Den 8. april 2011 er 80 års-dagen for den egentlige start for Flyveskolen på Flyvestation Avnø.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den 8. april 2011 er 80 års-dagen for den egentlige start for Flyveskolen på Flyvestation Avnø."

Transkript

1 80 års-dag Den 8. april 2011 er 80 års-dagen for den egentlige start for Flyveskolen på Flyvestation Avnø. I den anledning har vi bedt N.M. Schaiffel-Nielsen, der er forfatter til bogen om Flyvestation Avnø, om - gennem uddrag fra denne bog - at give et billede af det sted, hvor de danske militære piloter indtil 1992 fik deres grundlæggende flyveuddannelse.

2 Luftmarienestation Agnø Af N.M. Schaiffel-Nielsen Flyvevåbnets Flyveskole Den 20. juni 1928 havarerede Avro 504N, halenummer 111 på halvøen Agnø ved Vordingborg. Piloten, radiotelegrafist Eriksen og passageren, mekaniker Schmidt, blev begge alvorligt kvæstet. (FHS) Det hele begyndte som en diskretionssag, ingen måtte vide noget om Marinens Flyvevæsens planer. Derfor kørte kaptajn P. Scheibel og marineingeniør M.P. Eskildsen rundt i en civil lejet bil på Sydsjælland, Lolland og Falster. Opgaven var at finde en egnet landflyveplads til Marinens Flyvevæsens fly. Halvøen Agnø var kendt som et godt sted at lande. Man fandt Agnø velegnet. Den 20. juni 1928 forsøgte skoleflyet, en Avro 504N, halenummer 111 at lande på Agnø, resultatet var et totalhavari. Vejforbindelsen til stedet var tilfredsstillende, og i bunden af fjorden var der en god vandflyveplads med en landingsafstand på 2,5 km. De 400 tønder land gav en længde på 2,3 km. Fra nordvest til sydøst, den mindste distance, som der kunne landes på, var der 1,2 km. Tilfredsstillende. Endelig var stedet ganske øde, uden naboer, og endelig mente man, at stedet var så kedeligt, at det ville øge elevernes arbejdsindsats. Agnø bygges I april 1930 indledte man forhandlinger med ejeren af Agnøgård, proprietær Preisz. Han indvilgede i at udleje 40 af sine 225 ha til Marineministeriet, pri sen var 4.000,00 kr. om året. Kontrakten blev underskrevet den 19. maj Marineministeriet bestilte det tyske firma Junkers i Dessau til at opføre en 25 m bred og 20 m dyb hangar. Langs hangaren blev der opført en 152 m² stor træbygning, der skulle anvendes til undervisningslokaler, værksted og garage. Øst for hangaren blev der opført tre barakker. I den midterste på 135 m² var der kabys (køkken) - man skal huske, at vi befinder os i Marinen. Flyvevåbnet er stadig 29 år væk. Foruden køkkenet var der et varmeanlæg, forrådskammer, bad, WC og vaskerum. De to andre barakker på hver 195 m² gav plads til soveog messerum til omkring 20 sø- og dæksofficerer. I den fjerneste barak var der indkvarteret seks flyvemekanikere, kokken og den værnepligtige besætning på omkring 12 mand. Den 15. december 1930 kunne man konstatere, at opførelsen havde kostet ,00 kr. Første hold flyveelever Den 8. april 1931 ankom stationsmester, regnskabsfører og artillerimester III Høg-Andersen, undermaskinmester Johs. Nielsen, fire flymekanikere, en kok og 12 værnepligtige. Om den første dag fortæller flymekaniker af 2. grad, nr. 25 Hans Larsen, som

3 Sommeren I forgrunden de to elevbarakker under opførelse. I baggrunden ses skelettet til Junkers hangaren, hvor man er begyndt at lægge plader på. (FHS) var stationsmekaniker: - Da vi om aftenen skulle have en kop kaffe, smagte den mærkeligt. Jeg troede, det enten var kokken eller kaffen, der var for gammel. Næste morgen ville sæben ikke skumme, og jeg fandt ud af, at det var saltvand, vi havde i hanerne. Hele sommeren måtte mandskabet hente vand til madlavningen på Agnøgaard. Det på trods af, at brønden ved Flyveskolen var 54 m dyb. Den 16. april ankom den fungerende chef, søløjtnant I. Schmidt, og to flyvelærere. Samme dag ankom også flyveskolens fly, to brugte og tre fabriksnye de Havilland Moth. Dagen efter ankom den blivende chef G.E.C. de Lichtenberg, og Schmidt returnerede til København. Samme dag kom der gang i skoleflyvningen. Vandet omkring Agnø gjorde, at man anskaffede et redningsfartøj i form af en Hansa Brandenburg W 29 (H.M.I). Den blev afløst af en motorbåd bygget på Orlogsværftet. Den var forsynet med en 17 hk motor, som gav den en fart på 7,2 knob. Båden lå lavt i vandet, og propellen var gemt i en særlig tunnel. Sidst i maj 1931 ankom to Avro 504N og to Gipsy Moth; de to sidste forlod Agnø igen allerede den 23. juli Efteråret nærmede sig, og flyveelevernes uddannelse blev flyttet til København. Den 28. oktober 1931 fik de første seks flyveelever deres vinger; der var begyndt 178 på holdet. Allerede i 1931 var ordet eliminering frygtet blandt flyveelever, og det er det stadig her 80 år efter. 10 søofficerer, 3 ingeniører, 1 intendant, 13 dæksofficerer og assistenter, 1 underofficer, 26 midlertidige befalingsmænd, 11 faste befalingsmænd, 49 værnepligtige, og 2 civile hjælpere. Disse bemandede Luftmarinestationerne København, Ringsted og Agnø. På Luftmarinestation AGNØ pr. Lundby så besætningen således ud i perioden 8. april til 12. september 1931: 1 chef, kaptajnløjtnant G.E.C. de Lichtenberg, og 2 flyvelærere, 1 regnskabsfører, 1 undermaskinmester, 1 underlæge, 1 skibskok, 4 flymekanikere (ca.) 12 flyveelever (ca.) 12 værnepligtige, i alt 35 personer. I årsrapporten hedder det, at beboelsesbygningerne og kabyssen Svarer til de krav, der med føje kan stilles til dem. Derimod var tonen anderledes, når det ellers så roste landingsområde beskrives; der ankes over for meget vand i området og for mange huller, der skal planeres. Det har vist sig, at én personårsrapporten Marinens Flyvevæsens årsrapport for 1931 medtager og én lastvogn er nok til at dække transportbehovet. for første gang Luftmarinestation Agnø. LuftmariDen 20. juni totalhavarerede halenummer 148 i en nens størrelse i 1931 var beskeden, mandskabet ud- kornmark. Årsag pilot error. gjorde den 31. december personeller: Den 14. juli måtte halenummer 145 nødlande på

4 Søværnets Bygningstjenestes tegning over Skolehangaren fra maj grund af, at en indsugningsventil havde sat sig fast i agterste (bagerste) cylinder. Det sidste havari fandt sted den 20. juli, hvor halenummer 146 fik buler i bagbords (venstre) underplan. Marinekonstabel II P. Olsens rapport om havariet, hvor der var en hest involveret, lyder som følger: Til Skoleforstanderen for Flyveskolen Jeg tillader mig herved, efter Ordre, at indsende Rapport over det indtrufne Havari paa L.B. III nr Havariet fandt sted paa Agnø Flyveplads D.D De nærmere omstændigheder er Følgende: Med Ordre for Prøveflyvning startede jeg Kl med Luftfartøjet. Besætning: Marineoverskonstabel II P. Olsen og Flyvemekaniker II Th. Nielsen. Vejr: Overtr. Vind. Ingen Landinger foretages paa SW-lig Kurs parallelt med Flyvepladsens SE-østlige Begrænsning, og i en Afstand af 120 m fra denne. Straks efter Landingens Afløb foretager jeg en brat Drejning til venstre med luftfartøjet og satte Kursen efter Benzintanken ved vejen. Efter at have kørt ca. 30 m. fra Vejen, saa jeg pludselig en Hest lige ud for den blinde Synsvinkel, der skjultes af Luftfartøjets høje Forparti, og stille sig faa Meter foran venstre Plan. Jeg stoppede straks Motoren, men en paakørsel var uundgaaelig, og venstre Underplan tørnede mod Hestens Bagparti, hvorved Planets Forkantliste og flere Planribber beskadiges. Hesten slap ganske uskadt fra Paakørslen. Aarsagen til havariet må tilskrives at jeg grundet uagtsomhed ikke har observeret de fire heste, der stod tøjrede langs Flyvepladsens SE-lige Begrænsning. Nærmere Forklaring over påkørslen fremgaar af nedenstående Skitse. Årsrapporten fortsætter med at opremse, at sommerskolen har brugt liter blandet benzin & benzol til flyvning og liter auto benzin. Godt l brændstof blev efterladt på stationen. G. de Lichtenberg var tilfreds med antallet og fordelingen af det tildelte personel, men kunne dog ønske sig en gartneruddannet værnepligtig. Han noterede, at personellets optræden både på stationen og i forhold til naboerne havde været god. Han kunne ønske sig et ekstra sæt tøj til messebetjentene, fordi de ofte deltager i forskelligt stationsarbejde om eftermiddagen. Sundhedstilstanden var tilfredsstillende, og det var de lægemidler, der var til rådighed, også. Om beboelsen blev det sagt, at apteringen (indretningen) var god. Derimod var den gal med komfuret. Der var kun ét indfyringssted, men seks varmeplader. Det betød, at der blev fyret voldsomt for at opvarme alle pladerne. Det betød, at fire sæt ringe blev ødelagt, og et femte sæt var kassabelt. Vandforsyningen fortsatte med at volde problemer; disse problemer blev først løst i Der havde hele sommeren været fem til syv fly til rådighed for Flyveskolen. Foruden de nævnte biler havde Flyveskolen haft en tjenestecykel til rådighed. Motorbåden, der kaldes Hjælpefartøj Nr. 20, får ikke nogen positiv omtale i rapporten. Man mangler den gamle Hansa til at fortage taxi på vandet, men den 22. juli havde Hansaen været meget på værksted. Samtidig var det svundet ind i antallet af elever, og denne form for taxi på vandet måtte nu foretages med en værnepligtig mekaniker som besætningsmedlem. de Lichtenberg skriver om dette: -Man afvi-

5 Nærbillede af indkvarteringsbarakkerne og kabyssen (køkkenet). Bemærk, at barakkerne er endnu ikke bygget sammen med kabyssen. (Rigsarkivets 3. Afdeling). ger derved fra den hidtil gældende Kutyme, at Værnepligtige ikke har mattet passe Motor, tørne Propeller m.m. P. Gr. af de for tiden værende Forhold er det nødvendigt at lade Motormekanikere uddanne specielt til denne Tjeneste, hvilket jeg ikke skal undlade at meddele. En storm i natten mellem den 8. og 9. juli rev 17 plader af hangaren. Der blev tilkaldt en montør fra Junkers-fabrikken for at udbedre skaden. Den 9. september væltede Anker nr. 6 (personvognen) ved Køge og blev totalskadet. Luftmarinestation Agnø blev sammenlignet med Luftmarinestation Ringsted. Sammenligningen faldt ud til Agnøs fordel. Man fandt, at både baneforhold og vejrforhold var betydeligt bedre end i Ringsted. Agnø blev betegnet som den flyveplads, Marinen længe havde savnet. For første gang gennemførte man uddannelse i blindflyvning som en del af den elementære flyveruddannelse; erfaringerne var så gode, at man ønskede at fastholde denne uddannelse i fremtiden. Afrigning Vi er i Marinen, og derfor kan der ikke blive tale om at lukke ned for vinteren, nej, man afrigger Luftmarinestationen. Chefen for Flyvevæsenet havde tid til at blande sig i måden, afrigningen skulle foregå på. Den 5. september skriver han til de Lichtenberg og giver sine direktiver for afrigningen: Luftfartøjerne L.B.I. halenummer 11 og L.B.I. halenummer 11 og L.B. II. halenumrene 155 og 157 skulle afleveres til Luftmarinestation Ringsted, resten afleveres til Flyvevæsenet. Motorbåd nr. 61 skal bringes op i hangaren og vil senest den 8. september blive afhentet af Flyvevæsenet. Derimod skal jollen, med inventar, vendes med bunden i vejret nede ved bådebroen. Hangaren skal tømmes bortset fra båre, udryknings- og medicinkassen. Reservedele m.m. opbevares i skolestuen, og værktøjet skal konserveres og i øvrigt blive på stationen. De to biler afleveres til Flyvevæsenet. Det inventar, der er kvitteret for hos regnskabsføreren ved Flyvevæsenet, skal blive på stationen. Dog fraset nogle ting, der er opført på et bilag, som mangler. Det inventar, der er lånt direkte hos Flådemagasinet og Søkortarkivet, skal afleveres. Det samme gælder de lægerekvisitter, der er lånt på Magasinet. Købt medicin afleveres efter de gældende regler. Det forbrugsgods, der måtte være på stationen, skal blive der, men der skal sendes en opgørelse over det til Flyvevæsenet. Chefens detaljeringsgrad når ned til, at gulvene skal ferniseres. Vandledninger skal tømmes for vand. Motoren i pumpehuset skal tages ud og konserveres, hvorefter den skal opbevares i skolestuen. Elektricitetsforsyningen skal afbrydes. Tennisbanen skal dækkes med et 4 tykt lag tang. Antenner skal bjærges. Træer og planter skal bindes op for vinteren. Endelig skal et sæt nøgler til stationen afleveres til fisker K. Hansen. Når nøglerne er afleveret, skal Flyveskolens personel rejse til Luftmarinestation København. Underlægen skal til Søværnets Kaserne, og skibskokken skal melde sig ved Kystflåden. de Lichtenberg, hans regnskabsfører, flyvemekaniker Madsen og de værnepligtige skal blive på stationen, til afrigningen er slut.

6 Avro 504K, oprindelig halenummer 104, her i den ombyggede version til 504N og nu med halenummer 112. Det bagerste cockpit er forsynet med hætte. Hætten var i brug, når eleverne skulle øve natflyvning. Til slut i skrivelsen giver han de Lichtenberg lov til at skønne om, hvorledes resten kan pakkes sammen for vinteren. Den militære straffelov Også i 1932 var den militære straffelov i brug. Men næsten altid i forhold til det menige personel. Pligter var der nok af, rettighederne var få og altid fastsat af ledelsen. Et eksempel på anvendelsen af den militære straffelov blev demonstreret i følgende sag: Værnepligtig nr havde absenteret sig fra Luftmarinestationen i tidsrummet fra den 4. juni klokken 23:00 til den 5. juni klokken 03:00. Hvad han lavede i det tidsrum, er op til den enkeltes fantasi. Resultatet af den natlige udflugt blev af chefen, orlogskaptajn P. Scheibel, bedømt til 15 dages kvarterarrest. Den strenge straf skal ses på baggrund af, at 86 tidligere var blevet straffet. Her var forseelsen, citat: -I strid med sandheden opgivet, at hans moder var dødssyg, hvilket havde givet ham en ekstra orlov fra 17. til 19. maj, citat slut. For at gøre sagen endnu værre havde han telegrafisk anmodet om forlængelse af orloven til den 26. maj. Moderen var i livsfare, og dette var bekræftet af en læge. Det var alt sammen løgn og digt. 86 blev afsløret og idømt fem dage på vand og brød i Vordingborg arrest. Vand- og andre problemer Allerede fra den første dag var vand til madlavning et problem. Hvad værre var, så viste det sig hurtigt, at det salte havvand tærede voldsomt på rørsystemet med dyre reparationer til følge. Ude på flyvepladsen var vandet ligeledes et problem. En højderyg ned gennem landingsområdet forårsagede, at vandet kunne blive stående i flere dage efter et kraftigt regnskyl. Problemet forværredes af, at højderyggen lå i retningen sydvest til nordøst. De gamle agerrender begyndte at komme frem, og sammen med muldvarpene udgjorde de et problem. Sidstnævnte indledte man en systematisk jagt på; grunden til jagten var, at muldvarpeskuddene, ikke mindst i frostvejr, udgjorde en fare for rullende fly. I 1934 fik man en aftale med ejeren af Agnøgard om, at man kunne planere højderyggen. Muldvarpene havde man næsten fået udryddet, men nu var det blevet et problem med musene. Der var så mange af dem, at de underminerede pladsens overflade. I 1935 købte man lidt mere jord, og højderyggen blev planeret. Sammen med, at agerrenderne blev fyldt op, blev der sået nyt græs, hvilket hjalp på både muldvarpe- og museplagen. I 1931 var der blevet etableret an anløbsbro, som isen dog gjorde det af med i 1933; den blev aldrig genetableret Uddannelse af kadetter Indtil kasernen blev bygget i 1937, foregik undervisningen af flyveeleverne i en stor bygning på Refshalevej lige bag Orlogsværftet. I begyndelsen var det sådan, at ville man være pilot i Søværnets Flyvevæsen, måtte man først se at blive officer i værnet. Det blev i 1934 ændret til, at man skulle være mellem 20 og 26 år gammel og have en studentereksamen, styrmandseksamen eller adgangsprøven til Polyteknisk Læreanstalt (I dag Teknisk Universitet). At man

7 skulle klare lægeprøven sammen med den psykologiske prøve, var naturligt. Det var ikke en betingelse, at man havde aftjent sin værnepligt. Uddannelsen var delt i to faser: Først en to måneders militærgrunduddannelse. Klarede man dem, var kontrakten bindende for tre år. Formålet med at uddanne de unge flyverløjtnanter var at skaffe Flyvevæsenet et officerspersonel, der med liv og lyst - som kilden udtrykker det - vil hellige sig gerningen som officer i Flyvevæsenet. De næste seks måneder omfattede hovedsageligt flyveteknisk teori. Undervisningen foregik i Quinti Bastion. Efter otte måneder kan flyverkadetaspiranterne, som de kaldes, indtræde på kursus og udskifte matrosuniformen med flyvekadetternes mere pyntelige uniform. Nu skulle der flyves. De kadetter, der skulle uddannes på landfly, blev sendt til Agnø, medens de, der skulle uddannes på søfly, blev i København. Begge steder varer Flyveskolen fem måneder og afsluttes med tre måneders militær teori. Klarer kadetten de sidste prøver, udnævnes han til flyverløjtnant II af reserven. Lønnen er altid interessant. Under uddannelsen havde kadetterne fri kost og logi samt lægehjælp. Uniformen var gratis, men undertøjet måtte de selv betale. De første fire måneder fik man 90 øre om dagen. Derefter 1,15 kr. om dagen plus 25 øre i hjemsendelsespenge. Sidstnævnte blev udbetalt ved hjemsendelse eller udnævnelse til flyverløjtnant II. Sidst i 1930 erne er hele uddannelsen forlagt til Avnø, som stedet nu er omdøbt til. Uddannelsen varede nu halvandet år og var opdelt i fire faser. Fase ét var to måneders rekruttid og indledende træning på luftfartøj (L.B.IV.) samt flyvning som passager i søluftfartøj (H.B.II.). Fase to bestod af seks måneders flyveteori samt grundig praktisk og teoretisk undervisning i aeroplan- og motorlære. Fase tre betød fem måneders praktisk flyvetræning. De ca. 85 timer blev fløjet i Avro Tutor og ca. 35 timer på H.E.8. Fase fire var den afsluttende militære uddannelse med tre måneders militærteori, taktik samt vedligeholdelsesflyvning på både land og søfly. Klarede kadetten det, blev han udnævnt til flyverløjtnant II af reserven. Udbygningen af Avnø For at uddannelserne kunne flyttes til Avnø, var en opførelse af kasernebygningen nødvendig; man ønskede også mere jord at røre sig på. Én af grundene til, at Marinens Flyvevæsen pressede så hårdt på med at få udbygget Avnø, var de elendige forhold, man havde i Ringsted. Forfatteren Emil Bønnelycke skrev i 1932, efter et besøg på Luftmarinestation Ringsted, en indigneret artikel i Aalborg Stiftstidende, hvor han rent ud kaldte Marinens Flyvevæsen for et Fattighus. Hans indignation over den manglende udvikling og de elendige værkstedforhold med mere var tydeligvis et indlæg til den standende forsvarsdebat. Her skældte han bravt ud på det, han kaldte Afrustningsnihilisterne. Sprogbruget i kilderne er ind imellem lidt pudsigt. Det hedder, at med Finansministeriets gode bistand så købte Marineministeriet i ha. (120 tdr. l.) af Agnøgaards samlede tilliggende på 423 tdr. l. Prisen var kr. Beløbet blev skaffet ved en tillægsbevillingslov for Finansministeriet 1935/36. De 120 tdr. l. fordelte sig således: - Flyvepladsen. 58,1 ha. - Barakker og sportsplads 1,5 ha. - Fredskov 4,5 ha. - Kaserneplads. 2,0 ha. Der blev lagt vægt på, at fredskoven blev købt med. Begrundelsen var, at Avnø ligger noget afsides, og derfor skulle personellet have lejlighed til at gå en tur i skoven i stedet for altid at være henvist til kasernebygningen. I handelen indgik endvidere et lån fra Marineministeriet til proprietær Pritsz på kr. Lånet blev ydet mod sikkerhed i den resterende del af Agnøgaard, hvor ejendomsværdien var fastsat til kr. Nu fik Marinens Bygningstjeneste travlt. Kasernen og de øvrige bygninger skulle projekteres og udbydes i licitation. Tillægsbevillingsloven lød på kr. Det projekt, man kom frem til, lød på kr. Første rate af disse penge blev bevilget i 1936/37, og der manglede så en bevilling, som man forventede at få i finansåret 1937/38. Man kom i gang med jordarbejderne i juli 1936, og den 20. august kunne grundstensdokumentet lægges ned. Herefter gik det stærkt, og den 20. oktober var huset rejst. I den anledning blev der afholdt et beskedent gilde. De samme ord blev anvendt ved rejsegildet på indkvarteringsbygningen i 1980; intet havde ændret sig i Forsvaret i 44 år. I 1937 blev Bessonneau-hangaren flyttet fra Ringsted til Avnø, men nu havde den fået et tag af bølgeblik. Samme år blev kasernen overdraget til Søværnets Flyvevæsen. Samarbejdet med Hæren Flyvertropper På højeste niveau i de to kommandoer sloges man bravt om bevillingerne fra Krigsministeriet. Der var ikke tale om noget venskab overhovedet. På det lavere niveau leverede Luftmarinestationen støtte til Hærens Flyvertroppers øvelsesaktivitet, og vi snupper lige dagbogen for august 1934, som lyder: 1/8 assisterede stationen 9. Luftgruppe under bombekastning (2 forsagere). 2/8 Bestyreren af Søartilleriets Laboratorium, Materielmester Lam, ledede Optagelsen og undersøgelsen af de lokaliserede forsagere.

8 Telthangaren med det mere officielle navn Bessoneau-Hangaren. Den blev i 1936 flyttet fra Luftmarinestation Ringsted til Avnø. (FHS). 14/8 assisterede stationen Hærens Flyveskole med Benzinpaafyldning, 10 Luftfartøjer. 14/8 assisteredes 9. Luftgruppe under bombekastning. 15/8 assisteredes Hærens Flyveskole med Benzinpaafyldning, 11 luftfartøjer. 17/8 assisteredes 9. Luftgruppe under bombekastning. 2 Forsagere blev lokaliseret og viste sig at være sprængt. 17/8 Flyveskolens Kaproningsbaad afleveret til Flyveskolen, København. 20/8 assisterede 9. Luftgruppe under bombekastning. 2 Forsagere lokaliseret og viste sig at være sprængt. 21/8 Mekanikere og Værnepligtige aflagde Besøg paa den internationale Luftfartsudstilling i Forum. 26/8 aflagde ca. 20 medlemmer af K.F.U.M. i Næstved Besøg paa Stationen, hvor Hangar og Materiel blev forevist. 28/8 assisterede Hærens Flyveskole med Benzinpaafyldning, 4 Luftfartøjer. Den 25. september sender chefen for Luftmarinestationen Avnø, kaptajnløjtnant R.M. Ernst, en rapport til chefen for Flyvevæsenet. Rapporten omhandler en øvelse, der fandt sted i perioden 22. til 24. september, hvor man havde fungeret, som det hedder Som basis for luftstyrker. Rapporten er meget detaljeret og giver et godt indtryk af aktiviteterne. Især gør chefen meget ud af at fortælle, hvilke officerer der deltog i øvelsen. Det beskrives også nøje, hvad man fik at spise til de forskellige måltider, og at oberst Tage Andersen deltog i et af måltiderne. Derimod var alle bilagene væk, så det er ikke muligt at se, hvor mange flyvetimer der blev præsteret, eller hvor meget flybrændstof der blev brugt. Bestemmelser Ingen kan forestille sig et militært tjenestested uden blivende bestemmer, således heller ikke på Luftmarinestation Avnø. I arkivet lå et sæt foreløbige bestemmelser for Luftmarinestationen udarbejdet i Det er givet ikke det første sæt bestemmelser, der er udarbejdet, men de giver et godt billede af livet, som det formede sig fra 1931 til den 5. august 1940, hvor tyskerne overtog Flyveskolen. Bestemmelsen har følgende ordlyd: Foreløbige Bestemmelser for Tjenesten ved Flyveskolen og Luftmarinestationen AVNØ Militær optræden og forhold overfor Omegnens Befolkning: Det ved Flyveskolen tjenstgørende Personel skal stadig have for Øje ved deres Optræden at repræsentere Marinen på korrekt og værdig Måde. Al Optræden, der kan give Anledning til berettiget Kritik, skal undgaas. Der lægges megen Vægt paa korrekt militær Optræden, saavel udadtil som indadtil, og det bør være

9 alles Mål at søge at opnaa et godt Forhold til Omegnens Befolkning. Normalt Timeskema for Søgnedage Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl.1325 Kl Kl Kl Kl Kl Kl Lørdag. Kl Søn- og Helligdage. Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Udpurring (vækning) af Kok og Kokkeassistent. Udpurring overalt. Samlet morgengymnastik Styrtebad rede Køjer The. Baksmønstring. Afgang til Hangaren. Skoleflyvning Arbejde m.v. Skafning (spisning) - Hvil. Mønstring, afgang til Hangaren. Skoleflyvning Arbejde m.v. Udskejning vaske sig om klædning. Skafning. Kaffe. Til Køjs. Inspektion. Vpl. Tøjvask Tøjeftersyn Udpurring af Kok og Kokkeassistent Udpurring af frigængere Udpurring overalt Styrtebad - rede Køjer - The Rengøring Omklædning Baksmønstring Byggeri med overskridelser Byggeriet var en dominerende aktivitet på Avnø i 1936 og 37. Problemerne med vandforsyningen blev løst ved, at der blev lavet en vandboring i kanten af fredskoven ved kasernebygningen. Her fandt man godt og rigeligt vand. Samtidig blev man fri for at hente vand fra pumpehuset ved Avnøgård. Der var dog det lille problem, at dette projekt blev kr. dyrere end beregnet. Til gengæld var projektet dimensioneret således, at en udbygning af Luftmarinestationen i fremtiden ville være dækket. Søartilleriet var med i opførelsen af ammunitionsmagasinerne, som blev placeret i nordkanten af fredskoven med lige stor afstand til kasernebygningen og til Avnøgård. I sommeren 1937 gik firmaet Christiani & Nielsen i gang med at opføre den nye hangar. Den blev opført i betonbuer. I størrelse og indretning lignede den meget den hangar, Junkers opførte i Afvigelsen udefra ses mest i portens konstruktion. Hangaren blev tækket med tagpap, og bagbygningen blev opført i mursten. Samme sommer gik man i gang med at opføre Gynastikhuset. Navnet blev hastigt ændret til Gymnastiksalen. Her fordeles entrepriserne på Murernes Andelsselskab i Vordingborg, som tager sig af murer-, jernbeton-, kloak- og blikkenslagerarbejdet. Næstved Sav- og Høvleværk står for tømrer- og snedkerarbejdet. Malermester C. Larsen i Herløv maler det hele. Borella-Hansen i Vordingborg har fået entreprisen på elektriske installationer, og varmeinstallationen foretages af 0. Peitzsch i Odense. Om gymnastiksalen kan man i rapporten fra 1937 læse: Den vil så langt Pengemidlerne rækker blive indrettet saaledes, at det udover den egentlige Uddannelse i Gymnastik og Eksercits ogsaa vil være skikket til at danne Ramme om andre Begivenheder af sportslig og underholdningsmæssig Art. Da tilbuddene ved licitationen kom ind, var det billigste tilbud på den nye hangar kr. Oprindelig var der afsat kr. til byggeriet. Altså en overskridelse på kr. Det gik også galt med Gymnastikhuset; her var overskridelsen kr. Overskridelserne blev dækket ind på tillægsbevillingsloven for finansåret 1937/38 Af arkivalierne kan man ikke se, om der har været nogen større offentlig interesse om udvidelsen af Luftmarinestationen. En indikation på, at interessen har været der, fremgår af, at chefen for Marinens Flyvevæsen, kommandør Asgar Grandjean, den 3. juli 1936 sender følgende skrivelse til sine enheder: Til brug for Presseforespørgsler vedrørende Kaserne paa Luftmarinestationen AVNØ For at skaffe god Helaarsbeboelse for normalt 30 Befalingsmænd og 40 menige paa Luftmarinestationen AVNØ vil der i dette aar blive bygget en Kasernebygning ved Avnøgaard i Læ af Gaardens Fredskov... Resten af pressemeddelelsen indeholder i kort form de væsentligste af de oplysninger, der er bragt her i bogen. Afsides beliggenhed Det går igen i al omtale af udbygningen af Luftmarinestation Avnø, at stedet så at sige ligger udenfor lands lov og ret. Søværnets Flyvevæsens ledelse er mere end klar over, at personellet ikke er mere end begejstret for at skulle ud på halvøen. Derfor sikrede man sig, at Luftmarinestationen blev en smule mere hyggelig, end det ellers var tilfældet i militære forlægninger. De værnepligtige blev indkvarteret på seks- eller ottemandstuer. De fik en lys spisesal med

10 plads til 30 mand. På stuerne var der gode skabsforhold, dog var skabene og sengene af stål. Møblerne i opholdsstuen var delvis fremskaffet gennem foreningen Dannevirke; de var, som det hed, Smukke og solide. Besøg i Messerne I Messerne er Besøg normalt tilladt som følger: Onsdag. Kl Lørdage og Dage før Helligdage...Kl Søn- og Helligdage...Kl Ønskes under særlige Forhold Forlængelse af besøgstiden, skal Tilladelse dertil i Tide indhentes hos Chefen. Besøg til værnepligtige er normalt tilladt som følger: Lørdage og Dage før Helligdage... Kl Søn- og Helligdage... Kl Under særlige Forhold kan Tilladelse til at modtage Besøg udenfor ovenstaaende Tider faas ved Henvendelse ad Tjenestevejen til den vagthavende Officer. Landlov Flyverkadetter: Normale Søgnedage til Kl Lørdage til Kl. 2400* Søndage 2145 *) Lørdag og Søndag kan der efter indhentet tilladelse gives tjenestefrihed. Værnepligtige: Samme regler som for Luftmarinestation KØBENHAVN. Dansk skolefly Den 21. juli 1939 klokken 0930 bliver der fra Avnø ført en telefonsamtale mellem ingeniørkontoret og chefen for Flyveskolen orlogskaptajn S. Greve. Den udmønter sig i en skrivelse til vagthavende officer ved Flyveskolen, som får følgende besked: K. Z. II OY. D 0 W afleveres snarest til Flyveskolen (evt. i Dag Fredag). Der maa ikke flyves med Luftfartøjet før tidligst Mandag den 24.ds. (efter nærmere Ordre). Ved modtagelsen inspiceres Luftfartøjet grundigt af undermaskinmester Nielsen. Der udfærdiges en inspektionsliste, der indsendes til Flyvevæsenet (som kvittering). I inspektionslisten anføres: 1) Luftfartøjets alm. Tilstand. 2) Motorens Tilstand. 3) Tilstand af Styregrejer, Understel m.m. 4) En Oversigt over Instrumenter ol. 5) En oversigt over evt., løst Inventar ol. 6) Bemærkninger vedr. Journalerne og deres førelse. 7) Eventuelt. Underskrevet S. Greve, chef for Søværnets Flyveskole. Den 1. august 1939 har undermaskinmester I, J. Nielsen ved Luftmarinestationen "AVNØ" gennemgået OY-DOW. Han konstaterer, at man den 21. juli har modtaget Luftfartøj KZ. II Sport No. 13 sammen med 100 liter benzin og 3,5 liter olie. Om luftfartøjets almindelige tilstand skriver han, at den er god. Han har gennemgået planribber, rorflader, fuselagens beklædning og planbefæstigelser. Motorens tilstand er god. Ved den første motorprøve gik den 2299 omdr/min. Og tabte på en enkelt magnet ca omdr. Bezintrykket var 0,3 kg/kvem, men motoren gik ujævnt i tomgang. Styregrej og understel var i god tilstand. Han havde kontrolleret styregrejernes sikringer samt understellets og halehjulets samlinger. Herefter følger en minutiøs oversigt over instrumenter i 1. og 2. sæde. I bagbords plan i bagagerummet er der en lægekasse, hvis indhold gennemgås helt ned til indholdet af en flaske med kamferdråber. Der er en værktøjskasse, som udover værktøj indeholder 42 stk. reservedele til motoren. Efter modtagelsen af flyet har Nielsen fået en journal med typeprøver for K.Z. II-S- No. 11, en journal med prøveskema - Hirth Motor nr og en instruktionsbog for Hirth Motor Model H.M. 504-A- 2 af april Vedrørende føring af motorjournalen bemærker Nielsen, at Motoren i flyet har en gangtid på 83:30 t. Motoren er isat flyet 1. maj 1939, men der er intet skrevet i rubrikken fejl, havarier m.m. Fra den 18 til 20. juli er der lavet motoreftersyn og skiftet olie ved en gangtid på 80:45 t. Han gør opmærksom på, at efter instruktionsbogen skal der foretages fem mindre eftersyn. Efter de første fem og 10 timers drifteftersyn skal der derefter foretages et større eftersyn ved hver 25 timers drift. Han konstaterer, at ingen af disse eftersyn er indført i journalen. Luftfartøjsjournalen bliver gennemgået med samme grundighed. Nielsen noterer, at det eneste opgivne resultat af modtagelsesprøver af typen er, at fartmåleren ikke må overstige 350 km/t. Han noterer også - uden at skrive, hvad det drejer sig om - at fra side 24 til 36 er journalen Ført ret mangelfuld. I øvrigt bruger man blyant til indførslerne og ikke blæk som foreskrevet. Under eventuelt oplyser han, at benzinstandsviseren i fuselagetanken (brændstoftanken i flykroppen) var sat ud af funktion. I de arkivalier, der har været til rådighed, foreligger der ingen rapporter om, hvad der videre skete med KZ II S under prøveflyvningerne på Avnø. Blot kan det konstateres, at flyet aldrig kom i anvendelse som skolefly på Avnø. Der blev fremstillet tre af typen, som aldrig blev leveret.

11 Zu Erinnerung an meinen Dienstzeit in Dänemark, Aunø am 31. Oktober D. Minar, Leutnant und Kompagnieführer. (Til erindring om min tjenestetid i Danmark. D. Minar, løjtnant og kompagnichef). (Flyveskolens Arkiv). Besættelsesårene Da tyskerne besatte Danmark den 9. april 1940, havde man glemt Avnø. Den 11. april 1940 kom der besked fra København om, at skolen skulle afrigges. Årsrapporten for 1941/42 fortalte, at Luftmarinestation AVNØ har for hele året været overtaget af den tyske Værnemagt; fra den 5. august 1941 havde Flyvevæsenet ikke mere adgang til AVNØ. Tysk flyveskole Den 5. august 1940 blev Luftmarinestationen altså afleveret til den tyske besættelsesmagt. Kort herefter blev den taget i brug som øvelseslandingsplads for Flugzeugführerschule (FFS) A/B 10 i Warnemünde. Et Fliegerhorstkommandantur med tilhørende støttepersonel må være oprettet, inden flyvningen er påbegyndt. Kommandanten havde kun til opgave at støtte de flyvende enheder og havde ingen kommando i operativ sammenhæng. I august måned 1943 hed kommandanten Grau, som i øvrigt var Hauptmann (kaptajn), hvilket i denne sammenhæng ikke er nogen høj tjenestegrad. FFS A/B 10 blev formeret på Warnemünde i juni 1940 og fik tildelt Volkershagen ved Rostock, Güstrow i Nordtyskland og Avnø i Danmark, som satellitflyvepladser. Flyveskolens opgave var at give pilotaspiranter til Luftwaffe den elementære, grundlæggende flyveuddannelse. På et tidspunkt før oktober 1940 blev Schüler/ Fliegerausbildungsregiment 22 (Sch./Fl. Ausb.Rgt. 22) forlagt til Avnø. Det kan man læse ud af listen over havarier, som fandt sted på den gamle Luftmarinestation. I september eller oktober 1940 bliver Sch./Fl.Ausb.Rgt. 22 underlagt Sch./Ausb. Rgt.42, nu under navnet Fliegerausbildungsregiment (FAR) 42. FAR 42 havde i perioden september 1940 til september 1942 hjembase i Neustadt Glewe, men brugte fortsat Avnø som øvelsesflyveplads. Den 31. oktober 1941 blev skolens tyske personel fotograferet foran kasernebygningen. På bagsiden af billedet står: Zu Erinnerungen an meine Dienstzeit in Dänemark. D. Minar, Leutnant und Kompagnifürer. (Til erindring om min tjenestetid i Danmark. D. Minar, løjtnant og kompagnichef). Hvem der er Minar, vides ikke, men der er 85 mand med på billedet. Desværre skriver han ikke, hvilken enhed han tilhører. Tyskernes trang til at udbygge Avnø begrænsede sig til opførelsen af en indkvarteringsbarak øst for dem, der oprindeligt blev bygget af Flyvevæsenet. Hertil kommer to hangarer og to barakker midtvejs mellem flyvepladsen og kasernen samt nogle skure og et kontroltårn på toppen af et FLAK-turm (luftværnstårn). Dette tårn fungerede indtil 1990, hvor man tog det nye tårn i brug.

12 Flugbefehl (flyveordre) udstedt af Oberfeldwebel Pötsch til Flieger (flyveelev) Börjes flyvning til Warnemünde og andre positioner i Nordtyskland den 1. august (FHS)

13 Avnø var i brug under hele besættelsestiden; de sidst kendte træningsaktiviteter er registreret i februar At registreringen holder op her, har sammenhæng med det begyndende tyske sammenbrud, idet intet tyder på, at den tyske flyveskole på Avnø lukkede før i maj Flyene, der blev anvendt, var af typerne Focke Wulf FW 44 Stieglitz og Bücker Bü 181, men også typer som Bü 131, Gotha Go 145 og Focke Wulf Fw 58 Weihe blev anvendt. Den officielle tyske betegnelse for Avnø var først 7/XI og senere B6/XI. XI refererer til Luftgau XI Hamburg, som administrativt var den øverste myndighed for alle tyske flyvepladser i Danmark. Derimod havde Luftgau XI ingen operativ myndighed over de enheder, der benyttede flyvepladserne. Strandvaskeren og havarierne Året er Soldater fra Sjællandske Flyverafdelings 3. Eskadrille præsenterer gevær ved Pilot Officer Henry Hall s grav på Flyvestation Avnø. (Billedet venligst udlånt af Aksel Andersen) I den periode, hvor Luftwaffe brugte Avnø som flyveskole, skete der ikke mindre end 21 havarier. Resultatet af de mange havarier var seks dræbte og fem, der kom alvorligt til skade, heraf var tre danske arbejdere. Verner Larsen tilbragte det meste af sit liv på Luftmarinestationen eller i den umiddelbare nærhed. Han blev ansat på Fliegerhorst Avnø i Han havde meldt sig arbejdsløs hos fagforeningen, som straks fandt arbejde til han på Avnø. Her skulle han passe får og væddere. De var svære at holde styr på, ikke mindst når tyskerne fløj på tre baner, hvor der var lagt landings-t er ud, og 28 fly var i luften på én gang. I Flyveskolens levetid fra 1931 til 1993 kan antallet af havarier med danske elever opgøres til 14, heraf mindst fem med dødelig udgang. Havarier med totalskader gik ud over typerne Avro 504N, de Havilland Moth 2, Avro Tutor I, KZ II T 6, Piper L-18C Super Cub og T-17. Kun i tre tilfælde var eleven alene i luftfartøjet. Flyveskolen havde i den nævnte periode 89 fly i operativ tjeneste. I dette tal er ikke medregnet lånte fly som Harvard og Proctor. Havarirapporter fra dengang i 40 og 50 erne var ikke noget, man gjorde særlig meget ud af. Et øjenvidne til havariet den 28. juni 1950, hvor flyveelev K.E. Nielsen blev dræbt, fortæller: Det var den sidste dag, inden hold 49-III var færdige på Avnø. Næste dag skulle de ud på den obligatoriske Danmarkstur. Imidlertid manglede Nielsen og måske én eller to mere at aflægge en prøve i at flyve i ottetaller. Flyvningen skulle gennemføres i højder mellem 50 og 100 m. Den dag blæste det kraftigt, og vi, der sad i tårnet, var forbavsede over, at prøven skulle gennemføres. Skolechefen, oberstløjtnant H. Westenholtz, gav imidlertid ordre til at gennemføre prøven. Resultatet blev, at Nielsen styrtede ned. Flyet ramte jorden i nærheden af Skolehangaren. Den 24. april 1950 kom de første Chipmunks til Danmark. Den 3. oktober 1952 fandt det første havari med typen sted. Piloten, hvis flyvernavn var CLA, skulle lande på Avnø klokken 16:15. CLA ville vide, om ikke flyet skulle tankes inden start. Det mente instruktøren ikke. Klokken 16 konstaterer CLA, at der kun er to gallon tilbage i tanken. Pludselig satte motoren ud, CLA lå imellem 1200 og 1300 fod, og der skulle findes en nødlandingsplads i en fart. Det lykkedes ham at sætte flyet ned uden at ramle ind i telefonpælene langs vejen. I afhøringsrapporten blev det konstateret, at årsagen til nødlandingen var mangel på brændstof; faktisk var tankene totalt tømte. Man kan fundere over, hvad mon instruktøren, der ikke mente, det var nødvendigt at tanke, tænkte efter den oplevelse. Vraget af KZ II, halenummer 114. Flyet styrtede ned den 28. juni 1950, og piloten, flyverkadet K.E. Nielsen, blev dræbt. (Billedet venligst udlånt af Lars Helldén). Flyveskolen havde også fire Piper L-18 C Super Cubs til rådighed. To af dem havarerede. Den 4. august 1960 havarerede Y-653 i en roemark ved Valdnæsgård på Nordfalster. Piloten skulle øve kort start over en forhindring. Han trak flyet for hårdt op, hvorved det stallede og tabte den ene vinge. Flyet røg på næsen ned i roemarken.

14 Artilleriflyvebatteriets kommende piloter blev også uddannet på Avnø, men i det fly, de efter endt uddannelse skulle flyve videre med. Her er Y-653 havareret i en roemark ved Valdnæsgård. (Billedet venligst udlånt af J.M. Jacobsen). Det gik ikke Y-651 meget bedre. Piloten måtte nødlande ved Bårse. Under landingen kom der et kraftigt vindstød, som fik flyet til at lette igen, hvorefter det havnede oven i en roemark. Løjtnant J. Nielsen slap uskadt fra den hårde landing. Den genoprettede Flyveskole måtte i første omgang nøjes med to fly, nemlig to KZ III. Denne flytype blev udviklet under besættelsen. Som skolefly kunne det ikke anvendes. Det havde ingen dobbeltstyring, men blev på et flyverkursus i 1946 brugt til det, der kaldtes tilvænningsflyvning. Den 8. juni 1946 afleverede Skandinavisk Aero Industri det første af 15 bestilte KZ II T skolefly. Det sidste blev leveret den 20. december samme år. Flyene fik individuelle numre fra 109 til 123. KZ II T var et lavvinget monoplan med lærredsbeklædt træ- og stålrørskonstruktion og med en KZ VII Lærke var ikke god som skolefly. Den højvingede konstruktion gjorde den ganske enkelt for let at flyve. 145 hk Gipsy Major X-motor. De første seks blev dog leveret med en 120 hk Gipsy Major IBmotor, men fik senere indbygget Gipsy Major Den lavvingede KZ II var så passende ustabil, at den stillede de nødvendige krav til elevernes håndværksmæssige evne for flyvning. VIII eller X motorer. Gipsy X-motoren gav flyet en max. hastighed på 220 km/t og en marchhastighed på 190 km/t. Det kunne flyve 650 km på en optankning og nå op i en højde af 5000 m. Flyet var 7,5 m langt, havde en spændvidde på 10,2 m og målte 2,1 m i højden. Tomt vejede det 550 kg og fuldt lastet 850 kg. Næsten ni år holdt KZ II ud på Avnø. I flyvestationens dagbog for den 30. marts 1955 kan man læse: I dag afleveredes de to sidste KZ 2 maskiner til flyvematerieltjenesten. Typen er hermed udgået som skolemaskine i Flyvevåbnet. I april måned blev de ni, der overlevede tjenesten, solgt til civile købere. Ni var totalhavareret. I juni1948 fik KZ II T "hjælp" af sin nyere kollega KZ VII. Flyet fik typenummer 63, senere typebogstav 0 og individuelle numre fra 615 til 624. Med indkøb af Chipmunk'en var KZ VII færdigt som skolefly på Avnø. KZ VII er en lærredsbeklædt træ- og stålrørskonstruktion. Oprindeligt havde flyet en 125 hk Continental C motor. Den blev senere skiftet ud med en 145 hk Continental C H motor. Det gav flyet en max. hastighed på 200 km/t og en marchhastighed på 175 km/t. Tom vejer flyet kg, og maksimum startvægt er 860 kg. Fuldtanket kan det tilbagelægge 725 km. Tophøjden er 4100 m. Flyets vingefang er 9,6 m, længden 6,48 m og højden 2,1 m. Efter en omtumlet tilværelse i Flyvevåbnets tjeneste udgik KZ VII af Flyvevåbnets tjeneste i Mere end halvdelen af dem flyver stadig i 2011, fantastisk. Den 1. oktober 1950 blev værnskonkurrencen mellem Hæren og Søværnet nedlagt. Den kunne så ufortrødent fortsætte mellem de to gamle værn og babyværnet Flyvevåbnet. Op gennem 50 erne klagede man stadig over trange forhold. Der var også problemer med flyvekontrollen. Løjtnant af reserven H.D. Nielsen gjorde Østre Flyvebasiskommando opmærksom

15 på forholdet og foreslog en mere professionel bemanding, hvad chefen for Flyveskolen ikke var enig med ham i; det gik godt, som det gjorde. Den gode kaptajnløjtnant måtte dog sluge den pille at se H.D. Nielsen blive kommanderet som leder af Flyvekontroltjenesten. Samme Hummelgaard blev den 10. maj afløst af oberstløjtnant E.B. Meincke. Avnø fik i samme periode oprettet en flyvevejrtjeneste. Kontroltårnet, der havde været placeret på toppen af et tysk Flakturm, blev flyttet op på toppen af Jagerhangaren. Det var noget af en klatretur op over hangaren til kabinen, ikke mindst i frost- og snevejr. Kaserneringsforholdene blev i 1980 forbedret betydeligt, da daværende inspektør for Flyvevåbnet generalmajor Niels Holst- Sørensen kunne klippe snoren over til den nye indkvarteringsbygning. I perioden fra 29. maj 1951 til 14. november havde Flyveskolen 501 elever; af dem gik 355 videre til fortsat uddannelse, medens 166 måtte se sig elimineret. Nyt træningsfly T-17 havde erstattet Chipmunk en, og den 29. oktober 1986 klokken 16:13 havarerede et af flyene ved Stoksbjerg i Holmegård kommune. Ekstrabladet kunne fortælle, at eleven, Jan Dissing, og instruktøren, en ældre herre, var blevet reddet ud af flyet. Den ældre herre i flyet var major T. Uldal, som senere måtte høre en del for den bemærkning. Et Flyvevåben på vej Da 2. Verdenskrig var slut, var det gået op for den militære ledelse i Danmark, at det at have sine luftstridskræfter fordelt på to værn ikke var hensigtsmæssigt. 31. august 1945 blev Kontoret for luftmilitære Sager oprettet med oberstløjtnant i det norske flyvevåben, Kaj Birksted, som chef. Det første skridt mod et flyvevåben som selvstædigt værn var oprettelsen af Hærens og Søværnets fælles flyveskole. Den første december oprettede man så Det Luftmilitære Udvalg, hvor Birksted blev formand. Oberst Tage Andersen lod forlyde, at Avnø ville genåbne til maj det følgende år. Der var bare det problem, at der var 1000 flygtninge på Avnø, som boede i blandt andet de barakker, tyskerne havde opført under besættelsen. Flygtninge eller ej, den 10. januar kunne man i Næstved Tidende læse, at 17 piloter og 20 teknikere var på kursus i England for at sætte sig ind i, hvordan et moderne luftvåben virker. De kom hjem til en flyveskole, der åbnede den 1. maj med Flyverkursus Avnø På den første side i "Dagbog for Flyverkursus Avnø" er hele Luftmarinestationens besætning opført. Mange af dem kom til at præge dansk militærflyvning gennem en menneskealder. Flere af dem nåede de højeste poster i Flyvevåbnet. Derfor den følgende afskrift af dagbogen: Chef, lærere, teknisk personel m. fl. Oberst Tage Andersen, chef, materielmester I, Niels- Victor Petersen, næstkommanderende og flyvelærer. Flyvelærere: Flyverkaptajnløjtnant K. v. Wylick-Muxoll, tillige lærer i navigation, 5/ / Flyverkaptajnløjtnant W. Lonsdale, 1/ / Kaptajn E.B. Meincke, fra 18/ til 5/ Kaptajnløjtnant T.H.K. Wickmann, tillige lærer i geografi, fra 1/ til 3/ Kaptajnløjtnant 5. v. Bruhn, fra 22/7 til 8/ Premierløjtnant J. Thyregod, tillige lærer i lufttjenestekundskab 1/ / Teknisk Personel: Maskinmester III E.A.N. Kinsbo, lærer i teori og praktisk motorlære samt grundl. aeroplanlære, fra 1/5 til 2/ Flyver-kvartermester II E. Madsen, hjælpelærer i prakt. motor- og aeroplanlære 1/ / Flyver-kvartermester III L.B. Andersen, hjælpelærer i prakt. motor- og aeroplanlære 1/ / Flyver-underkvartermester I K.O. Mortensen fra 1/ til 21/ Flyver-underkvartermester A.O.J. Jensen, 1/ / Flyver-underkvartermester P. Jensen, fra 30/ / Flyver-underkvartermester H.W. Schäffel, fra 14/ / Reservehåndværker I H. Jensen, fra 1/5 til 31/ Reservehåndværker H.J.K. Jørgensen, 1/ / Reservehåndværker E.C. Wegenfeldt, fra 1/5-31/ Reservehåndværker A. Nicolaisen, fra 1/ / Reservehåndværker G.B. Berg, fra 1/9 til 15/ Lærere i øvrigt: Kommandørkaptajn R.H. Ernst, lærer i meteorologi. Ingeniør II Orm Hansen, lærer i teor. aeroplanlære. Flyver-kvartermester III (R) E.F.F. Jensen, lærer i morsning fra 1/5 til 14/ Flyver-underkvartermester I B.O. Petersen, lærer i morsning, fra 15/ til 5/ Stabsofficiant E.R. Bartino, skriver og lærer i gymnastik og idræt. Det første kursus blev som nævnt oprettet den 1. maj På kursusholdet skulle der være 13 elever,

16 som bestod, men på billedet efter eksamen kan man kun se nedenstående ni: Søløjtnant I, P.E. Rye Hansen Premierløjtnant K. Jørgensen, Kaptajnløjtnant F.W. Bidstrup Premierløjtnant H.O.C.L. Tonnesen Premierløjtnant P.K.R. Jørgensen Søløjtnant I, J. Brodersen Premierløjtnant E.P. Willumsen Søløjtnant I, C.S. Børgesen Søløjtnant I, C. Friis Sørensen ret meget. Problemet skulle løses. Tabet af 79 fly og 62 dræbte piloter i perioden fra 1950 til 1955 blev for meget. Air Vice Marshal Hugh Saunders, RAF, blev tilkaldt, og han satte om nogen tingene på plads med en enkelt Flyvertaktisk Kommando, en Flyvematerielkommando og en Træningskommando; han skabte i al dets enkelthed et mini RAF. Den 29. juli 1954 var han på inspektion på Flyveskolen sammen med chefen for Flyvevåbnet C.C. Førslev. Saunders besøg betød udarbejdelse af nye bestemmelser for flyvning og flyvekontroltjenesten. Der kom også bestemmelser for radiokorrespondancen. Avnø fik kaldesignalet GARLIC, medens flyene identificerede sig med deres halenummer. Den sidste bestemmelse, der blev udgivet for flyvning på Avnø, var SOP DENMARK (Standard Operating Procedures) eller på danske standardiserede operationsprocedurer. Flyveskolens organisation Flyveskolens og hermed Flyvestation Avnøs organisation, som den blev foreslået i november 1976, så således ud: CH (chef for både flyveskolen og flyvestationen). 0 (Operationssektionen). A (Administrationssektionen, fra 1988 Stationssektionen). M (Materielsektionen) SNE (Stationseskadrillen, senere benævnt Eskadrille 563). Forklaringen på tallene under kasserne er - x/y/z og nedenunder w - hvor x er officerer, y er sergent- og konstabelgruppen, z er værnepligtige, og endelig er w civilt ansatte. + ved SNE betyder antal flyveelever. Eskadrille og sektioner Eskadrille 563 s organisationsskema viser, hvilke funktioner eskadrillen skal tage sig af, og hvorledes disse er opdelt. Nederst i organisationen findes en funktionsbeskrivelse for hver af de nævnte funktioner. Ingen er derfor i tvivl om, hvilke opgaver der løses af hvem. Det samme gælder for Operationssektionen, Administrationssektionen (fra 1988 benævnt Stationssektionen) og Materielsektionen. Ved overflytningen til Flyvestation Karup faldt Materielsektionen bort, idet Danish Aerotech overtog vedligeholdelsen af flyene. I stedet har Operationssektionen så fået en fly-koordinator, der tager sig af den tekniske kontakt til Danish Aerotech. Fortsat udvikling I begyndelsen af 1950 erne var Flyvevåbnet i en slem knibe. Manglende disciplin og oprettelsen af to flyvebasiskommandoer gjorde, at der ikke var styr på Vedligeholdelse af flyene Fra den første dag var det at vedligeholde flyene noget, man tænkte på stort set før alt andet. Var flyene ikke flyveklar, var resten af skolens indsats næsten forgæves. Vi lader Jacob, alias J.M. Jacobsen, fortælle om livet på Avnø i Om boligforholdene siger han blandt andet: Vi kom ni mathelever direkte fra skolen og herned. Vi blev indkvarteret på en stue i det, vi kaldte Mandskabsbarakken. En stor gammel tyskerbarak. Der boede vi ni mand på stuen. Vi havde hver sit skab. Varme var ikke rigtig noget, man kendte til. Vi havde en kakkelovn, vi kunne fyre i, hvis der ellers var brænde. Vi opfattede det ikke som noget forfærdeligt, at vi skulle bo sådan. Det var vi vant til hjemmefra. Jeg tænkte dengang, at sådan er det jo her i Forsvaret. Flyveeleverne boede lige foran i U-barakken, og de boede to mand på hver stue, som var 2 x 1,90 m. Ind imellem klagede vi dog lidt over det. De ældste mather boede oppe i hovedbygningen (kasernen). Det var jo det rene svir. Vi klagede engang til oberstløjtnant Meincke over forholdene. Hans svar var, at det var sgu ikke de bonede gulve, vi var kommet på her på Avnø for. Vi var kommet herned for at lave flyvemaskiner, så man kunne få uddannet nogle flyveelever. Samtidig klagede flyveeleverne, som fik følgende svar, I har ikke noget at klage over. Fordi, fra I er færdige med at spise, til I skal i seng, skal I læse. Det kan I lige såvel gøre på det lille hummer som alle andre steder! Dagen startede med, at vi gik op i hovedbygningen (kasernen) for at skaffe. Vi var jo på en gammel luftmarinestation, hvor man ikke spiste. Det kunne være en barsk tur. Vi havde nogle slemme vintre dengang. Sådan noget som en bil var der ikke mange, der havde. Vi mekanikerelever måtte selv gå frem og tilbage. Flyveeleverne derimod blev stillet op på tre geledder, og så måtte de løbe frem og tilbage under

17 En SAAB Supporter T-17 inde til eftersyn i Jagerhangaren. Hangaren blev med tiden udbygget til et moderne flyværksted med udsugning, varme og alt, hvad der ellers manglede fra 1937 til langt op i 1950 erne. (Foto N.M. Schaiffel-Nielsen) kommando. Vi spiste nede i kælderen, hvor værnepligtige og matheleverne spiste sammen; det virkede meget godt. Når klokken så var blevet otte, stillede vi ude foran bygningen til morgenappel. Vi var stillet op med officererne på højre fløj, derefter flyveeleverne, teknikerne og så de værnepligtige. Ude foran hver enhed stod sektionscheferne og rettede til højre og meldte af til A-officeren, som så meldte af til Meincke. Det virkede udmærket. Alt, hvad han havde at sige til os, foregik som envejskommunikation; det var før samarbejdets tid. Vi havde bare at høre efter. De der skulle straffes, blev kaldt ud foran geleddet og fik deres straf forkyndt. Der var noget mere disciplin dengang, siger Henning Olsen, der er en anden af folkenen fra dengang, og han fortsætter: En instruktør, der havde været i København, var på vej på arbejde. I Køge går hans bil i stykker. Han får fat i en taxa, men når ikke frem til tiden. Da morgenappellen er slut, når han frem til sin arbejdsplads. Hans fravær var blevet bemærket, og han blev idømt otte dages kvarterarrest for forseelsen. Det gjorde, siger Olsen, at der ikke var ret mange, der kom for sent efter den tid. De meldte sig syge i stedet. Om vinteren var det jo mørkt om morgenen, beretter Jacob videre. Når Meincke skulle læse sine befalinger eller andre papirer op, kunne han jo intet se. Så skulle der komme en ovre fra kasernen med en lommelygte og stå og lyse på papiret. Så en morgen var der ingen lys i lommelygten. Meincke blev simpelthen så tosset, at han råbte: Hvad helvede er det for noget? Er der da for helvede ikke slet intet, der virker på denne flyvestation? Nu kan I kraftædemig godt snart se at tage jer sammen, ellers sætter jeg jer i spjældet én efter én! Meincke mente det ikke så slemt, det var bare hans måde at sige tingene på. Når man havde fået sin "morgenforfriskning" af stationschefen, gik man til sit arbejde. Jacob fortæller videre: Vi havde ingen omklædningsrum. Vi havde et stort rum, nærmest et værksted, hvor der stod et par bænke. Der var der skruet en tyve-femogtyve kroge i væggen, og på hver krog hang der en kedeldragt. Det var jo også det eneste, vi skulle bruge. Du tog så din kedeldragt på. Så kom hangarlederen, premierløjtnant B. Becker Rasmussen, og fortalte, hvor mange fly vi skulle gøre klar. Han udpegede derefter, hvem der skulle klarmelde hvilke fly, og hvem der skulle lave reparation på hvilke. B. Becker Rasmussen blev senere "pengeskabsmand" og rejste rundt i hele i "hele verden" og reparerede pengeskabe. Når vi havde fået besked, gik vi ud og trak de fly ud, som vi normalt skulle bruge. Ovre i Operationssektionen lå flyordrerne klar, og de betød ordre. Man kunne ikke sidde og snakke om, hvornår man havde lyst til at tage af sted. Vi skulle være færdige med flyene 20 minutter over otte. Fem minutter i halv ni kom piloterne og tog flyene, og klokken halv ni skulle alle være i luften. Engang

18 Den sidste redningsbåd på Flyvestation Avnø var en hydrokopter, der kunne sejle både på vand, sne og is. Avnøs beliggenhed tæt ved fjorden krævede fra begyndelsen, at en redningsbåd var bemandet, når der blev fløjet. På billedet øver man sig med at hale en forulykket pilot indenbords. (Foto: Fototjenesten, Flyvestation Værløse). imellem kom Meincke kørende herned på sin cykel. Han holdt normalt ovre ved hangaren og kiggede på uret. Det kunne ske, at der kom en lille løjtnant, der ikke rigtig havde fundet sig til rette hernede endnu, og klokken var blevet tre minutter i halv ni, inden han kom væk her fra pladsen foran hangaren. Han var så også et par minutter forsinket, inden han kom i luften. Det blev noteret af Meincke. Han ringede til operationsofficeren og sagde, at løjtnant dit og dat skulle stille på stationschefens kontor klokken 11:30. Det var som regel nok til at sikre, at løjtnanten ikke mere kom for sent til dagens flyvning. Vi havde middagspause fra klokken 11:30 til 13:00. Så kørte vi op til kabyssen for at spise, og så kunne man endda nå at få en lille en på øjet, inden vi startede igen klokken et. Derefter var der tjeneste igen til klokken kvart i fem. I tjenesten indgik også en sekssyv vagter hver måned som vagthavende tekniker. Vagtholdet bestod af fem mand med hver sit speciale: motor, stel, instrumenter og så videre. Opgaverne var at tanke fremmede fly, der landede, eller at tage sig af redningshelikopteren, når den satte folk af på Avnø, som skulle køres til Næstved sygehus; det var også vagtens opgave. De mange flyveelever gav også teknikervagten noget at bestille såsom at skifte sikringer og køre syge elever til sygehuset i Vordingborg. Vi var sådan en slags far og oppasser for dem. Den første måned efter at flyveeleverne var kommet, havde de cockpit-drill (øvelser) nede i hangaren om aftenen. Et af de første hold, hvor jeg deltog i dette, var der 72 elever på holdet, så der skete noget. Om vinteren var det en barsk oplevelse at arbejde i hangaren. Den var nemlig ikke opvarmet, siger Jacob, men til gengæld var der varme ude i rummet, hvor kedeldragterne hang. Det var tit, når vi skulle klarmelde om morgenen, at vi skulle have et par mand til at løfte flyene i halen, så vi kunne tippe og tørne for at få brændstof på; det havde noget at gøre med at få brændstoffet ind i motoren, De sanitære forhold lod også en del tilbage at ønske. Instruktører og elever måtte lade deres nødtørft i nærheden af hangaren med ryggen mod vinden. Et afbræk i hverdagen var det, når et fly blev landet, "sådan lidt irregulært". Så var det teknisk leder, major I. Christiansen, der tog over, hvad følgende historie levende beskriver. Jacob fortæller: En dag skulle en elev lave en simuleret nødlanding. Det foregår ved, at instruktøren trækker gassen tilbage og siger

19 til eleven Du har motorstop, hvad vil du gøre? Eleven skal så lave sit emergency check og finde ud af, hvor han vil lande. Når en simuleret nødlanding skal ske lige efter start, skal han lande ligefrem. Men ligefremme lå der altså en pløjemark. I denne situation var instruktøren lidt galt på den, fordi flyet skal have en vis højde, inden den manøvre kan gennemføres. Der skal være plads til en minimumshøjde, hvor der skal gives gas igen. Det var vistnok smuttet lidt, det med højderne. Dermed endte flyet i pløjemarken. Instruktøren havde taget over, og han kom ned på pløjemarken, hvor han gav gas. Jordklumper og skidt og møg stod ligesom et brusebad bagud, men op kom flyet ikke. Til gengæld holdt han pinden i maven og holdt højderoret oppe, ellers ville han være gået på næsen. Det gik altså godt alt sammen, ingen problemer. Så skulle vi ud for at bjærge flyet. Teknisk leder var med det samme på pletten. Og når der var et fly, der skulle bjærges, var det i hvert fald ham, der var boss for det. Han havde et par galocher og en speciel frakke hængende inde på kontoret. De to ting skulle han altid have på, hvis det var dårligt vejr. Det var det første, han iførte sig, og så kasketten på. Det sidste var vigtigt. Så fór han ud i hangaren. Alt hvad han kunne finde af folk, tog han med ud for at bjærge flyet. Det var ikke noget større problem. Vi tog en Dodge med spil på med ud i pløjemarken. Derude drejede vi flyet rundt og satte nogle stropper på hovedhjulene. Uanset, hvad vi gjorde, var det sikkert, at det var teknisk leder, der tog sig af enhver detalje, og han var altid sidste mand, der forlod pladsen. I denne situation, kom vores brandkøretøjer ikke i aktion. Men der var andre situationer, hvor de kom det. Når det skete, stod mester, I. Christiansen, altid på det venstre trinbræt. Det havde vi meget skæg ud af. Engang havde vi en inspektion fra Flyvematerielkommandoen. I den anledning blev der lavet et simuleret havari. Man ønskede at se, hvorledes beredskabet virkede. Da øvelsen gik i gang, kom mester Christiansen farende og stillede sig op på trinbrættet ved siden af føreren og dirigerede det hele. Det kom med i rapporten, og man ville gerne vide, hvad den mand lavede ude på det trinbræt. "Mester" Christiansen nyder stor respekt hos de to fortællere: Han havde været på Avnø allerede før krigen, hvor han var ansat i Søværnet, fortæller Jacob, og han var den type, man altid kunne regne med. De boligforhold, Jacob tidligere fortalte om, skete der efter et par år en ændring med. Vi fik at vide, siger han, at vi skulle flytte op i hovedbygningen. Det glædede vi os meget til. Så ville vi blive fri for at springe frem og tilbage, hver gang vi skulle spise. De havde lavet et meget fint kvarter til os. I første omgang var det en barak, de havde sat op bagved gymnastiksalen. Den var ikke ret stor, og dér boede De første kvindelige sergenter står klar til udnævnelse i gymnastiksalen. Fra v. er det Inge Andreassen, Marie-Louise Baunsgaard, Lis Minna Hansen, Sussie Rasmussen og Jonna Gregersen. (Foto: Flyveskolens arkiv). vi otte mennesker. Det var da en forbedring, selvom vi stadig skulle fyre i kakkelovn. Der boede vi et par år. Da kom så forfremmelsen; vi flyttede op på balkonen i gymnastiksalen, hvor vi boede ti mand sammen. Senere igen endte vi inde i selve hovedbygningen, men stadig på en l0-mandsstue. De sidste år inden lukketid Hvervningen af piloter til dansk militærflyvning har været en omskiftelig sag. Fra begyndelsen skulle man være officer i Søværnet eller Hæren for at kunne blive optaget på Flyveskolen. Det ændrede sig over årene til, at man skulle have en grundig skoleuddannelse; men kravene til fysik og psyke blev stille og roligt skærpede. Artilleriflyverne skulle også i begyndelsen være officerer af artilleriet, men som tiden gik, blev det til, at også befalingsmænd af samme artilleri kunne optages på skolen, og endelig kunne man med den rette eksamen komme lige ind fra gaden. En ganske særlig elev, nemlig HKH Pris Henrik, fik lov at gennemgår den elementære flyveuddannelse på Avnø. Med tiden kom der også andre elever på Avnø; denne gang var det kvindelige sergentelever. De første mødte til tjeneste på Avnø den13. september Kravet til kvinderne var de samme som til mændene, og fem af sergenteleverne blev udnævnt til sergenter. I gamle dage var en flyveinstruktør sådan ca. fem meter høj og var næsten tre meter over skuldrene. Han havde altid ret, og hans sprogbrug kunne ikke anfægtes. Elever var små dumme, åndelige dværge, som han meget mod sin vilje var tvunget til at lære at flyve. Den påstand er nok lidt af en karikatur, men et

20 Tre tidligere chefer for Flyvestation Avnø var til stede ved afskedsfesten den 27. november Fra v. er det de pensionerede oberstløjtnanter K. Abildskov (ABI), D.E. Testrup (TES) og B. Ellekær sammen med Flyveskolens sidste chef, oberstløjtnant Finn von Gersdorf Carstensen (VON). (Foto: Fototjenesten, Flyvestation Værløse). eller andet sted lurer der en sandhed. Med tiden ændrede dette forhold sig til en form for mentor-stilling, hvor det ikke længere drejede sig om at skaffe sig af med eleven, men i stedet at lede og vejlede ham, i meget få tilfælde hende, på den rette vej til at opfylde Flyveskolens krav, som var og er høje. Skæg og ballade Nok var uddannelsen streng og elimineringen lurede altid lige om hjørnet. Uanset det har flyveelever aldrig levet en decideret "klostertilværelse". Der blev også tid til skæg og ballade. Om en af disse begivenheder fortæller seniorsergent N-G. Ljungmann: Et hold, der har indlagt sig uvisnelig hæder i stationens annaler, er EK Der blev holdt en kæmpefest, aftenen før de skulle udnævnes til sergenter. Dagen efter havde vi den traditionelle forældredag. Næste morgen kom jeg ind i messen. Dér lå der en elev, som var gået rimelig meget i coma. De skulle ned til stueeftersyn, som jeg kørte med dem på fase III. Min chef, major Bendtsen, sparkede blidt til ham og spurgte: Hvad fanden ligger De der efter? Eleven åbnede det ene øje og sagde: Hold kæft Bendtsen! Og faldt i søvn igen. Hvis der var noget, man ikke skulle sige til majoren, var det hold kæft! Jeg bar derfor skyndsomst eleven ned på stuen. Aftenen før havde en del af os været til kalas i Næstved; det skulle man jo gerne. Da jeg senere kom ned på gangen for at gennemføre stueeftersyn, svansede der en dame ud af én af stuerne, kun iført kanariegule trusser, et håndklæde over skulderen og intet andet. God morgen, sagde hun og gik i bad. Jeg vil tro, at det lydelige klask, det gav, da min underkæbe ramte brystkassen, kunne høres over hele barakken. I det samme tænkte jeg ved mig selv: Nu mangler der kun én ting, for at det er fuldendt; det er, at major Bendtsen dukker op for at se på eleverne. Jeg skulle ikke have tænkt den tanke, for da jeg så ud ad vinduet, hvem var så på vej over i bygningen? - Den store major. Jeg for ind til damen, uanset hvor

Kilder. Guldøksen, Per Thorup Pedersens: Danske Militærfly 2000. Samtaler med F. Laursen (LAU) og lån af billeder. O.L. Hansen og H.C. Hansen.

Kilder. Guldøksen, Per Thorup Pedersens: Danske Militærfly 2000. Samtaler med F. Laursen (LAU) og lån af billeder. O.L. Hansen og H.C. Hansen. Årets billede taget over Randbøl Hede i sommeren 1976. Billedet er taget fra en H-500, min yndlingsfotoplatform. Nede på jorden ses Rewentlov Hedegård.(Foto N.M. Schaiffel-Nielsen) Denne lille pamflet

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 210/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Berlin, 21.5. 23.5.2004 PRIS: KLAGEN ANGÅR: I alt kr. 2.374,- inkl. internetrabat Utilfredsstillende

Læs mere

Engang var GULDØKSEN Tekst N.M. Schaiffel-Nielsen Tegninger pensioneret oversergent Freddy Lykke Nielsen

Engang var GULDØKSEN Tekst N.M. Schaiffel-Nielsen Tegninger pensioneret oversergent Freddy Lykke Nielsen Engang var GULDØKSEN Tekst N.M. Schaiffel-Nielsen Tegninger pensioneret oversergent Freddy Lykke Nielsen Der var engang! Sådan begynder alle eventyr. Eventyret her handler om værnepligtig journalist i

Læs mere

Onsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1

Onsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1 Mandag som var første dag, var meget blæsende med over 40 50 kt i 1.500 m, så dagen flyvninger blev aflyst. I stedet for at flyve fik vi noget teori omkring bølgeflyvning. Dette var helt relevant, da der

Læs mere

Tekst til Zeppelin foredrag:

Tekst til Zeppelin foredrag: Page 1 of 9 Besøg på Page 2 of 9 ZEPPELIN MUSEUM Tønder En smagsprøve på hvad der venter FRISKAREN i september 2005: Tønder husede i tiden 1914-1918 en af det tyske kejserriges store luftskibsbaser Marine

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt klagerne, henset til ejerlejlighedens stand, har betalt for meget for ejerlejligheden.

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt klagerne, henset til ejerlejlighedens stand, har betalt for meget for ejerlejligheden. 1 København, den 19. december 2011 KENDELSE Klagerne ctr. Danbolig City Aarhus ApS M.P. Bruuns Gade 11-13 8000 Århus C Nævnet har modtaget klagen den 4. juli 2011. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Turen til Kroatien 2014.

Turen til Kroatien 2014. Torsdag 21/8: Turen til Kroatien 2014. Kl 16:45 holder vi ved Færgen i Rødby,i god tid.det viser sig at vi for første gang må vente, vi kan ikke komme med før kl 17:45. Vel ankommet til Femeren,går turen

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel.

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Så kunne vi tage det sammen, men jeg tænkte lidt over

Læs mere

2. Hvad lavede Churchill-klubben?

2. Hvad lavede Churchill-klubben? 2. Hvad lavede Churchill-klubben? Churchill-klubben gjorde hvad de kunne for at drille og genere tyskerne. De stjal tyske våben og ødelagde tyske skilte. De prøvede at ødelægge motoren på parkerede tyske

Læs mere

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950 Frysehusenes korte æra Fra gammel tid har man benyttet sig af saltning, røgning eller tørring til at konservere kød. I en periode var henkogning det helt store hit, men i tiden omkring 1950 kom ny teknologi

Læs mere

Forsvarets Rekruttering. Forsvaret

Forsvarets Rekruttering. Forsvaret Forsvarets Rekruttering Forsvaret Kære læser, Du har her en brochure, som i tekst og billeder fortæller dig om mulighederne for erhvervspraktik i Forsvaret. Du opfordres til at besøge vores hjemmeside

Læs mere

Chipmunk T.Mk.21 OY-DHJ

Chipmunk T.Mk.21 OY-DHJ Chipmunk T.Mk. 21 OY-DHJ Information om flyvning med Strut Nordjyllands Chipmunk Indholdsfortegnelse Chipmunk 2 Flyets historie 2 Genopbygning 2 Krav til piloten 3 Reservation af flyveren 3 Operationelt

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Hohen Tauern Stabsbarakken på Silkeborg Bad. Barakken var indrettet med kontorer for generalen og hans nærmeste stab.

Hohen Tauern Stabsbarakken på Silkeborg Bad. Barakken var indrettet med kontorer for generalen og hans nærmeste stab. Vi har rekronstrueret en typisk tysk barak i 3d, som de så ud mange steder i Danmark. I begyndelsen af krigen ankom færdige moduler fra Tyskland, dvs. vægge af en meter i bredden med eller uden vinduer

Læs mere

Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø.

Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø. Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø. 1 af 6 Østre Landsret Bredgade 59 1260 Kbh. K. Tlf. 57 83 22 78 arne@unilink.dk Sagsnr. BS 99-82/2011 ANKESTÆVNING Jeg anker hermed dommen af 13. august 2012 til

Læs mere

Udenlandsk flykatastrofepost 1939 1947

Udenlandsk flykatastrofepost 1939 1947 Udenlandsk flykatastrofepost 1939 1947 med svenske relationer På Djurslands Filatelistiske Højskole kom jeg med en appel til kursisterne om at udstille på DJURS 2013. For mit eget vedkomne ville jeg starte

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at købe. 1 København, den 9. oktober 2012 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Inge Grandt Virum Torv 7, st. tv. 2830 Virum Nævnet har modtaget klagen den 31. januar 2012. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

ORIENTERINGSDAG. ved. 1. Logistikbataljon/Trænregimentet på Aalborg Kaserner

ORIENTERINGSDAG. ved. 1. Logistikbataljon/Trænregimentet på Aalborg Kaserner ORIENTERINGSDAG ved 1. Logistikbataljon/Trænregimentet på Aalborg Kaserner Lørdag d. 6. april 2013 Pårørende til værnepligtige soldater ved Hærens Basisuddannelse/Trænregimentet hold februar 2013 indbydes

Læs mere

Orienteringsdag ved 1. Logistikbataljon og Åbent Hus på Aalborg Kaserner

Orienteringsdag ved 1. Logistikbataljon og Åbent Hus på Aalborg Kaserner Orienteringsdag ved 1. Logistikbataljon og Åbent Hus på Aalborg Kaserner Lørdag d. 22. september 2012 Pårørende til værnepligtige soldater ved Hærens Basisuddannelse/Trænregimentet hold august 2012 indbydes

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Roskilde Airshow 2015 Københavns Lufthavn Roskilde 15-16 August

Roskilde Airshow 2015 Københavns Lufthavn Roskilde 15-16 August Roskilde Airshow 2015 Københavns Lufthavn Roskilde 15-16 August Indholdsfortegnelse Danmarks bedste Airshow Side 3 Sponsor pakke oversigt.. Side 4 GULD Sponsor pakke. Side 5 SØLV Sponsor pakke.. Side 6

Læs mere

Ingeniørregimentet. Få en uddannelse af rang hos Ingeniørregimentet i Skive

Ingeniørregimentet. Få en uddannelse af rang hos Ingeniørregimentet i Skive Ingeniørregimentet Få en uddannelse af rang hos Ingeniørregimentet i Skive Få en uddannelse af rang Efter dine fire måneder som værnepligtig har du flere muligheder for at fortsætte karrieren i hæren en

Læs mere

Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus. II Uddannelsesbataljon. Gardehusarregimentet

Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus. II Uddannelsesbataljon. Gardehusarregimentet Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus II Uddannelsesbataljon Gardehusarregimentet Hærens Basis Uddannelse Hold Februar 2007 GARDEHUSARREGIMENTET II UDDANNELSESBATALJON Slagelse den 5. marts 2007

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Hærens/Flyvevåbnets røde/blå plader.

Hærens/Flyvevåbnets røde/blå plader. 1 Hærens/Flyvevåbnets røde/blå plader. GMC ere og en Dodge ¾ t 1960 erne foto: UMAK DLR Denne lille artikel blev oprindelig skrevet i 2003. siden da har jeg fra forskellige kilder og billeder fået flere

Læs mere

Af Freja Gry Børsting

Af Freja Gry Børsting Af Freja Gry Børsting Flygtningelejren i Jonstrup Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2015 Flygtningelejren i Jonstrup Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og

Læs mere

Viby IFs U13-drenge til internationalt stævne i Tyskland

Viby IFs U13-drenge til internationalt stævne i Tyskland Viby IFs U13-drenge til internationalt stævne i Tyskland Øverst fra venstre: Jacob, Lucas, Christian, Mads, Christian HD og Jonas (træner) Nederst fra venstre: Nikolai, Anton, Mikkel H., Mikkel L., Victor

Læs mere

Hans-Henrik Sørensen. Rejsebreve fra NEW ZEALAND

Hans-Henrik Sørensen. Rejsebreve fra NEW ZEALAND Hans-Henrik Sørensen Rejsebreve fra NEW ZEALAND 1 Hans-Henrik Sørensen Rejsebreve fra NEW ZEALAND 2 Forord Fra oktober 2007 til januar 2008 foretog jeg sammen med min daværende kone, Susanne Høegh, en

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 75/02. afsagt den ****************************** I alt kr. 9.510,- inkl. sovebustransport, liftkort, skileje samt rabat

K E N D E L S E. i sag nr. 75/02. afsagt den ****************************** I alt kr. 9.510,- inkl. sovebustransport, liftkort, skileje samt rabat 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 75/02 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Saalbach, Østrig, 8.2. 17.2.2002 PRIS: KLAGEN ANGÅR: KRAV: I alt kr. 9.510,- inkl. sovebustransport,

Læs mere

Klubhåndbog Side: 1 af 9 DIMONA OY-NFX BOOKING SYSTEM Klubhåndbog Side: 2 af 9 1. Velkomstsiden 1.1. Af side 1 s velkomstside fremgår diverse bookinger som følger: 1.1.1. 08:00 10:00: Farve irgrøn. Her

Læs mere

Lejrskole tur. Derefter kørte vi til Gottrop slot som ligger i Tyskalnd.

Lejrskole tur. Derefter kørte vi til Gottrop slot som ligger i Tyskalnd. Lejrskole tur. D 10-5-10 skulle vi til Tyskland med skolen i 3 dage. Vi kørte fra Rindum kjærgaard ca. kl. 8:15. Vi kørte ned mod Tyskland, men før vi kørte ind i Tyskland, skulle vi lige ind i Møgeltønder

Læs mere

Brandstrup Travel ApS & Dane Travel A/S Fraflytning af Pakhuset, Nytorv 7

Brandstrup Travel ApS & Dane Travel A/S Fraflytning af Pakhuset, Nytorv 7 Brandstrup Travel ApS & Dane Travel A/S Fraflytning af Pakhuset, Nytorv 7 SoftSuitCase ApS Baggrund I forbindelse med et udvidet samarbejde mellem SoftSuitCase ApS på den ene side og Brandstrup Travel

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

På jagttur til Mayogi-safaris. i Sydafrika. Nr. 1/2012 BigGame

På jagttur til Mayogi-safaris. i Sydafrika. Nr. 1/2012 BigGame På jagttur til Mayogi-safaris i Sydafrika 100 For et år siden tog fire danske par på jagt efter bl.a. springbuk, bleesbuk, duiker, black wildebeest og kudu nær Port Elisabet, og den tur kom de ikke til

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Svarark til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele

Læs mere

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk Madison Mærsk Skrevet af Helle Heidi Jensen Hvis et land rammes af et jordskælv eller af en anden naturkatastrofe, skal der hurtigt iværksættes en eftersøgnings- og redningsindsats for at finde overlevende.

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Opgavesæt til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under

Læs mere

afsagt den 23.januar 1987 af retten i Fjerritslev i borgerlig sag nr. 452/1986 P mod Brovst Kirkebys Vandværk v/n og B v/ J

afsagt den 23.januar 1987 af retten i Fjerritslev i borgerlig sag nr. 452/1986 P mod Brovst Kirkebys Vandværk v/n og B v/ J D 0 M afsagt den 23.januar 1987 af retten i Fjerritslev i borgerlig sag nr. 452/1986 P mod Brovst Kirkebys Vandværk v/n og B v/ J Under denne sag, der er anlagt den 2o.juni 1986, påstår sagsøgeren, P,

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Flyvevåbnets Historiske Samling. Arbejdsgrupper / Foreninger

Flyvevåbnets Historiske Samling. Arbejdsgrupper / Foreninger Flyvevåbnets Historiske Samling Historiske Samling Team Tordenjet, Flyvestation Skrydstrups Historiske Samling (HISA), arbejder i to grupper. Den ene arbejder med indsamling, beskrivelse og edb-registrering

Læs mere

REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E. i sag nr. 356/04. afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Apartment Marcello, Rom. 9.10.- 16.10. 2004.

REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E. i sag nr. 356/04. afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Apartment Marcello, Rom. 9.10.- 16.10. 2004. 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 356/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Apartment Marcello, Rom. 9.10.- 16.10. 2004. PRIS: KLAGEN ANGÅR: KRAV: I alt 23.215 kr. Utilfredsstillende

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

Forebyggende arbejde

Forebyggende arbejde Seminar om arbejdsulykker Forebyggende arbejde Anmeldelse af arbejdsulykker bliver ikke kun brugt til erstatningssager. Både Fiskeriets Arbejdsmiljøtjeneste og Søfartsstyrelsens OK-Enhed bruger anmeldelserne

Læs mere

Udlejningskontrakt. Lejers Data. Luftfartøj data 1. CAVOK ApS Birkemosevej 1C, DK-8361 Hasselager tlf: +45 8744 1414 www.cavokflying.

Udlejningskontrakt. Lejers Data. Luftfartøj data 1. CAVOK ApS Birkemosevej 1C, DK-8361 Hasselager tlf: +45 8744 1414 www.cavokflying. Udlejningskontrakt Indhold Udlejningskontrakt... 1 Lejers Data... 1 Luftfartøj data... 1 Kontraktvilkår... 2 Særlige aftaler... 3 Lejeperiode... 3 Underskrifter... 3 Udlejningsbetingelser... 4 Lejers Data

Læs mere

Da Øster Hornum fik sin børnehave

Da Øster Hornum fik sin børnehave Da Øster Hornum fik sin børnehave Da Støvring Kommune blev dannet 1. april 1970, var der kun en børnehave i Støvring, nemlig Doktorvænget, som lå tæt på stationen. I såvel Suldrup som Øster Hornum var

Læs mere

Lidt om skolens historie

Lidt om skolens historie Lidt om skolens historie Uddrag af Niels Kjærs artikel i Lyøboen, 1979 Øens første lærer I tiden før den store skolereform i 1814 var det sognedegne, der stod for den nødtørftige undervisning i landsognene.

Læs mere

II Bataljon. Gardehusarregimentet. HBU Hold AUG 06

II Bataljon. Gardehusarregimentet. HBU Hold AUG 06 Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus II Bataljon Gardehusarregimentet HBU Hold AUG 06 GARDEHUSARREGIMENTET II UDDANNELSESBATALJON Slagelse d. 1. september 2006 Kære Forældre og Pårørende Som chef

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

RUNGSTED HAVN. Efterår 2011 12 33,2E 55 53,2N

RUNGSTED HAVN. Efterår 2011 12 33,2E 55 53,2N RUNGSTED HAVN Efterår 2011 12 33,2E 55 53,2N Råd og vejledning for både i havnens faste stativer og private stativer på land Vi håber at alle, der i år ønsker at deres båd skal stå i havnens stativ på

Læs mere

Draken Team Karup. DTK NYT 2012-1

Draken Team Karup. DTK NYT 2012-1 Draken Team Karup. DTK NYT 2012-1 NY SÆSON I DRAKEN TEAM KARUP Efter en alt for lang og kedelig vinter er foråret nu så småt på vej. Dagene længes, temperaturen stiger og solen får stadig mere magt, det

Læs mere

For næsen af Gestapo

For næsen af Gestapo Jørgen Hartung Nielsen For næsen af Gestapo Sabotør-slottet, 6 27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 3 27/10/11 16:06:28 For næsen af Gestapo Sabotør-slottet, 6 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau

Læs mere

JEG TÆNKTE: Hvis han siger 'flinker fyr' eller 'grimmer en' en gang til, så rejser jeg mig og går. Eller skriger. Jeg giver mig til at skrige, og

JEG TÆNKTE: Hvis han siger 'flinker fyr' eller 'grimmer en' en gang til, så rejser jeg mig og går. Eller skriger. Jeg giver mig til at skrige, og JEG TÆNKTE: Hvis han siger 'flinker fyr' eller 'grimmer en' en gang til, så rejser jeg mig og går. Eller skriger. Jeg giver mig til at skrige, og hvad mon han så vil sige? Han skal nok finde på noget fjollet.

Læs mere

Truck of the year 2008.

Truck of the year 2008. Den nye TGS. Truck of the year 2008. www.man.dk S for Sejrherre af Truck of the Year 2008 Ingen anden lastbilproducent har vundet prisen Truck of the Year 7 gange og det overrasker ikke. MAN har med den

Læs mere

Synes, mener eller tror?

Synes, mener eller tror? Synes, mener eller tror? Tror, synes og mener dækkes på mange sprog af samme ord. Men på dansk er begrebet delt op efter den psykologiske baggrund: Synes udtrykker en følelse i situationen, tror udtrykker,

Læs mere

Husorden for ejerforeningen 4OK. Revideret 2015

Husorden for ejerforeningen 4OK. Revideret 2015 Husorden for ejerforeningen 4OK Revideret 2015 AFFALD Køkken affald: På Landlystvej er opstillet grønne containere til køkkenaffald. Affaldsposerne skal snøres sammen inden de smides i containerne, så

Læs mere

Information til brugere af ULFBUEN s Fælleshus

Information til brugere af ULFBUEN s Fælleshus Information til brugere af ULFBUEN s Fælleshus Fælleshusudvalget Se opslag i Fælleshuset. Vedrørende leje af Fælleshuset se kalenderen i Fælleshuset Yderligere oplysninger kan hentes på ULFBUEN s hjemmeside

Læs mere

eksp 050550z 0506/0515 30010kt 9999 sct035 becmg 0513/0514 26011kt 9000 bkn070 becmg 0514/0515 19013kt 7000 bkn025 ra

eksp 050550z 0506/0515 30010kt 9999 sct035 becmg 0513/0514 26011kt 9000 bkn070 becmg 0514/0515 19013kt 7000 bkn025 ra Der skal være ICAO-kort til rådighed ved løsningen af spørgsmålene. Derudover kan der være behov for andre hjælpemidler herunder adgang til internettet. Flyvningen forudsættes at foregå den 5.6.2015, og

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Nyhedsbrev SUPERDIVE. Årgang 3 Udgave 4

Nyhedsbrev SUPERDIVE. Årgang 3 Udgave 4 Nyhedsbrev Årgang 3 Udgave 4 SUPERDIVE Hermed har SuperDive Aps. fornøjelsen af, at udgive sit syvende nyhedsbrev. Siden vi startede i april 2000 har SuperDive været gennem en løbende udvikling mod målet

Læs mere

SKØNSERKLÆRING: Besigtigelse d. 10.01.2012. Ejendommen : Klager : (I det følgende betegnet som klager/k.k.)

SKØNSERKLÆRING: Besigtigelse d. 10.01.2012. Ejendommen : Klager : (I det følgende betegnet som klager/k.k.) SKØNSERKLÆRING: Besigtigelse d. 10.01.2012 Ejendommen : Klager : (I det følgende betegnet som klager/k.k.) Beskikket bygningskyndig : (I det følgende betegnet som indklagede/b.b.) Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

far var træt, længe. men lidt I januar hvordan at få lov

far var træt, længe. men lidt I januar hvordan at få lov Bujumbura, 18. marts 2014 Kære Venner Sidste år i august tog jeg tilbage til Burundi med en arbejdsplan for resten af året, men tingene kom til at se meget anderledess ud, end jegg forventede. Allerede

Læs mere

Rockerne på DMJU s udstilling. Ih se! Man kan også lave noget af det selv. et netblad, en hjemmeside og en mailgruppe. ModelBane Piger, redigeres af

Rockerne på DMJU s udstilling. Ih se! Man kan også lave noget af det selv. et netblad, en hjemmeside og en mailgruppe. ModelBane Piger, redigeres af et netblad, en hjemmeside og en mailgruppe MBP netblad nr. 15, efterår 2004 Rockerne på DMJU s udstilling. Bag enhver tilfreds modeljernbane mand står en tålmodig kvinde. En mor, en søster, en veninde,

Læs mere

Hamborg tur d. 1. 2. november 2014

Hamborg tur d. 1. 2. november 2014 Start fra Vildbjerg I alt 19 personer deltog på turen, som var proppet med oplevelser, fodbold, netværk og erhvervsindtryk. Turen gik fra Vildbjerg Sport- og Kulturcenter kl. 06.00 om morgenen, hvor Vildbjerg

Læs mere

Her er lidt fra turen derover dagen før en anelse fra løbsdagen dagen derpå og hjemrejsen

Her er lidt fra turen derover dagen før en anelse fra løbsdagen dagen derpå og hjemrejsen Årets Bornholm Rundt blev afviklet i dagene 16. 18. august 2014. Vi var ca. 19 Rimo er, der tog af sted fredag nat altså natten mellem fredag og lørdag med båden fra Køge til Rønne. Ved ikke helt antallet

Læs mere

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste Net-opgaver: Facitliste Kapitel 1: Arbejde og uddannelse Ordforråd: Job og jobfunktioner Grammatik: Inversion Grammatik: Datid Grammatik: Possessive pronominer Udtale: R Billedserie: Josefs arbejde Kapitel

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Hermed ønskes beboerne godt nytår af ejendomsfunktionærer og afdelingsbestyrelse

Hermed ønskes beboerne godt nytår af ejendomsfunktionærer og afdelingsbestyrelse Beboerinformation Måløv Park december 2003 Affald ved varmemesterkontoret I sidste beboerinformation meldte afd.best. ud at der ikke må hensættes affald på den lille plads ved varmemesterkontoret. Ejendomsfunktionærer

Læs mere

D O M. afsagt den 21. november 2012 af Vestre Landsrets 7. afdeling (dommerne Olav D. Larsen, Michael Thuesen og Dorthe Laursen (kst.

D O M. afsagt den 21. november 2012 af Vestre Landsrets 7. afdeling (dommerne Olav D. Larsen, Michael Thuesen og Dorthe Laursen (kst. D O M afsagt den 21. november 2012 af Vestre Landsrets 7. afdeling (dommerne Olav D. Larsen, Michael Thuesen og Dorthe Laursen (kst.)) i ankesag V.L. B 2760 11 Sigrid Christensen (advokat Brian Jacobsen,

Læs mere

side 9 manden StilladsInformation nr. 107 - juni 2013 Alder: 50 Stilladser, Kbh. Start i branchen: 1988

side 9 manden StilladsInformation nr. 107 - juni 2013 Alder: 50 Stilladser, Kbh. Start i branchen: 1988 StilladsInformation nr. 107 - juni 2013 side 9 manden Navn: Lars Henriksen Bopæl: Humlebæk Alder: 50 Firma: Oldenborg Stilladser, Kbh. Start i branchen: 1988 Stilladsudd: ERFA 1 og 2, Faldsikring Tillidshverv:

Læs mere

sidste mand på vores hold er Nick Røsner fra Ringsted men pga. forretningsmiddag dagen før så stødte han først til gruppen i Greve.

sidste mand på vores hold er Nick Røsner fra Ringsted men pga. forretningsmiddag dagen før så stødte han først til gruppen i Greve. DRSR 2012 Den Rigtige Sjælland Rundt 475 Km over 2 dage startede fredag morgen den 14 Juni kl 7 med start fra Kirke Helsinge sportsplads. Vi kørte mod uret altså nedenom mod Slagelse Korsør Næstved og

Læs mere

Heksen Helga Håndvask

Heksen Helga Håndvask Historien om hvorfor Heksen Helga Håndvask lærte at vaske hænder Historie: Lisa Spangby Illustration: Daniel, Dubba PIIIISSSTTT. Ja, det er dig jeg kalder på kom og sæt dig ned, så skal jeg fortælle en

Læs mere

1910-1919. Se D.D.A.S. logoet øverst i venstre spalte. Side 19

1910-1919. Se D.D.A.S. logoet øverst i venstre spalte. Side 19 1910-1919 1910 1919 Det var i det første år af Selskabets historie at der kom gang i flyvningen. J.C.H. Ellehammer var i fuld gang med udviklingen af nye flytyper og ikke mindst en helikopter. Den 15.

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Til Borgerservice: Vil I sørge for at denne mail videresendes til Michelle D. Petersen, samt sende mig en kvittering for modtagelse.

Til Borgerservice: Vil I sørge for at denne mail videresendes til Michelle D. Petersen, samt sende mig en kvittering for modtagelse. Fra: Micella Caisgaard caisgaard@live.dk Emne: FW: SV: vedr sag omkring skimmelsvamp i ny erhvervet andelsbolig Dato: 15. jul. 2015 kl. 01.57 Til: Rita vinter eyesofshiva@icloud.com To: eyesofshiva@icloud.com

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Oveni og desværre, så tror jeg ikke krisen ligefrem har nogen udvidende effekt på forsikringsfolkets skostørrelser

Oveni og desværre, så tror jeg ikke krisen ligefrem har nogen udvidende effekt på forsikringsfolkets skostørrelser Dækker din Veteran-forsikring, skulle uheldet være ude?? Min gjorde ikke, i stedet blev den opsagt!!! En fortælling, blandet med synspunkter o.a., om en forsikrings-erklæret bastard-bil At ens bil, af

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015 - regler for konkurrencen

Trolling Master Bornholm 2015 - regler for konkurrencen Trolling Master Bornholm 2015 - regler for konkurrencen Sted: Tejn Havn Alle både skal under konkurrencen afgå fra og komme tilbage til Tejn Havn af hensyn til muligheden for at håndhæve kontrollen af

Læs mere

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET PAKKEREJSE-ANKENÆVNET 1 K E N D E L S E i sag nr. 294/2007 afsagt den ****************************** REJSEMÅL Wagrain, Østrig. 10.2.-17.2.2007 PRIS KLAGEN ANGÅR KRAV I alt 33.888 kr. (ekskl. årsrejseforsikring,

Læs mere

Den skitserede løsning opfylder efter vor mening lokalplanen, og overstiger hverken byggefelter eller bebyggelsesprocenter.

Den skitserede løsning opfylder efter vor mening lokalplanen, og overstiger hverken byggefelter eller bebyggelsesprocenter. Renoveringsplan - for maskinhus, containere, mv. Odder golfklub, 5. januar 2015 Indledning: Denne projektplan indeholder en overordnet beskrivelse af en lovliggørelse/renovering/tilbygning af Odder Golfklubs

Læs mere

Uden spild! Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer. De flyvende læger/ Mød eskadrille 722. Lad det simre/ Sæt vintermad over

Uden spild! Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer. De flyvende læger/ Mød eskadrille 722. Lad det simre/ Sæt vintermad over Læs før du handler { januar 2012 pris: 39,- kr. gratis for fdb-medlemmer } forbrug Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer Side 18 sundhed De flyvende læger/ Mød eskadrille 722 Side 44 mad Lad det simre/

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Spritteren. Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen

Spritteren. Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen Spritteren Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen med at gøre rent efter formiddagens arbejde. Det bliver gjort grundigt og der

Læs mere

Nyt træhus på gammel grund. TEMA: Nybyggeri. Side 14-19. OK Gulve Gulve og Gardiner til erhverv og private

Nyt træhus på gammel grund. TEMA: Nybyggeri. Side 14-19. OK Gulve Gulve og Gardiner til erhverv og private Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis søndag 4. oktober 2015 TEMA: Nybyggeri Nyt træhus på gammel grund Side 14-19 NYT FRITIDSHUS Lilje-huset A/S C.F. Tietgens Boulevard 32 5220 Odense SØ tlf. 66 14 46

Læs mere

Refundering af billetpris på 5.800 kr. i anledning af forsinkelse og besværlig rejse. DSB har tilbudt 1.906 kr. i godtgørelse for forsinkelsen.

Refundering af billetpris på 5.800 kr. i anledning af forsinkelse og besværlig rejse. DSB har tilbudt 1.906 kr. i godtgørelse for forsinkelsen. AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2012-0006 Klageren: XX på egne vegne og på vegne 11 medrejsende. Indklagede: DSB Klagen vedrører: Refundering af billetpris på 5.800 kr. i

Læs mere

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en Grønland Solopgang Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en praktik i udlandet. Jeg kunne ikke helt finde ud af om det skulle være USA eller Grønland,

Læs mere

Et aktivt liv på sin egen måde

Et aktivt liv på sin egen måde Artikel i Muskelkraft nr. 4, 2005 Et aktivt liv på sin egen måde Om et halvt år flytter 29-årige Marc Jørgensen hjemmefra og ind i sit eget hus en opfyldelse af et af hans mål i livet Af Jane W. Schelde

Læs mere

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System Lean Construction-DK s Guide til bedre planlægning med Last Planner System Introduktion Last Planner System er et værktøj i Lean Construction udviklet specielt til byggeriet og med hensyn til byggeriets

Læs mere

EJENDOMSPARTNER. Lejeforhold. ved fraflytning

EJENDOMSPARTNER. Lejeforhold. ved fraflytning EJENDOMSPARTNER Lejeforhold ved fraflytning Indholdsfortegnelse Istandsættelse... Side F lyttesyn og frafly tningsrapport... Side 4 3 D et koster penge at flytte... -også som lejer! U dgifterne i forbindelse

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen. OPGAVER TIL Tre venner NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene

Læs mere

5. Hun gav både Kim og Kamma cola med hjem. 7. Hun sagde, at hun både havde givet Kim og Kamma cola med hjem.

5. Hun gav både Kim og Kamma cola med hjem. 7. Hun sagde, at hun både havde givet Kim og Kamma cola med hjem. Både og begge Både og Både er en konjunktion, der altid følges af og. Den binder to ord, udtryk eller sætninger sammen til 105 procent udtrykket betyder ikke bare men også. På den måde overvinder både

Læs mere