BØJELIGHED OG TILBØJELIGHED Livshistoriske perspektiver på læring og uddannelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BØJELIGHED OG TILBØJELIGHED Livshistoriske perspektiver på læring og uddannelse"

Transkript

1

2 BØJELIGHED OG TILBØJELIGHED Livshistoriske perspektiver på læring og uddannelse

3 Bøjelighed og tilbøjelighed. Livshistoriske perspektiver på læring og uddannelse er tredje publikation fra forskningsprojektet om voksenliv og læring - Livshistorieprojektet, finansieret af Humanistisk Forskningsråd og Erhvervs- og voksenuddannelsesgruppen, RUC Projektets medarbejdere: Anders Siig Andersen Linda Andersen Betina Dybbroe Kirsten Larsen Lene Larsen Henning Salling Olesen (projektleder) Finn M. Sommer Kirsten Weber Tilknyttede ph.d.-studerende: Janni Ansell Camilla Hutters Niels Ulrik Sørensen Udgivet af Roskilde Universitetsforlag Rosenørns Allé 9-11 DK Frederiksberg C Telefon: Fax: lforlag@sl.cbs.dk - Publikationen er nr. 127/2001 i Skriftserie fra Erhvervs- og voksenuddannelsesgruppen ISBN: Copyright: Roskilde Universitetsforlag og forfatterne, 2001 Omslag: Morten Vest Tryk: Narayana Press, 2001 Medlemmer af Erhvervs- og voksenuddannelsesgruppen pr. 1. november 2001: Anders Siig Andersen, Linda Andersen, Vibeke Andersen, Karin Bendtsen, Karina Carlsen, Søren Dupont, Betina Dybbroe, Liselotte Gregart, Leif Hansen, Katrin Hjort, Knud Illeris, Christian Helms Jørgensen, Jan Kampmann, Randi Kaas, Kirsten Larsen, Lene Larsen, Vibeke Lihn, Birger Steen Nielsen, Henning Salling Olesen, Jørgen Rafn, Birgitte Simonsen, Finn M. Sommer, Lars Ulriksen, Niels Warring og Kirsten Weber

4 BØJELIGHED OG TILBØJELIGHED Livshistoriske perspektiver på læring og uddannelse Anders Siig Andersen Linda Andersen Betina Dybbroe Camilla Hutters Kirsten Weber Erhvervs- og voksenuddannelsesgruppen Roskilde Universitetscenter 2001

5 INDHOLD INDLEDNING...7 Fleksibilitet som subjektiv kvalitet...8 Læring og kompetenceudvikling som subjektive forestillingsrammer...9 Subjektivitet som centrum for samfundsmæssig reproduktion...11 Fem livshistoriske perspektiver på uddannelse...12 Camilla Hutters MELLEM LÆNGSEL OG MESTRING - betydningen af uddannelse i unges liv...15 Uddannelsesvalg som sociale positioneringer...17 Folkeskolens fastlåste positioner...19 Fritidsinteressen som sidefortælling...29 Det nødvendige gymnasium...38 At brænde for noget...46 Mellem længsel og mestring...52 Referencer...55 Anders Siig Andersen PRAKTIKUDDANNELSEN - erhvervsuddannelsens akilleshæl...57 Vekseluddannelsen i et livshistorisk perspektiv...57 Viktors verden...60 Vekseluddannelsen i krise...72 Vekseluddannelsen ved en skillevej?...75 Vekseluddannelsen som forskningsgenstand...78 Referencer...86 Linda Andersen EN UAFSLUTTET BERETNING OM LEDERSKAB Ledelseskompetence som livshistorisk læringsforløb...91 Ledelse som et moderniseringsfænomen - et udviklingsprojekt...92 Ledelses-fortællinger...96 En livshistorisk mulighedshorisont...98 Ledelseskompetence som et livshistorisk læringspotentiale Mellemlederjobbets ambivalenser Afdelingsmødet - en til tider ustyrlig mødekultur Rasen og ræsonneren Den ambivalente og den afklarede mellemleder Det kritiske og dekonstruerende subjekt - et efterperspektiv Referencer...121

6 Betina Dybbroe UDDANNELSENS BEHAGELIGE LETHED OG ARBEJDETS SMERTELIGE TYNGDE - om at lære omsorg i det pædagogiske felt Anne, en erfaren og kompetent dagplejer Efteruddannelseskursus i dagplejen Pædagogstuderende og uddannelsestænkningen Mikkel, en pædagogstuderende At reflektere omsorg i klasserummet Sammenfatning Referencer Kirsten Weber BROK, BROK, BROK - om hverdagsliv, livshistorie og ambivalens i læreprocesser Brok og ny ungdom Brok med perspektiver? Brok som forskningstema Brok og læreprocesser Brok som udtryk for ansvarlighed - og som utopisk horisont Referencer Forfatterne Udgivelser i Skriftserie fra Erhvervs- og voksenuddannelsesgruppen...195

7 INDLEDNING Den foreliggende artikelsamling præsenterer eksempler på livshistoriske analysetilgange til læring og uddannelse. Vi vil gerne fremlægge en række forskningsresultater, der gør en forskel for opfattelsen af praktiske spørgsmål: den måde, man definerer og diskuterer en problemstilling på, har konsekvenser for den forståelse og stillingtagen, man kommer frem til. Artiklerne repræsenterer et udpluk af Livshistorieprojektets forskellige empiriske undersøgelser udvalgt med en vis spredning, men dog ikke med en systematisk dækning af feltet. Den livshistoriske analysetilgang i artiklerne kan defineres som en anvendelse af teoretiske temaer, metodiske præferencer og en kvalitativt tolkende interesse for læring og uddannelse. Der er ikke tale om en entydig position. Men der er tale om en systematisk forskydning af opmærksomheden på en måde, der giver nogle andre forskningsresultater end dem man får ved hjælp af andre analysemåder: Man får øje på nogle andre aspekter i konkrete sammenhænge. Det er primært det, vi gerne vil vise. Artiklerne viser, hvordan bestemte mennesker møder forskellige læringssituationer og uddannelsessystemer. Erfaringen med dette møde bliver en del af deres livshistorie, ligesom deres livshistorie påvirker dette møde. Hvilke muligheder åbner sig for dem, hvilke valg gør de og hvordan formes de og former sig selv gennem dette møde. Gennem det livshistoriske perspektiv fremdrages den subjektive side af lærings- og uddannelsesvirkeligheden. Læreprocesser formes af den institutionelle uddannelse. Men langt mere af andre forhold, der ligger uden for uddannelsesinstitutionen. Hermed tydeliggøres, hvordan der foregår meget mere end de tilsigtede læreprocesser. Ikke mindst tydeliggøres det, hvor forskelligt de institutionelle realiteter opfattes og formes af forskellige mennesker. En del af artiklerne har et fokus på menneskers møde med forandringer på deres arbejdsplads og de læreprocesser, der knytter sig hertil. Eller på de læringsmuligheder, som ligger i selve arbejdssituationen. Herigennem knytter artiklerne an til den bredere diskussion om kvalifikationer, kompetencer og livslang læring, som vedrører både formaliseret uddannelse, arbejde og hverdagsliv - og sammenhængen imellem disse.

8 8 INDLEDNING Fleksibilitet som subjektiv kvalitet Alle artikler forholder sig direkte eller indirekte til et af de hyppigst forekommende begreber i diskussionen, nemlig fleksibilitet. Ikke fordi vi har valgt det. Snarere har dette begreb valgt os, fordi det fortætter den subjektive kvalitet i aktuelle samfundsmæssige processer - og derfor stiller sig som udfordring til forskning i læring og uddannelse. Det er meget tydeligt i de artikler, som har et arbejdspladsfokus. Læreprocesserne drives her frem af ydre krav og forandringer. Men deltagelsen i uddannelsesprocesser er for det meste også underlagt et sådant progressionspres. Det fornemste mål for uddannelse er at frembringe fleksibilitet som subjektiv kvalitet. Fleksibilisering er løsenet for den globaliserede kapitalisme. Det gælder umiddelbart deregulering og fjernelse af institutionelle bånd for at opnå en fleksibilisering af arbejdskraften, f.eks. gennem angreb på kollektive overenskomster, faste arbejdstider, kollektive aftaler på alle områder. Det er ikke umiddelbart emnet her, men det hænger selvfølgelig sammen. I denne antologi er fokus rettet mod kravet om fleksibilisering af det enkelte menneske forstået som en stadig tilpasning til og identifikation med en stadig hurtigere forandringsproces. Det er en problematik, som fortætter de centrale udfordringer og modsætninger i alle læreprocesser og i kvalifikationsog arbejdspolitikken. Inden for en traditionel mål-rationel kvalifikationsdiskurs, som hersker i det storindustrielle og fordistiske arbejdsliv såvel som i den bureaukratiserede uddannelsestænkning, har begrebet fleksibilitet haft en betragtelig fornyende værdi. I stedet for at betone forudsigelige og kontrollerbare færdigheder og videnselementer peger dette begreb på noget, som er af en anden kvalitet: at kunne tilpasse og udvikle sig, at kunne flytte sig selv og sine (øvrige) kompetencer. Begrebet er også blevet en udvandet politisk joker, som alle har kunnet bruge som en politisk og interessemæssig fællesnævner anvendelig i mange sammenhænge. Når begrebet har kunnet få denne status hænger det formentlig sammen med, at der faktisk eksisterer en sådan central menneskelig kompetence, som er almen og indholdsmæssig uspecifik - og derfor fælles på tværs af sociale interesser. Men fleksibilitet er blevet kapitalens feltråb i en grad, så det nærmest har fået en repressiv klang. Det opfattes efterhånden som en del af systemets repression af mennesket, og ikke en betegnelse for evnen til at lære og udvikle sig og som en del af den individuelle og kollektive selvreguleringsevne.

