En historie om kvindelige håndværkere år

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En historie om kvindelige håndværkere. 1 200 år"

Transkript

1

2

3 En historie om kvindelige håndværkere år

4 Inger Wiene En historie om kvindelige håndværkere år Selskabet til Forskning i Arbejderbevægelsens Historie

5 En historie om kvindelige håndværkere i 200 år Inger Wiene og SFAH, 1991 SF AH Skriftserie nr. 27 Udgivet af Selskabet til Forskning i Arbejderbevægelsens Historie Rejsbygade 1, 1759 København V, Redaktion: Anette Eklund Hansen og Lise Skjøt-Pedersen Omslag: Kirsten Malling Sats og Tryk: A. Rasmussens Bogtrykkeri, Ringkøbing ISBN: Udgivet med støtte fra LO's Oplysningsfond Interviewene er indsamlet med støtte fra»kvinder i Mandefag Fonden«Omslaget: Vivette Akergren fotograferet til en artikelserie om piger i mande/ag i BT i Foto: Willy Lund 4

6 Indholdsfortegnelse Forord Indledning En kvinde er det samme som en halv mand, At skjule sit køn»det i Mandfalkeklæder vidt bereiste Fruentimmer«En ener Kvindens stilling i samfundet diskuteres, Mandhaftige kvinder»leg vilde fremfor at blive Snedker, maa unge Piger vist være lidt ualmindelige, snarest lidt mandhaftige«et valg mellem ægteskab og håndværk Principiel ligestilling, Kvindebevidsthed»Det var som kvinde, jeg ville ind i det fag«kvindelig håndværker i klemme Krig, arbejdsløshed og husholdningens videnskabeliggørelse, Først håndværk, så ægteskab»leg ville noget andetde skulle have en læredreng, og så kom jeg i lære«husmor eller håndværker

7 Kvinderne kommer ud på arbejdsmarkedet, Håndværk som led i videregående uddannelse»leg ville meget gerne have taget studentereksamenleg kunne ikke fordrage at lave husarbejdeder var ikke nogen af pigefagene, jeg havde lyst tildet var en protest mod mine forældres ambitioner«håndværk, børn og andet arbejde Ligestilling og fagforening, Håndværk som lønarbejde»vi mødte hinanden på en fugeakkordgode kolleger, kort arbejdstid og masser af penge«at vælge både mand, børn og håndværk 77 Kvindestrategier og livsformer gennem 200 år 93 Efterskrift 97 Og hvad kan vi så bruge det til? Kilder Supplerende litteratur

8 Forord Det hele startede i efteråret Vi havde da i nogle år arbejdet som henholdsvis murer og tømrer og kendte en del andre kvindelige håndværkere, men de var alle på nogenlunde samme alder som os selv. Vi begyndte at spekulere på, om vi virkelig var de første kvinder, der havde taget en uddannelse i byggefagene. Dette skulle undersøges. Hvis det skulle vise sig, at vi ikke var de første, ville vi gerne lære de kvinder at kende, der før os, havde haft modet og lysten til at blive håndværkere. Hvilke tanker havde de gjort sig, og hvordan havde livet formet sig for dem? Vi læste derfor i bøger om kvinders liv gennem hundreder af år, men ingen steder stod der noget om kvinder, der havde bygget huse. Murernes fagforening holdt 100 års jubilæum i 1987 og udgav i den forbindelse et jubilæumsskrift. Vi spurgte, om de var stødt på kvindelige murere under udarbejdelsen af skriftet. Det var de ikke. Da Åse i 1982 havde modtaget en hilsen fra en 70-årig kvindelig murer, anede vi, at»kvinder i mandefag«også havde en fortid. Denne fortid ville vi forfærdeligt gerne have synliggjort, således at vi og andre kunne forstå vores valg af fag som et led i en større sammenhæng. Vi måtte derfor finde en, som dels kunne opspore disse kvinder og dels kunne skrive historien om dem. I 1988 fandt vi efter lang tids søgen frem til Inger Wiene, som er bygningssnedker, men også etnologistuderende - hvilket nok er noget nær den ideelle kombination af fag i denne forbindelse. Hun var med på ideen. Vi fik penge fra»kvinder i mandefags-fonden«til rejser, bånd, fotokopier og så videre. Så kunne projektet gå igang. Resultatet foreligger nu, og hermed er en del af historien om kvindelige håndværkere skrevet. Sammen med Inger Wiene takker vi alle de kvinder (og nogle af deres mænd), der så velvilligt har ladet sig interviewe, og som frit fra leveren har fortalt om deres liv. Inger Iversen og Åse Schmidt 7

