KENDETEGN FOR SÆRLIGT SENSITIVE BØRN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KENDETEGN FOR SÆRLIGT SENSITIVE BØRN"

Transkript

1 KENDETEGN FOR SÆRLIGT SENSITIVE BØRN Jeg er af personlige årsager begyndt at interessere mig for særligt sensitive børn (og voksne). I den forbindelse er jeg stødt på Familiekonsulent Anette Bitten Christensen, som har sendt mig nedenstående artikel. Jeg anbefaler dig på det kraftigste at læse artiklen, uanset om du har en personlig interesse i at forstå dit barn eller dig selv bedre. Du vil have stor gavn af at vide lidt mere om de særligt sensitive typer, for du vil med garanti møde dem på din vej man mener, at 15-20% af befolkningen hører til denne gruppe i en eller anden grad. Jeg beklager, at artiklen er lidt lang men jeg lover, at den er interessant Du kan iøvrigt møde Anette Bitten Christensen på hendes hjemmeside: Nutidens Børn og Unge Kendetegn for særligt sensitive børn Alle børn er sensitive, men nogle børn (og voksne) har en særlig grad af sensitivitet, der medfører, at de observerer og aflæser alt omkring sig i mere eller mindre grad. Det er børn med et særlig følsomt nervesystem, som opfanger og bearbejder alle de indtryk, som de får igennem en dag. Og deres hjerne bearbejder disse indtryk på en meget dybtgående måde, så de får rigtig mange deltaljer med, og reflekterer efterfølgende over meget af det, de oplever. Ekstra følsomme karaktertræk Det er børn, som tænker dybt og føler dybt. På grund af den ekstra modtagelighed for indtryk og stimuli, overvældes de hurtigere end andre børn og har så brug for at kunne trække sig tilbage, holde en pause fra alt det, som stimulerer, og fordøje de mange indtryk, de har fået. Dette misforstår omgivelserne ofte, især hvis vi ikke kender til det ekstra følsomme karaktertræk, så børnene kan blive opfattet som mindre sociale eller ikke sociale nok. Eller at der er noget galt med måden, de forsvinder ind i deres egen verden på, så det mistolkes som en autist -præget adfærd.

2 Kan mistolkes Hvis det er udadvendt sensitive børn, som overvældes, og som nogle gange når de bliver totalt overstimuleret, kan ende med at blive udadreagerende, så kan deres adfærd mistolkes som adhd - præget, damp eller andet. Dette skyldes jo ikke ond vilje men først og fremmest uvidenhed, og bl.a. derfor er det min intention og mit ønske at formidle en viden om de ekstra sensitive børn og unge, som bidrager til større forståelse hos omgivelserne. Og at inspirere til forskellige handlemuligheder, som kan medvirke til et kærligt og lærerigt samarbejde med disse børn og unge. De ekstra sensitive børn er ofte meget indlevende, observerende, intuitive, kreative, omsorgsfulde, ansvarlige og intelligente børn. Et genetisk medfødt karaktertræk ingen diagnose Denne særlige sensitivitet er et medfødt karaktertræk og er derfor hverken en diagnose eller udviklingsforstyrrelse, som barnet skal behandles for. Det er et helt normalt karaktertræk, som omfatter hvert 5. barn. Karaktertrækket kan medføre nogle udfordringer for barnet og omgivelserne men i endnu højere grad nogle meget positive, berigende og lærerige oplevelser. Modtageligheden for indtryk og stimulering går begge veje, dvs. børnene også er meget modtagelige for alt positivt, og små positive ændringer i deres miljø, herunder måden vi forholder os til et ekstra sensitivt barn, kan gøre underværker. Karaktertrækket er genetisk betinget, dvs. ofte er en eller begge forældre også ekstra sensitive. I nogle tilfælde kan det være nogle i den nærmeste familie, som er det. Forskningen sætter fokus på sensitivitet Elaine Aron er amerikansk psykolog og forsker og har forsket inden for det ekstra sensitive område i mange år, og hendes forskning er internationalt anerkendt. Hendes forskning viser bl.a., at ca. 30% af børnene er udadvendt sensitive (ekstroverte) og ca. 70% er indadvendt sensitive (introverte). Brug for pauser! Alle ekstra sensitive børn har brug for pauser til at fordøje indtryk, og de indadvendt sensitive har brug for alenetid for at genoplade og få ny energi, og de kan som regel mærke, når de har fået nok, og vil så forsøge at trække sig væk fra fællesskabet, hvis rammerne er til det. De indadvendt sensitive børn vil ofte holde på sig selv og forsøge at tilpasse sig, når de er uden for familien. Når de så vender hjem, er de ofte totalt overstimuleret og har brug for at geare ned, fordøje indtryk og få ny energi. Vær opmærksom på ikke at stille krav når du henter dit barn, hvis du kan mærke, at det er overstimuleret. Vent til senere når dit barn har haft en pause. De udadvendt sensitive lader op, når de er sammen med andre og kan ikke mærke, når de har brug for

3 en pause. Så de har i høj grad brug for voksne, der kan mærke, når de har fået nok stimuli. Dette viser sig ved, at de bliver urolige, rastløse, har svært ved at fordybe sig og koncentrere sig og kan til sidst blive udadreagerende og nemt komme i konflikt med deres omgivelser. Forskellige typer Ud fra min erfaring med egne særligt sensitive børn, mit arbejde gennem 16 år specielt inden for vuggestueområdet og med familier med ekstra sensitive børn gennem 10 år, har jeg dannet mig et indtryk af forskellige måder at være sensitiv på som kan inddeles i flere personlighedstyper, der kan være ekstra sensitive på hver deres måde. Det er ikke min intention med min opdeling at putte særligt sensitive børn i begrænsende kasser. Jeg har delt de mange kendetegn op på denne måde for at skabe mere overblik og klarhed over, hvordan sensitive børn kan give udtryk for deres sensitivitet på forskellig vis. Mange af børnene har flere af de forskellige personlighedstræk, og flere af de samme kendetegn er under de forskellige typer. Jeg har både i forbindelse med forældrekonsultationer via fremmøde og tlf.konsultationer, foredrag og kurser mødt mange forældre, som har genkendt deres barn i flere af typernes kendetegn, mens andre forældre specielt har genkendt deres barn i det temperamentsfulde sensitive barn. Jeg har udarbejdet en opdeling med 5 typer sensitivitet: Det fysisk sensitive barn Det socialt sensitive barn Det følelsesmæssige sensitive barn Det filosofisk sensitive barn Det temperamentsfulde sensitive barn. Det fysisk sensitive barn Det kropsligt orienterede barn, som kan have en tendens til mavepine/ hovedpine, hvis de føler sig stressede, når deres verden bliver for kaotisk, overvældende og uoverskuelig. Klager over tøj, der kradser, sømme i sokker eller mærker mod huden. Foretrækker at tage sko og strømper af. Reagerer ofte med modstand/vrede mod nyt tøj.

4 Bemærker/reagerer på fysiske ændringer. Lugte, dufte, udseende. Tørst og sult. Nogle bryder sig ikke om at blive våd, snavset, sandet. Vil gerne have hjælp til at mindske ubehaget. Brug for tid til tilvænning. Er meget fysisk aktiv. Løber, springer, hopper. Er ofte udebørn. Nogle af børnene kan virke ret passive fysisk, når de starter et nyt sted, til de føler sig trygge. Bliver generet af støjende steder med mange mennesker. Kan være følsom over for lyde, lys (fx lysstofrør). Kan være ekstra følsom over for fysisk smerte, både egen og andres. Reagerer ofte når andre børn græder. Reagerer ofte over for mad; udseende, form, farver, konsistens, stærk smag. Nægter at smage/spise ny mad eller bestemte ting. Er i perioder kun til nogle få yndlingsretter. Reagerer ofte over for en anderledes smag, fx når mad er ved at blive for gammelt. Grov- og finmotorik kan i perioder give udfordringer. Spilder nemt vand, mad, mister balancen fx ved træthed, overstimulering, distræthed mv. Følsomt immunsystem, allergier, eksem mv. Tilsætningsstoffer, farver mv. i mad og drikke sukker i store mængder, fx cola, slik mv. Ofte brug for små måltider og stabilt blodsukker. Medbring evt. noget spiseligt, når du henter dit barn, måske er blodsukkeret i bund, og det vil påvirke evnen til at samarbejde. Foretrækker ofte rolig leg, alene eller i små grupper. Følger levende med på sidelinjen i andre børns leg. Fysisk stærke, hvilket bl.a. kan mærkes ved konfrontationer/vredesudbrud raserianfald. Meget fysisk reagerende, fx ved kram, knus, vil gerne være helt tæt på vores krop, når de vil have nærkontakt. Nogle af børnene kan godt være tilbageholdende med kropskontakt i en periode, især med børn og voksne uden for familien. Nogle taler tidligere end andre, meget verbale. Gode til at argumentere og sætte ord på tanker, ideer mv. Andre taler senere end andre, det er ikke så vigtigt for dem at sætte ord på eller de har sværere ved det eller venter til de kan det. Gør tingene i deres eget tempo, når de føler sig parate. Det socialt sensitive barn Er sociale på deres egen måde. Foretrækker ofte små grupper og social kontakt med ligesindede (samme personlighed og adfærd). 1-2 bedstevenner (indadvendt sensitiv) eller mange venner

5 (udadvendt). Kan lide deres eget selskab læser, tegner, leger fantasilege, spiller spil på computer/ipad. Observerer ofte på sidelinjen inden de går ind i et fællesskab eller aktivitet, fx ved rytmik i vuggestuen. Iagttager hvad der sker og øver sig hjemme, fx på sange og bevægelser og har mere mod på at deltage, når de føler, de kan det. Tænker først i vi frem for mig på fællesskabet. Tænker på andre før dem selv. Tager ansvar. Hader sladder og intriger. Gider ikke være social med børn, som behandler andre dårligt. Hader uretfærdighed både i forhold til dem selv og i forhold til andre. Er ofte ikke til holdspil; det bliver for voldsomt/kaotisk. Mange regler. Vil hellere gå til fx badminton, tennis, dans, svømning og/eller musik. Bryder sig ikke om at konkurrere med andre om at være den bedste men kan ofte konkurrere med sig selv. Trækker sig hellere, fx i skolen. Kan have svært ved at sætte egne grænser over for andre børn. Brug for hjælp til at sige fra/stop. Lær dem strategier, fx stoptegn. Øv gerne når barnet leger tumlelege med far eller mor. Kan have manglende lyst/behov for at lege sammen med jævnaldrende, foretrækker ofte yngre eller ældre børn. Meget ofte andre tanker og interesser end deres jævnaldrende, hvilket kan være en udfordring! Ofte meget kreative. Interesseret i computerspil, drama, rollespil, tegning/maling. Kan her finde et fællesskab med andre. Men foretrækker ofte deres egen måde at gøre tingene på. God til at finde på rammer for legen. God fantasi. Brug for kontrol af legen pga. stort behov for tryghed og forudsigelighed. Meget samarbejdsvillige, når de bliver mødt anerkendende. Har ofte brug for at komme tidligere hjem fra familiebesøg og andre sociale begivenheder end andre børn inden de bliver for overstimuleret og efterfølgende kan have svært ved at sove. Kan også have svært ved at falde i søvn i vuggestuen, især i opstarten. Kan have brug for at en voksen, de føler sig tryg ved, holder dem i hånden, til de falder i søvn eller en blid berøring på dynen. Kan også være glade for at blive sunget i søvn. Det følelsesmæssige sensitive barn Er børn, som ofte fylder en del i familien. Der skal nogle gange/ofte ikke så meget til, før deres verden bryder sammen. Meget stærke følelser, både når de er vrede, glade og kede af det. Har let til gråd, når deres følelser såres. Frustreres hurtigt ved overstimulering.

6 Bekymrer sig mere end andre børn fx om ting, der skal ske i fremtiden. Har brug for at blive beroliget, når deres bekymrende tanker løber af sted med dem. Opmuntres til at turde gøre noget for første gang. Bryder sig ikke om pludselige overraskelser. Har det ikke godt med store forandringer/skift. Skal forberedes inden. Behov for TRYGGE RAMMER/forudsigelighed. Kan have meget svært ved farvelsituationer, især ved nye forandringer/vuggestuestart, børnehave- og skolestart. Behov for struktur. Forberedes ved forandringer/overgange. Vær opmærksom på dit kropssprog. Barnet mærker med det samme, hvis vi ikke viser tillid til det sted, vores barn skal opholde sig. Dette betyder, at hvis vi er bekymrede, smitter det af på barnet. Det betyder meget, hvilke følelser vi har, om vi er i overskud eller underskud, fordi vores barn påvirkes meget af det. Påvirkes dybt af stemninger/andres menneskers følelser. Kan opleves som humørsvingende, især ved overstimulering. Lærer meget bedre af at blive korrigeret på en blid og anerkendende måde end ved hård tale/straf/skæld ud. Hvilke behov/følelser ligger bag barnets adfærd? Børn har altid en god grund til deres adfærd. Kan blive meget ked af det/oprørt over uretfærdighed (søskende imellem), grusomhed eller uansvarlighed (omverdenen). Føler ting meget dybt. Kan føle stor sorg over dyr, som dør, et familiemedlems sygdom/død, en ven, som er flyttet osv. Kan have svært ved at sove efter en overvældende dag. Brug for god tid ved sengetid med en voksen, hvor det kan reflektere over dagen, som er gået. Hvis barnet ikke selv kan sætte ord på, kan det være godt, hvis den voksne vil gøre det for barnet. Og forberede det på, hvad der skal ske næste dag i store træk. Godt at geare ned min. før sengetid, sluk gerne for tv, computer mv. Spil evt. stille og rolig musik, som kan få hele familien til at geare ned. Vågner om natten i perioder, vil gerne sove tæt ved mor og far. Nogle børn sover noget mindre end deres jævnaldrende. Brug for at lande helt i deres krop, inden de skal sove, fx ved blide tryk og berøringer på kroppen eller ved massage af fødder og ben. Opfattes ofte som generte eller frygtsomme, selv om de udelukkende observerer, inden de evt. handler. Reflekterer over egne og andres følelser og handlinger. Ofte gode til at sætte ord på. Meget brug for anerkendelse af deres følelser.

7 Bemærker andres sorg/fortvivlelse. Har stor medfølelse. Vil gerne trøste andre. Har svært ved at adskille egne følelser fra andres. Har brug for voksne, som fortæller dem, at de tager sig af situationen/af det pågældende barn. Tager gerne ansvar for, at alle har det godt. Kan nemt føle sig overansvarlig. Mærker hvordan andre har det følelsesmæssigt både børn og voksne. Også selv om de udadtil virker glade. Mærker det, der er under over-fladen. Kan blive meget påvirket af fx tv-reklamer, som viser børn eller dyr, der har det dårligt. Bliver ked af det/svært ved at slippe det igen. Kan tænke over det i lang tid og så vende tilbage. Evt. beroliges med handling (fx sponsorbarn/dyreforening mv.). Kan blive følelsesmæssigt meget påvirket af historier og film med dyr eller børn, som bliver kede af det, er uheldige eller kommer ud for svære ting. Stor indlevelsesevne i andres følelser. Det filosofiske sensitive barn Tænker dybt over tingene. Stiller dybe tankevækkende spørgsmål. Har brug for forklaringer, fx om menneskers adfærd. Tænker meget over både livet og døden. Har meget brug for en snak ved sengetid, hvor de dybeste tanker ofte kommer mest frem. Bruger store ord (visdom/indsigt) i forhold til deres alder, bl.a. når de kommenterer voksnes følelser. Fx Mor gå nu ind og få en snak med far, som en dreng i 2-års alderen sagde til sin mor, da hun puttede ham om aftenen. Drengen sagde det i en meget inderlig tone, og forhistorien var, at forældrenes parforhold vaklede, og de havde svært ved at få snakket sammen. Min egen sensitive datter begyndte at kommentere vores parforhold, da hun var 3½ år, og først gang troede jeg, at jeg hørte forkert! Men hun gentog det flere gange. Hun stoppede op midt i sin leg, kom med nogle input og så fortsatte hun legen, som om intet usædvanligt var hændt. Hun havde bare lige noget, hun skulle sige videre til mig. Efterhånden lærte jeg at anerkende, at hun kunne fortælle mig noget, jeg ikke selv var bevidst om. Og jeg har gentagne gange kunnet bruge hendes visdomsord meget konstruktivt. Sætter ord på andres følelser: Mor, hvorfor er du ked af det/sur? Hvorfor er manden vred? Hvorfor er han/hun/de onde over for andre børn/dyr? Virker meget intuitiv (indre viden). Ser lige igennem os/bag om vores facade. Kan registrere følelser hos andre, som vi endnu ikke er klar over, vi har!

8 Værdsætter ligeværdighed. Føler sig ikke bedre end andre. Stor ydmyghed. Intelligent/veludviklet humor. Perfektionistisk. Kan være meget selvkritisk. Præstationsangst begynder at underpræstere ved manglende faglige udfordringer eller, hvis barnet kan mærke misundelse/irritation hos andre. Mærker det også selv om andre ikke selv er klar over, at de føler misundelse og/eller irritation. Det påvirker meget deres selvtillid og selvværd. Brug for udfordringer, ansvar og anerkendelse. Føler ansvar for verdens tilstand, dyr der ikke har det godt, børn som sulter mv. Og vil rigtig gerne være med til at gøre en forskel i verden. Fx ved at melde sig ind i en dyreforening, have et sponsorbarn osv. Det er ofte sensitive unge mennesker, der melder sig som frivillige medarbejdere i forskellige organisationer/foreninger. Det temperamentsfulde sensitive barn Er børn, som fylder ekstra meget i familien. Har svært ved at acceptere grænser/regler vil IKKE lade sig opdrage på. Vi skal gøre os fortjent til deres respekt. Det er ofte det temperamentsfulde sensitive barn, som reagerer med vredes- eller raseriudbrud efter endt institutionsdag, især hvis de bliver mødt med krav og forventninger, så snart de kommer hjem, inden de har nået at holde en rolig pause og evt. fået noget at spise og drikke. Forsøg at rumme og anerkende barnets følelser, dvs. tal til følelserne og ikke adfærden (på det tidspunkt). Det er når barnet er overvældet af stærke følelser, at det har allermest brug for at føle sig elsket. Og det er også via disse børn, at vi forældre lærer at se nærmere på vores egne følelser. Det tager min. 20 minutter, før deres system/følelser falder til ro. Når de er i færd med et følelsesmæssigt udbrud, kan de ikke regulere deres følelser. Vær så rolig og anerkendende som muligt. Stærk personlig vilje og meget beslutsomme. Hader at få et nej. Kan opleves besværlige og konfronterende. Vil gerne bestemme, både i forhold til sig selv og andre. Føler, at de har større overblik/fantasi end andre til fx lege. Kan virke manipulerende for at få deres vilje, både over for andre børn og voksne. Gode til at kommunikere og argumentere. Giver ikke op. Meget insisterende. Hjælp til at komme i ro! Brug for pauser til at fordøje indtryk. Har meget lille stress-tolerance. Frustreres nemt. Brug for trygge, forudsigelige rammer. Behøver hjælp til at rumme og få sat ord på især de svære følelser. Hvad ligger bag ved adfærden? Kan få depressive tanker/selvmordstanker, en følelse af ikke at høre til, være noget værd. Udtaler: Jeg

9 har et dårligt liv og/eller Jeg har ikke lyst til at være her mere. Kan være kanondestruktive /voldelige med blackouts, hvor de overhovedet ikke kan styre deres raseri/aggressioner. Hjælp dem i ro! Hader/elsker/passioneret. Kan være meget sort/hvide i deres opfattelse af situationer (indtil de bliver ældre og mere modne) Vil meget nødig indrømme deres fejl. Føler sig dumme og ved godt selv, at de har lavet en fejl. Udfordres ofte ikke nok og kan derfor blive fagligt dovne (gider ofte ikke lektier). Det skal give mening. Kan have meget lidt selvværdsfølelse/selvtillid, hvis de ofte møder modstand og/eller manglende forståelse fra omgivelserne. Nogle lukker sig inde i sig selv/føler sig meget ensomme. Føler sig ikke set og hørt, som den de er. Hvis de møder jalousi/misundelse fra andre, begynder de ofte at underpræstere. (Janteloven) Brug for at vælge, fx mellem 2 ting/ikke mange valg. Brug for voksne, som sætter rammerne, og som er anerkendende og tydelige rollemodeller. Brug for ansvar, gerne det de selv viser interesse for fx dyr, som de ofte elsker. Føler sig meget ligeværdige med dem. Dyr har altid tid og kan ofte trøste. Kan være ens bedste ven, som han/hun altid kan regne med. Ingen svigt el. afvisning. Særligt sensitive børn er både sårbare og meget robuste. Brug for masser af knus, kram, kærlige ord, tid og nærvær.

ER DU OGSÅ SÆRLIGT SENSITIV?

ER DU OGSÅ SÆRLIGT SENSITIV? ER DU OGSÅ SÆRLIGT SENSITIV? Særligt sensitive mennesker Man er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende. Indtryk bearbejdes mere detaljeret og nuanceret og opleves derfor

Læs mere

Særligt Sensitive Børn. ved psykolog Lene S. Misfeldt, fysioterapeut Paul Misfeldt Sensitiv Eksistens

Særligt Sensitive Børn. ved psykolog Lene S. Misfeldt, fysioterapeut Paul Misfeldt Sensitiv Eksistens Særligt Sensitive Børn ved psykolog Lene S. Misfeldt, fysioterapeut Paul Misfeldt Sensitiv Eksistens For følsom Ængstelig Sart Sårbar Bekymre sig Genert Tilbageholdende Indadvendt Frygtsom Hæmmet Neurotisk

Læs mere

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er

Læs mere

Alsidig personlig udvikling

Alsidig personlig udvikling Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og indtryk opleves

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

HVAD ER ADHD kort fortalt

HVAD ER ADHD kort fortalt FORMÅLET med denne pjece HVAD ER ADHD kort fortalt HVAD ER adfærdsvanskeligheder 07 08 11 ÅRSAGER til adfærdsvanskeligheder når man har ADHD 12 ADHD og adfærdsforstyrrelse 14 PÆDAGOGISK STØTTE og gode

Læs mere

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling. Alsidige personlige udvikling. Målsætning 0 3 år Barnet udvikler en begyndende kompetence til: At handle selvstændigt. At have indlevelse i andre. At være psykisk robust. Vi har en anerkendende tilgang

Læs mere

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Et godt sted at være Tappernøje Børnehus skal være et godt sted at være. Gennem leg og målrettede aktiviteter skal vi

Læs mere

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Indledning Nørreå Børnehus er en privat integreret institution med børnehave og vuggestue. Den er oprettet i august 2010 og er normeret til 40 børn.

Læs mere

Der findes børn i skolerne, der er særligt sensitive.

Der findes børn i skolerne, der er særligt sensitive. april 2013 Der findes børn i skolerne, der er særligt sensitive. Du kender dem i skolen... Det er de elever, som vi i fortvivlelsens øjeblik kalder sårbare, nærtagende, sarte, langsomme, arrogante eller

Læs mere

Læringsmål og indikatorer

Læringsmål og indikatorer Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale

Læs mere

Hvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes

Hvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes Hvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes Når du får det at vide Når man får konstateret diabetes bliver man chokeret, ked af det, trist, vred, bekymret eller en hel masse

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen?

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Af psykolog Maja Nørgård Jacobsen Jeg vil i denne artikel kort skitsere, hvorfor

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

FÅ ET BARN DER STRUTTER AF SELVVÆRD NYHED! KLIK HER OG LÆS MERE OM BOGEN

FÅ ET BARN DER STRUTTER AF SELVVÆRD NYHED! KLIK HER OG LÆS MERE OM BOGEN FÅ ET BARN DER STRUTTER AF SELVVÆRD I Superbarn får du masser af inspiration til at stimulere dit barn - uanset om det er tre måneder og skal lære at ligge på maven, tre år og måske lidt af en klodsmajor,

Læs mere

Klatretræets værdier som SMTTE

Klatretræets værdier som SMTTE Klatretræets værdier som SMTTE Sammenhæng for alle huse og værdier Ved fusionen mellem Bulderby og Trætoppen i marts 2012, ændrede vi navnet til Natur- og idrætsinstitution Klatretræet. Vi valgte flg.

Læs mere

Inspiration til en bedre nats søvn Sov bedre

Inspiration til en bedre nats søvn Sov bedre Sov bedre Kolding Kommune Senior- og Socialforvaltningen Hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Hvordan bruger du pjecen? I denne pjece finder du tips til at få vaner, som kan give

Læs mere

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at

Læs mere

10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost

10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost 10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost # 1: Hvis andre giver dig kritik, bliver du virkelig ked af det, og tænker at du ikke kan finde ud af noget som helst! # 2: Hvis du er i et parforhold, er

Læs mere

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. - udvikle sig til et selvstændigt menneske

Læs mere

Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen

Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen

Læs mere

Daginstitutionen. - en informationspjece til forældre. Forfattere: Modtagehuset & Egholmgaard

Daginstitutionen. - en informationspjece til forældre. Forfattere: Modtagehuset & Egholmgaard Daginstitutionen - en informationspjece til forældre Forfattere: Modtagehuset & Egholmgaard HVAD ER EN DAGINSTITUTION? 2 DERFOR ER DET VIGTIGT AT GÅ I DAGINSTITUTION? 3 HVERDAGEN I DAGINSTITUTIONEN 3 SAMLING

Læs mere

Brobygning Sådan samarbejder børnehaverne og skolen i Sejs.

Brobygning Sådan samarbejder børnehaverne og skolen i Sejs. Brobygning Sådan samarbejder børnehaverne og skolen i Sejs.! Laven Børnehave!! Skolefritidsordning Et godt samarbejde mellem børnehave og skole er en væsentlig forudsætning for en god skolestart for det

Læs mere

De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner

De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner Indholdsfortegnelse De pædagogiske læreplaner - konkrete handleplaner... 0 Mål for barnets personlige udvikling... 2 Mål for barnets sociale kompetencer...

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

Interview med Gunnar Eide

Interview med Gunnar Eide Interview med Gunnar Eide Gunnar Eide er Familieterapeut fra Kristianssand i Norge. Han har i mange år beskæftiget sig med børn som pårørende og gennemført gruppeforløb for børn. Hvordan taler jeg med

Læs mere

HVAD & HVOR HOLDER DU DIG TILBAGE?

HVAD & HVOR HOLDER DU DIG TILBAGE? HVAD & HVOR HOLDER DU DIG TILBAGE? En øvelse i at blive bevidst omkring de områder af dit liv hvor du holder dig selv tilbage Basisbehov Jeg udsætter ofte at spise selvom jeg er sulten eller skipper/glemmer

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

Folk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer

Folk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer side 1 Ja Nej? 1 Jeg har bemærket, at når jeg er sammen med en meget følelsesbetonet person, er jeg overraskende rolig og upåvirket Somme tider oplever jeg følelser, der bringer mig ud af ligevægt og forvirrer

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling

Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling Barnet skal udvikle en sund identitet. Barnet har brug for voksne, der er bevidste om deres fremtoning og handlinger Barnet skal møde voksne, der er tydelige

Læs mere

Side 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus.

Side 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus. Side 1 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus Side 2 Personer: Nicolaus Side 3 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus 1 Nicolaus 4 2 Naboen 6 3 Tre poser guld 8 4 Mere guld 10 5 Gaden er tom 12 6

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Vuggestue Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid

Læs mere

Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel.

Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel. Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel. Finansieret af Sygekassernes Helsefond. 2 grupper med 4 børn i hver gruppe. Gr 1 børn i alderen 9-12 år. Start

Læs mere

Dortes dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Dorte Guldberg Nielsen Byagervej 30 6650 Brørup Tlf. 61 36 16 96

Dortes dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Dorte Guldberg Nielsen Byagervej 30 6650 Brørup Tlf. 61 36 16 96 Dorte s dagpleje Dortes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Dorte Guldberg Nielsen Byagervej 30 6650 Brørup Tlf. 61 36 16 96 Dorte Guldberg Nielsen Redigeret af Maria Moesgaard Kære forældre. Velkommen

Læs mere

Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl

Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl . Børnehaven Bredstrupsgade Bredstrupsgade 1 8900 Randers Tlf. 89 15 94 00 Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl Indhold. 1. Status på det overordnede arbejde med

Læs mere

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling Læreplan For Lerbjerg børnehaveafdeling Indledning Børnehavens læreplaner udmøntes via børnehavens daglige aktiviteter, børnegruppens aktuelle behov og årets projekter og mål. Vi har valgt at dele læreplanen

Læs mere

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse dagplejen pædagogisk læreplan elle udtryksformer og værdier og naturfænomener Alsidig personlig udvikling lige kompetencer e kompetencer oktober 2009 den pædagogiske læreplan Menneskesyn I dagplejen mener

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej

Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej Bekendtgørelsen om pædagogiske læreplaner i daginstitutioner blev indført i august 2004. Det betyder, at vi i institutionen skal: Have mål for læring. Beskrive valg

Læs mere

Enneagram typebeskrivelser

Enneagram typebeskrivelser Enneagram typebeskrivelser Herunder er de enkelte typer kort beskrevet, så de dels kan genkende sig selv og dels på den måde som andre måske kan opfatte dem på. Til sidst er der for hver type et statement

Læs mere

Værdier Leveregler og hvordan vi arbejder i Vuggestuen Himmelblå.

Værdier Leveregler og hvordan vi arbejder i Vuggestuen Himmelblå. Værdier Leveregler og hvordan vi arbejder i Vuggestuen Himmelblå. Disse værdier og vores praksis evalueres en gang årligt i oktober måned NÆRVÆR Vi anser det for overordentligt vigtigt at vi voksne er

Læs mere

Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset

Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset Indhold: Bekendtgørelse om læreplaner Forord Kort beskrivelse af de 6 temaer Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sproglige kompetencer

Læs mere

www.libero.dk Opdragelse af småbørn - hvordan? Af Lene Sørensen, sundhedsplejerske Ulla Rode, Libero

www.libero.dk Opdragelse af småbørn - hvordan? Af Lene Sørensen, sundhedsplejerske Ulla Rode, Libero www.libero.dk Opdragelse af småbørn - hvordan? Af Lene Sørensen, sundhedsplejerske Ulla Rode, Libero 2005 Opdragelse af småbørn - hvordan? Når I bliver forældre, vil det være en af de største udfordringer

Læs mere

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Vanen tro er der igen i år et boom af skilsmisser efter julen. Skilsmisseraad.dk oplever ifølge skilsmissecoach og stifter Mette Haulund

Læs mere

Evaluering af årshjul for Børnehuset Mariehønen 2014 2015.

Evaluering af årshjul for Børnehuset Mariehønen 2014 2015. Årshjul 2014 2015: Årshjulet 2014 2015 er beskrevet i form af en skriftlig redegørelse, en planche, ugeplanerne, dokumentationsmapperne samt Barnet bog, der alt sammen er placeret i vores fællesrum, hvori

Læs mere

BARNETS SPROGLIGE UDVIKLING

BARNETS SPROGLIGE UDVIKLING L.P. Tema 3 6 år BARNETS SPROGLIGE UDVIKLING SAMMENHÆNG MÅL TILTAG TEGN Glentereden er en institution med få tosprogede børn. Vi ser en børnegruppe der er sproglig velfungerende. Ordforråd, udtale kendskab

Læs mere

Sorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital

Sorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital Jeg håndterer min sorg i små bidder. I denne folder vil vi i Det Palliative Team i Aarhus gerne informere dig, om de reaktioner du kan opleve i forbindelse med at have mistet din pårørende. Her beskriver

Læs mere

Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND

Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND 18 Børnecoaching Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune Forståelse af sig selv og andre BAGGRUND Kort om metoden

Læs mere

Vuggestuen / v Nørre Aaby Realskole

Vuggestuen / v Nørre Aaby Realskole Vuggestuen / v Nørre Aaby Realskole 0 Privat institution Profil Hvad kendetegner institutionen? Hvad vil I gerne være kendt for? Hvem er I? Hvad lægger I vægt på i det daglige arbejde med børnene? I vores

Læs mere

Velkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop

Velkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop Velkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop Kære skønne kvinde. Tillykke med du har valgt at investere tid i dig selv. For at du får mest mulig ud af materialet. Anbefaler jeg at du

Læs mere

Almine Nikontovic, AIN VISION, coaching og stressforebyggelse - www.idlifecoachnord.dk

Almine Nikontovic, AIN VISION, coaching og stressforebyggelse - www.idlifecoachnord.dk Udtalelser om HjertetsVej I virkeligheden er der kun en måde at beskrive HjertetsVej på - PRØV DET, det er alle pengene værd! Det, du investerer i Sina, vil komme igen på så mange planer som: mentalt,

Læs mere

Betydningen af at få en diagnose som voksen ADHD

Betydningen af at få en diagnose som voksen ADHD Betydningen af at få en diagnose som voksen ADHD Forskelle og fællestræk Vi er alle forskellige, det er personer med ADHD også. Derfor kan man ikke generalisere. Alligevel gør vi det når vi taler om ADHD,

Læs mere

Spørgsmål til forældrene samt forældrenes svar til forældremødet d. 28/10.-2015

Spørgsmål til forældrene samt forældrenes svar til forældremødet d. 28/10.-2015 1. Spørgsmål til forældrene samt forældrenes svar til forældremødet d. 28/10.-2015 Konflikter er en del af det at være forældre og barn altså menneske Det er OK at sige: NEJ! Det er OK at sige: det bestemmer

Læs mere

Særligt sensitive mennesker

Særligt sensitive mennesker Særligt sensitive mennesker 1 2 Kan blive ret utilpas af lugte, lys, lyde, kulde og træk, berøring www.vielskerstilhed.dk 3 Sansesart Omkring hver femte er særligt sensitiv Det gælder også højerestående

Læs mere

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Elsk dig selv en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Indhold Forord Indledning Kapitel 1 Det særligt sensitive karaktertræk To forskellige typer inden for samme art Vi tager flere indtryk

Læs mere

D E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G 1 9. 9. 1 3 K L. 1 2-16

D E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G 1 9. 9. 1 3 K L. 1 2-16 RELATIONSKOMPETENCE D E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G 1 9. 9. 1 3 K L. 1 2-16 1 RELATIONSKOMPETENCE? Vores evne til at indgå i relation med eleverne (og

Læs mere

It-inspirator afsluttende opgave. Betina og Helle Vejleder. Line Skov Hansen. Side 1 af 6

It-inspirator afsluttende opgave. Betina og Helle Vejleder. Line Skov Hansen. Side 1 af 6 It-inspirator afsluttende opgave Betina og Helle Vejleder. Line Skov Hansen Side 1 af 6 Indledning Den digitale medieverden er over os alle steder, om det er i dagtilbud, skoler eller fritidstilbud. Vi

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Børnehuset Bøgely

Pædagogisk læreplan for Børnehuset Bøgely Pædagogisk læreplan for Børnehuset Bøgely Børnehuset Bøgely Åbningstid: Bøgelunden 1.3 & 5 Man-Fredag 2635 Ishøj 06.30-17.00 Tlf: 4373 5243 Velkommen til Børnehuset Bøgelys pædagogiske læreplan 2010-2011

Læs mere

Pædagogiske udviklingsplaner i Dagplejen 2009-2011

Pædagogiske udviklingsplaner i Dagplejen 2009-2011 Indholdsfortegnelse: Forord og indledning: Periode for arbejdet med Pædagogiske udviklingsplaner side 2 Hvem har udarbejdet PUP side 2 Hvor, af hvem og med hvilket formål arbejdes med PUP side 2 Arbejdet

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

ansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater,

ansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater, Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. At barnet kan gøre sig Ansatte

Læs mere

OMRÅDE TJÆREBORG/ESBJERG Ø STENGÅRDSVEJ 150 6705 ESBJERG Ø TLF. 76 16 22 50 BØRNEHAVEN TLF. 29 35 13 27 KONTORET TLF. 76 16 22 51 ÅBNINGSTIDER:

OMRÅDE TJÆREBORG/ESBJERG Ø STENGÅRDSVEJ 150 6705 ESBJERG Ø TLF. 76 16 22 50 BØRNEHAVEN TLF. 29 35 13 27 KONTORET TLF. 76 16 22 51 ÅBNINGSTIDER: OMRÅDE TJÆREBORG/ESBJERG Ø STENGÅRDSVEJ 150 6705 ESBJERG Ø TLF. 76 16 22 50 BØRNEHAVEN TLF. 29 35 13 27 KONTORET TLF. 76 16 22 51 ÅBNINGSTIDER: MANDAG TIL OG MED TORSDAG KL. 6.00 TIL 16.30 FREDAG KL. 6.00

Læs mere

RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE NO BØRNEHUS PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA 01-01-2015 TIL 01-09-2016. Hjernen&Hjertet

RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE NO BØRNEHUS PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA 01-01-2015 TIL 01-09-2016. Hjernen&Hjertet RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE NO BØRNEHUS PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA 01-01-2015 TIL 01-09-2016 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 1.1 Indledning 3 1.2 Dagtilbuddets værdier 3 1.3 Dagtilbuddets

Læs mere

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner Indledning Dette er de pædagogiske læreplaner for børnehaveafdelingerne på Egholmgård. I 2004 blev det besluttet at børnehaverne skulle arbejde med børnene udfra pædagogiske

Læs mere

Med kroppen i naturen

Med kroppen i naturen Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Program Introduktion

Læs mere

Sorø Kommune. Skal der også navn i strømperne? Hvad kan vi forvente af dagpasningen - og de af os?

Sorø Kommune. Skal der også navn i strømperne? Hvad kan vi forvente af dagpasningen - og de af os? Sorø Kommune Skal der også navn i strømperne? Hvad kan vi forvente af dagpasningen - og de af os? Start på vuggestue/børnehave Det er helt nyt land, når man for første gang skal aflevere sit barn til pasning

Læs mere

Evaluering af Pædagogiske Læreplaner 2007. Eriksminde Vuggestue

Evaluering af Pædagogiske Læreplaner 2007. Eriksminde Vuggestue Evaluering af Pædagogiske Læreplaner 2007 Forældrebestyrelsen har med indførelse af lov om Pædagogiske Læreplaner fået en ny opgave. Det er nu et lovkrav at de en gang årligt skal evaluere de Pædagogiske

Læs mere

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Didaktik i naturen Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning Målgruppen Natur Praktiske overvejelser Nysgerrige voksne Opmærksomhed Læring Didaktik Den

Læs mere

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk Emotionel ekspressiv dialog/følelsesmæssig kommunikation. 1. Vis positive følelser for barnet. Vis at du er glad for barnet. Smil til barnet Hold øjenkontakt

Læs mere

Hvorfor bider min papegøje?

Hvorfor bider min papegøje? Hvorfor bider min papegøje? Alle fugle er udstyret med et næb, som kan bide! Næbbet er et af fuglenes vigtigste kommunikationsmidler, det vigtigste værktøj og det vigtigste våben. Har man tamfugle, vil

Læs mere

REBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3

REBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3 REBECCA HANSSON BABYTEGN Forlaget BabySigning 3 FORORD Da jeg i 2009 blev mor for første gang, blev jeg introduceret til babytegn. Vi brugte det flittigt med vores datter, og da hun var et 1 år, brugte

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling Tryghed er basis for barnets udvikling og læring. I vuggestuen skal der være trygge og omsorgsfulde rammer således, at børnene får gode muligheder for at udvikle sig

Læs mere

Dansk Sygeplejeråd 26. februar 2015

Dansk Sygeplejeråd 26. februar 2015 Dansk Sygeplejeråd 26. februar 2015 Psykologisk intervention og metode Ledende psykolog Pia Ryom, Arbejdsmedicinsk Klinik Teoretisk baggrund Arbejdets udvikling Fra - Den disciplinære struktur metafor

Læs mere

Tryk: Brøndby Kommunes Trykkeri Ældre og Omsorg, Brøndby Kommune

Tryk: Brøndby Kommunes Trykkeri Ældre og Omsorg, Brøndby Kommune Den Sidste Tid Denne udgave er er revideret af: Ingrid Hermansen, anæstesi- og smertesygeplejerske Hanne Berger, sygeplejerske Ældrecentret Æblehaven Guldborgvej 6 2660 Brøndby Strand Kilder: Ulla Søderstrøm,

Læs mere

Det er livsfarligt at få for lidt søvn

Det er livsfarligt at få for lidt søvn Det er livsfarligt at få for lidt søvn En god nats søvn betyder meget for, hvordan man har det både hjemme og på arbejde. Det viser den viden, vi i dag har om søvnens betydning. For lidt og for dårlig

Læs mere

Særligt sensitive mennesker

Særligt sensitive mennesker Særligt sensitive mennesker Psykolog Athina Delskov Formand for HSP foreningen Min baggrund Arbejde med spiseforstyrrelser siden 2003 Opdagede, at jeg selv er særligt sensitiv Elaine N. Aron: Særligt sensitive

Læs mere

Når udviklingshæmmede sørger

Når udviklingshæmmede sørger Når udviklingshæmmede sørger Af Susanne Hollund, konsulent og Line Rudbeck, præst begge Landsbyen Sølund Det kan for mange medarbejdere være svært at vide, hvordan de skal hjælpe deres udviklingshæmmede

Læs mere

Lisegården. En lise for sjælen Trivsel for dig og dine omgivelser. Efter din første behandling på Lisegården

Lisegården. En lise for sjælen Trivsel for dig og dine omgivelser. Efter din første behandling på Lisegården Lisegården En lise for sjælen Trivsel for dig og dine omgivelser Efter din første behandling på Lisegården Efter din første behandling på Lisegården Har du fået: Samtaleterapi. Øvelser og metoder, som

Læs mere

REBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3

REBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3 REBECCA HANSSON BABYTEGN Forlaget BabySigning 3 FORORD Da jeg i 2009 blev mor for første gang, blev jeg introduceret til babytegn. Vi brugte det flittigt med vores datter, og da hun var et 1 år, brugte

Læs mere

Børnehuset Møllegades læreplan

Børnehuset Møllegades læreplan Børnehuset Møllegades læreplan I henhold til lov om social service 8 skal de enkelte dagtilbud udarbejde en læreplan. Læreplanen bygger på det børnesyn der kommer Sønderborg Kommune har vedtaget. Er livssyn

Læs mere

Vi fortæller, hvornår noget begynder, og hvornår det er slut. Dette gør det nemmere for barnet at planlægge og udholde.

Vi fortæller, hvornår noget begynder, og hvornår det er slut. Dette gør det nemmere for barnet at planlægge og udholde. Læreplan Solsikken Solsikken er Langeland Kommunes specialtilbud til børn i børnehavealderen og deres forældre. Solsikken er normeret til 10 børn, og der er ansat 5 voksne. Hvert barn er tilknyttet en

Læs mere

Hvem er jeg? Anja Sigvard Nielsen 2

Hvem er jeg? Anja Sigvard Nielsen 2 Sensitive Børn Hvem er jeg? Anja Sigvard Nielsen Socialrådgiver, familiekonsulent, mediedesigner, frivillig rådgiver, selvstændig Mor til tre sensitive børn Sensitiv og nyhedssøgende, enkelte signalstærke

Læs mere

åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer

åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det letteste

Læs mere

BARNETS SPROGLIGE UDVIKLING

BARNETS SPROGLIGE UDVIKLING BARNETS SPROGLIGE UDVIKLING Glentereden er en institution med få to sprogede børn Give børnene mulighed for at udvikle deres sprog. Gentager hvad børnene siger højtlæsning. Går ture og snakke om, hvad

Læs mere

Gå pænt i snor hyggeturen I skoven

Gå pænt i snor hyggeturen I skoven Gå pænt i snor hyggeturen I skoven Er der nogen der genkender det her? Dårlig opførsel = ofte en stresset hund Når din hund.. gør ad andre, trækker i linen, springer forstørret rundt, springer op ad folk,

Læs mere

Evaluering af læreplaner 2013

Evaluering af læreplaner 2013 af læreplaner 2013 Denne evaluering er lavet med afsæt i Lyngby Taarbæk kommunes skabelon for evaluering af læreplan. Det har ikke føltes helt naturligt hele vejen igennem, men måske skyldes dette, at

Læs mere

Se teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling

Se teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling Børnehavkl. Se teater hør historier mal og tal Mine monstre - interaktiv teaterfortælling. Jeg guider jer gennem historien og børnene tager aktivt del i hele forestillingen og spiller alle rollerne, samtidig

Læs mere

Referat fra seminar Sensitive Fordele i København den 9. maj 2015

Referat fra seminar Sensitive Fordele i København den 9. maj 2015 Referat fra seminar Sensitive Fordele i København den 9. maj 2015 med Elaine Aron og Lise og Martin August Bestyrelsen i HSP foreningen var blandt de 500 deltagere i seminaret. Oplæg med Elaine Aron Hovedemnet

Læs mere

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende KRISER TIL SØS - sådan kommer du videre En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende Gode råd til besætningen om krisereaktioner Mennesker, der har været involveret i en traumatisk

Læs mere

forord I dagplejen får alle børn en god start

forord I dagplejen får alle børn en god start Små skridt Denne bog tilhører: forord I dagplejen får alle børn en god start Denne bog er til jeres barn, der nu er startet i dagplejen. Den vil blive fyldt med billeder, tegninger og små historier om

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

SOUL BODY FUSION. Hver tirsdag aften i marts kl. 21.00-21.30

SOUL BODY FUSION. Hver tirsdag aften i marts kl. 21.00-21.30 SOUL BODY FUSION Hver tirsdag aften i marts kl. 21.00-21.30 Velkommen til dig, der skal være med til Soul Body Fusion de 5 tirsdage i marts. Jeg har lavet denne manual så du sammen med den tilhørerende

Læs mere

Forord. Indholdsfortegnelse

Forord. Indholdsfortegnelse Forord Folketinget vedtog i 2004 at alle dagtilbud fra 1. august 2004 skal udarbejde en pædagogisk læreplan. Den pædagogiske læreplan skal beskrive hvordan dagtilbuddet giver barnet rum for leg, læring

Læs mere

GOD KLINISK PRAKSIS PLEJE AF BEBOER MED DELIR (NONFARMAKOLOGISK)

GOD KLINISK PRAKSIS PLEJE AF BEBOER MED DELIR (NONFARMAKOLOGISK) Hospice Søholm 1. Version Dato 19-5-06 Sidste revision Dato Næste revision senest, dato Emne: Pleje af beboer med delir (nonfarmakologisk) Udarbejdet af: KIG-delir Lone Hørmann, Vibeke Trillingsgaard,

Læs mere