9 INDLEDNING 9 Det er derfor en selvstændig forskningsmæssig udfordring at finde og synliggøre det rum for dialektik mellem ydre krav og egen udvikling, som også kunne ligge i fleksibilitetsbegrebet. Det vigtige er selvfølgelig at spore denne dialektik i virkeligheden. Den særlige menneskelige kompetence til at udvikle sig og tilpasse sig nye vilkår i det (sen)moderne samfund overbelastes og forstruktureres af økonomiske, teknologiske og organisatoriske dynamikker. Herigennem defineres fleksibilitet som tilpasningsevne, mens forestillingsevne og kreative potentialer for forandring nedprioriteres. Det selvregulerende - forstået som en dialektik mellem erfaring, fantasi og eksperimenteren i en lokal og historisk kontekst - tenderer mod at blive skævvredet af kravet om tilpasning. Selvregulering bliver under disse omstændigheder i højere grad modstand og/eller strategier til at sno sig under givne sociale spilleregler. Vi stiller imidlertid spørgsmålet om ikke mobiliseringen af den menneskelig fleksibilitet i sig selv giver mulighed for en mere selvstændig formulering og realisering af de subjektive ønsker og behov. Disse subjektive kræfter fungerer som drivkræfter i modstand og overlevelsesstrategier. Det er dette spørgsmål vi har forsøgt at fange i antologi-titlens oversættelse af begrebet fleksibilitet til (til)bøjelighed. Umiddelbart bliver fleksibilitet reelt defineret som og derfor også opfattet som bøjelighed. Men er der i denne bøjelighed et potentiale til på ny at udvikle og formulere tilbøjelighederne til at blive herre i sit eget liv? Og hvad vil det så i øvrigt sige? Hvor ligger muligheder for og ansatser til selvstændige åbne læreprocesser i samspillet med den konkrete situation? Det er denne subjekt-objekt-dialektiske læringsproblematik, indlejret i konkrete situationer, som vi foreslår at anskue livshistorisk. Læring og kompetenceudvikling som subjektive forestillingsrammer Tidens jargon om læring og kompetenceudvikling har overtaget eller opsuget fleksibiliseringsdiskursen i en mere omfattende og tilsyneladende mere subjektivt orienteret forestillingsramme. Jargonen afspejler den betydning de menneskelige ressourcer tillægges i økonomiske sammenhænge i de højt udviklede industrilande. Men man kan samtidig se en tendens til en almengørelse af disse menneskelige ressourcer. Der tales ikke mere om, at man skal lære noget bestemt. Diskursen om kompetenceudvikling fokuse-

10 10 INDLEDNING rer på processer og på nogle relativt almene krav om livslang læring og om udvikling af et beredskab til at lære. Dette kan formentlig forstås som både realitet og ideologi. Der er en klar samfundsmæssig tendens til en afspecificeringen af de faktiske kompetence- og kundskabskrav. Samtidig er der også ideologi i bestræbelserne om at harmonisere modsætningen mellem udviklingen af de menneskelige ressourcer og den økonomiske styring af disse. Relativt overfladiske iagttagelser på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet viser, at disse modsætninger har mangfoldige former og alene af den grund er vanskelige at forvalte. Umiddelbart kan denne kritik give anledning til en politisk defineret dikotom forståelse af læreprocesser og konkrete kompetencer. Man kan med fordel lede efter modstanden som elementært subjektiv ytring. Signalord som kvalifikation versus dannelse og udvikling versus tilpasning kan fastholde, at der er tale om modsætninger. Men modstand er i lige så høj grad som perfekt indlæring af overlevelsesstrategier formet af det repressive pres. Grundstammen i enhver læreproces er en subjektiv erfarings- og betydningsdannelse, der er præget af, eller endda fremkaldt af samfundsmæssige og organisatoriske udviklingskrav. Dikotome modsætningspar er ikke særlig velegnede til at analysere det kvalitative indhold i processerne. For det første er der ikke overensstemmelse mellem de politiske og samfundsmæssige strukturer og rammer og bestemte subjektive procestyper. Det er en uheldig tendens at ville forstå læreprocesser, som reflekser af den sociale kontekst de indgår i. Det er en position, som er handy i management og organisationsudvikling, fordi man så kan ændre menneskene ved at stille på de sociale knapper. Men det er en reduktionistisk forståelse af subjektive processer. Det bliver heller ikke meget bedre, hvis man helt adskiller disse to dimensioner. Der er et stort behov for en selvstændig teoretisk bestemmelse af subjektive processer i deres samspil med sociale omgivelser, som ikke kan indfries ved at reducere de subjektive processers egendynamik til de sociale rammers. For det andet er de politiske og samfundsmæssige dynamikker ikke organiseret omkring dikotome interessekonstellationer. Klasser, racer og køn er langtfra forældede sociale strukturer. Men disse grundlæggende strukturer har i langt højere grad karakter af gensidigt sammenflettede interesser, som virker i komplekse sammenhænge.

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

EVU-gruppen RUC. Voksenuddannelse mellem trang og tvang. Annegrethe Ahrenkiel Knud Illeris Lizzie Mærsk Nielsen Birgitte Simonsen

EVU-gruppen RUC. Voksenuddannelse mellem trang og tvang. Annegrethe Ahrenkiel Knud Illeris Lizzie Mærsk Nielsen Birgitte Simonsen EVU-gruppen RUC Voksenuddannelse mellem trang og tvang Annegrethe Ahrenkiel Knud Illeris Lizzie Mærsk Nielsen Birgitte Simonsen 4. rapport fra Voksendidaktik-projektet Voksenuddannelse mellem trang og

Læs mere

UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE

UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE Christian Helms Jørgensen UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering

Læs mere

Uddannelsesplanlægning - arbejdsliv og læring

Uddannelsesplanlægning - arbejdsliv og læring Uddannelsesplanlægning - arbejdsliv og læring Uddannelsesplanlægning - arbejdsliv og læring Vibeke Andersen, Christian Helms Jørgensen (Red.), Christian Kjærsgaard, Henning Salling Olesen, Finn M. Sommer,

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

Forskellige virksomheder - forskellige krav. Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum

Forskellige virksomheder - forskellige krav. Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum Forskellige virksomheder - forskellige krav Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum Forskellige virksomheder - forskellige krav Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum Pernille

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.) Frafald i erhvervsuddannelserne

Christian Helms Jørgensen (red.) Frafald i erhvervsuddannelserne Christian Helms Jørgensen (red.) Frafald i erhvervsuddannelserne Christian Helms Jørgensen (red.) Frafald i erhvervsuddannelserne Christian Helms Jørgensen (red.) Frafald i erhvervsuddannelserne 1. udgave

Læs mere

Ude af trit? forandringer i arbejdsliv og fagforeningsuddannelse

Ude af trit? forandringer i arbejdsliv og fagforeningsuddannelse Ude af trit? forandringer i arbejdsliv og fagforeningsuddannelse Ida Bering Jens Christian Nielsen Finn M. Sommer (red.) Vibeke Andersen Birger Steen Nielsen Kirsten Weber Ude af trit? forandringer i arbejdsliv

Læs mere

KNUD ILLERIS FREMTIDENS KOMPETENCER

KNUD ILLERIS FREMTIDENS KOMPETENCER KNUD ILLERIS FREMTIDENS KOMPETENCER Samfundet er besat af fremtiden. Men uddannelsessystemet kan godt glemme tanken om at forudse, hvilke kompetencer der efterspørges i år 2050. I stedet bør vi fokusere

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

DEMOKRATI SOM LÆREPROCES INDUSTRI OG LYKKE: ET ÅR MED DYNDSPRINGEREN

DEMOKRATI SOM LÆREPROCES INDUSTRI OG LYKKE: ET ÅR MED DYNDSPRINGEREN DEMOKRATI SOM LÆREPROCES INDUSTRI OG LYKKE: ET ÅR MED DYNDSPRINGEREN Birger Steen Nielsen, Kurt Aagaard Nielsen, Peter Olsén DEMOKRATI SOM LÆREPROCES INDUSTRI OG LYKKE: ET ÅR MED DYNDSPRINGEREN Demokrati

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen

Læs mere

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele

Læs mere

Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag

Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag 1.0 Rationale Styring af undervisning ved hjælp af i kompetencemål udtrykker et paradigmeskifte fra indholdsorientering til resultatorientering.

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

KOM PE TEN CE KOMPETENCE HVORDAN? HVAD HVORFOR KNUD ILLERIS DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL

KOM PE TEN CE KOMPETENCE HVORDAN? HVAD HVORFOR KNUD ILLERIS DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL KNUD ILLERIS KOM PE TEN CE KOMPETENCE HVAD HVORFOR HVORDAN? DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL 1 Knud Illeris er forfatter, medforfatter eller redaktør af bl.a. følgende bøger: Et deltagerstyret undervisningsforløb

Læs mere

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Niels Egelund (red.) Skolestart

Niels Egelund (red.) Skolestart Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger

Læs mere

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor

Læs mere

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,

Læs mere

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Uddannelse til fremtidens samfund:

Uddannelse til fremtidens samfund: Uddannelse til fremtidens samfund: Hvilke formål mangler folkeskolens formålsparagraf at opfylde? Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet Formålet med uddannelse? Per definition At

Læs mere

Uddannelse under naturlig forandring

Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

Bedømmelseskriterier Dansk

Bedømmelseskriterier Dansk Bedømmelseskriterier Dansk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DANSK NIVEAU E... 2 DANSK NIVEAU D... 5 DANSK NIVEAU C... 9 Gældende for

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Resumé. Rapporten belyser følgende spørgsmål:

Resumé. Rapporten belyser følgende spørgsmål: Resumé 1.1 Formål og metode Kan vi lære af de andre? Udenlandske erfaringer med e- læring og blended learning i erhvervsuddannelser og læreruddannelser for erhvervsskolelærere er en afrapportering af et

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Den erhvervspædagogiske læreruddannelse på Uddannelsescenter Holstebro

Den erhvervspædagogiske læreruddannelse på Uddannelsescenter Holstebro Den erhvervspædagogiske læreruddannelse på Uddannelsescenter Holstebro Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Beskrivelse af DEN ERHVERVSPÆDAGOGISKE LÆRERUDDANNELSE PÅ UDDANNELSESCENTER HOLSTEBRO

Læs mere

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog 5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Efterspørgselsorienteret uddannelse og kvalitet

Efterspørgselsorienteret uddannelse og kvalitet Efterspørgselsorienteret uddannelse og kvalitet Skab fremtid Konference om uddannelsesindsatsen 3.-4. september 2008, Nuuk Jørgen Rafn Roskilde Universitetscenter rafn@ruc.dk Oplæggets indhold Livslang

Læs mere

Aftale om kompetenceudvikling KOMPETENCEUDVIKLING.DK

Aftale om kompetenceudvikling KOMPETENCEUDVIKLING.DK Aftale om kompetenceudvikling KOMPETENCEUDVIKLING.DK Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle bemærkninger... 3 Ikrafttræden mv.... 3 Aftale 1. Formål... 5 2. Anvendelsesområde... 5 3. Strategisk og systematisk

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

Flygtighed eller fællesskab? -fleksibilitet og arbejdsmiljø hos buschauffører og handicaphjælpere

Flygtighed eller fællesskab? -fleksibilitet og arbejdsmiljø hos buschauffører og handicaphjælpere Flygtighed eller fællesskab? -fleksibilitet og arbejdsmiljø hos buschauffører og handicaphjælpere Lise Drewes Nielsen Katrine Hartmann-Petersen Kurt Aagaard Nielsen Eva Munk-Madsen Center for Arbejdsmiljø

Læs mere

Håndværksrådet takker for lejligheden til at afgive høringssvar på de 5 bekendtgørelsesudkast på vejledningsområdet.

Håndværksrådet takker for lejligheden til at afgive høringssvar på de 5 bekendtgørelsesudkast på vejledningsområdet. Undervisningsministeriet uvavej@uvm.dk cc. lone.basse@uvm.dk 17. juni 2014 Høringssvar bekendtgørelser på vejledningsområdet Håndværksrådet takker for lejligheden til at afgive høringssvar på de 5 bekendtgørelsesudkast

Læs mere

Uro og disciplin i skolen

Uro og disciplin i skolen Uro og disciplin i skolen 1 Uro og disciplin i skolen Niels Egelund, Helle Jensen og Erik Sigsgaard Tilrettelæggelse: Carsten Bendixen og Gerd Christensen Roskilde Universitetsforlag 3 Niels Egelund, Helle

Læs mere

Kvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne

Kvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne Kvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne 2003 Forfatteren og Aalborg Universitetsforlag Udgiver: Center for industriel

Læs mere

Læringsrum i arbejdslivet

Læringsrum i arbejdslivet Læringsrum i arbejdslivet Pernille Bottrup Læringsrum i arbejdslivet Et kritisk blik på Den Lærende Organisation Forlaget Sociologi Pernille Bottrup Læringsrum i arbejdslivet - et kritisk blik på Den Lærende

Læs mere

Oplæg til forældremøder, Kerteminde Kommunes skoler, efteråret 2012. Emne: Inklusion

Oplæg til forældremøder, Kerteminde Kommunes skoler, efteråret 2012. Emne: Inklusion Oplæg til forældremøder, Kerteminde Kommunes skoler, efteråret 2012. Emne: Inklusion Indledning: Man kan betragte inklusion fra to perspektiver: Det ene perspektiv, det kvantitative, forholder sig til

Læs mere

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe deltagernes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige kommunikative kompetencer i relation til deres egne ledelsesmæssige

Læs mere

I Schweiz gennemfører ca. to tredjedele af en ungdomsårgang en erhvervsuddannelse i en af de tre former, som indeholdes i det schweiziske system.

I Schweiz gennemfører ca. to tredjedele af en ungdomsårgang en erhvervsuddannelse i en af de tre former, som indeholdes i det schweiziske system. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

Daginstitutionens betydning for udsatte børn og deres familier i ghetto lignende boligområder

Daginstitutionens betydning for udsatte børn og deres familier i ghetto lignende boligområder Daginstitutionens betydning for udsatte børn og deres familier i ghetto lignende boligområder Niels Rosendal Jensen, Kirsten Elisa Petersen og Anne Knude Wind Udsatte børn Daginstitutionen og pædagogerne

Læs mere

Kathrine Vitus. Paedagoger. perkere. Etniske minoritetsbørn i det sociale system. Aarhus Universitetsforlag

Kathrine Vitus. Paedagoger. perkere. Etniske minoritetsbørn i det sociale system. Aarhus Universitetsforlag Aarhus Universitetsforlag Kathrine Vitus Paedagoger perkere og Etniske minoritetsbørn i det sociale system Pædagoger og perkere Kathrine Vitus Pædagoger og perkere Etniske minoritetsbørn i det sociale

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

En reformulering af bibliotekets rum og funktion i fremtidens uddannelsessystemer?

En reformulering af bibliotekets rum og funktion i fremtidens uddannelsessystemer? En reformulering af bibliotekets rum og funktion i fremtidens uddannelsessystemer? Af Mai Aggerbeck Artiklen beskriver og diskuterer informationskompetencebegrebet med udgangspunkt i en empirisk undersøgelse

Læs mere

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur?

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur? Islam, muslimske familier og danske skoler 1. Forskningsspørgsmål og undren Jeg vil her forsøge at sætte en ramme for projektet, og de 7 delprojekter som har defineret det overordnede projekt om Islam,

Læs mere

Dropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende?

Dropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende? Dropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende? Af Ulla Højmark Jensen Ph.d. Lektor i Unge og Ungdomsuddannelse på Institut for Filosofi og Læring Aalborg Universitet København Tre

Læs mere

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers Mænd Køn under forvandling Kenneth Reinicke unı vers Mænd Køn under forvandling unı vers Mænd Køn under forvandling Af Kenneth Reinicke Mænd Køn under forvandling Univers 14 Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Notat. vedr. Forskelle samt fordele og ulemper. ved henholdsvis. Jobcenter. Pilot-jobcenter

Notat. vedr. Forskelle samt fordele og ulemper. ved henholdsvis. Jobcenter. Pilot-jobcenter Notat vedr. Forskelle samt fordele og ulemper ved henholdsvis Jobcenter & Pilot-jobcenter Udarbejdet af Fokusgruppen Social- og Arbejdsmarked Indledning I den fremtidige kommunestruktur flytter den statslige

Læs mere

It på ungdomsuddannelserne

It på ungdomsuddannelserne It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af

Læs mere

Kvalitetsreform i den offentlige sektor

Kvalitetsreform i den offentlige sektor Kvalitetsreform i den offentlige sektor - Set i et ledelsesperspektiv Ledernes Hovedorganisation Maj 2007 Indledning Den offentlige sektor står i dag overfor en række udfordringer, såsom højt sygefravær,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Ledelse af læringsmiljøer

