Dybbøl Mølle i hænderne på den folkelige vilje

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dybbøl Mølle i hænderne på den folkelige vilje"

Transkript

1 nr. 4 / august årgang magasin for mindretal, sprog og kultur Dybbøl Mølle i hænderne på den folkelige vilje Vi hører sammen, når vi hører noget sammen Først nordisk, så dansk

2 2 nr. 4 / august 2011 indhold sprog og kultur Dybbøl Mølle i hænderne på den folkelige vilje Dybbøl Mølle er ved at synke i grus og må i værste fald lukke for besøgende. Grænseforeningen går i spidsen for en landsindsamling, der én gang for alle skal sikre den løbende vedligeholdelse. Men hvorfor er Dybbøl Mølle værd at bevare? side 4 Foto: Lars Salomonsen Foto: Lars Salomonsen Først nordisk, så dansk Vi hører sammen, når vi hører noget sammen Kulturmødeambassadørerne er det eneste projekt i Danmark, der konsekvent gør op med en dem og os-tænkning. Vi vil et os, siger Maya Bram Sommer, der leder projektet, som nu for anden gang får sit økonomiske grundlag sikret af Integrationsministeriet. side 11 Foto: Scanpix Når man fra Sydslesvig ser nordover, ser man ikke blot Danmark, men hele Norden. En sydslesviger er en blanding af dansk og tysk, nordisk og europæisk. Denne identitet kan være vanskelig at forstå i Danmark, men er selve dynamikken i Sydslesvig. Side 14 Læs også SIDE 16 Litteraturfest i enden af den rådne banan SIDE 18 Linnemann, Jessen og Sønderjyllands fremtid SIDE 21 Kort Nyt SIDE 28 Bøger SIDE 30 Debat

3 nr. 4 / august leder DYBBØL MØLLE Af Finn Slumstrup, formand Når Grænseforeningen nu lancerer en landsindsamling til fordel for Dybbøl Mølle, så sker det på baggrund af, at formanden for Dybbøl Mølles bestyrelse, Jens Møller, og jeg ved et møde på Sønderborg Slot den 16. maj i år gav hinanden håndslag på, at Grænseforeningen i samarbejde med møllens bestyrelse vil gøre en indsats for at fremtidssikre møllen økonomisk. På baggrund af kontakter mellem møllen og Grænseforeningen var behovet for støtte blevet kortlagt, og på møder i weekenden den maj gav både Grænseforeningens formandskab og bestyrelse entydig opbakning til, at dette er en sag, Grænseforeningen bør gå ind i af al kraft. Umiddelbart kan man blive overrasket over, at der overhovedet er en sag! Jeg mener, Dybbøl Mølle er den nyere histories vigtigste nationale symbol. Det forekommer ganske uforståeligt, at møllens vedligeholdelse ikke er sikret som en del af den samlede kulturarv gennem en fast bevilling på finansloven. Men virkeligheden er altså en anden. Bestyrelsen må hoppe fra tue til tue. Naturligvis kommer der indtægter fra de mange besøgende særligt i sommerhalvåret, og man skaffer også indtægter fra anden side, men erfaringen har vist, at der årligt mangler en kvart million i at tingene blot kan løbe rundt. Når så der er oparbejdet en situation, hvor vedligeholdelsesbehovet er synligt for enhver, har man hidtil kunnet glæde sig over, at det har været muligt at fremskaffe en generøs fondsbevilling, som har gjort det muligt at istandsætte møllen. Hvorefter den skæve rytme kan begynde forfra igen. Det er uværdigt, at Dybbøl Mølle på den måde skal humpe sig igennem. Møllen skal løbende vedligeholdes, og ikke med ujævne mellemrum restaureres, fordi forfaldet er blevet for synligt. Derfor starter vi nu en landsindsamling, hvis mål er, at Dybbøl Mølle skal være økonomisk fremtidssikret, inden vi i 2014 markerer 150-året for stormen på Dybbøl den 18. april Målet er at indsamle fem millioner kroner gennem bidrag fra alle dele af det danske samfund. Fra enkeltpersoner og fra fonde. Fra erhvervsvirksomheder og foreninger. Og målet på de fem millioner er valgt, fordi dette beløbs placering i en ny fond vil kunne give et årligt afkast til møllen på netop den kvarte million man normalt mangler, for at tingene kan løbe rundt. Ingen er nærmere til at påtage sig denne opgave end Grænseforeningen. Fra foreningens start i 1920 har Dybbøl Mølle været en del af os. Ikke blot i hele baggrunden for foreningens oprettelse, men også ganske konkret: Det var kunstnerægteparret Agnes og Harald Slott-Møller, som i 1920 tegnede Dybbølmærket, og dette stilrene udtryk for Dybbøl Mølle blev snart Grænseforeningens logo. Og er det den dag i dag. Der er allerede nedsat udvalg, som er begyndt at planlægge hvordan 150-året skal markeres. Det vil der utvivlsomt komme megen debat ud af, og uanset hvilket resultat man ender med, vil der sikkert hæve sig utilfredse røster, som mener tingene skulle have været tilrettelagt anderledes. Dybbøl Alle bør kunne enes om, at det er vigtigt, at møllen er i god bygningsmæssig stand og fremtidssikret økonomisk. Alt andet vil være uværdigt og et tegn på, at vi ikke er os vor historie bevidst. Derfor starter vi nu en landsindsamling er et så vigtigt sted i Danmarkshistorien, at det fortsat vækker stærke følelser. Men alle bør kunne enes om, at det er vigtigt, at møllen er i god bygningsmæssig stand og fremtidssikret økonomisk, når vi når frem til jubilæet. Alt andet vil være uværdigt og et tegn på, at vi ikke er os vor historie bevidst. Derfor er landsindsamlingen en nødvendighed, og jeg opfordrer alle til at støtte den, så indsamlingen kan blive en ægte folkelig markering.

4 4 nr. 4 / august 2011 sprog og kultur

5 nr. 4 / august Dybbøl Mølle i hænderne på den folkelige vilje Dybbøl Mølle er ved at synke i grus og må i værste fald lukke for besøgende. Tidens tand retter hårdere angreb mod de gamle konstruktioner, end der er pengemagt til at bekæmpe. Det får Grænseforeningen til at stå i spidsen for en landsindsamling, der én gang for alle skal sikre den løbende vedligeholdelse. Det er et lurmærket dansk symbol, siger Finn Slumstrup, Grænseforeningens formand. Men hvorfor er Dybbøl Mølle som symbol så bevaringsværdigt, at det danske folk skal spytte penge i vingefanget? GRÆNSEN har været på åstedet for at få svaret. Af Erik Lindsø

6 6 nr. 4 / august 2011 sprog og kultur En ganske bestemt verslinje sidder så dybt i mange danskere, at vækker man dem om natten og siger tvende gange skudt i grus, sætter de sig op og svarer sporenstregs atter rejst som møllehus. Verslinjen er fra et digt om hændelserne på Dybbøl i 1864 skrevet af den islandske præst Thordur Thomasson og opsat på Dybbøl Mølle i 1914 i 50-året for nederlaget. Vi kan ikke længere vente på Christiansborg. Vi tør ikke lægge vores æg i deres kurv (Jens Møller) Dybbøl Mølle blev opført i Den blev skudt i grus i 1849 under treårskrigen og igen i nederlagets stund i Begge gange blev den genopført. Det gjorde den også efter brande i 1800 og Som vi ser møllen i dag, er det i femte udgave. I snart 150 år har den stået som et væsentligt dansk symbol. Nu er Dybbøl Mølle ved igen at synke i grus, ikke på grund af bål og brand, men fordi tidens tand retter hårdere angreb mod de gamle konstruktioner, end der er pengemagt til at bekæmpe. Får vi ikke den nødvendige kapital til den løbende vedligeholdelse, vil Dybbøl Mølle om 8-12 år være i et forfald, hvor vi må lukke den for besøgende, og dens bevarelse vil være truet, lyder vurderingen fra Peter Dragsbo, der er overinspektør på Museet på Sønderborg Slot. Dømt ude på finansloven Dybbøl Mølle har høj status i danskernes bevidsthed, men tilsyneladende ikke en status, der berettiger den til at komme på finansloven på lige fod med andre danmarkshistoriske steder og museer. Vi har forsøgt, og jeg har haft både kulturminister Per Stig Møller og Pia Kjærsgaard med på besigtigelse i møllen. Jeg mener de giver penge til monumenter helt ude på De Vestindiske Øer, så burde de også støtte selve fyrtårnet i nyere danmarkshistorie, siger Jens Møller, der er formand for Den Selvejende Institution Dybbøl Mølle og desuden, som regionsrådsmedlem (V) i Region Syddanmark, er formand for Museum Sønderjylland, der er en fusion af de sønderjyske museer. Både kulturministeren og Dansk Folkepartis leder viste stor velvilje, fortæller Jens Møller, og han forstod på dem, at flertallet var hjemme. Men finansministerens regnedrenge ville det anderledes. Vi kan ikke længere vente på Christiansborg. Vi tør ikke lægge vores æg i deres kurv, så nu tager vi selv både ansvar og hånd om sagen, forklarer Jens Møller. Det kommer helt sikkert bag på de fleste, at Dybbøl Mølle ikke er sikret. Jeg blev selv overrasket, da jeg hørte, at et så lurmærket nationalt symbol må kæmpe fra tue til tue for at kunne eksistere. siger Finn Slumstrup, der er formand for Grænseforeningen. På spørgsmålet, om det ikke er for dårligt, at møllen ikke er på finansloven, svarer Finn Slumstrup, at det er en diskussion for sig, og mener, som Jens Møller, at der ikke er tid til at vente på, at politikerne tager ansvar for møllen. Jens Møller og Finn Slumstrup er enige om, at der uden om det politiske vægelsind er en folkelig vilje til Dybbøl Mølle. En national opgave Dybbøl Mølle har altid været tæt forbundet med Grænseforeningen. Møllen er i Hvis Dybbøl Mølle går i forfald og må lukke, er der mange danskere, der vil synes, at det kan vi ikke være bekendt (Finn Slumstrup) foreningens logo, og siden 1920 har man solgt Dybbølmærker til støtte for det danske mindretal i Sydslesvig. Hvis Dybbøl Mølle går i forfald og må lukke, er der mange danskere, der vil synes, at det kan vi ikke være bekendt, lyder det fra Finn Slumstrup, som kalder situationen ekstraordinær: Dybbøl Mølle skal sikres for fremtiden, og det er en national opgave, som Grænseforeningen har besluttet at stå i spidsen for. Med en storstilet landsindsamling er målet, at man inden 2014 og 150-året for slaget på Dybbøl har fremtidssikret møllen. Dybbøl Mølle er flere gange blevet betænkt med store gaver fra bl.a. A.P. Møllerfonden, når forfaldet blev for tydeligt, hvorefter møllen er blevet sat flot i stand. Disse gaver har dog ikke kunnet sikre den løbende vedligeholdelse, kun de akutte redninger. Dybbøl Mølle har levet først og fremmest af entréen fra ca årlige besøgende. Landsindsamlingen skal sikre den løbende vedligeholdelse af møllen, så den altid fremtræder værdigt. Dybbøl Mølles bestyrelse vurderer, at det beløb, der skal til for løbende at kunne vedligeholde stedet, er i omegnen af kr. om året. Det er Grænseforeningens mål at indsamle ca. 5 mio. kr. til en fond, der så kan give det fornødne afkast hvert år, siger Finn Slumstrup. Erindringssted i forreste række GRÆNSEN s udsendte tog til Dybbøl Banke midt juli. Hundredevis af besøgende i området vidner om, at Dybbøl er

7 nr. 4 / august et sted, familien Danmark tager hen, når man holder ferie. Besøger man Dybbøl Mølle, fortæller et skilt med Frisko Is, hvor indgangen er, og entrébilletten køber man i den hyggelige souvenirbutik i bunden af møllen. Ih dog, det er fuldstændig, som da jeg var her i min barndom, udbryder en mor med sin datter ved hånden. Begge begynder de at kigge efter en bestemt platte med et billede af møllen, som mormor har på væggen, og som moren havde med hjem til hende fra en skoleudflugt for 30 år siden. Møllen har hele tiden været et besøgssted. Man kommer, man husker, og man har en souvenir med hjem. Det er en del af den modsætning, der er indbygget i Dybbøl mellem det ufattelige smukke og fredelige landskab og de uhyggelige ting, der en gang foregik i dette landskab, forklarer Peters Dragsbo, da jeg antyder, om der ikke er gået for meget hyggelig gammel dansk købmandsbutik i mølledriften og den barske historie. De souvenirs, der købes med hjem, har altid været af blandet smag. Men er Dybbøl Mølle på muslingeskallen, så har man symbolet med hjem. Det har skolebørn gjort gennem generationer. På den måde hænger Dybbøl Mølle jo som symbol i ufattelig mange hjem og på den måde har møllen været med til at bundfælde Dybbøl som et erindringssted i os. Peter Dragsbo har ført to begreber på banen: symbol og erindringssted. Men hvorfor egentlig bevare møllen, hvis den nu helst vil gå i forfald? Den hænger jo i tusindvis af danske hjem, og dens betydning kan vel godt leve videre i erindringen, selv om den synker i grus? Meget erindring kan leve i tanken, i ord og i skrift, men de erindringer, der virkelig betyder noget, vil vi gerne have håndgribeliggjort. Det er jo derfor, vi sender Den Lille Havfrue til Kina og ikke bare fortællingen oversat til kinesisk, forklarer Peter Dragsbo. Et erindringssted er derfor et håndgribeligt sted, et monument over noget, der er sket. Det er født af en bestemt begivenhed, men når den begivenhed kan holdes i live, så er det fordi, vi fortsat kan bruge den i dag. Vi bruger den som symbol, svarer Peter Dragsbo, da jeg spørger om, hvad den almindelige dansker bruger møllen til i dag. Det er lidt tåget, hvad den er symbol for, lyder svaret, da jeg beder ham forklare det med symbolet. Men jeg tror, at de fleste danskere vil sige, at Dybbøl Mølle kan vi ikke undvære. Et eller andet sted står den som symbol for Danmark. Ud over symbolerne på staten og kongemagten, som ligger i København, så er der intet som Dybbøl, der er nationalsymbol for hele landet. Jeg antyder, om ikke Himmelbjerget og Storebæltsbroen kan have samme kraft i symbolet. Men nej, Peter Dragsbo fastholder, at Dybbøl Mølle mere end noget andet er alle danskeres symbol og i den forstand noget meget nationalt for os: Dybbøl Mølle er et symbol for hele Danmarks historie. Danmark blev skabt som nationalstat ud af det, der skete på Dybbøl. En møllerfamilie bliver familien Danmark Spørger man ind til, hvorfor netop en gammel mølle kunne blive et sådant symbol, får man historien om møllerfamilien. Inge Adriansen er museumsinspektør på Museet på Sønderborg Slot, vores førende symbolforsker og forfatter til det store værk om Erindringssteder i Danmark. Monumenter, mindesmærker og mødesteder. Hun forklarer: Står Dybbøl Mølle på muslingeskallen, så har man symbolet med hjem. Det har skolebørn haft gennem generationer. På den måde hænger Dybbøl Mølle jo som symbol i ufattelig mange hjem og på den måde har møllen været med til at bundfælde Dybbøl som et erindringssted i os (Peter Dragsbo) Dybbøl Mølle rummer en fortælling, der først og fremmest er vor egen danske: Historien om en møllerfamilie, der ønskede at fortsætte deres daglige dont til trods for den krig, der var i gang uden for deres dør, en familie, der tog sig omsorgsfuldt af de danske soldater, og som først ved militært påbud forlod kamppladsen i øvrigt som de sidste civile i Dybbølområdet. Møllerfamilien vendte tilbage under våbenhvilen, og selvom familien havde lidt store tab, blev møllen genopbygget, og livet fortsatte nu under et tysk styre. Ligesom hovedparten af befolkningen i Dybbøl sogn bevarede møllerfamilien samhørigheden med Danmark gennem de mere end 50 år under tysk herredømme. Også Peter Dragsbo fremhæver møllerfamiliens betydning. Med Dybbøl Mølle skabes symbolet på Danmark som en familie: Når Dybbøl Mølle bundfældes som så stærkt et dansk symbol, er det bl.a. på grund af historien om den meget danske møllerfamilie, som soldaterne kunne huske havde hjulpet dem. Møllerfamilien lavede så også museum og var medvir-

8 8 nr. 4 / august 2011 sprog og kultur kende til, at danskerne opfattede møllen som symbol på, at der trods nederlaget var en danskhed på stedet. I Dybbøl Mølle overføres den viljestyrke, trofasthed og omsorg, som man kender i den gode familie, til nationens liv, forklarer Peter Dragsbo. Symbolets kraft Trofasthed og vilje er begreber, der går igen, når de to museumsfolk skal forklare symbolets kraft. Inge Adriansen uddyber: For mig er Dybbøl Mølle først og fremmest et symbol på sønderjydernes store trofasthed over for Danmark. Men Dybbøl Mølle er også et udtryk for viljen til at overleve som nationalt mindretal i en stor og fremgangsrig stat. Ved folkeafstemningen i 1920 stemte 91 % af befolkningen i Dybbøl sogn for Danmark. Det giver historien europæiske perspektiver, eftersom det er hver syvende borger i Europa, der tilhører et nationalt mindretal. For Grænseforeningen er det symbolets værdi, der spiller en rolle, når man sætter sig i spidsen for at samle et millionbeløb ind til selve bygningen. Vi vil bevare bygningen for at bevare dens symbolkraft, siger Knud-Erik Therkelsen, der er generalsekretær i Grænseforeningen. Han forklarer møllebygningen som selve brændpunktet I Dybbøl Mølle overføres den viljestyrke, trofasthed og omsorg, som man kender i den gode familie, til nationens liv (Peter Dragsbo) for hele området og de begivenheder, der fandt sted. Det er i møllen det hele samles, det var bygningen, der blev skudt i grus to gange og genopbygget, selve slaget på Dybbøl havde møllen som centrum, det var møllen, som preusserne brugte som sigtepunkt, det var ved møllen 8. brigades modangreb stoppede, det var møllen Drachmann besøgte i 1877 osv. Hele områdets karakter af mindepark koncentreres i møllen, som så senere, bl.a. ved hjælp af Dybbølmærket og i forbindelse med de store folkemøder i 1930 erne, bliver til et nationalt symbol, som i 1970 erne kan bruges i kampagner mod EF, og som maler helt ad Helved til, når man synes, der er noget galt i Danmark, forklarer Therkelsen. Dybbøl Mølle som et europæisk symbol I det materiale, der udsendes i forbindelse med lanceringen af landsindsamlingen, betoner Grænseforeningen, at Dybbøl Mølle også har europæisk betydning. Foreningen skriver: Nederlaget på Dybbøl rummer også en fælles europæisk fortælling: Historien om den enorme betydning sejren over Danmark fik for Preussen og få år senere for dannelsen af et samlet Tyskland, der igen kom til at spille en afgørende rolle i begge verdenskrige. Foreningens formand, Finn Slumstrup, forklarer: Ligesom nationalstaten Danmark, forstået som én nationalitet i én stat, blev grundlagt på Dybbøl Banke den 18. april 1864, begyndte også det moderne Europas tragiske historie her den historie, som sluttede i 1945 og førte til et tættere europæisk samarbejde. Dybbøl Mølle samler dermed både en dansk og en europæisk fortælling i et og samme symbol. Peter Dragsbo er enig i, at Dybbøl rummer begge historier i sig: Før 1864 var Danmark et helt andet land en mellemstor europæisk stat, multikulturel og multisproglig, der gik til Elben. I 1864 blev Danmark et helt andet land. Vi tabte et slag og Preussen vandt det første af tre siden mod Østrig og Frankrig som førte til dannelsen af det tyske kejserrige, som troede det kunne alt. Hele den historie om Tyskland startede på Dybbøl, og den fik store konsekvenser for hele Europa. Men giver det nogen mening at fremhæve en europæisk vinkel på den gode Dybbøl Mølle samler dermed både en dansk og en europæisk fortælling i et og samme symbol (Finn Slumstrup) gamle historie, som kun de færreste kender til? Vel ikke en gang i den tyske historie bruger man Dybbøl som symbol på et historisk vendepunkt? En tradition kan kun overleve, når vi forandrer den, og bruger den i nye dagsordener, svarer Knud-Erik Therkelsen, der mener, at det er nødvendigt at aktualisere den europæiske vinkel, hvis Dybbøl skal overleve som symbol. Kernen i den nationale historie er, at vi i nederlagets stund bliver danske i modsætning og afgrænsning til det tyske. Men den historie holder ikke længere, og vil vi udelukkende holde os til den, giver det os i en globaliseret verden en begrænsning i vores selvforståelse. Den vil fastholde os i en enklavetænkning, hvor vi ikke vil se os selv i en større sammenhæng, forklarer Therkelsen og pointerer, at han ikke vil erstatte den gammelkendte danske historie om Dybbøl med den europæiske historie, men at de to historier skal afbalanceres. Ingen har monopol på Dybbøl Peter Dragsbo siger, at en afbalancering i retning mod det europæiske allerede

9 nr. 4 / august Kernen i den nationale historie er, at vi i nederlagets stund bliver danske i modsætning og afgrænsning til det tyske. Men den historie holder ikke længere (Knud-Erik Therkelsen) er en del af den historie, der fortælles på Museet på Sønderborg Slot. Den europæiske dimension i Dybbøl har hele tiden været der, men den har været gemt, fordi vi i den grad har betragtet Dybbøl som et dansk symbol. Men vi gør i vores fortælling meget ud af, at Dybbøl Mølle er et erindringssted både for Danmark og Tyskland for både danske og tyske sønderjyder, siger Peter Dragsbo. For godt nok er møllen et meget dansk symbol, men fortællingen om Dybbøl er jo jeg vil ikke kalde den for multinational og kun europæisk i den forstand, at 1864-kampene var led i en europæisk historie men både tyskere og danskere, danske og tyske sønderjyder alle fire parter har et forhold til møllen. Og det skal man respektere og hermed forstå, at der ikke er nogen, der har monopol på Dybbøl. Sønderjyderne kan derfor heller ikke bestemme over Dybbøl eller tro, de har en særlig forståelse for stedet, forklarer Peter Dragsbo, der er enig med Therkelsen i, at det er en fornyet brug af et symbol, der er med til at holde det i live. Når den begivenhed i 1864 er levende i dag, så er det fordi vi kan bruge den. Det kan nogle gange stritte i flere retninger, men det er, fordi historien stritter, siger Peter Dragsbo, og giver selv et par eksempler: I gamle dage blev Dybbøl brugt til historien om, at Danmarks fremtid ikke ligger i militære eventyr, og i sårfeberen fra Dybbøl dannede vi forestillingen om, hvad udad tabes, det skal indad vindes. Og det fik vi faktisk et udmærket civilt projekt ud af. Men historien om, at vi lærte af Dybbøl at være et lille uskyldigt land, er ved at være glemt. Det er også derfor, vi nu vader ud i krige igen. Hvorimod tyskerne, der fortsat er tæt på 1945, er langt mere tilbageholdende, for de ved godt, hvad krig er. Det har vi glemt, forklarer Peter Dragsbo. Et værksted for dansk identitet Det er ikke noget nyt, at Dybbøl er flere landes og flere identiteters symbol. Når vi husker Dybbøl meget mere end tyskerne gør, er det, fordi vi kun har dette ene symbol på nationale kampe. Tyskland har fået så mange andre symboler, og derfor ligger Dybbøl nede i tredje række i den tyske bevidsthed, forklarer Peter Dragsbo om forskellen i den danske og tyske tilgang til Dybbøl i dag. Peter Dragsbo pointerer, at til historien om Dybbøl og 1864 hører der i dag tre institutioner med hver deres historie. På Historiecenter Dybbøl Banke kan man få en levendegjort historie om, hvad der konkret skete på Dybbøl Banke den 18. april 1864 og den historie fortælles nu også set fra tysk side. På Museet på Sønderborg Slot kan man få trukket de lange linjer, og få historien på Dybbøl Banke fortalt ind i den store historie. Det tredje sted er så Dybbøl Mølle som det mest danske på Dybbøl. Her står man på selve erindringsstedet, hvor møllen er symbolet på, at man står på et sted af stor betydning, siger Peter Dragsbo, der mener, at man også i de vidtfavnende tolkninger af Dybbøl som symbol må holde fast i at selve Dybbøl Dybbøl Mølle er først og fremmest et symbol på sønderjydernes store trofasthed over for Danmark (Inge Adriansen)

10 10 nr. 4 / august 2011 sprog og kultur Mølle er symbolet på noget udelukkende dansk. Dybbøl Banke er et europæisk symbol, men møllen står som det danske symbol på stedet. Dybbøl Mølle er et ikon. Man husker, hvordan den ser ud. Den står hvid med sine vinger. Der står fire kanoner foran, og Dannebrog vajer fra den store flagstang. Det er hujende enkelt og klart. Dybbøl Mølle er symbolet på det værksted på godt og ondt, hvor dansk identitet blev skabt. Dybbøl Mølle er det sted, hvor vi ved lidt mere om, end andre ved, hvorfor vi er danske, slutter Peter Dragsbo. Det er en god tommelfingerregel altid at være på vagt, når nogen fra et politisk parti stiller sig op foran et nationalt symbol og siger noget (Inge Adriansen) Dybbøl Mølle maler Dybbøl Mølle maler helt ad Helved til, sang John Mogensen i 1971 og siden ofte i radioen. Erhard Jacobsen svarede igen med, at Dybbøl Mølle maler godt nok Dybbøl Mølle er blevet brugt i sange med vidt forskelligt politisk budskab. Venstrefløjens EF-modstandere brugte den som symbolet på den danskhed, der ville blive løbet over ende af det, vi nu kalder EU. Siden har Dansk Folkeparti brugt møllen i samme ærinde med indvandringen bygget oven på truslen. Samme dag som GRÆNSEN s udsendte besøgte Dybbøl og Sønderborg Slot, bragte landsdækkende aviser billeder af Daniel Carlsen, der er formand for Danskernes Parti, fotograferet foran Dybbøl Mølle. Danskernes Parti er et nyt højreekstremistisk parti, der bl.a. skriver i sit partiprogram: Vi vil hjemsende alle ikke-europæiske personer fra Danmark, hvad enten de tidligere har opnået dansk statsborgerskab eller ej. Derefter vil vi etablere en udlændingepolitik baseret på et etnisk grundlag, der skal tjene det formål at bevare det danske folk samt sikre vores velstand og fremtid. Et højreekstremistisk dansk parti går i medierne med Dybbøl Mølle som symbol. Det var ugen efter tragedien på Utøya. Kan et symbol ikke blive så ladet, at vi skal lade det ligge? Nej, lyder svaret fra symbolforsker Inge Adriansen. Uanset, hvor man vender blikket hen på Dybbøl mod skanserne, slagmarken, mindestenene eller møllen, så står historierne i kø vel at mærke perspektivrige historier med bud til nutiden. Derfor bliver jeg ikke foruroliget, kun ærgerlig, når jeg ser politiske aktører, som forsøger at monopolisere Dybbøl, siger Inge Adriansen, Det er en god tommelfingerregel altid at være på vagt, når nogen fra et politisk parti stiller sig op foran et nationalt symbol og siger noget, lyder det fra Inge Adriansen, der pointerer, at kun ved at vi folkeligt holder fast i symbolerne, kan vi hindre dem i at blive misbrugt af f.eks. højreekstremister. Vi skal tage fællesskabssymbolerne alvorligt, ellers tager ekstremisterne dem, siger Inge Adriansen med henvisning til sit værk Nationale symboler i Det Danske Rige, hvor hun tager afsæt i et citat af den norske professor i statsvidenskab Øyvind Østerud: Det nationale bliver monopoliseret af ekstremister, hvis de moderate negligerer det. Vi skal som moderate holde fast i symbolerne som udtryk for gode og sunde værdier. Det vil være alt for letkøbt og en helt afgørende fejl, hvis vi opgiver symbolerne, fordi den måde, nogle få bruger dem på, giver os dårlig smag i munden, lyder det fra Inge Adriansen.

11 nr. 4 / august Foto: Scanpix Når vi hører noget sammen, kommer vi til at høre sammen Kulturmødeambassadørerne er det eneste projekt i Danmark, der konsekvent gør op med en dem og os-tænkning. Vi vil et os, siger Maya Bram Sommer, der leder projektet, som nu for anden gang får sit økonomiske grundlag sikret af Integrationsministeriet. Af Erik Lindsø I en Storm P.-flue sidder der to mænd på en bænk i byens park. En kendis kommer gående forbi, og de følger ham med øjnene. Da han har passeret, siger den ene: Hvordan er han egentlig som menneske? Og den anden svarer: Det ved jeg ikke, som sådan har jeg aldrig mødt ham. Møder vi kun hinanden som forbipasserende på skærmen eller i avisen ved vi kun det om hinanden, som vi giver os ud for eller bliver udgivet som. Det er på den måde, fordomme opstår. Sociologen Anthony Giddens forklarer identitet som den historie, vi har gående om os selv og tilføjer, at fordomme er de historier, vi har gående om de andre dem, vi kun kender i forbifarten. Et fordomsfrit fællesskab opstår, når vi deler historien om os selv med de andre. Da opstår, hvad Karen Blixen kalder et skæbnefællesskab. Når vi hører noget

12 12 nr. 4 / august 2011 sprog og kultur værdifuldt sammen, kommer vi til at høre sammen. Måske vi aldrig ses igen, men historierne om os bliver stående imellem os. Når du har fortalt mig din historie, kender jeg dig som menneske. Vi skal lære dem at kende, som bor i Danmark Grænseforeningens projekt med Kulturmødeambassadører blev søsat i 2009 med det formål at øge sammenhængskraften i det kulturmøde, det danske samfund skal lære at håndtere. Unge med mindretalserfaringer fra det dansk-tyske grænseland skal sammen med unge med indvandrerbaggrund med minoritetserfaringer rejse rundt i Danmark og afholde dialogmøder. En kulturmødeambassadørs opgave er at bidrage til en større forståelse og anerkendelse på tværs af forskellige grupper i samfundet ved at sætte gang i en dialog. Det gøres konkret på dialogmøderne, ved at ambassadørerne med deres personlige historie om livet mellem to kulturer sætter fokus på den sproglige og kulturelle mangfoldighed i Danmark. I dialogen opstår de redskaber og ideer, der skal til for at håndtere gode, fremtidige kulturmøder og dermed et bedre og tættere fællesskab i Danmark, siger Maya Bram Sommer, der leder projektet. Kulturmødeambassadørerne giver bud på, hvordan vi kan blive bedre til at lære de danskere at kende, der bor i Danmark. Danmark i dag er jo en mangfoldighed af kulturer, og det at være dansker har aldrig været så broget og uhomogent som nu. Men på trods af forskelle har vi samme ståsted: vi bor i Danmark. Kulturmødeambassadørprojektets primære formål er at skabe øget sammenhængskraft i Danmark. Det gør vi blandt andet ud fra devisen om, at vi sagtens kan være både-og have et ben i flere kulturer samtidig med, at vi er en del af fællesskabet. På dialogmøderne sætter vi fokus på de store ressourcer, der er ved at være flerkulturel og flersproglig både for individet, men i høj grad også for det danske samfund og det er her, deltagerne fra det danske og tyske mindretal i grænselandet er et vigtigt bidrag, for de har lært at gå fra et dem og os til et vi fra konflikt til fredelig sameksistens. Unge fra grænselandet, der er vokset op med både dansk og tysk kultur, kan vise indvandrerne, at det har fordele mere end ulemper at være flerkulturel. Samtidig kan de sammen vise etniske danskere, at man kan være dansk på mange måder. Der er mange paralleller at drage mellem de to grupper, og den erfaringsudveksling, de kan bidrage med, er der stor brug for i en tid med stor identitetssøgning, forklarer Maya Bram Sommer. Integrationsministeren som ambassadør Projektet blev startet i 2009 med en bevilling fra Integrationsministeriet på godt kr. og med daværende integrationsminister Birthe Rønn Hornbech som en begejstret fortaler. Ministeriet har netop bevilget små kr., så projektet kan fortsætte. Ministeren hedder nu Søren Pind, og GRÆNSEN er bekendt med, at han som sin forgænger er begejstret for projektet. Integrationsministeriet skriver i begrundelsen, at de støtter projektet, fordi det er med til at styrke medborgerskabet og øge sammenhængskraften i lokalsamfund gennem styrkelse af sociale og sproglige kompetencer. Desuden kan projektet bidrage til en styrkelse af netværk, demokratiske kompetencer m.v., der kan bidrage til øget deltagelse. Spændt ud mellem to visioner I anledning af at Kulturmødeambassadørerne fik fornyet støtten af Integrationsministeriet, blev der den 21. august afholdt et åbent dialogmøde i Huset i Magstræde i København. I indbydelsen er Kulturmødeambassadørernes indsats aktualiseret i lyset af helt aktuelle samfundsforhold: Den aktuelle samfundsdebat foldes ud i spændingen mellem to visioner. Den ene vision ønsker at fastholde et monokulturelt samfund og anser indvandring og fremmede kulturers tilstedeværelse som en trussel, der langsomt vil overtage samfundet. Synspunktet kan føre til ekstremistiske handlinger, som vi for nylig har set det i Norge, men det er samme rationale, som lå bag Osama bin Ladens og andre islamisters terroranslag og i øvrigt folkemord i Nazityskland, Ex- Jugoslavien og andre steder. Den anden vision taler om et flerkulturelt samfund, hvor borgernes forskellighed respekteres samtidig med at der sluttes op om fælles værdier som demokrati, fælles sprog, retssamfund, ligestilling m.v. Kan denne vision realiseres i et Europa, hvor 80 % af indbyggerne identificerer sig med den statsbærende flertalsbefolkning og derfor ikke behøver at tage hensyn til etniske mindretal? Kulturmødeambassadørerne formulerer sig ikke om de to visioner, men de repræsenterer den femtedel af europæerne, som ikke tilhører en statsbærende flertal. De har uventede og inspirerende personlige erfaringer, som kan bidrage til afklaring af, hvor du står i debatten mellem de to visioner. Er mange kulturer i et samfund en trussel, en ressource eller noget midt imellem? Hvorfor fremhæve de to visioner, når det samtidig siges, at Kulturmødeambassadørerne ikke forholder sig til dem? Spørgsmålet stilles til Grænseforeningens generalsekretær, Knud-Erik Therkelsen, der har formuleret teksten. Det er vigtigt med en indsats mellem

13 nr. 4 / august de to poler, fordi ingen af polerne rummer nogen løsning. Løsningen findes i feltet mellem dem, og det er her, Kulturmødeambassadørerne agerer og har noget at bidrage med, svarer Knud-Erik Therkelsen. Hvad er det for bidrag? F.eks. at man sagtens kan leve i det her land med to ligeværdige sprog, f.eks. et hjemmesprog og et samfundssprog. I den første vision forventes det, at man kun taler et sprog. Nogle kan endda forlange, at hjemmesproget i familier med indvandrerbaggrund skal være dansk. Men man skal være stolt af at kunne to sprog og have to kulturer i sig, siger Therkelsen, der mener, at kulturmødeambassadørerne er tættest på den sidste af de to visioner. Det ligeværdige møde er et værdigt møde Kulturmødeambassadørerne tror på, at der midt i den kulturelle mangfoldighed, som er blevet hverdag i Danmark, kan formuleres et vi og et os i stedet for et dem og os. Man tror på, at samtalen og det personlige møde er det middel, der kan nedbryde polariseringer i samfundet. Det er, når vi mødes og taler sammen i øjenhøjde, at vi finder ud af, at vi kan betyde noget for hinanden. Det er kun i det personlige møde, at vi kan formulere nye visioner og fælles værdier, siger Maya Bram Sommer. Vi vil vende tingene på hovedet og inkludere den blonde fra det tyske og det danske mindretal med den mørke med indvandrerbaggrund fra København. Vi har meget med at lægge mærke til de synlige forskelle hudfarve osv. men når unge fra grænselandets mindretal fortæller deres historie sammen med indvandrerunge, opdager man, at det er værdierne mere end det synlige, det handler om og at forskellene faktisk ikke er så store, som de ofte bliver gjort til i pressen og af politikere, forklarer Maya Bram Sommer, der har svært ved at genkende det billede, medierne ofte tegner af en fremmedfjendsk stemning i befolkningen. Jeg kan ikke genkende stemningen fra medierne hos dem, vi er ude hos. Tværtimod oplever jeg, at der er en stor vilje blandt danskere til at ville skabe et os-samfund et både-og i stedet for et enten-eller. Det kan godt være, at fordommene eksisterer, men de nedbrydes altså nemt, når vi mødes ansigt til ansigt. Når vi fortæller for hinanden, bliver vi ligesom lige meget værd. På dialogmøderne giver vi vores bidrag til at få skrevet ind i den nationale fortælling, at danskere kan have flere hudfarver, og at det er i orden at have en bindestregs-nationalitet sådan som man har det i mindretallene i grænselandet, slutter Maya Bram Sommer. Læs mere om Kulturmødeambassadørerne på En deltager på et dialogmøde har beskrevet, hvordan mødet med Kulturmødeambassadørerne fik ham til at reagere på vej hjem. Det var en af de ganske våde julidage med silende regn. Jeg var på vej hjem med bussen, og da jeg steg af, bemærkede jeg, at der lige ved stoppestedet sad en person på hug ved sin cykel og med al tydelighed var i færd med at sætte sin kæde på. Umiddelbart tænkte jeg ikke nærmere over det, for med regn i stride strømme var det bare med at komme hjem så hurtigt som muligt. Da jeg gik forbi og skævede ned, bemærkede jeg, at farven på hænderne der baksede med kæden tydede på en oprindelse under sydligere himmelstrøg. Jeg nåede et par skridt videre ad fortovet, inden det slog mig, at vedkommendevist ikke havde held med at sætte kæden på. Men også en lille tanke om, at hvis man ikke er vokset op med at cykle, så er det ikke givet, at man ved, hvorledes man hurtigt sætter en kæde på en cykel med indvendige gear således som min far for mere end 20 år siden viste mig det. Derfor vendte jeg om og spurgte, om jeg kunne hjælpe, hvilket jeg forstod på den afrikanske mand, at jeg meget gerne måtte. Det viste sig, at han forgæves havde forsøgt at krænge kæden udover kranken, hvilket er ganske umuligt. Jeg forklarede ham da, imens jeg gjorde det, hvorledes kæden blot skal løftes op på den bageste krank, og cyklen derpå trækkes baglæns en lille meter. Det siger sig selv, at han var meget glad og taknemmelig, både over at være blevet hjulpet og at have lært at sætte en kæde på en men nok mest af alt at kunne fortsætte hjemover på cykel. Jeg fortsatte så videre ad fortovet. ÆDa han cyklede forbi mig, var det med et stort smil, vink og masser af tak. FAKTA Kulturmødeambassadørerne opererer ud fra grundsynspunktet: En flerkulturel baggrund er både en personlig ressource og en samfundsmæssig ressource. Projektet blev startet i 2009 med støtte fra Integrationsministeriet, TrygFonden og Sydbank. Integrationsministeriet har med en ekstrabevilling på kr. sikret, at projektet kan fortsætte i Kulturmødeambassadørerne bliver uddannet i at fortælle deres historie og formidle en demokratisk samtale. Der er ca. 25 ambassadører fordelt på unge fra det danske, frisiske og tyske i grænselandet og indvandrere fra arabiske og tyrkiske minoriteter i København. Der har været afholdt 58 dialogmøder med 1600 deltagere på bl.a. Politiskolen, sygeplejeskoler, seminarier og højskoler. Projektleder er Maya Bram Sommer, der er cand. mag. i Kultur- og Sprogstudier, og som har erfaring med mindretalsarbejde i Frankrig og Peru.

14 14 nr. 4 / august 2011 sprog og kultur Først nordisk, så dansk Når man fra Sydslesvig ser nordover, ser man ikke blot Danmark, men hele Norden. En sydslesviger er en blanding af dansk og tysk, nordisk og europæisk. Denne identitet kan være vanskelig at forstå i Danmark, men er selve dynamikken i Sydslesvig. Af Anette Jensen Sydslesvig ligger meget centralt placeret, både som porten til Norden og til Europa. Ikke mindst fundet af porten i Danevirkevolden sidste år er et synligt og konkret vidnesbyrd om, at når man før i tiden skulle ind i Norden, så gik vejen gennem denne port. Og tilsvarende når man skulle ud i Europa, så passerede man også gennem porten ved Danevirke. Den Det er en tryghed at vide, at Norden er vores bagland. Og det giver os lige præcis modet og selvbevidstheden til at gå ud og samarbejde med vore tyske naboer sydlige del af Slesvig var med andre ord flaskehals for alle, der ville passere den ene eller anden vej. Sydslesvig porten til Norden og til Europa Sydslesvigerne har orienteret sig i begge retninger. Ikke mindst er trafikken gået mod syd. Man har været vant til igennem historien, at nordboere passerede gennem vores område, når de skulle ud i Europa. Man har følt sig beslægtet med folk nordfra også gennem fælles sprog og historie. Til de slesvigske krige er der knyttet nordiske navne. I begge krige deltog soldater fra Norden, ganske vist ikke i det omfang, man havde håbet på, men navne som Olaf Rye, Frederik A. Schleppegrell og Hans Helgesen vidner om især nordmænds engagement i krigene. Så interessen og engagementet har gennem historien været gensidig mellem Slesvig og Norden. Også i Sydslesvig i dag er der en grundlæggende interesse for det nordiske. F.eks. er sydslesvigernes rejselyst i de nordiske lande uomtvistelig. Forkærlighed for det nordiske Sydslesvig udgør imidlertid ikke alene en port til Norden. Vi lever også ved indgangen til Mellemeuropa. Sydslesvigerne behersker flere sprog, sådan har det altid været, og vi betragter det som en fordel og en styrke, at vi kan begå os både på dansk og tysk, nogle tillige på frisisk. Men det måske særligt karakteristiske er mange sydslesvigeres forkærlighed for det nordiske, måske endda større end vi finder den i Danmark. Hvorfor egentlig det? En vigtig forklaring kan være, at vi simpelthen som danske sydslesvigere føler os som en del af den nordiske familie. Måske skal man nogle gange uden for sit lands og Nordens grænse for at blive bevidst om dette fællesskab. Både det danske parti SSW, som repræsenterer det danske og frisiske mindretal i landdagen i Kiel samt alle øvrige organisationer i Sydslesvig, har i deres program en prioritering af det nordiske. Oprettelsen for godt 10 år siden af min egen arbejdsplads, Nordisk Informationskontor i Flensborg, er det tydeligste eksempel på, at man også fra det officielle Norden ønsker en nordisk stemme syd for grænsen. Vi er i dag godt 25 mio. indbyggere i Norden tilsammen. Det er en tryghed at vide, at Norden er vores bagland. Og det giver os lige præcis modet og selvbevidstheden til at gå ud og samarbejde med vore tyske naboer. I en stadigt mere globaliseret verden er de nordiske rødder vigtige, og så er det nordiske islæt yderligere en charme, som også tyskerne er interesserede i ikke mindst på det folkelige og kulturelle plan. Grænseoverskridende over flere grænser I Sydslesvig taler vi ikke alene om en dansk identitet, men om en nordisk. Vi taler ikke om dansk demokrati, men om det nordiske demokrati, det nordiske frihedsbegreb og det nordiske menneskesyn. Og det gør vi ikke, fordi vi lever i konflikt med det tyske. Nok er der til stadighed sten i samarbejdet, der skal ryddes af vejen, men der er for øjeblikket en spændende udvikling i gang i grænselandet. Der er sket utrolig meget indenfor de sidste ti år. Nye grænseoverskridende også nordiske projekter har set dagens lys. For syv år siden blev den succesfulde musikfes-

15 nr. 4 / august Den nordiske folkemusikgruppe Bugge & Jensen ved folkbaltica Foto: Lars Salomonsen tival folkbaltica etableret med hovedvægten på nordisk folkemusik. Antallet af besøgende er steget fra ved den første festival til i april i år. Også Nordisk Informationskontors og Dansk Centralbiblioteks projekt litteraturfest.nu en nordisk grænseoverskridende litteraturfestival er der stor interesse for. Festivalen gennemføres for anden gang i september med besøg af otte nordiske og to tyske forfattere, som turnerer i hele grænselandet og læser og fortæller på både skandinavisk og tysk. Vi er 15 samarbejdspartnere i projektet, halvdelen danske, halvdelen tyske. Det er sådanne projekter, der har fremtiden for sig og er med til at udvikle vores region. Sønderborgs ansøgning om at blive europæisk kulturhovedstad med regionen som partner og medansøger er også et projekt, som i høj grad styrker vores område. Særdeles positivt for mindretallet er også valget af Flensborgs nye danske overborgmester, som begår sig lige godt på begge sprog og i sin valgkamp netop fremhævede det grænseoverskridende samarbejde som en vigtig brik i forsøget på at skabe dynamik i området og gøre Flensborg til omdrejningspunkt for samarbejdet i region Sønderjylland Schleswig. Også Simon Faber er særdeles nordisk orienteret. Jeg får lyst til at minde om Sydslesvigs forfatter Willy-August Linnemann. Ikke fordi jeg skal komme nærmere ind på hans forfatterskab, men han var en stor fortaler for både det nordiske og det europæiske. Sådan som Sydslesvig ser ud i dag, har vi nået noget af det, han slog til lyd for. (Læs Thue Kjærhus artikel om Linnemann side 18, red). En blanding af dansk, tysk, nordisk og europæisk Når man bor i et grænseområde som Sydslesvig, vil spørgsmål om sprog, identitet og tilhørsforhold være emner, som til stadighed er under overvejelse. Det gælder uden tvivl alle befolkninger, som lever midt i flere kulturer og behersker flere sprog. Sådan har det altid været i Sydslesvig, og sådan vil det formentlig blive ved med at være. Bølgerne går ofte højt, når disse temaer debatteres. Ofte blander det officielle Danmark sig i debatten. Sådan skal det også være, men indimellem har man fornemmelsen af, at nogle folk ikke forstår problematikken til bunds eller ikke vil. Når politikere erklærer, at de er skuffede over Sydslesvig, så har de politikere ikke begrebet, at det er muligt at leve med både en dansk og en tysk identitet, en nordisk og europæisk identitet. Dette er realiteterne i et moderne Sydslesvig, og det er denne forening af det nordiske og europæiske, det danske og tyske, der skaber dynamikken og pulsen i Sydslesvig, som har den heldige geografiske placering stadig at være porten til Norden og til Europa. Anette Jensen er leder Nordisk Informationskontor i Flensborg

16 16 nr. 4 / august 2011 sprog og kultur Der litteraturfestes i en I september afholdes der for anden gang en stor litteraturfestival i grænselandet. Forfattere, litteratur og bøger skal være med til at øge selvbevidstheden og sætte regionen på landkortet. Man vil gøre op med metropolens nedsættende forestilling om regionen som en rådden banan beboet af dummebomber. Af Erik Lindsø Når Diamanten i København eller Kunstmuseet Louisiana for enden af whiskybæltet slår på kulturtromme og inviterer forfattere på besøg, får det flerspaltet omtale i førende dagblades kultursektioner, og DR2 kigger gerne forbi for at optage en bid eller to til kanalen for dem, der vil noget klogere, end det man kan få i Aftenshowet og Go morgen Danmark. Det er en skævvredet mediedækning, der er med til at bekræfte et billede af, at det er Grænselandet er bevis på, at der er en frisk mundfuld at tygge i sig i enden af det udkantsområde, udenforstående politikere og forskere i dumhed har døbt den rådne banan befolket af dummebomber i metropolen, det sner, mens man i provinsen i stigende omfang hygger sig som dummebomber i en rådden banan, som er de betegnelser, politikere og forskere nogle gange anvender om udkantsdanmark. Det er en mediedækning og en opfattelse, der ikke dækker virkeligheden. Litteraturfest på grænsen Hvem har i en bred offentlighed hørt om Litteraturfest.nu? Kun få. Indtil videre har den kun været omtalt i Flensborg Avis og hermed kun formidlet ud til denne avis snævre læserkreds. Ikke desto mindre er Litteraturfest.nu en litteraturfestival og en af de største i Norden der for andet år i træk afholdes i grænselandet på kanten af udkantsdanmark. Førende nordiske og tyske forfattere sætter hinanden stævne og møder deres læsere ved arrangementer i Nibøl, Slesvig, Husum, Kiel og Flensborg syd for grænsen og i Haderslev, Aabenraa, Tønder og Sønderborg nord for grænsen. Der er mere mellem himmel og jord, som kun findes der, siger Storm P. i en flue. Underforstået: det er kun ved at gå på opdagelse i det ukendte, man finder det, man ikke ved findes. På samme måde er der mere mellem Ejder og Kongeå, end vi ved, som er en historie værd. Men man skal opsøge historierne for at vide, de findes. Musik og kultur i enden af den rådne banan På samme måde som grænselandet har født en litteraturfestival, har området gennem flere år arrangeret folkbaltica, som er en international festival for musik og kultur for landene rundt om Østersøen med ca. 40 koncerter på 30 scener på 15 lokaliteter på begge sider af grænsen. folkbaltica er som litteraturfestivalen en livsnerve i grænselandet, der får området til at sitre men uden nævneværdig mediemæssig bevågenhed. I uvidenheden om et område vokser dumheden hos dem, der ikke bor der. Problemet for et udkantsområde er, når det er sin egen dumhed, den udenforstående formidler om området. Grænselandet er bevis på, at der er en frisk mundfuld at tygge i sig i enden af det udkantsområde, udenforstående politikere og forskere i dumhed har døbt den rådne banan befolket af dummebomber. Et fyrtårnsprojekt Anette Jensen, leder af Nordisk Informa-

17 nr. 4 / august Danske Helle Helle medvirker ved litteraturfesten Den tysk-slesvigske forfatter Jan Christophersen, der for nylig har udgivet Snedage kommer til litteraturfesten den af den rådne banan tionskontor i Flensborg, er ankerkvinde bag litteraturfestivalen i grænselandet. For hende er kunst og litteratur vigtig for udviklingen af et område. Litteraturen skal være med til at skabe entusiasme og inspiration i vores område, forklarer Anette Jensen. Vi vil med litteraturfestivalen bidrage med et stærkt kulturtilbud i regionen, som når bredt ud til både unge og den læsende generation, siger Anette Jensen, der kalder litteraturfestivalen et fyrtårnsprojekt, der også indgår i Sønderborgs ansøgning til Kulturhovedstad Fokus på nordisk litteratur Litteraturfestivalen afvikles i ugen fra september. En række prisbelønnede og aktuelle forfattere besøger grænselandet. Der sættes fokus på det nordiske. Otte nordiske og to tyske forfattere optræder både på den danske og den tyske side af grænsen. Fra Tyskland kommer bl.a. Jan Christophersen, hvis prisbelønnede bog Snedage foregår i grænselandet. Beate Grimsrud er født i Norge, men bosat i Sverige og var fra begge lande indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris 2011 for romanen En dåre fri. Danmark er på festivalen bl.a. repræsenteret ved Helle Helle, der blev folkeeje med beskrivelser af små eksistenser i provinsen, bl.a. i romanen Rødby-Puttgarden. Jógvan Isaksen er Færøernes krimiforfatter nummer et, og i det taget rummer litteraturfesten flere forfattere, der har taget den populære krimigenre til sig. Håkan Nesser fra Sverige er med sine kriminalromaner en af vor tids mest læste nordiske forfattere. Også han deltager. Forfatterspirer skal gødes Et nyt tiltag i år er en skrivekonkurrence blandt unge, som blev udskrevet tidligere på året, og hvor vinderen kåres ved festivalafslutningen den 17. september. Der er allerede nu (15. juli, red.) kommet 46 danske og 45 tyske bidrag meget ligeligt og iflg. juryen, som nu sidder med teksterne, er der gode og meget seriøse bidrag, forklarer Anette Jensen. De tre bedste danske og tre bedste tyske tekster tildeles præmier. Vi vil gerne inspirere unge til at skrive, og det vil have stor betydning for vores område, hvis vi kan få forfattere til at spire frem, siger Anette Jensen, der ser litteraturen som et godt aktiv, når en egn vil blinke med nyt liv på landkortet. Litteraturfest.nu er en ny nordisk litteraturfestival, som finder sted i den dansk-tyske grænseregion Sønderjylland-Schleswig. Den arrangeres af Nordisk Informationskontor i Flensborg og Kulturbüro der Stadt Flensburg i samarbejde med biblioteker i hele grænseregionen. Læs mere om forfattere og arrangementer på ma ti GrænSeoverSKriDenDe litteraturfestival September 2011 Jón Kalman Stefánsson (is) Helle Helle (DK) Jan Christophersen (D) Kjell Westö (Fin) Højskolen Østersøen aabenraa ÅbningSarrangement Haderslev Bibliotek Jón Kalman Stefánsson (is) Stadtbücherei niebüll Jógvan isaksen (Fo) On Maria ernestam (S) Brorsonsminde, ribe Jógvan isaksen (Fo) Flensborghus Kjell Westö (Fin) Kühlhaus, Flensborg Jan Christophersen (D) Jón Kalman Stefánsson (is) a. P. Møller Skolen, Slesvig Helle Helle (DK) to Julia Franck (D) Folkehjem, aabenraa Helle Helle (DK) Jan Christophersen (D) ecco Center, tønder Jógvan isaksen (Fo) Håkan nesser (S) Biblioteket Sønderborg Beate Grimsrud (n) Kjell Westö (Fin) Maria ernestam (S) literaturhaus Schleswig- Holstein, Kiel Fr Håkan nesser (S) Stadtbibliothek Husum Julia Franck (D) Beate Grimsrud (n) Stadtbücherei Kappeln Maria ernestam (S) Lø Skrivekonkurrence Flensborg Bibliotek skriv_nu Julia Franck (D) Håkan nesser (S) Beate Grimsrud (n) FeStivaLaFSLutning Flensborg Bibliotek Desuden kunstudstilling på Flensborg Bibliotek Film i 51 Stufen Kino, Flensborg Se hele programmet på

18 18 nr. 4 / august 2011 sprog og kultur Foto: Scanpix Linnemann, Jessen og Sønderjyllands fremtid Ungdomsgenerationen i grænselandet er meget optaget af at finde en særlig slesvigsk identitet, som ikke er dansk eller tysk, men slesvigsk. Det er en tanke, som kan finde arvegods hos forfatteren Willy-August Linnemann og redaktør og journalist Jens Jessen. partikulære danskhed. Med partikulær danskhed menes en danskhed, der er regionalt er affødt. Jens Jessen forklarer: At være dansk betyder for os sønderjyder at udvikle vore ejendommeligheder, at holde os til det ægte sønderjyske. I den partikulære danskhed skal vi som sønderjyder altså ikke blive en del af en almen danskhed, men forstå os som en del af en særlig slesvigsk kultur. En almen danskhed var for Jessen og Linnemann en abstraktion på linje med en almen europæiskhed, som i deres optik var ren ideologisk tænkning. Jeg deler synspunktet om den partikulære danskhed. Jeg vil endvidere som Linnemann og Jessen mene, at der eksisterer et mentalt og kulturelt fællesskab mellem både tyske og danske slesvigere. Og det uanset om vi taler tysk, plattysk, sønderjysk eller rigsdansk. Af Thue Kjærhus Jeg har siden min ungdom i 1970 erne været optaget af Flensborg-forfatteren Willy-August Linnemanns ( ) forståelser af det sønderjyske og slesvigske. Linnemann skrev fra midten af 1950 erne og frem til ca en række kronikker og essays om de sønderjyske landsdele (Nord- og Sydslesvig) til Berlingske Tidende. De blev senere samlet til en essaysamling, som Gyldendal i 1972 udgav med titlen Sønderjyllands Fremtid. Det særlig slesvigske Linnemanns tilgang til det sønderjyske og slesvigske henter inspiration fra redaktør Jens Jessens ( ) såkaldte En rød klud Tankesættet virker som en rød klud på rigsdanskere og rigstyskere. Men, hvis man sætter sig stille og rolig ned og tænker problemstillingen igennem, så er det vel forståeligt, at 800 års relativ autonomi fra det tysk-romerske rige og kongeriget Danmark afspejles kulturelt. Når det er sagt, så må de unge slesvigere fra Duborg-Skolen, A.P. Møller Skolen og Sønderborg Statsskole forstå, at tysk kultur var dominerende i Slesvig i århundreder. Dominansen var elitær og et overgreb på flertalsbefolkningen, som talte dansk, dvs. sønderjysk. Når vi fokuserer på det slesvigske, er det derfor vigtigt at vide, at overklassen undertrykte flertalsbefolkningen natio-

19 nr. 4 / august nalt, sprogligt og kulturelt. Vi kan altså ikke historieløst adoptere det slesvigske. Nationalkamp som klassekamp Når jeg forsøger at indfange det slesvigske, så må det understreges, at jeg ikke er neutral. Min mors slægt tilhørte overklassen. De var gejstlige, storbønder og lærde. De stammede fra Flensborg, hvor min 12. gange tipoldefar var præst ved Nikolaj Kirke, og min 12. gange tipoldefar rektor for Latinskolen i byen. De var uddannede i Rostock og skrev på plattysk. Slægten var tysk, dansk og jødisk, men først og fremmest slesvigsk. Fra begyndelsen af 1840 erne blev slægten delt i en dansk og tysk slesvigskhed. Begge positioner fik en fremtrædende rolle i nationalkampen fra 1840 og frem til Min fars slægt er fra Visby ved Tønder. De var almindelige bønder. De så helt anderledes på nationalkampen end min mors slægt. Visby-slægten var danske og havde ingen veneration for det tysk-slesvigske. Min farmors farfar blev fængslet for nationalpolitiske aktiviteter og sad ni måneder i et prøjsisk arresthus. Hadet til prøjserne var markant i flere generationer. Visby-slægten var aldrig i tvivl om sindelaget. De indtog en dansk-slesvigsk position uden noget men. Danskheden var her noget, man var, og ikke noget man skulle tilslutte sig! Jeg opridser disse betragtninger for at indikere, at nationalkampen var en klassekamp, og at slesvigskheden ikke var en neutral størrelse. Det var også en kamp mod den lærde tyske kultur, som undertrykte flertalsbefolkningen. Når vi i dag taler om det slesvigske, som mange i den yngre generation i landsdelen er begyndt på, skal man derfor erindre sig, at det tysk-slesvigske ofte var kulturundertrykkende over for det danske. Lindemann versus Jessen Jessen var dansk-slesviger. Han mente, at nationalkampen skulle tage sit afsæt i det slesvigske. Når man var bekendt med det særegne slesvigske den historie og kultur, der er knyttet til Slesvig så var næste skridt at indse, at det slesvigske var en dansk kultur, som var blevet tysk via den slesvigske overklasses kulturpolitik. Før det skete og frem til midten af det 18. århundrede var skikkene i Sydslesvig således danske: Madretterne var danske, efternavnene var danske, markerne havde danske navne, bynavnene var danske og sproget var sønderjysk. Jessen så det slesvigske som det umiddelbare det samme som det Grundtvig definerede som almuebevidsthed. Når vi blev bevidste om det slesvigske, så måtte vi nødvendigvis bevæge os fra almuebevidsthed (slesvigsk som sådan) til det folkelige (dansk-slesvigsk). Målet var derfor at gøre slesvigerne bevidste om deres danske baggrund. Denne indgang til det slesvigske var afsættet i min fars Visbyslægt. I min mors overklasseslægt var det for rigtig mange vanskeligt at acceptere, at det slesvigske nødvendigvis måtte føre til det danske. Linnemann havde ikke blik for disse klassemæssige effekter på nationalkampen, og han drog andre konklusioner end Jessen på det slesvigske. Linnemann levede også i en anden tid. Og vi lever i en anden tid end Linnemann. Linnemann drømte om, at Nord- og Sydslesvig skulle løsrive sig fra Tyskland og Danmark, ligesom Færøerne havde autonomi i forhold til det danske. Men den slesvigske autonomi skulle primært relateres til det danske og det nordiske. Jeg, en slesviger Vi kan stadig lære af både Jessens og Linnemanns opfattelser af den slesvigske danskhed. Jeg ser således mig selv som slesviger som Jessen og Linnemann. Det er her min slægt har udfoldet sig i århundreder mellem dansk og tysk. Ja, til tider må jeg indrømme, at jeg forstår tysk-slesvigere som Siegfred Matlok og dansk-slesvigere som Anke Spoorendonk bedre, end jeg forstår rigsdanskere. Vi har fælles slesvigske erindringsflader. Min kones morfar, Jørgen Kaad, som var veteran fra Første Verdenskrig, var dansk helt ind til knoglerne. Alligevel elskede han at tale plattysk. Han så det som en pligt, at hans børnebørn lærte tysk, før de kom i skole. Hjemmet var til trods herfor fyldt med danske symboler. Denne dobbelthed har både min hustru og jeg arvet. Og den dobbelthed ønsker vi, at vore børn viderebringer til nye slægtled, når de forhåbentlig efter endt uddannelse finder deres kald i Slesvig. Linnemann havde visioner for Nord- og Sydslesvig. Det har jeg også. Jeg ønsker som Linnemann, at Nord- og Sydslesvig knyttes tættere sammen. Børnene langs Flensborg fjord skal gå på Duborg-Skolen. Det vil binde I den partikulære danskhed skal vi som sønderjyder ikke blive en del af en almen danskhed, men forstå os som en del af en slesvigsk kultur vores slesvigskhed tættere sammen. Vi skal blive bekendte med, at vi har fælles historie og på mange måder fælles mentalitet. Flensborg er egnens største by. Det er den uformelle hovedstad for Nord- og Sydslesvig. Her så jeg gerne som Linnemann etableringen af et klassisk dansk-tysk universitet. Et universitet, som skal være porten til Skandinavien og Tyskland - kulturelt, sprogligt og mentalt. Ja, jeg mener, at mellem Ejderen og Kongeåen skal alle børn fra første klasse være tosprogede i tysk og dansk. Thue Kjærhus er forstander på Rønshoved Højskole Willy-August Linnemann, , dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Linnemann om det sønderjyske grænseland, både som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. Hans forfatterskab omfatter ca. 40 udgivelser. Jens Jessen, , redaktør af Flensborg Avis, som han førte frem til landsdelens førende dagblad. Han arbejdede energisk for at støtte den danske bevægelse især i de truede områder i Mellemslesvig.

20 20 nr. 4 / august 2011 sprog og kultur therkelsens hjørne kalender Symboler overlever kun, hvis de forandres I Erik Lindsøs artikel om indsamlingen til vedligeholdelse af Dybbøl Mølle siger Inge Adriansen: Vi skal tage fællesskabssymbolerne alvorligt ellers tager ekstremisterne dem med henvisning til et lignende citat af den norske professor i statsvidenskab Øyvind Østerud: Det nationale bliver monopoliseret af ekstremister, hvis de moderate negligerer det. Og der er virkelig grund til at anklage de moderate for at have negligeret det nationale gennem de sidste år. Fortællingen om, hvordan det danske fællesskab opstod, er blevet nedtonet i årtiers historiebøger og skoleundervisning, fordi de moderate havde fokus andre steder. Samtidig var det bøvlet med denne nationale historie, når nu vi var nødt til at søge ind i et tættere økonomisk og politisk samarbejde med det øvrige Europa. I stedet fik den nationale historiefortælling lov til at stivne. Nationale kæmper, ofte præget af høj alder og erfaring, stod vagt om den i deres øjne sande og rene fortælling. De historikere, som gennem forskning nåede frem til andre opfattelser, blev grundigt uglet og trak sig med få undtagelser tilbage til elfenbenstårnet og skrev videre på deres afhandlinger, som ofte hverken blev læst eller forstået, i alle tilfælde ikke udbredt. Og formastede nogle sig alligevel til f.eks. at invitere tyske soldater til Dybbøl, så blev det bremset af polemiske indlæg med formuleringer som støvletramp på Dybbøl og lignende. Og således blev den nationale historiefortælling ikke udfordret. Den fastholdt de gamle synsvinkler, de gamle billeder, de gamle opfattelser og fortalte historie på datidens præmisser alt imens økonomiske og politiske forandringer tordnede forbi. Og flertallet, de ikke specielt interesserede, de moderate, begyndte at negligere det nationale og lod, hvis Øyvind Østerud har ret, ekstremisterne monopolisere det. Vi skal tage fællesskabssymbolerne alvorligt ellers tager ekstremisterne dem siger Inge Adriansen med henvisning til, at en ung politiker på den ekstreme højrefløj lader sig fotografere foran Dybbøl Mølle. Men det kan vi jo kun, hvis vi tør tilføje symbolerne ny betydning, hvis vi tør forandre dem en lille smule i respekt for historien, så de får et relevant budskab til nutiden. Det er med symboler som med traditioner de overlever kun, hvis de nyfortolkes. Og hvis ikke symbolernes indhold forandres, ender de med at symbolisere noget, som negligeres og til sidst ophører med at eksistere. Og det skulle nødigt ske for Dybbøl Mølle. Knud-Erik Therkelsen Den nationale historiefortælling er ikke blevet udfordret. Nationale kæmper, ofte præget af høj alder og erfaring, stod vagt om den i deres øjne sande og rene fortælling August 26/8: Folkemøde på Ejer Bavnehøj September 10/9: Indvielse af Istedsløvens tilbagevenden til Flensborg gamle kirkegård 11-18/9: Kursus på Rødding Højskole: Grænseland og globalisering 4. Emne: Dansk identitet og flydende kulturgrænser 22-23/9: Seminar for efterskolelærere og lærere fra de danske skoler 24/9: Møde for lokalforeningsformænd øst for Storebølt i Jystrup 26-27/9: Sydslesvigudvalget afholder budgetmøde i Sydslesvig November 12/11: SSF afholder årsmøde i Husum 13-15/11: Grænseforeningens gymnasielærerkursus på Christianslyst 17-19/11: Sydslesvigsk delegation besøger København 19/11: SdU afholder Hovedsendemandsmøde på Christianslyst December 3/12: Grænseforeningens bestyrelse afholder bestyrelsesmøde

KOM OG VÆR MED I ET GRÆNSELØST FÆLLESSKAB

KOM OG VÆR MED I ET GRÆNSELØST FÆLLESSKAB KOM OG VÆR MED I ET GRÆNSELØST FÆLLESSKAB Den gamle bom ved grænseovergangen Ellund Kirkevej mellem Ellund i Tyskland og Frøslev i Danmark. HVAD ER GRÆNSEFORENINGEN? Grænseforeningen, der en folkeoplysende

Læs mere

Slesvigs nordgrænse 1914-18. Sønderjyder i tysk krigstjeneste. Sønderjylland genforenet med Danmark. 1940-45 Danmark besat af Nazityskland

Slesvigs nordgrænse 1914-18. Sønderjyder i tysk krigstjeneste. Sønderjylland genforenet med Danmark. 1940-45 Danmark besat af Nazityskland 1864 Slesvigs nordgrænse 1914-18 Sønderjyder i tysk krigstjeneste 1920 Sønderjylland genforenet med Danmark 1940-45 Danmark besat af Nazityskland 1955 København-Bonn Erklæringerne Slesvig bliver preussisk,

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Dilemma 1 Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Er det i orden, at en danskfødt muslimsk kvinde med tørklæde bærer Dannebrog ved indmarchen til De olympiske Lege i 2016? Dilemma

Læs mere

Vi bor i Sydslesvig. Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning

Vi bor i Sydslesvig. Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning Vi bor i Sydslesvig Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning Karen Margrethe Pedersen Institut for Grænseregionsforskning, Syddansk Universitet i samarbejde med Dansk Skoleforening for

Læs mere

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015 Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Alena Strelow, det danske mindretal i Sydslesvig

Alena Strelow, det danske mindretal i Sydslesvig 22. februar 2017 Kære Folketingspolitiker fra V, K, LA og DF Vi, Grænseforeningens Kulturmødeambassadører, har som de fleste andre, læst vedtagelsesteksten danskere bør ikke være i mindretal i boligområder

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

Årsmøderne fejres i år for 90. gang og mottoet denne gang er Sydslesvig en dansk fortælling.

Årsmøderne fejres i år for 90. gang og mottoet denne gang er Sydslesvig en dansk fortælling. Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder SSF s 1. Næstformand Gitte Hougaard-Werner Ved mødet på Store Vi Danske Skole Fredag den 23. Maj 2014 kl. 18.30 Ved mødet på Bøl/Strukstrup

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

TAL NO.23 SYDDANMARK I. Grænseløs tillid BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.23 SYDDANMARK I. Grænseløs tillid BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.23 Grænseløs tillid For første gang er der nu tal på, at danskerne og tyskerne i grænselandet ligner hinanden mere end danskere og tyskere

Læs mere

CITATER OM DET DANSKE-TYSKE GRÆNSELANDE

CITATER OM DET DANSKE-TYSKE GRÆNSELANDE CITATER OM DET DANSKE-TYSKE GRÆNSELANDE Ligeledes skal hertugdømmet Sønderjylland ikke forenes med Danmarks rige og krone og ikke incorporeres deri, således at en er herre over dem begge. fra Constitutio

Læs mere

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

Rønshoved Højskole. Højskolen ved Flensborg Fjord. På cykel. Langs de sønderjyske fjorde og Kielerkanalen

Rønshoved Højskole. Højskolen ved Flensborg Fjord. På cykel. Langs de sønderjyske fjorde og Kielerkanalen Rønshoved Højskole Højskolen ved Flensborg Fjord På cykel Langs de sønderjyske fjorde og Kielerkanalen 20. 26. juni 2016 En midsommeruge med skønne cykelture i landet mellem den dansktyske grænse og Kielerkanalen.

Læs mere

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces April 2015 1 2 3 Påskeferie 4 5 6 Ma 7 8 9 10 11 12 Sø Konfirmation 13 Ma Blå mandag Samtaler 3. klasse 14 15 16 To Skole/hjemsamtaler 3. klasse 17 18 19 20 21 Ti Generalforsamling 22 On Forårskoncert

Læs mere

DIALOGMØDER NATIONALE MINDRETAL IDENTITET KULTURMØDEBLOG NATIONALITET ETNISKE MINORITETER MEDBORGERSKAB

DIALOGMØDER NATIONALE MINDRETAL IDENTITET KULTURMØDEBLOG NATIONALITET ETNISKE MINORITETER MEDBORGERSKAB DIALOGMØDER NATIONALE MINDRETAL KULTURMØDEBLOG NATIONALITET ETNISKE MINORITETER MEDBORGERSKAB Grænseforeningen er meget mere end Dybbølindsamling og oplysning om noget, der var. Grænseforeningen går forrest

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Årsmødetale den 6. juni 2009 i Frederiksstad

Årsmødetale den 6. juni 2009 i Frederiksstad Lisbet Mikkelsen Buhl Årsmødetale den 6. juni 2009 i Frederiksstad Den tredje januar i år, demonstrerede op imod 2000 menne sker i København mod vold og overgreb og for fred i Gaza. Umiddelbart efter demonstrationerne

Læs mere

Kulturudvalget 2011-12 KUU alm. del Bilag 137 Offentligt GRIB CHANCEN! På vej mod 2017 Europæisk Kulturhovedstad

Kulturudvalget 2011-12 KUU alm. del Bilag 137 Offentligt GRIB CHANCEN! På vej mod 2017 Europæisk Kulturhovedstad Kulturudvalget 2011-12 KUU alm. del Bilag 137 Offentligt GRIB CHANCEN! På vej mod 2017 Europæisk Kulturhovedstad 1 2017 bliver et spændende år for Danmark, som da er vært for Europæisk Kulturhovedstad,

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække.

Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Side 1 Urup Kirke. Søndag d. 1. maj 2016 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Salmer.

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA

Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA Iscenesættelse: Kamilla Bach Mortensen Manuskript: Kamilla Bach Mortensen og de medvirkende Medvirkende: Rebekka Owe og Christine Sønderris Instruktørassistent: Stine

Læs mere

Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15

Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15 1 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15 Kære venner Jeg er stolt over

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre

Læs mere

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo TALE 26. maj 2008 Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder Et lysglimt eller en dynamo Tak for invitationen til at tale her i dag. Jeg er glad for

Læs mere

Kathrine Lemmeke Madsen: Tinglev - Erindringssteder for Første Verdenskrig

Kathrine Lemmeke Madsen: Tinglev - Erindringssteder for Første Verdenskrig Kathrine Lemmeke Madsen: Tinglev - Erindringssteder for Første Verdenskrig Introduktion Artiklen er en bearbejdet udgave af en 2.g-historieopgave, som Kathrine Lemmeke Madsen, 2.k på Fredericia Gymnasium,

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik December 2013 Odense Magasinet Nøddebo Præstegård Fynske Årbøger LitNet Teater 95b Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik Jul på gamle postkort 1 Historiefortæller Jens Peter Madsen Månedens Kunstner

Læs mere

Sammen er vi stærkere. Stafet For Livet et indblik

Sammen er vi stærkere. Stafet For Livet et indblik Sammen er vi stærkere Stafet For Livet 2016 - et indblik INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning Vi fejrer Stafet For Livet 2016 3 Sammen er vi stærkere 4 Hvad betyder Stafet For Livet for Fighterne? 5 Hvad betyder

Læs mere

BØRNS GRAFISKE UDTRYK og TEGNESPROGLIGHED

BØRNS GRAFISKE UDTRYK og TEGNESPROGLIGHED BØRNS GRAFISKE UDTRYK og TEGNESPROGLIGHED I-tegnesættelse af børns kultur og symboler Projektforløb for ældstegruppen Sommerfuglen i Børnehuset Bagterp, Hjørring. Udformet og afviklet af Lina Franke Hedegaard

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig

Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig Skriv dagbog fra fronten, som om du var en dansksindet soldat i tysk tjeneste under 1. verdenskrig. Baggrund Da Danmark tabte den 2. Slesvigske Krig

Læs mere

spå, at økonomien i dag, i morgen og i fremtiden fortsat vil være det største diskussionsemne.

spå, at økonomien i dag, i morgen og i fremtiden fortsat vil være det største diskussionsemne. Efterårstanker Af Frode Sørensen Forhenværende folketingsmedlem, medlem af Slesvig-Ligaens bestyrelse & 6-mandsudvalget vedr. Sydslesvig Over alt i verden, hvor der som i Sønderjylland i 1920 bliver ændret

Læs mere

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Udstillinger og folkeligt samarbejde. Mikkelberg Center for Nordisk Kultur og Cricket. 3 år. Tilskud i kr. År 2011 2012 2013 Kr. 90.000 90.000 90.

Udstillinger og folkeligt samarbejde. Mikkelberg Center for Nordisk Kultur og Cricket. 3 år. Tilskud i kr. År 2011 2012 2013 Kr. 90.000 90.000 90. Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 25 1220København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Sydslesvigudvalgets projekttilskud

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

REGIONEN HAR ET STÆRKT BEHOV FOR AT BLIVE EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

REGIONEN HAR ET STÆRKT BEHOV FOR AT BLIVE EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD EXECUTIVE SUMMARY REGIONEN HAR ET STÆRKT BEHOV FOR AT BLIVE EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD Den Europæiske Kulturhovedstad er et initiativ, der blev søsat af EU i 1985. Athen var den første Europæiske Kulturhovedstad,

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Tak til de fremmødte og til Nørrebro Bibliotek for, at man vil lægge nogle gode og hyggelige rammer for vores pressemøde.

Tak til de fremmødte og til Nørrebro Bibliotek for, at man vil lægge nogle gode og hyggelige rammer for vores pressemøde. TALEPAPIR Dato: 8. november 2006 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: Sagsbeh.: MBK Fil-navn: biblioteksindsats-9- nov-talepunkter- Integrationsministerens tale ved fælles lancering/pressemøde for kulturministeren

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Tidligere minister og medlem af 6-mandsudvalget Torben Rechendorff

Tidligere minister og medlem af 6-mandsudvalget Torben Rechendorff Friluftsmødet i Garding søndag den 7.juni 2009 Tidligere minister og medlem af 6-mandsudvalget Torben Rechendorff Sådan dybest set er det en hel god dag at holde årsmøde på. Søndag den 7.juni 2009. Jeg

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Ansøgningsskema til Ud-over-KANten-Puljen Udgave 2015-2016

Ansøgningsskema til Ud-over-KANten-Puljen Udgave 2015-2016 Ansøgningsskema til Ud-over-KANten-Puljen Udgave 2015-2016 Ansøgningsskemaet mailes til sine.dam.moeller@hjoerring.dk Der kan max. vedhæftes ét bilag til ansøgningen Titel på projektet Kragetær i kor Beløb,

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

BORGMESTERENS TALE VED ÅBNINGEN AF SORØ KUNSTMUSEUM DEN 18. NOVEMBER 2011

BORGMESTERENS TALE VED ÅBNINGEN AF SORØ KUNSTMUSEUM DEN 18. NOVEMBER 2011 BORGMESTERENS TALE VED ÅBNINGEN AF SORØ KUNSTMUSEUM DEN 18. NOVEMBER 2011 Mine damer og herrer. I dag er en ganske særlig dag. I dag er en dag vi har ventet på længe. En dag vi har set frem til med stor

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

Samråd i KUU om spørgsmål AB vedrørende danske mindesmærker i udlandet

Samråd i KUU om spørgsmål AB vedrørende danske mindesmærker i udlandet Kulturudvalget 2011-12 KUU alm. del Bilag 196 Offentligt TALE Arrangement: Samråd i KUU om spørgsmål AB vedrørende danske mindesmærker i udlandet Åbent eller lukket: Åbent samråd Dato og klokkeslæt: Tirsdag

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Folketingsmedlem Flemming Damgaard Larsen (V) Ved mødet på Kobbermølle Danske Skole Fredag den 23. maj 2014 kl. 17.00

Folketingsmedlem Flemming Damgaard Larsen (V) Ved mødet på Kobbermølle Danske Skole Fredag den 23. maj 2014 kl. 17.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Folketingsmedlem Flemming Damgaard Larsen (V) Ved mødet på Kobbermølle Danske Skole Fredag den 23. maj 2014 kl. 17.00 Der er mange grunde

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Mellem Bajstrup og Berlin

Mellem Bajstrup og Berlin Mellem Bajstrup og Berlin Hinrich Jürgensen købte sin første gård som 21 årig. Med 33 blev han den første økolog, der blev valgt som formand for en landboforening og i 2014 blev han genvalgt som formand

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Tale ved SSWs nytårsreception d. 29.01.16

Tale ved SSWs nytårsreception d. 29.01.16 Tale ved SSWs nytårsreception d. 29.01.16 Først og fremmest mange tak for invitationen her til SSWs traditionsrige nytårsreception. Det glæder mig meget at få lejlighed til at præsentere mig selv og fortælle

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

jung zusammen 2015 - innovation og iværksætteri i grænselandet Evaluering

jung zusammen 2015 - innovation og iværksætteri i grænselandet Evaluering jung zusammen 15 - innovation og iværksætteri i grænselandet Evaluering Indhold Indledning... 3 Beskrivelse af jung zusammen... 3 Mål og målopfyldelse... 4 Rekruttering... 4 Højskoleopholdet... 4 Ungdomsparlamentet...

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

QuizzEuropa - et brætspil om et andet Europa

QuizzEuropa - et brætspil om et andet Europa HistorieLab http://historielab.dk QuizzEuropa - et brætspil om et andet Europa Date : 5. april 2016 Bliv udfordret på din sammenhængsforståelse for Europas historie, kulturelle mangfoldighed og politiske

Læs mere

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,

Læs mere

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign 1 of 10 Mørkesjælen MØRKES DNA Udarbejdet af Citydesign 2 of 10 1. Formålet Formålet er at inddrage stakeholder analyse, interview med 20 borgere, samt vision, strategi og handling, at få sat udviklingen

Læs mere

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere. 1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,

Læs mere

Har fagbevægelsen glemt sin rolle?

Har fagbevægelsen glemt sin rolle? Har fagbevægelsen glemt sin rolle? LO s beskæftigelseskonference maj 2005 Per Schultz Jørgensen Tak for indbydelsen! Anledningen: et interview med mig i Weekendavisen der er tale om et værdiskred..der

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

S2017 borgerundersøgelse, aug. 12

S2017 borgerundersøgelse, aug. 12 1 Sønderborg, aug. 12 Borgerpanelundersøgelse om S2017 Gennemført august 2012 overfor 1291 borgere 444 R Dataindsamling og analyse ved Promonitor www.promonitor.net telefon 4444 9100 2 Indhold Deltagelse...

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere