DEN NY VERDEN 2005:2 Dette er ikke en brønd

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEN NY VERDEN 2005:2 Dette er ikke en brønd"

Transkript

1 DEN NY VERDEN 2005:2 Dette er ikke en brønd 1

2 Peter Kragelund & Steen Folke Mere bistand? Bedre bistand? Hvad virker og hvorfor? Udviklingsbistand 1 kan være en afgørende faktor for at nå målet om at reducere fattigdommen i verdens allerfattigste lande. Udviklingsbistand kan sætte forandringsprocesser i gang, og kan være med til at understøtte de forandringsprocesser, som udviklingslandene selv sætter i gang. Udviklingsbistand skal således ses som en katalysator for udvikling snarere end som den primære årsag til udvikling (Pronk 2001). Der er bred enighed om, at udviklingsbistand spiller, og skal spille, en vigtigt rolle i forbindelse med at nå 2015-målene. 2 To aspekter ved udviklingsbistanden som den ser ud i dag, 10 år før 2015-målene skal være opfyldt, er dog ifølge FNs seneste udviklingsrapport værd at hæfte sig ved. Det drejer sig dels om størrelsen af bistanden, dels om kvaliteten af bistanden (UNDP 2005). Forholdet mellem rige og fattige nationer, og dermed bistanden fra de rige til de fattige nationer, er igen kommet i fokus efter en vis afmatning. Tsunamien i Asien gav bistanden en markant position i medierne. Omend med nogle bølgedale blev denne position i medierne fastholdt pga. den nyligt udkomne Blair-kommissions rapport om Afrika, Live 8 koncerterne, det efterfølgende G8-møde i Gleneagles, og den nyligt overståede FN-konference i New York. Disse begivenheder har alle forholdt sig til relationerne mellem rige og fattige nationer, og de har alle, i større eller mindre grad, påpeget vigtigheden af øget udviklingsbistand og argumenteret for, at fx Afrika uden problemer kan absorbere dobbelt så meget udviklingsbistand, som der bliver kanaliseret til regionen i dag (Commission for Africa 2005). 3 Virkeligheden stemmer dog ikke helt overens med retorikken. I forbindelse med 2015-målene forpligtede verdens rigeste lande sig til at give mindst 0,7 % af deres BNI som udviklingsbistand, men dette mål er langtfra nået: Bistanden udgjorde i 2003 kun 0,25 % af BNI, og selv om de mindst udviklede lande modtager en stigende andel af denne bistand, faldt bistanden til Afrika syd for Sahara, den mindst udviklede region, op gennem 1990erne. Med det øgede fokus på Afrika er dette billede nu igen ved at vende. Faktum er dog, at der dels stadig er langt op til målet om 0,7 % af BNI og dels at meget bistand bliver givet til lande, DEN NY VERDEN 2005:2 Mere bistand? Bedre bistand? Hvad virker og hvorfor? 7

3 DEN NY VERDEN 2005:2 Peter Kragelund og Steen Folke der ikke tilhører gruppen af mindst udviklede (Riddell 1999; UNDP 2005: tabel 17). Mængden af bistand alene er dog ikke tilstrækkeligt til at katalysere en udviklingsproces bistanden skal også virke efter hensigten. Dvs. bistand skal reducere fattigdom og fremme udviklingen hen imod at nå 2015-målene. Det store spørgsmål er så, om bistand reelt fremmer denne proces med andre ord virker bistanden? Diskussionen om bistandens virkninger kan, meget forsimplet, opdeles i en diskussion, der forholder sig til om udviklingsbistand makroøkonomisk set er med til at reducere fattigdom eller ej, og en anden diskussion om hvordan de enkelte bistandsinterventioner i virkeligheden virker. Makroøkonomiske studier af udviklingsbistandens virkning På det makroøkonomiske plan har økonomer siden begyndelsen af 1970erne med jævne mellemrum diskuteret virkningerne af udviklingsbistand. De første studier konkluderede, at bistand havde en positiv indflydelse på økonomisk vækst, mens senere studier var mere skeptiske i deres konklusioner. Det blev fremhævet, at tallene var så usikre, at det var umuligt at etablere en signifikant sammenhæng mellem udviklingsbistand og økonomisk vækst. I midten af 1990erne kom så de første studier, der ligefrem påpegede, at udviklingsbistand hverken øger væksten eller reducerer fattigdommen. Verdensbankrapporter fra slutningen af 1990erne af Craig Burnside, Paul Collier og David Dollar om forholdet mellem udviklingsbistand og fattigdomsreduktion har igangsat den seneste bølge af denne type makroøkonomiske studier. Forfatterne konkluderede, at udviklingsbistand virker (efter hensigten om at reducere fattigdom), men kun hvis de rigtige reformer bliver igangsat af modtagerlandet. Disse konklusioner dannede baggrund for Verdensbankens Assessing Aid rapport, der observerede, at bistand nogle gange havde været en bemærkelsesværdig succes, men i lighed med ovenstående at bistand kun virker, hvis den bliver givet til lande, der fører de rigtige politikker. Herudover argumenterede rapporten for, at for meget bistand i visse tilfælde (hvis ikke modtagerlandene implementerer de rigtige politikker) kan have en direkte skadelig virkning på fattigdomsreduktionen. Denne rapport har i virkeligheden været startskuddet til en ny måde at give bistand på. Hvor økonomiske og politiske betingelser i bistanden var altafgørende for allokeringen af bistand i 1980erne og 1990erne, er selektivitet altså argumentet om, at bistand skal gives til de regeringer, der allerede har vist, at de er parate til at implementere de ønskede politiker nu et altafgørende argument blandt donorer for at sikre, at bistanden virker. 8 Rapporterne har været genstand for en del kritik. Blandt udviklingsøkonomer har det været påpeget, at datasættet såvel som den valgte

4 model er problematiske, og at den overordnede konklusion derfor ikke er korrekt. I stedet konkluderes det, at bistand virker (efter hensigten), omend det kan være, at bistand virker bedre, hvis visse typer af politikker er implementeret i modtagerlandet. I nyere artikler har de oprindelige forfattere til Verdensbankrapporterne imødekommet nogle af disse kritikpunkter, og således er definitionen af rigtige politikker blevet bredere og dermed mere inkluderende, mens konklusionen er nogenlunde uændret: Bistand på et makroøkonomisk plan virker, men virker bedre nogle steder end andre (Burnside and Dollar 1997; Collier and Dollar 1999; Hansen and Tarp 2000; Hudson 2004; World Bank 1998). Der en tendens til, at denne type analyser overser tre vigtige aspekter ved udviklingsbistand. For det første er det slet ikke al bistand, der bliver givet for at reducere fattigdom: Bistand tilgodeser strategiske, militære, finansielle og politiske interesser. Det kan derfor være misvisende at vurdere bistandens virkninger i forhold til fattigdomsreduktion. For det andet er der ikke lighedstegn mellem økonomisk vækst og fattigdomsreduktion, som det implicit bliver antaget i ovenstående studier. Økonomisk vækst kan skabe forbedrede vilkår for de fattige, men kausaliteten er ikke ligefrem. Umiddelbare forbedringer af fattiges levevilkår kommer snarere som følge af forbedrede sundhedssystemer, og forbedrede fordelingspolitikker sammenhængen mellem økonomisk vækst og bedre velfærd bliver derfor nødt til at blive skabt, den er der ikke af sig selv. For det tredje bliver udviklingsbistand ikke givet til lande som sådan, men til individer, grupper, og sektorer i disse lande: Individer, grupper, klasser, og områder, der alle har forskellige interesser, som ikke nødvendigvis er ensartede eller for den sags skyld identiske med modtagerlandets officielle interesser. Herudover bygger denne type makroøkonomiske undersøgelser af kvaliteten af bistanden i det store hele sin forklaring om manglende succes i bistanden på fejl og mangler hos modtagerne af bistand. M.a.o. hvis blot modtagerlandene implementerer de anbefalede politikker, kommer bistanden til at virke. Dette er dog ikke den fulde forklaring. Studier af interventioner på mikroplan For at skabe en større forståelse for, hvordan bistand virker og hvorfor, er det derfor nødvendigt at supplere disse makrostudier med studier af interventioner på mikroplan. Dvs. studier af enkelte projekter eller programmer, der modtager eller har modtaget bistand. I modsætning til de makroøkonomiske studiers fokus på fejl og mangler i modtagerlandene inddrager denne type studier også en diskussion af bistandsinterventionernes design som forklaring på manglende eller overraskende virkninger af interventionerne. DEN NY VERDEN 2005:2 Mere bistand? Bedre bistand? Hvad virker og hvorfor? 9

5 DEN NY VERDEN 2005:2 Peter Kragelund og Steen Folke 10 Ligesom det var tilfældet ved de makroøkonomiske studier, har studiet af bistandsinterventioner på mikroplan også en lang historik. Allerede i slutningen af 1950erne begyndte man i FN-systemet at evaluere igangværende bistandsprojekter, og evaluering af dansk bistand begyndte i 1960erne, men dansk bistandsevaluering blev først systematiseret lang tid senere, nemlig i tiden efter 1982, hvor Danida fik etableret en selvstændig evalueringsenhed. Fra midten af 1980erne og frem skete der store ændringer på evalueringsfronten: Nye metoder blev udviklet, og antallet af evalueringer blev forøget kraftigt. I dag, knap 20 år efter at disse ændringer tog fart, er der hændt meget: Evalueringsvidenskaben er blevet tættere knyttet til samfundsvidenskaben, og nytænkning i én sfære afspejler sig hurtigt i den anden og vice versa; nye typer af evalueringer søger at inddrage synspunkter fra forskellige involverede parter; og evalueringer er ikke kun begrænset til de umiddelbare effekter af en intervention, men prøver tillige at inddrage mere langsigtede konsekvenser af denne. De seneste år er antallet af evalueringer og omfanget af disse steget gevaldigt: Effektivitet, nyttevirkning og bæredygtighed af bistandsinterventioner er blevet centrale begreber i bistandsverdenen (såvel som uden for bistandsverdenen). En naturlig konsekvens af dette er, at donororganisationer i stigende grad indfører resultat-baseret styring af interventionerne. Således arbejdes der på højtryk for at konstruere målbare indikatorer, der kan fastslå, om de fastsatte formål med interventionerne nås; m.a.o. om bistandsorganisationerne, modtagerne, og ikke mindst skatteyderne, får valuta for pengene. 4 Der findes således på den ene side allerede en lang række grundige evalueringer af såvel dansk som international bistand, samtidig med at nye indikatorer til stadighed udvikles. På den anden side er hovedformålet med disse øvelser stadig ifølge Cracknell (2000) at svare på spørgsmålet om, hvad pengene er blevet brugt til og om dette stemmer overens med formålet. Denne type erfaringsopsamling tilvejebringer således sjældent viden, der kan være med til at forbedre bistanden radikalt. Der findes et utal af forskellige evalueringsmetoder og processer, men det er kun sjældent, at de bliver brugt som oftest søges graden af målopfyldning undersøgt snarere end de reelle virkninger af en intervention. Der er altså stadig brug for undersøgelser, der analyser bistandens virkninger ikke kun i forhold til de fastsatte målsætninger, men også i forhold til de faktiske ændringer hos de tilsigtede modtagere af bistand såvel som hos andre grupper. I perioden fra 2001 til 2004 har først Center for Udviklingsforskning og siden Dansk Institut for Internationale Studier huset det såkaldte AID-program et forskningsprogram om bistandens virkninger. Forskningsprogrammets formål var:

6 at studere relevans og virkninger (impact) af hovedsagelig dansk-støttede bistandsinterventioner med speciel vægt på fattigdomsreduktion i særlig grad at studere, hvordan disse interventioner indvirker på samfundsmæssige processer såsom konkurrence om ressourcer, samarbejde og konflikt at studere, hvordan relationerne mellem donor og modtager og mere generelt udviklingssamarbejdet influerer på bistandens virkninger at studere, om det er muligt at generalisere virkninger af forskellige typer interventioner på tværs af kontekster. Inden for disse rammer blev der gennemført en række konkrete studier af virkningerne af Danida- og NGO-projekter i forskellige lande, nemlig Indien, Bangladesh, Etiopien, Uganda, Mozambique og Ghana. Der var et særligt studie af danske NGOers støtte til styrkelse af civilsamfundets indflydelse på fattigdomsbekæmpelsen især de såkaldte Poverty Reduction Strategy Papers i Nicaragua, Honduras og Zambia (Possing 2003). I alle tilfælde blev studierne gennemført af danske forskere i samarbejde med forskere fra de pågældende lande. Studierne er afrapporteret i grundige forskningsrapporter. Studierne fra Bangladesh og Indien er tidligere blevet behandlet i artikler i Den Ny Verden (Folke 2003; Folke 2004). Studierne fra Etiopien, Uganda, Mozambique og Ghana danner grundlag for de fleste artikler i dette nummer suppleret med et par andre artikler fremlagt på AID-programmets forskningsworkshops. En mere uddybende engelsksproget antologi udkommer næste forår (Folke and Nielsen 2006). Det har været en central hypotese i AID-forskningsprogrammet, at bistandsinterventioner ikke implementeres i et tomrum, men skal forstås i deres økonomiske, sociale, kulturelle og politiske kontekst. Det er samspillet mellem interventionen og aktørerne, som i den konkrete kontekst er bestemmende for bistandens virkninger [impact]. Centralt her står folks egne bestræbelser for at forsvare, reproducere og forbedre deres levevilkår. Det er til en vis grad afhængigt af deres egne handlinger, men deres evne til at gøre det afhænger igen af deres individuelt og socialt bestemte evner [capabilities]. Individers, husstandes og gruppers placering i fællesskaber og samfund mht. køn, klasse, etnicitet, religion, kultur er af afgørende betydning for deres evner og dermed for udfaldet af deres anstrengelser. Det følgende er en skematisk model for sammenhængen mellem en udviklingsintervention, konteksten, de samfundsmæssige processer og bistandens virkninger. DEN NY VERDEN 2005:2 Mere bistand? Bedre bistand? Hvad virker og hvorfor? 11

7 DEN NY VERDEN 2005:2 Peter Kragelund og Steen Folke 12

8 Modellen illustrerer den proces, der sættes i gang af en typisk udviklingsintervention med dens kombination af ressourcer og målsætninger. Virkningerne af en sådan intervention er resultat af en kompleks udviklingsproces med fokus på de menneskers handlinger, som bistanden er tiltænkt at gavne. Disse handlinger foregår inden for rammerne af den lokale, nationale og internationale kontekst, som indeholder både muligheder og barrierer, varierende for individer og grupper på grundlag af deres køn, socio-økonomiske status m.v. En udviklingsintervention kan sigte på at forandre noget i konteksten, fx institutioner eller politikker, eller den kan sigte på mere direkte at gavne en bestemt målgruppe. Individernes reaktioner og handlinger formes af deres evner og aktiver såvel som af deres behov og strategier for at opfylde disse behov. Den resulterende samfundsmæssige udviklingsproces er et resultat af et komplekst samspil mellem målgruppen og andre især projektets stab og magteliten og den kan omfatte såvel samarbejde som konflikt. Bistandens virkninger kan være såvel tilsigtede (fx fattigdomsreduktion) som utilsigtede (positive og negative) og både på kort og på langt sigt. I og med at bistandsinterventioner interagerer med eksisterende strukturer i modtagerlandet, betyder det også, at nogle mennesker, individer, grupper og områder får gavn af interventionerne, mens andre enten bliver forbigået eller i virkeligheden ender med at være dårligere stillet, relativt eller absolut, pga. en bistandsintervention. Ligeledes betyder det, at ideen om at bistand kan behandles som en serie af planlagte ændringer, hvor penge, ekspertise og evt. varer kommer ind i den ene ende for at transformeres og ende som forbedrede sociale forhold og økonomisk vækst i den anden ende, er absurd. Bistand har pr. definition uventede virkninger. Det er disse uventede virkninger, de ændrede relationer mellem mennesker og grupper i modtagerlandene, og de strategier, der tages i anvendelse i forbindelse med bistandsinterventioner, som er fokus for dette nummer af Den Ny Verden. Artiklerne i dette nummer af Den Ny Verden Rehman Sobhan lægger ud med at diskutere bistandens rolle som instrument til at bekæmpe fattigdom. Han hævder på den ene side, at de fattigdomsbekæmpelsesstrategier, der har til hensigt at garantere, at udviklingsbistanden når de fattige grupper i samfundet, er præget af et svagt ejerskab. Derfor bliver bistanden ikke udnyttet effektivt vis-à-vis det overordnede formål om at reducere fattigdom. På den anden side, hævder han, har især de multilaterale bistandsorganisationer ikke en troværdig fattigdomsbekæmpelsesstrategi. Kombinationen af disse to tendenser har skabt et behov for en total gentænkning af fattigdomsbekæmpelsesstrategierne i bistanden. DEN NY VERDEN 2005:2 Mere bistand? Bedre bistand? Hvad virker og hvorfor? 13

9 DEN NY VERDEN 2005:2 Peter Kragelund og Steen Folke 14 Helle Munk Ravnborg konkluderer også, at der er brug for nytænkning inden for såvel den indholdsmæssige som den metodiske del af bistanden, hvis den skal nå de fattige. I modsætning til Sobhans artikel, der diskuterer de dominerende bistandsstrategier i et historisk perspektiv, tager Ravnborg dog afsæt i en konkret bistandsintervention, nemlig Danidas landbrugssektorprogram i Uganda. Baseret på en analyse af, hvem de fattige er, og hvem programmet henvender sig til, argumenterer hun for, at bistanden skal nytænkes på tre niveauer: Bistanden skal baseres på viden om målgruppen snarere end på forestillinger om, hvordan målgruppen er sammensat; den dominerende politikbaserede bistand, eksempelvis knyttet til fattigdomsbekæmpelsesstrategierne, skal suppleres med en indsats i de institutioner, der i virkeligheden implementerer bistanden; og de eksisterende monitoreringssystemer på hhv. mikro- og makroplan skal suppleres med systemer på mesoplan for at sikre, at vi ved, om bistanden når målgruppen, og om den gør en forskel. De følgende tre artikler af hhv. Henrik Nielsen, Sudhindra Sharma, og Peter Kragelund tager ligeledes udgangspunkt i konkrete bistandsinterventioner. De præsenterer forskellige bistandsprogrammer i deres respektive kontekst og søger at give et mere nuanceret billede af virkningerne af disse interventioner end dem, der er fremkommet i donorernes egne rapporter. Med udgangspunkt i Danidas landbrugsintervention i Teteprovinsen i det nordvestlige Mozambique diskuterer Henrik Nielsen de involverede aktørers brug af projektet. I studiet af landbrugsinterventionens virkninger viste det sig hurtigt vanskeligt at komme med utvetydige bud på, hvilke virkninger interventionen, der begyndte i midten af 1980erne, havde haft i området mere generelt. En analyse af forskellige strategier for at få adgang til ressourcer i projektet/programmet åbner til gengæld for nye forståelser af, hvordan bistand virker. Især kan en sådan analyse bidrage til at forstå, hvorfor en bistandsintervention bevæger sig i andre retninger end oprindeligt tiltænkt. Sudhindra Sharma gør i sin artikel op med den traditionelle oplistning af resultater, som følger i kølvandet på de fleste bistandsinterventioner, og argumenterer for, at disse opremsninger af aktiviteter intet har at gøre med en interventions virkninger. Dette argument bliver udfoldet i en analyse af et finskstøttet vandforsyningsprojekt i Nepal. Den finske bistandsorganisation såvel som den nepalesiske regering ser projektet som et led i strategien om at skaffe sikker vandforsyning og bedre hygiejne for de fattige i de områder, projektet gennemføres i, men overser den virkelighed, hvori projektet implementeres. Eksempelvis bliver vand i den rørlagte version, som projektet søger at fremme, blandt nepaleserne anset som bikas, et symbol på udvikling. Dette har vidtrækkende konsekvenser, i og med at modtagerne, ved at erhverve sig adgang til denne type vand, også kommer til at tilslutte sig en vis type modernitet. Det betyder i en lokalitet, at den allerede eksisterende kløft mellem rig og

10 fattig bliver underbygget af projektet i stedet for at blive mindsket, mens interventionen ændrer ejendomsrelationerne i en anden lokalitet. Virkningerne af bistand til den private sektor i Ghana bliver undersøgt i artiklen af Peter Kragelund. Han analyserer virkningerne af Danidas privatsektorprogram på tre niveauer. I lighed med de to foregående artikler lægges der i denne artikel vægt på de afledte virkninger af programmet. Artiklen konkluderer dels, at samarbejderne mellem danske og ghanesiske virksomheder, der er fundamentet i privatsektorprogrammet i Ghana, kun sjældent opnår de resultater, de havde til formål at opnå. Dels, at programmets begrænsede tilpasning til de landespecifikke betingelser for, at private virksomheder kan agere, medfører at programmets virkninger ikke spreder sig. Det er dog ikke sådan, at programmet ikke har nogle virkninger virkningerne er bare ikke de forventede. En kombination af tilfældigheder og den politiske/økonomiske kontekst, som interventionen implementeres i, er afgørende for, hvordan programmet virker i Ghana. Slutteligt bliver et fælles dansk-etiopisk NGO-program, der har til formål at øge fødevaresikkerheden for befolkningen i det kronisk fødevareusikre Nord Wollo, Etiopien, analyseret ud fra to vidt forskellige indgangsvinkler. Gertrude Halkjær og Pernille Sørensen har gennem en årrække fulgt programmet tæt. I denne artikel analyserer de, om dette program, der har inddraget en række forskellige aktører og inkluderet mange forskellige komponenter, har opnået, hvad det i 1997 var søsat til at opnå, nemlig at skabe en øget og bæredygtig fødevaresikkerhed. Selv om det er svært præcist at opgøre forandringerne og især årsagerne til disse forandringer tyder meget på, at fødevaresikkerheden for lokalbefolkningen i regionen er øget som følge af interventionen. Til gengæld tyder det på, at disse forbedringer ikke er bæredygtige på længere sigt, i og med at programmet ikke har forandret de strukturelle årsager til fødevareusikkerheden. Det samme NGO-program bliver genstand for en helt anden type analyse, når Fiona Wilson i den afsluttende artikel stiller spørgsmålstegn ved, hvad en bistandsmodel er. M.a.o. hvad menes der med bistand, og hvordan bliver bistand implementeret? På baggrund af en analyse af de forskellige aktørers interesser i programmet i Nord Wollo og dets forandringer over tid, der dels skal ses som tilpasninger til de specifikke behov og dels som tilpasninger til den dominerede udviklingsdiskurs, argumenterer hun for, at udviklingsbistand pr. definition er et uforudseligt foretagende, som gør det umuligt at søge at kontrollere, styre og planlægge interventioner. I stedet bør bistandsmodeller anskues som serier af overlappende domæner som ringene i et løg; altså som vekselvirkninger mellem forskellige interesser, der virker på forskellige niveauer, i forskellige lokaliteter og med forskellig grad af autoritet. Forandringer i et lag af løget har således indflydelse på de andre lag, DEN NY VERDEN 2005:2 Mere bistand? Bedre bistand? Hvad virker og hvorfor? 15

11 DEN NY VERDEN 2005:2 Peter Kragelund og Steen Folke dog således at det altid er de yderste lag (dem der sætter den globale agenda), der bestemmer, hvad der sker i de inderste lag (modtagerne af bistand), hvorved der er risiko for, at lokal viden og legitimitet undermineres over tid. Peter Kragelund og Steen Folke er hhv. ph.d.-studerende og seniorforsker i udviklingsforskningsafdelingen ved Dansk Institut for Internationale Studier. 16

12 Litteratur Burnside, Craig and David Dollar Aid, Policies, and Growth. Policy Research Working Paper: Washington D.C.: The World Bank. Collier, Paul and David Dollar Aid Allocation and Poverty Reduction. Policy Research Working Paper: Washington D.C.: The World Bank. Commission for Africa Our Common Interest. Report of the Commission for Africa. London: Commission for Africa. Cracknell, Basil Edward Evaluating Development Aid. Issues, Problems and Solutions. New Dehli: Sage Publications ltd. Folke, Steen Kan fattigdom bekæmpes med uddannelse? Den Ny Verden vol. 36, no. 3: Folke, Steen Landbrugsrådgivning for kvinder virkningerne af fire Danida projekter i Indien. Den Ny Verden vol. 37, no. 4: Folke, Steen and Henrik Nielsen, ed Aid impact and poverty reduction. New York: Palgrave Publishers. Hansen, Henrik and Finn Tarp Aid effectiveness disputed. I Foreign Aid and Development: Lessons Learnt and Directions for the Future, ed. F. Tarp and P. Hjertholm. London: Routledge. Hudson, John Introduction: Aid and Development. The Economic Journal vol. 114, no. 496: F185-F190. Killick, Tony Don t Throw Money at Africa. IDS bulletin vol. 36, no. 3: Possing, Susanne Between Grassroots and Governments. Civil Society Experiences with the PRSPs. A Study of Local Civil Society Response to the PRSPs. Working Paper: 2003:20. Copenhagen: DIIS. Pronk, Jan P Aid as a Catalyst. Development and Change vol. 32, no. 4: Riddell, Roger C The End of Foreign Aid to Africa? Concerns about Donor Policies. African Affairs vol. 98, no. 392: UNDP International cooperation at a crossroads. Aid, trade and security in an unequal world. Human Development Report: New York: United Nations Development Programme. White, Howard The Case for Doubling Aid. IDS bulletin vol. 36, no. 3: World Bank Assessing Aid: What Works, What Doesn t, and Why. Oxford University Press. Noter DEN NY VERDEN 2005:2 Mere bistand? Bedre bistand? Hvad virker og hvorfor? 1 Udviklingsbistand er her defineret som bevillinger og lån til udviklingslande, foretaget af den officielle sektor, der har som sit fremmeste formål at fremme 17

13 DEN NY VERDEN 2005:2 Peter Kragelund og Steen Folke økonomisk udvikling og velfærd, og som bliver givet på gavelignende vilkår (hvis det drejer sig om lån, skal gaveelementet være højere end 25%). 2 Dette fremgik tydeligt af Monterrey Konferencen i marts 2002, hvor deltagerlandenes regeringer blev enige om, at udviklingsbistand var en af byggestenene for at reducere fattigdom. Se i øvrigt Den Ny Verden, vol. 38(1): Mens vi venter på miraklet. Udviklingsmålene mod 2015, for en indføring i og en diskussion af 2015-målene. 3 Der er ikke enighed blandt forskere om, hvor meget udviklingsbistand Afrika i virkeligheden kan absorbere eller rettere, hvor meget bistand Afrika kan bruge effektivt. Som to yderpoler i denne debat kan på den ene side nævnes Howard Whites argument om, at bistand, hvis den bliver designet rigtigt, kan have signifikante positive virkninger, og at substantielle forøgelser i bistanden kan være med til at sikre, at man når 2015-målene (White 2005). På den anden side argumenterer Tony Killick for, at mere bistand til Afrika kan skabe seriøse problemer, i og med at bistandens betydning i forhold til økonomisk vækst mindskes proportionalt med bistandens størrelse; at øget bistand medfører, at lederne ikke behøver at beskatte deres borgere, hvorved ledernes legitimitet mindskes; og at forøget bistand måske vil være en undskyldning for ikke at gøre noget ved eksempelvis handelsproblematikken, som er afgørende for netop Afrikas nuværende situation (Killick 2005). For yderligere diskussion af denne problematik, se IDS Bulletin, vol. 36(3), der omhandler farerne ved at øge bistanden kraftigt. 4 Denne tendens til at indføre resultatbaseret styring af bistanden er yderligere blevet forstærket efter Monterrey, hvor det blev konkluderet, at et nyt udviklingspartnerskab, der bygger på gensidig ansvarlighed, er i sin vorden og betyder, at sanktion kan indføres, hvis aftalerne ikke overholdes. 18

DETTE ER IKKE EN BRØND 38. ÅRG 2005

DETTE ER IKKE EN BRØND 38. ÅRG 2005 TIDSSKRIFT FOR INTERNATIONALE STUDIER 38. årg Nr 2 2005 DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER 7 Peter Kragelund og Steen Folke Mere bistand? Bedre bistand? Hvad virker og hvorfor? 19 Rehman Sobhan

Læs mere

The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1

The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1 The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1 Summary in Danish DAC Journalen: Udviklingssamarbejde

Læs mere

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Resumé Baggrund I slutningen af 1990érne afløstes betalingsbalancebistand og bistand til strukturtilpasning gradvis af budgetstøtte. I de

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene. Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene November 2008 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Policy Advice Maj 2015 Hvis meningsmålingerne holder, vil der efter folketingsvalget være et politisk flertal - bestående af Venstre, Liberal Alliance og Dansk

Læs mere

Den danske ordning for blandede kreditter blev etableret i 1993 med et årligt rammebeløb på 300 mill.kr. til rentestøtte m.v.

Den danske ordning for blandede kreditter blev etableret i 1993 med et årligt rammebeløb på 300 mill.kr. til rentestøtte m.v. i:\maj-2001\udv-a-05-01.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 7719 RESUMÈ 29. juni 2001 BLANDEDE EKSPORTKREDITTER: EN SUCCES Den danske ordning for blandede kreditter blev etableret i 1993 med

Læs mere

Vedr. udkast til "Malaysian-Danish Country Programme for Environmental Assistance, 2002-2006"

Vedr. udkast til Malaysian-Danish Country Programme for Environmental Assistance, 2002-2006 DANCED - Miljøstyrelsen Att. Einar Jensen Strandgade 29 1401 København K København, den 4. maj 2001 Vedr. udkast til "Malaysian-Danish Country Programme for Environmental Assistance, 2002-2006" Tak for

Læs mere

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober.

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober. Samrådsspørgsmål Æ: Ministeren bedes redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Washington den 11. - 13. oktober 2008 Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om

Læs mere

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv Notat Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv 1. Indledning og sammenfatning I Sverige har Statens Offentlige Udredninger netop offentliggjort et forslag til en kvalitetsfinansieringsmodel

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 11.01.2010 UDKAST TIL BETÆNKNING om klimaforandringernes økonomiske og finansielle indvirkning på AVS-staterne

Læs mere

Komparativt syn på Danmarks og Norges mikrofinans sektor

Komparativt syn på Danmarks og Norges mikrofinans sektor Konklusion Komparativt syn på s og s mikrofinans sektor For både den danske og norske sektor gør de samme tendenser sig gældende, nemlig: 1. Private virksomheders engagement i mikrofinans har været stigende.

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne

Læs mere

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07

Læs mere

2. Motiver og interesser i bistandssamarbejdet 28

2. Motiver og interesser i bistandssamarbejdet 28 Indhold Oversigt over figurer Oversigt over tabeller Anvendte forkortelser Forord 10 11 12 16 1. Indledning Strukturen i fremstillingen Gennemgående temaer 20 20 23 2. Motiver og interesser i bistandssamarbejdet

Læs mere

Fremtidens job KONTAKT FORFATTERE NOTAT. CITAT Frank Skov, analysechef. Frank Skov, analysechef. Tema: Arbejdsmarked Publiceret d. 30.01.

Fremtidens job KONTAKT FORFATTERE NOTAT. CITAT Frank Skov, analysechef. Frank Skov, analysechef. Tema: Arbejdsmarked Publiceret d. 30.01. 1 Fremtidens job Følgende notat belyser, på baggrund af data fra World Economic Forum, hvilke udviklingstendenser der i særlig grad forventes at præge fremtidens arbejdsmarked og hvor mange job der, som

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Supplerende notat om kommunale kontrakter

Supplerende notat om kommunale kontrakter Supplerende notat om kommunale kontrakter En sammenligning af kommunernes brug af forvaltningskontrakter og institutionskontrakter KREVI Dette notat indeholder en kortlægning af kommunernes brug af forvaltningskontrakter

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand Af: Tobias Clausen, Policy Assistant, IBIS og Oliver Graner Sæbye, Policy & Research Officer, IBIS, November 2012 Hvert år forsvinder hundredvis

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

Udviklingsbistand: En epoke rinder ud

Udviklingsbistand: En epoke rinder ud Udviklingsbistand: En epoke rinder ud Efter mere end 50 år med traditionel udviklingsbistand fra de rige til de fattige lande er bistandsbegrebet under fundamental forandring. Der tales om et nyt paradigme,

Læs mere

Fempunktsplan for styrket anti-korruptionsindsats i Afghanistan

Fempunktsplan for styrket anti-korruptionsindsats i Afghanistan Fempunktsplan for styrket anti-korruptionsindsats i Afghanistan De fem elementer i planen er: 1. Etablering af en taskforce på ambassaden i Kabul for at styrke anti-korruptionsarbejdet og udvikle et særskilt

Læs mere

Analyse af PISA data fra 2006.

Analyse af PISA data fra 2006. Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn

Læs mere

Tidligere gik bevillingerne især til asiatiske lande, men på det seneste har Afrika overhalet Asien som største modtager.

Tidligere gik bevillingerne især til asiatiske lande, men på det seneste har Afrika overhalet Asien som største modtager. 2. juni 2006 af Frithiof Hagen direkte tlf. 3355 7719 BLANDEDE KREDITTER: Resumé: BEHOV FOR EN FORDOBLING AF RAMMEBELØBET Der har i de seneste år været en kraftig stigning i bevillingerne under ordningen

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Emner. Fattigdom og andre fordelingskriterier. Velfærdsmålet. Fattigdomsgrænsen Målemetoder Traditionelle Andre mål

Emner. Fattigdom og andre fordelingskriterier. Velfærdsmålet. Fattigdomsgrænsen Målemetoder Traditionelle Andre mål Emner Fattigdom og andre fordelingskriterier M. Azhar Hussain Lektor, azharh@ruc.dk Roskilde Universitet Institut for Samfund og Globalisering Velfærdsmål Fattigdomsgrænsen Målemetoder Traditionelle Andre

Læs mere

Udenrigsministeriets tværgående monitorering af gennemførelsen af målsætningerne i Civilsamfundsstrategien. Rapporteringsvejledning

Udenrigsministeriets tværgående monitorering af gennemførelsen af målsætningerne i Civilsamfundsstrategien. Rapporteringsvejledning Udenrigsministeriets tværgående monitorering af gennemførelsen af målsætningerne i Civilsamfundsstrategien Rapporteringsvejledning Revideret 08-03-2012 1 ÅRLIG BERETNING OM DANSK STØTTE TIL CIVILSAMFUNDET...

Læs mere

FRA RØDE NÆSER...TIL RØDE ØRER

FRA RØDE NÆSER...TIL RØDE ØRER - Danmarks indsats mod aids skal under lup FRA RØDE NÆSER...TIL RØDE ØRER TEGNING I ROALD ALS A I D S - F O N D E T ı I B I S ı F O L K E K I R K E N S N Ø D H J Æ L P H u m o r m o d A i d s ı L i l l

Læs mere

Hvad er der sket med kanonen?

Hvad er der sket med kanonen? HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009

Læs mere

BKF-synspunkter om lærer- og pædagoguddannelsen. 08.08.2003 /JVM/CA

BKF-synspunkter om lærer- og pædagoguddannelsen. 08.08.2003 /JVM/CA Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Notat BKF-synspunkter om lærer- og pædagoguddannelsen. 08.08.2003 /JVM/CA Baggrund. Børne- og Kulturchefforeningens generalforsamling fastslog i 2002,

Læs mere

Dialogbaseret APV Hvad, hvorfor og hvordan? Fra anonyme målinger til fælles dialog og meningsskabelse

Dialogbaseret APV Hvad, hvorfor og hvordan? Fra anonyme målinger til fælles dialog og meningsskabelse Dialogbaseret APV Hvad, hvorfor og hvordan? Fra anonyme målinger til fælles dialog og meningsskabelse Af Chefkonsulent Peter Hansen-Skovmoes, Synergi HRM og chefkonsulent Gert Rosenkvist, Rosenkvist Consult

Læs mere

Nyt lys på telemedicin og telesundhed i Danmark

Nyt lys på telemedicin og telesundhed i Danmark Nyt lys på og telesundhed i Danmark Whitepaper december 2015 OM NETPLAN CARE Netplan Care er en del af Netplan, som siden 1994 har ydet uafhængig rådgivning til offentlige og private kunder inden for kommunikationsnetværk

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 6.8.2014 UDKAST TIL BETÆNKNING om de sociale og økonomiske følger af fejlernæring i AVS-landene Ordførere: Alban

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

[Finanslov 2016] Finansloven for 2016 offentliggjort med oversendelse af ændringsforslaget. Lang proces og krævet svære valg.

[Finanslov 2016] Finansloven for 2016 offentliggjort med oversendelse af ændringsforslaget. Lang proces og krævet svære valg. Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 64 Offentligt BUDSKABER Møde i Udenrigsudvalget den 10. december 2015 Orientering om ny strategi for udviklingspolitik Det talte ord gælder [Finanslov

Læs mere

grin? indsats mod aids Er Danmarks i verden helt til En statusrapport over Danmarks aids-indsats 2006 TEGNING I ROALD ALS

grin? indsats mod aids Er Danmarks i verden helt til En statusrapport over Danmarks aids-indsats 2006 TEGNING I ROALD ALS Er Danmarks indsats mod aids grin? i verden helt til En statusrapport over Danmarks aids-indsats 2006 TEGNING I ROALD ALS A I D S - F O N D E T ı I B I S ı F O L K E K I R K E N S N Ø D H J Æ L P H u m

Læs mere

The World in 2025: Multi-power rivalry in an interdependent wortld. what it might look like

The World in 2025: Multi-power rivalry in an interdependent wortld. what it might look like The World in 2025: Multi-power rivalry in an interdependent wortld what it might look like Antagelser Fremtidens teknologi er relativt velbeskrevet 12 år frem anvendelsen er den usikre faktor Der er analyser,

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Kandidat opstilling til valg til Bestyrelsen 2016-2018

Kandidat opstilling til valg til Bestyrelsen 2016-2018 Adam Moe Fejerskov Jeg er 28 år og i gang med min anden periode i MS-Rådet. Jeg forsker i udvikling på Dansk Institut for Internationale Studier og har tidligere arbejdet i NGOnetværket Globalt Fokus og

Læs mere

Referat af generalforsamlingen 26. februar 2015

Referat af generalforsamlingen 26. februar 2015 Referat af generalforsamlingen 26. februar 2015 Mødet foregik i Ingeniørhuset i København med 31 fremmødte. Dagsorden: 1. Valg af dirigent og referent 2. Årsberetning og fremtidigt arbejde i selskabet

Læs mere

Sundhedspolitik mellem komparative studier og tværnational læring

Sundhedspolitik mellem komparative studier og tværnational læring Sundhedspolitik mellem komparative studier og tværnational læring Lektor Viola Burau Workshop ved Århus-seminar 2010 20. august 2010 1 Overblik (1) Komparative studier Historien bag komparativ sundhedspolitik

Læs mere

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Lærke Mygind, Steno Diabetes Center, Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling

Læs mere

DEN NY VERDEN 2006:4 Menneskerettighederne - brugt og misbrugt

DEN NY VERDEN 2006:4 Menneskerettighederne - brugt og misbrugt DEN NY VERDEN 2006:4 Menneskerettighederne - brugt og misbrugt 1 Henrik Nielsen Boganmeldelse Harri Englund: Prisoners of Freedom. Human Rights and the African Poor Antropologen Harri Englund har med Prisoners

Læs mere

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009? Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 24 Offentligt Samrådsspørgsmål AL Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Notat

UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Notat UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 22.-23. november 2004 Notat 1. Effektiviteten af EU s eksterne aktioner

Læs mere

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Hvis man lever i et land med lav ulighed, har man generelt mere tillid til andre mennesker, end hvis man lever i et land med høj ulighed. Dette gælder,

Læs mere

DEN NY VERDEN 2007:3 We ll always have Paris

DEN NY VERDEN 2007:3 We ll always have Paris DEN NY VERDEN 2007:3 We ll always have Paris 1 Ib Petersen Øget effektivitet i bistanden er nødvendig for at nå 2015-målene Bedre resultater i bistandssamarbejdet kædes i stigende grad sammen med øget

Læs mere

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn

Læs mere

Folketingets Udenrigsudvalg. Høring om dansk udviklingsbistand. 27. januar kl. 9.00-11.45. Landstingssalen, Christiansborg. Talenoter Finn Tarp

Folketingets Udenrigsudvalg. Høring om dansk udviklingsbistand. 27. januar kl. 9.00-11.45. Landstingssalen, Christiansborg. Talenoter Finn Tarp Udenrigsudvalget 2014-15 URU Alm.del Bilag 98 Offentligt Folketingets Udenrigsudvalg Høring om dansk udviklingsbistand 27. januar kl. 9.00-11.45 Landstingssalen, Christiansborg Talenoter Finn Tarp Hvad

Læs mere

Nordisk Försäkringstidskrift 1/2012. Solvens II giv plads til tilpasning i pensionsbranchen

Nordisk Försäkringstidskrift 1/2012. Solvens II giv plads til tilpasning i pensionsbranchen Solvens II giv plads til tilpasning i pensionsbranchen Med Solvens II forøges i mange tilfælde kapitalkravene til de europæiske forsikringsselskaber. Hensigten er blandt andet bedre forbrugerbeskyttelser,

Læs mere

ECB Månedsoversigt August 2009

ECB Månedsoversigt August 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. august at fastholde s officielle renter. De informationer og analyser, der er blevet offentliggjort

Læs mere

Forsknings- og udviklingssamarbejde omkring ledelse af relationel velfærd en ny rolle for strategisk HR

Forsknings- og udviklingssamarbejde omkring ledelse af relationel velfærd en ny rolle for strategisk HR Forsknings- og udviklingssamarbejde omkring ledelse af relationel velfærd en ny rolle for strategisk HR Indledning Med etablering af dette udviklings- og forskningsprojekt er det vores ambition at udvikle

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

DEN NY VERDEN 2005:1 Mens vi venter på miraklet

DEN NY VERDEN 2005:1 Mens vi venter på miraklet DEN NY VERDEN 2005:1 Mens vi venter på miraklet 1 Carsten Staur 2015 Målene og dansk udviklingspolitik Med 2015 Målene er der i FN-regi etableret en fælles politisk forpligtelse for alle verdens lande

Læs mere

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital FAMILIE AMILIE-CENTRERET SYGEPLEJE 1 Undervisning sygeplejerskeuddannelsen Valgmodul 13 D. 30 august 2011 Anette Lund, HC Andersen Børnehospital INDHOLD Hvorfor tale om familiecentreret sygepleje Baggrund

Læs mere

Stor ulighed blandt pensionister

Stor ulighed blandt pensionister Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.

Læs mere

Michael Bruhn Barfod 1*, Claus Rehfeldt Moshøj +, Rune Larsen *, Jacob Kronbak *, Britta Lyager Degn +

Michael Bruhn Barfod 1*, Claus Rehfeldt Moshøj +, Rune Larsen *, Jacob Kronbak *, Britta Lyager Degn + Potentialemodel for kvantificering af effekterne af Aarhus Letbane Michael Bruhn Barfod 1*, Claus Rehfeldt Moshøj +, Rune Larsen *, Jacob Kronbak *, Britta Lyager Degn + * Danmarks Tekniske Universitet,

Læs mere

Delaftale 3 Pap-, papir-, glas-, metal- og træaffald

Delaftale 3 Pap-, papir-, glas-, metal- og træaffald Miljøstyrelsens Rammeaftale på affaldsfaglige konsulentydelser og -bistand Bilag 1: Kravspecifikation og anvendelsesområde Delaftale 3 Pap-, papir-, glas-, metal- og træaffald Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse

Læs mere

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009 World Wide Views Det danske borgermøde September 2009 Spørgeskema Første tema-debat Klimaforandringerne og deres konsekvenser Det er forskelligt fra person til person, hvordan man ser på klimaforandringer,

Læs mere

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015 Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af

Læs mere

Tematisk NGO evaluering demokratisk udvikling og folkelig deltagelse

Tematisk NGO evaluering demokratisk udvikling og folkelig deltagelse Tematisk NGO evaluering demokratisk udvikling og folkelig deltagelse Dansk støtte til civilsamfundet i udviklingslande kanaliseret gennem danske NGOer (2002-2008) Evalueringsspørgsmål Hvad er de konkrete

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Forskningssamarbejde og -kompetence blandt danske virksomheder med biotekforskning Michael Mark Ebbe Krogh Graversen Notat 2002/6 fra Analyseinstitut for Forskning The Danish

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING NÅR KATASTROFEN RAMMER (FILM)

LÆRERVEJLEDNING NÅR KATASTROFEN RAMMER (FILM) LÆRERVEJLEDNING NÅR KATASTROFEN RAMMER (FILM) Oplysningsfilm om katastrofer og Red Barnets arbejde. Filmen viser, hvordan katastrofer rammer børns liv både de naturskabte som tsunamien i Asien og hungersnød

Læs mere

Evaluering af Soltimer

Evaluering af Soltimer DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-16 Evaluering af Soltimer Maja Kjørup Nielsen Juni 2001 København 2001 ISSN 0906-897X (Online 1399-1388) Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Beregning

Læs mere

!!!!!!!!!! FORVALTNINGSREVISION- I-DANMARK- En-undersøgelse-af-Rigsrevisionens-indflydelse-på-styringen-- af-beskæftigelsesf-og-sundhedsområdet-

!!!!!!!!!! FORVALTNINGSREVISION- I-DANMARK- En-undersøgelse-af-Rigsrevisionens-indflydelse-på-styringen-- af-beskæftigelsesf-og-sundhedsområdet- -!!!!!!!!!! FORVALTNINGSREVISION- I-DANMARK- En-undersøgelse-af-Rigsrevisionens-indflydelse-på-styringen-- af-beskæftigelsesf-og-sundhedsområdet- - - - - - - - SPECIALE- Af-Marie-Johanne-Mørch- &-Niels-Rasmus-Rue-

Læs mere

OPUS: Skolemadsintervention med Ny Nordisk Mad måling af effekter. Anja Biltoft- Jensen, DTU Fødevareinstituttet. Møde i Surveyforskning 15/9 2011.

OPUS: Skolemadsintervention med Ny Nordisk Mad måling af effekter. Anja Biltoft- Jensen, DTU Fødevareinstituttet. Møde i Surveyforskning 15/9 2011. OPUS: Skolemadsintervention med Ny Nordisk Mad måling af effekter Anja Biltoft- Jensen, DTU Fødevareinstituttet. Møde i Surveyforskning 15/9 2011. Indhold Kost som intervention RCT Real life Eksempel:

Læs mere

4 Godt arbejde er centralt

4 Godt arbejde er centralt 4 Godt arbejde er centralt Medarbejdernes gode arbejde er det, der muliggør udvikling i virksomhederne. Cevea har i gentagende analyser påpeget, at gode virksomheder klarer sig bedre end deres konkurrenter

Læs mere

DEN NY VERDEN 2007:1 Tommestok og tryllestav

DEN NY VERDEN 2007:1 Tommestok og tryllestav DEN NY VERDEN 2007:1 Tommestok og tryllestav 1 Thorkil Casse Kvantitative metoder og den globale fattigdomsmålsætning: hvad er galt? Introduktion FNs 2015-mål vil reducere den globale fattigdom med 50%

Læs mere

Bilag 1. Demografix. Beskrivelse af modellen

Bilag 1. Demografix. Beskrivelse af modellen 4. Bilagsdel 55 Bilag 1 Demografix Beskrivelse af modellen 56 Om befolkningsfremskrivninger Folketallet i Danmark har været voksende historisk, men vækstraten har været aftagende, og den kom tæt på nul

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

De rigeste er mere tilfredse med livet i lige lande

De rigeste er mere tilfredse med livet i lige lande De rigeste er mere tilfredse med livet i lige lande I de mere lige lande er befolkningen gennemsnitligt mere tilfredse med livet som helhed. Dette skyldes ikke alene, at de fattigste har det bedre i de

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Fra fagprofessionelle til kommunale medarbejdere? Referencer slide 27

Fra fagprofessionelle til kommunale medarbejdere? Referencer slide 27 Fra fagprofessionelle til kommunale medarbejdere? Referencer slide 27 Dagens temaer: Den historiske udvikling i korte træk. De nye krav til og rammer for fagprofessionelle jer. På vej fra fagprofessionelle

Læs mere

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk To forskere ansat ved Danmarks Miljøundersøgelser har efter P1 dokumentaren PCB fra jord til bord lagt navn til en artikel på instituttets hjemmeside,

Læs mere

og den internationale bistandsdagsorden

og den internationale bistandsdagsorden Ole Winckler Andersen og Ole Therkildsen Paris-erklæringen og den internationale bistandsdagsorden We ll always have Paris, sagde Rick (Humphrey Bogart) til Ilsa (Ingrid Bergman) i slutningen af fi lmen

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005. Udenrigsudvalget URU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22.

Læs mere

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man

Læs mere

Arbejdstilsynet succes eller fiasko?

Arbejdstilsynet succes eller fiasko? DEBATARTIKEL Tage Søndergård Kristensen Arbejdstilsynet succes eller fiasko? Har Arbejdstilsynet ingen effekt på arbejdsmiljøet eller er det kritikerne, der skyder ved siden af? I år 2000 udkom der to

Læs mere

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Version 4, den 18-04 -16 Indledning Styring i Vejen Kommuner er en del af i direktionens strategiplan 2016-2017. Et nyt styringskoncept er en del

Læs mere

Evalueringsprogram

Evalueringsprogram Evalueringsprogram 2016 2017 Formålet med evalueringer er dels at dokumentere resultater af bistanden dels af sikre læring, således at fremtidige bistandsindsatser kan forbedres. Langt de fleste evalueringer

Læs mere