Folkehjælp. Juli 2009 nr. 88 Udgives af ASF-Dansk Folkehjælp. TEMA - Afghanistan

Transkript

1 Folkehjælp Juli 2009 nr. 88 Udgives af TEMA - Afghanistan

2 Indhold: leder Leder: Afghanistan Farligt at samarbejde med soldater 3 DACAAR igennem 25 år 4-7 Vi støtter. De gør et stort arbejde både ude og hjemme for mennesker i nød. s ambassadører 7 Ny lokalafdeling i Guldborgsund 8-9 For farligt at samarbejde med soldater Vi bygger skoler i Afghanistan Genbrug til fordel for udsatte børn Nu skal det være! Sådan gik folkehjælpsugen i Vamdrup Lokalafdeling vækket af tornerosesøvnen Almud Pollmeiers indsats for udsatte børn i Afrika Afdelingsliste 30 Opslagstavlen 31 AFGHANISTAN og Dansk Flygtningehjælp tilslutter sig nu de internationale NGO ers bekymring omkring troppeudvidelserne i Afghanistan. De vestlige militære styrker i Afghanistan skal tage konkrete skridt til at prioritere civiles sikkerhed i alle operationer, ellers vil de De udenlandske militære styrker har gang på gang lovet at stramme op på procedurerne omkring luftangreb og andre angreb, som involverer massiv magtanvendelse, men tendensen går i den forkerte retning, udtaler DACAAR i forbindelse med offentliggørelsen af rapporten I stedet for fokusering på den militære indsats anbefaler Caught in the Conflict en omfattede, langsigtet civil strategi rettet mod udvikling af landområderne; forøget effektivitet og koordinering af hjælpearbejdet og forbedret håndtering af akutte nødhjælpsopgaver. Caught in the - FARLIGT AT SAMARBEJDE MED SOLDATER er altid med på vore kongresser og andre arrangementer. ASF er - som vi - en serviceorganisation i CENTRUM! Dansk Funktionærforbund Serviceforbundet Uppsalagade København Ø Tlf Telefax Folkehjælp udgives af: Industriparken Holeby Tlf.: Fax: post@folkehjaelp.dk Ansvarshavende og tilrettelæggelse: Klaus Nørlem Deadline for næste nummer: 1. august 2009 Udkommer oktober 2009 Layout og tryk: Klausen + Partners Hauchsvej Frederiksberg C ISSN: Eftertryk og citater er tilladt med kildeangivelse. Indlæg bragt i Folkehjælp er ikke nødvendigvis sammenfaldende med s mening og strategier. planlagte troppeudvidelser i Afghanistan føre til flere lidelser for den afghanske befolkning, lyder vurderingen fra ledende hjælpeorganisationer i Afghanistan. I forbindelse med NATOs 60 års jubilæum har s og Dansk Flygtningehjælps samarbejdsprogram i Afghanistan DACAAR (The Danish Committee for Aid to Afghan Refugees) sammen med ti internationale hjælpeorganisationer udsendt rapporten Caught in the Conflict, som anbefaler, at NATO ændrer den måde, hvorpå soldaterne opererer i Afghanistan. I løbet af 2008 omkom civile som følge af krigshandlinger en næsten 40 procents forøgelse i forhold til Oprørsstyrker stod bag 55 procent af de civile ofre, mens de resterende civile ofre kan tilskrives den afghanske regerings sikkerhedsstyrker og vestlige militære styrker. Der er især bekymring omkring de 552 civile dødsfald efter luftbombardementer fra udenlandske styrker. Caught in the Conflict. Tab af familiemedlemmer og ødelæggelse af ejendom fører til vrede og magtesløshed blandt den civile afghanske befolkning. Resultatet er, at befolkningen mister troen på, at udlandet har en positiv indflydelse på Afghanistans fremtid. I rapporten advarer hjælpeorganisationerne også imod den stigende tendens til, at udenlandske militære styrker udfører hjælpearbejde i operationsområderne som en del af den overordnede strategi for oprørsbekæmpelse. En sådan strategi udvisker grænsen mellem den militære og den civile indsats og gør det svært for hjælpeorganisationerne at opretholde deres neutralitet, hedder det i rapporten. Hjælpeorganisationer som DACAAR er ikke en del af oprørsbekæmpelsen. Hvis vi bliver opfattet som en integreret del af den vestlige militære indsats, vil såvel vores ansatte som den civilbefolkning, vi assisterer, i langt højere grad bliver mål for oprørsgruppers angreb, udtaler ledende DACAAR medarbejdere. Conflict udsendes af bl.a.: Action- Aid, Afghanaid, CARE, Christian Aid, Cordaid, The International Rescue Committee, Oxfam og DACAAR. DACAAR, som er et samarbejdsprogram mellem og Dansk Flygtningehjælp, har i 25 år ydet humanitær assistance og langsigtet udvikling til den afghanske befolkning med særlig fokus på de svageste grupper såsom flygtninge, internt fordrevne og landløse arbejdere. DACAAR har arbejdet i 27 af Afghanistans 34 provinser. Folkehjælp nr. 87 JULI

3 dacaar Tekst: Christian Jeppesen, DACAAR Foto: DACAAR igennem 25 år Langt ude på landet i Afghanistan Rent vand, blomstrende safranmarker, lokaldemokrati og kvindecentre indgår alt sammen i DACAAR s (Danish Commitee for Aid to Afghan Refugees) aktiviteter og bidrager til at skabe bedre levevilkår for den afghanske befolkning i specielt landområderne Gennem årene har DACAAR støttet genopbygningsindsatsen i 27 af Afghanistans 34 provinser og arbejder aktuelt i 14. Før skulle jeg gå 500 meter efter vand i floden, men nu er der en pumpe med rent vand tæt ved mit hus, fortæller den 61-årige Abdul Hamid, som er mullah i den lokale moske i landsbyen Yazday i Farahprovinsen i det vestlige Afghanistan. Det beskidte, grumsede vand gjorde folk syge, men efter at vi har fået adgang til rent drikkevand, er folk ikke nær så syge, lyder det anerkendende fra mullahen. Vandprogrammet har i mange år været DACAAR s varemærke, og i mange afghanske landsbyer er DACAAR simpelthen indbegrebet af rent drikkevand. Der er siden 80 erne installeret omkring brønde med håndpumper og rørsystemer med vandhaner i de afghanske landsbyer. Træning i dyrkning af safran DACAAR: DACAAR startede sit første projekt et sycenter for kvindelige afghanske flygtninge i Pakistan i Peshawar i I 1989 begyndte DACAAR at arbejde i selve Afghanistan med flygtninge, der vendte tilbage til deres hjemland fra Iran og Pakistan. I 2002 flyttede DACAAR sit hovedkvarter fra Pakistan til den afghanske hovedstad Kabul. Vand- og sanitetsprogrammet leverer rent drikkevand, opstiller latriner, underviser i hygiejne, undersøger vandkvalitet og vedligeholder en database over vandforsyningen i Afghanistan. Udviklingsprogrammer i landområderne beskæftiger sig primært med landbrug, miljø, håndværk, erhvervsuddannelser, sundhedsundervisning, fordeling af naturressourcer samt undervisning i at læse og skrive. Hjemmeside: Men det er ikke tilstrækkeligt blot at grave dybe huller og montere håndpumper. Installationerne skal følges op med hygiejneundervisning, ellers opnår vi ikke markante forbedringer af folks helbred, fortæller Shah Wali, projektleder for DACAAR s vand- og sanitetsprogram. Derfor hyrer DACAAR i forbindelse med hvert projekt et antal hygiejneundervisnings-par fra projektområderne, som gennem flere måneder foretager husbesøg kvinder og mænd for sig for at få indarbejdet budskaberne om korrekt vask af hænder osv. Foruden vand og sanitet fokuserer DACAAR på udvikling i landområderne gennem styrkelse af institutioner på landsbyniveau og gennem kapacitetsopbygning og udvikling inden for landbrug og andre erhverv. Overalt i Afghanistan har valgte landsbyråd igennem de seneste år fået ansvar for planlægning og udførelse af udviklingsprojekter, såsom kunstvandingssystemer og/eller bedre veje. DACAAR og andre lokale NGO er klæder lokalsamfundene på til at håndtere udviklingsprojekter på egen hånd. I landsbyen Birak i Herat-provinsen har DACAAR s støtte til et landsbyråd betydet mærkbare forbedringer. Da vi havde udpeget komitéerne for mænd og kvinder, gik vi i gang med at prioritere de forskellige muligheder, og efter diskussioner blandt medlemmerne valgte vi at restaurere vores vandforsyning. Og nu kan vi kunstvande det tidobbelte markareal, siger Sofi Muhammad, en repræsentant for det lokale råd. Udvikling af det afghanske landbrug har i årevis været et af DACAAR s kerneområder. Et godt eksempel er den lilla safrankrokus, som i disse år for alvor har slået rod omkring Herat i det vestlige Afghanistan. Mange af safranbønderne har tidligere dyrket opium ligesom Mullah Akbar fra Pashton Zargoon i Herat provinsen: Før var jeg den største opiumsbonde i Pasthon Zargoon, og nu er jeg den største safrandyrker, beretter han med klar stemmeføring i DACAAR s introduktionsfilm om safrandyrkning. Safran er verdens dyreste krydderi, så bønder kan hæve omkring 500 dollar per kilo i basaren i Herat. En pris, der faktisk kan konkurrere med opium. Mohammad Aslami, DACAAR s safranekspert i det vestlige Afghanistan, minder dog om, at skiftet fra opiums- til safrandyrkning skal tages med visse forbehold: Safran alene kan ikke stoppe opiumsdyrkning i Afghanistan. For det første er der tale om et eksklusivt produkt med begrænset efterspørgsel, og for det andet kan safran ikke dyrkes overalt i landet. I Helmand-provinsen er der for eksempel for varmt om sommeren. DACAAR har blandt andet bistået med uddannelse, oprettelse af safrandyrker-foreninger og forsknings - projekter omkring afsætning og forarbejdning. En af DACAAR s mange gode oplevelser med safran er, at kvinderne for alvor har kastet sig over dyrkningen af det røde, aromatiske krydderi, kendt som Afghanistans røde guld (opium er det sorte guld ). Kvinders bevægelsesfrihed er generelt stærkt begrænset, da deres færden uden for hjemmets fire vægge oftest kun foregår i selskab med mandlige slægtninge. DACAAR s kvindecentre, hvor mænd ikke har adgang, repræsenterer radikal nytænkning. Kvinderne samles i centrene for at lære håndværk og starte små virksomheder; ikke mindst skønhedssaloner og små butikker med tøj og sko har vist sig populære i de isolerede landsbyer. Før vi lærte at bestyre vores egne forretninger, var det svært at købe særlige produkter til kvinder. Vi måtte bede vores mænd om at købe tøj til os i de større byer, men ofte kom de tilbage med forkerte størrelser eller var for generte til at købe noget som helst, fortæller et medlem af et DACAARkvindecenter i Laghman-provinsen. Kvinderne er glade for deres mulighed for at kunne mødes med deres medsøstre i kvindecentrene, men 4 5

4 dacaar DACAAR er ikke overraskende stødt på modstand blandt mænd. De ser ofte centrene som en trussel, fortæller Shakila Asad, leder af DACAAR s kvindeprogram. Så vi må bruge lang tid på at fortælle om de indkomstmuligheder, som kvinderne opnår via vores kurser og det hjælper. Diskussionen om, hvad der skal ske med DACAAR i fremtiden er i fuld gang. DACAAR har et stort og komplekst program, så for at holde fokus på at skabe udvikling blandt den fattigste og mest sårbare del af befolkningen i landområderne, bliver dele af organisationen med jævne mellemrum skilt fra som selvstændige enheder, når de kan stå på egne ben senest mikro-finansinstitutionen MADRAC. DACAAR har endvidere gradvist skiftet spor fra at udføre og planlægge konstruktionsarbejde, herunder skolebyggeri, som blev udskilt til DAARTT i 2003 og til at arbejde mere med rådgivning og uddannelse af befolkningen fra landområderne samt af den afghanske regering. Vi skal fastholde vores fokus på langtidsholdbart udviklingsarbejde i tæt dialog og samarbejde med landsbyerne og samtidig være i stand til tage højde for, at tingene ændrer sig hurtigt og ofte uforudsigeligt i Afghanistan, forklarer DACAAR-direktøren Arif Qareaeen. For tiden tvangsdeporteres tusindvis af afghanere fra Iran og Pakistan. Det skaber akutte, humanitære problemer i Afghanistan, som DACAAR som så ofte før afhjælper ved blandt andet at skaffe rent drikkevand og rimelige sanitære forhold. Rent vand Hygiejnetræning Vi er s ambassadører: Hans-Henrik Søndersted-Olsen Kurt Ravn Jakob Kjeldberg Frans Rasmussen Ernst Trillingsgaard Helle Degn Ole Løvig Simonsen Torben A. Nilsson Hans Jensen Gert Jonassen Christian Have Stig Elling Mai-Britt Vingsøe Susanne Larsen 6 7

5 ny lokalafdeling Tekst: Susanne Krogstrup Foto: Da Elly Marie Dideriksen gik på efterløn, fik hun tid til frivilligt arbejde, og med støtte fra hovedkontoret har hun startet en ny lokalafdeling. Et portræt af en af s mange engagerede frivillige. Du kan da ikke få tiden til at gå, sagde nogle kolleger drillende til Elly Marie Dideriksen, da hun gik på efterløn efter mange år som pædagog, men det ville hun ikke have siddende på sig, så hun proklamerede kækt: Hvis det går helt galt, så tager jeg bare ned og hjælper Klaus ( Nørlem, red.). Elly Marie griner: Det der egentlig var sagt i sjov, endte med at blive en længere snak om frivilligt arbejde, der til sidst tog form af en idé. Derfra var der ikke langt til en telefonopringning, og før jeg vidste af det, var jeg med på en lejr for asylansøgere. Voksende engagement Elly Marie kendte s arbejde efter at have været med til at samle ind ved kommunevalget, men som enlig forsørger til tre børn og med et fuldtidsjob, havde hun litisk bevidst og har jeg som enlig forsørger set, hvordan verden ser ud fra det ståsted. Derfor tiltalte ASF-Dansk Folkehjælps arbejde med socialt udsatte grupper mig meget. Jeg vil gerne være med til at hjælpe, nu hvor jeg har tiden til det. Hvordan starter man en forening? På s hovedkontor var man ikke sene til at opdage, at der var gode nye kræfter i lokalområdet. Elly Marie fortæller: Klaus (Nørlem, red.) spurgte mig, om jeg ikke kunne tænke mig at starte en lokalafdeling. Jeg syntes det lød spændende, og så satte vi os ned nogle stykker og snakkede om: Hvad gør man? Hvordan starter man? Hvad skal man lave? Bente Larsen, der er leder af national afdeling, foreslog, at den nye lokalafdeling kunne starte med at arrangere et ferieophold for enlige forsørgere i Karrebæksminde. På den måde var der noget meget konkret at gå i gang med, og i gang er de kommet. Elly Marie er næsten helt forpustet: Jeg må sige, at vi har rigeligt at se til med udvælgelse af familier, hvervning af På medlemshvervning i Folkehjælpsugen Ny lokalafdeling i Guldborgsund ikke tidligere haft overskud til frivilligt arbejde. Nu har hun tiden, og lysten til at engagere sig er blevet meget forstærket efter at have deltaget på lejren for asylansøgere: Det gjorde et utrolig stort indtryk på mig. Det var virkelig nogle fantastiske mennesker med meget rørende livshistorier. Faktisk mødte jeg nogle af de asylansøgere, som netop er blevet nægtet asyl. Det gør mig så frustreret at tænke på, at de skal smides ud af landet, siger Elly Marie med harme i stemmen og fortsætter: Jeg har altid været meget po- medlemmer, planlægning osv., men det er spændende, og vi glæder os rigtig meget til at komme afsted. Fremtidige aktiviteter Lokalafdelingen Guldborgsund vil i første omgang koncentrere sig om at få sommerlejren i Karrebæksminde til at køre, og så må fremtiden vise, hvilke andre aktiviteter, gruppen vil påtage sig. Elly Marie siger: Jeg vil se, hvordan flokken ser ud og er meget åben over for gode idéer. Jeg håber, vi kan sætte os sammen og se på, hvad der er lyst og energi til i gruppen. Ud over at arrangere ferieophold for socialt udsatte kunne jeg forestille mig, at vi tager fat på både indsamlinger til EU- og kommunevalg og julehjælpen. På sigt er det muligt, at vi tager andre opgaver. Ting tager tid. Indtil videre er vi 14 medlemmer, og min fornemmelse er, at vi kommer til at arbejde godt sammen. Men vi håber selvfølgelig, at der er mange andre gode folk i Guldborgsund Kommune, der har lyst til at gøre en indsats for samfundets svageste. Regnvejrskaffe Uge 20 var Folkehjælpsuge, hvor fokus var på medlemshvervning, og den nye afdeling var også på gaden i øsende regnvejr for at gøre opmærksom på sig selv. Vi fik uddelt en masse kaffe, men kun én meldte sig spontant. Vi håber selvfølgelig, at flere kommer til, når de har haft tid til at tænke over det. Nu er der i hvert fald rigtig mange folk, der ved, at vi findes, og det er en begyndelse, siger Elly Marie, der indtil videre lægger hus til møderne. Den stiftende generalforsamling blev dog afholdt den 27. maj i lokaler venligst udlånt af 3F.- Jeg er rigtig glad. Vi fik nedsat en bestyrelse, og jeg er sikker på, at det bliver super godt. Hvis vi bliver rigtig mange med- Formand Ib Jensen sammen med den nye afdelings medlemmer efter afdelingens stiftende generalforsamling lemmer, må vi se, om vi ikke kan finde ud af noget med festlokalet i det byggeri, hvor jeg bor. Hvor der er en vilje, er der en vej, siger Elly Marie, der sprudler af entusiasme, - og husk så at skrive, at jeg har fem dejlige børnebørn, som jeg skal over og besøge nu. Behøver jeg at skrive, at Elly Marie på ingen måde har problemer med at få tiden til at gå som efterlønner? 8 9

6 FOR FARLIGT AT SAMARBEJDE MED SOLDATER FOR FARLIGT AT SAMARBEJDE MED SOLDATER Tekst: Foto: 16 udviklingsorganisationer advarer imod sammenblanding af militær indsats og civil genopbygning. Soldaterne har ikke nok erfaring og gør livet farligt for hjælpearbejdere. Det bliver farligere at arbejde for fremskridt og tålelige leveforhold i Afghanistan i det kommende år, mener 16 uafhængige udviklingsorganisationer, heriblandt danske DACAAR. Derfor advarer DACAAR nu imod udviklingen i den kommende tid, når over ekstra, primært amerikanske, soldater strømmer ind i landet umiddelbart op til præsidentvalget i august. Flere soldater betyder flere angreb og Taleban er nu i gang med at mobiliserer. De betragter alle, der hjælper med udvikling og genopbygning, som regeringens allierede og dermed som et militært mål, siger Arif Qaraeen, som i dag er direktør for DACAAR. Han er en mand med stor erfaring fra internationalt udviklingsarbejde. Siden han forlod Landbohøjskolen i 1977, har han arbejdet for Danida, Verdensbanken og FAO. I to et halvt år har Arif Qaraeen stået i spidsen for DACAAR s arbejde i Afghanistan. Nøgternt kalder han sit job for ikke det vanskeligste men det farligste, jeg har haft, og som de fleste andre udenlandske eksperter i Kabul er familie ikke noget, man har med sig, men nogle, man kommunikerer digitalt med over mange tusinde kilometer. Bag den nærmest uregerlige forkortelse DACAAR (Danish Comittee for Aid to Afghan Refugees) gemmer der sig en ægte dansk-afghansk succes. Skabt i et samarbejde mellem ASF- Dansk Folkehjælp og Dansk Flygtningehjælp startede DACAAR sit arbejde i Pakistan i 1984 blandt afghanske flygtninge fra krigen mellem den sovjetstøttede regering i Kabul og mujahedinbevægelsen. I dag mange år senere kan DACAAR markere organisationens 25-års jubilæum og 20 års erfaring med at arbejde med vand-, sanitet og landbrugsprojekter i selv de fjerneste afghanske provinser. Også under Taleban fortsatte DACAAR sin indsats, og i den grønne krigszone langs Helmand-floden støder man på DACAAR-brønde opført under Talebans regime. I dag er der ingen danskstøttede hjælpeorganisationer i den del af landet, men der er til gengæld over 700 danske soldater og en god håndfuld eksperter udsendt af Udenrigsministeriet. Vi kan ikke arbejde under militærbeskyttelse, vi er en humanitær organisation. Folk mister tillid til os, hvis vi arbejder sammen med militæret, forklarer Arif Qaraeen. Netop at blive regnet for en part i konflikten er det, DACAAR og de andre NGO er i Afghanistan for alt i verden vil undgå. Sidste år blev over 30 ansatte i NGO erne dræbt, det frygter vi vil stige yderligere. Vi har netop skruet endnu mere ned for et projekt i den vestlige del af landet. Den lokale krigsherre med forbindelse til Taleban advarede områdets ældsteråd imod at samarbejde med os. Han ville især have lukket kvindeprojekterne og mikrolånene. Vi er der fortsat, men vi har kun lokalt ansatte, som de lokale selv beskytter. I forbindelse med Nato s topmøde i Strasbourg henvendte organisationerne sig til den nye generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, og advarede mod følgerne for civilbefolkningen, når endnu flere vestlige soldater strømmer ind i landet. Organisationerne er især bekymrede over militærets store indflydelse på genopbygningsarbejdet, og Nato s grundlæggende idé om at skabe militær fremgang ved at vinde afghanernes»hearts and minds«med små og store udviklingsprojekter. Soldaterne laver hurtige projekter, og så er de væk igen. De har ingen erfaring med udviklingsarbejde, og de bliver typisk kun 3-6 måneder i området. Lokalbefolkningen siger ikke nej til en skole eller noget andet, men når den er færdig, kan Taleban ødelægge det igen, fordi projekterne ikke er forankret hos de lokale landsbysamfund. Hvad er problemet i, at danske soldater laver f.eks. en brønd i en landsby i Helmand? Jeg har ikke særskilt kendskab til danskernes indsats, men generelt har soldaterne jo ingen erfaring. Ligger brønden det rigtige sted, hvad med grundvandet og opfølgende kvalitetskontrol? I gennemsnit koster det os dollar at lave en brønd. Når soldaterne gør det, er prisen dollar. Men I vil jo ikke selv derned? Nej. Vi har ingen politisk dagsorden det har Nato. Vi kan ikke arbejde under militær beskyttelse. Hvor længe bliver Nato, og hvad vil der ske bagefter? Vi undergraver vores egen position, hvis vi indgår i den slags. Hvis der er en aftale en våbenhvile mellem de kæmpende parter, så kan vi godt arbejde i området. Er det forkert at satse på både sikkerhed og stabilisering, som både Nato og præsident Barack Obama nu gør? Hvad er stabilitet? Så længe våbnene er der, så er der måske stabilitet. Når soldaterne er væk, starter konflikten igen. Uden lokale politiske løsninger kan man ikke gennemføre stabilisering og udvikling. Jeg håber, at Taleban efterhånden bliver splittet og ineffektiv. Afghanerne vil have fred, de vil have deres børn i skole, og generelt vil folk ikke have Taleban tilbage. Men de vil selv bestemme, understreger Arif Qaraeen

7 En indboforsikring med ekstra god dækning til 994 kr...!? Ka det virkelig passe...? HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv Ja, for Alka har en særlig Forbunds Familieforsikring til kun 994 kr. Alka og flere fagforbund har lavet en aftale om en særlig indboforsikring, der er både billigere og bedre. For eksempel er der ikke loft over værdien af dit samlede indbo, som hos andre forsikringsselskaber. Forbunds Familieforsikring koster kun 994 kr. Og der er endnu mere at spare, hvis du også flytter din bil med. Se om dit forbund er med i aftalen og få mere at vide på eller ring Hjertestartere redder liv! En hjertestarter afgør selv, om der skal afgives stød ved hjertestop. Den vejleder brugeren med dansk tekst og tale. Se mere på Få en snak med Line eller en af hendes kolleger på FRED easy FRED easyport - Verdens mindste hjertestarter Vejlegårdsvej Vallensbæk Strand Tlf: sw@sw.dk

8 skoler i Afghanistan Vi bygger skoler i Afghanistan Tekst: Journalist Jan Kjær Foto: Piger og drenge skal i skole i Afghanistan, og det kommer de, selvom store udfordringer lurer i det krigshærgede land. og serbiske Sasha gør på tiende år en forskel, hvor det er allersværest. Det er mit job, siger 52-årige Aleksander Radosavcev, også kaldet Sasha. Han er chef for DAARTT og eneste europæer blandt 40 afghanske ansatte. De fleste europæere ville nok betakke sig for at arbejde i Afghanistan - et land, der i mere end 30 år har været præget af konflikt og borgerkrig. Men ikke Sasha. Han er vant til naturkatastrofer og krige. Før Afghanistan hed det borgerkrig i Libanon, tsunamiens ufattelige ødelæggelse på Sri Lanka og krig på Balkan. Sasha og ASF- Dansk Folkehjælp har været der - sammen. Næsten 10 års parløb i genopbygning. Afghanistan afbilledes altid i medierne som et land med grusomme mennesker spækket med våben. Ligeså snart du tænder for TV, hører du om Taleban og eksplosioner, siger Sasha vredt. De grønne områder omkring skolerne skal også sikres Han insisterer på, at der findes et helt andet Afghanistan væk fra sensationshungrende kameralinser og notesblokke. I løbet af mine to år her er jeg slet ikke rendt ind i problemer. Afghanerne er overraskende venlige, og jeg har fundet gode venner her. 1. juli takker Sasha af for denne gang. Efter to år er det tid til at tage hjem til min familie, forklarer han. Børnene strømmer til s DAART-projekt er hjælp til genopbygning og udvikling i Afghanistan med uddannelse i centrum. Siden oktober 2007, hvor Sasha trådte til, har DAARTT bygget fem skoler i tre provinser i Afghanistan. I løbet af et par uger vil vi yderligere have udbygget en skole i Kabul med 32 klasselokaler, så der i alt bliver Sashas blå bog: Aleksander Radosavcev, også kaldet Sasha 52-årig serbisk ingeniør, født i Beograd 9 års parløb med 20 års erfaring med genopbygning Læger Uden Grænser og Dansk Flygtningehjælp har også nydt godt af Sasha s ekspertise 48, fortæller Sasha stolt. Skolen med de oprindelige 16 lokaler stod færdig i 2003, men siden da er antallet af elever tredoblet, så der i dag er Elever er derfor blevet undervist i telte og lejede lokaler. Ud over de tiltrængte lokaler får skolen nu også sportsfaciliteter og skolelægelokaler. Og Kabul-skolen er ingen undtagelse. Hvor en ny skole bliver bygget, strømmer børnene til, forklarer Sasha. Behovet for skoler er enormt i det fattige land. Afghanistans befolkning anslås til at være 25. mio. og halvdelen er under 15 år. Kun et sted mellem hver sjette og tiende barn kommer i skole. Derfor er der pres på, når de rette rammer etableres. Det sørger DAARTT for. Standardskolerne, hvis design er godkendt af Afghanistans Undervisningsministerium, be står af 8 klasselokaler. Ud over mursten sørger DAARTT også for drikkevand, ordentlige toiletter og inventar. Møblerne laves på stedet af lokale materialer. Ikke noget med dyr transport fra Kabul ud i fjerne provinser. Skolebyggeriet foregår i teams ude i felten. DAARTT sender selv nogle erfarne formænd og håndværkere ud, men hyrer en masse fra landsbyen eller lokalområdet til at grave, hente sand og cement. Arbejdet foregår altid sammen med de lokale. Det er nøglen til succes, siger Sasha. TALEBAN den store udfordring En af de største udfordringer for DAARTT er det stærkt religiøse Taleban, der ud over at kæmpe med regering og udenlandske hære - deriblandt de danske Jens er - ikke ønsker, at piger skal gå i skole. For Sasha er det vigtigt, at man forstår, at Taleban-krigerne ikke gemmer sig i fjerne bjerge, men er en del af lokalsamfundet. De er ikke faldet ned fra månen. Taleban er en måde at leve på, forklarer han. For at sikre lokal opbakning til skolebyggeriet arbejder og DAARTT sammen med shura - ældreråd. Her bestemmer man, om man overhovedet ønsker en skole - og i givet fald hvor. Ønsker ældrerådet ingen skoler, kan vi ikke bygge dem. Så enkelt er det, kon- Det gør vi i Afghanistan:, 40 afghanske ansatte og Sasha bygger, genopbygger og vedligeholder skoler skaber faglige uddannelsesmuligheder skaber kreative undervisningsmiljøer staterer Sasha og fortsætter: Afghanerne er traditionsbundne, og de har deres religion. Man ændrer ikke deres livsmønster i løbet af en enkelt nat. Det er en langsom proces. Og husk på, at vi er gæster i deres land. Vi bliver nødt til at arbejde sammen - ikke bare fortælle dem, hvad de skal gøre. Men afghanerne er meget nysgerrige, og selvfølgelig ønsker de et bedre liv med udvikling og gode skoler, forklarer han. En gang er det gået galt. I Logar provinsen brændte Taleban en skole ned, men kun med små skader til følge. Skoleborde og -stole, toiletter og nogle vinduer gik op i røg, men det var alt. For skolerne er jo bygget af gode materialer, siger Sasha. Lige nu er forældrene dog bange for at sende pigerne tilbage til skolen. Vi venter en tid, men før eller senere skal pigerne nok komme tilbage, siger Sasha og slår fast: Det drejer sig om én ud af hundrede skoler. Takket være blandt andet DAARTT og kommer stadig flere piger i skole i Afghanistan - på trods af Taleban. Tallet er faktisk fordoblet i løbet af de senere år, og DAARTT arbejder målrettet på, at begge køn skal uddannes. I det traditionsbundne muslimske land er skolerne altid delt. Piger og drenge undervises aldrig samme sted. Penge stammer dels fra en Danida-bevilling på 15 mio. kr. over 26 mdr. og fem mio. kr. fra en anonym giver. DAARTT står for dansk hjælp til genopbygning og uddannelse i Afghanistan og så dagens lys i 2004, hvor skolebygningsafdelingen blev adskilt fra DACAAR og blev en selvstændig organisation. Sasha på inspektion for at gøre status for byggeriet af skoler i Kabul Et liv i verdens brændpunkter På trods af, at Sasha har følt sig godt tilpas i Afghanistan, er landet ikke egnet til familieliv, så kæresten og datteren på 12 er blevet hjemme i Beograd. Du kan jo ikke bare gå frit ned ad gaden - og der er ikke så meget at lave. At leve og arbejde uden familien er naturligvis et savn, men det hører med til Sashas specielle levevej, et liv i verdens brændpunkter. Min datter ville selvfølgelig hellere have, at jeg er hjemme hele tiden, men hun er stolt over, at far hjælper mennesker i fattige lande, siger Sasha. Nu skal Sasha hjem til familie og venner og nyde en lang velfortjent ferie, men han skal af sted igen, når katastroferne truer. Mit mål er at fortsætte samarbejdet med ASF-Dansk Folkehjælp, slutter Sasha

9 Genbrug til udsatte børn/ interview Tekst: Susanne Krogstrup Foto: Indgangen til den nye genbrugsforretning i Præstø bymidte Genbrug til fordel for udsatte børn Den 6. juni slog ildsjælen Tonny Smidt-Hansen dørene op til en ny genbrugsbutik i Præstø. Overskuddet går til ASF Dansk Folkehjælps ferieophold for socialt udsatte i Danmark. Der er blevet vasket, strøget og ordnet i Præstø den sidste tid, men nu er alting også helt klart til at blive solgt fra s første genbrugsbutik. Den 6. juni slog butiksbestyrer Tonny Smidt-Hansen dørene op til det nyistandsatte lokale i Adelgade. Hendes stemme er fuld af begejstring, når hun taler om butikken: Jeg har glædet mig så meget til at få alting på plads og komme i gang. Jeg har 15 års erfaring som frivillig i en genbrugsbutik og brænder virkelig for det her. Jeg tror på, at vi nok skal få tjent nogle penge til ASF Dansk Folkehjælp. Overskud til socialt udsatte Overskuddet fra butikken i Adelgade går direkte til ferieophold for socialt udsatte i Danmark, og det er ikke tilfældigt. Tonny, der er førtidspensionist, har siden 1996 deltaget som frivillig hjælper på s ferieophold, og det er i høj grad minderne om glade børn, der får hende til at lægge de ekstra timer i at få genbrugsbutikken op at køre: Jeg har slet ikke tal på, hvor mange ferieophold, jeg har været på, men jeg ved, at jeg ikke ville undvære det. Det er en fantastisk oplevelse, især at være med til at give børnene nogle gode oplevelser. Jeg glemmer f.eks. aldrig de børn, som vi havde med i Lalandia. De fik lov til at prøve det hele, og deres øjne strålede som små sole det er den slags, der gør det hele værd. Tonny lader tankerne løbe tilbage et øjeblik, og fortsætter så: Der er mange, der er kommet hen til mig og har sagt: Ih, hvor er det godt, at pengene går til aktiviteter herhjemme, for det trænger vi virkelig til. Der er Tonny fanget under indretningen så mange herhjemme, der har brug for hjælp og støtte, og jeg kan jo forsikre folk om, at det nytter noget, for det har jeg selv oplevet igen og igen. Noget for alle Tonny er ikke nervøs for, at finanskrisen hæmmer salget af genbrugsvarer. Hun siger: I den anden genbrugsbutik har vi ikke mærket nedgang i salget. Der går det rigtig godt. Det er både gamle og unge, der kommer for at købe brugt. De unge er virkelig gode til at finde nogle gode ting. De har helt deres egen stil og kombinerer nyt og gammel, så det ser virkelig smart ud. Det er selvfølgelig spændende, om Præstø er stor nok til to genbrugsbutikker, men vi har valgt at fokusere meget bredt, så vi tror på det. I vores butik kan man ud over tøj - købe alt lige fra tekopper og lamper til duge, billeder, mindre møbler, og hvad vi nu ellers får ind. Ting og frivillige søges Tonny har allieret sig med 6-8 andre piger, men vil meget gerne have flere frivillige, både mænd og kvinder, så hun kan besætte alle vagter: Der er to frivillige om formiddagen fra kl , og så igen to om eftermiddagen fra kl , så det vil være rigtig dejligt, hvis der er nogle friske m/k ere derude, der kunne tænke sig at lave et stykke socialt arbejde. Og man behøver ikke at være medlem af i forvejen. Vi er interesserede i alle, der synes, at de kan afsætte tid og Endelig Den nye Avensis Toyota Kolding Ambolten 5 tlf kræfter, forsikrer Tonny, der også håber, at rigtig mange vil støtte det gode formål ved at donere ting og tøj fra lofter og gemmer. Det føles godt at kunne bruges For Tonny, der blev førtidspensioneret som 44-årig og siden er blevet opereret 2 gange for diskusprolaps, er det frivillige arbejde med til at give Avensis.dk indhold i tilværelsen. Hun fortæller: Selvfølgelig får jeg ondt i ryggen en gang imellem, men så må jeg bare skrue lidt ned. Jeg trives med at lave noget, og kan ikke affinde mig med bare at sidde og glo TV. Da jeg blev smidt ud af arbejdsmarkedet tænkte jeg først, at nu duer jeg ikke til noget, men så begyndte jeg at komme i Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutik. Det fik mig til at føle, at jeg kunne bruges til noget igen, og samtidig fik jeg snakket med en masse mennesker. Det allerbedste er at køre hjem og vide, at man har gjort et godt stykke arbejde, der er med til at hjælpe nogle mennesker til et bedre liv. Det giver mig utrolig meget, slutter Tonny med et stort varmt smil, som også vil kunne opleves i genbrugsbutikken i Adelgade. Den 6. juni var der officiel åbning, hvor bl.a. en af s goodwillambassadører, Mai- Britt Vingsøe, mødte op for at støtte det nye initiativ. Selv en Toyota kan løbe tør for benzin bilogco.dk Eurocare Vejhjælp. Gratis vejhjælp i hele Europa (værdi kr. 800,-) Toyota Kolding Ambolten 5 tlf

10 interview Carsten Bruun Jensen Tekst: Susanne Krogstrup Foto: Vi er nogle stykker, der i et stykke tid har gået og snakket om, at det da ikke kan passe, at der ikke er en -afdeling i en by på Aalborgs størrelse, fortæller Carsten Bruun Jensen, der har været aktivt medlem og førstehjælpsinstruktør siden Nu har vi jo Nu skal det være! Efter at have tygget på idéen i flere år har en initiativgruppe nu sat handling bag ordene og inviteret til stiftende generalforsamling. Der bør være en lokalafdeling af i Aalborg! også en ambassadør i Aalborg, Ernst Trillingsgaard, så må vi da også have en afdeling. Her på det seneste har jeg været i kontakt med nogle folk, der også har tilknytning til foreningen, bl.a. nogle kørelærere, og vi er blevet enige om, at vi har lyst til at arbejde på at få noget op at stå igen. Satser på bredden Selvom Carsten hovedsageligt har lagt sine kræfter inden for førstehjælp, var det oprindeligt bredden i s virke, der tiltrak ham. Han siger: Mine ambitioner med den nye afdeling er at arbejde med alle grene af ASF-Dansk Folkehjælps fokusområder, dvs. både førstehjælp og det sociale arbejde. Min drøm er, at vi kommer til at lave ferieophold for socialt udsatte grupper og deres børn. Mine egne børn er store nu, så jeg har tiden og lysten til at engagere mig. At gøre en forskel For Carsten er lysten til at gøre en forskel drivkraften i arbejdet. Han siger: Jeg er sikker på, at hvis vi laver en lejr for enlige forsørgere, så vil vi opleve, at vi gør en forskel. På samme måde med førstehjælpskurserne, som vi holder for de unge mennesker, der er ved at tage kørekort - det er en stor oplevelse at give andre redskaber til at kunne gøre en forskel i en kritisk situation. Jo mere vi udbreder det, jo større er muligheden for at hjælpe andre og glæde andre. Venner for livet En anden stor del af motivationen for at gå ind i frivilligt arbejde er det fællesskab, som man opbygger med andre frivillige. Carsten, der deler interessen med sin kone Aase, har stadig samaritervenner helt tilbage til 70 erne. Han fortæller: Fællesskabet er en meget stor del af det for mig. Når vi har været ude på en samaritervagt, mødes vi bagefter og får noget mad og hygger os det betyder rigtig meget. Man får nogle rigtig gode venner, og derudover også rigtig mange kontakter til folk af alle slags. Der, hvor der er mennes ker, der er vi også Den tidligere Aalborg afdeling lukkede for mange år siden pga. manglende medlemstilgang og det er jo et problem, når de folk, der er medlemmer, hele tiden bliver ældre, smågriner Carsten, der - ud over at være førstehjælpsinstruktør - arbejder som virksomhedskonsulent for AMU-Nordjylland: Jeg tror, at vores arrangementer var for lukkede. Når vi lavede noget, var det som regel kun for vores egne medlemmer. På den måde får potentielle nye medlemmer jo ikke kendskab til os. Det er en af de ting, det er vigtigt at lave om på. Når vi holder et arrangement, skal det være for alle, om det så er foredragsaftner eller ture, det handler om. Det er også vigtigt, at vi er der, hvor der er mennesker. Vi skal ud til sportsarrangementer og f.eks. have en førstehjælpsbod til Aalborg karneval. De unge skal kunne se os. Stiftende generalforsamling Indtil videre er der 4 personer i initiativgruppen, men Carsten pointerer, at det ikke betyder, at det er dem, der skal bestemme det hele. Den stiftende generalforsamling fandt sted den 28. maj, og ca. 30 invitationer var blevet sendt ud. Carsten fortæller: Igennem årene har der hele tiden været interesse for, at åbnede en afdeling i Aalborg. Der har tit været nogen, der har ringet og spurgt, om der var gang i afdelingen, og indtil nu har vi måttet sende dem videre til de nærmeste afdelinger. Alle de folk, der har ringet gennem tiden, har fået en invitation, og af dem mødte 12 op. Vi glæder os til at komme i gang med arbejdet, slutter Carsten. 18 Den livreddende førstehjælp indøves af frivillige 19

11 Folkehjælpsuge i Vamdrup udnævne Årets folkehjælper, men hvem skulle det være? Afdelingsbestyrelsen gjorde sig mange tanker: Hvem har gjort noget godt for andre? Det er der jo heldigvis mange, der har gjort og gør. Men hvem skulle vi hædre med en pris valget var svært! Alligevel blev vi hurtigt enige om, at i år skulle det være en virksomhed og dens medarbejdere, nemlig GKN- Wheels Nagbøl A/S - en virksomhed, som har 100 år på bagen og som fremstiller og eksporterer fælge til landbrugsmaskiner og entreprenørmaskiner til hele verden. Og hvorfor valgte vi så netop dette firma? Begrundelsen var den, at firmaet og dets medarbejdere i det forgangne år har udvist solidaritet med de svage i samfundet hvad enten det har været med de svage i Danmark eller svage grupper i ulandene: Virksomheden og dens medarbejdere har samlet ind til børn i Afrika, så de kunne få skolemad i et halvt år. Herudover har virksomhedens medarbejdere samlet kroner ind til julehjælp til økonomisk hårdt trængte børnefamilier i Danmark, og virksomhedens ledelse donerede et tilsvarende beløb til det gode formål. De i alt kroner blev skænket til s lokalafdelinger i Kolding, Vejen og Vamdrup til indkøb af julepakker til nogle af de hårdt trængte børnefamilier, der boede i området. Her i år 2009 har virksomheden også tegnet en Solaktie til fordel for socialt udsatte børn i Danmark, og GKN-Wheels Nagbøl og medarbejderne har også givet tilsagn om at gå aktivt ind i organisationens julehjælpsindsamling senere på året. Men det er ikke kun inden for det sociale område, at virksomheden og dens medarbejdere har udvist samfundsånd. Medarbejdere og ledelse er også engagerede inden for områderne førstehjælp og beredskab. Firmaet har uddannet 13 medarbejdere til samaritter, som står klar, hvis nogle af deres kolleger skulle være så uheldige at komme til skade. Og GKN-Wheels Nagbøl sørger for, at samaritterne løbende kommer på kursus, så de hele tiden er opdaterede i deres førstehjælpsviden. Tekst: Morten Lynggaard Jensen, Vamdrup-afdelingen Foto: har de sidste fire år gennemført kampganeugen Folkehjælpsugen med det formål at synliggøre og sætte fokus på organisationens og lokalafdelingernes aktiviteter. Hvert år er der blevet sat fokus på et eller flere særlige temaer, og i 2009 har temaet været Medlemshvervning. Kampagneugen og Vamdrups aktiviteter For Vamdrup-afdelingen var det naturligt at deltage i organisationskampagnen Folkehjælpsugen Kampagnen blev afviklet i uge 20, og i år blev der primært fokuseret på medlemshvervning. Medarbejderne på GKN Wheels Nagbøl A/S var synligt stolte over udnævnelsen til årets Folkehjælper af Vamdrup-afdelingen Sådan gik Folkehjælpsugen i Vamdrup I bestyrelsen drøftede vi grundigt, hvordan vi skulle gribe sagen an. Vi lagde en slagplan, og vi blev enige om, at nogle af vores medslemmer skulle stå på torvet og dele informationsmateriale ud. Herudover skulle et par af afdelingens nye unge medlemmer tage på besøg på virksomheder og på nogle udvalgte skoler, hvor de fortalte om og de aktiviteter, som organisationen og lokalafdelingen gennemfører. Restutalt af vore bestræbelser blev, at 9 nye medlemmer betalte straks og flere andre gav tilsagn om medlemskab. Herudover ønskede et firma at tegne et medlemskab for 10 medarbejdere. Kåring af Årets folkehjælper I Vamdrup-afdelingen besluttede vi i forbindelse med afvikling af Folkehjælpsugen også, at vi gerne ville GKN Wheels Nagbøl A/S har en mission der blandt andet siger: Virksomheden har og ønsker at have en synlig position i lokalsamfundet og er karakteriseret ved sin respekt for både medarbejdere og miljø. Dertil kommer GKN s løfte til sine medarbejdere: Vi er alle en del af et større samfund, og vi vil bidrage positivt til de samfund, vi er en del af. Dette er i tråd med vores forskellige sociale tiltag i lokalområdet, som vi som virksomhed og medarbejdere har engageret os aktivt i. I forbindelse med overrækkelse af prisen udtaler GKN Wheels Nagbøl: Både firmaet og i særdeleshed medarbejderne er meget stolte af at modtage prisen fra og er meget glade for anerkendelsen af vort arbejde i lokalområdet. Det betyder også meget, at ASF-Dansk Folkehjælp med prisen anerkender vort velfungerende beredskab, som vi er både meget glade for og ikke mindst stolte af. Til hverdag er vores forskellige tiltag med til at gøre vores arbejdsplads mere rummelig og styrke sammenholdet mellem medarbejderne. Vi kan allerede i 2009 se, at der er større tilslutning til de forskellige tiltag, vi startede op i 2008, så mund-til-mund metoden - og selvfølgelig den gode oplevelse og det gode formål - virker. Vi deltog med 33 mand i Walk the World i 2008, i år stiller vi med ikke mindre end 66 mand, så det er rigtig flot. De forskellige tiltag, vi har gjort og gør i 2009, er til dels på opfordring af medarbejderne og gode ideer fra anden side, så det står alle frit for at komme frem med de gode ideer, sådan fik vi f.eks. stablet vores skraldedag på benene i Med dette gode samfundssind in mente var vi i Vamdrup-afdelingen ikke i tvivl om, hvem der skulle være Årets folkehjælper 2009 i Vamdrup. Opfordring til afdelinger til at deltage næste år I Vamdrup-afdelingen er vi godt tilfreds med forløbet af vores kampagneuge; det viser sig jo, at bare man går ud og spørger folk, om de vil være med i vores organisation, ja så er der altid nogle, som siger ja fordi de synes, at det arbejde, som gør, er rigtig flot. Så her i Vamdrup vil vi sige til de afdelinger, som ikke har været med i år: Hop med på vognen næste år, folk vil gerne høre om, hvad det er vi laver, og det viser sig jo, at der er mange, som vil gerne være medlem. Og husk på: Vi kan, hvis vi vil! Formand for Vamdrup-afdelingen overrækker diplom og statuette til direktøren for virksomheden GKN Wheels Nagbøl A/S 20 21

12 3F s kulturpris Lokalafdeling vækket af tornerosesøvn Den nyvalgte formand for Horsens Afdeling - Svend Aage Hansen Særdeles kompetente kræfter har vækket s henslumrende lokalafdeling i Horsens. Efter kun én måned som forening har afdelingen allerede fået 3F s kulturpris. Tekst: Susanne Krogstrup Foto: En hånd til de svageste Svend Aage Hansen er en engageret mand. Efter 40 år som ansat i HK i Horsens den sidste årrække som formand er han parat til at kaste sig over nye opgaver. Han siger: I alle disse år har arbejdet selvfølgelig fyldt meget, men nu har jeg bedre tid og meget lyst til at hjælpe med det sociale arbejde. Der er jo desværre behov for det den sociale ulighed i Danmark bliver større og større, og derfor var et oplagt sted at engagere mig. God ballast Svend Aage kender p.g.a. foreningens tætte forbindelse til fagbevægelsen, men også fordi han for år tilbage afholdt kurser i organisation og ledelse. Han underviste bl.a. frivillige fra i, hvordan man får en bestyrelse til at fungere bedst muligt, så vidensfundamentet skulle være i orden. Derudover har Svend Aage allieret sig med Joan Brisemeister, der også netop er gået på pension efter at have været næstformand i HK-Service på landsplan. Sammen håber de, at de med deres erfaringsgrundlag kan puste liv i en afdeling, der i de sidste totre år har ligget helt død. Fokusområder Den nye lokalforening vil primært have to fokusområder, fortæller Svend Aage: For det første har vi valgt at fokusere på det sociale arbejde i Danmark. Det vil sige på julehjælpen og ferieopholdene. I uge 30 har vi påtaget os ansvaret for at lede en lejr for enlige forsørgere og deres børn i Rødhus Klit. På sigt vil vi også gerne arbejde med gadebørn, som der også er nogle få af i Horsens. Som det andet fokusområde er der den forebyggende indsats. Afdelingen har sat sig for at promovere førstehjælpskurser og ikke mindst de nye hjertestartere. Vi vil gerne have nogle flere hjertestartere ud på arbejdspladserne og også hjælpe til med at uddanne personalet til at betjene dem. Vi har allerede kørt et førstehjælpskursus og kan se, at vi har brug for flere instruktører. Både Svend Aage og Joan har de sidste par år haft med HK s internationale arbejde at gøre, og begge synes, at det kunne være spændende at bruge deres erfaringer herfra i ASF- Dansk Folkehjælps regi. Synlighed er vigtig Efter en del forarbejde havde den nye lokalafdeling stiftende generalforsamling i april måned, hvor 10 interesserede mødte op, og en bestyrelse på 5 personer blev valgt. Godt en måned efter er medlemstallet oppe på 20, men der er brug for endnu flere. Svend Aage siger: I den næste tid drejer det sig om at gøre os synlige. Vi skal have dagspressen til at skrive nogle gode historier om os og så ellers bruge de mange kontakter, vi har i byen. Det handler jo helt basalt om at komme ud og snakke med folk. Kulturpris Og synlig er den nye afdeling allerede, for efter officielt at have eksisteret i omkring en måned, har afdelingen allerede vundet 3 F s kulturpris. Prisen gives til nogen, der har gjort en særlig indsats, og det må de åbenbart synes, at vi har. Med vores sociale arbejde lægger vi os selvfølgelig også op ad 3F s linie. Men det er en dejlig anerkendelse, og også dejligt med en check på kr., smiler Svend Aage. Samarbejde er vigtigt At vinde priser er en ting, men at skabe forbindelser og samarbejde bredt er det, der ligger Svend Aage mest på sinde: Jeg er rigtig glad for, at vi allerede nu har fået etableret nogle gode kontakter til Århus-afdelingen. De har f.eks. tilbudt at hjælpe os med at dække vores samaritervagter, mens vi stadig er i opstartsfasen. Det er jo det, det hele drejer sig om, at vi hjælper hinanden, slutter den nye formand for Horsens lokalafdeling, der allerede er rigtig godt fra start

13 udsatte børn i Afrika Almud Pollmeiers indsats for udsatte børn i Afrika Tekst: Allan M. Vokstrup Foto: Almud Pollmeier er 44 år og er opvokset i Tyskland i en mindre by i nærheden af Düsseldorf. Som 16- årig blev hun alvorligt syg af diabetes. Efter hun var kommet sig, foretog hun i 1982 sin første tur til Sydafrika sammen med sin mor for at få rettet op på selvværdet og bevise for sig selv, at hun som kronisk syg kunne leve uden begrænsninger. Hvordan kom du ind i det arbejde, du har i dag? I Sydafrika besøgte jeg min onkel Lewis Balink, som var katolsk præst i byen Parys i Tumahole, 100 km fra Johannesburg. Min onkel var dybt engageret i kampen mod Apartheid og skjulte ofre for Apartheid i kirken, og sammen med en advokat åbnede han et kontor på kirkens område, hvor folk kunne komme og få vejledning om deres rettigheder. Han var med til at etablere den første fagforening for bønder, og han stiftede en fredskomité i Parys, hvor han var involveret i væbnede kampe i distriktet og forsøgte at forhandle mellem politiet og de demonstrerende. Han modtog senere en fredspris, som blev overrakt af Nelson Mandela. Min familie og jeg blev motiveret til at tage til Sydafrika jævnligt, og vi besluttede at hjælpe min onkel i hans arbejde ved at grundlægge en ngo i Almud ved indvielsen af Therapy center 24 Tyskland ved navn Südafrika-Hilfe i Med indsamlingspenge fra Tyskland kunne vi finansiere studielegater til børn og unge til uddannelser på flere niveauer. Jeg besluttede mig for at studere medicin for at blive læge og virke i Afrika. Efter endt studium arbejdede Almud på universitetet i Kiel, hvor hun specialiserede sig som børnelæge og tog en Ph.D. samtidig med, at hun fortsatte arbejdet med Südafrika-Hilfe. Træningscenter - Thabang Almud fortæller: Efter en sydafrikansk partnerorganisation, Thabang Society, var blevet dannet med min onkel som leder, udvidede vi projektet i Sydafrika til også at omfatte mennesker, som var berørt af HIV/ AIDS. I 2001 lavede vi således 2 projekter for forældreløse børn og en klinik for AIDS-patienter. På det tidspunkt besluttede jeg at påbegynde et European Master-studium på et tysk universitet i humanitær hjælp for at underbygge mit ønske om at arbejde professionelt i Afrika. Efter endt studium begyndte jeg at arbejde som programleder for en tysk hjælpeorganisation i Lesotho. I juni 2007 døde min onkel i Sydafrika pludselig. Bortset fra det personlige tab for mig, min familie og vores medlemmer i Tyskland og Sydafrika kunne tabet af igangsætteren af begge projekter i Parys/Tumahole være blevet kritisk for alle projekterne. Derfor besluttede jeg og min partner at overtage projektarbejdet i Parys/Tumahole. Med hjælp fra South ern African Catholic Bishops Conference var jeg endog i stand til at overtage arbejdet som praktiserende læge for centret, hvilket giver os sikkerhed også økonomisk til at fortsætte vores projekter. Egentlig, når jeg ser på de personlige tildragelser, vores fælles præstationer og tilbageslag, så endte jeg der, hvor jeg gerne ville, nemlig som læge i Afrika. Hvordan vil du beskrive Thabang Society og jeres projekter? Vores projekter i Parys/Tumahole er fællesaktiviteter mellem den tyske ngo Südafrika-Hilfe og den syd- 25

14 udsatte børn i Afrika afrikanske ngo Thabang Society. De to organisationer arbejder tæt sammen for at udvikle og støtte projekter, der fremmer uddannelse og omsorg for mennesker, der er berørt af HIV/AIDS, f.eks. forældreløse børn og mennesker med AIDS i udbrud. Det overordnede mål er at tilbyde et holistisk koncept med støtte til menneskers fysiske og psykiske befindende samt social rehabilitering gennem uddannelse og dygtiggørelse, så de bliver i stand til at klare sig selv igen. Thabang Society er fast forankret i det lokale samfund, og vi ved derfor, hvor behovene ligger. Denne viden har vist sig at være meget vigtig i arbejdet med at planlægge og gennemføre projekter. Thabang Society er også involveret i indsamlingsaktiviteter, navnlig på lokalt plan. I øjeblikket er vi i gang med 3 projekter: Thabang Education Fund, Thabang Orphancare med familiehuse og hjælp til dagcentret i Tumahole samt Thabang Medical med det vigtigste projekt Father Lewis Balink Therapy and Counselling Centre. Med midler fra Education Fund hjælper vi mellem 60 og 80 unge mennesker hvert år, hovedsagelig ved at betale for optagelse på skoler og universiteter. Familiehusene har fået økonomisk støtte fra. Vi har nu 2 huse, hvor der bor en mor og 5-6 børn som en normal familie. Lehlohonolo Day Care Centre er det første projekt, som Father Lewis Balink søsatte. Det drives nu af den uafhængige organisation SASO (South African Samaritan Organisation), men økonomisk er det stadig støttet af Thabang Society, og siden februar 2009 også af. Terapi- og rådgivningscentret er en klinik, hvor AIDS-patienter bliver rådgivet og behandlet gratis med Retrovir medicin. Father Balink lagde de fleste af sine kræfter i dette center for at reducere AIDS-dødsfald. Et andet projekt, der stadig er i planlægningsfasen, er Mmbatho-skolen. En gammel skolebygning er blevet givet til Thabang Society for at opbygge et færdighedscenter og et ngonetværk. og Thabang Society har lavet et fælles strategi- og finansieringsforslag til projektet. Hvilke forhindringer og udfordringer står I over for, og hvad gør I for at overvinde dem? Den største udfordring er, at vi med vores projekter tilbyder en service, som normalt er statens område, men som ikke kan ydes på grund af manglende ressourcer. Med vore donorer er vi heldigvis i stand til at tilbyde en del af den nødvendige service. Med hensyn til forhindringer så er vi fanget i den grundlæggende serviceydelse, forstået på den måde, at vi kæmper for at nå frem til den udvikling, at folks status ændres fra at være afhængige af os til at blive uafhængige og selvforsørgende. Det er også grunden til, at det er vigtigt for Thabang Society og ASF-Dansk Folkehjælp at realisere ideen om at etablere et færdighedscenter og et ngo-netværk, da det vil kunne få os endnu et skridt videre. For Thabang Society er det absolut nødvendigt at udføre en transformeringsproces for at kunne blive en bæredygtig organisation. Derfor glæder vi os også til at få hjælp af ASF-Dansk Projektleder Jacob Mogoere - vejleder Folkehjælp til at udvikle Thabang Society, så vi kan overvinde forhindringerne og leve op til udfordringerne. Thabang Society har stor glæde af at arbejde sammen med ASF-Dansk Folkehjælp. Arbejdsforholdet med er baseret på gensidig forståelse og en tilgang til at deltage. Vi sætter stor pris på den åbne diskussion og fokus på projektaktiviteterne, der opstod, da ASF- Dansk Folkehjælp besøgte projektet i Parys/Tumahole. Har du en personlig meddelelse til s medlemmer og støtter? Indvielse af Therapy Centre På baggrund af min lange erfaring med projektarbejdet i Parys/Tumahole følte jeg mig helt parat til at overtage stillingen som praktiserende læge i Father Lewis Balink Therapy and Councelling Centre, men jeg oplevede en ny dimension af HIV/AIDStragedien for det afrikanske samfund. Det var ikke bare at se de udtærede patienter, men at høre alle de tragiske historier bag, som åbnede mine øjne. Sammenlignet med andre afrikanske lande ser Sydafrika ikke ud til at være det fattigste, men HIV/AIDSproblematikken sammen med det dybt traumatiserede post-apartheidsamfund er noget, som absolut kræver hele verdens bevågenhed. Vi vil derfor gerne som det lille samfund, Parys/Tumahole er, sige alle ASF- Dansk Folkehjælps medlemmer og støtter tak for hjælpen og på vegne af det lokale samfund sige tak; jeres støtte er uvurderlig. Nyt Projekt med Thabang Society: og Thabang Society er hos Projektrådgivningen blevet bevilget midler til projektet Kapacitetsopbygning af Thabang Society. Projektet, der i første omgang skal løbe i 2 år, fokuserer på kapacitetsopbygning af Thabang Society - en sydafrikansk ngo, der arbejder med at afhjælpe følgerne af HIV/ AIDS blandt børn og unge i Tumahole Township. Thabang Society ønsker at udvide sine aktiviteter til at omfatte et færdighedscenter, hvor der kan ydes forskellige uddannelses- og træningsmuligheder, socialrådgivning og psykosociale aktiviteter til nævnte gruppe af børn og unge. s støtte sigter mod at opbygge organisationens kapacitet, så den bliver mindre sårbar og afhængig af enkelte ildsjæle, men i højere grad bygger på en skare af frivillige, der gennem oplæring kan varetage aktiviteterne på centret. Der ydes støtte til rekruttering og organisering af frivillige, udarbejdelse af langsigtet handlingsplan med bl.a. strategi for fundraising og fortalervirksomhed (Advocacy). Der ydes også personalestøtte til on-the-job-oplæring af frivillige (til selv at kunne fungere som trænere og rådgivere) samtidig med at der igangsættes trænings-, rådgivnings- og psykosociale aktiviteter, der sigter på at forbedre forholdene for den egentlige målgruppe: børn og unge, der lider under følgevirkningerne af HIV/ AIDS

15 FERIE I DANMARK FOR HELE FAMILIEN Paradis for vandhunde med gode strande og flere steder swimmingpool til børn og voksne w w w. s l. d k En særlig støtte Solidaritet med svage og udsatte grupper, både i Danmark og internationalt. Det er kodeordene for den indsats, som yder og har ydet igennem mere end 95 år. For Socialpædagogerne betyder solidaritet især at holde sammen med de svage og med de udsatte. Derfor støtter vi. De medlemmer af Socialpædagogerne arbejder hver dag sammen med børn, unge og voksne, der har særligt behov for støtte i form af professionel omsorg - og solidaritet. Rig mulighed for leg og hygge i egen fuldt udstyret feriebolig, på stranden, til havs og i skoven 9 feriesteder i Danmark - alle lige ved vandet folkeminder 28 Ring eller ta på

16 afdelingerne opslagstavlen Midt- og vestsjælland afdeling Tlf Feriekolonien Gryden Randers afdeling Nordals afdeling Tlf Vejen afdeling Tlf vojens afdeling Tlf Vamdrup afdeling Tlf temadag for førstehjælpsinstruktører Kursusafdelingen har igen i år lagt sig i selen for at lave en spændende og indholdsrig temadag for førstehjælpsinstruktører. Teamdagene vil finde sted: Lørdag den 3. oktober vest for Storebælt (Vejle) Søndag den 4. oktober øst for Storebælt (Næstved) Hjørring afdeling Tlf Grindsted Billund ølgod afdeling Region Midtjylland Tlf Mobil micnielsen@mail.tele.dk Korsør - skælskør afdeling Brønderslev afdeling Tlf Vesthimmerlands AFDEling I år er indholdet af temadagene: Orientering om nye vedligeholdelsesmoduler Ambulancetjenestens metoder i førstehjælpen og førstehjælpsundervisningen praktiske øvelser Andre organisationers ændringer til førstehjælpen Tilmelding kan ske til post@folkehjaelp.dk ønsker alle medlemmer, frivillige og samarbejdspartnere en rigtig god sommer. Tlf Tlf Tlf Haderslev afdeling holstebro afdeling Fredericia afdeling Årsmøde 2009 Der afholdes årsmøde søndag den 27. september 2009 hos 3F, Sjællandsgade 30, 7100 Vejle. Tlf Tlf Tlf Forslag, der ønskes behandlet på årsmødet, skal være organisationens hovedkontor i hænde senest 2 måneder før årsmødets afholdelse. Tilmelding kan ske via Extranettet eller på den med varslingen udsendte tilmeldingsblanket. Herning afdeling Tlf århus afdeling Tlf Odense afdeling Tlf Husk, at seneste tilmeldingsfrist er den 17. august I lighed med tidligere er det muligt for afdelinger og regioner at få tilhørere med til årsmødet, så længe ledige pladser haves (delegerede nyder naturligvis førsteprioritet). Det koster inkl. forplejning kr. 200 pr. person at deltage

17 Softshell og vindjakke Fås i både en dameog herremodel. Str. XS XXXL kr. 599,- Pr. stk. inkl. moms Dansk Metal også et IT-forbund Læs mere på kr. 60,- Pr. stk. inkl. moms T-shirt m/logo Sort el. hvid Str. S-XXXL - en stærk partner Profilvarer kr. 200,- Pr. stk. inkl. moms Sportstaske m/logo, sort Polo m/logo Fås i sort, både i dameog herremodel. Str. S XXL Varerne kan bestilles i vores netbutik på Her kan du også se måleskemaer over produkterne kr. 150,- Pr. stk. inkl. moms 33

18 Malerforbundet i Danmark Solidaritet lokalt - nationalt & internationalt BUTIK- & KONTORSERVICE APS Vagtelvej Næstved Tlf TRÆLAST ØSTBIRK Vestbirkvej TIB TIB - bedre løn og job - bedre løn og job TIB TIB støtter! TIB din førstehjælp på arbejdspladsen TIB din førstehjælp på arbejdspladsen Hos os er du altid velkommen! Lad os se på din privatøkonomi med friske øjne. En ny bank kan måske give din økonomi det lille løft i hverdagen, der giver større overblik og overskud. Du er til enhver tid velkommen til at komme ind til os og få en aftale om et uforpligtende ØkonomiEftersyn. Du kan også blive klogere på 34

19 Returneres ved varig adresseændring Afsender:, Industriparken Holeby B PP Magasinpost ID-Nr Kr. 250 hjælper mange Som støttemedlem i kan du hjælpe os til en forstærket indsats inden for organisationens 3 fokusområder Frivilligt socialt arbejde Forebyggelses- og førstehjælpsarbejde internationalt katastrofe- og udviklingsarbejde. bare vi er mange nok Som støttemedlem hos ASF-Dansk Folke hjælp opnår du også selv en række fordele Vores medlemsblad Folkehjælp, som du modtager 4 gange årligt elektroniske nyhedsbreve om aktuelle emner Adgang til diverse arrangementer i vores aktivitetsplan rabat på guidede studieture til udlandet Foredrag om emner og aktiviteter, som vi arbejder med. så bliv støttemedlem og gør en forskel er en humanitær hjælpe organisation med 50 lokalafdelinger og omkring aktive medlemmer i hele landet. Vi er en ikke-politisk hjælpeorganisation, som yder både akut nødhjælp, langsigtet bistand og socialt arbejde for udsatte grupper i både Danmark og i udlandet. her kan du læse mere også om, hvordan du kan blive frivillig i Danmark eller i udlandet. jeg ønsker at blive passivt støttemedlem af ASF- Dansk Folkehjælp. Det årlige kontingent er kr. 250 Vores arbejdsplads/afdeling ønsker et Firmamedlemskab. Det årlige kontingent udgør kr pr. 10 medarbejdere jeg vil gerne høre mere om Firmamedlemskab jeg ønsker oplysninger om at blive frivillig i ASF- Dansk Folkehjælp. navn: Adresse: postnr./by: *) : Firmanavn: Firmamedlemskabet omfatter: stk. medarbejdere *) Ved at opgive adresse tillader jeg, at kan kontakte mig elektronisk ASF-DANSK FOLKEHJÆLp vi gør en indsats industriparken holeby Tlf.: post@folkehjaelp.dk