Frivillighedsformidlinger i Danmark. Februar Finn Kenneth Hansen, Henning Hansen og Claus Syberg Henriksen CASA

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Frivillighedsformidlinger i Danmark. Februar 2001. Finn Kenneth Hansen, Henning Hansen og Claus Syberg Henriksen CASA"

Transkript

1 Frivillighedsformidlinger i Danmark Februar 2001 Finn Kenneth Hansen, Henning Hansen og Claus Syberg Henriksen CASA

2 Frivillighedsformidlinger i Danmark CASA, februar 2001 ISBN Elektronisk udgave: ISBN

3 Forord Frivillighedsformidlinger har eksisteret i Danmark i de sidste godt 10 år. I løbet af de 10 år er der blevet etableret ca. 60 frivillighedsformidlinger, spredt ud over hele landet fra Gedser til Skagen (bogstavelig talt). Der har endda været endnu flere, men en del har ikke overlevet begyndervanskelighederne. Frivillighedsformidlingerne er ikke kun vokset i antal. De har også skiftet karakter. Eller rettere nogle har skiftet karakter, mens andre er fortsat, som de er begyndt. Der er også kommet nye slags formidlinger. Der er kort sagt tale om et ret broget landskab, som hele tiden ændrer sig. Det er også et område med en masse ildsjæle, som finder frivilligt arbejde både spændende og udfordrende. Socialministeriet har ønsket at få tegnet et aktuelt billede af frivillighedsformidlingerne og har bedt CASA gennemføre en større undersøgelse af området. Det har også været en spændende undersøgelse at udføre. Vi vil gerne takke alle de mennesker, som har givet sig tid til at bidrage til undersøgelsen, enten som interviewpersoner, som deltagere i dialogmøder eller fordi de har brugt en masse tid på at udfylde spørgeskemaer og registreringsskemaer. Uden deres velvillige indsats ville undersøgelsen ikke være blevet til noget. Vi er blevet godt modtaget alle steder. Også en tak til medlemmerne af følgegruppen, som har gjort en stor indsats med at diskutere oplæg og forslag og kommentarer: Else Hornemann og Niels Rasmussen fra Socialministeriet, Birthe Behrens fra Center for frivilligt socialt arbejde, Mona Høgh fra Fællesforeningen for Selvhjælp og Frivillighedsformidlinger i Danmark og Gitte Jensen fra LAF Landsforeningen af frivilligcentraler. Finn Kenneth Hansen, Claus Syberg Henriksen og Henning Hansen har skrevet rapporten og Britta Lerche Nielsen har redigeret rapporten. CASA, Februar 2001

4 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund og udvikling Baggrund og formål Hvad er en frivillighedsformidling? Start af frivillighedsformidlinger Udviklingen Udskiftning Geografisk dækning Værdier og mål Frivilligt socialt arbejde er hjælp til selvhjælp værdier i centrum Styrkelse af det frivillige arbejde målsætninger for arbejdet Grænserne kan gå ved det udførende arbejde Sammenfatning værdier, mål og problemstillinger Metoder og aktiviteter Hoved- og biaktiviteter Aktivitetsformer Hovedtyper Stormagasiner Supermarkeder Formidlingsservice Foreningsservice Selvhjælp Øvrige Opsummering Frivillige og frivillige organisationer De frivillige Hvorfor udføre frivilligt arbejde? Hvad ønsker de frivillige at lave? Nye frivillige? De frivillige organisationer Hvilke organisationer ønsker frivillige? Hvilke opgaver? Hvilke kvalifikationer? Varighed Lykkedes det at finde en frivillig? Offentlige henvendelser Hvilke institutioner? Hvilke opgaver? Kvalifikationer Lykkedes det? Opsummering... 70

5 5 Samarbejde Indledning Samarbejde i forhold til frivillige organisationer Samarbejde med kommuner Samarbejde med andre partnere Samarbejde med virksomhederne virksomhedernes sociale ansvar Sammenfatning Organisation og økonomi Organisationsform Leder og ansatte Økonomi Indtægter Udgifter Opsummering Opsummering og perspektiver Opsummeringer Målsætninger og værdier Aktiviteter Samarbejdspartnere De frivillige Geografisk dækning Organisation og økonomi Problemstillinger For mange målsætninger giver uklarhed Grænser til de frivillige organisationer Lokalt samlingspunkt Forhold til amter og kommuner Hvor går grænserne? Samarbejde kendskab til hinanden Bliver det frivillige arbejde ensrettet? Er frivillighedsformidlingerne en del af kommunens aktiveringsmaskine? Tager frivillighedsformidlingerne magten fra de frivillige organisationer? Er der grænser for, hvad frivillighedsformidlingerne skal lave? Kampen om de frivillige Sværere at finde frivillige og de bliver svagere Frivillighedformidlingernes fremtid Bilag 1 Metode Bilag 2 Skemaer

6 1 Baggrund og udvikling I dette indledningskapitel vil vi give læserne et indblik i baggrunden for rapporten og ikke mindst formålet med denne undersøgelse, som vi har foretaget af frivillighedsformidlingerne. Desuden vil vi give et kort historisk rids over den korte udvikling, som frivillighedsformidlingerne har gennemløbet i Danmark. Herunder vil vi give et lille indblik i de forskellige måder, frivillighedsformidlingerne er blevet oprettet på. Endelig vil vi se på, om frivillighedsformidlinger blot er et storbyfænomen, eller der er tale om en bred geografisk dækning, så befolkningen både i by og på land kan få glæde af deres aktiviteter. 1.1 Baggrund og formål Frivillighedsformidlingerne har eksisteret i godt 10 år, og der er i dag ca. 50 frivillighedsformidlinger rundt om i Danmark, der som udgangspunkt har til formål at formidle arbejdskraft til frivilligt socialt arbejde i lokale organisationer og foreninger. Mange af frivillighedsformidlingerne løser efterhånden også en lang række andre opgaver end formidling af frivillig arbejdskraft, fx selvhjælpsgrupper, rådgivning, projektstøtte- og ansøgningsvejledning. Der er gennemført flere undersøgelser af frivillighedsformidlingerne, men området skifter ret hurtigt karakter, og Socialministeriet savner en ajourført viden om, hvordan frivillighedsformidlingerne fungerer i dag. Formålet med denne undersøgelse er derfor at tegne et bredt billede af, hvordan frivillighedsformidlingerne fungerer og arbejder i dag. Nogle af de problemstillinger, der vil blive berørt i undersøgelsen er følgende: Målsætninger og værdier: Hvilke værdier og målsætninger ligger bag arbejdet i frivillighedsformidlingerne? Aktiviteter: Hvilke aktiviteter foregår i frivillighedsformidlingerne? Der foretages en kortlægning af aktiviteterne og fordelingen af ressourcer på disse, fx formidling af frivillige, projektudvikling, kontaktskabelse mellem kommuner og frivillige organisationer, foreningsservice. Er der synergieffekter mellem de forskellige aktiviteter? Samarbejdspartnere: Hvem samarbejder frivillighedsformidlingerne med? Er det de lokale organisationer og foreninger? Offentlige institutioner? Eller nogle helt andre, fx erhvervsvirksomheder? Frivillige: Hvem er de frivillige, og hvordan bruger de frivillighedsformidlingerne? Hvilke typer af organisationer formidles de frivillige til? Formid- 7

7 les der frivillige til andre områder end det sociale hvilke? Formidles der frivillige til offentlige institutioner? Geografisk dækning: Hvor bredt et område dækker frivillighedsformidlingerne? Er det en bydel, en kommune, et amt eller hvor stort området? Økonomi: Hvordan er økonomien i frivillighedsformidlingerne? Hvordan finansieres aktiviteterne? Modtager de penge/støtte udover PUF? 1.2 Hvad er en frivillighedsformidling? Begrebet frivillighedsformidling har ændret sig lidt i løbet af de godt 10 år, vi har haft dem i Danmark. Her er et par definitioner af frivillighedsformidlinger fra starten af 1990erne og Den første definition stammer fra et fællesmøde mellem en række frivilligformidlinger, hvor man vedtog et Mindstegrundlag, som næsten er identisk med en definition, som Ulla Habermann benyttede i sin evaluering af de første frivillighedsformidlinger. En frivillighedsformidling er et sted, som arbejder med systematisk at sætte mennesker, der har lyst til at deltage i frivilligt ulønnet arbejde, i forbindelse med andre (personer eller organisationer), som har brug for den frivillige indsats. (Ulla Habermann og Mindstegrundlaget, 1993). I 1996 gennemførte Birgit Christiansen en mindre undersøgelse af frivillighedsformidlingerne. Hun foreslog en ny definition: En frivilligcentral er en uafhængig frivillig organisation, der har som formål at støtte og fremme den lokale frivilligkultur ved at formidle frivillige jobs og hjælp til selvhjælp samt viden om det frivillige arbejde generelt og de lokale muligheder. (Birgit Christiansen: Frivilligcentraler, 1996). Den seneste definition på en frivillighedsformidling finder man på LAFs (Landsorganisationen Af Frivilligcentraler) hjemmeside, og den ligner i høj grad Birgit Christiansens definition. En frivilligcentral er en uafhængig, frivillig organisation, der har til formål: at udvikle og fremme den lokale frivilligkultur ved at formidle jobs, yde støtte til og udbrede viden om det frivillige arbejde generelt og i lokalområdet. (LAFs hjemmeside, 2000). Man bemærker for det første forskellen på navnet. I 1993 hed det frivillighedsformidling, og både i 1996 og 2000 hedder det frivilligcentral. Denne navneforskel er for det andet en konsekvens af, at de har udvidet sortimentet. I begyndelsen var det tænkt som en ren arbejdsformidling af frivillig arbejds- 8

8 kraft. Senere er det i stigende grad kommet til at handle om frivilligkultur og frivilligt arbejde generelt. I denne rapport vil vi benytte betegnelsen frivillighedsformidlinger, fordi det er den betegnelse Socialministeriet stadig benytter. I det sidste kapitel foreslår vi imidlertid, at man kan bruge betegnelsen: frivilligcentre. 1.3 Start af frivillighedsformidlinger En af de karakteristiske ting ved frivillighedsformidlingerne er, at de har hver deres tilblivelseshistorie. Der er næsten ikke to frivillighedsformidlinger, der er startet på samme måde. Derfor er der heller ikke ret mange fællestræk at præsentere, bortset fra de 7 modelprojekter, der blev startet i 1995 med støtte fra Socialministeriet. I det følgende gives en kort beskrivelse af, hvordan 6 frivillighedsbevillinger, som vi har studeret nærmere, er startet og har udviklet sig. Frivilligkontoret i Hobro Frivilligkontoret blev startet i Initiativtageren var en lokal kvindelig ildsjæl, som har sat flere frivillige skibe i søen i Hobro og omegn. Baggrunden var, at hun var med til at starte et krisecenter for voldsramte kvinder i 5 kommuner. Der meldte sig en del frivillige, hvoraf nogle alligevel ikke ville/kunne arbejde i krisecenter. Altså stod man med nogle mennesker, som gerne ville lave frivilligt arbejde. Så kom ideen, at man måske kunne formidle dem til andre frivillige foreninger. Vort frivillig-kontor startede som frivilligformidling Ret hurtigt blev det klart for os, at der var andre behov og forventninger til os. Vi fik mange henvendelser fra folk, der havde et eller andet problem, som de havde behov for at dele med andre i lignende situationer. Derfor fik projektet hurtigt et udpræget socialt sigte. Igennem tiden er der søsat flere småprojekter, nogle viste sig at være bæredygtige, og andre lykkedes ikke. Projekter og grupper er gået ud og ind gennem frivillig-kontoret gennem årene, og det er jo det, der giver projektet bevægelse. I starten var alt baseret på frivillig arbejdskraft. Senere valgte man at ansætte en koordinator på timer om ugen. En ansat, som skulle være et stabilt holdepunkt i arbejdet. Frivilligkontoret har nu åbent 3 dage om ugen. 9

9 Futuracentret i Næstved Futurakomiteen blev i 1994 udpeget af Næstved Kommunes socialudvalg. Næstved Kommune havde sagt ja til at være en af de 7 modelprojektkommuner, som Socialministeriet gav et 4 årigt tilskud til at skabe modeller for fremme af det frivillige sociale arbejde, og for hvordan frivillige organisationer, det offentlige og de private virksomheder kan samarbejde. I 1995 blev der ansat en koordinator til at varetage komiteens opgave. Futurakomiteen besluttede i 1995 at etablere et egentligt center for det frivillige arbejde. Man lejede sig ind i Ringstedgade 20, hvor der blev etableret en café og et kontor. Futurakomiteen indgik en samarbejdsaftale med Næstved Kommunes Arbejdsmarkedskontor om, at Caféen og visse serviceopgaver kunne varetages af aktiverede. Futuracentret åbnede officielt den 26. april 1996, og helt fra begyndelsen var der en lang række frivillige, der indgik i arbejdet omkring opbygningen af centret. I 1996 blev der etableret en Husgruppe som en støtteforening til Futuracentret. Futuracentret er siden vokset sammen med Frivillighedscentralen, der flyttede ind i tilstødende lokaler i august Futurakomiteen og Frivillighedscentralens bestyrelser har frem til 1998 arbejdet på en egentlig sammenlægning af de 2 projekter. Det er nu lykkedes således at Futuracentret nu er et samlet center til fremme af det frivillige sociale arbejde i Næstvedområdet. Frivillighedsformidlingen i Søllerød Selv om Frivillighedsformidlingen i Søllerød er meget ny, så har den en længere forhistorie. Allerede i 1996 var der nemlig et forslag på bordet om at etablere et center til formidling af frivilligt arbejde på baggrund af gode erfaringer med frivilligt arbejde på ældreområdet. I 1998 udarbejdede man endnu et forslag om en frivillighedsformidling, som så blev etableret af Søllerød Kommune for 1½ år siden. Kommunen ansatte en koordinator med baggrund i den frivillige verden til at drive frivillighedsformidlingen. Der var dog blevet udarbejdet en frivilligpolitik inden lederen blev ansat. Der er tale om et kommunalt projekt med et forløb på 2 år. Der skal foretages en evaluering i foråret 2001 efter 2 år. Herefter omdannes det evt. til selvejende institution. Den første aktivitet var en temarække, som henvendte sig til alle i kommunen, der havde med frivilligt socialt arbejde at gøre. Her gennemgik man loven og fik en diskussion af, hvad de skulle bygge videre på. 28 deltog. Senere har man afholdt en inspirationsdag med udgangspunkt i ældreområdet, idet mange ældre er frivillige. 10

10 Netværkskontakten i Odense Netværkskontakten har eksisteret i 10 år. Fra fungerede den både som frivillighedsformidling og etablering af selvhjælpsgrupper. Der var tale om to adskilte afdelinger, som havde hver sin afdeling og lokaler i bygningen. I 1996 blev de to funktioner slået sammen og lokalerne blev åbnet, således at de nu fungerer som en helhed. Desuden blev der ansat en leder for hele Netværkskontakten omfattende både frivillighedsformidling og selvhjælpsgrupper. Netværkskontakten fungerer som en informationscentral og frivillighedsformidling. Desuden opretter og etablerer de selvhjælpsgrupper. Der er for øjeblikket ca. 15 selvhjælpsgrupper, som kører, det drejer som om sorg-, angst-, depression-, skilsmisse-, fælles samvær-, kvindehyggeselvhjælpsgrupper m.m. Netværkskontakten er til for både organisationer og frivillige. Der arbejder frivillige i Netværkskontakten nogle dagligt, andre to gange om ugen. Der gøres et stort arbejde for frivillighedspleje, via møder, rådgivning og vejledning samt arrangementer. De frivillige, som arbejder i Netværkskontakten, tager også på institutionsbesøg for at få kendskab til institutionerne og deres behov for frivillige. Det frivillige center i Alssund Frivillighedsformidlingen blev startet for 4 år siden af den nuværende leder, som har en fortid i AF-systemet. I starten modtog de støtte fra andre frivillighedsformidlinger, især den i Aabenraa. Desuden blev der afholdt møder med frivillige kræfter i Alssundområdet. Frivillighedsformidlingen startede 1. januar I 1998 fik centret sin egen bestyrelse og antog navnet Det frivillige center i Alssund. I starten fokuserede de meget på formidling af frivillige job, men efterhånden er centret beskæftiget med en række forskellige opgaver vedr. servicering af de frivillige organisationer i Sønderborg og omegn. 11

11 1.4 Udviklingen Vi har opgjort alderen på de 51 frivilligformidlinger, som indgår i denne undersøgelse, således: Frivillighedsformidlingernes alder, 2000 Antal Procent 11 år % 10 år % 9 år % 8 år % 7 år % 6 år % 5 år % 4 år % 3 år % 2 år % 1 år % 0 år % I alt % Størstedelen af de nuværende frivillighedsformidlinger er 5-8 år gamle i 2000, dvs. de er startet i perioden (55% er startet i denne periode). Man skal også bemærke, at næsten 20% er startet inden for de sidste par år. Hertil kommer endda et par frivillighedsformidlinger, som er helt nystartede, men desværre ikke indgår i vores undersøgelse, fx i Frederikshavn. Hvis man kort skal give et rids af frivillighedsformidlingernes udvikling, kan man pege på nogle særlige initiativer, der er taget siden SMIL-projektet Frivillighedsformidlingernes historie i Danmark går tilbage til 1989, hvor 3 frivillighedsformidlinger blev etableret med støtte fra SUM-midlerne (Socialministeriets UdviklingsMidler). Det var det såkaldte SMIL-projekt, som bl.a. havde sin baggrund i følgende 3 forhold: at give (flere) mennesker mulighed for at deltage i frivilligt arbejde, at støtte det frivillige arbejde som sådan, at afprøve en model (idé). De 3 frivillighedsformidlinger, som deltog i SMIL-projektet var: FRIFORM i København. 12

12 Kontakt mellem mennesker i Svendborg. FRISAT i Maribo PUF Efter startfasen med SMIL-projektet, blev der oprettet et par andre (endnu eksisterende) frivillighedsformidlinger, fx Netværkskontakten i Odense og Frivilligcentralen for Storkøbenhavn. Men det var først, da Socialministeriet i 1992 begyndte at støtte etableringen af frivillighedsformidlinger via PUF-midlerne (PUljen til Frivilligt socialt arbejde), at der rigtig kom gang i området. Blandt de frivillighedsformidlinger, der blev etableret i denne periode, kan nævnes: Selvhjælp i Esbjerg Netværkskontoret i Greve De Frivilliges Hus i Aalborg Fribørsen i Århus De Frivilliges Hus i Herning De Frivilliges Butik i Brønderslev (nu Brovst) Modelprojekter I midten af 1990erne tog Socialministeriet initiativ til at oprette de såkaldte Modelprojekter i 7 kommuner. Hensigten var at styrke det lokale samarbejde mellem kommuner og frivillige organisationer. Man støttede modelprojekter i forskellige kommunetyper både store og små. De 7 modelprojekter består alle endnu: Herning (Det Frivillige Samråd) Fredericia ( Vindmøllen ) Næstved ( FUTURA-Centret ) Munkebo ( Kontaktstedet ) Egvad/Tarm ( Tømmergaarden ) Sydfalster/Gedser ( Blæksprutten ) Græsted/Gilleleje (Frivillighedsformidlingen) I samme periode blev der også oprettet andre frivillighedsformidlinger, som endnu eksisterer, bl.a.: Frivilligkontoret i Hobro De Frivilliges Hus i Hjørring Kontakten i Nakskov Netværkskontoret i Hvidovre Paragraf 115 Den seneste udvikling er især knyttet til paragraf 115 midlerne, som er en del af bloktilskuddet til kommuner og amter, der skal bruges til at støtte det frivillige arbejde. Det har betydet, at der er oprettet en del frivillighedsformidlinger med kommunal støtte i de sidste par år. Blandt disse kan nævnes: 13

13 Frivillighedshuset i Helsinge Væksthuset i Varde Frederiksberg Frivillighedscenter Desuden er der 4 kommuner, som har oprettet frivillighedsformidlinger i kommunens regi som kommunale institutioner: Ringsted Korsør Holstebro Søllerød Vi kan altså konstatere, at frivillighedsformidlingerne er kommet til i en lind strøm i løbet af 1990erne. Men der er dog nogle højdepunkter i midten og slutningen af 1990erne. Socialministeriets initiativer har været meget afgørende for udviklingen. PUF-midler, modelprojekter og paragraf 115 midler har givet start og liv til mange frivillighedsformidlinger. 1.5 Udskiftning Vi har registreret ca. 60 frivillighedsformidlinger i forbindelse med denne undersøgelse. Der føres en liste af Center for Frivilligt Socialt Arbejde i Odense, og den bliver løbende bragt på bagsiden af LAFs blad: Focus. Der er en vis udskiftning i frivillighedsformidlingerne, nogle består, andre forgår, mens atter andre genopstår. Denne udskiftning kan vi få et indtryk af, ved at se på den liste af frivillighedsformidlinger, der indgik i Birgit Christiansens undersøgelse fra 1996, og sammenligne den med Focus-listen i Hvor mange frivillighedsformidlinger eksisterer endnu? Set fra Antal Procent Eksisterer stadig (i 2000) % Genopstået % Nedlagt % I alt % Kilde: Birgit Christiansen: Frivilligcentraler, 1996 & Focus, september Tabellen viser, at mere end halvdelen af frivillighedsformidlingerne fra 1996 stadig fungerer som frivillighedsformidlinger. Nogle få har været nedlagt, men er genopstået i byen/kommunen. Endelig er der godt en tredjedel af frivillighedsformidlingerne, som er blevet nedlagt siden Hvis man i stedet ser på de frivillighedsformidlinger, som eksisterer i 2000, og ser på, om de også eksisterede i 1996, så ser billedet således ud. 14

14 Hvor mange frivillighedsformidlinger eksisterede også i 1996? Set fra Antal Procent Eksisterede også i % Genopstået % Er helt nye % I alt % Kilde: Birgit Christiansen: Frivilligcentraler, 1996 & Focus, september I perioden er der altså en tredjedel af frivillighedsformidlingerne, der er nye, mens hovedparten også eksisterede i Vi kan altså konstatere, at der er en vis cirkulation. Knap to tredjedele er stabile, mens en tredjedel er skiftet ud over en 4-5 års periode. 1.6 Geografisk dækning Er frivillighedsformidlingerne mest et fænomen i de store byer, eller eksisterer de også i de små landkommuner? Eller der en jævn geografisk spredning, så frivillighedsformidlingerne både findes i Jylland, Sjælland og Fyn? Det viser de følgende tabeller. Den første tabel viser frivillighedsformidlingernes fordeling på bystørrelser, dvs. kommunernes indbyggertal. Fordelingen af frivillighedsformidlinger på bystørrelser Antal Procent Storkøbenhavn % Store provinsbyer (Mere end ) % Mellemstore provinsbyer ( ) % Små provinsbyer ( ) % Landkommuner (under ) % Hele landet % Kilde: Focus, September Vi kan se, at der tilsyneladende er en pæn spredning på bystørrelser. De områder med relativt færrest frivillighedsformidlinger er Storkøbenhavn og landkommunerne. Men hvis man tager hensyn til indbyggertallet i disse områder, er der kun tale om en mindre underrepræsentation. Eksempelvis bor 17% af befolkningen i landkommunerne, og 20% bor i Storkøbenhavn (Københavns Amt + København/Frederiksberg Kommuner). 15

15 I den anden tabel har vi fordelt frivillighedsformidlingerne på amter. Vi har samtidig vist fordelingen af antal indbyggere i de forskellige amter. Frivillighedsformidlingerne fordelt på amter Antal Formidlinger Procent Antal indbyggere København/Frederiksberg Kommuner % 11% Københavns Amt % 12% Frederiksborg Amt % 7% Roskilde Amt % 4% Vestsjællands Amt % 5% Storstrøms Amt % 5% Bornholms Amt % 1% Fyns Amt % 9% Sønderjyllands Amt % 5% Ribe Amt % 4% Vejle Amt % 6% Ringkøbing Amt % 5% Århus Amt % 11% Viborg Amt % 5% Nordjyllands Amt % 10% Hele landet % 100% Kilde: Focus, September Tabellen viser et billede af en pæn spredning af frivillighedsformidlingerne på alle amterne. Der er således mindst én frivillighedsformidling i hvert amter. I følgende 3 amter er der en overrepræsentation af frivillighedsformidlinger: Storstrøms Amt Ribe Amt Ringkøbing Amt I følgende 6 amter er der en underrepræsentaion af frivillighedsformidlinger: København/Frederiksberg Kommuner Københavns Amt Vestsjællands Amt Sønderjyllands Amt Århus Amt Viborg Amt 16

16 I de fleste tilfælde er overrepræsentationen og underrepræsentationen ret lille. Desuden kan man ikke sætte lighedstegn mellem antallet af frivillighedsformidlinger og kapaciteten hos frivillighedsformidlingerne. Eksempelvis er der en overrepræsentation af frivillighedsformidlinger i Storstrøms Amt, men de fleste frivillighedsformidlinger i dette amt er relativt små. Omvendt er der en underrepræsentation i Københavnsområdet, men et par af frivillighedsformidlingerne i dette område er meget store. 17

17 2 Værdier og mål Værdier og målsætninger er udgangspunktet for frivillighedsformidlingernes arbejde? Værdier og mål siger noget om den retning, frivillighedsformidlingerne ønsker at bevæge sig i. I dette kapitel fokuserer vi derfor på det værdimæssige grundlag for frivillighedsformidlingerne, og hvordan det i praksis udtrykkes i form af konkrete målsætninger. Vi ser på følgende temaer: Værdier hvilke værdier ligger bag arbejdet? Målsætninger hvilke konkrete mål sætter man sig? 2.1 Frivilligt socialt arbejde er hjælp til selvhjælp værdier i centrum Når frivillighedsformidlingerne selv skal beskrive formål og metoder (som de har gjort det i spørgeskemaer, på dialogmøder og ved vores besøg rundt om i landet) er der to begreber, der i forskellige forklædninger går igen i mange besvarelser, nemlig at frivillighedsformidlingerne beskæftiger sig med og søger at styrke: Lokalt frivilligt socialt arbejde Hjælp til selvhjælp Når vi går bag indholdet af disse begreber, bliver det muligt at indfange nogle af de centrale værdier, frivillighedsformidlingerne arbejder ud fra. Lokale fællesskaber skal styrkes Frivillighedsformidlingerne (langt de fleste) henvender sig først og fremmest til borgere i det område en kommune, et amt eller en region som frivillighedsformidlingen ligger i. Frivillighedsformidlingerne arbejder for at fremme de lokale fællesskaber. Den enkelte borger skal involveres i det sociale liv i nærområdet og være med til at løfte sociale opgaver i det lokalsamfund, man lever i. Nogle af frivillighedsformidlingerne udtrykker det på følgende måde (besvarelser fra spørgeskemaerne): (Formidlingen) er igangsættende og støttende for lokale ideer og projekter. (19) Vi søger at skabe fællesskaber, som kan rumme forskelligheder og fremme det sociale netværk, for derved at forøge den åndelige velfærd. 18

18 Frivillighed som drivkraft Det frivillige sociale arbejde er omdrejningspunktet i frivillighedsformidlingerne. Frivillighedsformidlingerne er til for at støtte op omkring det frivillige arbejde. Men hvad vil det sige, at arbejdet er frivilligt? Det er lysten til at hjælpe hos den enkelte frivillige, der skal være motiverende for arbejdet. De frivillige skal deltage i arbejdet af egen fri vilje. Frivilligt arbejde er som udgangspunkt ulønnet. I nogle tilfælde kan der dog være tale om, at der er lønnede medarbejdere men i så fald skal den væsentligste og bærende del af arbejde udføres som ulønnet arbejde. Frivilligt arbejde skal udføres på nonprofit-basis. Der er ikke nogen, der skal kunne have økonomisk udbytte af arbejdet. De organisationer, der udfører frivilligt arbejde skal derfor have en eller anden form for almennyttigt formål. /DQGVIRUHQLQJHQ DI )ULYLOOLJKHGVFHQWUDOHU +YLONH Y UGLHU HU YLJWLJH IRU HQ IULYLOOLJFHQWUDO 8DIK QJLJKHG (Q IULYLOOLJFHQWUDO HU HQ VHOY VW QGLJ IULYLOOLJ RUJDQLVDWLRQ VRP HU XDIK QJLJ DI RIIHQWOLJH RJ DI SDUWLSROLWLVNH UHOLJL VH RJ DQGUH V ULQWHUHVVHU 5XPPHOLJKHG (Q IULYLOOLJFHQWUDO VWnU nehq IRU DOOH PHQQHVNHU XDQVHW UHOLJL V HOOHU SROLWLVN DQVNXHOVH UDFH N Q DOGHU HWF Q\H IRUPHU IRU IULYLOOLJW DUEHMGH VnYHO VRP IRU HNVLVWHUHQGH RUJDQLVDWLRQHU EnGH WUDGLWLRQHOOH RJ DQGHUOHGHV LGpHU HQKYHU XGHQ UHJLVWUHULQJ 8GYLNOLQJ (Q IULYLOOLJFHQWUDO O JJHU Y JW Sn DW Y UH PHG WLO DW XGYLNOH VW WWH RJ XGEUHGH YLGHQ RP GHW IULYLOOLJH DUEHMGH JHQHUHOW RJ L ORNDORPUnGHW.LOGH /D) V KMHPPHVLGH Det frivillige arbejde skal også ses som et supplement til det offentlige system. Blandt de frivillige er der et mål om, at man kan noget, som det offentlige ikke kan. Det frivillige arbejde skal kunne nå ud til personer, det offentlige ikke kan nå. De frivillige skal kunne se problemstillinger, som det offentlige ikke ser. Og de frivillige skal yde hjælp, som det offentlige enten slet ikke kan yde eller ikke vil/ikke har mulighed for at yde. Det er også et ønske, at man i de frivillige sociale organisationer er på forkant af udviklingen. Og at der derfor skal udspringe nye idéer fra det frivillige. Social indfaldsvinkel Det frivillige arbejde er socialt i den forstand, at de frivillige hjælper andre mennesker. Det frivillige arbejde udføres ikke (kun) for en selv eller ens familie, men for andre mennesker, der har behov for hjælp. Inddrage borgerne i løsningen af sociale problemer. Gennem frivillighed og demokratiske processer skabe større og bedre sammenhæng i tilværelsen. Det også vigtigt, at der er rummelighed i det frivillige arbejde. I det frivillige arbejde må der ikke skelnes til borgernes forskellige baggrund, alle skal kunne modtage hjælp: 19

19 Frivilligt socialt arbejde er for alle. Dannelse af sociale netværk mellem mennesker er helt centralt for frivillighedsformidlingerne for at forebygge ensomhed og isolation: Forebyggelse ved at fremme kontakt mellem mennesker for derved at øge den enkeltes livskvalitet og sociale netværk. De frivillige arbejder Deltagelse i det frivillige sociale arbejde anses som meningsfuldt og nødvendigt for at løse sociale problemer. Dette er hele drivkraften bag arbejdet. Der er tale om arbejde i den forstand, at det ikke (kun) er for sjovs skyld, man 9 UGLJUXQGODJ deltager i det frivillige arbejde. Samtidig er det frivillige arbejde (ofte) organiseret. Det foregår i en aftalt sammenhæng (typisk i en organisation) og er på den måde ikke tilfældigt. Organisationerne og de frivillige forventer, at der er en positiv effekt af det arbejde, man udfører. Hjælp til andre Hovedformålet med det meste frivillige sociale arbejde er humanitært. Det frivillige sociale arbejde gennemføres )ULYLOOLJKHGVIRUPLGOLQJ 1HWY UNVFDIpHQ L +ROVWHEUR $UEHMGHU IRU DW EHGUH PHQQHVNHUV OLYV VLWXDWLRQ JHQQHP VW\UNHOVH DI GHQ IULYLO OLJH LQGVDWV 0HGYLUNH WLO HQ VW\UNHOVH DI VDPDUEHM GHW PHOOHP IRUHQLQJHU RUJDQLVDWLRQHU PP GHU \GHU IULYLOOLJW VRFLDOW DUEHMGH 0HGYLUNH WLO DW VW\UNH GHQ IRUHE\JJHQGH LQGVDWV 6DPOH RJ V\QOLJJ UH WHQGHQVHU RJ EHKRY LQGHQ IRU GHW IULYLOOLJH VRFLDOH DUEHMGH for at yde omsorg og hjælp til andre mennesker, der har behov for hjælp. Hjælpen gives først og fremmest til personer, der af den ene eller anden årsag står i en vanskelig situation. Det kan være, fordi man er ramt af en sygdom eller har økonomiske, sociale eller psykiske problemer. Det frivillige sociale arbejde skal virke imod udstødelse og marginalisering. Arbejde for at forbedre menneskers livssituation gennem styrkelse af den frivillige indsats. Imødegå ensomhed og isolation. Skabe kontakt mellem mennesker både ressourcestærke, som har overskud til at udføre et meningsfuldt socialt arbejde, og ressourcesvage, som pga. sygdom, arbejdsløshed, ensomhed eller andet trænger til støtte og mulighed for gennem egen aktivitet at genopbygge deres netværk. 20

20 Hjælp til selvhjælp som udgangspunkt Det frivillige arbejde tager ofte udgangspunkt i, at den enkelte borger selv kan være med til at løse sine egne problemer. Det frivillige sociale arbejde er et forsøg på at gøre op med passivitet. Borgerne skal selv være aktive og være med til at løse sine problemer. Arbejder for at mennesker skal få mulighed for at bruge egen handlekraft og ressourcer til løsning af problemer efter hjælp til selvhjælpsprincippet. Der er en idé om, at det ikke kun er den modtagende part, den person der bliver hjulpet som har udbytte af arbejdet. Også den, der yder, skal have udbytte af at udføre frivilligt arbejde. Helst skulle skellene mellem den, der hjælper, og den, der bliver hjulpet, helt forsvinde. 2.2 Styrkelse af det frivillige arbejde målsætninger for arbejdet I dette afsnit er det de mere konkrete målsætninger, vi ser på. Hovedmålet for frivillighedsformidlingerne er at styrke det frivillige sociale arbejde på forskellige måder. Nogle af de mål, som mange frivillighedsformidlinger peger på, er: Generel styrkelse af det frivillige arbejde Samarbejde om det frivillige arbejde Frivillighedsformidling Foreningsservice Hjælp til de frivillige Idéudvikler Oprettelse af selvhjælpsgrupper Generel styrkelse af de frivillige arbejde At styrke det frivillige arbejde generelt er den helt centrale målsætning, der nærmest naturligt ligger frivillighedsformidlingerne på sinde: Formålet er at styrke, understøtte og koordinere det frivillige sociale arbejde. Styrke og udvikle den frivillige sociale indsats som enkeltpersoner, grupper og foreninger udfører. Frivillighedsformidlingerne skal være med til at udvikle og underbygge den indsats, der allerede foregår i forbindelse med det frivillige arbejde i forskellige organisationer. 21

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Frivillig social indsats

Frivillig social indsats Frivillig social indsats Esbjerg Kommune 2013 [RETNINGSLINJER FOR ANSØGNING AF 18 MIDLER] Indledning Esbjerg Kommune afsætter hvert år et beløb til den lokale frivillige sociale indsats. Midlerne er afsat

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Om Frivilligafdelingen

Om Frivilligafdelingen Frivillighåndbog Om Frivilligafdelingen Indhold Frivilligafdelingens opgaver... 3 Værktøjsmapper... 4 Frivilligafdelingen består af... 6 Mødrehjælpens lokalforeninger... 7 Mødrehjælpens fondsbutikker...

Læs mere

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ Aabenraa Selvhjælp et sundhedsfremmende alternativ 1 Kort om huset Aabenraa Selvhjælp er en frivilligdrevet institution, der tilbyder gratis hjælp til selvhjælp. Det være sig i form af individuelle samtaler,

Læs mere

MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I

MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Politik for det frivillige sociale arbejde MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord SIDE 2 Marts 2010 Eike Albrechtsen, formand for Socialudvalget Uanset, hvor mange paragraffer, der skrives

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Information om lokale udsatteråd

Information om lokale udsatteråd Information om lokale udsatteråd I denne pakke finder du information om lokale udsatteråd. Pakken kan bruges som generel oplysning og/eller som inspiration til selv at oprette et lokalt udsatteråd. Indhold

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

,1'+2/' 6LGH. )RUYDOWQLQJHQ RJ GH IDJOLJH NRQVXOHQWHUV UROOH 0nO PHG IRUDQVWDOWQLQJHUQH )UD HQ WLO IOHUH EHERHUH

,1'+2/' 6LGH. )RUYDOWQLQJHQ RJ GH IDJOLJH NRQVXOHQWHUV UROOH 0nO PHG IRUDQVWDOWQLQJHUQH )UD HQ WLO IOHUH EHERHUH ,1'+2/' 6LGH )RURUG.DSLWHO,QGOHGQLQJ %DJJUXQG IRU UDSSRUWHQ )RUPnO PHG 5DSSRUW RP HQNHOWPDQGVSURMHNWHU 'HILQLWLRQ DI HQNHOWPDQGVSURMHNWHU 8QGHUV JHOVHQV WLOUHWWHO JJHOVH RJ UDSSRUWHQV RSE\JQLQJ.DSLWHO

Læs mere

Frivilligt Socialt Arbejde April 2014. Birthe Funk

Frivilligt Socialt Arbejde April 2014. Birthe Funk Frivilligt Socialt Arbejde April 2014 Birthe Funk Disposition Udkants eller Vandkantsdanmark? Hvad er Frivilligt Socialt arbejde Om Frivilligcenter Lolland Det værdifulde frivillige arbejde frivilligt

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Kommissionen har, når den behandler klager på området, behov for at undersøge, hvorvidt de fordele, der indrømmes de pågældende virksomheder, nøje

Kommissionen har, når den behandler klager på området, behov for at undersøge, hvorvidt de fordele, der indrømmes de pågældende virksomheder, nøje ,3 Bruxelles, den 12. juli 2000.RPPLVVLRQHQ JRGNHQGHU UHJOHU RP V UVNLOWH UHJQVNDEHUIRUSXEOLFVHUYLFHYLUNVRPKHGHU (XURSD.RPPLVVLRQHQ JRGNHQGWH L GDJ HQ QGULQJ DI GHW VnNDOGWH JHQQHPVNXHOLJKHGVGLUHNWLY 0HG

Læs mere

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Beretning om TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Afgivet af Civilstyrelsen i april - 1 - Reglerne Som led i implementeringen af reformen vedrørende blandt andet fri proces og retshjælp, der er vedtaget

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Retningslinier pr. 11. marts 2014 for Støtte til frivilligt socialt arbejde jf. 18 i Lov om Social Service.

Retningslinier pr. 11. marts 2014 for Støtte til frivilligt socialt arbejde jf. 18 i Lov om Social Service. Initialer: hop Sag: 306-2010-23337 Dok.: 306-2014-62737 Oprettet: 18. marts 2014 Retningslinier pr. 11. marts 2014 for Støtte til frivilligt socialt arbejde jf. 18 i Lov om Social Service. Udvalg: Social-og

Læs mere

Etniske gruppers deltagelse i det frivillige sociale arbejde. 8. Maj 2008 www.frivilligcenteraarhus.dk

Etniske gruppers deltagelse i det frivillige sociale arbejde. 8. Maj 2008 www.frivilligcenteraarhus.dk Etniske gruppers deltagelse i det frivillige sociale arbejde 8. Maj 2008 www.frivilligcenteraarhus.dk Disposition Integration via deltagelse i foreningslivet 3 synsvinkler på etniske foreninger Definitionen

Læs mere

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk - et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk Hvem er vi? Foreningen Smertetærskel er en frivillig social forening. Vores forening består af en

Læs mere

Appendiks. Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004

Appendiks. Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004 Appendiks Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004 Appendiks Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004 2005 Indhold Appendiks 2005 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER LISTE ONLINE PRODUKTER ONLINE start ONLINE basis ONLINE PROFIL 1 ONLINE PROFIL 2 ONLINE PROFIL 3 ONLINE PROFIL 5 Kort tekst på resultatside (uden billede, tekst og link) (uden billede, tekst og link) 2

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE SAMARBEJDET MELLEM PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side

INDHOLDSFORTEGNELSE SAMARBEJDET MELLEM PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Delundersøgelse 4: Kortlægning af antal plejefamilier i Danmark september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Opsummering

Læs mere

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart Det tredje spor Nørre Aaby og Middelfart LILLE- BÆLT 1 Jyllandsvej AULBY MIDDELFART Bogensevej Bogensevej Staurbyvej 2 Langagervej Hovedvejen 3 Aulbyvej Aulbyvej sti Højagervej Timsgyden Hedegårdsvej Langgyden

Læs mere

Hjælp til Selvhjælp Herning Årsberetning 2012

Hjælp til Selvhjælp Herning Årsberetning 2012 Hjælp til Selvhjælp Herning Årsberetning 2012 Hjælp til Selvhjælp, Fredensgade 14, 7400 Herning Telefon 97 21 65 88 herning@hjaelptilselvhjaelp.dk - www.hjaelptilselvhjaelp.dk Hvem er vi? Hjælp til Selvhjælp

Læs mere

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 %

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 % Journalnummer (udfyldes af Vordingborg Kommune) 1. Projektets titel Erhvervsmesse 2015 i Køng-Lundby 2. Beløb der søges finansieret af LUP-puljen Hvilket beløb søges fra LUP-puljen: ca. 32.000 kr. Hvor

Læs mere

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...

Læs mere

FVU-plan, Kolding HF & VUC 2015

FVU-plan, Kolding HF & VUC 2015 FVU-plan, HF & 2015 1. Evaluering af indsatsen 2014. HF & har i 2014 fortsat sit arbejde i samarbejde med driftoverenskomsthaverne med at udvikle, tilrettelægge og gennemføre særligt tilrettelagte uddannelses-

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Forebyggelse som en del af pensionsordningen. Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012

Forebyggelse som en del af pensionsordningen. Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012 Forebyggelse som en del af pensionsordningen Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012 Hvorfor er der brug for forebyggelse i pensionsordningen? 2 Hvorfor er PensionDanmark gået ind i forebyggelse?

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Notat Dato 21. maj 2015 MEB Side 1 af 3 DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Dansk Socialrådgiverforening (DS) har foretaget en undersøgelse af kommunernes sociale investeringer.

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Emne Status på Århus Krisecenter oktober 2012 Til Socialudvalget Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22.

Notat. Aarhus Kommune. Emne Status på Århus Krisecenter oktober 2012 Til Socialudvalget Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22. Notat Emne Til Socialudvalget Kopi til Den 22. oktober 2012 Aarhus Kommune 1. Resume I nærværende notat præsenteres en status på Århus Krisecenter. Notatet behandler en række forhold, der har været rejst

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Der er 31 respondenter, der har bidraget til spørgeskemaundersøgelsen. Dette svarer til, at lidt under halvdelen

Læs mere

Den 17. juni 2003 UHWWHQWLODWLY UNV WWHNRQIOLNW

Den 17. juni 2003 UHWWHQWLODWLY UNV WWHNRQIOLNW '$16.$5%(-'6*,9(5)25(1,1* /$1'625*$1,6$7,21(1,'$10$5. Den 17. juni 2003 +RYHGRUJDQLVDWLRQHUQHVUHGHJ UHOVH RP UHWWHQWLODWLY UNV WWHNRQIOLNW WLOVW WWHIRUNUDYRPRYHUHQVNRPVW København, juni 2003 - 2 -,1'+2/'6)257(*1(/6(

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

BØRNEKULTUR OG LÆRING

BØRNEKULTUR OG LÆRING BØRNEKULTUR OG LÆRING hvordan kan børns møde med kultur styrke læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 2006 Forord Med denne udgivelse ønsker Kommunernes Skolebiblioteksforening at give

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR ANSØGNING AF 18-MIDLER

RETNINGSLINJER FOR ANSØGNING AF 18-MIDLER RETNINGSLINJER FOR ANSØGNING AF 18-MIDLER Revideret og vedtaget af udvalget for Fritid & Fællesskab august 2015 1. INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indholdsfortegnelse side 1 2. Hvornår skal der søges om midler

Læs mere

Patienters oplevelser på landets sygehuse

Patienters oplevelser på landets sygehuse Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Patienters oplevelser på landets sygehuse Spørgeskemaundersøgelse blandt 26.045 indlagte patienter 2006 tabelsamling Enheden for Brugerundersøgelser

Læs mere

Ansøgninger til frivilligt socialt arbejde 18 Lolland Kommune, 2010. Ansøger Projekt Beløb Modtaget 2008

Ansøgninger til frivilligt socialt arbejde 18 Lolland Kommune, 2010. Ansøger Projekt Beløb Modtaget 2008 Ansøgninger til frivilligt socialt arbejde 18 Lolland Kommune, 2010 Ansøger Projekt Beløb Modtaget 2008 Indstilling Uddeling SP-møde 26.10.09 1. Svanevig Hospice Frivillige på Svanevig Hospice 50.000 10.000./.

Læs mere

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på www.dmi.dk. Der er ialt

Læs mere

NOTAT: bilag - Resultat af undersøgelse blandt sociale frivillige foreninger

NOTAT: bilag - Resultat af undersøgelse blandt sociale frivillige foreninger Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 197693 Brevid. 1262088 Ref. HELLES Dir. tlf. 46 31 31 50 helles@roskilde.dk NOTAT: bilag - Resultat af undersøgelse blandt sociale frivillige foreninger

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Samarbejdsrammer for frivillighed i Center for Sundhed og Omsorg

Samarbejdsrammer for frivillighed i Center for Sundhed og Omsorg Samarbejdsrammer for frivillighed Indholdsfortegnelse Hvorfor samarbejde?... 2 Hvorfor samarbejdsrammer?... 3 Muligheder... 4 Det særlige ved frivillighed... 5 Kommunikation og fælles mål... 6 Anerkendelse

Læs mere

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020 Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Hvad står der i forordningerne? (1) Rammer i forordningerne: Mindst 5 pct. af regionalfondsmidlerne

Læs mere

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Denne side indeholder koncentrater af de forslagstekster, der jf. vedtægterne skal

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Nyhedsbrev. Kære alle i Kolding Provstis Menighedspleje. Set og sket i Menighedsplejen. 1. august 2015 [KOLDING PROVSTIS MENIGHEDSPLEJE]

Nyhedsbrev. Kære alle i Kolding Provstis Menighedspleje. Set og sket i Menighedsplejen. 1. august 2015 [KOLDING PROVSTIS MENIGHEDSPLEJE] Kære alle i Kolding Provstis Menighedspleje Så er det august og dermed tid til nyhedsbrevet med tilbageblik, samt en kalender for det kommende halve år i Menighedsplejen så alle kan få booket det ind i

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Gennemførelse af oplæg om distriktsforeninger

Gennemførelse af oplæg om distriktsforeninger Gennemførelse af oplæg om distriktsforeninger Midtvejsmøde 15. november 2014 Hovedpunkter Baggrund Proces Den vejledende formålsbestemmelse for distriktsforeninger Fordeling af antal delegerede Valg af

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 421 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 421 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 421 Offentligt J.nr. j.nr.. 09-105958 Dato : 16. juni 2009 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 421 af 10. juni 2009. (Alm.

Læs mere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Vejens Design Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Skagen Forventet trafikvækst 2007-2022 Hirtshals Hjørring Hanstholm Basis vækst Høj vækst Meget høj vækst Frederikshavn (15-30%) (30-45%) (Over

Læs mere

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk STATUS 2014 JANUAR 2015 Patientstøtterne Røde Kors rødekors.dk INDHOLD Indledning... 3 26 Røde Korsafdelinger har patientstøtter... 4 Patientstøtter er til stede på mange forskellige sygehusafdelinger...

Læs mere

Projekt Forskel gør en forskel

Projekt Forskel gør en forskel Projekt Forskel gør en forskel Resumé Projekt Forskel gør en forskel sigter mod at optimere processen mht. at få flere højtuddannede nydanskere i arbejde i små og mellemstore virksomheder (SMV). Det gøres

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

NYHED S BREV. Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2003. Nr. 1 marts 2004

NYHED S BREV. Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2003. Nr. 1 marts 2004 NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforvaltningen Erhvervs- og Planlægningskontoret Resume Pr. 1.1. 24 var der over 5. indbyggere i Odense Kommune Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2. Nr. 1

Læs mere

Råd for socialt udsatte

Råd for socialt udsatte Råd for socialt udsatte Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse. Kommissorium for rådet Formål med rådet... 3 Definition af udsatte... 3 Rådets sammensætning... 4 Rådets Arbejdsområder... 5 Tidsplan og mål...

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

December 2014. Nyhedsbrev. Protektor for BROEN Danmark. Fattigdom i Danmark. Kære alle.

December 2014. Nyhedsbrev. Protektor for BROEN Danmark. Fattigdom i Danmark. Kære alle. December 2014 Nyhedsbrev Kære alle. Julen og dermed afslutningen på 2014 nærmer sig. Det har været et spændende år med mange forskellige arrangementer i foreningerne. Nye foreninger er kommet til, og rigtig

Læs mere

Fusioner mellem ungdomsuddannelsesinstitutioner 1999-2013

Fusioner mellem ungdomsuddannelsesinstitutioner 1999-2013 Fusioner mellem ungdomsuddannelsesinstitutioner 1999-2013 Tabellen viser, hvilke fusioner ungdomsuddannelsesinstitutionerne har foretaget fra 1999-2013. Tabellen er ordnet alfabetisk efter den bestående

Læs mere

Undersøgelse af ændringer i den kommunale og amtskommunale indsats i forhold til socialt udsatte grupper for 2003-2004

Undersøgelse af ændringer i den kommunale og amtskommunale indsats i forhold til socialt udsatte grupper for 2003-2004 Undersøgelse af ændringer i den kommunale og amtskommunale indsats i forhold til socialt udsatte grupper for 2003-2004 - En undersøgelse af serviceydelsesområdet Oxford Research 9. december 2003 Forfatter:

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

HUSK ALTID AT TALE MED DIN A-KASSE OM DIT FRIVILLIGE ARBEJDE!!

HUSK ALTID AT TALE MED DIN A-KASSE OM DIT FRIVILLIGE ARBEJDE!! HUSK ALTID AT TALE MED DIN A-KASSE OM DIT FRIVILLIGE ARBEJDE!! Regler for dit frivillige arbejde, når du modtager arbejdsløshedsdagpenge eller efterløn Indledning Hvis du modtager arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

1 Ernæring og aldring, Ugeskrift for Læger 2002; 164(49):5757. 2 : Ernæring og diætetik, DSR 3 Emner markeret med fede tekst findes beskrevet

1 Ernæring og aldring, Ugeskrift for Læger 2002; 164(49):5757. 2 : Ernæring og diætetik, DSR 3 Emner markeret med fede tekst findes beskrevet 1 Ernæring og aldring, Ugeskrift for Læger 2002; 164(49):5757. 2 : Ernæring og diætetik, DSR 3 Emner markeret med fede tekst findes beskrevet fortløbende i denne mappe. 6DPWLGLJW PHG DW YL KDU KHQWHW YLGHQ

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

7DOHY/2 VQ VWIRUPDQG7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU SNWYHGWDJHOVHRPQ\UHJLRQDORJORNDOWY UIDJOLJ VWUXNWXU Da vi i sommeren 2002 spurgte jer i de lokale fagforeninger om, hvad grunden er til, at I er medlem af LO-amter

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 1. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

Fremtidig organisations- og samarbejdsstrategi

Fremtidig organisations- og samarbejdsstrategi 9. april 2014 NOTAT Fremtidig organisations- og samarbejdsstrategi Notatet indeholder Rømø-Tønder Turistforenings bestyrelses overvejelser omkring den fremtidige organisations- og samarbejdsstrategi for

Læs mere

Norddanmark På toppen af IKT Et overblik

Norddanmark På toppen af IKT Et overblik Norddanmark På toppen af IKT Et overblik Norddanmark På toppen af IKT IKT kompetencekatalog ikt forum har fra april til oktober 2006 gennemført en afdækning af ikt kompetencerne i Norddanmark inden for

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Vil_modtage_praktikanter: Ja > Antal_praktikpladser: 2 > Institution: Perron 4 > Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers > Afdeling: Center for misbrug

Vil_modtage_praktikanter: Ja > Antal_praktikpladser: 2 > Institution: Perron 4 > Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers > Afdeling: Center for misbrug Vil_modtage_praktikanter: Ja Antal_praktikpladser: 2 Institution: Perron 4 Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers Afdeling: Center for misbrug og forebyggelse Praktikvejledernavn: Per K. Rasmussen Praktikvejlederstilling:

Læs mere

Budgetnotat vedrørende overførelse af Miljøpunkterne til Lokaludvalgene, sammenlægning af Ældrerådene og sammenlægning af frivillighedscentrene.

Budgetnotat vedrørende overførelse af Miljøpunkterne til Lokaludvalgene, sammenlægning af Ældrerådene og sammenlægning af frivillighedscentrene. Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR NOTAT Budgetnotat vedrørende overførelse af Miljøpunkterne til Lokaludvalgene, sammenlægning af Ældrerådene og sammenlægning af frivillighedscentrene. Baggrund

Læs mere

Sagsnr. 32.20-02-1248 Ref. TAH/has Den 25. september 2003

Sagsnr. 32.20-02-1248 Ref. TAH/has Den 25. september 2003 Sagsnr. 32.20-02-1248 Ref. TAH/has Den 25. september 2003 7,//,'65(35 6(17$17352-(.7 ,1'+2/'6)257(*1(/6( Indledning...3 1. Arbejdstid...4 a) Frihed til tillidsrepræsentantsarbejde...4 b) Vikar/afløser...7

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder

Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder Fokus på socialøkonomiske virksomheder Bilag 1: Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder BAGGRUND Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

Fortsat stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 7 August 3. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED

Fortsat stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 7 August 3. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. 7 August 3. Kvartal 28 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler fortsætter den stigende tendens på landsplan. Således ligger

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere