ÅRSRAPPORT 2012 DANSK SYGEPLEJERÅD

Transkript

1 ÅRSRAPPORT 2012 DANSK SYGEPLEJERÅD

2 2 Indholdsfortegnelse Oplysninger om Dansk Sygeplejeråd... 3 Ledelsespåtegning... 4 Den uafhængige revisors erklæringer... 6 Ledelsesberetning for Dansk Sygeplejeråd Aktiviteter i Begivenheder efter regnskabsårets afslutning Kommentarer til resultatopgørelsen for Hoved- og nøgletal Anvendt regnskabspraksis Resultatopgørelse for Balance pr. 31. december Noter... 28

3 Oplysninger om Dansk Sygeplejeråd 3 Formål Dansk Sygeplejeråds formål er at samle Danmarks sygeplejersker til varetagelse af disses faglige, løn- og ansættelsesmæssige og organisatoriske interesser. Dette formål søges bl.a. opnået ved: at føre forhandlinger med myndigheder og arbejdsgivere om løn, ansættelses- og pensionsforhold for sygeplejersker, at arbejde for sygeplejens fortsatte udvikling gennem en styrkelse af uddannelsen og forskningen i sygeplejen, at afholde kurser og møder samt at formidle information af faglig og organisatorisk art, at udgive et tidsskrift for sygeplejersker, at etablere samarbejde med organisationer i ind- og udland og at markere sygeplejefaglige synspunkter i dansk sundhedspolitik. Dansk Sygeplejeråd har knap medlemmer pr. 31/ Øverste myndighed Kongressen er Dansk Sygeplejeråds øverste besluttende myndighed og består af fem kredsbestyrelser, formand, to næstformænd samt repræsenanter fra Lederforeningen og Sygeplejestuderendes Landssammenslutning. Der afholdes ordinær kongres hvert andet år. Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse udgøres af fem kredsformænd, fem 1. kredsnæstformænd, en formand for Lederforeningen og en formand for de sygeplejestuderende, Dansk Sygeplejeråds formand og to næstformænd. Organisation Dansk Sygeplejeråd Telefon: Sankt Annæ Plads 30 Telefax: København K Internet: CVR-nr dsr@dsr.dk Hovedbestyrelse: Grete Christensen, formand Anni Pilgaard, 1. Næstformand Dorte Steenberg, 2. næstformand Regnskabskontrollanter: Eva Grønberg Jytte Kronborg Vibeke Westh, Kredsformand for Kreds Hovedstaden Vibeke Schaltz, 1.-kredsnæstformand for Kreds Hovedstaden Helle Roland Dirksen, Kredsformand for Kreds Sjælland Nils Håkansson, 1.-kredsnæstformand for Kreds Sjælland John Christiansen, Kredsformand for Kreds Syddanmark Line Gessø Storm Hansen, 1.-kredsnæstformand Kreds Syddanmark Else Kayser, Kredsformand for Kreds Midtjylland Anja Laursen, 1.-kredsnæstformand for Kreds Midtjylland Jytte Wester, Kredsformand for Kreds Nordjylland Helle Kjærager Kanstrup, 1.-kredsnæstformand for Kreds Nordjylland Marie Nagel Christensen, formand for Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS) Irene Hesselberg, formand for Lederforeningen Adm. Direktør: Anne Granborg Revisor: Deloitte, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab

4

5

6 6 Den uafhængige revisors erklæringer Til Hovedbestyrelsen i Dansk Sygeplejeråd Påtegning på årsregnskabet Vi har revideret årsregnskabet for Dansk Sygeplejeråd for regnskabsåret 1. januar december 2012, der omfatter anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance og noter. Årsregnskabet udarbejdes efter årsregnskabsloven og Dansk Sygeplejeråds love. Hovedbestyrelsens ansvar for årsregnskabet Hovedbestyrelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven og Dansk Sygeplejeråds love. Hovedbestyrelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som hovedbestyrelsen anser for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Revisors ansvar Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning. Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation. En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i årsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurdering af risici for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for foreningens udarbejdelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede. Formålet hermed er at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af foreningens interne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om hovedbestyrelsens valg af regnskabspraksis er passende, om hovedbestyrelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige, samt den samlede præsentation af årsregnskabet. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af foreningens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2012 samt af resultatet af foreningens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar december 2012 i overensstemmelse med årsregnskabsloven og Dansk Sygeplejeråds love.

7

8 8 Ledelsesberetning for Dansk Sygeplejeråd 1. Aktiviteter i 2012 Økonomien i fortsat balance 2012 blev året, hvor organisationen stadfæstede det positive resultat fra regnskabsåret Organisationen har som helhed præsteret et godt resultat i 2012 på knap 6,1 mio. kr. Kongresbeslutningen i 2008 om økonomisk balance i 2012 er dermed opfyldt. Organisationen vil fortsat have et stort fokus på hensigtsmæssig økonomisk styring, der understøtter, at vi får mest muligt for pengene til organisation, fag og samfund. Sygeplejens år På det faglige område var det især fortsættelsen af Sygeplejens År med et væld af aktiviteter for medlemmerne omkring sygeplejefagets udvikling, som fyldte. Året blev rundet af med et stort fagligt arrangement for medlemmerne i Tivoli den 12. maj 2012 med toneangivende internationale oplægsholdere, overrækkelse af Dansk Sygeplejeråds Firkløverpris, udstilling af gamle uniformer, designeres bud på fremtidens uniformer m.m. Overenskomstforhandlinger Der blev i starten af 2012 indgået overenskomster på det private område med Dansk Industri, Dansk Erhverv, Foreningen af Vikarbureauer i Danmark, Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker og virksomheder, som er medlem af Dansk Erhverv og Dansk Industri. Overenskomsterne omfatter ca sygeplejersker. Resultat af forhandlingerne blev lønstigninger på mellem 2,1 % og 2,4 % i perioden 1. marts 2012 til 28. februar Herudover aftaltes bl.a. ændringer i forhold til arbejdstid og diverse tillæg, f.eks. nat- og weekend tillæg. På det statslige, kommunale og regionale område begyndte forberedelserne til overenskomstfornyelsen i 2013 med afholdelse af møder med tillidsrepræsentanter og medlemmer. Bl.a. var der en stor konference i Odense den 31. maj 2012 med deltagelse af mere end 500 tillidsrepræsentanter. Kongressen 2012 Kongressen i 2012 blev afholdt den maj i Vingsted Centret med temaet Faglig forsvarlighed nu og i fremtiden. Kongressen tog afsæt i Hovedbestyrelsens politisk definerede indsatsområder, som drøftelserne af kongresforslagene centreredes om under kongresafviklingen. De strategiske indsatsområder er blevet pejlemærker i det efterfølgende arbejde med at realisere kongresbeslutningerne. Der er i 2012 udviklet handleplaner og kommunikationsplaner, som sætter en endnu klarere retning for det politiske arbejde i organisationen. Kongressen blev, som den første nogensinde i Dansk Sygeplejeråd-regi, afholdt som en digital kongres, hvor alt materialet kunne hentes fra nettet, og hvor fx stemmeafgivelse m.v. foregik digitalt.

9 Valg til formandsposten i 2012 Der blev afholdt formandsvalg i juni Der var to kandidater hertil og den nuværende formand blev genvalgt. Medlemsudvikling Dansk Sygeplejeråd har i 2012 fortsat en stabil udvikling i antallet af medlemmer. Organisationsgraden i 2012 blev skønnet til at ligge på omkring 82 % for alle autoriserede sygeplejersker i arbejdsstyrken. Blandt beskæftigede sygeplejersker indenfor de primære fagområder blev organisationsgraden skønnet til at være på omkring 86 %. Den stabile udvikling i organisationsgraden skal ses i lyset af, at Dansk Sygeplejeråd i 2012 har formået at fastholde og rekruttere tilstrækkeligt med medlemmer i forhold til det stigende udbud af autoriserede sygeplejersker på arbejdsmarkedet. I figur 1 nedenfor ses det samlede antal erhvervsaktive medlemmer af Dansk Sygeplejeråd samt fordelingen mellem medlemmer i beskæftigelse og udenfor beskæftigelse. 9 Figur 1: Antal erhvervsaktive medlemmer i Dansk Sygeplejeråd i 2012 fordelt på beskæftigede og udenfor beskæftigelse I beskæftigelse Udenfor beskæftigelse Organisationsprocenten for de studerende er 76 procent. Der har været et stigende antal optagne studerende de seneste år, men også Sygeplejestuderendes Landssammenslutning har evnet at udnytte det større medlemspotentiale til at øge antallet af studerende, der melder sig ind i sammenslutningen, se nedenstående figur 2.

10 Studerende Figur 2: Antal medlemmer i Sygeplejestuderendes Landssammenslutning i Styrkelse af medlemsfokus Dansk Sygeplejeråd har et særligt fokus på at få flere tilfredse medlemmer og både fastholde og blive bedre til at rekruttere nye medlemmer. Vejen til at opnå dette var i 2012 prioriteret i forhold til 5 indsatsområder: Mødet med medlemmet, vejledning og rådgivning Synliggørelse af Dansk Sygeplejeråds tilbud og aktiviteter Faglig udvikling Arbejdsmiljø Nyuddannede sygeplejersker og studerende Disse indsatsområder er i 2012 blevet understøttet gennem oprettelsen af Medlemsenheden og et Juridisk Videncenter i Kvæsthuset. I Medlemsenheden er samlet service, sagsbehandling, tilbud og initiativer i forhold til udvalgte områder overfor medlemmerne. Dette skal sikre, at medlemmet oplever en kvalificeret medlemsbetjening og sammenhæng i opgaveløsningen og en endnu tydeligere indgang til Kvæsthuset. Det skal give rigtig god mening at være medlem af Dansk Sygeplejeråd. Samtidig forbedres ressourceanvendelsen, videndelingen og det professionelle samarbejde på tværs af hele organisationen. Det Juridiske Videncenter blev i 2012 etableret som en specialistfunktion for hele organisationen inden for det juridiske fagområde med det formål at sikre høj kvalitet i den juridiske sagsbehandling for medlemmerne. Det Juridiske Videncenter vejleder, rådgiver og behandler alle sager om ansættelsesretlige forhold for medlemmerne på regionernes, kommunernes, statens og de private arbejdsgiveres områder. Herudover behandles de juridiske problemstillinger i forhold til sager for Patientombuddet samt sager, hvor arbejdsgiver er gået konkurs. Denne styrkelse af den juridiske vejledning har bl.a. givet mere end 9 mio. kr. til medlemmerne i Kompetent anvendelse af IT ved behandling af medlemssager I 2012 har der både administrativt og fra politisk side været fokus på at effektivisere og forbedre sagsbehandlingen dels gennem udvikling af IT-systemer og dels via en bred IT-kompetenceudvikling hos medarbejderne. Samtidig er og vil der fremover blive indkøbt PC-ere, som i langt

11 højere grad kan understøtte mobile medarbejdere i deres møde med medlemmet på arbejdspladsen og andre relevante steder. ipads i Dansk Sygeplejeråd I 2012 blev det besluttet, at understøtte det politiske arbejde ved at indkøbe ipads til hovedbestyrelsesmedlemmerne i Dansk Sygeplejeråd. Endvidere har en stor del af kredsene valgt at investere i ipads. Kongressen 2012 blev således den første kongres i Dansk Sygeplejeråd s historie, hvor alt materialet blev udsendt digitalt, og hvor en del af de delegerede benyttede sig af ipads på selve kongressen. Sygeplejersken Fra 2012 udkom Sygeplejersken 14 gange i stedet for 21 gange om året i en mere omfangsrig udgave og i et ændret layout. Den ændrede udgivelsesfrekvens har ikke affødt reaktioner fra medlemmerne, og kvaliteten af det ændrede magasin evalueres løbende. Nettet Dansk Sygeplejeråd lancerede i januar 2012 en ny forside på hjemmesiden med det formål at forbedre brugervenligheden og navigationen. Samtidig har der, i 2012, været stort fokus på funktionalitet, teknisk udvikling af portalen og et redaktionelt løft på dsr.dk. I 2012 nåede også 35 faglige selskaber at få nye hjemmesider som en del af dsr.dk. Garantifonden For at fremtidssikre Garantifonden besluttede Kongressen i 2010 bl.a., at organisationen årligt fra 2012 skulle overføre 3 % af det ordinære kontingent til Garantifonden. Denne beslutning har medvirket til, at Garantifondens formue ved udgangen af 2012 beløber sig til 249,1 mio. kr Begivenheder efter regnskabsårets afslutning Der er fra den 1. januar 2013 og frem til i dag ikke indtrådt forhold, som forrykker vurderingen af årsrapporten. 3. Kommentarer til resultatopgørelsen for 2012 Indtægter Dansk Sygeplejeråd havde i 2012 en samlet indtægt på 356,4 mio. kr., hvilket er en mindreindtægt i forhold til 2011 på 9,1 mio. kr. Mindreindtægten kan henføres til, at der ikke indbetales kontingent til Garantifonden i samme størrelsesorden som i 2011, hvor konfliktkontingentet ophørte pr. 31/ Det væsentligste indtægtsgrundlag for Dansk Sygeplejeråd kommer fra medlemmernes kontingentindbetalinger. I 2012 udgjorde kontingentindtægter fra medlemmer (inkl. kontingentindtægter til Garantifonden) ca. 84 % af de samlede indtægter. Udgifter I 2012 var de samlede udgifter på godt 321,1 mio. kr., hvilket er 4,4 mio. kr. mindre end i 2011.

12 Årets resultat Årets resultat før ekstraordinære poster blev et overskud på 35,2 mio. kr. Efter regulering af ekstraordinære indtægter, overførte anvendte beløb fra fonde m.v., fondenes renter og afkast m.v. efter beskatning samt kongresfastsatte og budgetterede henlæggelser udgør årets resultat for 2012 herefter et overskud på 6,1 mio. kr. 12

13 13 Udgiftsfordeling i 2012 I nedenstående figur er vist udgifterne i 2012 fordelt på hovedområder: IT-drift, adm., lejede lokaler, afskrivning m.v. 19 øre Nettohenlæggelser til Garantifond & Solidaritetsfond 3 øre Sundhedspolitiske og faglige aktiviteter 7 øre Kommunikation samt tidsskriftet "Sygeplejersken" 4 øre Uddannelse af TR og KB-medlemmer 13 øre Personaleudgifter og honorarer 54 øre Det fremgår af ovenstående figur, at 54 % af de samlede udgifter blev anvendt til personaleudgifter og honorarer. Personaleudgifter er vist som en samlet udgift og er derfor i regnskabet ikke henført til konkrete aktiviteter.

14 I nedenstående figur er personaleudgiften, svarende til 54 % af Dansk Sygeplejeråds samlede udgifter, yderligere specificeret. 14 Personaleudgifter, DSR-centralt 56 % Politiske valgte, kredse 11 % DSR's Formandskab 2 % Personaleudgifter, kredse 32 %

15 15 4. Hoved- og nøgletal Resultatopgørelse (1.000 kr.): Udgifter: Uddannelse af TR og KB-medlemmer Sundhedspolitiske og faglige aktiviteter Kommunikation, samt Sygeplejersken Personaleudgifter og honorarer IT-drift, adm., lej. lokaler, afskrivninger m.v Nettohenlæggelser til Garantifond og Solidaritetsfond Indtægter: Kontingent Andre indtægter Årets resultat Balance Ejendomme Finansielle aktiver Formue Nøgletal: Garantifonden Ejendomme Finansielle aktiver Formue Konfliktformue pr. aktivt aut. medlem (hele kr) Medarbejdere 324,6 301,7 302,0 291,4 288,7 (Gennemsnitligt antal heltidsansatte) DSR-Centralt, inkl. politisk valgte 180,3 174,9 166,0 155,7 154,2 DSR-kredse, inkl. politisk valgte 144,3 126,8 136,0 120,8 119,2 Ledelsescenteret* 11,4 11,8 SLS, inkl. politisk valgte* 3,5 3,5 *Note: Antallet af medarbejdere i Ledelsescenteret har tidligere været indregnet i DSR-kredse og antallet af medarbejdere i SLS har tidligere været indregnet i DSR-Centralt.

16 Samlet antal medlemmer ultimo % aktive Øvrige aktive Passive/Seniorer Studerende Udland og øvrige Antal TR, ETR og FTR Kommentering af udvalgte hoved- og nøgletal Balance Egenkapitalen (Dansk Sygeplejeråds formue) indgår samlede, som en del af balanceposterne. Det fremgår af nedenstående tabel, at Dansk Sygeplejeråds formue er øget med 45 mio. kr. fra i 2011 at udgøre 553 mio. kr. til at udgøre 598 mio. kr. ultimo Stigningen i den samlede formue kan både henføres til Garantifondens formue, som fra 2011 til 2012 er steget med næsten 24 mio. kr., og til at formuen i Kvæshuset er steget med 19 mio. kr. fra 2011 til Baggrunden herfor er bl.a., at LB Forsikring A/S og Hotel Koldingfjord A/S nu, i forhold til tidligere, værdiansættes til kostpris i stedet for til indre værdi. Ændringen, i relation til LB Forsikring A/S, er fortaget som følge af fusion, idet den nominelle anskaffelse nu udgør porteføljeaktier. Den samlede formue er anbragt i henholdsvis værdipapirer og ejendomme. I nedenstående tabel er vist Dansk Sygeplejeråds formueudvikling, samt hvordan denne er placeret i fonde m.v. for perioden Dansk Sygeplejeråds formue og fonde kr Dansk Sygeplejeråd Centralt Garantifonden Solidaritetsfonden Stipendiefonden DSR's kredse: Kredsene Formue i alt Garantifonden Garantifonden har til formål at sætte organisationen i stand til at føre forhandling og gennemføre en konflikt med et økonomisk sikkerhedsnet under. Garantifondens formue er i 2012 vokset yderligere i forhold til 2008, hvilket primært kan henføres til indbetaling af konfliktkontingent i perioden 2008 til 2011, og dels til indbetaling og henlæggelse af Garantifondskontingentet, der blev besluttet på kongressen i 2010.

17 kr Garantifondens formue Konfliktkontingent Kontingent Formuens renter og afkast Reg værdipapirer, ejendomme Konfliktudgifter Solidaritetsfonden Solidaritetsfonden har gennem en lang årrække uddelt støtte til gavn for sygeplejersker og humanitært arbejde over hele verden. Solidaritetsfondens retningslinjer, der trådte i kraft i 2010, sætter endnu større fokus på at støtte sygeplejersker i Danmark samt at fremme sygeplejerskeorganisationer og professionen internationalt. Fondens formål er at støtte medlemmer, der er ramt af sygdom eller lignende, hvor fonden kan yde bevilling til behandlingsudgifter til psykologbehandling eller i forbindelse med behandling af misbrug, at støtte humanitært arbejde, at fremme sundhed og forebyggelse, at støtte opbygningen af sygeplejerskeorganisationer i andre lande samt at støtte lovligt varslede faglige organisationskonflikter kr Solidaritetsfondens formue Henlagt af kontingent Renter efter skat Uddelinger Stipendiefonden Dansk Sygeplejeråd henlægger årligt et beløb til Stipendiefondens formue. Stipendiefonden giver sygeplejersker og sygeplejestuderende mulighed for at deltage i faglige arrangementer, kurser og konferencer uden for Danmark. Sigtet er at understøtte sygeplejersker og sygeplejestuderendes indsigt i udviklingen inden for sygeplejen og derved bidrage til faglig udvikling af professionen. Stipendiefonden har alene i 2012 udgivet bidrag til 265 sygeplejersker. Stipendiefondens formue var ved udgangen af 2012 på kr. Fremover vil uddelingerne være på niveau med henlæggelsen fra Dansk Sygeplejeråd kr Stipendiefondens formue Uddelinger Ud over ovenstående uddelinger uddeles tillige 0,2 mio. kr. fra M.L. Jørgensen og Gunnar Hansens Fond som stipendier til sygeplejerskers studiebesøg, konferencer og deltagelse i kortere kurser i udlandet.

18 18 Anvendt regnskabspraksis Nærværende officielle årsrapport for Dansk Sygeplejeråd omfatter Dansk Sygeplejeråds centrale enhed samt Dansk Sygeplejeråds kredse. Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser for regnskabsklasse A og med regnskabsbestemmelserne i Dansk Sygeplejeråds love og de af Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse i 1987 vedtagne retningslinier. Der er foretaget visse tilpasninger som følge af særlige foreningsmæssige forhold. Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til sidste år. Generelt om medtagelse i årsrapport og værdiansættelse Aktiver medtages i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde Dansk Sygeplejeråd, og aktivet kan værdiansættes pålideligt. Forpligtelser medtages i balancen, når Dansk Sygeplejeråd som følge af en tidligere begivenhed har en retslig eller faktisk forpligtelse, og det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå foreningen, og forpligtelsens værdi kan værdiansættes pålideligt. Første gang værdiansættes aktiver og forpligtelser til kostpris. Derefter værdiansættes disse som beskrevet for hvert enkelt regnskabselement nedenfor. Ved medtagelse og værdiansættelse tages hensyn til forudsigelige risici og tab, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen. I resultatopgørelsen medtages indtægter i takt med, at de indtjenes, mens omkostninger medtages med de beløb, der vedrører regnskabsåret. Kursgevinster og -tab på værdipapirer medtages efter realisationsprincippet. Overførsel til og fra særskilte egenkapitalposter af tidligere disponerede beløb er i resultatopgørelsen foretaget efter opgørelsen af årets samlede indtægter og udgifter. Principper for udarbejdelse af årsrapporten Årsrapporten udarbejdes på grundlag af regnskaber for Dansk Sygeplejeråds centrale enhed og Dansk Sygeplejeråds kredse. Udarbejdelse af rapporten sker ved sammenlægning af regnskabselementer af ensartet karakter. Ved sammenlægningen foretages eliminering af interne indtægter og omkostninger og interne mellemregninger mellem Dansk Sygeplejeråds centrale enhed og kredsene samt kredsene imellem. De regnskaber, der anvendes til brug for sammenlægning, vil blive udarbejdet i overensstemmelse med Dansk Sygeplejeråds regnskabspraksis.

19 19 Resultatopgørelsen Kontingenter Kontingentindtægter omfatter årets kontingenter. Indbetalte kontingenter for det kommende år er medtaget i balancen under passiver. Indtægter fra øvrige aktiviteter Indtægter fra øvrige aktiviteter medtages i takt med, at de optjenes. Af øvrige aktiviteter kan bl.a. nævnes: o o o Serviceydelser Ejendomsudlejning Salg af lærebøger og publikationer Resultatet af disse aktiviteter udgøres af direkte henførbare indtægter og udgifter. Resultatet af den enkelte aktivitet er ikke et udtryk for et nettoresultat, idet der ikke foretages en medtagning af andel af fællesomkostninger, renter og afskrivninger. Finansielle poster Finansielle poster omfatter renteindtægter og renteomkostninger, udbytteindtægter, realiserede kursgevinster og -tab vedrørende værdipapirer og gældsforpligtelser samt tillæg og godtgørelser under acontoskatteordningen. Realiserede kursgevinster og -tab er opgjort som forskellen mellem den oprindelige anskaffelsessum og afståelsessum. Organisatoriske aktiviteter Organisatoriske aktiviteter omfatter bl.a. omkostninger afholdt til uddannelse af tillidsrepræsentanter og kredsbestyrelsesmedlemmer samt øvrige organisatoriske kurser for foreningens valgte repræsentanter. Mødeaktiviteter og forhandlinger Udgifter til mødeaktiviteter og forhandlinger omfatter udgifter afholdt til foreningens kongres, øverste ledelse, internationalt samarbejde samt diverse administrative arbejdsgrupper mv. Lokale aktiviteter Lokale aktiviteter omfatter årets rådighedsbeløb til kredsene samt honorar mv. til kredsformænd, kredsnæstformænd og kredschefer. Sundhedspolitiske og faglige aktiviteter Sundhedspolitiske og faglige aktiviteter omfatter bl.a. støtte og tilskud til forskellige projekter, selskaber og faglige selskaber, udgifter til lederområdet samt diverse mødeudgifter vedrørende det sygeplejefaglige område. Personaleudgifter Personaleudgifter omfatter løn, gager og honorarer, sociale omkostninger, pensioner mv. til foreningens personale, herunder formandskab samt lønsumsafgift. Ydermere indgår omkostninger til personale- og lederuddannelse. Lønudgifter, der er direkte henførbare til øvrige aktiviteter, er medtaget under den pågældende aktivitet.

20 20 Administrationsomkostninger Administrationsomkostninger omfatter omkostninger, der afholdes til administration af foreningen, herunder møde- og rejseomkostninger for det administrative personale, forsikring samt kontorholdsomkostninger. Ekstraordinære poster Ekstraordinære poster omfatter indtægter og omkostninger, der hidrører fra begivenheder, som ikke hører under foreningens almindelige drift, og som derfor ikke forventes at være tilbagevendende. Skat Årets skat omfatter skat af årets forventede skattepligtige indkomst omfattende det skattepligtige resultat af erhvervsmæssig virksomhed, renter, udbytter samt kursgevinster og -tab. Den beregnede skat er ved overskudsdisponeringen belastet de særskilte egenkapitalposter, som den kan henføres til. Aktuelle skatteforpligtelser, henholdsvis tilgodehavende aktuel skat, medtages i balancen opgjort som beregnet skat af årets skattepligtige indkomst reguleret for betalt acontoskat. Udskudt skat medtages ikke i resultatopgørelse og balance, men oplyses alene i noten om eventualforpligtelser. Udskudt skat er den skat som udløses ved salg af foreningens aktiver til den regnskabsmæssige værdi. Udskudt skat værdiansættes efter den balanceorienterede gældsmetode af alle midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssige og skattemæssige værdier af aktiver og forpligtelser. Den skattemæssige værdi af aktiverne opgøres med udgangspunkt i den planlagte anvendelse af det enkelte aktiv. Henlæggelser og forbrug heraf Sidst i resultatopgørelsen tilbageføres kongresfastsatte og budgetterede henlæggelser og overføres dermed til de særlige fonde. Afkastet af disse fondes formuer samt afholdte udgifter, som skal dækkes af disse, tilbageføres ligeledes. Endvidere tilbageføres afholdte udgifter, som dækkes af tidligere års henlæggelser til øremærkede formål. Balancen Ejendomme Ejendomme værdiansættes til kostprisen med tillæg af til- og ombygningsudgifter. Der foretages ikke driftsmæssige afskrivninger på bygninger og særlige installationer, idet disse gennem løbende vedligeholdelse og renovering opretholder deres brugsværdi. Udgifter til vedligeholdelse og renovering medtages som udgangspunkt i resultatopgørelsen. Væsentlige udgifter til ombygninger, istandsættelser mv. medtages i balancen i anskaffelsesåret. Driftsmateriel, inventar og IT-udstyr Driftsmateriel, inventar og IT-udstyr værdiansættes til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger.

21 21 Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen, omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen samt omkostninger til klargøring af aktivet indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. Afskrivningsgrundlaget er kostpris. Der foretages lineære afskrivninger baseret på følgende vurdering af aktivernes forventede brugstider: IT-udstyr Driftsmateriel og inventar Kunstgenstande 3 år 3 år Ingen Aktiver med en kostpris under kr. pr. enhed medtages som omkostninger i resultatopgørelsen på anskaffelsestidspunktet. Fortjeneste og tab ved afhændelse af materielle anlægsaktiver opgøres som forskellen mellem salgspris med fradrag af salgsomkostninger og den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet. Fortjeneste eller tab medtages i resultatopgørelsen sammen med af- og nedskrivninger. Finansielle anlægsaktiver Værdipapirer medtaget under anlægsaktiver omfatter såvel børsnoterede som unoterede aktier. Værdipapirerne medtages og værdiansættes til dagsværdi (børskurs) på balancedagen. Såfremt der ikke eksisterer en officiel kurs, værdiansættes aktier til den bogførte indre værdi. Porteføljeaktier er værdiansat til kostpris. Urealiserede kursgevinster og -tab henlægges direkte til en kursreguleringsfond under egenkapitalen fordelt på de respektive kapitalkonti og fonde. Kursreguleringsfonden opløses i takt med realisation af værdipapirerne via medtagelse i resultatopgørelsen under finansielle indtægter og udgifter. Varebeholdninger Varebeholdninger værdiansættes til kostpris efter fradrag for ukurans og nedskrivning som følge af langsom omsættelighed. Amortiseret kostpris Tilgodehavender værdiansættes til amortiseret kostpris, hvorved forstås nutidsværdien af fremtidige forventede indbetalinger. Det svarer sædvanligvis til nominel værdi med fradrag af nedskrivninger til imødegåelse af forventede tab. Værdipapirer Værdipapirer medtaget under omsætningsaktiver omfatter børsnoterede obligationer, investeringsbeviser og aktier, som værdiansættes til dagsværdi (børskurs) på balancedagen Urealiserede kursgevinster og -tab henlægges direkte til en kursreguleringsfond under egenkapitalen fordelt på de respektive kapitalkonti og fonde. Kursreguleringsfonden opløses i takt