Perspektivanalyse af bygge- og anlægsbranchens rekrutterings- og kvalifikationsbehov Mangel på arbejdskraft og nye kvalifikationer i 2016

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Perspektivanalyse af bygge- og anlægsbranchens rekrutterings- og kvalifikationsbehov Mangel på arbejdskraft og nye kvalifikationer i 2016"

Transkript

1 Perspektivanalyse af bygge- og anlægsbranchens rekrutterings- og kvalifikationsbehov Mangel på arbejdskraft og nye kvalifikationer i 2016 Hovedrapport

2

3 Indholdsfortegnelse Forord... 5 Læsevejledning Resumé Konklusion Den aktuelle situation: vækst Kvalifikationer og arbejdskraftanvendelse år Tendenser der påvirker fremtidens kvalifikationsbehov Arbejdskraftbehov i år Kvalifikationer i år Anbefalinger handlingsforslag Bygge- og anlægsbranchen år Byggeriet - en stor og vigtig branche i vækst Produkter i bygge- og anlægsbranchen Værdikæde og byggeproces Fastlåsthed i byggeriet sænker udviklingstempoet Arbejdsopgaver og faggrupper i udførelsesfasen Tre markeder og arbejdsområder Alternative opdelinger af kvalifikationsbehov i branchen Arbejdsmarkedsanalyse Hvem arbejder i branchen? Bevægelser ind og ud af branchen Arbejdskraftudbuddet Udviklingstendenser i byggeriet Efterspørgsel volumen Efterspørgsel karakter Teknologi Globalisering Industrialisering Optimering af byggeprocessen? Politisk regulering Faggrænser

4 6. Arbejdskraftbehov år 2012 og Metode Tre scenarier Fremtidens beskæftigelsesniveau i bygge- og anlægsbranchen Udbuddet af arbejdskraft Mangel på arbejdskraft: et permanent problem Bilag 1: Scenarier om fremtidens bygge- og anlægsbranche og kvalifikationsbehov Formålet med scenarioprocessen Proces og metode Fase 1: Vurdering af tendenser Fase 2: Udvikling af scenarier for fremtidens bygge- og anlægsbranche Fase 3: Identifikation af kvalifikationsbehov Fase 4: Behovsvurdering Bilag 2: Beskæftigedes uddannelsesbaggrund Overblik over branchens udvikling Alder, køn og herkomst Hvad laver de ansatte? Dynamik på bygge- og anlægsområdet Bilag 3: Estimater - offentligt investeringsefterslæb Bilag 4: Datakilder Deltagere i scenarieprocesser og workshops Interview Litteratur Bilag 5: Afgrænsning af brancher og uddannelsesgrupper Bilag

5 Forord New Insight A/S har af Beskæftigelsesregionerne og Byggefagenes arbejdsgiverorganisationer Dansk Byggeri, Tekniq og Malermestrenes Arbejdsgiverforening, fået til opgave at lave en perspektivanalyse af fremtidens kvalifikationsbehov i bygge- og anlægsbranchen. Formålet med perspektivanalysen er at undersøge, hvordan behovet for kvalificeret arbejdskraft vil udvikle sig i fremtiden og hvordan dette behov kan dækkes. Fokus i analysen er tosidigt: 1) det undersøges, hvilken kvalitativ karakter kvalifikationsbehovene vil have hvad medarbejdere i branchen skal kunne og 2) samtidig analyseres arbejdskraftbehovets omfang hvor mange medarbejdere der er behov for. Tidshorisonten er udviklingen frem til Læsevejledning Dette er hovedrapporten for analyseprojektet. Rapporten består af fem kapitler. I de første kapitel er der resumé og konklusioner på tværs af de fem delanalyser, der har været gennemført. Derefter følger anbefalinger til initiativer for at imødegå de mangelproblemer, der peges på i analysen. I rapportens øvrige kapitler afrapporteres de enkelte delanalyser. Udover hovedrapporten er der lavet fire regionale notater et for hver af de fire beskæftigelsesregioner. I de regionale notater er der en detaljeret beskrivelse af bygge- og anlægsbranchens arbejdsmarked i de respektive regioner. Det er tanken, at disse notater kan læses som et supplement til hovedrapporten. Rapportens opbygning Resumé, konklusioner og anbefalinger Bygge- og anlægsbranchen år 2007 Arbejdsmarkedsanalyse af branchen Udviklingstendenser i bygge- og anlægsbranchen Arbejdskraftbehov år 2012 og 2016 Bilag: Regionale notater Scenarier Kilder og interviewpersoner Afgrænsning af branche- og uddannelsesgrupper Kilde: New Insight A/S 5

6

7 1. Resumé Bygge- og anlægsbranchen har oplevet stor vækst i de seneste år. Branchen beskæftiger ca personer og er i en situation, hvor det er svært at rekruttere tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft. Denne perspektivanalyse af fremtidens kvalifikationsbehov i branchen viser, at mangelproblemerne risikerer at blive en permanent situation. Mangel på faglærte og personer med videregående uddannelser Beskæftigelsesniveauet forventes selv i et negativt scenario at være på mindst samme høje niveau som i dag, og det vil skabe mangel på både faglærte og personer med videregående uddannelser. Allerede fra 2012 dvs. det er de årgange der optages på erhvervsuddannelserne nu og til sommer forventes mangel på faglærte. Det risikerer at eskalere til , hvis det positive scenario realiseres. Stort spænd for beskæftigelsesudviklingen En helt central pointe er, at der er et ret stort potentielt spænd, som beskæftigelsen kan forventes at udvikle sig inden for afhængigt af renteudvikling og omfanget af de offentlige investeringer. Differencen mellem det positive og negative scenario er hhv og beskæftigede i 2012 og Det er vigtigt, at man både uddannelses- og arbejdsmarkedspolitisk tager højde for det meget store spænd, der er mellem en positiv og negativ udvikling i branchen. Nye opgaver og kvalifikationer men ikke radikale ændringer Analysen viser, at der vil komme mere montagepræget arbejde og flere installations- og serviceopgaver. Det forventes også, at der løbende kommer nye materialer og ny teknologi, som vil kræve tilegnelse af nye teknisk faglige kvalifikationer på alle niveauer. Analysen viser, at disse bevægelser ikke forventes at føre til radikale forandringer i hverken arbejdsfunktioner eller kvalifikationsbehov. Scenarierne peger på, at det især er behovet for almene og personlige kvalifikationer, der skærpes. Det er kvalifikationer som helhedsforståelse, kommunikation og evnen til at udføre den forventede og aftalte kvalitet til prisen. Flere muligheder for at håndtere fremtidens ubalancer ti forslag til handling De seneste års udvikling har demonstreret, at - sammenlignet med andre brancher - så er der en række gode muligheder i bygge- og anlægsbranchen for at håndtere de mangelproblemer, der vil opstå på sigt. Branchen har bl.a. relativt godt fat i de unge og har på få år både kunnet tiltrække udenlandsk arbejdskraft i stort antal og beskæftigede fra andre brancher! De tre områder vil fortsat være centrale indsatsområder. Derudover vil evnen til at fastholde såvel seniorer som kvalificerede medarbejdere længere være vigtig. New Insight fremlægger handlingsforslag inden for ti initiativområder, der kan øge udbuddet af kvalificeret arbejdskraft. 7

8

9 2. Konklusion I denne perspektivanalyse af bygge- og anlægsbranchen undersøges, hvordan behovet for kvalificeret arbejdskraft vil udvikle sig i frem til 2016 og hvordan dette behov kan dækkes. Analysens hovedkonklusion og centrale usikkerheder præsenteres i dette afsnit. I resten af kapitlet udfoldes konklusionerne. Analysen viser, at der er stor risiko for, at den aktuelle situation med mangel på arbejdskraft bliver et permanent træk ved bygge- og anlægsbranchen. Selv i et negativt scenario for udviklingen forventes der i 2016 mindst ligeså mange beskæftigede i branchen som i dag og mangel på arbejdskraft. Det er specielt mangel på faglært arbejdskraft, der bliver et problem. De faglærte udgør en meget stor andel af de beskæftigede i branchen, ca. 60 pct.. Analysen viser, at det billede ikke vil ændre sig. Der forventes få ændringer i uddannelsesstrukturen blandt de beskæftigede. Der vil være bevægelse i branchen i de kommende ti år, men den overordnede udvikling vil ikke føre til radikale ændringer i hverken arbejdsfunktioner og kvalifikationskrav. På alle medarbejderniveauer vil der være voksende behov for, at der sker en skærpelse af de ledelsesmæssige kvalifikationer. Der forventes at være behov for en øget professionalisering af ledelsen i de mindre virksomheder og mellemledere i de større virksomheder, som står for ledelsen af de enkelte projekter. Dernæst er evnen til at kommunikere både med kollegaer, andre virksomheder og kunder et kvalifikationsbehov for både faglærte og ufaglærte. Det er et behov, som vil vokse på sigt i lighed med krav til en større procesog organisationsforståelse, og evne til at kunne producere den aftalte/forventede kvalitet. Analysen peger på tre centrale usikkerheder, som vil kunne ændre dette billede af den fremtidige udvikling. Det er først og fremmest renteudviklingen. I analysen opereres med tre realistiske forløb for den økonomiske udvikling. Selv beherskede renteændringer på ½ procentpoint vil få store konsekvenser for beskæftigelsen i byggeriet helt på til flere eller færre beskæftigede ved hhv. rentefald og stigning. Det er klart, at store rentestigninger, som vil bringe renten over de knap 6 pct., der er regnet med, vil have radikale konsekvenser for beskæftigelsesniveauet. Den næste usikkerhed er, hvorvidt der vil ske en ændring i organisering af byggeprocessen ved voksende industrialisering og tættere samarbejder mellem aktørerne i byggeprocessen. Det vil kunne ændre kvalifikationsbehovene markant. Analysen peger på, at det næppe vil realiseres inden for de kommende ti år. Dertil er der for svage indikationer på forandring. Usikkerheden er, om de mange små forandringer teknologisk, i efterspørgslen, i byggematerialer mv. vil akkumulere så store forandringer, at der for alvor sker ændringer i branchen (en slags ketchup-effekt ). Det vurderes, at der skal ske radikale ændringer før den træghed og fastlåsthed, der er i organiseringen af byggeprocessen, ændres. Endelig vil evne til at tiltrække og fastholde udenlandsk arbejdskraft ved fortsat fremgang i branchen være en central usikkerhed. Bygge- og anlægsbranchen har på få år kunnet tiltrække et stort antal udenlandske virksomheder og udenlandsk arbejdskraft. Det forventes, at denne form for globalisering af branchen i Danmark er et permanent træk ved fortsat vækst. Usikkerheden er, om den udenlandske 9

10 arbejdskraft kan fastholdes over en længere årrække. Det beror i høj grad på de komparative fordele, der vil være ved at arbejde i Danmark. 2.1 Den aktuelle situation: vækst Analysen viser, at bygge- og anlægsbranchen ud fra både et erhvervs- og arbejdsmarkedspolitisk perspektiv er unik og at dynamikken i branchen er anderledes end mange andre erhverv. Stor og vigtig branche i vækst Bygge- og anlægsbranchen er en stor og vigtig branche i hele landet. Erhvervet skaber mange vigtige arbejdspladser, ikke mindst i udkantsområderne 1. Branchen har oplevet massiv fremgang i de seneste år. På blot to år, fra 2004 til 2006, er der kommet flere beskæftigede, en vækst på 8 pct., og beskæftigelsen er helt oppe omkring i selve branchen og , når de tilknyttede erhverv som bygge- og anlæg, service og bygge- og anlæg, fremstilling inkluderes 2. Produktionsværdien ved bygge- og anlægsarbejdet er på 214 mia. kr. Den er steget 15 pct. fra 2004 til næsten det dobbelte af væksten i den registrerede beskæftigelse af danskere, hvilket bl.a. skyldes et stort antal udenlandske arbejdere. Mangel på faglært arbejdskraft i hele landet Den omfattende vækst kommer efter en lang periode med højkonjunktur. Siden begyndelsen af 1990 erne, kun afbrudt af mindre tilbagegang i , har branchen været inde i en lang højkonjunktur. Der er ret stor mobilitet inden for virksomhederne i branchen, men branchen er mindst ligeså god som andre erhverv til at fastholde de beskæftigede. 80 pct. af de beskæftigede i branchen i 2004 var også i erhvervet i Det betyder dog stadig, at der er en ret stor gruppe (20 pct.), som forlader branchen, og kombineret med den store vækst har der været et rekrutteringsbehov på ca personer fra 2004 til Problemerne med at skaffe arbejdskraft var omfattende i Det er ikke helt så voldsomt længere, men der er stadig rekrutteringsvanskeligheder i alle regioner med i forhold til faglærte med en erhvervsuddannelse inden for byggeriet. Hidtil har branchen kunnet allokere meget af den nødvendige arbejdskraft I en situation med stor vækst og mangel på arbejdskraft vil man forvente, at lønnen stiger markant og at de beskæftigede arbejder mere. På den baggrund er det overraskende, at lønstigninger ikke har været større end tilfældet er lønstigningstakten er på 5,0 pct., og dermed under et procentpoint højere end på hele DA-området, hvor den var 4,3 pct. 4. Den udenlandske arbejdskraft er en vigtig årsag til, at lønstigningerne har været beherskede. 1 På landsplan udgør de beskæftigede i bygge- og anlægsbranchen 6,5 pct. af alle beskæftigede. I udkantsområderne f.eks. Stevns, Kalundborg, Nordfyn, Nordjylland, Lolland mv. er andelen af beskæftigede i byggebranchen på 7,4 pct. eller højere. Se også bilag 6. 2 Det der også udgør hele ressourceområdet bygge/bolig. Se definition i bilag 3 Dansk Byggeri, konjunkturanalyse juli Fra 2. kvartal 2006 til 3. kvartal Dansk Byggeri. Nyhed. 15/

11 Det er også overraskende, at overarbejde ikke har været mere anvendt. Branchens timelønnede præsterer kun i begrænset omfang flere timer nu end tidligere 5. Langt hen ad vejen har virksomhederne været i stand til at allokere den nødvendige arbejdskraft på et arbejdsmarked, der i forvejen har været under pres på grund af generel fremgang i dansk økonomi. Der er en løbende udskiftning af de beskæftigede i branchen på grund af afgang til pension og beskæftigelse i andre brancher. Kombineret med beskæftigelsesstigningen har det betydet, at 26 pct. af de beskæftigede i branchen, svarende til , er kommet til branchen i løbet af de to foregående år. Det er vel at mærke kun den danske arbejdskraft. Der er flere forklaringer, som vidner om særlige træk ved funktionalitet på byggeog anlægsbranchens arbejdsmarked. For det første er branchens arbejdskraft og virksomheder vant til udsving. Specielt inden for de fag der primært rammes af vejrlig (murer og struktør), men også konjunkturelt er man vant til bevægelser og kort tidshorisont for vurdering og planlægning af arbejdskraftbehov. Man er vant til hurtigt at mande op og ned. Dernæst har branchen i høj grad været i stand til at tiltrække folk fra andre brancher. To tredjedele af tilgangen af ny arbejdskraft kommer fra andre brancher, blandt andet de private serviceerhverv. Det er omkring halvdelen af alle uddannede håndværkere, der ikke arbejder i bygge- og anlægsbranchen, men i andre erhverv, og det er bl.a. denne gruppe, der trækkes tilbage i faget. Resten af tilgangen af danske beskæftigede, ca. 1/3, er ledige eller personer udenfor arbejdsstyrken (f.eks. personer under uddannelse). Igen må det pointeres at, det alene er den danske arbejdskraft! Udenlandsk arbejdskraft er på få år blevet en central del af branchen Dertil kommer udenlandsk arbejdskraft fra både de nye EU-lande, Polen og Baltikum, men også Tyskland og Sverige. Før opsvinget i begyndelsen af 1990 erne var det danske håndværkere, der tog udenlands f.eks. til Norge og Berlin efter murens fald. I dag er det arbejdskraft fra nabolandene og Baltikum, der kommer til Danmark for at arbejde. Det er en bevægelse, som har taget voldsom fart de to seneste år. FAOS skønner, at der er omkring udstationerede beskæftigede og yderligere ca selvstændige fra østeuropæiske lande 6. Dertil kommer grænsependlere fra Tyskland og Sverige, der bor i udlandet og er beskæftiget i bygge- og anlægsbranchen i Danmark, og de mange svenske og tyske virksomheder der arbejder i Danmark og dermed har udstationerede medarbejdere. I alt er der knap udenlandske byggefirmaer i Danmark 7. To tredjedele af alle udenlandske virksomheder med aktiviteter i Danmark er svenske og tyske 8. Derfor er det rimeligt at antage, at et stort antal af byggefirmaerne også er herfra 9. 5 I de to første kvartaler i 2007 var det præsterede ugentlige timetal pr. beskæftiget i gennemsnit: 34,6 timer. I 2006 var det 34,7 og i både 2004 og 2005 var det 34,3. I alle erhverv var det præsterede ugentlige timetal pr. beskæftiget: 30,7 i de to første kvartaler i Alle beregning på baggrund af Statistikbanken, ATR1KV, det kvartalsvise arbejdstidsregnskab. 6 Jens Arnholltz og Søren Kaj Andersen, FAOS, september Ugebrevet A4, LO, nr. 43 december Det Økonomiske Råd 2007: Dansk Økonomi, efterårsrapporten, figur III.9 11

12 I branchen er indtrykket, at den udenlandske arbejdskraft er kvalificeret og at de på fornuftig vis indgår i byggeprocessen, sådan som den er struktureret i dag. Den udenlandske arbejdskraft og de udenlandske virksomheder bliver centrale brikker i håndteringen af den fremtidige udvikling i branchen, hvor meget peger på, at beskæftigelsen vil være på mindst samme niveau som i dag. 2.2 Kvalifikationer og arbejdskraftanvendelse år 2007 Bygge- og anlægsbranchen adskiller sig fra andre brancher ved, at der er en meget høj andel af faglærte (ca. 60 pct. af de beskæftigede) og relativt få (knap 10 pct.) med en videregående uddannelse. Dertil kommer en gruppe af ufaglærte (ca. 30 pct. af de beskæftigede). Seks hovedgrupper af faglærte Den traditionelle opdeling mellem i forskellige håndværksfag spiller stadig en meget vigtig rolle. Opdelingen er orienteret omkring byggematerialerne, og både arbejdsopgaver og kvalifikationsbehov i branchen er i høj grad organiseret ud fra de enkelte materialer og de fagligheder, der knytter sig til dem. Figur 2.1: Uddannelsesstruktur i byggeog anlægsbranchen Hele landet, år 2006 Videregående udd. Faglærte Ufaglærte Kilde: New Insight A/S, Særkørsel, DST Procent Der seks hovedgrupper af faglærte: murere, struktører, tømrere, malere, elektrikere og vvs ere. Murere og tømrere er inden for konstruktionsområdet, og laver opgaver, der vedrører konstruktion og aptering af råhuset. Struktører arbejder inden for anlægsområdet med støbning, belægninger og udgravning. Elektrikere og vvs ere laver installationsopgaver af el, IT, energi, afløb osv. Dertil kommer malerne, som i høj grad laver renoveringsog vedligeholdelsesarbejder, dvs. primært serviceopgaver. Tømrere og elektrikere er de to største faggrupper og er de grupper, der oplever den største fremgang i beskæftigelsen. Tæt kobling mellem arbejdsopgaver og faggrupper Fordelingen af arbejdsopgaverne mellem de enkelte faggrupper beror i nogen grad på lovgivning og i høj grad på overenskomster og tradition. Der er ret faste rammer for, hvad man skal kunne, hvem der må gøre hvad, og ikke mindst hvem der plejer at udfører hvilke arbejdsopgaver. Det er medvirkende til at opretholde den eksisterende arbejdskraftanvendelse, og det vil kræve store bevægelser enten teknologisk, lovgivningsmæssigt eller produktmæssigt at rokke ved den struktur. De faglærte laver i meget høj grad det, de er uddannet til murere laver murerarbejde, elektrikere laver el-arbejder osv. Det kan virke banalt, men det er en selvstændig pointe, at der bruges medarbejdere med særlige faglige uddannelser til bestemte arbejdsopgaver. Der er en tæt kobling mellem arbejdsopgaver, kvalifika- 12

13 tionskrav og arbejdskraftanvendelse i branchen, der betyder, at faggrænser og opdelingen i faggrupper er udtalt. Virksomhedernes orientering fastholder opdelingerne mellem faggrupperne Der er sjældent integration mellem konstruktions- og installationsområdet i virksomhederne. Virksomhederne er typisk bygget op omkring et fagområde, f.eks. murer-, tømrer- eller malerfaget. Fokus i virksomhederne er overvejende på materialer og fagområder ikke på slutproduktet for kunden. Det er kun de store virksomheder, der integrerer de faglige specialer, og det sker sjældent på tværs af installationsområdet og konstruktionsområdet. Der er dog nogle niche/specialistvirksomheder, der har specialiseret sig i f.eks. nybygning/renovering af badeværelser, hvor el, vvs og f.eks. murerarbejde er integreret. Inden for disse specialevirksomheder er der stadig en opdeling i fagområder det er ikke sådan, at multihåndværkeren er udbredt! Forskelle i kvalifikationskrav mellem nybyggeri, renovering og anlæg Der er variationer i kvalifikationskrav og arbejdskraftanvendelsen mellem de tre primære markeds- og arbejdsområder: nybyggeri, renovering og anlæg. Det skønnes, at der er en jævnt fordelt af beskæftigede med en videregående uddannelser inden for de tre markeder. De udgør 10 pct. af de beskæftigede og varetager primært ledelsesopgaver i branchen. De faglærte er rygraden i branchen. De udgør hovedparten af de beskæftigede ved nybyggeri, og de er helt dominerende inden for det store og beskæftigelsestunge renoveringsområde. Vi skønner, at de udgør ca. 80 pct. af de beskæftigede inden for det område. Figur 2.2: Beskæftigelse for uddannelsesgrupper fordelt på markeder, skøn, År 2007 Beskæftigelsesandel 100% De ufaglærte arbejder primært inden for anlægsområdet og i nogen grad nybyggeriet. Det er særligt jord- og betonarbejder, udgravning, støbning mv., de udfører. Mange er specialearbejdere det er ufaglærte, der har taget en række AMU-kurser f.eks. i maskinbetjening, gravearbejde og betonarbejde. Installationsområdet er noget særligt Installationsområdet dækker meget bredt el- og vvs-arbejde. Det er et område, som ikke alene kan placeres inden for bygge- og anlægsbranchen. Installationsopgaverne (så som: vand, varme, afløb, el, kommunikation og styring af bygningens tekniske funktioner) er vigtige elementer i byggeriet, men installationsopgaverne omfatter også arbejde på f.eks. industrielle anlæg, service og installation af it og dermed arbejdsopgaver, som ligger udenfor denne analyses definition af byggeog anlægsbranchen. Ved installationsopgaver inden for byggeriet (dvs. el- og vvs-arbejde) er arbejdskraften næsten udelukkende faglært. Det skyldes både, at arbejdet er teknologi- 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Anlæg Nybyg Renovering Videregående udd. Faglærte Ufaglærte Kilde: New Insight A/S. Der er tale om skøn baseret både på kvalitative interview og tidligere optællinger i branchen. 13

14 tungt og forudsætter de kvalifikationer og den forståelse, der læres på erhvervsuddannelser og videregående uddannelser. Samtidig er der krav om uddannelse ift. udførelse af autorisationskrævende opgaver. Der er en noget hurtigere teknologisk udvikling inden for installationsområdet, specielt inden for de dele der vedrører elektrikerne, dvs. kommunikation, styring og IT, end inden for resten af bygge- og anlægsbranchen. Det stiller krav om løbende kvalifikationsudvikling. Modsat resten af branchen er forældelsesfristen for de faglige kvalifikationer relativt kort. I resten af branchen er hovedvægten af arbejdsopgaverne i byggeprocessen og vedrører overordnet set konstruktion, montage og installation af komponenter og materialer. Inden for installationsområdet er serviceopgaverne blevet dominerende 10 og de forventes på sigt at komme til at fylde endnu mere. Dvs. det er ikke installationen af f.eks. et nyt sikringsanlæg, intelligente bygningsinstallationer, eller trådløs teknologi, der bliver den dominerende ydelse, men derimod servicen i form af programmering, regulering, rådgivning af kunden, vedligehold mv. 11 Det betyder, at der inden for dele af installationsområdet vil være en faggrænsestrid mellem elektrikere, teknikere og installtatører på den ene side og ingeniører på den anden. Der vil være en kamp mellem installationsvirksomheders og f.eks. rådgivende ingeniører om, hvordan deres ydelser placerer sig i forhold til hinanden. Ikke tegn på substitution af faglærte andelen af ufaglærte falder Fra har der været en højere vækst i både anlæg og nybyggeri end renoveringsområdet. Det burde føre til en vækst antallet af ufaglærte, da det især er inden for disse to områder, de ufaglærte er beskæftiget. Der har i stedet været en svag tilbagegang (-2,7 pct.) i de ufaglærtes andel af de beskæftigede i branchen. Hermed fortsættes den historiske trend, der har været siden slutningen af 1970 erne at andelen af ufaglærte langsomt bliver mindre 12. Det tyder på, at der er grænser for virksomhedernes vilje og evne til at substituere faglært med ufaglært arbejdskraft på trods af, at der alt andet lige er kommet flere værktøjer og materialer, der gør arbejdet mere montagepræget. Det betyder dog ikke, at arbejdet nødvendigvis kræver færre kvalifikationer. Det modul- og montageprægede arbejde fordrer krav til præcision og helhedsforståelse, som de faglærte bl.a. har, og samtidig kan faglærte foretrækkes på grund af deres funktionelle fleksibilitet. Den vifte af arbejdsopgaver, de kan håndtere, er bredere end selv den erfarne ufaglærtes. Det vil fortrinsvis være inden for disse områder, at de ufaglærte også varetager arbejdsopgaver, der egentlig kan betegnes som faglært arbejde. Det gør omkring halvdelen af de ufaglærte! Der er en høj grad af selvledelse i arbejdet og en meget tæt kobling mellem arbejdsfunktioner og fag. 10 Tekniq, markedsstatistik efterår Niras for Dansk Elforbund og Tekniq 2006: Teknologi og udvikling nye instal-ationsformer i el-branchen, Hovedrapport og sammenfattende rapport 12 SiD 1992: De ufaglærte bygningsarbejderes fremtidsudsigter 14

15 2.3 Tendenser der påvirker fremtidens kvalifikationsbehov I analysen er der identificeret en række udviklingstendenser i branchen med betydning for fremtidens kvalifikationsbehov. De otte mest centrale er analyseret de er meget kort beskrevet i oversigtstabellen (se også delanalyse af udviklingstendenser, kapitel 4). Tabel 2.1: De centrale tendenser der påvirker fremtidens kvalifikationsbehov i bygge- og anlægsbranchen Tendens Beskrivelse Den fremtidige udvikling i efterspørgslen i branchen Efterspørgselsudviklingen karakter af efterspørgslen Politisk regulering Efterspørgslen bestemmer aktivitetsniveauet og dermed arbejdskraftbehovets omfang i branchen. Branchen er meget konjunkturafhængig. Forbruget af boliger og infrastrukturelle investeringer afhænger i høj grad af udviklingen i økonomien, bl.a. renten. Ændringer i efterspørgslen kan betyde, at der er behov for andre/nye produkter og dermed nye arbejdsfunktioner og kvalifikationer. Den politiske regulering er med til at sætte rammerne for branchen. Både for aktivitetsniveauet i branchen via offentlige investeringer og lokalplaner og direkte for kvalifikationsbehov gennem regler og lovgivning for byggeriet, og mere indirekte via projekter der skal styrke branchens produktivitet og kvaliteten af byggeriet. Ny teknologi Ny teknologi kan i to dimensioner skabe ændringer i kvalifikationsbehovet både ved ændringer i produkterne i branchen nye typer bygninger/anlæg med andre funktionaliteter, hvor der anvendes nye materialer, men det kan også være ved at der også betyde, at der kommer nye redskaber og udstyr, som påvirker byggeprocessen. Globalisering Industrialisering Optimering af byggeprocessen Faggrænser Kilde: New Insight A/S Globaliseringen påvirker fremtidens kvalifikationsbehov på det helt centrale parameter om, hvorvidt det er danske eller udenlandske virksomheder, der skal varetage produktionen af bygninger og anlæg i Danmark i fremtiden. Byggebranchen er et udpræget hjemmemarkedserhverv og selvom den udførende del af branchen potentielt også kan operere på eksportmarkeder, så viser erfaringer og branchens orientering, at der skal ske radikale ændringer, før det bliver tilfældet. En ny-industrialisering af byggeriet påvirker potentielt både struktur og samarbejde i byggeprocessen og arbejdskraftanvendelsen og dermed kvalifikationsbehovet. Den lille industrialisering er en løbende, inkrementel udvikling af de materialer og den teknologi, der anvendes i byggeriet. Den store industrialisering berører i større omfang også selve arbejdsprocesserne. Her produceres hele huse eller store elementer hertil i fabrikshaller. En optimering af byggeprocessen i form af øget samarbejde og integration mellem aktørerne i byggeprocessen kan potentielt føre til to store ændringer i kvalifikationskravene. For det første kan det skærpe og ændre kravene til samarbejdsevne og kommunikation. For det andet kan det potentielt føre til hurtigere ændringer i forståelsen af faglighed, således at de traditionelle, materiale-baserede fagligheder murer, tømrer, el, vvs, maler ændres til en mere objektbaseret faglighed. Faggrænserne beror både på lovgivning, faglige traditioner og aftaler. De er et centralt rammevilkår for de kvalifikationer, der efterspørges ved udførelsen af bestemte typer arbejdsopgaver. De otte tendenser har forskellig betydning for hhv. det kvantitative og kvalitative behov for arbejdskraft i år Der er ikke nogen af udviklingstendenserne, der i sig selv eller i kombination med de øvrige tendenser vil have en gennemslagskraft, der vil kunne bryde den fastlåsthed og træghed, der er i branchen og skabe radikale forandringer i arbejdskraftanvendelsen og bryde de trends, der har været i branchen i de foregående ti år. Det betyder også, at vi i fremskrivningerne for omfanget af beskæftigelsesudviklingen i branchen ikke har fundet anledning til at bryde eller justere de trends, der hidtil har været. 15

16 Den overordnede konklusion er, at der vil være bevægelse i branchen, som gør, at der løbende kræves tilegnelse af nye kvalifikationer. Det forventes ikke, at der vil ske nogle radikale forandringer i hverken arbejdsopgaver, arbejdsfunktionernes karakter eller arbejdskraftanvendelsen frem til Der er således ikke klare tegn på, at udviklingstendenserne vil betyde, at de faglærtes rolle mindskes. 2.4 Arbejdskraftbehov i år 2016 Figur 2.3: Beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen år 2012 og 2016 Fordelt på tre scenarier Beskæftigelse økonomi Negativ scenarie Positiv scenarie Kilde: New Insight A/S Grundforløb År Fremskrivningerne af de kommende års beskæftigelsesudvikling (delanalyse af det fremtidige arbejdskraftbehov, kapitel 5) viser, at den samlede beskæftigelse i Danmark forventes at være svagt stigende i perioden frem til I grundforløbet forventes den samlede beskæftigelsen at stige med 1,4 pct. - svarende til flere beskæftigede i Grundforløbet er beregnet ud fra nøjagtig det økonomiske udviklingsforløb, som Finansministeriet har beregnet for perioden frem til Der forventes en behersket økonomisk vækst i perioden, hvor de årlige vækstrater i BNP vil være mellem 1,1 og 1,4 pct.. Forløbet ligger tæt på det, som bl.a. OECD har projekteret for den danske Beskæftigelsesfremgang i bygge- og anlægsbranchen frem mod 2016 I bygge- og anlægsbranchen vil der være en noget større vækst. Selv i det negative udviklingsforløb der er konstrueret, når man i 2016 op over det nuværende beskæftigelsesniveau frem til 2012 vil der dog være et mindre fald i forhold til den nuværende situation. I det positive forløb vil beskæftigelsen stige med 20 pct. i forhold til i dag og nå op på Tre forløb for den fremtidige udvikling Analysen af de centrale udviklingstendenser som har betydning for kvalifikationsudviklingen i bygge- og anlægsbranchen viser, at efterspørgselsudviklingen både i volumen og karakter og politisk regulering er de tre tendenser, som er af størst betydning for udviklingen i omfanget af arbejdskraftbehovet. Bygge- og anlægsbranchen er meget konjunkturafhængig, og en helt central faktor for beskæftigelsesudviklingen er de bevægelser i branchens efterspørgsel, som skyldes 1) renteudviklingen, og 2) de offentlige investeringer i byggeri og infrastrukturelle anlæg (se delanalysen med udviklingstendenser). For både at illustrere og analysere den betydning bevægelser i de to faktorer kan have, har vi konstrueret to alternative udviklingsforløb. Et positivt scenarie, hvor udviklingen bliver 13 Mod nye mål Danmark 2015, Finansministeriet august Der er i grundforløbet anvendt samme ADAM-model. 16

17 bedre end i grundforløbet på grund af et rentefald på ½ pct. point og der igangsættes offentlige bygge- og anlægsinvesteringer på omkring 60 mia. kr., som der er stort behov for, men ikke er budgetteret med i regeringens økonomiske plan. Endelig har vi konstrueret et negativt forløb, hvor renten antages at stige ½ pct. point mere end i grundforløbet. Alle tre forløb er sandsynlige, og tilsammen danner de et realistisk spænd, som den fremtidige udvikling kan forventes at forme sig inden for. I et historisk perspektiv er en renteændring på ½ pct. point behersket. En usikkerhed for beregningerne er, hvis renten stiger væsentligt mere end det negative scenario og overstiger 6 pct. 14. En global krise vil hurtigt kunne ændre situationen. Meget tyder dog på her ved begyndelsen af 2008, at branchen står overfor en periode med et lidt lavere aktivitetsniveau, som følge af den generelle økonomiske afmatning, der bl.a. skyldes høje oliepriser, finans-kreditkrisen i USA og opbremsningen på boligmarkedet. Stort spænd for beskæftigelsesudviklingen En helt central pointe er, at der er et ret stort potentielt spænd, som beskæftigelsen kan forventes at udvikle sig inden for - differencen mellem det positive og negative scenario er hhv og beskæftigede i 2012 og Forskellene mellem de tre scenarier illustrerer, hvor konjunkturafhængig beskæftigelsesudviklingen er i branchen. Det er vigtigt, at man både uddannelses- og arbejdsmarkedspolitisk tager højde for det meget store spænd, der er mellem en positiv og negativ udvikling i branchen. Få ændringer i de beskæftigedes uddannelsesstruktur I alle tre forløb forventes kun få ændringer i de beskæftigedes uddannelsesstruktur. Den historiske trend vil fortsætte. Der vil være et svagt fald i de ufaglærtes andel af de beskæftigede på bekostning af faglærte. Der vil ikke være markant vækst i andelen af beskæftigede med en videregående uddannelse. I 2016 forventes de fortsat at udgøre under 10 pct. i branchen. Blandt de faglærte vil det især være elektrikerne og tømrerne, de i forvejen to største grupper, der vil opleve en beskæftigelsesfremgang. Ufaglærte overskud af arbejdskraft, der ikke kan bruges? I bygge- og anlægsbranchen vil der være et fald i de ufaglærtes andel af beskæftigelse på 2,3 procentpoint. I det negative scenario vil det være et fald på personer, og i det positive scenario vil der omvendt være behov for flere ufaglærte. Der vil således forsat være relativt gode beskæftigelsesmuligheder for ufaglærte i bygge- og anlægsbranchen, men udviklingen viser også, at de ufaglærte i bygge- anlægsbranchen, i lighed med ufaglærte i andre brancher vil være den gruppe beskæftigede, som er mest udsatte ved ændringer i efterspørgselsudviklingen. Faldende udbudt af faglært arbejdskraft Fremskrivningen viser, at der vil være et faldende udbud af arbejdskraft i de kommende år. Frem til 2016 vil arbejdsstyrken blive reduceret med 2 pct. ift. år Der vil være en vækst i antallet af personer med en videregående uddannelse og tilbagegang i faglærte og ufaglærte. Der vil være en mindre tilbagegang i 14 Sidste gang den årlige, gennemsnitlige obligationsrente var over 6 pct. var i år

18 antallet af faglærte med en erhvervsuddannelse inden for byggeriet på ca personer (4 pct. tilbagegang) og en vækst i antallet af personer med en videregående uddannelse inden for byggeriet på personer (svarende til 12 pct. fremgang). Mangel på faglært arbejdskraft: et permanent problem Fremskrivningerne viser, at de aktuelle problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft risikerer at blive permanente problemer. Problemerne opstår både fordi der er en ret høj efterspørgsel efter arbejdskraft i selv det negative scenario og fordi der for de faglærte håndværkere forventes et faldende udbud på 4 pct.. Det er kun i det negative scenario og alene for år 2012, at der ikke vil være stor mangel på faglærte. Her vil der være et overudbud på personer med byggerelevante faglige uddannelser i forhold til alle erhverv og ikke kun byggebranchen. I 2016 forventes en mangel på mellem faglærte og faglærte. Det er inklusiv erstatningsbehovet på arbejdskraft som følge af afgang fra branchen på grund af pension mv.. Allerede fra 2012 dvs. de årgange, der optages på erhvervsuddannelserne nu og til sommer vil der være mangel på faglærte i grundforløbet, hvilket risikerer at eskalere til , hvis det positive scenario realiseres. Videregående uddannelser mangel på arbejdskraft For alle grupper af byggerelevante videregående uddannelser forventes mangel på arbejdskraft. Det skyldes ikke en voldsom vækst i antallet af beskæftigede med videregående uddannelse i bygge- og anlægsbranchen men et øget behov i andre erhverv kombineret med et erstatningsbehov. I 2012 forventes der i det positive scenario en mangel på op til med en KVU, 750 med en MVU og ca med en LVU, der er relevant i forhold til bygge- og anlægsbranchen. I 2016 forventes manglen på personer med LVU at være vendt til et mindre overudbud på ca personer. Men ellers vil manglen på de øvrige videregående uddannelser være på nogenlunde samme niveau i 2016 som i dvs. mellem 500 og personer afhængigt af scenariet. 2.5 Kvalifikationer i år 2016 De to udviklingstendenser, der kan have den potentielt største betydning for udviklingen i branchens arbejdskraftanvendelse og kvalifikationsbehov, vedrører i den ene dimension omfang og tempoet i en nyindustrialisering i branchen og i den anden dimension omfanget af integration af aktørerne i byggeprocessen drevet frem af et øget fokus på totaløkonomi og ikke blot anlægsomkostninger. Tilsammen danner det fire forskellige verdener for bygge- og anlægsbranchen år De fire verdener har vi brugt til at afsøge hjørnerne for den potentielle udvikling i kvalifikationsbehov. Scenarierne er ikke brugt og kan ikke bruges til at udvælge en bestemt eller mest sandsynlig af de fire verdener. Scenarierne er en metode til at identificere tendenser, og de robuste tendenser er dem, der er på 18

19 tværs af scenarierne. Det vil være kvalifikationsbehov, der med stor sandsynlighed skal adresseres. Figur 2.4: Rammer for scenarierne Fokus på total økonomi Køkkenland Koncentration Lav industrialisering Høj industrialisering Status-quo Leasing Fokus på pris Kilde: New Insight A/S Scenarieprocesserne med aktører fra branchen og virksomhedsrepræsentanter og analysen af udviklingstendenser peger på, at der skal ske store forandringer, før at såvel en omfattende nyindustrialisering som et skifte til øget fokus på totaløkonomi vil slå igennem og der dermed potentielt skabes rum for mere samarbejde og integration imellem aktørerne i byggeprocessen Vi vurderer som nævnt ikke, at der er tydelige tegn på, at så store forandringer er på vej Ledere og mellemledere Der er voksende fokus på ledelse og behovet for professionalisering af ledelse på alle niveauer. Der er i næsten alle virksomheder - både store og små og på tværs af de forskellige markeder - et øget behov for bedre ledelse. Det er et behov, der ikke er erkendt i flere af de mindre virksomheder. For lederne i mellemstore og større virksomheder, dvs. ledere som arbejder på et strategisk niveau i virksomhederne og i mindre grad på det udførende niveau på eksempelvis byggepladsen, vurderer vi, at der er behov for følgende kvalifikationer (se tabel). 19

20 Tabel 2.2: Ledere kvalifikationsbehov Ledelse Økonomisk styring i de mindre virksomheder Kundefokus Udadvendt og opsøgende Kreativitet Kilde: New Insight Lederne skal have nogle ledelsesværktøjer, som gør dem bedre i stand til at lede individuelt og grupper. Lederen skal lære at skabe et godt miljø hvor medarbejderne har lyst til at blive og udvikle sig. Det kræver: Faglig indsigt på alle niveauer så lederen kan gå ind i en faglig dialog og sætte de faglige rammer. Evnen til at kunne uddelegere, give ansvar og skabe ejerskab Entreprisestyring Lederen skal have flere kompetencer rettet mod et større kundefokus. Det kræver bl.a. kompetencer inden for: Salg Marketing og branding At skabe og måle kundetilfredshed At være orienteret mod nye markeder (internationalt) Lederen skal have flere kompetencer rettet mod et større kundefokus. Det kræver bl.a. kompetencer inden for: Salg Marketing og branding At skabe og måle kundetilfredshed At være orienteret mod nye markeder (internationalt) Lederen skal have kreative kompetencer som gør dem i stand til: At udvikle nye koncepter At finde nye elementer til produkter At lede kreative processer med medarbejderne Lederen skal kunne samle det op der kommer fra framedarbejderne (ørene skal være større) Ved mellemledere forstår vi både mellemledere i mellemstore og store virksomheder, men også ledere i mindre virksomheder hvor ledere i højere grad arbejder på det udførende niveau end på et egentligt strategisk niveau. For denne gruppe er der i de kommende år behov for en styrkelse af følgende kvalifikationer (se tabel). Tabel 2.3: Mellemledere - kvalifikationsbehov Kommunikation Bruge IT Tænke i kundeløsninger Kilde: New Insight Mellemledere skal have bedre kommunikationskompetencer for at kunne skabe bedre relationer internt og eksternt: Skabe dialog og kommunikere klart så alle kan forstå det der kommunikeres Være åben i sin kommunikation og god til at lytte for at skabe tillid og troværdighed Internt for at styrke arbejdsmiljøet og holde på medarbejderne Eksternt for at skabe bedre (varige) relationer til samarbejdspartnere Mellemledere skal have flere kompetencer i at bruge IT værktøjer. I digital projektstyring, planlægning og logistik Styrke (ny) organiseringen i byggeriet for at mindske fejl, skabe større kundetilfredshed, bedre resultater og økonomi. I design og den kreative fase. Lave bedre løsninger for kunden, styrke salget og give en bedre service Mellemledere skal have kompetencer, som styrker dem i at kunne tænke i løsninger for kunderne: Inddragelse af kunderne i design Rådgivning som ser på byggeriets levetid og materiale livscyklus. Bedre til at kombinere salg, service og kundetilfredshed Hidtil har gruppen af mellemleder både bestået af personer med alle uddannelsesniveauer inden for branchen. Både faglærte og personer med en videregående uddannelser som teknikere, konstruktører og ingeniører. Dertil kommer en mindre gruppe af specialearbejdere - i dag er det omkring 12 pct. af dem, der udfører ledelsesopgaver, som er ufaglærte. Der forventes en voksende professionalisering af 20

Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen. December 2012

Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen. December 2012 Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen December 2012 2 / 10 Indholdsfortegnelse 1 Anlæggelse af Femern Bælt Forbindelsen 2 2 Beskæftigelseseffekter 2 3 Direkte

Læs mere

Beskæftigelsen i byggeog anlægsbranchen i Midtjylland Analyse resumé

Beskæftigelsen i byggeog anlægsbranchen i Midtjylland Analyse resumé 2011 Sep. - dec. Beskæftigelsen i byggeog anlægsbranchen i Midtjylland Analyse resumé Udgivet: januar 2012 BESKÆFTIGESESREGION MIDTJYLLAND BESKÆFTIGELSEN I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN I MIDTJYLLAND ADRESSE

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Byggeriet uddanner også til andre brancher

Byggeriet uddanner også til andre brancher Byggeriet uddanner også til andre brancher En fjerdedel af alle lærlinge på erhvervsuddannelserne uddannes inden for bygge og anlægsområdet det svarer til, at 17. lærlinge i øjeblikket er i gang med at

Læs mere

Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg

Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg Formål Formålet med bygge- og anlægsstrategi 2015 er at sikre, at Jobcenter Svendborg drager optimal udnyttelse af (job)vækstpotentialet, der vil

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Østeuropæiske arbejdere i

Østeuropæiske arbejdere i Østeuropæiske arbejdere i bygge- og anlægssektoren Rekrutteringsstrategier og konsekvenser for løn-, ansættelses- og aftaleforhold Præsentation ved Jens Arnholtz Hansen Formålet med projektet er at beskrive

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Møde vedr. situationen inden for bygge- og anlægsområdet Beskæftigelsesregion Midtjylland, 8. november 2011

Møde vedr. situationen inden for bygge- og anlægsområdet Beskæftigelsesregion Midtjylland, 8. november 2011 Møde vedr. situationen inden for bygge- og anlægsområdet Beskæftigelsesregion Midtjylland, 8. november 2011 Beskæftigelsesregion Midtjylland Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af bygge- og anlægsprojekter

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked Maj 2011 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked UDBUD AF OG EFTERSPØRGSEL PÅ UFAGLÆRT ARBEJDSKRAFT FREM TIL 2020 1 INDLEDNING I denne pjece præsenteres de

Læs mere

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Stadig flere jobannoncer på nettet København den 26..2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

i nyhedsbrevet i denne uge vil ledigheden i bygge- og anlægsbranchen bliver afløst af decideret mangel på arbejdskraft i Nordjylland.

i nyhedsbrevet i denne uge vil ledigheden i bygge- og anlægsbranchen bliver afløst af decideret mangel på arbejdskraft i Nordjylland. Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). Nordjylland får mangel på faglært arbejdskraft side 2 Alt for lille tilgang til erhvervsuddannelserne side 3 Bedre oplysning om muligheder som faglært

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Rekruttering af arbejdskraft en undersøgelse blandt Dansk Byggeris medlemmer

Rekruttering af arbejdskraft en undersøgelse blandt Dansk Byggeris medlemmer Rekruttering af arbejdskraft en undersøgelse blandt Dansk Byggeris medlemmer Dansk Byggeri har spurgt en stikprøve af sine medlemmer om deres brug af arbejdskraft i 2006 og deres behov for arbejdskraft

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

VIRKSOMHEDSPANEL BYGGE OG ANLÆG RUNDE 2

VIRKSOMHEDSPANEL BYGGE OG ANLÆG RUNDE 2 Til Beskæftigelsesregion Midtjylland Dokumenttype otat - udkast 3 Dato Juli, VIRKSOMHEDSPAEL BYGGE OG ALÆG RUDE 2 IDHOLD 1. Indledning og baggrund 1 2. Hovedresultater 2 3. Udviklingen for udvalgte stillingsgrupper

Læs mere

De store infrastrukturinvesteringer

De store infrastrukturinvesteringer De store infrastrukturinvesteringer Oplæg Femern Belt Development Jan Hendeliowitz Beskæftigelsesministeriet, Arbejdsmarkedsstyrelsen 17. september 2013 Større infrastrukturprojekter i Region Sjælland

Læs mere

Uddannelse. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Uddannelse. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Uddannelse I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere fremtidens

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 2. kvartal 2015 Introduktion Vores analyse synes at vise, at det omsving der har været længe undervejs, efterhånden er ved at blive stabilt. Om end

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Initiativer på bygge- og anlægsområdet

Initiativer på bygge- og anlægsområdet 7. marts 2012 Initiativer på bygge- og anlægsområdet Over de næste år forventes en væsentlig stigning i efterspørgslen efter arbejdskraft på bygge- og anlægsområdet i Region Midtjylland. Det skyldes bl.a.

Læs mere

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro.

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Indeks. 2009=100 Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Baggrunden for en uddannelsesstrategi. Udviklingen på arbejdsmarkedet med bortfald af arbejdspladser, specielt i industrien, og nye

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 2.2.27 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 6 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Hele analysen eksklusiv bilag

Hele analysen eksklusiv bilag Erhvervsudviklingen i Østdanmark Udviklingen i erhverv frem til 2020 Hele analysen eksklusiv bilag Marts 2012 Alleen 15 4180 Sorø Tlf.: 7015 5000 E-mail: regionsjaelland@ regionsjaelland.dk Kongens Vænge

Læs mere

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Projektbeskrivelse Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige Baggrund: I Assens kommune har langtidsledigheden generelt været faldende det seneste

Læs mere

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Vedtaget på 31. kongres 2014, den 21. til 24. oktober 2014 BERETNINGSFORSLAG 1.0 Dansk El-Forbund i fremtiden Medlemmet i centrum Dansk El-Forbund skal i enhver opgave,

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

2Adecco. Construction

2Adecco. Construction 2 Professionel adgang til faglært og rutineret arbejdskraft Byggeprojekter skal være i gang. De skal holde både tempo og tidsplan. Det kræver planlægning og den rette bemanding i både projekteringsfase

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 1. halvår 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM TIL 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen i sektorer 3 FALDENDE

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune

Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune Aftaleperiode: Partnerskabsaftalen løber i perioden 1.1.2014 1.1.2016. Aftale om forlængelse af

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

Uddannelse SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Uddannelse SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Uddannelse I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 1. halvår 2009. Tema: Hvad skal der til for at få medarbejderne til at arbejde mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 1. halvår 2009. Tema: Hvad skal der til for at få medarbejderne til at arbejde mere Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 1. halvår 2009 Tema: Hvad skal der til for at få medarbejderne til at arbejde mere December 2008 Indholdsfortegnelse Indledning...1 1. Konjunkturbaggrunden...1

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden 1. januar 3. juni 214 18. august 214 1 Indledning: Jobcentret gennemfører løbende spørgeskemaundersøgelser

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Samarbejdet mellem jobcenter og virksomheder. Jobcenterleder Troels Kjærgaard

Samarbejdet mellem jobcenter og virksomheder. Jobcenterleder Troels Kjærgaard Samarbejdet mellem jobcenter og virksomheder Jobcenterleder Troels Kjærgaard Designarbejdsgruppen Virksomhedsrettede mål i Beskæftigelsesplanen 2007 2013: Årlige mål for den virksomhedsvendte indsats 2014:

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013 BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 213 1 Indholdsfortegnelse Resumé 3 Beskæftigelsen i finanssektoren 4 Penge- og realkreditinstitutter 4 Pension og forsikring 5 It-virksomheder tilknyttet finanssektoren 5 personaleomsætning

Læs mere

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Indledning Medlemmer fra de lokale beskæftigelsesråd i Køge, Greve, Solrød og Stevns var den 25.

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Dansk Jobindex. Arbejdsmarkedet er i hopla. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Dansk Jobindex. Arbejdsmarkedet er i hopla. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Arbejdsmarkedet er i hopla København den 24.01.2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, UU- Roskilde og Roskilde Kommune 1. marts 2012 1. marts 2014

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, UU- Roskilde og Roskilde Kommune 1. marts 2012 1. marts 2014 Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, UU- Roskilde og Roskilde Kommune 1. marts 2012 1. marts Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der skal

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden Medio Oktober 2013 januar 2014 12. februar 2014 1 Indhold Indledning:... 3 Temperaturen på arbejdsmarkedet

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE 2015 ARBEJDSKRAFT ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 MANGEL PÅ REGULÆR ARBEJDSKRAFT... 4 MANGEL PÅ LÆRLINGE, PRAKTIKANTER ELLER ELEVER... 7 KONJUNKTURSITUATION... 9 METODE...

Læs mere

Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse

Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse Analysen Nr. 5 / April 2012 Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse Arbejdsmarkedets parter har i de nye overenskomster forbedret muligheden for efteruddannelse ved på en række områder

Læs mere

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4 28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Notat Løn, indkomst og beskæftigelse i finanssektoren

Læs mere

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet De seneste tal for beskæftigelsen viser fremgang i langt de fleste hovedbrancher. Det vidner om, at opsvinget for alvor er ved at bide

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

En karriere som elektriker......en elektrikeruddannelse kan opfylde dine drømme

En karriere som elektriker......en elektrikeruddannelse kan opfylde dine drømme En karriere som elektriker......en elektrikeruddannelse kan opfylde dine drømme Stolthed Fra praktisk håndværk til nørd -teori Elbranchen er stolt af sine unge elektrikere. De er nemlig højt kvalificerede,

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Fra ingeniør til pizzabager - eller den omvendte vej? Mobilitet styrker mangfoldigheden på arbejdsmarkedet. v/ Margit Helle Thomsen mhtconsult

Fra ingeniør til pizzabager - eller den omvendte vej? Mobilitet styrker mangfoldigheden på arbejdsmarkedet. v/ Margit Helle Thomsen mhtconsult Fra ingeniør til pizzabager - eller den omvendte vej? Mobilitet styrker mangfoldigheden på arbejdsmarkedet v/ Margit Helle Thomsen mhtconsult Hvad er mobilitet på arbejdsmarkedet? Mobilitet handler om

Læs mere

Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line. Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark

Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line. Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Hvad er det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Samarbejde

Læs mere

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Manglen på praktikpladser er massiv på de store fag. Næsten en tredjedel af antallet af elever, der mangler en praktikplads i en virksomhed, er inden

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Notat. Er jobcentrene klædt på til et økonomisk opsving?

Notat. Er jobcentrene klædt på til et økonomisk opsving? Notat Er jobcentrene klædt på til et økonomisk opsving? Lav ledighed og stigende beskæftigelse er en ønskeposition for dansk økonomi, men det kan blive en kort fornøjelse, for økonomiske opsving har det

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Fagforeninger mister fortsat medlemmer

Fagforeninger mister fortsat medlemmer 1. maj 2014 Fagforeninger mister fortsat medlemmer Af Kristian Thor Jakobsen I anledning af arbejderbevægelsens internationale kampdag den 1. maj ser dette notat på udviklingen i andelen af personer, der

Læs mere