9 Indledning»Kvindelige bygningshåndværkeres historie??!! - den er vist hurtigt skrevet, hva'?«denne bemærkning er meget dækkende for folks reaktion, når de hørte om mit ærinde i forbindelse med eftersøgning af kilder. Der var ikke mange, der troede, der fandtes kilder og materiale til, at en sådan historie kunne skrives. Det er rigtigt, at det er en meget lille gruppe mennesker, der her er tale om (specielt hvis vi går mere end tyve år tilbage). Og det er rigtigt, at der ikke findes mange umiddelbart tilgængelige kilder om emnet. Men det at disse kvinder gjorde noget specielt, har også gjort, at der faktisk er blevet skrevet om dem. De ældste har selv skrevet bøger om deres liv, og de andre har været så specielle, at mange af dem er kommet i avisen. Det er således lykkedes for mig at opspore to selvbiografier fra tiden før Den ene er et skillingstryk skrevet af en kvindelig skræddersvend i 1780'erne. Den anden er en bog skrevet af Danmarks (sandsynligvis) første kvindelige møbelsnedker. Jeg er klar over, at specielt skræddersvenden næppe kan kaldes en bygningshåndværker. Dette har jeg valgt at se bort fra, idet jeg for det første ikke har kunnet opspore andre kilder af samme alder, for det andet, fordi jeg mener, at den situation, hun som kvindelig skræddersvend har været i, ikke adskiller sig væsentligt fra hvis hun havde været bygningshåndværker. Det har været noget nemmere at finde kvindelige bygningshåndværkere fra vort eget århundrede. Da de fleste kunne formodes at leve endnu, sendte vi breve til landets lokalaviser, hvori vi bad dem bringe en efterlysning af kvinder udlært før Vi har desuden fået byggefagenes forskellige fagblade til at bringe efterlysningen. Herigennem har vi således fået kontakt med utroligt mange. Jeg har søgt at vælge kvinder til interviews således, at jeg fik dækket så lang en periode som muligt med så forskellige fag som muligt. De kvinder, der således blev valgt ud, har jeg så besøgt i deres hjem for at interviewe. Selve interviewet er forløbet som en samtale, hvor interviewpersonen har fortalt om sit liv. Hun har selv valgt (stort set), hvad der var vigtigt - hvad der skulle siges, og da dette naturligvis er forskelligt fra person til person, indeholder interviewene ikke informationer om nøjagtig de samme ting. 8

10 På trods af det noget spinkle kildegrundlag kan disse historier give et vist indblik i de muligheder og begrænsninger kvinder i håndværk havde. Jeg vil dog allerede på nuværende tidspunkt understrege, at kilderne ikke på nogen måde giver belæg for generaliseringer. De kvinder, der her beskrives, har oplevet deres situation netop sådan, som den her beskrives. Andre kvinder i tilsvarende situationer, kan have oplevet tingene anderledes. Det er dog min mening, at man alligevel gennem disse enkelte kvinders historier kan skimte nogle af de vilkår, kvinder har levet under. Man får også et vist indblik i håndværkeres vilkår i al almindelighed. Hvis man bruger disse kvinders livshistorier som et troldspejl på deres omgivelser, kan man se hvorledes deres strategier afspejler normer og holdninger i deres samtid. Kvindelige bygningshåndværkere har således ofte overskredet grænsen til det»normale«eller i hvert fald været lige på kanten af den. Deres fortællinger kan derfor sige os noget om, hvor denne grænse går, og hvorledes den har flyttet sig gennem tiden. De enkelte historier præsenteres i kronologisk rækkefølge.jeg har delt historierne op i»perioder«, som jeg mente kunne hænge sammen tidsmæssigt. Før hver»periode«er der en kort præsentation af de forhold, der kan have betydning for forståelsen af historierne. Denne korte præsentation af tidsperioden er altså på ingen måde dækkende for perioden som sådan. Efter hver periode, har jeg søgt at trække nogle ting frem, som de enkelte historier kan sige noget om. Jeg har valgt så vidt muligt at lade kvinderne tale for sig selv. Bogens forskellige livshistorier består derfor af sammenskrivninger ud fra kilderne. Jeg har forsøgt at udelade mine egne direkte tolkninger i personhistorierne. Det skal dog tilføjes, at det selvfølgelig er mine sammenskrivninger og mit valg af citater, og at det derfor er min vurdering af, hvad der er vigtigt i denne forbindelse, der bringes i bogen. I det sidste afsnit har jeg søgt at trække nogle linjer op gennem tiden i et forsøg på at finde»tegn i tiden«. Jeg har her forsøgt at tolke kvindernes vilkår og valg af midler ind i et mere sammenhængende tidsperspektiv og i samtidens kvindesyn. Inger Wiene 9

11 En kvinde er det samme som en halv mand, I årene omkring 1800 fandtes der stort set ingen officielt anerkendte uddannelser, hvortil kvinder havde adgang. Det eneste der nærmede sig lidt, var uddannelsen som jordemor, der i 1810 fik faste retningslinjer. De fleste mennesker (ca. 80%) boede på landet. Her var den almindelige levevej, at man var tjenestepige fra man flyttede hjemmefra til man blev gift. Dette fungerede dels som oplæring i den gifte kvindes arbejde indenfor landbruget og dels som en forsørgelsesmulighed. En kvinde var altid underlagt en mands husbondmyndighed. Dette indebar, at hun skulle være lydig og vise ham respekt. Man flyttede fra faderens husbondmyndighed til arbejdsgivers husbondmyndighed og til sidst til en eventuel ægtemands husbondmyndighed. En karl fik ca. dobbelt så meget i løn som en tjenestepige. I det hele taget blev en kvinde regnet for»en halv mand«både hvad arv, løn og intelligens angik. I byerne havde kvinder stort set samme muligheder. Alternativer til ægteskab eller plads som tjenestepige - eller for de bedrestillede en»skyggetantetilværelse«var arbejde som vaskekone, syerske, omvandrende sælgerske eller prostitution. Disse jobs var meget hårde og dårligt lønnede. Det var desuden meget svært at få et sådan job, hvis man var gift. Muligvis skyldes det, at der kunne opstå konflikt, omkring hvem der havde husbondmyndigheden over kvinden. Skilsmisser var et næsten ukendt fænomen. Hvis kvinden ønskede skilsmisse, kunne hun praktisk talt kun få den, hvis hendes mand gav sin tilladelse hertil. Håndværket var underlagt laugsvæsenet. Hvert laug havde ofte forskellige regler for, hvad der skulle til for at en mester kunne optages i lauget, og hvor mange svende han måtte have. De eneste steder, kvinder her bliver omtalt, er i forbindelse med, at manden har været med i lauget og eventuelt dør. Så findes der oftest regler, der siger noget om enkens rettigheder. Ofte var det således, at hun kunne føre mandens værksted videre, indtil hun giftede sig med en svend i faget, som så overtog værkstedet. 11

12 At skjule sit køn»det i Mandfolkeklæder vidt bereiste Fruentimmer«En kvindelig skræddersvend i 1780'erne»Et Fruentimmer uden Penge, hvorledes vil hun vel have vandret i fremmede Lande i Mandfolkenes Selskab? Dette Spørgsmål venter jeg af mange af mine Læsere. Disse vil jeg kun sige: At endogsaa et Fruentimmer, naar hun har Resolution, kan i disse Omstændigheder slaa sig igjennem. Dog raader jeg ingen, at følge mit Exempel, og haaber ikke heller, at mit Levneds Beskrivelse skal bringe nogen til det Forsæt.«Dette citat er fra indledningen til et skillingstryk fra 1806 skrevet af Engelbrecht Maria Stokkenbech (Maria). Barndom og ungdom Maria blev født i Hamborg i Hun var den yngste i en børneflok på ti, hvoraf hun var eneste pige. Faderen døde, da Maria var et år. Moderen, der havde arvet en nylig afdød bror, tog hende med til Ærø. Da Maria var 12 år, kom hun til Kiel, hvor hun arbejdede som tjenestepige på et af de pænere værtshuse. Herefter kom hun som femtenårig til København for at arbejde som tjenestepige hos en skipper. Efter to års arbejde der blev hun syg og lå i en periode på hospitalet. Da hun atter blev rask, havde hun intet arbejde og intet sted at bo. Et hurtigt ægteskab Hun lejede sig ind hos en kone i Gothersgade. Den første aften i dette nye logi mødte hun sin kommende mand. Maria sad og syede, da en bryggerkarl, der var en bekendt af huset, kom ind i stuen for at reparere sin trøje. Maria beskriver situationen således:»jeg sagde: Det var en Skam, at et Mandfolk foretog sig sligt Fruentimmer Arbeide; tog Trøjen fra ham, og satte den i stand. Da den var færdig, spurgte han mig:»lille Pige! vil hun have mig til Mand?«Jeg svarede strax:»lige saa gierne ham, som en anden«.«manden gik straks ud for at bestille deres trolovelse, hvilket kom noget bag på Maria. Det var slet ikke faldet hende ind, at han ville tage hende på ordet. Hun ønskede ikke at blive gift med ham, men lod sig til sidst overtale af værtinden. Det skulle hun imidlertid aldrig have gjort. Ægteskabet gik meget dårligt. Manden drak og brugte alle deres penge. Maria flyttede fra ham, men kunne ikke få noget arbejde, fordi hun var gift. Hun rejste til Kiel, for at prøve lykken 12

13 der, men der vidste folk også, at hun var gift. Hun kunne altså intet arbejde få. Maria gav imidlertid ikke så nemt op. Det hele havde været nemmere, hvis hun havde været en mand. Det var netop denne tanke, der gav hende ideen til at klæde sig ud som mand. Det var dog ikke nogen let sag for en kvinde, at få fat i noget mandetøj. Tøjet blev syet efter personlige mål. Dette problem løste Maria på følgende måde:»efter at jeg havde kiøbt mig brunt Klæde til en Klædning, fik jeg en Skræderdreng paa min Størrelse overtalt til at lade tage Maal af sig til en Klædning hos sin Mester, indbildende ham, at jeg havde en Broder i Hamborg, til hvilken jeg ville sende disse Klæder... Af mine Sko tog jeg Maal med en Pind, og bestilte mig derefter Mandsskoe, kiøbte mig en Hat, Stok og andet jeg kunne bruge.«således fik Maria anskaffet sig mandetøj, uden at nogen fik mistanke om formålet. Læretiden Således forklædt som mand rejste Maria til Hamborg. Hun udgav sig her for at være skræddersvend, hvilket naturligvis var det mest nærliggende fag, da hun i forvejen havde et vist kendskab til at sy. Hun fik nu arbejde med det samme. Hendes mester troede, at hun var en ung uerfaren svend, der kun havde lært at sy dametøj. Svendene på værkstedet lo ad hende, da hun baksede med at sy bukser. Mester tilbød hende derfor, at hvis hun var interesseret i at lære at sy mandetøj, ville han lære hende»hvad enhver Mandsskræder bør vide«. Maria tog med glæde imod tilbudet. Hun blev hos denne mester i otte uger. Her lærte hun skrædderhåndværket så godt, så ingen mere lo ad hendes arbejde, og hun endog har»erholdet stor Berømmelse for sit Arbeide«. Maria gav her sig selv navnet Gotfried Jacob Eichstedt. For yderligere at skjule, at hun var en kvinde, gjorde Maria følgende:»min Fruentimmertaille fordulgte jeg med et syet Skierf, som to til tre Gange blev viklet om Livet, og mine Fruentimmersager [bryster og bagdel] med fodside Skiorter og fyldte Underbuxer.«Da der ikke var mere arbejde at få hos hendes»læremester«, besluttede Maria at rejse videre. For at kunne få arbejde som mandsskrædder måtte hun skaffe sig et svendebrev. Hun mødte en tysker på en kro, som for et silketørklæde solgte hende et af sine gamle svendebreve. Maria tog derefter til Tyskland. På denne rejse løste hun det sidste problem med at skjule sit køn.» Underveis fandt jeg et Horn, som jeg selv tilskiar og dannede saaledes, at jeg, uden mindste Mistanke om mit Kiøn, kunne endog i Selskab med andre, lade mit Vand igj ennem det; hvilket jeg siden bestandig giemte i min ene Buxelomme, af Frygt for at det skulle blive forstoppet.«13

14 l'lc& ( }man~fot!~!lædet ~lbt bmijle ~ruentimmer, 0;. ml. etoffcnbccf, fom e>f ~acob merfoærl>ige faegtt\en~el>ct Pll!i ~enbef fficiht til og ~ilnbt, ~Q111U4lff /.f,}oudnb, ~cbffianb, Øømen 1 ~rndcg ~pint og epanien, inbtil finfe etnromll til ~ieotn~il\'n1 tuer ~mbd $jen ~leo røbet. trpft t ~øberele&>, 1806 Maria måtte ud på en begivenhedsrig rejse forklædt som mandlig skræddersvend. Den eneste gang hun kom til kort, var da en velstående skrædderenke ville giftes med hende. (Titelblad til hendes bog). 14

15 På valsen I de følgende år rejste Maria rundt som skræddersvend på valsen, kun afbrudt af et enkelt år hvor hun sejlede som koksmat på et skib. At være»på valsen«er at rejse rundt fra by til by efter arbejde. Man vandrede rundt i større eller mindre grupper af håndværkersvende. På et tidspunkt kom Maria til Polen, hvor hun fik arbejde hos en skræddermesters enke. Dengang var det almindeligt, at enken førte sin afdøde mands værksted videre, indtil hun giftede sig med en svend indenfor faget, som så blev mester. Dette blev lidt problematisk for Maria, fordi denne skrædderenke udså sig Maria til sin mands efterfølger. Enken ville giftes med Maria. Maria ville naturligvis gerne have været mester, men da det indebar giftermål med enken, måtte Maria erkende, at der dog var et punkt, hvor hun ikke kunne slå til. Hun beskriver det selv således:»men paa det sidste kunde jeg aldeles ikke begaae hende og hendes Kierligheds Fordringer, hvilke jeg ikke var istand til at tilfredsstille; altsaa var jeg nødt til at forlade dette for mig saa behagelige Sted, og en Lykke, som vist havde været min, hvis Gud havde ladet mig fødes et Mandfolk.«Maria måtte rejse videre i sin søgen efter arbejde. I det følgende år var hun fortsat på valsen i Tyskland. Når hun havde arbejde, boede hun som de andre håndværkersvende på håndværkerlaugenes herberger. I de perioder, hvor der intet arbejde var at få, måtte de ofte tigge sig frem. I militærtjeneste På et tidspunkt kom Maria atter til Danmark. Hun rejste op gennem Jylland på stadig jagt efter arbejde. Hun fik arbejde hos en mester i Vejle. En søndag aften var hun i selskab med ni skomagersvende på en kro. Den ene af disse svende var i krigstjeneste, hvilket Maria ikke vidste. Dette skulle siden blive skæbnesvangert for hende. Hun kom på et tidspunkt i slagsmål med ham. Efter at Maria har givet ham»en mængde Hug«, så han»næppe kunne se ud af Øinene«, badede hans kammerater hans ansigt med eddike og brændevin. Da han var fræk igen bagefter, sluttede Maria slagsmålet af på følgende måde:»... blev jeg vred i Hovedet, fik atter fat paa ham, og kastede ham i Bryggerkarret. Han skreg derpaa elendig, at hans Ryg var itu, og begierte at Vagtmesteren... skulde hentes fra Vagten, hvilket skete.«det allermest uheldige for Maria var ikke selve slagsmålet, som hun jo faktisk også vandt, ej heller at hun havde slået en mand til krøbling. Problemet lå i, at denne mand var soldat. Ved en afhøring hos kammerherren i Vejle, påstod Maria, at hun var uskyldig, fordi hun ikke kendte til, at han var i militæret. Men ingen snak hjalp. Maria måtte som straf overtage mandens tjeneste. 15

16 Hun kom til at begynde med ind som trompetist. Hun kom i lære hos en»trompeter«, og skulle lære noder to timer hver dag. Da Maria ikke havde lyst til dette, opførte hun sig, som om hun ikke forstod lektien, og blev fritaget for videre undervisning. Det gik ikke stort bedre med hendes næste tjeneste. Den bestod i at være forrider og passe»12 heste og en hingst«. Maria forstrakte sin højre arm, ved at skære hakkelse til hestene, og ridning var heller ikke noget for Maria. Hun skriver:»for at lære at ride, lidte jeg meget ondt, og fik mange Slag.«Efter fire slemme uger som forrider, indså kammerherren, at Maria heller ikke duede til dette, hvorefter hun fik tjeneste som løber. Denne tjeneste havde hun i 3/4 år. Men heller ikke dette passede hende særlig godt:»jeg havde ikke her meget godt, og ønskede inderlig at kunde slippe derfra.«for at slippe for videre militærtjeneste førte Maria et»temmelig vidtløftigt Levned«. Dette bestod hovedsageligt i at drikke på værtshusene. Til sidst fik hun tilbud om at købe sig fri fra videre tjeneste, hvilket hun gjorde for lånte penge. Atter på valsen Herefter vandrede Maria rundt til forskellige danske byer, hvor hun fik arbejde et par steder. Hun var involveret i flere værtshusslagsmål og i et røveri (hvor hun selv blev røvet). I Tønder fik hun arbejde hos en mester, om hvilken hun skriver, at hos ham»vankede der meget god Mad«, men han var desværre»meget knap på Brændet«. På et tidspunkt skældte han svendene på værkstedet ud for at være»forfrosne Hunde«, hvilket han aldrig skulle have gjort. Maria blev fornærmet over dette, og»anlagde Proces mod ham for Amtet, og fik Ret over ham«. Maria rejste atter til Tyskland og havde arbejde forskellige steder. I Slesvig havde hun ansættelse som mestersvend (»Oldgesell«) i et år. Et andet sted kom Maria i slagsmål med sin mesters svigersøn og dennes bror. Som hævn herfor oppassede de hende en dag på vejen. De slog hende og trådte på hende, og behandlede hende»i alle Maader meget ilde«, og kastede hende tilsidst i grøften. Maria var herefter så ilde tilredt, at hun måtte antage en»feltskiær«(datidens kirurg) til hjælp. Trods det at hun var så syg, at hun i»10 Dage spøttede Blod«, og længe lå»under hans Haand«, formåede hun at skjule, at hun var en kvinde. Efter at have kommet sig igen modtag Maria 77 rigsdaler og en undskyldning fra de to brødre. Hun betalte»feltskieren«, og tog atter på valsen. Afsløringen Efter nogle år kom Maria til København. Da hun var nysgerrig efter at få at vide, hvordan det gik hendes mand, opsøgte hun deres forlover. Han var strømpevæver 16

17 og havde desuden et værtshus. Manden genkendte tilsyneladende ikke Maria. Hun spurgte manden, om han kendte»et Fruentimmer«ved navn Engelbrecht Maria, og om han desuden vidste noget om hendes mand. Strømpevæveren sagde, at manden endnu levede, og lovede at vise vej til ham. Imidlertid havde strømpevæverens kone genkendt Maria. Da hun havde fået overbevist sin mand om, at hun havde ret, gik han til politiet og angav Maria, som blev anholdt samme dag. Herefter blev Maria ført til konferentsråden. Hun kom her i forhør. Hun»tilstod«, at hun var et»fruentimmer«. Hun fortalte kort om sit livsforløb og understregede, at ingen havde haft mistanke om hendes køn - ikke engang de svende, hun havde delt værelse med. Der blev sendt bud efter den mester, hun arbejdede for i København. Han bekræftede, at hun havde arbejde hos ham, men nægtede forøvrigt at tro, at hun var en kvinde, fordi hendes arbejde var så godt. Herefter blev Maria bragt til rådhuset, hvor hun kom i arresten. Her sad i forvejen fire andre kvinder, hvilket var lidt problematisk for Maria, da hun stadig havde mandetøj på.»... blev jeg arresteret hos 4 lystige Fruentimmer, der ikke vidste andet, end at jeg var et Mandfolk, og i Hiertet glædede sig herover.«maria bad om at måtte blive flyttet, hvorefter hun fik en arrest for sig selv. Under den efterfølgende retssag kom det frem, hvorledes Marias mand havde opført sig. Maria fik tilladelse til at være sig selv, hvilket hun»med Taksigelse imodtog«. Hun skulle herefter atter gå i kvindetøj. Vel ude af arresten ansøgte Maria Kong Christian d. 7. om bevilling til selv at holde værksted og svende. Historien ender lykkeligt med, at Maria får kongelig bevilling til at»ernære sig af Skræderhaandværk og sye Mandfalkeklæder, samt derpaa holde en Svend til Hielp.«En ener Maria har muligvis ikke været helt almindelig. Alligevel fortæller hendes historie os noget om, hvilke muligheder og valg kvinder havde - eller ikke havde. Den noget overilede indtræden i ægteskabet kunne hun have undgået. Hun kunne have fået en mand, som ikke var så slem som bryggerkarlen, og dermed have haft et mere tåleligt ægteskab. Men et var sikkert: når man først var gift, var der praktisk talt ingen vej ud igen. Maria valgte i første omgang ikke at forsumpe sammen med manden. Hun ville hellere søge arbejde. Men denne mulighed fandt hun blokeret, fordi hun var gift. Hun befandt sig altså i en situation, hvor der ikke syntes at være noget valg. At give sig ud for at være en mand, gav hende til gengæld uanede muligheder. 17

18 Da hun blev»afsløret«, havde hun gennem mange år bevist, at hun kunne klare skrædderfaget. Det er iøvrigt her værd at bemærke, at hendes daværende mester pure nægtede at tro, at hun var en kvinde, fordi hendes arbejde var så godt. I disse år var der absolut ingen»kvindesagssnak«. Almindelige mennesker fandt det aldeles uhørt, at kvinder kunne arbejde på lige fod med mænd. Maria var derfor ingen trussel mod mændenes rettigheder - netop fordi hun blev opfattet som en pudsig særling - som en absolut ener. Det er måske derfor, at hun faktisk fik tilladelse til både skilsmisse og til at drive værksted. Der var ingen, der troede, at dette ville få andre til at gøre det samme, ej heller at det kunne få nogen til at tro, at kvinder i al almindelighed var lige så gode som mænd. Maria skriver selv, at hun ikke håber, at andre kvinder vil følge hendes eksempel. Det er svært at sige, hvorfor hun håber dette. Hun skriver ikke noget om det. Det tyder ikke på, at det er fordi, hun syntes, det var specielt hårdt at være en»mand«. Det er muligt, at hun på en eller anden måde er blevet tvunget til at fraråde andre at gøre som hende selv, fordi hendes fortælling helst skulle vedblive at være om»en pudsig ener«og ikke være en opfordring til efterfølgelse. 18

19 Kvindens stilling i samfundet diskuteres, I det næste afsnit fortælles om de to første kvindelige møbelsnedkere i Danmark. De er begge udlært i I fire årtier inden var debatten om kvindens stilling i samfundet så småt begyndt at ulme blandt det bedre borgerskab. På det lovgivningsmæssige område skal det her nævnes, at Næringsloven af 1857 var en ændring til det bedre. I denne lov fik ugifte kvinder over 25 år adgang til at løse næringsbrev (dvs. adgang til at drive selvstændig virksomhed). Desuden står det her fastslået ved lov, det som laugsbestemmelseme havde nævnt: at enker eller kvinder, hvis mand var bortrømt, kunne fortsætte mandens virksomhed indtil hun giftede sig. De skulle i denne forbindelse ansøge om at blive personligt myndige. Gifte kvinder derimod blev stadig underlagt mandens formynderskab ved indgåelse af ægteskab. Hun måtte således kun drive selvstændig virksomhed under sin mands opsyn, og hun kunne ikke slutte juridisk gyldige aftaler. Hun havde hverken råderet over egen formue eller over de penge hun eventuelt selv tjente. I 1886 blev der dog vedtaget en lov om, at gifte kvinder måtte disponere over egen arbejdsindtægt. Desuden blev gifte kvinder lovmæssigt personligt myndige i I hele perioden var der voldsomme diskussioner om kvinders evner og intelligens, og om hvorvidt de skulle kunne deltage i samfundets politiske og erhvervsmæssige sfærer. I 1871 stiftedes Dansk Kvindesamfund. U <lover at være forum for diskussioner om kvinders juridiske og politiske ligestilling diskuteredes også kvinders erhvervsmæssige ligestilling. Allerede dengang var der en del der mente, at vejen frem for kvinder gik gennem håndværket. Med Dansk Kvindesamfund som initiativtager oprettedes i 1872 en tegneskole for kvinder. Først i 1907 fik kvinder adgang til den almindelige tekniske skole. En stor del af arbejderkvinderne havde lønarbejde. Dette var for dem en økonomisk nødvendighed. Disse kvinder havde ingen faglig uddannelse, og deres løn var væsentligt mindre end en ufaglært mands. 19

20 De eneste kvinder, der havde mulighed for at få en uddannelse, var det bedre borgerskabs døtre. De havde stort set valget mellem at blive sygeplejersker eller lærerinder. Disse kunne få en uddannelse, hvis de ikke havde udsigt til at blive gift. Hvis de alligevel blev gift, forventedes det, at de holdt op med at udføre lønnet arbejde. I 1877 tog de to første kvinder studentereksamen. I 1885 fik den ene af disse, som den første kvinde i Danmark en akademisk afgangseksamen som læge. Mandhaftige kvinder De to følgende fortællinger om de to møbelsnedkere er interessante, bl.a. fordi deres karriereforløb på den ene side er meget lig hinanden, og på den anden side har de vidt forskellige begrundelser for at vælge uddannelsen, og de har forskellige erfaringer med»kvindesagskvinderne«.»leg vilde frem«en kvindelig møbelsnedker, udlært i 1893 Barndom Sophy A. Christensen er født i 1867 i Frederikssund. Hun var ældste datter i en søskendeflok på fem, bestående af en ældre bror og tre små søskende. Faderen var kaptajn på eget skib og var kun sjældent hjemme. Sophy holdt ikke særlig meget af at gå i skole. Hun ville hellere ud og sejle eller løbe på skøjter på fjorden sammen med storebroderen. Hun var da også mægtig god til disse ting, men hun måtte ofte i stedet hjælpe moderen i hjemmet. Hun mener selv, at hun som den ældste datter blev noget strengt opdraget.»det var nu slet ikke saa helt let at være den ældste Datter; der fulgte mange Pligter med, som min ældste Broder var fritaget for - han var jo Dreng og derfor født til Frihed - men en Pige maatte holdes til Arbejde.«Ungdomstiden Da Sophy var tretten år, forliste faderens skib. Han kom senere hjem som en syg og nedbrudt mand. Familien flyttede til København i håbet om bedre at kunne få arbejde der. Moderen tjente til familiens ophold, da faderen var for syg til at arbejde. Den ældste bror var taget til søs, og Sophy passede hus og hjem. Tre år senere døde moderen efter længere tids sygdom. Inden sin død pålagde 20

21 moderen Sophy ansvaret for sin egen og de mindre søskendes fremtid. Sophy var da 16 år. Den sidste formaning til Sophy lød således:»du er den ældste, dig har jeg dog kunnet være noget for, du maa nu værne om dine mindre Søskende og ikke unde dig Hvile, før du har faaet dem frem, saa at I bliver til noget godt i Livet«. Faderen kom på en stiftelse for gamle sømænd. De yngre søskende kom i pleje hos forskellige familier, og Sophy selv kom»i huset«i Jylland. Da Sophy var 20 år, vendte hun tilbage til København. Her mødtes hun atter med en lillesøster og en lillebror. Det var tydeligt, at moderens sidste formaning prægede Sophy.»... det var jo vor Mening, at vi, saa snart det lod sig gøre, vilde se at faa skabt os en selvstændig og uafhængig Stilling, for at holde os paa det Niveau i Samfundet, som vi gennem vor Skolegang og Opdragelse følte vi tilhørte, og som Mor saa indtrængende havde formanet os til at holde os paa - eller naa op over.«i begyndelsen af 1888 fik Sophy arbejde hos en kvinde, der drev en broderiforretning. Hun var glad for arbejdet, men bjev syg af den mangelfulde mad og af mangel på lys og luft. Hun boede sammen med ejeren i dennes dagligstue, hvor forretningen også var. Sophy kom derfor kun sjæicteht ud. En af de få aftener Sophy havde fri til at være sammen med søsteren og broderen, foreslog broderen hende at melde sig til et kursus på en sløjdskole, så hun måske derigennem kunne få andet arbejde. Hun blev optaget på et tre måneders sløjdlærerkursus. Hertil fik hun gennem sløjdskoleforstanderen et stipendium på 50 kr. I den periode Sophy gik på skolen, boede hun hos nogle barndomsvenner, hun havde mødt. Hun sov på gulvet i deres dagligstue, og levede af den smule mad hun kunne købe for stipendiet. Af tøj havde hun kun en enkelt luvslidt kjole, som hun dækkede med et langærmet forklæde, når hun var på skolen. Sophy var alt i alt glad for de tre måneders kursus. Hun kunne lide at arbejde med træ. Hun troede fuldt og fast på, at det var muligt at få arbejde som lærer efter disse tre måneder. Derfor var det lige ved at slå hende helt ud, da det under den sidste uge af kurset gik op for hende, at hun ikke kunne få arbejde. En af de sidste dage på skolen kaldte forstanderen hende ind til sig på sit kontor. Han spurgte hende:»sig mig, kender De noget til Kvindebevægelsen?Nej«sCJ,gde jeg,»den har jeg aldrig hørt noget om.naa, det er ogsaa lige meget! Men det er forresten saadan noget med»kvindernes Frigørelse«.«Forstanderen forklarede hende da, at han havde været til et møde, hvor nogle kvindelige medicinere havde udtalt, at»den bedste Vej til Kvindernes Frigørelse først og fremmest vilde være, at de blev selverhvervende.«da forstanderen formodede, at det netop var det Sophy ville, foreslog han 21

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Det er måske en god og brugbar indgang til historien om kvinden - og de kvinder, jeg gerne vil tale om i dag.

Det er måske en god og brugbar indgang til historien om kvinden - og de kvinder, jeg gerne vil tale om i dag. Først vil jeg gerne takke Soroptimisterne for indbydelsen til at tale til jer i dag, mens vi allerede kan glæde os over det nye egetræ, der får fat, slår rod, vokser til, bliver frugtbart og giver styrke,

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en konge, som drog på jagt i en stor skov. Han forfulgte et dyr så ivrigt, at ingen af hans folk kunne følge ham. Om aftenen opdagede han, at

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC 01:00:08 SNEDKER MUHAREM SEJDIC Jeg har mine venner, jeg har mine bekendte. Vi er sammen, og derfor føler jeg at jeg har det rigtig, rigtig godt.

Læs mere

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bog et af serien: Wow Hvad sker der her Side 1/6 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 : Godhed kommer efter...3 Kapitel 2 : Rigtig kærlighed er svær at finde...4 Kapitel

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876 Ønskerne Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var engang en fattig kone; hun havde en eneste søn. Han hed Lars, men han blev kaldt Doven-Lars, for han var så urimelig doven, at han ingenting gad

Læs mere

Sct. Kjeld. Inden afsløringen:

Sct. Kjeld. Inden afsløringen: Sct. Kjeld Inden afsløringen: Når vi tænker på en ikon, så vil mange af os have et indre billede af, hvordan en ikon ser ud. Hvis vi kunne se disse billeder ville de være forskellige. Ud fra hvad vi tidligere

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Den store tyv og nogle andre

Den store tyv og nogle andre Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,

Læs mere

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013 Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg Ansøgt om beløb 0 Lei pr. måned Bevilget beløb 2012 400 Lei i alt Bevilget beløb Apr. 2013 500 Lei Bevilget beløb Sep. 2013 500 Lei

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Følgende står at læse på etiketten DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE.

Følgende står at læse på etiketten DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE. 1 Følgende står at læse på etiketten på heftets forside: DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE Ebbe og Dagmar HUN VAR JO STEDMOR TIL DE FIRE FØRSTE BØRN OG

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden Danmark for 125 a r siden Danmark var for 125 år siden et lille land med 2,5 millioner indbyggere. Langt de fleste boede på landet, men mange var begyndt at flytte til de store byer som København og Århus

Læs mere

Spørgsmål til Karen Blixen

Spørgsmål til Karen Blixen Spørgsmål til Karen Blixen Af Dorte Nielsen Karen Blixen afsnit 1 1. Hvor ligger Rungstedlund? 2. Hvornår blev Karen Blixen født? 3. Hvor mange år var hun i Afrika? 4. Hvornår udkom hendes første bog?

Læs mere

Astrid og S.P. Jensen

Astrid og S.P. Jensen Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer Redigeret af John Lykkegaard Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer udgivet 2006 udgivet som e-bog 2011 S. P. Jensen og Forlaget Mine Erindringer Redigeret af John

Læs mere

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i?

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i? Afsnit 1 Et uægte barn 1. Hvad lavede Grevinde Danners mor? 2. Hvorfor sagde Juliane ikke nej til sin herre? 3. Hvorfor blev der stor ballade hos familien Køppen? 4. Hvordan reagerede husets frue? 5. Hvordan

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker.

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit er syvende generation af jøder, som bor i Israel. Hun

Læs mere

Mester Gert Westphaler Henrik Pernille Leonard Leonora Gilbert

Mester Gert Westphaler Henrik Pernille Leonard Leonora Gilbert Mester Westphaler Leonard Udgivet af Dansk Dukketeaterforening 2004 Scenen forestiller en gade på Holbergs tid. Når tæppet går op, står på scenen. kommer ind. Godmorgen, lille pige. Jeg så, du kom ud fra

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Nyhedsbrev, november 2003

Nyhedsbrev, november 2003 Nyhedsbrev, november 2003 Så er det længe ventede andet nyhedsbrev i 2003 fra Den Sikre Vej på gaden. Brevet indeholder en beretning af, hvad der er sket i foreningen siden sidst og lidt nyheder fra Camino

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Alder: 44 Start i branchen: 1979 Nuværende firma: NSU - Nordjysk Stilladsudlejning

Alder: 44 Start i branchen: 1979 Nuværende firma: NSU - Nordjysk Stilladsudlejning StilladsInformation nr. 68 - juni 2003 Side 9 manden Claus Swing, Aalborg Navn: Claus Swing Bopæl: Aalborg Alder: 44 Start i branchen: 1979 Nuværende firma: NSU - Nordjysk Stilladsudlejning Tillidshverv:

Læs mere

Røvergården. Evald Tang Kristensen

Røvergården. Evald Tang Kristensen Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Mido vil være VVS montør

Mido vil være VVS montør Mido vil være VVS montør Af Hanne Brøndum Mido har været i Danmark i snart tre år. Han lærte dansk på Lærdansk i Odense, og han bestod danskuddannelse 2 i december 2012. I januar 2013 begyndte han på Syddansk

Læs mere

H. C. Andersens liv 7. aug, 2014 by Maybritt

H. C. Andersens liv 7. aug, 2014 by Maybritt H. C. Andersens liv 7. aug, 2014 by Maybritt H.C. Andersen er Odenses berømte bysbarn. Næsten alle mennesker i hele verden kender H. C. Andersens eventyr. I Odense ligger det hus, hvor han voksede op.

Læs mere

Den standhaftige tinsoldat

Den standhaftige tinsoldat Den standhaftige tinsoldat Skrevet af H.C. Andersen Der var engang femogtyve tinsoldater, de var alle brødre, for de var født af en gammel tinske. Geværet holdt de i armen, ansigtet satte de lige ud; rød

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

KAN-OPGAVE 1 FØRSTE KAPITEL : ANDET KAPITEL:

KAN-OPGAVE 1 FØRSTE KAPITEL : ANDET KAPITEL: KAN-OPGAVE 1 Skriv et referat af både første og andet kapitel. Beskriv kort, hvad kapitlerne handler om. Tag kun de vigtigste detaljer med. FØRSTE KAPITEL : ANDET KAPITEL: KAN-OPGAVE 2 Skriv alle de oplysninger,

Læs mere

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

Kilden er fra Christian Tortzens Gilleleje, oktober 1943, 1970 Christian Tortzen.

Kilden er fra Christian Tortzens Gilleleje, oktober 1943, 1970 Christian Tortzen. I tyskernes lænker Forfatter, Christian Søndergaard beretter om et besøg i Gilleleje midt i november 1943, hvor han har en samtale med en kvinde, som havde været skjult på kirkeloftet. Teksten er et uddrag

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere