Industriens Bygninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Industriens Bygninger"

Transkript

1 Industriens Bygninger Bygningskulturens Dag 2007 Af Thomas Birket- Smith

2

3 Forord Indledning Industrien i kulturen Industri er cool Strategier for bevarelse af industri Interiørdesign Kontrast mellem nyt og gammelt Byens antikviteter Industrielle objekter med skulpturelle kvaliteter Museumsløsningen Velbevarede anlæg med høj kulturhistorisk værdi Forsigtig genanvendelse Respekt for histore og oprindelig arkitektur Radikal konvertering Fokus på ny anvendelse Kulturelle flagskibe Udvikling af kultur- og byliv Successiv konvertering Pragmatisk genanvendelse af industrianlæg Sameksistens Moderne byfunktioner og industri side om side Byudvikling Industribygninger som identitetsskabende elementer Regional udvikling Revitalisering af en industriel region eller byområde

4

5 Forord Af kulturminister Brian Mikkelsen TV-nyheder fra Kvægtorvet, kunst i klædefabrikken og en hel ny bydel, der vokser frem mellem bryghuse og Elefantport. Ikke alle industriens bygninger er, hvad de altid har været, men præsenterer sig i nye klæder og nye sammenhænge. Detalje Knippelsbro, København Det er i disse år, at vi får øjnene op for industriens bygninger som en del af den kulturhistoriske og arkitektoniske bagage, vi har med os ind i videnssamfundet. Flere virksomheder er i fuld funktion og udvikling, mens andre bygninger står tilbage og vidner om en tid og en tænkning, der danner grundlag for det samfund, vi kender i dag. Det er nu, vi skal tage stilling til industriens bygninger og deres fremtid. Regeringen har med sin nye arkitekturpolitik sat fokus på kulturarven. Kulturarvsstyrelsen har siden 2003 haft industrisamfundets kulturarv som satsningsområde. 25 nationale industriminder er udpeget og ca. 150 regionale. Vi står midt i Industrikulturens År: Industrien er sat på den kulturelle dagsorden. Det gælder også på Bygningskulturens Dag, hvor Danmark er med for 15. gang, når man i over 40 europæiske lande sætter fokus på kulturarven hvert år i september. Hæftet her stiller skarpt på genanvendelsen af industribygninger - med danske og internationale eksempler på bevaring og nyfortolkning. Et kulkogeri i Ruhr-området figurerer på UNESCO s verdensarvsliste, i selskab med Utzons operahus. Det signalerer, at man overalt ser den industrielle bygningskultur som umistelig og værdifuld. Hvad vil vi herhjemme? Den debat er der nu åbnet for. Og så er der i øvrigt åbent! Bygningskulturens Dag er en lejlighed til at møde industriens bygninger ved selvsyn, til at fornemme motorkraft, røg, støj og fremskridtstro. Og måske også til at fundere over disse bygningers fremtid og potentialer. Bygningskulturens dag 2007

6 Indledning Siloer ved Aalborg havn Under en rundvisning på det gamle elværk Nordkraft i Aalborg oplevede jeg for et par år siden en gammel socialdemokratisk fagforeningsmand hviske til mig: Riv lortet ned. Han så kun en nedslidt og farlig arbejdsplads, som på ingen måde repræsenterede noget positivt i hans verden. Han så ikke kraftværket som en del af byens historie, som en ressource eller et råstof, der kunne anvendes i en konvertering til et tidssvarende kulturhus, som det faktisk blev tilfældet. Men industrien er fascinerende. Industriens bygninger kan anvendes til noget. Og interessen for den industrielle kultur øges i takt med, at fabrikkerne forsvinder. Danmark er et bondeland, det er en alment accepteret kliché. Men i realiteten er Danmark i ligeså høj grad et industriland. Når generationen, der selv stod på fabriksgulvet forsvinder, så er der ingen tvivl om, at deres industrikultur i brede kredse vil blive omfattet af den samme sentimentalitet, som i mange årtier har præget bondekulturen. Industriens Poul Reichardt vil toppe bestsellerlisterne og besynge det hårde, men muntre liv ved samlebåndet eller i tappehallerne. Når vi oplever, at interessen for den industrielle kultur øges, er det både et nostalgisk tilbageblik på en svunden tid og i lige så høj grad, fordi de industrielle bygninger er i stand til at fortælle om vores fortid, og derfor indgår i vores fælles kulturarv på lige fod med stendysser, kongeslotte og guldhorn. Bygningskulturens dag 2007

7 Kunstmuseet Küppersmühle, Duisburg Der skal sættes ind nu, hvis bygninger og anlæg skal bevares. Udviklingen går hurtigt, og presset for ny anvendelse af industriarealerne er stort. Ikke alt hverken kan eller skal bevares, men arvesølvet, de både unikke og typiske anlæg, skal også fremover være en del af vores fælles kultur. Og på samme måde som herregårde og bondegårde med bindingsværk fortæller historien om vores fortid som bønder, så skal disse produktionsanlæg fremover fortælle historien om tilblivelsen af industrisamfundet Danmark. Arbejdslivet, miljøet, teknologien, økonomien - industriens betydning slår igennem på et utal af planer i samfundet, og således også i kulturlivet. Overalt finder vi industrielle referencer i tidens udtryksformer. De er en del af den kulturelle arv, den platform hvorfra vi opbygger vores syn på verden og historien. Og ligesom kulturen i øvrigt, så forbinder landskaber, byer og bygninger sig til den industrielle fortid. Historisk sammenhæng har altid været et væsentligt karaktertræk ved vore byers udvikling. Den industrielle epoke har efterladt sig betydningsfulde anlæg, som både fysisk og socialt har præget byerne og landet i øvrigt. De må derfor naturligt indgå som en del af dagens arkitektur og byudvikling. Dette hæfte sætter fokus på industriens bygninger, på hvordan den industrielle kultur har præget vores samfund, og hvordan vi bedst bevarer de efterladte bygninger og tekniske anlæg. Bygningskulturens dag 2007

8 I 2005 foretog Kulturarvsstyrelsen sammen med Realdania en undersøgelse af befolkningens holdning til bevarelse af kulturarven. Den viste entydigt, at hovedparten af den danske befolkning (82%) ønsker en bolig med kulturarvsværdi, og at 68% af virksomhederne mener, at kulturarven kan styrke den lokale udvikling. Viljen til bevaring i befolkningen er altså stor, men industriens bygninger har i lang tid lidt af et imageproblem. De er blevet opfattet som grimme og belastende. Denne opfattelse er imidlertid ved at vende. I forbindelse med ovennævnte undersøgelse blev der udgivet en rapport, Kulturarv en værdifuld ressource for kommunernes udvikling. Her var hovedpointen, at kulturarv, herunder de industrielle anlæg, skal ses som en ressource, en kilde til berigelse af arkitekturen og bymiljøet. Og det er netop denne tankegang, der præger de projekter for genanvendelse af industrielle anlæg, som dette hæfte præsenterer. Den gamle kedelhal, Nordkraft Aalborg Bygningskulturens dag 2007

9 Men hvad er egentlig industribygninger? Og hvorfor er det overhovedet en god idé at bevare og genanvende forladte og nedslidte fabrikker? Der er tale om en sammensat kategori, som rummer alt fra gamle murede produktionsbygninger og moderne betonhaller til tekniske anlæg som højovne eller siloer. I diskussionen om disse bygningers fremtid skelner man mellem bevaring og konvertering. Ved bevaring tilstræber man at fastholde så meget som muligt af anlægget i dets oprindelige tilstand, så anlægget formidler sin historie så godt som muligt. Ved konvertering ombygger man anlægget og lægger især vægt på at opnå et arkitektonisk vellykket resultat. Her kan den oprindelige bygnings konstruktioner og efterladte inventar tilføre arkitekturen en særlig identitet. Argumenterne for bevaring spænder derfor fra det kulturhistoriske hensyn til ønsket om at tilføre arkitekturen en dimension af levet liv, som nye bygninger ikke besidder. Endelig kan der være betydelige ressourcebesparelser og økonomiske fordele ved genanvendelse af bygninger. På byniveau ligger bevaring af industriens bygninger i forlængelse af en årtusindgammel tradition for at bygge videre på eksisterende anlæg, kendt helt tilbage fra det antikke Rom. At inkludere industriens efterladenskaber i en byudvikling, hvor tidligere tiders bygninger og strukturer løbende indlejres i byens fysiske udtryk, er en videreførelse af en velkendt tradition. Rundt om i verden er der anvendt vidt forskellige strategier for genanvendelse af den fysiske industrielle kulturarv. Lige fra gentænkningen af en industriel region som Ruhr-området i Tyskland, over indretningen af betydelige kulturinstitutioner som kunstmuseet Tate Modern i et tidligere kraftværk midt i London, til gennemdesignede boliger i lofts i New Yorker stil. I mange af de udenlandske projekter finder man en anden praksis end herhjemme. Bygningerne anvendes som de er. De nye elementer er tilføjet samtidig med, at de oprindelige dele af bygningen er bevaret i den tilstand, de blev overtaget. Resultatet er blevet rå, men funktionelle bygninger, istandsat med klar skelnen mellem nyt og gammelt. Genanvendelsen af industrielle bygninger er grebet an på vidt forskellige måder. Mangfoldigheden viser, at der ikke er et svar på opgaven, men et bredt felt af mulige løsningsmodeller. Ønsket er, at dette hæfte og de viste eksempler kan indgå i den fremtidige diskussion om de industrielle anlægs skæbne. Bygningskulturens dag

10 Industrien i kulturen Industrien er overalt. Den er en uomgængelig faktor, når man skal beskæftige sig med nutidens samfund. Den moderne velfærdsstat og industrialiseringen er hinandens forudsætninger. Et samfund med et højt forbrugsniveau, som vi kender det, er betinget af industriel masseproduktion. Omvendt er en stabil forsyning af veluddannet arbejdskraft og et marked til afsætning af de producerede varer en betingelse for industriens eksistens. Hele samfundets indretning er en konsekvens af, at vi lever i en gennemindustrialiseret epoke. Et utal af hverdagens genstande og institutioner udspringer af industriens behov: Motorveje, børnepasning, fagforeninger, energiforsyning - listen kunne fortsættes i det uendelige. The robots, Kraftwerk Der er ikke tvivl om, at industrien har udvisket billedet af Danmark som landbrugs- og søfartsnation, og erstattet det med billedet af den industrialiserede velfærdsstat. De seneste års udvikling fra traditionel produktionsindustri i retning af vidensindustri cementerer egentlig kun denne opfattelse. Også skabelsen af den personlige identitet kan præges af industrien. I et interview i DR i juni 2007 udtalte Peter Højlund, professor ved Roskilde Universitets Center, at vores individuelle identitet ligger i dag i vores arbejde. Vores selvopfattelse er nøje knyttet til vores erhverv, for eksempel som ansat i industrien. Også på kulturen sætter industrien sit aftryk. Den tyske popgruppe med det industrielle navn Kraftwerk optræder i nummeret The robots som mekaniske robotter, der frembringer musikken som arbejdere ved et samlebånd. Bygningskulturens dag 2007

11 Prøve på Hotel Pro Formas forestilling Jeg er kun skindød, 2005 Modeshow i nedlagt fabrikshal, Mads Nørgaard Hotel Pro Formas forestilling Jeg er kun skindød opføres i en industrihal i Halle Kalk i Tyskland. I modeshows og reklamer poserer modeller foran rustne maskindele og støvede vægge i nedlagte industrihaller. Model, b.young Bygningskulturens dag 2007

12 I sin film Moderne tider fra 1936 skildrer Charlie Chaplin individets kamp for tilværelsen i en mekaniseret verden. Politiets specialenhed i DRs tv-serie Ørnen har hovedkvarter i en nedlagt fabrik. En fortidig industrikulisse danner baggrund for det menneskelige drama, der udspiller sig imellem personerne i serien. Nye bydele opstår i vore byer, efterhånden som de eksisterende industrier bliver nedlagt eller flytter. Man eksperimenterer med nye måder at anvende bygninger og anlæg på, som i Oslo hvor der er indrettet studenterboliger i en tidligere silo. I Olsenbanden-filmene er den klassiske scene, som går igen og igen, de tre hovedpersoner med hver deres karakteristiske profil på den Københavnske havnefront med alle de karakteristiske industribygninger som baggrund. Moderne tider, Charlie Chaplin, 1936 I boligindretningen smelter privatliv og arbejde sammen i loft living. En livsstil, som udspiller sig indenfor rå vægge og synlige konstruktioner i nedlagte fabrikker. Still fra DR TV-serien Ørnen 10 Bygningskulturens dag 2007

13 Studenterboliger i nedlagt silo, Oslo Fra Olsen-banden paa sporet Arkitekt Hettie Pisters tegnestue, Oslo Bygningskulturens dag

14 Fra M.C. Hess Fabrikker, Aksel Jørgensen, 1909 Rækken af eksempler kunne fortsættes i det uendelige, og viser hvor bred industriens indflydelse på kulturlivet er og har været. Vi oplever en markant stigning i mængden af film, computere, tv, video, foto, billedkunst og arkitektur, alt det vi med en samlende betegnelse kan kalde den visuelle kultur. Overalt øges udbuddet og forbruget af billeder. Klicheer og faste typer er betingelsen for, at vi kan håndtere denne konstante billedstrøm. Blandt de figurer, som knytter industrien til den visuelle kultur og afspejler forskellige syn på den, skiller særligt to sig ud: Den romantiske proletar og den rationelle, robotagtige arbejder. På den ene side finder vi den svedende fabriksarbejder og den romantiske forestilling om hans enkle fysiske arbejde ved maskinen i et ukompliceret klassesamfund, hvor enhver kender sin plads. Denne første figur repræsenterer arbejderen som følelsesvæsen omgivet af sanseindtryk og direkte underlagt arbejdsgiverens vilje. Han kender sin samfundsmæssige plads og udfylder den, fordi han ønsker det. Han har forsørgepligter og ved, at med sin faglige kunnen er han en vigtig brik i virksomhedens drift. Han er proletaren, stolt af at tilhøre arbejderklassen og bevidst om den magt, han besidder. Han udgør det romantiske billede, som ligger i forlængelse af romantikkens ædle vilde, den uspolerede urkraft. Parallelt med personskildringen finder vi fremstillingen af det miljø, denne figur befinder sig i: Rå, beskidte fabriksbygninger præget af maskineri, ild, røg og en infernalsk støj. I dette billede af individet i maskineriets kløer finder vi tillige de sansepåvirkninger, det industrielle miljø byder på: De ubearbejdede materialer, manglen på rengøring, de vældige rum og de stærke lugte. Teknologien opfattes som en vild dæmonisk energi, der kun vanskeligt lader sig tæmme. En kraft, der når som helst kan sprænge sine bånd. I romanen Jørgen Stein fra 1932 skildrer Jacob Paludan det således: Som en kreds af mørke jordædere laa de store 12 Bygningskulturens dag 2007

15 Gudruns 4. sang, OperaNord, 1996 The Gate, Ingvar Cronhammar, 1988 Cementfabrikker om Byen, gnavede i terrænet og pustede deres Aande ud gennem Skorstenene.... I deres nærhed hørte man en Dundren, en Knurren, som fra aldrig mættede Rovdyr. Industrien repræsenterer både et løfte om en bedre fremtid og en trussel om ødelæggelse af civilisationen. I billedkunsten er der talrige eksempler, hvor industrien fremstilles på samme måde. Aksel Jørgensens maleri til Landsudstillingen i Århus Fra M.C. Hess Fabrikker 1909 viser med en ekspressiv farveholdning arbejderne som et sammensvejset ensemble. Billedet bliver oplyst nedefra af den truende røde ild i fabrikshallens store, mørke rum, og himlens blå vindueskvadrater repræsenterer verden udenfor. Ingvar Cronhammars installation The Gate fra 1988 bruger elementer fra industriens maskinverden i et knugende, komplekst værk, hvor de af rødt belyste, støjende maskiner erindrer om teknologiens destruktive kræfter. I begge værker udsender produktionen og maskinerne rødt lys som dæmoniske helvedesmaskiner i industriens dunkle rum. I OperaNords produktion Gudruns 4. sang fra 1996, som blev opført i tørdokken på Holmen, fungerede dokkens industrielle råhed i Louise Becks scenografi som kontrast til hovedpersonens historie. Industrien repræsenterer i disse eksempler det rå og ustyrlige i modsætning til det menneskelige og civiliserede. Bygningskulturens dag

16 Red Dot Museum. Arkitekt: Richard Rogers Denne modsætning finder vi også i arkitekturen. Ved genanvendelsen af industriens bygninger fremhæver mange arkitekter netop modsætningen mellem oprindelige rå og nedslidte bygningsdele og de nye raffinerede detaljer. Richard Rogers skærer i Red Dot designmuseum i Ruhrdistriktet den oprindelige kedelhal op og forsyner den med nye, nærmest kliniske vægge. Der opstår en vekslen mellem de nye, hvide betonvægge og de gamle, rustne bygningsdele. Desuden udstilles de nye industrielle designobjekter på baggrund af det oprindelige maskineri. Red Dot Museum. Arkitekt: Richard Rogers 14 Bygningskulturens dag 2007

17 MKM Küppersmühle. Arkitekter: Herzog & de Meuron Arkitekterne Herzog & de Meuron skærer i deres museum i Küppersmühle vindueshuller i den eksisterende bygning, helt uden hensyntagen til den oprindelige facadeopdeling, og indsætter en ny skulpturel trappe. MKM Küppersmühle - den nye trappe. Arkitekter: Herzog & de Meuron Disse arkitekter opfatter denne tilgang som mere ærlig overfor den oprindelige bygning. En tydelig skelnen mellem nyt og gammelt i modsætning til en mere traditionel tilgang, hvor de oprindelige spor bliver slettet i forsøget på at gøre en beskidt og nedslidt bygning anvendelig til nye funktioner. Bygningskulturens dag

18 Fra Vers une architecture, Le Corbusier, 1923 Fra Vers une architecture, Le Corbusier, 1923 Metropolis, Fritz Lang Modsætningen til den romantiske idé om proletaren, splittelsen mellem mand og maskine og kontrasten mellem nye og gamle bygningsdele, findes i billedet af den uniformerede, ensrettede arbejder i et miljø, hvor menneske og maskine danner en enhed. Denne abstrakte figur repræsenterer det nye menneske, produktionsenheden, selve essensen af utopien om det moderne industrialiserede samfund. Man bærer uniform, har et nummer ikke et navn, er umiddelbart udskiftelig og uden individuel identitet. Alle menneskelige relationer er bortelimineret, og ens behov tilfredsstilles af statens følelsesløse repræsentanter uden hensyn til personlige ønsker. Scenarier af denne type forbindes oftest med totalitære samfund, for eksempel det sovjetiske. Den abstrakte moderne arbejder, som ofrer alt for staten, var et menneskeligt ideal, som uafladeligt blev skildret i kunst og propaganda. I vesten kender vi de uniformerede skikkelser i det sterile high-techmiljø i glas og rustfrit stål, for eksempel fra utallige science fiction-film. Verden er forvandlet til en maskine, hvor individet er en ubetydelig udskiftelig brik. Det rationelle og funktionelle udgør grundpiller i en inhuman teknokratisk samfundsorden. Opfattelsen af teknologien og rationaliteten som forudsætning for udviklingen mod et moderne samfund har fundet talrige og meget forskelligartede udtryk. Da den schweizisk/franske arkitekt Le Corbusier i 1923 udgav sin bog Vers une architecture, vakte det stor opmærksomhed, at nogle af de referencer, han havde valgt, var atlantlinere, racerbiler og amerikanske kornsiloer. Hans pointe i bogen var, at disse ikoner fra den industrielle kultur udtrykte den rationalitet, som han mente måtte være udgangspunktet for den moderne verdens arkitektur og kultur. I Franciska Clausens billede Eléments mécaniques fra 1926 hyldes ligeledes den perfekte maskines lydefri enkeltdele. I hendes og hendes lærermester Fernand Legérs billeder skildres teknologien og mennesket på samme måde. Menneskekroppen ses som en funktionel maskine. 16 Bygningskulturens dag 2007

19 Eléments mécaniques, Franciska Clausen, 1926 Gasometer, Bernd og Hilla Becher I 1920erne var troen på, at industrien udgjorde det fartøj, som skulle fragte os til en moderne rationel verden, usvækket. Dog var der allerede på denne tid kritiske røster. Fritz Langs film Metropolis fra denne periode byder på storslåede byvisioner med veje i flere lag omgivet af sværme af flyvemaskiner og luftskibe mellem skyskraberne. Men samtidig skildrer filmen gigantiske maskiner, der reducerer individet til en ubetydelig størrelse, og hvordan det undertrykkende industrielle fremtidssamfund til slut bryder sammen. I nyere tid er vores syn på teknologien blevet mere nuanceret. De tyske fotografer Bernd og Hilla Becher har i en årrække fotograferet sværindustrien. Gasbeholdere, højovne, siloer og køletårne er systematisk registreret i en typologi for industriens objekter. Alle optagelser er udført på samme måde, i sort/hvid og uden mennesker. En stille hyldest til en kultur, som er på vej til at forsvinde. Bygningskulturens dag

20 Technoparty Technomusikken udtrykker ligeledes fascinationen og glæden ved teknologien. De monotone rytmer og disharmoniske lyde fremstiller musikerne på maskiner, ikke på konventionelle instrumenter. Musikbegivenhederne, der ofte foregår i forladte fabrikshaller som for eksempel Silo 52 på Islands Brygge, skaber alt sammen billedet af en kultur i gæld til industrien. Ved konvertering af industrielle bygninger finder vi flere eksempler på et lignende usentimentalt syn på de bygninger, der tages udgangspunkt i - en hyldest til industriens rationelle konstruktioner. På Islands Brygge i København har det hollandske arkitektfirma MVRDV sammen med JJW Arkitekter genanvendt to siloer i forbindelse med opførelse af en boligbebyggelse. Silo 52, Islands Brygge 18 Bygningskulturens dag 2007

21 Gemini Residence, Islands Brygge. Arkitekter: MVRDV / JJW Arkitekter Elba Philharmonie. Arkitekter: Herzog & de Meuron De har valgt at hænge boligerne udenpå siloerne, som herved udelukkende tjener som udgangspunkt for bygningens form uden en kulturhistorisk fortælleværdi. Også Herzog & de Meurons konvertering af en tidligere kaffefabrik til koncerthus i Hamborg er udtryk for en radikal konvertering, hvor den oprindelige bygning kun fungerer som konstruktivt og formelt udgangspunkt for den færdige, meget moderne bygning. Den oprindelige bygning i rød tegl fungerer som adgangs- og parkeringshus og som fundament for den nye teltagtige koncertsal. I disse bygninger ignoreres den oprindelige bygnings arkitektur og historie. Arkitekten har skrællet bygningen ind til den rå konstruktion, som fungerer som et formmæssigt udgangspunkt for den færdige bygning. Fremgangsmåden er usentimental og fokuserer udelukkende på det færdige bygningsarkitektoniske udtryk.teknologien udgør løftestangen for udviklingen af bygningens arkitektur. Disse to industrielle karakterer, den romantiske og den rationelle, er figurer og tankesæt fra den industrielle kultur, som har sat sig spor overalt i den moderne kultur. Bygningskulturens dag

22 Industri er cool ekspansion og miljøkrav. De flytter til andre lokaliteter, enten i udkanten af byerne nær motorvejsnettet eller helt ud af landet. Situationen er derfor, at der gennem en årrække er lukket en lang række produktionsanlæg. Og spørgsmålet rejser sig: Hvad gør vi med disse anlæg? De er utidssvarende, uhensigtsmæssigt indrettede og dyre at vedligeholde. Både bygninger og grundene er ofte forurenede og omgivet af en negativ aura af nedslidning og miljøproblemer. Et in Arcadia ego, Nicolas Poussin, 1655 I den franske maler Nicolas Poussins maleri fra 1655 Et in Arcadia ego (Også jeg var i Arkadien) ser vi en flok hyrder, der betragter en udhugget stenblok med titlen indgraveret. Arkadien er det svundne uspolerede lykkeland, hvorfra ruinen stammer. Billedet kan læses dobbelt, både som en længsel efter og en fortælling om en svunden tid og som et memento mori, en påmindelse om døden og forgængeligheden. Når bygninger genanvendes opstår den samme effekt. En forbindelse til fortiden, god eller dårlig, og samtidig et følelsesbetonet perspektiv på de nye dele af bygningen - en dag vil de også tilhøre fortiden. Vi oplever i disse år, at landets økonomiske erhvervsmæssige fundament, industrien, gennemgår en række strukturelle forandringer. Virksomhederne opgiver de oprindelige produktionsanlæg i de større byer på grund af nedslidning, Enhver developer, som er beskæftiget med udvikling af industriområder, ved, at det mest rationelle er at nedrive samtlige bygninger og oprense grunden. Først da kan de tage fat på den egentlige udnyttelse af arealerne. Desuden ligger de industrielle anlæg i mange tilfælde centralt i vore større byer, og grundende repræsenterer derfor et stort og værdifuldt udviklingspotentiale. Og sandt er det, at industrianlæggene ikke opfylder konventionerne om den klassiske skønne bygningskunst. Derfor forekommer det så meget desto mere påtrængende at gøre opmærksom på de kvaliteter, som de besidder- lige fra deres funktion som dokumentation af 20 Bygningskulturens dag 2007

23 en epoke til den romantiske begejstring over industrianlæggenes særlige stemning og udstråling. Der er forskellige syn på, hvordan og hvorfor anlæggene skal bevares. Det ene yderpunkt fokuserer særligt på anlæggets historiske og kulturelle betydning. For eksempel et anlæg som repræsenterer en særlig produktionstype. Eller anlæg med en særlig betydning for et geografisk område. Arkitekten Johannes Exner opstiller fire forhold, som er centrale i vurderingen af et bygningsanlægs historiske kvaliteter: 1. Originalitet - Det skal afdækkes, hvor store dele af bygningen, der er oprindelige. 2. Autencitet - Fremtræder bygningen troværdig, kan man aflæse tidens spor? 3. Identitet - Bygningens udseende og karakter. 4. Fortælleværdi - Bygningens evne til at formidle sin egen historie. En afklaring af disse forhold vil ofte føre til en museumsmæssig rekonstruktion af det industrielle anlæg, som det tog sig ud i en given historisk epoke, bevaret i en så original tilstand som muligt. Men en sådan analyse kan også danne et værdifuldt grundlag for konvertering af en eksisterende bygning, så de historiske kvaliteter påvirkes mindst muligt. Det andet yderpunkt fokuserer mest på anlæggets fascinationskraft og skulpturelle værdier: De store produktionshaller, de markante, synlige konstruktioner, skorsten, tandhjul o.s.v. For arkitekter og designere er det en ganske særlig udfordring at beskæftige sig med genanvendelsen og konverteringen af de industrielle bygninger. De rå bygningskonstruktioner fungerer som en generator, der fremtvinger en arkitektur og et formsprog, som ikke kan frembringes ved traditionel formgivning. Samtidig udgør de en slags bagtæppe for de nye bygningsdele. Spændingen mellem de oprindelige og de nye bygningsdele, og den udfordring, den eksisterende bygning stiller arkitekten, resulterer i en arkitektur, der er kompleks og varieret og samtidig indeholder en direkte forbindelse til historien. Tilsvarende tilføjes byens samlede rum en historisk og kulturel dybde, som også giver identitet og karakter til de enkelte bydele. ZETA Park, parkeringshus. Tidligere Københavns Værft og Flydedok Desværre bliver resultatet ofte bare en tilfældig bevaring af enkelte bygningselementer, hvor hverken bygningens historiske eller skulpturelle værdier er varetaget. Et eksempel er nedbrydningen af Københavns Værft og Flydedok, hvor en enkelt gavl umotiveret er bevaret som en kulisseagtig legitimering af et nyt parkeringshus. Strategien for bevaring skal altså betragtes over en glidende skala, fra den museumsagtige bevaring, hvor man søger at fastholde et oprindeligt udseende og funktion, til den totale konvertering, hvor de oprindelige bygninger udelukkende tjener som bærende konstruktion for den nye bygning. Bygningskulturens dag

24 Palazzo Vecchio, Verona. Renovering: Carlo Scarpa Parallelt med denne inddeling af bevaringsniveauer må der også foregå overvejelser i forhold til opgavens størrelse. Indretning af et fabriksloft byder på væsentligt andre udfordringer end en bevaringsplan for en hel bydel. Under alle omstændigheder er det påkrævet, at formålet med bevaringen står klart, selvom det ofte er tilfældigheder, der vil afgøre om en bygning bevares for eftertiden. Ved omdannelsen af Dansk Andels Cementfabriks område i Nørresundby er resultatet blevet en blanding af nye bygninger og en bevaring af nogle af de gamle markante fabriksbygninger, som er blevet genanvendt. Reaktionen blandt de nye beboere har været at så snart vi får revet de sidste af de gamle fabriksbygninger ned, så får vi et helt pænt bykvarter. Der er ikke tvivl om, at den industrielle bygningskultur lider af alvorlige imageproblemer, selvom mange kunstnere, som vi har set, mener, de har stor værdi. I manges øjne besidder disse anlæg hverken kulturhistoriske eller æstetiske kvaliteter. De bør fjernes - og jo før jo bedre. Men inden den helt kategoriske dom fældes, bør vi dog nok kaste et blik på, hvad det egentlig er for anlæg, vi taler om. For det første er det vigtigt at være klar over, at der er tale om en sammensat størrelse. Den industrielle kulturarv spænder over alt fra maskineri over kontorbygninger til kridtgrave. Når talen er om bevaring af kulturhistoriske årsager, er alle dele af anlægget i spil. Omvendt vil det som oftest være i bygningerne, de nye funktioner skal placeres, hvis fokus er på nye anvendelser. Et enkelt fabriksanlæg kan bestå af en lang række bygningstyper og anlæg af højst forskellig karakter: Kontorbygninger, mandskabsbygninger, råstofgrave, veje og jernbaner, produktionsanlæg og lagerbygninger. Endelig skal det ikke glemmes, at en væsentlig del af den industrielle kultur findes andre steder end i selve fabriksanlæggene. Arbejderboliger, direktørvillaer, havneanlæg, jernbanenet, kraftværker, fagforeningsbygninger og en lang række andre anlæg udgør en betydende del af 22 Bygningskulturens dag 2007

25 den industrielle kultur, og bør indgå i diskussionen på lige fod med industrianlæggene. Muligvis lever de industrielle anlæg ikke op til konventionelle æstetiske krav, men omvendt er der tale om en særdeles rig og varieret bygningskultur. Bevaringsdiskussionen byder på forskellige problemstillinger alt efter hvilket skalatrin, man befinder sig på. Med udgangspunkt i indretningsprincipper fra New York lofts og en lag på lag -tilgang udviklet af den italienske arkitekt Carlo Scarpa, er der efterhånden, især i udlandet, etableret en særlig praksis ved indretning af industrielle rum. Carlo Scarpas tankegang er i Danmark videreudviklet af for eksempel Exners Tegnestue ved restaureringen af Koldinghus Slot. Her er den bærende ide den ærlige restaurering, hvor der skelnes tydeligt mellem gammelt og nyt. Koldinghus Slot. Renovering: Exners Tegnestue De tilføjede elementer skiller sig klart ud fra de oprindelige, som ofte fremstår meget rå, for eksempel med bevarede installationer og synligt slid. Bygningskulturens dag

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING Notat Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE 10. marts 2014 1 Projekt nr. 216629 Version 3 Dokument nr. 1210383404 Udarbejdet af LLU Kontrolleret af MLG Godkendt af LLU BAGGRUND

Læs mere

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet BYPLANKONSULENT ARKITEKT M.A.A. CLAUS LORANGE CHRISTENSEN APS Registrant udarbejdet for Faxe Kommune - Maj 2013 LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet STED: Lysholm Skolevej 10, 4690 Haslev

Læs mere

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID VISIONER OG FOKUS PUNKTER VISIONER I Remisen i Tølløse ligger et kæmpe potentiale. Alene bygningens særegne arkitektur og historie

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

Afgørelse i sagen om nedrivning af Kvægtorvet i Aalborg Kommune.

Afgørelse i sagen om nedrivning af Kvægtorvet i Aalborg Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 14. august 2003 J.nr.: 03-33/800-0102 INV Afgørelse i sagen

Læs mere

Bygning, hjem, museum

Bygning, hjem, museum Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur

Læs mere

CATALYST ARCHITECTURE

CATALYST ARCHITECTURE BYENS RUM OPLEV BÆREDYGTIG ARKITEKTUR I UDSTLLINGEN CATALYST ARCHITECTURE / UTZON CENTER 3. DECEMBER 2014-8. MARTS 2015 CATALYST ARCHITECTURE INDHOLD OM CATALYST ARCHITECTURE...3 DE FIRE VÆKSTBYER: KØBENHAVN...5

Læs mere

Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn. Velegenet til fx. domicil på fuld etage

Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn. Velegenet til fx. domicil på fuld etage - til leje... Kontordomicil 799 m 2 Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn Velegenet til fx. domicil på fuld etage Særdeles præsentabel ejendom med unik beliggenhed på Odense Havn Gennemrenoveret

Læs mere

På skulderen af en fredningsmedarbejder

På skulderen af en fredningsmedarbejder På skulderen af en fredningsmedarbejder Af Helle Nysted Andersen, Bygningskultur 2015 Bærende værdier: Kulturstyrelsens gennemgang af landets fredede bygninger skal sikre, at vi får en objektiv beskrivelse

Læs mere

Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn. Inspirerende kontorlejemål i flere etager

Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn. Inspirerende kontorlejemål i flere etager - til leje... Kontordomicil 794 m 2 Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn Inspirerende kontorlejemål i flere etager Særdeles præsentabel ejendom med unik beliggenhed på Odense Havn Kontorlejemål

Læs mere

NEXØ MOLE TRANSFORMERING AF DLG S BYGNINGER TIL EN NY BORNHOLMSK ATTRAKTION

NEXØ MOLE TRANSFORMERING AF DLG S BYGNINGER TIL EN NY BORNHOLMSK ATTRAKTION NEXØ MOLE TRANSFORMERING AF DLG S BYGNINGER TIL EN NY BORNHOLMSK ATTRAKTION 25 MAJ 2016 2 Sydlige silo i dag NEXØ HAVN EMMER AF ATMOSFÆRE! Flere og flere steder er man ved at få øjnene op for kvaliteterne

Læs mere

Byskolen i Faaborg. 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter

Byskolen i Faaborg. 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter Byskolen i Faaborg 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter BYSKOLEN i FAABORG Byskolen Byskolen er i dag en kulturinstitution, der huser en række skoler og foreninger. De fysiske rammer fremstår som nedslidte

Læs mere

Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C. Kontor i den gamle chokoladefabrik

Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C. Kontor i den gamle chokoladefabrik - til leje... Kontor 110 m 2 Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C Kontor i den gamle chokoladefabrik Velbeliggende kreativ designklynge i den ældre del af Århus midtby Charmerende kontorlokaler

Læs mere

Nyt kulturhus i Tingbjerg

Nyt kulturhus i Tingbjerg Nyt kulturhus i Tingbjerg Tingbjerg og Utterlevshuse skal have et nyt kulturhus og bibliotek. Huset er for alle beboere i Tingbjerg og Utterslevhuse. Her kan du læse mere om, hvordan huset kommer til at

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

Det klassiske i det moderne

Det klassiske i det moderne Det klassiske i det moderne Nedenstående illustration viser entasis forslag til infi ll i Åbenrå 16. Husene i Åbenrå er klassisk udformede med facader opbygget i en fast rytme med pille-vindue-pille. Infi

Læs mere

Vedr.: Høringssvar på Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2011-2013

Vedr.: Høringssvar på Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2011-2013 Kultur- og Fritidsforvaltningen Planlægning Att.: Mads Kamp Hansen 26. september 2011 Vedr.: Høringssvar på Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2011-2013 Hermed fremsendes høringssvar på Københavns

Læs mere

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Til: Lars Møller Kopi til: Ann-Mett Sepstrup, Peter Rask Fra: Tamara Winkel Henriksen 03. juni 2016 Dette notat skitserer nogle retningslinjer som

Læs mere

Fem bud på fremtidens flexbolig

Fem bud på fremtidens flexbolig Fem bud på fremtidens flexbolig Arkitekt- og ejendomsbranchen mødtes i denne uge på Lolland med bud på, hvordan man kan forvandle tomme boliger til attraktive feriehuse. Med flexboligordningen, hvor helårsboliger

Læs mere

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke- 76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions

Læs mere

Elvirasminde, Klosterport 4 M, 2. tv. 8000 Århus C. Kontor til kreative virksomheder i Aarhus C

Elvirasminde, Klosterport 4 M, 2. tv. 8000 Århus C. Kontor til kreative virksomheder i Aarhus C - til leje... Kontor 301 m 2 Elvirasminde, Klosterport 4 M, 2. tv. 8000 Århus C Kontor til kreative virksomheder i Aarhus C Inspirerende lokaler tidligere benyttet til designtegnestue i Aarhus midtby Charmerende

Læs mere

Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).

Hesselager Hotel (tv) og porten til Østergade (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930

Læs mere

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011 Udenfor hjem Jeg boede på det danske institut i en måned. Det har været et meget spændende og udbytterigt ophold for

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

En ny tilflytter. benene eller blive underholdt af de mange festlige aktiviteter. Midlertidigt byrum

En ny tilflytter. benene eller blive underholdt af de mange festlige aktiviteter. Midlertidigt byrum Nomaden Nomaden er flyttet til den smalle gade i den lille købstad. På den 400 meter lange kulturvej har Nomaden slået sig ned i mellem to byhuse det gule og det røde. Det er i forbindelse med det store

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Butik 350 m 2. OLAV de LINDE. - til leje... Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik. Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C

Butik 350 m 2. OLAV de LINDE. - til leje... Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik. Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C - til leje... Butik 350 m 2 Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik Central beliggenhed i den ældre del af Århus midtby Ejendommen totalrenoveres med nye

Læs mere

Bilag A Industrimuseets bemærkninger til rammeområde 4, Frederiksværk

Bilag A Industrimuseets bemærkninger til rammeområde 4, Frederiksværk Dato: 22. juni 2016 qweqwe Bilag A Industrimuseets bemærkninger til rammeområde 4, Frederiksværk Industrimuseet Frederiks Værk har foretaget en kort gennemgang af rammebestemmelserne for center og boligområder

Læs mere

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013 af FIOMA den 28.06.2013 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund jernstøberi og maskinfabrik. Besigtigelsen er foretaget ved en visuel gennemgang og der er foretaget

Læs mere

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Navn Sofie Mandrup Andreassen Adresse Hasserisgade 1, 2.th 9000 Aalborg, Denmark E-mail sman07@student.aau.dk Mobil +45 27 33 07 24 Fødselsdag 1. sep. 1986, 24 år PEDESTRIAN

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

K L O S T E R V E J I R Y

K L O S T E R V E J I R Y K L O S T E R V E J I R Y DATO: 18.08.2008 NORD Vision Den gennemgående vision i forslaget er en konkretisering af de retningslinier, der beskrives i»helhedsplan for Ry«. Banebåndets omdannelse fra barriere

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Sorø Kunstmuseum. Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf

Sorø Kunstmuseum. Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf Sorø Kunstmuseum Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf På en flot sommerdag i juni drager Byens Netværk af sted til Sorø for at besøge Sorø Kunstmuseum, der for nylig har

Læs mere

Fremtidens Nordøst Amager

Fremtidens Nordøst Amager WORKSHOP LØRDAG DEN 27. SEPTEMBER KL. 14.00 16.00 STRANDLODSVEJ 69: Fremtidens Nordøst Amager INTRO Side 1-2 indeholder en opsamling på workshoppen og de forskellige input og diskussioner. På side 3-5

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Arne Emil Jacobsen... En unik designer... Kubeflex sommerhus... 10

INDHOLDSFORTEGNELSE. Arne Emil Jacobsen... En unik designer... Kubeflex sommerhus... 10 INDHOLDSFORTEGNELSE Arne Emil Jacobsen... 4 En unik designer... 9 Kubeflex sommerhus... 10 ARNE EMIL JACOBSEN 1902-1971 Arne Emil Jacobsen blev født d. 11. februar 1902 i København og døde d. 24. marts

Læs mere

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Landskabsarkitektur Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber Landskabsarkitektur 1 2

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 1.12 Helbredsgreb Glostrup Hospital 01.02.2012 Helhedsgreb for Glostrup hospital 01.02.2012 msel0015 Byggeafdelingen

Læs mere

PROGRAM. Contextual Conditions. Spree MIKKEL LANG MIKKELSEN. Park. Site E. Köpenicker Str. M A P P I N G

PROGRAM. Contextual Conditions. Spree MIKKEL LANG MIKKELSEN. Park. Site E. Köpenicker Str. M A P P I N G SITE 1 Contextual Conditions MIKKEL LANG MIKKELSEN PROGRAM Park Spree M A P P I N G Site E er et industrielt område der er lokaliseret mellem Köpenicker str. og Spree. Området er præget af lave industrielle

Læs mere

PROCES DOKUMENT FUTURISME

PROCES DOKUMENT FUTURISME PROCES DOKUMENT FUTURISME JUNAD ASHRAF GRUPPE 5 1 1 Inholdsfortegnelse 1.Forside 2.Inholdsfortegnelse 3.Perioden & Stilarten 4.Tidstypiske Kunstrere 5.Karakteristisk Træk 6.Typografi 7.Reference til Nutiden

Læs mere

Havedrømme og afstemning af forventninger

Havedrømme og afstemning af forventninger og afstemning af forventninger Haveidealer barokhaven, landmandshaven og den engelske landskabshave De historiske idealer ses ofte i byens offentlige parker. Til gengæld er mange af vores boligområder

Læs mere

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013 En lærerguide ENTROPIA - en soloudstilling med Marianne Jørgensen 13. april 19. maj 2013 Introduktion I perioden 13. april til 19. maj 2013 kan du og din klasse opleve udstillingen ENTROPIA en soloudstilling

Læs mere

København som havneby. Slusen / Bådklubben Valby 2.3

København som havneby. Slusen / Bådklubben Valby 2.3 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København København som havneby Slusen / Bådklubben Valby 2.3 2.3 Slusen og bådklubben valby Stedet Kulturmiljøet er lokaliseret omkring Kalvebodløbet og omfatter Slusen ved

Læs mere

FIOMA Bygningsggennemgang af FIOMA den 15.10.20144. Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund

FIOMA Bygningsggennemgang af FIOMA den 15.10.20144. Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund FIOMA Bygningsggennemgang af FIOMA den 15.10.20144 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund rikssund jernstøberi j og maskinfabrik. Besigtigelsen er fooretaget

Læs mere

VMB BEVARING OG UDVIKLING HVORDAN FÅR MAN OVERBLIK? TEKNOLOGISK INSTITUT DEN 15. MAJ 2013 ARKITEKTFIRMAET VILHELMSEN, MARXEN & BECH-JENSEN A/S

VMB BEVARING OG UDVIKLING HVORDAN FÅR MAN OVERBLIK? TEKNOLOGISK INSTITUT DEN 15. MAJ 2013 ARKITEKTFIRMAET VILHELMSEN, MARXEN & BECH-JENSEN A/S BEVARING OG UDVIKLING HVORDAN FÅR MAN OVERBLIK? TEKNOLOGISK INSTITUT DEN 15. MAJ 2013 ARKITEKTFIRMAET VILHELMSEN, MARXEN & BECH-JENSEN A/S Arkitektfirmaet blev grundlagt i 1935 af Arkitekt MAA Aksel Skov

Læs mere

Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar.

Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar. Anmeldelse Marianne Grønnow Magasinet Kunst Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar. WONDERWORLD 28. oktober 2014 Reportage

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Svømmehal på museum ESSAYS

Svømmehal på museum ESSAYS Svømmehal på museum 113 Tænk sig, hvis man kunne omskabe en svømmehal eller en idrætshal fra 1960 erne eller 1970 erne til et museum. Så kunne man virkelig formidle det tankegods og den virkelighed, der

Læs mere

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15 Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,

Læs mere

Værftshallerne. i Helsingør

Værftshallerne. i Helsingør Værftshallerne i Helsingør I det hæfte, du nu står med i hånden, har vi samlet en række spørgsmål og svar omkring Værftshallerne i Helsingør. Spørgsmålene og svarene handler om bygningerne, Nordhavnen

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R NØRRETORV 10-15 HJØRRING KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 11.05.2011 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2011-7.82.07/860-0001 Kommune: Hjørring Kommune Adresse:

Læs mere

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen. Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4

Læs mere

Lærervejledning: Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard. Forløb: Arkitektur på Ordrupgaard. Fag: Dansk, billedkunst

Lærervejledning: Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard. Forløb: Arkitektur på Ordrupgaard. Fag: Dansk, billedkunst Lærervejledning: Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Forløb: Arkitektur på Ordrupgaard Målgruppe: Udskoling Fag: Dansk, billedkunst Materialet består af to dele: Lærervejledning med information

Læs mere

Kunst på UCC Campus Carlsberg

Kunst på UCC Campus Carlsberg Kunst på UCC Campus Carlsberg 1 Tomás Saraceno: In Orbit : Installationsview. Kunstsammlung Nordrhein-Westfalen, K21 Ständehaus, Düsseldorf, 2013 2015. Foto: Studio Tomás Saraceno. Courtesy kunstneren

Læs mere

VÆRDIGSÆTNING. Grammofonplade fabrik - Kay Fisker. Jens Falk Holm

VÆRDIGSÆTNING. Grammofonplade fabrik - Kay Fisker. Jens Falk Holm VÆRDIGSÆTNING Grammofonplade fabrik - Kay Fisker Jens Falk Holm BYGNINGEN Midt i Nordvest, i det gamle fabriksområde, ligger en hvid taktfast bygning. Bygningen er en del af den forhenværende fabriksgigant

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune Byen som vækstdriver Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013 Globale trends/mega trends Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer

Læs mere

HAVNEHOLMEN-AARHUS LAD DET BEDSTE AF AARHUS BLIVE EN DEL AF DIN HVERDAG

HAVNEHOLMEN-AARHUS LAD DET BEDSTE AF AARHUS BLIVE EN DEL AF DIN HVERDAG HAVNEHOLMEN-AARHUS LAD DET BEDSTE AF AARHUS BLIVE EN DEL AF DIN HVERDAG BELIGGENHED ET MODERNE CENTRUM I EN HISTORISK BY Havneholmen ligger lige ud til vandet på Aarhus Ø. aarhusianere. En kort gåtur fra

Læs mere

Side 1 á 11. Værker på min tur. Skrevet af: TURENS LÆNGDE: 0 km (0 min til fods uden ophold) GÅVEJLEDNING FINDES SIDST I DENNE TURBESKRIVELSE

Side 1 á 11. Værker på min tur. Skrevet af: TURENS LÆNGDE: 0 km (0 min til fods uden ophold) GÅVEJLEDNING FINDES SIDST I DENNE TURBESKRIVELSE Side 1 á 11 13 14 15 18 16 19 12 9 17 11 8 10 2 1 7 4 6 5 Værker på min tur TURENS LÆNGDE: 0 km (0 min til fods uden ophold) GÅVEJLEDNING FINDES SIDST I DENNE TURBESKRIVELSE 3 Skrevet af: Side 2 á 11 Værker

Læs mere

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen Skulpturi RUndtenom En lærerguide til samtidsskulpturen INTRODUKTION TIL LÆREGUIDEN I perioden d. 21. april 3. juni kan du og dine elever opleve udstillingen Rundtenom, der viser eksempler på, skulpturens

Læs mere

Odense Havn. En levende bydel ved vandet

Odense Havn. En levende bydel ved vandet Odense Havn Odense Havn En levende bydel ved vandet ODENSE HAVN Odenses 200 år gamle industrihavn er ved at blive omdannet til et attraktivt havneområde med boliger, erhverv, kultur, cafeer og rekreation.

Læs mere

FØRST KOMMER BYEN, SÅ HUSET

FØRST KOMMER BYEN, SÅ HUSET Tegl 6 Marts Tegl 7 Marts Tekst: Redaktionen Fotos: Roland Halbe FØRST KOMMER BYEN, SÅ HUSET I følge projektteamet bag kunstmuseet i Ravensburg er byggeriet et resultat af en undtagelsesvis harmonisk kærlighedstrekant

Læs mere

Potentialer i Hedehusenes industrikulturarv WORKSHOP 2

Potentialer i Hedehusenes industrikulturarv WORKSHOP 2 Potentialer i Hedehusenes industrikulturarv WORKSHOP 2 TIRSDAG D. 25. SEPTEMBER 2012 KL. 17-20 HEDEHUSENE STATION HOVEDGADEN 437 C 2640 HEDEHUSENE s.2 Forventningsafstemning Hvad er formålet med aftenen?

Læs mere

ONV Husene. www.m2.dk

ONV Husene. www.m2.dk ONV Husene www.m2.dk INDHOLD Arkitekttegnede huse Individualitet 4 Fleksibilitet 6 Funktionalitet 8 Kvalitet 10 Økonomi 12 Proces 14 Tid 16 M2 18 4 INDIVIDUALITET> Skræddersyet typehus INDIVIDUALITET

Læs mere

TRAPPEN. Skitseprojekt for byggefelt 1A4 Aalborg Godsbaneareal 26.02.2015

TRAPPEN. Skitseprojekt for byggefelt 1A4 Aalborg Godsbaneareal 26.02.2015 TRAPPEN Skitseprojekt for byggefelt 1A4 Aalborg Godsbaneareal 26.02.2015 ARKITEKT BYGHERRE Laplandsgade 4A, 2.sal 2300 København S Denmark TN Udvikling A/S Kong Christians Allé 43, 2. DK-9000 Aalborg

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien.

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien. HISTORIE OG FORMÅL Designmuseum Danmark (tidligere Kunstindustrimuseet) er et af Nordens centrale udstillingssteder for dansk og international, industriel design og kunsthåndværk. Museets samlinger, bibliotek

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Kulturarv i planlægningen

Kulturarv i planlægningen Kulturarv i planlægningen Planlovsdage 2009 Lisbeth Øhrgaard Arkitekt Kulturarvsstyrelsen 25. marts 2009 SIDE 1 Kulturarv kan betale sig!!! - Skaber lokal udvikling. - Tiltrækker borgere. - Understøtter

Læs mere

RØNNE GAMLE ELVÆRK Forsyning

RØNNE GAMLE ELVÆRK Forsyning RØNNE GAMLE ELVÆRK Forsyning Rønne gamle elværk på hjørnet af Landemærket og Lille Madsegade, set fra nord, dec.2005 Navn Rønne Elektricitetsværk og Badeanstalt, Rønne Gamle Elværk. Adresse / matrikelnr.

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD Historie Holbæk Slots Ladegård er en tidligere avlsgård tilhørende Holbæk Slot. Ladegårdens historie rækker

Læs mere

Jamen vi har det da meget godt! Ja men er det godt nok? ANSVAR GLÆDE STOLTHED

Jamen vi har det da meget godt! Ja men er det godt nok? ANSVAR GLÆDE STOLTHED LANDsBYsLAND I velfærdssamfundets beruselse har ligegyldigheden fået et fast greb om den danske befolkning, alt imens klima-, infrastruktur- og forandringsudfordringerne står for døren. Det er i dag normen

Læs mere

Natur og arkitektur. - værdier i Fredensborg Søpark. Af Verner Thomsen

Natur og arkitektur. - værdier i Fredensborg Søpark. Af Verner Thomsen Natur og arkitektur - værdier i Fredensborg Søpark Af Verner Thomsen Beliggenhed Når man går en tur i Søparken, møder man ofte naboer og genboer, som udtrykker stor glæde over at bo i området, uden at

Læs mere

Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag

Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag Rebild Kommunes kulturpolitik har til formål at støtte og stimulere borgernes trivsel og aktive deltagelse i lokalsamfundets

Læs mere

Bies Bryghus. Kunstetagerne. - Fra start til nu. Bies Gaard Adelgade 26 9500Hobro. St. Torv. Hobro museum for moderne k

Bies Bryghus. Kunstetagerne. - Fra start til nu. Bies Gaard Adelgade 26 9500Hobro. St. Torv. Hobro museum for moderne k I underste etage er skif udstillinger med moderne og international kun I øvrige etager vise Hobro Kunstsamlin med 30 af Danmarks før kunstnere. I alt 1015 m 2 kunstudsti i 4 etager. Bies Bryghus - Fra

Læs mere

SEB Bank & Pension - Nordisk arkitektur i mange niveauer

SEB Bank & Pension - Nordisk arkitektur i mange niveauer SEB Bank & Pension - Nordisk arkitektur i mange niveauer Byens Netværk 15.09.10 Tekst og foto: Stine Vejen Eriksen En onsdag eftermiddag mødes Byens Netværk på Kalvebod Brygge, for at opleve SEB Bank &

Læs mere

Vejledning i behandling af ansøgning om nedrivning af bevaringsværdige ejendomme

Vejledning i behandling af ansøgning om nedrivning af bevaringsværdige ejendomme Vejledning i behandling af ansøgning om nedrivning af bevaringsværdige ejendomme 1. Byggesagsbehandler modtager ansøgning om nedrivning af en ejendom i Varde kommune. 2. Hvis denne ejendom ifølge Kommuneplan

Læs mere

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Byens Netværk 01.11.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 1. november tager Byens Netværk, i samarbejde med InnoByg og AlmenNet, på

Læs mere

bringer dig hjem Lad op, nyd din tid på altanen med udsigt over Søndre Strand og Køge by.

bringer dig hjem Lad op, nyd din tid på altanen med udsigt over Søndre Strand og Køge by. Bo med havet på første klasse Du har nu muligheden for at bo, hvor der er højt til himlen, sand under fødderne, bølgebrus som sød musik. Og kort vej til byens puls og liv. Den saltfyldte duft af hav i

Læs mere

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet.

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. FORTÆLLINGEN OM DELTAET Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. LIDT HISTORIE Byen i karréen - det historiske København København var oprindelig bebygget

Læs mere

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte Stilblade Temaer Enfamiliehuse Garager og carporte Stilblade-temaer Som supplement til stilbladene for enfamiliehuse er der i dette hæfte lavet stilblade for tværgående temaer, der er relevante for enfamiliehuse

Læs mere

ET VARTEGN FOR ETERNITTEN ET LANDMARK FOR AALBORG EN FORTÆLLING OM ÉN AF BYENS HISTORIER SILOEN PÅ ETERNITTEN - ÉT AF AALBORGS VARTEGN

ET VARTEGN FOR ETERNITTEN ET LANDMARK FOR AALBORG EN FORTÆLLING OM ÉN AF BYENS HISTORIER SILOEN PÅ ETERNITTEN - ÉT AF AALBORGS VARTEGN ET VARTEGN FOR ETERNITTEN ET LANDMARK FOR AALBORG EN FORTÆLLING OM ÉN AF BYENS HISTORIER SILOEN PÅ ETERNITTEN - ÉT AF AALBORGS VARTEGN SILOEN PÅ ETERNITTEN - IDENTITET FOR EN NY BYDEL PROJEKTIDÈ: Birgit

Læs mere

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger Aars er billedkunstneren Per Kirkebys sted. Allerede ved rundkørslerne på vej ind til den lille himmerlandske by bliver besøgende hilst velkommen af hans høje røde teglstenstårne. På Kimbrertorvet midt

Læs mere

O R A N G E R I E T 32263

O R A N G E R I E T 32263 ORANGERIET DEL 1 1 Gl.Holtegaard har, udover sin symmetriske pragt, utrolige smukke elementer der tildeler den kontrollede have sin unikke karakter. Haven, har med sin historiske reference fra senbarokken,

Læs mere

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015 Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst

Læs mere

DET NYE TEXTILFORUM VELKOMMEN SOM SPONSOR

DET NYE TEXTILFORUM VELKOMMEN SOM SPONSOR DET NYE TEXTILFORUM VELKOMMEN SOM SPONSOR TEXTILFORUM HISTORIEN SKABER VÆRDI Velkommen som sponsor i Det nye Textilforum. Vi inviterer erhvervslivet ind som partnere, og i fællesskab kan vi gøre brug af

Læs mere

Studietur til Berlin

Studietur til Berlin Studietur til Berlin 13-14.oktober 2010 Onsdag den 13. oktober 2010 mødtes en delegation på 20 mennesker meget tidligt i Billund Lufthavn. Målet var Berlin for at hente inspiration til det boligpolitiske

Læs mere

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som

Læs mere

Borgerinspireret kommuneplanlægning

Borgerinspireret kommuneplanlægning Borgerinspireret kommuneplanlægning Af Gertrud Øllgaard For nogle københavnere er den vigtigste kvalitet ved deres kvarter, at omgivelserne er overskuelige og trygge. Andre Københavnere søger omgivelser,

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

Infills når byerne trænger til en fyldning

Infills når byerne trænger til en fyldning Infills når byerne trænger til en fyldning Huller i byen I Man kan sammenligne en række bygninger med et tandsæt. Når et hus bliver sygt, bliver det trukket ud af rækken, og et nyt hus opføres et såkaldt

Læs mere

ARKITEKTURPRIS 2015 VINDER KONGEHØJSKOLEN

ARKITEKTURPRIS 2015 VINDER KONGEHØJSKOLEN KONGEHØJSKOLEN Skolebygning Transformering og nybyggeri Tøndervej 90 Arkitema Architects og MOE Skolen har gjort brug af en tidligere lagerbygning, der er indrettet som et rum til leg og bevægelse. Parallelt

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere