Indhold. Det sker. Hjemmesider: Side 140 af: Jacob Aarslev

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. Det sker. Hjemmesider: Side 140 www.danmarkshistorien.dk af: Jacob Aarslev"

Transkript

1 RUBICON 2009 (3) SIDE 1 Indhold Side 2 Leder Artikler Studiestof: Side 3 Studielederens spalte af: Per Grau Møller Side 6 Den Faglige vejleder! af: Kristina Bonde Sørensen Side 10 Studienævnet Side 11 Fagrådet af: Christina Vous Andreasen og Maria Hjort Nielsen Side 12 Studiegrupper Mini-Tema: Velfærdsstaten Side 13 Velfærdsstatsforskningen af: Jørn Henrik Petersen og Klaus Petersen Side 26 Hvad gjorde velfærdsstaten, da Danmark mødte verden? af : Heidi Vad Jønsson og Klaus Petersen Andre: Side 52 Fagbevægelse og arbejdsgiverforeninger i Danmark af: Knud Knudsen Side 70 Det danske Forsvar i krig af: Robert Petersen Side 103 En studie af Plinius den yngres breve og romersk provinsadministration i Pontus og Bithynien af: Rune Emil Hjelmberg Smidt Side 120 Om konferencen Double Vision af: Rune Emil Hjelmberg Smidt Anmeldelser Bøger: Side 128 Grundbog i dansk krigshistorie af: Martin Klüwer Grøn og Nicolaj Golles Rasmussen Side 130 Moskva 1941 af: Lasse Mortensen Side 132 Indblik i helvede af: Nicolaj Golles Rasmussen Side 134 Arbejderbevægelsen, venstrefløjen og Europa af: Kasper Sørensen Side 137 Spionernes uransagelige veje af: Nicolaj Golles Rasmussen Side 139 Smagen af Fyn af: Nicolaj Golles Rasmussen Hjemmesider: Side 140 af: Jacob Aarslev Det sker Side 119 Side 143 Klassiskdag Historisk Foredragsforenings annonce til opstartsforedrag i det nye semester

2 RUBICON 2009 (3) SIDE 2 Leder Først og fremmest skal lyde en velkomst til de nye studerende, som netop starter på det der gerne skulle blive en lang og underfuld rejse ind i historievidenskaben. Igen i år har optaget været noget mindre end det man tidligere har været vant til. I løbet af august måned er flere heldigvis kommet til, men det er dog stadig ikke som tidligere. Dette betyder at studiet står over for nogle andre udfordringer end før. For få studerende er selvsagt et problem, men det åbner også for nogle andre muligheder. Jeg tror mange som har fulgt fag med få studerende, vil kunne nikke genkendende til at sådanne små hold giver mulighed for at undervisningen bliver løftet op på et højere niveau og at den enkelte får mere ud af kurset. Så hvorfor ikke udnytte det mindre optag til at skabe et endnu bedre historiestudie på SDU, et historiestudie der ligger vægt på kvalitet frem for kvantitet. Fra studiets side har man allerede taget de første skridt, idet udbuddet af områdefag dette semester har været både stort og bredt. Dette vil forhåbentlig forsætte i fremtiden, også selv om mindre årgange kan gøre det vanskeligt at samle de påkrævede otte studerende. En naturlig løsning kunne være at det krævede antal af studerende sættes ned. Så fag med færre end otte studerende kan oprettes som undervisningsfag og ikke bare som konference timer. Men historiestudiet kan dog ikke alene løfte udfordringen. Vi historiestuderende har også et ansvar. Hvis man vil have et spændende studiemiljø må man arbejde for det. Det er godt at så mange af de nye studerende de seneste år har engageret sig i de forskellige studiegrupper. Hertil kan kun siges; Bliv ved med det!. Jeg håber også dette års nye studerende vil engagere sig lige så meget i studiemiljøet, da de kan bidrage med mange nye og gode ideer. Her ved semesterstart skal lyde en opfordring til alle på studiet, både ansatte og studerende; historiestudiet ved SDU er måske ikke det største i landet, men hvad gør det når man i stedet satser på at være det bedste.

3 RUBICON 2009 (3) SIDE 3 Studielederens spalte Af studieleder, lektor Per Grau Møller Nu begynder et nyt studieår. Gamle studerende skal tage fat på et nyt semester med nye fag, og helt nye studerende skal tage udfordringen op med at læse på et universitet. Heldigvis er der mange nye studerende, som vi lige har åbnet dørene for. I første omgang tydede 1. rundes optag på det samme lave tal som sidste år, nemlig af dem har dog alligevel takket nej, men i 2. runde har lige så mange, pt. 28 sagt ja tak til en plads til at læse ved den bedste historieuddannelse i landet. Ialt begynder altså 57 nye russere på historieuddannelsen; dertil kommer 20 nye tilvalgsstuderende, som har truffet et tilsvarende klogt valg. At det er en god uddannelse har vi nu også et formelt stempel på. Vi var jo igennem akkrediteringsprocessen her i foråret, som endte med, at vi fik det maksimale udbytte: nemlig en godkendelse af vores bachelor- og kandidatuddannelser (både i Odense og Kolding) for en 6-årig periode. Tilmed var godkendelsen uden nogen anmærkninger på de 10 kriterier, som vi skulle måles på. Der var indtil det sidste nogen usikkerhed over, om vi ville få en fuld 6-årig anerkendelse eller kun en 3-årig, som religionsstudiet her ved SDU fik i den tidligere runde med pilotakkreditering. Den afgørelse var til dels begrundet med stort frafald på uddannelsen hvilket mange humanistiske uddannelser på SDU lider af. I det mindste efterlod den indtrykket af en noget tilfældig afgørelse, måske præget af uddannelsespolitiske hensyn. Det bar afgørelserne denne gang ikke præg af; ingen fik 3-årige godkendelser, som jo stort set er umulige at leve op til, da man ikke kan nå at rette meget op på en så kort periode, især med frafaldstal som baserer sig på optaget for indtil 6 år tilbage. Der blev lavet mange rapporter, hvor vi her fik god hjælp af fakultetssekretariatet og det nye kontor for Kvalitetsudvikling og akkreditering, som er oprettet i fællesadministration. Der blev holdt en del møder, specielt en runde med akkrediteringspanelet, hvor også de studerende er blevet hørt og har kunnet få lov til at bakke op om studiet. Alt i alt var det en stor bureaukratisk proces, der blev udfoldet, hvor vi lærte noget om vores eget studium, men ikke nok til for alvor at sige, at det var umagen værd, forstået på den

4 RUBICON 2009 (3) SIDE 4 måde at vi erkendte forhold, som bevirkede, at vi kunne forholde os til studiet på en ny og bedre måde. Selvfølgelig blev udfaldet som nævnt positivt for os, men bureaukratiet forekommer at være vinderen med denne nye akkrediteringsinstitution ACE-Denmark i spidsen. En god sidegevinst var de studerendes engagement i sagen og opbakning til studiet. Der var stor interesse for at tage del i møderne med akkrediteringspanelet, og mit indtryk var, at man på mødet med panelet gav udtryk for reelle og positive holdninger til studiet, som gerne skulle opretholdes. Tak for den indsats. I det kommende år skal vi gøre vores studium endnu bedre. Et af de ting, som jeg forestiller mig at vi skal arbejde med er at åbne op for 20 ECTS områder på kandidatuddannelsen, hvor man får mulighed for at fordybe sig. Det er lidt for meget spredt fægtning med 10 ECTS områder, selv om de måske kan være grupperet omkring fagstammer. Ønskeligt er derfor at åbne op for denne mulighed som fakultetets vademecum (retningslinjer for studieordninger) åbner op for. I samme boldgade hører det også hjemme at lave en mulighed for praktikordninger (officielt: projektorienterede forløb), således at de kan afvikles med 20 ECTS. Det modsvarer mere reelt at man bruger fem måneder på et sådant forløb - eller rettere: de nuværende tre måneders forløb til 10 ECTS levner ikke reel mulighed for at tage 2x10 ECTS yderligere i semestret, som jo er et semesters studienorm. Disse forhold kan vi arbejde med på lærer- og studentersiden for til sidst også at kulminere i studienævnet. Forhåbentlig kan det gode arbejde med studiegrupperne også fortsætte. Det foregår som bekendt i regi af institutlederen, men jeg vil gerne bakke dem op, fordi de efter min opfattelse er med til at skabe en god kontakt på studiet mellem undervisere og studerende og mellem studerende fra forskellige årgange. De er udgangspunkt for en blanding af faglig og social aktivitet, som vi ikke har for meget af på studiet; både lærere og studerende er jo mere end presset på tid af de normale faglige aktiviteter. Men studiegrupperne er en fin formel organisering af sådanne aktiviteter med en lille sum midler til at få aktiviteterne til at køre (og kompensation til læreren). Tidligere var der også en faglig dag gruppe, som arrangerede denne aktivitet i det forløbne år har der ikke været en sådan, men til gengæld arrangerede en anden studiegruppe,

5 RUBICON 2009 (3) SIDE 5 filmgruppen, en fin faglig dag for os i foråret. Vi må se hvad efteråret byder på i den henseende. Til sidst vil jeg bruge spaltepladsen til at rette en stor tak til Kristina Bonde Sørensen. Hun har pr valgt at forlade sit job som faglig vejleder, som hun har haft i de sidste knap to år. Her har hun udfyldt jobbet med de ugentlige træffetider og en række aktiviteter, herunder brobygning. På sin egen myndige facon får hun meldt nogle klare budskaber ud til studerende, som måske er usikre om de skal begynde på studiet eller hvilket forløb de skal vælge. Det har hun mestret at forklare på en realistisk måde og samtidig forberede studerendes ansøgninger til studienævnet i samarbejde med den studerende. Godt semester. Per Grau Møller

6 RUBICON 2009 (3) SIDE 6 Den Faglige vejleder! Hvad er det? Af Faglig vejleder, stud. mag. Kristina Bonde Sørensen Velkomst til nye studerende hvad laver en faglig vejleder? Den faglige Vejledning blev indført som et led i en forbedring af studievejledning for studerende på de enkelte studier. Vejlederens rolle er primært den, at vejlede medstuderende om forskellige forhold vedrørende historiestudiet. Denne rolle medfører et vist ansvar, idet en tilstrækkelig viden om både studieordninger og fællesbestemmelser for Humaniora er nødvendig for at kunne give studerende svar på de mange spørgsmål, der opstår i løbet af de ca. fem år, vi bruger her på universitetet. I forlængelse heraf er det væsentligt at understrege, at den faglige vejleder er omfattet af den offentlige tavshedspligt, hvorfor studerende trygt kan henvende sig i vejledningen velvidende at det, der bliver sagt på kontoret, ikke kommer længere end her til, med mindre den studerende selv ønsker dette. De spørgsmål, der typisk forekommer fra studerende nye som gamle omfatter primært forhold vedrørende studieordningens fortolkning, men også spørgsmål om eksamensbestemmelser og faglige problemer i forhold til et eller flere fag bliver behandlet jævnligt. Studerende henvender sig endvidere med spørgsmål om muligheden for udlands- eller praktikophold, hjælp til dispensationsansøgninger til Studienævnet etc., og i langt de fleste tilfælde vil man kunne få svar på sine spørgsmål fra den faglige vejleder, men i enkelte tilfælde vil man dog opleve, at skulle rette henvendelse til de andre vejledningsinstanser, der er på universitetet. Disse instanser omfatter både SU-kontoret, Det internationale Kontor, Vejledningscentret og Optagelse og vejledning samt Karrierecentret. Selvom jeg således ikke tager mig af alle forhold indenfor studievejledning, kan alle studerende med fordel starte med at henvende sig til mig, da I således vil finde ud af præcist, hvor I skal henvende jer med forskellige spørgsmål. Studieordning - den studerendes eget ansvar! Hvert studie har udarbejdet en studieordning, og den kan i mange henseende godt betegnes som den studerendes bibel. Det er den studerendes eget ansvar at være oplyst omkring hvilke regler og

7 RUBICON 2009 (3) SIDE 7 bestemmelser der skal overholdes både af den studerende og uddannelses institutionen. Studieordningen gennemgår ligeledes hvert enkelt fags opbygning og fagets målsætning, og hvilke krav der forventes den studerende lever op til ved fagets afslutning. Den studerende kan gøre sig selv en stor tjeneste ved at læse, og sætte sig ind i sin uddannelses studieordning. Kan man ikke finde sin studieordning kan man altid få udleveret en ny på historiesekretariatet eller hos den faglige vejleder. Studieordningen kan også findes på nettet under studiets hjemmeside, hvor det er den gældende og mest opdateret der findes der. Den faglige vejleder kan som regel altid svare på tvivl omkring forståelse og fortolkning af ovenstående. Frivillighed hvilepude eller bevidsthed om sit eget ansvar? Universitetet er bygget op omkring et frivillighedsprincip. Det betyder at der er meget få fag hvor der er mødepligt, og der er intet krav om at man deltager aktivt i undervisningen for at kunne gå til eksamen i et pågældende fag. Det er ingen som kontrollerer at du er mødt op til undervisningen og der er ingen fraværsprocenter. Det er dit eget ansvar at møde op på universitetet og det er dit eget ansvar at få det optimale ud af undervisningen. Det kan hurtig blive en hvilepude for mange studerende men jeg opfodrer dog alle til, på det kraftigste, at man deltager aktivt i sin undervisning. Ved at melde sig til diskussioner, oplæg og skriftlige oplæg opnås der en mulighed for at få feedback på sit arbejde både fra underviser og sine medstuderende. Dette er med til at gøre undervisningen endnu mere spændende og dynamisk, samt det udvikler dig som studerende og som person. Et velfungerende studiemiljø kan forebygge ensomhed og frafald! Som ny studerende kan det være ganske overvældende at starte på et universitet, hvor op mod medstuderende og ansatte har deres daglige gang, hvorfor ensomhed blandt studerende desværre er en mulig årsag til, at der er et vist frafald blandt universitetsstuderende. Dette problem vil vi gerne imødekomme og afhjælpe på historie, hvorfor jeg som faglige vejleder udover de rent tekniske problemer på studiet også kan bistå med råd om og vejledning i, hvordan man som ny (eller ældre) studerende undgår at blive isoleret og ensom på studiet. Der er naturligvis grænser for, hvor meget en faglig vejleder kan hjælpe, men et godt og velfungerende studiemiljø synes at være en

8 RUBICON 2009 (3) SIDE 8 mulig løsning på problemet. Som historiestuderende har man rige muligheder for tage del i et socialt miljø, fx historiebladet Rubicon eller histories festforening Delirium eller div. studiegrupper som mødes og diskutere forskellige historiske emner og felter, og måske arrangere foredrag. Mulighederne er mange der skal blot gribes om dem, og her kan den faglige vejleder spille ind med vejledning. Studiestruktur 1 faglig eller 2 faglig? Som de fleste studerende sikkert ved, er der i 2005 trådt en ny universitetslov i kraft, hvilket har medført ganske omfattende ændringer i forhold til studiestrukturen for en bachelor- og kandidatuddannelse på humaniora. For årgang 2005 og kommende årgange betyder det, at bacheloruddannelsen er to-faglig, idet man efter grunduddannelsen skal læse et tilvalgsfag, der kan støtte det centrale fag, som i dette tilfælde er historie. Efter den to-faglige bachelorgrad har man mulighed for enten at fortsætte sit tilvalgsfag på kandidatuddannelsen og blive 2-faglig kandidat, som specielt er rettet mod gymnasium sektoren, eller man kan vælge at komme tilbage til det centrale fag (historie) og læse en to-årig kandidatoverbygning og blive 1-faglig kandidat. En tredje mulighed er, at man specialiserer sig indenfor en af de særlige kandidatoverbygninger (fx Amerikanske Studier eller Mellemøststudier). Valg af Tilvalg Som en særlig service for alle studerende vil der blive afholdt et arrangement hvert forår for studerende, som står for at skulle vælge tilvalg. Tilvalget skal vælges på 4 semester, det er dog en god idé tidligt at undersøg hvilke muligheder du som studerende har, da mulighederne er mange. Der vil komme opslag om afholdes af arrangementet på opslagstavlerne. Der vil være forskelligt informationsmateriale dels om tilvalgsstudier, dels om kandidatoverbygningerne. Formålet med arrangement er at give studerende et overblik over de mange muligheder, der er for at nuancere og specialisere studiet og målrette dette mod bestemte erhvervsområder, samt muligheden for at stille div. spørgsmål til studierne og samle inspiration. Den faglige vejleder kan også her bistå med råd og vejledning til valg af tilvalg. Nyd din studietid! Selvom der jf. ovenstående er en del informationer og der er findes en række bestemmelser, som naturligvis skal overholdes, skal det afslutningsvist understre-

9 RUBICON 2009 (3) SIDE 9 ges, at de fem år, vi tilbringer på universitetet også er vores sidste mulighed for, at tilegne os ny viden og nye færdigheder på fuld tid. Regeringen arbejder for, at studerende skal komme i gang med studierne i en ung alder og ikke mindst blive hurtigt færdig igen. Denne udvikling er ud fra et samfundsmæssigt perspektiv ganske naturlig, men i denne tid, hvor vi bliver underlagt et vist pres fra samfundet og regeringens side, skal vi dog ikke glemme, at et universitetsstudium er beregnet på, at man kan specialisere sig i studier indenfor det felt, hvor man har sin primære interesse. De fem år vi bruger herpå universitetet skal ikke kun bruges til at afslutte de obligatoriske eksaminer, men skal også bruges på fordybning og opbygning eller udbygning af sociale kompetencer. Studiemiljøet på historie kommer således bl.a. til udtryk via en række arrangementer, som studerende kan vælge at deltage i, og tendensen synes generelt at være den, at man ved disse arrangementer får mulighed for at kombinere socialt samvær med tilegnelse af ny viden gennem faglige indslag. Ud fra en faglig vejleders synspunkt er disse arrangementer således nøglen til et godt studiemiljø, hvorfor alle studerende nye som gamle opfordres til at tage aktiv del i de tilbud, der er for historiestuderende og ikke mindst selv tage initiativ til at stable faglige arrangementer på benene; den faglige vejleder vil til enhver tid yde praktisk hjælp til dette. Jeg vil til sidst ønsker alle nye historiestuderende velkomme i vores flok, og husk min dør står altid åben for ethvert spørgsmål. Intet spørgsmål er for lille. Heller spørg én gang for meget end én gang for lidt. Med Venlig Hilsen Kristina Bonde Sørensen Faglig Vejleder Historie.

10 RUBICON 2009 (3) SIDE 10 Studienævnet Studienævnet er et udvalg af valgte repræsentanter for undervisere og studerende, som helt banalt sagt, er med til at danne rammerne for uddannelserne. Studienævnet godkender bl.a. undervisningsplaner, udarbejder forslag til studieordninger, behandler dispensationsansøgninger, meritoverførelser, klager og varetager generelt sager med relevans for dets udbud af uddannelser. Et studienævn behøver ikke nødvendig være nævnet for en uddannelse alene. Studienævnet for historie er det ansvarlige nævn for fire uddannelser. Her drejer det sig selvfølgelig om historieuddannelserne i Odense og Kolding. Dertil kommer Amerikanske studier og Marinearkæologi på SDU i Esbjerg. Studienævnet for historie består af henholdsvis fem undervisere og fem studerende. På studenterside bliver det afgjort en gang om året, hvem der repræsenterer de studerende det kommende i nævnet. Dette sker i forbindelse med valget som finder sted i løbet af efterårssemesteret. Valglisterne skal allerede indleveres i oktober måned, så allerede tidligt på semesteret er det godt at finde ud af, hvem der vil kandidere som studenterrepræsentant. På historiestudiet er der tradition for, at valget foregår ved fredsvalg, dvs. at man ved et fagrådsmøde bliver enige om, hvem der repræsenterer de studerende, i stedet for at der gennemføres et kampvalg. Derudover er det en god ide at finde suppleanter til nævnet, som kan træde ind i nævnet i tilfælde af, at en studerende eksempelvis tager på et udlandsophold. Da nævnet er ansvarligt for fire forskellige uddannelser, er det hensigtsmæssigt at finde repræsentanter fra de forskellige uddannelser. Underviserne sidder traditionelt for tre år i nævnet. Derudover deltager den faglige vejleder og studiets sekretær i møderne. Der bliver afholdt et møde om måneden, hvor aktuelle sager drøftes, ansøgninger behandles og nedsættes arbejdsudvalg til f.eks. studieordningsændringer, hvis det ønskes eller der er behov for det. Det er i studienævnet, at vi studerende har stor indflydelse på uddannelsernes fagudbud, struktur og udvikling. Dermed har vi god mulighed for at præge vores egen uddannelse, vores egen dagligdag. Derfor er det enormt vigtig, at der fortsat er et stort engagement fra vores side i fagrådet og studienævnet.

11 RUBICON 2009 (3) SIDE 11 Fagrådet Af stud. mag. Christina Vous Andreasen og stud. mag. Maria Hjort Nielsen. Fagrådet er et råd bestående af alle os studerende, hvilket vil sige, at så snart man er studerende på Historiestudiet, er man medlem af Fagrådet. Vi er det fagpolitiske forum, hvor alle mulige tænkelige ting vedrørende studiet bliver diskuteret. Alt fra studieordningen til rus-turen bliver debatteret, og eventuelle forslag om ændringer bringes videre til de rette folk. Men udover at være studiets politiske organ for de studerende, er Fagrådet også fremmende for studiemiljøet. Dette skyldes bl.a. at Fagrådet bruger en del af deres penge på at støtte flere studiearrangementer, såsom Fagligdag, Rubicon, seminarer, julefrokosten og fester. Fagrådet er dog også socialt i sig selv, idet møderne er en ideel mulighed for at danne bånd på tværs af årgangene. Der er to officielle poster i Fagrådet: Fagrådssekretæren samt Fagrådskassereren. Fagrådssekretæren har to væsentlige funktioner, dels at indkalde til fagrådsmøde og dels at tage referat af møderne. Der er ingen nedskrevne retningslinjer for hvor tit der skal afholdes møde, men det er oftest hver anden til hver tredje uge. Referatet af møderne skal fagrådssekretæren sørge for at formidle videre til de studerende, således at man kan holde sig orienteret selvom man ikke har kunnet deltage i et enkelt møde. Fagrådskassererens primære opgave er at holde styr på Fagrådets økonomi. Der er et årligt valg, hvor de to poster slås op, således at alle får mulighed for at stille op. Ved at deltage i Fagrådsmøderne holder man sig således orienteret om, hvad der sker omkring studiet. Det er derfor en ganske god idé at deltage og samtidig gøre brug af den medindflydelse, vi studerende nu engang har! Mødernes afholdelse slås op en uge forinden på hhv. sekretariatet, i Fagrådslokalet og på Gydehutten. Forslag til dagsordnen modtages senest to dage herefter (altså fredagen inden), således at der kan laves en revideret dagsorden inden mødets afholdelse. Vi glæder os til at se dig til det næste møde Christina Vous Andreasen Maria Hjort Nielsen Fagrådssekretærer

12 RUBICON 2009 (3) SIDE 12 Studiegrupper En forudsætning for et vellykket og udbytterigt universitetsstudium er en alsidig tilgang til de muligheder, der i og uden for universitetets regi tilbydes de studerende for at beskæftige sig med deres fag. De fleste historiestuderende vil hurtigt opdage, at det ikke er tilstrækkeligt blot at møde op til undervisningen, men at man er nødt til at gøre en indsats for at holde sig orienteret om, hvad der ellers foregår i historiemiljøet. og det sociale miljø på studiet. Studiegruppen har et rådighedsbeløb på kr., som kan anvendes til fagligt forsvarlige aktiviteter, såsom foredragsarrangementer eller entreer i forbindelse med museumsbesøg. På Historiestudiet fungerer der flere studiegrupper, der på forskellig måde bidrager til det faglige og sociale miljø; bla. bliver den årlige Fagligdag arrangeret af en studiegruppe. En studiegruppe er ikke det samme som en læsegruppe, men en af fakultetet anerkendt gruppe af studerende, som ledes af en underviser. Temaet for studiegruppen er selvvalgt, men der henstilles fra fakultetets side til, at studiegruppens aktiviteter også kommer andre studerende til glæde, f.eks. via afholdelse af foreragsarrangementer. En studiegruppe består af ca. 12 studerende, hvoraf mindst seks skal være førsteårsstuderende. Hermed giver deltagelsen i en studiegruppe deltagerne mulighed for at lære medstuderende fra andre årgange at kende og fremmer på den måde både det faglige Nedenfor er listet de aktuelle studiegrupper ved Historiestudiet: - Studiegruppe i antikkens historie ved Jesper Majbom Madsen - Studiegruppen "Na proizvodstvennom fronte" ved Erik Kulavig - Studiegruppe om Film og historie ved Michael Bregnsbo - Samtidshistorisk studiegruppe ved Thomas Wegener Friis

13 RUBICON 2009 (3) SIDE 13 Velfærdsstatsforskningen en kommenteret oversigt Af Prof. Jørn Henrik Petersen & Prof. Klaus Petersen, Center for velfærdsstatsforskning, SDU Velfærdsstatsforskningen har en lang historie, men i de sidste år er antallet af publikationer nærmest eksploderet internationalt. Ikke mindst i lande som Tyskland, USA, Storbritannien og vores nabolande Sverige og Norge publiceres årligt et nærmest helt uoverskueligt antal bøger og artikler. Vi vil i det følgende prøve at give en oversigt over denne forskning. Den kan selvfølgelig ikke blive komplet så ville alene litteraturlisten fylde adskillige bøger. Så hvis man er interesseret i et specifikt land, en særlig periode eller et afgrænset tema, så må man konsultere specialværkerne og deres forskningsdiskussioner. Vores oversigt her vil begrænse sig til at diskutere de væsentlige tilgange til studiet af velfærdsstatens historiske udvikling. Vi vil inddrage en god del af den internationale litteratur, men hovedfokus vil være på den danske udvikling. Det afspejler vores egen forskningsinteresse og et igangværende forskningsprojekt om Dansk velfærdshistorie (finansieret af Carlsbergfondet), som pågår ved Center for Velfærdsstatsforskning frem til Vores etnocentriske tilgang til trods, så skal vi dog være de første til at understrege, at velfærdsstatens historie bedst forstås, når der også anlægges komparative og transnationale perspektiver. 1 Nationale særtræk træder kun frem i sammenligning med andre velfærdsmodeller, og velfærdstatens historiske udvikling er sket inden for den nationale ramme men i stadig samspil med omverdenen. Der er også en anden ting, som man skal holde sig for øje, når man som historiker vil kaste sig over velfærdsstatens historiske udvikling: Vi er ikke alene derude! Velfærdsforskningen i almenhed er domineret af de samfundsvidenskabelige discipliner med økonomi, sociologi og politologi som de mest fremtrædende. Og på trods af alle vores historikerfordomme, så interesserer en god del af dem sig for velfærdsstatens historiske udvikling, og hvad er endnu værre, så gør en del af dem det faktisk godt. Så nysgerrige og ambitiøse velfærdsforskere lander uundgåeligt i en tværdisciplinær gråzone. Men 1 For en dansk introduktion til transnational historie se Sissel Bjerrum, Anne Magnussen, Klaus Petersen & Nils Arne Sørensen (red.), Transnationale historier, Odense 2009 (under udgivelse).

14 RUBICON 2009 (3) SIDE 14 fortvivl ej, for det er i de grå zoner at alt det sjove sker, og med et åbent sind kan man få rigtig mange nye venner. Et eksempel på et dynamisk tværfagligt miljø, hvor fordomsfri historikere og samfundsforskere har fundet en fælles legeplads, er det nordiske spidsforskningsprojekt Nordwel (se: ). Velfærdsstatens forhistorie Velfærdsstatens historie er tæt knyttet til forskningen om velfærd. Fra de første socialpolitiske reformer i den sidste del af 1800-tallet har eksperter og forskere været centrale aktører og har med deres begreber og analyser bidraget til de velfærdspolitiske reformer, som er dette værks rygrad. I mange af disse akademiske bidrag er den historiske dimension med enten som afsæt for en analyse, som skal pege fremad (fx i kommissionsbetænkninger), eller i mere sjældne tilfælde som et mål i sig selv. De første grundige fremstillinger af velfærdsstatens historiske udvikling kommer således allerede i de første årtier af det 20. århundrede. 2 De lægger generelt større vægt på beskrivelsen af udviklingen end på analy- 2 Se fx Danmarks Sociallovgivning, Udgivet på Indenrigsministeriets foranstaltning, bd. 1-2, København, 1918; Povl Engelstoft & Hans Jensen, Mænd og Meninger i dansk Socialpolitik , København, sen af den. 3 Der er enkelte værker fra den tidlige efterkrigstid, som peger ud over det rent deskriptive. Det er fx tilfældet med to af dansk socialpolitiks store mænd, professorerne Kjeld Philip og Jørgen S. Dichs historiske arbejder. 4 Det er imidlertid først, da velfærdsstaterne omkring 1970 så småt begynder at komme i»krise«, at forskerne påbegynder en mere systematisk og komparativ diskussion af velfærdsstatens karakter og drivkræfterne bag dens udvikling. I de følgende årtier udvikler dette sig til gengæld til en sand forskningsindustri. Den første generation af sådanne komparative studier arbejdede med relativt enkle overvejende kvantitative sammenhænge, 5 men efterfølgende er konkurrerende forskningsskoler og mere komplekse forklaringer kommet til. Den første skillelinje i forskningen går mellem dem, som studerer udviklingen fra de første sociale reformer i slutningen af 3 Den britiske historiker Pat Thane har beskrevet det som velfærdsstatens Whig history. Se Pat Thane,»Histories of the Welfare State«, i William Lamont (red.), Historical Controversies and Historians, London, 1998, s Kjeld Philip, Staten og fattigdommen, København 1947; Jørgen S. Dich, Kompendium i socialpolitikens historie indtil 2. verdenskrig, Århus 1961/62. Dichs kompendium er kun udgivet som stencileret arbejde. 5 Se fx Gaston V. Rimlinger, Welfare Policy and Industrialization in Europe, America and Russia, New York, 1971; Harold Wilensky, The Welfare State and Equality. Structural and Ideological Roots of Public Expenditure, Berkeley, 1975.

15 RUBICON 2009 (3) SIDE tallet og fremad, og dem, der interesserer sig for de historiske forudsætninger. De sidstnævnte arbejder således med velfærdsstatens historiske rødder. Et stort og vidtforgrenet træ som velfærdsstaten har selvfølgelig mange og sammenfiltrede rødder. Det bevidner fx et begrebshistorisk tilbageblik. Man finder da også mange forskellige bud hos forskerne nogle mere velbegrundede andre nok så meget for at kunne være med i velfærdsdiskussionen. Til de første hører fx dem, der interesser sig for kirken og religionens rolle. De har i de seneste godt 10 år spillet en central rolle i velfærdsdiskussionen. 6 I dansk (og nordisk) sammenhæng har man dels peget på elementer i lutheranismen som en forklaring på især den danske velfærdsmodels universalistiske træk dels på kirkens rolle i opbygningen af en»statskapacitet«fra og 1600-tallet. 7 Et andet spor, som delvis er knyttet til det religiøse rum, fokuserer på filantropien. Den har en meget lang historie, men kom 6 For en generel diskussion af religion og velfærdsstat se Kees van Kersbergen & Philip Manow (red.), Religion, Class Coalitions and Welfare States, Cambridge, 2009 (forthcoming). 7 For lutheranisme-argumentet se Uffe Østergaard,»Lutheranismen og den universelle velfærdsstat«, i J.H. Schiørring (red.), Kirken og velfærdsstaten, København 2005, s For kirken som en del af statens embedsapparat se Tim Knudsen,»Tilblivelsen af den universalistiske velfærdsstat«, i T. Knudsen (red.), Den nordiske protestantisme og velfærdsstaten, Århus, 2000, s i kølvandet på industrialisering og urbanisering til at spille en vigtig rolle i tallets byer. 8 For det tredje kan man pege på, at tanken om at samle individuelle risici i større puljer for at opnå større individuel tryghed er kendt langt tilbage i historien. Der findes et omfattende netværk af sådanne forsikringssystemer, som omfatter alt fra kommercielle forsikringer over sociale kontrakter, syge- og begravelseskasser, til statsligt organiserede livsforsikringer m.v. De går forud for den moderne socialpolitik. 9 Også statsdelen af velfærdsstaten har en lang forhistorie. Det kan være svært at fastsætte det præcise udgangspunkt, men i hvert fald fra tallet kan man begynde at tale om en centralstat i moderne forstand, som i stigende grad interesserede sig for reguleringen af befolkningens liv og velfærd. 10 I det følgende århundrede lægges der lag på lag i den danske statsbygning og dermed rodfæstes en række træk, som 8 Karin Lützen, Byen tæmmes. Kernefamilie, sociale reformer og velgørenhed i 1800-tallets København, København, Ole Feldbæk, Anne Løkke & Steen Leth Jeppesen, Drømmen om tryghed. Tusind års dansk forsikring, København Se især Anna Løkkes bidrag, s Dette er et perspektiv som bl.a. er udviklet af den franske idéhistoriker Michel Foucault. Se fx Michel Foucault, Sikkerhed, territorium, befolkning. Forelæsninger på Collége de France , København 2008 især 2., 4., 5. og 13. forelæsning.

16 RUBICON 2009 (3) SIDE 16 spiller en central rolle for velfærdsstatens historie. 11 Det kan anskues fra et historisk-institutionelt perspektiv, som fokuserer på fx forvaltningstraditioner og statskapacitet eller i et politisk historisk perspektiv, der peger på, hvordan tanken om sociale reformer blev en del af et nationalt statsbygningsprojekt. Det kendte og eksisterende var det naturlige afsæt for det nye. I nogle tilfælde som noget, der kunne bygges videre på. I andre tilfælde som det gamle, man ville væk fra. Men hvor ville man så hen og ikke mindst, hvorfor ville man derhen, og hvordan kom man derhen? Et vue over den internationale velfærdsstatsforskning tegner billedet af et stort antal forskelligartede empiriske og teoretiske studier. De afspejler forskellige analysestrategier og - niveauer, forskningsskoler, fagtraditioner og perspektiver, politiske synspunkter og definitioner af velfærdsstaten. 12 For overblikkets skyld kan forskningen opdeles i en række hovedtyper: strukturelle forklaringer, aktørstudier og en bred 11 Jf. Tim Knudsen, Dansk Statsbygning, København Det følgende bygger især på Søren Kolstrup,»Forskning i velfærdsstatens rødder. Forskningsstrategier, resultater, huller«, Historisk Tidsskrift, 1994, hft. 2, s ; Klaus Petersen,»Fra ekspansion til krise. Udforskning af velfærdsstatens udvikling efter 1945«, Historisk Tidsskrift, 1997, hft. 2, s ; Asbjørn Sonne Nørgaard,»Viden og videnskab om velfærdsstaten: Er der én dansk velfærdsstat?«, Grus, nr. 56/57, 20. årgang, 1999, s vifte af institutionelle analyser. Forskningsdiskussionerne foregår dog ikke bare mellem de forskellige forklaringstyper, men også inden for dem, hvor forskere med fx et aktørorienteret perspektiv kan have mange og lange uenigheder om, hvilken aktør der i en given sammenhæng er den centrale. De fleste mere omfattende analyser af den velfærdspolitiske udvikling vil dog i sandhedens navn argumentere for et samspil mellem flere faktorer, og der er nok også i udstrakt grad en erkendelse af, at en forklaring, der giver god mening på ét velfærdspolitisk felt, ikke nødvendigvis også er hovedforklaringen på et andet område. Det vil dette værk også illustrere. Vi har således ikke på forhånd lagt os fast på et perspektiv eller ladet os styre af en skoles opfattelse. Tværtimod vil vi trække på hele klaviaturet af forklaringer. De forskere, som har orienteret sig mod strukturelle forklaringer, har overvejende interesseret sig for den tidlige socialpolitiske udvikling og ikke mindst fremkomsten af de første moderne sociale love i 1880erne og 90erne. Det gælder fx den amerikanske politolog Harold Wilensky, der i sit komparative studie fra 1975 pegede på sammenhængen mellem industrialisering og sociale reformer. Argumentet er, at industrialisering (og dertil

17 RUBICON 2009 (3) SIDE 17 knyttede processer som urbanisering og teknologiske innovationer) nedbryder de eksisterende sociale relationer og skaber nye sociale problemer, som staten må løse med sociale reformer. 13 I en dansk sammenhæng kan en lignende forklaringsmodel findes i værket Dansk Socialhistorie og hos historikeren Søren Mørch, som i hans Den ny Danmarkshistorie fra 1980 entydigt lægger vægt på de materielle forhold, mens aktørerne ikke tilskrives væsentlig betydning. 14 En variant af denne tilgang findes i en mere rendyrket marxistisk version, hvor bl.a. den såkaldte kapitallogiske skole i 1970erne analyserede velfærdsreformer som en funktion af det kapitalistiske systems behov. 15 Denne type analyse har dog spillet en væsentlig mindre rolle, når det gælder om at forklare udviklingen efter Der er ingen tvivl om, at der er en tæt sammenhæng mellem industrialisering og behovet for sociale reformer. Det vil med tydelighed 13 Harold L. Wilensky, The Welfare State and Equality. Structural and Ideological Roots of Public Expenditure, Berkeley, Se også Gaston V. Rimlinger, Welfare Policy and Industrialization in Europe, America and Russia, New York, Søren Mørch, Den ny Danmarkshistorie , København, 1982; Svend Aage Hansen & Ingrid Henriksen, Sociale brydninger Dansk socialhistorie bd. 6, København, 1980; samme, Velfærdsstaten Dansk Socialhistorie bd. 7, Hansen & Henriksen, København, Se også Niels Thomsen, Industri, stat og samfund , København, Jf. Kolstrup, 1994, op.cit., s fremgå af bidragene til dette første bind af Dansk Velfærdshistorie. Men det er åbenlyst, at industrialiseringsargumentet har mere end svært ved at forklare, hvorfor reformer kommer på bestemte tidspunkter, og hvorfor de indeholder det, de gør. Det gælder også den anden dominerende strukturelle forklaring, selv om den i højere grad har blik for aktørernes betydning. De tyske forskere Peter Flora og Jens Alber har i et komparativt studie fra starten af 1980erne udvidet horisonten ved udover industrialisering at inddrage demokratiseringen og den dertil knyttede politiske mobilisering. 16 Det skaber en mere dynamisk forklaring også af de nationale forskelle, men giver stadig ikke nogen tilfredsstillende forklaring på valget af forskellige socialpolitiske løsninger. Aktørperspektivet ser mennesker eller grupper af mennesker som handlende personer, og i aktørorienterede analyser af velfærdsstatens udvikling i Norden er det oftest Socialdemokratiet, der optræder som Aktøren. Partiets og arbejderbevægelsens centrale rolle er især blevet fremhævet af den såkaldte magt-ressourceskole, der ser velfærdsstaten som re- 16 Jens Alber & Peter Flora,»Modernization, Democratization and the Development of Welfare States«, i P. Flora & A.J. Heidenheimer (red.), The Development of Welfare States in Europe and America, New Brunswick, 1981.

18 RUBICON 2009 (3) SIDE 18 sultat af arbejderklassens politiske mobilisering. De ledende repræsentanter for magtressource analysen er sociologerne Walter Korpi og Gøsta Esping-Andersen, som begge har udøvet en markant indflydelse på især den skandinaviske velfærdsstatsforskning med historisk orienterede undersøgelser. Velfærdsstatens kvalitative og kvantitative karakter ses som udtryk for den organiserede arbejderklasses evne til at flytte magtkampen fra markedet over i en politisk sfære. 17 I den forbindelse fremhæves en række særtræk ved de skandinaviske velfærdsstater en høj organisationsgrad, stærke socialdemokratier, stærke bånd mellem socialdemokrati og fagbevægelse og en politisk tradition for politiske kompromiser. Esping-Andersen ser således velfærdsstaten både som et produkt af Socialdemokratiets indsats og som et udtryk for en socialdemokratisk magtstrategi: The welfare state strategy is a natural consequence of social democratic mobilization... The institutionalization of universalistic public and collective 17 Se bl.a. Walter Korpi, Den demokratiska klassekampen, Stockholm, 1981; Gøsta Esping- Andersen & Walter Korpi,»Fra fattighjælp til välfärdsstat«, i Tidsskrift for politisk økonomi, , nr. 1, s. 7-52; Gøsta Esping-Andersen, Politics Against Markets. The Social Democratic Road to Power, Princeton, Se også Julia O Connor & Greg M. Olsen (red.), Power Resource Theory and the Welfare State: A Critical Reader, Toronto, programs can be a mean of supplanting narrow group identities or individualism with broad social solidarity, for such programs help create a large, if not universal, electoral constituency whose welfare and happiness is wedded to a social democratic state. 18 Der findes en række danske forskere, som har fulgt i magtressourceskolens fodspor. Her kan blandt andet nævnes økonomen Ivar Hornemann Møller, som i en række studier fra et klart marxistisk standpunkt har studeret brydningsperioder i dansk velfærdshistorie, og som især i sine senere værker lægger vægt på aktørperspektivet. 19 Nævnes skal også Søren Kolstrup, som i sin afhandling Velfærdsstatens rødder fra 1996 netop fremhæver Socialdemokratiets afgørende rolle både på den nationale og lokale scene. Et bærende argument er, at en række centrale træk ved den danske velfærdsmodel (ikke mindst universalismen) bliver undfanget i socialdemokra- 18 Esping-Andersen 1985, op.cit., s. 33f. 19 Se Ivar Hornemann Møller, Klassekamp og sociallovgivning , København, 1981; samme, Arbejderflertallet og 70 ernes socialreform, København, 1986; samme, Den danske velfærdsstats tilblivelse, København, 1992; samme, Velfærdsstatens udbygning, København, Læst som en helhed, fremstår Hornemanns tilgang uklar, og måske mest som et vidnesbyrd over hans egen forskningsmæssige udvikling fra et strukturelt analyseperspektiv mod et mere aktørorienteret.

19 RUBICON 2009 (3) SIDE 19 tisk dominerede kommuner i det 20. århundredes første årtier for derefter at blive implementeret i national lovgivning. Dermed nuanceres også en af de væsentligste indvendinger mod den»socialdemokratiske forklaring«, den nemlig at partiet jo spillede en marginal politisk rolle, da de første reformer blev gennemført i årene op imod Det kan man til gengæld ikke indvende, når det gælder perioden fra 1930erne og fremefter. Her er Socialdemokratiet og arbejderbevægelsens rolle mere klar. I sit studie af velfærdsstatens guldalder fremhæver Klaus Petersen således partiets helt afgørende rolle som dagsordenfastsættende for den velfærdspolitiske udvikling i et tæt samspil med den socialpolitiske ekspertise og den danske konsensustradition. 20 Nyere studier socialdemokratisk velfærdspolitik har søgt at nuancere og historisere dette billede ved i højere grad at studere de interne processer og velfærdspolitiske konflikter i arbejderbevægelsen Klaus Petersen, Legitimität und Krise. Die politische Geschichte des dänischen Wohlfahrtsstaates , Berlin, Se bl.a. Klas Åmark, Hundra år av välfärdspolitik. Välfärdsstatens framväxt i Norge och Sverige, Stockholm, 2005; Niels Finn Christiansen & Klaus Petersen,»Velfærd med vilje men hvis?«, i N. Ploug m.fl. (red.), Den danske velfærdsstats historie, København, 2004, s Andre forskere har mere direkte taget livtag med fortællingen om Socialdemokratiets afgørende betydning og med større og mindre styrke betonet andres aktørers afgørende rolle. I den forbindelse er en lang række aktører blevet løftet frem fra de borgerlige politiske partier, over enkeltpersoner, til de sociale bevægelser. Den dansk-amerikanske historiker Peter Baldwin har sat spørgsmålstegn ved den nævnte»laborist approach«. I hans sammenligning af den socialpolitiske udvikling i Danmark, Sverige, England, Frankrig og Tyskland forklares udviklingen delvis som et funktionelt svar på sociale problemer, og der trækkes en linje fra Napoleon III s og Bismarcks socialpolitik. Baldwin fremhæver dog som det afgørende spørgsmål, hvorfor velfærdsstaten i en række tilfælde er gået længere end det umiddelbart nødvendige. Hans analyse retter sig mod, hvem der fik mest ud af de sociale reformer, og han konkluderer, at hvis alt blev gjort op, ville middelklassen fremstå som vinderne. 22 Baldwin peger i forlængelse heraf på middelklassen eller rettere grupper fra middelklassen små selvstændige, bønder og offentligt ansatte som de centrale aktører bag efterkrigstidens 22 Peter Baldwin, The Politics of Solidarity. Class Bases of the European Welfare State , Cambridge, 1990, s, 28f.

20 RUBICON 2009 (3) SIDE 20 universalistiske sociale reformer. Hans analyse bygger for den tidlige danske udvikling på Jørn Henrik Petersens studie af den tidlige danske pensionspolitik, som netop betoner Venstres og landbrugets afgørende betydning. 23 Den øgede interesse for middelklassen og for partierne Venstre og Det radikale Venstre, som Baldwin er fortaler for, er også kommet til udtryk i nyere danske fremstillinger. Henrik Pers analyse af folkepensionens indførelse peger således på Det radikale Venstre som en central aktør, men holder dog stadig fast i Socialdemokratiet som bærende kraft. 24 En stærkere betoning af de to partiers rolle findes hos Jacob Christensen, der i sin afhandling om socialpolitiske strategier i Danmark peger på de borgerlige partiers, herunder især Venstres og Det radikale Venstres centrale politiske rolle i gennemførelsen af de generelle ydelser. 25 Det er dog ikke bare de politiske partier, som er blevet fremdraget i diskussionen om, hvem der var velfærdsstatens fædre 23 Se Jørn Henrik Petersen, Den danske alderdomsforsørgelseslovgivnings udvikling. Oprindelsen, Odense, Henrik Pers, Velfærdsstatens gennembrud i Danmark, Den politiske debat omkring folkepensionens indførelse, København, Jacob Christensen, Socialpolitiske strategier En undersøgelse af udviklingen i de politiske aktørers socialpolitiske målsætninger og deres betydning for de sociale udgifter, Odense, 1998, s og mødre. Også en række andre bevægelser og grupper er blevet inddraget. Det gælder ikke mindst kvindebevægelsen. Den feministisk inspirerede forskning har ikke bare analyseret, hvad velfærdsstaten gør ved og for kvinderne. 26 Den har også bidraget med analyser af kvindelige aktørers rolle i velfærdsstatens historie. 27 Herudover kan nævnes detailstudier af interesseorganisationernes og kommunernes rolle samt specifikke professioners betydning. 28 Eller studier af debatten om centrale velfærdspolitiske emner i medierne, som har været medvirkende til at sætte emner på dagsordenen og til at skabe velfærdspolitiske holdninger i bred forstand For en introduktion til feministisk velfærdsforskning se Anne-Hilde Nagel (red.), Kjønn og velferdsstat, Bergen, En dansk velfærdshistorie fra et feministisk perspektiv findes hos Anette Borhorst & Birte Siim, Kvinder i velfærdsstaten. Mellem moderskab og lønarbejde gennem 100 år, Ålborg, Hilda Rømer Christensen,»Kvindeorganisationer, magt og velfærdsstat«, i K. Petersen (red.), 13 historier om den danske velfærdsstat, Odense, 2003, s ; Kari Melby, Anu Pylkkänen, Bente Rosenbeck & Christina Carlsson Wetterberg, Inte ett ord om kärlek. Äktenskap och politik i Norden ca , Lund, Se fx Jørgen Dich, Den herskende klasse, København, 1973; Morten Lind Larsen & Troels Riis Larsen, I medgang og modgang. Dansk byggeri og den danske velfærdsstat , Middelfart, 2007 samt Tore Hansen,»Kommunene som velferdsprodusenter«i Økonomi & Politik, 67. årg., 1994, nr. 3, s Der findes enkelte historisk orienterede analyser. Se fx Charlotte Wien, Ældrebilledet i medierne gennem 50 år. En undersøgelse af ældrestereotyper i dagbladene fra 1953 til 2003,

Frem mod socialhjælpsstaten. Dansk Velfærdshistorie, bind 1

Frem mod socialhjælpsstaten. Dansk Velfærdshistorie, bind 1 Frem mod socialhjælpsstaten Dansk Velfærdshistorie, bind 1 Frem mod socialhjælpsstaten Dansk Velfærdshistorie, bind 1 Jørn Henrik Petersen, Klaus Petersen & Niels Finn Christiansen (red.) Lars Schädler

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden

www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden Karrierekampagnen Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden. DMstud. sætter nu fokus på de kompetencer

Læs mere

Formidlingsovervejelser

Formidlingsovervejelser Formidlingsovervejelser I forbindelse med arbejdet med vores projekt har vi løbende overvejet hvordan vi bedst muligt ville kunne videreformidle de tanker og diskussioner vi gør os i projektet, til en

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

S C I E N C E. Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse

S C I E N C E. Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse S C I E N C E Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse 2 Geografi & geoinformatik Foto: NASA En global uddannelse Brænder du for mennesker, natur, samfund og miljø, er

Læs mere

Kilder til Krønikens tid

Kilder til Krønikens tid Kilder til Krønikens tid Foredrag 27. 4. 2004 Højere uddannelser i 1950 erne - studenter og professorer 1950 erne var præget af, at store forandringer var undervejs i samfundet. Flytning fra land til by.

Læs mere

Velfærdsstaten under pres? Konsekvenser for uddannelserne

Velfærdsstaten under pres? Konsekvenser for uddannelserne Velfærdsstaten under pres? Konsekvenser for uddannelserne Af Susanne Wiborg Indledning Denne årbogs sigte er at belyse sammenhængen mellem velfærdstaten og uddannelse i de skandinaviske lande. Interessen

Læs mere

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM 3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM PETER MUNK CHRISTIANSEN OG MICHAEL BAGGESEN KLITGAARD I sommeren 2004 besluttede et snævert flertal i det danske Folketing at gennemføre en særdeles omfattende reform af den

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

Idræt. en tværvidenskabelig uddannelse. Idræt

Idræt. en tværvidenskabelig uddannelse. Idræt d e t n at u rv i d e n s k a b e l i g e f a k u lt e t kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t Idræt en tværvidenskabelig uddannelse Idræt 1 2 KATAPULT Idræt Bidrag til en sundere og mere fysisk aktiv

Læs mere

It og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT

It og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT It og Sundhed uddannelsen Sundhed kræver IT Vi ved, det er muligt at udvikle et samlet system, der kan lette behandlernes arbejdsgange, øge sikkerheden omkring patienterne og optimere behandlingen. Det

Læs mere

Bestyrelsesmøde i Jurforsk.

Bestyrelsesmøde i Jurforsk. Bestyrelsesmøde i Jurforsk. Tidspunkt: 8. maj 2013, kl. 10.30-13.30. Sted: Syddansk Universitet, Odense. Deltagere: Julia Ballaschk (KU), Louise Hauberg Wilhelmsen (CBS), Peter Nick Stausholm- Møller (AU),

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores datamatikere. Her har vi samlet information

Læs mere

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Titelblad Navn Mark Friis (10512) Email mark-f.r.i.i.s@hotmail.com Semester Forår 2012 Dagens dato 13 August 2012 Spørgsmål: Hvilke faktorer motiverede dig til

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige

Læs mere

Referat fra Generalforsamling i Dansk Sociologforening d. 24. februar 2007

Referat fra Generalforsamling i Dansk Sociologforening d. 24. februar 2007 Referat fra Generalforsamling i Dansk Sociologforening d. 24. februar 2007 Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Valg af referent 3. Formandens beretning 4. Kassererens beretning 5. Budget for foreningen 2005,

Læs mere

Fraværende uden afbud: Stephanie Aziz, faglig vejleder, amerikanske studier (observatør)

Fraværende uden afbud: Stephanie Aziz, faglig vejleder, amerikanske studier (observatør) Historiestudiet Campusvej 55 5230 Odense M Tlf.: 6550 2110 E-mail: dbl@hist.sdu.dk 30. april J. nr.: Ref.: PGM/dbl Referat af møde i Studienævn for Historie, Klassiske Studier og Områdestudier onsdag den

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 FU-møde den 25. marts 2014... 3 Elektronisk semesterevaluering...

Læs mere

Har du spørgsmål til reformen kan du enten kontakte en studievejleder eller sende en mail til fremdriftsreformen@sdu.dk.

Har du spørgsmål til reformen kan du enten kontakte en studievejleder eller sende en mail til fremdriftsreformen@sdu.dk. Studiefremdriftsreformen på SDU I begyndelsen af 2013 præsenterede regeringen den nye SU-reform: Bedre igennem uddannelserne Reform af SU-systemet. Reformen blev senere på foråret 2013 vedtaget af folketinget,

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Vi gør din studietid. lidt federe

Vi gør din studietid. lidt federe Vi gør din studietid lidt federe Vi taler din sag SLS Sygeplejestuderendes Landssammenslutning er de sygeplejestuderendes faglige organisation og en del af Dansk Sygeplejeråd. Vores mål er at forbedre

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport.

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport. Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i katastrofehåndtering ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA LEDERE DER ER KLAR TIL FREMTIDENS UDFORDRINGER SKABER FORUDSÆTNINGEN FOR VORES SUCCES Hos DESMI har vi sendt flere nøglemedarbejdere på MBA-uddannelsen på

Læs mere

Mit udvekslingsophold ved Tsukuba University

Mit udvekslingsophold ved Tsukuba University Mit udvekslingsophold ved Tsukuba University Shohei og Ryo fra min tennisklub og jeg Gennem en udvekslingsaftale mellem min egen uddannelsesinstitution, Det Informationsvidenskabelige Akademi, og Graduate

Læs mere

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 Læring kræves i mange sammenhænge. Når arbejdspladser og medarbejdere skal omstille sig, når elever og studerende skal tilegne sig viden,

Læs mere

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Akkrediteringsrapport 2014 TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Turnusakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Business College HHX Samfundsfag C Heidi

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indholdsfortegnelse Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger Termin Januar 2015 Institution VUC Hvidovre-Amager Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HF-enkeltfag Samfundsfag C Emir Jevric Hold HFE 2saC434 (Politipakken) Oversigt

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Prøv et gymnasium MED

Prøv et gymnasium MED Prøv et gymnasium MED plads til dine drømme Søvej 6 4900 Nakskov Merkurs Plads 1 4800 Nykøbing F. www.hhxlf.dk Handelsgymnasiet Lolland-Falster er en del af CELF Vi har plads til dine drømme 3 gode grunde

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Det er et fuldtidsjob at være studerende

Det er et fuldtidsjob at være studerende Studieaktivitetsmodellen Det er et fuldtidsjob at være studerende Din arbejdsuge er på 40 timer og rummer mange forskellige studieaktiviteter Din vej til viden, færdigheder og kompetencer Mange forskellige

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Dansekultur og procesledelse

Dansekultur og procesledelse D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Dansekultur og procesledelse 2014-ordningen Institut for Kunst- og

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

groteske levevilkår overklassen gennem tiden har budt, hvad vi i senere tider kalder for medmennesker. Engberg begynder i 1650, fordi dette år

groteske levevilkår overklassen gennem tiden har budt, hvad vi i senere tider kalder for medmennesker. Engberg begynder i 1650, fordi dette år Anmeldelser Jens Engberg (2011). Det daglige brød. Bønder og arbejdere 1650-1900. København: Politikens Hus. Jørn Henrik Petersen, Klaus Petersen og Niels Christiansen (red.) (2010-2014), Dansk velfærdshistorie.

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet det humanistiske fakultet københavns universitet Kommunikation og it Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet det humanistiske fakultet 1 Vil du udvikle det nye Twitter? Vil

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2010 Institution Silkeborg Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Hhx Samfundsfag B Lærer(e) Peter Hansen-Damm

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Dansk titel Master i projektledelse. Engelsk titel Master in Project Management

Dansk titel Master i projektledelse. Engelsk titel Master in Project Management Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

MASTER i. evaluering

MASTER i. evaluering E f t e r u d d a n n e l s e MASTER i evaluering f or sk ningsba se re t e ft e rud d a n n e lse Grib kvalificeret ind 2 Vi lever i et samfund, hvor evaluering får stigende betydning. På masteruddannelsen

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

Nordicom-Information 35 (2013) 3-4

Nordicom-Information 35 (2013) 3-4 Nordicom-Information 35 (2013) 3-4 Gratis adgang Det centrale spørgsmål er: Hvordan kan vi øge anvendelsen af den viden, vi producerer? Open Access er en vej till at øge anvendelsen og nytten af det, vi

Læs mere

FÅ INDFLYDELSE PÅ DIN UDDANNELSE

FÅ INDFLYDELSE PÅ DIN UDDANNELSE FÅ INDFLYDELSE PÅ DIN UDDANNELSE Velkommen i Studienævnet Studenterrådet ved RUC 03 04 06 08 10 INDHOLD Velkommen i Studienævnet Sådan får du indflydelse på din uddannelse Kom godt i gang STUDU De studerendes

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin JUNI 2015 Institution HF I NØRRE NISSUM VIA UC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF SAMFUNDSFAG B HANS

Læs mere

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015 STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2015 LEDERE MED DE RETTE KOMPETENCER ER EN FORUDSÆTNING FOR VORES FORTSATTE SUCCES Jeg havde fornøjelsen af at sige tillykke til MBA-uddannelsens første dimittender

Læs mere

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Akkrediteringsrapport Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Uddannelsen omhandler it s betydning for læring. Den studerende vil opnå viden om didaktiske teorier og viden om, hvordan man opbygger

Læs mere

CEPOS Universitet Foråret 2006

CEPOS Universitet Foråret 2006 CEPOS Universitet Foråret 2006 Program for lørdag-søndag d. 11. og 12. februar 2006 10.00-10.30 Velkomst og præsentation 10.30-11.00 Hvorfor CEPOS Universitet? Lars Seier Christensen, CEO og stifter af

Læs mere

DUAB-retningslinie nr. 2 til afdelingsbestyrelserne: Hvad bør der stå i forretningsordenen for arbejdet i en DUAB-afdelingsbestyrelse?

DUAB-retningslinie nr. 2 til afdelingsbestyrelserne: Hvad bør der stå i forretningsordenen for arbejdet i en DUAB-afdelingsbestyrelse? Hellerup 10.01.2008 DUAB-retningslinie nr. 2 til afdelingsbestyrelserne: Hvad bør der stå i forretningsordenen for arbejdet i en DUAB-afdelingsbestyrelse? Kære afdelingsbestyrelse DUAB s organisationsbestyrelse

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Referat af møde i Studienævn for Økonomi den 20. marts 2012

Referat af møde i Studienævn for Økonomi den 20. marts 2012 STUDIENÆVN FOR ØKONOMI 22. marts 2012 Referat af møde i Studienævn for Økonomi den 20. marts 2012 Tilstedeværende: Per Andersen, Ole Friis, Christian Kronborg, Bjarne Toft, Clement Lyngborg Tofterup, Morten

Læs mere

DEN DANSKE VELFÆRDSMODEL 1891-2011

DEN DANSKE VELFÆRDSMODEL 1891-2011 Søren Kolstrup DEN DANSKE VELFÆRDSMODEL 1891-2011 - sporskifter, motiver, drivkræfter UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK Klit ZENTRALBIBLIOTHEK - Frydenlund Indhold Forord 11 Kapitel 1 Hvorfor universalisme 13 Den

Læs mere

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Finansbachelor i praktik. Tips og vink Finansbachelor i praktik Tips og vink Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Nærvær, opmærksomhed, mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Kan mindfulness være med til at skabe nærvær og opmærksomhed i skolen? Kan det bruges

Læs mere

Jordbrugsøkonomi. En økonomisk uddannelse med fokus på fødevarer, miljø og global udvikling. Jordbrugsøkonomi

Jordbrugsøkonomi. En økonomisk uddannelse med fokus på fødevarer, miljø og global udvikling. Jordbrugsøkonomi d e t n at u r - o g b i o v i d e n s k a b e l i g e fa k u lt e t kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t Jordbrugsøkonomi En økonomisk uddannelse med fokus på fødevarer, miljø og global udvikling Jordbrugsøkonomi

Læs mere

master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015

master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015 master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015 Vi er på Aalborg Universitet stolte over at kunne tilbyde en forskningsbaseret videreuddannelse i Organisatorisk Coaching og Læring. Vi

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i It og sprog, 2013-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Dagsorden: 1. Godkendelse af dagsorden, referat fra forrige møde godkendes elektronisk

Dagsorden: 1. Godkendelse af dagsorden, referat fra forrige møde godkendes elektronisk D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET M Ø D E R E F E R A T 9. DECEMBER 2014 Forum Studienævnet for It og Sundhed AFDELINGEN FOR UDDANNELSE

Læs mere

Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012

Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012 Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012 Justering af vejledninger juli 2012 Der er sket nogle få ændringer af vejledningerne for psykologi C og B. Der er især på C omkring udforming af eksamensspørgsmål,

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13

Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13 Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13 1 Rammer og kriterier for modul 13 prøve Dette dokument indeholder en beskrivelse af: Læringsudbytte for modul 13 s. 2 Forudsætninger

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

cand. scient. pol. Politisk og organisatorisk tæft Viden om offentlige kunder Forretningsudvikling og projektstyring

cand. scient. pol. Politisk og organisatorisk tæft Viden om offentlige kunder Forretningsudvikling og projektstyring cand. scient. pol. Politisk og organisatorisk tæft Viden om offentlige kunder Forretningsudvikling og projektstyring EKSPERTER I OFFENTLIGE RELATIONER JENS BLOM-HANSEN INSTITUTLEDER, Institut for statskundskab

Læs mere

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i biologi ved Aalborg Univesitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Akkreditering i Kriminalforsorgen - En vejledning til ansøger

Akkreditering i Kriminalforsorgen - En vejledning til ansøger Akkreditering i Kriminalforsorgen - En vejledning til ansøger 2 Akkreditering i Kriminalforsorgen en vejledning til ansøger Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Evalueringsenheden

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2015 UDDANNELSESVIDENSKAB, CAMPUS EMDRUP

PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2015 UDDANNELSESVIDENSKAB, CAMPUS EMDRUP Uddannelsesvidenskab PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2015 UDDANNELSESVIDENSKAB, CAMPUS EMDRUP (Billede af tutorteamet 2015) DANMARKS INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK ARTS AARHUS UNIVERSITET VELKOMMEN PÅ

Læs mere

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet Integrationsfaggruppen inviterer til konference og generalforsamling 22. marts 2010. Den tværfaglige integrationsindsats Overvejelser

Læs mere

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 260 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 260 Offentligt Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 260 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 19. september 2014 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere