Frivillighedsformidlinger i Danmark. Februar Finn Kenneth Hansen, Henning Hansen og Claus Syberg Henriksen CASA

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Frivillighedsformidlinger i Danmark. Februar 2001. Finn Kenneth Hansen, Henning Hansen og Claus Syberg Henriksen CASA"

Transkript

1 Frivillighedsformidlinger i Danmark Februar 2001 Finn Kenneth Hansen, Henning Hansen og Claus Syberg Henriksen CASA

2 Frivillighedsformidlinger i Danmark CASA, februar 2001 ISBN Elektronisk udgave: ISBN

3 Forord Frivillighedsformidlinger har eksisteret i Danmark i de sidste godt 10 år. I løbet af de 10 år er der blevet etableret ca. 60 frivillighedsformidlinger, spredt ud over hele landet fra Gedser til Skagen (bogstavelig talt). Der har endda været endnu flere, men en del har ikke overlevet begyndervanskelighederne. Frivillighedsformidlingerne er ikke kun vokset i antal. De har også skiftet karakter. Eller rettere nogle har skiftet karakter, mens andre er fortsat, som de er begyndt. Der er også kommet nye slags formidlinger. Der er kort sagt tale om et ret broget landskab, som hele tiden ændrer sig. Det er også et område med en masse ildsjæle, som finder frivilligt arbejde både spændende og udfordrende. Socialministeriet har ønsket at få tegnet et aktuelt billede af frivillighedsformidlingerne og har bedt CASA gennemføre en større undersøgelse af området. Det har også været en spændende undersøgelse at udføre. Vi vil gerne takke alle de mennesker, som har givet sig tid til at bidrage til undersøgelsen, enten som interviewpersoner, som deltagere i dialogmøder eller fordi de har brugt en masse tid på at udfylde spørgeskemaer og registreringsskemaer. Uden deres velvillige indsats ville undersøgelsen ikke være blevet til noget. Vi er blevet godt modtaget alle steder. Også en tak til medlemmerne af følgegruppen, som har gjort en stor indsats med at diskutere oplæg og forslag og kommentarer: Else Hornemann og Niels Rasmussen fra Socialministeriet, Birthe Behrens fra Center for frivilligt socialt arbejde, Mona Høgh fra Fællesforeningen for Selvhjælp og Frivillighedsformidlinger i Danmark og Gitte Jensen fra LAF Landsforeningen af frivilligcentraler. Finn Kenneth Hansen, Claus Syberg Henriksen og Henning Hansen har skrevet rapporten og Britta Lerche Nielsen har redigeret rapporten. CASA, Februar 2001

4 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund og udvikling Baggrund og formål Hvad er en frivillighedsformidling? Start af frivillighedsformidlinger Udviklingen Udskiftning Geografisk dækning Værdier og mål Frivilligt socialt arbejde er hjælp til selvhjælp værdier i centrum Styrkelse af det frivillige arbejde målsætninger for arbejdet Grænserne kan gå ved det udførende arbejde Sammenfatning værdier, mål og problemstillinger Metoder og aktiviteter Hoved- og biaktiviteter Aktivitetsformer Hovedtyper Stormagasiner Supermarkeder Formidlingsservice Foreningsservice Selvhjælp Øvrige Opsummering Frivillige og frivillige organisationer De frivillige Hvorfor udføre frivilligt arbejde? Hvad ønsker de frivillige at lave? Nye frivillige? De frivillige organisationer Hvilke organisationer ønsker frivillige? Hvilke opgaver? Hvilke kvalifikationer? Varighed Lykkedes det at finde en frivillig? Offentlige henvendelser Hvilke institutioner? Hvilke opgaver? Kvalifikationer Lykkedes det? Opsummering... 70

5 5 Samarbejde Indledning Samarbejde i forhold til frivillige organisationer Samarbejde med kommuner Samarbejde med andre partnere Samarbejde med virksomhederne virksomhedernes sociale ansvar Sammenfatning Organisation og økonomi Organisationsform Leder og ansatte Økonomi Indtægter Udgifter Opsummering Opsummering og perspektiver Opsummeringer Målsætninger og værdier Aktiviteter Samarbejdspartnere De frivillige Geografisk dækning Organisation og økonomi Problemstillinger For mange målsætninger giver uklarhed Grænser til de frivillige organisationer Lokalt samlingspunkt Forhold til amter og kommuner Hvor går grænserne? Samarbejde kendskab til hinanden Bliver det frivillige arbejde ensrettet? Er frivillighedsformidlingerne en del af kommunens aktiveringsmaskine? Tager frivillighedsformidlingerne magten fra de frivillige organisationer? Er der grænser for, hvad frivillighedsformidlingerne skal lave? Kampen om de frivillige Sværere at finde frivillige og de bliver svagere Frivillighedformidlingernes fremtid Bilag 1 Metode Bilag 2 Skemaer

6 1 Baggrund og udvikling I dette indledningskapitel vil vi give læserne et indblik i baggrunden for rapporten og ikke mindst formålet med denne undersøgelse, som vi har foretaget af frivillighedsformidlingerne. Desuden vil vi give et kort historisk rids over den korte udvikling, som frivillighedsformidlingerne har gennemløbet i Danmark. Herunder vil vi give et lille indblik i de forskellige måder, frivillighedsformidlingerne er blevet oprettet på. Endelig vil vi se på, om frivillighedsformidlinger blot er et storbyfænomen, eller der er tale om en bred geografisk dækning, så befolkningen både i by og på land kan få glæde af deres aktiviteter. 1.1 Baggrund og formål Frivillighedsformidlingerne har eksisteret i godt 10 år, og der er i dag ca. 50 frivillighedsformidlinger rundt om i Danmark, der som udgangspunkt har til formål at formidle arbejdskraft til frivilligt socialt arbejde i lokale organisationer og foreninger. Mange af frivillighedsformidlingerne løser efterhånden også en lang række andre opgaver end formidling af frivillig arbejdskraft, fx selvhjælpsgrupper, rådgivning, projektstøtte- og ansøgningsvejledning. Der er gennemført flere undersøgelser af frivillighedsformidlingerne, men området skifter ret hurtigt karakter, og Socialministeriet savner en ajourført viden om, hvordan frivillighedsformidlingerne fungerer i dag. Formålet med denne undersøgelse er derfor at tegne et bredt billede af, hvordan frivillighedsformidlingerne fungerer og arbejder i dag. Nogle af de problemstillinger, der vil blive berørt i undersøgelsen er følgende: Målsætninger og værdier: Hvilke værdier og målsætninger ligger bag arbejdet i frivillighedsformidlingerne? Aktiviteter: Hvilke aktiviteter foregår i frivillighedsformidlingerne? Der foretages en kortlægning af aktiviteterne og fordelingen af ressourcer på disse, fx formidling af frivillige, projektudvikling, kontaktskabelse mellem kommuner og frivillige organisationer, foreningsservice. Er der synergieffekter mellem de forskellige aktiviteter? Samarbejdspartnere: Hvem samarbejder frivillighedsformidlingerne med? Er det de lokale organisationer og foreninger? Offentlige institutioner? Eller nogle helt andre, fx erhvervsvirksomheder? Frivillige: Hvem er de frivillige, og hvordan bruger de frivillighedsformidlingerne? Hvilke typer af organisationer formidles de frivillige til? Formid- 7

7 les der frivillige til andre områder end det sociale hvilke? Formidles der frivillige til offentlige institutioner? Geografisk dækning: Hvor bredt et område dækker frivillighedsformidlingerne? Er det en bydel, en kommune, et amt eller hvor stort området? Økonomi: Hvordan er økonomien i frivillighedsformidlingerne? Hvordan finansieres aktiviteterne? Modtager de penge/støtte udover PUF? 1.2 Hvad er en frivillighedsformidling? Begrebet frivillighedsformidling har ændret sig lidt i løbet af de godt 10 år, vi har haft dem i Danmark. Her er et par definitioner af frivillighedsformidlinger fra starten af 1990erne og Den første definition stammer fra et fællesmøde mellem en række frivilligformidlinger, hvor man vedtog et Mindstegrundlag, som næsten er identisk med en definition, som Ulla Habermann benyttede i sin evaluering af de første frivillighedsformidlinger. En frivillighedsformidling er et sted, som arbejder med systematisk at sætte mennesker, der har lyst til at deltage i frivilligt ulønnet arbejde, i forbindelse med andre (personer eller organisationer), som har brug for den frivillige indsats. (Ulla Habermann og Mindstegrundlaget, 1993). I 1996 gennemførte Birgit Christiansen en mindre undersøgelse af frivillighedsformidlingerne. Hun foreslog en ny definition: En frivilligcentral er en uafhængig frivillig organisation, der har som formål at støtte og fremme den lokale frivilligkultur ved at formidle frivillige jobs og hjælp til selvhjælp samt viden om det frivillige arbejde generelt og de lokale muligheder. (Birgit Christiansen: Frivilligcentraler, 1996). Den seneste definition på en frivillighedsformidling finder man på LAFs (Landsorganisationen Af Frivilligcentraler) hjemmeside, og den ligner i høj grad Birgit Christiansens definition. En frivilligcentral er en uafhængig, frivillig organisation, der har til formål: at udvikle og fremme den lokale frivilligkultur ved at formidle jobs, yde støtte til og udbrede viden om det frivillige arbejde generelt og i lokalområdet. (LAFs hjemmeside, 2000). Man bemærker for det første forskellen på navnet. I 1993 hed det frivillighedsformidling, og både i 1996 og 2000 hedder det frivilligcentral. Denne navneforskel er for det andet en konsekvens af, at de har udvidet sortimentet. I begyndelsen var det tænkt som en ren arbejdsformidling af frivillig arbejds- 8

8 kraft. Senere er det i stigende grad kommet til at handle om frivilligkultur og frivilligt arbejde generelt. I denne rapport vil vi benytte betegnelsen frivillighedsformidlinger, fordi det er den betegnelse Socialministeriet stadig benytter. I det sidste kapitel foreslår vi imidlertid, at man kan bruge betegnelsen: frivilligcentre. 1.3 Start af frivillighedsformidlinger En af de karakteristiske ting ved frivillighedsformidlingerne er, at de har hver deres tilblivelseshistorie. Der er næsten ikke to frivillighedsformidlinger, der er startet på samme måde. Derfor er der heller ikke ret mange fællestræk at præsentere, bortset fra de 7 modelprojekter, der blev startet i 1995 med støtte fra Socialministeriet. I det følgende gives en kort beskrivelse af, hvordan 6 frivillighedsbevillinger, som vi har studeret nærmere, er startet og har udviklet sig. Frivilligkontoret i Hobro Frivilligkontoret blev startet i Initiativtageren var en lokal kvindelig ildsjæl, som har sat flere frivillige skibe i søen i Hobro og omegn. Baggrunden var, at hun var med til at starte et krisecenter for voldsramte kvinder i 5 kommuner. Der meldte sig en del frivillige, hvoraf nogle alligevel ikke ville/kunne arbejde i krisecenter. Altså stod man med nogle mennesker, som gerne ville lave frivilligt arbejde. Så kom ideen, at man måske kunne formidle dem til andre frivillige foreninger. Vort frivillig-kontor startede som frivilligformidling Ret hurtigt blev det klart for os, at der var andre behov og forventninger til os. Vi fik mange henvendelser fra folk, der havde et eller andet problem, som de havde behov for at dele med andre i lignende situationer. Derfor fik projektet hurtigt et udpræget socialt sigte. Igennem tiden er der søsat flere småprojekter, nogle viste sig at være bæredygtige, og andre lykkedes ikke. Projekter og grupper er gået ud og ind gennem frivillig-kontoret gennem årene, og det er jo det, der giver projektet bevægelse. I starten var alt baseret på frivillig arbejdskraft. Senere valgte man at ansætte en koordinator på timer om ugen. En ansat, som skulle være et stabilt holdepunkt i arbejdet. Frivilligkontoret har nu åbent 3 dage om ugen. 9

9 Futuracentret i Næstved Futurakomiteen blev i 1994 udpeget af Næstved Kommunes socialudvalg. Næstved Kommune havde sagt ja til at være en af de 7 modelprojektkommuner, som Socialministeriet gav et 4 årigt tilskud til at skabe modeller for fremme af det frivillige sociale arbejde, og for hvordan frivillige organisationer, det offentlige og de private virksomheder kan samarbejde. I 1995 blev der ansat en koordinator til at varetage komiteens opgave. Futurakomiteen besluttede i 1995 at etablere et egentligt center for det frivillige arbejde. Man lejede sig ind i Ringstedgade 20, hvor der blev etableret en café og et kontor. Futurakomiteen indgik en samarbejdsaftale med Næstved Kommunes Arbejdsmarkedskontor om, at Caféen og visse serviceopgaver kunne varetages af aktiverede. Futuracentret åbnede officielt den 26. april 1996, og helt fra begyndelsen var der en lang række frivillige, der indgik i arbejdet omkring opbygningen af centret. I 1996 blev der etableret en Husgruppe som en støtteforening til Futuracentret. Futuracentret er siden vokset sammen med Frivillighedscentralen, der flyttede ind i tilstødende lokaler i august Futurakomiteen og Frivillighedscentralens bestyrelser har frem til 1998 arbejdet på en egentlig sammenlægning af de 2 projekter. Det er nu lykkedes således at Futuracentret nu er et samlet center til fremme af det frivillige sociale arbejde i Næstvedområdet. Frivillighedsformidlingen i Søllerød Selv om Frivillighedsformidlingen i Søllerød er meget ny, så har den en længere forhistorie. Allerede i 1996 var der nemlig et forslag på bordet om at etablere et center til formidling af frivilligt arbejde på baggrund af gode erfaringer med frivilligt arbejde på ældreområdet. I 1998 udarbejdede man endnu et forslag om en frivillighedsformidling, som så blev etableret af Søllerød Kommune for 1½ år siden. Kommunen ansatte en koordinator med baggrund i den frivillige verden til at drive frivillighedsformidlingen. Der var dog blevet udarbejdet en frivilligpolitik inden lederen blev ansat. Der er tale om et kommunalt projekt med et forløb på 2 år. Der skal foretages en evaluering i foråret 2001 efter 2 år. Herefter omdannes det evt. til selvejende institution. Den første aktivitet var en temarække, som henvendte sig til alle i kommunen, der havde med frivilligt socialt arbejde at gøre. Her gennemgik man loven og fik en diskussion af, hvad de skulle bygge videre på. 28 deltog. Senere har man afholdt en inspirationsdag med udgangspunkt i ældreområdet, idet mange ældre er frivillige. 10

10 Netværkskontakten i Odense Netværkskontakten har eksisteret i 10 år. Fra fungerede den både som frivillighedsformidling og etablering af selvhjælpsgrupper. Der var tale om to adskilte afdelinger, som havde hver sin afdeling og lokaler i bygningen. I 1996 blev de to funktioner slået sammen og lokalerne blev åbnet, således at de nu fungerer som en helhed. Desuden blev der ansat en leder for hele Netværkskontakten omfattende både frivillighedsformidling og selvhjælpsgrupper. Netværkskontakten fungerer som en informationscentral og frivillighedsformidling. Desuden opretter og etablerer de selvhjælpsgrupper. Der er for øjeblikket ca. 15 selvhjælpsgrupper, som kører, det drejer som om sorg-, angst-, depression-, skilsmisse-, fælles samvær-, kvindehyggeselvhjælpsgrupper m.m. Netværkskontakten er til for både organisationer og frivillige. Der arbejder frivillige i Netværkskontakten nogle dagligt, andre to gange om ugen. Der gøres et stort arbejde for frivillighedspleje, via møder, rådgivning og vejledning samt arrangementer. De frivillige, som arbejder i Netværkskontakten, tager også på institutionsbesøg for at få kendskab til institutionerne og deres behov for frivillige. Det frivillige center i Alssund Frivillighedsformidlingen blev startet for 4 år siden af den nuværende leder, som har en fortid i AF-systemet. I starten modtog de støtte fra andre frivillighedsformidlinger, især den i Aabenraa. Desuden blev der afholdt møder med frivillige kræfter i Alssundområdet. Frivillighedsformidlingen startede 1. januar I 1998 fik centret sin egen bestyrelse og antog navnet Det frivillige center i Alssund. I starten fokuserede de meget på formidling af frivillige job, men efterhånden er centret beskæftiget med en række forskellige opgaver vedr. servicering af de frivillige organisationer i Sønderborg og omegn. 11

