Støj i daginstitutioner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Støj i daginstitutioner"

Transkript

1 Ulla Søgaard Thomsen og Susannah Pedersen Støj i daginstitutioner om praktiske/tekniske løsninger til dæmpning af støjen i daginstitutioner og skolefritidsordninger Socialministeriet Undervisningsministeriet Kommunernes Landsforening

2 Titel: Støj i daginstitutioner om praktiske/tekniske løsninger til dæmpning af støjen i daginstitutioner og skolefritidsordninger. Forfatter: Ulla Søgaard Thomsen og Susannah Pedersen er freelance-journalister. Udgiver: Socialministeriet, Undervisningsministeriet og Kommunernes Landsforening Udgivelsesår: 2001 Udgave, oplag: 1. udgave, 1. oplag, eks. ISBN Tegninger: Jesper Deleuran Sats: Pamperin Grafisk Tryk og bogbind: Nordisk Bog Center, Haslev Pris: 45 kr. (incl. moms) i boghandlen eller ved henvendelse til: Statens Information Publikationsafdelingen Kigkurren 10 Postboks København S Tlf Fax E-post: Arbejdsgruppen om kvalitetsudvikling i dagtilbud, der fungerede som baggrundsgruppe ved udarbejdelse af pjecen, bestod af repræsentanter for: Socialministeriet, Undervisningsministeriet, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Forbundet for pædagoger og klubfolk (BUPL), Pædagogisk Medhjælper Forbund (PMF), Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO), Landsforeningen for Socialpædagoger (LFS)

3 Forord Denne pjece handler om forebyggelse af støj i daginstitutioner og skolefritidsordninger. Pjecen henvender sig især til den kommunale forvaltning og til medarbejdere i daginstitutioner og skolefritidsordninger. En række undersøgelser har i de senere år påvist betydelige støjgener i en række institutioner og skolefritidsordninger. På initiativ af Kommunernes Landsforening, Forbundet for pædagoger og klubfolk (BUPL) og Pædagogisk Medhjælper Forbund (PMF) blev der på den baggrund iværksat en række projekter, der havde til formål at mindske støjgenerne. Et af projekterne blev efter aftale med Socialministeriet forankret i Socialministeriets og Kommunernes Landsforenings arbejdsgruppe om kvalitetsudvikling i dagtilbud. Undervisningsministeriet deltog i arbejdsgruppen, da støjproblemerne også vedrører skolefritidsordninger. Arbejdsgruppens overvejelser er baggrund for udarbejdelsen af tre pjecer, der ud fra forskellige synsvinkler peger på løsninger til formindskelse af støjproblemerne. Udgangspunktet for udarbejdelsen af pjecerne har været, at erfaringerne viser, at der ved forebyggelse af støj bør tænkes i helhedsorienterede løsninger, hvor både pædagogik, arbejdets organisering og praktiske/tekniske løsninger indgår. De tre pjecer drejer sig om følgende temaer sammenhængen mellem støj og det pædagogiske arbejde i institutionerne bedre anvendelse af uderummet (legepladser, natur og lokalsamfund) praktiske/tekniske løsninger Denne pjece beskæftiger sig med det tredje tema: praktiske/tekniske løsninger. Forfatterne er ansvarlige for pjecens tekst.

4

5 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledning Kapitel 2 Hvordan støjen kan dæmpes Sæt fokus på de ting der støjer Støjdæmpning af inventar, legetøj mv Check indretningen af institutionen Støjdæmpning ved hjælp af opdeling af rum og aktiviteter Et eksempel: SFO Elverhøjen på Vindinge Skole Akustikregulering af de enkelte lokaler Støjdæmpning ved hjælp af lydabsorberende materialer på lofter, vægge og gulve Et eksempel: Fritidscenter Munkegården, Store Heddinge Støjmålinger og hvad de kan bruges til En måling af lydniveauet i løbet af en arbejdsdag kan afdække, hvornår der er støj og hvad der støjer, mens en måling af efterklangstiden kan vise, om der er problemer med akustikken i et rum Kapitel 3 Eksempler på en samlet indsats mod støj Projekt Ørenlyd i Roskilde Kommune Et eksempel: Ringparkens Børnehus Renoveringsplan i Skørping Kommune Et eksempel: Børnehaven Enghaven Et eksempel: Børnehaven Vaskebjørnen Kapitel 4 Her kan man få hjælp Kapitel 5 Love og regler

6

7 kapitel 1 Indledning Denne pjece handler om, hvordan man kan dæmpe støj i daginstitutioner og skolefritidsordninger ved hjælp af praktiske/tekniske ændringer som f.eks. akustikregulering, ændringer af institutionernes indretning og udskiftning af inventar. Afsnittet Hvordan kan støjen dæmpes indeholder forslag til konkrete ændringer, som kan gennemføres i den enkelte institution. I det efterfølgende afsnit er der eksempler på, hvordan nogle kommuner har valgt at gøre en samlet indsats for at komme støjproblemer til livs. På kommunalt plan kan der foretages en samlet prioritering evt. over flere år, så der bliver ressourcer til at gennemføre ændringer, der ligger ud over hvad den enkelte institution har mulighed for at gøre. Endelig indeholder pjecen en kortfattet gennemgang af de instanser, som kan bidrage til at få gennemført tekniske ændringer og af de lovmæssige krav på området. En mere detaljeret gennemgang findes i branchevejledningen om støj i daginstitutioner Om natten er der stille, men om dagen..., udgivet af Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed, oktober Kapitel 1 Forord 7

8 kapitel 2 Hvordan kan støjen dæmpes Mange institutioner er ikke særlig hensigtsmæssigt bygget, når det gælder lydforhold. Men ved mindre tekniske ændringer og ved at være opmærksom på, hvordan man indretter rummene, er det muligt at mindske støjproblemer betydeligt. Det letteste at tage fat på er at finde frem til de værste støjkilder i institutionen og gøre noget ved dem. Man må altså prøve at dæmpe de ting og de aktiviteter, der larmer. Alene det, at man er opmærksom på, hvad det er for en type støj, der generer i forskellige situationer, kan give mange ideer til, hvordan støjen kan dæmpes. Støj i en daginstitution kan imidlertid ikke undgås. Og brug af høreværn, som man ville gøre i en industrivirksomhed med støjende maskiner, er ikke en rimelig løsning. Derfor er det også nødvendigt at se på, hvordan man gennem forskellige tekniske løsninger, f.eks. akustikregulering af vægge og lofter, kan dæmpe den støj, der ikke kan dæmpes ved kilden. En måde at komme i gang på er at tage støj op som tema på et personalemøde og nedsætte en arbejdsgruppe, der sætter sig ind i emnet. Man kan f.eks. udpege støj som et af institutionens prioriterede indsatsområder i en periode. Det drejer sig om at sætte fokus på det, der støjer. I stedet for at prøve at lukke uvedkommende støj ude, så ret opmærksomheden mod den. Læg mærke til, hvad det er for nogle lyde der generer, i hvilke lokaler der er støjproblemer, og i hvilke situationer støjen er værst. Vælg f.eks. en uge, hvor I hver gang I hører en generende støj noterer ned, hvor den kommer fra, og hvornår den er der (f.eks. ved spisning, leg med bestemte legesager eller spil, musik, højtlæsning, oprydning, løb på gange eller gennem lokalerne, nogen der skal hente noget, skændes eller skælder ud). Sæt fokus på de ting der støjer Støjdæmpning af inventar, legetøj mv. Med simple midler kan man tage toppen af støjen fra legetøj, møbler og andet inventar. Hårde ting støjer mere end bløde ting, derfor er det en god ide at gennemgå 8 Kapitel 2 Hvordan støjen kan dæmpes

9 legetøj, reoler og kasser, borde og stole og andet inventar og se på, hvordan det kan gøres mere støjsvagt, og hvad der eventuelt kan udskiftes. Nogle institutioner har sat et støjøre op, som lyser rødt, når støjen i lokalet overskrider et vist niveau. Det kan skærpe opmærksomheden omkring støj hos både børn og voksne, og børnene vil måske endda synes, det er sjovt at finde på aktiviteter, der støjer mindre. Andre afviser den idé, af pædagogiske grunde eller fordi støjøret ikke måler nøjagtigt. Her følger nogle eksempler på, hvad man har gjort i en række af de daginstitutioner, hvor støj har været på dagsordenen: Legetøj Lyt til alt legetøjet. Især klodser, spil og musikinstrumenter kan larme meget er der noget, som bør udskiftes eller henvises til udendørs brug, et særskilt lokale eller bestemte tidsrum? Hårde træ- eller plastikkasser til legetøj kan skiftes ud med f.eks. plastkurve, flettede kurve eller stofposer. En anden mulighed er at fore trækasserne med filt, tæpperester, liggeunderlag o.lign. Høje kasser kan udskiftes med lavere kasser. Lave kasser støjer mindre end høje kasser, når man roder rundt i dem efter legetøj. Kapitel 2 Hvordan støjen kan dæmpes 9

10 Kalaha-kugler af glas kan f.eks. udskiftes til kugler af træ. Køb nogle legetæpper eller måtter og lad børnene bruge dem som underlag, når de skal lege med støjende ting, f.eks. klodser. Man kan også købe legetæpper med f.eks. bilbaner indtegnet. Når I køber nyt legetøj, så vær opmærksom på, hvor meget det larmer, og vælg noget, der er støjsvagt. Inventar Sæt filtdupper under alle borde, stole, skamler og andre møbler, der flyttes meget rundt i lokalet. Læg voksdug på bordene. Udskift blikkrus, glas mv. med et mere lydsvagt materiale, f.eks. plastik. Lamper kan afskærmes med en tynd acrylplade, så de ikke er hule og dermed kaster lyden tilbage. Hvis der er megen smækken med dørene, så få sat en dørpumpe på. Sæt evt. malertape over magneterne på skabsdøre, så de ikke smækker så hårdt. 10 Kapitel 2 Hvordan støjen kan dæmpes

11 Nogle ventilationsanlæg støjer meget. Få evt. undersøgt, om der kan gøres noget ved det, f.eks. i form af en såkaldt støjsluse. En telefon der ringer hele tiden kan være både støjende og irriterende. Måske kan telefonpasningen organiseres bedre. Hvis en medarbejder f.eks. passer telefonen, er det ikke nødvendigt, at alle telefoner i institutionen ringer ved opkald. Man kan få forskellige telefonsystemer, så det er muligt at finde en praktisk løsning.»vi besluttede på et tidspunkt i personalegruppen, at vi i det næste år ville sætte fokus på støj. Vi havde på et personalemøde talt om, at mange af os ofte gik hjem meget trætte i hovederne. Indtil nu har vi gjort nogle meget enkle ting, men vi kan allerede mærke, at det har hjulpet. Her er blevet mindre larm, bare på grund af de få ting, der er kommet ud af at være opmærksom og sige: Hov, den der lyd er irriterende, hvad kan vi gøre ved det? «(Nina Rasmussen, leder af Børnehaven Blomsterhuset i Næstved) Kapitel 2 Hvordan støjen kan dæmpes 11

12 Check indretningen af institutionen Støjdæmpning ved hjælp af opdeling af rum og aktiviteter En gennemgang af institutionen ud fra et støjmæssigt synspunkt kan give ideer til, hvordan indretningen kan ændres, så den støj, der ikke kan undgås, generer så lidt som muligt. Støj fra et rum transporteres via gulv og vægge til omkringliggende rum. Derfor bør værksteder og lignende placeres så langt væk som muligt fra rum, hvor der skal være mere rolige aktiviteter. Kig også på de enkelte stuers indretning. Skal man f.eks. igennem andre børns legeområder for at komme hen til hylderne med legetøj? Børn skaber usynlige rum om sig, når de leger. Træder et andet barn ind i dét, bliver der ballade. Og støj. Derfor er det en god ide at opdele et stort rum i en række mindre rum, som børnene kan lege uforstyrret i. Generelt kan man sige, at jo mere man kan opdele rummene og dermed aktiviteterne jo mindre støj vil man opleve. Indretningen af hele institutionen Overvej om det er muligt at indrette særlige stillerum eller særlige rum til meget støjende aktiviteter. Vær opmærksom på hovedfærdselsårerne i institutionen. Megen trafik medfører megen støj. Alrum og store grupperum skaber erfaringsmæssigt megen støj. Måske er hovedindgangen placeret, så man skal gennem et fællesrum for at komme til garderoben? I så fald kan det være en mulig løsning at blænde hovedindgangen og benytte en anden eller lave en helt ny. Husk i den forbindelse at tage hensyn til brandsikkerhedskrav til flugtveje mv. som kommunens tekniske afdeling kan oplyse om. Gangarealer kan opdeles og lyden dæmpes med potteplanter, bløde møbler, opslagstavler og eventuelt (flytbare) skillevægge, men vær opmærksom på, at det skal ske uden at sætte brandsikkerheden over styr. Det støjer, når børnene skal have overtøj af eller på. Et vindfang fra garderoberne og ud til legepladsen skaber bedre plads og mere ro i garderoben, da nogle af børnene kan skifte tøj i vindfanget. Lad eventuelt børnene spise i mindre grupper, en gruppe kan måske være ude. 12 Kapitel 2 Hvordan støjen kan dæmpes

13 Kig på placeringen af computere, vaskemaskine, tørretumbler, opvaskemaskine mv. Står de i et afsides rum, hvor døren kan lukkes, eller bliver nogen generet af støjen fra dem? Er der mulighed for at flytte dem? Indretningen af lokalerne Store, åbne grupperum kan indrettes med reoler (gerne med bagbeklædning) ud fra væggene, så man får fornemmelsen af, at rummet er inddelt i mindre rum. Det har desuden den fordel, at man (både børn og personale) ikke er så tilbøjelig til at råbe ud over lokalet fra den ene ende til den anden. Mange reoler kan gøre rengøringen mere besværlig. Aftal derfor med rengøringspersonalet, hvor højt der skal være fra gulvet til den nederste hylde, for at man uden for meget besvær kan komme ind under reolen med støvsuger og gulvskrubbe. Flytbare, lydabsorberende skillevægge kan også benyttes til at opdele rummet. De er mere fleksible, så opdelingen kan ændres alt efter hvilke aktiviteter rummet bruges til. Man kan gøre barnets usynlige rum synlige for de andre børn ved f.eks. at lægge et skridsikkert kludetæppe på gulvet og dermed afmærke en legeø. Børnene kan også bruge skamler (med dupper) til at markere deres legeområde med. Endnu en måde at opdele et rum på er ved at spænde en wire ud under loftet og lægge noget stof over den. En hjemlig og hyggelig atmosfære har indvirkning på, hvor meget man støjer. Flere institutioner har erfaret, at rolige farver på væggene og en gennemtænkt indretning virker dæmpende. Sofaer, polstrede møbler, puder, mange planter, billeder på væggen mv. Det er med til at give et hyggeligt og hjemligt præg, og det er også med til at absorbere støjen i lokalet. Rigtige stofgardiner (i stedet for f.eks. persienner eller rullegardiner) er med til at dæmpe lyden. Kig på belysningen: Dæmpet belysning appellerer ikke i så høj grad til at råbe højt som f.eks. neonrør. Sæt tæpper eller bløde opslagstavler (af den gammeldags type til tegnestifter) op på væggene. Man kan også få specielle lydabsorberende opslagstavler. Men husk, at for mange ting på opslagstavlen mindsker den lydabsorberende effekt. Kapitel 2 Hvordan støjen kan dæmpes 13

14 »Store alrum med køkken mv. kan måske nok være arkitektonisk flotte men de giver nogle gevaldige støjproblemer! Og da nålefilten kom af gulvene i sin tid, begyndte man virkelig at mærke dem. Mange institutioner er indrettet med store rum og lange gange. Der mangler nicher. Og det er noget, som børnene også savner. Det fandt vi ud af, da vi begyndte at dele vores rum op i mindre enheder. I dag nyder børnene f.eks. at være i spillerummet, hvor de før blev irriterede på grund af larmen. «(Inger Marie Mogensen, pædagog og støjvogter i SFO Elverhøjen, Roskilde) Et eksempel: SFO Elverhøjen på Vindinge Skole»Efter det første støjvogterkursus i Roskilde Kommune, som jeg deltog i, valgte vi i personalegruppen, at vi ville starte med at gøre noget ved støjproblemerne i vores spillerum. Dengang havde vi reolerne stående op af væggene. Børnene tog legetøj og spil fra hylderne og satte sig på gulvet eller ved bordene og legede. 14 Kapitel 2 Hvordan støjen kan dæmpes

15 Vi startede med at finde frem til gangbanerne på gulvet, og med udgangspunkt i dem delte vi rummet op med brede reoler (124 cm i højden og 50 cm i bredden for at gøre dem så stabile som muligt). For at absorbere noget af støjen beklædte vi reolerne med bløde masonitplader, som vi satte stof på for at gøre dem lidt flottere at se på. På den måde har vi nu fået fire mindre rum: et hvor man kan lege med lego og jovo, et til filtbilbaner og klodser, et dukkerum og en hyggekrog hvor der er et bord med stole og en tidskrifthylde med bøger. Hvert barn har en kasse til sine egne ting i en af reolerne, på den måde udnytter vi den megen reolplads, vi pludselig har fået. Oven på alle reoler står der potteplanter. Tidligere var lego et placeret i vores puderum, og der var sjældent børn, som sad længe og legede med lego, for de blev hele tiden forstyrret af andre børn, der skulle forbi dem eller legede noget andet i rummet. I dag kan børnene lege med lego i timevis, de sidder i fred og ro og bygger i et af de små rum, vi har indrettet. Vi undgår også mange konflikter, det sker ikke længere så tit, at børn kommer væltende ind over et sted, hvor nogle andre børn sidder midt i en leg, og forstyrrer. I den ene ende af rummet holder vi fortsat samling om eftermiddagen, når børnene skal have noget at spise. Børnene kan frit komme mellem 14 og 15, på den måde undgår vi bisværme når alle skal ind og ud på samme tid. Opdeling af stille og støjende aktiviteter Jeg fik også mine kolleger til at skrive ned, hvornår på dagen og i hvilke situationer, der var meget støj, og vi prøvede at opdele husets aktiviteter i støjende og ikke-støjende aktiviteter. Vi fandt ud af, at oplevelsen af støj absolut ikke er ens fra person til person. Det afhænger af, hvordan man er, og det afhænger især af, om man selv er med i det, der støjer, eller om man laver noget andet. Vi havde f.eks. et air-hockey spil ved siden af en sofa i spillerummet. Og når en af pædagogerne spillede med nogle af børnene, mens en anden sad i sofaen og prøvede at læse med nogle andre børn, så var det selvfølgelig den pædagog, som læste højt, der syntes, at air-hockey spillet larmede. Nu har vi flyttet spillet ind i vores puderum, hvor der gerne må larmes. Det er jo en meget enkel og logisk løsning, og i dag kan vi slet ikke forstå, at vi ikke har fået den tanke noget før. Men det er nok sådan, at man ikke tænker over det, før man retter opmærksomheden mod støjproblemerne og beslutter, at man vil prøve at gøre noget ved dem. Kapitel 2 Hvordan støjen kan dæmpes 15

16 Vi har også indrettet et sy-male-læse rum, som vi kalder stillerummet. Det er nu halvandet år siden, vi gik i gang, og der er stadig flere ting, vi snakker om at tage fat på. Vi har taget det lidt ad gangen, og det er måske en meget god ide, for så kan man vurdere, hvor meget de enkelte ting hjælper og efterhånden finde det niveau, hvor tingene fungerer. Efter det første projekt begyndte jeg f.eks. at se på vores køkken/alrum, der hvor vores daglige blæksprutte er. Det er den pædagog, der passer telefonen og tager imod børnene, når de kommer fra skole, har styr på, hvor de er i løbet af eftermiddagen, og sender dem afsted til det, de skal efter SFO en. Her var tidligere utrolig meget larm. Vi havde f.eks. anskaffet en trådløs telefon, så man kunne tage den med udenfor eller hen til et roligere sted, når den ringede. Ellers kunne man ikke høre noget. Det er blevet meget bedre nu, hvor vi har fået sat støjabsorberende plader op på væggene. Vi har også fået delt vores lange gang med en dør, så vi har fået adskilt garderoben fra vores køkken/alrum. «(Inger Marie Mogensen, pædagog og støjvogter i SFO Elverhøjen, Roskilde) Akustikregulering af de enkelte lokaler Støjdæmpning ved hjælp af lydabsorberende materialer på lofter, vægge og gulve. En forudsætning for et godt lydmiljø er, at rummets akustiske egenskaber er i orden. Er akustikken i rummet meget dårlig, er det ikke tilstrækkeligt at reservere rummet til rolige aktiviteter og prøve at dæmpe lyden med filt under stolene, ting på væggene mv. Der skal mere til. Generelt kan man sige, at lydene i et lokale hvor der er børn ikke må være mere rungende end i en almindelig dagligstue. Hvis man har en fornemmelse af, at lyden i et rum runger, er det som regel et udtryk for, at efterklangstiden i lokalet er for lang. (Efterklangstiden er den tid, en lyd bliver hængende i lokalet, inden den dør ud, se afsnittet om støjmålinger). En lang efterklangstid skyldes, at overfladerne i rummet (vægge, lofter og gulve) er for hårde, og at der mangler overflader med bløde materialer, som kan opsuge, absorbere lyden. Jo hårdere overfladerne i rummet er, jo længere er efterklangstiden, og jo mere generende bliver støjen. Det kan konstateres ved en efterklangsmåling, om efterklangstiden er for lang. 16 Kapitel 2 Hvordan støjen kan dæmpes

17 Problemet kan afhjælpes med en akustikregulering, hvor der sættes lydabsorberende materiale op i loftet og/eller på væggene. Her er det nødvendigt at indhente sagkyndig bistand fra en tekniker med forstand på akustik (en såkaldt bygningsakustiker), som kan udføre målingen og komme med forslag til, hvad der skal gøres og til, hvilket materiale skal der bruges, hvor meget skal der til, hvor og hvordan skal det placeres. Jo tættere på støjkilden materialet kan placeres, jo bedre virker det. Ved valg af materialer skal man også tage hensyn til andre faktorer end det rent lydmæssige. Materialerne skal også kunne opfylde krav til f.eks. brandsikkerhed, indeklima, hygiejne, rengøringsvenlighed mv. Man skal være opmærksom på, at lovgivningen stiller nogle krav til materialer, der bruges på lofter og vægge, bl.a. i forhold til deres brandsikkerhed. Kravene fremgår af Bygningsreglementet (BR-95, kap Overflader). Lofter Generelt kan man sige, at jo blødere og mere porøse materialer der er brugt i loftet, jo bedre bliver lyden absorberet. Materialer som mineraluld, skumplast med åbne porer, træbeton og lign. er lydabsorberende og det er normalt dem, der bruges til akustiklofter. Kapitel 2 Hvordan støjen kan dæmpes 17

18 Perforerede eller slidsede gipsplader kan også virke lyddæmpende, men det vil ofte være nødvendigt at supplere dem med lydabsorberende materiale på væggene. Vær opmærksom på at maling kan nedsætte den lydabsorberende funktion væsentligt. Lofter kan også gøres mere lydabsorberende ved hjælp af nedhængte akustikplader (mineraluldsprodukter, der findes flere forskellige på markedet). En anden mulighed er bafler, der hænger ned fra loftet, hvis der er plads til det. Man kan måske klare opsætningen selv, eller få en lokal tømrer til at gøre det, efter man har haft sagkyndig bistand (f.eks. Bedriftssundhedstjenesten) til at vurdere, hvad og hvor meget der skal til, og hvor det er mest hensigtsmæssigt at sætte det op. Vægge Væggene kan ligesom lofterne gøres mere lydabsorberende ved at opsætte noget blødt materiale, som fanger støjen, på en del af vægarealet. Selv om man kan nå langt med reoler, tæpper, gardiner, opslagstavler mv. er det ikke altid tilstrækkeligt. Det kan være nok at sætte lydabsorberende materiale på to af lokalets vægge, hvis det lydabsorberende materiale sættes på to vægge, der støder vinkelret op til hinanden. Så fanger man nemlig lyd, der går både på den ene og den anden led gennem rummet. (Hvis man derimod sætter lydabsorberende materiale på to modstående vægge, så kan lyden stadig gå frem og tilbage mellem de to andre modstående vægge). Lydabsorberende skillevægge kan også afhjælpe problemerne i lokaler med lang efterklangstid. Ved valg af vægabsorbenter skal man være opmærksom på, at nogle materialer kun kan bruges uden for børnenes nåhøjde. Desuden må man tage hensyn til risikoen for, at de kan krakelere ved slag og stød. Endelig skal der tages hensyn til brandsikkerheden. Her kan kommunens tekniske afdeling være behjælpelig. Gulve Også for gulvenes vedkommende gælder det, at jo blødere de er, jo bedre absorberes lyden i lokalet. Ud fra en støjmæssig betragtning ville tæpper være en god løsning, men det er upraktisk af hensyn til rengøring mv. 18 Kapitel 2 Hvordan støjen kan dæmpes

19 Gulvene kan beklædes med kork i stedet for f.eks. linoleum. Det er blødere og absorberer derfor lyden bedre, og det er i øvrigt også varmere og mere behageligt for børnene at lege på. Et eksempel: Fritidscenter Munkegården, Store Heddinge Fritidscentret består af en fritidsklub og en ungdomsklub, der har lokaler i en tidligere restaurant. Om eftermiddagen kan der være op til 130 børn i lokalerne, og om aftenen fungerer de som ungdomsklub for 70 unge. Munkegårdens personale havde i lang tid lidt under støjproblemer, og på et tidspunkt kontaktede de Bedriftssundhedstjenesten (BST) i Storstrøms Amt, som alle Stevns Kommunes daginstitutioner er kollektivt tilmeldt. Efter et møde hvor personalet havde beskrevet problemerne, foretog en tekniker fra BST nogle efterklangsmålinger. På baggrund af dem foreslog han akustikreguleringer i klubbens alrum og i et stort gennemgangsrum, en slags forstue, lige inden for den brede hovedindgang. Regningen lød på ca kroner, incl. håndværkerløn, for opsætning af akustikplader på vægge og lofter i forstuen og alrummet. Senere er også computerrummet blevet beklædt for ca kroner. Kapitel 2 Hvordan støjen kan dæmpes 19

20 »Akustikpladerne har taget ekkoet. Tidligere havde vi store problemer i alrummet, som bliver brugt til alle mulige aktiviteter hockey, bordtennis, spisning mv. Når man havde været der et stykke tid, var alle irritable, både børn og voksne. Man råbte højere og højere, og flere af medarbejderne led hyppigt af hovedpine. Nu kan vi føre en almindelig samtale, vi skal ikke længere råbe højt. Vi har også fået lavet udsugning, så det er svært at sige, hvilken af delene det skyldes, men vi er ikke nær så tit syge.«(morten Grandahl, afdelingsleder i Munkegården)»Vi havde ikke selv bemærket, at vi havde støjproblemer i forstuen. Men da vi fik foretaget en efterklangsmåling, blev vi opmærksomme på det. Og tidligere var det da også sådan, at vi altid måtte hive børn og forældre ud i køkkenet eller ind på kontoret, hvis vi skulle tale sammen. Det tænkte vi bare ikke over. Jeg lider af migræne, og tidligere gik jeg ofte direkte hjem fra arbejde og lagde mig til at sove. Det gør jeg ikke mere. Alt i alt er vores hverdag blevet betydeligt bedre.«(bente Jensen, afdelingsleder i Munkegården) Støjmålinger og hvad de kan bruges til En måling af lydniveauet i løbet af en arbejdsdag kan afdække, hvornår der er støj og hvad der støjer, mens en måling af efterklangstiden kan vise, om der er problemer med akustikken i et rum. Som led i en indsats mod støjproblemer er der mulighed for at foretage målinger, der kan dokumentere problemets omfang og vise, hvor man skal sætte ind for at begrænse støjen. Man skelner mellem to forskellige typer målinger. Man kan måle: lydens styrke i decibel (db) lokalets efterklangstid i sekunder. Der er fastsat maksimumgrænser for begge dele. 20 Kapitel 2 Hvordan støjen kan dæmpes

21 Arbejdstilsynets bekendtgørelse om støjgrænser på arbejdspladser (nr. 801 af 4. oktober 1993) fastsætter, at ingen må udsættes for en støjbelastning over 85 db under arbejdet. Er støjniveauet 85 db eller derover, så er brug af høreværn påbudt. Ved et støjniveau, der overstiger 80 db (målt som et gennemsnit i løbet af en arbejdsdag), skal arbejdsgiveren stille høreværn til rådighed, men det er ikke påbudt, at man skal bruge det. Bygningsreglementet af 1995 fastsætter, at den gennemsnitlige efterklangstid i opholdsrum i daginstitutioner ikke må overstige 0,6 sekunder. For resten af institutionen, f.eks. gangarealerne, er der ingen maksimumgrænse. Måling af støjbelastning Det gennemsnitlige støjniveau, en medarbejder er udsat for i løbet af en arbejdsdag, kan måles ved hjælp af et dosimeter, som medarbejderen f.eks. bærer på sig hele arbejdsdagen. En støjmåling kan bruges som dokumentation, hvis man vil have vished Kapitel 2 Hvordan støjen kan dæmpes 21

22 for, hvor stort støjproblemet er i en institution. Men eftersom to dage aldrig er ens i en daginstitution, vil to støjmålinger heller aldrig være ens. Støjmålingens væsentligste funktion er, at den kan bruges til afdække, hvor et støjproblem stammer fra. Den kan vise, hvilke aktiviteter og hvilke ting der støjer, og hvilke der ikke støjer. Hvis støjmålingen skal kunne bruges i en indsats for at få reduceret støjniveauet, er det nødvendigt, at den medarbejder, som bærer dosimetret på sig, samtidig gennem hele arbejdsdagen fører dagbog over alle aktiviteter i rummet, antallet af børn mv. Medarbejderen skal også notere, hvis noget f.eks. falder på gulvet, eller et barn skriger meget højt, med angivelse af tidspunkt. Så kan man efterfølgende sammenligne kurven over støjniveauet med de aktiviteter, der har været i rummet på det pågældende tidspunkt. På den måde vil man kunne se, hvilke aktiviteter og situationer der er mest støjende og forklare de store udsving, der eventuelt viser sig på kurven. Dermed har man et godt udgangspunkt for at tage stilling til, hvad man kan gøre for at sænke støjniveauet. Et er imidlertid, hvad en støjmåling viser. Noget andet er, hvad personalet oplever. Støj kan sagtens være stærkt generende og et problem i dagligdagen, selv om den måske ikke overskrider grænsen for, hvad lovgivningen tillader på en arbejdsplads. Det er også forskelligt, hvordan støj opleves. Det kan svinge fra person til person og fra situation til situation. Støj kan være en væsentlig stressfaktor, hvis den opleves som uvedkommende og irriterende. Omvendt kan man måske sagtens klare støj, der stammer fra en god leg, musik eller sang, især hvis det er noget, man selv er aktivt med i. Den rent fysiske virkning og eventuelle skadevirkning af støj er imidlertid den samme, uanset om støjen opleves som generende eller ej. Måling af efterklangen i et lokale Efterklangstiden er et udtryk for, hvor længe en lyd bliver hængende i lokalet, før den dør ud. En efterklangsmåling kan bruges til at finde ud af, hvordan et lokale fungerer rent akustisk og til at vise, om der er behov for en akustikregulering af lofter og vægge, så lokalets overflader bedre kan absorbere lyden. Målingen foretages på et tidspunkt, hvor der ikke er børn i institutionen. Man måler, hvor mange sekunder en lyd er om at dø ud. Målingen er simpel at foretage, og det er nemt efterfølgende at kontrollere virkningen af en akustikregulering ved en kontrolmåling. Selv om maksimumgrænsen i opholdsrum er fastlagt til 0,6 sekunder, anbefaler flere eksperter, at efterklangstiden ikke bør overstige 0,4 sekunder. 22 Kapitel 2 Hvordan støjen kan dæmpes

23 »Vi har diskuteret værdien af støjmålinger meget. De har måske først og fremmest en psykologisk værdi, fordi medarbejderne på den måde får en god fornemmelse for, hvad det går ud på, og de sort på hvidt kan se, hvor meget det betyder, at man gør noget ved det. Men de har også en funktion, når man sammenholder målingerne med en logbog, så man kan se, hvornår støjniveauet er for højt og ændre sine arbejdsvaner ud fra det. Man kan f.eks. se, om det er pædagogen, der råber for højt, eller rullebordene med krus og tallerkener der skramler for meget ved spisetid.«(mette Gagner, pædagogisk konsulent i Roskilde Kommune) Kapitel 2 Hvordan støjen kan dæmpes 23

24 kapitel 3 Eksempler på en samlet indsats mod støj Projekt Ørenlyd i Roskilde Kommune To medarbejdere i hver institution er uddannet som støjvogtere. De tager fat om støjproblemer i deres egen institution og holder indbyrdes kontakt via netværksgrupper. Roskilde Kommune startede i foråret 1998 støjvogterprojektet Ørenlyd i samarbejde med BUPL Roskilde. Målet var at finde nye veje til at reducere støjbelastningen i kommunens institutioner. Midlet var at uddanne to medarbejdere i hver institution til støjvogtere og afsætte et beløb til at gennemføre nogle mindre tekniske ændringer i institutionerne. Udgangspunktet for projekt Ørenlyd er, at der bør arbejdes helhedsorienteret med både tekniske, pædagogiske og organisatoriske løsninger, med udgangspunkt i fire områder: Støjdæmpning i form af tekniske ændringer Støjvurdering og dæmpning af mindre inventardele, legetøj og lignende Arbejdets organisering Pædagogisk arbejde og metoder. Projektet blev i første omgang gennemført som et pilotprojekt, og det var så vellykket, at der fortsat bliver gennemført støjvogteruddannelse for medarbejdere fra institutioner ad gangen, indtil der er uddannet støjvogtere i alle kommunens daginstitutioner. Uddannelse Gennem uddannelsen får støjvogteren en basal viden om kilder til støj, opfattelse af lyd, måling af støj og om forebyggelse og afhjælpning af støjgener. Uddannelsen består af et fire dages kursus, fordelt på to gange to dage med ca. en måned imellem. På første kursusdel undervises deltagerne i støj, akustik og bygningsforhold. Mellem de to kursusdele skal kursisterne kortlægge deres egen institutions fysiske rammer og sætte dem i forhold til den pædagogiske praksis i institutionen. På anden kursusdel har deltagerne så mulighed for at konsultere støjeksperter, og de udarbejder en handleplan for deres kommende arbejde. Den pædagogiske konsulent i Børne- og Kulturforvaltningen, som har oparbejdet en stor viden om støj og støjdæmpning, arrangerer kurserne. 24 Kapitel 3 Eksempler på em samlet indsats mod støj

25 Opgaver Støjvogternes opgaver er: at informere kolleger på egen institution om støjproblematikken at instruere kollegerne på egen institution om, hvordan støjproblemer kan mindskes at tage initiativ til, at bestemte støjdæmpende metoder afprøves i egen institution. Støjvogterne indgår i en netværksgruppe sammen med støjvogtere fra andre institutioner. Kommunens pædagogiske konsulent deltager i netværksmøderne og følger arbejdet i de enkelte institutioner. Som led i projektet er der foretaget støjmålinger i institutionerne (se det særlige afsnit om støjmålinger). Økonomi Økonomien i projekt Ørenlyd er beskeden: Konsulenthonorar + i gennemsnit kroner pr. institution. Pengene er lagt i en fælles pulje, som de enkelte institutioner kan søge. Institutionerne har desuden mulighed for at prioritere støjdæmpning i deres eget budget. I enkelte institutioner er der gennemført større ombygninger. Resultater De støjmålinger der er foretaget i institutionerne efter gennemførelse af støjdæmpende tiltag viser, at støjniveauet ligger et godt stykke under de tal, BUPL og PMFs landsundersøgelse fra 1998 viste. Erfaringerne fra projekt Ørenlyd bliver brugt, når der skal bygges nye institutioner og når de eksisterende institutioner skal om- eller udbygges. Det sker bl.a. ved at den pædagogiske konsulent altid er med i byggeudvalget og dermed er med på råd omkring institutionens indretning (rummenes placering) og valg af materialer til gulve, vægge og lofter. Projekt Ørenlyd er grundigt beskrevet i et hæfte og en folder, begge med titlen Må vi så få ørenlyd, udgivet af Roskilde Kommune i 2000.»Det skal være en naturlig del af den pædagogiske praksis i alle institutioner, at man tænker på støj.«(mette Gagner, pædagogisk konsulent i Roskilde Kommune) Kapitel 3 Eksempler på en samlet indsats mod støj 25

26 Et eksempel: Ringparkens Børnehus Som led i projekt Ørenlyd fik den integrerede institution Ringparkens Børnehus en ekstra bevilling til at foretage støjdæmpning af vægge og gulve i en af institutionens stuer, der huser en børnehavegruppe på børn. Desuden blev lokalet indrettet på en anden måde. Man kan med det samme mærke og høre forskellen, når man sammenligner de tre stuer i Ringparken. Udover de tekniske ændringer har Ringparken indført faste turdage, så der tirsdag, onsdag og torsdag altid er børn på tur. Medarbejderne er også opmærksomme på deres stemmeleje og på de pædagogiske muligheder for at mindske støjen. På ønskesedlen står f.eks. en teepee med brændeovn, så børnene kan være mere ude om vinteren, og en gruppe hver dag kan spise i teepee en.»vi syntes selv, at vi havde et støjproblem, men de støjmålinger, vi fik foretaget i f.m. projekt Ørenlyd viste ikke for høje udsving. Konsulenten kunne dog straks høre, at vi havde et problem med efterklangen i lokalet. Han pegede på de høje træpaneler (ca. 1 meter) som en væsentlig årsag. Det havde vi ikke selv tænkt på. Vi fik dem fjernet, og det hjalp utrolig meget. Desuden fik vi gulvets linoleumbelægning udskiftet med kork. Resten af vores problemer blev løst ved, at vi indrettede stuen på en helt ny måde. I stedet for at have reoler mv. stående langs væggen, brugte vi møblerne til at dele rummet op. Vi købte en købmandsdisk med 24 skuffer, så vi samtidig fik et sted, hvor børnene kunne have deres egne ting. Den stillede vi ud fra væggen, så den fungerer som en lav skillevæg. Vi købte også en flytbar skillevæg. Den er beklædt med støjdæmpende materiale på den ene side og har hjul, så den er let at flytte rundt. Den kan fås i moduler, så man kan selv bestemme størrelsen. Desuden købte vi nogle opslagstavler til væggene, filtdupper til stole og borde og voksduge til bordene. Med den nye ruminddeling er der faldet meget mere ro over stuen. Det er i det hele taget blevet meget rarere at være her.«(susanne Jørgensen, pædagog i Ringparken) 26 Kapitel 3 Eksempler på em samlet indsats mod støj

27 Renoveringsplan i Skørping Kommune Kommunen har gennemført en helhedsplan for renovering og udbygning af daginstitutionsområdet med opførelse af to nye og en gennemgribende renovering af fem gamle institutioner. I 1995 stod Skørping Kommune med en stor efterspørgsel på børnehavepladser og en samlet set forældet og uegnet institutionsmasse. En børnehave var etableret i et gammelt skovløberhus, der bestod af to særskilte bygninger. En anden havde til huse i en stor villa. Og byens eneste rigtige børnehave var fysisk nedslidt og upraktisk indrettet. Alle steder klagede forældre og pædagoger over problemer med træk, støj, for lidt plads til for mange børn, dårlig indretning mm.»specielt i udhuset var akustikken ekstrem dårlig. Det sang om ørerne på os, blot her var fire børn samlet. Det var et stort problem, for vi gik hele tiden og tyssede på børnene. Ikke fordi de larmede mere end børn almindeligvis gør, når de leger det lød bare så voldsomt, at ingen kunne holde ud at være i nærheden. Til sidst var vi kun indendøre, når det var absolut nødvendigt. Vi fungerede som politibetjente og det syntes vi ikke var holdbart i længden.«(britta Christensen, leder af Skovbørnehaven i Skørping) Kapitel 3 Eksempler på en samlet indsats mod støj 27

GOD LYD OG MINDRE STØJ

GOD LYD OG MINDRE STØJ GOD LYD OG MINDRE STØJ DCUM anbefaler fokus på gode lydforhold, da lyd og støjniveau har stor indflydelse på elevernes koncentration og læring. Skolens fysiske rammer og indeklima har stor betydning for

Læs mere

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 At-VEJLEDNING D.6.1 Marts 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 Støj 2. udgave april 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

STØJ OG AKUSTIK PÅ KONTORET

STØJ OG AKUSTIK PÅ KONTORET STØJ OG AKUSTIK PÅ KONTORET BRANCHEVEJLEDNING OM STØJ, AKUSTIK OG ARBEJDSMILJØ PÅ KONTORER BAR Privat Kontor og Administration 02 STØJ OG AKUSTIK PÅ KONTORET FORORD "Støj og akustik på kontoret" henvender

Læs mere

Du må vurdere konkret, om absorptionen er tilstrækkelig, når fx:

Du må vurdere konkret, om absorptionen er tilstrækkelig, når fx: Bilag 1 Påbud og rådgivningspåbud om akustiske forhold Dette bilag uddyber, hvornår du som tilsynsførende skal give påbud og rådgivningspåbud om de akustiske forhold i en række arbejdsrum, dvs. påbud,

Læs mere

Børnemiljøvurderinger i Dagtilbud i Odense Kommune

Børnemiljøvurderinger i Dagtilbud i Odense Kommune Børnemiljøvurderinger i Dagtilbud i Odense Kommune Lov om børnemiljø i dagtilbud trådte i kraft den 1. juli 2006. I Rising Børnehus tager vi udgangspunkt i nedenstående skema til udarbejdelse af Børnemiljøvurderinger.

Læs mere

WALL. Lydabsorberende skærmvægge og opslagstavler i et elegant og moderne design. Perforering uden grænser

WALL. Lydabsorberende skærmvægge og opslagstavler i et elegant og moderne design. Perforering uden grænser WALL Lydabsorberende skærmvægge og opslagstavler i et elegant og moderne design. Perforering uden grænser WALL MÅLRETTEDE LØSNINGER DER HOLDER Et godt indeklima på kontorer, skoler og institutioner er

Læs mere

At-intern instruks om høreskadende støj, unødig støj og akustik

At-intern instruks om høreskadende støj, unødig støj og akustik At-intern instruks om høreskadende støj, unødig støj og akustik Instruks nr. IN-5-1 Arbejdsmiljøemne: Støj Ansvarlig enhed: 5. kontor Ikrafttræden: 23. juni 2008 Senest revideret: 17. juni 2014 1. Emne

Læs mere

Børnemiljøvurdering. Institution / børnehus: Børnehaven Lillebo

Børnemiljøvurdering. Institution / børnehus: Børnehaven Lillebo Børnemiljøvurdering Institution / børnehus: Børnehaven Lillebo Udarbejdet d.: Januar og februar 2007 af bestyrelsen og godkendt på personalemøde 7.2.2007 (Udfyldes elektronisk) 1 Det fysiske miljø Forhold

Læs mere

Børnemiljø vurdering (BMV)

Børnemiljø vurdering (BMV) Børnemiljø vurdering (BMV) Indholdsfortegnelse Børnemiljø vurdering (BMV)...2 Loven:...2 Formål:...2 Retningslinjer for udarbejdelse:...2 Økonomi:...2 Ledelsen har ansvaret:...3 ARBEJDET I PRAKSIS:...3

Læs mere

Børnemiljøvurdering Filuren 2010

Børnemiljøvurdering Filuren 2010 Børnemiljøvurdering Filuren 2010 Ifølge Dagtilbudsloven skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig børnemiljøvurdering mindst hvert tredje år. Formålet med at der stilles krav til børnemiljøet i dagtilbud,

Læs mere

FYSISK BØRNEMILJØ Sikkerhedsgruppen afdækker dette i første omgang og følgende skema udfyldes: November 2008

FYSISK BØRNEMILJØ Sikkerhedsgruppen afdækker dette i første omgang og følgende skema udfyldes: November 2008 FYSISK BØRNEMILJØ Sikkerhedsgruppen afdækker dette i første omgang og følgende skema udfyldes: November 2008 Begrund gerne felterne JA DELVIST Børnehuset Skarntyden 1. Vurderes det, at børnehuset har plads

Læs mere

Professionel støjservice

Professionel støjservice Professionel støjservice Profil: Støjakustik leverer støjdæmpning og akustikløsninger til industri, den offentlige sektor og til private. Vi har 20 års erfaring og anvendes som specialister og rådgivere

Læs mere

Når lyd bliver til støj

Når lyd bliver til støj Når lyd bliver til støj En vejledning til undervisere på erhvervsskolerne 1 Når lyd bliver til støj NY_Når lyd bliver til støj_layout.indd 1 2014-10-24 10:30:40 Indhold 3 Vent ikke til skaden er sket 5

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 35 Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Høreskadende støj, unødig støj og akustik

Høreskadende støj, unødig støj og akustik Høreskadende støj, unødig støj og akustik At-intern instruks IN-5-1 Arbejdsmiljøemne: Støj Ansvarlig enhed: AFC, SBT Ikrafttræden: 23. juni 2008 Senest revideret: 1. januar 2016 1: Emne og baggrund Formålet

Læs mere

Fra museskader til stress

Fra museskader til stress Fra museskader til stress Fra museskader til stress Gode job hænger nøje sammen med et godt arbejdsmiljø. Tidligere drejede arbejdsmiljøet sig primært om kemikalier, fotografernes biler, stole, borde og

Læs mere

Børnemiljøvurdering (BMV)

Børnemiljøvurdering (BMV) Børnemiljøvurdering (BMV) Lovgrundlaget: 30. maj 2006 vedtog folketinget Børnemiljøloven ikrafttrædelses dato 1. august 2009 Formål: BMV en skal sætte fokus på og bidrage til, at børnene har et godt fysisk,

Læs mere

Børnehuset Freja Afdeling Frejas Have Himmelev Sognevej 115 4000 Roskilde Tlf. nr. 46 31 48 18 www.freja.roskilde.dk

Børnehuset Freja Afdeling Frejas Have Himmelev Sognevej 115 4000 Roskilde Tlf. nr. 46 31 48 18 www.freja.roskilde.dk Børnehuset Freja Afdeling Frejas Have Himmelev Sognevej 115 4000 Roskilde Tlf. nr. 46 31 48 18 www.freja.roskilde.dk 1 Dette er en lille velkomstpjece, med de mest vigtige oplysninger omkring Frejas Have.

Læs mere

Sunde og Aktive Børn på Søndersøskolen

Sunde og Aktive Børn på Søndersøskolen Sunde og Aktive Børn på Søndersøskolen 1. Motion, leg & bevægelse Der skal være fokus på, at motion, leg og bevægelse både er noget der foregår i og mellem timerne, hvilket nedenstående områder og forslag

Læs mere

Praktiske erfaringer og løsningsmuligheder

Praktiske erfaringer og løsningsmuligheder Praktiske erfaringer og løsningsmuligheder Storrumskontorer Skoler / undervisning Daginstitutioner Storrumskontorer Indretningsplan / Layout Naturligt arbejdsfællesskab Separate stillerum Separate rum

Læs mere

God rengøring kommer ikke af sig selv

God rengøring kommer ikke af sig selv God rengøring kommer ikke af sig selv Udvikling af bedre hygiejne og rengøringsmetoder i daginstitutioner Rengøring har stor betydning for indeklimaet, hygiejnen og trivslen for både brugere og personale

Læs mere

Børnemiljøvurdering. Børnemiljøvurdering 2009

Børnemiljøvurdering. Børnemiljøvurdering 2009 Børnemiljøvurdering 2009 Indholdsfortegnelse Indledning 2 Metode 3 Rundgangsskema til lokalevurdering 4 Sammenfatning af spørgeskemaerne 10 Konklusion 11 Handlingsplan 12 Børns kommentar 13 2 Indledning

Læs mere

VI SÆTTER AFTRYK. Thorsø Børnehaves Børnemiljøvurdering 2009

VI SÆTTER AFTRYK. Thorsø Børnehaves Børnemiljøvurdering 2009 VI SÆTTER AFTRYK Thorsø Børnehaves Børnemiljøvurdering 2009 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Metode 4 Analysens resultat 5 Handleplan 6 Hvor er vi nu? 7 Arbejdsmiljø i fremtiden 9 Indledning. Børn i

Læs mere

KØKKENER. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

KØKKENER. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til KØKKENER Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er virksomhedens

Læs mere

Evaluering/Status af udviklingsprojekt om pædagogisk læringsmiljø i Børnehuset Stensmosen juni 2009

Evaluering/Status af udviklingsprojekt om pædagogisk læringsmiljø i Børnehuset Stensmosen juni 2009 Evaluering/Status af udviklingsprojekt om pædagogisk læringsmiljø i Børnehuset Stensmosen juni 2009 Albertslund juni 2009 Til Pædagogisk Center Albertslund Her følger projektrapport inklusive regnskab

Læs mere

Denne pjece handler om støj på arbejdspladsen. Er der oplysninger du mangler eller er i tvivl om kontakt

Denne pjece handler om støj på arbejdspladsen. Er der oplysninger du mangler eller er i tvivl om kontakt Støj Forord Denne pjece handler om støj på arbejdspladsen. Er der oplysninger du mangler eller er i tvivl om kontakt os. Indholdet i denne pjece er baseret på lovgivningen, men indholdet udtrykker ikke

Læs mere

Børnemiljøvurdering 2008-2012

Børnemiljøvurdering 2008-2012 Børnemiljøvurdering 2008-2012 Indholdsfortegnelse: Indledning s. 1 1) Det fysiske børnemiljø s. 1 2) Det psykiske børnemiljø s. 3 3) Det æstetiske børnemiljø s. 4 Afslutning s. 5 Indledning Børnemiljøet

Læs mere

Børnemiljøet Status/sammenhæng Effekt/mål Ydelser/metoder Æstetisk børnemiljø her i Spørring Børnehus

Børnemiljøet Status/sammenhæng Effekt/mål Ydelser/metoder Æstetisk børnemiljø her i Spørring Børnehus Børnemiljøet Status/sammenhæng Et godt børnemiljø er et miljø, hvor børnene trives, udvikler sig, udfordres og lærer nyt. I et godt børnemiljø er der trygt og rart at være, og børnenes sikkerhed og sundhed

Læs mere

AUTOMATISKE MASKINER I GARTNERIBRUGET

AUTOMATISKE MASKINER I GARTNERIBRUGET AUTOMATISKE MASKINER I GARTNERIBRUGET E T S I L J T K E 1 Forord Branchearbejdsmiljørådet (BAR) Jord til Bord udgiver en vejledning om automatiske maskiner. Den giver anvisning på, hvordan arbejdsmiljøet

Læs mere

Arbejdspladsvurdering for præster

Arbejdspladsvurdering for præster Arbejdspladsvurdering for præster En arbejdspladsvurdering (APV) er en skriftlig vurdering af en virksomheds eventuelle arbejdsmiljøproblemer og en stillingtagen til, hvordan de løses. Der skal ifølge

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

Tilsynsramme for de uanmeldte pædagogiske tilsyn for dagtilbud i Rudersdal Kommune

Tilsynsramme for de uanmeldte pædagogiske tilsyn for dagtilbud i Rudersdal Kommune Tilsynsramme for de uanmeldte pædagogiske tilsyn for dagtilbud i Rudersdal Kommune Børnehus: Gøngehuset Dato: 11. april 2014 kl.8-10.30 Tilsynskonsulent: Eva Engedal Børneområdet skal hvert år gennemføre

Læs mere

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Tjekliste til TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.16. Akustik i arbejdsrum

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.16. Akustik i arbejdsrum At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.16 Akustik i arbejdsrum December 2008 Erstatter At-anvisning nr. 1.1.0.1 af november 1995 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.5.2. Høreværn. Vejledning om brug af høreværn

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.5.2. Høreværn. Vejledning om brug af høreværn At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.5.2 Høreværn Vejledning om brug af høreværn Juni 2009 Erstatter marts 2001 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

KONTOR. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

KONTOR. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til KONTOR Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er virksomhedens

Læs mere

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Børnehaveafdelingen.

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Børnehaveafdelingen. Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Børnehaveafdelingen. Den daglige pædagogiske praksis i Børnehaveafdelingen. I denne folder har vi forsøgt at beskrive vores mål for den pædagogiske

Læs mere

At-VEJLEDNING. Sikkerheds- og sundhedsarbejdet ved ombygning mv. af ukompliceret erhvervsbyggeri, herunder daginstitutioner og skoler

At-VEJLEDNING. Sikkerheds- og sundhedsarbejdet ved ombygning mv. af ukompliceret erhvervsbyggeri, herunder daginstitutioner og skoler At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.2.9 Sikkerheds- og sundhedsarbejdet ved ombygning mv. af ukompliceret erhvervsbyggeri, herunder daginstitutioner og skoler Maj 2006 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

Arbejdstilsynet har indgået en brancheaftale med DI og NNF om støjdæmpning af slagteribranchens produktionslokaler.

Arbejdstilsynet har indgået en brancheaftale med DI og NNF om støjdæmpning af slagteribranchens produktionslokaler. At-intern instruks nr. 12/2008 Ressortenhed: 5. kontor Oprettet: 23. juni 2008 Senest revideret: 1. februar 2013 I: Emne og baggrund Formålet med denne instruks er at sikre, at du som tilsynsførende reagerer

Læs mere

Arbejdet med børnemiljø hos. DII. BLOMSTERHAVEN Hasselhaven Lystrup D. 26/

Arbejdet med børnemiljø hos. DII. BLOMSTERHAVEN Hasselhaven Lystrup D. 26/ i Børnemiljø Sådan! Arbejdet med børnemiljø hos DII. BLOMSTERHAVEN Hasselhaven 3 8520 Lystrup D. 26/10-2013 Følgende dokumenterer vores arbejde med at undersøge børnemiljøet og udvikle det ved hjælp af

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING 2010 SYDDANSK MUSIKKONSERVATORIUM OG SKUESPILLERSKOLE. Side 1 af 9

ARBEJDSPLADSVURDERING 2010 SYDDANSK MUSIKKONSERVATORIUM OG SKUESPILLERSKOLE. Side 1 af 9 ARBEJDSPLADSVURDERING 2010 SYDDANSK MUSIKKONSERVATORIUM OG SKUESPILLERSKOLE Side 1 af 9 Forord I november 2010 gennemførte vi på SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) blandt alle institutionens medarbejdere.

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 17 Kontor Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

TERNDRUP RÅDHUS - VURDERING AF AKUSTIK INDHOLD BILAG. 1 Indledning. 2 Byrådssalen. 1 Indledning 1. 2 Byrådssalen 1. 3 Storrumskontor 2.

TERNDRUP RÅDHUS - VURDERING AF AKUSTIK INDHOLD BILAG. 1 Indledning. 2 Byrådssalen. 1 Indledning 1. 2 Byrådssalen 1. 3 Storrumskontor 2. REBILD KOMMUNE TERNDRUP RÅDHUS - VURDERING AF AKUSTIK ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk DELPROJEKT - ARBEJDSMILJØVURDERING INDHOLD 1 Indledning 1

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Termometeret. Overbliksrapport

Termometeret. Overbliksrapport Overbliksrapport Rapportstatus Dagtilbuddets navn Viben... Antal reflektionsskemaer i rapporten... Refleksionsskemaets navn Viben24B... Dato for rapportudskrivningen 3--24... God fornøjelse! 2 Læsevejledning

Læs mere

Distrikt VEST 2013/14. Den integrerede institution. Møllehaven. Vikarfolder

Distrikt VEST 2013/14. Den integrerede institution. Møllehaven. Vikarfolder Distrikt VEST 2013/14 Den integrerede institution Møllehaven Vikarfolder Indholdsfortegnelse Velkommen til Møllehaven...3 Distrikt VEST...3 Lidt om Møllehaven...3 Velkommen til Møllehaven...3 Forventninger

Læs mere

Arbejder med arbejdsmiljø sammen med arbejdsmiljørepræsentanten i en arbejdsmiljøgruppe

Arbejder med arbejdsmiljø sammen med arbejdsmiljørepræsentanten i en arbejdsmiljøgruppe LEKTIER - Arbejdsmiljørepræsentanten Hvad laver en arbejdsmiljørepræsentant? (Sæt X) Arbejder med arbejdsmiljø sammen med arbejdslederen i en arbejdsmiljøgruppe Arbejder med grus og brænde Arbejder kun

Læs mere

Vejledning til at vurdere Børne Miljøet (BMV)

Vejledning til at vurdere Børne Miljøet (BMV) Vejledning til at vurdere Børne Miljøet (BMV) Lov om børnemiljø i dagtilbud Kapitel 1 Formål og anvendelsesområde 1. Formålet med denne lov er at bidrage til, at børn i dagtilbud har et godt fysisk, psykisk

Læs mere

Refleksionsskema for daginstitutioner

Refleksionsskema for daginstitutioner DCUM-vejledning a.x.x November 2012 Refleksionsskema for daginstitutioner Psykisk børnemiljø Alsidig personlig udvikling: 1 Oplever børnene genkendelige strukturer i hverdagen? Fx gennem morgenrutiner

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

Arbejdstilsynets screening

Arbejdstilsynets screening Gode råd om Arbejdstilsynets screening Har I styr på arbejdsmiljøet i jeres virksomhed? Udgivet af Dansk Handel & Service Arbejdstilsynets screening 2005 Ny arbejdsmiljøreform den 1. januar 2005 Den 1.

Læs mere

Børnemiljøvurdering Vuggestuen Himmelblå

Børnemiljøvurdering Vuggestuen Himmelblå Vuggestuen Himmelblå Udarbejdet april 2010 Det er dagtilbuddets ledelse, der er ansvarlig for at der udarbejdes en børnemiljøvurdering. Ledelsens ansvar understreges af, at der ved børnemiljøvurderingsarbejdet

Læs mere

Brønderslev Kommune Børnemiljøvurdering

Brønderslev Kommune Børnemiljøvurdering 1 i Brønderslev Kommunes dagtilbud Ansvar og tidsplan for udarbejdelse af børnemiljøvurdering. Det er dagtilbuddets ledelse, der er ansvarlig for at der udarbejdes en børnemiljøvurdering. Ledelsens ansvar

Læs mere

Børnemiljø Vurdering

Børnemiljø Vurdering Børnehuset Sct. Georgshjemmet Børnemiljøvurdering udarbejdet 2008- Børnehuset Sct. Georgshjemmet er et af Odenses ældste børnehuse. Vuggestuen er fra 1944 og børnehaven kom til i 1950. Vuggestuen var oprindelig

Læs mere

Smtte-modeller på indendørs læringsrum i vuggestuen

Smtte-modeller på indendørs læringsrum i vuggestuen Smtte-modeller på indendørs læringsrum i vuggestuen Maren Mus Maren mus. Mere alderssvarende tiltag for de yngste børn. En målrettet pædagogisk indretning af Maren mus. Barnets alsidige personlige udvikling,

Læs mere

Tjeklister om støj. Arbejdsmiljø i Jern- og metalindustrien

Tjeklister om støj. Arbejdsmiljø i Jern- og metalindustrien Tjeklister om støj Arbejdsmiljø i Jern- og metalindustrien Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postboks 7777 1790 København V Telefon: 70 23 15 43 Telefax: 70 23 15 40 E-mail: ibar@ibar.dk www.ibar.dk Medarbejdersekretariat:

Læs mere

Plads til alle - også til glade børn, der larmer

Plads til alle - også til glade børn, der larmer Plads til alle - også til glade børn, der larmer Erfaringer og resultater fra et projekt om forbedring af lydmiljøet i 3 fritidsordninger Workshop 403 på AM2011 Inger-Marie Wiegman, imw@teamarbejdsliv.dk,

Læs mere

Virksomhedsplan for Troldehøjen

Virksomhedsplan for Troldehøjen Virksomhedsplan for Troldehøjen Forord Daginstitutionen Troldehøjen Praktiske oplysninger Børnenormeringen Åbningstider Kort overblik over Børne og ungepolitikken Kort målsætning for daginstitutionerne.

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Køkkener Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Spørgsmål og svar-guide om pcb, CO2 og efterklangstider

Spørgsmål og svar-guide om pcb, CO2 og efterklangstider Spørgsmål og svar-guide om pcb, CO2 og efterklangstider Hvad er pcb? Pcb er en gruppe af svært nedbrydelige organiske stoffer. I alt findes pcb i 209 forskellige varianter. Pcb kan i et vist omfang afdampe

Læs mere

RESTAURANT, CAFE, BODEGA M.M.

RESTAURANT, CAFE, BODEGA M.M. Checkliste til RESTAURANT, CAFE, BODEGA M.M. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte,

Læs mere

FYSISK ARBEJDSMILJØ. Fordeling på køn: 52,5 pct. er piger. 47, 5 pct. er drenge. 44,9 pct. går i 9. klasse, 55,1 pct. går i 10.

FYSISK ARBEJDSMILJØ. Fordeling på køn: 52,5 pct. er piger. 47, 5 pct. er drenge. 44,9 pct. går i 9. klasse, 55,1 pct. går i 10. FYSISK ARBEJDSMILJØ Respondenter i alt: 99. Fordeling på køn: 52,5 pct. er piger. 47, 5 pct. er drenge. 44,9 pct. går i 9. klasse, 55,1 pct. går i 10. klasse INDENDØRS FÆLLESAREALER Altid For det Af og

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Arbejdspladsvurdering 2013 Aldersintegreret institution Kaskelotten

Arbejdspladsvurdering 2013 Aldersintegreret institution Kaskelotten Et overblik over hændelser, som har påvirket det psykiske arbejdsmiljø i Kaskelotten. Vi har i 2013 arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø på mange forskellige måder. 2013 startede med, at vi skulle indhente

Læs mere

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

BR Lyd - parametre. DABYFO Kreds København. Lydforhold er generelt skærpet Ændring fra detail-krav til funktionskrav

BR Lyd - parametre. DABYFO Kreds København. Lydforhold er generelt skærpet Ændring fra detail-krav til funktionskrav DABYFO Kreds København Akustisk Indeklima og Bygningsreglementet ved Claus Riis, Riis Akustik ApS Hvad siger BR2010? Hvordan bruges BR2010? Sikrer det os gode lydforhold? BR-2010 Lydforhold er generelt

Læs mere

Termometeret. Overbliksrapport

Termometeret. Overbliksrapport Overbliksrapport Rapportstatus Dagtilbuddets navn Hjerm Dagtilbud... Antal reflektionsskemaer i rapporten 3... Refleksionsskemaernes navne Blåbær Forår 214, Hindbær Forår 214, Tyttebær Forår 214... Dato

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

planlægning af oprydning, så børnene så vidt muligt køre cyklerne på plads. Undersøges nærmere Jens 1.7.10 Bliver løbende Rep. Jens 1.

planlægning af oprydning, så børnene så vidt muligt køre cyklerne på plads. Undersøges nærmere Jens 1.7.10 Bliver løbende Rep. Jens 1. Årsag til problem Manglende lyddæmpning i Multirum Lokaler der runger Multirum, gl. gym. og 1. kl. Svært ved at opfatte tale i Multirum, gl. gym. Installationer der støjer. Vaskemaskine / tørretumbler

Læs mere

Velkommen til Annemariegården!

Velkommen til Annemariegården! Velkommen til Annemariegården! Annemariegården er en integreret institution med ca. 175 børn i alderen 0-10 år. Vi har tre vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper, samt et funktionsopdelt fritidshjem

Læs mere

Brønderslev Kommune Børnemiljøvurdering

Brønderslev Kommune Børnemiljøvurdering 1 i Brønderslev Kommunes dagtilbud Ansvar og tidsplan for udarbejdelse af børnemiljøvurdering. Det er dagtilbuddets ledelse, der er ansvarlig for at der udarbejdes en børnemiljøvurdering. Ledelsens ansvar

Læs mere

Overbliksrapport. Test-rapport. Termometeret

Overbliksrapport. Test-rapport. Termometeret Overbliksrapport Termometeret Rapportstatus Antal dagtilbud i rapporten 2... Dagtilbuddenes navne,... Antal reflektionsskemaer i rapporten 5... Refleksionsskemaernes navne Bæverne jan. 24, Grøn stue, Gul

Læs mere

Velkommen i. Hjemmeside: Adresse: Askevænget nummer 2. Telefonnummer: Mail:

Velkommen i. Hjemmeside:  Adresse: Askevænget nummer 2. Telefonnummer: Mail: Velkommen i Hjemmeside: www.askevaenget.ltk.dk Adresse: Askevænget nummer 2 Telefonnummer: 45 28 57 40 Mail: mekl@ltk.dk Åbningstider: Mandag til torsdag: 7:00-17:00 Fredag: 7:00-16:0 Hvem er vi? Vi er

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering Lovgrundlag : Lov nr. 166 af 14. marts 2001 : Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø. Den aktuelle undervisnings/børnemiljøvurdering er foretaget lige inden sommerferien

Læs mere

Branchevejledningen er udgivet af: 1. udgave 2002

Branchevejledningen er udgivet af: 1. udgave 2002 Virksomhedens og sikkerhedsorganisationens arbejdsmiljøopgaver Denne branchevejledning henvender sig til kontor- og administrative virksomheder, der har oprettet en sikkerhedsorganisation, og ønsker uddybende

Læs mere

Gentofte Kommune. Børn, Unge og Fritid Sociale Institutioner og Familiepleje. Uanmeldt tilsyn 2013 Tilsynsrapport. Lundø

Gentofte Kommune. Børn, Unge og Fritid Sociale Institutioner og Familiepleje. Uanmeldt tilsyn 2013 Tilsynsrapport. Lundø Gentofte Kommune Børn, Unge og Fritid Sociale Institutioner og Familiepleje Uanmeldt tilsyn 2013 Tilsynsrapport Lundø Center for Anbringelse og Forebyggende Arbejde (CAFA) gennemfører i 2013 uanmeldte

Læs mere

Sæt fokus på indeklimaet

Sæt fokus på indeklimaet Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for indeklima: Seniorkonsulent Erling Trudsø Ring 21 24 21 90 eller send

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

VELKOMME TIL NYE MEDARBEJDERE I BØRNEHUSET FRIJSENBORGVEJ

VELKOMME TIL NYE MEDARBEJDERE I BØRNEHUSET FRIJSENBORGVEJ VELKOMME TIL NYE MEDARBEJDERE I BØRNEHUSET FRIJSENBORGVEJ For at få den bedste start som ny medarbejder i Børnehuset Frijsenborgvej, har vi her samlet nogle af de vigtige informationer som er væsentlig

Læs mere

~ 1 ~ Børnemiljøvurdering Jættebo, bilag 3. Relevante spørgsmål til vurdering af: Æstetik

~ 1 ~ Børnemiljøvurdering Jættebo, bilag 3. Relevante spørgsmål til vurdering af: Æstetik Relevante spørgsmål til vurdering af: Æstetik Arbejdes der med sammenhængen mellem rum, æstetik og adfærd? Ja, gennemgående træk med hjemlig hygge, rummets funktioner indrettes der efter. Rummenes placering

Læs mere

Virksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten.

Virksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten. Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Stilladsarbejde Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er et redskab, som virksomheden

Læs mere

Støjproblemer i virksomheden

Støjproblemer i virksomheden Støjproblemer i virksomheden Gode råd og værktøjer, når der skal vurderes og løses støjproblemer på virksomheden. Arbejdsmiljø i træ- og møbelindustrien 1 Vejledningen er udarbejdet af Træets Arbejdsgivere,

Læs mere

DANSK LYDISOLERING DANSK LYDISOLERING. Private VI DÆMPER STØJEN

DANSK LYDISOLERING DANSK LYDISOLERING. Private VI DÆMPER STØJEN DANSK LYDISOLERING VI DÆMPER STØJEN DANSK LYDISOLERING Private Dansk Lydisolering er en stabilt voksende virksomhed, der er bygget op omkring den erfaring, vi har fået ved at have arbejdet med støj i mange

Læs mere

14. BØRNEHAVEN REGNBUEN

14. BØRNEHAVEN REGNBUEN Kolding Kommune Fysisk udviklingsplan for børneområdet 2010-2021 Bind III 14. BØRNEHAVEN REGNBUEN Borgmestervej 3, 6070 Christiansfeld Institutionen er beliggende i Christiansfeld, og er normeret til 102

Læs mere

Børnemiljøvurdering Lørslev Friskole & Børnecenter Børnehaven Mariehuset

Børnemiljøvurdering Lørslev Friskole & Børnecenter Børnehaven Mariehuset Børnemiljøvurdering Lørslev Friskole & Børnecenter Børnehaven Mariehuset Forord I 2006 blev der vedtaget en ny Børnemiljølov. Alle dagtilbud skal udarbejde en skriftlig børnemiljøvurdering, BMV. En børnemiljøvurdering

Læs mere

Virksomhedsplan. Virksomhedens navn: Vesterland Fritidshjem. Adresse: Deckerstr. 31. Land: Tyskland E-Mail: vesterland-fritidshjem@sdu.

Virksomhedsplan. Virksomhedens navn: Vesterland Fritidshjem. Adresse: Deckerstr. 31. Land: Tyskland E-Mail: vesterland-fritidshjem@sdu. Virksomhedsplan Virksomhedens navn: Vesterland Fritidshjem Adresse: Deckerstr. 31 Postnummer: 25 980 Telefon: 04651-24 836 By: Westerland Land: Tyskland E-Mail: vesterland-fritidshjem@sdu.de Forord Denne

Læs mere

Velkommen. Adresse: Børnehuset Skovkanten Esrum Hovedgade 21 B 3230 Græsted tlf. 72 49 90 40 tryk 2

Velkommen. Adresse: Børnehuset Skovkanten Esrum Hovedgade 21 B 3230 Græsted tlf. 72 49 90 40 tryk 2 Velkommen Adresse: Børnehuset Skovkanten Esrum Hovedgade 21 B 3230 Græsted tlf. 72 49 90 40 tryk 2 Mail: Annette R. Jensen arjen@gribskov.dk (områdeleder) Netti Bromose cnebr@gribskov.dk (daglig pædagogisk

Læs mere

27. KONGEÅENS BØRNEHAVE

27. KONGEÅENS BØRNEHAVE 27. KONGEÅENS BØRNEHAVE Østergade 80, 6580 Vamdrup Børnehaven er beliggende i Vamdrup by i forbindelse med Kongeåskolen. Institutionen er normeret til og rummer 60 heldags børnehavepladser, 13 heldags

Læs mere

Tilsyn med Gladsaxe Kommunes dagtilbud (områdeinstitutioner og selvejende institutioner)

Tilsyn med Gladsaxe Kommunes dagtilbud (områdeinstitutioner og selvejende institutioner) Tilsyn med Gladsaxe Kommunes dagtilbud (områdeinstitutioner og selvejende institutioner) Indledning Nedenfor gennemgås hvilke lovgivningskrav, der er til det pædagogiske tilsyn samt de principper og rammer

Læs mere

Rengøring og vedligeholdelse

Rengøring og vedligeholdelse Rengøring og vedligeholdelse Vejledning om rengøring og vedligeholdelse på faste arbejdssteder. Samt projekterendes ansvar i forhold til rengøring og vedligeholdelse af bygninger. At-vejledning A.1.4 December

Læs mere

Dette materiale er stillet til rådighed i forbindelse med afholdelse af Nordisk Konference på Fredericiaskolen, marts 2007.

Dette materiale er stillet til rådighed i forbindelse med afholdelse af Nordisk Konference på Fredericiaskolen, marts 2007. Copyright Dette materiale er stillet til rådighed i forbindelse med afholdelse af Nordisk Konference på Fredericiaskolen, 7.-8. marts 2007. Materialet må ikke uden skriftlig tilladelse fra rettighedshaverne

Læs mere

Ansøgning om overførsel af mindreforbrug over 3 pct. af korrigeret budget

Ansøgning om overførsel af mindreforbrug over 3 pct. af korrigeret budget budget Børne- og uddannelsesudvalget Totalramme: Klub Abildtræet Oprindeligt budget 2014 for totalrammen: 5.354 Korrigeret budget 2014 for totalrammen: 4.628 Samlet mindreforbrug på totalrammen: 611 Automatisk

Læs mere

! 6. mar. 2014 !!! Whitepaper om håndtering af akustiske problemer på arbejdspladsen

! 6. mar. 2014 !!! Whitepaper om håndtering af akustiske problemer på arbejdspladsen Whitepaper om håndtering af akustiske problemer på arbejdspladsen GrapeDesign ApS Rentemestervej 64, 2 DK-2400 Copenhagen NV +45 38 878 800 grapedesign.dk grapecollection.com VAT no.: DK 28993919 6. mar.

Læs mere

BØRNEMILJØVURDERING 2012

BØRNEMILJØVURDERING 2012 BØRNEMILJØVURDERING 2012 Børnehuset Mariehønen Vrensted Børnemiljøvurdering: D. 1. juli 2006 vedtog regeringen at indføre en børnemiljølov. Alle dagtilbud skal udarbejde en skriftlig børnemiljøvurdering

Læs mere

Referat fra dialogmøde i Børnehuset Planeten

Referat fra dialogmøde i Børnehuset Planeten Referat fra dialogmøde i Børnehuset Planeten Afholdt den 6. september 2016 i Børnehaven Planetens daglige leder, Sus, indledte med at fortælle om målet for mødet. Ledelsen har et ønske om at få en forældregruppe,

Læs mere

Spurvelund Børnehus + Udvidelse af Spurvelundskolen Orientering om projekterne 17/12 2012

Spurvelund Børnehus + Udvidelse af Spurvelundskolen Orientering om projekterne 17/12 2012 Spurvelund Børnehus + Udvidelse af Spurvelundskolen Orientering om projekterne 17/12 2012 Behov Nyt børnehus og skoleudvidelse Børnehuset Fakta Skoleudvidelsen Fakta Etablering af nyt børnehus ved Spurvelundskolen:

Læs mere

Sådan vil vi gerne modtage dit barn! Og sådan arbejder vi så kan vi støtte børnene i deres udvikling samtidig med, at vi passer på personalet.

Sådan vil vi gerne modtage dit barn! Og sådan arbejder vi så kan vi støtte børnene i deres udvikling samtidig med, at vi passer på personalet. Sådan vil vi gerne modtage dit barn! Og sådan arbejder vi så kan vi støtte børnene i deres udvikling samtidig med, at vi passer på personalet. Her er lidt om, hvordan vi gør i de praktiske omsorgssituationer

Læs mere

Tjekliste Automatiske maskiner i kvægbruget

Tjekliste Automatiske maskiner i kvægbruget Tjekliste Automatiske maskiner i kvægbruget Denne tjekliste er et praktisk værktøj til landmænd, der planlægger at indkøbe nye maskiner. Tjeklisten er fortrinsvist rettet mod lanmænd inden for kvægbruget,

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Daginstitutioner Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

DANSK LYDISOLERING VI DÆMPER STØJEN. Lydisolering af forskellige institutioner og døgninstitutioner

DANSK LYDISOLERING VI DÆMPER STØJEN. Lydisolering af forskellige institutioner og døgninstitutioner DANSK LYDISOLERING VI DÆMPER STØJEN Lydisolering af forskellige institutioner og døgninstitutioner Dansk Lydisolering er en stabilt voksende virksomhed, der er bygget op omkring den erfaring, vi har fået

Læs mere