Rejsebrev fra Holland

Transkript

1 Rejsebrev fra Holland Nr Af Gabriëlle Beelen-Beeftink Kære venner! Nu er der gået godt to uger af min udlandspraktik. Hvor går det stærkt. Jeg har aftalt med mine piger at vi skal nyde opholdet her som en slikkepind slut er slut! Pigerne er utrolig glade for skolen. Den lille, som er 5 år og går i 1. klasse i det hollandske skolesystem, har været i teatret i mandags, hvor der blev spillet et meget smukt dukketeater. Jeg havde fri efter weekendvagten, og havde derved mulighed for at tage med som hjælpelærer. Det er noget, mange forældre gør i denne skole, og det gør det muligt at arrangere mange fester, arrangementer og ture ud af huset. I mandags var det meget rart at der var nogle ekstra øjne på børnene, da en stor del af gåturen førte børnene tæt langs den lille kanal, der går tværs igennem den gamle by.

2 I dagene omkring weekenden har en kombination af dis og frost glædet os med nogle meget smukke vejrbilleder. I dag skinner solen fra en klar himmel; termometret står på 2,5 minusgrader. Jeg har fået et lille skrivehæfte på praktikstedet Myosotis. Alle elever modtager hæftet. Hver dag skal vi skrive, hvad vi har lavet, og ved hjælp af reflektionscirklen skal vi reflektere over de succeser og udfordringer, vi har oplevet. Vi skal desuden skrive om vores faglige og personlige læringsmål og følge op på dem. Det ligner faktisk meget vores danske logbog, i hvert fald den måde, jeg selv bruger logbogen på. Forskellen er, at vores vejleder eller en anden kollega, som vi har arbejdet sammen med dagligt læser i hæftet og skriver sine observationer omkring vores arbejde ned (se f.eks. nedenunder). For at hæftet virker efter hensigten, forventes det at eleven skriver ærligt og åbent om sine oplevelser gode som dårlige i praktikken. Det er ikke nok at skrive: I dag har jeg hjulpet Hr. Jensen og det er gået godt ; man skal også skrive om arbejdsgangen, mødet med borgeren og egne tanker og følelser. Af vejlederen kræves det, at hun er anerkendende over for eleven og forholder sig faktuelt til det, hun observerer. Vejlederen skriver ikke noget, som eleven ikke allerede har fået at vide mundtligt det er altså ikke meningen, at vejlederen pludselig skriver alvorlig kritik i hæftet, uden at have talt om det med eleven først. Vejlederen og eleven læser det skrevne sammen og spørger hinanden, om de kan genkende det og er enige. Jeg var i forvejen meget glad for logbogssystemet, da det udfordrer mig som elev til at dvæle ved de forskellige arbejdsopgaver, med som resultat ofte en værdifuld bevidstgørelsesproces om de forskellige processer i arbejdet med syge og handicappede mennesker. At vejlederen også skriver i hæftet, gjorde mig i starten lidt nervøs men jeg er blevet rigtig glad for systemet. Gabriëlle, Din første uge er allerede gået. Vi har arbejdet sammen i weekenden. Du er omsorgsfuld, udstråler ro og tager dig god tid til beboerne. Rigtig dejligt at se. Det føles som om du har været her meget længere. Du har været god til at formulere dine læringsmål. Alt i alt en super start.

3 Det er fordi man får en konkret feedback på arbejdet, og man får det samme dag. De ting, man taler om, er lige sket, og man kan komme ind på detaljer på en hel anden måde. Man kan også bladre tilbage i hæftet og se udviklingen i læringsprocessen. Skrivehæftet faciliterer selvfølgelig også en tidlig opsporing af eventuelle problemer, samtidig med at det holder kommunikationen mellem vejleder og elev sund og aktiv. Social- og sundhedsassistentens ansvars- og kompetenceområder i Holland ligner meget dem i Danmark, fra medicinhåndtering til instrumentelle sygeplejeopgaver og koordinering af afdelingens arbejde. Det giver mig selvfølgelig en super mulighed for at arbejde videre med de danske praktikmål. Men også i de emner, som ikke umiddelbart lader til at få så meget opmærksomhed her som i Danmark (især den forebyggende / sundhedsfremmende / rehabiliterende tilgang), får jeg rigtig god træning netop her, fordi situationen tvinger mig til at komme med de gode argumenter og vise tingene korrekt. Selv om jeg er gæst og på studieophold, nænner jeg ikke at lade være med at tale om noget så vigtigt og givende som den rehabiliterende tilgang, som jeg er stor fan af. Vi har i Lyngby- Taarbæk Kommune haft det store paradigmeskifte fra helt eller delvist kompenserende sygepleje til hjælp-til-selvhjælp-princippet (eller den rehabiliterende tilgang). Nogle har omtalt paradigmeskiftet som et opgør med dovne borgere, som prøver at narre os til at udføre opgaver, som de sagtens selv kan klare. Jeg synes det er så ærgerligt at nogle tænker sådan, selvom jeg godt kan se den økonomiske nødvendighed af kursændringen. Men man kan også se den rehabiliterende tilgang på en anden måde: Som en aktiv og målrettet indsats for at hjælpe borgeren med at få herredommen over eget liv tilbage. Se på denne lillebitte sætning på side 24 i Sygeplejebogen: Mennesket ønsker at tage vare på sig selv og sin familie. De fleste af os vil ikke være afhængige. Derfor skal vi hjælpe borgeren med at hjælpe sig selv. På praktikstedet i Holland synes jeg at beboerne får for meget hjælp i forhold til deres egne ressourcer. Da jeg på min første arbejdsdag gav en beboer en vaskeklud i hånden, sagde hun: Jamen det plejer damerne at gøre Jeg tror at mange beboere ville være mere friske både psykisk og fysisk, hvis de fik mulighed for at gøre mere selv. Det samme problem gælder forflytningssituationer. Personalet slider alt for meget i forflytninger, som beboere sagtens selv kan klare eller i høj grad kan hjælpe med. Jeg har set en medarbejder med skinner på håndleddene på grund af slid hive og skubbe til en mand på 100 kilo, som faktisk godt kunne forflytte

4 sig i sengen. Desuden talte medarbejderen ikke med beboeren, men gav kommandoer: Hver gang, han skulle forflytte sig, sagde hun: John! Det var ikke så rart at observere. Medarbejderen søgte ikke samarbejdet med beboeren og behandlede ham ikke med respekt. Tingene hænger enormt meget sammen i vores arbejde som social- og sundhedsassistenter. Tag bare eksemplet med John, en 70-årig mand i kørestol, som er svært overvægtig og lider af hukommelsessvigt. Mangel på faglighed (forflytningskundskab, professionelle relationer, kommunikation, lovgivning) fører til at medarbejderen ikke har øjne for Johns identitet og ressourcer. John er i risiko for forflytningsskader p.g.a. fejlforflytning eller sengelejekomplikationer fordi han er svær at flytte og ikke forflyttes nok. John negligeres som menneske og får ikke den respekt, men heller ikke den kontakt og psykiske/åndelige opmærksomhed, som han skal have. Han begynder at udvise uønsket adfærd såsom råben. Det ene fører til det andet. Medarbejderen har fået skader i håndleddene og stress og beklager sig over, at John ligger i sin seng som en stor baby og ikke gider hjælpe til. Denne kollega er kørt sur i arbejdet med John; andre kollegaer gør det anderledes, men jeg føler ikke at John i det hele taget bliver anerkendt som værdig person. At han er en tung mand i plejen og at han til tider råber meget og højt, er vist en del af årsagen. Men jeg forstår det ikke. Jeg synes han er charmerende og morgenplejen er ret hyggelig, og når jeg beder ham om at hjælpe til, gør han det med det samme. Jeg tænker meget over, hvordan jeg kan gøre en forskel for John. Beskedent, i små bidder, ved at give handlingseksempler, og ved ikke at glemme at jeg også kan lære noget af min kollega: Det er min strategi lige nu. Om et par dage vil jeg tage emnet op med min vejleder: Det undrer mig. Det er et godt emne at tage op, fordi jeg synes at mine ellers virkelig kærlige og omsorgsfulde kollegaer jævnligt anser beboeres adfærd for dum eller underlig eller generende, mens denne adfærd faktisk forårsages af beboernes demenssygdom, og på ingen måde kan bebrejdes dem. Mange uhensigtsmæssige handlinger sker ikke af ond vilje, men af uvidenhed eller afmagt. Det, der er brug for, er undervisning og supervision. Det fører både til en bedre omsorg for beboerne, men også til et sundere arbejdsmiljø for medarbejderne. Dermed bliver ovenstående meget aktuelt for mit eksamensprojekt om implementeringen af Kitwoods teori om personcentreret omsorg på plejecentret. Ikke kun assistentens ansvars- og kompetenceområder hænger tæt sammen: Her i den sidste fase af uddannelsen synes jeg også, at uddannelses- og praktikmålene er gået op i en højere enhed. Det er også logisk, da vi nu arbejder nærmest fuldt ud i den funktion, som målene er baseret på. Alene i forhold til den lille historie om beboeren John kan jeg allerede notere at jeg har arbejdet med samtlige praktikmål: Mål 1: Grundloven: Respekt for Johns værdighed, integritet og selvbestemmelsesret! Etik. Praktikstedets værdigrundlag. Styrke Johns evne til egenomsorg, og dermed styrke Johns mestringsevne. Mål 2: Sygeplejeprocessen. Meget aktuel i Johns tilfælde, da der er forskellige fokusområder at tage hånd om (forflytning, forebyggelse af skader hos John (træk/shear/fald), samarbejde og relation, aktivering til selvhjælp). Instrument til at finde løsninger i samarbejde med kollegaer.

5 Mål 3: Etiske dilemmaer! Jeg må ikke holde mig tilbage af frygt for en ubehagelig stemning i gruppen. Derfor: Kulturændring i anerkendelse. (UTH findes også i Holland, hvor den hedder MIC (Melding Incidenten Cliënten).) Mål 4: Dokumentation; med henblik på sammenhæng og helhed i Johns pleje. Mål 5: Komplekse problemstillinger: Overvægt, inaktivitet, hukommelsessvigt, manglende gangfunktion og manglende appetit. Mål 6: Fagsprog. Når vi bruger fagsprog, kan misforståelser undgås. Brug af fagsprog er også et signal på faglighed og målrettethed; også vigtigt når man vil bevise en pointe som her. Mål 7: Relevante kommunikationsformer i forhold til John: Aktiv lytning og validering, for eksempel. Mål 8: Indlede og afslutte en sundhedsfaglig ydelse: Gennemføre morgenhygiejnen på en værdig måde. Forebyggelse af sengelejekomplikationer hos John som følge af hans inaktivitet. (Instrumentelle sygeplejeopgaver som kateterpleje, sårpleje og kompressionsbehandling udfører jeg hos andre beboere.) Mål 9: Rehabilitering: John skal hjælpes i gang. Han skal anerkendes for og udfordres i sine ressourcer. Han skal vejledes og støttes. Det vil forebygge fysisk og psykisk lidelse og give ham en meget større livskvalitet. Mål 10: John får ikke noget træningsforløb, men vi arbejder rehabiliterende og lader ham gøre meget mere selv end han har været vant til. Mål 11: Aktivitetsanalyse: Hvor i f.eks. forløbet med morgenhygiejnen starter vi med Johns deltagelse? John motiveres let: Man behøver kun bede ham om det. Mål 12: Medicin klargøring (medicin kommer i doseringsæsker), administration, observation af virkning og bivirkning, og dokumentation. Mål 13: Hygiejne, smitteveje osv. Vi bruger for eksempel forskellige kurve til snavset og rent vasketøj, og vaskefade til hygiejne forneden og foroven. Mål 14: Arbejdsstillinger, brug af glidestykke og lift. Mål 15: Tilrettelægge og følge op på egne og andre arbejdsprocesser. Meget a propos denne beboer. Mål 16: Velfærdsteknologi. John bruger lige nu stålift og personlig alarm. For at holde styr og overblik på mål og kompetenceområder i kombination med eksamensprojektet, leger jeg lidt med dette hus: Til næste gang! Gabriëlle Brun farve, fundament: LOV. Mål 1. Det er, hvad alt er bygget på. Rød farve, husets vægge og tag: Den anerkendende organisation, absolut forudsætning for at den personcentrerede tilgang kan lykkes. Gul farve, husets lys og varme: Den personcentrerede tilgang. Uden lys kommer vi i karambolage med hinanden (fx aggressiv adfærd) og uden varme fryser vi (desperation) Grøn farve, husets rumfordeling: Den rehabiliterende tilgang. Man kan bevæge sig fra rum til rum, lave sine ADL- og fritidsaktiviteter og bruge sine ressourcer til at indrette sit eget liv. Flere af vores sygeplejefaglige fokusområder er elementer fra det almindelige liv, som vi vil hjælpe borgeren til at fortsætte med på almindelig vis: Køkken: Ernæring og væske, medicinhåndtering Toilet (ikke på billedet): Udskillelse af affaldsstoffer Soveværelse: Søvn/hvile Kontor(ikke på billedet): Selvudvikling Badeværelse(ikke på billedet): Personlig pleje. De instrumentelle sygeplejeopgaver kan placeres her. Have: Velvære og adspredelse