11 1.4 Udviklingen Vi har opgjort alderen på de 51 frivilligformidlinger, som indgår i denne undersøgelse, således: Frivillighedsformidlingernes alder, 2000 Antal Procent 11 år % 10 år % 9 år % 8 år % 7 år % 6 år % 5 år % 4 år % 3 år % 2 år % 1 år % 0 år % I alt % Størstedelen af de nuværende frivillighedsformidlinger er 5-8 år gamle i 2000, dvs. de er startet i perioden (55% er startet i denne periode). Man skal også bemærke, at næsten 20% er startet inden for de sidste par år. Hertil kommer endda et par frivillighedsformidlinger, som er helt nystartede, men desværre ikke indgår i vores undersøgelse, fx i Frederikshavn. Hvis man kort skal give et rids af frivillighedsformidlingernes udvikling, kan man pege på nogle særlige initiativer, der er taget siden SMIL-projektet Frivillighedsformidlingernes historie i Danmark går tilbage til 1989, hvor 3 frivillighedsformidlinger blev etableret med støtte fra SUM-midlerne (Socialministeriets UdviklingsMidler). Det var det såkaldte SMIL-projekt, som bl.a. havde sin baggrund i følgende 3 forhold: at give (flere) mennesker mulighed for at deltage i frivilligt arbejde, at støtte det frivillige arbejde som sådan, at afprøve en model (idé). De 3 frivillighedsformidlinger, som deltog i SMIL-projektet var: FRIFORM i København. 12

12 Kontakt mellem mennesker i Svendborg. FRISAT i Maribo PUF Efter startfasen med SMIL-projektet, blev der oprettet et par andre (endnu eksisterende) frivillighedsformidlinger, fx Netværkskontakten i Odense og Frivilligcentralen for Storkøbenhavn. Men det var først, da Socialministeriet i 1992 begyndte at støtte etableringen af frivillighedsformidlinger via PUF-midlerne (PUljen til Frivilligt socialt arbejde), at der rigtig kom gang i området. Blandt de frivillighedsformidlinger, der blev etableret i denne periode, kan nævnes: Selvhjælp i Esbjerg Netværkskontoret i Greve De Frivilliges Hus i Aalborg Fribørsen i Århus De Frivilliges Hus i Herning De Frivilliges Butik i Brønderslev (nu Brovst) Modelprojekter I midten af 1990erne tog Socialministeriet initiativ til at oprette de såkaldte Modelprojekter i 7 kommuner. Hensigten var at styrke det lokale samarbejde mellem kommuner og frivillige organisationer. Man støttede modelprojekter i forskellige kommunetyper både store og små. De 7 modelprojekter består alle endnu: Herning (Det Frivillige Samråd) Fredericia ( Vindmøllen ) Næstved ( FUTURA-Centret ) Munkebo ( Kontaktstedet ) Egvad/Tarm ( Tømmergaarden ) Sydfalster/Gedser ( Blæksprutten ) Græsted/Gilleleje (Frivillighedsformidlingen) I samme periode blev der også oprettet andre frivillighedsformidlinger, som endnu eksisterer, bl.a.: Frivilligkontoret i Hobro De Frivilliges Hus i Hjørring Kontakten i Nakskov Netværkskontoret i Hvidovre Paragraf 115 Den seneste udvikling er især knyttet til paragraf 115 midlerne, som er en del af bloktilskuddet til kommuner og amter, der skal bruges til at støtte det frivillige arbejde. Det har betydet, at der er oprettet en del frivillighedsformidlinger med kommunal støtte i de sidste par år. Blandt disse kan nævnes: 13

13 Frivillighedshuset i Helsinge Væksthuset i Varde Frederiksberg Frivillighedscenter Desuden er der 4 kommuner, som har oprettet frivillighedsformidlinger i kommunens regi som kommunale institutioner: Ringsted Korsør Holstebro Søllerød Vi kan altså konstatere, at frivillighedsformidlingerne er kommet til i en lind strøm i løbet af 1990erne. Men der er dog nogle højdepunkter i midten og slutningen af 1990erne. Socialministeriets initiativer har været meget afgørende for udviklingen. PUF-midler, modelprojekter og paragraf 115 midler har givet start og liv til mange frivillighedsformidlinger. 1.5 Udskiftning Vi har registreret ca. 60 frivillighedsformidlinger i forbindelse med denne undersøgelse. Der føres en liste af Center for Frivilligt Socialt Arbejde i Odense, og den bliver løbende bragt på bagsiden af LAFs blad: Focus. Der er en vis udskiftning i frivillighedsformidlingerne, nogle består, andre forgår, mens atter andre genopstår. Denne udskiftning kan vi få et indtryk af, ved at se på den liste af frivillighedsformidlinger, der indgik i Birgit Christiansens undersøgelse fra 1996, og sammenligne den med Focus-listen i Hvor mange frivillighedsformidlinger eksisterer endnu? Set fra Antal Procent Eksisterer stadig (i 2000) % Genopstået % Nedlagt % I alt % Kilde: Birgit Christiansen: Frivilligcentraler, 1996 & Focus, september Tabellen viser, at mere end halvdelen af frivillighedsformidlingerne fra 1996 stadig fungerer som frivillighedsformidlinger. Nogle få har været nedlagt, men er genopstået i byen/kommunen. Endelig er der godt en tredjedel af frivillighedsformidlingerne, som er blevet nedlagt siden Hvis man i stedet ser på de frivillighedsformidlinger, som eksisterer i 2000, og ser på, om de også eksisterede i 1996, så ser billedet således ud. 14

14 Hvor mange frivillighedsformidlinger eksisterede også i 1996? Set fra Antal Procent Eksisterede også i % Genopstået % Er helt nye % I alt % Kilde: Birgit Christiansen: Frivilligcentraler, 1996 & Focus, september I perioden er der altså en tredjedel af frivillighedsformidlingerne, der er nye, mens hovedparten også eksisterede i Vi kan altså konstatere, at der er en vis cirkulation. Knap to tredjedele er stabile, mens en tredjedel er skiftet ud over en 4-5 års periode. 1.6 Geografisk dækning Er frivillighedsformidlingerne mest et fænomen i de store byer, eller eksisterer de også i de små landkommuner? Eller der en jævn geografisk spredning, så frivillighedsformidlingerne både findes i Jylland, Sjælland og Fyn? Det viser de følgende tabeller. Den første tabel viser frivillighedsformidlingernes fordeling på bystørrelser, dvs. kommunernes indbyggertal. Fordelingen af frivillighedsformidlinger på bystørrelser Antal Procent Storkøbenhavn % Store provinsbyer (Mere end ) % Mellemstore provinsbyer ( ) % Små provinsbyer ( ) % Landkommuner (under ) % Hele landet % Kilde: Focus, September Vi kan se, at der tilsyneladende er en pæn spredning på bystørrelser. De områder med relativt færrest frivillighedsformidlinger er Storkøbenhavn og landkommunerne. Men hvis man tager hensyn til indbyggertallet i disse områder, er der kun tale om en mindre underrepræsentation. Eksempelvis bor 17% af befolkningen i landkommunerne, og 20% bor i Storkøbenhavn (Københavns Amt + København/Frederiksberg Kommuner). 15

15 I den anden tabel har vi fordelt frivillighedsformidlingerne på amter. Vi har samtidig vist fordelingen af antal indbyggere i de forskellige amter. Frivillighedsformidlingerne fordelt på amter Antal Formidlinger Procent Antal indbyggere København/Frederiksberg Kommuner % 11% Københavns Amt % 12% Frederiksborg Amt % 7% Roskilde Amt % 4% Vestsjællands Amt % 5% Storstrøms Amt % 5% Bornholms Amt % 1% Fyns Amt % 9% Sønderjyllands Amt % 5% Ribe Amt % 4% Vejle Amt % 6% Ringkøbing Amt % 5% Århus Amt % 11% Viborg Amt % 5% Nordjyllands Amt % 10% Hele landet % 100% Kilde: Focus, September Tabellen viser et billede af en pæn spredning af frivillighedsformidlingerne på alle amterne. Der er således mindst én frivillighedsformidling i hvert amter. I følgende 3 amter er der en overrepræsentation af frivillighedsformidlinger: Storstrøms Amt Ribe Amt Ringkøbing Amt I følgende 6 amter er der en underrepræsentaion af frivillighedsformidlinger: København/Frederiksberg Kommuner Københavns Amt Vestsjællands Amt Sønderjyllands Amt Århus Amt Viborg Amt 16

16 I de fleste tilfælde er overrepræsentationen og underrepræsentationen ret lille. Desuden kan man ikke sætte lighedstegn mellem antallet af frivillighedsformidlinger og kapaciteten hos frivillighedsformidlingerne. Eksempelvis er der en overrepræsentation af frivillighedsformidlinger i Storstrøms Amt, men de fleste frivillighedsformidlinger i dette amt er relativt små. Omvendt er der en underrepræsentation i Københavnsområdet, men et par af frivillighedsformidlingerne i dette område er meget store. 17

17 2 Værdier og mål Værdier og målsætninger er udgangspunktet for frivillighedsformidlingernes arbejde? Værdier og mål siger noget om den retning, frivillighedsformidlingerne ønsker at bevæge sig i. I dette kapitel fokuserer vi derfor på det værdimæssige grundlag for frivillighedsformidlingerne, og hvordan det i praksis udtrykkes i form af konkrete målsætninger. Vi ser på følgende temaer: Værdier hvilke værdier ligger bag arbejdet? Målsætninger hvilke konkrete mål sætter man sig? 2.1 Frivilligt socialt arbejde er hjælp til selvhjælp værdier i centrum Når frivillighedsformidlingerne selv skal beskrive formål og metoder (som de har gjort det i spørgeskemaer, på dialogmøder og ved vores besøg rundt om i landet) er der to begreber, der i forskellige forklædninger går igen i mange besvarelser, nemlig at frivillighedsformidlingerne beskæftiger sig med og søger at styrke: Lokalt frivilligt socialt arbejde Hjælp til selvhjælp Når vi går bag indholdet af disse begreber, bliver det muligt at indfange nogle af de centrale værdier, frivillighedsformidlingerne arbejder ud fra. Lokale fællesskaber skal styrkes Frivillighedsformidlingerne (langt de fleste) henvender sig først og fremmest til borgere i det område en kommune, et amt eller en region som frivillighedsformidlingen ligger i. Frivillighedsformidlingerne arbejder for at fremme de lokale fællesskaber. Den enkelte borger skal involveres i det sociale liv i nærområdet og være med til at løfte sociale opgaver i det lokalsamfund, man lever i. Nogle af frivillighedsformidlingerne udtrykker det på følgende måde (besvarelser fra spørgeskemaerne): (Formidlingen) er igangsættende og støttende for lokale ideer og projekter. (19) Vi søger at skabe fællesskaber, som kan rumme forskelligheder og fremme det sociale netværk, for derved at forøge den åndelige velfærd. 18

18 Frivillighed som drivkraft Det frivillige sociale arbejde er omdrejningspunktet i frivillighedsformidlingerne. Frivillighedsformidlingerne er til for at støtte op omkring det frivillige arbejde. Men hvad vil det sige, at arbejdet er frivilligt? Det er lysten til at hjælpe hos den enkelte frivillige, der skal være motiverende for arbejdet. De frivillige skal deltage i arbejdet af egen fri vilje. Frivilligt arbejde er som udgangspunkt ulønnet. I nogle tilfælde kan der dog være tale om, at der er lønnede medarbejdere men i så fald skal den væsentligste og bærende del af arbejde udføres som ulønnet arbejde. Frivilligt arbejde skal udføres på nonprofit-basis. Der er ikke nogen, der skal kunne have økonomisk udbytte af arbejdet. De organisationer, der udfører frivilligt arbejde skal derfor have en eller anden form for almennyttigt formål. /DQGVIRUHQLQJHQ DI )ULYLOOLJKHGVFHQWUDOHU +YLONH Y UGLHU HU YLJWLJH IRU HQ IULYLOOLJFHQWUDO 8DIK QJLJKHG (Q IULYLOOLJFHQWUDO HU HQ VHOY VW QGLJ IULYLOOLJ RUJDQLVDWLRQ VRP HU XDIK QJLJ DI RIIHQWOLJH RJ DI SDUWLSROLWLVNH UHOLJL VH RJ DQGUH V ULQWHUHVVHU 5XPPHOLJKHG (Q IULYLOOLJFHQWUDO VWnU nehq IRU DOOH PHQQHVNHU XDQVHW UHOLJL V HOOHU SROLWLVN DQVNXHOVH UDFH N Q DOGHU HWF Q\H IRUPHU IRU IULYLOOLJW DUEHMGH VnYHO VRP IRU HNVLVWHUHQGH RUJDQLVDWLRQHU EnGH WUDGLWLRQHOOH RJ DQGHUOHGHV LGpHU HQKYHU XGHQ UHJLVWUHULQJ 8GYLNOLQJ (Q IULYLOOLJFHQWUDO O JJHU Y JW Sn DW Y UH PHG WLO DW XGYLNOH VW WWH RJ XGEUHGH YLGHQ RP GHW IULYLOOLJH DUEHMGH JHQHUHOW RJ L ORNDORPUnGHW.LOGH /D) V KMHPPHVLGH Det frivillige arbejde skal også ses som et supplement til det offentlige system. Blandt de frivillige er der et mål om, at man kan noget, som det offentlige ikke kan. Det frivillige arbejde skal kunne nå ud til personer, det offentlige ikke kan nå. De frivillige skal kunne se problemstillinger, som det offentlige ikke ser. Og de frivillige skal yde hjælp, som det offentlige enten slet ikke kan yde eller ikke vil/ikke har mulighed for at yde. Det er også et ønske, at man i de frivillige sociale organisationer er på forkant af udviklingen. Og at der derfor skal udspringe nye idéer fra det frivillige. Social indfaldsvinkel Det frivillige arbejde er socialt i den forstand, at de frivillige hjælper andre mennesker. Det frivillige arbejde udføres ikke (kun) for en selv eller ens familie, men for andre mennesker, der har behov for hjælp. Inddrage borgerne i løsningen af sociale problemer. Gennem frivillighed og demokratiske processer skabe større og bedre sammenhæng i tilværelsen. Det også vigtigt, at der er rummelighed i det frivillige arbejde. I det frivillige arbejde må der ikke skelnes til borgernes forskellige baggrund, alle skal kunne modtage hjælp: 19

19 Frivilligt socialt arbejde er for alle. Dannelse af sociale netværk mellem mennesker er helt centralt for frivillighedsformidlingerne for at forebygge ensomhed og isolation: Forebyggelse ved at fremme kontakt mellem mennesker for derved at øge den enkeltes livskvalitet og sociale netværk. De frivillige arbejder Deltagelse i det frivillige sociale arbejde anses som meningsfuldt og nødvendigt for at løse sociale problemer. Dette er hele drivkraften bag arbejdet. Der er tale om arbejde i den forstand, at det ikke (kun) er for sjovs skyld, man 9 UGLJUXQGODJ deltager i det frivillige arbejde. Samtidig er det frivillige arbejde (ofte) organiseret. Det foregår i en aftalt sammenhæng (typisk i en organisation) og er på den måde ikke tilfældigt. Organisationerne og de frivillige forventer, at der er en positiv effekt af det arbejde, man udfører. Hjælp til andre Hovedformålet med det meste frivillige sociale arbejde er humanitært. Det frivillige sociale arbejde gennemføres )ULYLOOLJKHGVIRUPLGOLQJ 1HWY UNVFDIpHQ L +ROVWHEUR $UEHMGHU IRU DW EHGUH PHQQHVNHUV OLYV VLWXDWLRQ JHQQHP VW\UNHOVH DI GHQ IULYLO OLJH LQGVDWV 0HGYLUNH WLO HQ VW\UNHOVH DI VDPDUEHM GHW PHOOHP IRUHQLQJHU RUJDQLVDWLRQHU PP GHU \GHU IULYLOOLJW VRFLDOW DUEHMGH 0HGYLUNH WLO DW VW\UNH GHQ IRUHE\JJHQGH LQGVDWV 6DPOH RJ V\QOLJJ UH WHQGHQVHU RJ EHKRY LQGHQ IRU GHW IULYLOOLJH VRFLDOH DUEHMGH for at yde omsorg og hjælp til andre mennesker, der har behov for hjælp. Hjælpen gives først og fremmest til personer, der af den ene eller anden årsag står i en vanskelig situation. Det kan være, fordi man er ramt af en sygdom eller har økonomiske, sociale eller psykiske problemer. Det frivillige sociale arbejde skal virke imod udstødelse og marginalisering. Arbejde for at forbedre menneskers livssituation gennem styrkelse af den frivillige indsats. Imødegå ensomhed og isolation. Skabe kontakt mellem mennesker både ressourcestærke, som har overskud til at udføre et meningsfuldt socialt arbejde, og ressourcesvage, som pga. sygdom, arbejdsløshed, ensomhed eller andet trænger til støtte og mulighed for gennem egen aktivitet at genopbygge deres netværk. 20

20 Hjælp til selvhjælp som udgangspunkt Det frivillige arbejde tager ofte udgangspunkt i, at den enkelte borger selv kan være med til at løse sine egne problemer. Det frivillige sociale arbejde er et forsøg på at gøre op med passivitet. Borgerne skal selv være aktive og være med til at løse sine problemer. Arbejder for at mennesker skal få mulighed for at bruge egen handlekraft og ressourcer til løsning af problemer efter hjælp til selvhjælpsprincippet. Der er en idé om, at det ikke kun er den modtagende part, den person der bliver hjulpet som har udbytte af arbejdet. Også den, der yder, skal have udbytte af at udføre frivilligt arbejde. Helst skulle skellene mellem den, der hjælper, og den, der bliver hjulpet, helt forsvinde. 2.2 Styrkelse af det frivillige arbejde målsætninger for arbejdet I dette afsnit er det de mere konkrete målsætninger, vi ser på. Hovedmålet for frivillighedsformidlingerne er at styrke det frivillige sociale arbejde på forskellige måder. Nogle af de mål, som mange frivillighedsformidlinger peger på, er: Generel styrkelse af det frivillige arbejde Samarbejde om det frivillige arbejde Frivillighedsformidling Foreningsservice Hjælp til de frivillige Idéudvikler Oprettelse af selvhjælpsgrupper Generel styrkelse af de frivillige arbejde At styrke det frivillige arbejde generelt er den helt centrale målsætning, der nærmest naturligt ligger frivillighedsformidlingerne på sinde: Formålet er at styrke, understøtte og koordinere det frivillige sociale arbejde. Styrke og udvikle den frivillige sociale indsats som enkeltpersoner, grupper og foreninger udfører. Frivillighedsformidlingerne skal være med til at udvikle og underbygge den indsats, der allerede foregår i forbindelse med det frivillige arbejde i forskellige organisationer. 21

Frivillighedsformidlinger i Danmark. Februar 2001. Finn Kenneth Hansen, Henning Hansen og Claus Syberg Henriksen CASA

Frivillighedsformidlinger i Danmark. Februar 2001. Finn Kenneth Hansen, Henning Hansen og Claus Syberg Henriksen CASA Frivillighedsformidlinger i Danmark Februar 2001 Finn Kenneth Hansen, Henning Hansen og Claus Syberg Henriksen CASA CASA Frivillighedsformidlinger i Danmark Februar 2001 Finn Kenneth Hansen, Henning Hansen

Læs mere

Jammerbugt Kommunes Frivilligpolitik

Jammerbugt Kommunes Frivilligpolitik Jammerbugt Kommunes Frivilligpolitik I Jammerbugt Kommune findes der over hundrede frivillige foreninger, organisationer og grupper, der arbejder frivilligt for at hjælpe andre og gøre hverdagen lettere

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Kommuners og amtskommuners samarbejde med frivillige sociale organisationer

Kommuners og amtskommuners samarbejde med frivillige sociale organisationer Kommuners og amtskommuners samarbejde med frivillige sociale organisationer - paragraf 115 November 21 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA Kommuners og amtskommuners samarbejde med frivillige sociale

Læs mere

Velkommen til fælleskabet! 69 Frivilligcentre fordelt på 62 kommuner

Velkommen til fælleskabet! 69 Frivilligcentre fordelt på 62 kommuner Velkommen til fælleskabet! 69 Frivilligcentre fordelt på 62 kommuner FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark Konsulentbistand Kurser, uddannelse og temadage Netværk og sparring Synliggørelse og interessevaretagelse

Læs mere

Frivillig social indsats

Frivillig social indsats Frivillig social indsats Esbjerg Kommune 2013 [RETNINGSLINJER FOR ANSØGNING AF 18 MIDLER] Indledning Esbjerg Kommune afsætter hvert år et beløb til den lokale frivillige sociale indsats. Midlerne er afsat

Læs mere

Varde Kommunes frivillighedspolitik.

Varde Kommunes frivillighedspolitik. Varde Kommunes frivillighedspolitik. Varde Kommune ser det frivillige sociale arbejde som et vigtigt supplement til den kommunale forvaltnings service og tilbud til kommunens borgere. Derfor betragter

Læs mere

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ Aabenraa Selvhjælp et sundhedsfremmende alternativ 1 Kort om huset Aabenraa Selvhjælp er en frivilligdrevet institution, der tilbyder gratis hjælp til selvhjælp. Det være sig i form af individuelle samtaler,

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Frivilligt socialt arbejde

Frivilligt socialt arbejde Frivilligt socialt arbejde Esbjerg Kommune 2010 [VEJLEDNING TIL ANSØGNING AF 18 MIDLER] Vejledningen beskriver ansøgningsprocedure og kriterier for tildeling af støtte til frivilligt socialt arbejde i

Læs mere

Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark. Oslo 29. januar 2016

Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark. Oslo 29. januar 2016 Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark Oslo 29. januar 2016 Agenda Frivilligcentrene i Danmark Finansiering Frivilligheden i en brydningstid Evaluering af Frivilligcentrene

Læs mere

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster.

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster. NYHEDSBREV Fraværsstatistikken for den (amts)kommunale sektor 2006 er nu tilgængelig i en onlineversion med mulighed for selv at danne diverse rapporter over fraværet. Desuden udgives Fraværsstatistikken

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015 Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den

Læs mere

Frivilligt Socialt Arbejde April 2014. Birthe Funk

Frivilligt Socialt Arbejde April 2014. Birthe Funk Frivilligt Socialt Arbejde April 2014 Birthe Funk Disposition Udkants eller Vandkantsdanmark? Hvad er Frivilligt Socialt arbejde Om Frivilligcenter Lolland Det værdifulde frivillige arbejde frivilligt

Læs mere

GUIDE. Sådan holder I en Frivilligbørs

GUIDE. Sådan holder I en Frivilligbørs GUIDE Sådan holder I en Frivilligbørs Udskrevet: 2016 Indhold Sådan holder I en Frivilligbørs...................................................... 3 2 Guide Sådan holder I en Frivilligbørs Denne guide

Læs mere

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015 www.skive.dk Frivillighedspolitik for Skive Kommune Indholdsfortegnelse: Forord 3 Formål 4 Grundlaget for samarbejdet 4 Mål og handlinger 6 Revision

Læs mere

MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I

MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Politik for det frivillige sociale arbejde MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord SIDE 2 Marts 2010 Eike Albrechtsen, formand for Socialudvalget Uanset, hvor mange paragraffer, der skrives

Læs mere

Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune

Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune Forord Livsmod, glæde, handlekraft og kvalitet. Det er nøgleordene i arbejdet for og blandt ældre og handicappede. Det er bærende

Læs mere

Formands Nyt. Nr Februar. Livet skal leves hele livet

Formands Nyt. Nr Februar. Livet skal leves hele livet Formands Nyt Nr. 1-2015 Februar Livet skal leves hele livet OK-Klubberne i Danmark * Allégade 2 * 2000 Frederiksberg * tlf.: 33 85 45 01 * ok-klubberne.dk * facebook.com/okklubberne Formands Nyt nr.1,

Læs mere

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003 Statistik for social- og sundhedsassistentuddannelsen 1993-2004 Følgende oversigt viser ansøgere, dimensionering og optag baseret på social- og sundhedsassistentuddannelsen i perioden 1993-2004. Tallene

Læs mere

Vejledning til ansøgning om økonomisk tilskud til en frivillig social indsats fra 18 puljen

Vejledning til ansøgning om økonomisk tilskud til en frivillig social indsats fra 18 puljen Vejledning til ansøgning om økonomisk tilskud til en frivillig social indsats fra 18 puljen En frivilligt social indsats er, når der ydes en ulønnet og utvungen indsats med et socialt sigte, og når indsatsen

Læs mere

Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren. Bilag til pjece om Ny Løn

Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren. Bilag til pjece om Ny Løn Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren Bilag til pjece om Ny Løn Fandt du vej til Ny Løn? Statistisk materiale som bilag til pjece. Allerede i februar måned udsendte sektoren et særnummer af vores

Læs mere

Unges arbejdsmiljø og risiko for arbejdsulykker

Unges arbejdsmiljø og risiko for arbejdsulykker Unges arbejdsmiljø og risiko for arbejdsulykker Resultater fra to undersøgelser Claus D. Hansen, sociolog Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning Hvad ved vi om unges arbejdsulykker? *HQHUHOWIRUOLGWIRUGL

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk - et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk Hvem er vi? Foreningen Smertetærskel er en frivillig social forening. Vores forening består af en

Læs mere

ET ANDET LIV. Dette er en kort projektbeskrivelse; en udbygget projektbeskrivelse er under udarbejdelse af Frises sekretariat.

ET ANDET LIV. Dette er en kort projektbeskrivelse; en udbygget projektbeskrivelse er under udarbejdelse af Frises sekretariat. Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 584 Offentligt 1 FRISE. LANDSFORENING FOR FRIVILLIGCENTRE OG SELVHJÆLP Østeraagade 2,2 9000 Aalborg www.frise.dk Tlf 98 122424 27. juni 2006 ET ANDET LIV En rehabiliterings-

Læs mere

Sygehusenes virksomhed 1998 (foreløbig opgørelse).

Sygehusenes virksomhed 1998 (foreløbig opgørelse). Sygehusenes virksomhed 1998 (foreløbig opgørelse). Kontaktperson: Fuldmægtig Jakob Lynge Sandegaard, lokal 6205 Fuldmægtig Jørgen Jørgensen, lokal 6302 Indberetninger til Landspatientregisteret for 1998

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Den frivillige sociale indsats er defineret som en indsats, der som udgangspunkt ydes

Den frivillige sociale indsats er defineret som en indsats, der som udgangspunkt ydes STRUER KOMMUNE Bestillerenheden Frivillighedspolitik. Hvad er frivillighedspolitik? En frivillighedspolitik er nogle rammer og retningslinier for et samarbejde mellem det offentlige og de frivillige om

Læs mere

POLITIK for det frivillige sociale arbejde

POLITIK for det frivillige sociale arbejde POLITIK for det frivillige sociale arbejde EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord I Tønder Kommune har vi en lang og mangfoldig tradition for at udvikle det frivillige sociale arbejde. Det er en proces,

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

,, 34 procent har. ,, Danskere står for. ,, I de første fem. Hotellerne går frem. oplevet en omsætningsfremgang. på mindst 6 procent

,, 34 procent har. ,, Danskere står for. ,, I de første fem. Hotellerne går frem. oplevet en omsætningsfremgang. på mindst 6 procent Økonomisk analyse fra HORESTA juli 2006,, 34 procent har oplevet en omsætningsfremgang på mindst 6 procent Hotellerne går frem De danske hoteller har oplevet en positiv udvikling i såvel omsætning som

Læs mere

Ældre- og Handicapudvalget

Ældre- og Handicapudvalget Ældre- og Handicapudvalget - Dagsorden 18. november 2014 PRINT Ældre- og Handicapudvalget Åben Dagsorden 2. Driftsaftale med Bolbro Brugerhus (Åbent) Tirsdag den 18-11-2014 kl. 08:30 Lysningen, Østerdalen

Læs mere

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016 Økonomisk analyse 26. februar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit

Læs mere

Social Frivilligpolitik 2012-2015

Social Frivilligpolitik 2012-2015 Social Frivilligpolitik 2012-2015 Forord Det Frivillige Sociale Arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen

Læs mere

Retningslinier pr. 11. marts 2014 for Støtte til frivilligt socialt arbejde jf. 18 i Lov om Social Service.

Retningslinier pr. 11. marts 2014 for Støtte til frivilligt socialt arbejde jf. 18 i Lov om Social Service. Initialer: hop Sag: 306-2010-23337 Dok.: 306-2014-62737 Oprettet: 18. marts 2014 Retningslinier pr. 11. marts 2014 for Støtte til frivilligt socialt arbejde jf. 18 i Lov om Social Service. Udvalg: Social-og

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Støtte til frivilligt socialt arbejde efter 18 i Lov om Social Service

Støtte til frivilligt socialt arbejde efter 18 i Lov om Social Service RETNINGSLINJER September 2011 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Støtte til frivilligt socialt arbejde efter 18 i Lov om Social Service Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Om Frivilligafdelingen

Om Frivilligafdelingen Frivillighåndbog Om Frivilligafdelingen Indhold Frivilligafdelingens opgaver... 3 Værktøjsmapper... 4 Frivilligafdelingen består af... 6 Mødrehjælpens lokalforeninger... 7 Mødrehjælpens fondsbutikker...

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Ansøgning om økonomisk støtte til Frivilligt Socialt Arbejde i Egedal Kommune efter Lov om Social Service 18

Ansøgning om økonomisk støtte til Frivilligt Socialt Arbejde i Egedal Kommune efter Lov om Social Service 18 Ansøgning om økonomisk støtte til Frivilligt Socialt Arbejde i Egedal Kommune efter Lov om Social Service 18 Ansøgningsfrist: 1. november Svar på ansøgning: Ultimo december Ansøgningsskema sendes til:

Læs mere

FRIVILLIGPOLITIK. August 2013 Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 12. november 2013. Dok. Nr. 151915-13

FRIVILLIGPOLITIK. August 2013 Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 12. november 2013. Dok. Nr. 151915-13 FRIVILLIGPOLITIK August 2013 Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 12. november 2013. Dok. Nr. 151915-13 Indledning Frivilligpolitikken beskriver rammen for etablering af frivilligråd og kommunens støtte

Læs mere

Samarbejdsrammer for frivillighed i Center for Sundhed og Omsorg

Samarbejdsrammer for frivillighed i Center for Sundhed og Omsorg Samarbejdsrammer for frivillighed Indholdsfortegnelse Hvorfor samarbejde?... 2 Hvorfor samarbejdsrammer?... 3 Muligheder... 4 Det særlige ved frivillighed... 5 Kommunikation og fælles mål... 6 Anerkendelse

Læs mere

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 27. maj 2009 Kontor: Procesretskontoret Sagsnr.: 2009-792-0897

Læs mere

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere

Strategi for den frivillige sociale indsats på ældreområdet

Strategi for den frivillige sociale indsats på ældreområdet GRIB MULIGHEDEN Strategi for den frivillige sociale indsats på ældreområdet INDHOLD Forord... 3 Formål... 4 Vision... 5 Mental Frikommune... 6 Indsatsområder 1 Samarbejde... 8 Aktive borgere skaber det

Læs mere

.RPPLVVLRQHQVVWUDWHJL

.RPPLVVLRQHQVVWUDWHJL ,3 Bruxelles, den 2. juli 2002 9LUNVRPKHGHUQHV VRFLDOH DQVYDU 1\ VWUDWHJL IUD.RPPLVVLRQHQ PHG GHW IRUPnO DW IUHPPH YLUNVRPKHGHUQHVELGUDJWLOE UHG\JWLJXGYLNOLQJ (XURSD.RPPLVVLRQHQ KDU L GDJ YHGWDJHW HQ Q\

Læs mere

Danskernes afstand til nærmeste skadestue

Danskernes afstand til nærmeste skadestue Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath 31. August 2011 Danskernes afstand til nærmeste skadestue Antallet af skadestuer er halveret fra 69 skadestuer i 199 til 3 skadestuer i 2011. Dette afspejler

Læs mere

Frivillighedspolitik i Esbjerg Kommune (Politik for frivilligt socialt arbejde)

Frivillighedspolitik i Esbjerg Kommune (Politik for frivilligt socialt arbejde) Frivillighedspolitik i Esbjerg Kommune (Politik for frivilligt socialt arbejde) Godkendt af: Økonomiudvalget den 1. december 2008 Byrådet den 15. december 2008 Borger- & Sundhedsudvalget den. 17. november

Læs mere

Udvikling og etablering og af Frivillighedscenter i Aabenraa Projektbeskrivelse Pixiudgave

Udvikling og etablering og af Frivillighedscenter i Aabenraa Projektbeskrivelse Pixiudgave Udvikling og etablering og af Frivillighedscenter i Aabenraa Projektbeskrivelse Pixiudgave Acadre sag: 15/32530 Dokument nr.: 13 Side 1 af 8 Indhold 1. Projektets formål... 3 2. Målsætning og mål for Frivillighedscenter...

Læs mere

3XQNWDIJLIWHU.RPPLVVLRQHQIRUHVOnUKDUPRQLVHULQJ DIEHVNDWQLQJHQDIGLHVHOROLHWLOHUKYHUYVIRUPnO

3XQNWDIJLIWHU.RPPLVVLRQHQIRUHVOnUKDUPRQLVHULQJ DIEHVNDWQLQJHQDIGLHVHOROLHWLOHUKYHUYVIRUPnO ,3 Bruxelles, den 24. juli 2002 3XQNWDIJLIWHU.RPPLVVLRQHQIRUHVOnUKDUPRQLVHULQJ DIEHVNDWQLQJHQDIGLHVHOROLHWLOHUKYHUYVIRUPnO 0HG KHQEOLN Sn DW VW\UNH PLOM EHVN\WWHOVHQ RJ IMHUQH GH EHW\GHOLJH NRQNXUUHQFHIRUYULGQLQJVSUREOHPHU

Læs mere

Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011. Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand

Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011. Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011 Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand Frivilligrådet og Center for frivilligt socialt arbejde

Læs mere

Slagelse kommunes Frivilligpolitik

Slagelse kommunes Frivilligpolitik April 2011 Slagelse kommunes Frivilligpolitik Frivilligt Socialt Arbejde 1 1 Indholdsfortegnelse Frivilligpolitik for Slagelse kommune 2 Formål med Frivilligpolitikken 2 Mål for tildeling af midler til

Læs mere

Evaluering af borgerinddragelsesindsatsen i Egedal Kommune

Evaluering af borgerinddragelsesindsatsen i Egedal Kommune Den 15.05.2009 Sagsnummer: 09/4217 Udarbejdet af: Anders Laursen Evaluering af borgerinddragelsesindsatsen i Egedal Kommune Baggrund for evalueringen Borgerinddragelsesudvalget udarbejdede i efteråret

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Medlemmerne foreningen

Medlemmerne foreningen Medlemsundersøgelse Af Peter Nedergaard Medlemmerne foreningen Hvem er Dansk Psykolog Forenings medlemmer? Hvad mener de? Hvor tilfredse er de? Hvad kender de til deres forening? Disse og mange andre spørgsmål

Læs mere

Kvalitetsstandard for tildeling af midler til frivilligt socialt arbejde

Kvalitetsstandard for tildeling af midler til frivilligt socialt arbejde Godkendt i Social- og Sundhedsudvalget 2012.12.05 og Kommunalbestyrelsen 2012.12.19 Kvalitetsstandard for tildeling af midler til frivilligt socialt arbejde 1. Indledning Hensigten med servicelovens 18

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Rum for den frivillige indsats

Rum for den frivillige indsats Rum for den frivillige indsats Oplæg på konference om Medborgercentre - et fremtidigt bibliotekskoncept Den 26. september 2012 i Vollsmose Kulturhus Af Torben Larsen, sekretariatsleder i Landsforeningen

Læs mere

Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune

Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune 2 Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Indhold Indledning og baggrund 4-5 Det frivillige sociale arbejde 6-7 Værdier 8-9 Samarbejde

Læs mere

Definition af et frivilligcenter

Definition af et frivilligcenter Definition af et frivilligcenter Et frivilligcenter arbejder lokalt, og almindeligvis dækker frivilligcentret en kommune. Der findes ca. 50 F.C i Danmark og 7 nye er på vej. Det er socialministeriets vision

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

Effekten af kommunernes integrationsindsats

Effekten af kommunernes integrationsindsats Effekten af kommunernes integrationsindsats målt ved udlændinges beskæftigelse April 2005 Indhold Kapitel 1: Indledning 1.1 Baggrund 2 1.2 Rapportens opbygning 3 Kapitel 2: Sammenfatning 4 Kapitel 3: Effekten

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Vil_modtage_praktikanter: Ja > Antal_praktikpladser: 2 > Institution: Perron 4 > Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers > Afdeling: Center for misbrug

Vil_modtage_praktikanter: Ja > Antal_praktikpladser: 2 > Institution: Perron 4 > Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers > Afdeling: Center for misbrug Vil_modtage_praktikanter: Ja Antal_praktikpladser: 2 Institution: Perron 4 Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers Afdeling: Center for misbrug og forebyggelse Praktikvejledernavn: Per K. Rasmussen Praktikvejlederstilling:

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Frivillighedspolitik for ældreområdet

Frivillighedspolitik for ældreområdet Frivillighedspolitik for ældreområdet Syddjurs Kommune og civilsamfundet - med borgervelfærden i centrum 2011 Godkendt i byrådet d. 22. september 2011 FORORD Ældreområdet har en årelang tradition for et

Læs mere

HVER TREDJE VIRKSOMHED SØGER FORGÆVES EFTER MEDARBEJDERE

HVER TREDJE VIRKSOMHED SØGER FORGÆVES EFTER MEDARBEJDERE September 2016 HVER TREDJE VIRKSOMHED SØGER FORGÆVES EFTER MEDARBEJDERE Flere og flere virksomheder må opgive at finde de medarbejdere, de har brug for til at løse deres opgaver og udvikle deres forretning.

Læs mere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i

Læs mere

Hjørring Kommunes Frivilligpolitik

Hjørring Kommunes Frivilligpolitik Hjørring Kommunes Frivilligpolitik Frivilligpolitikken et tilbud til den frivillige verden om støtte og samarbejde skal kommunen samarbejde med frivillige sociale organisationer eller foreninger. Hjørring

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Hjørring Kommunes Frivilligpolitik

Hjørring Kommunes Frivilligpolitik Hjørring Kommunes Frivilligpolitik Frivilligpolitikken et tilbud til den frivillige verden om støtte og samarbejde skal kommunen samarbejde med frivillige sociale organisationer eller foreninger. Hjørring

Læs mere

Information om lokale udsatteråd

Information om lokale udsatteråd Information om lokale udsatteråd I denne pakke finder du information om lokale udsatteråd. Pakken kan bruges som generel oplysning og/eller som inspiration til selv at oprette et lokalt udsatteråd. Indhold

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Retningslinjer for 18 puljen

Retningslinjer for 18 puljen Retningslinjer for 18 puljen Revisionsoplæg, juni 2015 Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Ældre- og Handicapforvaltningen og Børn- og Ungeforvaltningen 1 Indholdsfortegnelse Puljens formål... 3 Ansøgningsfrist...

Læs mere

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Hidtil har fremgangen på arbejdsmarkedet været mest tydelig i og omkring København og Århus. Det seneste år er mange nye kommuner dog kommet bedre med.

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Aabenraa Kommunes politik for støtte til forebyggende og aktiverende tilbud til ældre efter Servicelovens 79

Aabenraa Kommunes politik for støtte til forebyggende og aktiverende tilbud til ældre efter Servicelovens 79 Aabenraa Kommunes politik for støtte til forebyggende og aktiverende tilbud til ældre efter Servicelovens 79 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 1.1. Lovmæssigt grundlag... 3 1.2 Værdigrundlag... 3 2.

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Formål med Sund By Netværket

Formål med Sund By Netværket Formål med Sund By Netværket Sund By Netværket er et netværk for kommuner og regioner som politisk har besluttet at indgå i et forpligtende samarbejde for at styrke og udvikle det lokale sundhedsfremmende

Læs mere

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Aktiv i IDA En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Ingeniørforeningen 2012 Aktiv i IDA 2 Hovedresultater Formålet med undersøgelsen er at få viden, der kan styrke arbejdet med at fastholde nuværende

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR ANSØGNING AF 18-MIDLER

RETNINGSLINJER FOR ANSØGNING AF 18-MIDLER RETNINGSLINJER FOR ANSØGNING AF 18-MIDLER Revideret og vedtaget af udvalget for Fritid & Fællesskab august 2015 1. INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indholdsfortegnelse side 1 2. Hvornår skal der søges om midler

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

ØKONOMISK STØTTE OG PRAKTISK HJÆLP

ØKONOMISK STØTTE OG PRAKTISK HJÆLP ØKONOMISK STØTTE OG PRAKTISK HJÆLP - en pjece til etniske minoritetsforeninger CENTER FOR FRIVILLIGT SOCIALT ARBEJDE Center for frivilligt socialt arbejde har til formål at støtte og udvikle den frivillige

Læs mere

Høringssvar vedrørende frivillig- og ildsjælekoordinator

Høringssvar vedrørende frivillig- og ildsjælekoordinator Til Ringkøbing-Skjern Kommune 18. juni 2015 Høringssvar vedrørende frivillig- og ildsjælekoordinator Overordnede betragtninger Frivilligcentrets bestyrelse vil gerne kvittere for det synes vi inspirerende

Læs mere

Lokaludvalgenes puljer

Lokaludvalgenes puljer Lokaludvalgenes puljer At arbejde med evalueringen På de næste sider skal du evaluere det projekt, som du har fået støtte til. Du vil blive bedt om at vurdere og beskrive, hvordan projektet efter din opfattelse

Læs mere

BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE

BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund Lovgivning Den 1. januar 2016 blev loven om forebyggende hjemmebesøg ændret. Det betyder, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde et

Læs mere

Q1 Har I på sygehuset skriftlige retningslinjer for hvem posten vedrørende et barns indkaldelse til sygehuset stiles til?

Q1 Har I på sygehuset skriftlige retningslinjer for hvem posten vedrørende et barns indkaldelse til sygehuset stiles til? Q1 Har I på sygehuset skriftlige retningslinjer for hvem posten vedrørende et barns indkaldelse til sygehuset stiles til? 31,25% 5 50,00% 8 18,75% 3 1 / 23 Q2 Hvem stiles posten som udgangspunkt til vedrørende

Læs mere

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Undersøgelse

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Forebyggelse som en del af pensionsordningen. Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012

Forebyggelse som en del af pensionsordningen. Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012 Forebyggelse som en del af pensionsordningen Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012 Hvorfor er der brug for forebyggelse i pensionsordningen? 2 Hvorfor er PensionDanmark gået ind i forebyggelse?

Læs mere

Retningslinjer for tilskud til frivilligt socialt arbejde efter servicelovens 18

Retningslinjer for tilskud til frivilligt socialt arbejde efter servicelovens 18 Retningslinjer for tilskud til frivilligt socialt arbejde efter servicelovens 18 18-puljen 18 i Lov om Social Service har til formål at sikre et samarbejde mellem kommunen og den frivillige sociale indsats,

Læs mere

Ansøgning om økonomisk støtte til Frivilligt Socialt Arbejde i Egedal Kommune efter Lov om Social Service 18

Ansøgning om økonomisk støtte til Frivilligt Socialt Arbejde i Egedal Kommune efter Lov om Social Service 18 Ansøgning om økonomisk støtte til Frivilligt Socialt Arbejde i Egedal Kommune efter Lov om Social Service 18 Ansøgningsfrist: 1. november Svar på ansøgning: Ultimo december Ansøgningsskema sendes til:

Læs mere

Grønlandsudvalget, Socialudvalget 2010-11 GRU alm. del Bilag 12, SOU alm. del Bilag 48 Offentligt

Grønlandsudvalget, Socialudvalget 2010-11 GRU alm. del Bilag 12, SOU alm. del Bilag 48 Offentligt Grønlandsudvalget, Socialudvalget 2010-11 GRU alm. del Bilag 12, SOU alm. del Bilag 48 Offentligt Socialministeriet Bilag til spørgsmål nr. 59 (GRU Alm. del). J.nr. 2010-2930 Initiativer vedr. udsatte

Læs mere

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade 6 1057 København K Att.: Susanne S. Clausen

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade 6 1057 København K Att.: Susanne S. Clausen Sagsnr. 50.10-05-619 Vores ref. MLK/kfr Deres ref. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade 6 1057 København K Att.: Susanne S. Clausen Den 4. november 2005.RPPHQWDUHU WLO IRUVODJ

Læs mere

IKT i Nordjylland. Allan Næs Gjerding. NIF Bestyrelsesmøde 31. maj 2005

IKT i Nordjylland. Allan Næs Gjerding. NIF Bestyrelsesmøde 31. maj 2005 IKT i Nordjylland Allan Næs Gjerding NIF Bestyrelsesmøde 31. maj 2005 IKT i Status på IKT Arbejdssteder, jobs og lønsum inden for IKT Arbejdsstyrkens IT kompetencer IT-stillinger IT-uddannelser Hvordan

Læs mere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Der er 31 respondenter, der har bidraget til spørgeskemaundersøgelsen. Dette svarer til, at lidt under halvdelen

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere