Indhold. Det sker. Hjemmesider: Side 140 af: Jacob Aarslev

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. Det sker. Hjemmesider: Side 140 www.danmarkshistorien.dk af: Jacob Aarslev"

Transkript

1 RUBICON 2009 (3) SIDE 1 Indhold Side 2 Leder Artikler Studiestof: Side 3 Studielederens spalte af: Per Grau Møller Side 6 Den Faglige vejleder! af: Kristina Bonde Sørensen Side 10 Studienævnet Side 11 Fagrådet af: Christina Vous Andreasen og Maria Hjort Nielsen Side 12 Studiegrupper Mini-Tema: Velfærdsstaten Side 13 Velfærdsstatsforskningen af: Jørn Henrik Petersen og Klaus Petersen Side 26 Hvad gjorde velfærdsstaten, da Danmark mødte verden? af : Heidi Vad Jønsson og Klaus Petersen Andre: Side 52 Fagbevægelse og arbejdsgiverforeninger i Danmark af: Knud Knudsen Side 70 Det danske Forsvar i krig af: Robert Petersen Side 103 En studie af Plinius den yngres breve og romersk provinsadministration i Pontus og Bithynien af: Rune Emil Hjelmberg Smidt Side 120 Om konferencen Double Vision af: Rune Emil Hjelmberg Smidt Anmeldelser Bøger: Side 128 Grundbog i dansk krigshistorie af: Martin Klüwer Grøn og Nicolaj Golles Rasmussen Side 130 Moskva 1941 af: Lasse Mortensen Side 132 Indblik i helvede af: Nicolaj Golles Rasmussen Side 134 Arbejderbevægelsen, venstrefløjen og Europa af: Kasper Sørensen Side 137 Spionernes uransagelige veje af: Nicolaj Golles Rasmussen Side 139 Smagen af Fyn af: Nicolaj Golles Rasmussen Hjemmesider: Side 140 af: Jacob Aarslev Det sker Side 119 Side 143 Klassiskdag Historisk Foredragsforenings annonce til opstartsforedrag i det nye semester

2 RUBICON 2009 (3) SIDE 2 Leder Først og fremmest skal lyde en velkomst til de nye studerende, som netop starter på det der gerne skulle blive en lang og underfuld rejse ind i historievidenskaben. Igen i år har optaget været noget mindre end det man tidligere har været vant til. I løbet af august måned er flere heldigvis kommet til, men det er dog stadig ikke som tidligere. Dette betyder at studiet står over for nogle andre udfordringer end før. For få studerende er selvsagt et problem, men det åbner også for nogle andre muligheder. Jeg tror mange som har fulgt fag med få studerende, vil kunne nikke genkendende til at sådanne små hold giver mulighed for at undervisningen bliver løftet op på et højere niveau og at den enkelte får mere ud af kurset. Så hvorfor ikke udnytte det mindre optag til at skabe et endnu bedre historiestudie på SDU, et historiestudie der ligger vægt på kvalitet frem for kvantitet. Fra studiets side har man allerede taget de første skridt, idet udbuddet af områdefag dette semester har været både stort og bredt. Dette vil forhåbentlig forsætte i fremtiden, også selv om mindre årgange kan gøre det vanskeligt at samle de påkrævede otte studerende. En naturlig løsning kunne være at det krævede antal af studerende sættes ned. Så fag med færre end otte studerende kan oprettes som undervisningsfag og ikke bare som konference timer. Men historiestudiet kan dog ikke alene løfte udfordringen. Vi historiestuderende har også et ansvar. Hvis man vil have et spændende studiemiljø må man arbejde for det. Det er godt at så mange af de nye studerende de seneste år har engageret sig i de forskellige studiegrupper. Hertil kan kun siges; Bliv ved med det!. Jeg håber også dette års nye studerende vil engagere sig lige så meget i studiemiljøet, da de kan bidrage med mange nye og gode ideer. Her ved semesterstart skal lyde en opfordring til alle på studiet, både ansatte og studerende; historiestudiet ved SDU er måske ikke det største i landet, men hvad gør det når man i stedet satser på at være det bedste.

3 RUBICON 2009 (3) SIDE 3 Studielederens spalte Af studieleder, lektor Per Grau Møller Nu begynder et nyt studieår. Gamle studerende skal tage fat på et nyt semester med nye fag, og helt nye studerende skal tage udfordringen op med at læse på et universitet. Heldigvis er der mange nye studerende, som vi lige har åbnet dørene for. I første omgang tydede 1. rundes optag på det samme lave tal som sidste år, nemlig af dem har dog alligevel takket nej, men i 2. runde har lige så mange, pt. 28 sagt ja tak til en plads til at læse ved den bedste historieuddannelse i landet. Ialt begynder altså 57 nye russere på historieuddannelsen; dertil kommer 20 nye tilvalgsstuderende, som har truffet et tilsvarende klogt valg. At det er en god uddannelse har vi nu også et formelt stempel på. Vi var jo igennem akkrediteringsprocessen her i foråret, som endte med, at vi fik det maksimale udbytte: nemlig en godkendelse af vores bachelor- og kandidatuddannelser (både i Odense og Kolding) for en 6-årig periode. Tilmed var godkendelsen uden nogen anmærkninger på de 10 kriterier, som vi skulle måles på. Der var indtil det sidste nogen usikkerhed over, om vi ville få en fuld 6-årig anerkendelse eller kun en 3-årig, som religionsstudiet her ved SDU fik i den tidligere runde med pilotakkreditering. Den afgørelse var til dels begrundet med stort frafald på uddannelsen hvilket mange humanistiske uddannelser på SDU lider af. I det mindste efterlod den indtrykket af en noget tilfældig afgørelse, måske præget af uddannelsespolitiske hensyn. Det bar afgørelserne denne gang ikke præg af; ingen fik 3-årige godkendelser, som jo stort set er umulige at leve op til, da man ikke kan nå at rette meget op på en så kort periode, især med frafaldstal som baserer sig på optaget for indtil 6 år tilbage. Der blev lavet mange rapporter, hvor vi her fik god hjælp af fakultetssekretariatet og det nye kontor for Kvalitetsudvikling og akkreditering, som er oprettet i fællesadministration. Der blev holdt en del møder, specielt en runde med akkrediteringspanelet, hvor også de studerende er blevet hørt og har kunnet få lov til at bakke op om studiet. Alt i alt var det en stor bureaukratisk proces, der blev udfoldet, hvor vi lærte noget om vores eget studium, men ikke nok til for alvor at sige, at det var umagen værd, forstået på den

4 RUBICON 2009 (3) SIDE 4 måde at vi erkendte forhold, som bevirkede, at vi kunne forholde os til studiet på en ny og bedre måde. Selvfølgelig blev udfaldet som nævnt positivt for os, men bureaukratiet forekommer at være vinderen med denne nye akkrediteringsinstitution ACE-Denmark i spidsen. En god sidegevinst var de studerendes engagement i sagen og opbakning til studiet. Der var stor interesse for at tage del i møderne med akkrediteringspanelet, og mit indtryk var, at man på mødet med panelet gav udtryk for reelle og positive holdninger til studiet, som gerne skulle opretholdes. Tak for den indsats. I det kommende år skal vi gøre vores studium endnu bedre. Et af de ting, som jeg forestiller mig at vi skal arbejde med er at åbne op for 20 ECTS områder på kandidatuddannelsen, hvor man får mulighed for at fordybe sig. Det er lidt for meget spredt fægtning med 10 ECTS områder, selv om de måske kan være grupperet omkring fagstammer. Ønskeligt er derfor at åbne op for denne mulighed som fakultetets vademecum (retningslinjer for studieordninger) åbner op for. I samme boldgade hører det også hjemme at lave en mulighed for praktikordninger (officielt: projektorienterede forløb), således at de kan afvikles med 20 ECTS. Det modsvarer mere reelt at man bruger fem måneder på et sådant forløb - eller rettere: de nuværende tre måneders forløb til 10 ECTS levner ikke reel mulighed for at tage 2x10 ECTS yderligere i semestret, som jo er et semesters studienorm. Disse forhold kan vi arbejde med på lærer- og studentersiden for til sidst også at kulminere i studienævnet. Forhåbentlig kan det gode arbejde med studiegrupperne også fortsætte. Det foregår som bekendt i regi af institutlederen, men jeg vil gerne bakke dem op, fordi de efter min opfattelse er med til at skabe en god kontakt på studiet mellem undervisere og studerende og mellem studerende fra forskellige årgange. De er udgangspunkt for en blanding af faglig og social aktivitet, som vi ikke har for meget af på studiet; både lærere og studerende er jo mere end presset på tid af de normale faglige aktiviteter. Men studiegrupperne er en fin formel organisering af sådanne aktiviteter med en lille sum midler til at få aktiviteterne til at køre (og kompensation til læreren). Tidligere var der også en faglig dag gruppe, som arrangerede denne aktivitet i det forløbne år har der ikke været en sådan, men til gengæld arrangerede en anden studiegruppe,

5 RUBICON 2009 (3) SIDE 5 filmgruppen, en fin faglig dag for os i foråret. Vi må se hvad efteråret byder på i den henseende. Til sidst vil jeg bruge spaltepladsen til at rette en stor tak til Kristina Bonde Sørensen. Hun har pr valgt at forlade sit job som faglig vejleder, som hun har haft i de sidste knap to år. Her har hun udfyldt jobbet med de ugentlige træffetider og en række aktiviteter, herunder brobygning. På sin egen myndige facon får hun meldt nogle klare budskaber ud til studerende, som måske er usikre om de skal begynde på studiet eller hvilket forløb de skal vælge. Det har hun mestret at forklare på en realistisk måde og samtidig forberede studerendes ansøgninger til studienævnet i samarbejde med den studerende. Godt semester. Per Grau Møller

6 RUBICON 2009 (3) SIDE 6 Den Faglige vejleder! Hvad er det? Af Faglig vejleder, stud. mag. Kristina Bonde Sørensen Velkomst til nye studerende hvad laver en faglig vejleder? Den faglige Vejledning blev indført som et led i en forbedring af studievejledning for studerende på de enkelte studier. Vejlederens rolle er primært den, at vejlede medstuderende om forskellige forhold vedrørende historiestudiet. Denne rolle medfører et vist ansvar, idet en tilstrækkelig viden om både studieordninger og fællesbestemmelser for Humaniora er nødvendig for at kunne give studerende svar på de mange spørgsmål, der opstår i løbet af de ca. fem år, vi bruger her på universitetet. I forlængelse heraf er det væsentligt at understrege, at den faglige vejleder er omfattet af den offentlige tavshedspligt, hvorfor studerende trygt kan henvende sig i vejledningen velvidende at det, der bliver sagt på kontoret, ikke kommer længere end her til, med mindre den studerende selv ønsker dette. De spørgsmål, der typisk forekommer fra studerende nye som gamle omfatter primært forhold vedrørende studieordningens fortolkning, men også spørgsmål om eksamensbestemmelser og faglige problemer i forhold til et eller flere fag bliver behandlet jævnligt. Studerende henvender sig endvidere med spørgsmål om muligheden for udlands- eller praktikophold, hjælp til dispensationsansøgninger til Studienævnet etc., og i langt de fleste tilfælde vil man kunne få svar på sine spørgsmål fra den faglige vejleder, men i enkelte tilfælde vil man dog opleve, at skulle rette henvendelse til de andre vejledningsinstanser, der er på universitetet. Disse instanser omfatter både SU-kontoret, Det internationale Kontor, Vejledningscentret og Optagelse og vejledning samt Karrierecentret. Selvom jeg således ikke tager mig af alle forhold indenfor studievejledning, kan alle studerende med fordel starte med at henvende sig til mig, da I således vil finde ud af præcist, hvor I skal henvende jer med forskellige spørgsmål. Studieordning - den studerendes eget ansvar! Hvert studie har udarbejdet en studieordning, og den kan i mange henseende godt betegnes som den studerendes bibel. Det er den studerendes eget ansvar at være oplyst omkring hvilke regler og

7 RUBICON 2009 (3) SIDE 7 bestemmelser der skal overholdes både af den studerende og uddannelses institutionen. Studieordningen gennemgår ligeledes hvert enkelt fags opbygning og fagets målsætning, og hvilke krav der forventes den studerende lever op til ved fagets afslutning. Den studerende kan gøre sig selv en stor tjeneste ved at læse, og sætte sig ind i sin uddannelses studieordning. Kan man ikke finde sin studieordning kan man altid få udleveret en ny på historiesekretariatet eller hos den faglige vejleder. Studieordningen kan også findes på nettet under studiets hjemmeside, hvor det er den gældende og mest opdateret der findes der. Den faglige vejleder kan som regel altid svare på tvivl omkring forståelse og fortolkning af ovenstående. Frivillighed hvilepude eller bevidsthed om sit eget ansvar? Universitetet er bygget op omkring et frivillighedsprincip. Det betyder at der er meget få fag hvor der er mødepligt, og der er intet krav om at man deltager aktivt i undervisningen for at kunne gå til eksamen i et pågældende fag. Det er ingen som kontrollerer at du er mødt op til undervisningen og der er ingen fraværsprocenter. Det er dit eget ansvar at møde op på universitetet og det er dit eget ansvar at få det optimale ud af undervisningen. Det kan hurtig blive en hvilepude for mange studerende men jeg opfodrer dog alle til, på det kraftigste, at man deltager aktivt i sin undervisning. Ved at melde sig til diskussioner, oplæg og skriftlige oplæg opnås der en mulighed for at få feedback på sit arbejde både fra underviser og sine medstuderende. Dette er med til at gøre undervisningen endnu mere spændende og dynamisk, samt det udvikler dig som studerende og som person. Et velfungerende studiemiljø kan forebygge ensomhed og frafald! Som ny studerende kan det være ganske overvældende at starte på et universitet, hvor op mod medstuderende og ansatte har deres daglige gang, hvorfor ensomhed blandt studerende desværre er en mulig årsag til, at der er et vist frafald blandt universitetsstuderende. Dette problem vil vi gerne imødekomme og afhjælpe på historie, hvorfor jeg som faglige vejleder udover de rent tekniske problemer på studiet også kan bistå med råd om og vejledning i, hvordan man som ny (eller ældre) studerende undgår at blive isoleret og ensom på studiet. Der er naturligvis grænser for, hvor meget en faglig vejleder kan hjælpe, men et godt og velfungerende studiemiljø synes at være en

8 RUBICON 2009 (3) SIDE 8 mulig løsning på problemet. Som historiestuderende har man rige muligheder for tage del i et socialt miljø, fx historiebladet Rubicon eller histories festforening Delirium eller div. studiegrupper som mødes og diskutere forskellige historiske emner og felter, og måske arrangere foredrag. Mulighederne er mange der skal blot gribes om dem, og her kan den faglige vejleder spille ind med vejledning. Studiestruktur 1 faglig eller 2 faglig? Som de fleste studerende sikkert ved, er der i 2005 trådt en ny universitetslov i kraft, hvilket har medført ganske omfattende ændringer i forhold til studiestrukturen for en bachelor- og kandidatuddannelse på humaniora. For årgang 2005 og kommende årgange betyder det, at bacheloruddannelsen er to-faglig, idet man efter grunduddannelsen skal læse et tilvalgsfag, der kan støtte det centrale fag, som i dette tilfælde er historie. Efter den to-faglige bachelorgrad har man mulighed for enten at fortsætte sit tilvalgsfag på kandidatuddannelsen og blive 2-faglig kandidat, som specielt er rettet mod gymnasium sektoren, eller man kan vælge at komme tilbage til det centrale fag (historie) og læse en to-årig kandidatoverbygning og blive 1-faglig kandidat. En tredje mulighed er, at man specialiserer sig indenfor en af de særlige kandidatoverbygninger (fx Amerikanske Studier eller Mellemøststudier). Valg af Tilvalg Som en særlig service for alle studerende vil der blive afholdt et arrangement hvert forår for studerende, som står for at skulle vælge tilvalg. Tilvalget skal vælges på 4 semester, det er dog en god idé tidligt at undersøg hvilke muligheder du som studerende har, da mulighederne er mange. Der vil komme opslag om afholdes af arrangementet på opslagstavlerne. Der vil være forskelligt informationsmateriale dels om tilvalgsstudier, dels om kandidatoverbygningerne. Formålet med arrangement er at give studerende et overblik over de mange muligheder, der er for at nuancere og specialisere studiet og målrette dette mod bestemte erhvervsområder, samt muligheden for at stille div. spørgsmål til studierne og samle inspiration. Den faglige vejleder kan også her bistå med råd og vejledning til valg af tilvalg. Nyd din studietid! Selvom der jf. ovenstående er en del informationer og der er findes en række bestemmelser, som naturligvis skal overholdes, skal det afslutningsvist understre-

9 RUBICON 2009 (3) SIDE 9 ges, at de fem år, vi tilbringer på universitetet også er vores sidste mulighed for, at tilegne os ny viden og nye færdigheder på fuld tid. Regeringen arbejder for, at studerende skal komme i gang med studierne i en ung alder og ikke mindst blive hurtigt færdig igen. Denne udvikling er ud fra et samfundsmæssigt perspektiv ganske naturlig, men i denne tid, hvor vi bliver underlagt et vist pres fra samfundet og regeringens side, skal vi dog ikke glemme, at et universitetsstudium er beregnet på, at man kan specialisere sig i studier indenfor det felt, hvor man har sin primære interesse. De fem år vi bruger herpå universitetet skal ikke kun bruges til at afslutte de obligatoriske eksaminer, men skal også bruges på fordybning og opbygning eller udbygning af sociale kompetencer. Studiemiljøet på historie kommer således bl.a. til udtryk via en række arrangementer, som studerende kan vælge at deltage i, og tendensen synes generelt at være den, at man ved disse arrangementer får mulighed for at kombinere socialt samvær med tilegnelse af ny viden gennem faglige indslag. Ud fra en faglig vejleders synspunkt er disse arrangementer således nøglen til et godt studiemiljø, hvorfor alle studerende nye som gamle opfordres til at tage aktiv del i de tilbud, der er for historiestuderende og ikke mindst selv tage initiativ til at stable faglige arrangementer på benene; den faglige vejleder vil til enhver tid yde praktisk hjælp til dette. Jeg vil til sidst ønsker alle nye historiestuderende velkomme i vores flok, og husk min dør står altid åben for ethvert spørgsmål. Intet spørgsmål er for lille. Heller spørg én gang for meget end én gang for lidt. Med Venlig Hilsen Kristina Bonde Sørensen Faglig Vejleder Historie.

10 RUBICON 2009 (3) SIDE 10 Studienævnet Studienævnet er et udvalg af valgte repræsentanter for undervisere og studerende, som helt banalt sagt, er med til at danne rammerne for uddannelserne. Studienævnet godkender bl.a. undervisningsplaner, udarbejder forslag til studieordninger, behandler dispensationsansøgninger, meritoverførelser, klager og varetager generelt sager med relevans for dets udbud af uddannelser. Et studienævn behøver ikke nødvendig være nævnet for en uddannelse alene. Studienævnet for historie er det ansvarlige nævn for fire uddannelser. Her drejer det sig selvfølgelig om historieuddannelserne i Odense og Kolding. Dertil kommer Amerikanske studier og Marinearkæologi på SDU i Esbjerg. Studienævnet for historie består af henholdsvis fem undervisere og fem studerende. På studenterside bliver det afgjort en gang om året, hvem der repræsenterer de studerende det kommende i nævnet. Dette sker i forbindelse med valget som finder sted i løbet af efterårssemesteret. Valglisterne skal allerede indleveres i oktober måned, så allerede tidligt på semesteret er det godt at finde ud af, hvem der vil kandidere som studenterrepræsentant. På historiestudiet er der tradition for, at valget foregår ved fredsvalg, dvs. at man ved et fagrådsmøde bliver enige om, hvem der repræsenterer de studerende, i stedet for at der gennemføres et kampvalg. Derudover er det en god ide at finde suppleanter til nævnet, som kan træde ind i nævnet i tilfælde af, at en studerende eksempelvis tager på et udlandsophold. Da nævnet er ansvarligt for fire forskellige uddannelser, er det hensigtsmæssigt at finde repræsentanter fra de forskellige uddannelser. Underviserne sidder traditionelt for tre år i nævnet. Derudover deltager den faglige vejleder og studiets sekretær i møderne. Der bliver afholdt et møde om måneden, hvor aktuelle sager drøftes, ansøgninger behandles og nedsættes arbejdsudvalg til f.eks. studieordningsændringer, hvis det ønskes eller der er behov for det. Det er i studienævnet, at vi studerende har stor indflydelse på uddannelsernes fagudbud, struktur og udvikling. Dermed har vi god mulighed for at præge vores egen uddannelse, vores egen dagligdag. Derfor er det enormt vigtig, at der fortsat er et stort engagement fra vores side i fagrådet og studienævnet.

11 RUBICON 2009 (3) SIDE 11 Fagrådet Af stud. mag. Christina Vous Andreasen og stud. mag. Maria Hjort Nielsen. Fagrådet er et råd bestående af alle os studerende, hvilket vil sige, at så snart man er studerende på Historiestudiet, er man medlem af Fagrådet. Vi er det fagpolitiske forum, hvor alle mulige tænkelige ting vedrørende studiet bliver diskuteret. Alt fra studieordningen til rus-turen bliver debatteret, og eventuelle forslag om ændringer bringes videre til de rette folk. Men udover at være studiets politiske organ for de studerende, er Fagrådet også fremmende for studiemiljøet. Dette skyldes bl.a. at Fagrådet bruger en del af deres penge på at støtte flere studiearrangementer, såsom Fagligdag, Rubicon, seminarer, julefrokosten og fester. Fagrådet er dog også socialt i sig selv, idet møderne er en ideel mulighed for at danne bånd på tværs af årgangene. Der er to officielle poster i Fagrådet: Fagrådssekretæren samt Fagrådskassereren. Fagrådssekretæren har to væsentlige funktioner, dels at indkalde til fagrådsmøde og dels at tage referat af møderne. Der er ingen nedskrevne retningslinjer for hvor tit der skal afholdes møde, men det er oftest hver anden til hver tredje uge. Referatet af møderne skal fagrådssekretæren sørge for at formidle videre til de studerende, således at man kan holde sig orienteret selvom man ikke har kunnet deltage i et enkelt møde. Fagrådskassererens primære opgave er at holde styr på Fagrådets økonomi. Der er et årligt valg, hvor de to poster slås op, således at alle får mulighed for at stille op. Ved at deltage i Fagrådsmøderne holder man sig således orienteret om, hvad der sker omkring studiet. Det er derfor en ganske god idé at deltage og samtidig gøre brug af den medindflydelse, vi studerende nu engang har! Mødernes afholdelse slås op en uge forinden på hhv. sekretariatet, i Fagrådslokalet og på Gydehutten. Forslag til dagsordnen modtages senest to dage herefter (altså fredagen inden), således at der kan laves en revideret dagsorden inden mødets afholdelse. Vi glæder os til at se dig til det næste møde Christina Vous Andreasen Maria Hjort Nielsen Fagrådssekretærer

12 RUBICON 2009 (3) SIDE 12 Studiegrupper En forudsætning for et vellykket og udbytterigt universitetsstudium er en alsidig tilgang til de muligheder, der i og uden for universitetets regi tilbydes de studerende for at beskæftige sig med deres fag. De fleste historiestuderende vil hurtigt opdage, at det ikke er tilstrækkeligt blot at møde op til undervisningen, men at man er nødt til at gøre en indsats for at holde sig orienteret om, hvad der ellers foregår i historiemiljøet. og det sociale miljø på studiet. Studiegruppen har et rådighedsbeløb på kr., som kan anvendes til fagligt forsvarlige aktiviteter, såsom foredragsarrangementer eller entreer i forbindelse med museumsbesøg. På Historiestudiet fungerer der flere studiegrupper, der på forskellig måde bidrager til det faglige og sociale miljø; bla. bliver den årlige Fagligdag arrangeret af en studiegruppe. En studiegruppe er ikke det samme som en læsegruppe, men en af fakultetet anerkendt gruppe af studerende, som ledes af en underviser. Temaet for studiegruppen er selvvalgt, men der henstilles fra fakultetets side til, at studiegruppens aktiviteter også kommer andre studerende til glæde, f.eks. via afholdelse af foreragsarrangementer. En studiegruppe består af ca. 12 studerende, hvoraf mindst seks skal være førsteårsstuderende. Hermed giver deltagelsen i en studiegruppe deltagerne mulighed for at lære medstuderende fra andre årgange at kende og fremmer på den måde både det faglige Nedenfor er listet de aktuelle studiegrupper ved Historiestudiet: - Studiegruppe i antikkens historie ved Jesper Majbom Madsen - Studiegruppen "Na proizvodstvennom fronte" ved Erik Kulavig - Studiegruppe om Film og historie ved Michael Bregnsbo - Samtidshistorisk studiegruppe ved Thomas Wegener Friis

13 RUBICON 2009 (3) SIDE 13 Velfærdsstatsforskningen en kommenteret oversigt Af Prof. Jørn Henrik Petersen & Prof. Klaus Petersen, Center for velfærdsstatsforskning, SDU Velfærdsstatsforskningen har en lang historie, men i de sidste år er antallet af publikationer nærmest eksploderet internationalt. Ikke mindst i lande som Tyskland, USA, Storbritannien og vores nabolande Sverige og Norge publiceres årligt et nærmest helt uoverskueligt antal bøger og artikler. Vi vil i det følgende prøve at give en oversigt over denne forskning. Den kan selvfølgelig ikke blive komplet så ville alene litteraturlisten fylde adskillige bøger. Så hvis man er interesseret i et specifikt land, en særlig periode eller et afgrænset tema, så må man konsultere specialværkerne og deres forskningsdiskussioner. Vores oversigt her vil begrænse sig til at diskutere de væsentlige tilgange til studiet af velfærdsstatens historiske udvikling. Vi vil inddrage en god del af den internationale litteratur, men hovedfokus vil være på den danske udvikling. Det afspejler vores egen forskningsinteresse og et igangværende forskningsprojekt om Dansk velfærdshistorie (finansieret af Carlsbergfondet), som pågår ved Center for Velfærdsstatsforskning frem til Vores etnocentriske tilgang til trods, så skal vi dog være de første til at understrege, at velfærdsstatens historie bedst forstås, når der også anlægges komparative og transnationale perspektiver. 1 Nationale særtræk træder kun frem i sammenligning med andre velfærdsmodeller, og velfærdstatens historiske udvikling er sket inden for den nationale ramme men i stadig samspil med omverdenen. Der er også en anden ting, som man skal holde sig for øje, når man som historiker vil kaste sig over velfærdsstatens historiske udvikling: Vi er ikke alene derude! Velfærdsforskningen i almenhed er domineret af de samfundsvidenskabelige discipliner med økonomi, sociologi og politologi som de mest fremtrædende. Og på trods af alle vores historikerfordomme, så interesserer en god del af dem sig for velfærdsstatens historiske udvikling, og hvad er endnu værre, så gør en del af dem det faktisk godt. Så nysgerrige og ambitiøse velfærdsforskere lander uundgåeligt i en tværdisciplinær gråzone. Men 1 For en dansk introduktion til transnational historie se Sissel Bjerrum, Anne Magnussen, Klaus Petersen & Nils Arne Sørensen (red.), Transnationale historier, Odense 2009 (under udgivelse).

14 RUBICON 2009 (3) SIDE 14 fortvivl ej, for det er i de grå zoner at alt det sjove sker, og med et åbent sind kan man få rigtig mange nye venner. Et eksempel på et dynamisk tværfagligt miljø, hvor fordomsfri historikere og samfundsforskere har fundet en fælles legeplads, er det nordiske spidsforskningsprojekt Nordwel (se: ). Velfærdsstatens forhistorie Velfærdsstatens historie er tæt knyttet til forskningen om velfærd. Fra de første socialpolitiske reformer i den sidste del af 1800-tallet har eksperter og forskere været centrale aktører og har med deres begreber og analyser bidraget til de velfærdspolitiske reformer, som er dette værks rygrad. I mange af disse akademiske bidrag er den historiske dimension med enten som afsæt for en analyse, som skal pege fremad (fx i kommissionsbetænkninger), eller i mere sjældne tilfælde som et mål i sig selv. De første grundige fremstillinger af velfærdsstatens historiske udvikling kommer således allerede i de første årtier af det 20. århundrede. 2 De lægger generelt større vægt på beskrivelsen af udviklingen end på analy- 2 Se fx Danmarks Sociallovgivning, Udgivet på Indenrigsministeriets foranstaltning, bd. 1-2, København, 1918; Povl Engelstoft & Hans Jensen, Mænd og Meninger i dansk Socialpolitik , København, sen af den. 3 Der er enkelte værker fra den tidlige efterkrigstid, som peger ud over det rent deskriptive. Det er fx tilfældet med to af dansk socialpolitiks store mænd, professorerne Kjeld Philip og Jørgen S. Dichs historiske arbejder. 4 Det er imidlertid først, da velfærdsstaterne omkring 1970 så småt begynder at komme i»krise«, at forskerne påbegynder en mere systematisk og komparativ diskussion af velfærdsstatens karakter og drivkræfterne bag dens udvikling. I de følgende årtier udvikler dette sig til gengæld til en sand forskningsindustri. Den første generation af sådanne komparative studier arbejdede med relativt enkle overvejende kvantitative sammenhænge, 5 men efterfølgende er konkurrerende forskningsskoler og mere komplekse forklaringer kommet til. Den første skillelinje i forskningen går mellem dem, som studerer udviklingen fra de første sociale reformer i slutningen af 3 Den britiske historiker Pat Thane har beskrevet det som velfærdsstatens Whig history. Se Pat Thane,»Histories of the Welfare State«, i William Lamont (red.), Historical Controversies and Historians, London, 1998, s Kjeld Philip, Staten og fattigdommen, København 1947; Jørgen S. Dich, Kompendium i socialpolitikens historie indtil 2. verdenskrig, Århus 1961/62. Dichs kompendium er kun udgivet som stencileret arbejde. 5 Se fx Gaston V. Rimlinger, Welfare Policy and Industrialization in Europe, America and Russia, New York, 1971; Harold Wilensky, The Welfare State and Equality. Structural and Ideological Roots of Public Expenditure, Berkeley, 1975.

15 RUBICON 2009 (3) SIDE tallet og fremad, og dem, der interesserer sig for de historiske forudsætninger. De sidstnævnte arbejder således med velfærdsstatens historiske rødder. Et stort og vidtforgrenet træ som velfærdsstaten har selvfølgelig mange og sammenfiltrede rødder. Det bevidner fx et begrebshistorisk tilbageblik. Man finder da også mange forskellige bud hos forskerne nogle mere velbegrundede andre nok så meget for at kunne være med i velfærdsdiskussionen. Til de første hører fx dem, der interesser sig for kirken og religionens rolle. De har i de seneste godt 10 år spillet en central rolle i velfærdsdiskussionen. 6 I dansk (og nordisk) sammenhæng har man dels peget på elementer i lutheranismen som en forklaring på især den danske velfærdsmodels universalistiske træk dels på kirkens rolle i opbygningen af en»statskapacitet«fra og 1600-tallet. 7 Et andet spor, som delvis er knyttet til det religiøse rum, fokuserer på filantropien. Den har en meget lang historie, men kom 6 For en generel diskussion af religion og velfærdsstat se Kees van Kersbergen & Philip Manow (red.), Religion, Class Coalitions and Welfare States, Cambridge, 2009 (forthcoming). 7 For lutheranisme-argumentet se Uffe Østergaard,»Lutheranismen og den universelle velfærdsstat«, i J.H. Schiørring (red.), Kirken og velfærdsstaten, København 2005, s For kirken som en del af statens embedsapparat se Tim Knudsen,»Tilblivelsen af den universalistiske velfærdsstat«, i T. Knudsen (red.), Den nordiske protestantisme og velfærdsstaten, Århus, 2000, s i kølvandet på industrialisering og urbanisering til at spille en vigtig rolle i tallets byer. 8 For det tredje kan man pege på, at tanken om at samle individuelle risici i større puljer for at opnå større individuel tryghed er kendt langt tilbage i historien. Der findes et omfattende netværk af sådanne forsikringssystemer, som omfatter alt fra kommercielle forsikringer over sociale kontrakter, syge- og begravelseskasser, til statsligt organiserede livsforsikringer m.v. De går forud for den moderne socialpolitik. 9 Også statsdelen af velfærdsstaten har en lang forhistorie. Det kan være svært at fastsætte det præcise udgangspunkt, men i hvert fald fra tallet kan man begynde at tale om en centralstat i moderne forstand, som i stigende grad interesserede sig for reguleringen af befolkningens liv og velfærd. 10 I det følgende århundrede lægges der lag på lag i den danske statsbygning og dermed rodfæstes en række træk, som 8 Karin Lützen, Byen tæmmes. Kernefamilie, sociale reformer og velgørenhed i 1800-tallets København, København, Ole Feldbæk, Anne Løkke & Steen Leth Jeppesen, Drømmen om tryghed. Tusind års dansk forsikring, København Se især Anna Løkkes bidrag, s Dette er et perspektiv som bl.a. er udviklet af den franske idéhistoriker Michel Foucault. Se fx Michel Foucault, Sikkerhed, territorium, befolkning. Forelæsninger på Collége de France , København 2008 især 2., 4., 5. og 13. forelæsning.

16 RUBICON 2009 (3) SIDE 16 spiller en central rolle for velfærdsstatens historie. 11 Det kan anskues fra et historisk-institutionelt perspektiv, som fokuserer på fx forvaltningstraditioner og statskapacitet eller i et politisk historisk perspektiv, der peger på, hvordan tanken om sociale reformer blev en del af et nationalt statsbygningsprojekt. Det kendte og eksisterende var det naturlige afsæt for det nye. I nogle tilfælde som noget, der kunne bygges videre på. I andre tilfælde som det gamle, man ville væk fra. Men hvor ville man så hen og ikke mindst, hvorfor ville man derhen, og hvordan kom man derhen? Et vue over den internationale velfærdsstatsforskning tegner billedet af et stort antal forskelligartede empiriske og teoretiske studier. De afspejler forskellige analysestrategier og - niveauer, forskningsskoler, fagtraditioner og perspektiver, politiske synspunkter og definitioner af velfærdsstaten. 12 For overblikkets skyld kan forskningen opdeles i en række hovedtyper: strukturelle forklaringer, aktørstudier og en bred 11 Jf. Tim Knudsen, Dansk Statsbygning, København Det følgende bygger især på Søren Kolstrup,»Forskning i velfærdsstatens rødder. Forskningsstrategier, resultater, huller«, Historisk Tidsskrift, 1994, hft. 2, s ; Klaus Petersen,»Fra ekspansion til krise. Udforskning af velfærdsstatens udvikling efter 1945«, Historisk Tidsskrift, 1997, hft. 2, s ; Asbjørn Sonne Nørgaard,»Viden og videnskab om velfærdsstaten: Er der én dansk velfærdsstat?«, Grus, nr. 56/57, 20. årgang, 1999, s vifte af institutionelle analyser. Forskningsdiskussionerne foregår dog ikke bare mellem de forskellige forklaringstyper, men også inden for dem, hvor forskere med fx et aktørorienteret perspektiv kan have mange og lange uenigheder om, hvilken aktør der i en given sammenhæng er den centrale. De fleste mere omfattende analyser af den velfærdspolitiske udvikling vil dog i sandhedens navn argumentere for et samspil mellem flere faktorer, og der er nok også i udstrakt grad en erkendelse af, at en forklaring, der giver god mening på ét velfærdspolitisk felt, ikke nødvendigvis også er hovedforklaringen på et andet område. Det vil dette værk også illustrere. Vi har således ikke på forhånd lagt os fast på et perspektiv eller ladet os styre af en skoles opfattelse. Tværtimod vil vi trække på hele klaviaturet af forklaringer. De forskere, som har orienteret sig mod strukturelle forklaringer, har overvejende interesseret sig for den tidlige socialpolitiske udvikling og ikke mindst fremkomsten af de første moderne sociale love i 1880erne og 90erne. Det gælder fx den amerikanske politolog Harold Wilensky, der i sit komparative studie fra 1975 pegede på sammenhængen mellem industrialisering og sociale reformer. Argumentet er, at industrialisering (og dertil

17 RUBICON 2009 (3) SIDE 17 knyttede processer som urbanisering og teknologiske innovationer) nedbryder de eksisterende sociale relationer og skaber nye sociale problemer, som staten må løse med sociale reformer. 13 I en dansk sammenhæng kan en lignende forklaringsmodel findes i værket Dansk Socialhistorie og hos historikeren Søren Mørch, som i hans Den ny Danmarkshistorie fra 1980 entydigt lægger vægt på de materielle forhold, mens aktørerne ikke tilskrives væsentlig betydning. 14 En variant af denne tilgang findes i en mere rendyrket marxistisk version, hvor bl.a. den såkaldte kapitallogiske skole i 1970erne analyserede velfærdsreformer som en funktion af det kapitalistiske systems behov. 15 Denne type analyse har dog spillet en væsentlig mindre rolle, når det gælder om at forklare udviklingen efter Der er ingen tvivl om, at der er en tæt sammenhæng mellem industrialisering og behovet for sociale reformer. Det vil med tydelighed 13 Harold L. Wilensky, The Welfare State and Equality. Structural and Ideological Roots of Public Expenditure, Berkeley, Se også Gaston V. Rimlinger, Welfare Policy and Industrialization in Europe, America and Russia, New York, Søren Mørch, Den ny Danmarkshistorie , København, 1982; Svend Aage Hansen & Ingrid Henriksen, Sociale brydninger Dansk socialhistorie bd. 6, København, 1980; samme, Velfærdsstaten Dansk Socialhistorie bd. 7, Hansen & Henriksen, København, Se også Niels Thomsen, Industri, stat og samfund , København, Jf. Kolstrup, 1994, op.cit., s fremgå af bidragene til dette første bind af Dansk Velfærdshistorie. Men det er åbenlyst, at industrialiseringsargumentet har mere end svært ved at forklare, hvorfor reformer kommer på bestemte tidspunkter, og hvorfor de indeholder det, de gør. Det gælder også den anden dominerende strukturelle forklaring, selv om den i højere grad har blik for aktørernes betydning. De tyske forskere Peter Flora og Jens Alber har i et komparativt studie fra starten af 1980erne udvidet horisonten ved udover industrialisering at inddrage demokratiseringen og den dertil knyttede politiske mobilisering. 16 Det skaber en mere dynamisk forklaring også af de nationale forskelle, men giver stadig ikke nogen tilfredsstillende forklaring på valget af forskellige socialpolitiske løsninger. Aktørperspektivet ser mennesker eller grupper af mennesker som handlende personer, og i aktørorienterede analyser af velfærdsstatens udvikling i Norden er det oftest Socialdemokratiet, der optræder som Aktøren. Partiets og arbejderbevægelsens centrale rolle er især blevet fremhævet af den såkaldte magt-ressourceskole, der ser velfærdsstaten som re- 16 Jens Alber & Peter Flora,»Modernization, Democratization and the Development of Welfare States«, i P. Flora & A.J. Heidenheimer (red.), The Development of Welfare States in Europe and America, New Brunswick, 1981.

18 RUBICON 2009 (3) SIDE 18 sultat af arbejderklassens politiske mobilisering. De ledende repræsentanter for magtressource analysen er sociologerne Walter Korpi og Gøsta Esping-Andersen, som begge har udøvet en markant indflydelse på især den skandinaviske velfærdsstatsforskning med historisk orienterede undersøgelser. Velfærdsstatens kvalitative og kvantitative karakter ses som udtryk for den organiserede arbejderklasses evne til at flytte magtkampen fra markedet over i en politisk sfære. 17 I den forbindelse fremhæves en række særtræk ved de skandinaviske velfærdsstater en høj organisationsgrad, stærke socialdemokratier, stærke bånd mellem socialdemokrati og fagbevægelse og en politisk tradition for politiske kompromiser. Esping-Andersen ser således velfærdsstaten både som et produkt af Socialdemokratiets indsats og som et udtryk for en socialdemokratisk magtstrategi: The welfare state strategy is a natural consequence of social democratic mobilization... The institutionalization of universalistic public and collective 17 Se bl.a. Walter Korpi, Den demokratiska klassekampen, Stockholm, 1981; Gøsta Esping- Andersen & Walter Korpi,»Fra fattighjælp til välfärdsstat«, i Tidsskrift for politisk økonomi, , nr. 1, s. 7-52; Gøsta Esping-Andersen, Politics Against Markets. The Social Democratic Road to Power, Princeton, Se også Julia O Connor & Greg M. Olsen (red.), Power Resource Theory and the Welfare State: A Critical Reader, Toronto, programs can be a mean of supplanting narrow group identities or individualism with broad social solidarity, for such programs help create a large, if not universal, electoral constituency whose welfare and happiness is wedded to a social democratic state. 18 Der findes en række danske forskere, som har fulgt i magtressourceskolens fodspor. Her kan blandt andet nævnes økonomen Ivar Hornemann Møller, som i en række studier fra et klart marxistisk standpunkt har studeret brydningsperioder i dansk velfærdshistorie, og som især i sine senere værker lægger vægt på aktørperspektivet. 19 Nævnes skal også Søren Kolstrup, som i sin afhandling Velfærdsstatens rødder fra 1996 netop fremhæver Socialdemokratiets afgørende rolle både på den nationale og lokale scene. Et bærende argument er, at en række centrale træk ved den danske velfærdsmodel (ikke mindst universalismen) bliver undfanget i socialdemokra- 18 Esping-Andersen 1985, op.cit., s. 33f. 19 Se Ivar Hornemann Møller, Klassekamp og sociallovgivning , København, 1981; samme, Arbejderflertallet og 70 ernes socialreform, København, 1986; samme, Den danske velfærdsstats tilblivelse, København, 1992; samme, Velfærdsstatens udbygning, København, Læst som en helhed, fremstår Hornemanns tilgang uklar, og måske mest som et vidnesbyrd over hans egen forskningsmæssige udvikling fra et strukturelt analyseperspektiv mod et mere aktørorienteret.

19 RUBICON 2009 (3) SIDE 19 tisk dominerede kommuner i det 20. århundredes første årtier for derefter at blive implementeret i national lovgivning. Dermed nuanceres også en af de væsentligste indvendinger mod den»socialdemokratiske forklaring«, den nemlig at partiet jo spillede en marginal politisk rolle, da de første reformer blev gennemført i årene op imod Det kan man til gengæld ikke indvende, når det gælder perioden fra 1930erne og fremefter. Her er Socialdemokratiet og arbejderbevægelsens rolle mere klar. I sit studie af velfærdsstatens guldalder fremhæver Klaus Petersen således partiets helt afgørende rolle som dagsordenfastsættende for den velfærdspolitiske udvikling i et tæt samspil med den socialpolitiske ekspertise og den danske konsensustradition. 20 Nyere studier socialdemokratisk velfærdspolitik har søgt at nuancere og historisere dette billede ved i højere grad at studere de interne processer og velfærdspolitiske konflikter i arbejderbevægelsen Klaus Petersen, Legitimität und Krise. Die politische Geschichte des dänischen Wohlfahrtsstaates , Berlin, Se bl.a. Klas Åmark, Hundra år av välfärdspolitik. Välfärdsstatens framväxt i Norge och Sverige, Stockholm, 2005; Niels Finn Christiansen & Klaus Petersen,»Velfærd med vilje men hvis?«, i N. Ploug m.fl. (red.), Den danske velfærdsstats historie, København, 2004, s Andre forskere har mere direkte taget livtag med fortællingen om Socialdemokratiets afgørende betydning og med større og mindre styrke betonet andres aktørers afgørende rolle. I den forbindelse er en lang række aktører blevet løftet frem fra de borgerlige politiske partier, over enkeltpersoner, til de sociale bevægelser. Den dansk-amerikanske historiker Peter Baldwin har sat spørgsmålstegn ved den nævnte»laborist approach«. I hans sammenligning af den socialpolitiske udvikling i Danmark, Sverige, England, Frankrig og Tyskland forklares udviklingen delvis som et funktionelt svar på sociale problemer, og der trækkes en linje fra Napoleon III s og Bismarcks socialpolitik. Baldwin fremhæver dog som det afgørende spørgsmål, hvorfor velfærdsstaten i en række tilfælde er gået længere end det umiddelbart nødvendige. Hans analyse retter sig mod, hvem der fik mest ud af de sociale reformer, og han konkluderer, at hvis alt blev gjort op, ville middelklassen fremstå som vinderne. 22 Baldwin peger i forlængelse heraf på middelklassen eller rettere grupper fra middelklassen små selvstændige, bønder og offentligt ansatte som de centrale aktører bag efterkrigstidens 22 Peter Baldwin, The Politics of Solidarity. Class Bases of the European Welfare State , Cambridge, 1990, s, 28f.

20 RUBICON 2009 (3) SIDE 20 universalistiske sociale reformer. Hans analyse bygger for den tidlige danske udvikling på Jørn Henrik Petersens studie af den tidlige danske pensionspolitik, som netop betoner Venstres og landbrugets afgørende betydning. 23 Den øgede interesse for middelklassen og for partierne Venstre og Det radikale Venstre, som Baldwin er fortaler for, er også kommet til udtryk i nyere danske fremstillinger. Henrik Pers analyse af folkepensionens indførelse peger således på Det radikale Venstre som en central aktør, men holder dog stadig fast i Socialdemokratiet som bærende kraft. 24 En stærkere betoning af de to partiers rolle findes hos Jacob Christensen, der i sin afhandling om socialpolitiske strategier i Danmark peger på de borgerlige partiers, herunder især Venstres og Det radikale Venstres centrale politiske rolle i gennemførelsen af de generelle ydelser. 25 Det er dog ikke bare de politiske partier, som er blevet fremdraget i diskussionen om, hvem der var velfærdsstatens fædre 23 Se Jørn Henrik Petersen, Den danske alderdomsforsørgelseslovgivnings udvikling. Oprindelsen, Odense, Henrik Pers, Velfærdsstatens gennembrud i Danmark, Den politiske debat omkring folkepensionens indførelse, København, Jacob Christensen, Socialpolitiske strategier En undersøgelse af udviklingen i de politiske aktørers socialpolitiske målsætninger og deres betydning for de sociale udgifter, Odense, 1998, s og mødre. Også en række andre bevægelser og grupper er blevet inddraget. Det gælder ikke mindst kvindebevægelsen. Den feministisk inspirerede forskning har ikke bare analyseret, hvad velfærdsstaten gør ved og for kvinderne. 26 Den har også bidraget med analyser af kvindelige aktørers rolle i velfærdsstatens historie. 27 Herudover kan nævnes detailstudier af interesseorganisationernes og kommunernes rolle samt specifikke professioners betydning. 28 Eller studier af debatten om centrale velfærdspolitiske emner i medierne, som har været medvirkende til at sætte emner på dagsordenen og til at skabe velfærdspolitiske holdninger i bred forstand For en introduktion til feministisk velfærdsforskning se Anne-Hilde Nagel (red.), Kjønn og velferdsstat, Bergen, En dansk velfærdshistorie fra et feministisk perspektiv findes hos Anette Borhorst & Birte Siim, Kvinder i velfærdsstaten. Mellem moderskab og lønarbejde gennem 100 år, Ålborg, Hilda Rømer Christensen,»Kvindeorganisationer, magt og velfærdsstat«, i K. Petersen (red.), 13 historier om den danske velfærdsstat, Odense, 2003, s ; Kari Melby, Anu Pylkkänen, Bente Rosenbeck & Christina Carlsson Wetterberg, Inte ett ord om kärlek. Äktenskap och politik i Norden ca , Lund, Se fx Jørgen Dich, Den herskende klasse, København, 1973; Morten Lind Larsen & Troels Riis Larsen, I medgang og modgang. Dansk byggeri og den danske velfærdsstat , Middelfart, 2007 samt Tore Hansen,»Kommunene som velferdsprodusenter«i Økonomi & Politik, 67. årg., 1994, nr. 3, s Der findes enkelte historisk orienterede analyser. Se fx Charlotte Wien, Ældrebilledet i medierne gennem 50 år. En undersøgelse af ældrestereotyper i dagbladene fra 1953 til 2003,

Frem mod socialhjælpsstaten. Dansk Velfærdshistorie, bind 1

Frem mod socialhjælpsstaten. Dansk Velfærdshistorie, bind 1 Frem mod socialhjælpsstaten Dansk Velfærdshistorie, bind 1 Frem mod socialhjælpsstaten Dansk Velfærdshistorie, bind 1 Jørn Henrik Petersen, Klaus Petersen & Niels Finn Christiansen (red.) Lars Schädler

Læs mere

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Campus Odense Miljøplanlægning samfundsfag 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Et bredt samfundsengagement Samfundsfag er for dig, der har en bred interesse i politiske og samfundsmæssige problemstillinger

Læs mere

Hvad er en bachelor?

Hvad er en bachelor? 8 hvad er en bachelor? Hvad er en bachelor? En universitetsuddannelse kan sammensættes på flere måder, men består typisk af to dele en bacheloruddannelse på tre år og en kandidatuddannelse på to år. Bacheloruddannelsen

Læs mere

Kursusbeskrivelse Periode 3 - Forårssemesteret 2004. Velfærdsstaternes opståen og udvikling

Kursusbeskrivelse Periode 3 - Forårssemesteret 2004. Velfærdsstaternes opståen og udvikling Kursusbeskrivelse Periode 3 - Forårssemesteret 2004 Forløb 3 Velfærdsstaternes opståen og udvikling Det Samfundsvidenskabelige Basisår ved Aalborg Universitet Indholdsfortegnelse Velfærdsstaternes opståen

Læs mere

Campus Odense. Miljøplanlægning. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB

Campus Odense. Miljøplanlægning. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Campus Odense 3-årig Bacheloruddannelse Miljøplanlægning Statskundskab SAMFUNDSVIDENSKAB 2 Genvej til magtens korridorer Er du interesseret i politik, og kan du lide at diskutere, så er statskundskab noget

Læs mere

Undervisningsplan: nyere politisk historie

Undervisningsplan: nyere politisk historie Undervisningsplan: nyere politisk historie Efter- og forårssemestret 2005/06 Efteråret 2005, tirsdage 14-16, U46 Undervisere: Klaus Petersen Træffetid? (Institut for historie, kultur & samfundsbeskrivelse)

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Per Jepsen, Sune Frølund, Lars-Henrik Schmidt, Dag Munk Lindeman, Anna Fransgård, Mia Skjold, Anne-Marie E. Olsen, Thomas Rømer

Per Jepsen, Sune Frølund, Lars-Henrik Schmidt, Dag Munk Lindeman, Anna Fransgård, Mia Skjold, Anne-Marie E. Olsen, Thomas Rømer Uddannelsesfagudvalg for Pædagogisk Filosofi Mandag d. 20.4.2015, 13-15 Emdrup: A112 Per Jepsen, Sune Frølund, Lars-Henrik Schmidt, Dag Munk Lindeman, Anna Fransgård, Mia Skjold, Anne-Marie E. Olsen, Thomas

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Bachelor. International Virksomhedskommunikation SYDDANSKUNIVERSITET.DK

Bachelor. International Virksomhedskommunikation SYDDANSKUNIVERSITET.DK Bachelor International Virksomhedskommunikation International Virksomhedskommunikation SYDDANSKUNIVERSITET.DK Vælg virksomhedskommunikation Når du starter på en BA-uddannelse i International Virksomhedskommunikation,

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Nej nej Nej Jeg synes generelt, at måden vi lærte på, ikke var særlig god. Det

Læs mere

Evaluering, 3. semester, Politik & Administration og Samfundsfag, eftera r 2015

Evaluering, 3. semester, Politik & Administration og Samfundsfag, eftera r 2015 Evaluering, 3. semester, Politik & Administration og Samfundsfag, eftera r 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Modulevaluering udleveret på modulernes sidste kursusgang... 4 Modul 3: Samfundsøkonomi...

Læs mere

Michael Bregnsbo, viceinstitutleder (observatør) Stefan Marschall Kristensen, stud.mag.

Michael Bregnsbo, viceinstitutleder (observatør) Stefan Marschall Kristensen, stud.mag. Historiestudiet Campusvej 55 5230 Odense M Tlf.: 6550 2105 Fax: 6550 2232 E-mail: majuhl@hist.sdu.dk 17. september 2009 J. nr.: Ref.: PGM/mjn Referat af møde i Studienævn for Historie torsdag den 20. august

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

Projektorienteret forløb (praktik) hvordan gør jeg? Kandidatuddannelserne i Statskundskab og Samfundsfag

Projektorienteret forløb (praktik) hvordan gør jeg? Kandidatuddannelserne i Statskundskab og Samfundsfag Projektorienteret forløb (praktik) hvordan gør jeg? Kandidatuddannelserne i Statskundskab og Samfundsfag Hvad kan du bruge et projektorienteret forløb til? Studieordningen giver mulighed for at tage et

Læs mere

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET I N S T I T U T F O R E N G E L S K, G E R M A N S K O G R O M A N S K Studiegrupper Vejledende retningslinjer Indhold Studiegrupper 3 Hvorfor skal du arbejde i grupper på universitetet? 3 Hvad bliver

Læs mere

Studienævnsmøde den 27. juni Studienævnet Engerom. Forum. Møde afholdt: 27. juni Sted: Anne Kjølby. Referent:

Studienævnsmøde den 27. juni Studienævnet Engerom. Forum. Møde afholdt: 27. juni Sted: Anne Kjølby. Referent: I N S T I T U T F O R E N G E L S K, G E R M A N S K O G R O M A N S K K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Studienævnsmøde den 27. juni 2012 M Ø D E R E F E R A T 27. JUNI 2012 Forum Studienævnet

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Det Moderne Danmark. E

Det Moderne Danmark. E 1: Hvilket studium er du optaget på: politik, administration og samfundsfag 45 17,4% erhvervsjura 15 5,8% erhvervsøkonomi 40 15,5% historie 15 5,8% Jura 40 15,5% samfundsøkonomi 7 2,7% socialrådgivning

Læs mere

hvem, hvad, hvornår og hvordan?

hvem, hvad, hvornår og hvordan? Studieophold i udlandet hvem, hvad, hvornår og hvordan? Studievejledningen Psykologi, Øster Farimagsgade 5, 5.1.26, 1353 København K Tlf. 35 32 48 16 studievejl@psy.ku.dk Det er på mange måder givende

Læs mere

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i European Studies ved Roskilde Universitetscenter.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i European Studies ved Roskilde Universitetscenter. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i European Studies ved Roskilde Universitetscenter. Begrundelse for afslag Uddannelsens samfundsmæssige relevans Uddannelsen

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Vi gør din studietid. lidt federe

Vi gør din studietid. lidt federe Vi gør din studietid lidt federe Vi taler din sag SLS Sygeplejestuderendes Landssammenslutning er de sygeplejestuderendes faglige organisation og en del af Dansk Sygeplejeråd. Vores mål er at forbedre

Læs mere

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk Skru op for...... mulighederne Et graduateforløb i Energinet.dk varer to år, hvor du er i turnus i tre forskellige afdelinger. Du deltager i det daglige

Læs mere

Referat af møde i Studienævn for Økonomi den 17. september 2013

Referat af møde i Studienævn for Økonomi den 17. september 2013 STUDIENÆVN FOR ØKONOMI 24. september 2013 Referat af møde i Studienævn for Økonomi den 17. september 2013 Tilstedeværende: Ole Friis, Christian Kronborg, Per Andersen, Bent Jørgensen, Andreas Vestermark,

Læs mere

VALG UNDERVEJS. Din guide til tilvalg, sidefag og kandidatuddannelser

VALG UNDERVEJS. Din guide til tilvalg, sidefag og kandidatuddannelser VALG UNDERVEJS Din guide til tilvalg, sidefag og kandidatuddannelser 2016 DIN GUIDE TIL VALG UNDERVEJS 2016 UDGIVES AF SYDDANSK UNIVERSITET Spørgsmål om valg undervejs tlf. 65 50 10 50 eller sdu.dk/spoc

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen. Antal respondenter: 7

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen. Antal respondenter: 7 Det Samfundsvidenskabelig Fakultet Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen Antal respondenter: 7 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af 4. semester: - Hvordan vurderer du

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Rettelsesblad til BA-uddannelsen i Historie Odense

Rettelsesblad til BA-uddannelsen i Historie Odense Rettelsesblad til BA-uddannelsen i Historie Odense (grundfag - 135 ECTS), 2005, senest revideret i 2009. For studerende påbegyndt senest 2009 gælder følgende til faget 14 Informationssøgning og dokumentation:

Læs mere

Studienævnet ved Institut for Antropologi. Forum. Møde afholdt: 16. februar 2015 fra kl. 13:00-15:45. Sted: 33.1.18

Studienævnet ved Institut for Antropologi. Forum. Møde afholdt: 16. februar 2015 fra kl. 13:00-15:45. Sted: 33.1.18 I N S T I T U T F O R A N T R O P O L O G I K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET M Ø D E R E F E R A T 17. FEBRUAR 2015 Forum Studienævnet ved Institut for Antropologi INSTITUT FOR ANTROPOLOGI Møde

Læs mere

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 1. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen

Læs mere

2. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet

2. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af 4. semester: Hvordan vurderer du tilrettelæggelsen af 4. semester?

Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af 4. semester: Hvordan vurderer du tilrettelæggelsen af 4. semester? Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af 4. semester: Hvordan vurderer du tilrettelæggelsen af 4. semester? Hvordan vurderer du 4. semesters relevans for dig? Hvordan vurderer du 4. semesters faglige

Læs mere

Nordicom-Information 35 (2013) 3-4

Nordicom-Information 35 (2013) 3-4 Nordicom-Information 35 (2013) 3-4 Gratis adgang Det centrale spørgsmål er: Hvordan kan vi øge anvendelsen af den viden, vi producerer? Open Access er en vej till at øge anvendelsen og nytten af det, vi

Læs mere

Opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen på den odontologiske bachelor- og kandidatuddannelse

Opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen på den odontologiske bachelor- og kandidatuddannelse D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T SAGSNOTAT 24 APRIL 2012 Vedr.: Opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen

Læs mere

AT-dag på SDU. Jørn Henrik Petersen Professor i socialpolitik, dr.phil. & ph.d. Center for Velfærdsstatsforskning

AT-dag på SDU. Jørn Henrik Petersen Professor i socialpolitik, dr.phil. & ph.d. Center for Velfærdsstatsforskning AT-dag på SDU Jørn Henrik Petersen Professor i socialpolitik, dr.phil. & ph.d. Center for Velfærdsstatsforskning Hvem er jeg, og hvad kan jeg? ØKONOMI JOURNALISTIK FORMIDLING BROBYGNING HISTORIE RELIGION/TEOLOGI

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Jura / HA(jur.) 3-årige Bacheloruddannelser

Jura / HA(jur.) 3-årige Bacheloruddannelser Campus Odense Miljøplanlægning Jura / HA(jur.) 3-årige Bacheloruddannelser SAMFUNDSVIDENSKAB 2 Jura vælg din retning Er du interesseret i samfundets love, og hvordan de bruges i praksis? Så er bacheloruddannelsen

Læs mere

Referat fra studienævnsmøde onsdag den 4. november 2015

Referat fra studienævnsmøde onsdag den 4. november 2015 Referat fra studienævnsmøde onsdag den 4. november 2015 Deltagere: Kim Møller, Lærke Mogensen, Annick Prieur, Nicolay Johansen og Julie Roed Erhardsen. Afbud fra: Sidse Granat Jønsson Dagsorden: 1. Godkendelse

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Politisk kommunikation. Ellers er der generelt alt for få lektioner på alle moduler.

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige

Læs mere

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere

Læs mere

Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013

Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013 Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013 Velkommen til nytårskur i Region Sjælland. Jeg har glædet mig meget til i dag, for det at tage hul på et nyt år er specielt hvert år. Det giver

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Ambitionen Det er MacMann Bergs vision at være dagsordensættende

Læs mere

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Socialpolitik. Redigeret af Jørgen Elm Larsen og Iver Hornemann Møller MUNKSGAARD

Socialpolitik. Redigeret af Jørgen Elm Larsen og Iver Hornemann Møller MUNKSGAARD Socialpolitik Redigeret af Jørgen Elm Larsen og Iver Hornemann Møller MUNKSGAARD Indhold Forord 9 1. Det største socialpolitiske problem Stigende arbejdsmarkedsmarginalisering. Opgørelsesspørgsmål. Arbejdsmarkedsmarginalisering

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET 21. november 2002 Det Humanistiske Fakultet

AARHUS UNIVERSITET 21. november 2002 Det Humanistiske Fakultet AARHUS UNIVERSITET 21. november 2002 - Notat - Reformen af humanioras uddannelsesstruktur set i lyset af Tid for forandring for Danmarks universiteter - uddybende pjece til politisk aftale om ny universitetslov

Læs mere

Møde i Ph.d.-koordinatorkredsen. Møde afholdt: 4. maj 2016 kl :00

Møde i Ph.d.-koordinatorkredsen. Møde afholdt: 4. maj 2016 kl :00 PHD SCHOOL KØBENHAVNS UNIVERSITET MØDEREFERAT 17. MAJ 2016 Forum Møde i Ph.d.-koordinatorkredsen PHD SCHOOL Møde afholdt: 4. maj 2016 kl. 10.00-12:00 KAREN BLIXENSVEJ 4, 2300 Sted: Referent: 13b.0.27 Mia

Læs mere

MILJØ OG RESSOURCE MANAGEMENT

MILJØ OG RESSOURCE MANAGEMENT Campus Esbjerg MILJØ OG RESSOURCE MANAGEMENT 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB En fremtid i miljøets tjeneste Interesserer du dig for miljøet og de udfordringer, som vi står over for nu og i

Læs mere

1. semester, kandidatuddannelse i Samfundsfag som sidefag ved Aalborg Universitet

1. semester, kandidatuddannelse i Samfundsfag som sidefag ved Aalborg Universitet 1. semester, kandidatuddannelse i Samfundsfag som sidefag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden

www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden Karrierekampagnen Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden. DMstud. sætter nu fokus på de kompetencer

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Sanne Nørgaard Laursen. Navn på universitet i udlandet: University of Ljubljana

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Sanne Nørgaard Laursen. Navn på universitet i udlandet: University of Ljubljana US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Sanne Nørgaard Laursen Navn på universitet i udlandet: University of Ljubljana Land: Slovenien Periode: Fra: 17. januar 2013 Til: 27. juni 2013

Læs mere

Islam og Politik STUDIEORDNING 2009 ODENSE WWW.SDU.DK TILVALG ORDINÆR UDDANNELSE REVIDERET 2010

Islam og Politik STUDIEORDNING 2009 ODENSE WWW.SDU.DK TILVALG ORDINÆR UDDANNELSE REVIDERET 2010 STUDIEORDNING 2009 Islam og Politik TILVALG ORDINÆR UDDANNELSE REVIDERET 2010 UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR MELLEMØSTSTUDIER, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Tilvalg

Læs mere

S S K - S T U D I E L E D E R / S T U D I E N Æ V N S F O R M A N D S - K R E D S E N

S S K - S T U D I E L E D E R / S T U D I E N Æ V N S F O R M A N D S - K R E D S E N D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T S S K - S T U D I E L E D E R / S T U D I E N Æ V N S F O R M A N D S - K R E D S E N Resume af mødet fredag den

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2008. Nyt tilbud til studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studiejob. Side

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2008. Nyt tilbud til studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studiejob. Side Studiejob Hvordan finder jeg et relevant studiejob? Det spørgsmål er der mange studerende, der stiller sig selv. Nogle har måske et par gode bud men ved du også, at kan hjælpe? Fokus I 2008 har vi sat

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores datamatikere. Her har vi samlet information

Læs mere

Uddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012

Uddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Middelscore = relativt lavt faglig niveau i starten af uddannelsen på visse områder,

Læs mere

Sammenfatning af synspunkterne på sprogkonferencen den 2. oktober 2008. Sproget er andet end kommunikation og det fokuserer rapporten også på.

Sammenfatning af synspunkterne på sprogkonferencen den 2. oktober 2008. Sproget er andet end kommunikation og det fokuserer rapporten også på. NOTAT 31. oktober 2008 Sammenfatning af synspunkterne på sprogkonferencen den 2. oktober 2008 AC v/ formand for DM Ingrid Stage Sproget er andet end kommunikation og det fokuserer rapporten også på. Der

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2010

Tilfredshedsundersøgelse 2010 Tilfredshedsundersøgelse 2010 [Institutionsnavn] Spørgeskema Sådan udfylder du spørgeskemaet Du bedes besvare spørgeskemaet med udgangspunkt i de oplevelser og erfaringer, du har som studerende på [Institutionsnavn].

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET GODKENDT REFERAT

AARHUS UNIVERSITET GODKENDT REFERAT Møde den: 5. maj 2014, kl. 14 16 Aarhus, Tåsingegade 3, lokale 1443-313 videolink til Emdrup lokale A112 Uddannelsesfagudvalgsmøde for Kandidatuddannelsen i Pædagogisk filosofi GODKENDT REFERAT Til stede:

Læs mere

14. og 31. Engelsk Sprogbeskrivelse og Analyse. Afløsningsmulighed slettes. Det vil kun være muligt at tage en skriftlig eksamen i kurset

14. og 31. Engelsk Sprogbeskrivelse og Analyse. Afløsningsmulighed slettes. Det vil kun være muligt at tage en skriftlig eksamen i kurset Rettelsesblad til Studieordning 2010 Engelsk Bacheloruddannelsen Centralt fag og Tilvalg Studieordning 2010, revideret 2013 Bacheloruddannelsen Centralt fag og Tilvalg Gælder fra efterårssemestret 2014

Læs mere

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155

Læs mere

Velkommen til FORSA generalforsamling 2015

Velkommen til FORSA generalforsamling 2015 Velkommen til FORSA generalforsamling 2015 FORSA Generalforsamling 2015 (Kl. 16.15-18.00) Dagsorden Valg af dirigent og referent Bestyrelsens beretning Indkomne forslag Regnskab 2014 Kommentarer fra kritisk

Læs mere

SEMESTEREVALUERING MODUL 1 OG 2 EFTERÅRET Køn

SEMESTEREVALUERING MODUL 1 OG 2 EFTERÅRET Køn SEMESTEREVALUERING MODUL 1 OG 2 EFTERÅRET 2014 Køn Jeg oplevede, at der var sammenhæng mellem semesterets forskellige undervisningsmoduler (fagområder, projekter m.m.) Bemærkninger/kommentarer til Studiemiljøet

Læs mere

Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012

Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012 Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012 Justering af vejledninger juli 2012 Der er sket nogle få ændringer af vejledningerne for psykologi C og B. Der er især på C omkring udforming af eksamensspørgsmål,

Læs mere

Forandringsprocesser Læseplan

Forandringsprocesser Læseplan SDU Master i Evaluering August 2007 Forandringsprocesser Læseplan Lektor Vibeke Normann Andersen Fagets formål og sigte: Formålet med faget Forandringsprocesser er, at give den studerende begreber og modeller,

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Ergoterapeutforeningen

Ergoterapeutforeningen Ergoterapeutforeningen meget mere end en fagforening meget mere end et fagligt fællesskab etf.dk Kontant rabat på studiebøger Praktik- og studieforsikring Rådgivning om arbejde og studier i udlandet Hjælp

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab Navn på universitet i udlandet: Institut d Etudes de Politiques, Paris (Sciences Po, Paris) Land: Frankrig Periode: Fra: August

Læs mere

Elitekandidatuddannelse i Komparative Velfærdsstudier & Arbejdsmarkedsrelationer

Elitekandidatuddannelse i Komparative Velfærdsstudier & Arbejdsmarkedsrelationer Elitekandidatuddannelse i Komparative Velfærdsstudier & Arbejdsmarkedsrelationer Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning, I 2006 blev det muligt for studerende med en bachelorgrad i Politik & Administration,

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

Referat af møde i Studienævn for Økonomi den 9. september 2014

Referat af møde i Studienævn for Økonomi den 9. september 2014 STUDIENÆVN FOR ØKONOMI 12. september 2014 11. november 2014 pkt. 10 Referat af møde i Studienævn for Økonomi den 9. september 2014 Tilstedeværende: Lone Grønbæk Kronbak, Christian Kronborg, Bjarne Toft,

Læs mere

HØRINGSSVAR fra Psykotraumatologisk Fagnævn og Styrelsen for Dansk Krise- og Katastrofepsykologisk Selskab:

HØRINGSSVAR fra Psykotraumatologisk Fagnævn og Styrelsen for Dansk Krise- og Katastrofepsykologisk Selskab: HØRINGSSVAR fra Psykotraumatologisk Fagnævn og Styrelsen for Dansk Krise- og Katastrofepsykologisk Selskab: Esbjerg den 26. oktober 2013 Til: Dansk Psykologforenings Bestyrelse Stockholmsgade 2100 København

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

DaDi 2007-2012. Ellen Krogh DaDi seminar 14. juni 2012

DaDi 2007-2012. Ellen Krogh DaDi seminar 14. juni 2012 DaDi 2007-2012 Ellen Krogh DaDi seminar 14. juni 2012 Netværksgrundlag Netværkets formål er forskningsudvikling i relation til danskfagenes didaktik Dette indebærer at skabe rammer for og bidrage til Etablering

Læs mere

Referat af DK-TUG Generalforsamling lørdag den 28. september 2002, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet

Referat af DK-TUG Generalforsamling lørdag den 28. september 2002, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Referat af DK-TUG Generalforsamling lørdag den 28. september 2002, Side 1/5 Referat af DK-TUG Generalforsamling lørdag den 28. september 2002, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Før selve referatet

Læs mere

Referent: Kathrine Andersen, Studiesekretær

Referent: Kathrine Andersen, Studiesekretær Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier Campusvej 55 5230 Odense M Tlf.: 6550 1475 E-mail: katan@ifpr.sdu.dk 20. oktober 2015 Ref.: HT/katan Møde med aftagerpanel for Masteruddannelsen i børne-

Læs mere

Arbejdet med studieordninger

Arbejdet med studieordninger Arbejdet med studieordninger For at sikre de studerendes rettigheder og konstant hjælpe med at skabe den bedst mulige læreruddannelse er det nødvendigt løbende at have fokus på studieordningens kvalitet.

Læs mere

Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium. 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator.

Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium. 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator. Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator.dk) Formål og program Formål med dagen Program for dagen At gøre kort status

Læs mere

Alle de studerende jeg har vejledt, har været under ordningen. D.v.s. først fire års studier efterfulgt af et fire-årigt ph.d. studium.

Alle de studerende jeg har vejledt, har været under ordningen. D.v.s. først fire års studier efterfulgt af et fire-årigt ph.d. studium. Vejleders forventninger til ph.d. studerende Min egen erfaring stammer fra, at jeg har været vejleder for 8 ph.d. studerende i Matematik-økonomi fra Aarhus Universitet (hvoraf de seks er blevet færdiguddannede,

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

Region Syddanmark PROGRAM FORÅR 2013 ÅRGANG 2012 FYN & JYLLAND. Velkommen til Akademiet for Talentfulde Unge!

Region Syddanmark PROGRAM FORÅR 2013 ÅRGANG 2012 FYN & JYLLAND. Velkommen til Akademiet for Talentfulde Unge! Region Syddanmark PROGRAM FORÅR 2013 ÅRGANG 2012 FYN & JYLLAND Velkommen til Akademiet for Talentfulde Unge! Foråret 2013 består af 4 obligatoriske og 1 frivilligt seminar. Tilmelding sker på hjemmesiden.

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 1. Foto: Bernt Nielsen KURSUSMATERIALE

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 1. Foto: Bernt Nielsen KURSUSMATERIALE GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 1 Foto: Bernt Nielsen KURSUSMATERIALE INDLEDNING FDFs Grundlæggende lederuddannelse består af forskellige moduler, der er forsøgt tilpasset de forskellige målgrupper,

Læs mere

Idræt. en tværvidenskabelig uddannelse. Idræt

Idræt. en tværvidenskabelig uddannelse. Idræt d e t n at u rv i d e n s k a b e l i g e f a k u lt e t kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t Idræt en tværvidenskabelig uddannelse Idræt 1 2 KATAPULT Idræt Bidrag til en sundere og mere fysisk aktiv

Læs mere

Undervisningen gennemføres i perioden 1. september til primo november.

Undervisningen gennemføres i perioden 1. september til primo november. Modul 1 Formål Formålet med undervisningen er med udgangspunkt i en problembaseret læringstilgang at sætte studerende i stand til at udvikle viden om, forståelse af, færdigheder og kunnen i forhold til

Læs mere