Ledelse af læringsmiljøer Ledelse af læringsmiljøer Rikke Lawsen, Ledelse & Organisation/ KLEO RILA@ucc.dk 4189 Rasmus Anker Bendtsen, Program for Inklusion og Integration RAB@ucc.dk 41898173 1 Mål Når vi slutter har vi: Identificeret

Læs mere

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis Læreres Læring Aktionsforskning i praksis 1 Læreres Læring - aktionsforskning i praksis Martin Bayer Mette Buchardt Jette Bøndergaard Per Fibæk Laursen Lise Tingleff Nielsen Helle Plauborg 1. version,

Læs mere

Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær

Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede borgere Professionelt nærvær Kære læser Socialpædagogerne Nordjylland vil præsentere vores fag med dette hæfte. Det er et fag, som vi er stolte af, og

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Unga in i Norden: Referencegruppemøde

Unga in i Norden: Referencegruppemøde Unga in i Norden: Referencegruppemøde Roskilde Universitet 13. april 2015 Trine Wulf Andersen Lektor, phd Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning wulf@ruc.dk Program 11.00 11.15: Velkommen v/ Trine

Læs mere

Den danske gymnasielov 2005

Den danske gymnasielov 2005 Den danske gymnasielov 2005 Stk. 5: Uddannelsen og skolekulturen som helhed skal forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folke-styre. Undervisningen

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Når viden skaber resultater--- Furesø Kommune. Analyse af køkkenområdet. - Temaer til debat om den gode madservice

Når viden skaber resultater--- Furesø Kommune. Analyse af køkkenområdet. - Temaer til debat om den gode madservice Når viden skaber resultater--- Furesø Kommune Analyse af køkkenområdet - Temaer til debat om den gode madservice November 2007 Furesø Kommune Analyse af køkkenområdet - Temaer til god madservice November

Læs mere

Område: Regional Udvikling Afdeling: Strategi og analyse Dato: 16. juli 2009

Område: Regional Udvikling Afdeling: Strategi og analyse Dato: 16. juli 2009 Notat Kreative borgere i Region Syddanmark Borgerpanelet om innovation og kreativitet. Næsten 8 ud af 10 borgere synes, at de bruger deres kreative evner på jobbet. 18 procent er mest kreative uden for

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: -KUBI Side 1 af 6 Et oplæg til dokumentation og evaluering...1 Dokumentations modeller: -KUBI...1 KUBI - modellen )...3 Indledning...3

Læs mere

Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse

Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse Når regelstyring afløses af værdibaseret ledelse, stiller det ofte ændrede krav til lederen. Hvor reglerne i mange tilfælde kan afgøre, hvad der er rigtigt eller

Læs mere

Midtvejsseminar d.7. juni 2012

Midtvejsseminar d.7. juni 2012 Midtvejsseminar d.7. juni 2012 UCC Campus Nordsjælland Carlsbergvej 14, 3400 Hillerød Program Kl.13.00-14.00: Introduktion og præsentation af projektet og de foreløbige resultater Kl.14.00-15.00: Drøftelse

Læs mere

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Indhold Kreativitet på skolernes dagsorden en introduktion Af Lene Tanggaard og Svend Brinkmann.............................7

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du

Læs mere

Didaktiske modeller undervisningsplanlægning

Didaktiske modeller undervisningsplanlægning Didaktiske modeller undervisningsplanlægning Design af undervisningsforløb Design og planlægning af undervisningsforløb er et centralt element i undervisningen på begge specialiseringer på kandidatuddannelsen,

Læs mere

Http://www.ruc.dk/om-universitetet/organisation/regelsamling/uddannelse/ studieordninger-knyttet-til-faellesreglerne-fra-2012/

Http://www.ruc.dk/om-universitetet/organisation/regelsamling/uddannelse/ studieordninger-knyttet-til-faellesreglerne-fra-2012/ Kursus 2: Børn og unges læreprocesser Om kurset Fag Hjemmeside Kursustype Fagmodul I pædagogik og uddannelsesstudier Http://www.ruc.dk/om-universitetet/organisation/regelsamling/uddannelse/ studieordninger-knyttet-til-faellesreglerne-fra-2012/

Læs mere

KØN PÅ ARBEJDE. En kvalitativ undersøgelse af mandlige sygeplejerskers og kvindelige politibetjentes arbejdsliv

KØN PÅ ARBEJDE. En kvalitativ undersøgelse af mandlige sygeplejerskers og kvindelige politibetjentes arbejdsliv KØN PÅ ARBEJDE En kvalitativ undersøgelse af mandlige sygeplejerskers og kvindelige politibetjentes arbejdsliv af Lotte Bloksgaard & Stine Brock Faber Aalborg Universitetsforlag 2004 KØN PÅ ARBEJDE En

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

Socialpædagogisk kernefaglighed

Socialpædagogisk kernefaglighed Socialpædagogisk kernefaglighed WEBSEMINAR Socialpædagogernes Landsforbund 20. august 2015 v. Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk SOCIALPÆDAGOGISK KERNEFAGLIGHED - otte grundtemaer KENDETEGN VED KERNEFAGLIGHEDEN

Læs mere

Det innovative læringsrum. 18. august 2010 Steen Elsborg og Steen Høyrup

Det innovative læringsrum. 18. august 2010 Steen Elsborg og Steen Høyrup Det innovative læringsrum 18. august 2010 Steen Elsborg og Steen Høyrup Innovation er vigtig i fremtidens samfund Innovation er vigtig i fremtidens samfund Hvad kendetegner innovation: Noget nyt, nye løsninger

Læs mere

Når professioner samarbejder praksis med udsatte børn og unge

Når professioner samarbejder praksis med udsatte børn og unge Cecilie K. Moesby-Jensen (red.) Forside Når professioner samarbejder praksis med udsatte børn og unge Cecilie K. Moesby-Jensen (red.) Når professioner samarbejder praksis med udsatte børn og unge Cecilie

Læs mere

Udvikling af faglærerteam

Udvikling af faglærerteam 80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 2

Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 Anna Skyggebjerg, Niels Dalgaard, Anette Steffensen, Helene Høyrup, Torben Weinreich, Bodil Kampp og Hans-Heino Ewers Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 Roskilde

Læs mere

Hvad sker der med myndighedsrollen i disse år? Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso) Copenhagen Business School

Hvad sker der med myndighedsrollen i disse år? Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso) Copenhagen Business School Hvad sker der med myndighedsrollen i disse år? Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso) Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk, metodisk og teoretisk Faglig baggrund: Antropolog

Læs mere

3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.

Læs mere

FRA KURSUSLEVERANDØR TIL KOMPETENCEPARTNER

FRA KURSUSLEVERANDØR TIL KOMPETENCEPARTNER FRA KURSUSLEVERANDØR TIL KOMPETENCEPARTNER Erhvervsskoler og AMU-centre som partnere i praksisnær kompetenceudvikling LEARNING LAB DENMARK id:03 FOKUS PÅ PRAKSISNÆR KOMPETENCEUDVIKLING Praksisnær kompetenceudvikling

Læs mere

Det sociale hverdagsliv i senior-ældreboliger Rose Olsen, forstander, Vestereng

Det sociale hverdagsliv i senior-ældreboliger Rose Olsen, forstander, Vestereng 1 SOCIALSTRUKTUR / LIVS-ARENAER 4. arena: Lokalsamfund familien den historiske tilknytning 3. arena: Fællesskab mellem beboerne i aktivitetsområdet kultur- og aktivitetstilbud køkken og café socialt træf

Læs mere

Oplæg om hfanvendelsesorientering

Oplæg om hfanvendelsesorientering Oplæg om hfanvendelsesorientering Kursus i fagenes samspil, forår 2008 1 Anvendelsesorientering er profilkendetegn for hf I hf-loven står der, at:.. hf-uddannelse skal gennemføres med vægt på såvel det

Læs mere

Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach

Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach ATU-besøg marts 2015 Hum-studievejledningen@ruc.dk Mie Wiatr Hammerich, wiatr@ruc.dk Mark Henriksen Horslund Mortensen, mhhm@ruc.dk Hans Ulrik

Læs mere

Pixiudgave Til fagprofessionelle

Pixiudgave Til fagprofessionelle Pixiudgave Til fagprofessionelle Alle børn og unge er en del af fællesskabet - Herning Kommunes Inklusionsstrategi Implementeringsperiode 2016-2020 November 2015 Forord Denne pixiudgave af Alle børn og

Læs mere

Professionelle læringsfællesskaber

Professionelle læringsfællesskaber Thomas R. S. Albrechtsen Professionelle læringsfællesskaber teamsamarbejde og undervisningsudvikling Thomas R. S. Albrechtsen Professionelle læringsfællesskaber teamsamarbejde og undervisningsudvikling

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere