De tyske gesandter. 25 ferier på Bornholm 25 år i træk og hver gang mindst tre uger! Selv en lokalpatriot. Tekst Jette Kold Fotos Torben Villumsen

Transkript

1 De tyske gesandter GILLA OG KARL KRUSCHEL HAR VENNER OG BEKENDTE OVERALT I VERDEN. DE HAR REJST KLODEN TYND. MEN HVER EVIG ENESTE SOMMER VENDER DE TILBAGE TIL BORNHOLM. I ÅR FOR 25. GANG fakta GENTAGELSE Tekst Jette Kold Fotos Torben Villumsen 25 ferier på Bornholm 25 år i træk og hver gang mindst tre uger! Selv en lokalpatriot må undre sig? Nej, det er da ikke spor mærkeligt,«smiler Gilla Kruschel. For vi trænger sådan til Bornholm mindst én gang om året. Bornholm er simpelthen blevet en del af vores families livsrytme. Og når vi efter endt ferie igen forlader øen, er det oftest med vemod. Evig og altid taler vi om, at vi godt kunne have brugt mindst endnu en uge! Men vi må jo hjem.«længslen efter Bornholm forlader os aldrig rigtig, og derfor er det altid dejligt, når vi i november booker næste års rejse og ophold. Så begynder vi så småt at glæde os til at vende tilbage, selv om vi som regel har adskillige rejsemål i udlandet i løbet af et år. Men Bornholm er for os noget meget mere personligt.«i taler om at trænge til Bornholm hvordan skal det forstås? Først og fremmest handler det om ro,«forklarer Karl Kruschel. Den særlige bornholmske rolige dagsrytme, som vi aldrig har fundet magen til andre steder i verden, er balsam for sjælen.«vi lader os påvirke af denne gode ro til at sidde uforetagsomme eller f.eks. læse og koncentrere os uforstyrret om et emne. Så er der det med afstandene. Ingenting er langt væk, vi kan cykle rundt eller bare gå til bageren, til brugsen eller til kirken i Pedersker (som ægteparret Kruschel på korrekt bornholmsk udtaler Pærsker )«. Gilla og Karl Kruschel, henholdsvis 54 og 57 år, er fra den tyske by Schwerte i Nordrhein-Westfalen, omkring 80 km syd for Dortmund. Gilla underviser i kvindelitteratur på et voksenundervisningscenter. Karl er magister i teologi og ansvarlig for Westfalens evangeliske kirkes økumeniske samarbejde med Mellem- og Østeuropa. De har to voksne sønner, Florian på 27, ingeniør i Køln, og Philipp på 24, studerende i Boston, USA. Ægteparret Kruschels hjemby Schwerte er ingen trist, forkullet Ruhrdistrikt-by, som ville få enhver til at ønske sig bort til skønne, rene himmelstrøg. Tværtimod har den et charmerende, historisk bycenter med markedsplads foran den store evangeliske kirke og er omgivet af et grønt, skovklædt opland, gennemstrømmet af Rhinens bifloder. Indbyggertallet er lidt højere end hele Bornholms, og med tysk målestok regnes Schwerte for en lille by. 70

2 D EN, D ER Å B N ER SI G M O D V ER D EN, O PL E V ER A N D R E K U LT U R ER, SPR O G O G L E V EM Å D ER, O G D E T S Æ T T ER ENS DAG LI G E T I LVÆR EL SE, D E T T R AV L E H V ER DAG SL I V, I R EL I EF. D E T HAR FÅE T OS T I L AT PR I O R I T ER E B O R N H O L M H ØJ E S T.«71

3 der langs vejene og har vænnet os SOLEN OG DEN DRAMATISKE BLÆST PÅ UVEJRSDAGE til tilliden blandt folk. Men når vi Gilla og Karl Kruschel fortæller, at har tyske venner på besøg, bliver de de altid lejer sommerhus i Østre Sø- lige så forbløffede over boderne, hvor marken. De er ikke de store strand- man bare betjener sig selv og natur- løver, men spadserer dagligt langs ligvis sørger for at betale. Det kender stranden eller i skoven og noterer sig vi slet ikke fra Tyskland,«siger Karl år efter år hver eneste ændring i den Kruschel. dejlige natur. Og Gilla Kruschel skynder sig at Vi ved jo, at vejret er lidt af et pus- tilføje, at ligesom boderne er også lespil, og det er da et plus, når det de bornholmske nye kartofler især byder på sol og varme, men vi kan aspargeskartofler i særklasse. så godt lide, at vejret på Bornholm Aspargeskartofler kan vi slet ikke normalt ikke er for hedt. Klimaet opdrive i Tyskland,«siger hun og om sommeren passer os godt med bliver forbavset over at høre, at de er dets vekslen mellem solfyldte dage almindelige i hele Danmark. og ikke mindre den dramatiske blæst I vores have hjemme i Tyskland har på uvejrsdage.«vi handler også altid i de små bo- vi et bornholmske figentræ, og nu vil vi også forsøge os med bornholmske GESANDTER FOR BORNHOLM kartofler! Men honningen fra en Interessen for at rejse har Gilla og avler i Vestermarie den slår alle Karl Kruschel haft fra ungdommen, rekorder og er så unik bornholmsk.«hvor hun var ansat i British Airways i Berlin. Siden blev det Karls arbejde V I T R ÆN G ER SÅDAN T I L B O R N H O L M M I N DS T ÉN G AN G OM ÅR E T. B O R N H O L M ER SI M PELT H EN B L E V E T EN D EL A F VO R E S FA M I LI E S LI VSRY TM E.«72

4 D EN S ÆR LI G E B O R N H O L MSK E R O L I G E DAG SRY T M E, S O M V I A L D R I G HAR FU N D E T M AG EN T I L A N D R E S T ED ER I V ER D EN, ER BAL SA M FO R S JÆLEN.«med internationalt, kirkeligt samarbej- befaling, at vi for 25 år siden første gang årlige ferie på øen, så skyldes det også, at de, som har ført dem viden om. ferierede på øen.«vi efterhånden har fået fire-fem familier Det har også ført til mange venskaber Den, der åbner sig mod verden, som vores private venner.«i alle dele af verden, og en del af de oplever andre kulturer, sprog og levemå- Gennem nære venskaber får vi gen- venner, som har besøgt dem hjemme i der, og det sætter ens daglige tilværelse, sidigt indsigt i de grundlæggende for- Tyskland, har de inspireret til at rejse til det travle hverdagsliv, i relief. Det har skelle, der er på vores samfund det Bornholm. fået os til at prioritere Bornholm højest,«tyske og det danske, selv om vi næsten Gesandter for Bornholm det er vi siger Karl Kruschel. bor dør om dør,«siger de og vil meget gerne med alle de glæder øen har givet Men når vi stadig i dag holder så meget gerne snakke om og have mere viden os, og det var iøvrigt også på andres an- af Bornholm og ikke kan undvære vores om, hvordan det står til med Bornholm- 73

5 strafikken, regionskommunen, arbejdsløshed, skoleforhold og det kulturelle liv på Bornholm. VENSKABER Vi læser sommetider i avisen,«siger Gilla Kruschel, der har gået til danskundervisning i sin hjemby i Tyskland og forstår meget, men synes, det er umanerligt svært at tale dansk. Var der sommerkurser i dansk for os veteraner, så var jeg en sikker deltager,«smiler hun og siger, at hun da også gerne ville udvide sin bekendtskabskreds. Jeg synes, der er så utroligt mange interessante mennesker, f.eks. mange kunstnere inden for alle genrer på Bornholm, og jeg kan godt forstå, at naturen, roen, og de små samfund må virke inspirerende i en ellers så hektisk tidsalder,«siger Gilla Kruschel. DET DYRE BORNHOLM Men kan der stadig være udfordringer eller nye oplevelser for jer at hente på Bornholm? Bornholm har en meget stor kulturel spændvidde. Tradition og fremskridt går så flot hånd i hånd på denne ø, hvor alt er overskueligt og nemt at få øje på. Gamle håndværk som urmageri, mølleri og andre håndværksteder lever side og side med de mest avancerede glasværksteder, moderne bygningskunst, et blomstrende musikliv på højt niveau og kunstudstillinger, som vi simpelt hen ikke ville gå glip af. «Noget af det nyeste, vi de sidste år har glædet os til at gense, er f.eks. Grønbechs Gård i Hasle, Raschs Pakhus i Rønne for ikke at tale om de sprudlende kunstneriske oplevelser på Svanekegården men vi er f.eks. også altid omkring Høstmuseet og Martin Andersen Nexø-museet, og til næste år glæder vi os til at se udvidelsen af Kunstmuseet i Rø.«Det geniale ved Bornholm er, at der er ro og fred, men ikke desto mindre et væld af oplevelser at vælge imellem, hvis man har overskud og lyst til det.«men der må også være forhold, som skuffer jer? Det er et problem, at det er så forfærdelig dyrt at komme til Bornholm, og vi mener, det kommer til at koste bornholmsk turisme dyrt, hvis ruten mellem Rønne og Sassnitz ophører. Så vil mange nordtyskere vælge Mallorca!«Det er også problematisk, at det er så skrækkeligt dyrt at spise på restaurant, og at de dagligdags leveomkostninger er så høje. Fødevarepriserne er efter vores vurdering tårnhøje.«vi foretrækker jo at spise dansk og synes, at de særlige bornholmske fødevarer smager specielt godt at sætte til livs på stedet. De lokale specialiteter fra rejser i det store udland smager altid bedst dér, hvor de frembringes. Tag bare bornholmsk laks eller østersøtorsk, honning, softkernebrød, aspargeskartoflerne!«men dyrt det er det. Alligevel køber vi de særlige bornholmske produkter med hjem ikke længere til os selv, men som gaver til venner og bekendte.«vinterferie, NEJ TAK Jeres voksne børn, unge mennesker i almindelighed tror I, de gider komme til Bornholm på ferie? Bornholm er genialt som feriested for familier med børn og for folk, der er oppe i årene. Vore sønner kommer stadig i kortere perioder de kender øen fra barnsben, har som unge slæbt kammerater med år efter år og har en særlig veneration for øen.«de er overbevist om, at de når de engang stifter familie vil tilbringe sommer efter sommer på Bornholm, men i disse år keder de sig efter få dage og tager videre,«siger Karl Kruschel og fortsætter: Jeg tror ikke, det er muligt at vende det billede med mindre Bornholm begyndte at satse på masseturisme og ungdommens vekslende stil, som ikke nødvendigvis ville have noget med det autentiske Bornholm at gøre. Og det ville for mig at se være en katastrofe!«hvorfor besøger I altid Bornholm om sommeren? Kunne det ikke være interessant at være her i efteråret eller om vinteren? Men den mulighed er Gilla og Karl Kruschel ikke positive overfor. Jeg er født og opvokset i Nordtyskland og kender alt for godt til tåge, kulde og de få lyse timer,«siger Karl, og Gilla tilføjer: Nej, selv sejladsen fra Tyskland til Bornholm i sommertiden kan, når bølgerne er høje, være en slem prøvelse for mig. Efterårs- og vinterstorme ville ødelægge min ferieglæde, og ingen af os lades upåvirket af de mange mørke timer. I på Bornholm må leve med i mange måneder.«i den mørke tid drager vi altid mod lysere egne, hvis vi har muligheden arbejdsmæssigt og økonomisk, forklarer Gilla, og hun tilføjer: Men Bornholm er altid uanset årstid i vores hjem i Schwerte, hvor bornholmeruret tikkende fortæller os, at tiden nærmer sig til næste års rejse til vores andet hjem, Bornholm.«74

6 B O R N H O L M HAR EN M EG E T S TO R K U LT U R EL SPÆN DV I D D E. T R A D I T I O N O G FR EMSK R I DT G ÅR SÅ FLOT HÅN D I HÅN D PÅ D EN N E Ø, H VO R ALT ER OV ER SK U ELI G T O G N EMT AT FÅ ØJ E PÅ. 75