DISCUS A/S RAPPORT. LO medlemmers modtagelse af indvandrere på arbejdspladsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DISCUS A/S RAPPORT. LO medlemmers modtagelse af indvandrere på arbejdspladsen"

Transkript

1 RAPPORT LO medlemmers modtagelse af indvandrere på Januar 2005

2 Forord LO Århus har gennem mange år været engageret i problematikkerne omkring flygtninge og indvandreres plads i det danske samfund i almindelighed og i Århus i særdeleshed. Naturligt nok er det navnlig deres plads på arbejdsmarkedet, som har optaget organisationen. Vi har med uro set på udviklingen for, hvordan det går. Tallene er ikke gode, og det har vist sig meget vanskeligt at vende udviklingen, selv om der er gjort mange forsøg. Vi står med et meget komplekst problem, som ikke har nogen enkel løsning. Det er der mange grunde til. Også mange, som vi i LO ikke har nogen direkte indflydelse på. Ser man helt overordnet på tallene, viser nogle resultater fra fx Rockwoolfonden, at 75 % af alle borgere i Danmark i den arbejdsdygtige alder er i beskæftigelse. Det tilsvarende procenttal for flygtninge og indvandrere er kun 50 %. I Århus er det ikke bedre, tværtimod. Hvis tallene dækkede over, at vi var i gang med at opkvalificere de mange ledige indvandrere, var det ikke så galt, men det er desværre ikke tilfældet. Andre tal afslører nemlig, at uddannelsesniveauet blandt indvandrere gennemgående er lavt. Stadig med baggrund i oplysninger fra Rockwoolfonden er det sådan, at 40 % af indvandrerne ikke har skolekompetencer svarende til 9. klasses niveau i folkeskolen. Når vi tænker på de kvalifikationskrav, der stilles til LO medlemmer på arbejdspladserne, er det indlysende, at det er meget vanskeligt alene af den grund for en stor del af indvandrerne at komme i job. Sproget er naturligvis en anden væsentlig kvalifikation. Hvis skolekundskaberne mangler og sproget heller ikke er på plads, kan integrationen på arbejdsmarkedet være meget vanskelig, også selv om der bakkes op med danskundervisning på. Der er mange andre grunde; mange, som ikke nødvendigvis hænger sammen med indvandrerne selv. Fx nogle arbejdsgiveres manglende anerkendelse af kvalifikationer erhvervet uden for det danske uddannelsessystem. Det kan også være, at vi ikke er dygtige nok til at få matchet de rigtige arbejdspladser med de rigtige indvandrere på det rigtige tidspunkt. Hvis man som indvandrer oplever lang tids ledighed og gentagne beskæftigelsesinitiativer, der ikke resulterer i et job, falder motivationen og troen på, at det kan lade sig gøre. Det kan også være, at indvandrere mødes med fordomme og ligefrem modvilje, når de prøver at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Måske sorterer nogle arbejdsgivere på forhånd personer fra, der har en anden baggrund end dansk. I LO Århus har vi haft en opfattelse af, at den største barriere for at få indvandrere ind på arbejdspladserne var blandt vore egne kollegaer på arbejdspladserne. På den anden side er det ikke noget, vi har haft nogen klar viden om. Vi mener, at vi står over for et meget alvorligt problem for vores samfund. Hvis vi skal klare os i en stadig mere globaliseret verden, er det nødvendigt at så mange som muligt kommer i arbejde, at alle får en uddannelse der modsvarer de krav som arbejdsmarkedet stiller. Vi kan ikke, og skal ikke konkurrere på løn, men derimod skal vi møde fremtidens udfordringer ved at være foran rent uddannelsesmæssigt, hvilket gælder alle på det danske arbejdsmarked. Derfor er det meget alvorligt at så store grupper af mennesker står uden for arbejdsmarke

3 det, Det bliver en trussel mod sammenhængskraften i vores samfund. Selve det, at man har et job, når man er i den arbejdsdygtige alder, er for de fleste mennesker helt afgørende for at man trives, føler selvværd, ansvar og engagerer sig i samfundet. Vi har som sagt troet, at LO medlemmerne var en del af barrieren for, at indvandrere kunne komme ind på arbejdspladserne. Men vi ville gerne vide, om det virkelig forholdte sig sådan. Derfor besluttede vi for et års tid siden at undersøge sagen. Vi ville finde ud af, om der er fordomme eller andre grunde blandt vore medlemmer, som er med til at forhindre indvandreres adgang til de århusianske arbejdspladser. Via denne undersøgelse ønskede vi at finde frem til, hvad LO kan gøre for at løse problemet. Men samtidig ønskede vi at få vore medlemmer til at debattere og overveje deres holdninger. Nu har vi gennemført undersøgelsen. Resultaterne er overraskende og myter er ryddet af vejen. Det er godt i sig selv. Holdningerne er som det vil fremgå betydeligt mere positive, end vi havde forventet. Det er meget glædeligt, og det giver os et fornyet håb om, at vi kan komme videre. Udfordringerne står på den anden side også mere klart. LO medlemmer på århusianske arbejdspladser oplever selv, at kravene på arbejdsmarkedet er betydelige og konstant stigende. Krav, som også indvandrerne skal leve op til. Undersøgelsen betyder naturligvis ikke i sig selv, at flere indvandrere får et job, men undersøgelsen peger på nogle veje at gå. Og der er mange budskaber, som LO Århus i den kommende tid vil bruge kræfter på at udbrede. Vi tror, at undersøgelsens resultater er en af de mange brikker, som skal til for at opgaven med at få mange flere indvandrere i job, kan lykkedes. God læselyst! Hans Halvorsen - 3 -

4 Indholdsfortegnelse Forord...2 Resume...5 Formål, metode og læsevejledning...12 Formål Metode Kapitel 1. Profil af undersøgelsens deltagere 19 Profil af interviewpersonerne Profil af spørgeskemaundersøgelsens respondenter Repræsentativitet Opsummering af profil Kapitel 2. Holdninger til indvandrere på 30 Indvandrere i Danmark At indordne sig under ledelsesformer Deltagelse i sociale aktiviteter Ret til forskellighed Barrierer for indvandrere på arbejdsmarkedet LO medlemmers holdninger til vigtige kvalifikationer på arbejdsmarkedet Indvandrerspørgsmålet hvilken betydning har indvandrere for Danmark Opsummering af holdninger til indvandrere på Kapitel 3. Ressourcer og ansvar for at indvandrere kommer ind på arbejdsmarkedet 68 Ressourcefordeling skal arbejdspladserne bidrage til opgaven Opsummering af ressourcer og ansvar for, at indvandrere kommer ind på arbejdsmarkedet Kapitel 4. Erfaringer med indvandrere på 83 Sammenhæng mellem holdninger og erfaringer Formelle og uformelle indslusningsforløb Sprogpraktik Jobrotation Mentor, tutor eller sidemandsoplæring Ulønnet praktik eller jobtræning Ansættelse på almindelige vilkår Samtaler om indvandrere på Opsummering af erfaringer med indvandrere på Bilag 107 Fordeling på område, postnummer, indb., udsendt og retur Fagforeninger udsendt og retur Interviews

