Er der behov for et paradigmeskift i risikovurdering over for grundvand? Niels Døssing Overheu, Orbicon A/S på skuldrene af mange andre

Transkript

1 Er der behov for et paradigmeskift i risikovurdering over for grundvand? Niels Døssing Overheu, Orbicon A/S på skuldrene af mange andre

2 Overblik 1. Det nuværende paradigme 2. En vision 3. Byggesten og huller på vejen

3 Baggrund Barndommen 1983 kemikalieaffaldsdepotloven Amterne stod for kortlægningen staten prioriterede og finansierede oprydningerne Grænseværdier var grundlaget for risikovurderinger Teknologi: massiv bortgravning og afværgepumpning fra få depoter til flere hundrede

4 Baggrund Teenageårene opgaven samlet hos amterne Afprøvning af en lang række teknologiske løsninger i forbindelse med oprydningerne Mere og mere avancerede risikovurderinger fra 1998 og frem JAGG bærende element i risikovurderinger fra flere hundrede lokaliteter til flere tusinde 2000 sårbarhedskortlægning og indsatsplaner

5 Baggrund Voksenlivet Sårbarhedskortlægning varetages af miljøcentrene/naturstyrelsen Indsatsplanerne varetages af kommunerne, som også giver indvindingstilladelserne. Med forventning om titusindvis lokaliteter Oles kig i krystalkuglen (2009): De store spring de sidste år er sket på teknologisiden. I de kommende år vil de store spring (forhåbentlig) ske ift. risikovurderinger, konsekvensvurderinger og tilknyttede værktøjer

6 Det nuværende paradigme Lokal skala risikovurdering Prioritering Målsætning for afværge

7 Det nuværende paradigme Lokal skala risikovurdering Prioritering Målsætning for afværge

8 Lokal skala risikovurdering Miljøstyrelsens Vejledning 6 : Grundvandskvalitetskriterierne skal være overholdt i hele grundvandsressourcen I konkrete risikovurderinger: Kriterierne skal være overholdt i førstkommende betydende magasin efter 1 års transportafstand i grundvandet, dog maks. 100 m. Miljøstyrelsen (1998) 1 år / 100 m

9 Det nuværende paradigme Lokal skala risikovurdering Prioritering Målsætning for afværge

10 Prioriteringsværktøjer Vi bør prioritere de tunge industriområder i Isengard Conc. in extracted water [µg/l] 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 (C) 2012 Warner Bros. Pictures 0, Main St. chlor. 11 North St. chlor. Sum chlor. 17 East St. benzene 1 Industry Road benzene Sum benzene TCE meas. in extr. well Threshold conc.

11 Det nuværende paradigme Lokal skala risikovurdering Prioritering Målsætning for afværge

12 Målsætning for afværge 1 år / 100 m

13 Udfordring: Alt skal væk Miljøstyrelsen (2011a)

14 og det er dyrt

15 og det tager LANG tid Miljøstyrelsen (2011b)

16 Anvendes Vejledning 6 i praksis? Kriterier for igangsætning af afværge Kilde: Erfaringsopsamling fra de fem regioner i Miljøstyrelsen (2011a)

17 Er der behov for et paradigmeskift?

18 En vision Risikovurdering Prioritering Målsætninger for afværge (C)

19 Målrettet risikobaseret afværge Risikovurdering Prioritering Målsætninger for afværge 1. Er grundvandsressourcen truet? Hvis ja. 2. Hvordan redder vi mest grundvand for de afsatte midler? kr. m3 reddet ressource

20 Byggesten og huller på vejen (C) 2012 Erik Johansson

21 Er grundvandsressourcen truet? Groundwater model or analytical calculation Troldborg et al. (2008) Conc. in extracted water [µg/l] 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0, Main St. chlor. 11 North St. chlor. Sum chlor. 17 East St. benzene 1 Industry Road benzene Sum benzene TCE meas. in extr. well Threshold conc. Miljøstyrelsen (2012)

22 Kapitalisering af reddet ressource via RemS Weber et al. (2009)

23 Kvantificering af reddet ressource Metode 1: Simpel opblandingsmodel MOMENTANT INDGREB Reddet ressource (m3) = Reduktion i udvaskning (g) Kvalitetskriterium (mg/l) KONTINUERT AFVÆRGE Reddet ressource (m3/år) = Reduktion i flux (g/år) Kvalitetskriterium (mg/l)

24 Kvantificering af reddet ressource Metode 2: Reddet og forurenet andel af ressourcen Punktkilde 3 Punktkilde 1 Punktkilde 2

25 Kvantificering af reddet ressource Metode 2: Reddet og forurenet andel af ressourcen Punktkilde 3 Punktkilde 1 Punktkilde 2

26 Kvantificering af reddet ressource Metode 2: Reddet og forurenet andel af ressourcen Punktkilde 3 Punktkilde 1 Punktkilde 2

27 Kvantificering af reddet ressource Metode 2: Reddet og forurenet andel af ressourcen Punktkilde 3 Punktkilde 1 Punktkilde 2 Forureningsindex, FI: ΣFI > 1: Ressource defineres forurenet

28 Kvantificering af reddet ressource Metode 2: Reddet og forurenet andel af ressourcen Punktkilde 3 Punktkilde 1 Udbredelse af reduceret flux som følge af afværgetiltag Punktkilde 2

29 Kvantificering af reddet ressource Metode 2: Reddet og forurenet andel af ressourcen Punktkilde 3 Punktkilde 1 Reddet ressource 20 år efter afværgetiltag Punktkilde 2

30 Kvantificering af reddet ressource Metode 2: Reddet og forurenet andel af ressourcen Punktkilde 3 Punktkilde 1 Reddet ressource 50 år efter afværgetiltag Punktkilde 2

31 Afprøvning i semi-syntetisk værkstedsområde Forurenet ressource i basisscenariet Forureningskilder

32 Scenariomodellering Udvikling i udvalgt scenario Efter år

33 Sammenhæng mellem masse og flux Teori Jo større gamma > jo bedre fluxrespons Miljøstyrelsen (2013b)

34 Sammenhæng mellem masse og flux Resultater fra erfaringsopsamling (Miljøstyrelsen 2013b) Upålidelige datagrundlag pga. usikkerhed i masse og fluxbestemmelse før og efter afværge. Der er udført beregninger af masse og fluxreduktion på lokaliteter. Gamma faktoren varierer mellem 3,7 og ca. 4. Ingen sammenhænge mellem gamma og afværgemetoder eller den konceptuelle modeltype

35 Sammenhæng mellem masse og flux Perspektiv Gamma-modellen beskriver kun sager med lav grad af kompleksitet er ikke anvendelig, hvis udvaskningen er styret af lavpermeable lag og tilbagediffusion Gamma-modellen er værdifuld til at: illustrere problemstillingen om masse og flux-sammenhænge øge bevidsthed om at masse og flux-sammenhængen sjældent beskrives af et 1:1 lineært forhold

36 Administrativ implementering I 2013 implementerer og afprøver Region Sjælland et risikobaseret planlægningsværktøj for hele regionen I Region H s paradigme for afværgeprogram skal der tages højde for påvirkningen fra nabolokaliteter

37 Data på stor og lille skala og fra mange kilder Thomsen et al. (2013) Kan data fra DK-modellen og Naturstyrelsens kortlægning udnyttes bedre? DK-modellen er referencemodel på stor skala og kan anvendes som udgangspunkt for lokalmodeller Data fra mange kilder kræver usikkerheds- og følsomhedsvurdering Bayesian Belief Networks udviser stort potentiale

38 Drikkevand vs. overfladevand Øget fokus på risiko over for drikkevand kan forårsage nedprioritering af overfladevandstruende lokaliteter

39

40 Referencer Miljøstyrelsen, Oprydning på forurenede lokaliteter. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 6, Miljøstyrelsen, 2011a. Fastlæggelse af oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger. Miljøprojekt nr. 1376, Miljøstyrelsen, 2011b. Værktøjer til brug for risikovurdering og prioritering af grundvandstruende forureninger. Miljøprojekt nr. 1366, Miljøstyrelsen, Håndbog for risikobaseret prioritering af grundvandstruende forureninger. Miljøprojekt nr. 1439, Miljøstyrelsen, 2013a. Screeningsmodel for afværgestrategi på oplandsskala. Endnu ikke publiceret miljøprojekt. Miljøstyrelsen, 2013b. Sammenhænge mellem forureningsmasse og flux for grundvandstruende forureninger. Miljøprojekt nr. 1479, Weber, K.; Lemming, Gitte; Wodschow, N.; Munch-Andersen, C.Z.; Jensen, C.B.; Kiilerich, O.; Sørensen, K; Terkelsen, M., Remediation Strategy for Soil and Groundwater Pollution - RemS - A Decision Support Tool

41 Tak til Mine kolleger Nina Tuxen, Thomas H. Larsen, Ole Frimodt, Mads Georg Møller og Katerina Tsitonaki Jens Aabling, Miljøstyrelsen Samarbejdspartnere i udviklingsprojekterne fra regionerne, DTU og VJ Tak for opmærksomheden