* Gruppens medlemmer er: Erik Steen Boe Erik Nissen Anne Lund Gerhard Kinze Ib Ravn Kirstine Marie Krag Andreasen Gunda Warming-Jensen

Transkript

1 At bo i Løjt * En arbejdsgruppe oprettet efter arbejdet med Vision 2020, som blev fremlagt på Borgermøde i Løjt d. 10. marts * Gruppens medlemmer er: Erik Steen Boe Erik Nissen Anne Lund Gerhard Kinze Ib Ravn Kirstine Marie Krag Andreasen Gunda Warming-Jensen

2 Rapport Som en opfølgning på de møder og det arbejde vi har udført siden gruppens start i efteråret 2008 har vi udarbejdet denne rapport. Den vil tage udgangspunkt i de overordnede overvejelser vi gjorde os i starten af forløbet, og ende med de helt konkrete forslag vi har til placering af beboelse, institutioner og erhverv. Hovedvægten af vores arbejde har været lagt på, hvilke typer beboelse der er størst behov for i årene fremover på Løjtland samt placeringen af de forskellige typer beboelse. Derudover har vi tilknyttet vores kommentarer omkring erhverv og institutioner. Indledningsvis vil vi lige pointere, at selvom gruppen hedder At bo i Løjt, så er det boformer på hele Løjtland, der arbejdes med. Gruppens arbejde er på et møde d. 12. marts 2009 fremlagt for LøjtLand Fællesråd. Rapportens hovedpunkter: 1. Uddrag fra kommissorium Hvilke boformer er der brug for Placering af boformerne Erhverv og institutioner Afsluttende bemærkninger Uddrag af kommissorium I forbindelse med vores arbejde med emnet At bo i Løjt har vi udarbejdet et kommissorium, som overordnet beskriver grundene til, at vi beskæftiger os med dette emne. Det beskriver desuden arbejdsformen og de forventede resultater. Endelig bliver de mest aktuelle projekter beskrevet. Følgende er et uddrag fra vores kommissorium, og det er en liste over de væsentligste grunde til, at der overhovedet er blevet nedsat en arbejdsgruppe omkring emnet At bo i Løjt : Vi, på Løjtland, skal være foran med beslutninger og forslag, for så bliver det lettere at påvirke f.eks. kommunen og politikerne. I sidste ende betyder det forhåbentlig, at udviklingen vil gå i den retning som er bedst for Løjtland. Vi skal forebygge hovsa-løsninger ved at tænke langsigtet. Vi skal tænke på forskønnelse af byen er der områder, hvor vi kunne gøre en indsats og derved hjælpe med at give et bedre indtryk af byen? Side 1 af 9

3 Er der et generationsskifte på vej? Hvilke boligformer bliver der egentlig brug for og hvor? Vi skal sikre sammenhæng mellem infrastruktur og fremtidige beboelses- og erhvervsområder, og samtidig sikre de grønne områder i byen Efter de overordnede drøftelser kunne vi begynde på de mere konkrete opgaver såsom at beskrive og begrunde, hvilke boformer der egentlig er behov for på Løjtland i årene der kommer. 2. Hvilke boformer er der brug for Ved vores drøftelser af hvilke boformer der er brug for på Løjtland i årene fremover, har vi både taget udgangspunkt i konkrete forslag og ønsker fra de enkelte gruppemedlemmer, analyse af befolkningssammensætningen i dag og eventuelle udefrakommende forhold, som kan påvirke Løjtland i de kommende år. Vi har været heldige at få sammensat en arbejdsgruppe, som spænder vidt aldersmæssigt, og vi har derfor været inde på mange forskellige typer af boformer. Vi er kommet frem til følgende 5 hovedtyper af boformer, som vi mener en plan for Løjtland over de næste 10 år bør tage højde for: Hvad er der brug for Ungeboliger Lejeboliger til ældre Andelsboliger Byggegrunde Alternative boformer Ungeboliger: Lejeboliger, der er attraktive for byens unge. Vi hører fra flere fronter, at unge har svært ved at finde en attraktiv lejebolig i Løjt. Der findes lejeboliger, men de er for små. Unge mennesker i dag vil gerne betale en lidt højere husleje mod at få en større og nyere lejlighed. Vi skal tilgodese, at unge mennesker gerne vil have en lejebolig i Løjt, og at denne lejebolig ikke skal være for lille. En lejebolig af rimelig størrelse kan også tænkes at være attraktiv for f.eks. enlige med et enkelt barn. Lejeboliger til ældre: Der vil komme en større efterspørgsel af ældreboliger, når f.eks. de nuværende førtidspensionister vil sælge deres villa for at flytte i noget mindre. Mange af dem vil gerne blive boende i Løjt, men efterspørger en mindre bolig, som Side 2 af 9

4 ikke nødvendigvis skal være en ejerbolig. Dette tænkes løst ved at foreslå opførelse af boliger f.eks. i form af tæt lav bebyggelse med lille have til hver bolig, men samtidig også nogle fællesaktiviteter. Et meget velfungerende eksempel herpå er den eksisterende klynge af lejeboliger til ældre på Kromai. Andelsboliger: Her tænker vi på en fleksibel boligform i et overkommeligt prisleje. Målgruppen kan både være enlige med små børn og det kan være ældre, som ønsker at flytte i en mindre bolig. For de enlige kan dette være en overgangsbolig inden de måske flytter i en større ejerbolig. Vigtigst for disse typer boliger er det, at de ikke er målrettede mod en bestemt type beboere. Der er ikke nødvendigvis et behov for fællesaktiviteter eller fællesfaciliteter, som det er tilfældet ved ældreboligerne beskrevet ovenfor. Byggegrunde: Det skal fortsat indgå i den langsigtede planlægning, at der bliver behov for byggegrunde på Løjtland, som de kendes i dag fra f.eks. Barsøvænget og Brunbjergparken. Dog kan grundstørrelserne i nogle områder tænkes at være helt op til m2 pr. grund. Alternative boformer: Under denne kategori falder storparceller samt idéer som f.eks. et kollektiv. Storparcellerne er foreslået at være helt op til 1-2 hektar, så der er mulighed for husdyrhold på hver enkelt storparcel. Kollektivet foreslås med ca. 20 boligenheder i forskellige størrelser og udformninger, så kollektivet kan tiltrække beboere i alle aldersgrupper. Desuden skal der være forskellige fællesarealer både inden og udendørs. Kollektivet kan f.eks. opbygges omkring emnet bæredygtighed, både hvad angår fødevarer, opvarmning, el osv. Generelt skal vi vise at vi på Løjtland er åbne overfor udstykninger, der baserer sig på et bestemt tema, det kunne - udover et kollektiv - være udstykninger, hvor der er fokus på lavt eller intet energiforbrug eller andre temaer. 3. Placering af boformerne Ved vores drøftelser omkring placering af boformerne har vi gennemgået hver enkelt af de 5 typer nævnt ovenfor, og tegnet de mulige placeringer ind på et kort. Kortene med tilhørende forklaringer kan ses nedenfor. Sideløbende med arbejdet i vores gruppe, har der været en arbejdsgruppe omkring infrastruktur i Løjt. Igennem vores arbejdsforløb har der hele tiden været føling med, hvad der blev arbejdet med i infrastrukturgruppen, da der er flere medlemmer, der Side 3 af 9

5 deltager i begge arbejdsgrupper. Vores placering af boformer er dermed i overensstemmelse med de tanker og forslag, der ligger omkring den fremtidige infrastruktur. Løjt Nørregade 1. Ungeboliger (pink cirkler): - den gamle busgarage-plads - tæt på skole/campus, hvor der ikke er mennesker aften og weekend Idrætsanlæg - trekant ved gammel golfbane - foderstof - generelt så der er kort afstand til kollektiv trafik og byens øvrige faciliteter - en placering tæt ved trafikerede veje er ikke umiddelbart et problem Løjt Nørretoft 2. Lejeboliger til ældre (blå cirkler): - ved det gamle foderstof samt i området bagved - området vest for Dybvighovedvej Løjt Nørregade - området syd for Barsøvænget/bagved Løjt Nørrevang - området øst for plejehjemmet/syd for Margrethegården Plejehjem Side 4 af 9

6 Barsøvænget 3. Andelsboliger (grønne cirkler): Løjt Nørretoft - området syd for Barsøvænget/nord for Løjt Nørrevang - området sydvest for Brunbjergparken og vest for den nye bebyggelse ved Brunbjergvej (Lokalplan nr. 4) Løjt Nørrevang Løjt Nørregade De primære tanker omkring placering af andelsboliger er, at der skal være overkommelig afstand til kollektiv trafik samt til skolen. Begge de foreslåede områder er omfattede af vedtagne kommuneplaner, hvor der er beskrevet boformer med bl.a. tæt lav bebyggelse. Bodumvej Brunbjergparken Ny bebyggelse ved Brunbjergvej Bru nbj erg vej Side 5 af 9

7 N 4. Byggegrunde (brune cirkler): Nørbyvej Kromai Barsøvænget Løjt Nørregade - inden for omfartsvej primært mod øst. Omfartsvejen er indtegnet med stiplet sort linie - mulighed for udstykninger i Lokalsamfundene som f.eks. Stollig, Løjt Skovby eller Barsmark Bodumvej Lykkevej Løjt Kloster - Stollig-udstykningen (kommuneplan 2.30) 5. Alternative boformer (orange cirkler): - i forbindelse med omfartsvejen - syd for Løjt Kloster - måske også umiddelbart udenfor omfartsvejen Side 6 af 9

8 4. Erhverv og institutioner Erhverv og butiksliv: Placeringen af erhvervsområder er kort drøftet i gruppen, men også diskuteret i gruppen omkring infrastruktur. Vi foreslår, at let-erhverv fortsat placeres på den vestlige side af Bodumvej, hvor der er igangværende forberedelser hertil. Barsøvænget Barsøvænget En eventuel udvidelse af leterhverv bør ske i retning mod Bodum, og dermed væk fra Løjt by. Bodumvej Bodumvej Lykkevej Lykkevej Lykkevej Tung-erhverv bør derimod placeres og udbygges i den nordlige del af byen, hvor den også findes i dag. Denne placering er dog helt klart forudsat af, at omfartsvejen bliver etableret om den sydøstlige del af byen. Dermed vil den tunge trafik til erhvervsområdet ikke skulle igennem Løjt by for at ende nord for byen. Der er et ønske i Løjt om, at det fremtidige butiksliv centreres i midten af Løjt Kirkeby, hvor også SuperBrugsen, blomsterhandler m.m. er placeret idag. Da der ikke er ledige byggegrunde i midtbyen må en udvidelse af butikslivet foregå ved opkøb af eksisterende boliger, og ombygning af disse. En alternativ placering af butikslivet (f.eks. frisører, dagligvarebutik, bager) kunne være området ved Bodumvej, som nu er udlagt til let-erhverv. Side 7 af 9

9 Institutioner: Omkring fremtidig placering af børneinstitutioner foreslår vi, at de placeres med til/frakørsel til omfartsvejen. Problemer omkring trafikken til og fra børne-institutioner er et af de centrale områder i overvejelserne omkring den fremtidige infrastruktur. En fremtidssikret løsning kunne være at inddrage området syd for Margrethegården til fremtidige udvidelser vedrørende daginstitutioner evt. kombineret med et helt indskolingsområde. En samling af alle institutioner vedrørende børn (vuggestue, børnehave, fritidshjem, multicenter, skole) i et område som f.eks. bagved Margrethegården og øst for plejehjemmet vil give helt optimale muligheder for sammenhæng mellem institutionerne og samtidig vil det lette til- og frakørselsforholdene når en omfartsvej kommer på plads. Børnene vil få en naturlig sammenhæng fra vuggestue til børnehave og videre til skole, multicenter og fritidshjem når institutionerne ligger side om side. Børnene vil kunne færdes trygt imellem institutionerne når der imellem institutionerne er lukket for biltrafik. Sker der i Løjt Nørregade fremtiden en samling af børneinstitution erne i området bagved Margrethegården Ældreområde vil det give mulighed for at det nuværende område ved Løjt Danske Børnehave og bagved det tidligere Idrætsanlæg N.E.Olling vil kunne anvendes til ældreboliger. Det vil være en optimal placering med nærhed til både indkøb, plejehjemmet faciliteter og offentlig transport. Børneinstitutioner Indskoling eller overbygning Til omfartsvej Side 8 af 9

10 En eventuel placering af institutioner eller andet på den nordlige og østlige side af det nye multicenter skal være betinget af, at der er tilstrækkelig plads til udvidelse af fodboldbaner m.v. 5. Afsluttende bemærkninger Ved gennemgangen af de forskellige boformer er der enkelte boformer, der er foreslået placeret samme sted. Dette skal forstås således, at stedet egner sig til flere forskellige boformer, og der er således ikke tale om en fejl. Vi håber at vores oplæg både kan bruges til forestående prioriteringer omkring placering af nye områder, men også at det samtidig kan være med til at sikre en mere langsigtet løsning på spørgsmålet omkring boformer på Løjtland. I vores arbejde har vi taget højde for omfartsvejen omkring den sydøstlige del af Løjt, da vi mener den er helt central i den fremtidige infrastruktur på Løjtland. Da omfartsvejen sandsynligvis ikke er et nært forestående projekt, er det vigtigt, at fremtidige boligområder placeres, så det ikke umuliggør en omfartsvej, men at de støtter en omfartsvej. I vores beskrivelser omkring fremtidig placering af børneinstitutioner er omfartsvejens gennemførelse et helt centralt element. En gennemtænkt løsning på børneinstitiutionsområdet vil ikke bare kunne løse morgentrafikproblemet når omfartsvejen bliver en realitet, men vil også kunne være en del af løsningen af problemet omkring manglende plads på Løjt Skole via en ny placering af indskolingsområdet. Alle disse betragtninger skal ses i sammenhæng med det oplæg der foreligger fra infrastrukturgruppen. Skulle der opstå spørgsmål i forbindelse med gennemgangen af vores rapport er I meget velkomne til at kontakte: Gunda Warming-Jensen, mail: warming-jensen@privat.dk Side 9 af 9