5 Resume LO Århus har gennemført en omfattende undersøgelse af LO medlemmers holdninger til flygtninge og indvandrere på arbejdspladserne i Århus. Undersøgelsen er finansieret af Det Regionale Arbejdsmarkedsråd, Koordinationsudvalget i Århus Kommune, Århus Kommune, Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration samt LO. Resultaterne er præsenteret i rapportform, på LO Århus hjemmeside, på seminarer og i diverse medier, og der er udviklet et dialogværktøj til LO tillidsvalgte. Undersøgelsens metode Undersøgelsen omfatter såvel en spørgeskemaundersøgelse som personlige interviews. Spørgeskemaet er udsendt til alle medlemmer af fagforeninger i LO Århus. Knap medlemmer har besvaret spørgeskemaet, svarende til ca. 20 %. I spørgeskemaerne er alle LO medlemmer i Århus blevet spurgt om deres holdninger til indvandreres rettigheder og pligter og om deres opfattelse af barrierer for indvandrere på arbejdsmarkedet generelt. I alt 48 tillidsvalgte, ansatte og ledere på 26 offentlige og private arbejdspladser i Århus Kommune er interviewet om holdninger og erfaringer med indvandrere på. Dels om egne og kollegers holdninger til at modtage indvandrere, og deres begrundelser for disse holdninger, dels om deres erfaringer med at modtage indvandrere og med forskellige indslusningsordninger. Både spørgeskemabesvarelserne og interviewene dækker et bredt udsnit af LO medlemmer med forskellige uddannelses- og beskæftigelsesmæssige baggrunde. Der er således ikke noget, der taler imod undersøgelsens repræsentativitet. I dette resume gives en grundig præsentation af undersøgelsens vigtigste resultater. Undersøgelsens overordnede resultater Helt overordnet tegner der sig et meget klart billede af, at LO medlemmer er positive over for at få indvandrere ind på deres arbejdspladser. 93 % af medlemmerne mener, at indvandrere skal hurtigst muligt ind på arbejdsmarkedet, i øvrigt uanset om de samtidig mener, at indvandrere i længden har en positiv eller en negativ betydning for Danmarks økonomi. Flere er opmærksomme på, at hvis indvandrere holdes ude fra arbejdsmarkedet, kan det i længden medvirke til en opsplitning af det danske samfund. Medlemmernes holdninger til at modtage indvandrere på er primært influeret af overvejelser over, hvad der rent praktisk kan og ikke kan lade sig gøre. En undtagelse er spørgsmålet om at praktisere religion på. Åbenlys praktisering af religion bliver mødt med modvilje og modstand hos mange medlemmer. Denne modvilje er mere følelsesmæssigt end rationelt begrundet

6 Overordnet er der to forhold, som påvirker holdningerne til indvandrere på arbejdspladserne. Det ene forhold er LO-medlemmernes uddannelsesniveau, det andet er deres erfaringer med integration. Generelt er det sådan, at jo højere uddannet et LO-medlem er, jo mere tolerant er det. Og har de tillidsvalgte positive erfaringer med at modtage indvandrere, har de alt andet lige også positive holdninger. De tillidsvalgte har overvejende positive erfaringer med integrationsforløb, hvor formålet er klart som fx ved jobrotation og sprogpraktik, mens forløb med diffuse formål som ved fx ulønnet praktik eller jobtræning ofte giver negative erfaringer, som kan give anledning til gnidninger. De negative erfaringer tæller i længden dvs. at en beskeden mængde af negative erfaringer ikke automatisk opvejes af en længere række af positive erfaringer. Undersøgelsen viser, at LO medlemmerne mener, at fagbevægelsen gerne må spille en større rolle i integration. Det friholder dog ikke indvandrere fra selv at tage initiativer til at komme i job. Medlemmerne ser langt mere positivt på indvandrere, der selv kommer og søger jobbet end på dem, der bliver båret ind via ordninger og jobkonsulenter. På rigtig mange arbejdspladser har man aldrig talt om integration af indvandrere, og tillidsfolkene kender ikke ledelsens holdninger. Mange tillidsrepræsentanter efterlyser materiale om de forskellige ordninger og aftaler og mere viden om, hvad der foregår på egen virksomhed. Holdninger til indvandrere på I det følgende opsummeres LO medlemmernes holdninger til at få indvandrere ind på arbejdsmarkedet. Stort set alle medlemmerne mener, at indvandrere skal hurtigst muligt ind på arbejdsmarkedet. Flere tillidsrepræsentanter med positive erfaringer med indvandrerkolleger mener, at indvandrere skal hurtigst muligt ind på arbejdsmarkedet end deres kolleger med negative erfaringer. Medlemmerne forventer dog, at indvandrere indpasser sig de formelle strukturer og i det hele taget tilpasser sig normerne på arbejdspladserne. Også uanset medlemmernes uddannelses- og beskæftigelsesmæssige baggrunde. 99 % af medlemmerne mener, at indvandrere skal indordne sig under ledelsesformer på danske arbejdspladser. 85 % af medlemmerne mener, at indvandrere skal være indstillede på at deltage i sociale aktiviteter på lige fod med de øvrige kolleger Medlemmerne er delt på spørgsmålet om, hvorvidt der skal være mulighed for sproglig og religiøs forskellighed på. I spørgsmålene om indvandreres ret til at gå med tørklæde, modtage danskundervisning, tale eget sprog eller praktisere religion på er det medlemmernes uddannelse eller tillidsrepræsentanternes hhv. positive eller negative erfaringer, der har størst betydning for holdningerne. Jo højere uddannelse og jo mere positive erfaringer, - 6 -

7 desto flere mener, at der bør være plads til den religiøse og sproglige forskellighed på. I gennemsnit er medlemmerne overvejende uenige i, at indvandrere skal have de nævnte sproglige og religiøse rettigheder. Den specifikke fordeling er: Lidt under halvdelen af medlemmerne mener, at indvandrere bør have ret til at gå med tørklæde i arbejdstiden. Lidt under halvdelen mener, at indvandrere bør have mulighed for danskundervisning i arbejdstiden. En tredjedel mener, at indvandrere bør have ret til at tale deres eget sprog på. En fjerdedel mener, at indvandrere bør have ret til diskret at praktisere religion på. Medlemmerne mener, at sproglige og sociale kvalifikationer er afgørende kompetencer at besidde på det moderne, danske arbejdsmarked. Det skyldes bl.a. stigende krav på arbejdsmarkedet, hvor ansatte på mange virksomheder i det daglige har ansvaret for at planlægge og gennemføre produktionen i samarbejde med kollegerne. Det er ikke bestemte grupper af medlemmer, der holdningsmæssigt skiller sig ud på disse spørgsmål alle medlemmerne er enige i, at kompetencerne er vigtige. I gennemsnit finder medlemmerne det vigtigt eller meget vigtigt, at indvandrere besidder sproglige kvalifikationer, inden de ansættes, og at de ret hurtigt tillærer sig de sociale kvalifikationer, som kræves på moderne, danske virksomheder. Medlemmernes svar fordeler sig sådan: Alle medlemmerne mener, at det er vigtigt, at indvandrere giver klart udtryk for, hvis der er beskeder, de ikke har forstået. Mere end 9 ud af 10 mener, at det er vigtigt, at indvandrere besidder gode danskkundskaber, når de ansættes. Mere end 9 ud af 10 mener, at det er vigtigt, at indvandrere hurtigst muligt lærer s omgangsform at kende. 9 ud af 10 mener, at det er vigtigt, at indvandrere udviser initiativ og selv træffer beslutninger. 7 ud af 10 mener, at det er vigtigt, at indvandrere har tilstrækkelige sproglige kvalifikationer til at tale med kolleger om familie og fritidsinteresser. LO medlemmerne mener, at indvandrere på længere sigt får en moderat positiv betydning for Danmarks økonomi og kultur, med der er en tendens til, at lidt flere mener, det får negativ betydning for trivslen på danske arbejdspladser. Uddannelse kan forklare medlemmernes holdninger til spørgsmålet. Jo højere uddannelse des flere tillægger indvandrere en positiv betydning

8 Ressourcer og ansvar for, at indvandrere kommer ind på arbejdsmarkedet LO medlemmerne ønsker flere indvandrere ind på arbejdsmarkedet, men stiller samtidig krav om, at de har tilstrækkeligt med sproglige og sociale kvalifikationer til, at deres produktivitet svarer til lønniveauet på det moderne, danske arbejdsmarked. Og mange medlemmer har erfaret, at dette ikke er tilfældet. Efter medlemmernes mening skal dette dilemma ikke løses ved positiv særbehandling i form af fx ansættelser til en løn under overenskomsten eller fortrinsret ved ansættelserne. Derimod er mange medlemmer åbne over for, at der afsættes ekstra ressourcer til at tage imod indvandrere. Medlemmerne er delt i tre lige store grupper på spørgsmålet om, hvem der skal afsætte ressourcer til at tage imod indvandrere 1/3 af medlemmerne ønsker indvandrere hurtigt ind på arbejdsmarkedet til minimum overenskomstløn og stiller krav om danskkundskaber og sociale kvalifikationer. Samtidig har de den holdning, at deres arbejdsplads bør afsætte ekstra ressourcer til at tage imod indvandrere. 1/3 af medlemmerne ønsker indvandrere hurtigt ind på arbejdsmarkedet til minimum overenskomstløn og stiller krav om danskkundskaber og sociale kvalifikationer. Samtidig har de den holdning, at deres arbejdsplads ikke bør afsætte ekstra ressourcer til at tage imod indvandrere. 1/3 af medlemmerne har svaret nej til at indvandrere skal hurtigst muligt ind på arbejdsmarkedet, eller at det skal ske til overenskomstmæssig løn. De stiller ikke krav om danskkundskaber eller sociale kvalifikationer. De mener derfor ikke, at der skal afsættes ekstra ressourcer til at tage imod indvandrere. Medlemmernes uddannelse, køn, alder og s størrelse har ikke betydning for, om de mener, at bør afsætte ressourcer til opgaven. Andelen af medlemmer der mener, at skal afsætte ressourcer til at tage imod indvandrere: er højere på offentlige end på private arbejdspladser, er højere blandt medlemmerne af FOA, HK og af fagforeninger for faglærte, end blandt medlemmer af fagforeninger for ufaglærte og inden for byggefagene, er højere blandt medlemmer, der har kendskab til indvandrere fra deres boligområde eller arbejdsplads, er højere blandt de medlemmer, som mener at indvandrere bør have mulighed for at praktisere religion, gå med tørklæde, tale eget sprog og modtage danskundervisning på, er højere blandt de medlemmer, som mener, at fagbevægelsen skal tage et større ansvar for integration. Medlemmer, som mener, at skal afsætte ressourcer til opgaven, stiller samme krav som andre medlemmer om, at indvandrere skal indordne sig - 8 -

9 under ledelsesstrukturerne og deltage i sociale aktiviteter. De stiller også krav om, at indvandrere skal have de nødvendige sproglige og sociale kvalifikationer. Medlemmerne ser gerne, at fagbevægelsen tager et større ansvar for integration. Men også at indvandrere selv tager et større ansvar. Mere end halvdelen af medlemmerne ønsker, at tillidsrepræsentanten, fagforeningen eller LO Århus påtager sig et ansvar for, at modtage indvandrere på, mens 8 ud af 10 medlemmer mener, at indvandrere i højere grad selv skal tage et ansvar for at komme ind på en arbejdsplads. Det samme gælder de medlemmer som mener, at skal afsætte ressourcer til at modtage indvandrere. Det friholder altså ikke indvandrere fra selv at tage et ansvar, at mange mener, at skal afsætte ressourcer til opgaven. Erfaringer med indvandrere på Hovedparten af medlemmerne har positive erfaringer med at have indvandrere som kolleger. Seks ud af ti tillidsvalgte, der har besvaret spørgeskemaet, har positive erfaringer, tre ud af ti har ikke erfaringer og én ud af ti har negative erfaringer. Interviewene med de tillidsvalgte og data fra spørgeskemaundersøgelsen peger på, at positive erfaringer giver positive holdninger og omvendt, at negative erfaringer giver negative holdninger. Interviewene viser på den ene side, at én eller få negative oplevelser huskes og derved kan overgå mange positive erfaringer. På den anden side er der medlemmer, som ikke baserer deres generelle holdninger på det ene problematiske forløb, de måske har oplevet. Over halvdelen af de tillidsvalgte har ikke prøvet særlige indslusningsforløb. Halvdelen af dem har alligevel kolleger, som er indvandrere; altså indvandrere, som er ansat på ordinære vilkår. Af de tillidsvalgte, som har erfaringer med særlige indslusningsforløb, har flest prøvet ulønnet praktik eller jobtræning, lidt færre har prøvet sprogpraktik, mentorordningen og fleksjob. Ulønnet praktik er samtidig den ordning, som færrest af de tillidsvalgte har positive erfaringer med. De interviewede har erfaringer med følgende ordninger: Sprogpraktik Jobrotation Mentorordningen Ulønnet praktik Ordinære ansættelser Sprogpraktik: På langt de fleste arbejdspladser har man ret gode erfaringer med praktikforløb, hvor fremmedsprogede modtager sprogundervisning i den ene halvdel af arbejdstiden og arbejder den anden halve tid med udvalgte arbejdsopgaver. Det gælder navnlig, når sprogundervisningen foregår på, og underviseren kan følge med i kursisternes arbejdsdag samt inddrage de ord og begreber, som bruges på i undervisningen. Generelt er sprogpraktikordningen en succes, både på store og små arbejdspladser. Kollegerne bakker - 9 -

10 op om ordningen, primært fordi de kan se formålet med, at fremmedsprogede kolleger lærer dansk på. Jobrotation: Nogle arbejdspladser har rigtig gode erfaringer med jobrotation, primært fordi de tillidsvalgte, kolleger og indvandrerne kan se formålet med det. De kan se, at alle har fordel af, at erfarne kolleger opkvalificeres og efteruddannes og, at ledige efter et kort introduktionskursus klarer nogle af de erfarne kollegers opgaver, mens de er på kursus. Nogle af de interviewede fra andre virksomheder som ikke har erfaringer med jobrotation har overvejet, om ordningen er en mulighed inden for netop deres brancher. En af brancherne er plast- og forarbejdningsindustrien, en anden er restaurationsbranchen. Mentorordningen: Hovedprincipperne bag mentor- eller tutorordningen vurderes som værende fornuftige, og de erfaringer, der indtil nu er gjort, er ganske gode. Mange steder er det de tillidsvalgte, der bliver bedt om at være mentorer. Som mentorer kommer de til at kende de nyansatte på særlige vilkår, og de får kendskab til, hvilke ordninger de er ansat på. Flere virksomheder kombinerer mentorordningen med andre formelle indslusningsforløb, fx sprogpraktik eller jobrotation. De fleste mentorer vurderer, at de kvalifikationer, de opnår på mentorkurserne, kan bruges i deres daglige arbejde som tillidsvalgte. Ulønnet praktik: Der er blandede erfaringer med indslusning af indvandrere via ulønnet praktik og jobtræning. Nogle har gode erfaringer. Det er hovedsageligt i de tilfælde, hvor formålet med jobtræningsforløbet er klart for alle parter inden starten, og især de forløb, hvor formålet med praktikken er, at vedkommende forventes at blive tilbudt ansættelse på virksomheden, hvis forløbet gennemføres tilfredsstillende. På nogle af de arbejdspladser, hvor der ikke er et klart mål med jobtræningsforløbet, eller hvor målet ikke er meldt klart ud til alle parter, har kollegerne haft meget lidt forståelse for og accept af ordningen. Samtidig oplever kollegerne og de tillidsvalgte, at jobtræningspersonerne ofte udviser manglende motivation for at arbejde på. Branche kan have en betydning for, om jobtræningsforløb bliver en succes eller ikke. På større produktionsvirksomheder kan det fx være vanskeligt at finde konkrete arbejdsopgaver af rutinekarakter til jobtræningspersoner pga. effektivisering af produktionen. Dette svarer stort set til erfaringerne fra sprogpraktikforløbene. Ordinære ansættelser: En del af indvandrerne er ansat på ordinære vilkår. Der er ikke tale om ansættelser, som adskiller sig væsentligt fra ansættelser af andre kolleger på arbejdspladserne. Erfaringer med de ordinære ansættelsesforløb er primært gode, men der bliver heller ikke lagt skjul på, at kravene til fx sprog er ens for såvel indvandrere som ikke indvandrere

11 Samtaler om indvandrere på Interviewene og spørgeskemaundersøgelsen viser, at der er brug for mere målrettet dialog om indvandrere på. Ansættelser af indvandrere er et samtaleemne på nogle, men så langt fra på alle arbejdspladser. Interviewene viser, at både de formelle og uformelle indslusningsforløb sjældent aftales i samarbejdsudvalget. Tillidsvalgte kan orienteres om særlige indslusningsforløb, fx via deres mentorfunktion, men de er usikre på de eksisterende ordninger for indslusning, og de ønsker løbende ajourføring med nye såvel som eksisterende ordninger. Desuden er mange tillidsvalgte usikre på, om indvandrere favoriseres eller diskrimineres i ansættelsessituationer. Halvdelen af de tillidsvalgte vurderer, at deres kolleger og ledelse har positive holdninger til at modtage indvandrere på. De tillidsvalgte kender kollegernes holdninger og har talt med kollegerne om emnet, og de vurderer, at kollegerne taler åbent med hinanden om integration. Der er jævnfør de tillidsvalgtes vurdering ikke nogen sammenhæng mellem, hvor meget kollegerne taler om at modtage indvandrere og deres holdninger til at modtage indvandrere. De tillidsvalgte kender derimod knap nok ledelsens holdninger, og mange har ikke talt med ledelsen om emnet. Under halvdelen af de tillidsvalgte vurderer, at ledelsen taler åbent om at modtage indvandrere, og endnu færre, ca. en tredjedel har selv talt med ledelsen om at modtage indvandrere på. Der er jævnfør de tillidsvalgtes vurdering en klar sammenhæng mellem, hvor meget ledelsen taler om at modtage indvandrere på, og ledelsens holdninger til at modtage indvandrere. Jo mere dialog mellem tillidsvalgte og ledere, jo mere positive er holdningerne. Det ser ud til, at yderligere dialog mellem tillidsrepræsentanter og ledelsen om modtagelse af indvandrere på vil have positiv betydning for integrationsindsatsen i Århus Kommune

12 Formål, metode og læsevejledning LO Århus har gennemført en undersøgelse af tillidsvalgtes og medlemmers holdninger, erfaringer og handlemuligheder med hensyn til modtagelse og integration af personer med flygtninge- eller indvandrerbaggrund. Formål Det overordnede formål med undersøgelsen er at styrke integration af flygtninge og indvandrere i Århus Kommune. Målet er at undersøge holdninger og erfaringer blandt tillidsvalgte og medlemmer af forbund under LO Århus med at modtage og integrere personer med flygtninge- eller indvandrerbaggrund på egne arbejdspladser. Samtidig er det målet at undersøge bevægelser i holdninger på LO arbejdspladserne og analysere, hvad der forårsager disse bevægelser. Undersøgelsen skal medvirke til at skabe et kvalificeret grundlag for, at LO og enkeltforbund gennem dialog kan fremme integrationsviljen på arbejdspladserne. Det er således også et mål med undersøgelsen at fremme debatten om holdningerne hos tillidsvalgte og medlemmer af LO Det er en grundlæggende forudsætning for denne undersøgelse, at holdninger kun kan bevæges, hvis der indledes en grundlæggende debat omkring de bagvedliggende årsager til disse holdninger. Det er nødvendigt at udvise en reel interesse for de konkrete betænkeligheder, medlemmerne kan have ved at blive kollega til og tage medansvar for integrationen af en nydansker. Derefter kan dialogen begynde. Metode Undersøgelsen er gennemført som en kombineret interview- og spørgeskemaundersøgelse. Via interviews er der indsamlet kvalitative data, hvor medlemmerne har haft mulighed for at give udtryk for, hvordan der tales om indvandrere på deres arbejdspladser. Ligeledes har de givet udtryk for deres egne holdninger til fx religion på, og ikke mindst har de haft mulighed for at begrunde deres holdninger. Endelig har de fortalt om deres erfaringer, gode såvel som dårlige, med at modtage indvandrere på deres arbejdsplads. Via en omfattende spørgeskemaundersøgelse er der desuden indsamlet kvantitative data om medlemmernes holdninger. Spørgeskemaundersøgelsen giver således viden og information om, hvor udbredte de holdninger er, som kom til udtryk i interviewene

13 Organisering LO Århus står bag undersøgelsen, som er gennemført af rådgivningsfirmaet. Inden undersøgelse blev der nedsat en styregruppe med repræsentanter fra LO Århus og en række fagforeninger i Århus; HK, FOA, SiD Industri og SiD Chauffører. Desuden er der repræsentanter fra AF Århus, Arbejdsmarkedsafdelingen i Århus Kommune og DISCUS samt en repræsentant fra LO Danmark. Styregruppen har fulgt projektet siden opstartsfasen og har undervejs drøftet undersøgelsens design, delresultater samt formidling af resultaterne. Styregruppen har desuden valgt hovedparten af de arbejdspladser, hvor interviewene er gennemført. Siden projektets begyndelse har der desuden været nedsat en faglig følgegruppe bestående af forskere på området samt af medarbejdere fra UNI-C og DISCUS. Forskerne i følgegruppen er: professor Lise Togeby Århus Universitet, professor Ulf Hedetoft, Aalborg Universitet, professor Michael Rosholm, Lars Andersen og lektor Memet Ûmit Necef, Center for Mellemøststudier. Senere er Ph.D Maryam Goldchin fra Handelshøjskolen trådt ind i følgegruppen. Følgegruppen har fulgt projektet siden opstartsfasen og har løbende drøftet undersøgelsens design og resultater i relation til andre holdningsundersøgelser. Følgegruppens medlemmer har undervejs givet råd og anbefalinger til undersøgelsens gennemførelse. Undersøgelsen er finansieret af Det Regionale Arbejdsmarkedsråd, Koordinationsudvalget i Århus Kommune, Århus Kommune, Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration og LO. Undersøgelsens design Undersøgelsen er gennemført i fire faser. 1. En forundersøgelse, bestående af interviews med 18 tillidsvalgte og medlemmer på 10 arbejdspladser om holdninger til og erfaringer med indvandrere på deres arbejdsplads. Forundersøgelsen blev gennemført i foråret En spørgeskemaundersøgelse til ca LO medlemmer bosat i Århus Kommune, gennemført efteråret En interviewrunde til 30 tillidsvalgte, medlemmer og ledere på 16 arbejdspladser om deres erfaringer og holdninger til integration på. Den anden interviewrunde blev gennemført i vinteren Udarbejdelse af en rapport med undersøgelsens resultater samt en kortfattet resultatredegørelse til forbundsblade og til LOs hjemmeside m.v. Desuden er der udarbejdet et dialogværktøj til forbund og til tillidsvalgte med forslag og handleanvisninger til at styrke debatten om integrationsindsatsen på LO arbejdspladser. Rapporten og dialogværktøjet er udarbejdet i 1. kvartal De indledende interviews har primært haft til formål at kvalificere og udvikle spørgeskemaet. Med semistrukturerede spørgsmål er der spurgt ind til holdninger

14 til indvandrere på egen arbejdsplads, hvor meget der tales om indvandrere generelt og erfaringer med integration. På baggrund af de første interviews og efter drøftelser i styre- og følgegruppe er der udarbejdet et spørgeskema, som er tilsendt alle ca medlemmer såvel tillidsrepræsentanter som menige i LO Århus og bosiddende i Århus Kommune. Spørgsmålene i skemaet omhandler: 1) personlige data. 2) kendskab til indvandrere. 3) holdninger til indvandrere og til tillidsrepræsentanterne et tillæg om 4) erfaringer med indvandrere på (se bilag). Spørgeskemaet er sendt til alle og ikke kun til en stikprøve af medlemmer ud fra den betragtning, at et spørgeskema fra LO Århus om indvandrere på måtte give anledning til samtaler mellem kolleger på arbejdspladserne og måske også overvejelser over egne holdninger. Den praktiske afvikling af spørgeskemaundersøgelsen dvs. distributionen og indsamling af spørgeskemaerne er sket via postvæsenet til medlemmernes privatadresser, således at alle LO medlemmer, også på små virksomheder uden tillidsrepræsentanter har haft mulighed for at deltage i undersøgelsen. Skemaerne er udsendt efter de enkelte forbunds medlemslister. De returnerede spørgeskemaer er indskannet, og der er udarbejdet frekvens- og krydstabeller, som er drøftet i styregruppe og følgegruppe mhp. at målrette anden interviewrunde. UNI-C har stået for indskanning og for udarbejdelse af tabellerne. Der er ikke anvendt statistiske test til at undersøge eventuelle sammenhænge mellem to eller flere variabler, idet datamaterialets størrelse betyder, at testen altid vil vise en signifikant forskel. Når medlemmernes svar krydses med fx deres uddannelse eller medlemskab af fagforening, er de procentvise forskelle på under 10 % vurderet til at være en forskel uden signifikans. På baggrund af spørgeskemabesvarelserne og forslag fra styregruppen er der herefter udvalgt 16 arbejdspladser af forskellige størrelse, branche m.v., som har forskellige erfaringer med integration På hver af disse virksomheder er tillidsrepræsentanter, ansatte og/eller ledere interviewet om s erfaringer med integration. Også disse interviews er gennemført med en semistruktureret spørgeguide. Læsevejledning I resumeet forrest i rapporten samles resultaterne af de enkelte kapitler i rapporten. Det er også i resumeet, at der konkluderes på undersøgelsens samlede resultater. I kapitel 1 præsenteres en profil af undersøgelsens deltagere. Både af de interviewede og af de medlemmer, som har besvaret spørgeskemaundersøgelsen, bl.a. med henblik på at kunne vurdere undersøgelsens repræsentativitet. Læsere, der ønsker at komme hurtigt frem til LO medlemmernes holdninger, kan med fordel springe dette kapitel over. I kapitel 2 præsenteres LO medlemmernes holdninger til at modtage indvandrere. Dels redegøres der for, hvilken betydning indvandrere ifølge medlemmerne har for Danmark på længere sigt, og dels redegøres for forskellige grupper af med

15 lemmers holdninger til at modtage indvandrere på arbejdsmarkedet: Hvilke forventninger har medlemmerne til indvandreres tilpasning på, hvor mange accepterer sproglig og religiøs forskellighed på, og ikke mindst, hvilke kvalifikationer finder medlemmerne det nødvendigt at have på et moderne arbejdsmarked som det danske. Det er nogle af de spørgsmål, der svares på i kapitel 2. I kapitel 3 præsenteres tre grupper af LO medlemmer, som har forskelligt syn på barriererne for indvandrere på arbejdsmarkedet og ikke mindst forskellige opfattelser af, hvorvidt bør bidrage med ressourcer til at tage imod indvandrere eller ej. Der redegøres for forskellen i holdninger blandt forskellige grupper af LO medlemmer med henblik på at kunne målrette dialogen om indvandrere på. Desuden redegøres for medlemmernes opfattelse af fagbevægelsen rolle og ansvar i integrationsindsatsen. I kapitel 4 redegøres for erfaringer med integration på LO arbejdspladser. Oplysningerne i dette kapitel stammer primært fra interviewene før og efter spørgeskemaundersøgelsen og sekundært fra de tillidsvalgtes besvarelser af spørgeskemaet. Der redegøres for de tillidsvalgtes erfaringer med sprogpraktik, jobrotation, mentorordning og ulønnet praktik eller jobtræning, og for erfaringerne med de mange ordinære ansættelser af indvandrere. Endelig redegøres for, hvor meget der tales om indvandrere blandt de tillidsvalgtes kolleger og ledelsen, og for om omfanget af samtalen kan siges at have betydning for holdninger til indvandrere på

16 Undersøgelser af holdninger til indvandrere - begrebsafklaring LO medlemmernes holdninger til indvandrere på kan være en barriere for integration. Undersøgelsen skal give svar på, hvorvidt LO medlemmernes holdninger til at modtage indvandrere på er afledt af egentlig modvilje og intolerance, eller om LO medlemmer generelt er velvillige og tolerante, når det drejer sig om at modtage indvandrere på. Med indvandrere menes i denne undersøgelse både personer, som er født i udlandet af udenlandske forældre og personer, som er født af udenlandske forældre og opvokset i Danmark. Ligeledes skal undersøgelsen give svar på, hvorvidt der er konkrete og praktiske forhold på arbejdspladserne, som ikke har at gøre med en generel modvilje eller velvilje, men som alligevel er med til at skabe barrierer for indvandrere på arbejdsmarkedet. Der er tale om en praktisk og ikke en teoretisk undersøgelse af holdninger til indvandrere på. Modvilje eller velvilje Definitionen af begreberne modvilje og intolerance er inspireret af professor Lise Togebys og Øystein Gaasholts undersøgelse fra 1995: I syv sind. Danskernes holdninger til flygtninge og indvandrere. Togebys og Gaasholst undersøgelse viser, at danskere generelt nærer mistillid til og ubehag ved det fremmede, og dermed de fremmede, og at der i Danmark er en vis modvilje mod indvandrere, ligesom der i øvrigt også er modvilje mod andre afvigergrupper. Hovedparten af danskerne bevæger sig ifølge undersøgelsen i et spændingsfelt mellem på den ene side deres modvilje og mistroiskhed over for indvandrere og på den anden side deres tolerance og medfølelse. Danskerne er mistroiske og bekymrede, men også gæstfri og medfølende. De er med andre ord i syv sind, når det gælder deres holdninger til flygtninge og indvandrere. I undersøgelsen fra 1995 defineres modvilje mod indvandrere som negative følelser og forestillinger om indvandrere, der fremkommer ved mødet med de fremmede: Det, man ikke bryder sig om eller ligefrem frastødes af hos de fremmede, fx af et markant anderledes udseende, en anderledes væremåde, levevis osv. Mødet med de fremmede behøver ikke at være et konkret møde. Det kan også være mødet med indvandrere på afstand, fx når indvandrere diskuteres i medierne. Det modsatte af modvilje er velvilje. Velvilje er en åbenhed og nysgerrighed over for det fremmede, og dermed over for de fremmede, fx ud fra den betragtning, at det anderledes, det fremmede er en ressource og ikke en belastning. Modvilje mod indvandrere er altså som udgangspunkt baseret på en følelse af ubehag ved det fremmede. Det, man ikke kender til. Modvilje kan også opstå på baggrund af et indgående kendskab til konkrete forhold ved nogle indvandreres måder at leve på, som man ikke bryder sig om. Men derfor kan man samtidig godt kan være åben og imødekommende over for per

17 soner med indvandrerbaggrund. Fx kan man som et moderne, demokratisk menneske have modvilje mod arrangerede ægteskaber og et fastlåst kønsrollemønster, sådan som man ser det i nogle indvandrerfamilier uden at nære modvilje mod indvandrere. Man kan kalde denne form for modvilje for en rationelt betinget modvilje (Jørgen Goul. Andersen: AMID Working Paper Series 17/2002). Følelsesmæssig modvilje kan være vanskelig at måle i en spørgeskemaundersøgelse. Spørgsmålet er også, om ikke det er eventuel intolerance mere end følelsesmæssig modvilje overfor indvandrere som kan være en barriere for integration. Lidt firkantet kan man sige, at hvad LO medlemmer føler eller mener om indvandrer er deres egen sag, når blot det ikke er en barriere for integration. Tolerance eller intolerance Tolerance henviser til, hvorvidt man mener, at indvandrere skal behandles lige og skal have samme rettigheder, som andre borgere i det danske samfund. En eventuel modvilje, som kan være enten rationel eller irrationel begrundet, kan så at sige holdes i ave, hvis man har den holdning, at man trods modviljen bør udvise tolerance over for det fremmede. Tolerancen gør mennesker i stand til at beherske og bekæmpe en eventuel modvilje; at acceptere, men ikke nødvendigvis bryde sig særlig meget om det fremmede, om fx indvandreres væremåde og levevis. Modstykket til tolerance, nemlig intolerance henviser til, at man accepterer, tilslutter sig eller ligefrem opfordrer til en forskelsbehandling af de fremmede baseret på, at de er anderledes. Fx at man ønsker at holde dem ude fra sin arbejdsplads, og gerne helt ude fra arbejdsmarkedet. Togeby og Gaasholt kalder det for etnisk tolerance, når man vedkender sig, at de flygtninge og indvandrere, som er i Danmark, skal have samme basale borgerrettigheder som danske statsborgere. At de får mulighed for at bevare deres sprog og kultur og endelig, at de får mulighed for at øve indflydelse på de beslutninger, der er bestemmende for deres eget liv. I spørgeskemaet stilles LO medlemmerne en række spørgsmål om, hvilke muligheder eller rettigheder og hvilke forventninger eller pligter de mener, at man med rimelighed kan stille indvandrerne overfor, når det gælder adgang til arbejdsmarkedet. Besvarelserne giver os et billede af LO medlemmernes holdninger til at modtage indvandrere på, samt af eventuelle barrierer for, at indvandrere kan få adgang til arbejdspladserne. Endelig skal det understreges, at begreberne modvilje og intolerance, som de er defineret her, adskiller sig fra begrebet racisme. Racisme er en forestilling om, at der til bestemte genetiske karakteristika, som kendetegner en eller flere etniske grupper, er tilknyttet bestemte mentale karakteristika. Det vil sige en ide om, at der er mentale og intellektuelle forskelle på etniske grupper baseret på genetiske karakteristika, fx at sorte er mindre intelligente end hvide. En nyere version af begrebet racisme er kulturracisme, som er en forestilling om, at der til bestemte etniske grupper, som lever med eller efter bestemte kulturelle værdier, knytter sig bestemte uforanderlige normer og leveregler. Fx at muslim

18 ske indvandreres religion er bestemmende for, hvad muslimer gør, og hvordan de opfører sig. Denne undersøgelse omhandler LO medlemmers etniske tolerance og deres erfaringer med indvandrere; ikke deres eventuelle racisme eller kulturracisme. Der er, skal det understreges, i forbindelse med undersøgelsen ikke fundet nogen tegn på hverken racisme eller kulturracisme hos LO medlemmerne

19 Kapitel 1. Profil af undersøgelsens deltagere I det følgende tegnes en profil af de personer, som har deltaget i undersøgelsen. Dels en kort profil af de interviewede tillidsrepræsentanter, ansatte og ledere og dels en profil af de medlemmer, som har besvaret spørgeskemaet. Som nævnt i læsevejledningen, kan de læsere, som er mere interesseret i LO medlemmernes holdninger til indvandrere springe direkte videre til næste kapitel. Profil af interviewpersonerne Der er interviewet i alt 48 tillidsvalgte/kontaktpersoner, ansatte og ledere på i alt 26 virksomheder i Århus Kommune (se bilag). Af de 48 personer er: 29 tillidsvalgte/kontaktpersoner for fagforeninger 11 ansatte 8 personaleledere Fordelingen på virksomhedernes størrelse er: 2 virksomheder med under 10 ansatte 6 virksomheder med mellem 10 og 50 ansatte 11 virksomheder med mellem 51 og 250 ansatte 7 virksomheder med over 250 ansatte. Fordelingen på offentlige og private virksomheder er: 5 offentlige arbejdspladser 21 private arbejdspladser Der er således interviewet flest tillidsvalgte på private virksomheder med over 50 ansatte. Hovedparten af de interviewede har erfaringer med integration. Oftest fra egen arbejdsplads, men også fra ansættelse på andre arbejdspladser. Profil af spørgeskemaundersøgelsens respondenter Der er udsendt ca spørgeskemaer, og der kom retur. Dette svarer til en svarprocent på ca. 18 %. Udover holdningsspørgsmålene er medlemmerne i spørgeskemaet spurgt om en række forhold om dem selv, deres alder, køn, uddannelse og beskæftigelse osv. Desuden er der i spørgeskemaerne oplysninger om den enkeltes fagforeningsmedlemskab og postnummeradresse. Disse data om LO medlemmernes sociale forhold tegner en profil af respondenterne, som præsenteres nedenfor. Profilen viser, hvilke medlemmer der har svaret på undersøgelsen, og sammenholdt med andre oplysninger om LO medlemmer bidrager den bl.a. til at vurdere undersøgelsens repræsentativitet. I nedenstående præsenteres således først respondenternes kønsfordeling, alder, beskæftigelse, fagforeningsmedlemskab og bosted efter postnummer

20 Senere i rapporten krydses dataene om medlemmernes sociale forhold med holdningsspørgsmålene. Det gør vi for at kortlægge om uddannelse, beskæftigelse, fagforeningstilhørsforhold og bosted har nogen betydning for medlemmernes holdninger til at modtage indvandrere. For at lette læsningen af tabellerne bliver nogle af kategorierne i de enkelte tabeller slået sammen, fx i tabellerne om uddannelse, fagforeningsmedlemskab og bosted. Disse sammenlægninger præsenteres ligeledes i nedenstående afsnit. Køn mand kvinde Som ovenstående figur viser, har lidt flere kvinder end mænd besvaret spørgeskemaet, svarende til 54 % kvinder og 46 % mænd. Andelen af mænd er en smule underrepræsenteret i undersøgelsen idet der, efter styregruppens vurdering, er lidt flere mænd end kvinder blandt LO medlemmer i Århus. Andre lignende holdningsundersøgelser viser, at køn kun har minimal eller slet ingen betydning for holdninger. Det samme gør sig gældende i denne undersøgelse. Derfor vil der ikke være krydstabeller mellem køn og holdninger i rapporten. Alder 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 27% 25% 19% 19% 10% Under 31 år år år år over 60 år

Finansieret af Arbejdsmarkedsrådet for Århus Amt, Koordinationsudvalget i Århus Kommune, Århus Kommune, Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og

Finansieret af Arbejdsmarkedsrådet for Århus Amt, Koordinationsudvalget i Århus Kommune, Århus Kommune, Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og /2PHGOHPPHUVPRGWDJHOVHDI LQGYDQGUHUHSnDUEHMGVSODGVHQ Finansieret af Arbejdsmarkedsrådet for Århus Amt, Koordinationsudvalget i Århus Kommune, Århus Kommune, Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration

Læs mere

LO medlemmers modtagelse af indvandrere på arbejdspladsen

LO medlemmers modtagelse af indvandrere på arbejdspladsen Januar 2005 LO medlemmers modtagelse af indvandrere på Finansieret af Arbejdsmarkedsrådet for Århus Amt, Koordinationsudvalget i Århus Kommune, Århus Kommune, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og

Læs mere

DIALOG. om indvandrere på arbejdspladsen. Dialogværktøj til tillidsrepræsentanten

DIALOG. om indvandrere på arbejdspladsen. Dialogværktøj til tillidsrepræsentanten DIALOG om indvandrere på arbejdspladsen Dialogværktøj til tillidsrepræsentanten Maj 2005 2 DIALOG OM INDVANDRERE PÅ ARBEJDSPLADSEN Der er brug for dialog LO Århus har i 2004 gennemført en undersøgelse

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE Magistratens 1. Afdeling - Borgmesterens Afdeling

ÅRHUS KOMMUNE Magistratens 1. Afdeling - Borgmesterens Afdeling ÅRHUS KOMMUNE Magistratens 1. Afdeling - Borgmesterens Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den 10-08-04 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3110 Jour. nr.: Ref.: Anne Marie Frederiksen Undersøgelse af LO medlemmers

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Forbundet af Offentligt Ansatte November 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ...1 BAGGRUND OG FORMÅL...2 FORMÅL...2

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

MIKRO-FLEKSJOB. Økonomi og analyse. Resume

MIKRO-FLEKSJOB. Økonomi og analyse. Resume MIKRO-FLEKSJOB Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Dato Sagsnummer Dokumentnummer Økonomi og analyse 4-11-14 14-739 14-123272 Resume Køge Rådhus Torvet 1 46 Køge Denne kortlægning af anvendelsen

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Integration. - plads til forskellighed

Integration. - plads til forskellighed Integration - plads til forskellighed Plads til forskellighed Integration handler ikke om forholdet til de andre. Men om forholdet til én anden - det enkelte medmenneske. Tryghed, uddannelse og arbejde

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

NOTATSERIE. Medborgerskab Notat nr. 1: Nydanskeres holdninger til kønsroller

NOTATSERIE. Medborgerskab Notat nr. 1: Nydanskeres holdninger til kønsroller NOTATSERIE Medborgerskab 17 Notat nr. 1: Nydanskeres holdninger til kønsroller AUGUST 17 Nydanskeres holdninger til kønsroller 1. Hovedpointer Indvandreres og efterkommeres holdninger til kønsroller adskiller

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

STUDIELIVSUNDERSØGELSE PRAKTIK

STUDIELIVSUNDERSØGELSE PRAKTIK Resultaterne i dette faktaark stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse 2016 og omhandler primært resultaterne om praktik i forbindelse med studiet. Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2014

Integration på arbejdsmarkedet 2014 Integration på arbejdsmarkedet 2014 Lederne Maj 2014 Indledning Undersøgelsen belyser, i hvilket omfang indvandrere og efterkommere fra vestlige lande er blevet integreret på arbejdspladserne. Undersøgelsen

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Flygtninge på arbejdsmarkedet

Flygtninge på arbejdsmarkedet Flygtninge på arbejdsmarkedet Lederne Marts 16 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Lederes initiativer til beskæftigelse af flygtninge Hvor mange ledere der personligt vil være villige til at

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

Projekt Jobkompetence Trods Handicap. Et analyseprojekt om handicap og beskæftigelse i Århus Kommune. Resultater kort fortalt

Projekt Jobkompetence Trods Handicap. Et analyseprojekt om handicap og beskæftigelse i Århus Kommune. Resultater kort fortalt Projekt Jobkompetence Trods Handicap Et analyseprojekt om handicap og beskæftigelse i Århus Kommune Resultater kort fortalt Hvorfor er emnet vigtigt? Århus Kommune vil gerne være en mangfoldig arbejdsplads.

Læs mere

3. Profil af studerende under åben uddannelse

3. Profil af studerende under åben uddannelse 3. Profil af studerende under åben uddannelse I det følgende afsnit beskriver vi de studerende under åben uddannelse på baggrund af deres tilknytning til arbejdsmarkedet, deres arbejdsområder og deres

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset

Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset Svar indsamlet i perioden 8. til 17. januar 2014 Første resultater fremlagt på stormøde lørdag den 25. januar 2014 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Undersøgelsen blev udført i marts 2016, og i alt medlemmer af FOAs elektroniske medlemspanel svarede på spørgsmålene om kærlighed på jobbet.

Undersøgelsen blev udført i marts 2016, og i alt medlemmer af FOAs elektroniske medlemspanel svarede på spørgsmålene om kærlighed på jobbet. 27. april 2016 Kærlighed på jobbet Knap 1 ud af 10 af FOAs medlemmer har selv haft et forhold eller en affære med en kollega, og omkring halvdelen af medlemmerne har oplevet, at en kollega har haft en

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Der er 31 respondenter, der har bidraget til spørgeskemaundersøgelsen. Dette svarer til, at lidt under halvdelen

Læs mere

Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder

Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder FOA Kampagne og Analyse December 2012 Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder DR Nyheders analyseafdeling har i perioden 29. oktober 2012 til 4. november 2012 gennemført

Læs mere

Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet

Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet Sommer 2014 Udarbejdet af: Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Tlf: 70 237 238 Partner Allan Falch www.tele-mark.dk info@tele-mark.dk

Læs mere

Stærk social arv i uddannelse

Stærk social arv i uddannelse fordeling og levevilkår kapitel 5 Stærk social arv i uddannelse Næsten halvdelen af alle 25-årige med ufaglærte forældre har ikke en uddannelse eller er påbegyndt en. Til sammenligning gælder det kun 7

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

LO medlemmers modtagelse af indvandrere på arbejdspladsen

LO medlemmers modtagelse af indvandrere på arbejdspladsen Januar 2005 LO medlemmers modtagelse af indvandrere på Finansieret af Arbejdsmarkedsrådet for Århus Amt, Koordinationsudvalget i Århus Kommune, Århus Kommune, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og

Læs mere

undersøgelsen indgår under betegnelsen børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk, være vanskelig at foretage i praksis.

undersøgelsen indgår under betegnelsen børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk, være vanskelig at foretage i praksis. Baggrund Ved opstart af projektet Hvervning af og støtte til plejefamilier til børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund viste en opgørelse fra Danmarks Statistik, at en lidt større andel af børn og unge

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

7 ud af 10 af FOAs medlemmer fik ikke hjælp af deres tillidsrepræsentant eller lokale FOAafdeling

7 ud af 10 af FOAs medlemmer fik ikke hjælp af deres tillidsrepræsentant eller lokale FOAafdeling 6. oktober 2016 Lokalløn 7 ud af 10 af FOAs medlemmer fik ikke hjælp af deres tillidsrepræsentant eller lokale FOA-afdeling til at aftale løn ved deres nuværende ansættelse, og 36 procent af medlemmerne

Læs mere

BORGERPANEL. Det gode liv handler om balance. Februar 2013

BORGERPANEL. Det gode liv handler om balance. Februar 2013 BORGERPANEL Februar 2013 Det gode liv handler om balance Familie eller karriere mange penge eller meget tid. Det gode liv handler om at kunne vælge og skabe balance mellem fx familie og arbejde. Februar

Læs mere

Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål

Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål December 2005 Analysesektionen. Indholdsfortegnelse Baggrund og konklusioner s. 3 Spørgsmål om kompetenceudvikling og arbejdstilrettelæggelse

Læs mere

Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner

Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner Lederne November 2015 Indledning Undersøgelsen belyser hvor mange respondenter på 50 år og derover, der har planlagt eller overvejet, hvornår

Læs mere

Undersøgelse af danskkundskabers betydning for flygtninges beskæftigelse

Undersøgelse af danskkundskabers betydning for flygtninges beskæftigelse Undersøgelse af danskkundskabers betydning for flygtninges beskæftigelse 1/11 Politisk såvel som i den integrationsfaglige indsats er der stort fokus på at sikre job og selvforsørgelse for flygtninge.

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Region Sjælland. Lægevagten 2009

Region Sjælland. Lægevagten 2009 Region Sjælland Lægevagten 2009 Rapport over undersøgelse af lægevagten i Region Sjælland. Denne rapport indeholder konklusioner baseret på kvantitative data. Ziirsen Research 29. september 2009 1. Indhold

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946 RAPPORT Unges holdninger til EU 2007 Projektnummer: 53946 Rapporteringsmåned: Marts 2007 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø TNS Gallup METODENOTAT BAGGRUND TNS Gallup har for

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Om ledere i 1. række

Om ledere i 1. række Om ledere i 1. række Resumé af rundspørge til medlemmer af FOA, SL, HI og 3F foretaget for Væksthus For Ledelse i perioden 28. april-10. juli 2010 Indhold Om undersøgelsen... 2 Om resuméet... 2 Generelt

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

Holdninger hvor står vi?

Holdninger hvor står vi? Holdninger hvor står vi? Sekretariatschef Andreas Jull Sørensen, Det Centrale Handicapråd BAGGRUND Enheden for Antidiskrimination og Det Centrale Handicapråd er gået sammen om en holdningsundersøgelse.

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig 5. SAMARBEJDE, INDFLYDELSE OG ORGANISERING I dette afsnit beskrives, hvordan samarbejdet om arbejdsmiljøarbejdet mellem sikkerhedsrepræsentanten på den ene side og arbejdsleder, tillidsrepræsentant og

Læs mere

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Capacent Epinion for Arbejdsmarkedsstyrelsen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og formål... 4 1.1 Rapportens opbygning... 4 1.2 Respondentgrundlag...

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

Kompetenceudvikling. Medlemmernes deltagelse i, erfaring med og ønsker til kompetenceudvikling, 2017

Kompetenceudvikling. Medlemmernes deltagelse i, erfaring med og ønsker til kompetenceudvikling, 2017 Kompetenceudvikling Medlemmernes deltagelse i, erfaring med og ønsker til kompetenceudvikling, 2017 Maj 2017 Kompetenceudvikling Resume 91 pct. af medlemmerne har deltaget i en eller anden form for kompetenceudvikling

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Aktiv i IDA En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Ingeniørforeningen 2012 Aktiv i IDA 2 Hovedresultater Formålet med undersøgelsen er at få viden, der kan styrke arbejdet med at fastholde nuværende

Læs mere

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De

Læs mere

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk

Læs mere

Samarbejde med pårørende

Samarbejde med pårørende 23. juni 2017 Samarbejde med pårørende Ansatte i ældreplejen oplever generelt et godt samarbejde med de pårørende til de ældre. Ikke desto mindre oplever flere end hver tiende dog mindst en gang om ugen

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Skoleledelse i folkeskolen

Skoleledelse i folkeskolen Skoleledelse i folkeskolen Bilag Udarbejdet af NIRAS Skoleledelse i folkeskolen Bilag Udarbejdet af NIRAS Skoleledelse i folkeskolen Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk:

Læs mere

Fakta om førtidspension

Fakta om førtidspension 10-0582 - Mela - 24.08.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Fakta om førtidspension FTF har i en ny analyse undersøgt omfanget af tilkendelser fordelt på alder, diagnose og uddannelse.

Læs mere

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Unge, der går på en erhvervsskole eller produktionsskole, er oftere blevet mobbet i folkeskolen end unge, der vælger gymnasiet. Det viser en ny

Læs mere

April 2008 RAPPORT. Undersøgelse af ledige flygtninge og indvandreres holdninger, motivation og barrierer til arbejdsmarkedet

April 2008 RAPPORT. Undersøgelse af ledige flygtninge og indvandreres holdninger, motivation og barrierer til arbejdsmarkedet April 2008 RAPPORT Undersøgelse af ledige flygtninge og indvandreres holdninger, motivation og barrierer til arbejdsmarkedet Indhold Indledning 3 Formål... 3 Undersøgelsens metode... 4 Læsevejledning...

Læs mere

30. april 2008. Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk

30. april 2008. Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk 30. april 2008 Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk Indledning og sammenfatning Slotsholm har i foråret 2008 på vegne af Arbejdsmarkedsstyrelsen gennemført en undersøgelse af brugernes anvendelse af og

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014 Faktaark om psykisk og jobtilfredshed 2014 Ref. KAB/- 12.06.2015 Indhold Hovedresultater... 2 Jobtilfredshed... 3 Trivsel... 5 Psykisk... 5 Tale åbnet om psykisk... 7 Forbedring af det psykiske... 8 Dette

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK ASE ANALYSE NR. 24, JULI 2006 www.ase.dk SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK Denne analyse fokuserer på, hvordan lønmodtagere finder et nyt job, samt hvordan virksomheder finder nye medarbejdere,

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden 1. januar 3. juni 214 18. august 214 1 Indledning: Jobcentret gennemfører løbende spørgeskemaundersøgelser

Læs mere

Hvordan kan flere ufaglærte blive faglærte? LO s arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitiske konference, Aalborg den 17.

Hvordan kan flere ufaglærte blive faglærte? LO s arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitiske konference, Aalborg den 17. www.eva.dk Hvordan kan flere ufaglærte blive faglærte? LO s arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitiske konference, Aalborg den 17. september 2015 Oplæg ved chefkonsulent Michael Andersen, Danmarks

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse DJØF Køn og karriere En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse Indhold 1 Baggrund og resumé...3 1.1 Metode...5 1.2 Kort gennemgang af centrale variable...5 2 Ledere

Læs mere

AffaldVarme. AffaldVarme - Tilbagebetaling

AffaldVarme. AffaldVarme - Tilbagebetaling Capacent 24. april 2009 Indhold 1. Indledning 1 2. Metode 2 3. Karakteristika hvem er udlejerne? 4 4. Generel holdning til tilbagebetalingsmodellerne 8 5. Sammenfatning 14 1. Indledning Som led i at Århus

Læs mere

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed 16. december 2010 Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed Mangfoldighed inden for køn, etnicitet og uddannelse øger virksomhedernes innovationskraft markant. Dette har været dokumenteret

Læs mere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere Bilag A: Kravspecifikation Kravspecifikation vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere 1 1. Opgavens baggrund og formål Formålet med opgaven er at undersøge medborgerskab blandt unge københavnere,

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Medlemsundersøgelse op til OK18. produktionsskoler. Marts Nørre Farimagsgade København K Tlf.:

Medlemsundersøgelse op til OK18. produktionsskoler. Marts Nørre Farimagsgade København K Tlf.: Medlemsundersøgelse op til OK18 produktionsskoler Marts 2017 Nørre Farimagsgade 15 1364 København K Tlf.: 7070 2722 www.uddannelsesforbundet.dk Generelt om medlemsundersøgelsen Alle medlemmer, der er ansat

Læs mere

Seniorer på arbejdsmarkedet

Seniorer på arbejdsmarkedet Tilbagetrækning 2.juni 216 Seniorer på arbejdsmarkedet Analysebureauet Epinion har undersøgt LO-medlemmernes holdninger til tilbagetrækning og ældres forhold på arbejdspladsen. LO-medlemmerne mener, at

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent Rapport Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus September 2009 0Capacent Kort om undersøgelserne Etablering af færgeforbindelse Benyttelse af færgeforbindelse Styrkelse af Mols? Prioritering

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

Medlemsundersøgelse op til OK18. sprogcenterområdet. Marts Nørre Farimagsgade København K Tlf.:

Medlemsundersøgelse op til OK18. sprogcenterområdet. Marts Nørre Farimagsgade København K Tlf.: Medlemsundersøgelse op til OK18 sprogcenterområdet Marts 2017 Nørre Farimagsgade 15 1364 København K Tlf.: 7070 2722 www.uddannelsesforbundet.dk Generelt om medlemsundersøgelsen Alle medlemmer, der er

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Forord. Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening Maj Color profile: Disabled Composite Default screen

Forord. Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening Maj Color profile: Disabled Composite Default screen Forord I 2002 tog regeringen sammen med arbejdsmarkedets parter en række initiativer, der skal styrke integrationen af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet. 4-partsaftalen om en bedre integration

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København

Læs mere

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer 8. december 2015 Arbejdstid blandt FOAs medlemmer Hvert fjerde medlem af FOA ønsker en anden arbejdstid end de har i dag. Det viser en undersøgelse om arbejdstid, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.

Læs mere

beskæftigelsesområdet

beskæftigelsesområdet Medlemsundersøgelse op til OK18 beskæftigelsesområdet Marts 2017 Nørre Farimagsgade 15 1364 København K Tlf.: 7070 2722 www.uddannelsesforbundet.dk Generelt om medlemsundersøgelsen Alle medlemmer, der

Læs mere