingen tvivl om, at deres industrikultur i brede kredse vil blive omfattet af den samme sentimentalitet, som i mange årtier har præget bondekulturen. Industriens Poul Reichardt vil toppe bestsellerlisterne og besynge det hårde, men muntre liv ved samlebåndet eller i tappehallerne. Når vi oplever, at interessen for den industrielle kultur øges, er det både et nostalgisk tilbageblik på en svunden tid og i lige så høj grad, fordi de industrielle bygninger er i stand til at fortælle om vores fortid, og derfor indgår i vores fælles kulturarv på lige fod med stendysser, kongeslotte og guldhorn. Bygningskulturens dag 2007

7 Kunstmuseet Küppersmühle, Duisburg Der skal sættes ind nu, hvis bygninger og anlæg skal bevares. Udviklingen går hurtigt, og presset for ny anvendelse af industriarealerne er stort. Ikke alt hverken kan eller skal bevares, men arvesølvet, de både unikke og typiske anlæg, skal også fremover være en del af vores fælles kultur. Og på samme måde som herregårde og bondegårde med bindingsværk fortæller historien om vores fortid som bønder, så skal disse produktionsanlæg fremover fortælle historien om tilblivelsen af industrisamfundet Danmark. Arbejdslivet, miljøet, teknologien, økonomien - industriens betydning slår igennem på et utal af planer i samfundet, og således også i kulturlivet. Overalt finder vi industrielle referencer i tidens udtryksformer. De er en del af den kulturelle arv, den platform hvorfra vi opbygger vores syn på verden og historien. Og ligesom kulturen i øvrigt, så forbinder landskaber, byer og bygninger sig til den industrielle fortid. Historisk sammenhæng har altid været et væsentligt karaktertræk ved vore byers udvikling. Den industrielle epoke har efterladt sig betydningsfulde anlæg, som både fysisk og socialt har præget byerne og landet i øvrigt. De må derfor naturligt indgå som en del af dagens arkitektur og byudvikling. Dette hæfte sætter fokus på industriens bygninger, på hvordan den industrielle kultur har præget vores samfund, og hvordan vi bedst bevarer de efterladte bygninger og tekniske anlæg. Bygningskulturens dag 2007

8 I 2005 foretog Kulturarvsstyrelsen sammen med Realdania en undersøgelse af befolkningens holdning til bevarelse af kulturarven. Den viste entydigt, at hovedparten af den danske befolkning (82%) ønsker en bolig med kulturarvsværdi, og at 68% af virksomhederne mener, at kulturarven kan styrke den lokale udvikling. Viljen til bevaring i befolkningen er altså stor, men industriens bygninger har i lang tid lidt af et imageproblem. De er blevet opfattet som grimme og belastende. Denne opfattelse er imidlertid ved at vende. I forbindelse med ovennævnte undersøgelse blev der udgivet en rapport, Kulturarv en værdifuld ressource for kommunernes udvikling. Her var hovedpointen, at kulturarv, herunder de industrielle anlæg, skal ses som en ressource, en kilde til berigelse af arkitekturen og bymiljøet. Og det er netop denne tankegang, der præger de projekter for genanvendelse af industrielle anlæg, som dette hæfte præsenterer. Den gamle kedelhal, Nordkraft Aalborg Bygningskulturens dag 2007

9 Men hvad er egentlig industribygninger? Og hvorfor er det overhovedet en god idé at bevare og genanvende forladte og nedslidte fabrikker? Der er tale om en sammensat kategori, som rummer alt fra gamle murede produktionsbygninger og moderne betonhaller til tekniske anlæg som højovne eller siloer. I diskussionen om disse bygningers fremtid skelner man mellem bevaring og konvertering. Ved bevaring tilstræber man at fastholde så meget som muligt af anlægget i dets oprindelige tilstand, så anlægget formidler sin historie så godt som muligt. Ved konvertering ombygger man anlægget og lægger især vægt på at opnå et arkitektonisk vellykket resultat. Her kan den oprindelige bygnings konstruktioner og efterladte inventar tilføre arkitekturen en særlig identitet. Argumenterne for bevaring spænder derfor fra det kulturhistoriske hensyn til ønsket om at tilføre arkitekturen en dimension af levet liv, som nye bygninger ikke besidder. Endelig kan der være betydelige ressourcebesparelser og økonomiske fordele ved genanvendelse af bygninger. På byniveau ligger bevaring af industriens bygninger i forlængelse af en årtusindgammel tradition for at bygge videre på eksisterende anlæg, kendt helt tilbage fra det antikke Rom. At inkludere industriens efterladenskaber i en byudvikling, hvor tidligere tiders bygninger og strukturer løbende indlejres i byens fysiske udtryk, er en videreførelse af en velkendt tradition. Rundt om i verden er der anvendt vidt forskellige strategier for genanvendelse af den fysiske industrielle kulturarv. Lige fra gentænkningen af en industriel region som Ruhr-området i Tyskland, over indretningen af betydelige kulturinstitutioner som kunstmuseet Tate Modern i et tidligere kraftværk midt i London, til gennemdesignede boliger i lofts i New Yorker stil. I mange af de udenlandske projekter finder man en anden praksis end herhjemme. Bygningerne anvendes som de er. De nye elementer er tilføjet samtidig med, at de oprindelige dele af bygningen er bevaret i den tilstand, de blev overtaget. Resultatet er blevet rå, men funktionelle bygninger, istandsat med klar skelnen mellem nyt og gammelt. Genanvendelsen af industrielle bygninger er grebet an på vidt forskellige måder. Mangfoldigheden viser, at der ikke er et svar på opgaven, men et bredt felt af mulige løsningsmodeller. Ønsket er, at dette hæfte og de viste eksempler kan indgå i den fremtidige diskussion om de industrielle anlægs skæbne. Bygningskulturens dag

10 Industrien i kulturen Industrien er overalt. Den er en uomgængelig faktor, når man skal beskæftige sig med nutidens samfund. Den moderne velfærdsstat og industrialiseringen er hinandens forudsætninger. Et samfund med et højt forbrugsniveau, som vi kender det, er betinget af industriel masseproduktion. Omvendt er en stabil forsyning af veluddannet arbejdskraft og et marked til afsætning af de producerede varer en betingelse for industriens eksistens. Hele samfundets indretning er en konsekvens af, at vi lever i en gennemindustrialiseret epoke. Et utal af hverdagens genstande og institutioner udspringer af industriens behov: Motorveje, børnepasning, fagforeninger, energiforsyning - listen kunne fortsættes i det uendelige. The robots, Kraftwerk Der er ikke tvivl om, at industrien har udvisket billedet af Danmark som landbrugs- og søfartsnation, og erstattet det med billedet af den industrialiserede velfærdsstat. De seneste års udvikling fra traditionel produktionsindustri i retning af vidensindustri cementerer egentlig kun denne opfattelse. Også skabelsen af den personlige identitet kan præges af industrien. I et interview i DR i juni 2007 udtalte Peter Højlund, professor ved Roskilde Universitets Center, at vores individuelle identitet ligger i dag i vores arbejde. Vores selvopfattelse er nøje knyttet til vores erhverv, for eksempel som ansat i industrien. Også på kulturen sætter industrien sit aftryk. Den tyske popgruppe med det industrielle navn Kraftwerk optræder i nummeret The robots som mekaniske robotter, der frembringer musikken som arbejdere ved et samlebånd. Bygningskulturens dag 2007

11 Prøve på Hotel Pro Formas forestilling Jeg er kun skindød, 2005 Modeshow i nedlagt fabrikshal, Mads Nørgaard Hotel Pro Formas forestilling Jeg er kun skindød opføres i en industrihal i Halle Kalk i Tyskland. I modeshows og reklamer poserer modeller foran rustne maskindele og støvede vægge i nedlagte industrihaller. Model, b.young Bygningskulturens dag 2007

12 I sin film Moderne tider fra 1936 skildrer Charlie Chaplin individets kamp for tilværelsen i en mekaniseret verden. Politiets specialenhed i DRs tv-serie Ørnen har hovedkvarter i en nedlagt fabrik. En fortidig industrikulisse danner baggrund for det menneskelige drama, der udspiller sig imellem personerne i serien. Nye bydele opstår i vore byer, efterhånden som de eksisterende industrier bliver nedlagt eller flytter. Man eksperimenterer med nye måder at anvende bygninger og anlæg på, som i Oslo hvor der er indrettet studenterboliger i en tidligere silo. I Olsenbanden-filmene er den klassiske scene, som går igen og igen, de tre hovedpersoner med hver deres karakteristiske profil på den Københavnske havnefront med alle de karakteristiske industribygninger som baggrund. Moderne tider, Charlie Chaplin, 1936 I boligindretningen smelter privatliv og arbejde sammen i loft living. En livsstil, som udspiller sig indenfor rå vægge og synlige konstruktioner i nedlagte fabrikker. Still fra DR TV-serien Ørnen 10 Bygningskulturens dag 2007

13 Studenterboliger i nedlagt silo, Oslo Fra Olsen-banden paa sporet Arkitekt Hettie Pisters tegnestue, Oslo Bygningskulturens dag

14 Fra M.C. Hess Fabrikker, Aksel Jørgensen, 1909 Rækken af eksempler kunne fortsættes i det uendelige, og viser hvor bred industriens indflydelse på kulturlivet er og har været. Vi oplever en markant stigning i mængden af film, computere, tv, video, foto, billedkunst og arkitektur, alt det vi med en samlende betegnelse kan kalde den visuelle kultur. Overalt øges udbuddet og forbruget af billeder. Klicheer og faste typer er betingelsen for, at vi kan håndtere denne konstante billedstrøm. Blandt de figurer, som knytter industrien til den visuelle kultur og afspejler forskellige syn på den, skiller særligt to sig ud: Den romantiske proletar og den rationelle, robotagtige arbejder. På den ene side finder vi den svedende fabriksarbejder og den romantiske forestilling om hans enkle fysiske arbejde ved maskinen i et ukompliceret klassesamfund, hvor enhver kender sin plads. Denne første figur repræsenterer arbejderen som følelsesvæsen omgivet af sanseindtryk og direkte underlagt arbejdsgiverens vilje. Han kender sin samfundsmæssige plads og udfylder den, fordi han ønsker det. Han har forsørgepligter og ved, at med sin faglige kunnen er han en vigtig brik i virksomhedens drift. Han er proletaren, stolt af at tilhøre arbejderklassen og bevidst om den magt, han besidder. Han udgør det romantiske billede, som ligger i forlængelse af romantikkens ædle vilde, den uspolerede urkraft. Parallelt med personskildringen finder vi fremstillingen af det miljø, denne figur befinder sig i: Rå, beskidte fabriksbygninger præget af maskineri, ild, røg og en infernalsk støj. I dette billede af individet i maskineriets kløer finder vi tillige de sansepåvirkninger, det industrielle miljø byder på: De ubearbejdede materialer, manglen på rengøring, de vældige rum og de stærke lugte. Teknologien opfattes som en vild dæmonisk energi, der kun vanskeligt lader sig tæmme. En kraft, der når som helst kan sprænge sine bånd. I romanen Jørgen Stein fra 1932 skildrer Jacob Paludan det således: Som en kreds af mørke jordædere laa de store 12 Bygningskulturens dag 2007

15 Gudruns 4. sang, OperaNord, 1996 The Gate, Ingvar Cronhammar, 1988 Cementfabrikker om Byen, gnavede i terrænet og pustede deres Aande ud gennem Skorstenene.... I deres nærhed hørte man en Dundren, en Knurren, som fra aldrig mættede Rovdyr. Industrien repræsenterer både et løfte om en bedre fremtid og en trussel om ødelæggelse af civilisationen. I billedkunsten er der talrige eksempler, hvor industrien fremstilles på samme måde. Aksel Jørgensens maleri til Landsudstillingen i Århus Fra M.C. Hess Fabrikker 1909 viser med en ekspressiv farveholdning arbejderne som et sammensvejset ensemble. Billedet bliver oplyst nedefra af den truende røde ild i fabrikshallens store, mørke rum, og himlens blå vindueskvadrater repræsenterer verden udenfor. Ingvar Cronhammars installation The Gate fra 1988 bruger elementer fra industriens maskinverden i et knugende, komplekst værk, hvor de af rødt belyste, støjende maskiner erindrer om teknologiens destruktive kræfter. I begge værker udsender produktionen og maskinerne rødt lys som dæmoniske helvedesmaskiner i industriens dunkle rum. I OperaNords produktion Gudruns 4. sang fra 1996, som blev opført i tørdokken på Holmen, fungerede dokkens industrielle råhed i Louise Becks scenografi som kontrast til hovedpersonens historie. Industrien repræsenterer i disse eksempler det rå og ustyrlige i modsætning til det menneskelige og civiliserede. Bygningskulturens dag

16 Red Dot Museum. Arkitekt: Richard Rogers Denne modsætning finder vi også i arkitekturen. Ved genanvendelsen af industriens bygninger fremhæver mange arkitekter netop modsætningen mellem oprindelige rå og nedslidte bygningsdele og de nye raffinerede detaljer. Richard Rogers skærer i Red Dot designmuseum i Ruhrdistriktet den oprindelige kedelhal op og forsyner den med nye, nærmest kliniske vægge. Der opstår en vekslen mellem de nye, hvide betonvægge og de gamle, rustne bygningsdele. Desuden udstilles de nye industrielle designobjekter på baggrund af det oprindelige maskineri. Red Dot Museum. Arkitekt: Richard Rogers 14 Bygningskulturens dag 2007

17 MKM Küppersmühle. Arkitekter: Herzog & de Meuron Arkitekterne Herzog & de Meuron skærer i deres museum i Küppersmühle vindueshuller i den eksisterende bygning, helt uden hensyntagen til den oprindelige facadeopdeling, og indsætter en ny skulpturel trappe. MKM Küppersmühle - den nye trappe. Arkitekter: Herzog & de Meuron Disse arkitekter opfatter denne tilgang som mere ærlig overfor den oprindelige bygning. En tydelig skelnen mellem nyt og gammelt i modsætning til en mere traditionel tilgang, hvor de oprindelige spor bliver slettet i forsøget på at gøre en beskidt og nedslidt bygning anvendelig til nye funktioner. Bygningskulturens dag

18 Fra Vers une architecture, Le Corbusier, 1923 Fra Vers une architecture, Le Corbusier, 1923 Metropolis, Fritz Lang Modsætningen til den romantiske idé om proletaren, splittelsen mellem mand og maskine og kontrasten mellem nye og gamle bygningsdele, findes i billedet af den uniformerede, ensrettede arbejder i et miljø, hvor menneske og maskine danner en enhed. Denne abstrakte figur repræsenterer det nye menneske, produktionsenheden, selve essensen af utopien om det moderne industrialiserede samfund. Man bærer uniform, har et nummer ikke et navn, er umiddelbart udskiftelig og uden individuel identitet. Alle menneskelige relationer er bortelimineret, og ens behov tilfredsstilles af statens følelsesløse repræsentanter uden hensyn til personlige ønsker. Scenarier af denne type forbindes oftest med totalitære samfund, for eksempel det sovjetiske. Den abstrakte moderne arbejder, som ofrer alt for staten, var et menneskeligt ideal, som uafladeligt blev skildret i kunst og propaganda. I vesten kender vi de uniformerede skikkelser i det sterile high-techmiljø i glas og rustfrit stål, for eksempel fra utallige science fiction-film. Verden er forvandlet til en maskine, hvor individet er en ubetydelig udskiftelig brik. Det rationelle og funktionelle udgør grundpiller i en inhuman teknokratisk samfundsorden. Opfattelsen af teknologien og rationaliteten som forudsætning for udviklingen mod et moderne samfund har fundet talrige og meget forskelligartede udtryk. Da den schweizisk/franske arkitekt Le Corbusier i 1923 udgav sin bog Vers une architecture, vakte det stor opmærksomhed, at nogle af de referencer, han havde valgt, var atlantlinere, racerbiler og amerikanske kornsiloer. Hans pointe i bogen var, at disse ikoner fra den industrielle kultur udtrykte den rationalitet, som han mente måtte være udgangspunktet for den moderne verdens arkitektur og kultur. I Franciska Clausens billede Eléments mécaniques fra 1926 hyldes ligeledes den perfekte maskines lydefri enkeltdele. I hendes og hendes lærermester Fernand Legérs billeder skildres teknologien og mennesket på samme måde. Menneskekroppen ses som en funktionel maskine. 16 Bygningskulturens dag 2007

19 Eléments mécaniques, Franciska Clausen, 1926 Gasometer, Bernd og Hilla Becher I 1920erne var troen på, at industrien udgjorde det fartøj, som skulle fragte os til en moderne rationel verden, usvækket. Dog var der allerede på denne tid kritiske røster. Fritz Langs film Metropolis fra denne periode byder på storslåede byvisioner med veje i flere lag omgivet af sværme af flyvemaskiner og luftskibe mellem skyskraberne. Men samtidig skildrer filmen gigantiske maskiner, der reducerer individet til en ubetydelig størrelse, og hvordan det undertrykkende industrielle fremtidssamfund til slut bryder sammen. I nyere tid er vores syn på teknologien blevet mere nuanceret. De tyske fotografer Bernd og Hilla Becher har i en årrække fotograferet sværindustrien. Gasbeholdere, højovne, siloer og køletårne er systematisk registreret i en typologi for industriens objekter. Alle optagelser er udført på samme måde, i sort/hvid og uden mennesker. En stille hyldest til en kultur, som er på vej til at forsvinde. Bygningskulturens dag

20 Technoparty Technomusikken udtrykker ligeledes fascinationen og glæden ved teknologien. De monotone rytmer og disharmoniske lyde fremstiller musikerne på maskiner, ikke på konventionelle instrumenter. Musikbegivenhederne, der ofte foregår i forladte fabrikshaller som for eksempel Silo 52 på Islands Brygge, skaber alt sammen billedet af en kultur i gæld til industrien. Ved konvertering af industrielle bygninger finder vi flere eksempler på et lignende usentimentalt syn på de bygninger, der tages udgangspunkt i - en hyldest til industriens rationelle konstruktioner. På Islands Brygge i København har det hollandske arkitektfirma MVRDV sammen med JJW Arkitekter genanvendt to siloer i forbindelse med opførelse af en boligbebyggelse. Silo 52, Islands Brygge 18 Bygningskulturens dag 2007

21 Gemini Residence, Islands Brygge. Arkitekter: MVRDV / JJW Arkitekter Elba Philharmonie. Arkitekter: Herzog & de Meuron De har valgt at hænge boligerne udenpå siloerne, som herved udelukkende tjener som udgangspunkt for bygningens form uden en kulturhistorisk fortælleværdi. Også Herzog & de Meurons konvertering af en tidligere kaffefabrik til koncerthus i Hamborg er udtryk for en radikal konvertering, hvor den oprindelige bygning kun fungerer som konstruktivt og formelt udgangspunkt for den færdige, meget moderne bygning. Den oprindelige bygning i rød tegl fungerer som adgangs- og parkeringshus og som fundament for den nye teltagtige koncertsal. I disse bygninger ignoreres den oprindelige bygnings arkitektur og historie. Arkitekten har skrællet bygningen ind til den rå konstruktion, som fungerer som et formmæssigt udgangspunkt for den færdige bygning. Fremgangsmåden er usentimental og fokuserer udelukkende på det færdige bygningsarkitektoniske udtryk.teknologien udgør løftestangen for udviklingen af bygningens arkitektur. Disse to industrielle karakterer, den romantiske og den rationelle, er figurer og tankesæt fra den industrielle kultur, som har sat sig spor overalt i den moderne kultur. Bygningskulturens dag

22 Industri er cool ekspansion og miljøkrav. De flytter til andre lokaliteter, enten i udkanten af byerne nær motorvejsnettet eller helt ud af landet. Situationen er derfor, at der gennem en årrække er lukket en lang række produktionsanlæg. Og spørgsmålet rejser sig: Hvad gør vi med disse anlæg? De er utidssvarende, uhensigtsmæssigt indrettede og dyre at vedligeholde. Både bygninger og grundene er ofte forurenede og omgivet af en negativ aura af nedslidning og miljøproblemer. Et in Arcadia ego, Nicolas Poussin, 1655 I den franske maler Nicolas Poussins maleri fra 1655 Et in Arcadia ego (Også jeg var i Arkadien) ser vi en flok hyrder, der betragter en udhugget stenblok med titlen indgraveret. Arkadien er det svundne uspolerede lykkeland, hvorfra ruinen stammer. Billedet kan læses dobbelt, både som en længsel efter og en fortælling om en svunden tid og som et memento mori, en påmindelse om døden og forgængeligheden. Når bygninger genanvendes opstår den samme effekt. En forbindelse til fortiden, god eller dårlig, og samtidig et følelsesbetonet perspektiv på de nye dele af bygningen - en dag vil de også tilhøre fortiden. Vi oplever i disse år, at landets økonomiske erhvervsmæssige fundament, industrien, gennemgår en række strukturelle forandringer. Virksomhederne opgiver de oprindelige produktionsanlæg i de større byer på grund af nedslidning, Enhver developer, som er beskæftiget med udvikling af industriområder, ved, at det mest rationelle er at nedrive samtlige bygninger og oprense grunden. Først da kan de tage fat på den egentlige udnyttelse af arealerne. Desuden ligger de industrielle anlæg i mange tilfælde centralt i vore større byer, og grundende repræsenterer derfor et stort og værdifuldt udviklingspotentiale. Og sandt er det, at industrianlæggene ikke opfylder konventionerne om den klassiske skønne bygningskunst. Derfor forekommer det så meget desto mere påtrængende at gøre opmærksom på de kvaliteter, som de besidder- lige fra deres funktion som dokumentation af 20 Bygningskulturens dag 2007

23 en epoke til den romantiske begejstring over industrianlæggenes særlige stemning og udstråling. Der er forskellige syn på, hvordan og hvorfor anlæggene skal bevares. Det ene yderpunkt fokuserer særligt på anlæggets historiske og kulturelle betydning. For eksempel et anlæg som repræsenterer en særlig produktionstype. Eller anlæg med en særlig betydning for et geografisk område. Arkitekten Johannes Exner opstiller fire forhold, som er centrale i vurderingen af et bygningsanlægs historiske kvaliteter: 1. Originalitet - Det skal afdækkes, hvor store dele af bygningen, der er oprindelige. 2. Autencitet - Fremtræder bygningen troværdig, kan man aflæse tidens spor? 3. Identitet - Bygningens udseende og karakter. 4. Fortælleværdi - Bygningens evne til at formidle sin egen historie. En afklaring af disse forhold vil ofte føre til en museumsmæssig rekonstruktion af det industrielle anlæg, som det tog sig ud i en given historisk epoke, bevaret i en så original tilstand som muligt. Men en sådan analyse kan også danne et værdifuldt grundlag for konvertering af en eksisterende bygning, så de historiske kvaliteter påvirkes mindst muligt. Det andet yderpunkt fokuserer mest på anlæggets fascinationskraft og skulpturelle værdier: De store produktionshaller, de markante, synlige konstruktioner, skorsten, tandhjul o.s.v. For arkitekter og designere er det en ganske særlig udfordring at beskæftige sig med genanvendelsen og konverteringen af de industrielle bygninger. De rå bygningskonstruktioner fungerer som en generator, der fremtvinger en arkitektur og et formsprog, som ikke kan frembringes ved traditionel formgivning. Samtidig udgør de en slags bagtæppe for de nye bygningsdele. Spændingen mellem de oprindelige og de nye bygningsdele, og den udfordring, den eksisterende bygning stiller arkitekten, resulterer i en arkitektur, der er kompleks og varieret og samtidig indeholder en direkte forbindelse til historien. Tilsvarende tilføjes byens samlede rum en historisk og kulturel dybde, som også giver identitet og karakter til de enkelte bydele. ZETA Park, parkeringshus. Tidligere Københavns Værft og Flydedok Desværre bliver resultatet ofte bare en tilfældig bevaring af enkelte bygningselementer, hvor hverken bygningens historiske eller skulpturelle værdier er varetaget. Et eksempel er nedbrydningen af Københavns Værft og Flydedok, hvor en enkelt gavl umotiveret er bevaret som en kulisseagtig legitimering af et nyt parkeringshus. Strategien for bevaring skal altså betragtes over en glidende skala, fra den museumsagtige bevaring, hvor man søger at fastholde et oprindeligt udseende og funktion, til den totale konvertering, hvor de oprindelige bygninger udelukkende tjener som bærende konstruktion for den nye bygning. Bygningskulturens dag

24 Palazzo Vecchio, Verona. Renovering: Carlo Scarpa Parallelt med denne inddeling af bevaringsniveauer må der også foregå overvejelser i forhold til opgavens størrelse. Indretning af et fabriksloft byder på væsentligt andre udfordringer end en bevaringsplan for en hel bydel. Under alle omstændigheder er det påkrævet, at formålet med bevaringen står klart, selvom det ofte er tilfældigheder, der vil afgøre om en bygning bevares for eftertiden. Ved omdannelsen af Dansk Andels Cementfabriks område i Nørresundby er resultatet blevet en blanding af nye bygninger og en bevaring af nogle af de gamle markante fabriksbygninger, som er blevet genanvendt. Reaktionen blandt de nye beboere har været at så snart vi får revet de sidste af de gamle fabriksbygninger ned, så får vi et helt pænt bykvarter. Der er ikke tvivl om, at den industrielle bygningskultur lider af alvorlige imageproblemer, selvom mange kunstnere, som vi har set, mener, de har stor værdi. I manges øjne besidder disse anlæg hverken kulturhistoriske eller æstetiske kvaliteter. De bør fjernes - og jo før jo bedre. Men inden den helt kategoriske dom fældes, bør vi dog nok kaste et blik på, hvad det egentlig er for anlæg, vi taler om. For det første er det vigtigt at være klar over, at der er tale om en sammensat størrelse. Den industrielle kulturarv spænder over alt fra maskineri over kontorbygninger til kridtgrave. Når talen er om bevaring af kulturhistoriske årsager, er alle dele af anlægget i spil. Omvendt vil det som oftest være i bygningerne, de nye funktioner skal placeres, hvis fokus er på nye anvendelser. Et enkelt fabriksanlæg kan bestå af en lang række bygningstyper og anlæg af højst forskellig karakter: Kontorbygninger, mandskabsbygninger, råstofgrave, veje og jernbaner, produktionsanlæg og lagerbygninger. Endelig skal det ikke glemmes, at en væsentlig del af den industrielle kultur findes andre steder end i selve fabriksanlæggene. Arbejderboliger, direktørvillaer, havneanlæg, jernbanenet, kraftværker, fagforeningsbygninger og en lang række andre anlæg udgør en betydende del af 22 Bygningskulturens dag 2007

25 den industrielle kultur, og bør indgå i diskussionen på lige fod med industrianlæggene. Muligvis lever de industrielle anlæg ikke op til konventionelle æstetiske krav, men omvendt er der tale om en særdeles rig og varieret bygningskultur. Bevaringsdiskussionen byder på forskellige problemstillinger alt efter hvilket skalatrin, man befinder sig på. Med udgangspunkt i indretningsprincipper fra New York lofts og en lag på lag -tilgang udviklet af den italienske arkitekt Carlo Scarpa, er der efterhånden, især i udlandet, etableret en særlig praksis ved indretning af industrielle rum. Carlo Scarpas tankegang er i Danmark videreudviklet af for eksempel Exners Tegnestue ved restaureringen af Koldinghus Slot. Her er den bærende ide den ærlige restaurering, hvor der skelnes tydeligt mellem gammelt og nyt. Koldinghus Slot. Renovering: Exners Tegnestue De tilføjede elementer skiller sig klart ud fra de oprindelige, som ofte fremstår meget rå, for eksempel med bevarede installationer og synligt slid. Bygningskulturens dag

Bygning, hjem, museum

Bygning, hjem, museum Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur

Læs mere

Butik 350 m 2. OLAV de LINDE. - til leje... Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik. Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C

Butik 350 m 2. OLAV de LINDE. - til leje... Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik. Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C - til leje... Butik 350 m 2 Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik Central beliggenhed i den ældre del af Århus midtby Ejendommen totalrenoveres med nye

Læs mere

Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn. Inspirerende kontorlejemål i flere etager

Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn. Inspirerende kontorlejemål i flere etager - til leje... Kontordomicil 794 m 2 Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn Inspirerende kontorlejemål i flere etager Særdeles præsentabel ejendom med unik beliggenhed på Odense Havn Kontorlejemål

Læs mere

Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn. Velegenet til fx. domicil på fuld etage

Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn. Velegenet til fx. domicil på fuld etage - til leje... Kontordomicil 799 m 2 Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn Velegenet til fx. domicil på fuld etage Særdeles præsentabel ejendom med unik beliggenhed på Odense Havn Gennemrenoveret

Læs mere

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID VISIONER OG FOKUS PUNKTER VISIONER I Remisen i Tølløse ligger et kæmpe potentiale. Alene bygningens særegne arkitektur og historie

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C. Kontor i den gamle chokoladefabrik

Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C. Kontor i den gamle chokoladefabrik - til leje... Kontor 110 m 2 Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C Kontor i den gamle chokoladefabrik Velbeliggende kreativ designklynge i den ældre del af Århus midtby Charmerende kontorlokaler

Læs mere

ONV Husene. www.m2.dk

ONV Husene. www.m2.dk ONV Husene www.m2.dk INDHOLD Arkitekttegnede huse Individualitet 4 Fleksibilitet 6 Funktionalitet 8 Kvalitet 10 Økonomi 12 Proces 14 Tid 16 M2 18 4 INDIVIDUALITET> Skræddersyet typehus INDIVIDUALITET

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Byskolen i Faaborg. 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter

Byskolen i Faaborg. 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter Byskolen i Faaborg 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter BYSKOLEN i FAABORG Byskolen Byskolen er i dag en kulturinstitution, der huser en række skoler og foreninger. De fysiske rammer fremstår som nedslidte

Læs mere

SEB Bank & Pension - Nordisk arkitektur i mange niveauer

SEB Bank & Pension - Nordisk arkitektur i mange niveauer SEB Bank & Pension - Nordisk arkitektur i mange niveauer Byens Netværk 15.09.10 Tekst og foto: Stine Vejen Eriksen En onsdag eftermiddag mødes Byens Netværk på Kalvebod Brygge, for at opleve SEB Bank &

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 1.12 Helbredsgreb Glostrup Hospital 01.02.2012 Helhedsgreb for Glostrup hospital 01.02.2012 msel0015 Byggeafdelingen

Læs mere

HAVNEHUSET VEST, 2150 NORDHAVN

HAVNEHUSET VEST, 2150 NORDHAVN HAVNEHUSET VEST, 2150 NORDHAVN Hvem vil ikke gerne bo på havnen midt i storbyen. Velkommen til Havnehuset. Pejlemærket for et større byfornyelsesprojekt i Nordhavnen, Østerbros nye mondæne kvarter. Og

Læs mere

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013 af FIOMA den 28.06.2013 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund jernstøberi og maskinfabrik. Besigtigelsen er foretaget ved en visuel gennemgang og der er foretaget

Læs mere

Arkitekturrejse: Amsterdam

Arkitekturrejse: Amsterdam Arkitekturrejse: Amsterdam Besøg Amsterdam med Dansk Arkitektur Center og tag pulsen på byens udvikling. Fra mest at have været kendt for sine idylliske kanaler og husbåde, kan Amsterdam i dag også byde

Læs mere

bringer dig hjem Lad op, nyd din tid på altanen med udsigt over Søndre Strand og Køge by.

bringer dig hjem Lad op, nyd din tid på altanen med udsigt over Søndre Strand og Køge by. Bo med havet på første klasse Du har nu muligheden for at bo, hvor der er højt til himlen, sand under fødderne, bølgebrus som sød musik. Og kort vej til byens puls og liv. Den saltfyldte duft af hav i

Læs mere

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Uddrag fra analysen De Danske Spritfabrikker i Aalborg - Arkitektur og kulturhistorie, særlige kvaliteter og genanvendelsespotentialer, udarbejdet

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Fremtidens højhus i gammel gastank

Fremtidens højhus i gammel gastank Fremtidens højhus i gammel gastank Industriens katedraler. Konverteringsbølgen er over os. Og vi taler ikke om omlægning af realkreditlån, men om at genanvende funktionstømte historiske bygninger til nye

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Begreber og metoder til restaurering fra bygningspleje til renovering byggeri til-/om-/nybyggeri

Begreber og metoder til restaurering fra bygningspleje til renovering byggeri til-/om-/nybyggeri side 1 af 8 2008.09.10 Arkitekturpolitik Projektorganisationens tilgang i bevaringsværdige bygninger og miljøer Begreber og metoder til restaurering fra bygningspleje til renovering byggeri til-/om-/nybyggeri

Læs mere

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Navn Sofie Mandrup Andreassen Adresse Hasserisgade 1, 2.th 9000 Aalborg, Denmark E-mail sman07@student.aau.dk Mobil +45 27 33 07 24 Fødselsdag 1. sep. 1986, 24 år PEDESTRIAN

Læs mere

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke- 76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions

Læs mere

ASTRID ATELIER NOACKS. sted. Som skabende kunstner MÅ man arbejde her...dét, der træder én i møde, er en enestående

ASTRID ATELIER NOACKS. sted. Som skabende kunstner MÅ man arbejde her...dét, der træder én i møde, er en enestående Bag de rå mure i Astrid Noacks Atelier, mærkes det, at man er et ganske særligt ASTRID sted. Som skabende kunstner MÅ man arbejde her....dét, der træder én i møde, er en enestående scenografi en stemning,

Læs mere

En ny tilflytter. benene eller blive underholdt af de mange festlige aktiviteter. Midlertidigt byrum

En ny tilflytter. benene eller blive underholdt af de mange festlige aktiviteter. Midlertidigt byrum Nomaden Nomaden er flyttet til den smalle gade i den lille købstad. På den 400 meter lange kulturvej har Nomaden slået sig ned i mellem to byhuse det gule og det røde. Det er i forbindelse med det store

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Byens Netværk 01.11.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 1. november tager Byens Netværk, i samarbejde med InnoByg og AlmenNet, på

Læs mere

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007 HØJHUS I NØRRESUNDBY 30.03.2007 1 Innovativt højhusbyggeri ved havnefronten Det nye havneprojekt med marinefaciliteter ved brolandingen i Nørresundby fremtræder som et markant landmark for området nord

Læs mere

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej Projektudvikling entreprenør arkitekt Domicil på Skanderborgvej 2 Domicil på Skanderborgvej 3 ÅRHUS CENTRUM ÅRHUS H RINGVEJEN O2

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

rolige farver i sydfrankrig

rolige farver i sydfrankrig Af Vanessa Popplewell foto: Joanna Maclennnan/living Inside rolige farver i sydfrankrig Det fine franske hus emmer af historie og sydfransk charme. Husets beboere har sat det i stand fra kælder til kvist

Læs mere

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011 Udenfor hjem Jeg boede på det danske institut i en måned. Det har været et meget spændende og udbytterigt ophold for

Læs mere

Jeg har været forbi Graffitigalleriet til en snak om graffiti og gadekunst i Danmark.

Jeg har været forbi Graffitigalleriet til en snak om graffiti og gadekunst i Danmark. September 2014 Fra gade til galleri Interview & Portræt Jeg har været forbi Graffitigalleriet til en snak om graffiti og gadekunst i Danmark. FRA GADE TIL GALLERI Interview af Louise Jørgensen Graffiti,

Læs mere

729m² Kontorlokaler udlejes

729m² Kontorlokaler udlejes Sag 18.011 Drejerværkstedet Værkmestergade 9-13, Aarhus C 729m² Kontorlokaler udlejes Byggeselskab Mogens de Linde A/S Jens Baggesens Vej 88F, 2 8200 Århus N Tlf. 86 16 57 00 info@delinde.dk www.delinde.dk

Læs mere

Unik central beliggenhed

Unik central beliggenhed Unik central beliggenhed Guldfarve: Pantone 871 - CMYK 20, 30, 60, 10 Rødt A: Pantone 187 - CMYK 0, 100, 100, 30 Guldfarve: Pantone 871 - CMYK 20, 30, 60, 10 Velkommen til Tivoli Congress Center Vi er

Læs mere

ærlighed gennem enkelhed

ærlighed gennem enkelhed Paustian Arkitekt ærlighed gennem enkelhed 2 Paustian Arkitekt arbejder ud fra et ønske om, at funktion, arkitektur og byggeøkonomi skal gå op i en højere enhed. Paustian Arkitekt, ærlighed gennem enkelhed

Læs mere

Kunst på UCC Campus Carlsberg

Kunst på UCC Campus Carlsberg Kunst på UCC Campus Carlsberg 1 Tomás Saraceno: In Orbit : Installationsview. Kunstsammlung Nordrhein-Westfalen, K21 Ständehaus, Düsseldorf, 2013 2015. Foto: Studio Tomás Saraceno. Courtesy kunstneren

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

OVERSLAGSØKONOMI BILAG BYGNINGERNES EGNETHED TIL FORSKELLIGE FORMÅL FAABORG SYGEHUS. Bolig A 1. sal / 2. sal. Eksisterende. trappe til 1.

OVERSLAGSØKONOMI BILAG BYGNINGERNES EGNETHED TIL FORSKELLIGE FORMÅL FAABORG SYGEHUS. Bolig A 1. sal / 2. sal. Eksisterende. trappe til 1. BYGNINGERNES EGNETHED TIL FORSKELLIGE FORMÅL Bolig A 1. sal / 2. sal Eksisterende trappe til 1. sal Eksisterende korridor på 1. sal Bolig B Stue / 1. sal? BILAG OVERSLAGSØKONOMI 1 OVERSLAGSØKONOMI prisniveau

Læs mere

Lav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B

Lav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 6. maj 2015 Lav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B Teknik og Miljø bemyndiges til at meddele de fornødne tilladelser til

Læs mere

Beton-Oscar til Aalborg-arkitekt Fornem hæder for utraditionelt og energirigtigt plejehjem i Gistrup

Beton-Oscar til Aalborg-arkitekt Fornem hæder for utraditionelt og energirigtigt plejehjem i Gistrup PRESSEMEDDELELSE: Beton-Oscar til Aalborg-arkitekt Fornem hæder for utraditionelt og energirigtigt plejehjem i Gistrup Stor og bæredygtig arkitektur. Med den begrundelse får arkitekt Kim Flensborg og Arkitektfirmaet

Læs mere

Nordhavnen. Havnehuset. på kanten af vand & by. Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN BYG

Nordhavnen. Havnehuset. på kanten af vand & by. Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN BYG BYG Nordhavnen Havnehuset på kanten af vand & by Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN Havnehuset 03 Velkommen til Havnehuset i Nordhavnen Havnehuset bliver

Læs mere

Portfolie. Projekter. Studierelaterede arbejder

Portfolie. Projekter. Studierelaterede arbejder Stefan Urup Kaplan Portfolie Gennem mit studieforløb har jeg hovedsageligt været tilknyttet Studieafdeling 3, arkitektur, proces og metode, som skalamæssigt spænder fra rum til bebyggelse. Mit tredje studieår

Læs mere

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Landskabsarkitektur Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber Landskabsarkitektur 1 2

Læs mere

Sorø Kunstmuseum. Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf

Sorø Kunstmuseum. Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf Sorø Kunstmuseum Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf På en flot sommerdag i juni drager Byens Netværk af sted til Sorø for at besøge Sorø Kunstmuseum, der for nylig har

Læs mere

Ansøgningsskema til Ud over KANten Puljen Udgave marts 2013

Ansøgningsskema til Ud over KANten Puljen Udgave marts 2013 Ansøgningsskema til Ud over KANten Puljen Udgave marts 2013 Ansøgningen mailes til sine.dam.moeller@hjoerring.dk Titel på projektet PRINT YOUR LIFE - 3D-printer festival 2013 Beløb, der ansøges om i Ud-over-KANten-puljen

Læs mere

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk 2150 Nordhavn 02 kronløbshuset.dk Velkommen til Et nyt byggeri i harmoni med havnemiljøet Arkitekturen ideen den nye bydel Ejerlejligheder med taghave, terrasse eller altaner Lejlighedstyper fleksibel

Læs mere

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 TILSTANDSRAPPORT Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst 1.udgave Maj 2014 Udført for: Fåborg Museum Grønnegade 75-5600 Faaborg Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE: INDLEDNING... 3 BESKRIVELSE

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

HAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2

HAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2 HAVELEJLIGHEDER - en ny boligtype version 3.2 UiD 2004 Hvilke boligtyper imødekommer nutidens krav? Parcelhuset kan indrettes individuelt, adgangsforholdene er private og haven er ens egen... men det er

Læs mere

Et menneskeligt hus. Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum.

Et menneskeligt hus. Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum. Et menneskeligt hus Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum. n Af Marie Leth Rasmussen n Fotos: Adam Mørk Midt imellem Nørrebros karrébygninger, tæt på Rigshospitalets

Læs mere

Bygningsgennemgang. IIIn. Ø.Hornum Børnehave. Sagsnr.: 0906 Dato: 01.07.2009 Udført af: PEM

Bygningsgennemgang. IIIn. Ø.Hornum Børnehave. Sagsnr.: 0906 Dato: 01.07.2009 Udført af: PEM Bygningsgennemgang Ø.Hornum Børnehave IIIn Sagsnr.: 0906 Dato: 01.07.2009 Udført af: PEM Bygningsgennemgang, Øster, Hornum Børnehave Indhold INDLEDNING... 3 EJENDOMMENS DATA... 3 DOKUMENTER... 3 KONKLUSION...

Læs mere

SØNDER OMME IDRÆTSCENTER

SØNDER OMME IDRÆTSCENTER NYT INDGANGSPARTI BESKRIVELSE / PLAN 1:350 Baggrund for udvidelsen Eksisterende hal 1194,3 m² Eksisterende omklædning Sdr. Omme Idrætscenter er efterhånden blevet 40 år gammelt. Der er sket to mindre tilbygninger

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET, HOLBÆK Historie Fra 1887 kunne der gives billige lån til opførelse af arbejderboliger,

Læs mere

Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg Danish Maritime Museum. Pressemeddelelse, 2.juni 2009.

Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg Danish Maritime Museum. Pressemeddelelse, 2.juni 2009. Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg Danish Maritime Museum Pressemeddelelse, 2.juni 2009. Danmark får et nyt nationalt søfartsmuseum i 2012. Projektering af de nye udstillinger er netop gået i gang og

Læs mere

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma BANG BEENFELDT A/S Rådgivende ingeniørfirma Bygningsrenovering En af Bang og Beenfeldt A/S spidskompetencer er renoveringssager. Vi løser typisk opgaver for andels- og ejerforeninger - alt fra de helt

Læs mere

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN, HOLBÆK Historie Bakkekammen og Møllevangen er en del af Stormøllegård-konsortiets udstykning

Læs mere

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r POTENTIALET Forestil dig halvdelen af Strandboulevarden fyldt med haver, pladser, boldbaner

Læs mere

FILMINSTITUT I THAILAND ER VINDEREN AF WIENERBERGER BRICK AWARD OG MODTAGER GRAND PRIZE

FILMINSTITUT I THAILAND ER VINDEREN AF WIENERBERGER BRICK AWARD OG MODTAGER GRAND PRIZE FILMINSTITUT I THAILAND ER VINDEREN AF WIENERBERGER BRICK AWARD OG MODTAGER GRAND PRIZE Overrækkelsen af Brick 14 foregik den 8. maj i Architekturzentrum Wien. Wienerberger Brick Award 14 Formålet med

Læs mere

Nyopførte et-og to-plans rækkehuse. Naturskøn beliggenhed i Roskilde by

Nyopførte et-og to-plans rækkehuse. Naturskøn beliggenhed i Roskilde by Nyopførte et-og to-plans rækkehuse Naturskøn beliggenhed i Roskilde by Side 2 Side 3 R O SK IL D E F J O R D Grøn idyl med 5 minutters kørsel til centrum og havn Side 4 Side 5 Bynært med effektiv hverdag

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Fortidens potentiale

Fortidens potentiale Fortidens potentiale kulturarv som udviklingsressource OKTOBER 2007 International analyse, inspirationsartikel 4 Kulturarv som udviklingsressource Kornsiloer, firelængede bondegårde, mejerier, herregårde,

Læs mere

Experience City - Et forskningsområde med nye perspek6ver på arkitektur, rum og byliv

Experience City - Et forskningsområde med nye perspek6ver på arkitektur, rum og byliv Experience City - Et forskningsområde med nye perspek6ver på arkitektur, rum og byliv Gi9e Marling Professor Arkitekt, Ph. D. Aalborg Universitet Byudvikling i Odense kommune at lege, lære og opleve Velfærdsbyen

Læs mere

schønherr / stedet kommer først

schønherr / stedet kommer først schønherr / stedet kommer først program merværdi klimatilpasningsstempel? alle steder er forskellige alle steder har deres eget helt særlige karakteristika, nogen steder emmer af historie, stemning og

Læs mere

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger Aars er billedkunstneren Per Kirkebys sted. Allerede ved rundkørslerne på vej ind til den lille himmerlandske by bliver besøgende hilst velkommen af hans høje røde teglstenstårne. På Kimbrertorvet midt

Læs mere

Snøhettas OSLO 3. 5. SEPTEMBER 2015

Snøhettas OSLO 3. 5. SEPTEMBER 2015 Arkitekturrejse Snøhettas OSLO 3. 5. SEPTEMBER 2015 1 Velkommen til Oslo Historien om tegnestuen Snøhetta er enestående. Snøhetta opstod allerede i 1980 erne, da en gruppe bygnings- og landskabsarkitekter

Læs mere

Siloetten Siloen i det grønne

Siloetten Siloen i det grønne CASE Siloetten LOKATION: Siloetten, Aarhus, Danmark. Arkitekt/ designer: C. F. Møller og Christian Carlsen Arkitektfirma. Aarhus, Danmark En gammel kornsilo, der skulle ombygges til moderne lejligheder.

Læs mere

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021.

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021. Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 23 Fax. 55 36 25 00 post@vordingborg.dk www.vordingborg.dk Anne-Line Møller Sutcliffe Sagsnr: 2011-2168 Forslag

Læs mere

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62 Enfamilieshus på Fanø -Transformation af Vestervejen 62 Ann Petersen 8. Semester AAA 2013 Indledning Denne opgave omhandler transformationen af Vestervejen 62. For at bring liv til huset, men også til

Læs mere

KULTURHAVN NÅR KØBENHAVN VISER SIG FRA SIN BEDSTE SIDE

KULTURHAVN NÅR KØBENHAVN VISER SIG FRA SIN BEDSTE SIDE KULTURHAVN NÅR KØBENHAVN VISER SIG FRA SIN BEDSTE SIDE KULTURHAVN KORT Kulturhavn er Danmarks største havnefestival med over 200 forskellige kultur- og idrætsoplevelser i Københavns Havn. På bare 12 år

Læs mere

Ophold. på hotel koldingfjord i afslappende omgivelser

Ophold. på hotel koldingfjord i afslappende omgivelser Ophold på hotel koldingfjord i afslappende omgivelser Smuk beliggenhed Imponerende arkitektur Hotel Koldingfjord ligger midt i den smukkeste natur omkranset af 25 ha fredskov og direkte ned til Kolding

Læs mere

City of Westminster College

City of Westminster College CASE City of LOKATION: City of, London, England. Arkitekt/ designer: schmidt hammer lassen architects. City of designet af schmidt hammer lassen architects På Paddington Green Campus i London, ligger schmidt

Læs mere

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte Stilblade Temaer Enfamiliehuse Garager og carporte Stilblade-temaer Som supplement til stilbladene for enfamiliehuse er der i dette hæfte lavet stilblade for tværgående temaer, der er relevante for enfamiliehuse

Læs mere

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde Fredningsforslaget omfatter: Forhus og sidehus Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Udarbejdet af Søren

Læs mere

H39. Flensburg : Fleksibilitet. Midt i byen - en ny kontorgeneration

H39. Flensburg : Fleksibilitet. Midt i byen - en ny kontorgeneration H39 Flensburg : Fleksibilitet Midt i byen - en ny kontorgeneration Mojn - og hjertelig velkommen H39 præsenterer sig I fremtidens forretningscenter H39 finder firmaer fra alle brancher og af enhver størrelse

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

RETAILMENT. RETAILMENT A/S består af fire stærke brands; Darrol Shop Design, Darrol Mannequins, Hindsgaul, og Shop-fix.

RETAILMENT. RETAILMENT A/S består af fire stærke brands; Darrol Shop Design, Darrol Mannequins, Hindsgaul, og Shop-fix. RETAILMENT RETAILMENT A/S består af fire stærke brands; Darrol Shop Design, Darrol Mannequins, Hindsgaul, og Shop-fix. Hver for sig byder de fire brands på stor erfaring med butiksindretning, mannequiner

Læs mere

gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme

gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme Gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme Denne pjece er et værktøj til dig, som ejer en lille eller

Læs mere

DANISH RETRO. - en hyldest til de ukendte hænder

DANISH RETRO. - en hyldest til de ukendte hænder DANISH RETRO - en hyldest til de ukendte hænder OM DANISH RETRO DANISH RETRO en hyldest til de ukendte hænder er et dansk design-brand, som producerer og markedsfører retro-stole fra 1940 erne og 50

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Kunsten ind i byggeriet og ud i det offentlige rum. Brug billedkunsten!

Kunsten ind i byggeriet og ud i det offentlige rum. Brug billedkunsten! Kunsten ind i byggeriet og ud i det offentlige rum Brug billedkunsten! Foto: Anne Styrbech. På Syddansk Universitet finder man moderne dansk billedkunst overalt - både inde og ude. Denne fire meter høje

Læs mere

og nyt liv i Varde midtby

og nyt liv i Varde midtby Områdefornyelse og nyt liv i Varde midtby side 2 Områdefornyelse og nyt liv i Varde midtby Området I Vardes absolutte centrum omkranset af Torvegade, Kræmmergade, Fiskergade og ligger der et upåagtet område

Læs mere

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 Fortællingen om dig Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 5 Din personlige identitet Frederik 3. på ligsengen Frederik 3. var den første

Læs mere

ANALYSE OG GENTEGNING

ANALYSE OG GENTEGNING ANALYSE OG GENTEGNING 17-12-2014 Det arkitektoniske værk Schröder House blev bygget i 1924 i Utrecht af den hollandske arkitekt Gerrit Rietveld til Fru- Schröder-Schräder og hendes 3 børn. Efter hendes

Læs mere

REDSKABER TIL KOMMUNAL ARKITEKTURPOLITIK VISIONER FOR

REDSKABER TIL KOMMUNAL ARKITEKTURPOLITIK VISIONER FOR RKITEKTUREN REDSKABER TIL KOMMUNAL ARKITEKTURPOLITIK VISIONER FOR 2 FORORD FORORD 3 AF KULTUR- MINISTER Carina Christensen FOR- ORD VI SKAL TURDE TÆNKE VISIONÆRT Siden udgivelsen af den nationale arkitekturpolitik

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv Et undervisningsforløb af Sophie Holm Strøm Arkitektur TITEL PÅ FORLØB Indhold/tekster/materiale At have en have (intro til billedkunst)

Læs mere

Reference: Udvalgt projekterelse.

Reference: Udvalgt projekterelse. Reference: Udvalgt projekterelse. Opgave: Bygherre: Areal: Økonomi: Å-husene, Århus C (2010-14) 9 højhuse, 432 boliger SFV K/S 27.000 m² 450.000.000,- Jens Baggesens Vej, Århus (2012) 4 etagers boligblok,

Læs mere

3. Fortsat to adresser: Ingerslevs Boulevard med tilbygning og Bülowsgade

3. Fortsat to adresser: Ingerslevs Boulevard med tilbygning og Bülowsgade Bilag 5. Samling af VUC Århus BS 21 29.3.2011 Indhold Indledning 1. Samling på Ingerslevs Boulevard 2. Samling på Ceres-grunden 3. Fortsat to adresser: Ingerslevs Boulevard med tilbygning og Bülowsgade

Læs mere

Som noget nyt tilbyder Trapholt arkitekturworkshop for 1. -10. klasse.

Som noget nyt tilbyder Trapholt arkitekturworkshop for 1. -10. klasse. AKTIVITETER 2015 Trapholt ligger Æblehaven 23 og nås med bus nr. 4 mod Strandhuse/Nr. Bjert fra Kolding Rutebilstation. Husk at det er gratis at låne vores madpakkehus Trappergården - reservering anbefales.

Læs mere