BØJELIGHED OG TILBØJELIGHED Livshistoriske perspektiver på læring og uddannelse
|
|
- Monika Lindegaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 BØJELIGHED OG TILBØJELIGHED Livshistoriske perspektiver på læring og uddannelse
3 Bøjelighed og tilbøjelighed. Livshistoriske perspektiver på læring og uddannelse er tredje publikation fra forskningsprojektet om voksenliv og læring - Livshistorieprojektet, finansieret af Humanistisk Forskningsråd og Erhvervs- og voksenuddannelsesgruppen, RUC Projektets medarbejdere: Anders Siig Andersen Linda Andersen Betina Dybbroe Kirsten Larsen Lene Larsen Henning Salling Olesen (projektleder) Finn M. Sommer Kirsten Weber Tilknyttede ph.d.-studerende: Janni Ansell Camilla Hutters Niels Ulrik Sørensen Udgivet af Roskilde Universitetsforlag Rosenørns Allé 9-11 DK Frederiksberg C Telefon: Fax: lforlag@sl.cbs.dk - Publikationen er nr. 127/2001 i Skriftserie fra Erhvervs- og voksenuddannelsesgruppen ISBN: Copyright: Roskilde Universitetsforlag og forfatterne, 2001 Omslag: Morten Vest Tryk: Narayana Press, 2001 Medlemmer af Erhvervs- og voksenuddannelsesgruppen pr. 1. november 2001: Anders Siig Andersen, Linda Andersen, Vibeke Andersen, Karin Bendtsen, Karina Carlsen, Søren Dupont, Betina Dybbroe, Liselotte Gregart, Leif Hansen, Katrin Hjort, Knud Illeris, Christian Helms Jørgensen, Jan Kampmann, Randi Kaas, Kirsten Larsen, Lene Larsen, Vibeke Lihn, Birger Steen Nielsen, Henning Salling Olesen, Jørgen Rafn, Birgitte Simonsen, Finn M. Sommer, Lars Ulriksen, Niels Warring og Kirsten Weber
4 BØJELIGHED OG TILBØJELIGHED Livshistoriske perspektiver på læring og uddannelse Anders Siig Andersen Linda Andersen Betina Dybbroe Camilla Hutters Kirsten Weber Erhvervs- og voksenuddannelsesgruppen Roskilde Universitetscenter 2001
5 INDHOLD INDLEDNING...7 Fleksibilitet som subjektiv kvalitet...8 Læring og kompetenceudvikling som subjektive forestillingsrammer...9 Subjektivitet som centrum for samfundsmæssig reproduktion...11 Fem livshistoriske perspektiver på uddannelse...12 Camilla Hutters MELLEM LÆNGSEL OG MESTRING - betydningen af uddannelse i unges liv...15 Uddannelsesvalg som sociale positioneringer...17 Folkeskolens fastlåste positioner...19 Fritidsinteressen som sidefortælling...29 Det nødvendige gymnasium...38 At brænde for noget...46 Mellem længsel og mestring...52 Referencer...55 Anders Siig Andersen PRAKTIKUDDANNELSEN - erhvervsuddannelsens akilleshæl...57 Vekseluddannelsen i et livshistorisk perspektiv...57 Viktors verden...60 Vekseluddannelsen i krise...72 Vekseluddannelsen ved en skillevej?...75 Vekseluddannelsen som forskningsgenstand...78 Referencer...86 Linda Andersen EN UAFSLUTTET BERETNING OM LEDERSKAB Ledelseskompetence som livshistorisk læringsforløb...91 Ledelse som et moderniseringsfænomen - et udviklingsprojekt...92 Ledelses-fortællinger...96 En livshistorisk mulighedshorisont...98 Ledelseskompetence som et livshistorisk læringspotentiale Mellemlederjobbets ambivalenser Afdelingsmødet - en til tider ustyrlig mødekultur Rasen og ræsonneren Den ambivalente og den afklarede mellemleder Det kritiske og dekonstruerende subjekt - et efterperspektiv Referencer...121
6 Betina Dybbroe UDDANNELSENS BEHAGELIGE LETHED OG ARBEJDETS SMERTELIGE TYNGDE - om at lære omsorg i det pædagogiske felt Anne, en erfaren og kompetent dagplejer Efteruddannelseskursus i dagplejen Pædagogstuderende og uddannelsestænkningen Mikkel, en pædagogstuderende At reflektere omsorg i klasserummet Sammenfatning Referencer Kirsten Weber BROK, BROK, BROK - om hverdagsliv, livshistorie og ambivalens i læreprocesser Brok og ny ungdom Brok med perspektiver? Brok som forskningstema Brok og læreprocesser Brok som udtryk for ansvarlighed - og som utopisk horisont Referencer Forfatterne Udgivelser i Skriftserie fra Erhvervs- og voksenuddannelsesgruppen...195
7 INDLEDNING Den foreliggende artikelsamling præsenterer eksempler på livshistoriske analysetilgange til læring og uddannelse. Vi vil gerne fremlægge en række forskningsresultater, der gør en forskel for opfattelsen af praktiske spørgsmål: den måde, man definerer og diskuterer en problemstilling på, har konsekvenser for den forståelse og stillingtagen, man kommer frem til. Artiklerne repræsenterer et udpluk af Livshistorieprojektets forskellige empiriske undersøgelser udvalgt med en vis spredning, men dog ikke med en systematisk dækning af feltet. Den livshistoriske analysetilgang i artiklerne kan defineres som en anvendelse af teoretiske temaer, metodiske præferencer og en kvalitativt tolkende interesse for læring og uddannelse. Der er ikke tale om en entydig position. Men der er tale om en systematisk forskydning af opmærksomheden på en måde, der giver nogle andre forskningsresultater end dem man får ved hjælp af andre analysemåder: Man får øje på nogle andre aspekter i konkrete sammenhænge. Det er primært det, vi gerne vil vise. Artiklerne viser, hvordan bestemte mennesker møder forskellige læringssituationer og uddannelsessystemer. Erfaringen med dette møde bliver en del af deres livshistorie, ligesom deres livshistorie påvirker dette møde. Hvilke muligheder åbner sig for dem, hvilke valg gør de og hvordan formes de og former sig selv gennem dette møde. Gennem det livshistoriske perspektiv fremdrages den subjektive side af lærings- og uddannelsesvirkeligheden. Læreprocesser formes af den institutionelle uddannelse. Men langt mere af andre forhold, der ligger uden for uddannelsesinstitutionen. Hermed tydeliggøres, hvordan der foregår meget mere end de tilsigtede læreprocesser. Ikke mindst tydeliggøres det, hvor forskelligt de institutionelle realiteter opfattes og formes af forskellige mennesker. En del af artiklerne har et fokus på menneskers møde med forandringer på deres arbejdsplads og de læreprocesser, der knytter sig hertil. Eller på de læringsmuligheder, som ligger i selve arbejdssituationen. Herigennem knytter artiklerne an til den bredere diskussion om kvalifikationer, kompetencer og livslang læring, som vedrører både formaliseret uddannelse, arbejde og hverdagsliv - og sammenhængen imellem disse.
8 8 INDLEDNING Fleksibilitet som subjektiv kvalitet Alle artikler forholder sig direkte eller indirekte til et af de hyppigst forekommende begreber i diskussionen, nemlig fleksibilitet. Ikke fordi vi har valgt det. Snarere har dette begreb valgt os, fordi det fortætter den subjektive kvalitet i aktuelle samfundsmæssige processer - og derfor stiller sig som udfordring til forskning i læring og uddannelse. Det er meget tydeligt i de artikler, som har et arbejdspladsfokus. Læreprocesserne drives her frem af ydre krav og forandringer. Men deltagelsen i uddannelsesprocesser er for det meste også underlagt et sådant progressionspres. Det fornemste mål for uddannelse er at frembringe fleksibilitet som subjektiv kvalitet. Fleksibilisering er løsenet for den globaliserede kapitalisme. Det gælder umiddelbart deregulering og fjernelse af institutionelle bånd for at opnå en fleksibilisering af arbejdskraften, f.eks. gennem angreb på kollektive overenskomster, faste arbejdstider, kollektive aftaler på alle områder. Det er ikke umiddelbart emnet her, men det hænger selvfølgelig sammen. I denne antologi er fokus rettet mod kravet om fleksibilisering af det enkelte menneske forstået som en stadig tilpasning til og identifikation med en stadig hurtigere forandringsproces. Det er en problematik, som fortætter de centrale udfordringer og modsætninger i alle læreprocesser og i kvalifikationsog arbejdspolitikken. Inden for en traditionel mål-rationel kvalifikationsdiskurs, som hersker i det storindustrielle og fordistiske arbejdsliv såvel som i den bureaukratiserede uddannelsestænkning, har begrebet fleksibilitet haft en betragtelig fornyende værdi. I stedet for at betone forudsigelige og kontrollerbare færdigheder og videnselementer peger dette begreb på noget, som er af en anden kvalitet: at kunne tilpasse og udvikle sig, at kunne flytte sig selv og sine (øvrige) kompetencer. Begrebet er også blevet en udvandet politisk joker, som alle har kunnet bruge som en politisk og interessemæssig fællesnævner anvendelig i mange sammenhænge. Når begrebet har kunnet få denne status hænger det formentlig sammen med, at der faktisk eksisterer en sådan central menneskelig kompetence, som er almen og indholdsmæssig uspecifik - og derfor fælles på tværs af sociale interesser. Men fleksibilitet er blevet kapitalens feltråb i en grad, så det nærmest har fået en repressiv klang. Det opfattes efterhånden som en del af systemets repression af mennesket, og ikke en betegnelse for evnen til at lære og udvikle sig og som en del af den individuelle og kollektive selvreguleringsevne.
9 INDLEDNING 9 Det er derfor en selvstændig forskningsmæssig udfordring at finde og synliggøre det rum for dialektik mellem ydre krav og egen udvikling, som også kunne ligge i fleksibilitetsbegrebet. Det vigtige er selvfølgelig at spore denne dialektik i virkeligheden. Den særlige menneskelige kompetence til at udvikle sig og tilpasse sig nye vilkår i det (sen)moderne samfund overbelastes og forstruktureres af økonomiske, teknologiske og organisatoriske dynamikker. Herigennem defineres fleksibilitet som tilpasningsevne, mens forestillingsevne og kreative potentialer for forandring nedprioriteres. Det selvregulerende - forstået som en dialektik mellem erfaring, fantasi og eksperimenteren i en lokal og historisk kontekst - tenderer mod at blive skævvredet af kravet om tilpasning. Selvregulering bliver under disse omstændigheder i højere grad modstand og/eller strategier til at sno sig under givne sociale spilleregler. Vi stiller imidlertid spørgsmålet om ikke mobiliseringen af den menneskelig fleksibilitet i sig selv giver mulighed for en mere selvstændig formulering og realisering af de subjektive ønsker og behov. Disse subjektive kræfter fungerer som drivkræfter i modstand og overlevelsesstrategier. Det er dette spørgsmål vi har forsøgt at fange i antologi-titlens oversættelse af begrebet fleksibilitet til (til)bøjelighed. Umiddelbart bliver fleksibilitet reelt defineret som og derfor også opfattet som bøjelighed. Men er der i denne bøjelighed et potentiale til på ny at udvikle og formulere tilbøjelighederne til at blive herre i sit eget liv? Og hvad vil det så i øvrigt sige? Hvor ligger muligheder for og ansatser til selvstændige åbne læreprocesser i samspillet med den konkrete situation? Det er denne subjekt-objekt-dialektiske læringsproblematik, indlejret i konkrete situationer, som vi foreslår at anskue livshistorisk. Læring og kompetenceudvikling som subjektive forestillingsrammer Tidens jargon om læring og kompetenceudvikling har overtaget eller opsuget fleksibiliseringsdiskursen i en mere omfattende og tilsyneladende mere subjektivt orienteret forestillingsramme. Jargonen afspejler den betydning de menneskelige ressourcer tillægges i økonomiske sammenhænge i de højt udviklede industrilande. Men man kan samtidig se en tendens til en almengørelse af disse menneskelige ressourcer. Der tales ikke mere om, at man skal lære noget bestemt. Diskursen om kompetenceudvikling fokuse-
10 10 INDLEDNING rer på processer og på nogle relativt almene krav om livslang læring og om udvikling af et beredskab til at lære. Dette kan formentlig forstås som både realitet og ideologi. Der er en klar samfundsmæssig tendens til en afspecificeringen af de faktiske kompetence- og kundskabskrav. Samtidig er der også ideologi i bestræbelserne om at harmonisere modsætningen mellem udviklingen af de menneskelige ressourcer og den økonomiske styring af disse. Relativt overfladiske iagttagelser på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet viser, at disse modsætninger har mangfoldige former og alene af den grund er vanskelige at forvalte. Umiddelbart kan denne kritik give anledning til en politisk defineret dikotom forståelse af læreprocesser og konkrete kompetencer. Man kan med fordel lede efter modstanden som elementært subjektiv ytring. Signalord som kvalifikation versus dannelse og udvikling versus tilpasning kan fastholde, at der er tale om modsætninger. Men modstand er i lige så høj grad som perfekt indlæring af overlevelsesstrategier formet af det repressive pres. Grundstammen i enhver læreproces er en subjektiv erfarings- og betydningsdannelse, der er præget af, eller endda fremkaldt af samfundsmæssige og organisatoriske udviklingskrav. Dikotome modsætningspar er ikke særlig velegnede til at analysere det kvalitative indhold i processerne. For det første er der ikke overensstemmelse mellem de politiske og samfundsmæssige strukturer og rammer og bestemte subjektive procestyper. Det er en uheldig tendens at ville forstå læreprocesser, som reflekser af den sociale kontekst de indgår i. Det er en position, som er handy i management og organisationsudvikling, fordi man så kan ændre menneskene ved at stille på de sociale knapper. Men det er en reduktionistisk forståelse af subjektive processer. Det bliver heller ikke meget bedre, hvis man helt adskiller disse to dimensioner. Der er et stort behov for en selvstændig teoretisk bestemmelse af subjektive processer i deres samspil med sociale omgivelser, som ikke kan indfries ved at reducere de subjektive processers egendynamik til de sociale rammers. For det andet er de politiske og samfundsmæssige dynamikker ikke organiseret omkring dikotome interessekonstellationer. Klasser, racer og køn er langtfra forældede sociale strukturer. Men disse grundlæggende strukturer har i langt højere grad karakter af gensidigt sammenflettede interesser, som virker i komplekse sammenhænge.
Demokrati og deltagelse i arbejdslivet
Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for
Læs mereEVU-gruppen RUC. Voksenuddannelse mellem trang og tvang. Annegrethe Ahrenkiel Knud Illeris Lizzie Mærsk Nielsen Birgitte Simonsen
EVU-gruppen RUC Voksenuddannelse mellem trang og tvang Annegrethe Ahrenkiel Knud Illeris Lizzie Mærsk Nielsen Birgitte Simonsen 4. rapport fra Voksendidaktik-projektet Voksenuddannelse mellem trang og
Læs mereUDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE
UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE Christian Helms Jørgensen UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering
Læs mereUddannelsesplanlægning - arbejdsliv og læring
Uddannelsesplanlægning - arbejdsliv og læring Uddannelsesplanlægning - arbejdsliv og læring Vibeke Andersen, Christian Helms Jørgensen (Red.), Christian Kjærsgaard, Henning Salling Olesen, Finn M. Sommer,
Læs mereChristian Helms Jørgensen (red.)
Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne
Læs mereHvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?
Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at
Læs mereForskellige virksomheder - forskellige krav. Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum
Forskellige virksomheder - forskellige krav Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum Forskellige virksomheder - forskellige krav Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum Pernille
Læs mereChristian Helms Jørgensen (red.) Frafald i erhvervsuddannelserne
Christian Helms Jørgensen (red.) Frafald i erhvervsuddannelserne Christian Helms Jørgensen (red.) Frafald i erhvervsuddannelserne Christian Helms Jørgensen (red.) Frafald i erhvervsuddannelserne 1. udgave
Læs mereUde af trit? forandringer i arbejdsliv og fagforeningsuddannelse
Ude af trit? forandringer i arbejdsliv og fagforeningsuddannelse Ida Bering Jens Christian Nielsen Finn M. Sommer (red.) Vibeke Andersen Birger Steen Nielsen Kirsten Weber Ude af trit? forandringer i arbejdsliv
Læs mereKNUD ILLERIS FREMTIDENS KOMPETENCER
KNUD ILLERIS FREMTIDENS KOMPETENCER Samfundet er besat af fremtiden. Men uddannelsessystemet kan godt glemme tanken om at forudse, hvilke kompetencer der efterspørges i år 2050. I stedet bør vi fokusere
Læs mereNedslag i børnelitteraturforskningen 3
Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen
Læs mereDEMOKRATI SOM LÆREPROCES INDUSTRI OG LYKKE: ET ÅR MED DYNDSPRINGEREN
DEMOKRATI SOM LÆREPROCES INDUSTRI OG LYKKE: ET ÅR MED DYNDSPRINGEREN Birger Steen Nielsen, Kurt Aagaard Nielsen, Peter Olsén DEMOKRATI SOM LÆREPROCES INDUSTRI OG LYKKE: ET ÅR MED DYNDSPRINGEREN Demokrati
Læs mereStrategi for udvikling af fag og uddannelse
Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget
Læs mereDenne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne
Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen
Læs mereStrategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele
Læs mereVejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag
Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag 1.0 Rationale Styring af undervisning ved hjælp af i kompetencemål udtrykker et paradigmeskifte fra indholdsorientering til resultatorientering.
Læs mereTRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?
TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende
Læs mereKOM PE TEN CE KOMPETENCE HVORDAN? HVAD HVORFOR KNUD ILLERIS DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL
KNUD ILLERIS KOM PE TEN CE KOMPETENCE HVAD HVORFOR HVORDAN? DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL 1 Knud Illeris er forfatter, medforfatter eller redaktør af bl.a. følgende bøger: Et deltagerstyret undervisningsforløb
Læs mereDet erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel
Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man
Læs mereEt blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og
Læs mereNiels Egelund (red.) Skolestart
Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger
Læs mereNy Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser
Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor
Læs mereForældrekompetenceundersøgelser i CAFA
Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,
Læs mereEvaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune
Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn
Læs mereJeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.
Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi
Læs mere11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
Læs mereUddannelse til fremtidens samfund:
Uddannelse til fremtidens samfund: Hvilke formål mangler folkeskolens formålsparagraf at opfylde? Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet Formålet med uddannelse? Per definition At
Læs mereUddannelse under naturlig forandring
Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet
Læs mereBedømmelseskriterier Dansk
Bedømmelseskriterier Dansk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DANSK NIVEAU E... 2 DANSK NIVEAU D... 5 DANSK NIVEAU C... 9 Gældende for
Læs mereUNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.
UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion
Læs mereVidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden
Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,
Læs mereLæseplan for faget samfundsfag
Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes
Læs mereResumé. Rapporten belyser følgende spørgsmål:
Resumé 1.1 Formål og metode Kan vi lære af de andre? Udenlandske erfaringer med e- læring og blended learning i erhvervsuddannelser og læreruddannelser for erhvervsskolelærere er en afrapportering af et
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen
Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et
Læs mereDen erhvervspædagogiske læreruddannelse på Uddannelsescenter Holstebro
Den erhvervspædagogiske læreruddannelse på Uddannelsescenter Holstebro Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Beskrivelse af DEN ERHVERVSPÆDAGOGISKE LÆRERUDDANNELSE PÅ UDDANNELSESCENTER HOLSTEBRO
Læs mereLedelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog
5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på
Læs mereMed mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning
1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.
Læs mereEfterspørgselsorienteret uddannelse og kvalitet
Efterspørgselsorienteret uddannelse og kvalitet Skab fremtid Konference om uddannelsesindsatsen 3.-4. september 2008, Nuuk Jørgen Rafn Roskilde Universitetscenter rafn@ruc.dk Oplæggets indhold Livslang
Læs mereAftale om kompetenceudvikling KOMPETENCEUDVIKLING.DK
Aftale om kompetenceudvikling KOMPETENCEUDVIKLING.DK Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle bemærkninger... 3 Ikrafttræden mv.... 3 Aftale 1. Formål... 5 2. Anvendelsesområde... 5 3. Strategisk og systematisk
Læs mereNår ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015
1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering
Læs mereFlygtighed eller fællesskab? -fleksibilitet og arbejdsmiljø hos buschauffører og handicaphjælpere
Flygtighed eller fællesskab? -fleksibilitet og arbejdsmiljø hos buschauffører og handicaphjælpere Lise Drewes Nielsen Katrine Hartmann-Petersen Kurt Aagaard Nielsen Eva Munk-Madsen Center for Arbejdsmiljø
Læs mereHåndværksrådet takker for lejligheden til at afgive høringssvar på de 5 bekendtgørelsesudkast på vejledningsområdet.
Undervisningsministeriet uvavej@uvm.dk cc. lone.basse@uvm.dk 17. juni 2014 Høringssvar bekendtgørelser på vejledningsområdet Håndværksrådet takker for lejligheden til at afgive høringssvar på de 5 bekendtgørelsesudkast
Læs mereUro og disciplin i skolen
Uro og disciplin i skolen 1 Uro og disciplin i skolen Niels Egelund, Helle Jensen og Erik Sigsgaard Tilrettelæggelse: Carsten Bendixen og Gerd Christensen Roskilde Universitetsforlag 3 Niels Egelund, Helle
Læs mereKvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne
Kvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne 2003 Forfatteren og Aalborg Universitetsforlag Udgiver: Center for industriel
Læs mereLæringsrum i arbejdslivet
Læringsrum i arbejdslivet Pernille Bottrup Læringsrum i arbejdslivet Et kritisk blik på Den Lærende Organisation Forlaget Sociologi Pernille Bottrup Læringsrum i arbejdslivet - et kritisk blik på Den Lærende
Læs mereOplæg til forældremøder, Kerteminde Kommunes skoler, efteråret 2012. Emne: Inklusion
Oplæg til forældremøder, Kerteminde Kommunes skoler, efteråret 2012. Emne: Inklusion Indledning: Man kan betragte inklusion fra to perspektiver: Det ene perspektiv, det kvantitative, forholder sig til
Læs mereDiplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag
Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe deltagernes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige kommunikative kompetencer i relation til deres egne ledelsesmæssige
Læs mereI Schweiz gennemfører ca. to tredjedele af en ungdomsårgang en erhvervsuddannelse i en af de tre former, som indeholdes i det schweiziske system.
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk
Læs mereDaginstitutionens betydning for udsatte børn og deres familier i ghetto lignende boligområder
Daginstitutionens betydning for udsatte børn og deres familier i ghetto lignende boligområder Niels Rosendal Jensen, Kirsten Elisa Petersen og Anne Knude Wind Udsatte børn Daginstitutionen og pædagogerne
Læs mereKathrine Vitus. Paedagoger. perkere. Etniske minoritetsbørn i det sociale system. Aarhus Universitetsforlag
Aarhus Universitetsforlag Kathrine Vitus Paedagoger perkere og Etniske minoritetsbørn i det sociale system Pædagoger og perkere Kathrine Vitus Pædagoger og perkere Etniske minoritetsbørn i det sociale
Læs mereAnvendt videnskabsteori
Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans
Læs mereEn reformulering af bibliotekets rum og funktion i fremtidens uddannelsessystemer?
En reformulering af bibliotekets rum og funktion i fremtidens uddannelsessystemer? Af Mai Aggerbeck Artiklen beskriver og diskuterer informationskompetencebegrebet med udgangspunkt i en empirisk undersøgelse
Læs mereCURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed
Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og
Læs mereHvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur?
Islam, muslimske familier og danske skoler 1. Forskningsspørgsmål og undren Jeg vil her forsøge at sætte en ramme for projektet, og de 7 delprojekter som har defineret det overordnede projekt om Islam,
Læs mereDropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende?
Dropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende? Af Ulla Højmark Jensen Ph.d. Lektor i Unge og Ungdomsuddannelse på Institut for Filosofi og Læring Aalborg Universitet København Tre
Læs mereMænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers
Mænd Køn under forvandling Kenneth Reinicke unı vers Mænd Køn under forvandling unı vers Mænd Køn under forvandling Af Kenneth Reinicke Mænd Køn under forvandling Univers 14 Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag
Læs mereNotat. vedr. Forskelle samt fordele og ulemper. ved henholdsvis. Jobcenter. Pilot-jobcenter
Notat vedr. Forskelle samt fordele og ulemper ved henholdsvis Jobcenter & Pilot-jobcenter Udarbejdet af Fokusgruppen Social- og Arbejdsmarked Indledning I den fremtidige kommunestruktur flytter den statslige
Læs mereIt på ungdomsuddannelserne
It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af
Læs mereKvalitetsreform i den offentlige sektor
Kvalitetsreform i den offentlige sektor - Set i et ledelsesperspektiv Ledernes Hovedorganisation Maj 2007 Indledning Den offentlige sektor står i dag overfor en række udfordringer, såsom højt sygefravær,
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereLedelse af læringsmiljøer
Ledelse af læringsmiljøer Rikke Lawsen, Ledelse & Organisation/ KLEO RILA@ucc.dk 4189 Rasmus Anker Bendtsen, Program for Inklusion og Integration RAB@ucc.dk 41898173 1 Mål Når vi slutter har vi: Identificeret
Læs mereFagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Læs mereLæreres Læring. Aktionsforskning i praksis
Læreres Læring Aktionsforskning i praksis 1 Læreres Læring - aktionsforskning i praksis Martin Bayer Mette Buchardt Jette Bøndergaard Per Fibæk Laursen Lise Tingleff Nielsen Helle Plauborg 1. version,
Læs mereOm socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær
Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede borgere Professionelt nærvær Kære læser Socialpædagogerne Nordjylland vil præsentere vores fag med dette hæfte. Det er et fag, som vi er stolte af, og
Læs mereLÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG
Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereUnga in i Norden: Referencegruppemøde
Unga in i Norden: Referencegruppemøde Roskilde Universitet 13. april 2015 Trine Wulf Andersen Lektor, phd Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning wulf@ruc.dk Program 11.00 11.15: Velkommen v/ Trine
Læs mereDen danske gymnasielov 2005
Den danske gymnasielov 2005 Stk. 5: Uddannelsen og skolekulturen som helhed skal forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folke-styre. Undervisningen
Læs mereTrivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen
Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat
Læs mereNår viden skaber resultater--- Furesø Kommune. Analyse af køkkenområdet. - Temaer til debat om den gode madservice
Når viden skaber resultater--- Furesø Kommune Analyse af køkkenområdet - Temaer til debat om den gode madservice November 2007 Furesø Kommune Analyse af køkkenområdet - Temaer til god madservice November
Læs mereOmråde: Regional Udvikling Afdeling: Strategi og analyse Dato: 16. juli 2009
Notat Kreative borgere i Region Syddanmark Borgerpanelet om innovation og kreativitet. Næsten 8 ud af 10 borgere synes, at de bruger deres kreative evner på jobbet. 18 procent er mest kreative uden for
Læs mereEt oplæg til dokumentation og evaluering
Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: -KUBI Side 1 af 6 Et oplæg til dokumentation og evaluering...1 Dokumentations modeller: -KUBI...1 KUBI - modellen )...3 Indledning...3
Læs mereDilemmaer i og med Kodeks for god ledelse
Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse Når regelstyring afløses af værdibaseret ledelse, stiller det ofte ændrede krav til lederen. Hvor reglerne i mange tilfælde kan afgøre, hvad der er rigtigt eller
Læs mereMidtvejsseminar d.7. juni 2012
Midtvejsseminar d.7. juni 2012 UCC Campus Nordsjælland Carlsbergvej 14, 3400 Hillerød Program Kl.13.00-14.00: Introduktion og præsentation af projektet og de foreløbige resultater Kl.14.00-15.00: Drøftelse
Læs mereLene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen
Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Indhold Kreativitet på skolernes dagsorden en introduktion Af Lene Tanggaard og Svend Brinkmann.............................7
Læs mereFokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle
Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet
Læs mereInvitation til konference. Ledelse af fremtidens
Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du
Læs mereDidaktiske modeller undervisningsplanlægning
Didaktiske modeller undervisningsplanlægning Design af undervisningsforløb Design og planlægning af undervisningsforløb er et centralt element i undervisningen på begge specialiseringer på kandidatuddannelsen,
Læs mereHttp://www.ruc.dk/om-universitetet/organisation/regelsamling/uddannelse/ studieordninger-knyttet-til-faellesreglerne-fra-2012/
Kursus 2: Børn og unges læreprocesser Om kurset Fag Hjemmeside Kursustype Fagmodul I pædagogik og uddannelsesstudier Http://www.ruc.dk/om-universitetet/organisation/regelsamling/uddannelse/ studieordninger-knyttet-til-faellesreglerne-fra-2012/
Læs mereKØN PÅ ARBEJDE. En kvalitativ undersøgelse af mandlige sygeplejerskers og kvindelige politibetjentes arbejdsliv
KØN PÅ ARBEJDE En kvalitativ undersøgelse af mandlige sygeplejerskers og kvindelige politibetjentes arbejdsliv af Lotte Bloksgaard & Stine Brock Faber Aalborg Universitetsforlag 2004 KØN PÅ ARBEJDE En
Læs mered. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45
Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...
Læs mereSocialpædagogisk kernefaglighed
Socialpædagogisk kernefaglighed WEBSEMINAR Socialpædagogernes Landsforbund 20. august 2015 v. Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk SOCIALPÆDAGOGISK KERNEFAGLIGHED - otte grundtemaer KENDETEGN VED KERNEFAGLIGHEDEN
Læs mereDet innovative læringsrum. 18. august 2010 Steen Elsborg og Steen Høyrup
Det innovative læringsrum 18. august 2010 Steen Elsborg og Steen Høyrup Innovation er vigtig i fremtidens samfund Innovation er vigtig i fremtidens samfund Hvad kendetegner innovation: Noget nyt, nye løsninger
Læs mereNår professioner samarbejder praksis med udsatte børn og unge
Cecilie K. Moesby-Jensen (red.) Forside Når professioner samarbejder praksis med udsatte børn og unge Cecilie K. Moesby-Jensen (red.) Når professioner samarbejder praksis med udsatte børn og unge Cecilie
Læs mereUdvikling af faglærerteam
80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,
Læs mereNedslag i børnelitteraturforskningen 2
Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 Anna Skyggebjerg, Niels Dalgaard, Anette Steffensen, Helene Høyrup, Torben Weinreich, Bodil Kampp og Hans-Heino Ewers Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 Roskilde
Læs mereHvad sker der med myndighedsrollen i disse år? Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso) Copenhagen Business School
Hvad sker der med myndighedsrollen i disse år? Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso) Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk, metodisk og teoretisk Faglig baggrund: Antropolog
Læs mere3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet
kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs merePolitik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune
Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.
Læs mereFRA KURSUSLEVERANDØR TIL KOMPETENCEPARTNER
FRA KURSUSLEVERANDØR TIL KOMPETENCEPARTNER Erhvervsskoler og AMU-centre som partnere i praksisnær kompetenceudvikling LEARNING LAB DENMARK id:03 FOKUS PÅ PRAKSISNÆR KOMPETENCEUDVIKLING Praksisnær kompetenceudvikling
Læs mereDet sociale hverdagsliv i senior-ældreboliger Rose Olsen, forstander, Vestereng
1 SOCIALSTRUKTUR / LIVS-ARENAER 4. arena: Lokalsamfund familien den historiske tilknytning 3. arena: Fællesskab mellem beboerne i aktivitetsområdet kultur- og aktivitetstilbud køkken og café socialt træf
Læs mereOplæg om hfanvendelsesorientering
Oplæg om hfanvendelsesorientering Kursus i fagenes samspil, forår 2008 1 Anvendelsesorientering er profilkendetegn for hf I hf-loven står der, at:.. hf-uddannelse skal gennemføres med vægt på såvel det
Læs mereHumaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach
Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach ATU-besøg marts 2015 Hum-studievejledningen@ruc.dk Mie Wiatr Hammerich, wiatr@ruc.dk Mark Henriksen Horslund Mortensen, mhhm@ruc.dk Hans Ulrik
Læs merePixiudgave Til fagprofessionelle
Pixiudgave Til fagprofessionelle Alle børn og unge er en del af fællesskabet - Herning Kommunes Inklusionsstrategi Implementeringsperiode 2016-2020 November 2015 Forord Denne pixiudgave af Alle børn og
Læs mereProfessionelle læringsfællesskaber
Thomas R. S. Albrechtsen Professionelle læringsfællesskaber teamsamarbejde og undervisningsudvikling Thomas R. S. Albrechtsen Professionelle læringsfællesskaber teamsamarbejde og undervisningsudvikling
Læs merePå websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.
Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,
Læs mereInnovations- og forandringsledelse
Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger
Læs mere