Brugerundersøgelse af skolerne i Gentofte Kommune HOVEDRAPPORT

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brugerundersøgelse af skolerne i Gentofte Kommune HOVEDRAPPORT"

Transkript

1 Gentofte Kommune Brugerundersøgelse af skolerne i Gentofte Kommune HOVEDRAPPORT

2 Gentofte Kommune Brugerundersøgelse af skolerne i Gentofte Kommune HOVEDRAPPORT Åboulevarden 80 Telefon Postboks 615 Fax DK-8100 Århus C

3 Rapport Side i 1. INDLEDNING Kort beskrivelse af fremgangsmåde og datagrundlag Model for tilfredshed Strategisk spørgemetode Prioriteringskort - GAP Sådan læser man prioriteringskortet OVERBLIK OVER CENTRALE PRIORITERINGSOMRÅDER Den samlede tilfredshed Forældrenes samlede tilfredshed Medarbejdernes samlede tilfredshed Prioriteringskort over centrale temaer Forældrenes behov til prioritering af temaer Medarbejdernes behov til prioritering af temaer Undervisningen og undervisernes indsats Forældrenes vurderinger Medarbejdernes vurderinger Det sociale miljø Forældrenes vurdering Medarbejdernes vurderinger De fysiske rammer Forældrenes vurderinger Medarbejdernes vurderinger Den daglige ledelse Generelle forhold Tilfredshed med GFO TILFREDSHED MED UNDERVISNINGEN Forældrenes tilfredshed med undervisningen Medarbejdernes tilfredshed med undervisningen Tilfredshed med specialundervisningen Sammenfatning af forældrenes og medarbejdernes tilfredshed med undervisningen TILFREDSHED MED DET SOCIALE MILJØ Forældrenes tilfredshed med det sociale miljø på skolen... 43

4 Rapport Side ii 4.2 Medarbejdernes tilfredshed med det sociale miljø på skolen Sammenfatning af forældrenes og medarbejdernes tilfredshed med det sociale miljø på skolen TILFREDSHED MED DE FYSISKE RAMMER Forældrenes tilfredshed med de fysiske rammer Medarbejdernes tilfredshed med de fysiske rammer på skolen Sammenfatning af forældrenes og medarbejdernes tilfredshed med de fysiske rammer TILFREDSHED MED DEN DAGLIGE LEDELSE Forældrenes tilfredshed med den daglige ledelse Medarbejdernes tilfredshed med den daglige ledelse Sammenfatning af forældrenes og medarbejdernes tilfredshed med den daglige ledelse TILFREDSHED MED GENERELLE FORHOLD Forældrenes tilfredshed med generelle forhold på skoleområdet Medarbejdernes tilfredshed med generelle forhold på skoleområdet Sammenfatning af forældrenes og medarbejdernes tilfredshed med de generelle forhold TILFREDSHED MED GFO KONKLUSION Generelt Generelt for forældrene Generelt for medarbejderne Mulige prioriteringer Fysiske rammer Specialundervisning og det sociale miljø Den daglige ledelse Medarbejdernes egen indsats og arbejdsbetingelser Undervisningen Øvrige forhold ANBEFALINGER Anbefalinger for den generelle indsats Anbefalinger for den lokale indsats BESKRIVELSE AF DATAINDSAMLING OG METODE Forløbet af dataindsamlingen Datagrundlag... 72

5 Rapport Side iii 10.3 Beskrivelse af de gennemførte analyser Univariate analyser Bivariate analyser GAP-analyser... 73

6 Rapport Side 1 1. INDLEDNING Skole og Fritid i Gentofte Kommune har bedt NIRAS Konsulenterne om at gennemføre en temperaturmåling på kommunens skoler. Undersøgelsen er foretaget blandt forældre til børn på kommunens skoler og blandt skolernes medarbejdere. Undersøgelsens formål er at belyse forældres og ansattes tilfredshed med skolerne i Gentofte kommune og deres vurderinger af, hvad der eventuelt kan gøres bedre. Specifikt kortlægger denne rapport forældrenes og medarbejdernes tilfredshed med de forskellige dele af skoletilbuddene, herunder tilfredsheden med generelle forhold, undervisningen, GFO en og det sociale miljø, samt de fysiske rammer og den daglige ledelse. Resultaterne af undersøgelsen skal være med til at danne baggrund for den fortsatte udvikling af såvel det samlede skolevæsen som den enkelte skole. Formålet er at skabe klarhed over, hvilke behov forældre og medarbejdere på kommunens skoler har i forhold til fremtidige prioriteringer for skolevæsenet og de enkelte skoler. Rapporten er et dialogværktøj og udgør ét blandt flere input, der bør inddrages i det videre arbejde med skoleudviklingen i Gentofte Kommune. Således skal undersøgelsens resultater indgå i den fortsatte dialogproces, der foregår i kommunen som udgangspunkt for drøftelser i Børne- og Skoleudvalget og skolebestyrelserne på de enkelte skoler. Som udgangspunkt for drøftelserne i skolebestyrelserne er der endvidere udarbejdet en rapport for hver enkelt skole i Gentofte kommune, der beskriver forældrenes og medarbejdernes tilfredshed med en række forhold på den enkelte skole. Skolerne vil modtage delrapporterne i uge 2, Kort beskrivelse af fremgangsmåde og datagrundlag Tilfredshedsundersøgelsen er gennemført blandt alle forældre, der har børn i Gentofte Kommunes skoler, og blandt skolernes lærere og pædagoger. Rapporten viser den overordnede svarfordeling for alle de forældre, der indgår i undersøgelsen, og tilsvarende for alle de medarbejdere, der indgår i undersøgelsen.

7 Rapport Side 2 Forældrene er blevet bedt om at besvare et spørgeskema for hvert barn, de har, som går på en af Gentofte Kommunes skoler. Samlet set svarer det til forældrene til børn. Alle lærere og pædagoger på Gentofte Kommunes skole er ligeledes blevet bedt om at besvare et spørgeskema. Samlet set drejer det sig om 898 medarbejdere. Dataindsamlingen er gennemført i perioden fra den 2. oktober til den 31. oktober Forældre og medarbejdere blev inviteret til at deltage i undersøgelsen via et brev med henvisning til det internetbaserede spørgeskema. Efter udløbet af den første svarfrist blev der udsendt en rykkerskrivelse, ligesom der via opslag på skoler og i lokalpressen blev mindet om undersøgelsen. Der er indkommet besvarelser fra forældre, hvilket giver en svarprocent på i alt 62% for denne gruppe, og 533 besvarelser fra medarbejdere, hvilket giver en svarprocent for denne gruppe på i alt 59%. Disse besvarelser udgør datagrundlaget for denne rapport. For denne type undersøgelser er det en tilfredsstillende svarprocent, som ligger fuldt på højde med andre sammenlignelige undersøgelser 1 Analyserne i rapporten bygger således på et solidt og validt datagrundlag. Der er gennemført frekvens- og GAP-analyser (se næste afsnit) af de indkomne besvarelser, og der er kommenteret på sammenhænge, der er statistisk signifikante. En nærmere redegørelse for dataindsamlingen og de anvendte metoder er beskrevet i kapitel Model for tilfredshed Der er udviklet en analysemodel, der giver et optimalt afsæt for dialog om fremtidige prioriteringer. Den består af to elementer: en strategisk spørgemetode prioriteringskort GAP Strategisk spørgemetode Undersøgelsen er tilrettelagt ud fra, at besvarelserne kan danne afsæt for drøftelser om såvel overordnede som konkrete prioriteringer. Det vil bl.a. sige, at der er udarbejdet en analysemodel, hvor der er skabt sammenhæng mellem de konkrete spørgsmål og de overordnede temaer, der med fordel kan arbejdes med. Undersøgelsen er således baseret på en model, der indfanger sammenhængen mellem 1 Se f.eks. Brugertilfredshedsundersøgelse blandt forældre til børn i dag- og fritidstilbud i Århus Kommune, December 2005.

8 Rapport Side 3 en række strategiske parametre og tilfredsheden hos forældre og medarbejdere på konkrete spørgsmål. Modellen er illustreret i figuren nedenfor. Figur 1-1: Model for måling af tilfredshed Spm Spm Spm Undervisningen Spm Spm Spm Undervisernes indsats Spm Spm Spm Spm Spm Spm Det sociale miljø Fysiske rammer Tilfredshed Spm Spm Spm Spm Spm Daglig ledelse Spm Spm Spm Generelle forhold Konkrete parametre Strategiske parametre Indsatsområder Resultatområder Figuren viser, hvorledes tilfredsheden hos forældre og medarbejdere påvirkes af en række faktorer, også kaldet strategiske parametre. Ved at forbedre indsatsen på de strategiske faktorer, vil det være muligt at øge tilfredsheden. Hver af de strategiske parametre kan måles ved hjælp af en række konkrete spørgsmål. I arbejdet med at identificere de relevante parametre/temaer med betydning for tilfredsheden har NIRAS Konsulenterne afholdt en række fokusgrupper blandt forældre og medarbejdere på Gentofte Kommunes skoler. På baggrund af fokusgrupperne er såvel de centrale parametre/temaer såvel som hvilke konkrete spørgsmål, der samlet set giver en dækkende beskrivelse af de pågældende parametre, således blevet identificeret. Herefter er der udarbejdet to spørgeskemaer et til medarbejderne og et til forældrene, som dermed kan anvendes i Gentofte Kommunes fremtidige arbejde med at udvikle skoleområdet.

9 Rapport Side Prioriteringskort - GAP I forhold til det fremadrettede arbejde med skoleområdet i Gentofte Kommune er det vigtigt ikke kun at have kendskab til forældrenes og de ansattes tilfredshed med forskellige forhold. Det er også vigtigt at have kendskab til, hvor vigtige de forskellige forhold er for de adspurgte. Derfor er der i spørgeskemaundersøgelsen spurgt både til tilfredsheden med en række forhold og til betydningen af disse forhold. Resultaterne er gjort anvendelige gennem en såkaldt GAPanalyse Sådan læser man prioriteringskortet Resultaterne af GAP-analysen er visualiseret i et såkaldt prioriteringskort. Kortene anskueliggør behovene for fremtidige prioriteringsområder på en let og overskuelig måde, og kortene kan dermed fungere som et værktøj i drøftelserne og prioriteringen af det fremtidige arbejde med skoleområdet. Et prioriteringskort viser både tilfredsheden med et forhold og den betydning, dette forhold tillægges 2. Placeringen af et tema på prioriteringskortet viser dermed behovet til den fremtidige indsats og prioritering. Dette er illustreret nedenfor. Figur 1-2: Eksempel på et prioriteringskort Fungerer Høj grad meget godt Praksis Tilfredshed Unødvendige styrker X (Tilpas) X Kan afvikles Styrker X X X (Vedligehold) X Fungerer godt Fungerer Lav grad Ikke godt X Lav prioritering (Observér) X Indsatsområder X (Prioritér) X Bør udvikles Ringe Lav grad Nogen Høj Stor grad Betydning for institutionen 2 GAP henviser til størrelsen af det gab, der er mellem de adspurgtes tilfredshed og den betydning, det tillægges.

10 Rapport Side 5 Prioriteringskortet består af et koordinatsystem med forældrenes eller medarbejdernes vurdering af deres tilfredshed med et givet forhold indplaceret på Y- aksen og deres vurdering af betydningen på X-aksen. Hvert tema eller spørgsmål er således plottet ind på kortene på baggrund af forældrenes eller medarbejdernes vurderinger. Tanken er, at der skal være overensstemmelse mellem tilfredsheden og den betydning, respondenterne tillægger det enkelte spørgsmål. Figuren er gennemskåret af en diagonal linje, der illustrerer, hvor emnerne ville have ligget, hvis der havde været fuld overensstemmelse mellem vurderingen af betydning og tilfredshed. Prioriteringskortet er opdelt i fire felter, der hver i sær symboliserer, hvilken vægt de forskellige spørgsmål bør tillægges i forbindelse med en politisk prioritering: Indsatsområder prioritér Styrker vedligehold Unødvendige styrker tilpas Lav prioritering observér En placering i feltet for indsatsområder er kendetegnet ved at have en høj betydning, men samtidig en lav grad af tilfredshed. En placering her illustrerer et behov for at opprioritere det pågældende temaområde i det fremtidige arbejde. Feltet unødvendige styrker indeholder temaer, der tillægges lav betydning, men som samtidig opnår en høj grad af tilfredshed. I forhold til disse emner bør der ske en tilpasning af indsatsen. Feltet lav prioritering betegner de emner, der både har lav grad af betydning og lav grad af tilfredshed. Disse emner bør observeres, men ellers ikke være mål for en fremtidig indsats. Feltet styrker er kendetegnet ved at blive tillagt stor betydning og samtidig have en høj grad af tilfredshed. Emner i dette felt bør som udgangspunkt vedligeholdes. Hvis emnerne er indplaceret under den diagonale linje, bør det dog samtidig overvejes, hvorvidt der skal ske en opprioritering, således at de ikke mister styrke og derved risikerer at blive indsatsområder. Prioriteringskortene skal først og fremmest anvendes til at skabe overblik og sætte dagsorden for drøftelser om prioriteringer. Idet prioriteringskortene giver

11 Rapport Side 6 et billede af afstanden mellem tilfredsheden og den betydning, spørgsmålet har for de adspurgte, indikerer de, hvor præcist Gentofte Kommune rammer forældres og medarbejderes præferencer på de enkelte emner og spørgsmål. Erfaringen viser, at der i GAP-analyser er en tendens til, at respondenterne oftere tilkendegiver, at et spørgsmål har større betydning, end der er tilfredshed med det. Dette hænger angiveligt sammen med, at mennesker altid stræber efter mere, og at man oftere er tilbøjelig til at trække tilfredsheden lidt ned frem for op. Man kan derfor ikke forvente et totalt sammenfald mellem tilfredshed og betydning. Vi tolker derfor, at der et sammenfald mellem de to, når de ligger i umiddelbar nærhed af den diagonale linje. Analysen er gennemført på et strategisk plan for hvert tema og på et mere operationelt plan. Dette betyder, at der i rapporten er præsenteret to typer prioriteringskort: ét overordnet prioriteringskort (se figur 1-3), der viser de enkelte temaers placering og en række specifikke prioriteringskort (se figur 1-4), der viser placeringen af de enkelte spørgsmål under hvert tema. Det er dermed muligt at aflæse, hvilke emner der bør prioriteres, og mere specifikt, hvilke af de konkrete parametre/spørgsmål der bør satses på. Dette er eksemplificeret i de to prioriteringskort nedenfor. Det ene diagram viser samtlige temaers indplacering på kortet. I den anden figur er de underspørgsmål, der indgår i teamet underviserne præsenteret. Figur 1-3: Prioriteringskort på temaniveau (forældre) E K S E M P E L

12 Rapport Side 7 Figur 1-4: Prioriteringskort for tema om underviserne (forældre) E K S E M P E L Spg. 1: faglige niveau Spg. 2: pædagogiske indsats Spg. 3: engagement i forhold til klassens sociale miljø Spg. 4: evner til at samarbejde med forældrene Rapportens kapitler I kapitel 2 følger en samlet præsentation af undersøgelsens resultater. Resultaterne af GAP-analyserne er samlet her, således at læseren hurtigt kan skabe sig et overblik over behovene for den fremtidige indsats på skoleområdet i Gentofte Kommune. Kapitel har karakter af en opsummering af undersøgelsen og kan i princippet stå alene og anvendes som resumé. I kapitel 3, 4, 5, 6 og 7 analyseres forældrenes og medarbejdernes tilfredshed med de konkrete parametre under hvert temaområde. Det vil her være muligt for læseren at få et indtryk af, hvordan forældrenes og medarbejdernes svar fordeler sig på de konkrete spørgsmåls svarkategorier. I kapitel 8 ses nærmere på tilfredsheden med GFO-ordningen blandt de forældre, der har børn i en af kommunens skolefritidsordninger. I Kapitel 9 præsenteres en konklusion af undersøgelsens resultater, og der fremsættes en række anbefalinger til det videre arbejde. Rapporten afsluttes i kapitel 10 med en nærmere redegørelse for dataindsamlingen, herunder bortfaldsanalyse og de anvendte metoder i forbindelse med undersøgelsen.

13 Rapport Side 8 2. OVERBLIK OVER CENTRALE PRIORITERINGSOMRÅDER I det følgende præsenteres en oversigt over de overordnede resultater fra tilfredshedsundersøgelsen blandt forældre til børn samt medarbejdere på Gentofte Kommunes skoler. Formålet med dette afsnit er at give læseren et overordnet overblik over resultaterne af den samlede undersøgelse. Som led i dette er der foretaget GAPanalyser af forældrenes og medarbejdernes tilfredshed med en række forhold samt deres vurdering af betydningen af disse forhold. På baggrund af disse analyser er der konstrueret en række prioriteringskort, således at behovene for fremtidige indsatsområder fremstår let overskueligt både i forhold til de overordnede, centrale temaer og de mere specifikke forhold. 2.1 Den samlede tilfredshed Forældrene og medarbejderne er i forbindelse med undersøgelsen blevet spurgt om deres tilfredshed med skolen. Både forældre og medarbejdere er blevet spurgt om deres tilfredshed på baggrund af deres samlede erfaringer. Forældrene er tillige blevet spurgt om, i hvor høj grad deres barns skole lever op til deres forventninger. Medarbejderne er blevet bedt om at tilkendegive, hvor tæt deres arbejdsplads er på det ideelle sted at være medarbejder Forældrenes samlede tilfredshed Af undersøgelsen fremgår det, at hele 73% af forældrene er tilfredse eller meget tilfredse med deres barns folkeskole alt i alt. Under en femtedel af forældrene (14%) tilkendegiver, at de er utilfredse eller meget utilfredse med deres barns folkeskole på baggrund af deres samlede erfaringer. Forældrene er ligeledes blevet spurgt om, i hvilken grad de synes, at deres barns skole lever op til deres samlede forventninger. 54% af forældrene har i den forbindelse tilkendegivet, at deres barns skole i høj grad eller i meget høj grad lever op til deres samlede forventninger, mens kun 9% har svaret i ringe grad eller slet ikke. En nærmere analyse af forældrenes svar viser, at forældre til børn i indskolingen er markant mere tilfredse end de øvrige forældre. Eksempelvis er hele 79% af

14 Rapport Side 9 forældrene til børn i indskolingen tilfredse eller meget tilfredse med deres barns folkeskole alt i alt, mens andelen hos forældre til børn i mellemskolen og udskolingen er henholdsvis 67% og 68%. Samme mønster ses i forhold til, i hvilken grad forældrene synes, at barnets skole lever op til deres samlede forventninger Medarbejdernes samlede tilfredshed Medarbejderne på Gentofte Kommunes skoler er blevet spurgt om deres samlede tilfredshed som medarbejder på skolen. Tre ud af fire af medarbejderne (74%) på skolerne i Gentofte Kommune er på baggrund af deres samlede erfaringer tilfredse eller meget tilfredse som medarbejdere på deres skole, mens kun 11% er enten utilfredse eller meget utilfredse. Medarbejderne er ligeledes blevet bedt om at vurdere, hvor langt deres arbejdsplads er fra det, de forestiller sig som det ideelle sted at være medarbejder. Mere end halvdelen, svarende til 55%, finder, at deres arbejdsplads er tæt på eller meget tæt på det ideelle sted, mens 19% mener, at det er langt fra eller meget langt fra. 2.2 Prioriteringskort over centrale temaer Det er som nævnt et formål med undersøgelsen at identificere behovene for fremtidige indsatsområder i forbindelse med den fortsatte udvikling af skoleområdet i Gentofte Kommune. I den forbindelse er der identificeret 7 centrale temaområder med betydning for tilfredsheden hos forældre og medarbejdere. Disse overordnede temaer er: Undervisningen Undervisernes indsats Det sociale miljø De fysiske rammer Den daglige ledelse De generelle forhold GFO I forhold til de emner, som blev udvalgt på baggrund af fokusgruppeinterviewene, er temaet GFO efter ønske fra Gentofte Kommune taget med i undersøgelsen.

15 Rapport Side 10 Der er gennemført GAP-analyser for en række af disse temaer og undertemaer, og resultaterne er præsenteret nedenfor på to prioriteringskort: et for forældrene og et for medarbejderne. På prioriteringskortene er tilfredsheden for alle forældre eller medarbejdere og deres vurdering af betydningen indplaceret på henholdsvis Y-aksen og X-aksen i et koordinatsystem. Tilfredsheden er omregnet og indplaceret på en skala 0-4. På baggrund af prioriteringskortene kan det vurderes, hvor der er størst uoverensstemmelse mellem tilfredsheden og vurderingen af betydningen. Kortene er derfor velegnede til at identificere mulige fremtidige indsatsområder. Den diagonale linje i figuren illustrerer, hvor temaerne ville have ligget, hvis der havde været fuld overensstemmelse mellem tilfredsheden og vurderingen af betydningen. Ikke alle temaerne er indplaceret på begge prioriteringskort. Dette skyldes forskelle i spørgsmålene til henholdsvis forældre og medarbejdere. Det generelle billede, der tegner sig, er, at både forældre og medarbejdere grundlæggende er tilfredse med en lang række af forholdene på skolerne i Gentofte kommune. Størstedelen af temaerne er således placeret i umiddelbar nærhed af den diagonale linje. Dette gælder både for forældre og medarbejdere. Temaerne behandles i det følgende, og der gås i dybden med de temaer, der ligger længst væk fra den optimale situation og/eller ligger tæt på feltet prioriter (i bunden til højre) Forældrenes behov til prioritering af temaer I figuren nedenfor er sammenhængen mellem forældrenes tilfredshed på samtlige temaer og deres vurdering af temaernes betydning illustreret.

16 Rapport Side 11 Figur 2-1: Prioriteringskort på temaniveau (forældre) Størstedelen af temaerne ligger placeret tæt på den diagonale linje, og der er en ret stærk sammenhæng mellem vurderingen af betydningen og tilfredsheden med forholdene. Enkelte af temaerne er dog placeret med større afstand til den diagonale linje og væsentligt tættere på feltet for områder, der bør prioriteres, end de øvrige temaer. Det er tilfældet for de fysiske rammer og for specialundervisningen, samt til dels også for det sociale miljø. Disse temaer skiller sig dermed ud fra det mere generelle og tilfredsstillende billede. For de fysiske rammer, er den samlede tilfredshed blandt forældrene noget lavere end for de øvrige temaer. Forældrenes tilfredshed med de fysiske rammer påvirkes af, at forældrene på fire skoler er markant mindre tilfredse end forældre på de øvrige skoler og dermed trækker temaets samlede placering på prioriteringskortet ned. For tre af disse skoler gælder det, at de på undersøgelsestidspunktet fortsat var under ombygning.

17 Rapport Side 12 For temaerne det sociale miljø og specialundervisningen gælder, at forældrene her er mere tilfredse end med temaet de fysiske rammer, og særligt er tilfredsheden med det sociale miljø relativt høj. Til gengæld er der også tale om de to temaer, som forældrene tillægger størst betydning, når de skal angive, hvor tilfredse de samlet set er med deres barns skole. Disse to temaer ligger således relativt tættere på feltet for indsatsområder og bør derfor ligesom de fysiske rammer prioriteres og i et eller andet omfang indgå i overvejelserne i forbindelse med udviklingen af skoleområdet. Det skal dog bemærkes, at forældrenes tilfredshed med det sociale miljø er næsthøjest blandt alle temaerne. I tilknytning til temaet specialundervisning bør det også bemærkes, at der er en væsentlig forskel på forældrenes tilfredshed afhængigt af, hvilken skole deres barn går på. Omkring halvdelen af skolerne placerer sig således et stykke under de øvrige målt på forældrenes grad af tilfredshed Medarbejdernes behov til prioritering af temaer I figuren nedenfor ses sammenhængen mellem medarbejdernes tilfredshed og deres vurdering af betydning inden for centrale temaer.

18 Rapport Side 13 Figur 2-2: Prioriteringskort på temaniveau (medarbejdere) Som hos forældrene viser figuren en generelt stærk sammenhæng mellem tilfredsheden og vurderingen af betydningen. Også hos medarbejderne er der dog nogle temaer, der adskiller sig ved at være placeret under de øvrige i forbindelse med tilfredsheden, men som vurderes at have samme grad af betydning som de øvrige temaer. Temaet de fysiske rammer er således placeret i feltet for indsatsområder, og temaet den daglige ledelse ligger ligeledes noget lavere end de øvrige. De øvrige temaer placerer sig alle tæt på den diagonale linje, og sammenhængene mellem medarbejdernes vurdering af tilfredshed og betydning må for disse temaer karakteriseres som tilfredsstillende. På baggrund af medarbejdernes besvarelser synes det således muligt at skabe forbedringer ved at fokusere på indsatsen i forhold til de fysiske rammer og den daglige ledelse.

19 Rapport Side 14 Resultaterne vedrørende de generelle temaer præsenteret i de to prioriteringskort ovenfor er baseret på besvarelserne af en række konkrete spørgsmål inden for hvert af temaerne. Forældrene og medarbejderne er således i undersøgelsen blevet bedt om at tilkendegive henholdsvis deres tilfredshed med en række specifikke forhold og hvilken betydning, de pågældende forhold har for deres samlede tilfredshed. I de følgende afsnit er analysen af de forskellige prioriteringsområder derfor specificeret yderligere. De konkrete spørgsmål er således indplaceret på prioriteringskort under hvert af de generelle temaer. Dette gør det muligt at se variationen inden for de enkelte temaer og i endnu højere grad målrette den fremtidige indsats. Temaerne analyseres i følgende rækkefølge: Undervisningen og undervisernes indsats Det sociale miljø De fysiske rammer Den daglige ledelse De generelle forhold GFO 2.3 Undervisningen og undervisernes indsats I relation til temaet om undervisning er der spurgt ind til en række forhold om selve undervisningen, undervisernes indsats og arbejdsbetingelser, og for forældrenes vedkommende om forhold vedrørende specialundervisningen. Forældrenes og medarbejdernes besvarelser er analyseret ved hjælp af en GAP-analyse, og resultaterne heraf er fremstillet nedenfor. I dette afsnit gives der således et overblik over, hvilke specifikke forhold der kan opprioriteres med mulighed for at forbedre forældrenes og medarbejdernes tilfredshed med det aktuelle tema Forældrenes vurderinger Figuren nedenfor viser sammenhængen mellem forældrenes vurdering af betydningen af en række specifikke forhold omkring undervisningen og tilfredsheden med disse forhold. Alt i alt tegner der sig et positivt billede af forældrenes vurdering af undervisningen på Gentofte Kommunes skoler. Samtlige af de konkrete forhold, der er

20 Rapport Side 15 spurgt til, placerer sig tæt på den diagonale linje, og der må siges at være en relativt god sammenhæng mellem tilfredshed og betydning. Figur 2-2: Prioriteringskort for tema om undervisningen (forældre) Spg. 1: Det faglige udbytte Spg. 2: Undervisningsmaterialernes kvalitet Spg. 3: Informationen om temadage/-uger Spg. 4: Brugen af IT i undervisningen Spg. 5: Brugen af intranettet Spg. 6: Synliggørelse af målsætninger og planer for klassen Spg. 7: Samarbejdet mellem skole og hjem Af samtlige underspørgsmål er der er størst uoverensstemmelse mellem forældrenes vurdering af betydningen af det faglige udbytte og tilfredsheden med dette forhold. For de øvrige forhold er der generelt en god overensstemmelse mellem vurderingen af betydning og tilfredshed og når det gælder informationen om temadage/-uger endda med en svag tendens til, at tilfredsheden overstiger vurderingen af betydningen. I relation til undervisningen synes det dermed ud fra forældrenes synspunkt at være mest hensigtsmæssigt at prioritere den fremtidige indsats inden for temaet om undervisning i forhold til det faglige udbytte.

21 Rapport Side 16

22 Rapport Side 17 Figur 2-3 nedenfor er sammenhængen mellem forældrenes vurdering af tilfredshed og betydning for de fire specifikke forhold vedrørende underviserne illustreret. Generelt tillægges alle fire forhold stor betydning, og den gennemsnitlige tilfredshedsscore hos forældrene er ligeledes forholdsvis høj. Dette viser sig ved, at alle fire forhold ligger tæt på den diagonale linje, og placeringerne er generelt tilfredsstillende. Forholdet omkring undervisernes pædagogiske indsats opnår dog en lidt lavere grad af tilfredshed hos forældrene i forhold til deres vurdering af dennes betydning og er således placeret en anelse længere væk fra de øvrige og fra den diagonale linje.

23 Rapport Side 18 Figur 2-3: Prioriteringskort for tema om underviserne (forældre) Spg. 1: faglige niveau Spg. 2: pædagogiske indsats Spg. 3: engagement i forhold til klassens sociale miljø Spg. 4: evner til at samarbejde med forældrene Forældre, der har eller har haft erfaring med tilbuddene om specialundervisning, er blevet bedt om at vurdere deres tilfredshed hermed samt betydningen af to forhold omkring denne. Figuren nedenfor viser sammenhængen mellem deres vurdering af tilfredshed og betydning for henholdsvis tilbuddene om specialundervisning og kvaliteten i specialundervisningen. For begge forhold omkring specialeundervisningen gælder det, at de tillægges en stor grad af betydning, som graden af tilfredshed ikke står mål med. Det bør endvidere fremhæves, at kvaliteten i specialundervisningen opnår højere tilfredshed end forældrenes vurdering af deres tilfredshed med tilbuddene, som tillige nærmere sig en placering i feltet for indsatsområder.

24 Rapport Side 19 Figur 2-4: Prioriteringskort for tema om specialundervisningen (forældre) Spg. 1: Tilbuddene om specialundervisning Spg. 2: Kvaliteten i specialundervisningen Medarbejdernes vurderinger I dette afsnit analyseres det, om der er overensstemmelse mellem holdningen til, hvad medarbejderne mener, har betydning, og hvad de er tilfredse med i forhold til undervisningen og deres egen indsats.

25 Rapport Side 20 Figur 2-5: Prioriteringskort tema om undervisningen (medarbejdere) Spg. 1: Den generelle kvalitet i undervisningen Spg. 2: Muligheden for at planlægge undervisningen Spg. 3: Muligheden for at gennemføre undervisningen Spg. 4: Undervisningsmaterialernes kvalitet Spg. 5: Forløbet af temadage/-uger Spg. 6: Brugen af IT i undervisningen Spg. 7: Brugen af intranettet Spg. 8: Tilbuddene om specialundervisning Spg. 9: Tiden til det enkelte barn Spg. 10: Samarbejdet mellem skole og hjem Det generelle billede er, at der for de fleste spørgsmåls vedkommende er sammenhæng mellem medarbejdernes tilfredshed og den betydning, forholdet tillægges. Et enkelt forhold skiller sig dog væsentligt ud og placerer sig i feltet for indsatsområder, nemlig tiden til det enkelte barn. En række andre forhold, heriblandt muligheden for at gennemføre undervisningen og tilbuddene om specialundervisning, er i udgangspunktet godt placeret, men kan potentielt set forbedres.

26 Rapport Side 21 Figuren nedenfor viser overensstemmelsen mellem medarbejdernes vurdering af tilfredsheden med og betydningen af en række forhold vedrørende deres egen indsats og arbejdsbetingelser. Figur 2-6: Prioriteringskort tema om egen indsats og arbejdsbetingelser (medarbejdere) Spg. 1: Udnyttelsen af dine faglige kvalifikationer i hverdagen Spg. 2: Andelen af undervisning uden for linjefag Spg. 3: Dine færdigheder i brug af IT i undervisningen Spg. 4: Opmærksomheden omkring din faglige og personlige udvikling Spg. 5: Mulighederne for efteruddannelse Spg. 6: Dit engagement i hverdagen Spg. 7: Dit engagement i forhold til det sociale miljø i klasserne Spg. 8: Dine kompetencer til at samarbejde med forældrene Spg. 9: Balancen mellem arbejdstid og arbejdsmængde Spg. 10: Synliggørelse af målsætninger og planer for klassen Tre forhold påvirker det generelle billede af medarbejdernes samlede vurdering af egen indsats og arbejdsbetingelser i negativ retning. Disse tre forhold relaterer sig til medarbejdernes vurdering af deres arbejdsbetingelser og ligger væsentligt dårligere placeret end de øvrige. To forhold ligger ligefrem placeret i feltet for indsatsområder, nemlig balancen mellem arbejdstid og arbejdsmængde og

27 Rapport Side 22 mulighederne for efteruddannelse. Opmærksomheden omkring faglig og personlig udvikling ligger lidt bedre placeret. De øvrige forhold, der relaterer sig til medarbejdernes engagement og kompetencer, er kendetegnet ved at have en stærk sammenhæng mellem vurderingen af tilfredsheden og betydningen. Disse forhold ligger alle meget tæt på den diagonale linje, andelen af undervisning uden for linjefag vurderes dog med en højere grad af tilfredshed end betydning. 2.4 Det sociale miljø Det sociale miljø er et af de områder, hvor der ifølge forældrenes og medarbejdernes tilkendegivelser er potentiale for at skabe forbedringer. Forældrene er i undersøgelsen blevet stillet fem spørgsmål om konkrete forhold med relation til det sociale miljø, mens medarbejderne er blevet stillet otte spørgsmål. Sammenhængen mellem deres vurdering af tilfredsheden med disse specifikke forhold og betydningen heraf er analyseret nedenfor Forældrenes vurdering Prioriteringskortet nedenfor viser forældrenes vurderinger af de fem konkrete forholds betydning og deres tilfredshed med disse, som de er nu. Forældrene tillægger forholdene omkring det sociale miljø en meget høj grad af betydning og er generelt set også forholdsvist tilfredse, dog ikke i helt samme målestok som den betydning, de tillægger forholdene. To forhold er særligt medvirkende til, at temaet samlet set er præget af en vis grad af uoverensstemmelse mellem tilfredshed og betydning. Dette skyldes forældrenes vurderinger af omgangstonen mellem eleverne og håndteringen af mobning. Her kan der altså sættes ind i arbejdet med at forbedre det sociale miljø. Det sociale miljø og samvær i klassen er ligeledes et forhold, der kan sættes ind overfor, om end behovet ud fra forældrenes vurderinger ikke er det samme her. Forældrene er generelt meget tilfredse med de øvrige forhold, og særligt forholdet dit barns glæde ved at gå i skole vurderes til at have en endog meget høj grad af tilfredshed og helt afgørende betydning. Her er der altså grund til at være tilfreds med skolernes indsats.

28 Rapport Side 23 Figur 2-7: Prioriteringskort for tema om det sociale miljø (forældre) Spg. 1: Dit barns glæde ved at gå i skole Spg. 2: Omgangstonen mellem eleverne Spg. 3: Omgangstonen mellem elever og medarbejdere Spg. 4: Håndtering af mobning Spg. 5: Det sociale miljø og samvær i klassen Medarbejdernes vurderinger For medarbejderne er der ligeledes i forhold til det sociale miljø et mindre potentiale for forbedringer. Det generelle billede, der tegnes i figuren nedenfor, er dog for en række forhold omkring det sociale miljø ganske tilfredsstillende. Dette gælder de forskellige former for samarbejdsrelationer og for omgangstonen mellem medarbejdere og elever. Medarbejdernes besvarelser peger på, at der i forhold til ro og orden i klassen, håndtering af mobning mellem eleverne og glæden ved at gå på arbejde er plads til at skabe forbedringer i forhold til sammenhængen mellem den vurderede betydning og tilfredshed. Det samme gælder for omgangstonen mellem eleverne, hvor potentialet for at skabe forbedringer er en smule større.

29 Rapport Side 24 Figur 2-8: Prioriteringskort tema om det sociale miljø (medarbejdere) Spg. 1: Din glæde ved at gå på arbejde Spg. 2: Det faglige samarbejde med dine kolleger med samme uddannelsesbaggrund Spg. 3: Det faglige samarbejde med dine kolleger med anden uddannelsesbaggrund Spg. 4: Samarbejdet i dit undervisningsteam Spg. 5: Omgangstonen mellem elever og medarbejdere Spg. 6: Omgangstonen mellem eleverne Spg. 7: Håndtering af mobning mellem eleverne Spg. 8: Ro og orden i klassen 2.5 De fysiske rammer De fysiske rammer er det temaområde, som både blandt forældre og medarbejdere opnår den laveste grad af tilfredshed i forhold til vurderingen af betydningen. I det følgende analyseres forældrenes og medarbejdernes vurderinger af konkrete forhold vedrørende de fysiske rammer samt deres betydning for placeringen på prioriteringskortet for temaet som helhed Forældrenes vurderinger Forældrene er blevet bedt om at vurdere syv konkrete forhold vedrørende de fysiske rammer. Alle syv forhold er på prioriteringskortet placeret under den diagonale linje og indikerer derfor uoverensstemmelse mellem forældrenes vurdering af betydning og tilfredshed. Fire af forholdene ligger dog forholdsvist tæt på linjen, mens tre specifikke forhold er placeret et stykke under de øvrige i eller

30 Rapport Side 25 meget tæt på feltet for indsatsområder. Disse er rengøring og indeklima, undervisningsområdernes størrelse i forhold til elevtallet og trafiksikkerheden ved skolen. Figur 2-9: Prioriteringskort for tema om de fysiske rammer (forældre) Spg. 1: Undervisningsområdernes generelle standard Spg. 2: Undervisningsområdernes størrelse i forhold til elevantallet Spg. 3: IT-faciliteterne (udstyr, netadgang etc.) Spg. 4: Inventaret Spg. 5: Rengøring og indeklima Spg. 6: Udendørsfaciliteter og -arealer Spg. 7: Trafiksikkerheden ved skolen Det fremgår således af figuren ovenfor, at det største potentiale for at skabe forbedringer set fra forældrenes perspektiv er ved at forbedre forholdene omkring rengøring og indeklima, trafiksikkerheden ved skolen og undervisningsområdernes størrelse i forhold til elevtallet. Både hvad angår rengøring og indeklima og inventaret er der en forholdsvis stor spredning afhængigt af, hvilken skole forældrenes barn går på. I forhold til problematikken om rengøring og indeklima skiller fire skoler sig ud ved at opnå væsentligt lavere tilfredshedsvurderinger end de øvrige. To af disse er under ombygning, og dette kan således være medvirkende til den lavere grad af tilfredshed blandt forældrene på disse to skoler. Da også skoler, der ikke er under

31 Rapport Side 26 ombygning, får relativt lave tilfredshedsvurderinger i forhold til rengøring og indeklima, tyder det dog på, at andre forhold også er på spil. Dette understreges også af forældrenes kvalitative bemærkninger til spørgeskemaet, da en væsentlig del af kommentarerne til de fysiske rammer relaterer sig til mangelfuld rengøring, særligt i forbindelse med toiletforholdene. Vedrørende spørgsmålet om undervisningsområdernes størrelse i forhold til elevtallet skal et centralt forhold nævnes. I forbindelse med ombygning af skolerne er der ændret væsentligt på skolernes udseende både i forhold til tidligere og i forhold til den traditionelle måde at indrette skoler på. Således kan der være en skævhed i besvarelserne alt afhængigt af, hvad forældrene opfatter som værende undervisningsområder. Blandt forældrenes kvalitative bemærkninger er det således også i overvejende grad kommentarer til klasselokalernes størrelser, der dominerer. Det generelle budskab, der fremsættes, er, at de er for små til at undervise klasser med den nuværende klassekvotient i. Forældrene på en enkelt skole er markant mere tilfredse med inventaret end på de øvrige skoler. Blandt forældre på to andre skoler er der dog markant lavere tilfredshed end på de øvrige, og dermed er disse skoler med til at trække temaets placering nedad på kortet. Det skal samtidig bemærkes, at begge disse skoler er under ombygning Medarbejdernes vurderinger Blandt medarbejderne er der i endnu højere grad end blandt forældrene uoverensstemmelse mellem den betydning, de konkrete forhold i tilknytning til de fysiske rammer tillægges, og tilfredsheden. Dette fremgår af figuren nedenfor, hvor tilfredsheden for samtlige seks forhold må karakteriseres som lav, på trods af at betydningen vurderes forholdsvist høj.

32 Rapport Side 27 Figur 2-10: Prioriteringskort tema om de fysiske rammer (medarbejdere) Spg. 1: Undervisningsområdernes generelle standard Spg. 2: Undervisningsområdernes størrelse i forhold til elevantallet Spg. 3: IT-faciliteterne (udstyr, netadgang etc.) Spg. 4: Inventaret Spg. 5: Rengøring og indeklima Spg. 6: Udendørsfaciliteter og -arealer Det fremgår af figuren, at ét forhold IT-faciliteterne ikke befinder sig i eller på kanten af feltet for indsatsområder. For de øvrige forhold er medarbejdernes vurdering af deres tilfredshed lav, og sammenfaldet mellem tilfredshed og betydning ligeledes lav. Dette gælder specielt undervisningsområdernes generelle standard og undervisningsområdernes størrelse i forhold til elevtallet. Medarbejderne finder således ikke de fysiske rammer optimale. En alternativ forklaring kunne dog også være, at der fra Gentofte Kommunes side ikke har været nok fokus på at implementere nye læringsformer, der passer til de fysiske rammer. 2.6 Den daglige ledelse Blandt medarbejderne er den daglige ledelse ligeledes et af de temaer, der er placeret forholdsvist tæt på feltet for indsatsområder på prioriteringskortet.

33 Rapport Side 28 Medarbejderne er blevet bedt om at vurdere betydningen af en række forhold relateret til den daglige ledelse og deres tilfredshed med disse. Resultaterne fremgår af figuren nedenfor. Figur 2-11: Prioriteringskort tema om den daglige ledelse (medarbejdere) Spg. 1: Gennemsigtigheden af organisationsstrukturen Spg. 2: Ledelsens tydelighed/ synlighed Spg. 3: Ledelsen evne til at tegne et billede af fremtiden Spg. 4: Fastholdelsen af det faglige niveau Spg. 5: Evnen til at fastholde medarbejdere Figuren viser, at der for alle fem konkrete forhold om den daglige ledelse er afstand mellem medarbejdernes vurdering af betydningen og deres vurdering af tilfredsheden. To forhold skiller sig dog ud og har derfor særlig indflydelse på den samlede placering af temaet på prioriteringskortet. Ledelsens tydelighed/synlighed og evnen til at fastholde medarbejdere er således nærmere en placering som indsatsområder på prioriteringskortet end de øvrige. Disse to forhold vurderes at have den største grad af betydning, men opnår samtidig den laveste grad af tilfredshed blandt medarbejderne. På baggrund af medarbejder-

34 Rapport Side 29 nes besvarelser bør der fokuseres på særligt disse to forhold i arbejdet med at øge tilfredsheden med den daglige ledelse Generelle forhold Forældrene er blevet bedt om at vurdere tre såkaldte generelle forhold. Disse er information mellem skole og hjem, kontinuiteten i lærerstaben og madordningen på skolen. Figuren nedenfor viser, at placeringen af kontinuiteten i lærerstaben ligger lidt under den diagonale linje, og at der derfor er en vis uoverensstemmelse mellem den betydning, det har for forældrene, og tilfredsheden. Figuren viser også, at forældrene generelt ikke vægter madordningen på skolen højt. Forældrene tillægger madordningen både lav betydning og lav tilfredshed, hvilket fører til, at der er harmoni mellem de to forhold. Et tilsvarende mønster, men mere dog på et højere niveau, ses i forbindelse med informationen mellem skole og hjem. 3 Forældrene er alene blevet bedt om tilkendegive, om de er enige eller uenige i fire udsagn om den daglige ledelse, hvorfor der ikke er lavet prioriteringskort på dette spørgsmål for forældrenes vedkommende. Forældrenes svar er opstillet i frekvenstabeller og fremgår af afsnit 6.1

35 Rapport Side 30 Figur 2-12: Prioriteringskort for tema om de generelle forhold (forældre) Spg. 1: Information mellem skole og hjem Spg. 2: Kontinuiteten i lærerstaben Spg. 3: Madordningen på skolen 2.8 Tilfredshed med GFO Forældre med børn i en af Gentofte Kommunes fritidsordninger (GFO) er i forbindelse med tilfredshedsundersøgelsen ligeledes blevet bedt om at vurdere en række forhold omkring GFO en. Resultaterne af deres svar er samlet i figuren nedenfor.

36 Rapport Side 31 Figur 2-13: Prioriteringskort for tema om GFO (forældre) Spg. 1: Aktiviteterne i GFO en Spg. 2: Den pædagogiske indsats Spg. 3: Personalets engagement i hverdagen Spg. 4: Den daglige kontakt til personalet Spg. 5: Kontakten mellem skole og GFO Spg. 6: Samarbejdet mellem lærerne og pædagogerne Spg. 7: Den fysiske indretning af GFO en Spg. 8: Fordelingen af pædagoger og pædagogmedhjælpere Overordnet set har de konkrete forhold omkring GFO en, der er spurgt ind til i spøgeskemaet, en god og tilfredsstillende placering på prioriteringskortet. De fleste forhold er placeret lige ved eller tæt på den diagonale linje, og der er god overensstemmelse mellem tilfredshed og betydning. Spørgsmålene vedrørende aktiviteterne i GFO en, den daglige kontakt til personalet, kontakten mellem skole og GFO, og samarbejde mellem lærerne og pædagogerne ligger stort set placeret optimal på linien. Et enkelt forhold skiller sig dog ud fra de øvrige, nemlig den fysiske indretning af GFO en. Sammenhængen mellem betydningen af dette forhold for forældrene og graden af deres tilfredshed er svagere her end for de øvrige, og placeringen er derfor tættere på feltet for indsatsområder. I forældrenes kvalitative bemærkninger i forbindelse med undersøgelsen oplyser end del forældre, at de er

37 Rapport Side 32 utilfredse med, at GFO en ikke har sine egne lokaler, men deler dem med skolen. Af prioriteringskortet fremgår det, at fordelingen af pædagoger og pædagogmedhjælpere tillægges en relativt lille grad af betydning sammenlignet med de øvrige forhold omkring GFO en. Tilfredsheden er til gengæld høj.

38 Rapport Side TILFREDSHED MED UNDERVISNINGEN I dette afsnit analyseres henholdsvis forældrenes og medarbejdernes tilfredshed med en række specifikke forhold omkring undervisningen. Data præsenteres i tabeller, hvilket giver mulighed for konkret at se, hvordan forældre og medarbejdere fordeler sig på de enkelte spørgsmål (spredning). Resultaterne af tilfredshedsundersøgelsen viser, at tilfredsheden med undervisningen er temmelig høj blandt både forældrene og medarbejderne. Det samme gør sig gældende for forældrenes tilfredshed med underviserne og medarbejdernes vurderinger af egne kompetencer og engagement. Medarbejdernes tilfredshed med en række forhold omkring deres arbejdsbetingelser er lidt lavere. Tilfredsheden blandt forældrene og medarbejderne vedrørende specialundervisningen er noget lavere. Det er dog stadig størstedelen af forældrene, der tilkendegiver, at de er tilfredse, mens omkring halvdelen af medarbejderne tilkendegiver, at de er tilfredse. 3.1 Forældrenes tilfredshed med undervisningen Forældrene er i forbindelse med undersøgelsen af deres tilfredshed med undervisningen generelt blevet stillet en række konkrete spørgsmål om undervisningen og om underviserne. Resultaterne af deres besvarelser er samlet i Tabel 3-1 og Tabel 3-2.

39 Rapport Side 34 Tabel 3-1: Hvordan vurderer du følgende forhold omkring undervisningen? utilfreds Utilfreds Hverken/ eller Tilfreds tilfreds I alt Det faglige udbytte (n = 4089)* Undervisningsmaterialernes kvalitet (n= 4048) Brugen af IT i undervisningen (n= 3466) Information om temadage/-uger (n= 4088) 2% 9% 13% 46% 30% 100% 1% 9% 21% 52% 17% 100% 4% 14% 30% 38% 14% 100% 1% 5% 15% 47% 33% 100% Brugen af intranettet (n= 3536) 4% 10% 27% 35% 23% 100% Synliggørelse af målsætninger og planer for klassen (n= 4054) Samarbejde mellem skole og hjem (n= 4127) 2% 8% 19% 44% 27% 100% 1% 5% 13% 44% 37% 100% * n = antal besvarelser Det fremgår af Tabel 3-1, at tre ud af fire af alle forældre (76%) er tilfredse eller meget tilfredse med det faglige udbytte af undervisningen, mens 11% er utilfredse eller meget utilfredse. Samtidig er 69% af forældrene tilfredse eller meget tilfredse med undervisningsmaterialernes kvalitet, mens 10% er utilfredse eller meget utilfredse. En nærmere analyse viser, at det særligt er forældre til børn i indskolingen, som er tilfredse eller meget tilfredse med det faglige udbytte, idet hele 84% af disse svarer dette. Til sammenligning udgør denne andel omkring 70% hos forældre til børn i mellemskolen og udskolingen. Det samme mønster gør sig gældende for tilfredsheden med undervisningsmaterialernes kvalitet. 78% af forældrene til børn i indskolingen er tilfredse eller meget tilfredse, mens den tilsvarende andel blandt forældre til børn i mellemskolen og udskolingen er henholdsvis 54% og 59%. I Tabel 3-1 ses det ligeledes, at forældrenes tilfredshed med brugen af IT i undervisningen er noget mindre end deres tilfredshed med det faglige udbytte og undervisningsmaterialernes kvalitet. Kun ca. halvdelen af forældrene (52%) svarer i tilfredshedsundersøgelsen, at de er tilfredse eller meget tilfredse med

40 Rapport Side 35 brugen af IT i undervisningen, mens næsten hver femte (18%) tilkendegiver, at de er utilfredse eller meget utilfredse hermed. Af tabellen fremgår det også, at hele 81% af forældrene er tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet mellem skole og hjem, og tilsvarende er 80% af forældrene tilfredse eller meget tilfredse med informationen om temadage/-uger. For begge disse spørgsmål er det kun en meget lille del af forældrene (6%), der svarer, at de er utilfredse eller meget utilfredse. Der er ligeledes en stor grad af tilfredshed med synliggørelsen af målsætninger og planer for klassen, idet syv ud af ti forældre er tilfredse eller meget tilfredse hermed, mens 10% erklærer sig utilfredse eller meget utilfredse hermed. Forældrene er til gengæld knap så tilfredse med brugen af intranettet. På dette spørgsmål svarer 58%, at de er tilfredse eller meget tilfredse, mens 14% svarer, at de er utilfredse eller meget utilfredse med brugen af intranettet. I tabellen nedenfor er forældrenes svar på en række spørgsmål om underviserne præsenteret. Det fremgår heraf, at der generelt er en meget høj grad af tilfredshed med undervisernes evner og indsats. Tabel 3-2: Hvordan vurderer du følgende forhold omkring undervisernes? utilfreds Utilfreds Hverken/eller Tilfreds tilfreds I alt faglige niveau (n= 4016) pædagogiske indsats (n= 4064) engagement i forhold til klassens sociale miljø (n= 4044) evner til at samarbejde med forældrene (n= 4044) 1% 4% 10% 42% 43% 100% 1% 6% 14% 39% 40% 100% 1% 4% 13% 39% 43% 100% 2% 5% 13% 41% 40% 100% Hele 85% af forældrene er således tilfredse eller meget tilfredse med undervisernes faglige niveau. Det samme gælder for 79% af forældrene i forhold til undervisernes pædagogiske indsats. En nærmere analyse viser, at tilfredsheden igen er størst blandt forældre til børn i indskolingen. Mere end otte ud af ti af disse forældre er tilfredse eller meget tilfredse med undervisernes pædagogiske indsats. Den tilsvarende andel hos forældre til børn i mellemskolen og udskolingen er syv ud af ti.

41 Rapport Side 36 Tabel 3-2 viser også, at 82% af forældrene er tilfredse eller meget tilfredse med undervisernes engagement i forhold til klassens sociale miljø, mens kun 5% er utilfredse eller meget utilfredse hermed. Tilsvarende er 81% af forældrene tilfredse eller meget tilfredse og kun 7 % utilfredse eller meget utilfredse med undervisernes evner til at samarbejde med forældrene. 3.2 Medarbejdernes tilfredshed med undervisningen Medarbejderne er ligesom forældrene blevet bedt om at vurdere deres tilfredshed med en række forhold vedrørende undervisningen og efterfølgende vedrørende deres egen indsats og arbejdsbetingelser. Tilfredsheden med en række forskellige forhold vedrørende undervisningen er meget varierende. Medarbejdernes tilfredshed med eksempelvis kvaliteten i undervisningen er meget høj, mens deres tilfredshed med tiden til det enkelte barn er meget lav. Som det fremgår af tabellen nedenfor, er en overvejende del af medarbejderne tilfredse eller meget tilfredse med den generelle kvalitet i undervisningen. Næsten 9 ud af 10 medarbejdere (87%) har således tilkendegivet dette, mens kun 2% har svaret, at de er utilfredse eller meget utilfredse med kvaliteten i undervisningen. Lidt over 6 ud af 10 medarbejdere er tilfredse eller meget tilfredse med undervisningsmaterialernes kvalitet (64%) og med forløbet af temadage/-uger (63%). For disse to forhold er henholdsvis 13% og 15% af medarbejderne utilfredse eller meget utilfredse. Det fremgår ligeledes af tabellen nedenfor, at 68% af medarbejderne er tilfredse eller meget tilfredse med brugen af intranettet, mens 12% er utilfredse eller meget utilfredse hermed.

Gentofte Kommune. Brugertilfredshedsundersøgelse. (Medarbejdere) Delrapport for Maglegårdsskolen. Januar NIRAS Konsulenterne A/S

Gentofte Kommune. Brugertilfredshedsundersøgelse. (Medarbejdere) Delrapport for Maglegårdsskolen. Januar NIRAS Konsulenterne A/S Gentofte Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse (Medarbejdere) Delrapport for Maglegårdsskolen Januar 2007 NIRAS Konsulenterne A/S 1. Indledning Skole og Fritid i Gentofte Kommune har bedt NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Gentofte Kommune. Brugertilfredshedsundersøgelse. (Forældre) Delrapport for Maglegårdsskolen. Januar 2007. NIRAS Konsulenterne A/S

Gentofte Kommune. Brugertilfredshedsundersøgelse. (Forældre) Delrapport for Maglegårdsskolen. Januar 2007. NIRAS Konsulenterne A/S Gentofte Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse (Forældre) Delrapport for Maglegårdsskolen Januar 2007 NIRAS Konsulenterne A/S 1. Indledning Skole og Fritid i Gentofte Kommune har bedt NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Hovedrapport - daginstitutioner Forældretilfredshed 2010. Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune

Hovedrapport - daginstitutioner Forældretilfredshed 2010. Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse Introduktion til undersøgelsen...3 Sammenfatning...4 Samlet tilfredshed...5 Samlet tilfredshed på tværs af institutionerne...6 Barnets

Læs mere

Medarbejdertilfredshedsanalyse 2005

Medarbejdertilfredshedsanalyse 2005 Medarbejdertilfredshedsanalyse 2005 Benchmarkingrapport Rapporten er baseret på 4.226 besvarelser ud af 5.510 mulige. Svarprocenten er %. MarkedsConsult A/S Side 1 Indledning Medarbejdertilfredshed spiller

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

Brøndby Kommune. Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008

Brøndby Kommune. Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008 Brøndby Kommune Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008 Høj tilfredshed og stor fastholdelsesgrad drevet af glæde ved de nærmeste forhold ved arbejdet 1.950 medarbejdere deltog fin svarprocent på 75 totalt,

Læs mere

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011 Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 11 Marts 11 Svarprocent: 89% (7 besvarelser ud af 79 mulige) Skolerapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger

Læs mere

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2015

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2015 KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2015 KALUNDBORG FORSYNING Totalrapport December 2015 Antal besvarelser: Svarprocent: 558 28% INDHOLD 3 HOVEDRESULTATER OPSUMMERET 4 OM DENNE RAPPORT 4 EFFEKTANALYSE 5 OPBYGNING

Læs mere

Center for Sundhed og Velfærd. Tilfredshedsundersøgelse. Brugertilfredshedsundersøgelse blandt modtagere af hjemmepleje og beboere i plejebolig

Center for Sundhed og Velfærd. Tilfredshedsundersøgelse. Brugertilfredshedsundersøgelse blandt modtagere af hjemmepleje og beboere i plejebolig Center for Sundhed og Velfærd Tilfredshedsundersøgelse Brugertilfredshedsundersøgelse blandt modtagere af hjemmepleje og beboere i plejebolig Efteråret 2014 Indhold SAMMENFATNING... 3 TILFREDSHED MED HJEMMEPLEJEN...

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2013

Brugerundersøgelsen 2013 Brugerundersøgelsen 2013 Statsfængslet i Ringe Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Februar 2014 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2013 Statsfængslet i Ringe

Læs mere

NaturErhvervstyrelsen

NaturErhvervstyrelsen NaturErhvervstyrelsen Kundetilfredshedsundersøgelse juni 2015 894 respondenter 14. Juni 2015 til 13. juli 2015 1 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen... 3-6 Hovedkonklusioner... 7-10 Gennemgang af resultater

Læs mere

2012 Elevtrivselsundersøgelsen December 2012

2012 Elevtrivselsundersøgelsen December 2012 12 Elevtrivselsundersøgelsen December 12 For erhvervsuddannelserne Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Svarprocent: 91% (59 besvarelser ud af 646 mulige) Skolerapport Velkommen til Elevtrivselsundersøgelsen

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011 Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 11 Marts 11 Svarprocent: 73% (151 besvarelser ud af 7 mulige) Skolerapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger

Læs mere

Hovedrapport. Brugerundersøgelse om hjemmehjælp 2014

Hovedrapport. Brugerundersøgelse om hjemmehjælp 2014 Hovedrapport Brugerundersøgelse om hjemmehjælp 1 Om rapporten Dette er hovedrapporten til undersøgelsen. Heri vil resultaterne fra Esbjerg Kommune blive sammenlignet med resultaterne fra den tidligere

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Forældre til elever i folkeskoler (inkl. specialklasser) Landsdækkende baselinemåling 2014 Antal beelser: 1.618 Svarprocent: 50,2 % Side 1 ud af 13 sider Introduktion Økonomi-

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2013

Brugerundersøgelsen 2013 Brugerundersøgelsen 2013 Københavns Fængsler Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Februar 2014 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2013 Københavns Fængsler

Læs mere

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe Kommune Udviklingssekretariatet Januar 2007 Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe, januar 2007 Indholdsfortegnelse: Rapportens opbygning:... 2 1. Sammenfatning...

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2011

Tilfredshedsundersøgelse 2011 Tilfredshedsundersøgelse 11 December 11 Svarprocent: % (4 besvarelser ud af 668 mulige) Uddannelsesrapport Introduktion Indhold 1. Introduktion, datagrundlag og Konklusion 2. Studieglæde, Udbytte og Loyalitet

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse 2014. test

Borgertilfredshedsundersøgelse 2014. test Borgertilfredshedsundersøgelse 2014 test Rapport August 2014 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen: 3 Økonomi og overordnet tilfredshed: 4 Fritid og kultur: 8 Trafik og affald: 10 Information fra kommunen:

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2014

Brugerundersøgelsen 2014 Brugerundersøgelsen 2014 Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Februar 2015 1 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2014 København og Nordsjælland Formålet med

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne 2008 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk:

Læs mere

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET Marts 2012 Indledning Vedtagelsen af tilbagetrækningsreformen i december 2011 får stor betydning for fremtidens arbejdsmarked. Reformen betyder, at flere vil blive tilskyndet

Læs mere

Randers Kommune Brugertilfredshed 2008. Skole & fritidsordning

Randers Kommune Brugertilfredshed 2008. Skole & fritidsordning Randers Kommune Brugertilfredshed 2008 Skole & fritidsordning Indhold 1 2 Introduktion Sammenfatning 3 5 3 Skole 4 Fritidsordning (SFO, fritidshjem og fritidsklub) 27 5 Bilag 36 6 2 1. Introduktion Randers

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2014

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2014 Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 14 Maj 14 Svarprocent: 91% (5 besvarelser ud af 55 mulige) Netværksrapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger

Læs mere

Nukissiorfiit Kundeundersøgelse 2015. Nukissiorfiit Svarprocent: 24% (1454/5977)

Nukissiorfiit Kundeundersøgelse 2015. Nukissiorfiit Svarprocent: 24% (1454/5977) Kundeundersøgelse 215 Svarprocent: 24% (1454/5977) Indhold Indhold Introduktion Indledning og konklusion 3 Resultatparametre Tilfredshed, Loyalitet 6 Strategiske indsatsparametre Hvor skal der sættes ind

Læs mere

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre 1. Indledende kommentarer. Nordsjællands Grundskole

Læs mere

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2014

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2014 Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 214 Maj 214 : ADHD Svarprocent: 68% (13 besvarelser ud af 19 mulige) Netværksrapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er,

Læs mere

Forældretilfredshed 2015

Forældretilfredshed 2015 Antal svar: 23, svarprocent: 77% INFORMATION OM UNDERSØGELSEN Forældretilfredshed 2015 er et samarbejde mellem Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO) og konsulentvirksomheden SURVIO. Formålet er

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 Haderslev Kommune Antal besvarelser: 141 TRIVSELSUNDERSØGELSE 213 Svarprocent: 75% Trivselsundersøgelse 213 SÅDAN LÆSER DU RAPPORTEN 1 Sådan læses rapporterne Resultatet af Trivselsundersøgelsen 213 for

Læs mere

Odder Fælles Skolevæsen April 2014

Odder Fælles Skolevæsen April 2014 Odder Fælles Skolevæsen April 04 Totalrapport Dokumentnr.: 77-04-5087 side Indhold.0 Indledning... 4.0 Opsamling på undersøgelsens resultater... 5. Styrkepositioner ved undersøgelsen... 5. Uviklingsområder...

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

UndervisningsMiljøVurdering

UndervisningsMiljøVurdering K i r k e H y l l i n g e s k o l e Bygaden 51, 4070 Kirke Hyllinge, tlf. 46 43 35 35, fax 46 43 35 20, mobil 24 48 45 56/20 48 26 23, www.krhskole.dk, krhskole@bramsnaes.dk Den 11. januar 2005 UndervisningsMiljøVurdering

Læs mere

Forældreundersøgelse 2008. Skoleområdet

Forældreundersøgelse 2008. Skoleområdet Forældreundersøgelse 2008 Skoleområdet 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 3 2. Metode... 4 2.1. Undersøgelsens opbygning og spørgsmål... 6 2.2. Fremadrettet brug af erfaringerne med første udgave

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

FAVRSKOV KOMMUNE 2016 FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE PÅ DAGPLEJE- OG DAGINSTITUTIONSOMRÅDET

FAVRSKOV KOMMUNE 2016 FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE PÅ DAGPLEJE- OG DAGINSTITUTIONSOMRÅDET FAVRSKOV KOMMUNE 2016 FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE PÅ DAGPLEJE- OG DAGINSTITUTIONSOMRÅDET 1 INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Sammenfatning og svarprocent Side 05 Afsnit 03 Dagplejen

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om deres pension

Det siger FOAs medlemmer om deres pension FOA Kampagne og Analyse 5. januar 2009 Det siger FOAs medlemmer om deres pension FOA har i perioden 28. oktober 2008 til 6. november 2008 gennemført et rundspørge om pension via forbundets elektroniske

Læs mere

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog 11. maj 2010 Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog Århus Kommune har siden 2006 henvist skolebegyndere med dansk som andetsprog og med et ikke uvæsentligt

Læs mere

Center For Ledelse og Personale 2012

Center For Ledelse og Personale 2012 Center For Ledelse og Personale 212 Trivsels og apv målingen 212 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter Patienters oplevelser i Region Nordjylland 202 Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.60 indlagte og 7.589 ambulante patienter Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Nordjylland Enheden

Læs mere

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2012

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2012 Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 12 Maj 12 Svarprocent: % (44 besvarelser ud af 56 mulige) Skolerapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering Mariagerfjord Kulturskole 2012 - Resultater

Undervisningsmiljøvurdering Mariagerfjord Kulturskole 2012 - Resultater Undervisningsmiljøvurdering Mariagerfjord Kulturskole 2012 - Resultater Det elektroniske spørgeskema blev i januar 2012 oploadet på Kulturskolens hjemmeside og sendt via mail til samtlige elever. I alt

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Rapport 2012 RANDERS KOMMUNE ALLE SKOLER OG SFO'ER Indledning Om rapporten: Denne rapport præsenterer resultaterne for Alle skoler og SFO'er/fritidshjem baseret på 5385 besvarelser

Læs mere

BRUGERTILFREDSHED FORÆLDRE TIL ELEVER I FOLKESKOLER (INKL. SPECIALSKOLER) LANDSDÆKKENDE BASELINEMÅLING 2017

BRUGERTILFREDSHED FORÆLDRE TIL ELEVER I FOLKESKOLER (INKL. SPECIALSKOLER) LANDSDÆKKENDE BASELINEMÅLING 2017 BRUGERTILFREDSHED FORÆLDRE TIL ELEVER I FOLKESKOLER (INKL. SPECIALSKOLER) LANDSDÆKKENDE BASELINEMÅLING 2017 INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Læsevejledning Side 04 Afsnit 03 Sammenfatning

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2009

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2009 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2009 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2009 2010 Arbejdsmiljøuddannelserne 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Arbejdspladsvurdering for Peder Lykke Skolen

Arbejdspladsvurdering for Peder Lykke Skolen Arbejdspladsvurdering for Peder Lykke Skolen Arbejdspladsvurderingen på Peder Lykke Skolen er vedtaget af skolens Sikkerhedsgruppe, som har valgt at benytte projektleder for Offensiv Strategi (BUF, Kontor

Læs mere

Holbæk Regionens Erhvervsråd. Tilfredshedsundersøgelse

Holbæk Regionens Erhvervsråd. Tilfredshedsundersøgelse Holbæk Regionens Erhvervsråd Tilfredshedsundersøgelse September 2010 Generelt om undersøgelsen Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 30. august 9. september 2010 Målgruppe: 413 virksomheder

Læs mere

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013 LEVUK Trivselsundersøgelse og APV 20. juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Intro... 3 2. De seks guldkorn... 3 De 6 guldkorn... 3 3. Trivsel og det psykiske arbejdsmiljø på LEVUK... 5 Teknik i den gennemførte

Læs mere

Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse 2010 VIA University College

Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse 2010 VIA University College Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse 200 VIA University College Afdelingsrapport for Medarbejdere afspændingspædagoguddannelsen i Randers Antal besvarelser: 9 Svarprocent VIA total 66,9% Rapporten

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 11 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 78% (7 besvarelser ud af 9 mulige) Enhedsrapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 5 Hvordan

Læs mere

Brugertilfredshed på aktivitetscentrene daghjem 2012. 1. Indledning... 2. 1.1 Kvalitet inden for givne rammer... 3

Brugertilfredshed på aktivitetscentrene daghjem 2012. 1. Indledning... 2. 1.1 Kvalitet inden for givne rammer... 3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1 Kvalitet inden for givne rammer... 3 1.2 Undersøgelsens fokusområder og opbygning... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 5 2.1 Hvad betyder tallene i tabellerne?...

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

VTU 2014 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse

VTU 2014 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse VTU 14 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse Hansenberg Svarprocent: 38% (31 besvarelser ud af 786 mulige) Skolerapport Introduktion Indholdsfortegnelse Indledning og datagrundlag Tilfredshed og Det fremtidige

Læs mere

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 Brugertilfredshedsundersøgelse For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent

Læs mere

Gladsaxe Kommune Borgerservice. Tilfredshedsundersøgelse 2008. December 2008

Gladsaxe Kommune Borgerservice. Tilfredshedsundersøgelse 2008. December 2008 Borgerservice Tilfredshedsundersøgelse 2008 December 2008 Indhold Slide nr. 3 Konklusioner 4 9 Tilfredshed alt i alt 11-13 Godt ved besøget og gode råd til Borgerservice 14 15 Henvendelse i Borgerservice

Læs mere

Lokal rapport Næsbjerg Skole - Forældre til elever i 0.-9. klasse - 2014. Side 1 ud af 16 sider

Lokal rapport Næsbjerg Skole - Forældre til elever i 0.-9. klasse - 2014. Side 1 ud af 16 sider Side 1 ud af 16 sider INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 3 RAPPORTENS OPBYGNING... 4 DEN SAMLEDE TILFREDSHED... 5 DE FEM HØJESTE OG DE FEM LAVESTE VURDERINGER... 6 STØRSTE FORSKELLE FRA KOMMUNENS GENNEMSNIT...

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB

GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB 1 INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Sammenfatning Side 05 Afsnit 03 Dagtilbud Side 09 Afsnit 04 Skole

Læs mere

UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE

UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE Grafikrapport UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE I Københavns Kommune Interviewperiode: Projektnr.: 17. - 25. november 2005 52924 Rapporteringsmåned: Supplerende rapport, februar 2006 Kunde:

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009. Skole og SFO

Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009. Skole og SFO Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009 Indhold 1 2 3 Introduktion 3 Læsevejledning 4 Skolen 6 4 SFO Bilag Rangering af samtlige spørgsmål 5 40 25 2 1. Introduktion Lyngby-Taarbæk Kommune har i løbet

Læs mere

Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd

Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd FOA Kampagne og Analyse 29. januar 2010 FOA har i perioden 15.-25. januar 2010 gennemført en undersøgelse om medlemmernes holdning til Ti bud på velfærd

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

BRUGERTILFREDSHED MED DAGTILBUD I RINGSTED KOMMUNE NOVEMBER 2012 ANTAL SVAR: 856 SVARPROCENT: 44%

BRUGERTILFREDSHED MED DAGTILBUD I RINGSTED KOMMUNE NOVEMBER 2012 ANTAL SVAR: 856 SVARPROCENT: 44% BRUGERTILFREDSHED MED DAGTILBUD I RINGSTED KOMMUNE ANTAL SVAR: 856 SVARPROCENT: 44% 1 BAGGRUND OG SVARPROCENTER Ringsted Kommune har i samarbejde med Rambøll Management Consulting gennemført en undersøgelse

Læs mere

VTU 2014 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse

VTU 2014 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse VTU 14 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse Social- og sundhedsskolen Silkeborg Svarprocent: 84% (26 besvarelser ud af 31 mulige) Skolerapport Introduktion Indholdsfortegnelse Indledning og datagrundlag

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

Trivselsundersøgelse Virksomhedsrapport

Trivselsundersøgelse Virksomhedsrapport Trivselsundersøgelse Virksomhedsrapport Bibliotekerne April 28 Udarbejdet af: Personaleservice Økonomi og Analyse 1 Indledning 1.1 Baggrund og formål Byrådet besluttede i 2 at sætte forstærket fokus på

Læs mere

Resume af elevtrivselsundersøgelse 2012 Brønderslev Gymnasium og HF-kursus

Resume af elevtrivselsundersøgelse 2012 Brønderslev Gymnasium og HF-kursus Vurdering Resume af elevtrivselsundersøgelse 2012 1 Resume af elevtrivselsundersøgelse 2012 I uge 43 & 44 2012 gennemførte i samarbejde med analysefirmaet Ennova en omfattende elevtrivselsundersøgelse

Læs mere

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen

Læs mere

Tilfredshed med skole og SFO delrapport Lystrup Skole. Public

Tilfredshed med skole og SFO delrapport Lystrup Skole. Public Tilfredshed med skole og SFO delrapport Public Introduktion til delrapporten Denne rapport er en del af en større tilfredshedsundersøgelse gennemført af TNS Gallup for Århus Kommune i sommeren 00. Formålet

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe.

Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe. Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe. I april/maj 2008 gennemførte skolen for femte gang en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie Kvalitetsrapport 2013-2014 Skole og Familie Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 5 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 5 4.

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE FOR SKOLER, SFO ER OG KLUBBER

FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE FOR SKOLER, SFO ER OG KLUBBER FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE FOR SKOLER, SFO ER OG KLUBBER HOVEDRAPPORT DECEMBER 2016 Tilfreds/Meget tilfreds Utilfreds/Meget utilfreds Skole 78% 8% SFO 72% 11% Klub 85% 3% FORORD I Hvidovre Kommune

Læs mere

Danmarks Designskoles Bibliotek Brugerundersøgelse 2006

Danmarks Designskoles Bibliotek Brugerundersøgelse 2006 Danmarks Designskoles Bibliotek Brugerundersøgelse 2006 December 2006 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: 3397 8200 www.ramboll-management.dk Indholdsfortegnelse Sammenfatning

Læs mere

1. Indledning Hovedresultater Metode Samlet tilfredshed Undervisning Den pædagogiske indsats...

1. Indledning Hovedresultater Metode Samlet tilfredshed Undervisning Den pædagogiske indsats... Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Hovedresultater... 3 3. Metode... 4 4. Samlet tilfredshed... 6 5. Undervisning... 8 6. Den pædagogiske indsats... 10 7. Samarbejdet mellem skole og hjem... 16

Læs mere

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005 Høje-Taastrup Kommune Trivselsundersøgelse 2005 April 2005 Trivselsundersøgelsen 2005 Hovedrapport Forord... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Indledning... 6 3. Udførelse og udviklingsmuligheder i arbejdet...

Læs mere

Undersøgelse blandt opsagte medlemmer af Finansforbundet

Undersøgelse blandt opsagte medlemmer af Finansforbundet Til: Hovedbestyrelsen Fra: Anders Tybjerg, Kommunikation Dato: 18-01-11 Undersøgelse blandt opsagte medlemmer af Finansforbundet Finanssektoren har i mange år været præget af lav ledighed og høj jobsikkerhed,

Læs mere

Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014

Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014 Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014 Indhold Indledning... 4 Om undersøgelsen... 4 Oplægget til borgerne... 5 Sådan læses grafikken... 6 Kommunens information...

Læs mere

Motivation og valg af uddannelse. - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004. Horsens. Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere

Motivation og valg af uddannelse. - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004. Horsens. Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere Motivation og valg af uddannelse - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004 Horsens Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere Skolebesøg 2004 I løbet af 2004 besøgte Arbejdsmiljøinstituttet (AMI)

Læs mere

Forældretilfredshed 2013

Forældretilfredshed 2013 Antal svar: 51, svarprocent: 75% INFORMATION OM UNDERSØGELSEN Forældretilfredshed 2013 er et samarbejde mellem Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO) og konsulentvirksomheden SURVIO. Formålet er

Læs mere

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Delrapport: Boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus C

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 74,3%

FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 74,3% Gribskov Kommune Antal besvarelser: 202 RÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 74,3% OM RAPPORTEN 01 Gribskov Kommune har i perioden januar februar 2015 gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt samtlige

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. december 2014. Hjemmeplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Brugertilfredshedsundersøgelse. december 2014. Hjemmeplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse december 2014 Hjemmeplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune FORORD... 3 EN KVANTITATIV UNDERSØGELSE... 4 RESULTATER TILFREDSHED... 5 SAMLET TILFREDSHED... 5 TILFREDSHED MED DEN

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 73,4%

FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 73,4% Gribskov Kommune Antal besvarelser: 257 FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 73,4% OM RAPPORTEN 01 Gribskov Kommune har i perioden januar februar 2015 gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt samtlige

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Nordjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Patienterne har ordet Undersøgelse i

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse

Brugertilfredshedsundersøgelse sundersøgelse Fredericia Dagtilbud Fredericia 2012 Antal besvarelser: 121 Svarprocent: 53,30% Side 1 ud af 16 sider Introduktion Fredericia kommune har i 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2012

Trivselsundersøgelse 2012 Aabenraa Kommune Trivselsundersøgelse 2012 Rapportspecifikationer Gennemførte 2290 Inviterede 3817 Svarprocent 60% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-4 6

Læs mere

Borger Monitor 2011 Borgernes mening om Ringsted Kommune. Borgerpanelmåling, april 2011 Promonitor. Telefon 4444 9100

Borger Monitor 2011 Borgernes mening om Ringsted Kommune. Borgerpanelmåling, april 2011 Promonitor. Telefon 4444 9100 Borger Monitor 2011 Borgernes mening om Ringsted Kommune Borgerpanelmåling, april 2011 Promonitor. Telefon 4444 9100 Tilfredshedsmåling 2011 Borgernes syn på kommunen Tilfredshed på hovedområderne Holdninger

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse

Brugertilfredshedsundersøgelse Brugertilfredshedsundersøgelse På området for voksne med sindslidelse og udsatte voksne - efteråret 2011 Bostøtte, bofællesskaber og boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Skole og Kultur. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Skole og Kultur. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Rapport - Trivselsundersøgelsen 12 - Skole og Kultur Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

MTU 2016 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2016 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 16 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 92% ( besvarelser ud af 66 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked Rapport - Trivselsundersøgelsen - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Hovedrapport - daginstitutioner Forældretilfredshed Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune

Hovedrapport - daginstitutioner Forældretilfredshed Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse Introduktion til undersøgelsen...3 Læsevejledning...4 Sammenfatning...6 Top 5...7 Bund 5...9 Samlet tilfredshed... 10 Den pædagogiske

Læs mere

APV 2015. Sammenlignet med APV 2012

APV 2015. Sammenlignet med APV 2012 APV 2015 Sammenlignet med APV 2012 Det fysiske arbejdsmiljø Hvordan er du alt i alt tilfreds med det fysiske arbejdsmiljø? 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Meget tilfreds Tilfreds Utilfreds Meget utilfreds 2015

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse blandt forældrene på Nærum Skole Marts 2007

Tilfredshedsundersøgelse blandt forældrene på Nærum Skole Marts 2007 Tilfredshedsundersøgelse blandt forældrene på Nærum Skole Marts 2007 De forældrevalgte i skolebestyrelsen besluttede at gennemføre en tilfredsundersøgelsen blandt skolens forældre, for dermed at få forældrenes

Læs mere