Årsberetning 2003/2004

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Årsberetning 2003/2004"

Transkript

1 Årsberetning 2003/2004

2 INDHOLDSFORTEGNELSE ØKONOMISKE OG POLITISKE RAMMER FOR ERHVERVET 2 Bygge- og anlægsaktiviteten i Dansk Byggeri taler branchens sag Dansk Byggeri i medierne ARBEJDSGIVEREN OG ARBEJDSKRAFTEN 2 Arbejdsmarkedet i Overenskomster og ansættelsesforhold Ansvarligt arbejdsmiljø Uddannelse af fremtidens medarbejdere AT DRIVE VIRKSOMHED 2 Service til virksomhederne MEDLEMSKAB BETALER SIG 2 Lavere kontingent Rabatter og servicetilbud Information til medlemmerne DANSK BYGGERI 2 Sagt om Dansk Byggeri Nøgletal Bestyrelse og direktion Dansk Byggeris kursuscenter og datterselskaber Amter, sektioner og lokalforeninger BYGGERI, ANLÆG OG INDUSTRI 2 Jura på medlemmernes side Offentlige bygherrer og private kunder På udebane - eksport Erhvervsteknik IT i byggeriet Byggeforskning Årsberetning 2003/2004 Udgiver: Dansk Byggeri Postboks København K Telefon: Telefax: Design: MONTAGEbureauet Indhold og layout: Dansk Byggeri Oplag: Tryk: Elbo Grafisk A/S, Fredericia Foto: Simon Ladefoged, Ricky John Molloy, Morten Fauerby, Polfoto, Anders Bach, Ulrik Samsøe Figen, Jens Hemmel, Jørgen Witved Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisationen for virksomheder inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. 2

3 FORORD BYGGERIE T I UDVIKLING Da Dansk Byggeri blev dannet den 1. januar 2003, lød der advarsler: Det bliver kun til glæde for de store virksomheder, sagde nogle. De små kommer til at fylde for meget, sagde andre har vist, at der er mere, der samler end skiller. Vi byggefolk har fælles interesser. Vi har meget at sige hinanden, og det er inspirerende med nye kolleger. Sammen sikrer vi et byggeri i udvikling var præget af økonomisk afmatning og det fik konsekvenser for erhvervsbyggeriet. Men Dansk Byggeri var med til at påvirke finansloven og de politiske initiativer, der bl.a. skulle sætte skub i det private udlejningsbyggeri og i de offentlig-private partnerskaber. Dansk Byggeri fremmer medlemmernes arbejdsgiverpolitiske interesser også når det handler om opbakning til det enkelte medlem. I 2003 stillede Dansk Byggeri både op, da det handlede om ændringer af praksis ved tunge løft, og da et medlem blev stillet over for urimelige krav om merbetaling for murerarbejde. I 2003 var amtsforeningerne i Dansk Byggeri med til at lægge fundamentet for en ny, regional erhvervsservice. Samtidig udviklede Dansk Byggeri i 2003 en række værktøjer, der letter opgaven med at drive virksomhed det gælder f.eks. virksomhedssyn, netværk og kontaktbørsen matchonline.dk. Som interesseorganisation har Dansk Byggeri medindflydelse på den lovgivning, der danner rammen om byggeri, anlæg og byggeindustri. Det gælder f.eks. de kommunale affaldsregulativer og den femårige reklamationsret for byggematerialer. Vi bestemmer naturligvis ikke alt. I forhold til regering og fagbevægelse er der også de kommende år mange udfordringer. Mere vinterbyggeri, mindre sort arbejde og øget fleksibilitet mellem faggrupperne står højt på vores ønskeliste det kommende år, når vi skal gøre medlemmernes interesser gældende. Under mottoet: Mere indflydelse og bedre service for pengene sænkede vi i 2003 kontingentet og indgik samtidig en række nye indkøbsaftaler om alt fra telefoner til naturgas, der er fordelagtige for medlemmerne. I denne årsberetning finder du en tidslinie, der giver et hurtigt overblik over nogle af de vigtigste begivenheder inden for byggeri, anlæg og byggeindustri i 2003 og de første måneder af God læselyst! Povl Christensen Formand for Dansk Byggeri Jens Klarskov Adm. direktør, Dansk Byggeri 3

4 ØKONOMISKE OG POLITISKE RAMMER FOR ERHVERVET MARTS MAJ 2 Fremme af privat udlejningsbyggeri For at få bygget flere private udlejningsboliger blev der, som del af aftalen om boligpakken fra 2002, indført et skattefradrag svarende til opførelsesomkostningerne ved byggeriet. Skattefradraget bliver tildelt inden for en årlig ramme på 1 mia. kr., der udloddes to gange årligt i marts og september. Lov om fremme af privat udlejningsbyggeri kom uheldigt fra start. Første udlodning fandt sted i marts 2003, men de kriterier, som regeringen havde fastsat for at få andel i investeringsrammen, var ikke tilstrækkelige til at sikre, at byggeriet blev igangsat inden for en overskuelig tidshorisont. Ved udgangen af 2003 var ingen af de projekter, der fik del i første udlodning, sat i gang endnu. På baggrund af kritik fra bl.a. Dansk Byggeri strammede regeringen op på tildelingskriterierne. Nu gives der tilsagn til en bestemt grund frem for som tidligere til en bestemt kommune. Det er også en betingelse, at ansøgeren enten ejer eller har option på grunden. Endelig gives tilsagnet ikke længere efter først-til-mølle princippet, men til det projekt, hvor man får mest areal for pengene. Resultatet af anden ansøgningsrunde blev, at hele skattefradraget tilfaldt ét byggeri af 417 boliger i Aalborg. Det rejste en massiv kritik af, at de områder, hvor behovet for boliger er størst, ikke var blevet tilgodeset. I et nyt oplæg foreslog regeringen derfor, at støtten blev ændret fra at være et skattefradrag til at være et tilskud. Hermed skulle det blive nemmere at fastsætte andre kriterier for byggeriet end dem, der er mulige indenfor skattelovgivningens rammer, f.eks. krav om beliggenhed og byggeriets størrelse. For Dansk Byggeri har det været væsentligt, at tilskudsordningen ikke kun blev anvendt til at fremme boligpolitiske hensyn, men også blev brugt til at fremme produktiviteten i byggeriet generelt. Bemærkelsesværdigt nok har Dansk Byggeris synspunkter vundet meget lidt gehør hos en regering, der ellers i andre sammenhænge har meget stor fokus på produktiviteten og effektiviteten i byggeriet. 2 Fremrykning af boliginvesteringerne Udviklingen i ledigheden gav anledning til, at regeringen i maj måned annoncerede en fremrykning af boliginvesteringer for i alt 1 mia. kr. i et forsøg på at afbøde aktivitetsnedgangen i bygge- og anlægssektoren. Fremrykningen var en del af kommuneaftalen for 2004 og indebar, at der i perioden 1. juni til 1. september var mulighed for at låne til grundkapitalindskuddet til almene boliger - en mulighed der ellers var afskaffet den 1. januar Forudsætningen for at få adgang til at låne til grundkapitalindskuddet var, at byggeriet blev påbegyndt inden udgangen af Også byggeriet af ungdomsboliger blev fremrykket, idet puljen til støttede private ungdomsboliger blev forøget med 100 mio. kr. i Endelig fik amterne adgang til en pulje på 100 mio. kr. til byggeri af flere handicapboliger. BYGGE- OG ANLÆGSAKTIVITE TEN I 2003 Opsvinget udeblev i 2003 Den forventede konjunkturfremgang udeblev i 2003, og i stedet indhentede den internationale økonomiske afmatning også dansk økonomi. Det kom stærkest til udtryk ved et markant fald i erhvervslivets investeringer. Forestillingen om, at et nyt opsving var lige om hjørnet, brast, og dermed forsvandt også behovet for at udvide produktionen. I stedet samlede virksomhedernes opmærksomhed sig om omkostningerne, hvilket betød, at både antallet af ansatte og budgetterne til nybyggeri og bygningsreparation blev skåret ned. Aktiviteten i bygge- og anlægssektoren led under erhvervslivets tilbageholdenhed med at iværksætte nye investeringer og foretage de nødvendige reparations- og vedligeholdelsesarbejder i Til gengæld bidrog boligbyggeriet til at afbøde en del af aktivitetsfaldet. Boligbyggeri i vækst Trods en svag tilbagegang i byggeriet af parcelhuse, rækkehuse og flerfamiliehuse i privat regi steg det samlede boligbyggeri med over 6 pct., fordi det støttede boligbyggeri blev forøget med mere end 26 pct. Væksten i det støttede boligbyggeri i 2003 skyldtes hovedsageligt, at kommunernes adgang til at lånefinansiere grundkapitalindskuddet til det almene boligbyggeri faldt bort ved udgangen af Det fik kommunerne til at fremrykke byggeriet af støttede boliger i stor stil. I 2003 blev der bygget det højeste antal almene boliger siden Det var primært byggeriet af almene familieboliger og ældreboliger, der steg, mens byggeriet af almene ungdomsboliger faldt. Nedgang i erhvervsbyggeriet Afmatningen i erhvervsbyggeriet fortsatte i Den stærkeste nedgang ramte administrationsbyggeriet, der faldt med 12 pct., så der i alt blev påbegyndt knap 1,4 mio. m2. Tilsvarende faldt byggeriet af fabrikker og værksteder med 11 pct. til sammenlagt m2. Efter at have befundet sig på et højt niveau i et par år faldt institutionsbyggeriet også i 2003, primært foranlediget af kommunernes stramme økonomi. Til trods for et stigende boligbyggeri faldt den samlede byggeaktivitet i 2003 med 3 pct. Siden 2001, hvor byggeriet toppede, er antallet af påbegyndte m2 faldet med knap 5 pct. Reparation, vedligeholdelse og byfornyelse Markedet for reparation og vedligeholdelse af boliger nød godt af den lave rente, der gennem hele 2003 understøttede aktiviteten ved reparation og vedligeholdelse af boliger. Byfornyelsesaktiviteten derimod var påvirket af de foregående års nedskæringer. 4

5 UDVIKLINGEN I PRODUKTIONSVÆRDIEN VED BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHED I MIA. KR., 2002-PRISER Boliger: Nybyggeri 18,5 21,6 25,6 27,5 28,1 27,6 Hovedreparation 23,7 18,6 18,8 20,1 20,3 20,3 Boligbyggeri i alt 42,4 40,2 44,4 47,6 48,4 47,9 Erhvervsbygninger: Nybyggeri 23,1 27,2 25,6 22,3 20,1 19,6 Hovedreparation 9,5 9,4 8,8 7,4 8,4 8,6 Erhvervsbyggeri i alt 32,6 36,6 34,4 29,7 28,5 28,2 Offentlige bygninger: Nybyggeri 6,1 7,2 7,1 6,1 5,6 5,4 Hovedreparation 2,0 1,8 1,8 1,7 1,6 1,6 Offentligt byggeri i alt 8,1 9,0 8,8 7,7 7,1 7,0 Byggeinvesteringer 83,1 85,8 87,7 85,1 84,1 83,3 Bygningsreparation 32,0 34,3 33,4 32,2 32,8 33,1 Byggeaktivitet i alt 115,1 120,0 121,1 117,3 116,9 116,3 Nyanlæg 21,8 23,8 23,5 22,6 22,5 21,4 Anlægsreparation 16,3 18,1 17,7 17,8 18,0 18,2 Anlægsaktivitet i alt 38,2 41,9 41,2 40,5 40,5 39,6 Bygge- og anlægsaktivitet i alt* 153,7 162,8 162,75 158,3 157,9 156,4 *) inkl. software 0,5 mia. kr. D A N SK BYG G E R I TA L E R B R A N CH E N S SA G Anlægsaktiviteten Anlægsaktiviteten mødte yderligere tilbagegang i Samlet set faldt aktiviteten med over 4 mia. kr. Kun på miljøområdet steg anlægsaktiviteten, mens investeringerne inden for energi, trafik og byggemodning faldt. Trafikinvesteringerne i 2003 var naturligvis præget af åbningen af metroens tredje etape, men også de øvrige investeringer i jernbanenettet faldt. Til gengæld steg anlægsaktiviteten ved veje om end ikke nok til at opveje tilbagegangen i de samlede trafikinvesteringer. Tilsvarende var stigningen i kommunernes investeringer i varmeforsyning ikke tilstrækkelig til at opveje en nedgang i investeringerne i vindmøllefundamenter. Derimod betød stigende aktivitet inden for kloakrenovering, at miljøinvesteringerne steg i Med en samlet nedgang i aktiviteten på 4,5 mia. kr. eller 3 pct. kan 2003 næppe betegnes som et tilfredsstillende år set med bygge- og anlægssektorens briller. Planlagte ændringer af dagpengesystemet trukket tilbage Forhandlingerne om finansloven for 2004 fik et usædvanligt forløb. Finanslovsforslaget, der blev fremsat i august, lagde op til, at dele af finansloven skulle finansieres via ændringer i dagpengesystemet. Da finanslovsaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti forelå, stod det klart, at den påtænkte ændring af dagpengesystemet ville medføre meget store forringelser for især de ansatte i byggeriet. Efter massiv kritik af forringelserne fra bl.a. Dansk Byggeri traf regeringen den højst usædvanlige beslutning at trække forslaget tilbage og dække hullet i finansieringen ved at trække på Hypotekbanken. Forringelse af sygeforsikringsordningen Desværre fastholdt regeringen et forslag om at forringe sygeforsikringsordningen for mindre virksomheder. Forslaget indebar, at virksomheder omfattet af ordningen ikke længere fik betaling for deres medarbejderes første sygedag. Dansk Byggeri opponerede kraftigt mod forringelserne, som udover at påføre de mindre virksomheder øgede omkostninger, må forventes at ramme de grupper på arbejdsmarkedet, som har et højere sygefravær, f.eks. kvinder med små børn. De kan blive sorteper, når virksomhederne for fremtiden skal rekruttere nye medarbejdere. Byfornyelsen beskåret Finansloven indeholdt en nedskæring af statens udgifter til byfornyelse samtidig med, at regeringen gennemførte en byfornyelsesreform. Med byfornyelsesreformen blev styringen af byfornyelsesområdet lagt om fra at være rammestyring til at være udgiftsstyring. En af regeringens intentioner med refor- 5

6 ØKONOMISKE OG POLITISKE RAMMER FOR ERHVERVET DECEMBER FEBRUAR Byggevarepriser.dk en realitet I 2003 påbegyndte Erhvervs- og Boligstyrelsen etableringen af en prisportal for byggevarer og byggeydelser. Målet er at skabe mere konkurrence og større prisgennemsigtighed på markedet for byggevarer og byggeydelser, hvilket Dansk Byggeri kun kan bifalde. Et konsortium bestående af KRAK, Carl Bro og DTU-BYG vandt opgaven. I juli blev der dannet en følgegruppe for arbejdet med deltagelse af alle relevante organisationer fra byggesektoren, herunder selvsagt Dansk Byggeri. I andet halvår af 2003 har arbejdet primært koncentreret sig om en prisportal for byggematerialer og komponenter til private. Og i december 2003 blev der blændet op for Resultatet er tilfredsstillende, specielt på byggematerialesiden. Der er dog en række børnesygdomme, som efterfølgende bør rettes til. Det er Dansk Byggeri pt. i dialog med KRAK og Erhvervs- og Boligstyrelsen om. Styrelsen arbejder i 2004 på at åbne endnu en portal, hvor den professionelle del af markedet kan orientere sig om byggevarepriser. Dansk Byggeri har givet input til dette arbejde, men de snævre rammer, specielt de tidsmæssige, har desværre betydet begræsninger for udformningen af Business-to- Business-portalen (BtB). Som oplægget til BtB-portalen ser ud i øjeblikket, vil effekten på prisudviklingen og markedets gennemsigtighed være meget begrænset, men Dansk Byggeri vil arbejde konstruktivt for en videreudvikling af BtB-portalen, så den kan udvikle sig til et brugbart redskab for virksomhederne. 2 Gode initiativer til Offentlig-Private Partnerskaber Der var ros fra Dansk Byggeri til Bendt Bendtsen og de andre involverede ministre, da VK-regeringen i februar 2004 fremlagde sit udspil for Offentlig-Private Partnerskaber (OPP). Regeringen vil med ti nye initiativer i en handlingsplan for OPP sætte mere gang i samarbejdet mellem private og offentlige kræfter i Danmark. Fremover skal alle relevante statslige bygge-, anlægs- og forsyningsprojekter testes i forhold til OPP. Regeringen etablerer bl.a. puljer på bygge/bolig- og trafikområdet til at fremme regionale pilotprojekter. D A N SK BYG G E R I TA L E R B R A N CH E N S SA G men var at øge den private medfinansiering af byfornyelsen. Hvis det ikke lykkes at realisere intentionen om øget privat deltagelse, vil byfornyelsesaktiviteten blive væsentligt reduceret i de kommende år. Dansk Byggeri har givet udtryk for, at intentionerne i den nye byfornyelseslov principielt er rigtige, men at tidspunktet for en gennemgribende ændring af regelsættet og en samtidig reduktion i de offentlige udgifter er uheldig. Konsekvensen kan blive en længerevarende nedgang i byfornyelsesaktiviteten. Byfornyelsesreformen trådte i kraft d. 1. januar Trafik Som et led i forhandlingerne om finansloven for 2004, indgik VK-regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne i november 2003 en aftale om forbedringer af jernbanenettets kvalitet og om nye vejprojekter, som skal forbedre kapaciteten på belastede strækninger. Trafikpakken omfatter investeringer på i alt 13,7 mia. kr. fordelt over de næste 10 år. Hovedområderne er: 2 Nye vejinvesteringer på 3,4 mia. kr. 2 Udbygning af S-banenettet og bedre vilkår for godsbanetrafikken for 0,3 mia. kr. 2 Forbedringer af kapaciteten på jernbanen vest for København for 0,8 mia. kr. 2 Bevillingsløft til udvidelse af togtrafikken og markant forbedring af jernbanenettet på 9,2 mia. kr. En del af investeringerne vedrører projekter, der er sat i gang eller besluttet. Dansk Byggeri har beklaget, at udvidelsen af den stærkt trafikerede motorvej mellem Greve Syd og Køge Vest ikke er nævnt blandt vejprojekterne. Der vil dog blive gennemført en række analyser af nye vej- og jernbaneprojekter med henblik på en senere beslutning. Der er også en pulje til medfinansiering af forundersøgelser af offentlige-private partnerskabsmodeller for regionale trafikprojekter. Det er bl.a. en ny forbindelse over Roskilde Fjord, en udredning om en letbane mellem Ishøj/Brøndby, Glostrup og Lyngby samt en tunnel under Marselis Boulevard i Århus. På jernbaneområdet blev der indgået en aftale for 2005 og 2006 med et 8-årigt sigte. Bevillingerne til drift, fornyelse og vedligeholdelse af nettet forhøjes med 696 mio. kr. i 2005 og 704 mio. kr. i I de følgende år bliver bevillingerne endnu højere. Det er hensigten at fastholde nettets ydeevne med hensyn til kapacitet, hastighed og regularitet. I perioden vil der blive iværksat en særlig indsats for at 6

7 forbedre togenes rettidighed. I perioden fra 2010 vil der blive iværksat en genopretning af jernbanenettet, som vil reducere antallet af hastighedsbegrænsninger. Sæsonudjævning endelig på dagsordenen Den skæve fordeling af bygge- og anlægsaktiviteten på kalenderåret er fortsat et problem for virksomhederne i sektoren. Samtidig koster problemet samfundet mange unødvendige ressourcer år for år. Det manglende vinterbyggeri hæmmer produktivitetsudviklingen i byggesektoren, giver en dårlig udnyttelse af arbejdsstyrken og koster staten ressourcer i form af udbetalte dagpenge i vintermånederne. Dansk Byggeri var derfor i 2. halvår af 2002 medinitiativtager til en arbejdsgruppe på tværs af byggesektoren. Målet for arbejdsgruppen var at komme med et samlet udspil af initiativer i håb om at få gjort noget ved problemet. Arbejdsgruppen fremlagde i marts måned 2003 sit udspil bestående af syv initiativer til bekæmpelse af problemet: 2 Bedre rammebetingelser for produktudvikling af vejrbeskyttelsessystemer og etablering af et marked for disse produkter og inddækningsmetoder. 2 Bedre informationsgrundlag og viden om totalinddækning og inddækningsmetoder (massiv markedsføring). 2 Rullende flerårige offentlige budgetter for vedligehold af bygninger og renoveringsopgaver. 2 Stat, amter og kommuner skal flytte opgaver til vinterhalvåret (staten som forgangsbygherre). 2 Industrielt byggeri (mere byggeri under tag). 2 Undersøgelse af ansættelsesformernes indvirkning på sæsonledigheden. Efter en noget lang betænkningsperiode har Erhvervs- og Boligstyrelsen i oktober iværksat analyser på totalinddækningsområdet og vedrørende overenskomstforhold. Det løser dog efter Dansk Byggeris opfattelse ikke problemerne alene. Derfor vil Dansk Byggeri i 2004 arbejde videre for at få iværksat initiativer på de øvrige områder. 2 Der skal foretages en tilbundsgående analyse af de økonomiske konsekvenser af sæsonudsving i byggeriet. 7

8 ØKONOMISKE OG POLITISKE RAMMER FOR ERHVERVET Udlicitering og offentlig-privat samarbejde I foråret og sommeren kom Dansk Byggeri med en række udspil om udlicitering for at sætte fokus på problemerne på området. Desuden fungerede Dansk Byggeri som tovholder for en ERFA-gruppe om udbud af kommunaltekniske driftsopgaver (vejvedligeholdelse, pleje af parker og grønne områder samt facility management). Dansk Byggeri deltog også i to sparringsgrupper i Erhvervs- og Boligstyrelsen om nye typer offentlig-privat samarbejde. I den forbindelse har Styrelsen udsendt en rapport om offentlig-privat partnerskab inden for skolebyggeri samt en elektronisk vejledning i indgåelse af offentlig-privat partnerskab. I efteråret 2003 indledte Dansk Byggeri en dialog med Kommunalteknisk Chefforening om spillereglerne i forbindelse med udbud af kommunaltekniske driftsopgaver. Endelig gjorde Dansk Byggeri status på udliciteringspotentialet: Kommunerne og amterne har i dag udliciteret langt de fleste bygge- og anlægsopgaver, så det er ikke her, der ligger et stort udliciteringspotentiale. Inden for løbende driftsog vedligeholdelsesopgaver er der formodentlig et vist potentiale inden for vejvedligeholdelse, vedligeholdelse af parker og grønne områder, ejendomsdrift mv. Ifølge regeringens vækstredegørelse fra december 2003 er den gennemsnitlige udliciteringsgrad i kommunerne 31 pct. på de tekniske områder (udliciteringsgraden angiver køb af fremmede tjenesteydelser i pct. af de samlede driftsudgifter). Vedligeholdelse af statens veje I oktober 2002 indgik VK-regeringen og Dansk Folkeparti en aftale om en merbevilling til vedligeholdelse af statsvejene på 1,5 mia. kr. fordelt over årene Heraf blev der afsat 316 mio. kr. i Derfor overrasker det, at udgifterne til drift og vedligeholdelse af statens veje kun stiger fra 617 mio. kr. i 2003 til 684 mio. kr. i 2004 (årets priser) i finanslov Merbevillingen går alene til køb af varer og tjenesteydelser, dvs. til vejbelysning, betaling af afvandingsbidrag til kommunerne og en del af vintertjenesten og altså ikke til vedligeholdelsesopgaver. Tværtimod falder udgifterne til køb af ydelser fra private virksomheder, så som entreprenører og asfaltfirmaer, fra 484 mio. kr. i 2003 til 469 mio. kr. i 2004 (årets priser). Dansk Byggeri opfordrede i oktober 2003 regeringen til at udmønte en del af den reserve på 500 mio. kr., der var afsat til anlægsinvesteringer i 2004, til reinvesteringer i form af reparation og vedligeholdelse. Læs mere på D A N SK BYG G E R I I M E D I E R N E På forsiden Dansk Byggeri arbejder dagligt for at sætte medlemmernes erhvervs- og arbejdsgiverpolitiske interesser på dagsordenen. For at opnå indflydelse og retmæssig repræsentation må Dansk Byggeri være kendt som branchens ordfører og medlemmernes talerør. Denne synlighed opnår Dansk Byggeri via en åben og aktiv pressepolitik. Og den nye forening kom godt fra start i Medierne var i første kvartal af 2003 noget forvirrede i forhold til, hvem og hvad Dansk Byggeri var. Men det ændrede sig hurtigt. Omtalen har næsten været konstant stigende og vigtigst af alt: Mængden af positiv omtale har også været stigende. I løbet af 2003 bevægede Dansk Byggeri sig således frem til en position som en af de mest citerede arbejdsgiverorganisationer i Danmark. Presseregnskab Dansk Byggeri har været omtalt i artikler eller ca. 10 om dagen. 2 Artiklerne repræsenterer en samlet annonceværdi på knap 24 mi0. kr. 2 Artikelmængden i 2003 svarer til syv hele udgaver af Berlingske Tidende. 2 Fra 1. kvartal til 2. kvartal steg omtalen med 63 pct. 2 Fra 2. kvartal til 3. kvartal faldt den med 13 pct. 2 Fra 3. kvartal til 4. kvartal steg omtalen med 17 pct. Følg med i pressemeddelelser og omtale af Dansk Byggeri på 8

9 ARBEJDSGIVEREN OG ARBEJDSKRAFTEN A R B E J D SM A R K E D E T I Beskæftigelse og ledighed Den internationale økonomiske afmatning slog igennem på dansk økonomi i 1. halvår 2003, hvilket ikke mindst ramte bygge- og anlægssektoren. Den samlede beskæftigelse faldt i 2003 med 2,5 pct. til i alt personer. Beskæftigelsen var gennem hele 2003 lavere end i 2002, men forskellen blev gradvist minimeret. Hvor der i 1. og 2. kvartal var færre personer beskæftiget end i 2002, var forskellen i 4. kvartal indsnævret til kun godt Fordelt på markedsområder faldt beskæftigelsen ved reparation og vedligeholdelse og ved anlægsvirksomhed, mens beskæftigelsen ved nybyggeri var stor set uændret. Ledigheden i bygge- og anlægsbranchen steg i løbet af Især den kraftigt stigende ledighed i første halvår gav anledning til bekymring for aktivitetsudviklingen. Stigningen i ledigheden i sidste halvår var knap så stærk, så forskellen mellem antallet af ledige i hhv og 2003 blev reduceret i løbet af året. De faglærtes ledighed lå i slutningen af 2003 godt 100 mand over niveauet fra året før, mens ledigheden for ufaglærte lå knap 200 mand under niveauet fra Med til billedet hører imidlertid, at antallet af forsikrede faldt, hvilket betød, at ledighedsprocenten for faglærte steg fra 6 pct. til 6,6 pct. og fra 12,3 til 12,5 pct. for ufaglærte. Læs mere på BESKÆFTIGEDE VED BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHED Nybyggeri Reparation Anlæg Andet arbejde Kontorarbejde Ikke på arbejde* Beskæftigede i alt *På grund af dårligt vejr, ferie, sygdom og undervisning Anm.: Som følge af afrunding er summerne ikke altid lig med tallene for beskæftigede i alt 9

10 ARBEJDSGIVEREN OG ARBEJDSKRAFTEN FORÅR JUNI SEPTEMBER 2 Murerelevers ret til kompensation for ikkeafholdte feriefridage SiD fik ved en faglig voldgift fra foråret 2003 medhold i, at murerelever har ret til en økonomisk kompensation for ikke-afholdte feriefridage i det sidste uddannelsesår. Forbundet Træ-Industri-Byg og Dansk Byggeri var forinden blevet enige om, at tømrerelever skal holde deres feriefridage inden læreforholdets udløb, og at der som udgangspunkt ikke er ret til kompensation for ikke-afholdte feriefridage. Dansk Byggeri havde forsøgt at opnå samme aftale med SiD, hvilket SiD imidlertid ikke var indstillet på. 2 Ny lov om tidsbegrænset ansættelse og ændring af funktionærloven Med virkning fra 1. juni 2003 trådte en ny lov om tidsbegrænset ansættelse i kraft. Efter loven må ansættelsesvilkårene for en tidsbegrænset ansat ikke være mindre gunstige end dem, der gælder for en sammenlignelig fastansat, hvis dette udelukkende skyldes, at vedkommende arbejder i en tidsbegrænset ansættelse. Hvis forskelsbehandlingen er begrundet i objektive forhold, er forskelsbehandlingen dog lovlig. Loven præciserer endvidere, at der kun må ske fornyelse af tidsbegrænsede ansættelsesforhold, hvis fornyelsen er begrundet i objektive forhold. Også funktionærloven blev ændret med virkning fra 1. juni 2003 således, at grænsen for midlertidige ansættelser blev nedsat fra 3 måneder til 1 måned. 2 Sort arbejde Dansk Byggeri ønsker at dæmme op for brugen af sort arbejde. Dels er det samfundsmæssigt ufornuftigt, at kirurgen skal lægge gulvbrædder frem for at operere, dels skævvrider det konkurrencen mellem byggevirksomheder. Derfor bidrager Dansk Byggeri til at sætte fokus på sort arbejde i medierne og hos politikerne, og f.eks. var Povl Christensen, Dansk Byggeris formand, til møde med skatteministeren i september for at drøfte konkrete måder at begrænse det sorte arbejde på. OVERENSKOMSTER OG ANSÆTTELSESFORHOLD Overenskomstforhold for nye medlemmer Allerede inden dannelsen af Dansk Byggeri var organisationerne opmærksomme på, at der kunne opstå problemer med at finde ud af, hvilke overenskomster, der skulle gælde for de kommende medlemmer af foreningen. Medarbejdere hos virksomheder, som meldte sig ind efter 1. januar 2003, havde således ret til at vælge, hvilke overenskomster de ønskede at være dækket af - Danske Entreprenørers eller BYGs overenskomster. For at afværge de problemer, der kunne opstå, blev der derfor nedsat et udvalg, som skulle træffe afgørelse om, hvilke overenskomster, der skulle gælde for de kommende medlemmer af foreningen. Valget af, hvilken overenskomst virksomheden skulle anvende, blev således overladt til organisationerne. Udvalget lagde ved afgørelsen vægt på, hvilke tiltrædelsesoverenskomster, virksomheden i forvejen måtte være bundet af, hvilket arbejdsområde, virksomheden overvejende arbejder inden for, hvor virksomheden mest naturligt hører hjemme osv. Arbejdet med at placere nye medlemmer foregik elektronisk, og udvalget kunne derfor hurtigt give et nyt medlem svar på hvilke overenskomster, der gjaldt for virksomheden. Med overenskomstforhandlingerne 2004 er udvalgets arbejde ikke længere nødvendigt. Fremover er der således kun én overenskomst inden for hvert arbejdsområde. Overenskomster 2004 I starten af 2004 indgik Dansk Byggeri og fagbevægelsen nye, treårige overenskomster. For arbejdsgiverne betyder de nye overenskomster først og fremmest mere fleksibilitet, sammenskrivning af en række dobbeltoverenskomster og ro og forudsigelighed på arbejdsmarkedet i en tre-års periode. Begge parter måtte give og tage, og overenskomsterne betød også, at arbejdsgiverne måtte gå med til en forbedring af løn under sygdom og en forhøjelse af satserne til lærlinge. Hovedpunkterne i den nye overenskomst i byggeriet er: 2 Pensionen forhøjes over tre år til 10,8 pct. 2 Barselsorloven udvides med fire uger før fødslen og 6 uger efter fødslen 2 Løn under sygdom hæves til 118 kr. for TIB og 120 kr. for SiD. Perioden forlænges til fire uger 2 En uges fri med løn i tilfælde af barns indlæggelse på hospital 2 Minimumssatserne forhøjes med 2,25 kr. i timen hvert år i tre år 2 Akkordsatser forhøjes med 2-3 pct. pr. år 2 Lærlinge får 4,5 pct. mere pr. år og bedre pensionsvilkår 10

11 DECEMBER DECEMBER 2 Alkoholforbud på arbejdspladsen I to faglige voldgifter fra april og december 2003 om retningslinierne for indtagelse af alkohol på arbejdspladsen blev det afgjort, at en virksomhed ikke ensidigt kan nedlægge et totalt alkoholforbud i medarbejdernes selvbetalte pauser. Dansk Byggeri fik dog medhold i, at de sikkerhedsmæssige følger af at indtage alkohol medfører, at virksomheden er berettiget til at fastsætte grænser for, hvor meget alkohol medarbejderne må indtage i de selvbetalte spisepauser. Herudover fastslog opmanden, at en virksomhed er berettiget til at forbyde indtagelse af alkohol i arbejdstiden, og at der ikke må indtages alkohol på virksomhedens område inden arbejdstids begyndelse eller efter arbejdstids ophør. 2 Betaling for kvadrefugning I december måned faldt voldgiftsrettens afgørelse i en sag, hvor Murernes Fagforening i Århus havde forlangt ekstra betaling for murerarbejdet på det nye kunstmuseum i Århus. Murerne havde indgået aftale om en akkordløn på 113 kr. pr. kvadratmeter, men SiD forsøgte at få en pris på 340 kr. pr. kvadratmeter, som man får for det meget mere arbejdskrævende kvadrefugning. Dansk Byggeri førte sagen for den medlemsvirksomhed, som har været med til at bygge kunstmuseet - og vandt. Medlemsvirksomheden skal derfor ikke betale ekstra til de murere, der har udført arbejdet. Dansk Byggeri betragter det som en principiel kendelse for, at akkordpriserne på bl.a. murerarbejde ikke kan misbruges. Det er fortsat muligt at udstede totalt forbud mod indtagelse af alkohol i selvbetalte pauser, hvis medarbejderne er enige heri, og på de byggepladser, hvor bygherren har alkoholforbud. Aftalen mellem Dansk Byggeri, SiD og TIB blev indgået efter, at industrien havde indgået deres overenskomster, og det betød, at der er lighedspunkter mellem de to også rent omkostningsmæssigt, hvor byggeriets overenskomst svarer til de øvrige overenskomster, som er indgået i Aftalerne omfatter i alt ca medarbejdere og er retningsgivende for de i alt medarbejdere inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Udvalgsarbejde Dansk Byggeri har i 2003 deltaget i flere udvalg, som er nedsat i arbejdsgiverfællesskabet DA. I disse udvalg har vi bl.a. drøftet kendelser om afskedigelser af medarbejdere med mere end 25 års anciennitet, revision af reglerne om konkurrence- og kundeklausuler, diverse EU-direktiver og konfliktløsningssystemet. Formålet med udvalgene er erfaringsudveksling i arbejdsgiverfællesskabet samt koordinering af politiske tiltag og fællesskabets holdninger over for politikere og forbund. Fagretlige sager Dansk Byggeri har i 2003 været involveret i mange fagretlige sager mæglingsmøder, organisationsmæglinger, fællesmøder, arbejdsretssager, faglige voldgifter osv. De fleste sager er meget konkret begrundet, men enkelte skal dog fremhæves og er derfor omtalt ovenfor. 11

12 ARBEJDSGIVEREN OG ARBEJDSKRAFTEN JUNI DECEMBER 2 Fokus på faldulykker Som led i en fælleseuropæisk kampagne på bygge- og anlægsområdet gennemførte Arbejdstilsynet i juni og september 2003 en særlig indsats over for fald fra højder. Rundt regnet 700 byggepladser blev besøgt, og ved ca. halvdelen af besøgene fandt Arbejdstilsynet anledning til at skride ind med påbud, forbud og indstilling til retlig tiltale. På europæisk plan ligger Danmark absolut i den bedste ende, set i forhold til reaktioner pr. besøgt byggeplads. Men det må og skal kunne gøres bedre. 2 Certifikat på det gode arbejdsmiljø Ved udgangen af 2003 var 18 medlemsvirksomheder blevet arbejdsmiljøcertificerede. Et godt resultat i betragtning af, at det først har været muligt at blive certificeret fra slutningen 2002, og at de 18 virksomheder repræsenterer godt 11 pct. af samtlige ansatte under Dansk Byggeri. Det er både små, mellemstore og store virksomheder med mellem 16 og ansatte, der er blevet certificerede. Desuden er en lang række virksomheder blevet niveau 1-virksomheder i Arbejdstilsynets tilpassede tilsyn, hvilket dokumenterer, at de har styr på arbejdsmiljøet. Det betyder, at de er tæt på certificeringsniveauet. Endelig er mange virksomheder i fuld gang med at blive certificeret. A N SVA R L I GT A R B E J D SM I L J Ø Én ulykke er én ulykke for meget Antallet af arbejdsulykker i branchen er fortsat for højt. Ifølge Arbejdstilsynets og Arbejdsskadestyrelsens fællesstatistik var tallet for den hårdest ramte delbranche, Jord-, betonog belægningsarbejde, i 2002 på 31 ulykker pr beskæftigede, hvilket er det samme som i I 2002 var der i delbranchen Murer-, snedker- og tømrerforretninger 22 ulykker pr beskæftigede mod 23 i Antallet af ulykker pr beskæftigede i disse to delbrancher faldt med hhv. 26 pct. og 18 pct. i årene , men den positive udvikling stagnerede tilsyneladende i Til gengæld har udviklingen været positiv på industriområdet. For Træ- og møbelindustrien faldt antallet af anmeldte arbejdsulykker fra i 2001 til i For delbranchen Sten, ler og glas, hvor betonelementfabrikkerne hører under, er antallet af arbejdsulykker faldet fra 915 i 2001 til 557 i Bygge- og anlægsbranchen er ikke er den hårdest belastede branche. Den hårdest belastede branche havde således 132 arbejdsulykker pr beskæftigede i 2002, mens gennemsnittet for samtlige 49 delbrancher i 2002 var 19. Til sammenligning har delbranchen Færdiggørelsesarbejde i hele perioden ligget konstant med 13 ulykker pr beskæftigede. Under alle omstændigheder vidner Arbejdstilsynets oplysninger om ni dødsulykker på fem måneder i 2003 inden for bygge- og anlægsbranchen med al ønskelig tydelighed om, at vi ikke tilnærmelsesvis har nået målet endnu. Derfor anbefaler Dansk Byggeri sine medlemmer at blive arbejdsmiljøcertificerede. Dansk Byggeri anbefaler arbejdsmiljøcertifikat Den målrettede indsats for at forbedre arbejdsmiljøet kan spare menneskeliv og reducere antallet af ulykker og arbejdsbetingede lidelser. Det er den første og vigtigste grund til at lade sig arbejdsmiljøcertificere. Men der er også andre fordele ved certifikatet. Det sparer ikke blot medarbejdere, de pårørende og virksomhederne for menneskelige tab, men også for økonomiske omkostninger. En arbejdsulykke koster erfaringsmæssigt mellem og kr. i direkte og indirekte udgifter. Kravene til virksomhederne om social ansvarlighed, ikke mindst på arbejdsmiljøområdet, vil fremover blive stadig større. Et arbejdsmiljøcertifikat er et synligt bevis på, at virksomheden gør en målrettet indsats for at sikre medarbejdernes helbred og velfærd. Den certificerede virksomhed vil derfor stå langt stærkere i konkurrencen om såvel nye kunder som ny arbejdskraft og den bliver der mangel på. 12

13 Endelig vil certificerede virksomheder pr. 1. januar 2005 slippe for BST-pligt og tilsyn, herunder screening. Det forventes at ske inden sommerferien 2004, når regeringen får gennemført sin arbejdsmiljøreform. Sikkerhed gennem samarbejde Virksomhederne kan ikke gøre det alene. Også bygherrerne, de projekterende og rådgivende, leverandørerne, arbejdslederne og arbejdstagerne skal leve op til de forpligtelser, der er pålagt dem efter Arbejdsmiljøloven. DR-byggeriet er et positivt eksempel på, hvordan bygherren og byggeriets øvrige parter i fællesskab tager ansvaret for et sikkert arbejdsmiljø. Branchearbejdsmiljørådet Bygge og Anlæg præsenterede i samarbejde med Bygherreforeningen og de projekterendes organisationer den reviderede branchevejledning Plan for sikkerhed og sundhed i slutningen af 2003 for ca. 400 repræsentanter fra bygherrer og projekterende virksomheder. Men der mangler handling og konsekvens bag ordene. Der er foreløbig kun afgivet meget få påbud til bygherrer og projekterende og ingen indstillinger til retlig tiltale, så Dansk Byggeri skal hermed opfordre Arbejdstilsynet til at ofre bygherrer og projekterende mere opmærksomhed. Tunge løft De medlemsvirksomheder, der beskæftiger sig med opstilling og nedtagning af stilladser, montering af gipsplader samt tunge vinduer og døre, blev berørt, da Arbejdstilsynet (AT) pr. 1. marts 2003 ændrede praksis på disse områder. AT vil således ikke længere acceptere manuel håndtering, men påbød i stedet virksomhederne at benytte egnede tekniske hjælpemidler. Dansk Byggeri ønsker også at bekæmpe tunge løft, men protesterede mod ændringen af flere grunde. På stillads- og gipspladeområderne kunne det således konstateres, at der ikke fandtes egnede tekniske hjælpemidler til afløsning for manuel håndtering. Skal den praksis, som branchen og AT har nedfældet i branchevejledningerne, ændres, må AT sammen med branchen forhandle nye løsninger. Ændringer af branchepraksis bør således ikke løftes af enkeltvirksomheder, men bør gælde for alle på samme tid. Endelig fandt Dansk Byggeri varslingsfristen på en uge helt uacceptabel. Alligevel fastholdt AT sin praksisændring. Dansk Byggeri har bistået en række virksomheder med at klage over påbudet. Beklageligvis gav klagenævnet i juli 2003 AT medhold, men var samtidig velvilligt indstillet over for at give virksomheden en forlænget frist. Men i betragtning af, at der skal udvikles og produceres et nyt hjælpemiddel, vil denne frist ikke kunne overholdes. Dansk Byggeri har nu taget sagen op politisk med henblik på at få stoppet ATs nye praksis, indtil nye tekniske hjælpemidler er udviklet og sat i produktion. 13

14 ARBEJDSGIVEREN OG ARBEJDSKRAFTEN A N SVA R L I GT A R B E J D SM I L J Ø Sektionerne sørger for sikkerheden Både Stilladssektionen og Træsektionen er på eget initiativ i gang med at udvikle nye tekniske hjælpemidler, der skal afhjælpe tunge løft. Træsektionen deltager således i udviklingen af motoriseret transportvogn til gipsplader. Også Nedbrydningssektionen har i 2003 gjort en stor indsats for at forebygge ulykker. Sammen med Arbejdstilsynet, Danmarks Tekniske Universitet og firmaet Golder Associates har Nedbrydningssektionen således udarbejdet en planlægningsguide til forebyggelse af ulykker ved nedbrydningsarbejde, som både sektionens medlemmer, bygherrer og rådgivere kan drage nytte af. Kontrolskemaerne til planlægningsguiden findes på Dansk Byggeri bliver hørt Dansk Byggeris Industri-, Miljø- og Energiudvalg (BIMEU) har bl.a. fulgt udarbejdelsen og deltaget i høringen om ny bekendtgørelse om tømning og vedligeholdelse af spånsiloer. Med den ny bekendtgørelse er ansvaret for at udarbejde arbejdspladsvurdering for processen pålagt de firmaer, som udfører tømningen. Dansk Byggeri sidder også med i det regeludvalg, der skal undersøge muligheden for at gøre det muligt at recirkulere luften på værksteder inden for træ- og møbelindustrien. Regeludvalget er nedsat på baggrund af en forundersøgelse af forekomsten af terpener i træ- og møbelindustrien. Også i sagen om revidering af vejledningen om trykluft til åndedrætsværn er Dansk Byggeri blevet hørt. Dansk Byggeri gjorde bl.a. indsigelser over et krav om, at et anlæg skal helhedsvurderes af en trykluftsagkyndig. På den baggrund blev det præciseret, at en trykluftsagkyndig kan være en medarbejder med de rette kvalifikationer. Læs mere på 14

15 UDDANNELSESAFTALER UDDANNELSE AF FREMTIDENS MEDARBEJDERE Lærlingestatistik for 2003 Antallet af uddannelsesaftaler er faldet 5 pct. i forhold til samme periode sidste år. Tallene på bygge- og anlægsområdet ligger dog stabilt i forhold til sidste år. Tagdækkere, orgelbyggere, alu-tømrere, brolæggere, anlægsstruktører samt vognmalere formår at skille sig ud med stigninger. Det er tækkemænd, møbelsnedkere, maskinsnedkere og tekniske designere, der står for de store fald på helt op til 40 pct. Det samlede antal skolepraktikelever er steget meget i forhold til sidste år. Tømrerområdet tegner sig alene for 51 pct. af samtlige skolepraktikelever inden for bygge- og anlægsområdet svarende til 990 elever. På murerområdet er antallet steget med 87 pct. Med Finansloven blev det vedtaget, at betaling fra Arbejdsgivernes Elevrefusion, AER, overgår til staten, mens virksomhederne fremover skal finansiere voksen- og efteruddannelser. Bedre erhvervsuddannelser for fremtiden Dansk Byggeri har i 2003 udarbejdet to konkrete forslag til forbedring af erhvervsuddannelserne: Fremtidens erhvervsuddannelser og Et bedre erhvervsuddannelsessystem - vekseluddannelse frem for skolepraktik. Forslagene er blevet brugt i forbindelse med det politiske arbejde omkring ændringer af erhvervsuddannelserne, herunder begrænsning af skolepraktikken. På baggrund af en rundspørge blandt lærlinge, praktikvirksomheder, lokale uddannelsesudvalg og faglærere har Dansk Byggeri udarbejdet en rapport om byggeerhvervenes lærlingeuddannelse. Undersøgelsen, der er den første af sin art, viser bl.a., at kun hver tredje virksomhed er tilfreds med skoleundervisningen, mens der er større tilfredshed blandt lærlingene, undervisere og lokale uddannelsesudvalg. Rapporten kan findes på Dansk Byggeri har desuden holdt tre konferencer omkring erhvervsuddannelserne. Tilbagemeldinger fra konferencerne og resultater fra undersøgelsen bliver brugt i Dansk Byggeris arbejde omkring erhvervsuddannelserne. Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), hvor Dansk Byggeri er repræsenteret, har primært arbejdet med reformen af erhvervsuddannelsen. De væsentligste ændringer som følge af reformen er større fleksibilitet og styrkelse af fagligheden i grund- og hovedforløb, større vægt på elevernes reelle kvalifikationer og bedre muligheder for at opstille krav ved overgang fra grundforløb til hovedforløb. 15

16 ARBEJDSGIVEREN OG ARBEJDSKRAFTEN JUNI DECEMBER 2 Reform af arbejdsmarkedsuddannelserne Reformen af arbejdsmarkedsuddannelserne blev vedtaget ved lov i juni Den indvarsler, at arbejdsmarkedsuddannelserne fremover skal kunne honorere virksomhedernes og medarbejdernes individuelle behov og krav. Arbejdsmarkedsuddannelserne har haft forholdsvis svære vilkår i 2003 p.g.a. AMU-reformen og skolesammenlægningerne. Skolerne er fra 2004 godkendt til at udbyde kurser, der sammensættes af de nye uddannelsesmål. Godkendelserne forelå imidlertid sent på året, hvorfor skolerne kun har haft kort tid til at forberede forårsprogrammet for Ny aftale om erhvervsuddannelserne I slutningen af 2003 indgik VK-regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre en flerårsaftale om erhvervsuddannelserne, som skal give bedre erhvervsuddannelser og færre skolepraktikelever. Uddannelsesgarantien opretholdes, og der vil fortsat være skolepraktikelever, men tilgangen af skolepraktikelever reduceres fra 5000 til 1200 elever årligt. Godtgørelsen til elever i skolepraktik reduceres således, at den for elever under 18 år svarer til SU, og for elever over 18 år svarer til elever på produktionsskoler. Der skabes nye korte erhvervsuddannelser som et nyt uddannelsestilbud, Erhvervsuddannelse+ (EUD+), der kombinerer korte erhvervsuddannelser med elementer fra arbejdsmarkedsuddannelser. Endelig skærpes EMMA-kriterierne, dvs. vurderingen af elevernes egnethed, faglighed og geografiske mobilitet samt kravet om, at eleverne skal være aktivt søgende. Loven er blevet vedtaget, men er ikke endelig udmøntet endnu. UDDANNELSE AF FREMTIDENS MEDARBEJDERE Undersøgelse af teknisk uddannede Dansk Byggeri har i 2003 undersøgt, hvordan medlemsvirksomhederne ser på kvalifikationerne hos diplomingeniører og bygningskonstruktører, byggeteknikere og kort- og landmålingsteknikere. Undersøgelsen er baseret på svar fra vores testpanel, der er sammensat af et repræsentativt udsnit af medlemsvirksomhederne. Undersøgelsen viser, at virksomhederne generelt er tilfredse med medarbejderne, selv om der skal investeres i indkøring og efteruddannelse i forbindelse med ansættelse. Undersøgelsen peger også på, at branchen foretrækker teknisk uddannede med håndværksmæssig baggrund frem for studentereksamen. Dansk Byggeri vil derfor prøve at synliggøre karrierevejene via erhvervsuddannelserne og forsøge at styrke praktikelementet i de videregående tekniske uddannelser. Viden- og kompetencecentre og skolesammenlægninger Den vision om viden- og kompetencecentre, som Dansk Byggeri har beskrevet sammen med BAT-kartellet, har i 2003 fået følgeskab af planer om videncentre på forskellige typer uddannelsesinstitutioner. Dansk Byggeri forfølger derfor visionens mål om, at videncentrene organiseres, så produktionen og delingen af viden kan ske både inden og uden for videncentret. Ikke mindst lægger vi vægt på, at virksomhederne skal sikres adgang til ny viden. Skolesammenlægningerne har været et skridt i den rigtige retning har stået i fusionernes tegn, og der er opstået mange byskoler med kapacitet til at deltage i videndeling og skabe sammenhæng mellem erhvervsuddannelser på den ene og arbejdsmarkedsuddannelser og videreuddannelse på den anden side. 16

17 AMU AKTIVITET I Elevuger * Træområdet Malerområdet Murerområdet Asfaltområdet Bygningsområdet Stilladsområdet Anlægsområdet Øvrige områder I alt Hele AMU i alt * Tallene for 2003 er et skøn baseret på de tre første kvartaler af 2003 KONTRAKTUDDANNELSERNE Antal uddannelsesaftaler Betonmageruddannelsen 1) Stilladsmontøruddannelsen 2) I 2003 indgår kun AMU Nordjylland 2. Tallene inkl. erfa-linien, der er et afkortet uddannelsesforløb VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Antal optagne studerende Bygningskonstruktør Diplomingeniør 1) Omfatter ingeniørhøjskoler og DTU, da optaget på de øvrige universiteter ikke er opsplittet på retninger. Uddannelses- og kompetenceforum Dansk Byggeri har etableret et uddannelses- og kompetenceforum, hvor en kreds af medlemmer og udefra kommende eksperter inviteres til at drøfte fremadrettede temaer. I 2003 har fokus været rettet mod, hvordan vi i branchen og i virksomhederne forvalter vores kompetencer og menneskelige ressourcer. Emnet er aktuelt p.g.a. af de nye samarbejdsformer inden for byggeriet, men det er også interessant i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt vi kan indfri kravene til udførelse af bygge- og anlægsopgaver og forebygge flaskehalse og kompetenceunderskud. Netværkets aktiviteter skal også bruges som grundlag for udvikling af materialer, som Dansk Byggeris medlemmer kan anvende i forbindelse med bestyrelsesarbejde på institutioner, arbejdet i regionale arbejdsmarkedsråd, lokale uddannelsesudvalg eller udviklingsaktiviteter i egen virksomhed. Skolekontakt Dansk Byggeris skolekontakt er bindeleddet mellem branchens virksomheder og eleverne på landets folkeskoler og efterskoler. Gennem tilbud om erhvervspraktik, gæsteundervisning, virksomhedsbesøg og undervisningsmateriale opbygges kendskabet til bygge- og anlægsfagene blandt eleverne. Blandt skolekontaktens mange tilbud skal særligt temaoplægget Regn med bygge og anlæg fremhæves. Temaoplægget, der kan bruges i matematikundervisningen i klasse, blev hurtigt populært blandt matematiklærerne. Ved udgangen af 2003 var der således solgt ca. 340 klassesæt svarende til ca elevhæfter. Dansk Byggeri er jævnligt i kontakt med lærere og uddannelses- og erhvervsvejledere. I løbet af 2003 har Dansk Byggeris skolekontakt bl.a. medvirket ved lærerkurser i fem byer, hvor vi har præsenteret Dansk Byggeris undervisningsmaterialer og andre tilbud til skolerne. Læs mere på 17

18 AT DRIVE VIRKSOMHED SE RV I C E T I L V I R K S O M H E D E R N E Regnskabsanalyse Dansk Byggeri foretog i 2003 en analyse af virksomhedernes evne til at tjene penge en regnskabs- og indtjeningsanalyse. Virksomheder får her et grundlag for at sammenligne og vurdere, om deres egen indtjening er god nok. Omkring 10 pct. af Dansk Byggeris medlemmer - eller nøjagtig 536 virksomheder - er med i analysen, som omfatter en samlet omsætning på knap 39 mia. kr. svarende til ca. 25 pct. af den samlede omsætning i bygge- og anlægssektoren. De deltagende virksomheder har fået tilsendt deres individuelle benchmark-rapport, som viser, hvordan de klarer sig i forhold til andre fag, andre dele af landet og i forhold til omsætningsstørrelse. Rentabilitet og indtjening Samlet set peger rapporten på, at virksomhederne fastholdt indtjeningsevnen i 2003 til trods for den begyndende afmatning i aktiviteten i andet halvår Dækningsbidraget i procent af omsætningen realiseres på cirka samme niveau i 2002 som i 2001 og De deltagende virksomheder har derfor på fornuftig vis tilpasset kapaciteten til det vigende marked. Analysen viser, at såvel de enkelte balanceposter som væsentlige nøgletal er bedre sammensat end tidligere. Denne gunstige udvikling kan tilskrives en mere omkostningsfokuseret strategi. Med en soliditetsgrad, der er fastholdt på niveauet pct., har virksomhederne fornuftigt nok nedbragt deres andel af mindre likvide aktiver samtidig med, at gældssammensætningen er tilpasset tilsvarende. Konklusionen er, at virksomhederne gennemsnitligt har holdt pusten indtjeningsmæssigt i et svagt vigende marked p.g.a. en mere omkostningsfokuseret strategi, men at indtjeningsmarginalen skal øges, hvis virksomhederne på sigt skal have råd til de investeringer, som en øget globalisering af sektoren vil stille krav om. Læs mere på Virksomhedssyn Mål dig med de bedste og bliv bedre. Det er filosofien bag et nyt tilbud til medlemmerne, som TIC og Dansk Byggeri lancerede under navnet Virksomhedssyn i foråret Med udgangspunkt i virksomhedens stærke og svage sider fastsættes udviklingsaktiviteter og mål for de kommende perioder. Ved periodiske virksomhedssyn sikres opfølgning på mål og fastlæggelse af nye aktiviteter samt formulering af mål. Modellen for fastlæggelse af stærke og svage sider i virksomheden bygger på ideerne i den såkaldte benchmarking, hvor 18

19 den enkelte virksomhed sammenlignes med tilsvarende virksomheder på udvalgte nøgleområder, og samtidig på grundtanken om, at det er muligt at gøre det bedre ved at lære af andre og deres erfaringer. Modellen har ikke tidligere været anvendelig i små og mellemstore virksomheder og heller ikke i forhold til virksomheder i bygge- og anlægsbranchen. Sammen med det daværende TIC Danmark har Dansk Byggeri udviklet modellen, så den er tilpasset håndværksvirksomheder i bygge- og anlægsbranchen. Dansk Byggeri har sammen med andre arbejdsgiver- og brancheorganisationer ført forhandlinger med Erhvervs- og Boligstyrelsen hen over årsskiftet 2003/2004. Emnet for drøftelserne har primært været finansieringen af den videre drift og udvikling af det generelle benchmarking-værktøj med branchetilretninger. Dansk Byggeri har gennemført omkring 100 virksomhedssyn frem mod efteråret 2003 og forventer at gennemføre yderligere 100 nye i 2004 samt 50 opfølgninger på tidligere virksomhedssyn i forventning om, at forhandlingerne med Erhvervs- og Boligstyrelsen falder gunstigt på plads. Grønne regnskaber Også på miljøområdet bliver virksomhederne stillet til regnskab. For at hjælpe de virksomheder, som er pålagt at udarbejde grønt regnskab, har Dansk Byggeri udviklet en tjekliste, der giver et overblik over hvilke krav, virksomheden skal opfylde. Regnskabet er en opgørelse af virksomhedens væsentlige forbrug af energi, vand og råvarer samt væsentlige arter og mængder af forurenende stoffer, som indgår i produktionsprocesserne, udledes af virksomheden til luft, vand og jord, indgår i virksomhedens produkter eller indgår i virksomhedens affald. udvikling fra etablering over udvikling og drift til overdragelse, generationsskifte eller ejerskifte. Den vejledning, der gives af et erhvervsservicecenter, har karakter af en indledende vejledning og vil typisk munde ud i at foreslå en uddybende rådgivning hos revisor, advokat, virksomhedsrådgiver eller erhvervsorganisation. Dansk Byggeris amtsforeninger har søgt indflydelse på udformningen af de nye regionale erhvervsservicecentre via repræsentation i bestyrelserne. Desuden er Dansk Byggeri i løbende dialog med Erhvervs- og Boligstyrelsen for at sikre, at en række centrale serviceydelser videreføres, f.eks. det nyudviklede benchmarkingsystem for byggeerhvervets virksomheder Salg af virksomhed I samarbejde med match-online.dk, der er en kontaktbørs for køb og salg af virksomheder på internettet, tilbyder Dansk Byggeri primo 2004 en ny service ved at skabe kontakt mellem et medlem, der ønsker at sælge sin virksomhed, og potentielle købere. Serviceydelsen er primært rettet mod små og mellemstore virksomheder, der står over for et generationsskifte, hvor virksomheden ikke overdrages til familie eller en nærtstående medarbejder. Oplysninger om virksomheden lægges af en medarbejder fra Dansk Byggeri anonymt på hjemmesiden Det er ligeledes en medarbejder fra Dansk Byggeri, der forestår formidling af den første kontakt mellem sælger og køber. Dansk Byggeri tilbyder i sammenhæng med anvendelse af kontaktbørsen generel rådgivning og bistand i forbindelse med generationsskifte og virksomhedsoverdragelse. Denne rådgivning er brugerbetalt. I 2003 udviklede Dansk Byggeri desuden et værktøj til at lette administrationen af reglerne for de såkaldte Volatile Organic Compounds (VOC), dvs. flygtige, organiske forbindelser. Virksomheder, der i deres produktion bruger flygtige organiske forbindelser, kan finde VOC-værktøjet på Erhvervsservice til små og mellemstore virksomheder Regeringen har ønsket en mere enkel struktur for den fremtidige regionale erhvervsservice. Som led i en omstrukturering er de tidligere TIC-centre og lokale kontaktpunkter for iværksættere nu afviklet og fra årsskiftet 2004 erstattet af 15 nye regionale erhvervsservicecentre. Centrene, der finansieres af staten og amterne, skal kunne vejlede i forhold til de forskellige stadier i en virksomheds 19

20 BYGGERI, ANLÆG OG INDUSTRI J U R A - PÅ M E D L E M M E R N E S S I D E Tilbudsloven til revision I september 2001 blev licitationsloven afløst af tilbudsloven med tilhørende bekendtgørelse, og i september 2002 blev bekendtgørelsen revideret. Herefter stod det klart, at det ikke ville være muligt at få ændret loven eller bekendtgørelsen. Dansk Byggeri tilkendegav imidlertid over for ministeriet, at man bør tage regelsættet op til revision, når man har flere erfaringer med, hvordan det virker. Det ønske efterkom økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen i 2003, idet det blev meddelt, at der skal foretages en vurdering af tilbudsloven og bekendtgørelsen. I den forbindelse blev der nedsat en følgegruppe, der skal se på behovet for fremtidige initiativer på området. Dansk Byggeri er repræsenteret i følgegruppen. Uheldige erfaringer med tilbudsloven Dansk Byggeri har noteret en række uheldige erfaringer med tilbudsloven. Ved en licitation, hvor tildelingskriteriet er det økonomisk mest fordelagtige tilbud, går der alt for lang tid, før de tilbudsgivere, der ikke får ordren, får meddelelse om, at de er frigjort fra deres tilbud. Da der forhandles med alle efter licitationen, trækker tiden ud, ligesom det er vanskeligt for de bydende på forhånd at vurdere, hvor de står. Der er her behov for en opstramning. Det ville være nærliggende at følge princippet i bygge- og anlægsdirektivet, hvor udbyderen - ud fra de indkomne tilbud og uden forhandling - skal vurdere hvilket tilbud, der er det mest fordelagtige, og så antage det eller ingen. Så kan der gives hurtigere besked til dem, der ikke kommer i betragtning. Der er set en del eksempler, hvor det er vanskeligt at frigøre sig fra mistanken om, at tildelingskriteriet det økonomisk mest fordelagtige tilbud anvendes på skrømt, for at udbyder frit kan forhandle pris med alle tilbudsgivere. I sådanne tilfælde burde tildelingskriteriet laveste pris rettelig have været anvendt. Dansk Byggeri foreslår derfor, at loven ændres sådan, at der kun gives mulighed for at forhandle med den tilbudsgiver, der har afgivet det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Ved tildelingskriteriet det økonomisk mest fordelagtige tilbud er underkriterierne og især den vægt, de tillægges, ofte alt for dårligt beskrevet. Det er til skade for alle parter, da det giver anledning til stor usikkerhed for de bydende i tilbudsfasen og til uklarhed, når udbyderen vurderer tilbuddene. Dansk Byggeri vil derfor søge at få tilbudsloven ændret sådan, at underkriterier skal angives med relativ vægt. 20

Konjunkturanalyse februar 2010 oversigt

Konjunkturanalyse februar 2010 oversigt Konjunkturanalyse februar 2010 oversigt INDHOLD 3 Indledning 3 Hovedtendenser 4 Beskæftigelsen 4 Produktionsværdien 5 Byggeri i alt 5 Boligbyggeriet 6 Erhvervsbyggeriet 7 Institutionsbyggeriet 8 Reparation

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Information til Dansk Byggeris repræsentanter i lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Indledning Som medlem af et lokalt uddannelsesudvalg/en fagkomité repræsenterer du Dansk Byggeri og den sektion,

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, EUC Sjælland, UUV Køge Bugt og Greve Kommune 1. juli 2012 1.

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, EUC Sjælland, UUV Køge Bugt og Greve Kommune 1. juli 2012 1. Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, EUC Sjælland, UUV Køge Bugt og Greve 1. juli 2012 1. juli 2014 Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der

Læs mere

Udsigt til svag fremgang i byggeriet

Udsigt til svag fremgang i byggeriet November 13 Udsigt til svag fremgang i byggeriet Der ventes svag fremgang i de private bygge- og anlægsinvesteringer i 1 og 15. Baggrunden for disse skøn er en forventning om øget aktivitet i økonomien,

Læs mere

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Målrettet efteruddannelse til ufaglærte og faglærte skal modvirke flaskehalse på arbejdsmarkedet Ny chance for skolepraktik kvalificeret arbejdskraft til

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i Bestyrelser for uddannelsesinstitutioner

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i Bestyrelser for uddannelsesinstitutioner Information til Dansk Byggeris repræsentanter i Bestyrelser for uddannelsesinstitutioner Udpegning Dansk Byggeris repræsentanter i bestyrelser på erhvervsskoler og centre for videregående uddannelser

Læs mere

Medlem af Inatsisartut Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit /her. Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 2012-069. Kære Aqqaluaq B. Egede!

Medlem af Inatsisartut Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit /her. Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 2012-069. Kære Aqqaluaq B. Egede! Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Medlem

Læs mere

Niveau 2012 2012 2013 2014 2015 Mia. kr. Procentvis mængdeændring 1.824-0,4 0,3 1,5 1,7 901 0,5 0,2 1,3 2,2 992 0,2 0,8 3,4 4,3 608-0,5 1,8 3,1 4,3

Niveau 2012 2012 2013 2014 2015 Mia. kr. Procentvis mængdeændring 1.824-0,4 0,3 1,5 1,7 901 0,5 0,2 1,3 2,2 992 0,2 0,8 3,4 4,3 608-0,5 1,8 3,1 4,3 Udsigt til svag fremgang i byggeriet #1 #7. november 13 Side 1 di.dk Der ventes svag fremgang i de private bygge- og anlægsinvesteringer i 1 og 15. Baggrunden for disse skøn er en forventning om øget aktivitet

Læs mere

Tag en lærling. - tips og gode råd til, hvordan du kommer godt i gang

Tag en lærling. - tips og gode råd til, hvordan du kommer godt i gang Tag en lærling - tips og gode råd til, hvordan du kommer godt i gang Sådan får I en lærling Denne pjece er for de virksomheder, der gerne vil uddanne lærlinge, og som derfor vil vide mere om, hvordan man

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, UU- Roskilde og Roskilde Kommune 1. marts 2012 1. marts 2014

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, UU- Roskilde og Roskilde Kommune 1. marts 2012 1. marts 2014 Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, UU- Roskilde og Roskilde Kommune 1. marts 2012 1. marts Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der skal

Læs mere

Opfordring til virksomhederne: Tag en lærling! Uddannelsen til tømrer

Opfordring til virksomhederne: Tag en lærling! Uddannelsen til tømrer Opfordring til virksomhederne: Tag en lærling! Uddannelsen til tømrer 2004 Dansk Byggeri 2004, 1. udgave Omslag: Accelloprint Oplag: 5.000 DTP/grafisk opsætning: Dansk Byggeri Repro og tryk: Elbo Grafisk

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

Byggeriet uddanner også til andre brancher

Byggeriet uddanner også til andre brancher Byggeriet uddanner også til andre brancher En fjerdedel af alle lærlinge på erhvervsuddannelserne uddannes inden for bygge og anlægsområdet det svarer til, at 17. lærlinge i øjeblikket er i gang med at

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

Organisationen for byggeri, anlæg og industri

Organisationen for byggeri, anlæg og industri Organisationen for byggeri, anlæg og industri Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisationen inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Med omkring 6.000 medlemmer spænder organisationen bredt

Læs mere

Byggeriets Lederuddannelse. værktøj til vækst

Byggeriets Lederuddannelse. værktøj til vækst Byggeriets Lederuddannelse værktøj til vækst Byggeriets Lederuddannelse Samfundet stiller i dag store krav til erhvervslivet i almindelighed og byggebranchen i særdeleshed. Og en ting er sikkert: Kravene

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Bygge- og anlægsbranchen i område Fyn

Bygge- og anlægsbranchen i område Fyn Bygge- og anlægsbranchen i område Fyn Indledning Dansk Byggeris områdebestyrelser skal varetage bygge- og anlægssektorens interesser regionalt. I den forbindelse kan områdebestyrelserne få brug for at

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti. Styrket indsats mod social dumping

Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti. Styrket indsats mod social dumping Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti Styrket indsats mod social dumping Social dumping er en udfordring på det danske arbejdsmarked.

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse

Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse Analysen Nr. 5 / April 2012 Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse Arbejdsmarkedets parter har i de nye overenskomster forbedret muligheden for efteruddannelse ved på en række områder

Læs mere

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE 9. august 2004 Af Søren Jakobsen VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE Det gennemsnitlige tilskud til deltagere i voksen- og efteruddannelse er faldet med 15 procent eller 8.300 kr. fra 2001 til 2004. Faldet er først

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

På finansloven for 2015 er afsat 30 mio. kr. til tilskudsordningen, der finansieres af AUB.

På finansloven for 2015 er afsat 30 mio. kr. til tilskudsordningen, der finansieres af AUB. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag Til faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg (c/o erhvervsskolerne) Marts 2015 Ref. nr.: AUB-50-02-01 Tilskudsordning til faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7 At-VEJLEDNING Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen At-vejledning F.3.7 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.1 Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse, marts 2006 2 Hvad

Læs mere

Sygeplejeoverenskomst 2010 2012. - Ledere. Indgået mellem DI Overenskomst II (SBA) og Dansk Sygeplejeråd

Sygeplejeoverenskomst 2010 2012. - Ledere. Indgået mellem DI Overenskomst II (SBA) og Dansk Sygeplejeråd Sygeplejeoverenskomst 2010 2012 - Ledere Indgået mellem DI Overenskomst II (SBA) og Dansk Sygeplejeråd 794650 1 Indhold 1. Overenskomstens område 4 2. Grundløn 4 3. Funktions- og kvalifikationsløn 5 4.

Læs mere

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftalepartierne (S, RV, V, K og DF) er enige om på baggrund af et oplæg fra LO og DA at vedtage 4 forslag til en stærkere målretning mod job i

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del Bilag 313 Offentligt Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (Forenkling vedrørende fratrædelsesgodtgørelse)

Læs mere

[Tilføj denne side i navigationsvisningen for at få vist et sidebanner] Tidsbegrænsede ansættelser

[Tilføj denne side i navigationsvisningen for at få vist et sidebanner] Tidsbegrænsede ansættelser [Tilføj denne side i navigationsvisningen for at få vist et sidebanner] Tidsbegrænsede ansættelser I ansættelsesforhold, hvor en arbejdsgiver ansætter en ergoterapeut, er det hovedreglen, at ergoterapeuten

Læs mere

De store infrastrukturinvesteringer

De store infrastrukturinvesteringer De store infrastrukturinvesteringer Oplæg Femern Belt Development Jan Hendeliowitz Beskæftigelsesministeriet, Arbejdsmarkedsstyrelsen 17. september 2013 Større infrastrukturprojekter i Region Sjælland

Læs mere

Med kilde i Danmarks Statistik fremsendes vedhæftet følgende bilagsmateriale:

Med kilde i Danmarks Statistik fremsendes vedhæftet følgende bilagsmateriale: Maj 2010 Med kilde i Danmarks Statistik fremsendes vedhæftet følgende bilagsmateriale: Byggevirksomheden 1. kvartal 2010 Det samlede påbegyndte etageareal er faldet med 38 pct. i første kvartal 2010 sammenlignet

Læs mere

Rekruttering af arbejdskraft en undersøgelse blandt Dansk Byggeris medlemmer

Rekruttering af arbejdskraft en undersøgelse blandt Dansk Byggeris medlemmer Rekruttering af arbejdskraft en undersøgelse blandt Dansk Byggeris medlemmer Dansk Byggeri har spurgt en stikprøve af sine medlemmer om deres brug af arbejdskraft i 2006 og deres behov for arbejdskraft

Læs mere

Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud

Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud Disse midlertidige vejledningstekster redegør for, hvilke pligter og opgaver virksomheder og rådgiver har i forhold til følgende typer af rådgivningspåbud:

Læs mere

Møde vedr. situationen inden for bygge- og anlægsområdet Beskæftigelsesregion Midtjylland, 8. november 2011

Møde vedr. situationen inden for bygge- og anlægsområdet Beskæftigelsesregion Midtjylland, 8. november 2011 Møde vedr. situationen inden for bygge- og anlægsområdet Beskæftigelsesregion Midtjylland, 8. november 2011 Beskæftigelsesregion Midtjylland Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af bygge- og anlægsprojekter

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Det store fald i indgåede uddannelsesaftaler får om 4 til 4½ år stor betydning for elbranchen, når antallet af nye svende vil falde tilsvarende.

Det store fald i indgåede uddannelsesaftaler får om 4 til 4½ år stor betydning for elbranchen, når antallet af nye svende vil falde tilsvarende. Til de lokale uddannelsesudvalgsmedlemmer for elektrikeruddannelsen August 2009 Debatoplæg Flere praktikpladser i elbranchen Det faglige udvalg for elektrikeruddannelsen ønsker, at det lokale uddannelsesudvalg

Læs mere

Voksenlærling En vejledning

Voksenlærling En vejledning Voksenlærling En vejledning Om vilkårene for at blive voksenlærling indenfor Træfagenes Byggeuddannelser. I lære som voksen! Denne vejledning er for dig, som er fyldt 25 år og ønsker en erhvervsuddannelse

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

Bygge- og anlægsbranchen lige nu nationalt og regionalt v/ cheføkonom, cand. polit. Bo Sandberg, Dansk Byggeri

Bygge- og anlægsbranchen lige nu nationalt og regionalt v/ cheføkonom, cand. polit. Bo Sandberg, Dansk Byggeri Bygge- og anlægsbranchen lige nu nationalt og regionalt v/ cheføkonom, cand. polit. Bo Sandberg, Dansk Byggeri Næstved Erhverv, Fremtidens Bygge- og Anlægsbranche, Ny Ridehus, 17. februar 2015 Dansk Byggeri

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar 2007

Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar 2007 Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar 27 INDHOLD 2 Indledning 3 Dansk økonomi 4 Hovedtendenser 5 Her har vi ændret vores skøn 5 Beskæftigelsen 6 Ledigheden 9 Politiske initiativer 1 Byggeri i alt 11

Læs mere

Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg

Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg Grafisk Uddannelsesudvalgs Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg En guide til medlemmer i de lokale uddannelsesudvalg Velkommen til det lokale uddannelsesudvalg Grafisk Uddannelsesudvalg

Læs mere

Analyse fra AutoBranchen Danmark

Analyse fra AutoBranchen Danmark Nr. 1 20. marts 2014 (1. kvartal) Analyse fra AutoBranchen Danmark Effekten af højere totalskadegrænse kan allerede ses Forsikringsbranchen skummer fløden Stigning i antallet af totalskader Salget i 2014

Læs mere

b. Oplysningsarbejde om vigtigheden af praktikpladssøgning for kommende elever på teknisk skole i samarbejde med udskolingen.

b. Oplysningsarbejde om vigtigheden af praktikpladssøgning for kommende elever på teknisk skole i samarbejde med udskolingen. Partnerskabsattale mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole, Roskilde Tekniske skole, UU-Vestegnen og Høje-Taastrup Kommune 1. november 2011-1. november 2013 Indledning Parterne bag denne aftale

Læs mere

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Vedtaget på 31. kongres 2014, den 21. til 24. oktober 2014 BERETNINGSFORSLAG 1.0 Dansk El-Forbund i fremtiden Medlemmet i centrum Dansk El-Forbund skal i enhver opgave,

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Det faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug 20. september 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Nøgletal 2009 2010 2011 Igangværende uddannelsesaftaler 97

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 8 Indhold: Ugens tema Ι Dansk jobmobilitet høj i international sammenligning Ugens tema ΙΙ Aftale om nye overenskomster i industrien Ugens tendenser Rekordoverskud på betalingsbalancen

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Repræsentantskabsmøde November 2010

Dansk Socialrådgiverforening Repræsentantskabsmøde November 2010 Side: 1 af 5 Emne: Forslag til budget 2011 og 2012 Ændringsforslag til Orienteringsbilag vedr. Lovændring Forslagsstiller: Vedtægtsændring Hovedbestyrelsen Resolution Udtalelse Øvrige forslag Vedtaget

Læs mere

Markedsstatistik 2010 / 1

Markedsstatistik 2010 / 1 » Markedsstatistik 2010 Markedsstatistik 2010 / 1 Indledning Markedsstatistikken 2010 fra TEKNIQ Installatørernes Organisation tegner et billede af udsigten for installationsbranchen i de kommende år.

Læs mere

AC og enkelte andre organisationer som for eksempel IDA og Dansk Journalistforbund forhandler særskilt med Finansministeriet.

AC og enkelte andre organisationer som for eksempel IDA og Dansk Journalistforbund forhandler særskilt med Finansministeriet. Hvem forhandler overenskomster i staten? De statslige overenskomstparter Det er finansministeren, der forhandler løn- og ansættelsesvilkår for statens ansatte med de faglige organisationer, som har organiseret

Læs mere

Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU

Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU 31 Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU Uanset hvordan et udvalg har valgt at organisere sig, er der nogle udgangspunkter for, hvordan opgaverne med fordel kan

Læs mere

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... De fleste pædagogmedhjælpere er medlem af FOA, som med ca. 200.000 medlemmer er langt den største

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg Samrådsspørgsmål V (stillet af Nanna Westerby (SF)): Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer ministeren

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Beskæftigelsen i byggeog anlægsbranchen i Midtjylland Analyse resumé

Beskæftigelsen i byggeog anlægsbranchen i Midtjylland Analyse resumé 2011 Sep. - dec. Beskæftigelsen i byggeog anlægsbranchen i Midtjylland Analyse resumé Udgivet: januar 2012 BESKÆFTIGESESREGION MIDTJYLLAND BESKÆFTIGELSEN I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN I MIDTJYLLAND ADRESSE

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk Jobcenter Nordfyn Vesterled 8 5471 Søndersø Tlf. 64 82 82 30 Fax. 64 82 82 40 jobcenter@nordfynskommune.dk www.jobnet.dk Indholdsfortegnelse Virksomhedspraktik. 1 Løntilskud i private virksomheder 2 Løntilskud

Læs mere

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver Kan trænere ansættes på tidsbegrænsede aftaler sæson efter sæson? Har en medhjælper ret til barselsorlov? Har en træner funktionærstatus?

Læs mere

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet 08-0334 - JEHØ/JEFR - 29.02.2008 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny alliance indgik

Læs mere

BEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED

BEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED BEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED I medfør af 6, 6 d, stk. 4, 6 e, 7, stk. 2, 7 a, stk. 3, 8 a og 9, stk. 2, 20, stk. 2, 73 og 84 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268

Læs mere

Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden

Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden Indledning: Arbejdsgiveren (menighedsråd, provster og biskopper) og medarbejderen (kirkefunktionærer m.fl. og præster)

Læs mere

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Bygge- og anlægssektor befinder sig i en meget dyb krise. Byggeriets beskæftigelse er det seneste år faldet med hele 25. fuldtidspersoner, svarende

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Den gode læreplads. Gode råd fra unge lærlinge

Den gode læreplads. Gode råd fra unge lærlinge Den gode læreplads Gode råd fra unge lærlinge Pjecen er produceret med udgangspunkt i et fokusgruppeinterview, hvor analysefirmaet NewInsigt har talt 7 lærlinge, som enten lige er udlært eller midt i deres

Læs mere

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet 5. december 2012 Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet Notatet præsenterer de centrale initiativer på beskæftigelsesområdet i Regeringens og Enhedslistens aftale om Finanslov for 2013. De foreløbigt

Læs mere

Indstilling. Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 15. marts 2013.

Indstilling. Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 15. marts 2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 15. marts 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan 1. Resume Støjhandlingsplanen er en opfølgning på Bekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed

Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed Side 1 af 12 Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1181 af 15. oktober 2010 I medfør af 6, 6 d, stk. 4, 6 e, 7, stk. 3, 7 a, stk. 3, 8 a og 9, stk. 2,

Læs mere

Økonomikonference 2013 - Landmanden som virksomhedsleder med ansatte

Økonomikonference 2013 - Landmanden som virksomhedsleder med ansatte Økonomikonference 2013 - Landmanden som virksomhedsleder med ansatte Jacob Langvad Nielsen VFL, erhvervsjura Specialkonsulent Advokat (L) E-mail: jln@vfl.dk 3. oktober 2013 Dagsorden Ansættelsesretlig

Læs mere

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Godkendt af Økonomiudvalget den 13. december 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Omfang og afgrænsning...3 3. Tilrettelæggelse og gennemførelse

Læs mere

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi R A P P O R T Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017 Viden & Strategi Juni 2014 S i d e 2 1. Baggrund og formål med strategien for konkurrenceudsættelse

Læs mere

Projektbeskrivelse vedrørende FOU ansøgning fra Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle samt Svendborg Erhvervsskole

Projektbeskrivelse vedrørende FOU ansøgning fra Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle samt Svendborg Erhvervsskole Projektbeskrivelse vedrørende FOU ansøgning fra Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle samt Svendborg Erhvervsskole Projekttitel: SKP - kvalitet tværfaglighed og skolesamarbejde Formål At etablere et virksomhedslignende

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Forord I Varde Kommune har vi mange byggeprojekter, som vi ønsker at udbyde bredt, men også således, at Varde Kommune sikres den optimale kvalitet til den

Læs mere

Bygge- og anlægsbranchens lånemuligheder er indskrænket

Bygge- og anlægsbranchens lånemuligheder er indskrænket En spørgeskemaundersøgelse foretaget af Dansk Byggeri viser, at blandt virksomheder i bygge- og anlægsbranchen får hver fjerde ansøger afslag på ønsket om forhøjelse af kassekreditten. Det viser, der stadig

Læs mere

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...

Læs mere

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Arbejdsmiljørepræsentant - og hvad så?... 1 Opgaver, rettigheder og pligter... 2 Hvis en kollega kommer ud for en arbejdsskade eller rammes

Læs mere

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Private arbejdsgivere, der er moms- eller lønsumsregistreret, skal betale de finansieringsbidrag, der følger af følgende love: Lov om Lønmodtagernes

Læs mere

Tabel 1 Samlede besparelser for de gymnasiale uddannelser

Tabel 1 Samlede besparelser for de gymnasiale uddannelser Detaljeret gennemgang af finanslovsforslag 2011 samt dispositionsbegrænsning 2010 Regeringens forslag til finanslov 2011 blev offentliggjort tirsdag den 24. august 2010. Der er ingen egentlige overraskelser

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der skal bidrage til

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Konjunkturoversigt for byggeriet, maj 2011

Konjunkturoversigt for byggeriet, maj 2011 Konjunkturoversigt for byggeriet, maj 2011 Efterløn Der har den sidste tid været et stort fokus på efterløn og på hvilke personer, der vælger at benytte sig af efterlønnen. På den baggrund har BAT indsamlet

Læs mere

Arbejdstilsynets screening

Arbejdstilsynets screening Gode råd om Arbejdstilsynets screening Har I styr på arbejdsmiljøet i jeres virksomhed? Udgivet af Dansk Handel & Service Arbejdstilsynets screening 2005 Ny arbejdsmiljøreform den 1. januar 2005 Den 1.

Læs mere

1. Formål Industriens Kompetenceudviklingsfond har til formål at sikre udvikling af medarbejdernes kompetencer

1. Formål Industriens Kompetenceudviklingsfond har til formål at sikre udvikling af medarbejdernes kompetencer Indhold Error! Style not defined. Fællesbestemmelser Organisationsaftale om Industriens Kompetenceudviklingsfond Industriens Organisationsaftaler tilføjes denne aftale: 1. Formål Industriens Kompetenceudviklingsfond

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere