Punkt nr Opsigelse af samarbejde med Siemens om laboratoriesystem Bilag 1 - Side -1 af 1

Transkript

1 Punkt nr Opsigelse af samarbejde med Siemens om laboratoriesystem Bilag 1 - Side -1 af 1 Sekretariatet Kongens Vænge 2 DK Hillerød Direkte Web Til: FORTROLIGT notat til Regionsrådet Dato: 3. december 2014 Forventede økonomiske konsekvenser af opsigelsen af aftalen med Siemens vedrørende laboratoriefunktioner i RHEL Regionen er, ifølge den aftale, der er indgået mellem KPLL og Siemens, forpligtet til at betale restværdien af det laboratorieanlæg, som Siemens har indsat når aftalen ophører og RHEL nedlægges. Administrationen vurderer, at der er indsat udstyr for ca. 9 mio. kr. og på nuværende tidspunkt er det administrationens vurdering, at der kan være tale om et restbeløb i størrelsesordenen 6-7 mio. kr. Det endelige beløb vil skulle forhandles på plads mellem regionen og Siemens og vil først kunne afklares mere præcist, når opsigelsen er afsendt. Der kan derudover formentlig blive tale om, at regionen vil skulle medvirke til dækning af udgifterne til nedtagelse af anlægget, men det er vurderingen, at disse udgifter under alle omstændigheder ville have været en økonomisk konsekvens som led i lukningen af laboratoriet. Da der samtidig vurderes at kunne spares 3,5 mio. kr. pr. år, som følge af lavere pris på reagenser (analysevæsker), forventes tilbagebetalingstiden for udgiften ved at træde ud af aftalen at udgøre ca. 2 år. Besparelsen på reagenser er ikke på forhånd medregnet i opgørelsen af den forudsatte besparelse på 40 mio. kr. ved lukning af laboratoriet.

2 Punkt nr Opsigelse af samarbejde med Siemens om laboratoriesystem Bilag 2 - Side -1 af 7 Opgang Blok A Afsnit 1. sal Center for Økonomi Budget og Byggestyring Kongens Vænge 2 DK Hillerød Til: Regionsrådets medlemmer Telefon Direkte Mail oekonomi@regionh.dk Web CVR/SE-nr: Journal nr.: Dato: 15. december 2014 Svar på spørgsmål fra Lene Kaspersen (C) stillet den 7. december 2014 til sag om opsigelse af samarbejde med Siemens om laboratoriesystem, der behandles som nr. 12 på mødet i regionsrådet 16. december Spørgsmål: I forbindelse med sagen om Pilestræde og opsigelsen af kontrakten med Siemens (på kommende Regionsrådsmøde) vil jeg gerne på mødet have svar på: Hvorfor foretog man undersøgelsen af, hvor stor effektivitet, man kunne opnå ved at nedlægge Pilestræde 2012, hvor det nye anlæg ikke var oppe på fuld effektivitet? Hvad ville samme undersøgelse have vist, hvis den blev gennemført i dag? Svar: Det kan bemærkes, at regionsrådet i juni 2011 traf beslutning om, at der som led i HOPP 2020 skulle udarbejdes en analyse af regionens samlede kliniske biokemiske analysebehov i forhold til ambulante patienter. Denne kapacitetsanalyse, der viser at regionen samlet set har for stor kapacitet på laboratorieydelser, er baggrunden for, at der efter beslutning i regionsrådet i september 2014 skal ske en omlægning, hvor funktionen i Pilestræde afvikles og laboratorieydelserne derefter varetages af hospitalerne. Blodtappestederne vil som udgangspunkt fortsætte uændret for patienterne. At der som led i indfasningen af det nye laboratorieudstyr i RHEL i løbet af 2013 og 2014 har kunnet realiseres en besparelse ved driften af laboratoriefunktionen i Pilestræde, er ikke en udfordring i forhold til undersøgelsen, der viste en besparelse på ca. 40 mio. kr. årligt ved omlægningen. Der kan henvises til redegørelse af 4. november 2014, hvor spørgsmålet er undersøgt på ny (se nedenfor).

3 Punkt nr Opsigelse af samarbejde med Siemens om laboratoriesystem Bilag 2 - Side -2 af 7 Center for Økonomi Budget og Byggestyring Kongens Vænge 2 DK Hillerød POLITIKERSPØRGSMÅL Opgang Blok A Afsnit 1. sal Telefon Mail oekonomi@regionh.dk Web CVR/SE-nr: Spørgsmål nr.: 195, 214 og 218 Dato: 2. oktober 2014, 15. oktober 2014 og 21. oktober 2014 Stillet af: Lise Müller, Lene Kaspersen og Annie Hagel Besvarelse udsendt den: 5. november 2014 Dato: 5. november 2014 Spørgsmål nr. 195 stillet af Lise Müller : Ift RHEL er der følgende spørgsmål jeg ønsker svar på: 1. Hvor meget har den samlede investering været i det nye fuldautomatiske bånd i RHEL? 2. Hvornår blev det besluttet at foretage den investering? 3. Er regionen forpligtet af at fortsætte med at betale i 10 år til den såkaldte vedligeholdelsesaftale, selvom RHEL nedlægges og såfremt båndet ikke finder genanvendelse? 4. Hvor meget lyder den udgift på årligt? 5. Hvornår besluttes det hvor båndet skal indplaceres? Spørgsmål nr. 214 stillet af Lene Kaspersen: Jeg vil gerne have oplyst, hvad kostede det hypermoderne computeranlæg på RHpl laboratoriet, som Lise Müller indviede for 4 mdr. siden? Spørgsmål nr. 218 stillet af Annie Hagel: Ifølge budgetaftalen for 2015 for 2015 forventes der en besparelse på 40 millioner kroner om året ved at nedlægge det nye Elektive Laboratorium og flytte analyserne af blodprøverne tilbage til hospitalerne. Hvordan hænger det sammen med, at laboratoriet, da det blev etableret, forventedes at give en besparelse på 10 millioner om året og hvilke beregninger ligger der bag den forventede besparelse på 40 millioner om året? Samlet svar på spørgsmål nr. 195, 214 og 218: Som svar på politikerspørgsmål 195, 214 og 218 udsendes hermed notat af 4. november 2014 Redegørelse vedr. forskellige spørgsmål i forbindelse med nedlæggelse af RHEL.

4 Punkt nr Opsigelse af samarbejde med Siemens om laboratoriesystem Bilag 2 - Side -3 af 7 Opgang Blok A Afsnit 1. sal Center for Økonomi Budget og Byggestyring Kongens Vænge 2 DK Hillerød Telefon Direkte Mail oekonomi@regionh.dk Web CVR/SE-nr: Journal nr.: Dato: 4. november 2014 Redegørelse vedr. forskellige spørgsmål i forbindelse med nedlæggelse af RHEL Baggrund Regionsrådet besluttede på mødet den 23. september 2014, at der skal ske organisatorisk og fysisk samordning af den klinisk biokemiske laboratoriebetjening af praksisområdet. Den organisatoriske og fysiske samordning indebærer: at Region Hovedstadens Elektive Laboratorium (RHEL) nedlægges, og at laboratorie- og analysefunktionen fremover varetages af hospitalernes laboratorier og fordeles svarende til de medicinske optageområder at der etableres en regional serviceordning, der sikrer betjening af praksissektoren, at serviceniveauet vedrørende tappesteder opretholdes, og at der etableres en regional kvalitetsorganisation for praksissektoren I forbindelse med beslutningen er der foreløbig opgjort en mulig besparelse på ca. 40 millioner kr. fra Det er en forudsætning for omlægningen, at der bevares et uændret service- og kvalitetsniveau overfor borgere og praktiserende læger, og at der fortsat er et højt rådgivningsniveau til de praktiserende læger. Der er efterfølgende rejst spørgsmål vedrørende besparelsespotentialet og vedrørende muligheden for genanvendelse af det tekniske anlæg i Pilestræde. Der er derudover behov for en uddybning på andre punkter. Der vil blive redegjort for disse forhold i det følgende. Besparelsespotentialet den første opgørelse Med hensyn til besparelsespotentialet har der været stillet spørgsmål til hvordan beregningen af de forventede 40 mio. kr. i besparelse fra 2016 er foretaget.

5 Punkt nr Opsigelse af samarbejde med Siemens om laboratoriesystem Bilag 2 - Side -4 af 7 Administrationen havde ved opgørelsen frem mod beslutningen adgang til et regnskabsteknisk meget detaljeret talmateriale om enhedens udgifter. Det er det samme datamateriale, der blev benyttet til rådgivningsfirmaet COWI s gennemgang af laboratorierne. Materialet vedrører udgifterne i RHEL fordelt på enkeltposter i Ved opgørelsen blev der foretaget en særskilt vurdering af udgifterne til de enkelte funktionsområder og udgiftsposter, herunder i hvilket omfang der kan forventes en besparelse ved den foreslåede omlægning. Beregningerne er metodisk udtryk for det foreløbigt skønnede besparelsesprovenu. Principperne for opgørelsen frem mod beslutningen kan i korte træk beskrives som følger: For laboratoriets store antal analyser, der i dag gennemføres i automatiserede funktioner, er der indregnet en besparelse på 12 mio. kr. i forhold til de ressourcer, laboratoriet anvendte i 2012 til personale. Analyserne kan overtages af de automatiserede funktioner på hospitalernes laboratorier, hvor der er ledig kapacitet. Beløbet svarer til 90 % af lønudgifterne i Der indgår ikke besparelser for laboratoriets øvrige udgifter til analyserne, dvs. analysevæsker m.m. For laboratoriets udgifter til analyser, der ikke gennemføres automatisk, og som kræver mere personale, er indregnet en besparelse på 1 mio. kr. Det svarer til 10 % af lønudgifterne. For ekspedition af analyser og prøver, kantine, rengøring, renovation, sekretariat, servicerum, telefonbetjening, teknisk afdeling, økonomi og indkøbsafdeling er indregnet 75 % af udgiften svarende til 21 mio. kr. i besparelse. Derudover 0,4 mio. kr. eller 10 % af laboratoriets lønudgifter til EDB-afdeling. Husleje i Pilestræde er indregnet med den fulde lejeudgift på ca. 5,5 mio. kr. Der er ikke indregnet besparelse vedr. udgifterne i 2012 til de følgende områder: Byforretninger og kørselsafdeling Kvalitets og akkrediteringsfunktion Undervisnings og konsulentfunktion Prøvetagningsfunktionerne i Pilestræde og filialerne samt prøvetagning i hjemmet. Det vil senere kunne vise sig, at der er mulighed for yderligere besparelser, når der foreligger en nærmere gennemgang af laboratoriets udgiftsposter og samtidig det fulde billede af hvilken økonomi, der bør tilføres hospitalerne for at varetage analyserne. Der vil omvendt kunne være modgående merudgifter vedrørende poster, som ikke har kunnet konkretiseres i den indledende fase. Side 2

6 Punkt nr Opsigelse af samarbejde med Siemens om laboratoriesystem Bilag 2 - Side -5 af 7 Efter beslutningen i september er der igangsat en fornyet gennemgang af beregningerne med henblik på en mere detaljeret vurdering af potentialet. De nye oplysninger, der i den forbindelse er fremkommet, fører ikke til en ændring i den samlede vurdering af, at det i årene efter 2015 vil være muligt at reducere udgiftsniveauet med ca. 40 mio. kr. i forhold til det budgetterede. Effektiviseringsgevinsten på 10 mio. kr. Der er i medierne fremkommet oplysninger om, at der i RHEL siden 2012 er realiseret effektiviseringsgevinster på 10 mio. kr. som led i opgraderingen af det automatiske anlæg til analyser, og det har ført til et spørgsmål om, hvorvidt det vil kunne udfordre besparelsespotentialet på 40 mio. kr., at beløbet allerede er realiseret. Der udestår en endelig detailvurdering, men det er efter beslutningen i september bekræftet af laboratoriet, at der er realiseret en reduktion i udgifterne i denne størrelsesorden for laboratoriet samlet set siden Den væsentligste reduktion sker i løbet af 2014, hvilket er i overensstemmelse med, at opgraderingen er taget endeligt i brug ultimo Driften af laboratoriet er i regionens budget en del af budgettet til praksisområdet, og de 40 mio. kr. skal ses i forhold til budgetrammen til laboratoriet afsat under praksisområdet i budget Rammen til laboratoriet er ikke er nedsat i 2015, da den samlede omlægning først realiseres i Effektiviseringsgevinsten på 10 mio. kr., som realiseres fra 2014 i laboratoriet, er heller ikke indarbejdet ved budgetteringen for 2015 til praksisområdet. De 40 mio. kr. kan dermed fortsat indarbejdes som varig besparelse i forbindelse med budgetlægningen for Opgraderingen af det automatiske anlæg I forbindelse med regionsrådets beslutning i september 2014 var det en forudsætning, at det opgraderede analyseapparatur, der blev officielt indviet i juni 2014, i videst muligt omfang burde søges genanvendt og flyttet til et eller flere af hospitalernes laboratorier, når funktionen i Pilestræde lukker i løbet af Som det har været omtalt i medierne, er opgraderingen af anlægget til en mere integreret automatik omfattet af en vedligeholdelsesaftale med leverandøren, hvor firmaet forpligter sig til at stille anlægget op i lokalerne i Pilestræde mod betaling af en løbende afgift fra laboratoriet, der skal dække leje og service på anlægget. Der har i den forbindelse været rejst en række spørgsmål til aftalevilkårene og blandt andet investeringens størrelse. Da anlægget ejes af leverandøren, svarer aftalen til en operationel leasingaftale. Side 3

7 Punkt nr Opsigelse af samarbejde med Siemens om laboratoriesystem Bilag 2 - Side -6 af 7 Anlægget og aftalen giver samtidig en binding til at anvende firmaets leverancer af analysevæsker ( reagenser ), idet andre leverandørers produkter ikke kan benyttes på anlægget. Aftalen om opgradering og anskaffelsen er indgået medio 2012 mellem det daværende KPLL og den private leverandør. Aftalen er en fortsættelse af et årelangt samarbejde mellem parterne om analyseudstyret i Pilestræde. KPLL var en selvejende institution frem til 1. januar 2013, hvor institutionen blev omdannet til Region Hovedstadens Elektive Laboratorium. Det fremgår af den tidligere driftsoverenskomst mellem regionen og KPLL, at væsentlige økonomiske dispositioner såsom apparaturanskaffelser, optagelse af lån og lignende skulle forelægges og godkendes enstemmigt i det daværende økonomiudvalg, hvor regionen var repræsenteret med medlemmer udpeget af koncerndirektionen. Selv om samarbejdet med leverandøren har været drøftet i økonomiudvalget, har regionen ikke i 2012 haft aftalen til gennemsyn eller godkendelse, før den blev indgået. Aftaleindgåelsen medio 2012 med leverandøren er en væsentlig økonomisk disposition. Med aftalen afholder firmaet en investeringsudgift og fortsætter som ejer af anlægget, dvs. operationel leasing. Investeringsudgiften kan ikke direkte udledes af aftalematerialet, men det skønnes, at firmaet har indsat apparatur for et beløb i størrelsesordenen 9 mio. kr. Tidligere anskaffelser af apparatur som led i samarbejdet er enten betalt med det samme eller over en periode, idet KPLL har stået som ejer. En del af dette udstyr er fortsat i drift i forbindelse med anlægget. Laboratoriet har oplyst, at leasingudgiften for regionen udgør ca. 0,7 mio. kr. pr. år vedrørende firmaets investeringsudgift. Der er derudover i aftalen indeholdt en betaling på 1,2 mio. kr. årligt for firmaets ydelser vedrørende den løbende vedligeholdelse af anlægget. Regionen er umiddelbart efter aftalen forpligtet til at fortsætte i en periode med at betale afgifter, når RHEL nedlægges, selvom anlægget ikke genanvendes. Administrationen vil optage forhandling med firmaet om den nærmere forståelse af aftalen på dette punkt. Regionen er bundet til at aftage firmaets reagenser, når anlægget benyttes. Omsætningen af reagenser udgjorde ca. 35 mio. kr. i Det er vurderingen, at der kan opnås en besparelse i forhold til denne udgift, når analyserne i stedet varetages efter de indkøbsaftaler, der er gældende for hospitalernes laboratorier. Det har været erfaringen i forbindelse med udbud af hospitalernes laboratorieaftaler, at der har kunnet opnås væsentlige rabatter. Prisen for reagenserne i RHEL har ikke været i offentligt udbud siden Side 4

8 Punkt nr Opsigelse af samarbejde med Siemens om laboratoriesystem Bilag 2 - Side -7 af 7 En videreførelse af anlægget vil i givet fald skulle indebære en ny aftale med leverandøren hos RHEL om ændret placering og vilkårene i den forbindelse. En sådan aftale vil efter udbudsreglerne være udbudspligtig. Administrationen kan på den baggrund af ovenstående ikke anbefale at søge apparaturet flyttet til et af hospitalerne ved en ny aftale herom med den nuværende leverandør, selvom der udløses en engangsudgift ved opsigelse af aftalen. Lejemålet i Pilestræde og andre lejemål. I forbindelse med beslutningen om nedlæggelse af RHEL blev det oplyst, at der er et års opsigelse for lejemålet i Pilestræde, hvorved lejemålet kunne ophøre med udgangen af Siden har det vist sig, at der var tale om en misforståelse, da der er to års opsigelsesvarsel. Det fremgår af den af KPLL i 2006 indgåede lejekontrakt med staten, dvs. Universitets- og Bygningsstyrelsen (nu Bygningsstyrelsen), der ejer bygningen. Vilkårene i kontrakten er ved en fejl ikke blevet kontrolleret i forbindelse med administrationens belysning af de økonomiske konsekvenser ved beslutningen. Lejemålet er nu sagt op til udløb ved udgangen af oktober Udgiften til lejemålet udgør ca. 5,5 mio. kr. årligt, som med opsigelsesvarslet først bortfalder herefter. Forholdet mindsker besparelsesprovenuet i 2016 med ca. 4,6 mio. kr. svarende til 10 måneders husleje. Administrationen er i øvrigt dialog med udlejer om afvikling af lejemålet. Det undersøges i den forbindelse, om der kan opnås aftale om, at tappestedet i Pilestræde kan forblive i stueetagen i det nuværende lejemål. Med hensyn til øvrige lejemål vil der kunne være forskellige poster, som der skal tages højde for ved den videre detailbudgettering. Administrationen har indtil videre vurderet, at især to af tappestederne, dvs. på Amager og ved Glostrup, uden forringet tilgængelighed kan fraflytte de nuværende lejemål og i stedet indplaceres på Amager Hospital henholdsvis Glostrup Hospital. Det indebærer, at der kan spares et beløb til husleje m.v. på ca. 1 mio. kr. Med hensyn til Amager er tappestedet på Amsterdamvej beliggende ca. 1 km s afstand fra Amager Hospitals bygninger på Italiensvej. Det vil også kunne være en mulighed at placere tappestedet i det tidligere Sct. Elisabeth Hospital på Hans Bogbinders Alle, der ligger lidt tættere på Amsterdamvej. Med hensyn til Glostrup er tappestedet placeret i Glostrup Centeret, der er 1,2 km fra Glostrup Hospital. Den mulige indplacering på de to hospitaler er ikke undersøgt nærmere. Side 5

9 Punkt nr Opsigelse af samarbejde med Siemens om laboratoriesystem Bilag 3 - Side -1 af 3 Opgang Blok A Afsnit 1. sal Center for Økonomi Budget og Byggestyring Kongens Vænge 2 DK Hillerød Telefon Direkte Mail oekonomi@regionh.dk Web CVR/SE-nr: Dato: 16. december 2014 Svar på spørgsmål fra Lise Müller (F) stillet den 15. december 2014 til sag nr. 12 om opsigelse af samarbejde med Siemens om laboratoriesystem, der behandles på mødet i regionsrådet 16. december Der refereres med spørgsmålene især til oplysningerne i notat af 4. november 2014, som også er vedlagt sagen som et underbilag til bilag 2, som indeholder en besvarelse til Lene Kaspersen. Spørgsmål 1 Det beskrives i notatet, at der kan spares 21 mio. kr. svarende til 75 % på administration. Der lyder som et meget højt beløb alternativt meget høj %-sats. Hvad er tidligere erfaring med at sammenlægge afdelinger/organisationer e.l. ift., hvad der rent faktisk er muligt at spare. Svar: Administrationen har gode erfaringer med, at det er muligt at spare meget store andele, hvor opgaver i en selvstændig enhed med egen administration kan overføres til et antal enheder, der i forvejen har tilsvarende funktioner, og hvor den marginale belastning ved meropgaven er lille. Spørgsmål 2 Det er en forudsætning, at hospitalerne har ledig kapacitet til analyserne. Det er så vidt jeg ved primært om natten, der er ledig kapacitet. Og den kapacitet, der skal bruges er primært om dagen. Hvorledes vil man håndtere det? Svar: Blodprøverne ankommer i dag til laboratoriet i Pilestræde kl. ca. 12 og kl. ca. 15. Hospitalernes laboratorier har især ledig kapacitet mellem kl. 12 og kl. 18. Spørgsmål 3 Der vil være engangsudgifter forbundet med afvikling, fx opsigelse af personale, kontrakter, flytning af aktiver, reetablering af aktiver mv. Hvor store er de?

10 Punkt nr Opsigelse af samarbejde med Siemens om laboratoriesystem Bilag 3 - Side -2 af 3 Svar: Med hensyn til engangsudgifter for personalet kan disse først opgøres, når der foreligger en endelig afklaring af de personalemæssige konsekvenser af lukningen. Med hensyn til de i spørgsmålet omtalte aktiver, dvs. apparatur m.m., udestår en konkret afklaring af den mulige fordeling af udstyret til hospitalerne og dermed hvilke dele af udstyret, der ikke skal genanvendes. Derudover vil der, som nævnt i sagsfremstillingen, kunne være engangsudgifter til nedtagelse af anlægget, som ejes af Siemens, der ikke kan afklares før senere. Udgifterne vedrørende kontrakten med Siemens er i øvrigt beskrevet nærmere i sagsfremstillingen og det fortrolige bilag til sagen. Der er i langt de fleste tilfælde tale om udgiftsposter, som må afholdes i 2015, idet der løbende vil blive foretaget en opgørelse i forbindelse med økonomirapporteringen for 2015, herunder i hvilket omfang der med disse udgifter udløses en samlet økonomisk udfordring i forhold til det afsatte budget til RHEL. Spørgsmål 4 Kan det bekræftes, at der ifht. den allerede etablerede besparelse i RHEL i 2014 kun vil blive tale om en årlig besparelse på 30 mio. kr.? Svar Administrationen har igangsat en udestående endelig detailvurdering af, hvordan den af laboratoriet oplyste realiserede reduktion på 10 mio. kr. i udgifterne i laboratoriet påvirker den resterende årlige besparelse op til de 40 mio. kr. Hvis der er fuldstændigt sammenfald mellem de udgiftsreduktioner, der giver de oplyste 10 mio. kr. og de forudsatte udgiftsreduktioner på enkeltposter, som er omfattet af de 40 mio. kr. ved lukningen, vil den resterende besparelse give en yderligere udgiftsreduktion på 30 mio. kr. fra det aktuelle udgiftsniveau i laboratoriet. Det vil i øvrigt i forbindelse med økonomirapporteringen blive undersøgt i hvilket omfang, der som led i laboratoriets effektivisering allerede er mindreudgifter i forhold til den afsatte budgetramme til laboratoriet i I forhold til regionens budget for 2015 er det som nævnt i notat af 4. november 2014 fortsat administrationens vurdering, at der kan indarbejdes en varig besparelse på 40 mio. kr. Spørgsmål 5 Priserne på reagenser har ikke været i udbud siden Regionen har overtaget i Hvorfor har det ikke været i udbud? Side 2

11 Punkt nr Opsigelse af samarbejde med Siemens om laboratoriesystem Bilag 3 - Side -3 af 3 Svar: RHEL blev en enhed i regionen pr. 1. januar Kontrakten med Siemens om laboratorieudstyr og vedligeholdelse heraf, der binder regionen til at aftage reagenserne fra firmaet i en periode til bestemte priser, er indgået hos det tidligere i 2012 og tidligere år. Samarbejdet indstilles nu opsagt. Spørgsmål 6 Da man overtog KPLL formoder jeg at der har været foretaget en due diligence proces. I den forbindelse burde kontrakter med diverse firmaer mv have været gennemgået, herunder også kontrakten med Siemens samt lejekontrakten. Hvordan kan det være at den viden om aftalen først dukker op nu? Svar: Aftalen er først kommet til administrationens kendskab primo oktober Spørgsmål 7 Pga. en misforståelse ift. lejekontraktens opsigelsesvarsel mangler der 4,6 mio. kr. (i besparelsen) i Hvor skal de hentes? Svar: Beløbet vil blive indarbejdet i forbindelse med budgetteringen for 2016, hvor der som udgangspunkt kun kan spares de 40 mio. kr. fratrukket de 4,6 mio. kr., dvs. 35,4 mio. kr. Spørgsmål 8 Vedr. aftalen Hvad er tidshorisonten på leasingaftalen med Siemens? Hvor lang en periode vurderes det, at regionen er forpligtet til at betale afgifter til Siemens i fald anlægget ikke anvendes? Hvis vi skal følge administrationens anbefaling om ikke at søge apparaturet flyttet til et af hospitalerne, vil det ifølge notatet udløse en engangsudgift. Hvor stor vil den skønsmæssig være? Svar: Der kan henvises til det fortrolige bilag til sagen og svar på spørgsmål 3 ovenfor. Side 3

12 Punkt nr Udtalelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet om Statsrevisorernes beretning nr. 28/2013 om revision af statsregnskabet for 2013 Bilag 1 - Side -1 af 2 Alle regioner Sagsnr Doknr Dato Revisionen af regionernes regnskaber for 2012 Statsrevisorerne har afgivet beretning nr. 28/2013 om revisionen af statsregnskabet for Følgende fremgår af pkt (s. 76 og 77) i beretningen vedrørende revisionen af regionernes regnskaber for 2012: Tilfredsstillende regnskaber for 2012 i regionerne 127. Rigsrevisionen har gennemgået regionernes senest reviderede regnskaber, der vedrører regnskabsåret 2012, og regionernes revisorers beretninger om resultatet af de gennemførte revisioner. Vi konstaterede, at alle regionernes regnskaber var påtegnet uden forbehold af revisorerne. Vi konstaterede desuden, at revisorerne generelt konkluderede, at regionerne havde hensigtsmæssige forretningsgange og kontrolmiljøer. Endelig konstaterede vi, at alle regionsråd som påkrævet havde behandlet revisionsberetningerne og taget stilling til de revisionsbemærkninger, der fremgik af revisionsberetningerne om regnskabet for Regionernes revisorer har alle erklæret, at revisionen er udført i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk lovgivning og god offentlig revisionsskik. Rigsrevisionen vurderer, at regionerne i det væsentlige har en tilfredsstillende opfølgning på den udførte revision Rigsrevisionen har ved gennemgangen haft særligt fokus på, om regionerne følger kravene til regnskabsopstilling mv. i Økonomi- og Indenrigsministeriets budget- og regnskabssystem. Ifølge budget- og regnskabssystemet er resultatopgørelsen og balancen oversigter, der skal give regnskabsbrugeren et overordnet indtryk af regnskabet og sikre sammenlignelighed mellem de 5 regioner. Vi konstaterede, at kun Region Hovedstaden overordnet følger kravene til regnskabsopstillingen. De 4 øvrige regioner afviger fra skabelonen på større eller mindre forhold. Rigsrevisionen finder, at de 4 regioner bør følge budget- og regnskabssystemets skabeloner. Opfølgning på gennemgang af regionernes regnskaber for Rigsrevisionen har fulgt op på en sag om gentagne revisionsbemærkninger på 4 af regionernes projekt-, investerings- og anlægsregnskaber, jf. notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014 om beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012, pkt. 32. Opfølgningen viste, at Region Hovedstaden også i 2012 fik revisionsbemærkninger, og at revisor har taget forbehold på flere underliggende investeringsregnskaber forbehold, der er videreført fra tidligere år. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Region Nordjylland, Region Syddanmark og Region Midtjylland ikke længere får bemærkninger for deres projekt-, investerings- og anlægsregnskaber. Rigsrevisionen vil følge udviklingen i Region Hovedstaden. Statsrevisorerne afgav den 2. oktober 2014 beretningen til Folketinget uden bemærkninger vedrørende regionernes regnskab for 2012.

13 Punkt nr Udtalelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet om Statsrevisorernes beretning nr. 28/2013 om revision af statsregnskabet for 2013 Bilag 1 - Side -2 af 2 I henhold til 18, stk. 2, i rigsrevisorloven skal økonomi- og indenrigsministeren afgive en redegørelse for de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen giver anledning til. Redegørelsen skal forholde sig til såvel beretningens indhold og konklusioner som til Statsrevisorernes bemærkninger. I økonomi- og indenrigsministerens redegørelse skal indgå ministerens kommentarer til regionsrådets udtalelse, jf. rigsrevisorlovens 18, stk. 3. Der anmodes på den baggrund om, at regionsrådet forholder sig til beretningens indhold vedrørende regionernes regnskaber for 2012, herunder hvilke foranstaltninger og overvejelser, som beretningen giver anledning til. En udtalelse herom fra regionsrådet bedes fremsendt senest torsdag den 20. november Med venlig hilsen Henning Elkjær Nielsen 2

14 Punkt nr Udtalelse vedrørende Statsrevisorernes beretning om det Fælles Medicinkort Bilag 1 - Side -1 af 3 Center for It, Medico og Telefoni Borgervænget 7, København Ø Telefon Direkte Mail IMT@regionh.dk Web CVR/SE-nr: Dato: 19. november 2014 Udtalelse fra Region Hovedstadens Regionsråd til Ministeren for Sundhed og Forebyggelse vedrørende Statsrevisorernes beretning om problemerne med at udvikle og implementere det Fælles Medicinkort (FMK) Region Hovedstaden tager Statsrevisorernes beretning om problemerne med at udvikle og implementere det Fælles Medicinkort meget alvorligt og støtter i alle henseender op om de fællesregionale og nationale initiativer, der igangsættes med henblik på at implementere Statsrevisorernes anbefalinger. Region Hovedstaden vil samtidig sikre, at Statsrevisorernes kritik og anbefalinger vedrørene udvikling og implementering af FMK anvendes fremadrettet til at forbedre den generelle styring og implementering af fællesoffentlige it-projekter i Region Hovedstaden. I Statsrevisorernes beretning påpeges kritik af regionerne på følgende områder: 1. Test af brugervenlighed 2. Oprydning i medicinkortene 3. Oplæring i korrekt anvendelse af FMK 4. Implementering af FMK i ambulatorierne 5. Metode til at måle anvendelsen af FMK i ambulatorierne 6. Mål for anvendelse 7. Ledelsesmæssig forankring 8. Forsinkelser Nedenfor gives udtalelse fra Region Hovedstadens Regionsråd i forhold til Statsrevisorernes kritik. 1) Test af brugervenlighed Regionerne er blevet kritiseret for manglende test af brugervenligheden forud for implementering. Region Hovedstaden er, som det også fremgår af statsrevisorernes beretning, den eneste region, der har gennemført test af brugervenligheden forud for implementering af FMK.

15 Punkt nr Udtalelse vedrørende Statsrevisorernes beretning om det Fælles Medicinkort Bilag 1 - Side -2 af 3 2) Oprydning i medicinkortene Regionerne er blevet kritiseret for manglende oprydning i medicinkortene. Region Hovedstaden har etableret en arbejdsgruppe med deltagere fra hospitaler, almen praksis og kommuner. Arbejdsgruppen har til formål at indgå samarbejdsaftaler om brug af FMK i regi af sundhedsaftalerne. Arbejdsgruppen blev nedsat i maj Herudover arbejder regionen løbende med at uddanne og oplærer det kliniske personale i korrekt brug af FMK, herunder bl.a. for at sikre den nødvendige oprydning og opdatering af data i FMK. 3) Oplæring i korrekt anvendelse af FMK Regionerne er blevet kritiseret for ikke i tilstrækkelig grad at have sikret at medarbejderne blev oplært i korrekt anvendelse af FMK. Region Hovedstaden tilbyder alle brugere i målgruppen oplæring både via klasseundervisning og e-learning. For at følge op på oplæringen, er der blevet udviklet et Tjek din viden værktøj, som blev implementeret i samarbejde med afdelingsledelserne på hospitalerne. 4) Implementering af FMK i ambulatorierne Regionerne er blevet kritiseret for ikke at have sikret fuld anvendelse af FMK på sygehusenes ambulatorier. Region Hovedstaden fulgte den oprindelige plan om fuld udrulning af FMK på alle hospitaler inden udgangen af 2011, men måtte på grund af fejl lukke ned for brugen i april Efter omfattende justeringer satte regionen FMK i drift igen på alle hospitaler i regionen marts 2014, herunder ambulatorierne. Region Hovedstaden har løbende fokus på at øge anvendelsesgraden af FMK generelt og i ambulatorierne, jf. punkt 3 og 5. 5) Metode til at måle anvendelsen af FMK i ambulatorierne Regionerne er blevet kritiseret for at metoden til måling af anvendelsen af FMK ikke er fuldt dækkende, da blandt andet ambulatorierne ikke medregnes i målingen. Region Hovedstaden er enig i, at der er behov for at udvikle en fælles og fuldt dækkende metode til måling af anvendelsen af FMK. Region Hovedstaden deltager derfor i det fællesregionale arbejde med at udvikle en model for monitorering af anvendelsen af FMK på ambulatorierne. Arbejdet er fastsat til færdiggørelse inden udgangen af ) Mål for anvendelse af FMK Regionerne er under ét blevet kritiseret for ikke at have styret efter de mål for anvendelse af FMK, som regionerne har forpligtet sig til overfor National Sundheds-It (NSI). Side 2

16 Punkt nr Udtalelse vedrørende Statsrevisorernes beretning om det Fælles Medicinkort Bilag 1 - Side -3 af 3 Region Hovedstaden har igennem hele perioden arbejdet efter det fra National Sundheds-It (NSI) fastsatte mål om 100 % anvendelse. Danske Regioner har indstillet til NSI s bestyrelse, at målet for fuld anvendelse justeres fra 100 % til 90 %. Såfremt denne indstilling tiltrædes vil Region Hovedstaden følge indstillingen og fremadrettet styre efter målet om 90 % anvendelse. 7) Ledelsesmæssig forankring Statsrevisorerne kritiserer regionerne for utilstrækkelig ledelsesforankring både i det tekniske forløb med implementering af FMK og i forhold til ibrugtagning og forudsætninger for korrekt anvendelse af FMK. På baggrund af dialog med Sundhedsdirektørkredsen og RSI-kredsen har Regionsdirektørkredsen derfor netop besluttet, at etablere en fællesregional koordinationsgruppe med stærk ledelsesforankring til at koordinere regionale udfordringer med tværgående og tværsektorielle problemstillinger med FMK. 8) Forsinkelser Regionerne er blevet kritiseret for mange gentagne forsinkelser, herunder manglende evne til retvisende estimering af forsinkelsernes omfang. Region Hovedstaden fulgte den oprindelige plan om fuld udrulning af FMK på alle hospitaler inden udgangen af 2011, men måtte på grund af fejl lukke ned for brugen i april Efter omfattende justeringer lykkes det regionen at genidriftsætte FMK på alle hospitaler i regionen marts Region Hovedstaden arbejder løbende på at forbedre projektstyring, herunder planlægning og estimering af tid, aktiviteter, ressourcer og økonomi. Side 3

17 Punkt nr Udtalelse vedrørende Statsrevisorernes beretning om det Fælles Medicinkort Bilag 2 - Side -1 af 2

18 Punkt nr Udtalelse vedrørende Statsrevisorernes beretning om det Fælles Medicinkort Bilag 2 - Side -2 af 2

19 Punkt nr Organisering af regional brugerinddragelse Bilag 1 - Side -1 af 1 Center for Regional Udvikling Til: Erhvervs- og vækstudvalget Kongens Vænge Hillerød Telefon Web Dato: 14. november 2014 Udkast til høringsvar vedr. organisering af regional brugerinddragelse På erhvervs- og vækstudvalgets møde den 5. november 2014 blev udvalget forelagt en sag vedr. organisering af regional brugerinddragelse, hvor der er frist for høringssvar til forretningsudvalget senest den 1. december Erhvervs- og vækstudvalget er positivt indstillet overfor brugerinddragelse. Generelt oplever udvalget løbende en aktiv dialog med mange brugere i forbindelse med konferencer mv. Udvalget vurderer ikke, at der er behov for at etablere nye dialogfora med faste årlige mødekadencer mellem brugergrupper og udvalget. I tilknytning til den konkrete høring peger udvalget primært på brugerinddragelse, i form af foretræde for udvalget i konkrete sager. Foretræde for udvalget i konkrete sager For at inddrage regionens brugere i den politiske proces i højere grad, og give dem muligheden for at give deres mening til kende vedrørende konkrete sager ser erhvervsog vækstudvalget foretræde som en form for regional brugerinddragelse, hvor også brugerne har mulighed for, at komme med input til udvalget og dets videre arbejde. Udvalget ser frem til nærmere at drøfte rammer for, hvordan foretræde i udvalget skal foregå jævnfør sagen, der pt. er under behandling i forretningsudvalget og regionsrådet vedr. foretræde for udvalgene.

20 Punkt nr Organisering af regional brugerinddragelse Bilag 2 - Side -1 af 1 Center for Regional Udvikling Til: Miljø- og trafikudvalget Kongens Vænge Hillerød Telefon Web Dato: 17. november 2014 Høringsvar vedr. organisering af regional brugerinddragelse På miljø- og trafikudvalgets møde den 5. november 2014 blev udvalget forelagt en sag vedr. organisering af regional brugerinddragelse, og at der afgives høringssvar til forretningsudvalget senest den 1. december 2014 herom. Miljø- og trafikudvalget er positivt indstillet overfor brugerinddragelse, og peger på to former for brugerinddragelse, der vil være relevant for udvalget; foretræde for udvalget i konkrete sager og borgermøder. Foretræde for udvalget i konkrete sager For at inddrage regionens brugere i den politiske proces i højere grad, og give dem muligheden for at give deres mening til kende vedrørende konkrete sager ser miljø- og trafikudvalget foretræde som en form for regional brugerinddragelse, hvor også brugerne har mulighed for, at komme med input til udvalget og dets videre arbejde. Udvalget ønsker nogle nærmere definerede rammer for, hvordan foretræde i Region Hovedstaden skal foregå. Borgermøder Borgermøder vil være en måde at kunne inddrage regionens brugere på, men udvalget ønsker at disse møder afholdes ved drøftelser af væsentlige og konkrete sager, hvor brugerne reelt er inddraget eller bliver påvirket. Dette vil give muligheden for et bedre samspil, hvor udvalget bl.a. kan få en god dialog med brugere ift. konkrete sager og samtidig skabe en mulighed for at gøre disse opmærksomme på elementer, som vedrører dem. Udvalget bemærker, at dette kan ske indenfor en ramme af max to til tre gange om året omhandlende konkrete sager af regional karakter, men at der ikke lægges faste mødekadencer ind.

21 Punkt nr Organisering af regional brugerinddragelse Bilag 3 - Side -1 af 1 Sekretariatet Til: Forretningsudvalgets møde 9. december 2014 Tillægsdagsorden punkt 2 Kongens Vænge Hillerød Telefon Web CVR/SE-nr: Dato: 8. december 2014 Teknisk ændringsforslag, stillet af administrationen: Organisering af regional brugerinddragelse Baggrund Sagen har været sendt til høring i alle udvalg. Først d.7/ i Sundhedsudvalget, Psykiatriudvalget, Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde og Kræftudvalget og siden på opfordring fra forretningsudvalget i Erhvervs- og Vækstudvalget, Miljø- og Trafikudvalget og IT- og Afbureaukratiseringsudvalget d.5/ På denne baggrund fremsætter administrationen følgende ændringsforslag: At indstillingspunkterne 2 og 3 affattes således: 2. at der i stedet afholdes 1-2 dialogmøder mellem henholdsvis Sundhedsudvalget, Psykiatriudvalget, Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde og Kræftudvalget og repræsentanter for relevante patient- og interesseorganisationer, 3. at de respektive udvalg kan beslutte at afholde et årligt feedback møde med grupper af relevante patienter, pårørende eller brugere At der tilføjes et nyt 4. indstillingspunkt: 4. at Erhvervs- og Vækstudvalget, Miljø- og Trafikudvalget og IT- og Afbureaukratiseringsudvalget opfordres til at være særligt opmærksom på at inddrage brugergrupper ved konkrete sager, hvor det er relevant.

22 Bilag 1 - Side -1 af 50

23 Bilag 1 - Side -2 af 50

24 Bilag 1 - Side -3 af 50

25 Bilag 1 - Side -4 af 50

26 Bilag 1 - Side -5 af 50

27 Bilag 1 - Side -6 af 50

28 Bilag 1 - Side -7 af 50

29 Bilag 1 - Side -8 af 50

30 Bilag 1 - Side -9 af 50

31 Bilag 1 - Side -10 af 50

32 Bilag 1 - Side -11 af 50

33 Bilag 1 - Side -12 af 50

34 Bilag 1 - Side -13 af 50

35 Bilag 1 - Side -14 af 50

36 Bilag 1 - Side -15 af 50

37 Bilag 1 - Side -16 af 50

38 Bilag 1 - Side -17 af 50

39 Bilag 1 - Side -18 af 50

40 Bilag 1 - Side -19 af 50

41 Bilag 1 - Side -20 af 50

42 Bilag 1 - Side -21 af 50

43 Bilag 1 - Side -22 af 50

44 Bilag 1 - Side -23 af 50

45 Bilag 1 - Side -24 af 50

46 Bilag 1 - Side -25 af 50

47 Bilag 1 - Side -26 af 50

48 Bilag 1 - Side -27 af 50

49 Bilag 1 - Side -28 af 50

50 Bilag 1 - Side -29 af 50

51 Bilag 1 - Side -30 af 50

52 Bilag 1 - Side -31 af 50

53 Bilag 1 - Side -32 af 50

54 Bilag 1 - Side -33 af 50

55 Bilag 1 - Side -34 af 50

56 Bilag 1 - Side -35 af 50

57 Bilag 1 - Side -36 af 50

58 Bilag 1 - Side -37 af 50

59 Bilag 1 - Side -38 af 50

60 Bilag 1 - Side -39 af 50

61 Bilag 1 - Side -40 af 50

62 Bilag 1 - Side -41 af 50

63 Bilag 1 - Side -42 af 50

64 Bilag 1 - Side -43 af 50

65 Bilag 1 - Side -44 af 50

66 Bilag 1 - Side -45 af 50

67 Bilag 1 - Side -46 af 50

68 Bilag 1 - Side -47 af 50

69 Bilag 1 - Side -48 af 50

70 Bilag 1 - Side -49 af 50

71 Bilag 1 - Side -50 af 50

72 Bilag 2 - Side -1 af 1 Center for Økonomi Opgang Blok A Afsnit 1. sal Budget og Byggestyring Kongens Vænge 2 DK Hillerød Telefon Mail oekonomi@regionh.dk Web CVR/SE-nr: Dato: 3. december 2014 Notat om initiativpligt ved donation af genanvendeligt udstyr Ved behandling af sagen om donation af genanvendeligt udstyr på It- og afbureaukratiseringsudvalgets møde den 2. december 2014 blev der efterspurgt en specificering af, hvem der har initiativpligten i forhold til donation af udstyr om det er regionen eller organisationen. Med indstillingen om at følge statens retningslinjer vedrørende donationsområdet er der henvist til Udenrigsministeriet og Udenrigsministeriets puljeordning til renovering og forsendelse af brugt udstyr, kendt under navnet Genbrug til Syd (GTS), som administreres af Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling (DMRU). Ifølge GTS s vejledning, juli 2014, ligger initiativet hos organisationerne, som ansøger på grundlag af en række kriterier. Blandt kriterierne er, at den danske organisation skal have samarbejde med en Syd-partner, som også skal opfylde en række kriterier om bl.a. civilsamfundsinvolvering, engagement i udviklingsarbejde m.m. Det er den danske organisation og Syd-partneren, der i forening er initiativtagere, og som via deres ansøgning præciserer udstyrets type, hvem målgruppen er, og hvordan udstyret gør en forskel på lang sigt for målgruppen, de forventede resultater, og hvordan der vil blive fulgt op på forsendelsen. Som en del af arbejdet med donation foregår der en dialog mellem de forskellige aktører inden for donationsarbejdet, hvor parterne kan afsøge muligheder vedr. udstyr og samarbejde, der kan blive inspiration for efterfølgende ansøgninger. Denne dialog forventes et eventuelt fremtidigt donationslager og renoveringsværksted også at indgå i. Der foregår også et samarbejde mellem renoveringsværksteder i Danmark i forhold til at hjælpes ad med at opfylde ansøgninger om donation.