Pasningsvejledning Afrikansk hvidbuget dværgpindsvin
|
|
- Mikkel Steffensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Pasningsvejledning Afrikansk hvidbuget dværgpindsvin Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Familien Erinaceidae, som afrikansk hvidbuget dværgpindsvin tilhører, består af godt 20 arter af piggede og hårede pindsvin. I fangenskab findes arten i mange fremavlede varianter. Foto: Jesper Petersen 1 Dyreart 2 Fuldvoksen størrelse 3 Forventet levealder 4 Anbefalet størrelse og indretning af anlæg eller bur 5 Særlige pasningsbehov, herunder krav til temperatur 6 Stimulering og behov for motion 7 Fodring 8 Sociale behov 9 Formering, yngelpleje og eventuel neutralisation 10 Typiske tegn på sygdom og nedsat trivsel 11 Øvrige informationer cm, g; hunner størst 6-10 år gammel Nataktiv Bur/terrarium min. 1 m2 med tykt bundlag, skjul og klatremuligheder Følsom over for træk og kulde; kan gå i dvale Jordlevende, men kan klatre Kan blive relativt tam og håndteres Æder forskellige smådyr og lidt plantemateriale Lever i naturen solitært, men kan i fangenskab med visse hensyn holdes sammen Drægtig i ca. 30 dage og føder typisk 4-5 unger Bemærk: Anskaf altid kun individer opdrættet i fangenskab og aldrig vildfangne individer 1 Dyreart Atelerix albiventris Afrikansk hvidbuget/firetået (dværg/pygmæ)pindsvin (Four-toed hedgehog, African white-bellied/pygmy hedgehog) Afrikansk hvidbuget dværgpindsvin (herefter pindsvin ) er en insektæder (Insectivora; dog klassificerer andre den i Eulipotyphla eller Erinaceomorpha) og tilhører familien Erinaceidae, som består af godt 20 arter af piggede (som denne art) og hårede pindsvin. 2 Fuldvoksen størrelse Dette pindsvin bliver cm langt og vejer fra g individer avlet i fangenskab er ofte større end deres vilde artsfæller. Hunnerne er typisk større end hannerne. Udbredelse og levesteder Afrikansk hvidbuget dværgpindsvin er vidt udbredt i Afrika omkring ækvator i op til 2 kilometers højde, selvom de oftest findes i lavlandet. Den er ikke truet i naturen (IUCN: Least concern). Arten lever typisk i mere åbne og tørre områder som savanne, græs- og busksletter samt afgrøder, og undgår sumpområder og tæt skov. Dyrenes Beskyttelse Side 1 af 5
2 Kroppen er ovalformet, halen er ca. 1-2,5 cm lang, snuden er kort, men spids, benene 5-7 cm, og den har typisk fire tæer på hver fod, i nogle tilfælde fem tæer eller med en større eller mindre udvækst på forfoden. Underpelsen er grålig/brunlig, snudepartiet brunt, og pande, kinder og bug hvid. Øverst er pindsvinet beklædt med 0,5-3 cm lange pigge, som er naturligt grå eller brune og hvidere i spidsen og basen. Et skræmt eller truet pindsvin ruller sig sammen, så piggene yder beskyttelse. Mere end 70 beskrevne farvevarianter er dog fremavlet i fangenskab. Hanner kan kendes på deres synlige penis, som findes midt på bugen som en lyserød eller brunlig knap. Hunnernes køn ses som en spalteformet åbning ved anus, og en hun har 2-5 par, ofte mindre synlige, dievorter. Afrikansk hvidbuget dværgpindsvin findes i fangenskab i mange fremavlede varianter, her i hvid farve. I sin naturlige form har pindsvinet pigge, der er grå/brune midterst og hvide i basen og spidsen. Foto: Mette Ahrenkiel Haulrik 3 Forventet levealder I naturen lever pindsvinet som regel ikke mere end 3 år. Dets primære naturlige fjender er sjakal, hyæne, honninggrævling og savannehornugle. I fangenskab bliver de typisk omkring 6-10 år. 4 Anbefalet størrelse og indretning af anlæg eller bur Pindsvinet er nataktivt og lever i naturen solitært. Trods deres solitære levevis kan de i fangenskab med visse hensyn holdes i par eller grupper (se afsnit 8), og det anbefales så vidt muligt at holde flere sammen, for at sikre at dyrene har mulighed for at udvise naturlig adfærd over for artsfæller. Pindsvinene sover i hulrum, f.eks. i hule træer og bunker i vegetationen eller under væltede træer, rødder og klipper. I naturen fores reden med bl.a. blade, smågrene og græstørv. Pindsvin holdes bedst i et terrarium, der er åbent oventil for at sikre tilstrækkelig ventilation. Holdes de i bur, skal det være sikret mod træk, og rumtemperaturen skal være stabil (se afsnit 5). Anlægget skal være rektangulært med mindst 1 m2 per individ, men helst gerne større. Menneske & dyr Det afrikanske hvidbugede dværgpindsvin er mange steder det mest populære af de pindsvin, der holdes som familiedyr, og det er avlet i mange varianter af farver og temperamenter. Arten bruges også i en vis grad til forskning. Som bundlag skal bruges et tykt lag støvfrit materiale, som giver pindsvinet god mulighed for at gå og rode og snuse i underlaget. Egnede materialer inkluderer jord, ugødet spagnum, støvfri spåner, træflis og bark, og brug meget gerne en blanding heraf, så bundlaget er varieret. Brug ikke skarpe objekter på bunden, da pindsvinenes fødder kan beskadiges. Der skal altid være minimum ét skjul per individ, men det anbefales at have flere forskellige skjul tilgængelige. Halm, hø, tørre blade, smågrene, tørv mv., som pindsvinene kan bygge og fore deres reder med, skal altid være tilgængeligt i anlægget. En redekasse kan bruges som supplement til naturlige skjul i form af trærødder, sten, træstumper, hule træstammer, rør mv. Placér anlægget, så dyret ikke forstyrres i dets søvn om dagen, da det stresser dem og kan udløse aggressiv adfærd. Anlægget skal belyses i en naturlig døgnrytme (f.eks. via dagslys). Foderrester og ekskrementer, som oftest lægges et bestemt sted i buret, fjernes dagligt, helst når dyret er vågent, så det ikke forstyrres i dets søvn. Frisk vand gives dagligt. Pindsvin, der er vænnet til det, drikker gerne fra en flaske. Ellers brug en tung skål, der ikke vælter let. Bundlaget skiftes 1-4 gange om måneden afhængigt af typen. Efter rengøring af buret, og hvis dyret har lugtet til eller tygget på objekter med stærk lugt, vil pindsvinet af og til omhyggeligt smøre sig selv og evt. burets inventar ind i deres eget spyt. Nogle mener, at denne adfærd har til formål i naturen at beskytte den mod fjender, mens andre mener, at adfærden er relateret til en seksuel kontekst. Dyrenes Beskyttelse Side 2 af 5
3 5 Særlige pasningsbehov, herunder krav til temperatur Pindsvin er meget følsomme over for træk og kulde, hvorfor anlægget skal sikres herimod. De skal have en nogenlunde stabil temperatur mellem 20 og 29 C, og de må ikke stå i direkte sollys uden mulighed for at skjule sig. Både lavere og højere temperatur kan udløse dvale eller en dvalelignende tilstand, hvor pindsvinets aktivitet og fødeindtag kraftigt reduceres. Dvalen forekommer i deres naturlige levesteder i tørsæsonen, hvor fødetilgængeligheden typisk er lavest. Da dvalen tilsyneladende ikke har nogen betydning for pindsvinets trivsel og formeringsevne, frarådes det at forsøge at fremstimulere tilstanden, da man kan risikere, at dyret vil sulte. Tilstanden undgås ved at give tilstrækkeligt føde og holde temperaturen inden for det anbefalede. 6 Stimulering og behov for motion Gem forskellige fødeemner, f.eks. døde hvirvelløse dyr, rundt i anlægget og nedgrav dem i bundlaget, så pindsvinets lugtesans stimuleres, og så det aktiveres med at søge, rode og grave efter dem. Diverse objekter som sten, rødder og træstumper kan sammen med et tykt bundlag stimulere pindsvinet til at grave skjulesteder under dem. Mere tamme individer kan tages ud af anlægget under opsyn, så det kan undersøge nye ting. Pindsvin bør løftes (aldrig sovende) forsigtigt med skålformede hænder. Pindsvinet er primært jordlevende, men det er i stand til at klatre og svømme. Det er i naturen meget aktivt, og det kan meget pludseligt bevæge sig yderst hurtigt. I naturen kan de tilbagelægge flere kilometer per nat. Det har derfor brug for masser af motion, som tilgodeses ved et terrarium med stort grundareal og inventar i form af f.eks. smågrene (gerne med skud og blade), træstumper, rødder og sten, som dyrene kan klatre på og herved få motion. Placer objekterne, så pindsvinene ikke kan undgå at kravle i/over dem, og motiver dem til at bevæge sig rundt ved at placere fødeemnerne og skjulene forskellige steder i anlægget. Et stort løbehjul, hvor dyret ikke risikerer at skade ryggen og i bidefast materiale, kan eventuelt bruges som supplement til (aldrig som erstatning for) et ellers rummeligt og stimulerende anlæg. Pindsvinet bruger i høj grad sin lugtesans til at finde føde og snuden til at rode efter emner i jorden. Forskellige fødeemner bør gemmes rundt omkring i anlægget, også nedgravet i et tykt bundlag af bl.a. jord, træflis og bark. På den måde stimuleres sanserne, og den aktiveres med at lede efter føden på en naturlig måde. Foto: Michael O. Jørgensen 7 Fodring Pindsvinet æder i naturen mange forskellige fødeemner, heriblandt insekter, snegle, larver, edderkopper, små hvirveldyr (f.eks. frøer, mus, firben og små slanger), æg, plantemateriale og svampe. Pindsvinet har derfor brug for en varieret kost med en daglig blanding af god kvalitets universalfoder og evt. kattetørfoder (maks. 12 % fedt, min. 30 % protein, fiberindhold ca. 10 %), kød, mus, insekter (f.eks. græshopper, fårekyllinger), regnorme, melorme, voksmøllarver og hårdkogt æg. Som supplement kan gives lidt vasket frugt (f.eks. æble, banan, pære, blomme, mango, jordbær) og gulerødder, kartofler, ærter, majs og bønner (alle kogte). Sukkerholdige emner som sød frugt, rosiner og figenstykker må kun gives som godbid. Undgå visse fødeemner Avokado, mælk og mælkeholdrige produkter må aldrig gives, da pindsvinene ikke kan tåle det, og (poppede) ris og korn, som kan ses i visse såkaldt pindsvinefoder, frarådes på det kraftigste. Vitaminer gives i pulverform i foderet. Pindsvinene skal altid have adgang til foder og vand. Specielt hos diegivende hunner må foder og vand aldrig løbe tør, da hun ellers kan finde på at æde ungerne. 8 Sociale behov I naturen lever pindsvinene typisk solitært. I fangenskab, hvor individer ofte er avlet til et mildere temperament, kan hunner dog ofte holdes sammen. Voksne hanner Dyrenes Beskyttelse Side 3 af 5
