Virksomhedsplan Syddansk Erhvervsskole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Virksomhedsplan 2014. Syddansk Erhvervsskole"

Transkript

1 Virksomhedsplan 2014 Syddansk Erhvervsskole

2 Indhold Kapitel Side Syddansk Erhvervsskole, uddannelsesoversigt 3 1 Syddansk Erhvervsskole, overordnet virksomhedsplan 4 2 Byggeri & Automatik 14 3 Industri, Transport & Service 22 4 Data & Medier 30 5 Sundhed, Ernæring & Velvære 38 6 Teknisk gymnasium 48 7 Direktørens område 54 8 Vicedirektørens område 60 9 HR & Personale Kommunikationsområdet Fællesadministrationen 74 2 Syddansk Erhvervsskole

3 Uddannelser på Syddansk Erhvervsskole Erhvervsuddannelsesindgange og hovedforløb Bil, fly og andre transportmidler Lastvognsmekaniker Personvognsmekaniker Bygge og anlæg Anlægsstruktør, bygningstruktør og brolægger Byggemontagetekniker Bygningsmaler Murer Snedkeruddannelsen Træfagenes byggeuddannelse VVS-uddannelsen Bygnings- og brugerservice Ejendomsservicetekniker Serviceassistent Krop og stil Frisør Kosmetiker Mad til mennesker Bager og konditor Detailslagter Ernæringsassistent Medieproduktion Digital media Mediegrafiker Web-integrator Produktion og udvikling Smedeuddannelsen Skibsbyggeruddannelsen Industrioperatør Industriteknikeruddannelsen Cnc-teknikuddannelsen Teknisk designer Strøm, styring og it Datatekniker Elektriker Automatik- og procesuddannelsen Sundhed, omsorg og pædagogik Hospitalsteknisk assistent Tandklinikassistent Transport og logistik Chauffør Lageruddannelsen Togklargører - vi udbyder også en del af ovenstående som eux-uddannelse Gymnasial uddannelse Htx Arbejdsmarkedsuddannelse Vi har godkendelse til at udbyde 23 Fælles kompetencebeskrivelser på vores uddannelsesområder. Anden uddannelse, kurser mv. Vi udbyder erhvervsgrunduddannelse (egu), grundlæggende voksenuddannelse (gvu), forberedende voksenudddannelse (fvu), åben uddannelse, indtægtsdækket virksomhed (idv) samt introduktion og brobygning. Se mere på skolens hjemmeside: sde.dk Syddansk Erhvervsskole 3

4 Præsentation Fakta om skolen Syddansk Erhvervsskole har afdelinger i Odense, Vejle og Grindsted. Skolen udbyder erhvervsuddannelse inden for 10 indgange. Skolen udbyder ca. 35 hovedforløb og har samarbejdsaftaler med andre skoler om hovedforløb i uddannelser, som Syddansk Erhvervsskole ikke selv gennemfører i fuldt omfang. Den nye euxvariant udbydes af 12 uddannelser inden for fem indgange, og flere kan være på vej. Skolen udbyder højere teknisk eksamen på Odense Tekniske Gymnasium og Vejle Tekniske Gymnasium. Herudover udbyder skolen arbejdsmarkedsuddannelse, åben uddannelse og indtægtsdækket virksomhed (brugerbetalte kurser) inden for skolens fagområder. Desuden forestår skolen driften af folkeskolens 10. klasse i Billund Kommune. Skolen driver skolehjem i Odense og Vejle. Skolen forestår et it-administrativt fællesskab ESIS med EUC Nordvestsjælland, Hotel- og Restaurantskolen, Håndværker-Skolehjemmet i København, Selandia CEU, Dalum Landbrugsskole samt Erhvervsakademiet Lillebælt, hvor vi varetager den overordnede it-drift for alle deltagere i fællesskabet. Syddansk Erhvervsskoles pædagogiske områder dækkes af seks chefer på tværs af skolens geografi. Skolens stabsfunktioner er opdelt i fem chefområder: Fællesadministration; HR, Personale & Arbejdsmiljø; Kommunikationsfunktionen; Direktørens område; samt vicedirektørens område. Se aktuelt organisationsdiagram på side 78. Årselever (Budget 2014): I alt Erhvervsuddannelser, inkl. skolepraktik og introduktion Htx inkl. eux Eux 42 Salgsaktiviteter 441 Årsværk (31. oktober 2013): Erhvervsuddannelser inkl. skolepraktikinstruktører m.fl. 448 Htx 100 Teknisk-administrativt og ledelse: 283 Læsevejledning Procesflow Virksomhedsplanen for Syddansk Erhvervsskole fremlægger centrale udfordringer og indsatsområder for skolen i Planen er opbygget over fire temaer: 1. De givne vilkår, som redegør for skolens elevmæssige og økonomiske grundlag, udviklingen heri og præmisserne for at drive en god skole. 2. Pædagogiske udfordringer for skolen. 3. Markedsmæssige udfordringer samt 4. Udvikling og udfordringer i drift og organisation. Planen afsluttes med udvalgte nøgletal og en summarisk projektoversigt. Foruden at være skolens virksomhedsplan er nærværende skrift kapitel 1 i en udvidet version, hvis efterfølgende kapitler indeholder virksomhedsplanen omsat til skolens chefområder, afdelinger og uddannelser. Virksomhedsplanen og de følgende kapitler er udarbejdet i en interaktiv proces med budgetlægningen og fastlæggelsen af skolens investeringsplan. Organisationsændringer pr. 1. januar 2014 er besluttet så sent på året, at de kun i ringe omfang er indarbejdet i virksomhedsplanen for Kvalitetsmæssigt arbejder skolen efter en årsrytme, som kan ses på skolens hjemmeside. Hovedelementerne er virksomhedsplan/budget, MUS, Handlingsplan for øget gennemførelse, tilfredsheds- og trivselsanalyser, resultatopgørelse og selvevaluering. 4 Syddansk Erhvervsskole

5 De givne vilkår Let faldende ungdomsårgange og et markant og chokerende fald i søgningen til erhvervsuddannelserne på landsplan i 2013 synes endelig at have sat udsigten til for få håndværkere i de kommende år på den uddannelses- og erhvervspolitiske dagsorden. Udviklingen er nok i nogen grad konjunkturbestemt, men har også tæt sammenhæng med det image som taberuddannelser, erhvervsuddannelserne har fået i de senere år, hvor vi har udfoldet store bestræbelser på at sikre uddannelse til de mange med et for dårligt niveau efter grundskolen. Også htx synes at være kommet i klemme, mens der er en pæn tilstrømning til hybrid-uddannelsen eux. Opsvinget efter den økonomiske krise får kun langsomt fat, men der er forskellige tegn på, at det går den rigtige vej. Vi venter dog fortsat på det store gennembrud, som forventes at komme med de bebudede offentlige anlægsinvesteringer, der i stor skala vil kunne sikre uddannelse og beskæftigelse til mange eud-elever og faglærte. Vi frygter samtidig, at uddannelsesindsatsen bliver for meget i spredt fægtning og kommer for sent, således at der kommer til at mangle kvalificeret dansk uddannet arbejdskraft. På trods af sociale klausuler og lignende bestræbelser på at sikre lærlinge, viser f.eks. det københavnske metro-byggeri, at lærepladserne ikke kommer af sig selv. Finanslovsforslaget for 2014, fremsat i august, nedsætter generelt taxametrene, hvilket kan koste skolen op imod otte mio. kr. I øvrigt er der afsat midler til en eudreform i løbet af 2014 og fortsat kvalitetsudvikling. Lønudviklingen i perioden er meget beskeden. Det har været nemt at angive ambitiøse mål for gennemførelsen, men at realisere dem har været en helt anden sag. Vi skal fortsat udfolde store bestræbelser for at få det til at lykkes, men vi forventer, at de ændrede vilkår, som er blevet etableret i efteråret 2013, og som formentlig vil medføre en ny struktur i indgangen til erhvervsuddannelse i 2014 og yderligere understrege etableringen af en uddannelsesgaranti, sammen med udsigten til de omfattende anlægsarbejder vil styrke incitamenterne til at holde fast i den påbegyndte uddannelse. Antallet af praktikaftaler er blevet stærkt påvirket af halveringen af tilskuddet til virksomhederne i 2013, og vi forventer alt andet lige en yderligere reduktion i 2014, hvor tilskuddet forsvinder. Omvendt er etableringen af praktikcentre et skridt på vejen til at sikre virksomhedspraktik for flere, for ikke at sige for alle elever i hovedforløb. SDE er blevet godkendt som praktikcenter (for 15 af de 16 uddannelser, vi søgte godkendelse til), og vi har store forventninger til at kunne indgå delaftaler og lign. med mange flere virksomheder, samtidig med at vores skolepraktikelever gennem aftaler med det lokale erhvervsliv om produktion og afsætning får en hverdag, der i højere grad ligner vilkårene i almindelige virksomheder. På længere sigt er succeskriteriet dog, at skolepraktikken stort set overflødiggøres. Regeringen har fremlagt en eud-reform, som skal træde i kraft i Udspillet er i skrivende stund ikke forhandlet på plads blandt Folketingets partier. I 2013 fik htx-lærerne nye arbejdsvilkår, og i 2014 træder en ny overenskomst i kraft på eud-området. På SDE forventer vi, at den lokalaftale, som blev indgået i 2012, fortsat kan blive udfoldet i overensstemmelse med de aftalte retningslinjer om øget differentiering af forberedelsesfaktoren. Erhvervsskolerne klemt i konkurrencen om eleverne Konjunkturudviklingen Finansloven Kravene om øget gennemførelse Praktikcenteropgaven vil lette praktiksituationen Eud-reform Ændrede arbejdsvilkår Vilkår og forudsætninger 5

6 Pædagogiske udfordringer Øget fastholdelse Fælles didaktisk og pædagogisk grundlag Styrket differentiering SDE vil også i 2014 bruge betydelige midler på at give udvalgte elevgrupper særlige tilbud, som kan styrke deres muligheder for at gennemføre den valgte uddannelse. Nogle af de vigtigste initiativer indgår i skolens handlingsplan for øget fastholdelse, jf. nedenstående indsatsområder, der konkretiseres i chefområdernes kapitler. Hertil kommer bestræbelserne på at udbrede de gode tiltag på tværs af skolen. I 2013 og 2014 arbejdes der med en revision af beskrivelsen af den pædagogiske mission og vision, de pædagogiske værdier, en pædagogisk medarbejderprofil og en kommunikationsstrategi for udbredelsen af disse elementer blandt skolens medarbejdere. Sigtet er at skabe tydelig sammenhæng mellem disse beskrivelser og de undervisningsplaner og læringsaktiviteter, som fastlægger rammen for den faktiske undervisning. Som aspekter heraf arbejdes desuden med styrket differentiering i både grund- og hovedforløb og en stærkere kobling mellem skole- og praktikuddannelsen. I grundforløbene vil differentieringen fortrinsvis blive organisatorisk, en opdeling af eleverne i forskellige grundforløbspakker efter deres kendskab til erhvervslivet, viden om det valgte fag og deres almene og fagrettede kompetenceniveau. Udviklingsarbejdet vil dreje sig om at skabe en analytisk systematik som grundlag for differentieringen. Udviklingsprojektet vil desuden skulle styrke ledernes og lærernes kompetencer til at foretage differentieringen. I hovedforløbene vil der blive lagt vægt på at udvikle undervisningsdifferentieringen i form af differentierede opgaver, faglig vejledning og formidling samt instruktion af eleverne og brugen af it. Stærkere kobling mellem skoleog praktikdel Praktikcenter Kvalitetsudvikling af uddannelsesforløbet handler desuden om at skabe tæt sammenhæng mellem skoleuddannelsen og praktikuddannelsen. Skolen skal udarbejde informationsmaterialer til både elever og virksomheder, som beskriver de forventninger og krav, som uddannelsesbekendtgørelsen lægger op til. Samarbejdet med virksomhederne om at skabe sammenhæng i forløbet skal udvikles, f.eks. med øget anvendelse af praktikum, hvor eleverne arbejder på skolen med opgaver, som praktikvirksomheden har stillet. Endelig vil skolen fortsat søge at motivere virksomhederne til at blive (efter)uddannet til at varetage rollen som uddannelsesansvarlig. Det vil bl.a. ske med tilbud om et relevant amu-kursus. En tæt forbindelse til virksomhederne er desuden nødvendig for at udfylde rollen som praktikcenter, ikke mindst i relation til de mange nye praktikvirksomheder, vi forventer at engagere i kortere eller længere perioder af elevernes praktikuddannelse. Se mere om praktikcenteropgaven nedenfor og i de følgende afsnit vedr. markedet og organisationen. Praktikcenteropgaven vil ændre den kendte skolepraktik, fordi eleverne nu i højere grad end tidligere skal opleve en hverdag, som er så tæt som muligt på den, deres kolleger med uddannelsesaftale oplever. Skolen skal indgå aftaler med det lokale erhvervsliv om det arbejde, ydelser og produkter, som eleverne må udføre, fremstille og sælge. Dette arbejde er gået i gang, og vi forventer inden længe at have aftaler på samtlige af de uddannelser, praktikcentret har fået godkendelse til at gennemføre. I forbindelse med praktikcenterrollen skal vi modtage elever fra andre erhvervsskoler, som ikke selv har fået godkendelse til at blive praktikcenter. Heri vil ligge en betydelig pædagogisk udfordring med at tilrettelægge deres forløb på grundlag af de kompetencer, disse elever har eller mangler, når de kommer i skolepraktik hos os. 6 Pædagogiske udfordringer

7 Skolen har fortsat fokus på at tiltrække stærke elever, som bl.a. kan være med til at løfte erhvervsuddannelsernes image. Vores tilbud til dem omfatter f.eks. eux; talentudvikling/talentspor i både eud og htx, herunder innovation og iværksætteri; udbud af højniveaufag; internationalisering; konkurrencer m.m. Vi har tradition for at opnå gode resultater i konkurrencer inden for htx er det f.eks. Unge Forskere og Young Enterprise, mens det på eud-området ikke mindst handler om de faglige konkurrencer, som finder deres vindere ved DM i håndværk, kaldet DK Skills. Vi vil støtte de talentfulde unge, som skal deltage i disse konkurrencer med henblik på at opnå gode resultater. Der har i en årrække været en overproduktion af stx-studenter, idet ca. 10 % af dem ikke kommer videre uddannelsesmæssigt efter deres eksamen. Med den voksende andel af unge, der vælger det almene gymnasium, kan man frygte, at mængden af strandede studenter vil vokse yderligere. Dem skal vi have attraktive tilbud til. De skal tilbydes merit i videst muligt omfang indtil en landsdækkende fast meritafklaring for studenter er på plads og et skræddersyet forløb i en grundforløbspakke, som sikrer dem uddannelsesmæssig fremdrift. Såfremt den kommende eud-reform ikke i tilstrækkelig grad indrettes på at tilgodese denne gruppe af voksne, vil vi søge om godkendelse til at udbyde særlige forløb for denne målgruppe, som giver dem en bred introduktion til de tekniske uddannelser, ikke mindst de uddannelser, som nu eller i fremtiden kommer til at mangle arbejdskraft. Stærke elever Tilbud til studenter For studenter og andre voksne med erhvervserfaring vil en grundlæggende voksenuddannelse, gvu, ofte være en effektiv genvej til en faglært uddannelse. Når vi satser på fagligt dygtige og personligt stærke elever, skal vi også kunne anvise dem videreuddannelsesveje som htx-studenter eller faglærte med særlige kompetencer. Såvel vi som aftagerinstitutionerne har en interesse i at få de bedste til at læse videre. Men der skal mere til at tiltrække dem end blot åbent husarrangementer. Der bør samarbejdes om udviklingsopgaver og periodevis deltagelse i undervisningen på de videregående uddannelser, således at vores elever får en direkte indsigt i de udfordringer og beskæftigelsespotentialer, disse uddannelsesniveauer indeholder. Efter en årrække med stærkest fokus på at fastholde fagligt og personligt svagere unge har skolen udviklet flere særlige tilbud til dem. Det gælder f.eks. Kompasset og GPSen, som begge samler retningsforvirrede unge op og hjælper dem til at finde den rette hylde og få ryddet de sten af vejen, som er en hindring for at gennemføre uddannelsen. Dertil kommer særlige grundforløbspakker til dem, der har brug for mere tid til at komme igennem grundforløbet eller har brug for et almenfagligt brushup. På amu-området er indført pligt til at tilbyde kursisterne en screening af deres almene kompetencer, og for dem, der har behov for det, tilbydes et fvu-forløb (forberedende voksenundervisning). Disse tilbud bliver nu kopieret i eud, hvor eleverne også tilbydes screening og henvisning til almenkvalificerende undervisning. For begge typer af målgrupper har det vist sig at være et meget velkomment initiativ, som vi vil arbejde på at udbrede til alle erhvervsuddannelser på skolen. Videregående uddannelsers samspil med eud, eux og htx Tilbud til de fagligt og personligt svagere elever Vi vil desuden fortsætte ordningen med mentorer, som kan støtte op om elevernes personlige udvikling, ligesom tilknyttede psykologer står til rådighed for elever med særlige behov. Også samarbejdet med misbrugskonsulenter fortsætter med sigte Pædagogiske udfordringer 7

8 Pædagogiske udfordringer (fortsat) på at hjælpe elever ud af misbrug af alkohol og/eller stoffer. Tilbud om miljøskift ved at kunne bo på skolehjemmet kan også komme på tale i denne forbindelse. For unge, som vil have vanskeligt ved at gennemføre en hel erhvervsuddannelse, vil egu være et alternativ, som sikrer dem adgang til arbejdsmarkedet med fuld dagpengeret og mulighed for varig beskæftigelse. Forløb af denne karakter udvikles og gennemføres i samarbejde med produktionsskoler og kommuner. Sundere skole også i undervisningen Grønnere skole Inspireret af fastholdelsesindsatsen over for de elever, som er blevet henvist til de særlige tilbud Kompasset og GPSen har skolen siden 2011 haft øget fokus på sund livsstil ud fra en erkendelse af, at der er sammenhæng mellem kost, motion og evnen til læring. Tilbuddene skal derfor udvides fra udvalgte grundforløb til alle grundforløb og til hovedforløb for de elever, som allerede har fået kendskab til sådanne aktiviteter. Skolens kantiner støtter op om initiativerne med tilbud om sunde produkter, men de traditionelle bagertilbud vil fortsat være at finde på hylderne. I 2012 indgik skolen partnerskabsaftale med Dong energy. Foruden analyse og optimering af skolens energiforbrug indebærer det, at vi på udvalgte områder skal involvere eleverne i at udvikle skolen i en grøn retning. Det skal dels ske ved synliggørelse over for elever og medarbejdere af det faktiske energiforbrug og besparelser, dels ved at lade eleverne arbejde med udviklingsprojekter til optimering af energiforbruget. I 2013 er et større solcelleanlæg blevet etableret på Munkebjergvej, som bl.a. huser Odense Tekniske Gymnasium. Ud over at levere strøm skal anlæggets produktion bruges til analyser af forskellig art. Andre konkrete initiativer beskrives i de enkelte chefområders afsnit af virksomhedsplanen, herunder samarbejdet med Green Tech Center i Vejle, en ambitiøs forsknings- og udviklingspark, som bl.a. måler, rådgiver om og eksperimenterer i rationel udnyttelse af overskudsproduktion af f.eks. varme fra områdets virksomheder. Sideløbende vil skolen fortsat arbejde aktivt inden for det fynske skolesamarbejde om miljø, herunder affaldshåndtering, som vi har været del af i en årrække, og som har udløst et antal miljøpriser til skolen. 10. klasse i Grindsted og 20/20- modellens udbredelse Fra august 2013 har Syddansk Erhvervsskole forestået driften af 10. klasse for Billund Kommune. Undervisningen foregår i Grindsted, hvor vi i forvejen er repræsenteret med flere grundforløb og et htx-forløb. Kommunen og SDE har indgået en femårig driftsaftale, som kan forlænges i yderligere fem år (hvis 10. klasse fortsat består). Billund Kommune ønsker, at så mange elever som muligt tager imod et tilbud om et såkaldt 20/20-forløb, som kombinerer 10. klasse og et eud-grundforløb i samme skoleår. 10. klasse-tilbuddet tiltrækker også elever fra andre kommuner i området, fortrinsvis Varde Kommune. I Odense havde vi forventet at kunne starte andre forløb efter 20/20-modellen, men tilslutningen har ikke været af et omfang, så det lod sig gøre at starte hold op. Fra august 2015 erstattes ordningen af en ny erhvervsrettet 10. klasse, som vi vil satse på at kunne udbyde. Øget timetal på hovedforløb Skolens økonomiske situation har tilladt at hæve timetallet med en lektion i hovedforløbene i efteråret Fra januar 2014 øges timetallet med yderligere en lektion. 8 Pædagogiske udfordringer

9 Regeringen fremlagde i efteråret 2013 et udspil til reform af erhvervsuddannelserne fra august Der er i skrivende stund ikke indgået noget forlig om reformen, men vi forventer, at dens hovedelementer i store træk bliver som fremlagt. Reformen koncentrerer sig om grundforløbet, som deles i et ungespor på 40 uger og et voksenspor på 10 uger, begge dele med mulighed for forlængelse i yderligere 10 uger. Der vil blive indført krav om bestået (karakteren 2) i dansk og matematik, men med mulighed for at inddrage andre kriterier ved optagelsen af eleverne. Vi forventer en udbudsrunde i løbet af I forbindelse med en reform har begrebet fleks-uddannelse længe spøgt i baggrunden. Det tegner til at blive en uddannelse på et niveau, som ligger imellem produktionsskolernes tilbud og erhvervsuddannelserne, men om det bliver et alternativ til egu eller om det snarere bliver et STU-lignende tilbud (særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse for udviklingshæmmede), er endnu uklart. Vi vil følge udviklingen tæt og byde ind på forløbet, såfremt det får en karakter, der vil styrke vores erhvervsrettede uddannelsestilbud. Vi forventer en reform af amu-uddannelserne i 2014, og skulle den komme, vil vi være parat til at byde ind på de Fælles kompetencebeskrivelser, som vi allerede er godkendt til, foruden fagområder vi ikke har godkendelse til, men hvor vi har opbygget en kursusaktivitet som underleverandør til en godkendt skole i form af udlagt undervisning. Praktikum-forløb, hvor eud-eleverne kommer på skoleophold med en opgave, som virksomheden gerne ser løst eller får bud på en løsning af som led i elevens skoleuddannelse, er nævnt som et ønske i relation til løsningen af praktikcenteropgaven, men faktisk bør dette omfatte alle vores hovedforløbselever, så eleverne oplever en høj grad af indbyrdes relevans og sammenhæng i vekseluddannelsesforløbet. Eud-reform på vej Fleksuddannelse Sideløbende med de nye tiltag, som er på vej, har skolens chefer og ledere beskrevet uddannelses- og markedsmæssige potentialer, som kan udvikles til at målrette skolens udbud mod et erhvervsliv i teknologisk og branchemæssig udvikling og med udsigt til store anlægsarbejder i de kommende år. De enkelte chefområders afsnit uddyber de tiltag, som vil blive iværksat på skolens uddannelsesområder. Modernisering af skolens uddannelser Amu-reform på vej Styrkelse af virksomhedssamarbejdet Også egentlig produktudvikling vil vi gerne samarbejde med virksomhederne om. Vores lærere besidder mange kompetencer, som virksomhederne kan udnytte, og vi har udstyr og (skolepraktik)elever, som vil kunne anvendes i forbindelse med teknologiudvikling, prototypeudvikling og afprøvning af nye produkter og produktionsmetoder. For at gøre dette samarbejde effektivt vil en tidsbegrænset udstationering af en eller flere lærere (hospitanttjeneste) være ønskelig, så de får et godt kendskab til virksomheden. Tilsvarende kan ansatte i virksomhederne tilføre skolen meget nyttig viden ved at fungere som gæstelærere på såvel grund- som hovedforløb eller direkte indgå i job-swop med vores lærere. Pædagogiske udfordringer 9

10 Markedet Praktikcenter styrkelse af det praktikpladsopsøgende arbejde Antallet af ordinære praktikaftaler nåede med aftaler et lavpunkt i 2009 pga. finanskrisen, men siden da er afsætningen gået frem og kom i 2012 op på aftaler på Syddansk Erhvervsskole. Virksomhedstilskuddet til lærepladser halveredes i 2013 til kr., og pr. 1. januar 2014 er det helt væk. Vi forventer som i 2012 et boom op til årsskiftet, men alt andet lige bør vi se et fald derefter. At dette alligevel måske ikke sker, skyldes etableringen af praktikcentre i sommeren 2013, hvor også Syddansk Erhvervsskole fik en godkendelse til at oprette praktikcenter for i alt 15 uddannelser/hovedforløb. Ud over at beskæftige skolepraktikelever skal praktikcentret sørge for at sammenstykke elevens praktikuddannelse efter grundforløbet, så den så vidt muligt kommer til at foregå i en eller flere virksomheder. Alle de kendte aftaletyper skal bringes i spil, og den eksplosive udvikling i antallet af korte uddannelsesaftaler fra 69 i 2009 til 339 i 2012 forventes at fortsætte, ligesom både delaftaler og restlæreforhold hver er vokset med ca. 100 på årsbasis siden Derimod er det kun gået langsomt fremad med kombinationsaftaler, men også denne type bør vokse betydeligt i de kommende år. Hovedindsatsen for den opsøgende virksomhed skal lægges i forhold til ikkegodkendte virksomheder, som er langt i overtal. Sideløbende med en forstærket opsøgende indsats skal skolens virksomhedskonsulenter og afdelinger opbygge et indgående kendskab til virksomhedernes muligheder for at tage elever i større eller mindre dele af praktikuddannelsen. Dette kan bl.a. gøres via hospitanttjeneste i virksomhederne. Den opsøgende virksomhed skal desuden koordineres internt på skolen og evt. med andre skoler og VEU-centre, så virksomhedskonsulenter og kursussælgere ikke træder hinanden over tæerne, men dels afpasser den opsøgende virksomhed i forhold til hinanden, dels tager så mange uddannelseselementer med i deres salgsmappe, som det vil være relevant at præsentere virksomheden for. Udvidelse af salgsaktiviteterne Imageskabende aktiviteter Det har været skolens ambition, at salgsaktiviteterne inden for en kort årrække skulle udgøre 20 % af skolens omsætning, men vi må erkende, at det er en udfordrende målsætning. Der vil ikke blive slækket på det overordnede mål, men på kort sigt ændres målsætningen til en omsætningsfremgang på en procent på skoleniveau i For at det skal lykkes at hæve salgsaktiviteterne mærkbart, kræves en dedikeret indsats fra alle afdelinger og deres virksomhedskonsulenter og salgskonsulenter. Der er ingen tvivl om, at potentialet er til stede, uanset den afmatning krisen har medført. Det handler snarere om, at skolen gør sig synlig både over for virksomhederne og jobcentrene, og indsatsen vil blive understøttet af øget markedsføring. Erhvervsskolernes og erhvervsuddannelsernes image har i løbet af en halv snes år undergået en kedelig rutsjetur samtidig med, at kendskabet til erhvervsuddannelserne navnlig de seneste år er svundet ind. Det er sket sideløbende med, at der bredte sig en myte om, at danskerne fremover kun skulle tænke kreativt, mens mindre udviklede dele af verden skulle tage sig af det beskidte, støjende og farlige arbejde. Syddansk Erhvervsskole har været primus motor for en regional imagekampagne for htx, men når det gælder eud, bør det ske i et bredere landsdækkende samarbejde forestået af foreningen Danske Erhvervsskoler, og vi har tilbudt at stå i spidsen for dette arbejde synes at være et gunstigt tidspunkt i så henseende, fordi vi igen kan gå ud med stærke og positive meldinger: Der kommer uddannelsesgaranti i erhvervsuddannelserne; vi har højere ambitioner end tidligere, nu med både htx og eux 10 Markedsmæssige udfordringer

11 som tilbud; vores profil er på vej til at blive både grøn og sund, og med lidt mere gang i de økonomiske hjul vil der være gode udsigter til beskæftigelse og en attraktiv livsløn. På den helt korte bane er vi lidt hæmmet af, at de fremtidige erhvervsuddannelser endnu ikke er tegnet knivskarpt, men med et revideret eud og med praktikcentre som et af lokomotiverne og de kommende anlægsarbejder som yderligere gulerod vil vi have gode muligheder for at tiltrække stærke unge fremover, ikke mindst når budskabet om, at en studentereksamen ikke nødvendigvis er lykken for alle, er trængt stærkere igennem. Syddansk Erhvervsskole har et omfattende katalog af internationalt rettede aktiviteter. Vores htx-afdelinger arrangerer studieophold i USA, og Kina kan blive det næste tilbud til vores elever. Blot har en afgørelse i Ministeriet for Børn og Undervisning fastslået, at sådanne dyre rejser ikke må være obligatoriske for eleverne. I erhvervsuddannelserne udbyder vi internationale klasser som forberedelse til studieophold eller egentlige praktikforløb i udlandet, og flere af skolens uddannelser har direkte samarbejder med andre nordiske og øvrige europæiske lande om udvikling af fælles uddannelsesforløb, hvortil kommer mere kulturelt udviklende besøgsprogrammer og elevudveksling. Med oprettelsen af praktikcentre skal der sættes ekstra ind på også at skaffe flere af vores elever i praktik i udlandet, og det internationale uddannelsesmarked er særdeles interessant for os. Vi har en målsætning om at fordoble antallet af elever i praktik i udlandet fra 25 i 2013 til 50 i Det internationale marked Men ikke blot eleverne har gavn af udlandsophold. Via EUs mobilitetsprogrammer har også skolens medarbejdere mulighed for at komme på kortere eller længere studieophold og bl.a. herigennem knytte kontakter med henblik på kommende udlandsophold for vores elever. I ejendomsservicefaget har vi de seneste år haft god succes med at etablere jobrotationsprojekter, hvor en virksomheds medarbejdere har været på efteruddannelse, mens ledige efter en kursusperiode har fungeret som afløsere. Vi vil fortsat i 2014 bearbejde erhvervslivets organisationer, fagforeningerne, jobcentrene og enkeltvirksomheder for at øge anvendelsen af dette tiltag også på andre fagområder. Det strategiske analysearbejde, som blev gennemført på skolen i 2011 og 2012, pegede på uudnyttede potentialer i Østjylland. Afdelingen for Bygnings- & Brugerservice og Center for Fødevareuddannelser har i nogen grad skabt god efteruddannelsesaktivitet, ligesom Center for Efteruddannelse har formået at få gjort jobcentrene opmærksomme på vores tilbud, men i almindelighed er det jyske marked fortsat stort set uopdyrket, ikke mindst hvad angår efteruddannelse. Vi vil lancere et fælles marketingkoncept for markedsanalyser og afprøve det i mindst et uddannelsesområde i 2014, startende med Industri, Transport & Service. Som nævnt ovenfor under de pædagogiske udfordringer, indgår skolen meget gerne som sparringspartner for små og mellemstore virksomheder, som har brug for at få fremstillet og afprøvet prototyper af de nye produkter, de har under udvikling. At anvende skolen på denne måde som et kompetencecenter er der imidlertid ikke tradition for, og vi har måske heller ikke været gode til at sælge ideen. Med den nye praktikcenteropgave og med ambitionen om at skabe bedre sammenhæng mellem skoleuddannelse og praktikuddannelse, f.eks. gennem praktikum håber vi på, at vi styrker vores tilbud på dette område til de virksomheder, vi samarbejder med. Uddannelse med jobrotation Markedsudvidelser i nærområdet Samspil om produktudvikling Markedsmæssige udfordringer 11

12 Drift og organisation Organisation Nyt ledelsesgrundlag og fokus på pædagogisk ledelse Implementering af nye principper for arbejdstilrettelæggelse Der gennemføres en mindre organisationsjustering per 1. januar Uddannelsesområdet Byggeri & Automatik ledes af en nyrekrutteret uddannelseschef, og vicedirektøren kan herefter koncentrere indsatsen om driftsmæssige og interne opgaver. Flere stabsfunktioner sammenlægges som led i processen. Ledelsens nuværende organisering og opgavefordeling er ved at blive analyseret med henblik på at fastlægge og udvikle et nyt ledelsesgrundlag i foråret Ledelseslagenes opgaver og krav og forventninger til de forskellige funktioner og indbyrdes roller vil blive fastlagt for alle 57 personer, som udgør skolens ledelse. Der er kommet skærpede krav til en styrket pædagogiske ledelse. I 2014 iværksættes derfor et udviklingsprogram for alle 37 pædagogiske ledere på skolen. I sommeren 2013 fik ac-lærerne nye arbejdstidsregler, og i 2014 følger eud-området efter. De gammelkendte arbejdstidsaftaler er væk og erstattet af en mere rummelig og mindre rigid opgørelse af arbejdstiden. Ledelsen har fået større beføjelser til at disponere over lærernes arbejdstid, og aftaler om arbejdets udførelse indgås mellem den enkelte leder og medarbejder. Tillidsrepræsentanten kan være bisidder til læreren, men funktionen tillægges ikke aftaleret i forhold til arbejdets tilrettelæggelse og udførelse. I 2012 blev det aftalt, at en del af eud-lærernes tid til forberedelse skulle fordeles efter behov frem for pr. automatik som fast minutfaktor. Der blev i første omgang afsat fem minutter pr. lektion til formålet fra 1. januar Omfordelingen af tiden til forberedelse er ingen spareforanstaltning, idet evt. uforbrugte midler det ene år overføres til året efter. Lærerne har reageret meget forskelligt på muligheden for at medvirke ved udformning af principperne for tildeling af tid til forberedelse og for individuelt at forhandle tid til forberedelse, men øvelsen vil blive gentaget med henblik på at opnå enighed i de forskellige afdelinger om anvendelsen af puljen til udvidet forberedelse. Organiseringen af eux Eux-uddannelsen fortsætter med at sætte nye skud på stammen, men beklageligvis har de faglige udvalg valgt vidt forskellige gennemførelsesmodeller og kræver hver især, at deres fag tilgodeses med undervisning kun for dette fagområdes elever. Det sætter skolen i en fuldstændigt uholdbar situation og forhindrer udviklingen af bæredygtige uddannelsesmiljøer især i de små fag. Skolen har valgt i stedet at planlægge samlæsning i de almene discipliner i videst muligt omfang på tværs af uddannelserne for på denne måde at opnå et fagligt og økonomisk bæredygtigt miljø. Dette initiativ vil blive fortsat, udvidet og systematiseret i Vi forventer i øvrigt, at eux-modellen bliver justeret i forbindelse med eud-reformen fra Driftsmæssige og organisatoriske udfordringer

13 Sammenfatning Regnskab 2012 Estimat 2013 Budget Årselever 27,6 29,0 29,3 Færdiggørelser (mio. kr.) 612,5 618,0 619,3 Omsætning (mio. kr.) 8,4 4,4-1,6 Resultat (mio. kr.) 1,4 0,7-0,2 Overskudsgrad (%) Resultat pr. årselev (kr.) Syddansk Erhvervsskole deltager i og initierer selv en lang række projekter, der yder vigtige bidrag til skolens udvikling. Projekterne omhandler blandt andet: Uddannelse af mentorer, udvikling af undervisningsmateriale til sprog Sammenligning af undervisningsmoduler inden for autouddannelsen på tværs af Europa Vidensdelingsprojekt omhandlende god bygningsrestaurering i Europa Den europæiske kvalifikationsramme med fokus på sociale og personlige kompetencer opnået gennem praktik i udlandet Udviklingsprojekt med fokus på flersprogede videomaterialer til håndværkere, der arbejder med passivhuse Europæisk netværk af kursister og undervisere med fokus på genbrug Elev- og lærermobilitet. Projektarbejdet på Syddansk Erhvervsskole Internationale udviklingsprogrammer, herunder EU-programmer 9 Internationale mobilitetsprojekter, støttet af EU 2 Internationale projekter støttet af Nordisk Ministerråd 1 Regionale projekter 1 En oversigt over projekterne kan ses på skolens hjemmeside under Det Internationale SDE. Foruden disse kan henvises til skolens kvalitetsplan. Sammenfatning 13

14 2. Chefområdet Byggeri & Automatik 14 Byggeri & Automatik på Syddansk Erhvervsskole

15 Præsentation Chefområdet Byggeri & Automatik Chefområdet består af eud-indgangen Bygge og anlæg (med hovedforløbene træfagenes byggeuddannelse, snedker, vvs, maler, murer og struktør) samt el- og automatikfagene elektriker og automatiktekniker. Chefområdet har eud- og salgsaktiviteter i både Odense og Vejle og grundforløbslinjer i Grindsted. I 2014 er der i alt budgetteret med årselever i chefområdet, som har i alt ca. 170 medarbejdere, heraf er der 135 pædagogiske medarbejdere og 23 skolepraktikinstruktører / håndværkere i Odense og Vejle og 10 ansatte i Grindsted. Fakta om chefområdet På bygge- og anlægsindgangen er budgetteret med 917 årselever (grundforløb, hovedforløb og skolepraktik) i Hertil kommer de særlige forløb, eux Bygge og anlæg, Grundforløb + fag på 10. klasses niveau, Tek 10 samt introduktion og brobygning. På amu-området er der budgetteret med 29 årselever. El- og automatikområdet har budgetteret med 273 årselever (grundforløb, hovedforløb og skolepraktik) i 2014, hvortil kommer salgsaktiviteter primært inden for amu og idv i Odense. I alt er der i El & Automatik budgetteret med 343 årselever i Fra august 2013 har vi forestået driften af 10. klasse for Billund Kommune. Undervisningen foregår i Grindsted, hvor vi i forvejen er repræsenteret med flere grundforløb og et htx-forløb. Kommunen og SDE har indgået en femårig driftsaftale, som kan forlænges i yderligere fem år. 10. klasse-tilbuddet tiltrækker også elever fra andre kommuner i området, fortrinsvis Varde, men også Esbjerg og Vejle kommuner. Der skal investeres mere end 25 mia. kr. i bygge- og anlægsprojekter i Odense. Det er derfor vigtigt, at vi allerede nu kan tiltrække unge mennesker til vores uddannelser, at vi i årene frem får efteruddannet de faglærte, og at vi får uddannet/opkvalificeret de mange ledige, så de kan være med til at løfte de store byggeprojekter i byen, og generelt i Syddanmark. For at fremme dette er vi aktive i Byg til Vækst -samarbejdet, som er organiseret under Odense Kommune. For at realisere Bygge og anlæg som et fagligt fyrtårn i region Syddanmark skal vi etablere et videnog kompetencecenter med fokus på bl.a. energiområdet, byggeområdet, bygningsrestaurering og ledelse. Status på udviklingen De kommende år El-uddannelsen skal indlede et samarbejde med vvs, specielt inden for ventilation. I forvejen er der samarbejde om grøn brobygning. Det overordnede tema for 2014 vil i Odense stadig være at udbygge og udvikle undervisning og kursusaktiviteter inden for intelligent bygningsautomatik. I Vejle skal styrings- og reguleringsspecialet udvikles for at skabe forbedret rationale og kvalitet i aktiviteterne; der skal bl.a. udbydes nye kurser og valgfag. Især robot-/visionteknologien skal fremmes. Desuden skal aktiviteterne fra Teknologicentret, jf. nedenfor, omsættes til (efter)uddannelse. I Vejle er vi i tæt samarbejde med Gren Tech-centret om smart og grøn udnyttelse af energi. Centret er en ambitiøs forsknings- og udviklingspark, som bl.a. måler, rådgiver om og eksperimenterer i rationel udnyttelse af overskudsproduktion af f.eks. varme fra områdets virksomheder. Det er målet, at samarbejdet kan afdække nye og ændrede uddannelsesbehov inden for alternative energikilder på såvel erhvervsuddannelserne som efteruddannelsesområderne. Byggeri & Automatik på Syddansk Erhvervsskole 15

16 Pædagogiske udfordringer Fastholdelse Handlingsplan for øget gennemførelse Bygningsmalerne for både grundforløb og hovedforløb i Vejle og Odense er med i fastholdelsesindsatsen Didaktisk og pædagogisk grundlag for undervisningen på Syddansk Erhvervsskole. Indsatsen skal fører til kompetenceudvikling og professionalisering af lærer- og ledelsesarbejdet, så der er tydelig sammenhæng mellem mission, vision, værdier, det pædagogisk-didaktiske grundlag og de lokale undervisningsplaner, læringsaktiviteter og den gennemførte undervisning. Det skal tydeliggøres via dokumentation og observeres i undervisningen. Murerafdelingerne for såvel grundforløb som hovedforløb i Vejle og Odense er med i fastholdelsesindsatsen Styrket differentiering. Målet med indsatsen er at styrke den pædagogiske og fagdidaktiske kompetence for systematisk at tage udgangspunkt i elevens faglige, sociale og personlige forudsætninger i tilrettelæggelsen af de aktiviteter, der indgår i undervisningen, således at eleven får bedre mulighed for læring med udgangspunkt i egne forudsætninger. Målet med indsatserne i maler- og murerafdelingerne er, at frafadet på grundforløb og hovedforløb i 2014 falder til hhv. 18 % og 4 %. Træfagene (grundforløb og hovedforløb) i begge byer er med i fastholdelsesindsatsen Stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel. Udviklet informationsmateriale, som praktiksteder og elever kan anvende i forbindelse med opfyldelse af praktikmål skal skabe sammenhæng mellem skole og praktik på hovedforløb. Derudover skal aktiviteter styrke samarbejdet mellem skole/undervisning og praktikvirksomheder. Effekten af indsatsen i Træafdelingen forventes at være nedbringelse af frafaldet i 2014 på grund- og hovedforløb til hhv. 17 % og 3 % i Odense og hhv. 21 % og 4 % i Vejle. Praktikum Fokus på samarbejdet mellem skole og virksomhed Malerfaget gik forrest ved i 2010 at indføre Praktikum. Eleven skal fra sit firma have en opgave, som på skoleopholdet kan bearbejdes i forhold til fagets discipliner. Efterfølgende inviteres mester på skolen for at se resultatet. Der er praktikum på to af uddannelsens hovedforløb. Erfaringerne fra de to første år med praktikum er meget positive både fra branchen og for de involverede lærere. Afdelingen fortsætter med at udvikle og udbrede praksisnære opgaver i uddannelserne i Bygge- og anlægsafdelingerne skal være mere synlige i elevernes praktikperioder. Det nuværende samarbejde med mesterarrangementer i hvert skoleophold eller ved afslutningen af alle skoleophold fortsætter. Men kontakten til virksomhederne er blevet styrket ved ansættelsen af to virksomhedskonsulenter. Endvidere vil afdelingerne arbejde aktivt med de valgte kommunikations- værktøjer, som de faglige udvalg har udviklet, såsom log-bøger og praktikerklæringer fra virksomhederne. Tidligere har fyraftensarrangementer været en god anledning til at præsentere virksomhederne for skolens samlede udbud af erhvervs- og efteruddannelser. Fyraftensarrangementerne vil i de kommende år strategisk blive brugt til at understøtte afdelingernes mål, bl.a. til professionalisering af mestre og svende i det at have lærlinge. Talentudvikling Bygge- og anlægsområdet vil sætte fokus på talentudvikling for både grund- og hovedforløbselever i de kommende år. Der skal skabes et hype om det at være en stærk elev og deltage i DM/VM. Hvert forår skal eleverne trænes, og der skal skabes spændende rammer og træningsfaciliteter, som eleverne kan folde sig ud i. Eleverne skal indimellem mødes på tværs af bygge- og anlægsfagene for at udveksle gode ideer 16 Pædagogiske udfordringer

17 om deres fag og faglige udvikling. Elever og lærere skal visiteres til talentudviklingsprogrammet. Målet er, at bygge- og anlægsfagene på SDE deltager ved både DM og VM. Energiområdet er det kommende vækstområde inden for tømrerfaget. Tømrerfaget vil tværfagligt med de andre byggefag have behov for en del videre- og efteruddannelse på energiområdet. Vi udbyder derfor i dag en række energikurser, Energihåndværkeren, og vil i fremtiden samarbejde med de andre byggefag om at få en central placering på dette område. For at fremme tilgangen af ledige kursister er der indledt samarbejde med bl.a. 3F, og vi forventer, at dette samarbejde vil blive udbygget i fremtiden. Kompetencemæssigt ligger vi meget højt på området, ikke mindst i kraft af flere ny ansættelser med højt fagligt niveau. Energiområdet er præget af stor teknisk og teknologisk udvikling. Derfor stilles der store krav til kompetenceudvikling og ressourcer for uddannelsen. Energiområdet udvikler sig med grønne og alternative installationsløsninger, og afdelingen har etableret og udvikler løbende på dette område. Området for bygningsautomation er en særskilt udfordring for branchen og dermed for uddannelsen. Bygge- og anlægsuddannelserne samarbejder med El & Automatik på dette område, hvor opgaven for den kommende installatør har sammenfaldende udfordringer over til bygningsautomationsområdet. I samarbejdet med denne afdeling vil vi kunne opnå en synergieffekt på de fysiske rammer, lærerkompetencer og læremidler. I 2014 vil vi arbejde på konkret lærerudveksling på ventilationsområdet. Fleksibilitet i udbuddet af de kommende kursusaktiviteter vil være det tilbud som bygge- og anlægsfagene byder ind med i de kommende år, herunder mulighederne i åbent værksted og læring direkte på byggepladsen. Nedenstående er eksempler på de nye måder at gennemføre og facilitere kursus og læring på. Energihåndværkeren Bygningsautomation Åbent værksted og læring på byggepladsen Åbent værksted kan være en række af forskellige kurser, der gennemføres samtidigt, enten målrettet mod en specifik branche eller tværfagligt. Her kan den pædagogiske udfordring bestå i, at der kan være løbende optag, og samtidig skal der være fokus på den problembaserede læring. Åbent værksted lægger i høj grad op til at afdække kursisternes behov i forhold til, hvilket fagligt område kurset omhandler. Underviseren skal håndtere svingende deltagerantal, hvilket stiller store krav til planlægningen. Læring på byggepladsen eller i virksomheden giver mulighed for praksisnær undervisning af kursister. Udfordringen består bl.a. i, at det ikke nødvendigvis er lærerens rolle at være faglig i forhold til det håndværksmæssige. Lærerrollen vil her bestå i at være facilitator. Eksempelvis planlægger læreren i samarbejde med bygherren møder til opstart af byggeprocesser og løbende samarbejde på byggepladsen. Læreren skal her sørge for, at der er flow i møderne, holde fokus på problemstillingerne fra parterne i byggeriet, forholde sig neutral i forhold til de håndværksmæssige udfordringer og være konkluderende. Hvis der viser sig et behov for et fagligt kursus på arbejdspladsen, kan det afholdes, så det er tydeligt, at læreren ikke involverer sig i byggeriet. Murerfaget har oplevet et par magre år og er fortsat udfordret på mange områder. Murerafdelingen på SDE har derfor fortsat fokus på at være med til at udvikle og kvalitetssikre uddannelsen. Dette arbejde, og det forhold at vi er med i relevante udvalg og projekter, har bevirket, at vores udviklingsarbejde i afdelingen går hånd i Udfordringer i murerfaget Pædagogiske udfordringer 17

18 Pædagogiske udfordringer (fortsat) hånd med udviklingen inden for faget generelt. Mureruddannelsen fik i juli 2013 en ny bekendtgørelse, der forhåbentligt vil medvirke til at give uddannelsen et løft. Uddannelsen består nu af tre dele. Grundforløb, en basisuddannelse og et valgfrit specialefag. Der vælges mellem: Tag, mur, fliser, restaurering og energi. Herudover erstattes den traditionelle svendeprøve med en projektsvendeprøve, hvor eleven får mulighed for at præsentere sit afsluttende teoretiske og praktiske arbejde som en helhed. For vores vedkommende, får vi forholdsvis let ved at implementere den nye bekendtgørelse, da vores eksisterende undervisningsplan understøtter projektformen. Vi har dog været nødt til helt at ændre undervisningsplanen for grundforløbet, så den nu i højere grad er temabaseret. I det kommende år er vi sammen med Egernsund Tegl med i et projekt om nye materialer, der vil gøre det mere interessant for arkitekter at vælge tegl som byggemateriale. Vi forventer en del positiv presseomtale i forbindelse med dette projekt. Efter- og videreuddannelse på bygge- og anlægsområdet Nye kompetencekrav i byggeriet Byg til Vækst Efteruddannelsen har til alle tider været en sammenhængende aktivitet til eudområdet for murer-, maler- og vvs-uddannelserne og i det seneste år også på træuddannelserne. Bygge- og anlægsområdet har status som et såkaldt strategisk fyrtårn på den videregående maleruddannelse og på restaureringsuddannelsen, som involverer alle fagområderne (murer, maler, træ og blikkenslager). Afdelingernes medarbejdere har gennem tiden deltaget i og deltager fortsat i udviklingen af kurser og grundlaget for kurserne. For at fastholde dette niveau og denne aktivitet er der et generationsskifte på vej i medarbejdergruppen på disse uddannelser. Vi skal fastholde vores position som førende skole på området for den videregående maleruddannelse og på restaureringshåndværkerområdet. Fremtidens byggeprocesser vil efterspørge andre kompetencer end de rent faglige, hvor fremtidens bygninger har et krav om energioptimering i alle byggeriets processer, og hvor den stigende brug af de digitale muligheder kalder på andre kompetencer end de fag-faglige kurser. Ligeledes vil kravet om større produktivitet i byggeriet sætte fokus på samarbejdsmønstre og processer i og omkring byggeprocessen. Som nævnt er vi aktive i Byg til Vækst -samarbejdet mellem relevante interessenter med tilknytning til byggebranchen, herunder 3F og andre relevante faglige organisationer, Dansk Byggeri med flere brancheorganisationer, det lokale beskæftigelsesråd i Odense, Odense Kommune, og de øvrige relevante uddannelsesinstitutioner på Fyn. SDE indgår i flere konkrete projekter, som understøtter det overordnede mål med sikring af flere og mere kompetente medarbejdere til bygge- og anlægsbranchen. Vi fungerer som medudviklere af læringskoncepter og medvirker til egentlig gennemførelse af kursus- og læringsaktiviteter på skolen og på byggepladserne. 18 Pædagogiske udfordringer

19 Markedet Byggeri & Automatik har også i 2014 planlagt et stort udbud af efteruddannelseskurser rettet mod de interessenter, der på nuværende tidspunkt bruger afdelingernes kursustilbud som amu-kurser eller idv-aktiviteter. Disse tilbud kommunikeres til alle de små, mellemstore og store virksomheder i Syddanmark. For at imødekomme skolens overordnede målsætning om, at kursusaktiviteter skal vokse med en procent pr. år er der i Byggeri & Automatik ansat to nye konsulenter i nyoprettede stillinger med tilknytning til henholdsvis Maler- og Murerafdelingen samt Træafdelingen. Virksomhedskonsulenterne vil bidrage til, at det opsøgende arbejde, og herigennem indgåelse af uddannelsesaftaler, vil kunne øges mærkbart. Samarbejdet med UU-centrene om at arrangere besøg i 9. klasser med forkonkurrencer til DK Skills i skolens naturlige opland skal i 2014 intensiveres, især for Odenses vedkommende. Folkeskolekonkurrencerne skal i årene frem være en årligt tilbagevendende begivenhed med forkonkurrencer på de enkelte skoler, efterfulgt af semifinaler på hhv. Boulevarden og Risingsvej for til sidst at slutte med finalen i den by, hvor DK Skills afholdes. Alle tre arrangementer er en uvurderlig mulighed for at fortælle om og vise vores uddannelser frem og forhåbentligt tiltrække nye elever. Samarbejdet med den eksterne vejledning i Odense skal styrkes, således at vejledningens besøg i grundskolen eksempelvis kan kobles sammen med forkonkurrencernes afholdelse. I forbindelse med eux-uddannelsen står vi i murerfaget over for en lang række problemstillinger som f.eks. elevernes manglende sociale tilhørsforhold, når de er på skole, og samt det forhold at eux-elevernes praktikperioder har meget stor betydning for de efterfølgende hovedforløb. Eux-murer i Odense vil arbejde på, i samarbejde med Murerfagets Faglige Fællesudvalg, at blive landsdækkende hovedforløbsskole. Det er uholdbart med to elever på første hovedforløb, det er hverken attraktivt for skolemiljøet eller for økonomien. Kursusaktivitet samt udvidelse af salgsaktiviteterne DK Skills for grundskolen Grundlaget for eux i murerfaget Markedsmæssige udfordringer 19

20 Drift og organisation Organiseringen af eux Study Support Center på Risingsvej Kompetenceudvikling til skolepraktikinstruktørerne El & Automatik i Vejle bliver selvforsynende med undervisere på eux-hovedforløb, idet der er ansat en cand.mag. i dansk, én i matematik, fysik og kemi samt en bachelor, der underviser i engelsk; sidstnævnte er i gang med en overbygningsuddannelse. På baggrund af stor succes i Vejle med etablering af et Study Support Center (SSC), vil der i 2014 blive etableret et tilsvarende supportcenter i Odense. Det skal være elevernes indgang til uddannelseshjælp og fastholdelse. Bemandingen i centeret vil i første omgang være medarbejdere med meget store uddannelsesmæssige kompetencer. SSC skal i forhold til de faglige vejledere i afdelingerne dels ses som et videncenter, dels have en opsøgende funktion. SSC skal være med til styrke det arbejde, der allerede udføres af de faglige vejledere i afdelingerne. Ud over egne medarbejdere vil der også være repræsentation fra Ungdommens Uddannelsesvejledning samt rådgivere fra Odense Kommune. SSC vil endvidere samarbejde med de lærere i afdelingerne, der særligt har fokus på de sårbare elever. Kompetenceudviklingen af instruktørerne til skolepraktikken er og har været et fokusområde. Kompleksiteten i instruktøropgaven er analyseret, relevante kompetenceforløb er udviklet, og nye tiltag vil komme i de kommende år. Skolepraktikinstruktørerne skal have den stærke faglighed og erfaring, endvidere skal de kunne forholde sig til hele det didaktiske område på uddannelserne, og sidst men ikke mindst, skal de organisere en arbejdshverdag med unge mennesker og deres personlige forhold. Regnskab 2012 Estimat 2013 Budget 2014 Årselever Færdiggørelser (mio. kr.) 6,4 7,2 7,9 Omsætning (mio. kr.) 100,8 108,3 109,1 Resultat (mio. kr.) -1,6 2,5 2,1 Overskudsgrad (%) -1,6 2,3 1,9 Resultat pr. årselev (kr.) Driftsmæssige udfordringer

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Reformen - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelsernes mange styrker skal frem i lyset Med en erhvervsuddannelse åbnes døre til faglærte jobs, videreuddannelse og en fremtid

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation Uddannelser efter 9. og 10. klasse Job eller uddannelse Erhvervsuddannelser 1½ - 5 år Fx murer, smed, bager, elektriker, salgsassistent, social- og sundhedsassistent EUX Gymnasiale uddannelser 3 år STX

Læs mere

HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE 2014

HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE 2014 HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE 2014 Indhold 1. Opnåede er i og målsætning for 2014-2015... 3 1.1 Skolens begrundelse for evt. at revidere let for 2014... 4 2. Overordnet beskrivelse og analyse af

Læs mere

30.9.2014. Erhvervsskole Reform 2015. Mere attraktive erhvervsuddannelser. Højere krav Bedre uddannelser Flere muligheder

30.9.2014. Erhvervsskole Reform 2015. Mere attraktive erhvervsuddannelser. Højere krav Bedre uddannelser Flere muligheder Erhvervsskole Reform 2015 30.9.2014 Mere attraktive erhvervsuddannelser Højere krav Bedre uddannelser Flere muligheder Adgangskrav: 2,0 i dansk og matematik Tilmeldingsbegrænsning: 1 forsøg på GRF1 3 forsøg

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

Partnerskabsaftale 10. juni 2010

Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale Herlev til Herlev mellem Dansk Byggeri, Københavns tekniske skole (Herlev afdeling), UU-Nord og Herlev kommune i perioden 1.8.2010 til 31.12.2012 Baggrund

Læs mere

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Dato: 9. november 2012 Brevid: 1907970 Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Læsevejledning Denne analyse afdækker uddannelsesniveau og uddannelsesmønster i Kalundborg Kommune. Der

Læs mere

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1 EUD-reform - med fokus på kvalitet Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet Side 1 Den smeltende isflage Faldende søgning fra 9./10. kl.: Fra 29 pct. i 2006 til 19 pct. i 2012 Højt frafald:

Læs mere

Studenterhue og svendebrev i ét hug for dig der har fokus på videreuddannelse

Studenterhue og svendebrev i ét hug for dig der har fokus på videreuddannelse TEKNISK SKOLE Studenterhue og svendebrev i ét hug for dig der har fokus på videreuddannelse aarhustech.dk/eux AARHUS TECH - TEKNISK SKOLE EUX GIVER DIG OPTIMALE MULIGHEDER EUX er en ambitiøs erhvervsuddannelse

Læs mere

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd Uddannelse er vejen til en god fremtid Uddannelsessystemet Krav til unge i uddannelse Den unge skal: Ønske

Læs mere

Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14

Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14 Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14 Bestyrelsen er bemyndiget til at indgå resultatkontrakt med skolens direktør jf. Undervisningsministeriets brev af 27.6.2013. I forhold til skolens størrelse

Læs mere

27. august 2013 Sags nr.: 055.65N.391. Information om praktikuddannelse i praktikcentre mv.

27. august 2013 Sags nr.: 055.65N.391. Information om praktikuddannelse i praktikcentre mv. Til skoler, der udbyder erhvervsuddannelser Kopi til Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Danske Erhvervsskoler - Lederne, Danske Erhvervsskoler - Bestyrelserne og Danske SOSU-skoler

Læs mere

Uddybende notat vedrørende stillingen som Ressourcedirektør

Uddybende notat vedrørende stillingen som Ressourcedirektør JOB- OG KRAVPROFIL Jesper Lund Aarhus, den 24. juni 2014 Uddybende notat vedrørende stillingen som Ressourcedirektør AUSTRALIA AUSTRIA BELGIUM BRAZIL DENMARK CHINA ESTONIA FINLAND FRANCE GERMANY INDIA

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune

Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune Aftaleperiode: Partnerskabsaftalen løber i perioden 1.1.2014 1.1.2016. Aftale om forlængelse af

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE Indhold Generelt for Svendborg Erhvervsskole - Erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 4 Skolens pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Præsentation. Chefområdet Data & Medier

Præsentation. Chefområdet Data & Medier Præsentation Chefområdet Data & Medier Data & Medier består af afdelingen It & Data, som er beliggende i både Odense og Vejle, og Center for Visuel Kommunikation, som ligger i Odense. Begge uddannelsesområder

Læs mere

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Flere unge skal have en erhvervsuddannelse hvordan bidrager erhvervsskolereformen til dette. Oplæg ved Vicedirektør Hanne Muchitsch, Aalborg

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

FAGRETNINGER GRUNDFORLØB

FAGRETNINGER GRUNDFORLØB FAGRETNINGER GRUNDFORLØB I GANG MED EN ERHVERVSUDDANNELSE! Skal du måske starte på en erhvervsuddannelse? Eller en EUX? Begge uddannelser giver dig mulighed for at søge faglært arbejde, starte egen virksomhed

Læs mere

Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg

Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg Grafisk Uddannelsesudvalgs Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg En guide til medlemmer i de lokale uddannelsesudvalg Velkommen til det lokale uddannelsesudvalg Grafisk Uddannelsesudvalg

Læs mere

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse.

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer,

Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Nyborg Strand 04-11-2014 Jørgen Brock, jb@uvm.dk Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Frafald Frafald på gymnasiale

Læs mere

2. januar 2013 Sags nr.: 106.85L.391. Orientering om "Øget kvalitet i erhvervsuddannelserne"

2. januar 2013 Sags nr.: 106.85L.391. Orientering om Øget kvalitet i erhvervsuddannelserne Til skoler, der udbyder erhvervsuddannelser Kopi til Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Danske Erhvervsskoler - Lederne, SOSU-Lederforeningen, Danske Landbrugsskoler, de faglige udvalg

Læs mere

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Dagens program: Foreløbige orientering om planer med DVH for erhvervsuddannelserne Nye statistiske

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Grundforløb til en erhvervsuddannelse. Undervisning på 10. klasses niveau. - kombinationen gør det smartere!

Grundforløb til en erhvervsuddannelse. Undervisning på 10. klasses niveau. - kombinationen gør det smartere! Grundforløb til en erhvervsuddannelse på 10. klasses niveau - kombinationen gør det smartere! Sådan kan et ugeskema se ud: på 10. klasses niveau De obligatoriske fag kombineres med valgfagene: Hvorfor

Læs mere

MEDIEGRAFIKER. Er du vild med. medier. af alle slags?

MEDIEGRAFIKER. Er du vild med. medier. af alle slags? MEDIEGRAFIKER Er du vild med medier af alle slags? I brochuren kan du læse om mediegrafikeruddannelsen, dens indhold og muligheder. Hvordan virksomheden kan blive godkendt som uddannelsessted og få en

Læs mere

Teknisk Gymnasium Produktion og udvikling Strøm, styring og IT

Teknisk Gymnasium Produktion og udvikling Strøm, styring og IT Medieproduktion Krop og stil Mad til mennesker Bygge og anlæg bil, fly og andre transportmidler kurser Bygnings- og brugerservice Hvis du vil bruge mere end hovedet Teknisk Gymnasium Produktion og udvikling

Læs mere

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Økonomi Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse fra

Læs mere

Produktion og udvikling www.cphwest.dk Vejledning: CPH WEST Ishøj 33 88 07 42 Københavns. www.kts.dk Vejledning:

Produktion og udvikling www.cphwest.dk Vejledning: CPH WEST Ishøj 33 88 07 42 Københavns. www.kts.dk Vejledning: Produktion og udvikling Tekniske 35 86 34 00 TEC Frederiksberg 25 45 30 41 25 45 30 41 Beklædningshåndværker a Beslagsmed tekniske skole Cnc-teknikuddannelse tekniske skole Elektronikoperatør AMU Nordjylland

Læs mere

Bliv håndværker og student på én gang med EUX

Bliv håndværker og student på én gang med EUX Bliv håndværker og student på én gang med EUX hvis du vil være murer eller tømrer EUX er til dig, der vil kunne læse videre efter en erhvervsuddannelse. Tager du en EUX, får du både svendebrev og studenterhue.

Læs mere

VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS

VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS 1 Vision, mission, værdier og strategi for Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens 2014-2016

Læs mere

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg UU-Frederiksberg Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg Finsensvej 86, 2 sal 2000 Frederiksberg www.uu-frederiksberg.dk Vejledning i 8.klasse Kollektiv orientering om uddannelsessystemet Uddannelsesmesse

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

SØGÅRDSSKOLEN MANDAG D.6.MAJ

SØGÅRDSSKOLEN MANDAG D.6.MAJ SØGÅRDSSKOLEN MANDAG D.6.MAJ UU-Nord 48 centre: Ungdommens Uddannelsesvejledning Professionel uvildig vejledning UU Nord s Struktur ( Herlev Gladsaxe Lyngby Gentofte ) HVEM ER JEG? HVAD KAN JEG? HVOR SKAL

Læs mere

Faglærerkonference 29. og 30. april 2013

Faglærerkonference 29. og 30. april 2013 Faglærerkonference 29. og 30. april 2013 Munkebjerg Hotel Munkebjergvej 125 7100 Vejle Mandag den 29. april 2013 28 faglærer havde taget imod tilbuddet om en introduktion og et lille kursus i anvendelse

Læs mere

FAGRETNINGER GRUNDFORLØB

FAGRETNINGER GRUNDFORLØB FAGRETNINGER GRUNDFORLØB I GANG MED EN ERHVERVSUDDANNELSE! Skal du måske starte på en erhvervsuddannelse? Eller en EUX? Begge uddannelser giver dig mulighed for at søge faglært arbejde, starte egen virksomhed

Læs mere

Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg. Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015

Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg. Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015 Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015 Program 13.00 13.10 Velkomst og status på reformen v/ Nanna Højlund, formand PASS 13.10 14.15 Form

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Fysiske rammer og pædagogik. Aalborg den 21. august 2013 Direktør Annette Ernst Lauridsen, AARHUS TECH

Fysiske rammer og pædagogik. Aalborg den 21. august 2013 Direktør Annette Ernst Lauridsen, AARHUS TECH Fysiske rammer og pædagogik Aalborg den 21. august 2013 Direktør Annette Ernst Lauridsen, AARHUS TECH Disposition Kontekst situationen på AARHUS TECH Flytte og byggeprocesser Fysiske rammer og pædagogik

Læs mere

aarhustech.dk Grundskolen og de tekniske erhvervsuddannelser

aarhustech.dk Grundskolen og de tekniske erhvervsuddannelser Grundskolen og de tekniske erhvervsuddannelser Indhold I dette katalog har vi sammensat en bred vifte af aktivitetstilbud, som retter sig mod grundskoler. Aktiviteterne kan benyttes som værktøj i målsætningen

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Information til Dansk Byggeris repræsentanter i lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Indledning Som medlem af et lokalt uddannelsesudvalg/en fagkomité repræsenterer du Dansk Byggeri og den sektion,

Læs mere

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Offentlig Administration Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Kort og godt. om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN

Kort og godt. om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN Kort og godt om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN 1 Indledning Aftalen om globaliseringspuljen i forbindelse med Finanslov 2010 udløste mange midler til erhvervsuddannelserne.

Læs mere

10.00 10.15 Velkomst kfb

10.00 10.15 Velkomst kfb 10.00 10.15 Velkomst kfb 10.15 12.00 Det Faglige udvalgs tanker om ny vvs-energiuddannelse tvo/kfb - Baggrund, formål og samlet struktur - Ny vvs-energiuddannelse - Præsentation og diskussion 12.00 13.00

Læs mere

Fremtidens arbejdsmarked i byggeog anlægsbranchen

Fremtidens arbejdsmarked i byggeog anlægsbranchen Fremtidens arbejdsmarked i byggeog anlægsbranchen v/ole Nørvang-Holm Virksomhedscenterchef EUC Sjælland De store infrastrukturprojekter vil være dynamoen i regionens vækst, i årerne der kommer! Stor efterspørgsel

Læs mere

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen Afslutningskonference 24. november 2014 Mogens Kragh Andersen Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 1 Disposition for velkomst Hvordan arbejdes der med uddannelse regionalt under Syddansk

Læs mere

Direkte fra 9. eller 10.

Direkte fra 9. eller 10. Flere karrieremuligheder Har du spørgsmål? Ring og få en snak med en af vores studievejledere Tlf. 7412 4242 Direkte fra 9. eller 10. Du skal tage en eud fordi Der er store fremtidsmuligheder Det er den

Læs mere

MARS Selvevaluering IT & Data Odense-Vejle September 2010 MARS. Selvevaluering IT & Data Odense Vejle. September 2010

MARS Selvevaluering IT & Data Odense-Vejle September 2010 MARS. Selvevaluering IT & Data Odense Vejle. September 2010 MARS Selvevaluering IT & Data Odense Vejle 1 INTRODUKTION I den følgende præsenteres resultaterne af afdelingens selvevaluering på baggrund af MARS modellen. Evalueringen er foretaget med udgangspunkt

Læs mere

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Historisk udvikling Uddannelse brugt i erhvervs- / arbejdsmarkedsudviklingen Livslang læring 1970 erne UNESCO Uddannelse

Læs mere

Fremtidens kompetencebehov 21. september 2011 Helsinki

Fremtidens kompetencebehov 21. september 2011 Helsinki Fremtidens kompetencebehov 21. september 2011 Helsinki Fokus på fag på højniveau og EUX Præsentation af LES og Industriens uddannelser Politisk kontekst Fokus på Image/attraktive uddannelser IU initiativer:

Læs mere

MULIGHEDER I VIRKELIGHEDEN

MULIGHEDER I VIRKELIGHEDEN MULIGHEDER I VIRKELIGHEDEN Studievejledere - kontakt os, og hør mere. Lene Kristensen Studievejleder Tlf. +45 7224 6088 Mail lk@eucnord.dk Lone B. Haugaard Studievejleder Tlf. +45 7224 6699 Mail lbh@eucnord.dk

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

UDDANNELSESAFTALER TEKNISK SKOLE SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE

UDDANNELSESAFTALER TEKNISK SKOLE SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE UDDANNELSESAFTALER TEKNISK SKOLE SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE aarhustech.dk HVERT ÅR STARTER FLERE END 30.000 PÅ AARHUS TECH Som en af de største erhvervsskoler i Danmark spænder vi vidt

Læs mere

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110 De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD En introduktion for nye medlemmer Juni 2007 Varenr. 6110 Praktisk vejledning til nye medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne

Læs mere

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Kompetenceudvikling EUD reform workshop Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have

Læs mere

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator.

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator. Lærlingeprojektet Øget sikkerhed for elever i bygge- og anlægsbranchen Alt for mange lærlinge 1 og unge nyansatte kommer til skade i bygge- og anlægsvirksomheder og på byggepladser. Forskning om lærlinge

Læs mere

Temaeftermiddag for praktikken

Temaeftermiddag for praktikken Temaeftermiddag for praktikken Social og sundhedsuddannelsen under erhvervsuddannelse lov og bekendtgørelse Oktober 2008 EUD lov og bek. v. Gitte B Jensen Side 1 Temaeftermiddag for praktikken Lov og indgangene

Læs mere

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Revision Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

EUX kort fortalt. Med en EUX bliver du både håndværker og student i én og samme uddannelse.

EUX kort fortalt. Med en EUX bliver du både håndværker og student i én og samme uddannelse. EUX-uddannelserne Indhold EUX kort fortalt........................................................................................... 4 Byggeriets uddannelser................................................................................

Læs mere

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Maj 2015 Dette notat er en oversigt over aktuelle indsatser og initiativer, som parterne bag netværket En fælles ungeindsats

Læs mere

Institutionsudvikling i mindre bysamfund. Indlæg v/ vicedirektør Per Rahbek

Institutionsudvikling i mindre bysamfund. Indlæg v/ vicedirektør Per Rahbek Institutionsudvikling i mindre bysamfund Indlæg v/ vicedirektør Per Rahbek Udfordringer før, nu og fremover Faldende ungdomsårgange Relativt lavt uddannelsesniveau i arbejdsstyrken Svært at tiltrække højtuddannet

Læs mere

I denne lille folder kan du se, hvilke uddannelser du kan tage på collegerne under Tech College Aalborg. Du kan læse mere på hjemmesiderne, eller du

I denne lille folder kan du se, hvilke uddannelser du kan tage på collegerne under Tech College Aalborg. Du kan læse mere på hjemmesiderne, eller du Uddannelsesoversigt I denne lille folder kan du se, hvilke uddannelser du kan tage på collegerne under Tech College Aalborg. Du kan læse mere på hjemmesiderne, eller du kan ringe og få en snak med en

Læs mere

Malerfagets faglige fællesudvalg har anbefalet ansøgningen på bygningsmalerområdet.

Malerfagets faglige fællesudvalg har anbefalet ansøgningen på bygningsmalerområdet. 21. marts 2011 Projektplan for Kvalitetsudvikling af skolepraktik 2011-2012 Tech College Aalborg og andre skoler. Følgende er de indsatsområder fra Kvalitetsudvikling af skolepraktik 2011-2012 projektbeskrivelse

Læs mere

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT Workshop på lederseminar for VEU-Centrene region Midtjylland RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT 27. november 2012 Ulla Nistrup 1 Program for workshoppen Introduktion til workshop 30 min.

Læs mere

Fakta om erhvervsuddannelse med EUX

Fakta om erhvervsuddannelse med EUX Fakta om erhvervsuddannelse med EUX Formål Formålet med udvikling af erhvervsuddannelse med EUX er at sammensætte et uddannelsesmæssigtindhold, der giver elever en solid faglig erhvervsuddannelse kombineret

Læs mere

Strategiplan 2011 20

Strategiplan 2011 20 Strategiplan 2011 2015 Indledning Strategiplanen fastlægger de overordnede retningslinjer, centrale fokusområder og målsætninger for udviklingen i Århus Købmandsskoles aktiviteter, herunder de partnerskaber

Læs mere

UDDANNELSESAFTALER SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE

UDDANNELSESAFTALER SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE UDDANNELSESAFTALER SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE Forestil dig en verden uden faglærte. Det er nu, vi skal sørge for fremtidens arbejdskraft. Alle prognoser viser, at der bliver mangel på

Læs mere

Eux - to i en. håndværker og student i én uddannelse

Eux - to i en. håndværker og student i én uddannelse Eux - to i en håndværker og student i én uddannelse Eux kort fortalt Eux er en helt ny ungdomsuddannelse, hvor du både bliver håndværker og student i én og samme uddannelse. Den tager 4,5 år, hvis du vælger

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0.

Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0. 2004-2011 Aspose Pty Ltd. Bedre Copyright og mere attraktive erhvervsuddannelser Aftale mellem regeringen (S og RV), V, DF, SF, LA og K om en reform af erhvervsuddannelserne Aftale om reform af erhvervsuddannelserne

Læs mere

Hvad er Mercantec? Mercantec

Hvad er Mercantec? Mercantec Marts 2013 Mercantec Hvad er Mercantec? En fusioneret selvejet erhvervsskole i Viborg: - et AMU Center - en handelsskole / handelsgymnasium - en teknisk skole / teknisk gymnasium Ca. 3.100 årlige elever

Læs mere

Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg

Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg Formål Formålet med bygge- og anlægsstrategi 2015 er at sikre, at Jobcenter Svendborg drager optimal udnyttelse af (job)vækstpotentialet, der vil

Læs mere

Fra ufaglært til faglært

Fra ufaglært til faglært Fra ufaglært til faglært VEU Konferencen 2013 Torsdag den 12. december 2013 ved Specialkonsulent Michael Andersen Voksen- og efteruddannelsesenheden på EVA Disposition Hvorfor der er brug for at flere

Læs mere

Om at vælge uddannelse. http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391

Om at vælge uddannelse. http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391 Om at vælge uddannelse http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391 Hvad skal jeg være? Smed Lærer Advokat Fysiker Mediegrafiker Dyrlæge Økonom Diætist Frisør Socialrådgiver Kok IT-supporter Skuespiller

Læs mere

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Manglen på praktikpladser er massiv på de store fag. Næsten en tredjedel af antallet af elever, der mangler en praktikplads i en virksomhed, er inden

Læs mere

Portræt. Center for erhvervsrettede uddannelser Lolland Falster

Portræt. Center for erhvervsrettede uddannelser Lolland Falster Portræt Center for erhvervsrettede uddannelser Lolland Falster CELF Center for Erhvervsrettede uddannelser Lolland Falster er en stor og bredspektret uddannelsesinstitution, der spænder over ungdomsuddannelser,

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Det faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug 20. september 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Nøgletal 2009 2010 2011 Igangværende uddannelsesaftaler 97

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser Fællesudvalget for Landbrugsuddannelser Den 19. september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser Nøgletal 2010 2011 2012 Igangværende uddannelsesaftaler 311 342 339

Læs mere

facts! 6 indgange tjek mere her! spring ind i din fremtid på syddansk erhvervsskole Læs mere fra side 3

facts! 6 indgange tjek mere her! spring ind i din fremtid på syddansk erhvervsskole Læs mere fra side 3 JUMP! spring ind i din fremtid på syddansk erhvervsskole Læs mere fra side 3 6 indgange Fra tømrer og smed til bager og slagter. Uanset, hvad du brænder for, har vi en uddannelse for dig. facts! om UDDANNELSE

Læs mere

FÆRDIG MED FOLKESKOLEN... HVAD SKAL JEG SÅ?

FÆRDIG MED FOLKESKOLEN... HVAD SKAL JEG SÅ? FÆRDIG MED FOLKESKOLEN... HVAD SKAL JEG SÅ? Erhvervsuddannelserne anno 2015, hvad er det og hvad betyder det for din uddannelse? En erhvervsuddannelse er en ungdomsuddannelse, der giver dig direkte adgang

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere

EUD-reformen og de mest udsatte unge. Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25.

EUD-reformen og de mest udsatte unge. Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25. EUD-reformen og de mest udsatte unge Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25. Hvad skaber vækst og udvikling i DK? 2001 00 erne 10 erne Margrethe Vestager: Produktionssamfundet

Læs mere

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår.

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår. 1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og IBC Birkemosevej 1 6000 Kolding www.ibc.dk 2. Aftaleperiode og opsigelse Rammeaftalen gælder for

Læs mere

Udbudspolitik for Syddansk Erhvervsskole 2015

Udbudspolitik for Syddansk Erhvervsskole 2015 Udbudspolitik for Syddansk Erhvervsskole 2015 Udbudspolitik, målsætning Syddansk Erhvervsskoles udbud af uddannelse og kurser retter sig mod såvel enkeltpersoner og virksomheder mv. som mod de brancher,

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Grundforløb. Hvilket skal jeg vælge?

Grundforløb. Hvilket skal jeg vælge? Grundforløb Hvilket skal jeg vælge? 1 Erhvervsuddannelse Trin 1 i en spændende karriere Indhold Dette lille hæfte er lavet til dig, der skal begynde en uddannelse på et af de 10 colleger, der hører under

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

EUX. en hue, to uddannelser

EUX. en hue, to uddannelser EUX en hue, to uddannelser Hvad er EUX? EUX er en ungdomsuddannelse ligesom STX, HTX og HHX. Men EUX er speciel, fordi den kombinerer en erhvervsuddannelse med gymnasiefag. Tager du en EUX, får du altså

Læs mere

At elever og kursister oplever forskellige måder at lære på herunder, at der tages individuelle udgangspunkter for læring.

At elever og kursister oplever forskellige måder at lære på herunder, at der tages individuelle udgangspunkter for læring. Pædagogik og pædagogisk udvikling inkl. talentspor og innovation: At elever og kursister oplever forskellige måder at lære på herunder, at der tages individuelle udgangspunkter for læring. At underviserne

Læs mere

Serviceassistentuddannelsen. Regionshospital Viborg Skive Kjellerup

Serviceassistentuddannelsen. Regionshospital Viborg Skive Kjellerup Regionshospital Viborg Skive Kjellerup indgår i et beskrivelsessystem, der består af flg. hierarkisk ordnede elementer: Lov om erhvervsuddannelser - LBK nr. 1244 af 23.10.2007 (bilag 1) www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=105174

Læs mere

Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole

Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole MARS Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole Selvevaluering KVU/MVU leder Revideret version juni 2009 Overblik over udsagn leder og lærer Udsagnene til ledere og til lærere omhandler i vidt omfang

Læs mere

EUC SJÆLLAND ET GODT STED AT VÆRE... ET GODT STED AT LÆRE. Praktikcenter EUC Sjælland

EUC SJÆLLAND ET GODT STED AT VÆRE... ET GODT STED AT LÆRE. Praktikcenter EUC Sjælland EUC SJÆLLAND ET GODT STED AT VÆRE... ET GODT STED AT LÆRE 1 Praktikcenter EUC Sjælland Hvad er et pratikcenter? Et praktikcenter er med til at sikre, at unge der består et grundforløb på en erhvervsuddannelse,

Læs mere