De almene boligers bidrag til vækst i Vejle Kommune

Transkript

1 Samlet idekatalog fra konferencen De almene boligers bidrag til vækst i Vejle Kommune den 6. april 2011 De almene boligafdelinger i Vejle Kommune

2 Invitation til konferencen Vejle skal være en attraktiv bosætningskommune og tiltrække ressourcestærke borgere, som kan være med til at styrke kommunens udvikling og vækst. Attraktivitet og vækst Derfor har Vejle kommune taget initiativ til en bosætningsstrategi som beskriver hvem og hvad der skal fokuseres på, og hvad der skal ske for at blive endnu mere attraktiv som bosætningskommune. En del af arbejdet er også at beskrive boligmassen, som den ser ud i dag og gøre os tanker om, hvilke typer af boliger der vil være brug for i fremtiden. De almene boliger - en aktiv medspiller Godt 1/5 af boligerne i Vejle Kommune er almene boliger og analyser har vist at for mange tilflyttere er en lejebolig det første stop, så de almene boliger skal også i fremtiden sørge for at være et ordentligt tilbud på boligmarkedet. Gode boliger i velfungerende boligområder, som er attraktive for almindelige familier, og som samtidig har social rummelighed med plads til eksempelvis studerende, til ældre medborgere eller til dem som en skilsmisse eller noget andet rammer. BolivVejle bakker op med en workshop Samarbejdet mellem Vejle Kommune og de almene boligselskaber støtter arbejdet med en bosætningsstrategi og har derfor taget initiativ til en workshop, der skal klarlægge, hvordan de almene boliger kan bidrag til en øget bosætning. er de mest attraktive, og kan de være inspiration for andre? Målgruppen for konferencen er organisations- og hovedbestyrelser fra de almene boligselskaber i Vejle Kommune, byrådet, deltagere i projektgruppen, der arbejder med bosætningsstrategien samt ledelser i boligselskabernes administrationer. Sammen skal vi dele ideer og erfaringer der bidrager til at besvare ovenstående spørgsmål. Vi har inviteret to spændende oplægsholdere, der kan give inspiration til arbejdet. Kim Tverskov, der i mange år har arbejdet med branding af de almene boligområder samt Palle Jørgensen, direktør i Boligselskabet Ringgården i Århus der har høstet international anerkendelse for deres nybyggeri og renoveringer. Resultatet vil være et idé-katalog fra workshoppen, der indeholder gode forslag til, hvordan de almene boliger skaber vækst i Vejle Kommune. Vel mødt til nogle spændende timer! Arne Sigtenbjerggård Borgmester og fmd.for BolivVejle Hans Helge Andersen Fmd. for AAB-Vejle og næstformand i BolivVejle Langt de fleste almene boliger er af god kvalitet og ligger i velfungerende by- og boligområder. Det er vigtigt, at vi får det fortalt for at give et billede af den alsidighed der er i de almene boliger og nuancere de negative vinkler, der ofte præsenteres i medierne. Hvad kan vi gøre for at markedsføre og brande de almene boliger? Hvordan kan vi fortælle om værdier, livsstile og den mangfoldighed der er i vores boligområder? Hvordan kan vi sørge for fornyelse, forbedringer og omdannelse af boligmassen? Hvilke boligområder ved vi i dag

3 Onsdag d. 6. april 2011 kl Sted: Torvehallerne, Kirketorvet 10, 7100 Vejle Program Ankomst og forfriskninger Velkomst v/ Arne Sigtenbjergård Borgmester og formand for BolivVejle Fornyelse, forbedringer og omdannelse af den almene boligmasse. v/ direktør Palle Jørgensen, Boligforeningen Ringgården Workshop: Store ideer stor effekt: v/ kommunaldirektør Niels Aagesen Skab en eksempelsamling med ideer, der kan arbejdes videre med. Gode råd og ideer til hinanden til fornyelse, forbedringer og omdannelse af boligmassen Opsamling Let måltid og underholdning Branding / markedsføring af de almene boliger. Hvad kan gøre de almene boliger mere attraktive, tidssvarende og konkurrencedygtige Indlæg og workshop v/kim Tverskov, Tverskov kommunikation Workshop: Små ideer stor effekt: Ideer der kan arbejdes videre med her og nu! Opsamling Afslutning og tak for bidraget v/ Hans Helge Andersen Næstformand for BolivVejle og formand for AAB-Vejle

4 Fornyelse, forbedringer og omdannelse af den almene boligmasse - Inspiration fra Palle Jørgensen, Ringgården Århus hvad skal vi lægge vægt på? Klimavenligt varierede boligstørrelser de tiltrækker en bredere beboersammensætning Demonstrationsprojekt som kan inspirere andre byggerier Eksempel på udtynding

5 Ungdomsboliger med udsigt. Udnyttelse af tagetagen Passivhus

6 Ungdomsboliger på havnen - Energivenligt - Attraktiv beliggenhed - Identitetsskabende - Rum til fællesskab

7 Workshop 1. runde: Stor indsats stor effekt 1. Fremtidens ældreboliger Tovholder Chris Balle Nørregård, Velfærdsforvaltningen senior og sundhed Materiale: statistik over ældreboliger Hvis du engang skulle flytte i en ældrebolig, hvilke forventninger til indretning, funktionalitet, beliggenhed etc. forventer du så den skal kunne rumme? Attraktivitet er mange ting. Der skal være liv omkring boligen socialt og indkøb. Central beliggenhed en fordel. Boligerne skal være en passende størrelse 58 m2 er for småt. Stigende krav Nye boliger: 100m2, moderne faciliteter, liv, god beliggenhed, 0 energi bolig, lys og rummelig Hvordan får vi bedst brugt de muligheder som de velfærdsteknologiske løsninger giver os? På sigt skal velfærdsteknologiske løsninger bygges ind. Hvordan skal den fremtidige ældreboligmasse se ud, når befolkningsfremskrivninger viser at der bliver flere ældre, samtidigt med at tal fra Statens Institut for folkesundhed viser at ældre bliver bedre og ældre bliver meget ældre bare indenfor de sidste 20 år? Bred spekter af boligtilbud eks. bofællesskaber. Finde områder der er forskellige. Blande ejer og lejer. Placering så mankan klare sig længst i eget hjem. Slut med begrebet ældrebolig. Uattraktive boliger skal bygges om. Det ved vi er med til at gøre en ældrebolig attraktiv.. Vi ved at de boliger der er stor søgning på, i dag, ligger tæt på byliv, plejecenterliv det vil sige at geografien har en stor betydning når man skal vælge ældrebolig. De boliger, der er over 65m 2 og nyrenoverede, er der alt andet lige, en større søgning på end dem under 65m 2 MEN den geografiske placering spiller en væsentlig rolle. De boliger, der giver mulighed for at man på sigt også kan blive boende, selvom helbredet bliver væsentlig dårligere og hvor der er plads til ens partner, er der alt andet lige en større søgning på.

8 Velfærdsteknologi kan være en del af løsningen Velfærdsteknologiske løsninger i fremtiden (og nu) kan bruges til at borgeren i langt højere grad bliver selvhjulpen og vil kræve mindre/anderledes kontakt med det. Der er flere typer at teknologi der kan indtænkes ved indretnings- og byggeprocesser. Teknologien skal kunne møde de ældre på deres præmisser og skal kunne tilpasses individuelle behov. Nedenfor foreslås forskellige typer af teknologier og løsninger, men listen er ikke udtømmende. Alle de nævnte teknologier findes og er velafprøvede. Livsforbedrendeteknologier Kommunikations- og sikkerhedsteknologier Indretningen af lokalerne skal kunne være fleksible, således at forskellige fysiske funktionsnedsættelser ikke bliver en hindring for at udnytte boligen og dens funktionaliteter. Køkkenet skal eksempelvis have højdejusterbare elementer og bordplade. Højdejustebart og automatisk toilet, fleksibel indretning af badeværelse og soveværelse. Indretninger skal være lys Plejeteknologi hvor boligen skal ligeledes indrettes således, at der kan tilsluttes og opsættes teknologi som kan anvendes i det øjeblik borgeren måtte blive plejekrævende. Her tænkes på forflytningsteknologi og adgang til ilt osv. Mulighed for mediecenter og gar dinautomatik Det skal være nemt at kommunikere så borgeren kan (forblive)blive en del af et fællesskab og bevare sociale kontakter. Der installeres teknologi så flerfunktionelle skærmløsninger kan installeres. Trådløs netadgang. Sikkerhedsteknologi og boligkontrol eks. Gulvsensorer til registrering af fald, røgalarmer, automatisk vindues-, gulvvarme- og lysstyring, dørsensorer og klimakontrolteknologi. Eks. muligheden for at monitorerer borgerens helbred og sende dem videre til en ekstern part. Der installeres ligeledes intelligente spejle (kan minde om medicin, tjekke puls osv.) og toiletter der kan registrere forskellige data om borgeren (det fuldautomatiske toilet får eksempelvis en sensor der kan registrere det biokemiske indhold, som kan indeholde værdifuld information om borgerens helbred) Plejeteknologier Serviceteknologier Boligen skal indrettes således, at der kan tilsluttes og opsættes teknologi som kan anvendes i det øjeblik borgeren måtte blive plejekrævende. Her tænkes på forflytningsteknologi og adgang til ilt osv. Rengøringsrobotter og indbygget teknologi der kan tilsluttes (eksempelvis støvsugning). Døråbnere og låsekontakter

9 Bord 2: Fremtidens almene boliger Tovholder Michael Larsen, Plan og Udvikling i teknisk forvaltning Hvor i Vejle Komnune er de almene boliger i vækst (venteliste på almene boliger) og hvor i Vejle Kommune er der vækst (befolkningstilvækst) Materiale: Kort over de mest søgte afdelinger kombineret med afdelinger med den laveste flyttefrekvens.. - Hvor i kommunen ser boligselskaberne fremtidens almene boliger? - Findes der ungdomsboliger i fremtiden? - Hvad er attraktivt? - Fremtidens boliger hvad er vigtigt at lægge vægt på? (Klima, arkitektur, byfortætning?) - Typer af almene boliger i fremtiden hvordan kommer vi på forkant af efterspørgslen? - Hvilke almene boliger skaber vækst? (er attraktive) Typen af boliger Der skal bygges tæt/lavt. Der skal også bygges i højden f.eks. fortætning i bymidten. Der skal være et bredt udvalg af boligtyper. Hvis I måtte bygge lige hvor I ville hvor skulle det så være? Der skal være boliger spredt over det hele - folk vil gerne kunne blive i deres nærmiljø. Placering Det er ikke kun boligen som betyder noget men også placeringen og omgivelserne. Nærmiljøet Boligområderne skal være tilgængelighed. Hvis ikke de ligger bynært skal der være en god infrastruktur med adgang til kollektiv trafik. Der skal være skoler, institutioner og indkøbsmuligheder i nærheden. Energi Energi rigtigt byggeri er vigtigt i fremtiden. Både for miljøet og for lejernes pengepung.

10 Boligens størrelse Der er andre behov og forventninger til boligens størrelse i dag. Hvis man skal flytte fra eget hus til lejlighed vil man ikke gå ned i størrelse. De sidste mange år er antal m2 pr. person bare steget. I dag må vi kun bygge 105 m2 - er det nok i fremtiden? Forsvinder ældre og ungdoms boligerne i fremtiden, så der kun er en type almene boliger? Alle vil have den fulde pakke, der er ikke nogen som vil nøjes heller ikke de unge og de ældre. Det er den samme type boliger alle efterspørger. De unge vil have en bolig at samme størrelse og kvalitet som familieboligerne. De ældre vil heller ikke nøjes men der vil stadig være nogle som har behov for pleje ældreboligerne forsvinder, men plejeboligerne bliver. Individualitet Lejerne bliver mere individuelle og vil også gerne have en bolig som afspejler dette. Hvert boligområde skal være noget særligt det skal have sin egen identitet. Kvalitet Vi skal have boliger af høj kvalitet og som er funktionelle. Også i forhold til arkitekturen skal der være fokus på kvaliteten. Efterspørgsel Vi skal kunne efterkomme den efterspørgsel der er efter boliger. Vi skal være på forkant med udviklingen og den fremtidige efterspørgsel. Hvordan ser I de almene boligers konkurrencedygtighed i forhold til andre typer af boliger? Vi er langt foran i kvaliteten af boligen (ifht de private) - men det virker for besværligt at komme ind i det almene bolig systemet, det virker lettere bare at gå ned til den private udlejer. Skal vi ha en fælles udlejningsportal? Vi har allerede Danmarkbolig.dk. Kommunen Kommunen er også med til at sætter rammerne ifht. hvad de giver tilladelse til. Når der bygges nye almene boliger vil kommunen foretrække almene boliger i Vejle By samt i centerbyerne.

11 Bord 3: Omdannelse og fornyelse Tovholder Tommy Mølgård, udlejningschef AAB Vejle og Søren Ahle Hansen, Direktør i Østerbo Hvor I Vejle Kommune er de almene boliger under pres (ledige boliger og høj flyttefrekvens) Materiale: Kort over almene boliger under pres (ledige boliger og høj flyttefrekvens) - Hvad er mulighederne? - Dårlig indretning hvad gør vi ved det? - Klima - Uattraktiv beliggenhed hvad gør vi ved det? - Hvad skaber vækst? Hvad har betydning for hvor du bor? Køkken og badefaciliteter er vigtige boligen betyder mere end omgivelserne. Istandsættelse er vigtigt Omgivelserne kommer som nr. 2 Offentlig transportmuligheder også vigtigt. Lejlighederne skal minimum 75 kvm. Problemstillinger bomiljøer, nærområder Domea Egtved store problemer i Ågård Landsbyggefonden vil ikke bevillige penge pga. misligehold af boligerne. Domea Børkop har problemer med udlejning af lejligheder på 90 kvm. Hvordan kan vi være med til at skabe mere byliv? Der er ikke noget sammenhold beboerne imellem. Bestyrelsen skal selv gøre noget for at skabe fællesskab. I Løget er der ikke meget liv om dagen. Skovbrynet - meget fællesskab. Anden etnisk baggrund har mere sammenhold skaber miljø Ikke store fællesarealer bedre med små enheder. Hvordan skal den moderne, lækre bolig se ud? God altan billig, energirigtig mindst 110 kvm til en børnefamilie.

12 Hvordan er det at blande beboergrupperne? Gamle, unge en god idé, men også vigtigt at børnefamilier er med og ikke kun ungdomsboliger og ældreboliger. Kan være et problem med ung/ældre boliger i samme bygning/blok. Har svært ved at respektere hinanden.

13 2. runde Lille indsats stor effekt Branding og markedsføring af de almene boliger v/ Kim Tverskov, Tverskov kommunikation De almene boliger Tverskov Kommunikation Husk præmisserne! De er født som en del af velfærdssamfundet! De har skabt et socialt løft af de dårligst stillede! De har medvirket til en mindre afstand imellem rig og fattig! Den almene sektor er en velfærds-succeshistorie! Husk proportionerne! Sektoren huser 1. mio. danskere Hovedparten er velfungerende 10 % er ikke så godt fungerende Beboerne har stor indflydelse Beboerne hjælper hinanden Der er en omfattende aktivitet Sektoren har problemer på grund af manglende politisk støtte Tverskov Kommunikation Teser om imagearbejdet Imagearbejdets mål er at påvirke områdets selvopfattelse i en mere positiv retning og dermed skabe forudsætning for at områdets image forbedres i offentligheden. Vi skal erkende styrker og svagheder. Vi kan ikke markedsføre et dårligt produkt. Vi kan ikke ændre det ydre image, hvis det indre image er negativt. Derfor spiller beboerne en afgørende rolle i processen hen imod et nyt image.

14 Tverskov Kommunikation Værktøjskasse: Bredre omtale Informationsstrategi Nyhedsbreve Beboerblade Præsentationsmaterialer Postkort Plakater Udstillinger T-shirts Lokalhistorie Imagekampagner Hjemmesider Pressehistorier Tverskov Kommunikation

15 Tverskov Kommunikation Beboere som frivillige udlejningsambassadører? Kampagnekoncept: Nye udlejningsmaterialer Udlejningsteam af frivillige beboere Markedsføring via familie og netværk Ved opskrivning noteres ambassadøren Gavekort/præmier for indsatsen Nyindflyttere får indflyttergave Initiativer så nye føler sig velkomne Initiativer så færre flytter

16 Tverskov Kommunikation Optimal Boligservice - fælles opnotering? En fælles boligportal i Aarhus 1. marts 2011 (start) 15 boligorganisationer almene boliger har skrevet sig op aktivt boligsøgende unikke brugere om dagen 75 skriver sig op om dagen Tverskov Kommunikation Frivillige og professionelle skal samarbejde Kvalitetsløft af hjemmesider Bedre foto af boligområder Serviceeftersyn af beboerblade Design boligselskabets eget blad Beskrive boliger og aktivitetstilbud Professionel støtte til formidling i egne medier Hjælp til koordinering af ambassadørprojekter PR tiltag og udlejningskampagner Gode historier og mediekontakt

17 Workshop runde 2 : 1. Hvordan forbedrer boligområder/boligselskaber deres kommunikation og markedsføring? Tovholder Karen Sommer Møller, BolivVejle - Kan boligområdet fortælle positive historier via beboerbladet eller et nyhedsbrev? - Er der brug for nyt præsentationsmateriale eller at lave PR-arbejde om særlige bebyggelser? - Kan boligafdelingen og boligselskabet udvikle deres hjemmesider, så de sælger bedre? - Skal boligselskabet udgive et fælles beboerblad, som også kan bruges i markedsføringen? - Hvad kan politikere og embedsmænd gøre for at skabe mere positiv omtale af de almene boliger? Folk bliver ofte positivt overrasket når de besøger boligområder, få folk derud og kig! Administrationen sælger områderne ved 1 henvendelse bedste ambassadører er beboere Korte præcise budskaber har effekt levende, rigtige mennesker skal der til (Kim Tverskov) Alle kender de store selskaber og Vejle by obs. på mindre, nye selskaber + centerbyerne (helhed + differentiering efter behov og budskab) noget skal sælges samlet og noget individuelt Vi har brug for hinanden (boligselskaber og kommunen) samspil er vigtigt - oplagte emner: - tryghed - ordnede forhold - konkurrencedygtig på pris Ide: lade os inspirere af ejendomsmæglere, fælles udlejningsbutik på strøget med sælgere Se sig selv indefra og i helikopter perspektiv (i boligområdet) Modernisering nødvendig facebook, apps Vejen væk fra det støvede image hvor starter en tilflytter? Afdæk og sæt ind!

18 2: Kan der på sigt skabes en fælles markedsføring via en almen boligportal? Tovholder Kim Tverskov, Tverskov kommunikation - Hvilke fordele og ulemper kan der være ved at lave en fælles boligportal? - Kan den enkelte boligorganisation risikere at miste lejere (og medlemmer)? - Hvilke interesser har kommunen i, at der bliver etableret en fælles boligportal? - Bør man nøjes et en portal, som blot er fælles markedsføring - og ikke fælles opnotering? - Hvordan kan man forestille sig processen frem mod en fælles boligportal? Hvad er det første skridt? Materiale: inspiration fra stiftelsesoverenskomst Aarhusbolig Fælles udlejningsportal: Fælles opnoteringsportal vigtigt. Hvorfor kan det ikke lade sig gøre? Kulturforskelle, konkurrence Hvad kan vi gøre fælles, hvis ikke en fælles udlejningsportal? Henvisning fra alle hjemmesider henvisning til de andre boligselskaber Markedsføring af almene boliger Markedsføre image socialt og psykologisk arbejde (Bodil) Vejles kvaliteter nem adgang til mange arbejdspladser ligge sig i halen på VK s image kampagne Fri og uafhængig i sin boligform Flytte indenfor 3 mdr. fleksibilitet God startspakke Services bla. vicevært, gartner mv. Udsyn åbne vidder, natur Fordomme mod privat og almen udlejning få fortalt værdierne. Sociale medier Er det et brand at hedde Almene boligere? Fælles fodslaw boligselskaberne i mellem: Arbejder frem mod et større fællesskab boligorganisationerne Starte med at samle ungdomsboligerne Mangler et medie at være fælles om og markedsføre sig ud fra.

19 Mere konkurrencebetinget markedsføring i forhold til privat udlejning, andelsboliger, ejeboliger 3. Hvilke fælles PR- og markedsføringstiltag bør prioriteres i Tovholder Kirsten Laursen: - Hvordan færdiggøres og videreudvikles det fælles idé-katalog om branding af de almene boliger? - Hvordan gøres kampagnen for udlejning af ungdomsboliger til en fælles kampagne? - Skal der igangsættes et udvalgsarbejde med henblik på et kommende samarbejde om en fælles boligportal? - Hvordan kan de positive historier fortælles i Vejle Amts Folkeblad og kan der arbejdes med pressehistorier til de jyske medier? - Kan midlertidigt bruges mere udadvendt til markedsføring af de almene boliger?

20