4 kan ikke holdes i samme mindre anlæg, da de med stor sandsynlighed vil komme op at slås. Hanner kan dog, hvis de er opvokset sammen, holdes sammen i ungkarlegrupper uden hunner. Holdes flere individer sammen, er det vigtigt, at de er vokset op og transporteret sammen, og at anlægget er stort med mange skjulesteder og flere redekasser, så de har mulighed for at komme væk og skjule sig fra hinanden. Det er altid vigtigt at holde øje med, om parret/gruppen trives, og hvis ikke skal man være klar til at skille dem ad i hvert deres anlæg. Holdes et pindsvin alene, skal dyret på anden vis have social kontakt med artsfæller, således at det har mulighed for at udvise naturlig social adfærd. Det kan f.eks. tilgodeses ved at have anlæg stående ved siden af hinanden, så dyrene har kontakt uden fysisk at kunne skade hinanden. Ved avl får dyrene under parringsseancen en naturlig social kontakt. Pindsvinet lever i naturen typisk solitært, men i fangenskab er de avlet til et mildere temperament, og specielt hunner kan ofte holdes og trives fint sammen. Foto: Dansk Primat Sammenslutning - Foreningen for Exotisk Pattedyr Pindsvinet kommunikerer primært via lugt og lyd. Under normale omstændigheder, når dyret er veltilpas, inkluderer lydene brummen, grynt og pib ( kvidren ), mens fnys, hvæs og skrig er tegn på, at dyret er aggressivt og ikke bryder sig om situationen. Når individer slås, puffer de typisk til hinanden med piggene først. Hannen kan desuden udstøde et højfrekvent, fuglelignende kald mod hunnen før og under parring. 9 Formering, yngelpleje og eventuel neutralisation Hunner er fertile året rundt, men de yngler hovedsageligt i regnsæsonen (tidspunkt på året afhængigt af området), hvor fødetilgængeligheden typisk er størst. I naturen får de derfor normalt 1-2 kuld om året, men de er i stand til at yngle oftere. Mere end to kuld årligt frarådes for at undgå en potentiel overbelastning af hunnen. Den optimale alder for hunnens første parring er lige under et år, og parring bør ikke ske, før hun er min. 6 mdr. gammel, men helst ældre. Hunner meget ældre end et år kan være svære at avle på. Hannen skal fjernes fra hunnen senest to uger efter parringen, da hunnen er speciel sensitiv over for forstyrrelser (også fra mennesker) både før, under og efter fødslen, indtil ungerne er ca. et par uger gamle. Forstyrrelser, der stresser hunnen, kan i værste fald resultere i, at hun æder ungerne. Drægtighedsperioden er ca. 30 dage, og hunnen føder sine unger i en rede i en mindre hule. Kuldstørrelsen varierer fra 2-10, men som regel 4-5 unger. De nyfødte, blinde unger med en vægt på ca. 10 g er dækket af en tynd membran, der beskytter moderen mod deres allerede udviklede, om end bløde, pigge. Udover piggene er ungerne hårløse, og piggene bliver hårdere allerede et par timer efter fødslen. Flere pigge og hår vokser ud de næste par dage, og øjnene åbner sig efter et par uger, hvorefter de bliver mere aktive. Som ca. 4-5 uger gamle begynder ungerne at gå på opdagelse og søge efter føde med moderen, selvom de stadig dier hos hende. I 6-ugers-alderen fravænnes ungerne, og i naturen forlader de moderen ikke lang tid efter. Unger i fangenskab bør derfor fjernes fra moderen i 7-8-ugersalderen. Undgå artskrydsning Selvom krydsninger mellem afrikansk hvidbuget dværgpindsvin og algeriansk pindsvin (Atelerix algirus) ses at forekomme i fangenskab, frarådes det på det kraftigste at avle (på) hybrider. Avl altid kun på individer af samme art. Artskrydsning kan have uforudsete og evt. negative konsekvenser i forhold til afkommets adfærd, sundhed og fysiologi. Ungerne bliver kønsmodne i 2-3-måneders-alderen. I naturen vil de dog typisk vente med at yngle til det følgende år. 10 Typiske tegn på sygdom og nedsat trivsel Det første år kan pindsvinet tabe og udskifte dets pigge et par gange, og i den forbindelse kan dyret klø sig, hvilket er normalt. Et bad i lunken kamillete kan evt. lindre kløen. Som voksen taber de sjældent piggene, og sker dette i stor grad, er det tegn på sygdom, og dyrlægen bør opsøges. Pindsvinet kan let blive overvægtigt, så sørg for at give en varieret kost uden for mange fedende og sukkerholdige fødeemner f.eks. rosiner, figner, melorme, Dyrenes Beskyttelse Side 4 af 5
5 Powered by TCPDF ( regnorme og rosenbillelarver bør kun gives i ny og næ i små mængder. Disse pindsvin kan angribes eller være bærere (dvs. der er ikke synlige tegn herpå) af svamp, som kan smittes til mennesker. Det kan være svært for mennesker at slippe af med det, når først man er smittet, så det anbefales at få dyret tjekket hos dyrlægen, som kan behandle det, også forebyggende. 11 Øvrige informationer Lovgivning Arten er opført i bilag 2 i Bekendtgørelsen (nr af 12/ ) om privates hold af særlige dyr. Flere informationer For kontakt til praktikere forhør dig hos Dansk Primat Sammenslutning Foreningen for Exotiske Pattedyr ( Denne pasningsvejledning er udarbejdet af Dyrenes Beskyttelse i samarbejde med Dansk Primat Sammenslutning Foreningen for Exotiske Pattedyr. Beskrivelserne er dermed et udtryk for, hvordan vi mener, arten bør holdes, således at dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov opfyldes. Der tages forbehold for, at arten kan holdes på andre velfærdsmæssigt forsvarlige måder end dem beskrevet. Ligeledes tages forbehold for, at ny viden om artens biologi og erfaringer med dens hold kan foreligge efter udarbejdelsen af denne vejledning. 1. version. December 2013 Dyrenes Beskyttelse Side 5 af 5
Pasningsvejledning Kinesisk hamster
Pasningsvejledning Kinesisk hamster Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Nogle mener, at den kinesiske hamster består af to selvstændige arter, mens andre mener, den udgør én art. Derfor kan begge latinske
Læs merePasningsvejledning Degu
Pasningsvejledning Degu Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Deguen (Octodon degus) er den eneste art i familien Octodontidae, der holdes privat i Danmark. Foto: Vladimír Motycka 1 Dyreart 2 Fuldvoksen størrelse
Læs merePasningsvejledning Pigmus
Pasningsvejledning Pigmus Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyrene Tyrkisk pigmus (Acomys cilicicus), som her på billedet, er muligvis en underart af egyptisk pigmus, men den har på nuværende tidspunkt artstatus.
Læs merePasningsvejledning Genette
Pasningsvejledning Genette Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyret Genetten (Genetta genetta) er i dag den eneste art af desmerdyrene, der er lovlig i privat hold i Danmark. Foto: Frédéric Salein 1
Læs merePasningsvejledning Hamsterrotter
Pasningsvejledning Hamsterrotter Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyrene Gambiansk kæmperotte (Cricetomys gambianus) er den hamsterrotte-art, der hyppigst forekommer i privat hold i Danmark. Hamsterrotter
Læs merePasningsvejledning Tenreks
Pasningsvejledning Tenreks Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyrene Tenreks kaldes på dansk også børstesvin og er unikke for Madagaskar. Tenreks ligner pindsvin men er ikke nærtbeslægtede med dem. Billedet
Læs merePasningsvejledning Buskhalemus
Pasningsvejledning Buskhalemus Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Buskhalemus (Sekeetamys calurus) tilhører gruppen af ørkenrotter, som alle er tilpasset et tørt klima. Kun denne art findes i slægten Sekeetamys.
Læs merePasningsvejledning Ørkenrotter
Pasningsvejledning Ørkenrotter Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyrene Almindelig ørkenrotte (Meriones unguiculatus) er den mest almindelige af ørkenrotterne i privat hold. Foto: Vladimír Motycka 1 Dyreart
Læs merePasningsvejledning Børstesvin
Pasningsvejledning Børstesvin Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Børstesvinet (Tenrec ecaudatus) er en af de største arter af insektædere. Foto: Joachim S. Müller 1 Dyreart 2 Fuldvoksen størrelse 3 Forventet
Læs merePasningsvejledning Ørkenspringmus
Pasningsvejledning Ørkenspringmus Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyrene Lille ørkenspringmus (Jaculus jaculus), som her på billedet, er den mest almindelige af de to ørkenspringmusarter, der holdes privat
Læs mereUnger bør af hensyn til deres velfærd og udvikling ikke tages fra moderen/kuldet, før de er ca. 6 uger gamle.
Pasningsvejledning Rotter Den brune rotte (Rattus norvegicus) er et af de større medlemmer af musefamilien. Den findes også vildtlevende i naturen i Danmark, men er i dag blevet meget almindelig som laboratorieog
Læs merePasningsvejledning Vaskebjørn
Pasningsvejledning Vaskebjørn Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyret Vaskebjørnen (Procyon lotor) kan blive den største af alle halvbjørnene. Denne art er den bedst kendte, i såvel fangenskab som i
Læs merePasningsvejledning Zebramus
Pasningsvejledning Zebramus Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyrene I privat hold i Danmark findes tilsyneladende to arter af zebramus, hvoraf Lemniscomys striatus (billedet) formentlig er mest almindelig.
Læs merePasningsvejledning Afrikansk dværgsyvsover
Pasningsvejledning Afrikansk dværgsyvsover Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Syvsovere er formentlig en af de ældste grupper af gnavere, der findes i dag. Navnet syvsover kommer af, at arterne fra tempereret
Læs merePasningsvejledning Husmus
Pasningsvejledning Husmus Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyret Husmus (Mus musculus) findes i mange forskellige fremavlede varianter. De bruges både som familiedyr, forsøgsdyr og foderdyr, men uanset
Læs merePasningsvejledning Natalmus
Pasningsvejledning Natalmus Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyret Hunnerne hos natalmus har det største antal dievorter (op til 12 par) blandt alle gnavere. I privat hold findes arten Mastomys natalensis.
Læs merePasningsvejledning Sisler og klippeegern
Pasningsvejledning Sisler og klippeegern Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyrene Trettenstribet sisel (Spermophilus tridecemlineatus) er den mindste af sislerne og kendes ved de karakteristiske rygstriber.
Læs merePasningsvejledning Dværgsilkeabe
Pasningsvejledning Dværgsilkeabe Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyret Dværgsilkeaben (Cebuella pygmaea) hører til Nye Verdens aber, der alle er trælevende og lever i Sydamerika. Af primaterne er
Læs mereLille vandsalamander Kendetegn Levevis
Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende
Læs merePasningsvejledning Korthalet opossum
Pasningsvejledning Korthalet opossum Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Korthalet opossum (Monodelphis domestica) tilhører de amerikanske pungdyr. Usædvanligt for pungdyr generelt har hunnen ingen pung
Læs mereAlmindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,
Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere
Læs mereNIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg
DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte
Læs merePasningsvejledning Lemminger
Pasningsvejledning Lemminger Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyrene Lemminger er tæt beslægtede med blandt andet markmus og mosegris. Steppelemming (Lagurus lagurus), som her på billedet, er den lemming-art,
Læs merePasningsvejledning Guldhamster
Pasningsvejledning Guldhamster Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyret Guldhamstere (Mesocricetus auratus) i fangenskab stammer formentlig alle fra meget få vilde individer fanget i Syrien i 1930 erne.
Læs merePasningsvejledning Dværghamstere
Pasningsvejledning Dværghamstere Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyrene Vinterhvid dværghamster (Phodopus sungorus) er én af de tre ægte dværghamster-arter, der holdes i fangenskab. Foto: Vladimír
Læs merePasningsvejledning Næsebjørn
Pasningsvejledning Næsebjørn Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyret Der findes 4 nulevende arter af næsebjørne, hvor Nasua nasua er den eneste, der findes i privat hold i Danmark. Foto: David Schenfeld
Læs merePasningsvejledning Korthovedet flyvepungegern
Pasningsvejledning Korthovedet flyvepungegern Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyret Korthovedet flyvepungegern (Petaurus breviceps) omfatter 5-7 underarter med forskellige udbredelsesområder i Australien,
Læs merePasningsvejledning Fedthalemus
Pasningsvejledning Fedthalemus Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyret Fedthalemus (Pachyuromys duprasi) tilhører gruppen af ørkenrotter, der alle er tilpasset et tørt, varmt miljø. Foto: Vladimír Motycka
Læs mereKategori 2 Selskabshunde
Pasningsvejledning hund Kategori 2 Selskabshunde ID-nummer i Dansk Hunderegister (udfyldes af sælger) Det er lovpligtigt, at hvalpen er ID-mærket og registreret i Dansk Hunderegister, inden den er fyldt
Læs mereQuiz og byt Spættet Sæl
Quiz og byt Spættet Sæl Formål: En aktivitet som er god til at træne elevernes ordforråd, viden og færdigheder. Metoden er her eksemplificeret med Spættet Sæl, men kan bruges med alle andre arter. Antal
Læs merePasningsvejledning Manguster
Pasningsvejledning Manguster Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyrene Dværgmangust (Helogale parvula) er Afrikas mindste rovdyr. Foto: OZinOH 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Dyreart Fuldvoksen størrelse Forventet
Læs merePasningsvejledning Jordegern
Pasningsvejledning Jordegern Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyrene Af de 25 nulevende arter af jordegern i naturen findes kun sibirisk jordegern (Tamias sibiricus), som her på billedet, og canadisk jordegern
Læs mereFoto: CT SkadedyrsService
Foto: CT SkadedyrsService Foto: Goritas Morten Ringstrøm Andersen FØJOenyt Larverne lever inde i træet Fra 1 til 10 år afhængi af: Næring i træet Temperatur Træfugt Insektart Foto: Goritas Larverne lever
Læs merePasningsvejledning Chinchilla
Pasningsvejledning Chinchilla Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Langhalet chinchilla (Chinchilla lanigera) er én af to eksisterende chinchilla-arter i naturen. Denne art er dog den eneste, der holdes
Læs merePasningsvejledning Rotte
Pasningsvejledning Rotte Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyret Den brune rotte (Rattus norvegicus), som i sin tamme form kaldes tamrotte, er nok ét af de mest succesrige pattedyr i verden og findes
Læs mereHVALPEKØB. Lidt om avl
Friis Lara Lidt om avl Vil man begynde at opdrætte schæferhunde, er der nogle ting, som man bør være opmærksom på. Det er meget vigtigt at avle på en tæve, hvor sundheden er i orden. En avlstæve bør være
Læs merePasningsvejledning Springtamarin
Pasningsvejledning Springtamarin Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyret Springtamarinen (Callimico goeldii) tilhører silkeaberne, som også omfatter marmosetter, tamariner og løveaber. Af alle primater
Læs mereDen grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)
Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været
Læs mereSupplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk
EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? Fugle Form og funktion Middel (4.- 6. klasse) Danmarkshallen og Den Globale Baghave Seneste opdateret 08.06.2015 Lærervejledning Hjemme på skolen: I forbindelse med
Læs mereSådan kæmmer du lus ud af håret
Sådan kæmmer du lus ud af håret Denne vejledning fortæller om, hvordan du kan kæmme lus ud af håret, hvad du har brug for, og hvad der er vigtigst at vide, for at det kan lykkes. Man kan kæmme lus af to
Læs merePasningsvejledning Kanin
Pasningsvejledning Kanin Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyret De kaniner, der holdes som familiedyr, stammer fra den europæiske vilde kanin (Oryctolagus cuniculus). Kaniner er blevet holdt og avlet
Læs merePasningsvejledning Surikat
Pasningsvejledning Surikat Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyret Tidligere kaldte man surikater for desmerdyr, men i dag placeres de og mangustere i deres egen familie og kaldes for mungodyr. Surikaten
Læs mereBESKYT HASSELMUSEN DYRENES BESKYTTELSE. i samarbejde med Zoologisk Museum, Svendborg
BESKYT HASSELMUSEN DYRENES BESKYTTELSE i samarbejde med Zoologisk Museum, Svendborg En sårbar og sjælden syvsover Hasselmusen er en behændig klatrer, der lever oppe i trævegetationen. Foto: Stephen Dalton/Foci
Læs merePasningsvejledning Kanin
Pasningsvejledning Kanin Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyret De kaniner, der holdes som familiedyr, stammer fra den europæiske vilde kanin (Oryctolagus cuniculus). Kaniner er blevet holdt og avlet
Læs merePAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje
PAPEGØJE SAVNES 3-4. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Hej venner jeg er den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5.
Læs mereEdderkopper - målestok
Edderkopper - målestok MATEMATIK NATUR/TEKNIK BILLEDKUNST LÆRERVEJLEDNING Hos de fleste edderkopper er hunnen større end hannen. I disse opgaver tegner eleverne og får øvet finmotorik, samtidig med at
Læs mereGrundbegreber om naturens økologi
Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig
Læs mereFormålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund.
Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Jagt og prøver med stående hund kræver en passende bestand af fuglevildt. Der er ikke meget ved at gå over
Læs mereTrine Gregers, Naturhistorisk Museum
EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? TEGNINGER Skoven - Spætter Middel (4. - 6. klasse) Den Globale Baghave på 2. sal Trine Gregers, Naturhistorisk Museum Seneste opdateret 15.04.2015 Lærervejledning
Læs mereSide 1. Kæmpen i hulen. historien om Odysseus og Kyklopen.
Side 1 Kæmpen i hulen historien om Odysseus og Kyklopen Side 2 Personer: Odysseus Kyklopen Side 3 Kæmpen i hulen historien om Odysseus og Kyklopen 1 Øen 4 2 Hulen 6 3 Kæmpen 8 4 Et uhyre 10 5 Gæster 12
Læs mereSamlede dokumenter om GRISEN
GRISEN Hvad ved dine elever? 1. Arbejdet med svin og gårdbesøg starter her. Lad denne powerpoint være udgangspunkt for, at I taler om grisen på klassen. I kan tale om grisen ud fra powerpointen, eller
Læs merePasningsvejledning Kænguruer
Pasningsvejledning Kænguruer Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyrene Brunhalset kænguru (Macropus rufogriseus) er én af tre kænguruarter, der kan findes i privat hold i Danmark. Foto: Paddy Ryan 1
Læs mereFlinte-flække TING STENALDEREN
Flinte-flække Vidste du... at flækker er lange, smalle stykker af flint, der er meget skarpe? Flækker er skarpe som knive. De kan bruges til mange forskellige ting. De er et par cm brede og kan være op
Læs merePasningsvejledning Løveaber
Pasningsvejledning Løveaber Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyrene Gylden løveabe (Leontopithecus rosalia) er en af de to arter af løveaber, der findes i privat hold i Danmark. Kun silkeaber er lovlige
Læs mereFoderplanen Fokusområde: 1 5 1 2 3 4 5
Evaluering af fodring og foderområdet i besætning CHR: tilhørende : Foderplanen : Hvilket niveau er planen udarbejdet efter Hvor ofte sker der foderskift (skift af plan) Skiftes brat eller langsom overgang
Læs mereÆg bør tilberedes, så det er en kulinarisk fornøjelse at spise retter med æg!
Æggets dag 2015 Optimal tilberedning af æg Udarbejdet på baggrund af æggets kemi af Harold McGee, gennemtestede tilberedningsmetoder fra America s Test Kitchen og testet i et forbrugerkøkken af Grethe
Læs mereHej Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvem er vi? Hvem er du? Har du søskende? Ved du hvorfor du er her?
Hej Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvem er vi? Hvem er du? Har du søskende? Ved du hvorfor du er her? Du er her i dette hus, fordi dine voksne har problemer, og det hjælper vi med at løse. Her i dette
Læs mereGUMMIBÅD FISHMAN. Instruktions manual
GUMMIBÅD FISHMAN Instruktions manual Vigtige sikkerhedsretningslinjer for brug af gummibåden. Læs og forstå disse retningslinjer, før båden tages i brug. ISO 6185-1 Båd Type I/II Båden er konstrueret til
Læs mereHalvleg! Grøntsager/ Bare så rå. Insekternes liv/ Få øjenkontakt. Røgalarmer/ En brandgod ide
Læs før du handler { april 2011 pris: 39,- kr. gratis for fdb-medlemmer } benzin pandekager tv pyramider brevkasse sukker sundhed tema: sport og mad Halvleg! Burgerne og pomfritterne fører stadig stort
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte
Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt
Læs mereREBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3
REBECCA HANSSON BABYTEGN Forlaget BabySigning 3 FORORD Da jeg i 2009 blev mor for første gang, blev jeg introduceret til babytegn. Vi brugte det flittigt med vores datter, og da hun var et 1 år, brugte
Læs mereDen levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr
Den levende jord Brug det afklippede græs som jorddække i bedene. Foto: Mette Kirkebjerg Due. I naturen er jorden sjældent nøgen. Er det mindste vil naturen hurtigt dække det i et kludetæppe af GIV JORDEN
Læs mereUdlån af minkfælder. Københavns Statsskovdistrikt. Juni 2005 J.nr. Kø 2001-3444 Ref. JPB
Juni 2005 J.nr. Kø 2001-3444 Ref. JPB Udlån af minkfælder Minken som indvandrer Minken har sit naturlige udbredelsesområde i Nordamerika, heraf navnet amerikansk mink. Den blev importeret til Danmark og
Læs mere2 Fuldvoksen størrelse. 3 Forventet levealder. 4 Anbefalet størrelse og indretning af anlæg eller bur
Pasningsvejledning Hvidøret og sortøret silkeabe Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyrene Hvidøret silkeabe (Callithrix jacchus) er en af de primatarter, der hyppigst ses i privat hold. Af alle primater
Læs mereGodt at vide: Godt at vide:
giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.
Læs mereBørnebyens kostpolitik
Børnebyens kostpolitik Kernehuset / Kastanjehuset PILDAMSVEJ 4 C HAVNBJERG 6430 NORDBORG Kostpolitik: Sund mad God madpakke Hyggelige måltider God oplevelse behov Redigeret oktober 2011 Forord Kostpolitikken
Læs mereGiftfri skadedyrsbekæmpelse
Giftfri skadedyrsbekæmpelse TEKNIK OG MILJØ Mange forskellige slags grønsager og blomster på et lille areal forvirrer insekterne og reducerer dermed deres angreb på grønsagerne. Lykken er en giftfri have
Læs mereFlaskeernæring til børn
Information til forældre Flaskeernæring til børn H.C. Andersen Børnehospital Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Amning eller sutteflaske At skulle give sit barn modermælkserstatning på sutteflaske er for
Læs mereKØLESKAB MED ENKELT DØR MODEL NR.:K73
KØLESKAB MED ENKELT DØR MODEL NR.:K73 INDHOLDSFORTEGNELSE Generel beskrivelse ------------------------------------------------------------------------------------------ 1 Transport og håndtering ------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereKFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf
Ulv (Canis lupus) Ulven er tamhundens stamfader og Europas næststørste rovdyr kun overgået af den brune bjørn. Den bliver 1-1,5 meter lang og dertil kommer halen på 30-50 cm. Den bliver normalt 75-80 cm
Læs mereAstrid Falk. Terrariet. - en grundbog ATELIER
Astrid Falk Terrariet - en grundbog ATELIER Forord Kornsnoge er populære beboere i terrariet og opdrættes forholdsvis ofte. Billedet viser en unge, som kun er et par måneder gammel. Ide senere år er antallet
Læs meredagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse
dagplejen pædagogisk læreplan elle udtryksformer og værdier og naturfænomener Alsidig personlig udvikling lige kompetencer e kompetencer oktober 2009 den pædagogiske læreplan Menneskesyn I dagplejen mener
Læs mereInsekter og planter Elev ark - Opgaver
INSEKTER Insekter og lugte Nu skal I tage det rødvin, som jeres lærer har taget med. I skal bruge 1 deciliter rødvin og 1 deciliter sukker. I blander det indtil alt sukkeret er opløst i rødvinen I skal
Læs merePasningsvejledning for art Gulkindet amazone og Ecuador amazone. 1. Dyreart. 2. Fuldvoksen størrelse: Gulkindet amazone ca. 35 cm. Ecuador ca. 33 cm.
Pasningsvejledning for art Gulkindet amazone og Ecuador amazone 1. Dyreart Videnskabeligt navn, Dansk navn: Videnskabeligt navn: Dansk navn: Amazona autumnalis autumnalis. Gulkindet amazone Amazona autumnalis
Læs mereGul/blå ara. Beskrivelse:
Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.
Læs mereDER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG MENNESKER!
TØR DU FODRE DIN HUND MED RÅ KOST? ELLER TØR DU VIRKELIG LADE VÆRE? DET HANDLER IKKE OM AT HELBREDE SYGDOMME, MEN OM AT SKABE SUNDHED LIVSSTIL OG IKKE LIVSSTILSSYGDOMME! DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG
Læs merePasningsvejledning for art Blåpandet amazone og Gulvinget Blåpandet amazone
Pasningsvejledning for art Blåpandet amazone og Gulvinget Blåpandet amazone 1. Dyreart Videnskabeligt navn, Amazona aestiva aestiva. Dansk navn: Blåpandet amazone Videnskabeligt navn: Amazona aestiva xanthopteryx
Læs mereGiftfri bekæmpelse af dræbersneglen
Giftfri bekæmpelse af dræbersneglen TEKNIK OG MILJØ Dræbersnegl Der er usikkerhed om dræbersneglens oprindelse. Den nyeste teori er, at sneglen stammer fra Sydeuropa, nærmere bestemt fra grænsen mellem
Læs mereREBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3
REBECCA HANSSON BABYTEGN Forlaget BabySigning 3 FORORD Da jeg i 2009 blev mor for første gang, blev jeg introduceret til babytegn. Vi brugte det flittigt med vores datter, og da hun var et 1 år, brugte
Læs mereKompost Den økologiske kolonihave
Kompost Den økologiske kolonihave Brug hovedet frem for sprøjten - Inspiration til en have med plads til både dig og naturen Udarbejdet af initiativgruppen Grønne kolonihaver et samarbejde mellem Veje
Læs mereBestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr
Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Hans Viborg Kristensen, Naturhistorisk Museum april 2016 Der findes 15 paddearter og 5 krybdyrarter, der er almindeligt forekommende i Danmark. Denne nøgle
Læs mereInspiration til en bedre nats søvn Sov bedre
Sov bedre Kolding Kommune Senior- og Socialforvaltningen Hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Hvordan bruger du pjecen? I denne pjece finder du tips til at få vaner, som kan give
Læs mereMusene i Danmark. De ægte mus. Først musene i Guldager Plantage: Dværgmusen. Dværgmusen er vores mindste mus
Musene i Danmark De ægte mus Først musene i Guldager Plantage: Dværgmusen Dværgmusen er vores mindste mus Dværgmusen er en meget lille mus, som findes i det meste af landet. Den lever især på marker og
Læs mereNatur og naturfænomener
Natur og naturfænomener Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse for børn i dagtilbud handler om, at børnene får mangeartede naturoplevelser
Læs mereSkotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter:
Skotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter: -Lammene skal gøres hurtigt færdig efter fravænning og helst slagtes ved 100 dages alderen, hvis man skal undgå at misbruge godt foder. Og det mål nås
Læs mereTrine Bjerre & Kirsten Ruth. Oskar i Legeland. Forlaget Den lille Delfin
Trine Bjerre & Kirsten Ruth Oskar i Legeland Forlaget Den lille Delfin Oskar i Legeland af Trine Bjerre & Kirsten Ruth 2014 1. udgave, 1. oplag isbn-13: 978-87-996221-3-9 Tekst & Lay-out: Trine Bjerre
Læs mereTrækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn
Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn. Denne information er udarbejdet af personalet, vi har taget udgangspunkt i sundhedsstyrelsens vejledning:
Læs mereHvordan er det gået til?
Hvordan er det gået til? Der er både isbjørne og mennesker i Grønland. Hvordan passer de til deres omgivelser? Pingviner kan godt klare sig i zoologisk have i Danmark. Hvorfor lever der ikke pingviner
Læs mereHans J. Nielsen. Træning af. Rovfugle. Atelier
Hans J. Nielsen Træning af Rovfugle Atelier 2006 Forlaget Atelier www.atelier.dk ISBN 87-7857-752-8 Layout: Elisabeth Gothart 2006 Bogen er skrevet af Hans Nielsen Tak til Leonard Durman-Walters Leonard
Læs mereGabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist
1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da
Læs mereHESTE-QUIZ. Test din viden om heste og ponyer. Spørgsmål Sæt kryds ved rigtige svar
11 1 Er taksplanten giftig for heste?, meget 2 Er brændemærke et medfødt aftegn?, det er erhvervet 3 Skal brændemærke med i hestens signalement? 4 Hvad gør mest ondt på hesten? A: At blive chipmærket B:
Læs mereHønsereder. ejlskov Hønsereder. Mejlskov Hønsereder Mejlskov Hønsereder
ov ejlskov Kaninbur ov og dag Kaninbur med 2 rum i 2 etager l. 78 cm - b. 55 cm - h. 120 cm vare nr. 430 l. 103 cm - b. 55 cm - h. 120 cm vare nr. 431 ejlskov Kaninbure Kaninbur Taget på kaninburene er
Læs mereDet er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med
det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå
Læs mereAFRIKANSK OKSEFRØ PADDE
AFRIKANSK OKSEFRØ Vidste du at oksefrøen har fået sit navn efter sit brøl? Ja, den brøler som en okse når den føler sig truet. Hannen kan veje mere end 8 skolemælk! Nåh ja, udover at brøle når den føler
Læs mereInformation om råger og rågekolonier i byer
Naturforvaltning Den 18. januar 2016 Information om råger og rågekolonier i byer Indledning Råger og rågekolonier i byer er for nogle en glæde for andre en gene. Rågekolonier i byer medfører tit mange
Læs mereForedrag om hovsundhed ved barfodssmed Lioba Jung 28. marts 2009
Hesteklubben Equus April 2009 Foredrag om hovsundhed ved barfodssmed Lioba Jung 28. marts 2009 Lioba bor sammen med sin mand og fem heste på en gård i Slesvig-Holsten. Hun har redet, siden hun var seks
Læs mereAKTIVITET 4: OPBEVAR FØDEVARER KORREKT
AKTIVITET 4: OPBEVAR FØDEVARER KORREKT Læringsmål Du kan fortælle, hvordan forskellige fødevarer skal opbevares. Du kan tjekke en fødevares friskhed ved at bruge dine sanser. Fødevarer skal opbevares korrekt
Læs mereIndholdsfortegnelse. Ud i naturen hvorfor? Det myldrer med liv i vandhullet. Hvor finder du dyrene? Hvordan får dyrene fat i deres føde?
Indholdsfortegnelse Besøg et vandhul om foråret Finn Therkildsen TURBINE 2009 Illustrationer: Peter D. Terkildsen Layout: Pedersen & Pedersen Redaktion: Jesper Tolstrup Sådan læser du bogen Undervejs i
Læs merePasningsvejledning Marsvin
Pasningsvejledning Marsvin Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyret Det domesticerede marsvin er blevet holdt af mennesker i flere tusinde år og anses som en selvstændig art, der ikke naturligt forekommer
Læs mereI Svenstrup Børnehus arbejdes der med pædagogiske lære planer.
I Svenstrup Børnehus arbejdes der med pædagogiske lære planer. De pædagogiske læreplaner indholder følgende temaer: Personlige kompetencer Sociale kompetencer Sproglige kompetencer Krop og bevægelse Naturen
Læs mere