FIC. FIC projekter i havnene i Tanzania og Kenya

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FIC. FIC projekter i havnene i Tanzania og Kenya"

Transkript

1 FIC FIC projekter i havnene i Tanzania og Kenya

2 FIC Fagligt Internationalt Center Lygten 18, København NV Tlf: Fax: Projekterne foregår i et samarbejde med Landsklubben af Havne- og Terminalarbejdere i Danmark. Projekterne gennemføres i Tanzania i samarbejde med Dock Workers Union of Tanzania, DOWUTA og COTWU Dar es Salaam. I Kenya er samarbejdspartneren Dockworkers Union of Kenya. Projekterne er støttet af Danida. Redaktion: Lise Thorsen, DJ, Ansvarshavende redaktør FIC s projektledelsesgruppe for internationale udviklingsprojekter: Claus Larsen-Jensen, direktør. Annette Larsen, projektleder for Kenya. Camilla Torp Olsen, projektleder for Tanzania. Carsten Nielsen, administrationschef. Lisbeth Rudbeck, projektleder. Tom Nielsen, projektleder. FIC s Østafrikagruppe: Ivan Hersland, bestyrelsesmedlem i FIC og Landsklubben for Havne- og Terminalarbejdere i Danmark. Martin Serup, tillidsrepræsentant i Københavns Havn. Frank Jensen, tillidsrepræsentant i Aalborg Havn, medlem af bestyrelsen i Landsklubben for Havne- og Terminalarbejdere i Danmark. Karsten Grav, tillidsrepræsentant i Århus Havn, medlem af bestyrelsen i Landsklubben for Havne- og Terminalarbejdere i Danmark. FIC projektledere i østafrika: Said Mkuya, Dar es Salaam, Tanzania. Caspar Pedo, Mombasa, Kenya. Denne publikation har modtaget støtte fra Danidas Oplysningsbevilling Fotos: FIC Grafisk produktion: Eks-Skolens Trykkeri Aps. Redaktionen sluttet august 2006

3 Gennem 10 år har FIC været involveret i internationale udviklingsprojekter i havnesektoren. Siden 1998 i havnesektoren i Tanzania, og fra 2005 i havnesektoren i Kenya. Fra 1999 til 2003 har FIC gennemført et havneprojekt i Beira Havn, Mozambique. I alle tilfælde med støtte fra Danida. FIC forestår 3. fase af et udviklingsprojekt i Tanzanias havnesektor frem til midten af 2008, og for et tilsvarende udviklingsprojekt i Kenyas havnesektor frem til slutningen af I Tanzania samarbejder FIC med det landsdækkende havnearbejderforbund DOWUTA og forbundet COTWU's afdeling i Dar es Salaam samt Tanzanias landsdækkende havneorganisation Tanzania Port Authority, TPA. I Kenya samarbejdes med Dockworkers Union of Kenya. I denne pjece præsenteres forholdene i Kenya og Tanzania, situationen i havnene, de ansattes forhold og organisering, samt de aktiviteter, der foregår som led i projekterne. Havne er en del af det globale transportnetværk og ligger samtidig i indbyrdes hård konkurrence. Globaliseringen skaber et pres for investeringer, reorganisering og effektivisering. De statslige havne i Kenya og Tanzania er under forandring, og der kommer flere private virksomheder i havnene. Der investeres i ny teknik og anlæg i havnene, som betyder at antallet af ansatte falder. Det forringer den sociale situation for dem, der mister deres job. Kravene til de ansattes uddannelse stiger, og det stiller i det hele taget nye krav til de ansatte og deres faglige organisationer, hvis de skal matche forandringerne. Med projekterne i Tanzania og Kenya bidrager FIC til en forandringsproces, som også tager sociale og beskæftigelsesmæssige hensyn. Dette hæfte præsenterer hovedindholdet af FIC's internationale udviklingsprojekter i de to landes havnesektorer. Du kan også være med til at støtte dette arbejde ved at blive medlem af FIC og/eller sende et støttebeløb til projekterne på kontonr mrk."østafrika" Se i øvrigt mere om FIC's aktiviteter på

4 FICs havneprojekt i Tanzania De to første faser af havneprojektet i Tanzania - fra 1998 til har haft til formål at demokratisere og uddanne de ansatte i havnesektoren og omstille de faglige organisationer til den kommende privatiseringsproces. Med tredje fase af projektet er det målet at få alle havne i Tanzania fast etableret i udviklingsprocessen. Der skal etableres stærke faglige organisationer i TPA - havnene i Tanzania. Det betyder registrering af medlemmer og brug af IT både internt i de enkelte afdelinger samt afdelingerne imellem. TPA's rolle som havnemyndighed skal styrkes gennem integration af MSC- havnene ved de store søer. Der vil i begyndelsen af projektet blive gjort en ekstra indsats for at integrere havnene ved de store søer i projektet og bringe dem på niveau med de havne, der har været med fra begyndelsen. I alle havnene skal der etableres seks komitéer for at inddrage flere medlemmer i aktiviteterne. Komitéerne skal hver især tage sig af følgende emner: Forhandling Uddannelse Arbejdsmiljø Kvindespørgsmål Informations- og medlemsdeltagelse Sundhed og social velfærd Tredje og sidste fase af projektet lægger stor vægt på bæredygtighed. Komitéerne skal derfor være med til at sikre, at aktiviteterne fortsætter efter projektets afslutning. Decentralt i havnene skal der etableres et uddannelsessystem med aktiviteter, som organisationerne og komitéerne selv får ansvaret for. I Dar es Salaam havn etableres der en internet-café, så flere kan få adgang til og lære at bruge IT. 4

5 FICs havneprojekt i Kenya FIC s havneprojekt i Kenya gennemføres i tæt samarbejde med Kenya Dockworkers Union. Projektet startede i slutningen af 2005 og løber foreløbig frem til slutningen af Projektet skal ligesom i Tanzania ruste de ansatte og deres faglige organisation til den forandringsproces, der bliver gennemført i havnene i de kommende år. Det overordnede mål med projektet er: at bidrage til udviklingen af et bæredygtigt civilsamfund at forbedre arbejds- og livsvilkårene for de ansatte i havnesektoren i Kenya Desuden søsættes en række uddannelsesaktiviteter, workshops og seminarer, der skal sætte fokus på fagforeningens fremtidige indsats i forhold til HIV/aids, arbejdsmiljø og arbejdsvilkår samt kvinders rettigheder. Det skal ske ved at styrke den faglige organisation, så den bliver fri og uafhængig. Når fagforeningen bliver styrket, kan den medvirke til at bekæmpe fattigdommen ved at sikre de fattigste og svageste grupper ret til ordentlige løn- og arbejdsforhold og give dem mulighed for at deltage i den faglige og politiske proces. I Kenya har der ikke tidligere været tradition for at inddrage de faglige organisationer i drøftelser omkring privatisering af statsejede virksomheder. Samtidig har konsekvensen af mange af de tidligere privatiseringsforsøg været, at især en større del af de lavest uddannede og svageste grupper på arbejdsmarkedet har mistet deres job. Det er derfor samtidig hensigten med projektet at udvikle fagforeningens ledelse, så den bliver i stand til at spille en større rolle, når den sammen med medlemmerne skal fremme de ansattes rettigheder. Som led i projektet vil der blive iværksat en lang række aktiviteter, der både på kortere og længere sigt kan være med til at styrke den faglige organisation. Aktiviteterne omhandler bl.a. udvikling af fagforeningens ledelsesmæssige og administrative rutiner, samt af organisationsstruktur og vedtægter. I den forbindelse vil der blive sat gang i en række uddannelsesforløb for både ledelse, tillidsrepræsentanter og udvalgsmedlemmer, der skal være med til at styrke den organisatoriske udvikling og den demokratiske beslutningsproces. De skal lære både at inddrage medlemmerne og at forhandle med såvel nuværende arbejdsgivere som med de fremtidige, private virksomheder som kommer til at overtage en større del af de statsligt ejede virksomheder inden for havneområdet. Danske erfaringer til østafrikanske havne Blandt de ansatte i danske havne og deres faglige organisationer er der stor erfaring med forandringsprocesser. De erfaringer skal bruges i et tæt samarbejde mellem FIC, Landsklubben for Havne- og Terminalarbejdere, og de faglige klubber i havnene i København, Århus og Aalborg. 5

6 Forholdene i havnene i Tanzania Den vigtigste og største havn i Tanzania er Dar es Salaam havn på Afrikas østkyst. Herudover er de vigtigste kysthavne Mtwara og Tanga. Disse havne er alle samlet i det statslige havneselskab Tanzania Port Authorities, TPA. TPA er fortsat statsejet, men i gang med en proces som betyder, at TPA fremover alene skal være havnemyndighed ejet af staten. Havneopgaverne overlades derimod til private firmaer. Dette er dog endnu ikke gennemført i praksis. Herudover findes et antal havne inde i landet i det, der kaldes de store søers område. Det er de lidt større havne Mwanza og Bukoba, samt småhavnene Kemondo, Ukerewe og Musoma ved Victoria-søen. Det er havnene Kigoma og Mpulungu ved Tanganyikasøen. Og det er havnene Itunga og Kyela ved Nyasasøen. Havnene ved de store søer var oprindelig ejet af jernbaneselskabet Tanzania Railway Cooperation. Nu er de samlet i selskabet MSC Limited. Inden længe bliver MSC også en del af TPA, så der i fremtiden kun vil være én havneorganisation i Tanzania. Når det er på plads, forventer man at privatiseringen af havneoperationerne tager fart. De faglige organisationer er fortsat ikke gearet til at matche de nye forhold til gavn for medlemmerne. Fakta om havnene i Tanzania Tanzania Port Authority (TPA) er en halv-statslig organisation, der blev etableret i TPA varetager den daglige drift og udvikling af havnen i Dar es Salaam og andre havne i Tanzania. Havnen i Dar es Salaam er den største havn i Tanzania og centralt placeret i forhold til distribution i andre lande i Østafrika: Zambia, Burundi, Malawi, Rwanda, Uganda, Zimbabwe og den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo. Havnens distribution og aktiviteter udgøres af petroleum, tør bulk, flydende bulk, stykgods, containere, roll-on-roll-off, terminalfaciliteter, bunker og bugsering. De ansatte og deres organisationer I det nuværende TPA er der i alt ca fastansatte. 86 % er mænd, mens 14 % er kvinder. Kun de fastansatte er fagligt organiseret, og derfor satses der på også at få organiseret de ca løsarbejderne af de ansatte er medlemmer af Tanzanias Havnearbejder Forbund, DOWUTA (Dockworkers Union of Tanzania). Heraf arbejder 1693 i Dar es Salaam havn, 450 i Tanga, 132 i Mtwara og 335 i TPA hovedkvarteret i Dar es Salaam. DOWUTA blev etableret, fordi der blandt de ansatte i havnene i Tanzania var utilfredshed med Transportarbejderforbundet COTWU. Derfor etablerede de DOWUTA som nyt forbund. COTWU har dog stadig et mindre antal medlemmer i Dar es Salaam havn. Der er forhandlinger i gang om at samle alle i DOWUTA Tanzania efter at DOWUTA meldte sig ind i det, der svarer til Tanzanias LO, TUCTA, i efteråret FIC blander sig som professional projektledelsesorganisation ikke i de interne organisationsforhold. Både DOWUTA og COTWU s Dar es Salaam-afdeling indgår derfor i projektets styregruppe. Nu hvor alle havne i Tanzania administrativt er samlet i TPA, stiller det store krav til de faglige organisationer. De skal både kunne matche modparten TPA som havnemyndighed, og de private virksomheder, der skal overtage opgaverne i havnen. 6

7 7

8 Forholdene i havnene i Kenya KPA har i dag fastansatte medarbejdere, hvoraf ca. 93 % er ansat i Mombasa havn. Ud af den samlede arbejdsstyrke er 1022 medarbejderne ansat i ledelsesfunktioner er ansat i produktionen, hvilket både omfatter administration, rengøring, lagerarbejdere, havnearbejdere osv. Hovedparten af de fastansatte medarbejdere (82 %) er mænd. Udover de fastansatte er der 450 kontraktansatte medarbejdere geografisk fordelt på havnen i Mombasa og containerterminalen i Nairobi. Desuden er der løsarbejdere i Mombasa havn. Igennem de seneste år er der sket en væsentlig reduktion af medarbejderstaben. Man forventer en yderligere reduktion på omkring 7 % blandt de medarbejdere, der er tilknyttet produktionen. Fakta om havnene i Kenya Havnen i Mombasa var oprindelig en del af det østafrikanske jernbane- og havneselskab. Siden 1977 har Mombasa havn været ejet af den kenyanske stat. Den daglige drift og udvikling af havnen varetages af Kenya Ports Authority (KPA). Havnen i Mombasa er den eneste internationale havn i Kenya. I havnen losses og lastes alle typer skibe. Distributionen er igennem de sidste 10 år steget med omkring 7 % om året. I 2004 betød det en årlig distribution på omkring 10 millioner tons. Den samlede distribution omfatter tør bulk, flydende bulk og stykgods, mens den største del af distributionen udgøres af stykgods. Mombasa havn er i dag den største havn i Østafrika med en omfattende distribution til en lang række lande herunder Uganda, Rwanda, Burundi, Den Demokratiske Republik Congo, Etiopien, Det sydlige Sudan, Nordøstlige Tanzania og Somalia. KPA står desuden for driften af en række færgeforbindelser og rådgiver endvidere Transportministeriet i forbindelse med udarbejdelse af ny lovgivning inden for havneområdet. Desuden driver KPA en række indenlandske containerterminaler i byerne Nairobi, Kisumu og Eldoret. De ansatte og deres organisationer Havnearbejderforbundet i Kenya, Dockworkers Union of Kenya, har ca medlemmer, hvoraf ca. 11 % er kvinder. Herudover er der et stort antal uorganiserede løsarbejdere og ansatte i private havnevirksomheder, som indtil nu ikke har været fagligt organiseret. I maj 2006 blev der afholdt en urafstemning blandt alle medlemmer, hvor de valgte en ny ledelse og administration. For år tilbage var der ansat i havnene i Kenya. Antallet er nu nede på ansatte og ventes at falde yderligere i de kommende år, i takt med at man indfører ny teknologi og nye arbejdsmetoder. 8

9 9

10 Fakta om Tanzania Selvstændigt land i Hovedstad: Dodoma Største by: Dar es Salaam. Størrelse: km 2 næsten 22 gange så stort som Danmark. Befolkning: 37,445 mio. Gennemsnitsalder for befolkningen: 17,7 år. Børnedødelighed: 96 pr levende fødte. Gennemsnits levealder: 46 år. 1,6 mio. er smittet med HIV/aids er døde af aids (2003). 21,8 % af befolkningen over 15 år kan ikke læse. Økonomi: Tanzania er et af verdens fattigste lande. 80 % af de beskæftigede arbejder i landbrugssektoren. 85 % af eksporten kommer herfra. Kun 20 % er beskæftiget med industri og service. Reformprocessen i Tanzania har stået på siden midten af 1990 erne og øget den økonomiske vækst med 6,2 % i 2002 og 5,8 % i % af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen. BNP pr. indbygger er 700 US dollars = kr. pr. år. BNI pr. indbygger er 330 US dollars = kr. pr. år. Udenlandsk bistand pr. indbygger pr år: 46 US dollars = 290 kr. Arbejdsstyrken er vokset fra 11,2 mio. personer i 1991 til 19 mio. i Arbejdsstyrken øges med personer pr år. 10

11 Fakta om Kenya Selvstændigt land i Hovedstad: Nairobi Størrelse: km 2 næsten 13,5 gange så stort som Danmark. Befolkning: 34,707 mio. Gennemsnitsalder for befolkningen: 18,2 år. Børnedødelighed: pr levende fødte. Gennemsnits levealder: 49 år. 1,2 mio. mennesker er smittet med HIV/aids er døde af aids (2003). 14,9 % af befolkningen over 15 år kan ikke læse. Økonomi: Kenya gennemgår i disse år omfattende reformer for at rette op på økonomien. Landet har været hårdt ramt af korruption. BNP voksede kun med 2 % fra 1996 til I 2005 var der dog en vækst på mere end 5 %. 50 % af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen. BNP pr. indbygger er US dollars = kr. pr. år. BNI pr. indbygger (2004) er 400 dollars = kr. pr. år. 11

12 Said Mkwawa fra Dar es Salaam: Hårdt liv som løsarbejder Said er 49 år, gift med Paulina og far til fem børn i alderen 25 til 4 år. Alle børnene bor hjemme, og den ældste datter har desuden en lille pige på tre år. Said stammer oprindelig fra Lindi, som ligger nogle hundrede kilometer sydpå, men rejste derfra i håb om et bedre liv, væk fra fattigdommen. Said taler kun swahili, for selv om han har gået i Primary School, har han ikke lært fremmedsprog. Siden 1997 og indtil for nylig arbejdede Said som løsarbejder i Dar Es Salaams havn, hvor der stadig er tusinder ansat på samme vilkår, som han selv var. Det var hårdt arbejde, fortæller han. Ingen pauser, ingen hjælpemidler, ingen sikkerhedsudstyr. Mændene blev hyret for otte timer af gangen til en løn, der svarer til ca. 12,50 kr. I gode måneder med mange skibe arbejdede vi nogle gange 20 dage på en måned. På andre tidspunkter var der kun arbejde i måske fem dage, fortæller Said. Det gav en månedlig indtægt, der kunne svinge fra 62,50 kr. op til 250 kr. Men selv om arbejdet var hårdt og dårligt betalt, havde det også sine fordele, mener han. Der var nemlig også tid til at lave andre ting i de ledige perioder. Said har tidligere arbejdet som skrædder, men skiftede fordi han trængte til at prøve noget nyt. I dag er han ansat som altmuligmand i den afdeling af fagforeningen, der ligger i havnen. Det er bedre, siger han. For arbejdet er ikke så hårdt, og lønnen er bedre. Said tjener det, der svarer til omkring 540 kr. om måneden med en daglig arbejdstid mellem kl og Alt skal købes Said bor et kvarters cykeltur fra havnen i et tæt bebygget område. Fattigt, men ikke slum. Han lejer to værelser i et murstenshus med bliktag. Huset har hverken el eller vand og værelserne koster 50 kr. om måneden for dem begge to. Her opholder familien sig, og her sover han og hans kone, mens børnene sover et andet sted i nærheden. En stor post på budgettet er vand. Vi bliver nødt til købe alt det vand, vi bruger i husholdningen", siger Said. Og da der ikke er plads til, at vi kan dyrke vores egne grøntsager, her hvor vi bor, må vi også købe dem. Maden laver familien som regel udendørs, men har også et ildsted inde i huset, som de kan bruge når det regner. Måltiderne består overvejende af ugali majsgrød og bønner, suppleret med andre grøntsager. Et par gange om måneden får familien kød og fisk. Ikke råd til mere skolegang Said har også ansvar for andre end sin egen familie f.eks. for sin gamle far, som bor hjemme i den landsby, Said selv stammer fra. Og kommer der andre fra landsbyen til Dar Es Salaam i kortere eller længere tid, er det en selvfølge at han sørger for kost og logi til dem. 12

13 Saids børn har enten gået i eller er på vej til den gratis Primary School. Begge hans voksne døtre taler engelsk, og den ene ville meget gerne have fortsat i Secondary School. Men det er dyrt ca kr. om året - så det var der ikke råd til. Måske for de mindste, hvis det bliver billigere, mener Said. Men det er der foreløbig ingen tegn på, at det gør. Der findes offentlige hospitaler, men det koster et mindre gebyr at bruge dem. Ofte er der ikke noget medicin på hospitalet, så det må man selv købe. Pensioneres og hjem til landsbyen Pensionsalderen er officielt 55 år. Men selv om der ikke er så længe til, at Said skal pensioneres, har han ingen pension og ingen opsparing. Hans løn er ikke særlig høj, men alligevel er han heldigere end mange andre, fordi han har et job. Man skal kende nogen, der kan anbefale én for at få et job. Når jeg fylder 55 år og må forlade mit job i havnen, er jeg sikkert nødt til at rejse tilbage til min landsby og dyrke lidt grøntsager, siger Said: og det er helt i orden, at det er sådan. Alt i alt er Said ganske tilfreds med sin tilværelse og bekymrer sig ikke særlig meget om fremtiden. 13

14 Kahindi Muuramba: 31 år på havnen i Mombasa Gennem 31 år har Kahindi Muuramba været ansat som arbejdsmand i Mombasa Havn, hvor han hjælper med at udføre reparationer af vejene og andet forefaldende arbejde. En varm fredag eftermiddag i slutningen af juni måned inviterede Kahindi os med hjem til sin landsby for at få en snak om levevilkårene for en almindelig arbejder i havnen. Vi møder Kahindi på vores vej ned ad trappen fra kontoret i havnearbejdernes fagforening. Kahindi er lille og lidt drenget at se på, og ligner på ingen måde en mand på 50 år. Smilende sætter han sig ind på forsædet i bilen og forklarer på Ki-swahili, hvor vi skal hen. Kahindi bor i Bamburi-distriktet, 15 km uden for Mombasa. Han peger ud mod nogle af de mange nybyggede huse, som skyder op i landsbyen, og forklarer at Bamburi-distriktet er et populært område for den fattige del af befolkningen, fordi det er meget billigere at bo her end inde i Mombasas centrum. Efter at have kørt igennem et tæt bebygget landsby område, hvor det vrimler med mindre forretninger, skolebørn og forbipasserende på gaden, kommer vi ud i udkanten af distriktet, hvor vi pludselig er omgivet af majsmarker og mangotræer. Mellem træerne ligger de lerklinede hytter i små enklaver. Vi drejer ned ad en markvej, hvor der kun meget sjældent kører biler. Efter et par minutters kørsel er vejen blevet så smal, at vi må stille bilen i det høje græs og gå resten af vejen ned til byen. Omgivet af mangotræer, små børn på bare tæer, geder og lerklinede hytter med majsmarker på begge sider, er vi ankommet til Kiembeni, som består af ca. 200 lerklinede hytter. Efter et par minutters gang ad små snoede stier kommer Kahidis yngste døtre løbende imod os for at få lov til at bære vores tasker hen til landsbyen Bombo, hvor familien bor. Bombo består af små lerklinede hytter. Vi hilser på alle landsbyens beboere og når til sidst hen til Kahindis hytte, hvor resten af familien står og venter. 11 børn tilsammen Her bliver vi præsenteret for Kahindis mor på 78 år, Kahindis to koner, Dama og Vidzo, og deres tilsammen elleve børn. Kahindis ældste datter på 17 har desuden en søn, som også bor sammen med familien. Familiens hus består af fire værelser og et lille anneks. Dama bor i det ene værelse, mens Vidzo og Kahindi bor i det andet værelse. I begge værelser er der en seng og et lille ildsted i det ene hjørne, hvor hver del af familien kan forberede deres egen mad. Dama og Vidzo får hver shilling om måneden (ca. 80 danske kroner), som de bruger til at købe mad til deres egne børn. Børnene bor i et fælles værelse, hvor der står en stor køjeseng. Pigerne sover i den øverste seng, mens drengene sover i den nederste. Kahindis mor bor i værelset sammen med børnene. Ude i det lille anneks ved siden af huset bor Kahindis 17-årige datter og hendes søn. I det sidste værelse står der et toilet. Kahindi peger på den lille sø, som ligger uden for huset, og forklarer os, at det er her familien tager bad og vasker tøj. Drikkevand køber de i tanke, som bliver leveret til huset. 14

15 Uden for huset er der flere små ildsteder, hvor hver del af familien kan forberede deres mad, når det ikke regner. Familien lever for det meste af ugali, en majsgrød som laves af majsene fra de to marker, Kahindi har lejet til Dama og Vidzo. I vinterperioden regner det så meget, at familien næsten er selvforsynede med mad, men om sommeren, når jorden i landsbyen tørrer fuldstændig ud, må de købe deres mad i byen. Kahindi rynker panden og ser bekymret ud, når han taler om familiens økonomi. Selvom han tjener shilling (ca kroner) om måneden, er der kun shilling (ca. 500 kroner) tilbage, når afdragene fra hans lån er trukket fra. Hver måned betaler de shilling for leje af huset. Kahindis løn rækker som regel lige til at betale for den mad, de har købt på afdrag måneden forinden. Kahindi understreger, at det største problem for familien i tørkeperioden er at skaffe penge nok til at kunne købe mad. 15 km til arbejde Familien skal desuden betale for børnenes skolegang. Selvom de første 8 års skolegang er gratis, skal der stadig købes skoleuniformer og bøger. Hvis børnene skal fortsætte i skolesystemet efter de første år, skal familien selv betale. Det regner Kahindi ikke med at få råd til, men han er alligevel glad for, at hans børn har fået en mulighed for at gå i skole. Kahindi kommer selv fra en fattig familie og blev solgt som hushjælp til en anden familie, da han var 12 år. Han har derfor aldrig selv gået i skole og kan hverken læse, skrive, regne eller tale engelsk. Efter at have tjent hos familien i 8 år, hjalp de ham med at få jobbet i havnen. Kahindi står op hver morgen kl. 5 for at tage bussen på arbejde. Han møder kl om morgenen og har fri kl. 15. Hver dag går han de 15 km hjem fra arbejde. Mens Kahindi er på arbejde, tager Dama og Vidzo sig af børnene, tøjvasken og huset. Om vinteren planter de majs, høster markerne og maler mel. Desuden passer de familiens høns og geder. Æggene fra hønsene sælges til de nærliggende hoteller. De fleste aftener tilbringer Kahindi sammen med de andre mænd i landsbyen. De sidder i små grupper uden for hytterne og drikker øl, som udvindes fra saften af palmetræerne, mens de taler om livet i landsbyen og om det, de har oplevet i løbet af dagen. Der er ingen elektricitet i landsbyen og stearinlys er dyre at købe, så resten af Kahindis familie går som regel i seng, når det bliver mørkt. Omkring 40 % af medarbejderne i havnen lever under de samme forhold som Kahindi. Selvom Kahindi er dårligt stillet, hører han alligevel til den heldige del af befolkningen, som har været i stand til at få et job, selvom han ikke har nogen uddannelse. Efter en lang snak med Kahindi og hans familie tager vi afsked med familien for at gå tilbage til bilen. På vejen tilbage viser Kahindi os det stykke jord, han har købt for penge, han har lånt i havnen. Kahindi håber, at han en dag vil få råd til at bygge sit eget hus, som han kan flytte ind i, når han om 5 år skal pensioneres. Kahindi besøger sit jordlod hver aften, når han kommer hjem fra arbejde. Han forklarer os, at det giver ham håb, at han ejer en grund, som måske en dag kan gøre ham i stand til at skabe sit helt eget hjem. Selvom han ikke ved, hvor pengene skal komme fra, og selvom det måske aldrig bliver muligt at bygge et hus på grunden, synes han alligevel, det er godt at have et håb om en bedre fremtid. 15

16 Global satsning på Afrika Afrika er det kontinent i verden, der i dag har de største udviklingsproblemer. Afrika udgør 30% af verdens landmasse og samlede antal nationer, og både Verdensbanken og Den Internationale Valutafond, FN, EU og alle internationale bistandsinstitutioner har givet kontinentet højeste prioritet. Den nye udviklingsstrategi satser både på den private sektor og udviklingen af et socialt og miljømæssigt bæredygtig samfund mål I år 2000 afholdt FN et Årtusindtopmøde, hvor målene for udvikling blev formuleret for at sikre en værdig og bæredygtig fremtid for hele verdens befolkning. De otte mål handler blandt andet om sko- legang, ligestilling og sundhed og definerer konkrete mål for, hvordan den fattige del af verdens befolkning kan få bedre levevilkår. Ambitionen er at målene skal nås inden år De otte 2015 mål I år 2000 vedtog stats- og regeringscheferne en række målsætninger for den globale udvikling frem til 2015: 1. Fattigdommen skal halveres. 2. Alle børn skal sikres skolegang. 3. Kvinder skal sikres ligestilling. 4. Børnedødeligheden skal nedbringes med 2/3. 5. Dødeligheden for gravide og fødende kvinder skal mindskes med 3/4. 6. Spredningen af HIV/AIDS og andre smitsomme sygdomme skal stoppes. 7. Sikre et bæredygtigt miljø. 8. Skabe et globalt partnerskab for udvikling. Siden år 2000 har dansk udviklingsbistand taget udgangspunkt i en strategi, der støtter civilsamfundet i udviklingslandene også kaldet civilsamfundsstrategien. Baggrunden for denne strategi er et stadig større fokus på civilsamfundets rolle i udviklingsprocessen. Strategien bygger på en forståelse af, at samfundet er opdelt i stat, marked og civilsamfund, som alle overlapper og gensidigt påvirker hinanden. Civilsamfundet defineres som de organisationer, borgerne organiserer sig i. Strategien lægger op til, at danske private udviklingsorganisationer især skal bidrage til fattigdomsbekæmpelse gennem kapacitetsopbygning og fortalervirksomhed med særlig fokus på køn, miljø og menneskerettigheder. 16

17 17

18 Situationen i Østafrika Fra omkring 1900 til 1950 var økonomien forholdsvis god i Østafrika. I samme periode, nemlig fra slutningen af det 19. århundrede til erne, var Afrika koloniseret af en række europæiske lande, der efterhånden forlod deres kolonier uden at efterlade landene et grundlag for opbygning af en selvstændig stat. Kolonimagterne forlod et kontinent med få uddannede folk, få økonomiske ressourcer, ingen teknologi, ingen eller dårligt fungerende institutionelle forhold, herunder uddannelsesinstitutioner, og med en meget dårlig infrastruktur. Det er en af årsagerne til, at det siden 1950 er gået ned ad bakke for udviklingen og den økonomiske vækst i Østafrika. Landenes transportstruktur er således et levn fra fortiden. Standarden er dårlig. Økonomierne er sandet til blandt andet som følge af et statsligt, politisk system, der har været ineffektivt, bureaukratisk og korrupt. Der har været meget få private investeringer, såvel indenlands som fra udlandet. Landbruget dominerer fortsat, og fattigdommen er øget. Landene i Østafrika herunder Kenya og Tanzania - har i lang tid været hægtet af den globale økonomi. Produktiviteten er meget lav. Således producerer en tekstilarbejder i Afrika kun halvdelen af det, en tekstilarbejder i Kina og andre steder i Asien gør. En ny start for Østafrika Det afrikanske kontinent (i særdeleshed syd for Sahara) bliver ofte omtalt som det håbløse kontinent. Det er da også det kontinent i verden, der udviklingsmæssigt er længst tilbage. Men de afrikanske lande syd for Sahara har faktisk et potentiale. De er ikke håbløst marginaliseret fra resten af verden. Men omvendt er de heller ikke integreret i den globale økonomi. Den økonomiske vækst i 14 af landene syd for Sahara er på godt 5 % Og reformviljen er stor også i Tanzania og Kenya. Det er ikke en håbløs opgave at ændre. Men det vil tage tid. Siden midten af 90 erne har der været sat gang i omfattende reformprogrammer i landene. Landene skal udvikles, så de kan kobles på det globale økonomiske system og høste fordelene ved det. Derfor har målet været at få gang i den økonomiske udvikling og skabe en velfungerende, mindre bureaukratisk og ikke-korrupt offentlig sektor. Samtidig skal der udvikles en stærk privat sektor, som kan skabe økonomisk vækst. Forandringerne har her og nu store sociale omkostninger for de arbejdere og deres familier, der rammes af arbejdsløshed. Derfor skal der skabes økonomisk vækst og nye job i andre sektorer. Hiv/aids Afrika syd for Sahara er den region i verden, der er hårdest ramt af hiv/aids- epidemien med omkring 30 millioner smittede. Epidemien har i denne del af verden nået et omfang, der er uforståeligt for de fleste. Lige siden aids blev opdaget i begyndelsen af 1980'erne, har regeringer og organisationer verden over været aktivt involveret i at forebygge sygdommen. Men det ændrer ikke ved det faktum, at epidemien har store konsekvenser for udviklingen af denne del af verden. Transportsektoren bærer en stor del af ansvaret for den store spredning af hiv/aids i Østafrika blandt andet på grund af den lange ventetid 18

19 i forbindelse med lastning og ved grænseovergange. Omfanget af epidemien har stor negativ indflydelse på arbejdsstyrken, uddannelse af befolkningen og den økonomiske vækst. Fokus på transportsektoren Transportsektoren er med god grund i fokus i forandringsprocessen. Hvis den private sektor skal udvikles, er forudsætningen en velfungerende økonomi og varedistribution. Derfor er der fokus på alle former for transport. Uden ordentlige veje, jernbaner, havne og lufthavne kan der ikke skabes økonomisk vækst. Havnene er i dag en del af et globalt transportnetværk, hvor der stilles internationale krav om effektivitet og kvalitet til havnenes ydelser. FN-organisationen UNCTAD har udarbejdet en global analyse af 81 havne i 68 lande, der viser at alle havne presses til forandringer for at klare sig i den globale konkurrence. Dansk udviklingsbistand i Tanzania og Kenya Hovedparten af den danske, bilaterale bistand til udviklingslande går til lande i Afrika. Tanzania har gennem mange år været den største modtager af dansk udviklingsbistand. Danmark er blandt de største bistandsdonorer til landet. I 2005 var der afsat 380 mio. kr. til udviklingsprojekter. Hertil skal lægges 40 mio. kr. i miljøbistand, 15 mio. kr. til flygtninge og 8 mio. kr. til privatsektorprogrammet. Hertil kommer bistanden via danske NGO'er. Med privatsektorprogrammet forsøger man sig med en ny og mere helhedsorienteret dansk udviklingsbistand. Der satses både på lovgivning, udvikling af en velfungerende finanssektor, stimulering af private virksomheder, opbygning af et velfungerende arbejdsmarkedssystem m.m. Erfaringerne herfra er udviklet til den nye B2B (Business to Business) strategi, som Danida har vedtaget. Dansk bistand til Kenya begyndte allerede ved uafhængigheden i Kenya blev et af Danmarks første programsamarbejdslande i Bistanden har svinget i størrelse og lå i 1990-erne på mio. kr. pr. år. Efter regeringsskiftet i Kenya i 2002, blev bistanden øget. I 2005 blev beløbet dog fastfrosset på 120 mio. kr. efter den kenyanske regerings indgreb overfor Mellemfolkeligt Samvirkes aktiviteter i landet. Nu er udviklingsbistanden igen på vej op. 2,5 % af Danmarks bilaterale bistand går til Kenya. 19

20 Fakta om FIC FIC er en almennyttig organisation, NGO, som arbejder med social- og arbejdsmarkedspolitiske forhold i Danmark, såvel som i resten af verden. Herunder f.eks. arbejdsmarkedsmodeller, organisationsudvikling, kapacitetsopbygning, forandringsledelse, mangfoldighedsledelse, beskæftigelse og uddannelse, social og etnisk integration på arbejdsmarkedet og i det øvrige samfund. FIC arbejder for at fremme menneskerettighederne, som de står i FN's og den europæiske menneskerettighedskonvention og i EU's charter for fundamentale rettigheder. FIC arbejder for at sikre social, økonomisk og demokratisk udvikling uden diskrimination samt for at fremme den sociale dialog og arbejdsmarkedets parters rolle. Alle, der kan tilslutte sig FIC's formål og betaler kontingent, kan blive medlem., både som enkeltpersoner og som organisationer. FIC er en videns og netværksorganisation, der samarbejder med private og offentlige virksomheder, arbejdsmarkedsorganisationer, offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner og andre NGO'er om konkrete projekter i ind- og udland. Se mere på Kontingentet 2006: Kr. 150 for enkeltmedlemmer Kr. 500 for arbejdspladsklubber og landsklubber. Kr kr. for organisationer Indmeldelse kan ske på eller ved at indsende nedenstående kupon til FIC, Lygten 18,1, 2400 København NV. Tlf: Ja tak, jeg vil gerne være medlem af FIC: Navn: Adresse: Postnr.: By: Tlf.: adresse:

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Det gråhårede Europa

Det gråhårede Europa Det gråhårede Europa Flere ældre færre unge i fremtiden. Hvad betyder det? FIC Støttet af: FIC Fagligt Internationalt Center Lygten 18, 1. sal 2400 København NV Tlf.: 33 25 38 54 Fax: 33 25 56 10 Hæftet

Læs mere

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika Danmarks Indsamling 2011 Det nye Afrika Fremtiden er de unges. Unge repræsenterer håb og mod. Men på et kontinent, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj, har Afrikas

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2 Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids ➋ Graviditet ➌ Sult Svar: 2 MED LIVET SPIL Hvor mange piger mellem 15 og 19 år bliver årligt gravide i Afrika syd for

Læs mere

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande FATTIGE LANDE P E T E R B E J D E R & K A A R E Ø S T E R FATTIGE LANDE EN DEL AF DIN VERDEN Udsigt til U-lande Fattige lande en del af din verden Peter Bejder & Kaare Øster samt Meloni Serie: Udsigt til

Læs mere

607354 Fattigdom 13/08/10 11:44 Side 1

607354 Fattigdom 13/08/10 11:44 Side 1 84 mio. mennesker eller 17 % af Europas befolkning lever i, eller er truet af fattigdom. Derfor har EU sat sig som mål, at Europas fattigdom skal mindskes med 25 % inden år 2020. Det betyder, at 20 mio.

Læs mere

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 2. oktober 2003 ARBEJDSDOKUMENT om fattigdomsbetingede sygdomme og reproduktiv sundhed i AVS-landene i forbindelse

Læs mere

Vi tror på udvikling gennem handel. Læs mere på www.handelmedafrika

Vi tror på udvikling gennem handel. Læs mere på www.handelmedafrika Afrika: Verdens 2. største kontinent Lande: 54 afrikanske lande findes på det afrikanske kontinent Befolkning: Ca. 1 milliard mennesker Antal afrikanske sprog: Der findes mere end 1000 afrikanske sprog

Læs mere

Det var morgenmaden, vi afskaffede

Det var morgenmaden, vi afskaffede Af Peter Bengtsen Foto Villads Engel Det var morgenmaden, vi afskaffede I Uganda har familierne ikke længere råd til at købe brød. Spekulation og tørke kan presse priserne på mad endnu højere op Brød er

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL ØL s formålsparagraf At sikre den fortsatte udvikling af økologisk fødevareproduktion frem mod de økologiske

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

fsa SAMFUNDSFAG 1 Fedme og overvægt et politisk 2 Ekstrem fattigdom hvad gør vi? 3 Sort arbejde problem? SAMFUNDSFAG

fsa SAMFUNDSFAG 1 Fedme og overvægt et politisk 2 Ekstrem fattigdom hvad gør vi? 3 Sort arbejde problem? SAMFUNDSFAG SAMFUNDSFAG fsa Eksempel på prøveopgaver SAMFUNDSFAG januar 2007 Du skal vælge et af de tre prøveoplæg: 1 Fedme og overvægt et politisk problem? 2 Ekstrem fattigdom hvad gør vi? 3 Sort arbejde 1 Fedme

Læs mere

På børnehjem i Uganda

På børnehjem i Uganda På børnehjem i Uganda For Hanne Eriksen gik en gammel drøm i opfyldelse, da hun i september i år rejste til Uganda for at være frivillig på et børnehjem. Her er lidt om det, hun fortalte en grå novemberdag

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Den forældreløse GENERATION

Den forældreløse GENERATION HIV & AIDS AF EVA NITSCHKE Den forældreløse GENERATION Fridah viser Antallet af forældreløse børn i Zambia stiger eksplosivt. Forældrene dør af aids, og den afrikanske storfamilie er ved at bryde sammen

Læs mere

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark For millioner af mennesker på vores klode er livet nærmest håbløst: Når et jordskælv smadrer ens hjem og dræber ens familie, synes alt håb ude. Det så vi på TV, da Haiti blev ramt. Eller når børn fødes

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere

Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika

Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika Internet til landsbyer i Afrika uden elforsyning, har vist sig bæredygtigt og populært. Det skal skabe bedre uddannelse, bedre sundhed og økonomisk

Læs mere

Det ligner slave arbejde

Det ligner slave arbejde stop social dumping Hver dag er der nye eksempler på underbetaling af udenlandske arbejdere, som ofte lever under slavelignende forhold. Social dumping breder sig til flere og flere brancher. Vi har allerede

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

SPARET 1 KRONE I NØDHJÆLP INVESTERET ER 7 KRONER. Bæredygtig Spare og låne grupper. Skov I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER

SPARET 1 KRONE I NØDHJÆLP INVESTERET ER 7 KRONER. Bæredygtig Spare og låne grupper. Skov I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER tøt CARE Bæredygtig Spare og låne grupper Skov 1 KRONE INVESTERET I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER ER 7 KRONER SPARET I NØDHJÆLP Foto: Mozambique / CARE - Faith Amon CARE OG KLIMAET Tørkerne bliver længere,

Læs mere

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN ISSN: 1902-5866 NYHEDSBREV Bruger- og pårørenderåd oktober 2007 UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN I august 2007 fremlagde Regeringen Kvalitetsreformen, som skal sikre fornyelse og udvikling af kvaliteten

Læs mere

1Danmark skal markere sig stærkere

1Danmark skal markere sig stærkere FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS BUD PÅ FREMTIDENS DANSKE udviklingspolitik 1Danmark skal markere sig stærkere Mere støtte fra Danmark: hjælpen må atter op på 1% af BNI Mere fattigdomsbistand fra DK: tre fjerdedele

Læs mere

Ingeniører uden Grænser Skt. Annæ Plads 16, 1. ASF Dansk Folkehjælp Industriparken 4

Ingeniører uden Grænser Skt. Annæ Plads 16, 1. ASF Dansk Folkehjælp Industriparken 4 TEREJA II Projektbeskrivelse om forbedrede sanitære forhold på udvalgte skoler i det nordlige Tanzania i forbindelse med hygiejneundervisningsprogram for skolebørn Ingeniører uden Grænser Skt. Annæ Plads

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN

BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN 62 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 7: BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN hvordan tobak påvirker børn i ulande www.op-i-røg.dk 63 Kapitel 7: Børn i tobaksproduktionen Meget tobak

Læs mere

Historien om Sarah. Familieliv

Historien om Sarah. Familieliv børn i afrika 1 Historien om Sarah Mwamba Uganda Children s Choir er et børnekor fra Ugandas hovedstad, Kampala. De fleste af børnene er forældreløse og nogle af dem kommer oprindeligt ude fra landet.

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

SANDUKO. En forening der arbejder for børns skolegang og uddannelse i den tredje verden

SANDUKO. En forening der arbejder for børns skolegang og uddannelse i den tredje verden SANDUKO En forening der arbejder for børns skolegang og uddannelse i den tredje verden Sanduko er en international hjælpeorganisation, der støtter socialt baserede initiativer indenfor undervisning og

Læs mere

der genkendelighed. Tilføj evt. et Rwanda-foto og et Kiribati-foto i mindre format [du vælger blandt de fremsendte, Søren, hvis der er plads]

der genkendelighed. Tilføj evt. et Rwanda-foto og et Kiribati-foto i mindre format [du vælger blandt de fremsendte, Søren, hvis der er plads] GLOBAL HVERDAG Form og tekst forside: multilateral Der genbruges elementer fra åbningssiden fra bistand www.globalhverdag.dk, så der genkendelighed. Tilføj evt. et Rwanda-foto og et Kiribati-foto i mindre

Læs mere

Indholdsfortegnelse Børnehjælpen Ghana Fakta om Ghana Agbogbloshie Lossepladsen Ætser dem op Tjener mindre end 3 danske kroner Uendeligt Kredsløb

Indholdsfortegnelse Børnehjælpen Ghana Fakta om Ghana Agbogbloshie Lossepladsen Ætser dem op Tjener mindre end 3 danske kroner Uendeligt Kredsløb Indholdsfortegnelse Børnehjælpen Ghana 4 Fakta om Ghana 5 Agbogbloshie Lossepladsen 6 Ætser dem op 7 Tjener mindre end 3 danske kroner 8 Uendeligt Kredsløb 8 Fremragende forretning 9 Giv børnene en fremtid

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact.

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S Danmark, forpligter sig til Global Compact principper, fordi vi ønsker at påminde os

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

Kirkerne i udviklingsarbejdet

Kirkerne i udviklingsarbejdet Kirkerne i udviklingsarbejdet Kirkerne er i direkte kontakt med mennesker hver eneste uge og har derigennem en unik mulighed for at dele information med alle samfundsgrupper. Samarbejdet mellem kirker

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling

Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling Værktøjskasser til film Værktøjskasse film 1 Danidas undervisningssite: http://udviklingstal.um.dk/da/ F.eks. med ordforklaring: http://udviklingstal.um.dk/da/undervisning/ordforklaring/

Læs mere

Vidste du, at man i USA i gennemsnit bruger 575 liter vand pr person pr dag? Det er det samme som en person fra Ghana bruger på 16 dage.

Vidste du, at man i USA i gennemsnit bruger 575 liter vand pr person pr dag? Det er det samme som en person fra Ghana bruger på 16 dage. Vidste du VIDSTE DU Når eleverne arbejder med Agent Footprint, vil de møde et antal popups, som vi har kaldt Vidste du Nedenstående er en samlet oversigt over alle de udsagn, som eleverne møder i denne

Læs mere

Globalisering og fagligt arbejde FAGLIGT FÆLLES FORBUND

Globalisering og fagligt arbejde FAGLIGT FÆLLES FORBUND Globalisering og fagligt arbejde FAGLIGT FÆLLES FORBUND F AGLIGT F ÆLLES F ORBUND Kampmannsgade 4 1790 København V Telefon 70 300 300 www.3f.dk Udgivet af Industrigruppen i 3F Januar 2006 Tekst: Irene

Læs mere

Dagbog Tanzania 2009 Middagspausen Mikumi Nationalpark den 18-sep-2009.

Dagbog Tanzania 2009 Middagspausen Mikumi Nationalpark den 18-sep-2009. Dagbog Tanzania 2009 Middagspausen Mikumi Nationalpark den 18-sep-2009. Så sidder vi igen i Afrika og skriver dagbog, denne gang sidder vi på terrassen foran vores telt på Vuma Hill Tented Camp i Mikumi

Læs mere

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER

Læs mere

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Hovedkonklusioner og anbefalinger Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik. Hovedkonklusioner og anbefalinger

Læs mere

www.nødhjælp.dk/testamente Lad livet gå videre når du er gået bort

www.nødhjælp.dk/testamente Lad livet gå videre når du er gået bort www.nødhjælp.dk/testamente Lad livet gå videre når du er gået bort en afgift der ellers tilfalder staten, kan du give videre til verdens fattigste Det vil være en stor støtte for vores arbejde blandt verdens

Læs mere

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava Geografi Island Island er et lille ørige, der ligger i den nordlige del af Atlanterhavet. Skal du rejse fra Danmark til Island er det hurtigst at flyve. Men skibstransport er vigtig, når der skal transporteres

Læs mere

ARBEJDSHÆFTE. øvelser og undersøgelser

ARBEJDSHÆFTE. øvelser og undersøgelser ARBEJDSHÆFTE øvelser og undersøgelser Global lykke om rigdom i fattige lande Peter Bejder & Kaare Øster I n d h o l d Layout: Søren Kirkemann På www.globallykke.dk er der supplerende materiale samt gratis

Læs mere

3.lek&on: De økonomiske mål

3.lek&on: De økonomiske mål 3.lek&on: De økonomiske mål 3.Lek&on i undervisningsforløbet Økonomi og behovsopfyldelse i Danmark baseret på kapitel 9 i bogen Luk Samfundet Op!, af Brøndum og Hansen, Columbus 2010 3.lek&on: De økonomiske

Læs mere

Eventure Projekt Zambia Partnerprogram

Eventure Projekt Zambia Partnerprogram Eventure Projekt Zambia Partnerprogram Om Eventure og Projekt Zambia Eventure er en dansk forening, der opbygger støtteprojekter i udviklingslande. Foreningens nuværende fokus er på Projekt Zambia - et

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 2012/2046(INI) 4.5.2012 UDKAST TIL BETÆNKNING om kvinders arbejdsvilkår i servicesektoren (2012/2046(INI)) Udvalget om Kvinders

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

Eksamen nr. 1 Prøveform A Forberedelsestid: 60 min.

Eksamen nr. 1 Prøveform A Forberedelsestid: 60 min. HHX International økonomi A Eksamen nr. 1 Prøveform A Forberedelsestid: 60 min. - Se video: Intro - Forbered opgaven - Se video: Eksamen 1 - Diskuter elevens præstation og giv en karakter - Se video: Votering

Læs mere

VI VOKSER SAMMEN I FREDERIKSHAVN SPEJDERNES LEJR 2017 PÅ KNIVHOLT

VI VOKSER SAMMEN I FREDERIKSHAVN SPEJDERNES LEJR 2017 PÅ KNIVHOLT VI VOKSER SAMMEN I FREDERIKSHAVN SPEJDERNES LEJR 2017 PÅ KNIVHOLT KOM TIL FREDERIKSHAVN, HVOR VI KAN VOKSE SAMMEN I Frederikshavn Kommune ser vi Spejdernes Lejr 2017 som et samarbejdsprojekt, hvor parterne

Læs mere

20 år i solidaritet med andre - for at forandre

20 år i solidaritet med andre - for at forandre 20 år i solidaritet med andre - for at forandre 20 år i solidaritet med andre for at forandre Udgivet af: FIC, Fagligt Internationalt Center Teglværksgade 27,1. 2100 København Ø T: +45 3325 3854 E: fic@fic.dk

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 18.2.2005 UDKAST TIL BETÆNKNING om udviklingen i forbindelse med folkeskoleundervisning for alle og ligestilling

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

INDLEDNING: Aktiviteter i Nepal Shree Laxmi school

INDLEDNING: Aktiviteter i Nepal Shree Laxmi school Årsberetning for Skoleliv i Nepal 2013 INDLEDNING: I 2013 steg aktivitetsniveauet i Skoleliv i Nepal (SIN) drastisk. Den øgede medlemsbase og styrkelse af bestyrelsen, som startede i 2012, satte en kædereaktion

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact.

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S Danmark, forpligter sig til Global Compact principper, fordi vi ønsker at påminde os

Læs mere

Udenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 187 Offentligt AFRIKA PÅ VEJ

Udenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 187 Offentligt AFRIKA PÅ VEJ Udenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 187 Offentligt AFRIKA PÅ VEJ Debatoplæg om regeringens prioriteter for samarbejdet med Afrika i perioden 2007 til 2011 1. Nye udfordringer, nye svar Mange afrikanske

Læs mere

Nyhedsbrev 16: Lizette rejser, nyt managerpar og bestyrelse hos Bushveld Mission

Nyhedsbrev 16: Lizette rejser, nyt managerpar og bestyrelse hos Bushveld Mission FORENINGEN AFRIKASKOLEN www.afrikaskolen.dk Nyhedsbrev 16: Lizette rejser, nyt managerpar og bestyrelse hos Bushveld Mission Nye tider for Bushveld Mission Det har været et turbulent efterår for folkene

Læs mere

Born i ghana 4. hvad med dig

Born i ghana 4. hvad med dig martin i ghana 1 2 indhold Børn i Ghana 4 Martin kommer til Ghana 6 Børnene i skolen Landsbyen Sankt Gabriel 12 Martin besøger en høvding 16 Zogg en lille klinik på landet 1 På marked i Tamale 20 Fiskerne

Læs mere

verden er STØRRE end eu

verden er STØRRE end eu verden er STØRRE end eu Gang på gang sætter EU egne økonomiske og storpolitiske interesser højere end fred og udvikling i verden. Det er et stort problem, især fordi en række af EU s egne politikker er

Læs mere

operation dagsværk 2013 unge i Uganda concept note Operatiom Dagsværk 2013 1

operation dagsværk 2013 unge i Uganda concept note Operatiom Dagsværk 2013 1 operation dagsværk 2013 unge i Uganda concept note Operatiom Dagsværk 2013 1 Tema Projektet styrker unge ugandere i den fattige og isolerede Karamoja region til at komme i front for deres egne rettigheder

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

CICED Community for International Cooperation in Education and Development

CICED Community for International Cooperation in Education and Development CICED Community for International Cooperation in Education and Development Titangade 11 w 2200 København N w info@ciced.dk w www.ciced.dk w +45] 4189 7131 Arbejdsprogram 2014-2015 Indledning CICED går

Læs mere

Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013

Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013 Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013 Indhold: 1) Forslag til nyt punkt 4 i Handlingsplanen 2) Forslag til finansiering samt motivation 3) Alternativt budgetforslag 1) Forslag til nyt punkt

Læs mere

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46 KVINDER OG BØRN SIDST Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet Af Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Fredag den 26. juni 2015, 05:00 Del: Arbejdsgiverne diskriminerer kvinder, der er gravide

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

EKSEMPLER FRA DET VIRKELIGE LIV

EKSEMPLER FRA DET VIRKELIGE LIV EKSEMPLER FRA DET VIRKELIGE LIV Eksemplerne her er inspireret af konkrete kommunikationsaktiviteter og giver et bredt udsnit af den type aktiviteter, som gennemføres af de involverede aktører. EKSEMPEL

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

HALVE DAGPENGE TIL UNGE?

HALVE DAGPENGE TIL UNGE? HALVE DAGPENGE TIL UNGE? 3F siger nej. Vi holder regeringen fast på dens valgløfte Faglig Fælles Akasse LAVERE DAGPENGE VIL RAMME TUSINDER AF UNGE Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) har

Læs mere

Bilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade 10 1601 København V

Bilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade 10 1601 København V Bilag 3 CSR-Klausul Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. har til opgave at designe og planlægge en fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland over Femern Bælt. er en del

Læs mere

rettigheder for personer med handicap

rettigheder for personer med handicap FN s KONVENTION OM rettigheder for personer med handicap PÅ LET DANSK FN s KONVENTION OM RETTIGHEDER FOR PERSONER MED HANDICAP PÅ LET DANSK Udgivet af: Socialministeriet, 2010 Bearbejdning af FN s konvention

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

Fotos til fotobank billedtekster /Kaare [ til samtlige fotos: Kaare Øster]

Fotos til fotobank billedtekster /Kaare [ til samtlige fotos: Kaare Øster] 1 Fotos til fotobank billedtekster /Kaare [ til samtlige fotos: Kaare Øster] Fiji/Oceanien DSC_0152.JPG: Marked i Lautoka, Fiji. DSC_0202.JPG: De to fijianske piger går i gymnasiet. De er gode til engelsk

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere