Virksomhedsplan Syddansk Erhvervsskole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Virksomhedsplan 2014. Syddansk Erhvervsskole"

Transkript

1 Virksomhedsplan 2014 Syddansk Erhvervsskole

2 Indhold Kapitel Side Syddansk Erhvervsskole, uddannelsesoversigt 3 1 Syddansk Erhvervsskole, overordnet virksomhedsplan 4 2 Byggeri & Automatik 14 3 Industri, Transport & Service 22 4 Data & Medier 30 5 Sundhed, Ernæring & Velvære 38 6 Teknisk gymnasium 48 7 Direktørens område 54 8 Vicedirektørens område 60 9 HR & Personale Kommunikationsområdet Fællesadministrationen 74 2 Syddansk Erhvervsskole

3 Uddannelser på Syddansk Erhvervsskole Erhvervsuddannelsesindgange og hovedforløb Bil, fly og andre transportmidler Lastvognsmekaniker Personvognsmekaniker Bygge og anlæg Anlægsstruktør, bygningstruktør og brolægger Byggemontagetekniker Bygningsmaler Murer Snedkeruddannelsen Træfagenes byggeuddannelse VVS-uddannelsen Bygnings- og brugerservice Ejendomsservicetekniker Serviceassistent Krop og stil Frisør Kosmetiker Mad til mennesker Bager og konditor Detailslagter Ernæringsassistent Medieproduktion Digital media Mediegrafiker Web-integrator Produktion og udvikling Smedeuddannelsen Skibsbyggeruddannelsen Industrioperatør Industriteknikeruddannelsen Cnc-teknikuddannelsen Teknisk designer Strøm, styring og it Datatekniker Elektriker Automatik- og procesuddannelsen Sundhed, omsorg og pædagogik Hospitalsteknisk assistent Tandklinikassistent Transport og logistik Chauffør Lageruddannelsen Togklargører - vi udbyder også en del af ovenstående som eux-uddannelse Gymnasial uddannelse Htx Arbejdsmarkedsuddannelse Vi har godkendelse til at udbyde 23 Fælles kompetencebeskrivelser på vores uddannelsesområder. Anden uddannelse, kurser mv. Vi udbyder erhvervsgrunduddannelse (egu), grundlæggende voksenuddannelse (gvu), forberedende voksenudddannelse (fvu), åben uddannelse, indtægtsdækket virksomhed (idv) samt introduktion og brobygning. Se mere på skolens hjemmeside: sde.dk Syddansk Erhvervsskole 3

4 Præsentation Fakta om skolen Syddansk Erhvervsskole har afdelinger i Odense, Vejle og Grindsted. Skolen udbyder erhvervsuddannelse inden for 10 indgange. Skolen udbyder ca. 35 hovedforløb og har samarbejdsaftaler med andre skoler om hovedforløb i uddannelser, som Syddansk Erhvervsskole ikke selv gennemfører i fuldt omfang. Den nye euxvariant udbydes af 12 uddannelser inden for fem indgange, og flere kan være på vej. Skolen udbyder højere teknisk eksamen på Odense Tekniske Gymnasium og Vejle Tekniske Gymnasium. Herudover udbyder skolen arbejdsmarkedsuddannelse, åben uddannelse og indtægtsdækket virksomhed (brugerbetalte kurser) inden for skolens fagområder. Desuden forestår skolen driften af folkeskolens 10. klasse i Billund Kommune. Skolen driver skolehjem i Odense og Vejle. Skolen forestår et it-administrativt fællesskab ESIS med EUC Nordvestsjælland, Hotel- og Restaurantskolen, Håndværker-Skolehjemmet i København, Selandia CEU, Dalum Landbrugsskole samt Erhvervsakademiet Lillebælt, hvor vi varetager den overordnede it-drift for alle deltagere i fællesskabet. Syddansk Erhvervsskoles pædagogiske områder dækkes af seks chefer på tværs af skolens geografi. Skolens stabsfunktioner er opdelt i fem chefområder: Fællesadministration; HR, Personale & Arbejdsmiljø; Kommunikationsfunktionen; Direktørens område; samt vicedirektørens område. Se aktuelt organisationsdiagram på side 78. Årselever (Budget 2014): I alt Erhvervsuddannelser, inkl. skolepraktik og introduktion Htx inkl. eux Eux 42 Salgsaktiviteter 441 Årsværk (31. oktober 2013): Erhvervsuddannelser inkl. skolepraktikinstruktører m.fl. 448 Htx 100 Teknisk-administrativt og ledelse: 283 Læsevejledning Procesflow Virksomhedsplanen for Syddansk Erhvervsskole fremlægger centrale udfordringer og indsatsområder for skolen i Planen er opbygget over fire temaer: 1. De givne vilkår, som redegør for skolens elevmæssige og økonomiske grundlag, udviklingen heri og præmisserne for at drive en god skole. 2. Pædagogiske udfordringer for skolen. 3. Markedsmæssige udfordringer samt 4. Udvikling og udfordringer i drift og organisation. Planen afsluttes med udvalgte nøgletal og en summarisk projektoversigt. Foruden at være skolens virksomhedsplan er nærværende skrift kapitel 1 i en udvidet version, hvis efterfølgende kapitler indeholder virksomhedsplanen omsat til skolens chefområder, afdelinger og uddannelser. Virksomhedsplanen og de følgende kapitler er udarbejdet i en interaktiv proces med budgetlægningen og fastlæggelsen af skolens investeringsplan. Organisationsændringer pr. 1. januar 2014 er besluttet så sent på året, at de kun i ringe omfang er indarbejdet i virksomhedsplanen for Kvalitetsmæssigt arbejder skolen efter en årsrytme, som kan ses på skolens hjemmeside. Hovedelementerne er virksomhedsplan/budget, MUS, Handlingsplan for øget gennemførelse, tilfredsheds- og trivselsanalyser, resultatopgørelse og selvevaluering. 4 Syddansk Erhvervsskole

5 De givne vilkår Let faldende ungdomsårgange og et markant og chokerende fald i søgningen til erhvervsuddannelserne på landsplan i 2013 synes endelig at have sat udsigten til for få håndværkere i de kommende år på den uddannelses- og erhvervspolitiske dagsorden. Udviklingen er nok i nogen grad konjunkturbestemt, men har også tæt sammenhæng med det image som taberuddannelser, erhvervsuddannelserne har fået i de senere år, hvor vi har udfoldet store bestræbelser på at sikre uddannelse til de mange med et for dårligt niveau efter grundskolen. Også htx synes at være kommet i klemme, mens der er en pæn tilstrømning til hybrid-uddannelsen eux. Opsvinget efter den økonomiske krise får kun langsomt fat, men der er forskellige tegn på, at det går den rigtige vej. Vi venter dog fortsat på det store gennembrud, som forventes at komme med de bebudede offentlige anlægsinvesteringer, der i stor skala vil kunne sikre uddannelse og beskæftigelse til mange eud-elever og faglærte. Vi frygter samtidig, at uddannelsesindsatsen bliver for meget i spredt fægtning og kommer for sent, således at der kommer til at mangle kvalificeret dansk uddannet arbejdskraft. På trods af sociale klausuler og lignende bestræbelser på at sikre lærlinge, viser f.eks. det københavnske metro-byggeri, at lærepladserne ikke kommer af sig selv. Finanslovsforslaget for 2014, fremsat i august, nedsætter generelt taxametrene, hvilket kan koste skolen op imod otte mio. kr. I øvrigt er der afsat midler til en eudreform i løbet af 2014 og fortsat kvalitetsudvikling. Lønudviklingen i perioden er meget beskeden. Det har været nemt at angive ambitiøse mål for gennemførelsen, men at realisere dem har været en helt anden sag. Vi skal fortsat udfolde store bestræbelser for at få det til at lykkes, men vi forventer, at de ændrede vilkår, som er blevet etableret i efteråret 2013, og som formentlig vil medføre en ny struktur i indgangen til erhvervsuddannelse i 2014 og yderligere understrege etableringen af en uddannelsesgaranti, sammen med udsigten til de omfattende anlægsarbejder vil styrke incitamenterne til at holde fast i den påbegyndte uddannelse. Antallet af praktikaftaler er blevet stærkt påvirket af halveringen af tilskuddet til virksomhederne i 2013, og vi forventer alt andet lige en yderligere reduktion i 2014, hvor tilskuddet forsvinder. Omvendt er etableringen af praktikcentre et skridt på vejen til at sikre virksomhedspraktik for flere, for ikke at sige for alle elever i hovedforløb. SDE er blevet godkendt som praktikcenter (for 15 af de 16 uddannelser, vi søgte godkendelse til), og vi har store forventninger til at kunne indgå delaftaler og lign. med mange flere virksomheder, samtidig med at vores skolepraktikelever gennem aftaler med det lokale erhvervsliv om produktion og afsætning får en hverdag, der i højere grad ligner vilkårene i almindelige virksomheder. På længere sigt er succeskriteriet dog, at skolepraktikken stort set overflødiggøres. Regeringen har fremlagt en eud-reform, som skal træde i kraft i Udspillet er i skrivende stund ikke forhandlet på plads blandt Folketingets partier. I 2013 fik htx-lærerne nye arbejdsvilkår, og i 2014 træder en ny overenskomst i kraft på eud-området. På SDE forventer vi, at den lokalaftale, som blev indgået i 2012, fortsat kan blive udfoldet i overensstemmelse med de aftalte retningslinjer om øget differentiering af forberedelsesfaktoren. Erhvervsskolerne klemt i konkurrencen om eleverne Konjunkturudviklingen Finansloven Kravene om øget gennemførelse Praktikcenteropgaven vil lette praktiksituationen Eud-reform Ændrede arbejdsvilkår Vilkår og forudsætninger 5

6 Pædagogiske udfordringer Øget fastholdelse Fælles didaktisk og pædagogisk grundlag Styrket differentiering SDE vil også i 2014 bruge betydelige midler på at give udvalgte elevgrupper særlige tilbud, som kan styrke deres muligheder for at gennemføre den valgte uddannelse. Nogle af de vigtigste initiativer indgår i skolens handlingsplan for øget fastholdelse, jf. nedenstående indsatsområder, der konkretiseres i chefområdernes kapitler. Hertil kommer bestræbelserne på at udbrede de gode tiltag på tværs af skolen. I 2013 og 2014 arbejdes der med en revision af beskrivelsen af den pædagogiske mission og vision, de pædagogiske værdier, en pædagogisk medarbejderprofil og en kommunikationsstrategi for udbredelsen af disse elementer blandt skolens medarbejdere. Sigtet er at skabe tydelig sammenhæng mellem disse beskrivelser og de undervisningsplaner og læringsaktiviteter, som fastlægger rammen for den faktiske undervisning. Som aspekter heraf arbejdes desuden med styrket differentiering i både grund- og hovedforløb og en stærkere kobling mellem skole- og praktikuddannelsen. I grundforløbene vil differentieringen fortrinsvis blive organisatorisk, en opdeling af eleverne i forskellige grundforløbspakker efter deres kendskab til erhvervslivet, viden om det valgte fag og deres almene og fagrettede kompetenceniveau. Udviklingsarbejdet vil dreje sig om at skabe en analytisk systematik som grundlag for differentieringen. Udviklingsprojektet vil desuden skulle styrke ledernes og lærernes kompetencer til at foretage differentieringen. I hovedforløbene vil der blive lagt vægt på at udvikle undervisningsdifferentieringen i form af differentierede opgaver, faglig vejledning og formidling samt instruktion af eleverne og brugen af it. Stærkere kobling mellem skoleog praktikdel Praktikcenter Kvalitetsudvikling af uddannelsesforløbet handler desuden om at skabe tæt sammenhæng mellem skoleuddannelsen og praktikuddannelsen. Skolen skal udarbejde informationsmaterialer til både elever og virksomheder, som beskriver de forventninger og krav, som uddannelsesbekendtgørelsen lægger op til. Samarbejdet med virksomhederne om at skabe sammenhæng i forløbet skal udvikles, f.eks. med øget anvendelse af praktikum, hvor eleverne arbejder på skolen med opgaver, som praktikvirksomheden har stillet. Endelig vil skolen fortsat søge at motivere virksomhederne til at blive (efter)uddannet til at varetage rollen som uddannelsesansvarlig. Det vil bl.a. ske med tilbud om et relevant amu-kursus. En tæt forbindelse til virksomhederne er desuden nødvendig for at udfylde rollen som praktikcenter, ikke mindst i relation til de mange nye praktikvirksomheder, vi forventer at engagere i kortere eller længere perioder af elevernes praktikuddannelse. Se mere om praktikcenteropgaven nedenfor og i de følgende afsnit vedr. markedet og organisationen. Praktikcenteropgaven vil ændre den kendte skolepraktik, fordi eleverne nu i højere grad end tidligere skal opleve en hverdag, som er så tæt som muligt på den, deres kolleger med uddannelsesaftale oplever. Skolen skal indgå aftaler med det lokale erhvervsliv om det arbejde, ydelser og produkter, som eleverne må udføre, fremstille og sælge. Dette arbejde er gået i gang, og vi forventer inden længe at have aftaler på samtlige af de uddannelser, praktikcentret har fået godkendelse til at gennemføre. I forbindelse med praktikcenterrollen skal vi modtage elever fra andre erhvervsskoler, som ikke selv har fået godkendelse til at blive praktikcenter. Heri vil ligge en betydelig pædagogisk udfordring med at tilrettelægge deres forløb på grundlag af de kompetencer, disse elever har eller mangler, når de kommer i skolepraktik hos os. 6 Pædagogiske udfordringer

7 Skolen har fortsat fokus på at tiltrække stærke elever, som bl.a. kan være med til at løfte erhvervsuddannelsernes image. Vores tilbud til dem omfatter f.eks. eux; talentudvikling/talentspor i både eud og htx, herunder innovation og iværksætteri; udbud af højniveaufag; internationalisering; konkurrencer m.m. Vi har tradition for at opnå gode resultater i konkurrencer inden for htx er det f.eks. Unge Forskere og Young Enterprise, mens det på eud-området ikke mindst handler om de faglige konkurrencer, som finder deres vindere ved DM i håndværk, kaldet DK Skills. Vi vil støtte de talentfulde unge, som skal deltage i disse konkurrencer med henblik på at opnå gode resultater. Der har i en årrække været en overproduktion af stx-studenter, idet ca. 10 % af dem ikke kommer videre uddannelsesmæssigt efter deres eksamen. Med den voksende andel af unge, der vælger det almene gymnasium, kan man frygte, at mængden af strandede studenter vil vokse yderligere. Dem skal vi have attraktive tilbud til. De skal tilbydes merit i videst muligt omfang indtil en landsdækkende fast meritafklaring for studenter er på plads og et skræddersyet forløb i en grundforløbspakke, som sikrer dem uddannelsesmæssig fremdrift. Såfremt den kommende eud-reform ikke i tilstrækkelig grad indrettes på at tilgodese denne gruppe af voksne, vil vi søge om godkendelse til at udbyde særlige forløb for denne målgruppe, som giver dem en bred introduktion til de tekniske uddannelser, ikke mindst de uddannelser, som nu eller i fremtiden kommer til at mangle arbejdskraft. Stærke elever Tilbud til studenter For studenter og andre voksne med erhvervserfaring vil en grundlæggende voksenuddannelse, gvu, ofte være en effektiv genvej til en faglært uddannelse. Når vi satser på fagligt dygtige og personligt stærke elever, skal vi også kunne anvise dem videreuddannelsesveje som htx-studenter eller faglærte med særlige kompetencer. Såvel vi som aftagerinstitutionerne har en interesse i at få de bedste til at læse videre. Men der skal mere til at tiltrække dem end blot åbent husarrangementer. Der bør samarbejdes om udviklingsopgaver og periodevis deltagelse i undervisningen på de videregående uddannelser, således at vores elever får en direkte indsigt i de udfordringer og beskæftigelsespotentialer, disse uddannelsesniveauer indeholder. Efter en årrække med stærkest fokus på at fastholde fagligt og personligt svagere unge har skolen udviklet flere særlige tilbud til dem. Det gælder f.eks. Kompasset og GPSen, som begge samler retningsforvirrede unge op og hjælper dem til at finde den rette hylde og få ryddet de sten af vejen, som er en hindring for at gennemføre uddannelsen. Dertil kommer særlige grundforløbspakker til dem, der har brug for mere tid til at komme igennem grundforløbet eller har brug for et almenfagligt brushup. På amu-området er indført pligt til at tilbyde kursisterne en screening af deres almene kompetencer, og for dem, der har behov for det, tilbydes et fvu-forløb (forberedende voksenundervisning). Disse tilbud bliver nu kopieret i eud, hvor eleverne også tilbydes screening og henvisning til almenkvalificerende undervisning. For begge typer af målgrupper har det vist sig at være et meget velkomment initiativ, som vi vil arbejde på at udbrede til alle erhvervsuddannelser på skolen. Videregående uddannelsers samspil med eud, eux og htx Tilbud til de fagligt og personligt svagere elever Vi vil desuden fortsætte ordningen med mentorer, som kan støtte op om elevernes personlige udvikling, ligesom tilknyttede psykologer står til rådighed for elever med særlige behov. Også samarbejdet med misbrugskonsulenter fortsætter med sigte Pædagogiske udfordringer 7

8 Pædagogiske udfordringer (fortsat) på at hjælpe elever ud af misbrug af alkohol og/eller stoffer. Tilbud om miljøskift ved at kunne bo på skolehjemmet kan også komme på tale i denne forbindelse. For unge, som vil have vanskeligt ved at gennemføre en hel erhvervsuddannelse, vil egu være et alternativ, som sikrer dem adgang til arbejdsmarkedet med fuld dagpengeret og mulighed for varig beskæftigelse. Forløb af denne karakter udvikles og gennemføres i samarbejde med produktionsskoler og kommuner. Sundere skole også i undervisningen Grønnere skole Inspireret af fastholdelsesindsatsen over for de elever, som er blevet henvist til de særlige tilbud Kompasset og GPSen har skolen siden 2011 haft øget fokus på sund livsstil ud fra en erkendelse af, at der er sammenhæng mellem kost, motion og evnen til læring. Tilbuddene skal derfor udvides fra udvalgte grundforløb til alle grundforløb og til hovedforløb for de elever, som allerede har fået kendskab til sådanne aktiviteter. Skolens kantiner støtter op om initiativerne med tilbud om sunde produkter, men de traditionelle bagertilbud vil fortsat være at finde på hylderne. I 2012 indgik skolen partnerskabsaftale med Dong energy. Foruden analyse og optimering af skolens energiforbrug indebærer det, at vi på udvalgte områder skal involvere eleverne i at udvikle skolen i en grøn retning. Det skal dels ske ved synliggørelse over for elever og medarbejdere af det faktiske energiforbrug og besparelser, dels ved at lade eleverne arbejde med udviklingsprojekter til optimering af energiforbruget. I 2013 er et større solcelleanlæg blevet etableret på Munkebjergvej, som bl.a. huser Odense Tekniske Gymnasium. Ud over at levere strøm skal anlæggets produktion bruges til analyser af forskellig art. Andre konkrete initiativer beskrives i de enkelte chefområders afsnit af virksomhedsplanen, herunder samarbejdet med Green Tech Center i Vejle, en ambitiøs forsknings- og udviklingspark, som bl.a. måler, rådgiver om og eksperimenterer i rationel udnyttelse af overskudsproduktion af f.eks. varme fra områdets virksomheder. Sideløbende vil skolen fortsat arbejde aktivt inden for det fynske skolesamarbejde om miljø, herunder affaldshåndtering, som vi har været del af i en årrække, og som har udløst et antal miljøpriser til skolen. 10. klasse i Grindsted og 20/20- modellens udbredelse Fra august 2013 har Syddansk Erhvervsskole forestået driften af 10. klasse for Billund Kommune. Undervisningen foregår i Grindsted, hvor vi i forvejen er repræsenteret med flere grundforløb og et htx-forløb. Kommunen og SDE har indgået en femårig driftsaftale, som kan forlænges i yderligere fem år (hvis 10. klasse fortsat består). Billund Kommune ønsker, at så mange elever som muligt tager imod et tilbud om et såkaldt 20/20-forløb, som kombinerer 10. klasse og et eud-grundforløb i samme skoleår. 10. klasse-tilbuddet tiltrækker også elever fra andre kommuner i området, fortrinsvis Varde Kommune. I Odense havde vi forventet at kunne starte andre forløb efter 20/20-modellen, men tilslutningen har ikke været af et omfang, så det lod sig gøre at starte hold op. Fra august 2015 erstattes ordningen af en ny erhvervsrettet 10. klasse, som vi vil satse på at kunne udbyde. Øget timetal på hovedforløb Skolens økonomiske situation har tilladt at hæve timetallet med en lektion i hovedforløbene i efteråret Fra januar 2014 øges timetallet med yderligere en lektion. 8 Pædagogiske udfordringer

9 Regeringen fremlagde i efteråret 2013 et udspil til reform af erhvervsuddannelserne fra august Der er i skrivende stund ikke indgået noget forlig om reformen, men vi forventer, at dens hovedelementer i store træk bliver som fremlagt. Reformen koncentrerer sig om grundforløbet, som deles i et ungespor på 40 uger og et voksenspor på 10 uger, begge dele med mulighed for forlængelse i yderligere 10 uger. Der vil blive indført krav om bestået (karakteren 2) i dansk og matematik, men med mulighed for at inddrage andre kriterier ved optagelsen af eleverne. Vi forventer en udbudsrunde i løbet af I forbindelse med en reform har begrebet fleks-uddannelse længe spøgt i baggrunden. Det tegner til at blive en uddannelse på et niveau, som ligger imellem produktionsskolernes tilbud og erhvervsuddannelserne, men om det bliver et alternativ til egu eller om det snarere bliver et STU-lignende tilbud (særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse for udviklingshæmmede), er endnu uklart. Vi vil følge udviklingen tæt og byde ind på forløbet, såfremt det får en karakter, der vil styrke vores erhvervsrettede uddannelsestilbud. Vi forventer en reform af amu-uddannelserne i 2014, og skulle den komme, vil vi være parat til at byde ind på de Fælles kompetencebeskrivelser, som vi allerede er godkendt til, foruden fagområder vi ikke har godkendelse til, men hvor vi har opbygget en kursusaktivitet som underleverandør til en godkendt skole i form af udlagt undervisning. Praktikum-forløb, hvor eud-eleverne kommer på skoleophold med en opgave, som virksomheden gerne ser løst eller får bud på en løsning af som led i elevens skoleuddannelse, er nævnt som et ønske i relation til løsningen af praktikcenteropgaven, men faktisk bør dette omfatte alle vores hovedforløbselever, så eleverne oplever en høj grad af indbyrdes relevans og sammenhæng i vekseluddannelsesforløbet. Eud-reform på vej Fleksuddannelse Sideløbende med de nye tiltag, som er på vej, har skolens chefer og ledere beskrevet uddannelses- og markedsmæssige potentialer, som kan udvikles til at målrette skolens udbud mod et erhvervsliv i teknologisk og branchemæssig udvikling og med udsigt til store anlægsarbejder i de kommende år. De enkelte chefområders afsnit uddyber de tiltag, som vil blive iværksat på skolens uddannelsesområder. Modernisering af skolens uddannelser Amu-reform på vej Styrkelse af virksomhedssamarbejdet Også egentlig produktudvikling vil vi gerne samarbejde med virksomhederne om. Vores lærere besidder mange kompetencer, som virksomhederne kan udnytte, og vi har udstyr og (skolepraktik)elever, som vil kunne anvendes i forbindelse med teknologiudvikling, prototypeudvikling og afprøvning af nye produkter og produktionsmetoder. For at gøre dette samarbejde effektivt vil en tidsbegrænset udstationering af en eller flere lærere (hospitanttjeneste) være ønskelig, så de får et godt kendskab til virksomheden. Tilsvarende kan ansatte i virksomhederne tilføre skolen meget nyttig viden ved at fungere som gæstelærere på såvel grund- som hovedforløb eller direkte indgå i job-swop med vores lærere. Pædagogiske udfordringer 9

10 Markedet Praktikcenter styrkelse af det praktikpladsopsøgende arbejde Antallet af ordinære praktikaftaler nåede med aftaler et lavpunkt i 2009 pga. finanskrisen, men siden da er afsætningen gået frem og kom i 2012 op på aftaler på Syddansk Erhvervsskole. Virksomhedstilskuddet til lærepladser halveredes i 2013 til kr., og pr. 1. januar 2014 er det helt væk. Vi forventer som i 2012 et boom op til årsskiftet, men alt andet lige bør vi se et fald derefter. At dette alligevel måske ikke sker, skyldes etableringen af praktikcentre i sommeren 2013, hvor også Syddansk Erhvervsskole fik en godkendelse til at oprette praktikcenter for i alt 15 uddannelser/hovedforløb. Ud over at beskæftige skolepraktikelever skal praktikcentret sørge for at sammenstykke elevens praktikuddannelse efter grundforløbet, så den så vidt muligt kommer til at foregå i en eller flere virksomheder. Alle de kendte aftaletyper skal bringes i spil, og den eksplosive udvikling i antallet af korte uddannelsesaftaler fra 69 i 2009 til 339 i 2012 forventes at fortsætte, ligesom både delaftaler og restlæreforhold hver er vokset med ca. 100 på årsbasis siden Derimod er det kun gået langsomt fremad med kombinationsaftaler, men også denne type bør vokse betydeligt i de kommende år. Hovedindsatsen for den opsøgende virksomhed skal lægges i forhold til ikkegodkendte virksomheder, som er langt i overtal. Sideløbende med en forstærket opsøgende indsats skal skolens virksomhedskonsulenter og afdelinger opbygge et indgående kendskab til virksomhedernes muligheder for at tage elever i større eller mindre dele af praktikuddannelsen. Dette kan bl.a. gøres via hospitanttjeneste i virksomhederne. Den opsøgende virksomhed skal desuden koordineres internt på skolen og evt. med andre skoler og VEU-centre, så virksomhedskonsulenter og kursussælgere ikke træder hinanden over tæerne, men dels afpasser den opsøgende virksomhed i forhold til hinanden, dels tager så mange uddannelseselementer med i deres salgsmappe, som det vil være relevant at præsentere virksomheden for. Udvidelse af salgsaktiviteterne Imageskabende aktiviteter Det har været skolens ambition, at salgsaktiviteterne inden for en kort årrække skulle udgøre 20 % af skolens omsætning, men vi må erkende, at det er en udfordrende målsætning. Der vil ikke blive slækket på det overordnede mål, men på kort sigt ændres målsætningen til en omsætningsfremgang på en procent på skoleniveau i For at det skal lykkes at hæve salgsaktiviteterne mærkbart, kræves en dedikeret indsats fra alle afdelinger og deres virksomhedskonsulenter og salgskonsulenter. Der er ingen tvivl om, at potentialet er til stede, uanset den afmatning krisen har medført. Det handler snarere om, at skolen gør sig synlig både over for virksomhederne og jobcentrene, og indsatsen vil blive understøttet af øget markedsføring. Erhvervsskolernes og erhvervsuddannelsernes image har i løbet af en halv snes år undergået en kedelig rutsjetur samtidig med, at kendskabet til erhvervsuddannelserne navnlig de seneste år er svundet ind. Det er sket sideløbende med, at der bredte sig en myte om, at danskerne fremover kun skulle tænke kreativt, mens mindre udviklede dele af verden skulle tage sig af det beskidte, støjende og farlige arbejde. Syddansk Erhvervsskole har været primus motor for en regional imagekampagne for htx, men når det gælder eud, bør det ske i et bredere landsdækkende samarbejde forestået af foreningen Danske Erhvervsskoler, og vi har tilbudt at stå i spidsen for dette arbejde synes at være et gunstigt tidspunkt i så henseende, fordi vi igen kan gå ud med stærke og positive meldinger: Der kommer uddannelsesgaranti i erhvervsuddannelserne; vi har højere ambitioner end tidligere, nu med både htx og eux 10 Markedsmæssige udfordringer

11 som tilbud; vores profil er på vej til at blive både grøn og sund, og med lidt mere gang i de økonomiske hjul vil der være gode udsigter til beskæftigelse og en attraktiv livsløn. På den helt korte bane er vi lidt hæmmet af, at de fremtidige erhvervsuddannelser endnu ikke er tegnet knivskarpt, men med et revideret eud og med praktikcentre som et af lokomotiverne og de kommende anlægsarbejder som yderligere gulerod vil vi have gode muligheder for at tiltrække stærke unge fremover, ikke mindst når budskabet om, at en studentereksamen ikke nødvendigvis er lykken for alle, er trængt stærkere igennem. Syddansk Erhvervsskole har et omfattende katalog af internationalt rettede aktiviteter. Vores htx-afdelinger arrangerer studieophold i USA, og Kina kan blive det næste tilbud til vores elever. Blot har en afgørelse i Ministeriet for Børn og Undervisning fastslået, at sådanne dyre rejser ikke må være obligatoriske for eleverne. I erhvervsuddannelserne udbyder vi internationale klasser som forberedelse til studieophold eller egentlige praktikforløb i udlandet, og flere af skolens uddannelser har direkte samarbejder med andre nordiske og øvrige europæiske lande om udvikling af fælles uddannelsesforløb, hvortil kommer mere kulturelt udviklende besøgsprogrammer og elevudveksling. Med oprettelsen af praktikcentre skal der sættes ekstra ind på også at skaffe flere af vores elever i praktik i udlandet, og det internationale uddannelsesmarked er særdeles interessant for os. Vi har en målsætning om at fordoble antallet af elever i praktik i udlandet fra 25 i 2013 til 50 i Det internationale marked Men ikke blot eleverne har gavn af udlandsophold. Via EUs mobilitetsprogrammer har også skolens medarbejdere mulighed for at komme på kortere eller længere studieophold og bl.a. herigennem knytte kontakter med henblik på kommende udlandsophold for vores elever. I ejendomsservicefaget har vi de seneste år haft god succes med at etablere jobrotationsprojekter, hvor en virksomheds medarbejdere har været på efteruddannelse, mens ledige efter en kursusperiode har fungeret som afløsere. Vi vil fortsat i 2014 bearbejde erhvervslivets organisationer, fagforeningerne, jobcentrene og enkeltvirksomheder for at øge anvendelsen af dette tiltag også på andre fagområder. Det strategiske analysearbejde, som blev gennemført på skolen i 2011 og 2012, pegede på uudnyttede potentialer i Østjylland. Afdelingen for Bygnings- & Brugerservice og Center for Fødevareuddannelser har i nogen grad skabt god efteruddannelsesaktivitet, ligesom Center for Efteruddannelse har formået at få gjort jobcentrene opmærksomme på vores tilbud, men i almindelighed er det jyske marked fortsat stort set uopdyrket, ikke mindst hvad angår efteruddannelse. Vi vil lancere et fælles marketingkoncept for markedsanalyser og afprøve det i mindst et uddannelsesområde i 2014, startende med Industri, Transport & Service. Som nævnt ovenfor under de pædagogiske udfordringer, indgår skolen meget gerne som sparringspartner for små og mellemstore virksomheder, som har brug for at få fremstillet og afprøvet prototyper af de nye produkter, de har under udvikling. At anvende skolen på denne måde som et kompetencecenter er der imidlertid ikke tradition for, og vi har måske heller ikke været gode til at sælge ideen. Med den nye praktikcenteropgave og med ambitionen om at skabe bedre sammenhæng mellem skoleuddannelse og praktikuddannelse, f.eks. gennem praktikum håber vi på, at vi styrker vores tilbud på dette område til de virksomheder, vi samarbejder med. Uddannelse med jobrotation Markedsudvidelser i nærområdet Samspil om produktudvikling Markedsmæssige udfordringer 11

12 Drift og organisation Organisation Nyt ledelsesgrundlag og fokus på pædagogisk ledelse Implementering af nye principper for arbejdstilrettelæggelse Der gennemføres en mindre organisationsjustering per 1. januar Uddannelsesområdet Byggeri & Automatik ledes af en nyrekrutteret uddannelseschef, og vicedirektøren kan herefter koncentrere indsatsen om driftsmæssige og interne opgaver. Flere stabsfunktioner sammenlægges som led i processen. Ledelsens nuværende organisering og opgavefordeling er ved at blive analyseret med henblik på at fastlægge og udvikle et nyt ledelsesgrundlag i foråret Ledelseslagenes opgaver og krav og forventninger til de forskellige funktioner og indbyrdes roller vil blive fastlagt for alle 57 personer, som udgør skolens ledelse. Der er kommet skærpede krav til en styrket pædagogiske ledelse. I 2014 iværksættes derfor et udviklingsprogram for alle 37 pædagogiske ledere på skolen. I sommeren 2013 fik ac-lærerne nye arbejdstidsregler, og i 2014 følger eud-området efter. De gammelkendte arbejdstidsaftaler er væk og erstattet af en mere rummelig og mindre rigid opgørelse af arbejdstiden. Ledelsen har fået større beføjelser til at disponere over lærernes arbejdstid, og aftaler om arbejdets udførelse indgås mellem den enkelte leder og medarbejder. Tillidsrepræsentanten kan være bisidder til læreren, men funktionen tillægges ikke aftaleret i forhold til arbejdets tilrettelæggelse og udførelse. I 2012 blev det aftalt, at en del af eud-lærernes tid til forberedelse skulle fordeles efter behov frem for pr. automatik som fast minutfaktor. Der blev i første omgang afsat fem minutter pr. lektion til formålet fra 1. januar Omfordelingen af tiden til forberedelse er ingen spareforanstaltning, idet evt. uforbrugte midler det ene år overføres til året efter. Lærerne har reageret meget forskelligt på muligheden for at medvirke ved udformning af principperne for tildeling af tid til forberedelse og for individuelt at forhandle tid til forberedelse, men øvelsen vil blive gentaget med henblik på at opnå enighed i de forskellige afdelinger om anvendelsen af puljen til udvidet forberedelse. Organiseringen af eux Eux-uddannelsen fortsætter med at sætte nye skud på stammen, men beklageligvis har de faglige udvalg valgt vidt forskellige gennemførelsesmodeller og kræver hver især, at deres fag tilgodeses med undervisning kun for dette fagområdes elever. Det sætter skolen i en fuldstændigt uholdbar situation og forhindrer udviklingen af bæredygtige uddannelsesmiljøer især i de små fag. Skolen har valgt i stedet at planlægge samlæsning i de almene discipliner i videst muligt omfang på tværs af uddannelserne for på denne måde at opnå et fagligt og økonomisk bæredygtigt miljø. Dette initiativ vil blive fortsat, udvidet og systematiseret i Vi forventer i øvrigt, at eux-modellen bliver justeret i forbindelse med eud-reformen fra Driftsmæssige og organisatoriske udfordringer

13 Sammenfatning Regnskab 2012 Estimat 2013 Budget Årselever 27,6 29,0 29,3 Færdiggørelser (mio. kr.) 612,5 618,0 619,3 Omsætning (mio. kr.) 8,4 4,4-1,6 Resultat (mio. kr.) 1,4 0,7-0,2 Overskudsgrad (%) Resultat pr. årselev (kr.) Syddansk Erhvervsskole deltager i og initierer selv en lang række projekter, der yder vigtige bidrag til skolens udvikling. Projekterne omhandler blandt andet: Uddannelse af mentorer, udvikling af undervisningsmateriale til sprog Sammenligning af undervisningsmoduler inden for autouddannelsen på tværs af Europa Vidensdelingsprojekt omhandlende god bygningsrestaurering i Europa Den europæiske kvalifikationsramme med fokus på sociale og personlige kompetencer opnået gennem praktik i udlandet Udviklingsprojekt med fokus på flersprogede videomaterialer til håndværkere, der arbejder med passivhuse Europæisk netværk af kursister og undervisere med fokus på genbrug Elev- og lærermobilitet. Projektarbejdet på Syddansk Erhvervsskole Internationale udviklingsprogrammer, herunder EU-programmer 9 Internationale mobilitetsprojekter, støttet af EU 2 Internationale projekter støttet af Nordisk Ministerråd 1 Regionale projekter 1 En oversigt over projekterne kan ses på skolens hjemmeside under Det Internationale SDE. Foruden disse kan henvises til skolens kvalitetsplan. Sammenfatning 13

14 2. Chefområdet Byggeri & Automatik 14 Byggeri & Automatik på Syddansk Erhvervsskole

15 Præsentation Chefområdet Byggeri & Automatik Chefområdet består af eud-indgangen Bygge og anlæg (med hovedforløbene træfagenes byggeuddannelse, snedker, vvs, maler, murer og struktør) samt el- og automatikfagene elektriker og automatiktekniker. Chefområdet har eud- og salgsaktiviteter i både Odense og Vejle og grundforløbslinjer i Grindsted. I 2014 er der i alt budgetteret med årselever i chefområdet, som har i alt ca. 170 medarbejdere, heraf er der 135 pædagogiske medarbejdere og 23 skolepraktikinstruktører / håndværkere i Odense og Vejle og 10 ansatte i Grindsted. Fakta om chefområdet På bygge- og anlægsindgangen er budgetteret med 917 årselever (grundforløb, hovedforløb og skolepraktik) i Hertil kommer de særlige forløb, eux Bygge og anlæg, Grundforløb + fag på 10. klasses niveau, Tek 10 samt introduktion og brobygning. På amu-området er der budgetteret med 29 årselever. El- og automatikområdet har budgetteret med 273 årselever (grundforløb, hovedforløb og skolepraktik) i 2014, hvortil kommer salgsaktiviteter primært inden for amu og idv i Odense. I alt er der i El & Automatik budgetteret med 343 årselever i Fra august 2013 har vi forestået driften af 10. klasse for Billund Kommune. Undervisningen foregår i Grindsted, hvor vi i forvejen er repræsenteret med flere grundforløb og et htx-forløb. Kommunen og SDE har indgået en femårig driftsaftale, som kan forlænges i yderligere fem år. 10. klasse-tilbuddet tiltrækker også elever fra andre kommuner i området, fortrinsvis Varde, men også Esbjerg og Vejle kommuner. Der skal investeres mere end 25 mia. kr. i bygge- og anlægsprojekter i Odense. Det er derfor vigtigt, at vi allerede nu kan tiltrække unge mennesker til vores uddannelser, at vi i årene frem får efteruddannet de faglærte, og at vi får uddannet/opkvalificeret de mange ledige, så de kan være med til at løfte de store byggeprojekter i byen, og generelt i Syddanmark. For at fremme dette er vi aktive i Byg til Vækst -samarbejdet, som er organiseret under Odense Kommune. For at realisere Bygge og anlæg som et fagligt fyrtårn i region Syddanmark skal vi etablere et videnog kompetencecenter med fokus på bl.a. energiområdet, byggeområdet, bygningsrestaurering og ledelse. Status på udviklingen De kommende år El-uddannelsen skal indlede et samarbejde med vvs, specielt inden for ventilation. I forvejen er der samarbejde om grøn brobygning. Det overordnede tema for 2014 vil i Odense stadig være at udbygge og udvikle undervisning og kursusaktiviteter inden for intelligent bygningsautomatik. I Vejle skal styrings- og reguleringsspecialet udvikles for at skabe forbedret rationale og kvalitet i aktiviteterne; der skal bl.a. udbydes nye kurser og valgfag. Især robot-/visionteknologien skal fremmes. Desuden skal aktiviteterne fra Teknologicentret, jf. nedenfor, omsættes til (efter)uddannelse. I Vejle er vi i tæt samarbejde med Gren Tech-centret om smart og grøn udnyttelse af energi. Centret er en ambitiøs forsknings- og udviklingspark, som bl.a. måler, rådgiver om og eksperimenterer i rationel udnyttelse af overskudsproduktion af f.eks. varme fra områdets virksomheder. Det er målet, at samarbejdet kan afdække nye og ændrede uddannelsesbehov inden for alternative energikilder på såvel erhvervsuddannelserne som efteruddannelsesområderne. Byggeri & Automatik på Syddansk Erhvervsskole 15

16 Pædagogiske udfordringer Fastholdelse Handlingsplan for øget gennemførelse Bygningsmalerne for både grundforløb og hovedforløb i Vejle og Odense er med i fastholdelsesindsatsen Didaktisk og pædagogisk grundlag for undervisningen på Syddansk Erhvervsskole. Indsatsen skal fører til kompetenceudvikling og professionalisering af lærer- og ledelsesarbejdet, så der er tydelig sammenhæng mellem mission, vision, værdier, det pædagogisk-didaktiske grundlag og de lokale undervisningsplaner, læringsaktiviteter og den gennemførte undervisning. Det skal tydeliggøres via dokumentation og observeres i undervisningen. Murerafdelingerne for såvel grundforløb som hovedforløb i Vejle og Odense er med i fastholdelsesindsatsen Styrket differentiering. Målet med indsatsen er at styrke den pædagogiske og fagdidaktiske kompetence for systematisk at tage udgangspunkt i elevens faglige, sociale og personlige forudsætninger i tilrettelæggelsen af de aktiviteter, der indgår i undervisningen, således at eleven får bedre mulighed for læring med udgangspunkt i egne forudsætninger. Målet med indsatserne i maler- og murerafdelingerne er, at frafadet på grundforløb og hovedforløb i 2014 falder til hhv. 18 % og 4 %. Træfagene (grundforløb og hovedforløb) i begge byer er med i fastholdelsesindsatsen Stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel. Udviklet informationsmateriale, som praktiksteder og elever kan anvende i forbindelse med opfyldelse af praktikmål skal skabe sammenhæng mellem skole og praktik på hovedforløb. Derudover skal aktiviteter styrke samarbejdet mellem skole/undervisning og praktikvirksomheder. Effekten af indsatsen i Træafdelingen forventes at være nedbringelse af frafaldet i 2014 på grund- og hovedforløb til hhv. 17 % og 3 % i Odense og hhv. 21 % og 4 % i Vejle. Praktikum Fokus på samarbejdet mellem skole og virksomhed Malerfaget gik forrest ved i 2010 at indføre Praktikum. Eleven skal fra sit firma have en opgave, som på skoleopholdet kan bearbejdes i forhold til fagets discipliner. Efterfølgende inviteres mester på skolen for at se resultatet. Der er praktikum på to af uddannelsens hovedforløb. Erfaringerne fra de to første år med praktikum er meget positive både fra branchen og for de involverede lærere. Afdelingen fortsætter med at udvikle og udbrede praksisnære opgaver i uddannelserne i Bygge- og anlægsafdelingerne skal være mere synlige i elevernes praktikperioder. Det nuværende samarbejde med mesterarrangementer i hvert skoleophold eller ved afslutningen af alle skoleophold fortsætter. Men kontakten til virksomhederne er blevet styrket ved ansættelsen af to virksomhedskonsulenter. Endvidere vil afdelingerne arbejde aktivt med de valgte kommunikations- værktøjer, som de faglige udvalg har udviklet, såsom log-bøger og praktikerklæringer fra virksomhederne. Tidligere har fyraftensarrangementer været en god anledning til at præsentere virksomhederne for skolens samlede udbud af erhvervs- og efteruddannelser. Fyraftensarrangementerne vil i de kommende år strategisk blive brugt til at understøtte afdelingernes mål, bl.a. til professionalisering af mestre og svende i det at have lærlinge. Talentudvikling Bygge- og anlægsområdet vil sætte fokus på talentudvikling for både grund- og hovedforløbselever i de kommende år. Der skal skabes et hype om det at være en stærk elev og deltage i DM/VM. Hvert forår skal eleverne trænes, og der skal skabes spændende rammer og træningsfaciliteter, som eleverne kan folde sig ud i. Eleverne skal indimellem mødes på tværs af bygge- og anlægsfagene for at udveksle gode ideer 16 Pædagogiske udfordringer

17 om deres fag og faglige udvikling. Elever og lærere skal visiteres til talentudviklingsprogrammet. Målet er, at bygge- og anlægsfagene på SDE deltager ved både DM og VM. Energiområdet er det kommende vækstområde inden for tømrerfaget. Tømrerfaget vil tværfagligt med de andre byggefag have behov for en del videre- og efteruddannelse på energiområdet. Vi udbyder derfor i dag en række energikurser, Energihåndværkeren, og vil i fremtiden samarbejde med de andre byggefag om at få en central placering på dette område. For at fremme tilgangen af ledige kursister er der indledt samarbejde med bl.a. 3F, og vi forventer, at dette samarbejde vil blive udbygget i fremtiden. Kompetencemæssigt ligger vi meget højt på området, ikke mindst i kraft af flere ny ansættelser med højt fagligt niveau. Energiområdet er præget af stor teknisk og teknologisk udvikling. Derfor stilles der store krav til kompetenceudvikling og ressourcer for uddannelsen. Energiområdet udvikler sig med grønne og alternative installationsløsninger, og afdelingen har etableret og udvikler løbende på dette område. Området for bygningsautomation er en særskilt udfordring for branchen og dermed for uddannelsen. Bygge- og anlægsuddannelserne samarbejder med El & Automatik på dette område, hvor opgaven for den kommende installatør har sammenfaldende udfordringer over til bygningsautomationsområdet. I samarbejdet med denne afdeling vil vi kunne opnå en synergieffekt på de fysiske rammer, lærerkompetencer og læremidler. I 2014 vil vi arbejde på konkret lærerudveksling på ventilationsområdet. Fleksibilitet i udbuddet af de kommende kursusaktiviteter vil være det tilbud som bygge- og anlægsfagene byder ind med i de kommende år, herunder mulighederne i åbent værksted og læring direkte på byggepladsen. Nedenstående er eksempler på de nye måder at gennemføre og facilitere kursus og læring på. Energihåndværkeren Bygningsautomation Åbent værksted og læring på byggepladsen Åbent værksted kan være en række af forskellige kurser, der gennemføres samtidigt, enten målrettet mod en specifik branche eller tværfagligt. Her kan den pædagogiske udfordring bestå i, at der kan være løbende optag, og samtidig skal der være fokus på den problembaserede læring. Åbent værksted lægger i høj grad op til at afdække kursisternes behov i forhold til, hvilket fagligt område kurset omhandler. Underviseren skal håndtere svingende deltagerantal, hvilket stiller store krav til planlægningen. Læring på byggepladsen eller i virksomheden giver mulighed for praksisnær undervisning af kursister. Udfordringen består bl.a. i, at det ikke nødvendigvis er lærerens rolle at være faglig i forhold til det håndværksmæssige. Lærerrollen vil her bestå i at være facilitator. Eksempelvis planlægger læreren i samarbejde med bygherren møder til opstart af byggeprocesser og løbende samarbejde på byggepladsen. Læreren skal her sørge for, at der er flow i møderne, holde fokus på problemstillingerne fra parterne i byggeriet, forholde sig neutral i forhold til de håndværksmæssige udfordringer og være konkluderende. Hvis der viser sig et behov for et fagligt kursus på arbejdspladsen, kan det afholdes, så det er tydeligt, at læreren ikke involverer sig i byggeriet. Murerfaget har oplevet et par magre år og er fortsat udfordret på mange områder. Murerafdelingen på SDE har derfor fortsat fokus på at være med til at udvikle og kvalitetssikre uddannelsen. Dette arbejde, og det forhold at vi er med i relevante udvalg og projekter, har bevirket, at vores udviklingsarbejde i afdelingen går hånd i Udfordringer i murerfaget Pædagogiske udfordringer 17

18 Pædagogiske udfordringer (fortsat) hånd med udviklingen inden for faget generelt. Mureruddannelsen fik i juli 2013 en ny bekendtgørelse, der forhåbentligt vil medvirke til at give uddannelsen et løft. Uddannelsen består nu af tre dele. Grundforløb, en basisuddannelse og et valgfrit specialefag. Der vælges mellem: Tag, mur, fliser, restaurering og energi. Herudover erstattes den traditionelle svendeprøve med en projektsvendeprøve, hvor eleven får mulighed for at præsentere sit afsluttende teoretiske og praktiske arbejde som en helhed. For vores vedkommende, får vi forholdsvis let ved at implementere den nye bekendtgørelse, da vores eksisterende undervisningsplan understøtter projektformen. Vi har dog været nødt til helt at ændre undervisningsplanen for grundforløbet, så den nu i højere grad er temabaseret. I det kommende år er vi sammen med Egernsund Tegl med i et projekt om nye materialer, der vil gøre det mere interessant for arkitekter at vælge tegl som byggemateriale. Vi forventer en del positiv presseomtale i forbindelse med dette projekt. Efter- og videreuddannelse på bygge- og anlægsområdet Nye kompetencekrav i byggeriet Byg til Vækst Efteruddannelsen har til alle tider været en sammenhængende aktivitet til eudområdet for murer-, maler- og vvs-uddannelserne og i det seneste år også på træuddannelserne. Bygge- og anlægsområdet har status som et såkaldt strategisk fyrtårn på den videregående maleruddannelse og på restaureringsuddannelsen, som involverer alle fagområderne (murer, maler, træ og blikkenslager). Afdelingernes medarbejdere har gennem tiden deltaget i og deltager fortsat i udviklingen af kurser og grundlaget for kurserne. For at fastholde dette niveau og denne aktivitet er der et generationsskifte på vej i medarbejdergruppen på disse uddannelser. Vi skal fastholde vores position som førende skole på området for den videregående maleruddannelse og på restaureringshåndværkerområdet. Fremtidens byggeprocesser vil efterspørge andre kompetencer end de rent faglige, hvor fremtidens bygninger har et krav om energioptimering i alle byggeriets processer, og hvor den stigende brug af de digitale muligheder kalder på andre kompetencer end de fag-faglige kurser. Ligeledes vil kravet om større produktivitet i byggeriet sætte fokus på samarbejdsmønstre og processer i og omkring byggeprocessen. Som nævnt er vi aktive i Byg til Vækst -samarbejdet mellem relevante interessenter med tilknytning til byggebranchen, herunder 3F og andre relevante faglige organisationer, Dansk Byggeri med flere brancheorganisationer, det lokale beskæftigelsesråd i Odense, Odense Kommune, og de øvrige relevante uddannelsesinstitutioner på Fyn. SDE indgår i flere konkrete projekter, som understøtter det overordnede mål med sikring af flere og mere kompetente medarbejdere til bygge- og anlægsbranchen. Vi fungerer som medudviklere af læringskoncepter og medvirker til egentlig gennemførelse af kursus- og læringsaktiviteter på skolen og på byggepladserne. 18 Pædagogiske udfordringer

19 Markedet Byggeri & Automatik har også i 2014 planlagt et stort udbud af efteruddannelseskurser rettet mod de interessenter, der på nuværende tidspunkt bruger afdelingernes kursustilbud som amu-kurser eller idv-aktiviteter. Disse tilbud kommunikeres til alle de små, mellemstore og store virksomheder i Syddanmark. For at imødekomme skolens overordnede målsætning om, at kursusaktiviteter skal vokse med en procent pr. år er der i Byggeri & Automatik ansat to nye konsulenter i nyoprettede stillinger med tilknytning til henholdsvis Maler- og Murerafdelingen samt Træafdelingen. Virksomhedskonsulenterne vil bidrage til, at det opsøgende arbejde, og herigennem indgåelse af uddannelsesaftaler, vil kunne øges mærkbart. Samarbejdet med UU-centrene om at arrangere besøg i 9. klasser med forkonkurrencer til DK Skills i skolens naturlige opland skal i 2014 intensiveres, især for Odenses vedkommende. Folkeskolekonkurrencerne skal i årene frem være en årligt tilbagevendende begivenhed med forkonkurrencer på de enkelte skoler, efterfulgt af semifinaler på hhv. Boulevarden og Risingsvej for til sidst at slutte med finalen i den by, hvor DK Skills afholdes. Alle tre arrangementer er en uvurderlig mulighed for at fortælle om og vise vores uddannelser frem og forhåbentligt tiltrække nye elever. Samarbejdet med den eksterne vejledning i Odense skal styrkes, således at vejledningens besøg i grundskolen eksempelvis kan kobles sammen med forkonkurrencernes afholdelse. I forbindelse med eux-uddannelsen står vi i murerfaget over for en lang række problemstillinger som f.eks. elevernes manglende sociale tilhørsforhold, når de er på skole, og samt det forhold at eux-elevernes praktikperioder har meget stor betydning for de efterfølgende hovedforløb. Eux-murer i Odense vil arbejde på, i samarbejde med Murerfagets Faglige Fællesudvalg, at blive landsdækkende hovedforløbsskole. Det er uholdbart med to elever på første hovedforløb, det er hverken attraktivt for skolemiljøet eller for økonomien. Kursusaktivitet samt udvidelse af salgsaktiviteterne DK Skills for grundskolen Grundlaget for eux i murerfaget Markedsmæssige udfordringer 19

20 Drift og organisation Organiseringen af eux Study Support Center på Risingsvej Kompetenceudvikling til skolepraktikinstruktørerne El & Automatik i Vejle bliver selvforsynende med undervisere på eux-hovedforløb, idet der er ansat en cand.mag. i dansk, én i matematik, fysik og kemi samt en bachelor, der underviser i engelsk; sidstnævnte er i gang med en overbygningsuddannelse. På baggrund af stor succes i Vejle med etablering af et Study Support Center (SSC), vil der i 2014 blive etableret et tilsvarende supportcenter i Odense. Det skal være elevernes indgang til uddannelseshjælp og fastholdelse. Bemandingen i centeret vil i første omgang være medarbejdere med meget store uddannelsesmæssige kompetencer. SSC skal i forhold til de faglige vejledere i afdelingerne dels ses som et videncenter, dels have en opsøgende funktion. SSC skal være med til styrke det arbejde, der allerede udføres af de faglige vejledere i afdelingerne. Ud over egne medarbejdere vil der også være repræsentation fra Ungdommens Uddannelsesvejledning samt rådgivere fra Odense Kommune. SSC vil endvidere samarbejde med de lærere i afdelingerne, der særligt har fokus på de sårbare elever. Kompetenceudviklingen af instruktørerne til skolepraktikken er og har været et fokusområde. Kompleksiteten i instruktøropgaven er analyseret, relevante kompetenceforløb er udviklet, og nye tiltag vil komme i de kommende år. Skolepraktikinstruktørerne skal have den stærke faglighed og erfaring, endvidere skal de kunne forholde sig til hele det didaktiske område på uddannelserne, og sidst men ikke mindst, skal de organisere en arbejdshverdag med unge mennesker og deres personlige forhold. Regnskab 2012 Estimat 2013 Budget 2014 Årselever Færdiggørelser (mio. kr.) 6,4 7,2 7,9 Omsætning (mio. kr.) 100,8 108,3 109,1 Resultat (mio. kr.) -1,6 2,5 2,1 Overskudsgrad (%) -1,6 2,3 1,9 Resultat pr. årselev (kr.) Driftsmæssige udfordringer

Virksomhedsplan 2014. Syddansk Erhvervsskole

Virksomhedsplan 2014. Syddansk Erhvervsskole Virksomhedsplan 2014 Syddansk Erhvervsskole Præsentation Fakta om skolen Syddansk Erhvervsskole har afdelinger i Odense, Vejle og Grindsted. Skolen udbyder erhvervsuddannelse inden for 10 indgange. Skolen

Læs mere

VID Erhvervsuddannelser

VID Erhvervsuddannelser VID Erhvervsuddannelser Reformimplementering og obligatoriske indsatsområder Hvert forår udarbejder Viden Djurs en handlingsplan, der fastlægger de udviklings- og forandringsbehov, som uddannelserne under

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 29 Offentligt. Københavns Tekniske Skole

Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 29 Offentligt. Københavns Tekniske Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 29 Offentligt Velkommen til Københavns Tekniske Skole Dagens program 9.20: KTS og strategien i lyset af regeringens EUD-reform 10.20: Eux Praktikcenteret

Læs mere

Generelt er optaget til skolepraktikken for opadgående, hvorimod tilgangen til grundforløbende desværre er for nedadgående.

Generelt er optaget til skolepraktikken for opadgående, hvorimod tilgangen til grundforløbende desværre er for nedadgående. Præsentation Chefområdet Industri, Transport & Service Industri, Transport & Service omfatter indgangene Bil, fly og andre transportmidler, Transport og logistik, Produktion og udvikling (med smede- og

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

EUC Syd Praktikcenter

EUC Syd Praktikcenter EUC Syd Praktikcenter Kort om EUC-Syd Hvordan vil PC sikre at eleverne når målene og sikre at disse får en hel uddannelse? Hvordan vil PC koordinere med andre praktikcentre? Thomas Bjerner Hansen Om EUC

Læs mere

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Reformen - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelsernes mange styrker skal frem i lyset Med en erhvervsuddannelse åbnes døre til faglærte jobs, videreuddannelse og en fremtid

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

NOTAT. Evaluering af direktørens resultatkontrakt

NOTAT. Evaluering af direktørens resultatkontrakt NOTAT af direktørens resultatkontrakt 1. maj 2013 31.7 2014 Godkendt på bestyrelsesmødet den 2. oktober 2014 A. Budget og likviditet (30 %) Skolen har i forbindelse med genopretningsplanen indgået aftale

Læs mere

EUD-reformens pædagogisk-didaktiske indhold

EUD-reformens pædagogisk-didaktiske indhold Øget differentiering og specialisering i Erhvervsuddannelserne EUD-reformens pædagogisk-didaktiske indhold Uddannelsesforbundets TR-kursus Odense 10. Marts 2016 To greb til at styrke kvaliteten i EUD 1)

Læs mere

Indsatskontrakt Skive Tekniske Skole 2016

Indsatskontrakt Skive Tekniske Skole 2016 Indsatskontrakt Skive Tekniske Skole 2016 EUD-reform EUD reform trådte i kraft 1/8 2015 med målsætningen om flere og bedre faglærte gennem bl.a. etablering af unge- og voksenspor. I reformen indgår også

Læs mere

Partnerskabsaftale 10. juni 2010

Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale Herlev til Herlev mellem Dansk Byggeri, Københavns tekniske skole (Herlev afdeling), UU-Nord og Herlev kommune i perioden 1.8.2010 til 31.12.2012 Baggrund

Læs mere

Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14

Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14 Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14 Bestyrelsen er bemyndiget til at indgå resultatkontrakt med skolens direktør jf. Undervisningsministeriets brev af 27.6.2013. I forhold til skolens størrelse

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan

Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan Regeringens mål Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Skolens hovedadresse er: Viden Djurs N. P. Josiassens vej 44e 8500 Grenaa Telefon:

Skolens hovedadresse er: Viden Djurs N. P. Josiassens vej 44e 8500 Grenaa Telefon: Viden Djurs - Den lokale undervisningsplan niveau I Det første niveau af den lokale undervisningsplan er gældende for alle skolens erhvervsuddannelser. 1.1 - Praktiske oplysninger Viden Djurs er en erhvervsskole

Læs mere

EUX HÅNDVÆRKER ERHVERVSUDDANNELSE MED GYMNASIAL EKSAMEN

EUX HÅNDVÆRKER ERHVERVSUDDANNELSE MED GYMNASIAL EKSAMEN EUX åbner mange nye veje for mig. Jeg vil gerne læse til maskinmester og starter med mekanikeruddannelsen. Jeg har hele tiden gerne villet have en erhvervsuddannelse, og det er fint, at jeg har mulighed

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE Indhold Generelt for Svendborg Erhvervsskole - Erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 4 Skolens pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Danske Erhvervsskoler - Lederne

Danske Erhvervsskoler - Lederne Danske Erhvervsskoler - Lederne Håndens kundskab og voksenpædagogiske udfordringer i relation til erhvervsuddannelserne Fakta Tech College Aalborg Antal årselever ca. 4000 hvilket giver mange cpr. nr.

Læs mere

NY OPBYGNING. mere synergi mellem teori og praktik TIL VIRKSOMHEDER VIL DU HA LIDT EKSTRA? TAG EN EUX-ELEV BYGGERI OG HÅNDVÆRK

NY OPBYGNING. mere synergi mellem teori og praktik TIL VIRKSOMHEDER VIL DU HA LIDT EKSTRA? TAG EN EUX-ELEV BYGGERI OG HÅNDVÆRK NY OPBYGNING mere synergi mellem teori og praktik TIL VIRKSOMHEDER VIL DU HA LIDT EKSTRA? TAG EN EUX-ELEV BYGGERI OG HÅNDVÆRK HVAD ER EN EUX? EUX Byggeri og håndværk er en uddannelse, der kombinerer håndværk

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation Uddannelser efter 9. og 10. klasse Job eller uddannelse Erhvervsuddannelser 1½ - 5 år Fx murer, smed, bager, elektriker, salgsassistent, social- og sundhedsassistent EUX Gymnasiale uddannelser 3 år STX

Læs mere

TIL VIRKSOMHEDER VIL DU HA LIDT EKSTRA? TAG EN EUX-ELEV BYGGERI OG HÅNDVÆRK

TIL VIRKSOMHEDER VIL DU HA LIDT EKSTRA? TAG EN EUX-ELEV BYGGERI OG HÅNDVÆRK N I N G g praktik N Y O P BrgYi G mellem teori o mere syne TIL VIRKSOMHEDER VIL DU HA LIDT EKSTRA? TAG EN EUX-ELEV BYGGERI OG HÅNDVÆRK ER SVENDEBREV OG GYMNASIALT NIVEAU I EN UDDANNELSE HVAD ER EN EUX?

Læs mere

EUC Nords. Årsprogram

EUC Nords. Årsprogram EUC Nords Årsprogram 2015 EUC Nord, M. P. Koefoeds Vej 10, Box 330, DK-9800 Hjørring Tel. + (45) 7224 6000 Fax +(45) 7224 6101 E-mail: info@eucnord.dk eucnord.dk 2 Årsprogram 2015 For at bidrage til at

Læs mere

Forpligtende partnerskabsaftale. mellem. Dansk Byggeri EUC Nordvestsjælland UU Nordvestsjælland Holbæk Kommune

Forpligtende partnerskabsaftale. mellem. Dansk Byggeri EUC Nordvestsjælland UU Nordvestsjælland Holbæk Kommune Forpligtende partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri EUC Nordvestsjælland UU Nordvestsjælland Holbæk Kommune Gældende 1. oktober 2014 til 31. december 2016 Aftalens parter Denne forpligtende partnerskabsaftale

Læs mere

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Dato: 9. november 2012 Brevid: 1907970 Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Læsevejledning Denne analyse afdækker uddannelsesniveau og uddannelsesmønster i Kalundborg Kommune. Der

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

30.9.2014. Erhvervsskole Reform 2015. Mere attraktive erhvervsuddannelser. Højere krav Bedre uddannelser Flere muligheder

30.9.2014. Erhvervsskole Reform 2015. Mere attraktive erhvervsuddannelser. Højere krav Bedre uddannelser Flere muligheder Erhvervsskole Reform 2015 30.9.2014 Mere attraktive erhvervsuddannelser Højere krav Bedre uddannelser Flere muligheder Adgangskrav: 2,0 i dansk og matematik Tilmeldingsbegrænsning: 1 forsøg på GRF1 3 forsøg

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE MELLEM DANSK BYGGERI, SE- LANDIA SLAGELSE, UU-VESTSJÆLLAND OG SORØ KOM- MUNE

PARTNERSKABSAFTALE MELLEM DANSK BYGGERI, SE- LANDIA SLAGELSE, UU-VESTSJÆLLAND OG SORØ KOM- MUNE Dok. nr. 340-2014-138447 PARTNERSKABSAFTALE MELLEM DANSK BYGGERI, SE- LANDIA SLAGELSE, UU-VESTSJÆLLAND OG SORØ KOM- MUNE Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde med fokus

Læs mere

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Flere unge skal have en erhvervsuddannelse hvordan bidrager erhvervsskolereformen til dette. Oplæg ved Vicedirektør Hanne Muchitsch, Aalborg

Læs mere

Voksenlærling - Til din virksomhed

Voksenlærling - Til din virksomhed Opdateret december 2017 Voksenlærling - Til din virksomhed Det skal være nemmere og mere overskueligt for virksomheder at finde kvalificeret arbejdskraft. I dette katalog kan du få et overblik over og

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2015 2016.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2015 2016. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2015 2016. Dette skoleår vil være præget af implementeringen af reform på erhvervsuddannelserne. Reformens mål er overordnet at skabe bedre

Læs mere

Det danske erhvervsuddannelsessystem og EUD-reform 2015

Det danske erhvervsuddannelsessystem og EUD-reform 2015 Det danske erhvervsuddannelsessystem og EUD-reform 2015 Politisk styring af EUD Regeringen Undervisningsministeriet Erhvervsskolerne Arbejdsmarkedets parter Lokale uddannelsesudvalg Rollefordeling UVMhar

Læs mere

Roskilde Handelsskole Større og stærkere Strategi 2020

Roskilde Handelsskole Større og stærkere Strategi 2020 Roskilde Handelsskole Større og stærkere Strategi 2020 I de seneste år er der sket meget inden for uddannelsessektoren med implementeringen af store reformer, planlægningen af nye og med bortfald af aktiviteter,

Læs mere

Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område

Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område Undervisningsministeren præsenterede 2. oktober regeringens udspil til en kommende erhvervsuddannelsesreform.

Læs mere

Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. Kvalitet og kvalitetsudvikling efter reformen De nye grundforløb

Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. Kvalitet og kvalitetsudvikling efter reformen De nye grundforløb Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Kvalitet og kvalitetsudvikling efter reformen De nye grundforløb Implementering Forår 2014 Information Lovarbejde, høring, vedtagelse Efterår 2014 Fokuseret

Læs mere

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1 EUD-reform - med fokus på kvalitet Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet Side 1 Den smeltende isflage Faldende søgning fra 9./10. kl.: Fra 29 pct. i 2006 til 19 pct. i 2012 Højt frafald:

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelserne i Skive Parter:

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelserne i Skive Parter: erhvervsuddannelserne i Skive 2018-2021 Parter: Indhold Baggrund...3 Aftale...3 Mål...4 Erhvervsuddannelser...4 Erhvervsskoler...4 Styregruppe...5 Aftaleperiode...5 Samarbejdsform...5 Dato og underskrift:...6

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi

Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi For at vi på ZBC kan leve op til kravene i den kommende EUD reform er det nødvendigt, at vi fortsat sikrer udvikling af medarbejdernes kompetencer. Udgangspunktet for kompetenceudviklingen

Læs mere

1.1 - Praktiske oplysninger Viden Djurs er en erhvervsskole på Djursland, som tilbyder en lang række spændende og udfordrende ungdomsuddannelser.

1.1 - Praktiske oplysninger Viden Djurs er en erhvervsskole på Djursland, som tilbyder en lang række spændende og udfordrende ungdomsuddannelser. Viden Djurs - Den lokale undervisningsplan niveau I Det første niveau af den lokale undervisningsplan er gældende for alle skolens erhvervsuddannelser. 1.1 - Praktiske oplysninger Viden Djurs er en erhvervsskole

Læs mere

Drøftelse af forslag til udmøntning af 1 mio. kr. pulje til skolernes valgfag og eventuelle samarbejder mellem skolerne og lokale håndværksmestre

Drøftelse af forslag til udmøntning af 1 mio. kr. pulje til skolernes valgfag og eventuelle samarbejder mellem skolerne og lokale håndværksmestre Punkt 5. Drøftelse af forslag til udmøntning af 1 mio. kr. pulje til skolernes valgfag og eventuelle samarbejder mellem skolerne og lokale håndværksmestre 2018-031920 Skoleforvaltningen fremsender til

Læs mere

Finansudvalget 2013-14 Aktstk. 160 Offentligt

Finansudvalget 2013-14 Aktstk. 160 Offentligt Finansudvalget 2013-14 Aktstk. 160 Offentligt Aktstykke nr. 160 Folketinget 2013-14 160 Undervisningsministeriet. København, den 30. september 2014. a. Undervisningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

STRATEGI Version

STRATEGI Version STRATEGI 2018-2022 1 Forord til strategi 2018-2022 Neden for følger strategi 2018-2022 for EUC Nordvestsjælland. Strategien bygger på følgende fem principper: 1. Vores arbejde understøtter altid den overordnede

Læs mere

Talenter i erhvervsuddannelserne

Talenter i erhvervsuddannelserne Talenter i erhvervsuddannelserne Rammer og muligheder Gert Nielsen Oplæg på Talentvejskonference, marts 2015 Side 1 4 klare mål 1. Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse.

Læs mere

UDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST. Veje til ny viden. - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved

UDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST. Veje til ny viden. - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved UDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST Veje til ny viden - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved VÆKST OG UDVIKLING Sammen om fremtiden I Næstved Kommune skal uddannelse være for

Læs mere

Behov for justeringer i erhvervsuddannelsesreformen

Behov for justeringer i erhvervsuddannelsesreformen Til erhvervsuddannelsesordførerne 4. december 2015 Behov for justeringer i erhvervsuddannelsesreformen Forligskredsen om erhvervsuddannelsesreformen mødes den 8. december for bl.a. at drøfte status på

Læs mere

TECH LEARNMARK.DK/TECH

TECH LEARNMARK.DK/TECH LEARNMARK TECH LEARNMARK.DK/TECH RESULTATER MULIGHEDER AMBITIONER Har du ambitioner om at tjene en god løn som faglært i en virksomhed, læse videre eller blive selvstændig? Vil du have mange muligheder,

Læs mere

Kort og godt. om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN

Kort og godt. om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN Kort og godt om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN 1 Indledning Aftalen om globaliseringspuljen i forbindelse med Finanslov 2010 udløste mange midler til erhvervsuddannelserne.

Læs mere

TECH LEARNMARK.DK/TECH

TECH LEARNMARK.DK/TECH LEARNMARK TECH LEARNMARK.DK/TECH RESULTATER MULIGHEDER AMBITIONER Har du ambitioner om at tjene en god løn som faglært i en virksomhed, læse videre eller blive selvstændig? Vil du have mange muligheder,

Læs mere

Virksomhedsindsatsen under VEU og samarbejde med jobcentre

Virksomhedsindsatsen under VEU og samarbejde med jobcentre Virksomhedsindsatsen under VEU og samarbejde med jobcentre Bygge- og anlægsbranchen jobrotation og voksenlærlinge som veje til kvalificeret arbejdskraft v/susanne Toftager Præsentation af VEU Center Fyn

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010. Sag nr. 5. Emne: Uddannelsesprojekter. 4 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010. Sag nr. 5. Emne: Uddannelsesprojekter. 4 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010 Sag nr. 5 Emne: Uddannelsesprojekter 4 bilag Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til: Telefon 4820 5000 Direkte 4820

Læs mere

UDDANNELSE DER FØRER TIL BESKÆFTIGELSE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET

UDDANNELSE DER FØRER TIL BESKÆFTIGELSE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET UDDANNELSE DER FØRER TIL BESKÆFTIGELSE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET STRATEGISKE FOKUSOMRÅDER FAKTA OM UDDANNELSE I ODENSE 1. Unge skal bevidst vælge ungdomsuddannelse, der fører til beskæftigelse 2.

Læs mere

VEJLEDNING TIL ERHVERVSSKOLER. Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne

VEJLEDNING TIL ERHVERVSSKOLER. Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne VEJLEDNING TIL ERHVERVSSKOLER Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne Om tilvalgsmuligheder på erhvervsuddannelser I forbindelse med erhvervsuddannelsesreformen er der opstillet

Læs mere

Strategiplan for Samarbejde om uddannelse

Strategiplan for Samarbejde om uddannelse 1 Strategiplan for Samarbejde om uddannelse 2018-2021 2 HVAD VIL VI GERNE OPNÅ OG HVILKEN EFFEKT ØNSKER VI? Andelen af unge, der vælger og gennemfører en gymnasial ungdomsuddannelse, inden de fylder 22

Læs mere

FORSLAG TIL OPKVALIFICERINGSREFORM FLERE FAGLÆRTE NYE ARBEJDS- PLADSER

FORSLAG TIL OPKVALIFICERINGSREFORM FLERE FAGLÆRTE NYE ARBEJDS- PLADSER FORSLAG TIL OPKVALIFICERINGSREFORM FLERE FAGLÆRTE NYE ARBEJDS- PLADSER Det er Socialdemokratiets vision, at alle skal kunne klare sig selv og være en del af fællesskabet på arbejdsmarkedet. Den globaliserede

Læs mere

Beretning til Træsektionen for 2010 Uddannelse

Beretning til Træsektionen for 2010 Uddannelse Beretning til Træsektionen for 2010 Uddannelse Praktikpladser Det markante fald i beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen som følge af den økonomiske krise har ikke medført, at antallet af indgåede uddannelsesaftaler

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

MÅL OG RESULTATER i DIREKTØR OLE SVITS KONTRAKT For perioden den 1. januar 2017 til den 31. december 2017

MÅL OG RESULTATER i DIREKTØR OLE SVITS KONTRAKT For perioden den 1. januar 2017 til den 31. december 2017 MÅL OG RESULTATER i DIREKTØR OLE SVITS KONTRAKT For perioden den 1. januar 2017 til den 31. december 2017 Side 1 Bestyrelsens vurdering af målopfyldelse af de enkelte mål. Basisramme 2017: 1. Flere elever

Læs mere

Hvorfor eux? En eux har to formål. Uddannelsen skal sikre eleverne erhvervsrettede kompetencer samt adgang til relevant videreuddannelse.

Hvorfor eux? En eux har to formål. Uddannelsen skal sikre eleverne erhvervsrettede kompetencer samt adgang til relevant videreuddannelse. EUX på PAU og SOSU Baggrund Forliget om eud-reformen indeholder en målsætning om, at der kommer eux på de fleste erhvervsuddannelser. Ministeren har fået bemyndigelse til at udvikle eux på de områder,

Læs mere

Handleplan Praktikkontor og Udviklingsafdeling 2011-2012 Indsatsområder og handlingsplaner for EUD praktik & udvikling, 2011-2012

Handleplan Praktikkontor og Udviklingsafdeling 2011-2012 Indsatsområder og handlingsplaner for EUD praktik & udvikling, 2011-2012 Indsatsområder og handlingsplaner for EUD praktik & udvikling, 2011 - CPH WEST bygger på værdier om dialog, udvikling og lederskab på alle niveauer, hvilket afspejler sig i EUD-afdelingens målsætning om,

Læs mere

TECH LEARNMARK.DK/TECH

TECH LEARNMARK.DK/TECH LEARNMARK TECH LEARNMARK.DK/TECH RESULTATER MULIGHEDER AMBITIONER Har du ambitioner om at tjene en god løn som faglært i en virksomhed, læse videre eller blive selvstændig? Vil du have mange muligheder,

Læs mere

NOTAT. Orientering om aftale om reform af erhvervsuddanne l- serne. Den 26. februar 2014. Sags ID: SAG-2013-05765 Dok.ID: 1822010

NOTAT. Orientering om aftale om reform af erhvervsuddanne l- serne. Den 26. februar 2014. Sags ID: SAG-2013-05765 Dok.ID: 1822010 NOTAT Orientering om aftale om reform af erhvervsuddanne l- serne Den 26. februar 2014 Sags ID: SAG-2013-05765 Dok.ID: 1822010 Indhold Orientering om aftale om reform af erhvervsuddannelserne... 1 Aftalens

Læs mere

TECH LEARNMARK.DK/TECH

TECH LEARNMARK.DK/TECH LEARNMARK TECH LEARNMARK.DK/TECH DET ER FEDT AT VÆRE HÅNDVÆRKER Har du ambitioner om at tjene en god løn som faglært i en virksomhed, læse videre eller blive selvstændig? Vil du have mange muligheder,

Læs mere

DI s vejledning om euv (erhvervsuddannelse for voksne)

DI s vejledning om euv (erhvervsuddannelse for voksne) DI s vejledning om euv (erhvervsuddannelse for voksne) Vejledningen er udarbejdet med baggrund i de regelændringer, som følger af den nye erhvervsuddannelseslov, der træder i kraft den 1. august 2015.

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

Anbefaling 1. Samarbejde med erhvervslivet. Fokus på unge med skæve/alternative kompetencer

Anbefaling 1. Samarbejde med erhvervslivet. Fokus på unge med skæve/alternative kompetencer Anbefaling 1 Samarbejde med erhvervslivet Fokus på unge med skæve/alternative kompetencer Iværksætter uddannelse i Helsingør (som skal være landsdækkede) Eventuddannelse + stillinger i kommunen, der skal

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår.

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår. 1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og IBC Birkemosevej 1 6000 Kolding www.ibc.dk 2. Aftaleperiode og opsigelse Rammeaftalen gælder for

Læs mere

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi og administrative retningslinjer 2014-15 1 Godkend på MIO-møde den 22. januar 2014 Godkendt på bestyrelsesmøde den 27.

Læs mere

Strategisk rammekontrakt

Strategisk rammekontrakt Strategisk rammekontrakt 2018-2021 Erhvervsakademi Sjælland indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. Køge 25. juni 2018 København den 3. juli 2018 Bestyrelsesformand

Læs mere

Flere praktikpladser flere faglærte Voksen- og efteruddannelse

Flere praktikpladser flere faglærte Voksen- og efteruddannelse 6 regionsmestre til DM Ved regionsmesterskaberne og skolemesterskaberne i de enkelte fag, der har været afviklet her i efteråret har Svendborg Erhvervsskole hele 6 lærlinge, som har vundet deres respektive

Læs mere

Præsentation. Chefområdet Produktion & Brugerservice

Præsentation. Chefområdet Produktion & Brugerservice Præsentation Chefområdet Produktion & Brugerservice Produktion & Brugerservice omfatter grundforløbet Produktion og udvikling og hovedforløb til smed, industritekniker, skibstekniker, industrioperatør,

Læs mere

Pædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning

Pædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning Pædagogisk ledelse Målsætning 1 Team Målsætning 2 Kvalitet Elev Undervisning Differentiering Målsætning 3 Undervisningsmiljø Målsætning 4 De 4 målsætninger: I aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Læs mere

aarhustech.dk Grundskolen og de tekniske erhvervsuddannelser

aarhustech.dk Grundskolen og de tekniske erhvervsuddannelser Grundskolen og de tekniske erhvervsuddannelser Indhold I dette katalog har vi sammensat en bred vifte af aktivitetstilbud, som retter sig mod grundskoler. Aktiviteterne kan benyttes som værktøj i målsætningen

Læs mere

MEDIEGRAFIKER. Er du vild med. medier. af alle slags?

MEDIEGRAFIKER. Er du vild med. medier. af alle slags? MEDIEGRAFIKER Er du vild med medier af alle slags? I brochuren kan du læse om mediegrafikeruddannelsen, dens indhold og muligheder. Hvordan virksomheden kan blive godkendt som uddannelsessted og få en

Læs mere

Ekstrarammen. Mål Målbeskrivelse Måleindikatorer Afrapportering Vægtning 1.

Ekstrarammen. Mål Målbeskrivelse Måleindikatorer Afrapportering Vægtning 1. Beskrivelse og afrapportering af resultatmål til indgået aftale om resultatkontrakt mellem bestyrelsen for EUC Lillebælt og direktør Lars Middelboe (LMH) for perioden 1. januar 2017 til 31. december 2017.

Læs mere

EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD

EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, 2013 Kompetenceudviklingen skal medvirke til at gøre undervisningen bedre og give

Læs mere

Strategi for Erhvervsskolen Nordsjælland Fra genopretning til udvikling

Strategi for Erhvervsskolen Nordsjælland Fra genopretning til udvikling Strategi for Erhvervsskolen Nordsjælland 2015-2020 Fra genopretning til udvikling Esnords strategi er revideret på bestyrelsesseminar september 2017 og godkendt i revideret form på bestyrelsesmødet d.

Læs mere

DIREKTE ADGANG TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER BYGGERI OG HÅNDVÆRK VIL DU OGSÅ HA LIDT EKSTRA?

DIREKTE ADGANG TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER BYGGERI OG HÅNDVÆRK VIL DU OGSÅ HA LIDT EKSTRA? DIREKTE ADGANG TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER BYGGERI OG HÅNDVÆRK VIL DU OGSÅ HA LIDT EKSTRA? GODE SPØRGSMÅL AT STILLE Hvilke uddannelser gælder det for? EUX BYGNINGSMALER (Odense og Vejle) EUX MURER (Odense

Læs mere

Fremtidens kommunale 10. klasse

Fremtidens kommunale 10. klasse 2019-05-23 Fremtidens kommunale 10. klasse forslag fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Danske Erhvervsskoler og -Gymnasiers (DEG) interesse for 10. klasse bunder i et ønske om, at de unge vælger ungdomsuddannelse

Læs mere

27. august 2013 Sags nr.: 055.65N.391. Information om praktikuddannelse i praktikcentre mv.

27. august 2013 Sags nr.: 055.65N.391. Information om praktikuddannelse i praktikcentre mv. Til skoler, der udbyder erhvervsuddannelser Kopi til Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Danske Erhvervsskoler - Lederne, Danske Erhvervsskoler - Bestyrelserne og Danske SOSU-skoler

Læs mere

2013 Elevtrivselsundersøgelsen December 2013

2013 Elevtrivselsundersøgelsen December 2013 13 Elevtrivselsundersøgelsen December 13 For erhvervsuddannelserne Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle Svarprocent: % (59 besvarelser ud af 2842 mulige) Skolerapport Velkommen til Elevtrivselsundersøgelsen

Læs mere

2. Øvrige uddannelsesparate, hvor vurderingen er, at pågældende kan påbegynde uddannelse inden et år

2. Øvrige uddannelsesparate, hvor vurderingen er, at pågældende kan påbegynde uddannelse inden et år Notat Til Beskæftigelsesudvalget Side 1 af 6 Implementering af kontanthjælpsreformen I forbindelse med byrådsbehandling af indstilling om implementering af kontanthjælpsreformen i Aarhus Kommune, blev

Læs mere

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Dagens program: Foreløbige orientering om planer med DVH for erhvervsuddannelserne Nye statistiske

Læs mere

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet;

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet; Side 1 af 5 Annoncering efter er Titel Indkaldelse af er vedrørende aktivitet; Innovation, iværksætteri og talenter på ungdomsuddannelser Udfordring Den regionale vækst og udviklingsstrategi adresserer

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Resultatlønskontrakt for Mercantecs direktør 2013

Resultatlønskontrakt for Mercantecs direktør 2013 Resultatlønskontrakt for Mercantecs direktør 2013 Resultatlønskontrakten har til formål at fungere som styringsredskab for bestyrelsen, og skal medvirke til at skabe synlighed og gennemskuelighed om opgavevaretagelsen

Læs mere

TUP I teksten anvendes både begreberne RKV og IKV. RKV anvendes generelt som en paraplybegreb, der i denne tekst referer

TUP I teksten anvendes både begreberne RKV og IKV. RKV anvendes generelt som en paraplybegreb, der i denne tekst referer TUP 2012 Det er AMU s formål at medvirke til at styrke arbejdsstyrkens kompetenceudvikling på både kort og langt sigt. Godt 1 mio. danskere mellem 20 og 64 år har ikke gennemført en erhvervskompetencegivende

Læs mere

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT Workshop på lederseminar for VEU-Centrene region Midtjylland RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT 27. november 2012 Ulla Nistrup 1 Program for workshoppen Introduktion til workshop 30 min.

Læs mere

Fakta-ark. EUD-reform 2014: Udfordringer for alle elever. Oktober 2014. - højniveau, talentspor, eux

Fakta-ark. EUD-reform 2014: Udfordringer for alle elever. Oktober 2014. - højniveau, talentspor, eux Oktober 2014 Fakta-ark EUD-reform 2014: Udfordringer for alle elever - højniveau, talentspor, eux EUD-reform indeholder flere tiltag, som skal sikre, at alle elever bliver udfordret til deres højeste niveau.

Læs mere

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015 Handlingsplan Indsatsområde Fokus Mål Initiativer 1. Valg af erhvervsuddannelse Vejledning om erhvervsuddannelser i grundskolen og efterskoler at flere unge vælger en erhvervsuddannelse indenfor industri

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for Merkantil afdeling i Taastrup, 2014 2015.

Indsatsområder og handlingsplaner for Merkantil afdeling i Taastrup, 2014 2015. Indsatsområder og handlingsplaner for Merkantil afdeling i Taastrup, 2014 2015. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1.

Læs mere

STRATEGI Udfordringerne i perioden

STRATEGI Udfordringerne i perioden For Randers Social- og Sundhedsskole Udfordringerne i perioden 2016-2018 Uddannelser I den kommende strategiperiode vil der være fokus på, at skolen i EUD-uddannelserne arbejder for at opfylde de fire

Læs mere