Årsberetning 2003/2004

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Årsberetning 2003/2004"

Transkript

1 Årsberetning 2003/2004

2 INDHOLDSFORTEGNELSE ØKONOMISKE OG POLITISKE RAMMER FOR ERHVERVET 2 Bygge- og anlægsaktiviteten i Dansk Byggeri taler branchens sag Dansk Byggeri i medierne ARBEJDSGIVEREN OG ARBEJDSKRAFTEN 2 Arbejdsmarkedet i Overenskomster og ansættelsesforhold Ansvarligt arbejdsmiljø Uddannelse af fremtidens medarbejdere AT DRIVE VIRKSOMHED 2 Service til virksomhederne MEDLEMSKAB BETALER SIG 2 Lavere kontingent Rabatter og servicetilbud Information til medlemmerne DANSK BYGGERI 2 Sagt om Dansk Byggeri Nøgletal Bestyrelse og direktion Dansk Byggeris kursuscenter og datterselskaber Amter, sektioner og lokalforeninger BYGGERI, ANLÆG OG INDUSTRI 2 Jura på medlemmernes side Offentlige bygherrer og private kunder På udebane - eksport Erhvervsteknik IT i byggeriet Byggeforskning Årsberetning 2003/2004 Udgiver: Dansk Byggeri Postboks København K Telefon: Telefax: Design: MONTAGEbureauet Indhold og layout: Dansk Byggeri Oplag: Tryk: Elbo Grafisk A/S, Fredericia Foto: Simon Ladefoged, Ricky John Molloy, Morten Fauerby, Polfoto, Anders Bach, Ulrik Samsøe Figen, Jens Hemmel, Jørgen Witved Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisationen for virksomheder inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. 2

3 FORORD BYGGERIE T I UDVIKLING Da Dansk Byggeri blev dannet den 1. januar 2003, lød der advarsler: Det bliver kun til glæde for de store virksomheder, sagde nogle. De små kommer til at fylde for meget, sagde andre har vist, at der er mere, der samler end skiller. Vi byggefolk har fælles interesser. Vi har meget at sige hinanden, og det er inspirerende med nye kolleger. Sammen sikrer vi et byggeri i udvikling var præget af økonomisk afmatning og det fik konsekvenser for erhvervsbyggeriet. Men Dansk Byggeri var med til at påvirke finansloven og de politiske initiativer, der bl.a. skulle sætte skub i det private udlejningsbyggeri og i de offentlig-private partnerskaber. Dansk Byggeri fremmer medlemmernes arbejdsgiverpolitiske interesser også når det handler om opbakning til det enkelte medlem. I 2003 stillede Dansk Byggeri både op, da det handlede om ændringer af praksis ved tunge løft, og da et medlem blev stillet over for urimelige krav om merbetaling for murerarbejde. I 2003 var amtsforeningerne i Dansk Byggeri med til at lægge fundamentet for en ny, regional erhvervsservice. Samtidig udviklede Dansk Byggeri i 2003 en række værktøjer, der letter opgaven med at drive virksomhed det gælder f.eks. virksomhedssyn, netværk og kontaktbørsen matchonline.dk. Som interesseorganisation har Dansk Byggeri medindflydelse på den lovgivning, der danner rammen om byggeri, anlæg og byggeindustri. Det gælder f.eks. de kommunale affaldsregulativer og den femårige reklamationsret for byggematerialer. Vi bestemmer naturligvis ikke alt. I forhold til regering og fagbevægelse er der også de kommende år mange udfordringer. Mere vinterbyggeri, mindre sort arbejde og øget fleksibilitet mellem faggrupperne står højt på vores ønskeliste det kommende år, når vi skal gøre medlemmernes interesser gældende. Under mottoet: Mere indflydelse og bedre service for pengene sænkede vi i 2003 kontingentet og indgik samtidig en række nye indkøbsaftaler om alt fra telefoner til naturgas, der er fordelagtige for medlemmerne. I denne årsberetning finder du en tidslinie, der giver et hurtigt overblik over nogle af de vigtigste begivenheder inden for byggeri, anlæg og byggeindustri i 2003 og de første måneder af God læselyst! Povl Christensen Formand for Dansk Byggeri Jens Klarskov Adm. direktør, Dansk Byggeri 3

4 ØKONOMISKE OG POLITISKE RAMMER FOR ERHVERVET MARTS MAJ 2 Fremme af privat udlejningsbyggeri For at få bygget flere private udlejningsboliger blev der, som del af aftalen om boligpakken fra 2002, indført et skattefradrag svarende til opførelsesomkostningerne ved byggeriet. Skattefradraget bliver tildelt inden for en årlig ramme på 1 mia. kr., der udloddes to gange årligt i marts og september. Lov om fremme af privat udlejningsbyggeri kom uheldigt fra start. Første udlodning fandt sted i marts 2003, men de kriterier, som regeringen havde fastsat for at få andel i investeringsrammen, var ikke tilstrækkelige til at sikre, at byggeriet blev igangsat inden for en overskuelig tidshorisont. Ved udgangen af 2003 var ingen af de projekter, der fik del i første udlodning, sat i gang endnu. På baggrund af kritik fra bl.a. Dansk Byggeri strammede regeringen op på tildelingskriterierne. Nu gives der tilsagn til en bestemt grund frem for som tidligere til en bestemt kommune. Det er også en betingelse, at ansøgeren enten ejer eller har option på grunden. Endelig gives tilsagnet ikke længere efter først-til-mølle princippet, men til det projekt, hvor man får mest areal for pengene. Resultatet af anden ansøgningsrunde blev, at hele skattefradraget tilfaldt ét byggeri af 417 boliger i Aalborg. Det rejste en massiv kritik af, at de områder, hvor behovet for boliger er størst, ikke var blevet tilgodeset. I et nyt oplæg foreslog regeringen derfor, at støtten blev ændret fra at være et skattefradrag til at være et tilskud. Hermed skulle det blive nemmere at fastsætte andre kriterier for byggeriet end dem, der er mulige indenfor skattelovgivningens rammer, f.eks. krav om beliggenhed og byggeriets størrelse. For Dansk Byggeri har det været væsentligt, at tilskudsordningen ikke kun blev anvendt til at fremme boligpolitiske hensyn, men også blev brugt til at fremme produktiviteten i byggeriet generelt. Bemærkelsesværdigt nok har Dansk Byggeris synspunkter vundet meget lidt gehør hos en regering, der ellers i andre sammenhænge har meget stor fokus på produktiviteten og effektiviteten i byggeriet. 2 Fremrykning af boliginvesteringerne Udviklingen i ledigheden gav anledning til, at regeringen i maj måned annoncerede en fremrykning af boliginvesteringer for i alt 1 mia. kr. i et forsøg på at afbøde aktivitetsnedgangen i bygge- og anlægssektoren. Fremrykningen var en del af kommuneaftalen for 2004 og indebar, at der i perioden 1. juni til 1. september var mulighed for at låne til grundkapitalindskuddet til almene boliger - en mulighed der ellers var afskaffet den 1. januar Forudsætningen for at få adgang til at låne til grundkapitalindskuddet var, at byggeriet blev påbegyndt inden udgangen af Også byggeriet af ungdomsboliger blev fremrykket, idet puljen til støttede private ungdomsboliger blev forøget med 100 mio. kr. i Endelig fik amterne adgang til en pulje på 100 mio. kr. til byggeri af flere handicapboliger. BYGGE- OG ANLÆGSAKTIVITE TEN I 2003 Opsvinget udeblev i 2003 Den forventede konjunkturfremgang udeblev i 2003, og i stedet indhentede den internationale økonomiske afmatning også dansk økonomi. Det kom stærkest til udtryk ved et markant fald i erhvervslivets investeringer. Forestillingen om, at et nyt opsving var lige om hjørnet, brast, og dermed forsvandt også behovet for at udvide produktionen. I stedet samlede virksomhedernes opmærksomhed sig om omkostningerne, hvilket betød, at både antallet af ansatte og budgetterne til nybyggeri og bygningsreparation blev skåret ned. Aktiviteten i bygge- og anlægssektoren led under erhvervslivets tilbageholdenhed med at iværksætte nye investeringer og foretage de nødvendige reparations- og vedligeholdelsesarbejder i Til gengæld bidrog boligbyggeriet til at afbøde en del af aktivitetsfaldet. Boligbyggeri i vækst Trods en svag tilbagegang i byggeriet af parcelhuse, rækkehuse og flerfamiliehuse i privat regi steg det samlede boligbyggeri med over 6 pct., fordi det støttede boligbyggeri blev forøget med mere end 26 pct. Væksten i det støttede boligbyggeri i 2003 skyldtes hovedsageligt, at kommunernes adgang til at lånefinansiere grundkapitalindskuddet til det almene boligbyggeri faldt bort ved udgangen af Det fik kommunerne til at fremrykke byggeriet af støttede boliger i stor stil. I 2003 blev der bygget det højeste antal almene boliger siden Det var primært byggeriet af almene familieboliger og ældreboliger, der steg, mens byggeriet af almene ungdomsboliger faldt. Nedgang i erhvervsbyggeriet Afmatningen i erhvervsbyggeriet fortsatte i Den stærkeste nedgang ramte administrationsbyggeriet, der faldt med 12 pct., så der i alt blev påbegyndt knap 1,4 mio. m2. Tilsvarende faldt byggeriet af fabrikker og værksteder med 11 pct. til sammenlagt m2. Efter at have befundet sig på et højt niveau i et par år faldt institutionsbyggeriet også i 2003, primært foranlediget af kommunernes stramme økonomi. Til trods for et stigende boligbyggeri faldt den samlede byggeaktivitet i 2003 med 3 pct. Siden 2001, hvor byggeriet toppede, er antallet af påbegyndte m2 faldet med knap 5 pct. Reparation, vedligeholdelse og byfornyelse Markedet for reparation og vedligeholdelse af boliger nød godt af den lave rente, der gennem hele 2003 understøttede aktiviteten ved reparation og vedligeholdelse af boliger. Byfornyelsesaktiviteten derimod var påvirket af de foregående års nedskæringer. 4

5 UDVIKLINGEN I PRODUKTIONSVÆRDIEN VED BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHED I MIA. KR., 2002-PRISER Boliger: Nybyggeri 18,5 21,6 25,6 27,5 28,1 27,6 Hovedreparation 23,7 18,6 18,8 20,1 20,3 20,3 Boligbyggeri i alt 42,4 40,2 44,4 47,6 48,4 47,9 Erhvervsbygninger: Nybyggeri 23,1 27,2 25,6 22,3 20,1 19,6 Hovedreparation 9,5 9,4 8,8 7,4 8,4 8,6 Erhvervsbyggeri i alt 32,6 36,6 34,4 29,7 28,5 28,2 Offentlige bygninger: Nybyggeri 6,1 7,2 7,1 6,1 5,6 5,4 Hovedreparation 2,0 1,8 1,8 1,7 1,6 1,6 Offentligt byggeri i alt 8,1 9,0 8,8 7,7 7,1 7,0 Byggeinvesteringer 83,1 85,8 87,7 85,1 84,1 83,3 Bygningsreparation 32,0 34,3 33,4 32,2 32,8 33,1 Byggeaktivitet i alt 115,1 120,0 121,1 117,3 116,9 116,3 Nyanlæg 21,8 23,8 23,5 22,6 22,5 21,4 Anlægsreparation 16,3 18,1 17,7 17,8 18,0 18,2 Anlægsaktivitet i alt 38,2 41,9 41,2 40,5 40,5 39,6 Bygge- og anlægsaktivitet i alt* 153,7 162,8 162,75 158,3 157,9 156,4 *) inkl. software 0,5 mia. kr. D A N SK BYG G E R I TA L E R B R A N CH E N S SA G Anlægsaktiviteten Anlægsaktiviteten mødte yderligere tilbagegang i Samlet set faldt aktiviteten med over 4 mia. kr. Kun på miljøområdet steg anlægsaktiviteten, mens investeringerne inden for energi, trafik og byggemodning faldt. Trafikinvesteringerne i 2003 var naturligvis præget af åbningen af metroens tredje etape, men også de øvrige investeringer i jernbanenettet faldt. Til gengæld steg anlægsaktiviteten ved veje om end ikke nok til at opveje tilbagegangen i de samlede trafikinvesteringer. Tilsvarende var stigningen i kommunernes investeringer i varmeforsyning ikke tilstrækkelig til at opveje en nedgang i investeringerne i vindmøllefundamenter. Derimod betød stigende aktivitet inden for kloakrenovering, at miljøinvesteringerne steg i Med en samlet nedgang i aktiviteten på 4,5 mia. kr. eller 3 pct. kan 2003 næppe betegnes som et tilfredsstillende år set med bygge- og anlægssektorens briller. Planlagte ændringer af dagpengesystemet trukket tilbage Forhandlingerne om finansloven for 2004 fik et usædvanligt forløb. Finanslovsforslaget, der blev fremsat i august, lagde op til, at dele af finansloven skulle finansieres via ændringer i dagpengesystemet. Da finanslovsaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti forelå, stod det klart, at den påtænkte ændring af dagpengesystemet ville medføre meget store forringelser for især de ansatte i byggeriet. Efter massiv kritik af forringelserne fra bl.a. Dansk Byggeri traf regeringen den højst usædvanlige beslutning at trække forslaget tilbage og dække hullet i finansieringen ved at trække på Hypotekbanken. Forringelse af sygeforsikringsordningen Desværre fastholdt regeringen et forslag om at forringe sygeforsikringsordningen for mindre virksomheder. Forslaget indebar, at virksomheder omfattet af ordningen ikke længere fik betaling for deres medarbejderes første sygedag. Dansk Byggeri opponerede kraftigt mod forringelserne, som udover at påføre de mindre virksomheder øgede omkostninger, må forventes at ramme de grupper på arbejdsmarkedet, som har et højere sygefravær, f.eks. kvinder med små børn. De kan blive sorteper, når virksomhederne for fremtiden skal rekruttere nye medarbejdere. Byfornyelsen beskåret Finansloven indeholdt en nedskæring af statens udgifter til byfornyelse samtidig med, at regeringen gennemførte en byfornyelsesreform. Med byfornyelsesreformen blev styringen af byfornyelsesområdet lagt om fra at være rammestyring til at være udgiftsstyring. En af regeringens intentioner med refor- 5

6 ØKONOMISKE OG POLITISKE RAMMER FOR ERHVERVET DECEMBER FEBRUAR Byggevarepriser.dk en realitet I 2003 påbegyndte Erhvervs- og Boligstyrelsen etableringen af en prisportal for byggevarer og byggeydelser. Målet er at skabe mere konkurrence og større prisgennemsigtighed på markedet for byggevarer og byggeydelser, hvilket Dansk Byggeri kun kan bifalde. Et konsortium bestående af KRAK, Carl Bro og DTU-BYG vandt opgaven. I juli blev der dannet en følgegruppe for arbejdet med deltagelse af alle relevante organisationer fra byggesektoren, herunder selvsagt Dansk Byggeri. I andet halvår af 2003 har arbejdet primært koncentreret sig om en prisportal for byggematerialer og komponenter til private. Og i december 2003 blev der blændet op for Resultatet er tilfredsstillende, specielt på byggematerialesiden. Der er dog en række børnesygdomme, som efterfølgende bør rettes til. Det er Dansk Byggeri pt. i dialog med KRAK og Erhvervs- og Boligstyrelsen om. Styrelsen arbejder i 2004 på at åbne endnu en portal, hvor den professionelle del af markedet kan orientere sig om byggevarepriser. Dansk Byggeri har givet input til dette arbejde, men de snævre rammer, specielt de tidsmæssige, har desværre betydet begræsninger for udformningen af Business-to- Business-portalen (BtB). Som oplægget til BtB-portalen ser ud i øjeblikket, vil effekten på prisudviklingen og markedets gennemsigtighed være meget begrænset, men Dansk Byggeri vil arbejde konstruktivt for en videreudvikling af BtB-portalen, så den kan udvikle sig til et brugbart redskab for virksomhederne. 2 Gode initiativer til Offentlig-Private Partnerskaber Der var ros fra Dansk Byggeri til Bendt Bendtsen og de andre involverede ministre, da VK-regeringen i februar 2004 fremlagde sit udspil for Offentlig-Private Partnerskaber (OPP). Regeringen vil med ti nye initiativer i en handlingsplan for OPP sætte mere gang i samarbejdet mellem private og offentlige kræfter i Danmark. Fremover skal alle relevante statslige bygge-, anlægs- og forsyningsprojekter testes i forhold til OPP. Regeringen etablerer bl.a. puljer på bygge/bolig- og trafikområdet til at fremme regionale pilotprojekter. D A N SK BYG G E R I TA L E R B R A N CH E N S SA G men var at øge den private medfinansiering af byfornyelsen. Hvis det ikke lykkes at realisere intentionen om øget privat deltagelse, vil byfornyelsesaktiviteten blive væsentligt reduceret i de kommende år. Dansk Byggeri har givet udtryk for, at intentionerne i den nye byfornyelseslov principielt er rigtige, men at tidspunktet for en gennemgribende ændring af regelsættet og en samtidig reduktion i de offentlige udgifter er uheldig. Konsekvensen kan blive en længerevarende nedgang i byfornyelsesaktiviteten. Byfornyelsesreformen trådte i kraft d. 1. januar Trafik Som et led i forhandlingerne om finansloven for 2004, indgik VK-regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne i november 2003 en aftale om forbedringer af jernbanenettets kvalitet og om nye vejprojekter, som skal forbedre kapaciteten på belastede strækninger. Trafikpakken omfatter investeringer på i alt 13,7 mia. kr. fordelt over de næste 10 år. Hovedområderne er: 2 Nye vejinvesteringer på 3,4 mia. kr. 2 Udbygning af S-banenettet og bedre vilkår for godsbanetrafikken for 0,3 mia. kr. 2 Forbedringer af kapaciteten på jernbanen vest for København for 0,8 mia. kr. 2 Bevillingsløft til udvidelse af togtrafikken og markant forbedring af jernbanenettet på 9,2 mia. kr. En del af investeringerne vedrører projekter, der er sat i gang eller besluttet. Dansk Byggeri har beklaget, at udvidelsen af den stærkt trafikerede motorvej mellem Greve Syd og Køge Vest ikke er nævnt blandt vejprojekterne. Der vil dog blive gennemført en række analyser af nye vej- og jernbaneprojekter med henblik på en senere beslutning. Der er også en pulje til medfinansiering af forundersøgelser af offentlige-private partnerskabsmodeller for regionale trafikprojekter. Det er bl.a. en ny forbindelse over Roskilde Fjord, en udredning om en letbane mellem Ishøj/Brøndby, Glostrup og Lyngby samt en tunnel under Marselis Boulevard i Århus. På jernbaneområdet blev der indgået en aftale for 2005 og 2006 med et 8-årigt sigte. Bevillingerne til drift, fornyelse og vedligeholdelse af nettet forhøjes med 696 mio. kr. i 2005 og 704 mio. kr. i I de følgende år bliver bevillingerne endnu højere. Det er hensigten at fastholde nettets ydeevne med hensyn til kapacitet, hastighed og regularitet. I perioden vil der blive iværksat en særlig indsats for at 6

7 forbedre togenes rettidighed. I perioden fra 2010 vil der blive iværksat en genopretning af jernbanenettet, som vil reducere antallet af hastighedsbegrænsninger. Sæsonudjævning endelig på dagsordenen Den skæve fordeling af bygge- og anlægsaktiviteten på kalenderåret er fortsat et problem for virksomhederne i sektoren. Samtidig koster problemet samfundet mange unødvendige ressourcer år for år. Det manglende vinterbyggeri hæmmer produktivitetsudviklingen i byggesektoren, giver en dårlig udnyttelse af arbejdsstyrken og koster staten ressourcer i form af udbetalte dagpenge i vintermånederne. Dansk Byggeri var derfor i 2. halvår af 2002 medinitiativtager til en arbejdsgruppe på tværs af byggesektoren. Målet for arbejdsgruppen var at komme med et samlet udspil af initiativer i håb om at få gjort noget ved problemet. Arbejdsgruppen fremlagde i marts måned 2003 sit udspil bestående af syv initiativer til bekæmpelse af problemet: 2 Bedre rammebetingelser for produktudvikling af vejrbeskyttelsessystemer og etablering af et marked for disse produkter og inddækningsmetoder. 2 Bedre informationsgrundlag og viden om totalinddækning og inddækningsmetoder (massiv markedsføring). 2 Rullende flerårige offentlige budgetter for vedligehold af bygninger og renoveringsopgaver. 2 Stat, amter og kommuner skal flytte opgaver til vinterhalvåret (staten som forgangsbygherre). 2 Industrielt byggeri (mere byggeri under tag). 2 Undersøgelse af ansættelsesformernes indvirkning på sæsonledigheden. Efter en noget lang betænkningsperiode har Erhvervs- og Boligstyrelsen i oktober iværksat analyser på totalinddækningsområdet og vedrørende overenskomstforhold. Det løser dog efter Dansk Byggeris opfattelse ikke problemerne alene. Derfor vil Dansk Byggeri i 2004 arbejde videre for at få iværksat initiativer på de øvrige områder. 2 Der skal foretages en tilbundsgående analyse af de økonomiske konsekvenser af sæsonudsving i byggeriet. 7

8 ØKONOMISKE OG POLITISKE RAMMER FOR ERHVERVET Udlicitering og offentlig-privat samarbejde I foråret og sommeren kom Dansk Byggeri med en række udspil om udlicitering for at sætte fokus på problemerne på området. Desuden fungerede Dansk Byggeri som tovholder for en ERFA-gruppe om udbud af kommunaltekniske driftsopgaver (vejvedligeholdelse, pleje af parker og grønne områder samt facility management). Dansk Byggeri deltog også i to sparringsgrupper i Erhvervs- og Boligstyrelsen om nye typer offentlig-privat samarbejde. I den forbindelse har Styrelsen udsendt en rapport om offentlig-privat partnerskab inden for skolebyggeri samt en elektronisk vejledning i indgåelse af offentlig-privat partnerskab. I efteråret 2003 indledte Dansk Byggeri en dialog med Kommunalteknisk Chefforening om spillereglerne i forbindelse med udbud af kommunaltekniske driftsopgaver. Endelig gjorde Dansk Byggeri status på udliciteringspotentialet: Kommunerne og amterne har i dag udliciteret langt de fleste bygge- og anlægsopgaver, så det er ikke her, der ligger et stort udliciteringspotentiale. Inden for løbende driftsog vedligeholdelsesopgaver er der formodentlig et vist potentiale inden for vejvedligeholdelse, vedligeholdelse af parker og grønne områder, ejendomsdrift mv. Ifølge regeringens vækstredegørelse fra december 2003 er den gennemsnitlige udliciteringsgrad i kommunerne 31 pct. på de tekniske områder (udliciteringsgraden angiver køb af fremmede tjenesteydelser i pct. af de samlede driftsudgifter). Vedligeholdelse af statens veje I oktober 2002 indgik VK-regeringen og Dansk Folkeparti en aftale om en merbevilling til vedligeholdelse af statsvejene på 1,5 mia. kr. fordelt over årene Heraf blev der afsat 316 mio. kr. i Derfor overrasker det, at udgifterne til drift og vedligeholdelse af statens veje kun stiger fra 617 mio. kr. i 2003 til 684 mio. kr. i 2004 (årets priser) i finanslov Merbevillingen går alene til køb af varer og tjenesteydelser, dvs. til vejbelysning, betaling af afvandingsbidrag til kommunerne og en del af vintertjenesten og altså ikke til vedligeholdelsesopgaver. Tværtimod falder udgifterne til køb af ydelser fra private virksomheder, så som entreprenører og asfaltfirmaer, fra 484 mio. kr. i 2003 til 469 mio. kr. i 2004 (årets priser). Dansk Byggeri opfordrede i oktober 2003 regeringen til at udmønte en del af den reserve på 500 mio. kr., der var afsat til anlægsinvesteringer i 2004, til reinvesteringer i form af reparation og vedligeholdelse. Læs mere på D A N SK BYG G E R I I M E D I E R N E På forsiden Dansk Byggeri arbejder dagligt for at sætte medlemmernes erhvervs- og arbejdsgiverpolitiske interesser på dagsordenen. For at opnå indflydelse og retmæssig repræsentation må Dansk Byggeri være kendt som branchens ordfører og medlemmernes talerør. Denne synlighed opnår Dansk Byggeri via en åben og aktiv pressepolitik. Og den nye forening kom godt fra start i Medierne var i første kvartal af 2003 noget forvirrede i forhold til, hvem og hvad Dansk Byggeri var. Men det ændrede sig hurtigt. Omtalen har næsten været konstant stigende og vigtigst af alt: Mængden af positiv omtale har også været stigende. I løbet af 2003 bevægede Dansk Byggeri sig således frem til en position som en af de mest citerede arbejdsgiverorganisationer i Danmark. Presseregnskab Dansk Byggeri har været omtalt i artikler eller ca. 10 om dagen. 2 Artiklerne repræsenterer en samlet annonceværdi på knap 24 mi0. kr. 2 Artikelmængden i 2003 svarer til syv hele udgaver af Berlingske Tidende. 2 Fra 1. kvartal til 2. kvartal steg omtalen med 63 pct. 2 Fra 2. kvartal til 3. kvartal faldt den med 13 pct. 2 Fra 3. kvartal til 4. kvartal steg omtalen med 17 pct. Følg med i pressemeddelelser og omtale af Dansk Byggeri på 8

9 ARBEJDSGIVEREN OG ARBEJDSKRAFTEN A R B E J D SM A R K E D E T I Beskæftigelse og ledighed Den internationale økonomiske afmatning slog igennem på dansk økonomi i 1. halvår 2003, hvilket ikke mindst ramte bygge- og anlægssektoren. Den samlede beskæftigelse faldt i 2003 med 2,5 pct. til i alt personer. Beskæftigelsen var gennem hele 2003 lavere end i 2002, men forskellen blev gradvist minimeret. Hvor der i 1. og 2. kvartal var færre personer beskæftiget end i 2002, var forskellen i 4. kvartal indsnævret til kun godt Fordelt på markedsområder faldt beskæftigelsen ved reparation og vedligeholdelse og ved anlægsvirksomhed, mens beskæftigelsen ved nybyggeri var stor set uændret. Ledigheden i bygge- og anlægsbranchen steg i løbet af Især den kraftigt stigende ledighed i første halvår gav anledning til bekymring for aktivitetsudviklingen. Stigningen i ledigheden i sidste halvår var knap så stærk, så forskellen mellem antallet af ledige i hhv og 2003 blev reduceret i løbet af året. De faglærtes ledighed lå i slutningen af 2003 godt 100 mand over niveauet fra året før, mens ledigheden for ufaglærte lå knap 200 mand under niveauet fra Med til billedet hører imidlertid, at antallet af forsikrede faldt, hvilket betød, at ledighedsprocenten for faglærte steg fra 6 pct. til 6,6 pct. og fra 12,3 til 12,5 pct. for ufaglærte. Læs mere på BESKÆFTIGEDE VED BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHED Nybyggeri Reparation Anlæg Andet arbejde Kontorarbejde Ikke på arbejde* Beskæftigede i alt *På grund af dårligt vejr, ferie, sygdom og undervisning Anm.: Som følge af afrunding er summerne ikke altid lig med tallene for beskæftigede i alt 9

10 ARBEJDSGIVEREN OG ARBEJDSKRAFTEN FORÅR JUNI SEPTEMBER 2 Murerelevers ret til kompensation for ikkeafholdte feriefridage SiD fik ved en faglig voldgift fra foråret 2003 medhold i, at murerelever har ret til en økonomisk kompensation for ikke-afholdte feriefridage i det sidste uddannelsesår. Forbundet Træ-Industri-Byg og Dansk Byggeri var forinden blevet enige om, at tømrerelever skal holde deres feriefridage inden læreforholdets udløb, og at der som udgangspunkt ikke er ret til kompensation for ikke-afholdte feriefridage. Dansk Byggeri havde forsøgt at opnå samme aftale med SiD, hvilket SiD imidlertid ikke var indstillet på. 2 Ny lov om tidsbegrænset ansættelse og ændring af funktionærloven Med virkning fra 1. juni 2003 trådte en ny lov om tidsbegrænset ansættelse i kraft. Efter loven må ansættelsesvilkårene for en tidsbegrænset ansat ikke være mindre gunstige end dem, der gælder for en sammenlignelig fastansat, hvis dette udelukkende skyldes, at vedkommende arbejder i en tidsbegrænset ansættelse. Hvis forskelsbehandlingen er begrundet i objektive forhold, er forskelsbehandlingen dog lovlig. Loven præciserer endvidere, at der kun må ske fornyelse af tidsbegrænsede ansættelsesforhold, hvis fornyelsen er begrundet i objektive forhold. Også funktionærloven blev ændret med virkning fra 1. juni 2003 således, at grænsen for midlertidige ansættelser blev nedsat fra 3 måneder til 1 måned. 2 Sort arbejde Dansk Byggeri ønsker at dæmme op for brugen af sort arbejde. Dels er det samfundsmæssigt ufornuftigt, at kirurgen skal lægge gulvbrædder frem for at operere, dels skævvrider det konkurrencen mellem byggevirksomheder. Derfor bidrager Dansk Byggeri til at sætte fokus på sort arbejde i medierne og hos politikerne, og f.eks. var Povl Christensen, Dansk Byggeris formand, til møde med skatteministeren i september for at drøfte konkrete måder at begrænse det sorte arbejde på. OVERENSKOMSTER OG ANSÆTTELSESFORHOLD Overenskomstforhold for nye medlemmer Allerede inden dannelsen af Dansk Byggeri var organisationerne opmærksomme på, at der kunne opstå problemer med at finde ud af, hvilke overenskomster, der skulle gælde for de kommende medlemmer af foreningen. Medarbejdere hos virksomheder, som meldte sig ind efter 1. januar 2003, havde således ret til at vælge, hvilke overenskomster de ønskede at være dækket af - Danske Entreprenørers eller BYGs overenskomster. For at afværge de problemer, der kunne opstå, blev der derfor nedsat et udvalg, som skulle træffe afgørelse om, hvilke overenskomster, der skulle gælde for de kommende medlemmer af foreningen. Valget af, hvilken overenskomst virksomheden skulle anvende, blev således overladt til organisationerne. Udvalget lagde ved afgørelsen vægt på, hvilke tiltrædelsesoverenskomster, virksomheden i forvejen måtte være bundet af, hvilket arbejdsområde, virksomheden overvejende arbejder inden for, hvor virksomheden mest naturligt hører hjemme osv. Arbejdet med at placere nye medlemmer foregik elektronisk, og udvalget kunne derfor hurtigt give et nyt medlem svar på hvilke overenskomster, der gjaldt for virksomheden. Med overenskomstforhandlingerne 2004 er udvalgets arbejde ikke længere nødvendigt. Fremover er der således kun én overenskomst inden for hvert arbejdsområde. Overenskomster 2004 I starten af 2004 indgik Dansk Byggeri og fagbevægelsen nye, treårige overenskomster. For arbejdsgiverne betyder de nye overenskomster først og fremmest mere fleksibilitet, sammenskrivning af en række dobbeltoverenskomster og ro og forudsigelighed på arbejdsmarkedet i en tre-års periode. Begge parter måtte give og tage, og overenskomsterne betød også, at arbejdsgiverne måtte gå med til en forbedring af løn under sygdom og en forhøjelse af satserne til lærlinge. Hovedpunkterne i den nye overenskomst i byggeriet er: 2 Pensionen forhøjes over tre år til 10,8 pct. 2 Barselsorloven udvides med fire uger før fødslen og 6 uger efter fødslen 2 Løn under sygdom hæves til 118 kr. for TIB og 120 kr. for SiD. Perioden forlænges til fire uger 2 En uges fri med løn i tilfælde af barns indlæggelse på hospital 2 Minimumssatserne forhøjes med 2,25 kr. i timen hvert år i tre år 2 Akkordsatser forhøjes med 2-3 pct. pr. år 2 Lærlinge får 4,5 pct. mere pr. år og bedre pensionsvilkår 10

11 DECEMBER DECEMBER 2 Alkoholforbud på arbejdspladsen I to faglige voldgifter fra april og december 2003 om retningslinierne for indtagelse af alkohol på arbejdspladsen blev det afgjort, at en virksomhed ikke ensidigt kan nedlægge et totalt alkoholforbud i medarbejdernes selvbetalte pauser. Dansk Byggeri fik dog medhold i, at de sikkerhedsmæssige følger af at indtage alkohol medfører, at virksomheden er berettiget til at fastsætte grænser for, hvor meget alkohol medarbejderne må indtage i de selvbetalte spisepauser. Herudover fastslog opmanden, at en virksomhed er berettiget til at forbyde indtagelse af alkohol i arbejdstiden, og at der ikke må indtages alkohol på virksomhedens område inden arbejdstids begyndelse eller efter arbejdstids ophør. 2 Betaling for kvadrefugning I december måned faldt voldgiftsrettens afgørelse i en sag, hvor Murernes Fagforening i Århus havde forlangt ekstra betaling for murerarbejdet på det nye kunstmuseum i Århus. Murerne havde indgået aftale om en akkordløn på 113 kr. pr. kvadratmeter, men SiD forsøgte at få en pris på 340 kr. pr. kvadratmeter, som man får for det meget mere arbejdskrævende kvadrefugning. Dansk Byggeri førte sagen for den medlemsvirksomhed, som har været med til at bygge kunstmuseet - og vandt. Medlemsvirksomheden skal derfor ikke betale ekstra til de murere, der har udført arbejdet. Dansk Byggeri betragter det som en principiel kendelse for, at akkordpriserne på bl.a. murerarbejde ikke kan misbruges. Det er fortsat muligt at udstede totalt forbud mod indtagelse af alkohol i selvbetalte pauser, hvis medarbejderne er enige heri, og på de byggepladser, hvor bygherren har alkoholforbud. Aftalen mellem Dansk Byggeri, SiD og TIB blev indgået efter, at industrien havde indgået deres overenskomster, og det betød, at der er lighedspunkter mellem de to også rent omkostningsmæssigt, hvor byggeriets overenskomst svarer til de øvrige overenskomster, som er indgået i Aftalerne omfatter i alt ca medarbejdere og er retningsgivende for de i alt medarbejdere inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Udvalgsarbejde Dansk Byggeri har i 2003 deltaget i flere udvalg, som er nedsat i arbejdsgiverfællesskabet DA. I disse udvalg har vi bl.a. drøftet kendelser om afskedigelser af medarbejdere med mere end 25 års anciennitet, revision af reglerne om konkurrence- og kundeklausuler, diverse EU-direktiver og konfliktløsningssystemet. Formålet med udvalgene er erfaringsudveksling i arbejdsgiverfællesskabet samt koordinering af politiske tiltag og fællesskabets holdninger over for politikere og forbund. Fagretlige sager Dansk Byggeri har i 2003 været involveret i mange fagretlige sager mæglingsmøder, organisationsmæglinger, fællesmøder, arbejdsretssager, faglige voldgifter osv. De fleste sager er meget konkret begrundet, men enkelte skal dog fremhæves og er derfor omtalt ovenfor. 11

12 ARBEJDSGIVEREN OG ARBEJDSKRAFTEN JUNI DECEMBER 2 Fokus på faldulykker Som led i en fælleseuropæisk kampagne på bygge- og anlægsområdet gennemførte Arbejdstilsynet i juni og september 2003 en særlig indsats over for fald fra højder. Rundt regnet 700 byggepladser blev besøgt, og ved ca. halvdelen af besøgene fandt Arbejdstilsynet anledning til at skride ind med påbud, forbud og indstilling til retlig tiltale. På europæisk plan ligger Danmark absolut i den bedste ende, set i forhold til reaktioner pr. besøgt byggeplads. Men det må og skal kunne gøres bedre. 2 Certifikat på det gode arbejdsmiljø Ved udgangen af 2003 var 18 medlemsvirksomheder blevet arbejdsmiljøcertificerede. Et godt resultat i betragtning af, at det først har været muligt at blive certificeret fra slutningen 2002, og at de 18 virksomheder repræsenterer godt 11 pct. af samtlige ansatte under Dansk Byggeri. Det er både små, mellemstore og store virksomheder med mellem 16 og ansatte, der er blevet certificerede. Desuden er en lang række virksomheder blevet niveau 1-virksomheder i Arbejdstilsynets tilpassede tilsyn, hvilket dokumenterer, at de har styr på arbejdsmiljøet. Det betyder, at de er tæt på certificeringsniveauet. Endelig er mange virksomheder i fuld gang med at blive certificeret. A N SVA R L I GT A R B E J D SM I L J Ø Én ulykke er én ulykke for meget Antallet af arbejdsulykker i branchen er fortsat for højt. Ifølge Arbejdstilsynets og Arbejdsskadestyrelsens fællesstatistik var tallet for den hårdest ramte delbranche, Jord-, betonog belægningsarbejde, i 2002 på 31 ulykker pr beskæftigede, hvilket er det samme som i I 2002 var der i delbranchen Murer-, snedker- og tømrerforretninger 22 ulykker pr beskæftigede mod 23 i Antallet af ulykker pr beskæftigede i disse to delbrancher faldt med hhv. 26 pct. og 18 pct. i årene , men den positive udvikling stagnerede tilsyneladende i Til gengæld har udviklingen været positiv på industriområdet. For Træ- og møbelindustrien faldt antallet af anmeldte arbejdsulykker fra i 2001 til i For delbranchen Sten, ler og glas, hvor betonelementfabrikkerne hører under, er antallet af arbejdsulykker faldet fra 915 i 2001 til 557 i Bygge- og anlægsbranchen er ikke er den hårdest belastede branche. Den hårdest belastede branche havde således 132 arbejdsulykker pr beskæftigede i 2002, mens gennemsnittet for samtlige 49 delbrancher i 2002 var 19. Til sammenligning har delbranchen Færdiggørelsesarbejde i hele perioden ligget konstant med 13 ulykker pr beskæftigede. Under alle omstændigheder vidner Arbejdstilsynets oplysninger om ni dødsulykker på fem måneder i 2003 inden for bygge- og anlægsbranchen med al ønskelig tydelighed om, at vi ikke tilnærmelsesvis har nået målet endnu. Derfor anbefaler Dansk Byggeri sine medlemmer at blive arbejdsmiljøcertificerede. Dansk Byggeri anbefaler arbejdsmiljøcertifikat Den målrettede indsats for at forbedre arbejdsmiljøet kan spare menneskeliv og reducere antallet af ulykker og arbejdsbetingede lidelser. Det er den første og vigtigste grund til at lade sig arbejdsmiljøcertificere. Men der er også andre fordele ved certifikatet. Det sparer ikke blot medarbejdere, de pårørende og virksomhederne for menneskelige tab, men også for økonomiske omkostninger. En arbejdsulykke koster erfaringsmæssigt mellem og kr. i direkte og indirekte udgifter. Kravene til virksomhederne om social ansvarlighed, ikke mindst på arbejdsmiljøområdet, vil fremover blive stadig større. Et arbejdsmiljøcertifikat er et synligt bevis på, at virksomheden gør en målrettet indsats for at sikre medarbejdernes helbred og velfærd. Den certificerede virksomhed vil derfor stå langt stærkere i konkurrencen om såvel nye kunder som ny arbejdskraft og den bliver der mangel på. 12

13 Endelig vil certificerede virksomheder pr. 1. januar 2005 slippe for BST-pligt og tilsyn, herunder screening. Det forventes at ske inden sommerferien 2004, når regeringen får gennemført sin arbejdsmiljøreform. Sikkerhed gennem samarbejde Virksomhederne kan ikke gøre det alene. Også bygherrerne, de projekterende og rådgivende, leverandørerne, arbejdslederne og arbejdstagerne skal leve op til de forpligtelser, der er pålagt dem efter Arbejdsmiljøloven. DR-byggeriet er et positivt eksempel på, hvordan bygherren og byggeriets øvrige parter i fællesskab tager ansvaret for et sikkert arbejdsmiljø. Branchearbejdsmiljørådet Bygge og Anlæg præsenterede i samarbejde med Bygherreforeningen og de projekterendes organisationer den reviderede branchevejledning Plan for sikkerhed og sundhed i slutningen af 2003 for ca. 400 repræsentanter fra bygherrer og projekterende virksomheder. Men der mangler handling og konsekvens bag ordene. Der er foreløbig kun afgivet meget få påbud til bygherrer og projekterende og ingen indstillinger til retlig tiltale, så Dansk Byggeri skal hermed opfordre Arbejdstilsynet til at ofre bygherrer og projekterende mere opmærksomhed. Tunge løft De medlemsvirksomheder, der beskæftiger sig med opstilling og nedtagning af stilladser, montering af gipsplader samt tunge vinduer og døre, blev berørt, da Arbejdstilsynet (AT) pr. 1. marts 2003 ændrede praksis på disse områder. AT vil således ikke længere acceptere manuel håndtering, men påbød i stedet virksomhederne at benytte egnede tekniske hjælpemidler. Dansk Byggeri ønsker også at bekæmpe tunge løft, men protesterede mod ændringen af flere grunde. På stillads- og gipspladeområderne kunne det således konstateres, at der ikke fandtes egnede tekniske hjælpemidler til afløsning for manuel håndtering. Skal den praksis, som branchen og AT har nedfældet i branchevejledningerne, ændres, må AT sammen med branchen forhandle nye løsninger. Ændringer af branchepraksis bør således ikke løftes af enkeltvirksomheder, men bør gælde for alle på samme tid. Endelig fandt Dansk Byggeri varslingsfristen på en uge helt uacceptabel. Alligevel fastholdt AT sin praksisændring. Dansk Byggeri har bistået en række virksomheder med at klage over påbudet. Beklageligvis gav klagenævnet i juli 2003 AT medhold, men var samtidig velvilligt indstillet over for at give virksomheden en forlænget frist. Men i betragtning af, at der skal udvikles og produceres et nyt hjælpemiddel, vil denne frist ikke kunne overholdes. Dansk Byggeri har nu taget sagen op politisk med henblik på at få stoppet ATs nye praksis, indtil nye tekniske hjælpemidler er udviklet og sat i produktion. 13

14 ARBEJDSGIVEREN OG ARBEJDSKRAFTEN A N SVA R L I GT A R B E J D SM I L J Ø Sektionerne sørger for sikkerheden Både Stilladssektionen og Træsektionen er på eget initiativ i gang med at udvikle nye tekniske hjælpemidler, der skal afhjælpe tunge løft. Træsektionen deltager således i udviklingen af motoriseret transportvogn til gipsplader. Også Nedbrydningssektionen har i 2003 gjort en stor indsats for at forebygge ulykker. Sammen med Arbejdstilsynet, Danmarks Tekniske Universitet og firmaet Golder Associates har Nedbrydningssektionen således udarbejdet en planlægningsguide til forebyggelse af ulykker ved nedbrydningsarbejde, som både sektionens medlemmer, bygherrer og rådgivere kan drage nytte af. Kontrolskemaerne til planlægningsguiden findes på Dansk Byggeri bliver hørt Dansk Byggeris Industri-, Miljø- og Energiudvalg (BIMEU) har bl.a. fulgt udarbejdelsen og deltaget i høringen om ny bekendtgørelse om tømning og vedligeholdelse af spånsiloer. Med den ny bekendtgørelse er ansvaret for at udarbejde arbejdspladsvurdering for processen pålagt de firmaer, som udfører tømningen. Dansk Byggeri sidder også med i det regeludvalg, der skal undersøge muligheden for at gøre det muligt at recirkulere luften på værksteder inden for træ- og møbelindustrien. Regeludvalget er nedsat på baggrund af en forundersøgelse af forekomsten af terpener i træ- og møbelindustrien. Også i sagen om revidering af vejledningen om trykluft til åndedrætsværn er Dansk Byggeri blevet hørt. Dansk Byggeri gjorde bl.a. indsigelser over et krav om, at et anlæg skal helhedsvurderes af en trykluftsagkyndig. På den baggrund blev det præciseret, at en trykluftsagkyndig kan være en medarbejder med de rette kvalifikationer. Læs mere på 14

15 UDDANNELSESAFTALER UDDANNELSE AF FREMTIDENS MEDARBEJDERE Lærlingestatistik for 2003 Antallet af uddannelsesaftaler er faldet 5 pct. i forhold til samme periode sidste år. Tallene på bygge- og anlægsområdet ligger dog stabilt i forhold til sidste år. Tagdækkere, orgelbyggere, alu-tømrere, brolæggere, anlægsstruktører samt vognmalere formår at skille sig ud med stigninger. Det er tækkemænd, møbelsnedkere, maskinsnedkere og tekniske designere, der står for de store fald på helt op til 40 pct. Det samlede antal skolepraktikelever er steget meget i forhold til sidste år. Tømrerområdet tegner sig alene for 51 pct. af samtlige skolepraktikelever inden for bygge- og anlægsområdet svarende til 990 elever. På murerområdet er antallet steget med 87 pct. Med Finansloven blev det vedtaget, at betaling fra Arbejdsgivernes Elevrefusion, AER, overgår til staten, mens virksomhederne fremover skal finansiere voksen- og efteruddannelser. Bedre erhvervsuddannelser for fremtiden Dansk Byggeri har i 2003 udarbejdet to konkrete forslag til forbedring af erhvervsuddannelserne: Fremtidens erhvervsuddannelser og Et bedre erhvervsuddannelsessystem - vekseluddannelse frem for skolepraktik. Forslagene er blevet brugt i forbindelse med det politiske arbejde omkring ændringer af erhvervsuddannelserne, herunder begrænsning af skolepraktikken. På baggrund af en rundspørge blandt lærlinge, praktikvirksomheder, lokale uddannelsesudvalg og faglærere har Dansk Byggeri udarbejdet en rapport om byggeerhvervenes lærlingeuddannelse. Undersøgelsen, der er den første af sin art, viser bl.a., at kun hver tredje virksomhed er tilfreds med skoleundervisningen, mens der er større tilfredshed blandt lærlingene, undervisere og lokale uddannelsesudvalg. Rapporten kan findes på Dansk Byggeri har desuden holdt tre konferencer omkring erhvervsuddannelserne. Tilbagemeldinger fra konferencerne og resultater fra undersøgelsen bliver brugt i Dansk Byggeris arbejde omkring erhvervsuddannelserne. Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), hvor Dansk Byggeri er repræsenteret, har primært arbejdet med reformen af erhvervsuddannelsen. De væsentligste ændringer som følge af reformen er større fleksibilitet og styrkelse af fagligheden i grund- og hovedforløb, større vægt på elevernes reelle kvalifikationer og bedre muligheder for at opstille krav ved overgang fra grundforløb til hovedforløb. 15

16 ARBEJDSGIVEREN OG ARBEJDSKRAFTEN JUNI DECEMBER 2 Reform af arbejdsmarkedsuddannelserne Reformen af arbejdsmarkedsuddannelserne blev vedtaget ved lov i juni Den indvarsler, at arbejdsmarkedsuddannelserne fremover skal kunne honorere virksomhedernes og medarbejdernes individuelle behov og krav. Arbejdsmarkedsuddannelserne har haft forholdsvis svære vilkår i 2003 p.g.a. AMU-reformen og skolesammenlægningerne. Skolerne er fra 2004 godkendt til at udbyde kurser, der sammensættes af de nye uddannelsesmål. Godkendelserne forelå imidlertid sent på året, hvorfor skolerne kun har haft kort tid til at forberede forårsprogrammet for Ny aftale om erhvervsuddannelserne I slutningen af 2003 indgik VK-regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre en flerårsaftale om erhvervsuddannelserne, som skal give bedre erhvervsuddannelser og færre skolepraktikelever. Uddannelsesgarantien opretholdes, og der vil fortsat være skolepraktikelever, men tilgangen af skolepraktikelever reduceres fra 5000 til 1200 elever årligt. Godtgørelsen til elever i skolepraktik reduceres således, at den for elever under 18 år svarer til SU, og for elever over 18 år svarer til elever på produktionsskoler. Der skabes nye korte erhvervsuddannelser som et nyt uddannelsestilbud, Erhvervsuddannelse+ (EUD+), der kombinerer korte erhvervsuddannelser med elementer fra arbejdsmarkedsuddannelser. Endelig skærpes EMMA-kriterierne, dvs. vurderingen af elevernes egnethed, faglighed og geografiske mobilitet samt kravet om, at eleverne skal være aktivt søgende. Loven er blevet vedtaget, men er ikke endelig udmøntet endnu. UDDANNELSE AF FREMTIDENS MEDARBEJDERE Undersøgelse af teknisk uddannede Dansk Byggeri har i 2003 undersøgt, hvordan medlemsvirksomhederne ser på kvalifikationerne hos diplomingeniører og bygningskonstruktører, byggeteknikere og kort- og landmålingsteknikere. Undersøgelsen er baseret på svar fra vores testpanel, der er sammensat af et repræsentativt udsnit af medlemsvirksomhederne. Undersøgelsen viser, at virksomhederne generelt er tilfredse med medarbejderne, selv om der skal investeres i indkøring og efteruddannelse i forbindelse med ansættelse. Undersøgelsen peger også på, at branchen foretrækker teknisk uddannede med håndværksmæssig baggrund frem for studentereksamen. Dansk Byggeri vil derfor prøve at synliggøre karrierevejene via erhvervsuddannelserne og forsøge at styrke praktikelementet i de videregående tekniske uddannelser. Viden- og kompetencecentre og skolesammenlægninger Den vision om viden- og kompetencecentre, som Dansk Byggeri har beskrevet sammen med BAT-kartellet, har i 2003 fået følgeskab af planer om videncentre på forskellige typer uddannelsesinstitutioner. Dansk Byggeri forfølger derfor visionens mål om, at videncentrene organiseres, så produktionen og delingen af viden kan ske både inden og uden for videncentret. Ikke mindst lægger vi vægt på, at virksomhederne skal sikres adgang til ny viden. Skolesammenlægningerne har været et skridt i den rigtige retning har stået i fusionernes tegn, og der er opstået mange byskoler med kapacitet til at deltage i videndeling og skabe sammenhæng mellem erhvervsuddannelser på den ene og arbejdsmarkedsuddannelser og videreuddannelse på den anden side. 16

17 AMU AKTIVITET I Elevuger * Træområdet Malerområdet Murerområdet Asfaltområdet Bygningsområdet Stilladsområdet Anlægsområdet Øvrige områder I alt Hele AMU i alt * Tallene for 2003 er et skøn baseret på de tre første kvartaler af 2003 KONTRAKTUDDANNELSERNE Antal uddannelsesaftaler Betonmageruddannelsen 1) Stilladsmontøruddannelsen 2) I 2003 indgår kun AMU Nordjylland 2. Tallene inkl. erfa-linien, der er et afkortet uddannelsesforløb VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Antal optagne studerende Bygningskonstruktør Diplomingeniør 1) Omfatter ingeniørhøjskoler og DTU, da optaget på de øvrige universiteter ikke er opsplittet på retninger. Uddannelses- og kompetenceforum Dansk Byggeri har etableret et uddannelses- og kompetenceforum, hvor en kreds af medlemmer og udefra kommende eksperter inviteres til at drøfte fremadrettede temaer. I 2003 har fokus været rettet mod, hvordan vi i branchen og i virksomhederne forvalter vores kompetencer og menneskelige ressourcer. Emnet er aktuelt p.g.a. af de nye samarbejdsformer inden for byggeriet, men det er også interessant i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt vi kan indfri kravene til udførelse af bygge- og anlægsopgaver og forebygge flaskehalse og kompetenceunderskud. Netværkets aktiviteter skal også bruges som grundlag for udvikling af materialer, som Dansk Byggeris medlemmer kan anvende i forbindelse med bestyrelsesarbejde på institutioner, arbejdet i regionale arbejdsmarkedsråd, lokale uddannelsesudvalg eller udviklingsaktiviteter i egen virksomhed. Skolekontakt Dansk Byggeris skolekontakt er bindeleddet mellem branchens virksomheder og eleverne på landets folkeskoler og efterskoler. Gennem tilbud om erhvervspraktik, gæsteundervisning, virksomhedsbesøg og undervisningsmateriale opbygges kendskabet til bygge- og anlægsfagene blandt eleverne. Blandt skolekontaktens mange tilbud skal særligt temaoplægget Regn med bygge og anlæg fremhæves. Temaoplægget, der kan bruges i matematikundervisningen i klasse, blev hurtigt populært blandt matematiklærerne. Ved udgangen af 2003 var der således solgt ca. 340 klassesæt svarende til ca elevhæfter. Dansk Byggeri er jævnligt i kontakt med lærere og uddannelses- og erhvervsvejledere. I løbet af 2003 har Dansk Byggeris skolekontakt bl.a. medvirket ved lærerkurser i fem byer, hvor vi har præsenteret Dansk Byggeris undervisningsmaterialer og andre tilbud til skolerne. Læs mere på 17

18 AT DRIVE VIRKSOMHED SE RV I C E T I L V I R K S O M H E D E R N E Regnskabsanalyse Dansk Byggeri foretog i 2003 en analyse af virksomhedernes evne til at tjene penge en regnskabs- og indtjeningsanalyse. Virksomheder får her et grundlag for at sammenligne og vurdere, om deres egen indtjening er god nok. Omkring 10 pct. af Dansk Byggeris medlemmer - eller nøjagtig 536 virksomheder - er med i analysen, som omfatter en samlet omsætning på knap 39 mia. kr. svarende til ca. 25 pct. af den samlede omsætning i bygge- og anlægssektoren. De deltagende virksomheder har fået tilsendt deres individuelle benchmark-rapport, som viser, hvordan de klarer sig i forhold til andre fag, andre dele af landet og i forhold til omsætningsstørrelse. Rentabilitet og indtjening Samlet set peger rapporten på, at virksomhederne fastholdt indtjeningsevnen i 2003 til trods for den begyndende afmatning i aktiviteten i andet halvår Dækningsbidraget i procent af omsætningen realiseres på cirka samme niveau i 2002 som i 2001 og De deltagende virksomheder har derfor på fornuftig vis tilpasset kapaciteten til det vigende marked. Analysen viser, at såvel de enkelte balanceposter som væsentlige nøgletal er bedre sammensat end tidligere. Denne gunstige udvikling kan tilskrives en mere omkostningsfokuseret strategi. Med en soliditetsgrad, der er fastholdt på niveauet pct., har virksomhederne fornuftigt nok nedbragt deres andel af mindre likvide aktiver samtidig med, at gældssammensætningen er tilpasset tilsvarende. Konklusionen er, at virksomhederne gennemsnitligt har holdt pusten indtjeningsmæssigt i et svagt vigende marked p.g.a. en mere omkostningsfokuseret strategi, men at indtjeningsmarginalen skal øges, hvis virksomhederne på sigt skal have råd til de investeringer, som en øget globalisering af sektoren vil stille krav om. Læs mere på Virksomhedssyn Mål dig med de bedste og bliv bedre. Det er filosofien bag et nyt tilbud til medlemmerne, som TIC og Dansk Byggeri lancerede under navnet Virksomhedssyn i foråret Med udgangspunkt i virksomhedens stærke og svage sider fastsættes udviklingsaktiviteter og mål for de kommende perioder. Ved periodiske virksomhedssyn sikres opfølgning på mål og fastlæggelse af nye aktiviteter samt formulering af mål. Modellen for fastlæggelse af stærke og svage sider i virksomheden bygger på ideerne i den såkaldte benchmarking, hvor 18

19 den enkelte virksomhed sammenlignes med tilsvarende virksomheder på udvalgte nøgleområder, og samtidig på grundtanken om, at det er muligt at gøre det bedre ved at lære af andre og deres erfaringer. Modellen har ikke tidligere været anvendelig i små og mellemstore virksomheder og heller ikke i forhold til virksomheder i bygge- og anlægsbranchen. Sammen med det daværende TIC Danmark har Dansk Byggeri udviklet modellen, så den er tilpasset håndværksvirksomheder i bygge- og anlægsbranchen. Dansk Byggeri har sammen med andre arbejdsgiver- og brancheorganisationer ført forhandlinger med Erhvervs- og Boligstyrelsen hen over årsskiftet 2003/2004. Emnet for drøftelserne har primært været finansieringen af den videre drift og udvikling af det generelle benchmarking-værktøj med branchetilretninger. Dansk Byggeri har gennemført omkring 100 virksomhedssyn frem mod efteråret 2003 og forventer at gennemføre yderligere 100 nye i 2004 samt 50 opfølgninger på tidligere virksomhedssyn i forventning om, at forhandlingerne med Erhvervs- og Boligstyrelsen falder gunstigt på plads. Grønne regnskaber Også på miljøområdet bliver virksomhederne stillet til regnskab. For at hjælpe de virksomheder, som er pålagt at udarbejde grønt regnskab, har Dansk Byggeri udviklet en tjekliste, der giver et overblik over hvilke krav, virksomheden skal opfylde. Regnskabet er en opgørelse af virksomhedens væsentlige forbrug af energi, vand og råvarer samt væsentlige arter og mængder af forurenende stoffer, som indgår i produktionsprocesserne, udledes af virksomheden til luft, vand og jord, indgår i virksomhedens produkter eller indgår i virksomhedens affald. udvikling fra etablering over udvikling og drift til overdragelse, generationsskifte eller ejerskifte. Den vejledning, der gives af et erhvervsservicecenter, har karakter af en indledende vejledning og vil typisk munde ud i at foreslå en uddybende rådgivning hos revisor, advokat, virksomhedsrådgiver eller erhvervsorganisation. Dansk Byggeris amtsforeninger har søgt indflydelse på udformningen af de nye regionale erhvervsservicecentre via repræsentation i bestyrelserne. Desuden er Dansk Byggeri i løbende dialog med Erhvervs- og Boligstyrelsen for at sikre, at en række centrale serviceydelser videreføres, f.eks. det nyudviklede benchmarkingsystem for byggeerhvervets virksomheder Salg af virksomhed I samarbejde med match-online.dk, der er en kontaktbørs for køb og salg af virksomheder på internettet, tilbyder Dansk Byggeri primo 2004 en ny service ved at skabe kontakt mellem et medlem, der ønsker at sælge sin virksomhed, og potentielle købere. Serviceydelsen er primært rettet mod små og mellemstore virksomheder, der står over for et generationsskifte, hvor virksomheden ikke overdrages til familie eller en nærtstående medarbejder. Oplysninger om virksomheden lægges af en medarbejder fra Dansk Byggeri anonymt på hjemmesiden Det er ligeledes en medarbejder fra Dansk Byggeri, der forestår formidling af den første kontakt mellem sælger og køber. Dansk Byggeri tilbyder i sammenhæng med anvendelse af kontaktbørsen generel rådgivning og bistand i forbindelse med generationsskifte og virksomhedsoverdragelse. Denne rådgivning er brugerbetalt. I 2003 udviklede Dansk Byggeri desuden et værktøj til at lette administrationen af reglerne for de såkaldte Volatile Organic Compounds (VOC), dvs. flygtige, organiske forbindelser. Virksomheder, der i deres produktion bruger flygtige organiske forbindelser, kan finde VOC-værktøjet på Erhvervsservice til små og mellemstore virksomheder Regeringen har ønsket en mere enkel struktur for den fremtidige regionale erhvervsservice. Som led i en omstrukturering er de tidligere TIC-centre og lokale kontaktpunkter for iværksættere nu afviklet og fra årsskiftet 2004 erstattet af 15 nye regionale erhvervsservicecentre. Centrene, der finansieres af staten og amterne, skal kunne vejlede i forhold til de forskellige stadier i en virksomheds 19

20 BYGGERI, ANLÆG OG INDUSTRI J U R A - PÅ M E D L E M M E R N E S S I D E Tilbudsloven til revision I september 2001 blev licitationsloven afløst af tilbudsloven med tilhørende bekendtgørelse, og i september 2002 blev bekendtgørelsen revideret. Herefter stod det klart, at det ikke ville være muligt at få ændret loven eller bekendtgørelsen. Dansk Byggeri tilkendegav imidlertid over for ministeriet, at man bør tage regelsættet op til revision, når man har flere erfaringer med, hvordan det virker. Det ønske efterkom økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen i 2003, idet det blev meddelt, at der skal foretages en vurdering af tilbudsloven og bekendtgørelsen. I den forbindelse blev der nedsat en følgegruppe, der skal se på behovet for fremtidige initiativer på området. Dansk Byggeri er repræsenteret i følgegruppen. Uheldige erfaringer med tilbudsloven Dansk Byggeri har noteret en række uheldige erfaringer med tilbudsloven. Ved en licitation, hvor tildelingskriteriet er det økonomisk mest fordelagtige tilbud, går der alt for lang tid, før de tilbudsgivere, der ikke får ordren, får meddelelse om, at de er frigjort fra deres tilbud. Da der forhandles med alle efter licitationen, trækker tiden ud, ligesom det er vanskeligt for de bydende på forhånd at vurdere, hvor de står. Der er her behov for en opstramning. Det ville være nærliggende at følge princippet i bygge- og anlægsdirektivet, hvor udbyderen - ud fra de indkomne tilbud og uden forhandling - skal vurdere hvilket tilbud, der er det mest fordelagtige, og så antage det eller ingen. Så kan der gives hurtigere besked til dem, der ikke kommer i betragtning. Der er set en del eksempler, hvor det er vanskeligt at frigøre sig fra mistanken om, at tildelingskriteriet det økonomisk mest fordelagtige tilbud anvendes på skrømt, for at udbyder frit kan forhandle pris med alle tilbudsgivere. I sådanne tilfælde burde tildelingskriteriet laveste pris rettelig have været anvendt. Dansk Byggeri foreslår derfor, at loven ændres sådan, at der kun gives mulighed for at forhandle med den tilbudsgiver, der har afgivet det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Ved tildelingskriteriet det økonomisk mest fordelagtige tilbud er underkriterierne og især den vægt, de tillægges, ofte alt for dårligt beskrevet. Det er til skade for alle parter, da det giver anledning til stor usikkerhed for de bydende i tilbudsfasen og til uklarhed, når udbyderen vurderer tilbuddene. Dansk Byggeri vil derfor søge at få tilbudsloven ændret sådan, at underkriterier skal angives med relativ vægt. 20

Nedenfor følger en kort beskrivelse af de enkelte initiativer, jf. tabel 1.

Nedenfor følger en kort beskrivelse af de enkelte initiativer, jf. tabel 1. Bilag 3. Forstærket indsats for flere praktikpladser I maj 2009 indgik regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre aftale om en praktikpladspakke, som blandt andet indeholdt en

Læs mere

Udsigt til svag fremgang i byggeriet

Udsigt til svag fremgang i byggeriet November 13 Udsigt til svag fremgang i byggeriet Der ventes svag fremgang i de private bygge- og anlægsinvesteringer i 1 og 15. Baggrunden for disse skøn er en forventning om øget aktivitet i økonomien,

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Information til Dansk Byggeris repræsentanter i lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Indledning Som medlem af et lokalt uddannelsesudvalg/en fagkomité repræsenterer du Dansk Byggeri og den sektion,

Læs mere

Notat 19. august 2016 J-nr.: /

Notat 19. august 2016 J-nr.: / Notat 19. august 2016 J-nr.: 82579 / 2324233 Orientering om: Trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og om praktikpladser Regeringen og arbejdsmarkedets parter har i

Læs mere

Beretning til Træsektionen for 2010 Uddannelse

Beretning til Træsektionen for 2010 Uddannelse Beretning til Træsektionen for 2010 Uddannelse Praktikpladser Det markante fald i beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen som følge af den økonomiske krise har ikke medført, at antallet af indgåede uddannelsesaftaler

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, EUC Sjælland, UUV Køge Bugt og Greve Kommune 1. juli 2012 1.

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, EUC Sjælland, UUV Køge Bugt og Greve Kommune 1. juli 2012 1. Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, EUC Sjælland, UUV Køge Bugt og Greve 1. juli 2012 1. juli 2014 Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der

Læs mere

Niveau 2012 2012 2013 2014 2015 Mia. kr. Procentvis mængdeændring 1.824-0,4 0,3 1,5 1,7 901 0,5 0,2 1,3 2,2 992 0,2 0,8 3,4 4,3 608-0,5 1,8 3,1 4,3

Niveau 2012 2012 2013 2014 2015 Mia. kr. Procentvis mængdeændring 1.824-0,4 0,3 1,5 1,7 901 0,5 0,2 1,3 2,2 992 0,2 0,8 3,4 4,3 608-0,5 1,8 3,1 4,3 Udsigt til svag fremgang i byggeriet #1 #7. november 13 Side 1 di.dk Der ventes svag fremgang i de private bygge- og anlægsinvesteringer i 1 og 15. Baggrunden for disse skøn er en forventning om øget aktivitet

Læs mere

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 FORORD Dansk Byggeri har udarbejdet en ny strategi. Efter en lang periode med krise og tilpasninger ser vi nu fremad og fokuserer på udvikling. Derfor

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune Indledning Solrød Kommune, Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, EUC Sjælland og Roskilde Tekniske

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE 20. september 2004 Af Søren Jakobsen REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE Regeringen har ved flere lejligheder givet udtryk for, at uddannelse skal have høj prioritet. I forslaget til finansloven for 2005 gav

Læs mere

Håndværksrådet blev stiftet i 1879 og repræsenterer i dag over 20.000 små og mellemstore virksomheder, heraf godt 8.000 indenfor byggeri.

Håndværksrådet blev stiftet i 1879 og repræsenterer i dag over 20.000 små og mellemstore virksomheder, heraf godt 8.000 indenfor byggeri. HÅNDVÆRKSRÅDETS BYGGEANALYSE JANUAR 2007 HÅNDVÆRKSRÅDETS BYGGEANALYSE, JANUAR 2007 OM HÅNDVÆRKSRÅDET Håndværksrådet arbejder for at sikre små og mellemstore virksomheder de bedste betingelser for vækst

Læs mere

#7.. juni 2013 #17. Nybyggeriet står stadigvæk stille. Side 1 ØKONOMISK TEMA

#7.. juni 2013 #17. Nybyggeriet står stadigvæk stille. Side 1 ØKONOMISK TEMA Nybyggeriet står stadigvæk stille Byggeriet holdes for tiden oppe af boligreparationer og anlægsinvesteringer, mens nybyggeriet af både boliger og erhvervsbygninger ligger historisk lavt. Vendingen er

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

Oversigtstabel (sammenligningstal) 2004 2005 2006 2007

Oversigtstabel (sammenligningstal) 2004 2005 2006 2007 Dansk Byggeris Regnskabsanalyse 2008 Dansk Byggeris Regnskabsanalyse 2008 omhandler primært bygge- og anlægsvirksomhedernes økonomiske forhold for kalenderåret 2007. Regnskabsanalysen udarbejdes på baggrund

Læs mere

Organisationen for byggeri, anlæg og industri

Organisationen for byggeri, anlæg og industri Organisationen for byggeri, anlæg og industri Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisationen inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Med omkring 6.000 medlemmer spænder organisationen bredt

Læs mere

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2014 - KONSEKVENSER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2014 - KONSEKVENSER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2014 - KONSEKVENSER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET Regeringen fremlagde d. 27. august 2013 sit forslag til finansloven for 2014. Det er på mange måder en finanslov, der særligt

Læs mere

BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK

BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK 9. august 2004 Af Søren Jakobsen BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK I 2002 udgav regeringen sine visioner for uddannelsessystemet i Danmark med publikationen Bedre, hvor målsætningen er ambitiøs uddannelsestilbuddene

Læs mere

Dansk Jobindex. Rekordhøjt antal nye jobannoncer. 35000 Årsvækst i antallet af jobannoncer >> 30000 -20. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -40

Dansk Jobindex. Rekordhøjt antal nye jobannoncer. 35000 Årsvækst i antallet af jobannoncer >> 30000 -20. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -40 Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 09.11. For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Byggeriet uddanner også til andre brancher

Byggeriet uddanner også til andre brancher Byggeriet uddanner også til andre brancher En fjerdedel af alle lærlinge på erhvervsuddannelserne uddannes inden for bygge og anlægsområdet det svarer til, at 17. lærlinge i øjeblikket er i gang med at

Læs mere

Bekendtgørelse om obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser i Grønland

Bekendtgørelse om obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser i Grønland Udkast 18. juni 2012 Bilag 1 a Bekendtgørelse om obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser i Grønland I medfør af 7, 9, stk. 2, 56, 57, stk. 1, og 57 a i lovbekendtgørelse nr. 1048 af 26. oktober 2005, som

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU)

Forslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) Fremsat den {FREMSAT} af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (Målretning af SVU

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

Konjunkturanalyse februar 2010 oversigt

Konjunkturanalyse februar 2010 oversigt Konjunkturanalyse februar 2010 oversigt INDHOLD 3 Indledning 3 Hovedtendenser 4 Beskæftigelsen 4 Produktionsværdien 5 Byggeri i alt 5 Boligbyggeriet 6 Erhvervsbyggeriet 7 Institutionsbyggeriet 8 Reparation

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

Uddannelse er vejen til vækst

Uddannelse er vejen til vækst Uddannelsespolitisk oplæg fra Dansk Metal - juni 2010 Uddannelse er vejen til vækst Industrien er en afgørende forudsætning for vækst i Danmark. Forestillingen om, at dansk produktionsindustri er døende

Læs mere

Påbud og bøder efter arbejdsmiljøloven. hvornår er det medarbejderens eget ansvar og hvornår ledelsens?

Påbud og bøder efter arbejdsmiljøloven. hvornår er det medarbejderens eget ansvar og hvornår ledelsens? Påbud og bøder efter arbejdsmiljøloven hvornår er det medarbejderens eget ansvar og hvornår ledelsens? Indhold 3 Arbejdsgiverens begrænsede ansvar 4 Ansatte og arbejdsledere 5 Arbejdstilsynet på besøg

Læs mere

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Målrettet efteruddannelse til ufaglærte og faglærte skal modvirke flaskehalse på arbejdsmarkedet Ny chance for skolepraktik kvalificeret arbejdskraft til

Læs mere

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE 9. august 2004 Af Søren Jakobsen VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE Det gennemsnitlige tilskud til deltagere i voksen- og efteruddannelse er faldet med 15 procent eller 8.300 kr. fra 2001 til 2004. Faldet er først

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i Bestyrelser for uddannelsesinstitutioner

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i Bestyrelser for uddannelsesinstitutioner Information til Dansk Byggeris repræsentanter i Bestyrelser for uddannelsesinstitutioner Udpegning Dansk Byggeris repræsentanter i bestyrelser på erhvervsskoler og centre for videregående uddannelser

Læs mere

Fakta om advokatbranchen

Fakta om advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.700 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg Samrådsspørgsmål V (stillet af Nanna Westerby (SF)): Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer ministeren

Læs mere

Strategi for konkurrenceudsættelse for Lyngby-Taarbæk Kommune 2010-2013

Strategi for konkurrenceudsættelse for Lyngby-Taarbæk Kommune 2010-2013 Strategi for konkurrenceudsættelse for Lyngby-Taarbæk Kommune 2010-2013 December 2010 1 Baggrund: 1.1 Lovgrundlaget Kommuner og regioner skal udforme en udbudsstrategi inden udgangen af 2010, jf. styrelseslovens

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2015 Introduktion Generelt må konklusionen være, at det meget omtalte opsving endnu ikke er kommet i gear. Både væksten i BNP, privat-

Læs mere

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Den 4. juni 2013 AFTALETEKST Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Det Konservative

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Vejledning til TR på privat apotek. Apotekerskift. - muligheder og udfordringer. Undertitel

Vejledning til TR på privat apotek. Apotekerskift. - muligheder og udfordringer. Undertitel Vejledning til TR på privat apotek Apotekerskift - muligheder og udfordringer Undertitel Maj 2014 Apotekerskift Privat Apotek 2 Apotekerskift Indhold Forord...4 Ny apoteker...6 En apoteksbevilling slås

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) Lovforslag nr. L 98 Folketinget 2013-14

Forslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) Lovforslag nr. L 98 Folketinget 2013-14 Lovforslag nr. L 98 Folketinget 2013-14 Fremsat den 11. december 2013 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om statens

Læs mere

Overenskomst Muskelsvindfonden

Overenskomst Muskelsvindfonden Overenskomst Muskelsvindfonden Mellem Muskelsvindfonden og Dansk Journalistforbund (DJ) er indgået følgende overenskomst vedrørende løn- og arbejdsforhold for de ved Muskelsvindfonden fastansatte journalistiske

Læs mere

Kend bygge- og anlægsbranchen på 5 minutter

Kend bygge- og anlægsbranchen på 5 minutter Kend bygge- og anlægsbranchen på 5 minutter Denne pjece gennemgår byggeriet i hovedtræk. Branchens betydning som en af grundpillerne i dansk erhvervsliv. 2 2 Indhold 4 Byggeriets omfang og samfundsmæssige

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Ungepakke August 2012 Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Siden sommeren 2008 har Danmark været ramt af en omfattende økonomisk krise. Mange unge har mistet deres job under krisen.

Læs mere

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

Salg af almene boliger - BYGGE- OG BOLIGADMINISTRATION

Salg af almene boliger - BYGGE- OG BOLIGADMINISTRATION Baggrund P Da VK-regeringen trådte til, blev det skrevet ind i regeringsgrundlaget, at man ville give de almene beboere mulighed for at købe deres bolig P Et embedsmandsudvalg blev nedsat for at forberede

Læs mere

Medlem af Inatsisartut Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit /her. Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 2012-069. Kære Aqqaluaq B. Egede!

Medlem af Inatsisartut Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit /her. Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 2012-069. Kære Aqqaluaq B. Egede! Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Medlem

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der

Læs mere

Salget af videnrådgivning taber pusten

Salget af videnrådgivning taber pusten Salget af videnrådgivning taber pusten Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at den indenlandske omsætning i videnrådgiverbranchen er faldet i starten af 2012. Forventningerne til 3. kvartal 2012 er dog

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

På finansloven for 2015 er afsat 30 mio. kr. til tilskudsordningen, der finansieres af AUB.

På finansloven for 2015 er afsat 30 mio. kr. til tilskudsordningen, der finansieres af AUB. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag Til faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg (c/o erhvervsskolerne) Marts 2015 Ref. nr.: AUB-50-02-01 Tilskudsordning til faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg

Læs mere

Indstilling. Forbedring af uddannelsesmulighederne på ungdomsuddannelserne. og Enhedslistens byrådsgrupper) 1. Resume. 2. Beslutningspunkter

Indstilling. Forbedring af uddannelsesmulighederne på ungdomsuddannelserne. og Enhedslistens byrådsgrupper) 1. Resume. 2. Beslutningspunkter Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 21. oktober 2009 Århus Kommune Borgmesterens Afdeling Forbedring af uddannelsesmulighederne på ungdomsuddannelserne (besvarelse af

Læs mere

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem.

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem. Overordnede rammer Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 28. juni 2005 RN B103/05

RIGSREVISIONEN København, den 28. juni 2005 RN B103/05 RIGSREVISIONEN København, den 28. juni 2005 RN B103/05 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 12/04 om løntilskudsordningen Beskæftigelsesministerens

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Trafikområdet (4. november 2005) Aftaler om Finansloven for 2006 November 2005 75 Aftale

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj.

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne

Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne Resultat: Flere større udbud i kommunerne To tredjedele af de tekniske chefer i de kommuner, som skal lægges sammen, forventer, at

Læs mere

FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær

FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær 08-1305 JEHO/JAKA 11.09.2008 Kontakt: Jan Kahr Frederiksen - jaka@ftf.dk eller Jette Høy - jeho@ftf.dk FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær Regeringen har indkaldt parterne til trepartsdrøftelser

Læs mere

Byggeriets Lederuddannelse. værktøj til vækst

Byggeriets Lederuddannelse. værktøj til vækst Byggeriets Lederuddannelse værktøj til vækst Byggeriets Lederuddannelse Samfundet stiller i dag store krav til erhvervslivet i almindelighed og byggebranchen i særdeleshed. Og en ting er sikkert: Kravene

Læs mere

INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER

INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER 12/11 2013 INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER INDHOLD: Fremtidens vækst går gennem bredbånd... 2 Højeste offentlige investeringer i 30 år... 3 Kan DI levere praktikpladserne?... 4 København: S, SF og

Læs mere

Med andre ord er der hverken defensive nedskæringer på dagsorden i virksomhederne eller offensive ansættelser. Jobmarkedet står i stampe.

Med andre ord er der hverken defensive nedskæringer på dagsorden i virksomhederne eller offensive ansættelser. Jobmarkedet står i stampe. JOBBAROMETERET Ingen nye job i sigte Virksomhederne har slået bremsen i ansættelserne. Der kommer kun få nye private job det næste halve år. Til gengæld skærer den offentlige sektor hårdt i beskæftigelsen.

Læs mere

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010 Udfordring: Brug andre aktører rigtigt Andre aktører skal bruges, der hvor de skaber en merværdi i forhold til jobcentrene. Det vil sige der hvor de har specialiseret viden om målgruppernes arbejdsmarked

Læs mere

Produktionsskoleforeningen Bestyrelsesmøde den 26. oktober 2010 Nr. 7/2010 REFERAT BESTYRELSESMØDE D. 26. OKTOBER 2010 PÅ CHRISTIANSBORG, KØBENHAVN.

Produktionsskoleforeningen Bestyrelsesmøde den 26. oktober 2010 Nr. 7/2010 REFERAT BESTYRELSESMØDE D. 26. OKTOBER 2010 PÅ CHRISTIANSBORG, KØBENHAVN. REFERAT BESTYRELSESMØDE D. 26. OKTOBER 2010 PÅ CHRISTIANSBORG, KØBENHAVN. Mødedeltagere: Lennarts Damsbo-Andersen, Anne Knudsen, Fritze Tillisch, Martin Taarup, Gert Møller, Oluf Brandt, André Gremaud

Læs mere

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande NOTAT Bilag 14 Udkast 30. maj 2011 Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande Økonomi- og Erhvervsministeriet, Region Midtjyllands, Regions Syddanmarks,

Læs mere

Markant styrkelse af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse

Markant styrkelse af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse Regeringen 12. oktober 2007 Landsorganisationen i Danmark FTF Akademikernes Centralorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger Finanssektorens Arbejdsgiverforening

Læs mere

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation Den 27. maj 2011 Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation 1. Indledning I dag har regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas- Møller indgået aftale

Læs mere

Bygge- og anlægsbranchens lånemuligheder er indskrænket

Bygge- og anlægsbranchens lånemuligheder er indskrænket En spørgeskemaundersøgelse foretaget af Dansk Byggeri viser, at blandt virksomheder i bygge- og anlægsbranchen får hver fjerde ansøger afslag på ønsket om forhøjelse af kassekreditten. Det viser, der stadig

Læs mere

Projektbeskrivelse. 1. Stamoplysninger Projekttitel. Indsatsområde

Projektbeskrivelse. 1. Stamoplysninger Projekttitel. Indsatsområde Projektbeskrivelse 1. Stamoplysninger Projekttitel Indsatsområde Der er pt. en række store byggeprojekter i gang eller under opstart i Nordjylland, som alle indebærer stor aktivitet og dermed behov for

Læs mere

Infomøde om: - Pulje til Kvalificeret arbejdskraft - Pulje til Social inklusion. Vejle, 25. marts 2015

Infomøde om: - Pulje til Kvalificeret arbejdskraft - Pulje til Social inklusion. Vejle, 25. marts 2015 Infomøde om: - Pulje til Kvalificeret arbejdskraft - Pulje til Social inklusion Vejle, 25. marts 2015 1 PROGRAM 1. Velkomst 2. Vækstforum: Handlingsplan, mål og kriterier 3. Socialfonden 2014-20 rammer,

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Tabel 1 Samlede besparelser for de gymnasiale uddannelser

Tabel 1 Samlede besparelser for de gymnasiale uddannelser Detaljeret gennemgang af finanslovsforslag 2011 samt dispositionsbegrænsning 2010 Regeringens forslag til finanslov 2011 blev offentliggjort tirsdag den 24. august 2010. Der er ingen egentlige overraskelser

Læs mere

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg Statistik for Jobcenter Aalborg Oktober 2015, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland En væsentlig del af det samlede antal fuldtidspersoner på kommunal forsørgelse

Læs mere

N O TAT. Kan en kommune stille krav om ansættelsesvilkår udover virksomhedsoverdragelsesl o- ven?

N O TAT. Kan en kommune stille krav om ansættelsesvilkår udover virksomhedsoverdragelsesl o- ven? N O TAT Kan en kommune stille krav om ansættelsesvilkår udover virksomhedsoverdragelsesl o- ven? April 2011 Side 1/6 Dette notat handler om, hvorvidt og i givet fald på hvilken måde en kommune i et udbud

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative) Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative) Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative) Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Opfølgning på globaliseringsaftalerne (1. marts 2008) Aftale om opfølgning på globaliseringsaftalerne

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus NBO, Nordiska kooperativa och allmännyttiga bostadsorganisationer www.nbo.nu Økonomisk udvikling BNP De nyeste tal fra nationalregnskabet

Læs mere

Bygge- og anlægsbranchen i område Fyn

Bygge- og anlægsbranchen i område Fyn Bygge- og anlægsbranchen i område Fyn Indledning Dansk Byggeris områdebestyrelser skal varetage bygge- og anlægssektorens interesser regionalt. I den forbindelse kan områdebestyrelserne få brug for at

Læs mere

Sygeplejeoverenskomst 2010 2012. - Ledere. Indgået mellem DI Overenskomst II (SBA) og Dansk Sygeplejeråd

Sygeplejeoverenskomst 2010 2012. - Ledere. Indgået mellem DI Overenskomst II (SBA) og Dansk Sygeplejeråd Sygeplejeoverenskomst 2010 2012 - Ledere Indgået mellem DI Overenskomst II (SBA) og Dansk Sygeplejeråd 794650 1 Indhold 1. Overenskomstens område 4 2. Grundløn 4 3. Funktions- og kvalifikationsløn 5 4.

Læs mere

Politisk nyt. Oplæg for Dansk Forening for Arbejdsret v. Andrew Hjuler Crichton. 8. maj 2015. Afdelingschef i Beskæftigelsesministeriet

Politisk nyt. Oplæg for Dansk Forening for Arbejdsret v. Andrew Hjuler Crichton. 8. maj 2015. Afdelingschef i Beskæftigelsesministeriet Politisk nyt Oplæg for Dansk Forening for Arbejdsret v. Andrew Hjuler Crichton Afdelingschef i Beskæftigelsesministeriet 8. maj 2015 1 Præsentation Afdelingschef ved Beskæftigelsesministeriet i Center

Læs mere

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Vedtaget på 31. kongres 2014, den 21. til 24. oktober 2014 BERETNINGSFORSLAG 1.0 Dansk El-Forbund i fremtiden Medlemmet i centrum Dansk El-Forbund skal i enhver opgave,

Læs mere

Finanslov 2011. Den 10. november 2010/sjj

Finanslov 2011. Den 10. november 2010/sjj Den 10. november 2010/sjj Finanslov 2011 Hos Danske Erhvervsskoler Lederne vil vi helst tale kvalitet, fremdrift, visioner og skolernes bidrag til at skabe vækst i samfundet. Men vi bliver også nødt til

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse

Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse Analysen Nr. 5 / April 2012 Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse Arbejdsmarkedets parter har i de nye overenskomster forbedret muligheden for efteruddannelse ved på en række områder

Læs mere

JOBBAROMETERET FRA: nye job på vej

JOBBAROMETERET FRA: nye job på vej JOBBAROMETERET FRA: 20.000 nye job på vej Jobkrisen er aflyst. Virksomhederne ansætter igen. Alene de seneste tre måneder er der skabt 16.000 nye job. De næste seks måneder regner virksomhederne med at

Læs mere

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6-1

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6-1 At-VEJLEDNING Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø At-vejledning F.3.6-1 Maj 2011 Opdateret januar 2016 Erstatter At-vejledning F.2.8 Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde,

Læs mere

Udmøntning af trepartsaftalen om flere faglærte og flere praktikpladser

Udmøntning af trepartsaftalen om flere faglærte og flere praktikpladser Udmøntning af trepartsaftalen om flere faglærte og flere praktikpladser I forlængelse af den trepartsaftale om flere faglærte og flere praktikpladser, der blev indgået den 19. august 2016, har en teknisk

Læs mere

Møde vedr. situationen inden for bygge- og anlægsområdet Beskæftigelsesregion Midtjylland, 8. november 2011

Møde vedr. situationen inden for bygge- og anlægsområdet Beskæftigelsesregion Midtjylland, 8. november 2011 Møde vedr. situationen inden for bygge- og anlægsområdet Beskæftigelsesregion Midtjylland, 8. november 2011 Beskæftigelsesregion Midtjylland Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af bygge- og anlægsprojekter

Læs mere

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftalepartierne (S, RV, V, K og DF) er enige om på baggrund af et oplæg fra LO og DA at vedtage 4 forslag til en stærkere målretning mod job i

Læs mere

Nybyggeriet fortsat i krise

Nybyggeriet fortsat i krise Det påbegyndte nybyggeri faldt igen i 3. kvartal 1 og ligger dermed fortsat på et niveau, der ikke er set lavere siden 199. De øvrige indikatorer for bygge- og anlægssektoren peger generelt på en fortsat

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte At-vejledning F.3.1 Maj 2011 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006, F.2.5 Sikkerhedsgrupper

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL). Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 191 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om overfladetemperaturkrav til

Læs mere

Tag en lærling. - tips og gode råd til, hvordan du kommer godt i gang

Tag en lærling. - tips og gode råd til, hvordan du kommer godt i gang Tag en lærling - tips og gode råd til, hvordan du kommer godt i gang Sådan får I en lærling Denne pjece er for de virksomheder, der gerne vil uddanne lærlinge, og som derfor vil vide mere om, hvordan man

Læs mere

NOTAT. Borgmesterkontoret. 17. april / /5. Flakhaven 2 Postboks 5000 Odense C.

NOTAT. Borgmesterkontoret. 17. april / /5. Flakhaven 2 Postboks 5000 Odense C. NOTAT Borgmesterkontoret Flakhaven 2 Postboks 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66139209 E-mail bmf@odense.dk DATO 17. april 2009 REF. JOURNAL NR. 2009/035267 002 1/5 Borgmester Jan Boye: Tale

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter i virksomhederne Hans Sønderstrup-Andersen og Thomas Fløcke Arbejdsmiljøinstituttet Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere